1. No category

3. marts 2011
Ren luf t
Ren jord
Rent vand
Ren besked
Dansk miljøteknologi
e t
r e n t
m i l j ø
k r æ v e r
h a n d l i n g
mud
p
– Mil
jøtekn
olog is
Udvik
k
l
ingsDemo
&
nstrat
i
o n s Pr
De t e r
og ram
på tide
at s k a b
arbejd
e
gr
s
pladse
øn væ
k
fælles
r
privat- og øget ek st , nye inno
s
vative
o
p
ff
o
e nt
rt g
M U DP
– Miljø lig t investerin ennem et
te k no
g spr
og D e
monst logisk Udvik ogr am:
r ation
sProgr lingsam
et magasin for beslutningstagere i kommuner, folketinget og virksomheder
/
n llu
ufft:
t:
RReen
/
ntt va
van
nd
d::
RReen
Miljøopslagstavlen
Hvor er vi på vej hen? Hvor langt
er vi nået? Hvad mangler vi?
Der sker meget på miljøområdet i disse år. Dansk
Miljøteknologi arbejder hver dag på at skubbe
udviklingen i den rigtige retning og giver her et
overblik over, hvad der sker på området netop
nu. Læs også på side 31.
Nu gribes der ind mod kulbrinte-forurening i Fredericia
Det ser nu endelig ud til, at der sættes ind over
for de giftige oliedampe fra Shells havneterminal
i Fredericia. I et udkast til ny miljøgodkendelse
fra Miljøstyrelsen lægges der op til at pålægge
Shell at ”etablere og idriftsætte foranstaltninger
til begrænsning af VOC-dampe fra lastning af
råolie til skibe” med mindst 85 % inden 3 år.
Udkastet har været i høring, og der er
kommet forskellige bemærkninger. En endelig
afgørelse kan forventes i løbet af foråret.
Problemerne i Fredericia har tidligere været
beskrevet i Dansk miljøteknologi nr. 2 fra februar 2010, hvor der blev sat fokus på, hvordan
der i forbindelse med udskibning af råolie hvert
år uhindret slipper 4.000 giftige oliedampe ud i
det fri fra Shells havneterminal i Fredericia.
Og det på trods af, at der findes teknologi,
som kan fange og genanvende oliedampene,
hvad der kan være god økonomi i. Og på trods
af, at mange mindre virksomheder med langt
mindre udslip er blevet pålagt strenge krav om
reduktion af forureningen.
Kulbrinte fra oliedampe (VOC) er et stort
luftforureningsproblem, fordi de er årsag til
såkaldt fotokemisk smog, som generer menneskers luftveje og skader plantelivet og naturen.
Dansk Miljøteknologi udtrykker derfor
tilfredshed med, at der langt om længe gøres
noget ved problemet, men påpeger, at en
reduktion på 85 % og en frist på 3 år er ganske
lempelige vilkår.
/
n jjo
orrd
d::
RReen
/
n bbeesskkeed
d::
RReen
Status
Det går langsomt med at indføre DDS
På trods af adskillige sager med forurening af drikkevandet rundt om i landet gennem de senere år,
går det uhyre langsomt med at få indført ledelsesog kvalitetssystemer (DDS = dokumenteret
drikkevandssikkerhed) i vandforsyningerne.
Systemerne er et vigtigt redskab i kampen
for at nedbringe antallet af forureninger, og de
vil også kunne bidrage til at spare udgiften til
opsporing og afværgeforanstaltninger, når først
forureningen er sket.
Socialdemokraterne fremsatte første gang
forslag om at indføre systemerne obligatorisk
tilbage i 2008.
I september 2009 afgav et enigt miljøudvalg
en beretning over forslaget, hvor miljøministeren blev bedt om at fremlægge konkrete forslag,
så ledelses- og kvalitetssystemerne kunne
indføres differentieret efter størrelse.
På det seneste møde i februar 2011 var der
imidlertid ingen konkrete forslag fra ministeren.
Der blev dog præsenteret en rapport fra et
rådgivende konsulentfirma, som konkluderer,
at der vil være størst effekt og ligestilling af alle
forbrugere ved krav om systemer i alle almene
vandforsyninger. Der henvises til, at kravene vil
skulle gradueres efter forsyningernes størrelse,
men at de overordnede krav til systemets faser
bør være de samme: vurdering af systemets
tilstand, plan for udbedring og forbedringer samt
kontrolpunkter.
Omkostningerne til drift og vedligeholdelse
vurderes at være meget små og kun have meget
begrænset indflydelse på vandprisen.
Gennemgangen af forskellige sager og
undersøgelser viser, at cirka halvdelen af de
forureningssager, som både kommuner og
Sundhedsstyrelsen er involveret i, på sigt bør
kunne undgås, hvis forsyningen indfører et ledelsessystem med fokus på produktkvalitet. Det
vurderes også, at varigheden af de øvrige hændelser vil nedsættes til gavn for folkesundheden
og til gavn for de institutioner og virksomheder,
der er afhængige af vand i den daglige drift og
produktion.
Konsulentrapporten nævner i øvrigt, at
indførelse af ledelsessystemer vil have en række
positive sidegevinster i form af øget medarbejderengagement og en positiv indflydelse på
virksomhedskulturen.
Danmark overskrider grænseværdi for sundhedsskadelig NO2
– men gør ikke noget
Fra 2010 er Danmark forpligtet til at overholde EU's grænseværdi for indholdet af det sundhedsskadelige NO2 – kvælstofdioxider – i byluften. Og et virkemiddelkatalog fra DMU (Danmarks Miljø Undersøgelser) viser klart, at der findes effektive metoder til at overholde grænseværdien - ikke mindst krav
om SCR-katalysatorer på tunge køretøjer i miljøzonerne.
Det ville samtidig skabe et godt hjemmemarked for danske firmaer, som har udviklet SCR-katalysatorerne, med henblik på at rulle konceptet ud på de europæiske og globale markeder.
Men i stedet for at samtænke miljøpolitikken og erhvervspolitikken har regeringen søgt EU om
udsættelse til 2015 – uden seriøst at dokumentere, at man her vil kunne overholde grænseværdien.
Miljøstyrelsen har ellers fastslået, at ”enhver reduktion af …NO2 også under grænseværdien vil
kunne
s. 2 _medføre
D a n s ksundhedsmæssige
M i l j ø t e k n ogevinster.”
logi
Vandplanerne ikke udsat
Protester fra landbruget over vandplanerne, som pt er i høring, har fået en del
politikere til at panikke. Nogle har endda
foreslået at udskyde vandplanerne igen.
Det fik i januar Dansk Miljøteknologi til at henvende sig til folketingets
miljøudvalg og understrege, at endnu en
udskydelse af vandplanerne ville koste
dyrt – både for naturen og for de mange
miljøteknologiske entreprenør- og håndværkervirksomheder, der er leverandør
til den danske vandsektor.
Heldigvis blev resultatet af den politiske proces, at arbejdet med vandplanerne fortsætter. Men landbrugets
reduktion med 10.000 tons kvælstof,
som skulle ske inden 2015, er udskudt til
helt frem mod 2027.
Svag implementering af
oversvømmelsesdirektiv
fastholdes
Miljøminister Karen Ellemann (V)
fastholder i et svar til Ida Auken (SF),
at regeringen ikke vil implementere
EU’s oversvømmelsesdirektiv, når
det drejer sig om oversvømmelser
fra afløbssystemerne. Det sker på
trods af, at eksperter har kritiseret
beslutningen for ikke at give mening,
da vandsystemerne (vandløb, hav og
afløbssystemer) hænger snævert sammen. Og på trods af, at en stor del af
de mulige oversvømmelser dermed
ikke bliver omfattet af direktivets
bestemmelser om risikovurdering og
forebyggelse af skader. Nogle steder i
lavere liggende områder kan det dreje
sig om helt op imod 70 pct. af de
potentielle oversvømmelser.
Ministerens begrundelse er den
noget kryptiske, at kommunerne i
forvejen i deres spildevandsplaner
tager stilling til, hvor ofte der må
forekomme vand på terræn fra kloakkerne og regnvandssystemerne. Men
da det ikke siger noget om, hvilke
områder der oversvømmes, hvor
store skader der potentielt kan ske,
hvad der vil være fornuftigt at gøre for
at forebygge skaderne, samt hvad der
sker i de tidligere planlagte områder,
holder begrundelsen ikke.
Danske Miljøteknologi vil derfor
fortsat arbejde for, at oversvømmelsesdirektivet indføres fuldt ud
i Danmark, da det såvel samfundsøkonomisk som for de enkelte
oversvømmelses-truede borgerne er
sund fornuft.
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
/
Ren jord:
/
Ren besked:
Leder
Miljøteknologisk udviklingsprogram
på dagsordenen
Uanset udfaldet af det kom­
mende folketingsvalg bliver der
brug for, at Danmark iværk­
sætter en målrettet vækst­
politik på udvalgte områder.
I den offentlige debat fremstår det somme
tider som et valg mellem en generel forbedring af erhvervslivets rammebetingelser
på områder som skat, omkostninger og arbejdsudbud på den ene side og en strategisk
satsning på udvalgte vækstsektorer på den
anden.
Men det er en falsk modsætning. Vi har
brug form begge elementer for at skabe nye
innovative arbejdspladser og eksport, som
Danmark kan leve af i fremtiden.
Både højre og venstre side i dansk politik
går i virkeligheden ind for at satse strategisk
på vækstsektorer. Den nuværende regering
har vist det i praksis gennem etablering af
såvel det energipolitiske udviklingsprogram
(EUDP) som program for udvikling af grønne
teknologier i forhold til landbrugs- og fødevaresektoren (GUDP). Og SF, S og R siger direkte, at man efter et valg vil etablere et miljøteknologisk udviklingsprogram (MUDP).
Politikerne skal ikke ”pick the winners”,
som det ofte siges. Men der kan være god
fornuft i, at de vælger at samarbejde med og
satse på sektorer, som allerede har vist, at
de er vindere.
Den danske miljøteknologiske branche har
vist, at den har kompetencer og styrkepositioner i forhold til den store verden. Der er
enorme og voksende globale markeder for
teknologier, som kan forsyne en voksende
og stadigt rigere verdensbefolkning med rent
vand og ren luft. Og endelig har vi i Danmark
selv en række udfordringer, vi skal have løst
på miljøområdet, og som giver god grobund
for udvikling af nye og innovative miljøteknologier. Tænk bare på klimatilpasning, udfordringen med at gennemføre EU’s vandplaner
og behovet for renere luft i vores byer.
I denne udgave af Dansk miljøteknologi
viser vi en række eksempler på nye miljøud-
fordringer, som ny teknologi er på vej til at
kunne løse.
De danske miljøvirksomheder investerer i forvejen selv massivt i udviklingen af
ny teknologi. Tænk, hvad det kunne blive
til, hvis det offentlige medfinansierede nogle
flere projekter, som rykkede Danmark nogle
pladser yderligere frem i førerfeltet. Og hvis
man sammentænkte investeringerne med en
stategi for intelligent miljøregulering, som stimulerer teknolgiudviklingen, og en ambitiøs
offentlig efterspørgsel efter innovative miljøløsninger.
Det er naturligvis en udfordring for politikerne at prioritere indsatsen og at skaffe den
fornødne finansiering i en tid med pres på de
offentlige kasser. Men i det omfang man ønsker at satse strategisk på at skabe vækst og
nye, innovative arbejdspladser, er miljøteknologien og rent vand og luft en af de mest
oplagte og hidtil oversete muligheder.
Jørn Jespersen
Direktør, Dansk Miljøteknologi
Globale udfordringer
W W W. TO P S O E . C O M
Haldor Topsøes katalysatorer og teknologier bruges globalt
i industrien til miljøforbedringer, større energieffektivitet og
optimalt brug af ressourcer. Vores produkter skaber fleksibilitet
i energiforsyningen og gør en forskel i at imødekomme verdens
stigende energibehov og samtidig bidrage til at løse de globale
udfordringer inden for miljø og klima.
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 3
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Spildevandsrensning
/
Ren jord:
/
Ren besked:
Med gult, orange og rødt viser kortet de vandløb og søer, der ikke opfylder kravet om ’god økologisk standard’. (Data fra 2001 – 2006). I de skraverede områder er det
vedtaget at ved lov, at ejendomme i det åbne land skal have forbedret rensning af deres spildevand. Opgaven skal være løst i år 2012. Men kun en tredjedel er løst i dag.
Danske vandløb og søer skal have god økologisk
standard inden 2016. Men den ekstra indsats er
undermineret på forhånd, hvis de hidtil vedtagne
planer ikke bliver gennemført
EU’s Vandrammedirektiv fra år 2000 gav
medlemslandene 15 år til at standse forureningen og skabe god økologisk kvalitet
i vandmiljøet. Halvdelen af de danske åer,
to tredjedele af søerne og 90 procent af
fjordene og kystområderne skal forbedres
inden 2016 for at nå de mål, der er sat.
I den senere tid har der mest være debat
om landbrugets rolle og miljøminister Karen
Ellemanns beslutning om at udskyde en re-
s. 4 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
T
Sp em
ild a
ev 1:
an
d
duktion på 10.000 tons kvælstof til år 2027.
Men spildevand fra de knap 360.000
ejendomme i det åbne spiller også en meget væsentlig rolle, især for vandløb og
søer. Forureningen kommer især fra de
200.000 ejendomme, der ligger spredt og
de 20-25.000, der ligger i landsbyer uden
kloakering. Men der er også problemer
med en del af de ca. 110.000 sommerhuse
og 11.000 kolonihavehuse m.m.
Spildevandet havner ofte i små vandløb.
Miljøloven blev ellers ændret i 1997 for at
få løst problemerne. Reglerne er udmøntet i regionsplanerne og de kommunale
spildevandsplaner. Fra starten blev det
vurderet, at ca. 96.000 ejendomme skullehave forbedret deres spildevandsrensning.
Men By- og Landskabsstyrelsen (nu Naturstyrelsen) skønnede i 2010, at det kun
var sket på ca. 30.000 ejendomme. Der
mangler 66.000. Tidsfristen er 2012. Det
ligner en umulig opgave.
Gamle problemer skal løses
Men de nye vandplaner, som har til formål
at opfylde EU’s krav, hviler på den forudsætning, at de gamle problemer er løst. I
alle de 23 vandplaner står der: ”Indsatsen
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Spildevandsrensning
/
Ren jord:
/
Ren besked:
T
Sp em
ild a
ev 1:
an
d
Hvis alle hidtil vedtagne planer bliver fuldt gennemført, kan miljømålene nås i de vandløb, der på kortet er blå. Ekstra indsats er nødvendig for også at nå målene i de røde
vandløb inden år 2016. I de lilla skraverede områder skal flere ejendomme i det åbne land have forbedret spildevandsrensning.
overfor spredt bebyggelse forventes, i
henhold til lov nr. 325 om forbedret spildevandsrensning og regeringens udmeldinger
herom, at være gennemført inden 2012.”
