Kontorassistent

Business Horsens og Hedensted Erhverv har etableret kontor i Chengdu, Vestkina
Inden for de nærmeste år vil Kina udgøre en tredjedel af den globale vækst. Med den nye 5-års
plan har den kinesiske regering sat stort fokus på udviklingen i Vest Kina. Byen Chengdu er det
sydvestlige Kinas finans-, handels- og kommunikationscentrum og dét sted inde i landet, hvor der
p.t. investeres mest. Den er én af fem pilot reform byer, hvor beslutninger vedrørende politik og
økonomi fortrinsvis træffes lokalt fremfor i Beijing.
Landet rummer et stort og umættet marked, særligt inde i landet, hvor den hurtigt voksende
middelklasse i stigende grad vil efterspørge kvalitetsvarer inden for fødevarer og livsstilsprodukter.
Fysisk tilstedeværelse i Kina er essentiel, ligesom et godt netværk og samarbejde med andre
danske virksomheder er en god indgang til markedet.
Kontaktpersoner
Business Horsens
Torben Busk, erhvervschef
Nicole Dybro Justesen, projektmedarbejder
Tlf. +45 7561 1888.
Email: ndj@horsens-erhverv.dk
Chr. M. Østergaardsvej 4A, 8700 Horsens, Danmark
Kultur, sprog og kommunikation. Kinesisk forretningskultur, markedskendskab, -analyse og –
strategi. Produkt-, leverandør- og grossistsøgning og -evaluering. Planlægning af fabriks- og
messebesøg. Kontakt til kinesiske studerende på VIA Horsens.
Hedensted Erhverv
Johannes Grane Larsen, erhvervschef
Tlf. +45 7975 5287.
Email: johannes.larsen@hedensted.dk
Niels Espes vej 8, 8722 Hedensted, Danmark
Business Horsens/Hedensted Erhvervs kinesiske medarbejder i Chengdu
Business Horsens/Hedensted Promotion Council
Mr. Jian Li
Tlf: +86 18030582799
E-mail: xtjili@viauc.dk
Adresse: 8L First City Plaza, 308 Shuncheng Street, Chengdu 610017, Sichuan, China
Skaber kontakt til virksomheder. Kendskab til kinesiske forhold og myndigheder. Dansktalende.
Det Danske Generalkonsulat i Chongqing, Ministry of Foreign Affairs of Denmark
Generalkonsul Hans Halskov, Trade Commissioner
Tlf: +86 (23) 6372 6600. Direkte tlf: +86 (23) 6372 5280. Mobil: + 86 135 946 365 99
E-mail: hanhal@um.dk, hhalskov@hotmail.com
Skype: hans.halskov, www.kina.um.dk
Adresse: Metropolitan Tower 31, F # 1, 400010 Chongqing, China
Leverandør-, distributør- og partnersøgning. Identifikation af nøglepersoner i organisationer,
myndigheder og virksomheder. Etablering, rekruttering, varemærke-registrering, markedsanalyse
og strategisk rådgivning. Kundesøgning. Identifikation og screening af udbudsprojekter. Deltagelse
i og organisering af besøgsprogrammer.
Chengdu Municipal Foreign Affairs Office
European-African Affairs Division
Mrs. Zhu Lin
Tlf: +86-28-61888464 /+86-28-13908215484
E-mail: ruby1979ad@hotmail.com
Adresse: South Wing, Building #4, 19 Yangshijie St., Chengdu, Sichuan, PRC Street, Chengdu
610015, Sichuan, China
Chengdu Municipal Foreign Affairs Office skaber kontakt til virksomheder og myndigheder i
Chengdu,f.eks Chengdu Investment Promotion Commission, Chengdu Commerce Bureau, Chengdu
Commerce Chamber m.fl. for at sikre udenlandske virksomheder den bedst mulige offentlige
service.
Dansk fællesstand på vigtig international erhvervsmesse
I september 2013 vil Business Horsens og Hedensted Erhverv koordinere en dansk fællesstand på
erhvervsmessen Western China International Fair (WCIF). Messen er en vigtig platform for
investeringsfremme og handelssamarbejde i det vestlige Kina. Den ventes at tiltrække mere end
4500 udstillere, 30.000 leverandører og 20.000 indkøbere fra mere end 50 forskellige lande. I 2012
blev der indgået investeringsaftaler for mere end 875 mia. DKK og handlet for mere end 233 mia.
DKK. En dansk fællesstand vil give synlighed og gennemslagskraft i forhold til kinesiske
virksomheder og myndigheder.
Om Chengdu
Chengdu ligger i Vest Kina og har 11,5 mio. indbyggere og et areal på 12.100 km². Den er Kinas 5.
største by målt i indbyggertal og ligger i Sichuan-provinsen, som har 250 mio. indbyggere fordelt
på 485.000 km².
Flyforbindelser
Chengdu Shuangliu Lufthavn er Central- og Vestkinas vigtigste lufthavn for både passager- og
godstransport.
Fra Danmark er der gode flyforbindelser til Chengdu og en enkeltrejse kan købes fra ca. 5000 kr.
Fra Billund via eksempelvis Amsterdam flyver både KLM, British Airways, Lufthansa, Air France og
Turkish Airlines m.fl.
Ud af Chengdu er der også gode forbindelser til et stort antal indenrigslufthavne, inkl. Beijing,
Shanghai og Chongqing, og internationale ruter til det meste af verden, inkl. Hong Kong, Paris,
München, Berlin, Amsterdam, New York m.fl.
Hotel prisleje
Et enkeltværelse på hotel i april måned fås fra ca. 300 kr. for et beskedent værelse til ca. 1400 kr.
for et værelse af høj standard.
Infrastruktur
Udover gode flyforbindelser har Chengdu også et godt netværk af motorveje og jernbaner (inkl.
godsbanestationer) med forbindelser til havne på den østlige kyst, såsom Shanghai, Shenzhen (nær Hong
Kong), Tianjin, Qingdao og Lianyungang.
Afstande fra Chengdu
Beijing: 1820 km
Shanghai: 1975 km
Hong Kong: 1820 km
Chongqing: 330 km
Vigtige erhverv i Chengdu
Chengdu er geografisk delt op i udviklingszoner med fokus på forskellige industriområder, som
myndighederne støtter op om.

