Inklusionscenter for Læsning indbyder til netværksmøder for IT-advokater 2013/14 Formål: At danne netværk og derigennem understøtte og videreudvikle IT-advokaternes inkluderende arbejde med børn i læse- og stavevanskeligheder. Hvem: It-advokater (fx specialundervisningslærere) som påtager sig opgaven som elevens ”advokat”. It-advokater er også centrale personer i forhold til at udbrede it-støttet undervisning i almenundervisningen. ”Erfaringer fra udviklingsforløb vedrørende IT og læsning viser, at det er vigtigt, at eleven har en IT-advokat tilknyttet. IT-advokaten understøtter vedvarende, at kompenserende IT implementeres og fortsat anvendes i almenundervisningen. I sammenhæng med en inkluderende indsats ved hjælp af kompenserende IT anbefales det, at skolen har en IT-advokat for kompenserende IT, der har særlig didaktisk viden om og kompetence i IT-kompenserende hjælpemidler. Disse er organiseret i et fagligt netværk med personale fra Inklusionscenter for Læsning. Netværket består af netværksmøder og en elektronisk konference. Centrale temaer på netværksmøderne er: information om/formidling af nye nationale og kommunale bestemmelser og tiltag, ny litteratur, nye undersøgelser, tiltag og forskning på området. At dele viden, vurdere materialer herunder også software, diskutere mål og metoder og i det hele taget gensidigt inspirere og opkvalificere hinanden. Netværket er tænkt som en ressource for den enkelte IT-advokat og dennes skole.” Citat fra temahæftet ”Inklusion af elever i læsevanskeligheder”, Inklusionscenter for Læsning Hvor og hvornår: Der holdes 4 årlige møder af 2 timer på Balleskolen. Det er lærere fra Inklusionscenter for Læsning, der afholder møderne. Mødedatoer for skoleåret 2013/14: Torsdag d. 12/9 kl. 14-16 Torsdag d. 5/12 kl. 14-16 Torsdag d. 6/3 kl. 14-16 Torsdag d. 8/5 kl. 14-16 For optimalt udbytte af netværket forudsættes det, at deltagerne har basiskendskab til kompenserende it. Dagsorden og tilmeldelse vil løbende blive lagt ud på den elektroniske konference ”IT-rygsæk Silkeborg”. Ved oprettelse på konferencen kontakt mona.lund@skolekom.dk Venlig hilsen Anne Riehm Sørensen Gitte Frederiksen Linda Bjardal Mona Lund Markussen
© Copyright 2024