Ekstra indsats er nødvendig
Vandplanerne handler om den ekstra indsats, der skal gennemføres for at nå de
miljømål, der nu er sat. Blandt andet skal
yderligere 7.000 ejendomme have forbedret spildevandsrensning inden 2016. Det
tal er endda sat ned. Under forarbejdet
sidste år var der tale om 17.000.
Ifølge formanden for Danske Kloakmestre, Verner Kristiansen, er behovet endnu
større. For et par år siden fik foreningen
lavet en undersøgelse af 108 ejendomme i
Mariagerfjord Kommune.
”Hvis vi fører resultatet over til landsplan, så har to tredjedele af ejendommene
i det åbne land ingen rensning.” Kommunerne bruger de oplysninger, der ligger i
byggesagen. Men de er forkerte,” siger
Verner Kristiansen.
De fleste ejendomme på landet har kun
rensning, der passer til den måde, man 
Udledninger fra ejendomme i det åbne land
II
3.500 tons organisk m ateriale. Det er det største problem i
vandløbene. Det stjæler ilten og fortrænger dyr og planer, der kræver rent vand. I
vandløb er fosfor og kvælstof et mindre problem, fordi det hurtigt strømmer videre.
II
200 tons fosfor. Fosfor er værst for søerne. Det fører til
algevækst, vandet bliver grumset, bundplanterne forsvinder, hele søens dyre- og
planteliv ændrer sig.
II
900 tons kvælstof. Det er især et problem i fjordene og langs kysterne.
Kan føre til iltsvind og bundvendinger.
Kilder: Naturstyrelsen: Punktkilder 2009 og Danmarks Miljøundersøgelser
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 5
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Spildevandsrensning
levede på i 1950’erne og 1960’erne, forklarer Verner Kristiansen. For eksempel en septiktank der passer til et enkelt
toilet.
”Men dengang brugte man vand og
knofedt til at gøre rent. Nu bruger vi
varmt vand og vaskepulver og alt muligt fekumdik. Når kloakken ikke trækker, får den et ordentligt skvæt kaustisk
soda. Næsten alle huse har siden dengang fået nyt badeværelse og vaskemaskine og meget andet. I langt de fleste
tilfælde har man bare koblet afløbene
sammen, så det hele går i septiktanken.
Eller også render det lige lukt ud i sivebrønden, som bare er et dybt hul ned i
jorden for at få vandet til at løbe væk.”
”Myndighederne regner med, at en
septiktank eller bundfældningstank
klarer 20-30 procent og nedsivningsanlægget renser resten. Men de fleste
af ejendommene har ikke noget nedsivningsanlæg, og deres septiktank
er alt for lille. I bedste fald renser de
10-15 procent, hvis de sørger for at få
/
/
Ren jord:
tømt deres septiktank. En del kommuner
har en årlig tømning, men det er slet ikke
nok,” siger Verner Kristiansen. Som reg-
/
Ren besked:
Før eller siden klapper fælden
Gang på gang har politikerne skåret ned på ambitionerne. De skubber alle problemerne
med vandmiljøet foran sig, siger formanden for Dansk Sportsfiskerforbund, Verner W.
Hansen.
”Det minder om cykelrytteren Jesper Skibby, dengang han var med i Tour de France
og sagde: Jeg håber, at bjergene er væk, når jeg vågner i morgen.”
Ved at forhale tingene gør man alle parter en bjørnetjeneste, mener Verner W. Hansen. ”På et eller andet tidspunkt, bliver vi indhentet af EU. Danmark læner sig allerede
kraftigt op ad en sag ved Domstolen, fordi vi har forsinket vandplanerne. Når fælden
klapper, skal problemerne løses under tidspres. Indtil da går vi glip af den udvikling og
beskæftigelse, der kan skabes ved at sætte mål og holde fast ved dem.”
Virkningen af spildevandet i det åbne land kan tydeligt ses og måles, siger forbundets
biolog, Klaus Balleby. ”Først går det ud over de smådyr, der kræver rent vand. Siden går
det ud over fiskene. Vores søer har det rigtig skidt. Før de får det bedre, skal den ophobede fosfor i vandet og på søbunden bruges op. Dertil kommer alle de ’sjove’ stoffer, der
udledes fra husholdningerne. Man kender ikke konsekvenserne.”
RENS SPILDEVAND LOKALT
Ring og bo
ok
G. Sørensen et møde hos Tomm
y
på telefon
eller på m
ail tgs@kw 46 40 53 11
hpipe.dk
Vi hjælper gerne
Hos KWH Pipe har vi stor erfaring med at
levere minirenseanlæg til borgere i hele
landet – og også med at informere og
skabe dialog. Vi stiller gerne vores viden
og materialer til rådighed for personalet
i din kommune, deltager i borgermøder,
og hvad der ellers er behov for.
nlæg
ini® rensea
mentation
• WehoM
nde doku
d omfatte
koncept me
l landsby
and til he
sst
hu
1
nser renere
• Anlæg fra
tering – re
sikret inves
• Fremtids
kræver
end loven
ansierer
mmune fin
ige
ning når ko
• Nem løs
og lovpligt
ift
dr
al
påtager os
anlæg: Vi
tersyn
kontrolef
ni.com
w.wehomi
rdele på ww
Se flere fo
KWH Pipe (Danmark) AS, Nordgårde 1, DK-4520 Svinninge,
Tlf. 46 40 53 11, E-mail: mail@kwhpipe.dk
s. 6 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
T
Sp em
ild a
ev 1:
an
d
R e n t va n d :
Spildevandsrensning
Bevar vandet i de lokale vandløb










/
/
Ren jord:
Ren besked:
forskelsbehandling
Det kan bedst betale sig at forurene.
Sådan er reglerne
Hvis man har et hus på landet, kan man
selv sørge for at rense sit vand. Man kan
også tage imod et tilbud om at blive medlem af den lokale kloakforsyning.
Men det billigste er at lade være med at
gøre nogen af delene!
genbru
g vores
erfarin
fra andr
g
e komm
uner
jde
amarbe
Trygt s
prøvet
em
nn
ge
–
/
lerne virker i dag, kan det bedst betale sig
for alle parter at vende det blinde øje til,
mener han. J
Hvordan vasker jeres borgere deres spildevand?
En del borgere i din kommune får påbud
om, at de skal rense deres spildevand,
fordi de bor i et område uden kloakering.
Det betyder, de skal vælge blandt flere
rensemetoder, og det kan være svært.
Tryghed er altafgørende. Borgerne
ønsker en løsning, der er ”selvkørende”,
og hvor de ikke skal investere yderligere
de næste mange år.
R e n l u f t:
T
Sp em
ild a
ev 1:
an
d
3
Rentabel driftsøkonomi – 10 kr. / m
Billigere end tryksatte kloakløsninger
Let og hurtig at etablere
Uovertruffen driftssikkerhed
BioKube tager det fulde driftsansvar
Velegnet til sommerhuse
Velegnet til højt grundvand
2.300 installeret i Danmark
20 års garanti på rent vand
Se om teknologi og renseresultater:
www.biokube.dk
DANSK UDVIKLET MILJØTEKNOLOGI
Patenteret og sælges i 46 lande
650 kroner om året, det er det hele
Det koster ca. 65.000 kroner at få et minirenseanlæg. Drift og service koster ca.
3.000 kroner. Dertil kommer en spildevandsafgift til staten på 1,80 pr. kubikmeter. Altså 300 kroner, hvis man bruger 170
kubikmeter vand om året.
Hvis man vælger den lokale kloakforsyning, skal man betale det samme som
en ejendom inde i byområderne. Tilslutningsafgiften er typisk 50-60.000 kroner. Vandafledningsafgiften er en brugerbetaling for at komme af med sit vand
og få det renset. Den er meget forskellig
fra kommune til kommune. Den laveste
takst er 26 kroner pr. kubikmeter vandforbrug. Højeste takst er 78 kroner. Det
løber altså op i 4.400 – 13.000 kroner.
Til gengæld sørger det lokale vandselskab for at etablere og drive et lokalt
renseanlæg eller slutte ejendommen til
kommunens kloaknet, eventuelt via en
pumpestation.
Men hvis man ikke er så uheldig at få et
påbud fra kommunen, kan man fortsætte
med at lede sit spildevand ud uden en
godkendt løsning. Så skal man bare betale
en afgift på 3,80 kroner til staten pr. ku-
bikmeter, altså 650 kroner om året for et
forbrug på 170 kubikmeter.
Fuldstændig bimmelim
”Det er fuldstændig bimmelim,” siger formanden for Danske Kloakmestre, Verner
Kristiansen. ”Lodsejerne har fået råd til at
sætte nye vinduer i huset og nyt køkken
og nyt badeværelse, nyt tag og alufælge på
bilen. De har bare glemt kloakken. Det bliver de belønnet for med afgifter, der kun
er en brøkdel af det, man betaler inde i
byen.”
Verner Kristiansens forening har spurgt
miljøminister Karen Ellemann, hvordan
det hænger sammen. Der kom svar fra en
kontorfuldmægtig, at det er kommunerne,
der har tilsynspligten.
”Det er jo også rigtigt,” siger Verner
Kristiansen. ”Men så snart kommunerne
begynder at rode i det, får de en masse
skældud af borgerne og mere arbejde
inde på forvaltningen. Kommunerne har
også brokket sig over det besvær de har
med minirenseanlæggene. Alle de her
septiktanke og sivebrønde der ikke virker, har de ikke noget bøvl med, så længe
de ikke rører ved dem. Så det er da ligetil:
De prioriterer det ikke så højt. Det er da
logisk.” J
TILSKUD
Der ydes tilskud på halvdelen af udgiften til
at etablere et godkendt minirensningsanlæg eller
eventuelt en anden renseløsning. Ordningen
tidsbegrænses til fem år.
Dansk
Miljøt
e kn o
foresl logi
år
AFGIFT
Ejendomme med godkendt minirensningsanlæg fritages for spildevandsafgift. For
ejendomme i det åbne land uden godkendt renseløsning hæves afgiften gradvist over
ti år til et niveau, der er højere end den højeste vandafledningsafgift i de kloakerede
områder (i dag ca. 80 kr. pr. kubikmeter). Afgiften kan finansiere tilskuddet.
EN SOCIAL LØSNING MED PERSPEKTIVER FOR UDKANTS­OMRÅDER
Der mangler en spildevandsløsning for 73.000 ejendomme, og de vil i den kommende
tid få påbud om at etablere en løsning.
Forslaget om at give et tilskud vil ikke alene medføre en bedre økologisk tilstand
i Danmarks vandløb, søer og fjorde. I modsætning til det nuværende system, vil alle
også blive behandlet mere lige og retfærdigt, enten de bor på landet eller i byerne.
Samtidig har forslaget et socialt sigte. Mange af de ejendomme, det handler om, har
lave ejendomsværdier. De ligger især i udkantområder og bebos af familier, der hverken
har høje indkomster eller store friværdier.
Forslaget vil endvidere gavne beskæftigelsen i udkantsområder blandt kloakmestre
og andre håndværkere i de samme områder – og fremme dansk miljøteknologi på et
område, der har et stort eksportpotentiale.
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 7
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Spildevandsrensning
/
Ren jord:
/
Ren besked:
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Spildevandsrensning
Aarhus er i mål
tid gennemført de pålagte
forbedringer af spildevands­
rensning i det åbne land
De fleste kommuner er langt bagud med at forbedre rensningen af spildevand fra spredt bebyggelse, som de blev pålagt ved
lov i 1997. Men ikke Aarhus Kommune.
”Den plan, Aarhus Kommune lavede efter at loven blev ændret, er vi færdige med at gennemføre. Kommunen har givet de
påbud, der skal til,” siger driftsingeniør Henrik Frier, Aarhus Vand
A/S.
”Og det hjælper,” siger geolog Gitte Normand Andersen i
kommunens afdeling for natur og miljø. ”Det kan vi se, når vi
kommer rundt, og det er heldigvis også dokumenteret.”
Søen skranter stadig
Med søen går det ikke så hurtigt. Det er en badevandssø. Men
den har det ikke for godt. Sigtdybden er kun 1,2 meter, og der
er blågrønalger om sommeren.
I 2006 var tilstrømningen af fosfor stadig for høj. Først når alle
406 ejendomme i søens opland har fået bedre rensning, kan
s. 8 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
T
Sp em
ild a
ev 1:
an
d
/
Ren besked:
Forbedringen gik overraskende hurtigt.
Før rensningen var bunden mange steder
målsætningen opfyldes. Og derefter tager de flere år, før søen
overvinder følgerne af fortidens forurening.
I den del af oplandet, der ligger i Aarhus Kommune, blev der
i 2003 varslet påbud om forbedret rensning til 300 ejendomme.
Prisen for vandafledning er forholdsvis lav i Aarhus, så en tredjedel af borgerne valgte at tilslutte sig kloakforsyningen, fortæller
Henrik Frier. Resten har private anlæg.
Problemer med tanke, der er for små
Aarhus Vand har udført kloakering for 145 ejendomme, hvoraf
dog kun 86 var tilsluttet i 2006. 88 ud af 99 havde på det tidspunkt fået minirenseanlæg. Resten fik nedsivningsanlæg, sandfiltre og andet. I gennemsnit var omkostningerne 80-95.000 kr.
pr. ejendom. 
Vi leverer
varen
dækket af bakterier, lammehaler og sort
slam med svovlbrinte. Allerede et halvt år
efter rensningens gennemførelse fandt man
mange rentvandskrævende smådyr.
Klart vand i Onsted Bæk. Billedet foroven er taget i år 2000. Svovlbakterier
trivedes i det iltfattige vand. Billedet nederst er fra samme sted i år 2007. Vandet er
rent og iltrigt. Bunden kan ses. Smådyr, som kræver rent vand, lever igen i bækken.
er hård konkurrence mellem slamsugerne – og det billigste tilbud
er ikke det bedste. En del af problemerne kunne løses ved at følge den nye bekendtgørelse fra Naturstyrelsen, men man laver jo
ikke nye regler med tilbagevirkende kraft,” siger Henrik Frier. J
Find Scanlife i din app.store eller send en sms med teksten ”scan” til 1220.
Anvendelse af 2D mobilkoder sker til alm. sms og data takst og betales via mobilregningen.
