Generel værktø rktøjsindlæ jsindlæring i afslø ø sningsopgave 1 afsl HD 2009: Mikroø Mikroøkonomi Svar på afløsningsopgave 1 Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/ www.business.aau.dk/evolution/esa/ 1 Brug af statistiske databaser Brug af fx Excel til præ præsentation af data Tegning af teoretiske grafer og ligevæ ligevægtspunkter Brug af matematiske formler Skrivning af matematiske formler Brug af mikroø mikroøkonomiske begreber i praksis Praktisk brug af den matematiske definition af begreber Osv. Osv. 2 Svar på spø spørgsmå rgsmål 1: Øl, vin og BNI fra Statistikbanken Brug Excel To versioner af disponibel BNI, men jeg ignorerer dette problem 3 Svar på spørgsmål 1: Øl, vin og BNI 4 Svar på spø spørgsmå rgsmål 1: Kommentarer til resultaterne 5 Ølindekset vokser fra 72 til 129 (i 1983) og falder herefter til 85 Vinindekset vokser fra 12 til 102 (i 2007), men det er næsten konstant fra 2000 BNIBNI-indekset vokser fra 52 til 118 (i 2007) Ølindekset vokser i begyndelsen hurtigere end BNIBNI-indekset; indekset; efter 1983 falder det mens BNI fortsæ fortsætter med at vokse Vinindekset vokser i lang tid hurtigere end BNIBNI-indekset; indekset; det stagnerer efter 2000 6 1 Svar på spørgsmål 2a: Et eksempel på et ølmarked Svar på spørgsmål 2b: Ligevægtspunktet Ligninger for ølmarkedet: Xd = 8 – 0,5P Xs = 1,5 + 0,8P Efterspurgt Udbudt mængde, i mængde, i Pris på mio. liter mio. liter øl (P) (Xd) (Xs) 12 10 8 6 4 2 2 3 4 5 6 7 11,1 9,5 7,9 6,3 4,7 3,1 7 Svar på spørgsmål 2c: Beregning af ligevægtspunktet 8 Svar på spørgsmål 2d: Analyse af uligevægt I ligevæ ligevægten er efterspurgt mængde lig med udbudt mængde, ngde, dvs. dvs. Udbyderne forventer P = 7: X s = 1.5 + 0.8P = 1.5 + 0.8 × 7 = 7.1 Xd = X s X d = 8 − 0.5P = 8 − 0.5 × 7 = 4.5 8 − 0.5P = 1.5 + 0.8P −0.5P − 0.8P = 1.5 − 8 −1.3P = −6.5 P=5 X s = X d = 8 − 0.5P = 8 − 0.5 × 5 = 5.5 9 Svar på spørgsmål 2d: Analyse af uligevægt 10 Svar på spørgsmål 3a: Priselasticitet i ligevægtspunktet Brug formlen for priselasticiteten på ligevæ ligevægtspunktet fra spø spørgsmå rgsmål 2. Vi har allerede P og Xd Desuden at ΔP = 1 og at ΔXd er hæ hældningen Der er overudbud på markedet! markedet! Løsningen er at produktionen indskræ indskrænkes Denne proces fortsæ fortsætter indtil overudbudet er væk og P = 5 (ligev ægtsprisen) (ligevæ gtsprisen) 11 ε Xd ,P = ΔX d P −0.5 5 =− = −0.45 ΔP X d 1 5.5 Efterspø Efterspørgslen er uelastisk i ligevæ ligevægtspunktet 12 2 Svar på spørgsmål 3b: Forskellige indkomstelasticiteter Svar på spørgsmål 3c: Indkomstelasticitet for øl 1992-2007 Indkomstæ Indkomstændringer giver parallelforskydning af efterspø efterspørgselskurven, enten opad eller nedad Indkomstelasticitet på på 1.3 viser et luksusgode: luksusgode: ΔY = 1% ⇒ ΔX = 1.3% Indkomstelasticitet på på 0.6 viser et nødvendighedsgode: dvendighedsgode: ΔY = 1% ⇒ ΔX = 0.6% Indkomstelasticitet på på -0.1 viser et inferiø inferiørt gode: gode: ΔY = 1% ⇒ ΔX = -0.1% Simpel indkomstelasticitetsberegning for øl: Øl-index: index: 1992 = 117, 2007 = 85, ændring -32 BNIBNI-index: index: 1992 = 83, 2007 = 118, ændring 35 (eller 1992 =1024778 og ændring 435743) ε Xd ,Y = ε Xd ,Y = ΔX d Y −32 83 = = −0.65 35 117 ΔY X d ΔX d Y −32 1024778 = = −0.64 ΔY X d 435743 117 13 Svar på spø spørgsmå rgsmål 3c: Indkomstelasticitet for vin 19921992-2007 Simpel indkomstelasticitetsberegning for vin: VinVin-index: index: 1992 = 76, 2007 = 102, ændring 26 BNIBNI-index: index: 1992 = 83, 2007 = 118, ændring 35 (eller 1992 =1024778 og ændring 435743) ε Xd ,Y = ε Xd ,Y = ΔX d Y 26 83 = = 0.81 ΔY X d 35 76 14 Svar på spø spørgsmå rgsmål 3c: Kommentarer til resultaterne Simpel indkomstelasticitetsberegning viser at øl er et inferiø inferiørt gode, gode, og at vin er et normalt gode (mere præ præcist: et nødvendighedsgode) dvendighedsgode) Men der er store forandringer i perioden: for årene 2002 og 2007 er resultaterne: ΔX d Y −11 103 = = −0.79 ΔY X d 15 96 ΔX d Y 3 103 = = = 0.21 ΔY X d 15 99 ε Øl = ΔX d Y 26 1024778 = = 0.80 ΔY X d 435743 76 ε Vin 15 