Maskineri, metallurgi & byggematerialer: 386 større virksomheder arbejder med
smeltning af jern og stål, formning og forarbejdningssystemer.

Nye energier, energibesparelse & miljøbeskyttelse: Fokus på udvikling af
produktionsudstyr, energilagring, smart grid, sol- kerne-, vindenergi. System-integration.
Særlig interesse i forebyggelse af luft- og vandforurening samt miljøvenlige materialer.

Nye materialer: Virksomheder, universiteter og institutter yder sci-tech support til
industrien. Særlig interesse i high-performance fibre & komposit materialer, materialer til
jernbanetransport, elektronisk information, nye energi-materialer (polykrystallinsk
silikone), nye kemiske materialer (syntetisk resin) og nye byggematerialer.

Petrokemisk industri: Over 200 større virksomheder, hele produktlinjer (råolie, petroleum
produkter, syntetiske materialer, råmaterialer, bearbejdede kemiske produkter,
gødningsprodukter, pesticider og kemisk maskineri), favorabel infrastruktur og
konkurrencedygtig R&D kapacitet.

Bil industri: Omfattende industrisystem med virksomheder som Volvo, Volkswagen og
Toyota samt næsten 200 producenter af reservedele.

Luft- & rumfart: Fremstillende virksomheder, forskningsinstitutter, test- og forskningsbaser
og over 50.000 beskæftigede. Virksomheder som Boeing, Airbus, United Technologies og
General Electrics.

Transport/logistik: Komplet logistik-infrastruktur og veludviklede kommunikationsteknologier. Der støttes op om investeringer i transfercentre for luftfart, jernbane og vejtransport; standardiserede almene lagre, moderniserede special-lagre, automatiske lagre
og lagerudstyr; fælles distributionscentre for industrielle virksomheder, centraliserede
distributionscentre og informationsplatforme. UPS, DHL og Mærsk etableret i området.

Elektronik & informationsindustri: Førende IT-industriklynge i Vest Kina og én af fem store
softwareområder i Kina. Centrum for mikro-elektronisk IT, software, elektroniske
komponenter, informationsprodukter, satellit-navigation mm. I 2015 forventes en
produktionskapacitet på 150 mio. tablet computere og over 80 mio. bærbare pc’er. IBM,
Intel, Texas Instruments, Microsoft, Motorola, Nokia, Ericsson, Dell og Compal er blandt
virksomhederne.

Software- & service outsourcing: Et af verdens største centre for software- og
serviceoutsourcing. Mere end 150.000 personer arbejder med software. Virksomheder
som Accenture, IBM og Wipro. 20 internationale virksomheder, inkl. Motorola og Ubi Soft
Entertainment, har etableret interne servicecentre eller R&D-centre i Chengdu. Flere på
vej: Mærsk Global Document Processing Center, DHL og Siemens.

E-handel: Ventes at runde 270 mia. DKK i 2012. Mere end 20.000 ansatte i sektoren, som
nyder godt af en stærk infrastruktur, vækst i internet-brugere, videnskabelig og teknologisk
styrke.