Scanbuy Denmark ApS og dets samarbejdspartnere fraskriver sig ethvert ansvar for al skade, direkte eller indirekte, der måtte opstå som følge af
Brugerens benyttelse af Scanlife og/eller tredjemands software og/eller services, der opnås adgang til via Scanlife.
Vandløbene har det klart bedre
To vandløb med et opland på 25 kvadratkilometer løber til Stilling-Solbjerg Sø, der ligger mellem Skanderborg og Aarhus. De
blev undersøgt første gang i 2000 og anden gang i september
2006, da størstedelen af planen var gennemført. Resultatet var
slående.
Dyrelivet i vandløbene blev bedømt på 24 forskellige steder.
På skalaen fra 1 til 7 var det næsten overalt blevet en eller to
klasser bedre. Før rensningen var miljømålet kun opfyldt på
900 meter af det ene vandløb. Det svarer til ti procent. I 2006
var det steget til 64 procent, selv om rensningen endnu ikke
var fuldt gennemført. I det andet vandløb steg tallet fra 27 til
93 procent.
Forbedringen gik overraskende hurtigt. Før rensningen
var bunden mange steder dækket af bakterier, lammehaler og sort slam med svovlbrinte. Allerede et halvt år efter
rensningens gennemførelse fandt man mange rentvandskrævende smådyr.
Ren jord:
”Vi har også undersøgt om anlæggene virker som de skal. Det
har vist sig, at de gamle septiktanke, der er bevaret, ofte er for
små og ikke bliver tømt tit nok. Det skyldes blandt andet at der
– og det virker
Aarhus Kommune har i god
/
T
Sp em
ild a
ev 1:
an
d
Wavins nye generation
af bundfældningstanke*
• Klarer grundvand til terræn
ved max. installationsdybde
• VA-godkendt og CE-mærket
• Testet på Teknologisk Institut
Scan koden og læs mere om nedsivning
Brødrene Dahl er specialiseret i produkter og rådgivning inden for VVS, vand
& afløb, værktøj, rør & ventiler samt
klimaløsninger. Se mere på www.bd.dk
*Overholder “Bek. 1587 om ændring af
bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter
miljøbeskyttelses-lovens kaptiel 3 og 4” af 15/12 2010.
wavin.dk
Providing Essentials
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 9
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Klimatilpasning
/
Ren jord:
/
Ren besked:
Klimatilpasning:
kun ganske få kommuner har en færdig plan
Klima- og energiminister Lykke
Friis skrev til Folketinget, at næsten
halvdelen af kommunerne er klar til
at håndtere klima­forandringerne.
Måske vidste hun ikke bedre?
orden. Der er gang i arbejdet med kortlægning og strategier - og
med tiltag for at håndtere de øgede vandmængder,” konkluderede centeret.
Det var ganske vist, for det byggede på ”en ny omfattende undersøgelse om kommunernes klimatilpasning, gennemført i samarbejde med Kommunernes Landsforening.”
Da Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg efter sommerferien bad klima- og energiminister Lykke Friis om at ”redegøre for
kommunernes klimatilpasningsindsats”, svarede hun ved at gentage ordret, hvad Videncenteret havde skrevet.
Kommunerne er ikke nær så langt fremme med strategier og planer for tilpasning til klimaforandringerne, som offentligheden fik
at vide i sommer.
Det viser en analyse, som sekretariatet i Dansk Miljøteknologi
har foretaget efter at det i oktober lykkedes at få aktindsigt i den
undersøgelse, de fejlagtige oplysninger bygger på.
Pligt til at informere offentligheden
Dansk Miljøteknologi ville gerne vide, hvilke kommuner der var
tale om, og bad derfor om aktindsigt. Det blev afslået med den
begrundelse, at man havde lovet kommunerne anonymitet for at
få en høj svarprocent.
Den går ikke, sagde pressejurist Oluf Jørgensen. Efter Miljøoplysningsloven er det indlysende, at en myndighed ikke må holde
hemmeligt for offentligheden, hvad de enkelte kommuner oplyser om deres indsats for klimatilpasning. Den har tvært imod pligt
til aktivt at informere offentligheden om det.
I oktober lykkedes det at få udleveret filen med undersøgelsens
data. Det viser sig at kun fire af de 31 kommuner faktisk er færdige
med en strategi. 
Det var ganske vist
”42 procent af kommunerne har udarbejdet en særlig klimatilpasningsstrategi, der beskriver mål, indsatsområder og midler til at
håndtere klimaforandringerne.”
Det skrev Videncenter for klimatilpasning i juni sidste år på sin
hjemmeside. ”Klimatilpasning står højt på den kommunale dags-
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Klimatilpasning
Som man spørger får man svar, og tal
er tålmodige. Folketinget fik at vide, at
42 procent af kommunerne har en færdig
plan for klimatilpasning. Reelt er det fire.
kommuner oplyste ifølge Videncenter for klimatilpasning, at de havde en særskilt strategi eller plan, der beskriver kommunens mål, indsatsområder og midler til at håndtere
de igangværende klimaforandringer. Når 31 kommuner kan blive
til 42 procent, skyldes det, at undersøgelsen kun medregner de 73
kommuner, der i det hele taget svarede på spørgeskemaet.
af de 31 kommuner har faktisk en plan, der klart fastlægger
indsatsområder på grundlag af færdiggjorte undersøgelser
og kortlægninger af problemerne. Ansvar, økonomi og tidsplan er
lagt fast og planen er vedtaget politisk.
s. 10 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
af dem har gennemført undersøgelser og skal til at gå i gang
med implementeringen. De har besluttet, hvor der skal
gøres en indsats og de har mere eller mindre konkrete ideer om
den. De har dog ingen fast plan for aktiviteterne med tidsrammer, økonomi og ansvarsfordeling.
er stadig ved at analysere, kortlægge og undersøge problemerne. Nogle af undersøgelserne er færdige, nogle er
i gang, andre er der lagt konkrete planer for.
af de 31 kommuner har ingen særskilt og konkret plan.
Men de siger, at de er på vej.
Videncenteret har ikke fjernet den misvisende undersøgelse fra
sin hjemmeside, klimatilpasning.dk. Men nu er der også et kort,
hvor man kan klikke sig frem til hver enkelt kommunes egne
dokumenter. Med lidt ihærdighed kan man så selv finde ud af, at
undersøgelsens konklusion er forkert.
Ren jord:
/
Ren besked:
”Vi er i gang”
Solrød er en af de kommuner, der hverken helt eller delvis
er færdige. ”Vi er i gang med at lave kort og modelberegninger og et investeringskatalog og regner med at have et
forslag til en plan i 2012,” siger direktør Søren Hansen, Solrød Spildevand A/S.
Kommunen ligger lige ved siden af Greve, som har besluttet at investere 20 millioner om året i klimatilpasning de
næste 12-15 år. I Solrød er problemerne ikke helt så store,
siger Søren Hansen. Han regner med at Solrød kan være i
mål med klimatilpasning på vandområdet i løbet af 20-30 år,
”men det afhænger jo helt af investeringsbeslutningerne,”
understreger han.
en
hed
g
i
l
nt
set
Offe bag ly
ført
Det viser sig at kun fire af de 31
kommuner faktisk er færdige med
en strategi.
Bldfjdæf dslkfjdsælfj lkfjældfj dælskfjdsælfkj sælfkjdsælfkj dsælkfjdaælfjds æl fjdsælfkj
dæslkfjdæljfdæ slkjfælsdfjsdlæ fkj dsælfk.
Trylleri med tal
/
Vent lidt med betonkanonerne
Det er dyrt at forebygge klimaskader, men endnu dyrere
at lade være. Anlægsentreprenørerne i Dansk Byggeri har
foreslået, at regeringen opretter en fond på 15 milliarder og
vandselskaberne optager lån på et tilsvarende beløb. Så er
der penge til at investere to milliarder ekstra over 15 år for
at forbedre kloakker og afløbssystemer.
”Det er ikke nogen dårlig ide,” siger fagchef Kristian Friis i
Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva. Men inden 
Færdig plan:
I gang med
implementeringen:
I gang med
undersøgelser:
Ingen plan:
Greve
Hedensted
Hørsholm
Svendborg
Dragør
Esbjerg
Gentofte
Hvidovre
Kerteminde
Kolding
København
Stevns
Albertslund
Allerød
Billund
Brøndby
Furesø
Guldborgsund
Halsnæs
Helsingør
Hillerød
Horsens
Nyborg
Rudersdal
Vejle
Viborg
Aarhus
Herning
Roskilde
Solrød
Varde
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 11
Te
M
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Klimatilpasning
man kører betonkanonerne i stilling og graver større rør ned,
skal man først og fremmest bringe parterne sammen og se kloakker, vandløb, kyster, natur og havvandsstigninger som en helhed. Danva har velbesøgte kurser, der kan være med til at styrke
samarbejdet mellem sektorerne og fremme en helhedsorienteret
planlægning, siger han.
De gældende retningslinjer anbefaler at projektere kloakkerne
30 procent større for at tage højde for klimaforandringerne.
”Men vi er nødt til at lave løsninger, så alt det ekstra vand ikke
kommer ned i kloakkerne,” siger Kristian Friis. ”Vi er klar til at
tage fat. Og det er vores indtryk, at der er grøde i det rundt i
kommunerne. Klimatilpasning er blevet en del af deres rammebetingelser."
Ad hoc-strategien
Regeringens strategi for tilpasning til klimaforandringer lægger stor
vægt på at undgå øgede offentlige udgifter. Myndigheder, virksomheder og privatpersoner skal på eget initiativ reagere i tide, men
inden for de givne lovgivningsmæssige, økonomiske og teknologiske rammer (ad hoc-princippet, Klimastrategien s. 7).
På den betingelse er det svært at finde penge til at investere i
dag for at forebygge tab af større værdier i en uvis fremtid.
Mange kommuner og rådgivere lægger vægt på at aflede det
ekstra regnvand ved nedsivning og til naturområder, hvor det også
kan få rekreative værdi. Disse løsninger er ofte de bedste og billigste. Men de forudsætter at der er styr på planlægningen, og de
passer ikke særlig godt sammen med ad hoc-strategien. J
/
Ren jord:
/
/
Ren besked:
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
/
/
Ren jord:
Ren besked:
MUDP
Nu har København
(næsten) en plan
Københavns Kommune er for nylig blevet færdig med en
klimatilpasningsplan og har sendt den i høring. Den gennemgående idé er, at møde udfordringen ved at udrette noget positivt og gøre tilpasningen til en investering i ’grøn vækst’. Her
og nu skal byen gøres bedre at leve i: Der skal være mindre
sten og asfalt, flere træer, grønne tage, facader og gårde, åbne
vandløb, små parker, blå og grønne områder, der er forbundet
med hinanden.
Det hjælper alt sammen med til at modvirke overophedning og aflede ekstra regnvand lokalt. Det er meget dyrere at
udvide kloakkerne, der i dag er fyldt til randen.
Ved heftige skybrud skal vandet desuden ledes hen hvor det
gør mindst skade, f.eks. til parkeringspladser, parker og idrætsanlæg. Der bliver dog også brug for flere pumper og større
overløbsbassiner, vandtætte kældre, lukkeventiler mm.
Havets stigning og risikoen for stormflod kan imødegås med
barrierer over havnen mod nord og syd – og forhøjelse af den
øvrige kystlinje. Nogle steder skal bygninger og kloakker sikres
mod stigende grundvand.
Megen viden er samlet, men mange af projekterne mangler
at blive konkretiseret. Forventningen er, at de mange tiltag
også vil tiltrække private investorer og stimulere vækst i viden,
teknologi, virksomheder og arbejdspladser.
miljøteknologisk
udviklings- &
demonstrations
program
den indsats der skal til
Hvis oppositionen vinder
næste valg, vil den nye
regering sætte 150-200
millioner om året af til et
miljøtekno­logisk udviklingsog demonstrationsprogram,
MUDP. Regeringspartierne er
imødekommende, men lover
ikke noget konkret
” Vi skal gøre Danmark til et stort anlagt forsknings-, innovations-, forsøgs- og demonstrationscenter for al den nye spændende teknologi…
Den indsats, der skal til for at skabe et godt klima
og et godt miljø, er faktisk lige præcis den samme
indsats, som skal til for at skabe en langsigtet,
holdbar, stabil økonomisk vækst.”
Gæt hvem. Ja, rigtigt, forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, på Venstres
landsmøde, november 2008.
Og den forhenværende konservative miljøminister Connie Hedegaard lancerede allerede i
juni 2006 sin plan om ’flere hundrede millioner
korner’ til at fremme miljøteknologier. ”Målet
er en bedre miljøbeskyttelse og en styrket eksport… Vi skal være blandt de bedste til at omsætte forskningsresultater til nye teknologier,
processer, varer og tjenester,” sagde hun.
Men oppositionen er ikke imponeret over VKregeringens indsats siden da. 
UPO_IQ_Ann_DK_Miljoteknologi_180x119.indd 1
s. 12 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
11-01-26 12.23.26
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 13
m
U Da
P
2:
Te
M
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Der sker ikke rigtig noget
”Det er ord, ord, ord, og de har sagt det
i mange år. Men der sker ikke rigtig noget. Når vi presser dem, kan de finde en
slat penge, men de er helt uden strategi.
I grunden er de ikke enige i, at vi skal forstærke Danmarks position ved hjælp af
Eksperter skal
vurdere, hvad det
er fornuftigt at
arbejde videre med.
Det er der folk, der
er klogere til at
finde ud af end
politikerne
miljøregulering, intelligent offentlig efterspørgsel og støtteprogrammer. De tror,
det er bedre at dele skattelettelser ud
med rund hånd,” siger SF’s miljøordfører
(på barsel), Ida Auken.
Socialdemokraterne og SF har sammen stillet forslag om et miljøteknologisk
udviklings- og demonstrationsprogram
på 150-200 millioner kroner om året. SF
foreslår at anvende halvdelen på vandområdet, hvor Danmarks position er stærk,
med mere end 200 virksomheder og hurtigt voksende eksport. Det globale marked er stort og vokser med 6-8 procent
om året. Der er mulighed for et nyt dansk
eksporteventyr, mener SF.
Det vigtigste er en klar strategi
Ida Auken fornemmer, at de grønne virksomheders tålmodighed med regeringspartierne er ved at slippe op. ”Når jeg
taler med de danske virksomheder, er det
ikke skattelettelser, men strategiske satsninger, de har i fokus,” siger hun.