Svar på spørgsmål 3c: Indkomstelasticiteter 1992-2007 FOR SÆ SÆRLIGT INTERESSEREDE: ALTERNATIVE BNIBNI-tal fra statistikbanken: Øl-index: index: 1992 = 117, 2007 = 85, ændring -32 Alternativt BNIBNI-index (som blev brugt i Esbens oprindelige slides): 1992 = 80, 2007 = 117, ændring 37 ε Xd ,Y = ΔX d Y −32 80 = = −0.59 37 117 ΔY X d Tilsvarende: vinens indkomstelasticitet = 0.74 17 16 Svar på spm. 4: Mikrobryggerierne 1. Efterspø Efterspørgselssiden Statistikken for øl blander standardproduktet ”generelt øl” med produktdifferentieret specialø specialøl Specialø Specialøl er et luksusgode (indkomstelasticitet > 1) mens generelt øl er et inferiø inferiørt gode Specialø ø l synes at væ æ re prisuelastisk mens Special v generelt øl er priselastisk Disse forhold er interessante for virksomhederne bå både på på lang sigt og kort sigt 18 3 Svar på spm. 4: Mikrobryggerierne Svar på spm. 4: Mikrobryggerierne 2. Udbudssiden Produktionen af specialø specialøl er karakteriseret af monopolistisk konkurrence Mikrobryggerierne har kunder og en nedadnedadhældende efterspø efterspørgselskurve på kort sigt Der er kun små små adgangsbarrierer til branchen, branchen, bl.a. bl.a. fordi den efficiente produktionsskala er lille 2. Udbudssiden (fortsat) De små små adgangsbarrierer og den hø høje forventede profitabilitet har medfø medført en kraftig ekspansion af specialø specialølbranchen Mikrobryggerierne er efterhå efterhånden kommet ind i en træ trædemø demølle med behov for fortsat produktdifferentiering og markedsindsats Vanskelighederne for svage mikrobryggerier øges af konsekvenserne af finanskrisen for efterspø efterspørgsel og financieringsmuligheder 19 20 Svar på spørgsmål 5a: Det generelle ølmarked Svar på spø spørgsmå rgsmål 5b: Markedet for specialø specialøl Det generelle ølmarked er præ præget af oligopol (på (på et internationalt marked). Selv i Danmark kan man ikke tale om et monopol Oligopolet har få virksomheder De producerer svagt differentierede standardprodukter på et vigende marked Der er store adgangsbarrierer Markedet for specialø specialøl er et relativt nyt og ikke helt mæ mættet marked Det er præ præget af monopolistisk konkurrence Der er relativt mange virksomheder De producerer differentierede produkter på et ekspanderende marked Der er små små adgangsbarrierer Stordrift for at opnå opnå efficient produktionsskala Behov for massiv reklame og produktudvikling 21 Svar på spørgsmål 6: Argumenter for afgifter på øl og vin Eksternaliteter forekommer nå når der er forskel på de økonomiske aktø aktørers omkostninger og samfundets samlede omkostninger Der er eksternaliteter ved forbruget øl og vin: vin: Privatø Privatøkonomisk omkostning = prisen på på øl og vin, der afspejler produktionsomkostningerne Samfundsø Samfundsøkonomisk omkostninger = privatø privatøkonomisk omkostning + yderligere omkostninger Dette kan bruges som argument for afgifter 23 Stordrift ikke nø nødvendig for at opnå opnå efficient produktionsskala 22 Ikke behov for massiv reklame og produktudvikling Svar på spørgsmål 6: Argumenter for afgifter på øl og vin Negativ eksternalitet idet beslutningen om øl/vin ikke tager højde for alkoholrelaterede sygdomsudgifter, sygdomsudgifter, ulykker, ulykker, børnevantrivsel, rnevantrivsel, osv. osv. Alkoholafgift medfø medfører principielt at samfundssamfundsomkostningerne afspejles i forbrugerprisen Den marginale alkoholforbruger stå står nu overfor en pris der dækker de samfundsmæ samfundsmæssige omkostninger Herved mindskes alkoholmæ alkoholmængden og samfundsomkostningerne 24 4 Svar på spørgsmål 6: Problemer for afgifter på øl og vin Den mikroø mikroøkonomiske analyse forudsæ forudsætter normalt forbrugerrationalitet Alkoholafhæ Alkoholafhængighed er næppe et udtryk for rationalitet, rationalitet, så begræ begrænsningen kan næppe ske via ændrede alkoholpriser Bekæ Bekæmpelsen kan også også ske mere direkte indgreb overfor alkoholforbruget, alkoholforbruget, men herved rammes forbrugere med et uskadeligt alkoholniveau 25 5
© Copyright 2024