Erhverv og handel: Største handelscentrum i Vest Kina med et marked, der dækker hele
Sichuan-provinsens befolkning på 250 millioner. Alene i Chengdu centrum er der 71
varehuse hver med et areal på over 10.000 m2. Omsætningen inden for forbrugergoder
ventes i 2012 at løbe op i 270 mia. DKK; det samlede engrossalg vil overstige 360 mia. DKK;
catering industriens samlede detail omsætning vil overstige 54 mia. DKK; og den samlede
eksport og import i Chengdu vil ligge over 196 mia. DKK.

Medicin & bio-pharmaceutisk industri: Beskæftiger 230 større fremstillingsvirksomheder.
Særligt fokus på investeringer i traditionel kinesisk medicin, kemisk syntetiserede stoffer,
naturmedicin, helsekost.

Sundhedssektoren: Stigende urbanisering og vækst i den aldrende befolkning har skabt et
kæmpe marked for udvikling af sundhedssektoren. Det danske projekt D’Care planlægger i
2014-2015 at bygge et førsteklasses dansk plejehjem og rehabiliteringscenter i Chengdu.

Finansiel industri: Bliver en vigtig grundpille i Chengdu. 11 udenlandske banker har base i
Chengdu, hvilket er det største antal i Central og Vest Kina.

Fødevarefremstilling: 22 undersektorer, herunder forarbejdning af kød, mejeriprodukter,
drikkevarer, te, øl, tobak etc.

Moderne landbrug: Vigtigt område for landbrugsprodukter af høj kvalitet – korn, spiseolier,
grøntsager, frugt, te, svine-, fjerkræ- og akvatiske produkter samt forarbejdning og
distribution i Vest Kina. Over de næste 5 år vil der blive investeret 9 mia. DKK i udvikling af
bl.a. raffineret forarbejdning af landbrugsprodukter og –beplantning, dyrebesætninger,
R&D samt distribution.

Turisme, konferencer & udstillinger: Mere end 13,2 mio. konference- og
udstillingsdeltagere fra udlandet og det øvrige Kina. Planer om opbygning af store
turistresorter i naturskønne områder.

Kultur og den kreative industri: Medier, kulturturisme, kreativt design, performance &
underholdning, litteratur, kunst, animation, spil og forlag. 24.400 virksomheder med samlet
208.000 ansatte.
Erhvervsstruktur
Det regionale BNP var i 2010 på over 500 mia. DKK, det højeste pr. indbygger i Vest Kina.
Landbrug udgjorde 5,1%, industri & byggeri 44,7% og serviceindustri 50,2%.
Samlet detail salg af forbrugsgoder var næsten 220 mia. DKK.
Samlet import- og eksport-volumen rundede 138 mia. DKK.
Heraf samlet eksport 78 mia. DKK og samlet import 60 mia. DKK.
Rådighedsbeløb pr. indbygger i by-zoner var på DKK 18.900 årligt og netto-indkomst pr. indbygger
i land-områder på 7.500 DKK årligt.
Naturlige ressourcer
Provinsen Sichuan er rig på ressourcer: Kul, olie, naturgas, kobber, vanadium, guld, sølv, jern,
titanium, bly, zink, aluminium, strontium og salt.
Investeringsomkostninger
Prislejet i Chengdu er en del lavere end omkring f.eks. Shanghai og Beijing.
Se priseksempler nedenfor (2010).
Lønomkostninger
Mindsteløn: Ca. 770 DKK pr. medarbejder pr. måned.
Overarbejde: Takseres til ca. 150 % af den normale løn.
Lovpligtige indbetalinger til velfærd: Lovpligtige indbetalinger til kinesiske medarbejderes
velfærdsordninger, såsom pension, arbejdsløshed, sygeforsikring og ”housing” er vigtigt at tage i
betragtning og varierer afhængig af forskellige faktorer
Minimum arbejdsgiverbidrag til velfærdsordning
Lav: 35,72 % af månedsløn pr. medarbejder pr. måned
Høj: 41,72 % af månedsløn pr. medarbejder pr. måned
Transport af gods
Tog
Transport af standard container med tog fra Chengdu til de nærmeste og mest anvendte
kysthavne.
Shanghai: Ca. 5.900 DKK
Shenzhen (nær Hong Kong): Ca. 6.900 DKK
Luftfragt Chengdu-Amsterdam: 22 DKK/kg
Lastvogn Chengdu-Guangzhou (nær Hong Kong): 15.400 DKK / 40 fod-container
Finansiering
Der er flere finansieringsmuligheder for virksomheder, der ønsker at starte op på det kinesiske
marked, bla. IFU og EKF. Kontakt Business Horsens’ konsulenter for nærmere information.
Valutakurs (pr. 14/1 2013)
1 DKK = 1,11 CNY (Kinesiske Yuan renminbi) / 1 CNY = 0,90 DKK
Horsens, 25-02-2013
F:\HE\Projekter\Aktive projekter\Chengdu erhvervskontor\Præsentationsmateriale