Egentlig ville hun gerne sætte flere penge
af. ”Men vi skal jo lige over den situation, at
en ny regering overtager en økonomi med
et stort hul i kassen. Først og fremmest er
Te
M
m
U Da
P
s. 14 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
2:
/
Ren jord:
det vigtigt for os at få lagt en klar strategi. I
dag bliver pengene i den miljøteknologiske
handlingsplan uddelt lidt tilfældigt. Vi vil
bringe myndighederne, virksomhederne
og vidensinstitutionerne sammen for at
analysere mulighederne, så der kan blive
tale om en egentlig strategisk satsning,”
siger hun.
Det er sund fornuft
Også Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, tør godt love, at der bliver
lagt trædesten ud for at komme videre
med udvikling og demonstration af miljøteknologi, hvis det politiske flertal skifter.
Han har bemærket sig, at DI’s cheføkonom advarer imod at ”målrette initiativer
mod bestemte typer af virksomheder.”
Selv mener han, at det er sund fornuft.
”Regeringen mener, at vi ikke skal ’pick
the winners’, men alene forbedre rammevilkårene. Vi har det modsatte syn. Det
gør ikke noget at tage udgangspunkt i det,
vi i forvejen er gode til. Derved gavner vi
mulighederne for danske virksomheder og
skabelse af arbejdspladser i Danmark. Det
er dumt at sidde og vente på en lottogevinst, når vi kan gå ind og dyrke noget, der
er perspektiv i,” siger Orla Hav.
Et stort satsningsområde
De Radikales erhvervsordfører, Morten
Østergaard forstår godt, hvis de miljøteknologiske virksomheder føler sig forfordelt.
”Når vi forhåbentlig får en ny regering,
der vil lægge en innovationsstrategi, bliver
miljøteknologi et af de store satsningsområder, med deraf følgende muligheder for
at lave udvikling og demonstration – og
måske også kombinere en klog regulering
i form af øgede miljøkrav med offentlig efterspørgsel, så der bliver et hjemmemarked at tage afsæt i for eksportindustrien,”
siger han.
De Radikale har afsat midlerne i deres
forslag til økonomisk politik. ”Alt hvad vi
henter ind på forøgede grønne afgifter,
skal kanaliseres tilbage til omstilling og innovation inden for klima og miljø,” siger
Morten Østergaard.
Imødekommende minister
Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har kaldt SF’s plan ”sovjetisk
planøkonomi” og et ”stort illusionsnummer”. ”Regeringen investerer allerede
massivt i grøn teknologi. Hvis man vil bruge flere penge på det, skal de tages et sted
fra, og det bliver de almindelige virksom-
/
Ren besked:
MUDP
heder. Man øger deres omkostninger. Det
koster arbejdspladser,” siger han.
På generalforsamlingen i Dansk Miljøteknologi den 27. januar var ministeren
dog mere imødekommende. Han lovede
at tage virksomhedernes mange eksempler på lovende udviklings- og demonstrationsprojekter med hjem i ministeriet og
”lade andre, der har mere forstand på det
end mig, se på dem.”
Samtidig fremhævede han dog de partnerskabsprogrammer og andre initiativer,
regeringen allerede har gennemført, og fastholdt, at bedre rammevilkår er det vigtigste.
”Det her kan vi tjene penge på”
Venstres energiordfører og medlem af
erhvervsudvalget, Lars Christian Lilleholt,
går ind for at der bevilges penge til MUDP
på næste års finanslov.
”Vi må lægge hovederne i blød for at finde de penge, der skal til. Som situati-onen
er, kan vi ikke bare stikke hånden i 
Det nye Kina
satser stort på innovation
/
R e n l u f t:
/
statskassen og finde en masse penge. Men
det her er et område, vi kan komme til at
tjene penge på. Og der følger jo job med,
hvis vi forstår at udvikle teknologierne. Vi
er blandt de lande, der kan allermest for
eksempel inden for vandsektoren.”
”Men vi skal ikke blande os i, hvem der
løser opgaverne. Eksperter skal vurdere,
hvad det er fornuftigt at arbejde videre
med. Det er der folk, der er klogere til
at finde ud af end politikerne,” siger Lars
Christian Lilleholt.
Ren jord:
/
Ren besked:
MUDP
finansiering af teknologisk udvikling
Energi
Miljø
Millioner kr.
Milliarder kr.
EUDP, 2007-2011
Grønne job, også til ikke-faglærte
Fagforbundet 3F ser frem til flere grønne
job. ”For hver ingeniør der arbejder i en
virksomhed som Krüger, er der omkring
tyve andre beskæftiget. Mere end halvdelen af dem er specialarbejdere og ufaglærte,” påpeger næstformand Johnny Skovengaard.
”Investeringer i vand og vandmiljø er ret
små i forhold til hvad man sparer – både
i form af de 280.000 kroner for hver beskæftiget, der ellers ville gå arbejdsløs, og
i form af de store beløb, det koster samfundet, hvis vandforsyningen og rensningen
og kloaknettet ikke fungerer ordentligt.” J
1.131
Ekstra EUDP-midler, 2009-2011
712
PSO, 2007-2011
775
”Miljømilliarden”, 2007-2009
56
Miljøteknologisk handlingsplan, 2010-2011
90
Vandsektorens teknologifond, 2011
20
I alt
2.618
116
Milliarder kr.
Milliarder kr.
66
43
Årlig eksport
I de seneste fem år, 2007-2011, er der bevilget 1,1 milliard kroner til det Energiteknologiske
Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP. Desuden er der brugt 700 millioner fra Globaliseringaftalen. Dertil kommer PSO-midlerne, som forbrugerne betaler via elregningen. Til udvikling
og demonstration af miljøteknologier (vand, luft, jord, støj, kemikalier) er der i samme periode kun
bevilget 116 millioner.
Vi må bare blive endnu mere målrettede,
siger Ida Auken, SF
”Jeg var i Kina for nylig. Hvis vi tror, at vi
kan konkurrere over en bred kam og sælge
alt muligt i Kina, så går vi meget galt i
byen. Man skal være meget målrettet og
vide hvad man gør, for at komme ind på
det kinesiske marked.
”Men miljøteknologi er et område, hvor vi
har store muligheder. De satser stort selv.
Det nye Kina nøjes ikke med at kopiere,
de sætter også et kæmpe hold udviklere
på, som laver innovation hurtigere end vi
gør. Men de er stadig meget interesserede
i det, vi kan, og som vi har brugt 30-40
år på at udvikle. For eksempel var de
meget interesserede i dansk udstyr der kan
kortlægge hvor grundvandet er ved hjælp
af ekkolod fra en helikopter.”
90 % af alle pumpemotorer
kunne være mere effektive…
”Luftrensning er også noget, Danmark
har været rigtig god til. Der er et kæmpe
potentiale i Kina. I de fire dage, vi var i
Beijing, så vi ikke solen for smog. Vi har
danske firmaer, der laver filtre og katalysatorer. Hvis vi havde været mere ambitiøse
med vores miljøzoner herhjemme, så
havde det også skubbet til de virksomheder, så de blev ved med at være foran.”
”Vi er jo nødt til at være foran. Vi kan ikke
gøre andet end at blive ved med at skubbe
til innovationskraften i Danmark, selv om
kineserne rykker hurtigt. Vi må bare blive
endnu mere målrettede og fokuserede.”
/
R e n t va n d :
Grundfos Blueflux® – minimal miljøpåvirkning
os
Grundf
x®
Blueflu
ology
techn
y waste
ced motor
Advan
es energ
that reducapplications
in pump
Grundfos Blueflux® er en serie af højeffektive elektriske motorer, som er udviklet
specielt til pumper. Kig efter Grundfos Blueflux® mærkaten for at reducere pumpens
energiforbrug med op til 60 %. Meet the energy challenge NOW og læs mere om
Grundfos Blueflux® her: www.grundfos.com/energy
Grundfos DK A/S
Telefon 8750 5050
www.grundfos.dk
E-mail: info_gdk@grundfos.com
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 15
m
U Da
P
2:
Te
M
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
/
Ren jord:
/
Ren besked:
MUDP
Klimaduks men miljøskurk
Ny dansk teknologi skal sikre, at den politiske
satsning på biomasse ikke går ud over miljøet.
Pilotprojekt er på trapperne, og forventningen
er en NO x-reduktion på over 90 pct.
Mens et stigende antal kraftvarmeværker
forkæler klimaet ved at benytte biomasse
i stedet for kul, lades miljøet i stikken.
For afbrænding af halm, træ og flis fører
ligesom kul til dannelse af kvælstofoxider,
NOx, og her er forureningen sværere at
fjerne med de eksisterende teknologier.
Men det skal der laves om på, lyder det
fra Haldor Topsøe.
Virksomheden forventer at kunne nedbringe NOx-forureningen med op mod 97
pct. ved at kombinere eksisterende katalysatorteknologier med højteknologiske
filterteknologier. Det første pilotprojekt i
stor skala skydes i løbet af foråret i gang på
Avedøreværket ved København.
”Vi er virkelig glade for, at vi nu kan
prøve teknologien af der, hvor den faktisk
skal bruges. For selvom vi har stor erfaring
med teknologien på for eksempel glasværker og forbrændingsanlæg, ved vi reelt
ikke, hvordan teknologien fungerer på et
biomassefyret kraftvarmeværk. Derfor er
demonstrationsfasen altafgørende,” siger
Joakim Reimer Thøgersen, der er vicedirektør i Haldor Topsøe.
Projektet er et samarbejde mellem
Haldor Topsøe, der leverer teknologi-
en, FORCE, som leverer måleteknik, og
Dong, der stiller kraftvarmeværket til rådighed. Projektet er et af Miljøstyrelsens
udvalgte projekter og har derfor opnået
medfinansiering fra styrelsen.
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
i virkeligheden,” vurderer Joakim Reimer
Thøgersen.
Han peger på, at hjemmemarkedet også
spiller en afgørende rolle for eksportmulighederne.
”Vi skal jo kunne vise kunderne, at det rent
faktisk virker. Derfor er et stærkt hjemmemarked nærmest en forudsætning for
/
/
Ren jord:
at skabe et eksportmarked,” siger Joakim
Reimer Thøgersen.
Milliardmarked
Haldor Topsøe oplever allerede nu stor
interesse for den nye teknologi.
”Vi får mange henvendelser – især fra
USA og Europa, og vi kan mærke, at inte-
Ren besked:
MUDP
ressen hele tiden bliver større. Udnyttelsen af biomasse til energi er jo noget, der
er i fokus over det meste af verden i øjeblikket,” siger Joakim Reimer Thøgersen.
Han vurderer, at markedet for renseteknologier til biomasse vil eksplodere de
kommende år og lande på ca. 2 mia. kr.
årligt på verdensplan. J
om teknologien
Afbrænding af biomasse fører på samme
måde som afbrænding af kul til dannelse af
NO x. Ved at benytte traditionel katalysatorteknologi (SCR-teknologi) kan NO xforureningen reduceres markant, men på
grund af ophobning af kalium fra biomassen
mister katalysatoren hurtigt aktiviteten –
ved afbrænding af halm vil katalysatoren
for eksempel miste halvdelen af aktiviteten
i løbet af en måned. Det betyder, at de
katalysatorer, der er på markedet i øjeblikket, skal udskiftes mange gange årligt for at
opnå en reel miljøgevinst.
Haldor Topsøe arbejder derfor sammen
med andre virksomheder og forskningsinstitutioner på at kombinere den kendte
katalysatorteknologi med avanceret filterteknologi, der effektivt filtrerer røggassen.
Dermed kan man undgå den skadelige
ophobning af kalium, og katalysatorens
effektivitet og holdbarhed vil øges markant.
Kunderne skal være med fra starten
Hvis Haldor Topsøe og andre teknologiske
virksomheder skal kunne levere de løsninger, der efterspørges, er det ifølge Joakim
Reimer Thøgersen afgørende, at udviklingen af produkterne sker i tæt samarbejde
med kunderne – og at der er politiske programmer, der støtter virksomhederne i at
føre teknologien ud i virkeligheden.
”De bedste løsninger finder vi i samspil
med kunden, og da kunden her – forsyningssektoren – traditionelt set er ret konservativ, er det vigtigt, at der fra statens
side gives et økonomisk rygstød. Ellers
risikerer vi, at teknologierne strander på
udviklingsstadiet og aldrig bliver ført ud 
haldor topsøe:
røg og luftrensning
Bæredygtigt landbrug
med forsuring af gylle
•NH4+anlæggetfraInfarmreducererammoniak f ordampningfrastald,lagerogunderudbringning
• Sikrermiljøgodkendelseiforbindelsemedudvidelse
elleromlægningafproduktionenisvine-ogkvægstalde
• Giverenrækkeandregevinster,såsommindreudslip
afdrivhusgasser,bedrearbejdsmljø,bedredyrevelfærd,
samtøgetkvælstofogfuldsvovlforsyningtilmarkerne
Ring 96 32 68 00 og hør mere,
send en email på sales@infarm.dk
eller læs mere på www.infarm.dk
Te
M
m
U Da
P
s. 16 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
2:
det har størst effekt når vi kan vise,
at det virker
”Vi er jo en stor virksomhed, som på mange måder kan
selv og vil selv. På luftrensningens område er vi primært leverandører af de katalysatorer som andre firmaer installerer,
når de bygger systemerne til rensning af røg og udstødningsgasser. Det er i vores interesse, at de firmaer bliver
bakket op,” siger vicedirektør for udvikling af miljøteknologier i Haldor Topsøe, Joakim Reimer Thøgersen.
”Demonstrationsprojekter kan være dyre, men det har en
god effekt at du helt konkret kan gå ud og trykke på knappen og vise kunden, at det virker.”
Luftrensning er en dansk styrkeposition, og markedet er
3 milliarder kr. om året, alene for selve katalysatorerne til
skibe og kraftværker. Dertil kommer hele motormarkedet,
siger Joakim Reimer Thøgersen.
Til større strategiske satsninger, f.eks. udvikling af helt
nye katalysatorer og teknologi til omdannelse af biomasse eller fremstilling af syntetiske brændsler, er Topsøe naturligvis
også interesseret i offentlig medfinansiering, tilføjer han.
Vi bygger en grøn fremtid – sammen
Orbicon leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor byggeri, forsyning
og miljø. Den tilgang giver de bedste resultater – miljømæssigt, økonomisk og
socialt. Det handler om at tage ansvar overfor dig som kunde, overfor brugerne og
omgivelserne.
Tal med en rådgiver, der ser sammenhænge og bidrager til at gøre visioner til
virkelighed.
Sammen kan vi mere
www.orbicon.dk
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 17
m
U Da
P
2:
Te
M
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
/
Ren jord:
/
Ren besked:
MUDP
Hvor svært kan det være?
Al teknologi har brug for støtte i
begyndelsen. Alle lande gør det. USA
gør det især med militær teknologi.
Kina gør det med miljøteknologi
Hvis ikke du ved, hvor du vil hen, så kan
det være temmelig lige meget, hvilken vej
du vælger at gå, siger den smilende kat til
Alice i Eventyrland. Den historie genfortæller Jørgen Ørstrøm Møller på sin hjemmeside. Sådan er det nemlig også med den
globale udvikling, siger han.
Ørstrøm Møller er forhenværende ambassadør og adjungeret professor. I mange
år har han beskæftiget sig med dynamikken i den globale økonomiske udvikling og
politikernes evner – og manglende evner
– til at finde ud af hvor de vil hen og vælge
de hensigtsmæssige midler til det.
”Jeg synes jo ikke, det er så svært,”
siger han. ”Man ved af erfaring, at alle
teknologier har behov for en afsætningsplatform. Det er ikke ret mange teknologier, der er rentable fra starten. I
udviklingsfasen er der brug for penge til
forskning og udvikling, uden at man kan
sige med sikkerhed, at der kommer et
salgbart produkt ud af det. I næste fase,
hvor det skal markedsføres, koster det
også penge i begyndelsen. Folk er skeptiske i starten, det tager nogen tid før
pengene kan tjenes hjem.”
”Hele verden kører jo med støtte til
teknologi i opstartsfasen. Kina poster for
eksempel milliarder ind i miljøteknologi,
så det vil være oplagt at få et samarbejde
med dem.”
Innovation med offentlig drivkraft
Jørgen Rosted, forhenværende departementschef og udviklingsdirektør i Erhvervsministeriet, har også arbejdet med innovationsstrategier i mange år. Hans foretrukne
model er en teknologisk udvikling der drives af politisk skabt efterspørgsel.
”Politikerne skal beslutte hvilke udfordringer i samfundet, der skal løses, og hvad
de vil have. Hvis de holder fast og vedtager
de love og bevillinger, der skal til, så skaber
det også udvikling i erhvervslivet,” siger
han. Han undrer sig over, at ’intelligent offentlig efterspørgsel’ bliver udskældt som
ræverød planøkonomi. For modellen er
inspireret af USA.
Fra sputnik-chok til gyllerensning
”De lande, der er længst fremme med
det, siger at de har taget ved lære af, hvad
amerikanerne gjorde for at hamle op med
Sovjetunionen i våbenkapløbet,” fortæller
han. Efter Sputnik-chokket i 1957 oprettede USA NASA og DARPA (Forsvarsministeriets afdeling for avancerede forskningsprojekter). De skulle sikre, at 
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
I Danmark synes jeg, man skal styrke de positioner, hvor vi i forvejen står stærkt. Hvis vi har
et godt grundlag på vandområdet, så skal man
finde ud af, hvad der sker på det område ude i
verden og prøve at trække noget af det til Danmark. Det er da ikke en svær politik.
USA ikke igen blev overrumplet teknologisk. Indsatsen blev fokuseret, da Kennedy i 1961 sagde: Vi skal til månen.
Overført til miljøteknologi kan man for eksempel beslutte politisk: Vi vil have en stor svineproduktion i Danmark, men vi vil ikke
have gylleproblemer. Derfor samler vi alle, der ved og kan noget
om en teknologier, der skiller gyllen ad og genbruger biomassen
og næringsstofferne. Andre eksempler er bølgeenergi, flydende
vindmøller til havs eller håndtering af vand.
Alle parter skal være med
Når opgaven er udstukket, sætter repræsentanter for det offentlige, virksomhederne og vidensinstitutionerne sig sammen og
deler problemerne op i konkrete elementer. Derefter udvælger
de områder, hvor Danmark har viden og virksomheder, der kan
løfte opgaverne. Og så gælder det om at skabe velfungerende
team, der kan udvikle løsningerne og implementere dem. Ideen
er, at alle de parter, der til sidst skal udføre løsningerne, er med i
udviklingen helt fra begyndelsen.
”Hver gang politikere vælger, at noget i samfundet skal løses på
en bestemt måde, har det betydning for erhvervslivet. Da man
/
Ren jord:
/
Ren besked:
MUDP
valgte, at de gamle i Danmark skulle have høreapparater, fik man
verdens førende høreapparatindustri. Blot skal man ikke tro, at
det også virker den anden vej rundt. Man kan ikke beslutte, at
man vil skabe en industri, for man ved jo ikke på forhånd, hvem
der vinder. Det afgøres af markedet og konkurrencen.”
Alle gør det
Også professor Peter Karnøe, CBS, siger, at ny teknologi skal
løbes i gang – med krav og rammer, forskning og udvikling, demonstrationsprojekter og støtte til afsætningen i begyndelsen.
Den danske vindkraftindustri blev skabt af ildsjæle, selvbyggere,
driftige maskinfabrikanter, brugerdreven innovation og en god
portion held. Men uden statens støtte og fremsynet politik, var
det ikke sket, siger han.
”Det er en illusion, at man kan overlade det til det frie marked.
Markeder er ikke perfekte. Der kan både være god, dårlig og falsk
information på dem. Politik er heller ikke perfekt. Men de, der siger, at man ikke må støtte teknologiudviklingen, kender ikke dens
historie. Alle gør det. Kina gør det. USA har gjort det længe, især
med militær teknologi. Silicon Valley blev til fordi det amerikanske
militær havde brug for avanceret radioteknologi. Internettet udspringer af støttet militærteknologi. Atomkraft er verdens mest
statsstøttede teknologi til dato. Det nytter ikke at sige, det ikke
må være sådan. For sådan er det.”
Enestående succes i Singapore
I Singapore, hvor Ørstrøm Møller bor, opsøger regeringen systematisk de førende eller lovende bioteknologiske virksom-
Rensning og tilstandskontrol
af rentvandstanke og
højdebeholdere
biokube:
uvildige analyser ønskes
potentialet for at eksportere vandrensning er stort
”Der er meget store eksportmuligheder i vand og spildevand. Ressourcerne af rent drikkevand er begrænsede og man
er begyndt at erkende rundt om i verden, at vandforurening
er en trussel mod befolkningernes levebrød,” siger direktør
Morten Brix i BioKube, der producerer minirenseanlæg.
”Det er vanskeligt for en lille virksomhed som vores, at
skabe fuld tillid til vores teknologi ude i verden. Vi laver
mange målinger selv, men det er dyrt at få et anerkendt
uvildigt institut til at levere dokumentationen. Det har stor
betydning for os, at de offentlige myndigheder på vores
hjemmemarked støtter produktudviklingen og anerkender
produktet.”
Sådan gør vi:
• vi renser og efterser tanken
uden at tømme for vand
• vi gør det, mens rentvandstanken
er i drift
Hvordan gør vi det?
• ring og bestil en dvd + referenceliste på mobil 4082 3000 eller send
en mail på jh@jh-dyk.dk
DYKKER- OG ENTREPRENØRFIRMA
Røddikvej 79 • DK-8464 Galten • Mobil: 40 82 30 00 • Tlf.: 86 94 47 40 • jh@jh-dyk.dk • www.jh-dyk.dk
Te
M
m
U Da
P
s. 18 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
2:
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 19
m
U Da
P
2:
Te
M
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
heder rundt om i verden. De prøver at trække dem til Singapore
for at lave forskning og udvikling med tilsagn om finansiel støtte.
”Det har kostet milliarder, men det har vist sig at være enestående
succesrigt. I løbet af cirka 40 år har man løftet Singapore fra at være
en ret uinteressant tropeø til at være et af verdens rigeste lande.”
”I Danmark synes jeg, man skal styrke de positioner, hvor vi i
forvejen står stærkt. Hvis vi har et godt grundlag på vandområdet, så skal man finde ud af, hvad der sker på det område ude i
verden og prøve at trække noget af det til Danmark. Det er da
ikke en svær politik. Hvad er problemet?”
Man skal satse før man kan vinde
- Nogle danske politikere er modvillige, fordi det minder dem om
planøkonomi?
”Alt det der er forkert. Man skal satse på sektorer, hvor man
kan se, at vi har viden og gode forudsætninger. Hvis jeg forstår de
danske medier rigtigt, så er vi ved at tabe vores førerpositioner
lige præcis fordi vi ikke har gjort det.”
”Vi skal gå ud i de lande, hvor de store markeder ligger, især
Kina og Indien, og få nogle joint ventures, få fodfæste og tilbyde
det, vi er gode til. Der er kolossale muligheder. Mange processer
er jo ikke rentable endnu. Der bliver postet milliarder i dem for
at gøre dem rentable på længere sigt.”
”Men hvis det offentlige ikke hjælper med at befæste vores
styrkepositioner og udvikle dem videre, så ender det jo, som vi
har set, med at danske virksomheder bliver købt op af udlandet
og danskere forskere flytter til andre lande.” J
/
/
Ren jord:
Ren besked:
MUDP
sorbisense:
dokumentation er dyr
uden udviklingsstøtte løber vi ind i
en mur – og så er det slut
”Hvis myndighederne ikke påtager sig at teste de
lovende teknologier, så kommer små virksomheder ikke
længere. De løber ind i en væg – og så er det slut. Jeg
vil vove den påstand, at vi ikke havde eksisteret i dag
uden de partnerskaber vi har haft med det offentlige
i Danmark og Holland,” siger direktør og medstifter
Hubert de Jonge.
Sorbisense producerer moduler, der opsamler forurenende stoffer i vand, så man kan måle dem over længere
tid – i modsætning til de almindelige stikprøver.
”Der er et stort marked. Alene i Danmark og Holland
bliver der taget 600-700.000 vandprøver om året. Men
det er rasende dyrt at samle tilstrækkeligt mange data
til dokumentation og videreudvikle teknikken.”
”Det vil være en milepæl for os, hvis vi gennem et
demonstrationsprojekt kan opnå en laboratorie-akkreditering på pesticider, som er gældende for hele det
europæiske marked.”han.
Ny teknologi til
slambehandling
Optimering af
beluftningsudstyr
Exelys, DLD producerer
50% mere biogas og
Mindsker energiforbruget
med 20-35%
Online styringssystem
Forfiltrering
STAR gør det muligt at
spare op til 30% af energi-
Med Hydrotech filtre
forøges biomassen med
forbruget i procestankene
Klar til handling? Det er vi...
Se mere på www.kruger.dk
Te
M
m
U Da
P
s. 20 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
2:
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
/
Ren jord:
/
Ren besked:
MUDP
Dansk teknologi tegner
Fremtidens renseanlæg
er energiproducerende
reducerer slammængden
med yderligere 30%
/
40-70%
fremtidens bioraffinaderi
Ny teknologi kan forvandle
de traditionelle rense­a nlæg
til rene kraftværker.
Et demonstrationsprojekt i
Hillerød viser vejen.
Et pilotprojekt i Hillerød vil revolutionere
renseanlæggene. De skal ikke længere forbruge energi og lade et af planternes vigtigste stoffer, fosfor, forsvinde med slammet, men i stedet være en positiv klima- og
miljøressource.
Ingeniørvirksomheden Krügers ExelysTM-teknologi bliver i disse måneder afprøvet på renseanlægget i Hillerød i samarbejde med Hillerød Forsyning. Teknologien
skal gøre renseanlægget selvforsynende
med energi, og på sigt er det planen, at fosforet fra slammet kan genanvendes.
”Der er meget store perspektiver i teknologien. I første omgang vil vi arbejde på
at opnå 100 pct. selvforsyning, men hvis
ExelysTM bliver brugt sammen med eksisterende og kommende teknologier til at
effektivisere energiudnyttelsen af slam, kan
renseanlæggene i fremtiden opnå et positivt
energioverskud. Energi, der for eksempel
kan anvendes i lokalområdet,” forklarer
Ole Adeler, sektionsansvarlig i Krüger.
Tanken bag teknologien er, at renseanlæggene ikke kun skal rense spildevandet, men
i stedet være et bioraffinaderi, der både
renser vandet, producerer energi, genindvinder ressourcer og gavner miljøet.
Politiske rygstød
Udviklingen af de nye bioraffinaderier er
drevet af branchen, der gennem flere år
har fokuseret på teknologiudviklingen, og
er helt i tråd med Danmarks EU-forpligtelse om fokusere på grøn energi.
Men der skal mere til, hvis Danmark skal
konkurrere med udlandet om de bedste
grønne løsninger på spildevandområdet,
lyder det fra Ole Adeler.
”Det er utroligt vigtigt, at vi får mulighed
for at afprøve vores teknologier, og at det
sker gennem skærpede krav til den danske
vandbranche. Vi har siden firserne, hvor vi
som nogle af de første i verden begyndte
at regulere området, været blandt de dygtigste i verden, men udviklingen er gået i
stå de seneste år,” siger Ole Adeler.
Han efterlyser derfor skærpede krav til
rensningen af spildevand, så udledningen af
de miljøfremmede stoffer mindskes, samt
øget politisk fokus på forskning, udvikling
og demonstration inden for vandsektoren.
En politisk satsning, som han er overbevist
om på sigt vil blive en stor samfundsmæssig gevinst.
”Behovet for den her type løsninger vil
eksplodere, og der er rigtig mange arbejdspladser at hente for dem, der kan
levere de bedste løsninger - og det er altså
ikke noget, vi kun har opdaget herhjemme,” siger Ole Adeler.
Millioninvestering
Krüger har indtil nu investeret et større
millionbeløb i demonstrationsprojektet i
Hillerød. Men Ole Adeler understreger,
at det kun har kunnet lade sig gøre, fordi
virksomheden har taget et strategisk valg
om at fokusere på udvikling og demonstration af nye teknologier.
”Men det er en stor investering og hvad
skal de mindre virksomheder gøre? Det
vil ofte være en næsten umulig opgave for
dem at rejse så store beløb,” siger han.
Han understreger derfor, at midler til
udvikling og demonstration samt et fortsat tæt samarbejde med forsyningerne er
afgørende for branchens videre succes og
henviser til Krügers aktuelle samarbejde
med Hillerød Renseanlæg.
Ole Adeler peger også på, at de kommende centraliseringer af renseanlæggene
er en oplagt mulighed for at etablere flere
demonstrationsprojekter i Danmark, så
en førerposition på den teknologiske udvikling i vandbranchen kan opretholdes. J
Kort om teknologien:
ExelysTM er en kontinuerlig termisk
hydrolyse, som anses for en af de mest
effektive måder at forbedre biogasproduktion og slamnedbrydning på.
Med ExelysTM kan man opnå det
fulde potentiale af slammets energiindhold, og der kan opnås op til 40 pct.
mere biogas end i traditionelle anlæg.
Samtidig minimeres mængden af slam,
hvilket betyder lavere omkostninger til
bortskaffelse og hygiejnisering af slam.
Af andre fordele kan nævnes forøgelse
af eksisterende rådnetankkapacitet og
dermed reduktion af investeringer.
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 21
m
U Da
P
2:
Te
M
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
/
/
Ren jord:
Ren besked:
MUDP
Tiden e r i n d e
Erhvervsorganisationen DI
støtter ønsket om et udvik­
lings- og demonstrations­
program for miljøteknologi,
med fokus på de kommer­
cielle muligheder
Det er på tide at hjælpe den miljøteknologiske branche på vej med et udviklings- og
demonstrationsprogram. Det siger den
miljø- og sundhedspolitiske chef i DI, Mette Rose Skaksen. Programmet skal afløse
den miljøteknologiske handlingsplan, som
udløber i år.
Kommerciel syretest
Man skal forsøge at sikre sig, at der faktisk
er kommercielle muligheder i de projekter, man støtter, mener organisationen.
”Projekterne opstår tit fordi virksomhederne mener, de har en god teknisk
løsning på en udfordring. Men vi skal også
fokusere på det forretningsmæssige potentiale. Der skal lægges en forretningsplan, som sandsynliggør den kommercielle
idé og tænker den hele vejen igennem: udvikling, demonstration og markedsføring,”
siger Mette Rose Skaksen.
”At syreteste den kommercielle side er
en sund øvelse for alle. Hvad skal der til
for at få pengene hjem igen? Hvad er det
for en efterspørgsel, der skal tilfredsstilles?
Hvordan ser markedet ud, i Danmark og
internationalt? Jeg tror, vi kan øge succesraten på den måde.”
Ingen snævre bånd
Det er også vigtigt at programmet er fleksibelt og tænker i helhedsløsninger, for eksempel kombinerer miljø og energi.
”Det er mit indtryk, at programmet på
energiområdet har fungeret godt. Men
Dansk Industri lægger sig ikke fast på en
bestemt model. Vi er åbne for gode forslag, blot programmet styrker branchen,”
siger Mette Rose Skaksen.
Hun lægger sig heller ikke fast på et bestemt beløb: ”Alt er velkomment. Men vi
kunne jo godt ønske os lidt større ambitioner end hidtil, på branchens vegne.”
Gode rammer er afgørende
Hun mener dog, at gode rammevilkår for
branchen er det vigtigste. Det gælder rammerne for forskning, innovation og udvikling, men det handler også om et konkurrencedygtigt skattetryk og adgang til gode
medarbejdere og til de udenlandske eksperter, der måtte være nødvendige.
”Man får ikke noget ud af at lave et udviklings- og demonstrationsprogram som
et plaster på såret, hvis ikke de generelle
rammevilkår ikke hele tiden forbedres.
Men for at få et internationalt afsæt er det
vigtigt, at vi kan vise de løsninger frem, vi
har udviklet i Danmark,” siger Mette Rose
Skaksen. J
/
R e n l u f t:
/
/
R e n t va n d :
/
Ren jord:
Ren besked:
MUDP
grontmij-carl bro:
krüger:
vores kunder spørger efter nye løsninger
Skærpede miljøkrav ville gavne
men de vil gerne først se, at de virker
”Hvert år investeres der 250 – 270 milliarder dollar i vand. I
de store vækstlande ønsker man samlede løsninger, der kombinerer flere produkter. Det er vi stærke til i Danmark. Vi har en
meget god forvaltningserfaring, vi har knalddygtige forsyningsvirksomheder, der kan driften, vi har i al beskedenhed nogle
rigtig dygtige rådgivere, der kan projektere, og så har vi dygtige
entreprenører, der kan skrue tingene sammen,” siger udviklingsdirektør Hans-Martin Friis Møller i rådgivningsfirmaet
Grontmij-Carl Bro.
”Når vi er rådgivere på et internationalt projekt, spørger
vandselskaberne os ofte, om der er noget nyt og spændende, vi
kan hjælpe dem i gang med. Generelt er man meget interesseret
i nye teknologier indenfor renseanlæg, hurtigmetoder til at måle
bakterieindhold mv.”
”En forudsætning er dog, at man ønsker at se teknologierne
afprøvet og hvordan de virker i praksis. Derfor er det utrolig
vigtigt, at vi kan få teknologierne demonstreret. Hvis vi vil
eksportere noget, vil kunderne gerne se, om det virker hjemme
hos os selv.”
Det kr æver vilje til større investeringer at vise nye løsninger ’in real
life’.
”Det er et problem for os, at Danmark i dag ikke
skærper miljøkravene. Tidligere var skrappe miljøkrav
en stor drivkraft for den teknologiske udvikling indenfor
vandbranchen,” siger direktør Leif Bentsen, Krüger.
”Vi kan sagtens forske og udvikle, for at finde nye
løsninger. Men vi mangler en driver til at få dem demonstreret og prøvet af i real life. Det handler bl.a. om større
investeringer, og skrappere krav vil helt klart være en
drivkraft, der kan fremme disse investeringer.
”For et firma som vores, der lever af at sælge løsninger
og teknologier, er det afgørende, at man kan komme til
Danmark og se, at vi er på forkant. Det er derfor utrolig
vigtigt at vi får mulighed for at demonstrere ny teknologi
i tæt samarbejde med forsyningerne og kommunerne.”
På den måde kan vi være med til at fastholde Danmark
som et foregangsland og dermed også fastholde branchens mange arbejdspladser og eksportindtægter.”
aquaporin:
MUDP er et godt udgangspunkt
men små virksomheder har ikke kapital til at betale halvdelen selv
Aquaporin laver membran-rensning af vand og
etablerede for nylig et datterselskab i Singapore, som
har ekstremt gode rammebetingelser for teknologiudvikling.
”Jeg er en stor fortaler for et miljøteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram i Danmark. Der
er ingen tvivl om, at det er det, der skal til for at skabe
et godt udgangspunkt for fremtidens vækstindustrier,”
siger direktør Peter Holme Jensen.
”Men hvis det bliver de store virksomheders program, har det ikke min stemme,” tilføjer han.
”Hvis man kræver 50 procents medfinansiering, betyder det bare at virksomheder, der måske er stiftet af
danske iværksættere, hurtigt bliver nødt til at få udenlandske investorer ind. For i Danmark er der ingen
clean tech venture-fonde. Så støtter man i realiteten
udenlandske investorer med danske skattekroner.”
Produktion
Installation og opstart
Service
Salg
Aarsleff Strømpeforing i al slags vejr
Projektering
Rådgivning
Ren vandbehandling
siden 1936
SILHORKO har komplette løsninger til behandling
af drikkevand og vand til industriel anvendelse.
Se vores løsninger inden for drikkevand og
procesvand til industrien på silhorko.dk
Mere end 30 års erfaring med vintervejr
Vi har stor erfaring med at arbejde om vinteren.
Faktisk fornyede vi vores første rørledning i Dan-
En ofte overset fordel ved at vælge opgravningsfri
fornyelse af ledningssystemer er, at vintervejret
mark i 1979 ved hjælp af Aarsleff Strømpeforing på
en vinterdag med både frost og sne.
kun har begrænset indvirkning på arbejdet. Vi kan
arbejde hele året, uanset vejret.
SILHORKO-EUROWATER A/S
Jylland/Fyn:
DK
Sjælland:
+45 87 93 83 00
+45 48 20 10 00
info@silhorko.dk | www.silhorko.dk
Te
M
m
U Da
P
s. 22 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
INT., BE, NL, SK, CZ
2:
AT, CH, DE
Hovedkontor: Lokesvej 15, DK-8230 Åbyhøj, Tlf. +45 8744 2222 · Kontor Øst: Industriholmen 2, DK-2650 Hvidovre, Tlf. +45 3679 3333
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 23
m
U Da
P
2:
Te
M
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
/
Ren jord:
/
Ren besked:
MUDP
farvel til
klor i svømmehallen
Dansk filterteknologi til
reduktion af klor i svømmehaller vinder anerkendelse
uden for landets grænser og
er godt på vej til at blive et
nyt eksporteventyr.
Der er langt fra Aalborg til Australien. Men Ole Grønborg,
partner i den aalborgensiske ingeniørvirksomhed Skjølstrup og
Grønborg, har alligevel fundet vej til forsiden af det seneste nummer af det anerkendte australske tidsskrift Splash Magazine. Og
det er ikke kun ”down under”, at den lille virksomhed med den
store teknologi bliver bemærket.
”Vi oplever en enorm international interesse i forskningsmiljøet, og det er tydeligt, at markedet – både herhjemme og i udlandet – også er ved at få øjnene op for teknologien,” siger Ole
Grønborg.
Skjølstrup og Grønborg sidder nu på cirka halvdelen af det
danske marked for renseteknologier til nye offentlige svømmehaller og er på hastig fremmarch i Europa og Australien, mens
USA bliver næste skridt for virksomheden.
”Vi har netop modtaget den nødvendige certificering til det
amerikanske marked, og vi arbejder allerede tæt sammen med en
amerikansk virksomhed, der også beskæftiger sig med filterteknologier. Så vi har store forventninger til markedsmulighederne,”
siger Ole Grønborg.
Politisk vilje er afgørende
Skjølstrup og Grønborgs filterteknologi er et resultat af mere
end 10 års forsknings- udviklings- og demonstrationsarbejde,
og i processen med at flytte teknologien fra laboratoriet og ud i
svømmehallerne har samarbejdet med myndighederne spillet en
stor rolle.
”Den politiske velvilje har været afgørende. Vi er som forskningsvirksomhed afhængige af, at forskningen på området hele
tiden optimeres, og at forskningens vej fra laboratoriet og ud i
virkeligheden bliver hjulpet på vej,” siger Ole Grønborg og understreger:
”Det er derfor en forudsætning, at samspillet mellem virksomhederne, forskningsinstitutionerne og myndighederne fungerer,
hvis vi skal være med i front, når det handler om at udvikle ny
teknologi.”
Skjølstrup og Grønborg har blandt andet været en del af Miljøministeriets vandpartnerskab, der har styrket virksomhedens
netværk til andre virksomheder og eksperter på området samt
hjulpet med undersøgelser og afprøvninger i demonstrationsfasen.
Derudover har det øgede fokus på svømmehallernes klorforbrug – senest den nye svømmehalsbekendtgørelse, der åbner op
for brug af ny teknologi – været med til at øge efterspørgslen på
hjemmemarkedet. J
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
/
Ren jord:
/
Ren besked:
MUDP
teknologipartnersk aber sk al gøre
skibsfarten grønnere
Danmark er en af verdens største søfarts­
nationer, og teknologiske partner­skaber
skal sikre branchen verdens bedste
grønne løsninger. Demonstrationsfasen
er afgørende.
500 mio. kr. om året. Markedspotentialet for røgrensningsteknologier til at begrænse skibsfartens miljøpåvirkning er enormt, og
med IMO’s, FN’s søfartsorganisations, stigende regulering af området, er efterspørgslen allerede nu på vej op. En række danske
virksomheder er blandt de førende på området.
”Vi har et rigtigt godt udgangspunkt herhjemme. Langt hen
ad vejen har vi virksomheder med de nødvendige teknologiske
kompetencer, og hvis vi kan få de teknologiske kompetencer til at
spille sammen, står vi stærkt,” forklarer adm. direktør i Aalborg
Industries, Jan Vestergaard Olsen.
Aalborg Industries er sammen med blandt andre Haldor Topsøe en af de virksomheder, der arbejder med teknologier til at
mindske skibsfartens miljøpåvirkning – og omkring udviklingen af
scrubbersystemet foregår udviklingen i et tæt samarbejde mellem de to virksomheder.
Statslige midler booster teknologien
Aalborg Industries har i forbindelse med udviklingen af deres
scrubbersystem, et rensningssystem til skibenes udstødningsgasser, blandt andet modtaget midler fra Miljøstyrelsens handlings-
plan for fremme af miljøeffektiv teknologi samt deltaget i Partnerskabet for Renere Skibsfart, der er nedsat af Miljøstyrelsen
og Danmarks Rederiforening. I det regi er scrubbersystemet
blandt andet blevet testet på DFDS’ fragtskib Tor Ficaria.
”Det er afgørende, at vi får mulighed for at teste vores teknologi
i stor skala, før vi går i markedet,” siger Jan Vestergaard Olsen.
Han peger på, at reguleringen af skibsfartens miljøpåvirkning
vil blive skærpet markant de kommende år, og at markedet derfor efterspørger løsninger, der på en økonomisk forsvarlig måde
kan løse problemet.
”Og hvis vi så, når kunderne begynder at efterspørge de her
teknologier, allerede har afprøvet teknologien i fuld skala på et af
de store fragtskibe, er der stor sandsynlighed for, at det vil være
vores løsning, kunderne vælger. Simpelthen fordi de kan se, at
det virker,” siger Jan Vestergaard Olsen.
Lovgivningen strammes
Fra 2012 og frem mod 2020 vil IMO løbende stramme kravene
til skibenes SOx-udledning i de såkaldte ECA-områder, de kystnære områder der blandt andet tæller Østersøen og Nordsøen.
”Markedet vil for alvor vokse fra 2014 og frem. Vi forventer, at
vores omsætning på det her område vil ligge på 1 – 1,5 mia. kr.
årligt, og at det i så fald vil udgøre ca. 30. pct. af vores samlede
omsætning,” siger Jan Vestergaard Olsen
Han understreger, at det i høj grad vil være den internationale
regulering af området, der vil drive væksten, men at det vil være
de enkelte virksomheders teknologiudvikling, der vil afgøre,
hvem der kommer til at levere de foretrukne løsninger. J
Kort om teknologien:
For at holde badevandet rent, bruges der i de fleste svømmehaller
store mængder klor. Klor er skadeligt for miljøet, og når klor kommer
i forbindelse med organisk materiale som hudceller og hår eller uorganisk materiale som urin og sved udvikles kemiske stoffer som kloroform og kloramin, der kan give røde øjne, ubehag og astmaanfald.
Det traditionelle sandfilter: Filteret renses typisk kun en gang om
ugen. Derfor ophober der sig skidt i filteret, og på grund af det varme,
klorholdige vand, der hele tiden passerer filteret, opløses skidtet
igen og ryger derefter tilbage i bassinet. Her skaber skidtet skadelige
klorede forbindelser, der kan give røde øjne, ubehag og astmaanfald.
Skjølstrup og Grønborgs løsning: Filteret skylles automatisk
efter behov, op til flere hundrede gange i døgnet, hvorved 90-95%
af urenhederne vil forsvinde inden for få timer. En delstrøm filtreres
med et poleringsfilter, der fjerner de sidste partikler i vandet. Vandet
behandles til sidst med ultraviolet lys og et nyt filter kaldet en THMstripper for at slå bakterier ihjel samt for at fjerne de farlige klorrestprodukter. Dermed kan klorbehovet reduceres med op til 80 pct.,
vandforbruget med op til 70 pct. og energiforbruget med 50 pct.
Te
M
m
U Da
P
s. 24 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
2:
Kort om teknologien
Et scrubbersystem er et avanceret rensesystem, der rengør udstødningsgassen fra skibets hovedmotor ved at vaske gassen med vand.
Scrubbersystemet fungerer både som svovlrenser og partikelfilter.
Ved at montere en scrubber på skibet, kan skibet leve op til IMO’s
(FN’s søfartsorganisations) skærpede miljøkrav. Alternativt skal
skibet sejle med renere brændstoffer, og det vil betyde, at brændstofregningen vil stige markant.
Det er derfor ifølge flere eksperter mere realistisk, at skibene i
vid udstrækning vil vælge at påmontere et scrubber eller et andet
rensningssystem, da det med de nuværende oliepriser vil være en
billigere løsning.
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 25
m
U Da
P
2:
/
R e n l u f t:
Partikelforurening
/
R e n t va n d :
/
Ren jord:
/
Ren besked:
Krav i miljøzoner er
forældede om to år
EU’s krav til fabriksnye tunge køretøjer bliver skærpet fra 2013. Så må der også sættes
partikelfilter på f lere af de ældre modeller
EU strammer reglerne for de mest sundhedsskadelige partikler. Fra 2010 skal det
tilstræbes, at der ikke er mere end 25
mikrogram af de små partikler, PM2,5, pr.
kubikmeter luft udendørs – i gennemsnit
på et år. I 2015 bliver det et krav. Det er
målet at komme ned på 20 mikrogram i
2020. Fra 2013 skal bilfabrikkerne overholde skærpede krav til udstødningen fra
tunge køretøjer.
Ingen nedre grænse for sundhedsfaren
Ifølge loven om Miljøzoner fra 2006 kan
København, Frederiksberg, Aarhus,
Odense og Aalborg Kommune kræve, at
lastbiler og busser, der er så gamle, at de
kun lever op til EURO III standarden for
udstødninger, ikke må køre ind i bestemte områder uden at være udstyret med
partikelfilter.
”Målingerne i miljøzonerne viser, at
EU’s vejledende grænseværdi for de små
partikler overholdes,” siger seniorforsker
Steen Solvang Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser. På H. C. Andersens Boulevard i København blev der målt 22 mikrogram PM2,5 i 2008. I 2009 blev der målt 18
i København og 23 i Aalborg.
Men der er lang vej igen før Danmark
lever op til anbefalingen fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO: Ikke mere
end 10 mikrogram små partikler i en kubikmeter luft, i gennemsnit pr. år.
”Med partikler er det sådan, at der ikke
er nogen nedre grænse, hvor de ikke er
sundhedsfarlige. Det er et spørgsmål om,
hvilken risiko vil man acceptere,” understreger Steen Solvang Jensen. 
/
R e n l u f t:
Partikelforurening
/
R e n t va n d :
Med partikler er det sådan,
at der ikke er nogen nedre
grænse, hvor de ikke er sundhedsfarlige. Det er et spørgsmål om, hvilken risiko vil
man acceptere
EU sætter ny standard
EU’s nye Euro VI standard halverer den
højst tilladte udledning af partikler fra tunge
køretøjer i 2013-14. Små partikler vejer i sagens natur meget mindre end de lidt større
partikler, PM10. Efter de nye regler er det
derfor ikke kun vægten, men også antallet
af partikler, der skal begrænses. Det forhindrer, at man kan omgå reglerne ved hjælp
af filtre, der kun fanger de større partikler.
I dag må tunge køretøjer, der overholder
Euro IV-standarden, som trådte i kraft i
/
/
Ren jord:
2005, og Euro V-standarden fra 2008, godt
køre ind i miljøzonerne uden partikelfilter.
”De blev betragtet som rene, da reglerne blev lavet. Men om to-tre år vil de svine
væsentligt mere end de nye biler, der kommer på markedet,” siger direktør Torben
Pagh i virksomheden Dinex, der producerer partikelfiltre til eftermontering.
Danske krav bør følge med udviklingen
”Faktisk er en ældre Euro III-lastbil med
eftermonteret filter partikelmæssigt væsentligt sundere end en Euro IV-lastbil.
Han mener derfor, at kravene bør skærpes: De 5-6 år gamle modeller bør også,
inden for en to år, have påmonteret et
partikelfilter med den bedst tilgængelige
teknologi. Det kunne kombineres med en
overgangsordning for de vognmænd, der i
god tro har købt et brugt Euro IV-køretøj,
og et tilskud til fremme af en tidlig indsats.
”Der er gjort meget, og det er godt,
men vi mener ikke, at udviklingen af reglerne skal standse. Danmark skal blive ved
med at være et foregangsland. Og i dag kan
vi rense væsentligt bedre, end vi kunne for
nogle år siden.”
Ren besked:
”Teknologien er til rådighed. En skærpelse af miljøzoneloven vil både tilgodese
landets borgeres helbred og give bedre
muligheder for danske virksomheder. Det
går hånd i hånd. Dinex er stolte af, at det
koncept, vi driver forretning på, er noget,
som kommer folks sundhed til gode,” slutter Torben Pagh. J
Kortere liv
Hvert år dør mere end 455.000 EUborgere – heraf 4.200 danskere – før
tid på grund af forurening med meget
små partikler. Det viser en undersøgelse, der er lavet for Det Europæiske
Miljøagentur. Partiklerne (PM2,5) er på
størrelse med en tyvendedel af et menneskes hårsbredde. De trænger dybt
ind i lungevævet.
Partikelforurening rammer flere mennesker end nogen anden form for
forurening, siger Verdenssundhedsorganisationen WHO. I EU er den gennemsnitlige levealder ifølge WHO forkortet
med 8,6 måneder på grund af de meget
små partikler.
Overblik og bedre vandkvalitet
Realtidsinformation og forbrug styrer din produktion
til gavn for både din økonomi og miljøet
Protecting our future
Dinex i Middelfart konverterer
Sort udstødning
til grøn teknologi
Dinex A/S
Fynsvej 39
5500 Middelfart
Tel 63 41 25 00
Fax 63 41 25 25
dinex@dinex.dk
www.dinex.dk
Dinex A/S kan som
den eneste på markedet tilbyde:
Afprøvet løsning - dokumenterede resultater
• Egenproduktion af keramiske filtre,
coating samt metal under ét tag.
• Dinex DiSiC® Catalysed partikelfiltre er godkendt
i alle europæiske lande med miljøzoner.
Komplet overblik over vandets tryk, flow og
alder i hele netværket
Reduktion af driftsomkostningerne
Reduktion af lækagetab
• Erfaring med over 40.000 installerede
partikelfiltre i Europa og USA.
www.7T.dk/AQUIS
• Brugertilpassede løsninger til ethvert behov.
going the extra mile
RENT VAND TIL MERE END 100 MILLIONER HJEM
s. 26 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 27
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Fosfor
/
Ren jord:
/
Ren besked:
Fosfor bør genvindes
på renseanlæg
Fosfor er en værdifuld ressource,
der ikke bør ende som aske støbt
ind i beton
Meget af det fosfor, der holdes tilbage på renseanlæg, går til spilde.
”Det er ikke bæredygtigt. Fosfor er en værdifuld ressource, og
teknisk er det muligt at genvinde det meste. Politikerne bør sikre,
at det sker,” siger Søren Brønd, direktør i EnviDan A/S og medejer af firmaet.
”Med vores levevis og landbrug bliver vi nødt til at genvinde
fosfor,” siger lektor Kristian Keiding, Aalborg Universitet. ”Der
er næppe tvivl om, at fosfor kan blive en strategisk og økonomisk
endnu mere vigtig ressource end olie.”
På et medlemsmøde i affaldsbranchens medlemsorganisation
DAKOFA i februar, var der stor interesse for fosforgenvinding.
Generende problem førte til ny teknologi
En af de lovende teknologier er udviklet på universitetet i Vancouver, Canada. Ingeniør Donald S. Mavinic arbejdede på at
undgå udfældning af stoffet struvit, der kan give driftsforstyrrelser. Struvit er bedre kendt som nyresten. Det dannes af lige dele
magnesium, ammonium og fosfat.
Mavinic fik ikke bare løst problemet. Sammen med sine kolleger og studerende udviklede han en teknik til at udvinde struvit i
form af et granulat, der kan sælges som langtidsvirkende gødning.
Der er næppe tvivl om, at fosfor kan blive en
strategisk og økonomisk endnu mere vigtig
ressource end olie
Brug for bedre viden
Hvert år importerer Danmark 12-15.000 tons fosfor, mest
som handelsgødning. Desuden er der fosfor i importeret
foder.
Der er ca. 4.300 tons fosfor pr. år i spildevandsslam og ca.
3.000 tons i kød- og benmel. Et par tusinde tons findes i lav
koncentration i andet affald fra husholdninger og erhverv.
Husdyrgødning indeholder ca. 50.000 tons.
Der mangler opdateret viden om massestrømmene og omsætningen af fosfor, siger lektor Kristian Keiding, Aalborg
Universitet.
s. 28 _ D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i
Spin-off-firmaet Ostrata har nu licens på teknologien og produktet. Sammen med Donald S. Mavinics afdeling på University of
British Columbia har firmaet vundet flere internationale priser.
Ikke en urimelig investering
I Danmark samarbejder Ostrata med EnviDan. Ifølge Søren Brønd
er der i dag ca. ti danske renseanlæg, der med fordel kan anvende
teknologien. Problemerne opstår oftest i renseanlæg, der fremstiller biogas. Og det vil flere og flere gøre af hensyn til klimaet
og energiforbruget. I biogasanlæg bliver en del af det organiske
materiale til metan, mens fosforen bliver tilbage. Hvis vandet så
indeholder meget magnesium, har man problemet med struvit, der
udfælder i rør og pumper. I stedet for at tilsætte kemikalier, kan
man genvinde 50-60 procent af fosforen med Ostaras proces.
”Vi har regnet på det,” siger Søren Brønd. ”Hvis anlæggene
betaler det samme beløb som de nu bruger på slamhåndtering
og deponering, kan Ostara sætte et anlæg op og drive det – og
få break-even i løbet af 7-8 år. De kan også købe det og tjene
pengene hjem over en tilsvarende tidshorisont. I kommunal sammenhæng er det ikke en urimelig investering.”
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Fosfer
/
Ren jord:
Ren besked:
En
begrænset ressource
Verdens nuværende land­
brug kan ikke holde trit
med behovet for fødevarer
uden fosfor i form af kunst­
gødning
Fra 2007 til 2008 sprang verdensmarkedsprisen på fosfat voldsomt i vejret. Pludselig kostede kunstgødning fem gange mere
end året før. Det førte til demonstrationer
og uroligheder i adskillige lande. Mange
åndede lettet op, da priserne faldt næsten
lige så brat igen i efteråret 2008. Boblen
brast, da den økonomiske krise bredte sig.
I 2010 er prisen dog steget igen, nu med
55 procent.
Mange er afhængige af kunstgødning
Hvert år udvindes cirka 160 millioner tons
fosfat i verdens miner. Det meste bruges
til gødning. Der er store miner i Kina, Marokko, USA og Rusland. Kina har den stør-
Genvinding ved forbrænding
Mere og mere slam går til forbrænding, især efter at afgifterne er
lagt om. Hvis man brænder det for sig selv (eller sammen med
animalsk affald som f.eks kød- og benmel og tørstoffet i gylle) er
der en høj koncentration af fosfor i asken. Men hvis man på forhånd blander det sammen med andet affald, er koncentrationen
lav. Så kan genvinding ikke betale sig.
”Der bør træffes en politisk beslutning om, at slammet skal brændes for sig selv. Vi skal ikke her i landet lade en værdifuld ressource
som fosfor gå tabt og støbe den ind i betonelementer eller deponere
den på kontrollerede lossepladser,” mener Søren Brønd.
Hvis man indretter nye forbrændingsanlæg til formålet og entrerer med firmaer, der er specialiseret i fosforgenvinding og har fået
deres produkter godkendt til gødning, kan det stort set klares uden
ekstra omkostninger, fordi man sparer penge til deponering af aske
og tjener penge på salg af produkterne, vurderer Søren Brønd.
På de eksisterende anlæg er genvinding mere kostbar. En af
metoderne kræver ekstra energi for at skille tungmetallerne fra.
En anden kræver svovlsyre og komplicerede kemiske processer.
Danmark har et paradoksproblem
Den kemiske sammensætning (hvad fosforen er bundet til) har
stor betydning for produkternes gødningsværdi. Det gælder især
i Danmark, hvor vi har et paradoksproblem: Der ligger en stor
pulje af fosfor i jorden; den udvaskes efterhånden og forurener
søerne. Men den er hårdt bundet til jorden. Planterne har brug
for let tilgængelig fosfor i vækstsæsonen, men den del af gødningens fosfor, der ikke bliver optaget af planterne, ender med at
skade vandmiljøet. J
/
ste produktion. Marokko har de største
reserver. De amerikanske miner er ved at
være tømt.
På langt sigt er det ikke holdbart at bruge løs af Jordens reserver. Men i en verden med 7 milliarder mennesker, hvoraf
den ene milliard får for lidt mad, kan man
ikke afskaffe kunstgødning fra den ene dag
til den anden. Mange bønder og fattige familier rundt om i verden er afhængige af
fosfat fra minerne. Især i Afrika er jorden
fattig på fosfor.
Der er tvivl om, hvor meget fosfat der er
tilbage. Minernes ejere og landenes regeringer holder deres viden tæt til kroppen.
Ifølge USA’s Geological Survey er der 16
milliarder tons fosfat af en kvalitet som det
er rentabelt at udvinde. Med en årlig vækst
på tre procent rækker det til 50 år.
En gruppe bekymrede forskere fra Sverige, Holland, Canada og Australien har
dannet Global Phosphorus Research Initiative. De frygter en international krise allerede om 20-30 år: Når produktionen af
let tilgængeligt fosfat begynder at stagnere, mens efterspørgselen stiger, springer
priserne i vejret igen. Det eneste holdbare
på langt sigt er at genvinde fosfor og føre
det tilbage til jorden, siger blandt andre
professor Donald S. Mavinic.
Stor magt til Marokko
Uafhængige eksperter har ikke adgang til
at undersøge reserverne og vurdere dem.
Men geologen Steven van Kauwenbergh
fra International Fertilizer Development
Center har analyseret den tilgængelige viden. Nogle tal justerer han op, andre ned,
flest ned. Men ét land har han helt omvurderet: Marokkos har ni gange mere fosfat
end hidtil antaget, mener han.
Hvis det passer, kan minedriften fortsætte
i flere hundrede år. Til gengæld får Marokko
nærmest monopol, med 85 procent af verdens reserver. Kong Mohammed VI af Marokko, eller hans eventuelle efterfølgere, får
endnu mere magt over verdens landbrug
end saudi-araberne har over verdens olie. J
Genindvinding af fosfor
– en af jordens vigtigste ressourcer
EnviDan tilbyder som de eneste i Danmark, i samarbejde med canadiske Ostara, en dokumenteret metode til genindvinding af fosfor fra
spildevand.
PEARL processen er en banebrydende teknologi, hvor fosfor fjernes fra
en koncentreret delstrøm, f.x. rejektvand, og udfældes som struvit i
granuleret form, som derefter kan sælges som kunstgødning.
Fordelene er mange - både for det enkelte renseanlæg og for miljøet:
Genindvinding og recirkulering af fosfor til fødekæden
Kapaciteten på anlægget øges, da struvitten fjernes inden den sætter sig
fast
Reducering af slammængden, og dermed omkostninger til bortskaffelse af
slam
Så kontakt EnviDan hvis du vil vide mere om
genindvinding af fosfor, eller muligheden
for test med pilotanlæg på dit renseanlæg.
Vejlsøvej 23
DK-8600 Silkeborg
Tlf.: 86 80 63 44
Kongsvang Allé 37
Bygning 16
DK-8000 Århus C
Tlf.: 86 80 63 44
John F. Kennedys
Plads 1K, 2. sal
DK-9000 Aalborg
Tlf.: 98 11 63 44
Fuglebækvej 1A
DK-2770 Kastrup
Tlf.: 32 50 79 44
www.envidan.dk
D a n s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 29
Dansk Mijøteknologi består af 64 medlemsvirksomheder inden for vand og luftrensning:
/
R e n l u f t:
/
R e n t va n d :
Miljøopslagstavlen
Hvor er vi på vej hen? Hvor langt
er vi nået? Hvad mangler vi?
Læs også på side 2.
Ny teknologi i svømmebade
fremmes af ny regulering
Der kan nu bygges nye svømmehaller med meget
bedre vandkvalitet – mindre klorforbrug og dermed færre giftige og sundhedsskadelige klorforbindelser som nedbrydningsprodukter. Det vil betyde
færre astmatilfælde forårsaget af klor, og færre
luftvejsgener og røde øje for de svømmende.
Især børn og elitesvømmere, som er længe i
vandet, er udsatte for generne, der også påvirker arbejdsmiljøet i svømmehallerne.
Det er en ny bekendtgørelse fra miljøminister Karen Ellemann (V), som efter langvarige
diskussioner mellem myndighederne på den ene
side og Dansk Miljøteknologi og svømmehallernes organisation, Dansk Svømmebadsteknisk
forening, på den anden side, nu åbner op for
anvendelse af ny teknologi i ny svømmehaller.
Den nye teknologi skal selvfølgelig i de konkrete
tilfælde godkendes af de enkelte kommuner,
som er tilsynsmyndighed på området. Teknologien har også andre fordele i form af væsentligt
reduceret energi- og vandforbrug.
Den nye svømmebadsteknologi, som er udviklet af danske firmaer, vurderes at have meget
store eksportpotentialer.
Reguleringen er et godt eksempel på, at nye
miljøregler ikke kun har betydning for miljø og
sundhed, men også for beskæftigelse og eksport
af moderne miljøteknologi, når reglerne udformes fornuftigt og hensigtsmæssigt. Den nye
bekendtgørelse skyldes på den politiske front
en ihærdig indsats af ikke mindst SF’s forbrugerpolitiske ordfører, Pia Olsen Dyhr, og Venstres
miljøordfører Eyvind Vesselbo.
Nu forestår der en indsats for også at
forbedre reglerne for de eksisterende svømmehaller, så klorforbruget også kan nedsættes
væsentligt her.
B.V. Electronic A/S
/
Ren jord:
Tryk
Cool Gray
F oto s / I l lu s t r at i o n e r
Forsidefoto: Aquaporin / s. 4+5: xxx / s. 9: xxx
/ s. 11: Ole Buntzen, Polfoto / s. 13: Amminex
/ s. 17: Carsten Andreasen, Polfoto / s. 18:
Aquaporin / s. 21: Morten Flarup, Polfoto / s.
24: Skjølstrup og Grønborg / s. 25: Aalborg
Industries / s. 26: Jens Dresling, Polfoto /
Bagside: Amminex.
R e s e a rc h
Merle Tillde Larsen og Sune Ryssel
Udgiver
Dansk Miljøteknologi
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg C
danskmiljoteknologi.dk
R e da k t i o n
Anne Klejsgård
Ebbe Sønderriis
Jørn Jespersen
Ren besked:
Status
Positive takter i en noget
ukonkret handlingsplan for
drikkevand
Miljøminister Karen Ellemann (V) lægger op til
et opgør med den fordomsfulde og gammeldags
holdning til rensning af forurenet drikkevand
og giver dermed kommunerne mulighed for i
højere grad at rense forurenet vand i stedet for
at fortynde det og sende lidt af forureningen ud
til alle forbrugerne. Samtidig lægger ministeren
op til, at kommunerne nu kan vælge at rense en
boring i stedet for at lade forureningen ligge med
risiko for, at den spreder sig.
Dansk Miljøteknologi er positiv over for de
nye signaler, da de kan sikre borgerne renere
drikkevand og samtidig skabe rammer for en
fornuftigere økonomi for vandforsyningerne.
Men der mangler stadig nogle konkrete retningslinjer på området.
Endvidere lægger ministeren i handlingsplanen op til, at der skal komme undersøgelser
og vurderinger og evt. retningslinjer for UVbehandling, for blødgøring af vand for at spare
energi samt forkalkning af rør og maskiner, for
øget brug af regnvand i husholdninger, og for
nye normer for vandforsyningsanlæg. Men det
er imidlertid uklart, hvornår der sker noget, og
hvem der har ansvaret.
Der er stadig ingen regler for eftersyn af
rentvandstanke. Det er en væsentlig mangel, da
konkrete eksempler har vist, at mange tanke og
systemer ikke efterses i årtier.
Tilsynet med vandværker bliver ikke ændret
og flyttet til en uvildig instans, som bla. Dansk
Miljøteknologi har foreslået. Men der udarbejdes en tjekliste for kommunernes tilsyn, og
dermed er der en væsentlig opgave at løfte for
en række kommuner, hvor der er problemer og
udfordringer.
Dansk Miljøteknologi efterlyser også opstramning af reglerne for minimering af vandtab i
ledningsnettet.
Endelig ønsker vi en strategi for udvikling af
teknologi og eksport inden for drikkevandsbranchen med inddragelse af vandselskaber og
teknologileverandører.
Dansk Miljøteknologi opfordrer derfor miljøministeren til at konkretisere handlingsplanen i
forhandlinger med folketingets øvrige partier.
Spildevand fra nye supersygehuse renses ikke
design
Hvid Hverdag
/
Rensning af spildevand fra nye supersygehus er god ide, synes regeringen – men det sker bare ikke. Skejbysygehus er det nye supersygehus, som er længst fremme. Og her er der ikke plads til grønne elementer, selv
om det ville være et perfekt sted at demonstrere danske innovative miljø- og energiløsninger.
Blandt de løsninger, som allerede er valgt fra, er en forrensning af spildevandet, før det når det kommunale
rensningsanlæg med indhold af medicinrester, kemoterapi, kontrastvæsker, virus og smitsomme stoffer.
Miljøministeriet har ellers udgivet en ”Handlingsplan for rensning af hospitalsspildevand”, hvor der i
høje toner advokeres for at fremme nye teknologier på området. Og danske miljøteknologiske virksomheder med speciale i vandrensning står på spring for at løse opgaven - med store eksportmuligheder
forude. Men sådan ser det ud til at blive, for sundhedsministeriet har ikke denne opgave med i sit kommissorium for de nye sygehuse.
Dansk Miljøteknologi opfordrer statsministeren til at gøre alvor af snakken om grøn vækst og indkalde
miljøministeren og sundhedsministeren til et hurtigt møde – gerne med erhvervsministeren på en lytter
– hvor denne sag kan bringes på plads.
Ulovlige dieselosere i
miljøzoner
En skærpelse af miljøzone-reglerne i
2010 betød, at et stort antal lastbiler
og busser skulle investere i et partikelfilter for at køre lovligt rundt i landets
største byer. Men en optælling foretaget af Dansk Miljøteknologi tyder på,
at der kører flere tusinde ulovlige biler
rundt i byerne – og der er i dag ingen
systematisk kontrol med, om køretøjerne opfylder kravene i miljøzonen.
Forud for skærpelsen 1. juli sidste
år vurderede DTL (vognmændenes
organisation), at skærpelsen ville betyde, at 10.000 til 15.000 lastbiler skulle
sælges eller have monteret et partikelfilter for at leve op til miljøzonens
krav. Og da det kan være vanskeligt at
sælge ældre lastbiler, var skønnet, at
op imod 10.000 lastbiler skulle have
eftermonteret et filter. Men Dansk
Miljøteknologis opgørelse viser, at der
kun er solgt maksimalt 3.500 partikelfiltersystemer i 2010.
Det kan i et vist omfang skyldes,
at vognmændene er dygtige til at
styre deres logistik, men noget tyder
desværre på, at visse vognmænd
tager chanchen og kører ulovligt ind i
miljøzonerne.
Svar i Folketinget til Benny Engelbrecht (S) og Per Clausen (EL)
viser, at der i ingen af miljøzonerne
foregår systematisk kontrol med, om
lastbilerne rent faktisk lever op til
miljøzonekravene. I Århus, Odense
og Aalborg er der ikke givet en eneste
bøde i 2010 for overtrædelse af miljøzonereglerne, og i hovedstaden er der
givet ganske få bøder.
Dansk Miljøteknologi opfordrer
derfor politikerne til at sørge for, at
der bliver gennemført en systematisk
kontrol med lastbilernes udstødning,
så det sikres, at de virkelig lever op
til kravene, og at miljøcertifikaterne
afspejler bilernes reelle miljøstatus.
Det vil sikre mod urimelig konkurrenceforvridning, og det vil give borgerne
i de store byer den renere luft, hvilket
som udgangspunkt var hele idéen med
D a n miljøzonerne.
s k M i l j ø t e k n o l o g i _ s. 31
Dansk miljøteknologi
t i lt r æ k k e r i n t e r n at i o n a l e b i l g i g a n t e r
DTU-forskeres opfindelse af brintpillen har
udviklet sig til en eksportsucces, og betragtes
i dag som et af de vigtigste våben i kampen
mod NOx fra biler.
En banebrydende teknologi, solide investorer og en imponerende ordrebog.
Adm. direktør i cleantechvirksomheden
Amminex, Jens Hinnerskov, har god grund
til at være optimistisk.
”Vi har verdens bedste teknologi til at
rense dieseludstødningen fra biltransporten,
og det behøver vi ikke at overbevise hverken
kunder eller investorer om – de ved det allerede,” lyder det fra Jens Hinnerskov.
Amminex har de seneste seks år videreudviklet teknologien bag brintpillen, så
virksomheden i dag primært bruger grundteknologien til at lagre luftarter – i dette tilfælde ammoniak – i fast form til at fjerne de
skadelige NOx’er fra dieselbilers udstødning.
Det har fået flere internationale bilgiganter til at få øje på den hastigt voksende
danske cleantech-virksomhed.
Bilgiganter står i kø
Den amerikanske lastbilsproducent Na-
vistar og franske Faurecia, der er ejet af
Peugeot, har allerede indgået kontrakter
med Amminex om levering af virksomhedens teknologi til henholdsvis lastbiler og
personbiler, og flere står på spring.
”Vi arbejder allerede nu sammen med
adskillige andre førende bilproducenter,
og vi er ikke i tvivl om deres interesse for
vores systemer. Udfordringen for os er
at komme op i skala og derved levere de
krævede mængder i høj kvalitet til den rigtige pris,” siger Jens Hinnerskov.
Amminex indvier virksomhedens første
storskala produktionsenhed i Nyborg til
sommer, og planerne om flere produktionsenheder er allerede på tegnebrættet.
Strategisk valg at blive i DK
Til trods for, at Amminex’ kundeportefølje
og ejerkreds rækker langt ud over landets
grænser, har Jens Hinnerskov ingen planer
om at flytte hele produktionen til udlandet.
”Det er et strategisk valg, at vi vil beholde
både vores forsknings- og udviklingsaktiviteter og dele af vores produktion herhjemme.
Det er afgørende for os ikke at miste det
loop, der er mellem udvikling og produktion,” siger Jens Hinnerskov og uddyber:
”Når det som her drejer sig om højteknologisk produktion, er det vigtigt, at
produktionsprocesen hele tiden optimeres – og det gør den bedst, hvis den er i
tæt forbindelse med virksomhedens udviklingsaktiviteter,” siger Jens Hinnerskov.
Hos Amminex er det ikke kun i laboratoriet, at der tænkes i patenter. Også når det
handler om produktionsprocessen bliver
der jævnligt sendt patentansøgninger afsted.
Lovgivning er en vigtig driver
Men hvis Danmark fortsat skal fostre
nogle af verdens mest innovative cleantechvirksomheder, er det ifølge Jens Hinnerskov afgørende, at lovgivningen på området følger trop.
”Vi har nogle fantastisk dygtige forskningsinstitutioner, for eksempel DTU, der
markerer sig internationalt på cleantechområdet. Men hvis ikke lovgiverne følger
de bedste internationale miljøstandarder
og samtidig sørger for at skabe en konkurrencedygtig skattelovgivning, gør de det
sværere at flytte opfindelserne fra laboratorierne og ud på markedet. Så hellere
er god lovgivning end en masse forskellige
tilskud,” siger Jens Hinnerskov. J
Amminex – fra forskning
til faktura på seks år
Amminex udspringer af fem DTU-forskeres
opfindelse af brintpillen tilbage i 2005.
I dag er Amminex’ hovedfokus på at bruge
brintpilleteknologien til at lagre luftarter – i
dette tilfælde ammoniak – i fast form, da det
kan fjerne de skadelige NO x’er fra dieselbilers udstødning.
På sigt kan virksomhedens teknologi komme
til at spille en nøglerolle, hvis brændselsceller,
der kræver brint eller ammoniak, vinder frem
i transportsektoren.
Amminex’ kundeportefølje tæller blandt
andet amerikanske Navistar og franske
Faurecia.
s. 32 _ R e n l u f t · R e n j o r d · R e n t v a n d · R e n b e s k e d