1. No category

n y h e d s m a g a s i n e t
Nr. 2 // juNi // 2014
Læs siderne 22-23
Brobizz giver
adgang til
Aarhus Havn
Side 4
Havnene skaber
arbejdspladser
side 8-11
granly-gruppen er vokset
med esbjerg havn
side 18-20
Havnen vil være
dynamo for vækst
N y h e d s m a g a s i N e t o m h a v N e // f i s k e r i // t r a N s p o r t // s ø fa r t
2
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 2 juni 2014
Indhold
Nr. 2 juni 2014
8-11
14-17
4 Havnene skaber
arbejdspladser
6 Øget aktivitet i de
Granly-gruppen er vokset
med Esbjerg Havn
Fiskemelsfabrik og havn
går hånd i hånd
danske havne
8 Granly-gruppen er vokset med Esbjerg Havn
12 Krydstogtspassagerer
22-23
flyver til og fra København
13 Aabenraa Havn
planlægger uddybning
14 Fiskemelsfabrik og havn
går hånd i hånd
16 Omdanner havets resurser
til eksportindtægter
18 Havnen vil være dynamo
Havn og multiterminal får fælles adgangssystem
21 Thorsminde Havn
overtager S/P Tønne
22 Oliehavn og multiterminal
24-26
Næste
nummer
udkommer
8. september
2014
får fælles adgangssystem
24 Hundested Havn må satse
på flere områder
27 Stigning i godsmængden
Hundested Havn må satse på
flere områder
for vækst
skal give mere vækst
Nr. 2 juNi 2014
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
3
havn
n y h e d s m a g a s i n e t
Leder
Nr. 2 // juNi // 2014
Læs siderne 22-23
Brobizz giver
adgang til
Aarhus Havn
Side 4
René
Dandanell
Havnene skaber
arbejdspladser
Side 8-11
Granly-gruppen er vokset
med Esbjerg Havn
Side 18-20
Havnen vil være
dynamo for vækst
N y H E d S M a G a S i N E t o M H a v N E // f i S k E r i // t r a N S p o r t // S ø fa r t
Nyhedsmagasinet
havn
Havnene
har alle de
gode historier
hvor er udviklingen omkring havnene bare spændende? vækst og virksomheder er omdrejningspunktet i tankegangen hos stort set alle havne. der
er en vældig stor begejstring over det som sker i disse år i og omkring de danske havne hos alle dem,
der arbejder med havnene.
men det sker ikke af sig selv. væksten skal drives
frem af et politisk klima, hvor der ikke blot kigges
på om havnen har den rigtige dybde og kajanlægget kan bære de mange tons, som især offshore-delen kræver. der skal også ses på infrastrukturen frem
til havnen. for skal godset overføres fra landevej til
søvej, så kræver det tætte forbindelser begge veje.
tag nu hundested havn! en mindre havn i Nordsjælland, der godt kan være en prøvelse at komme
frem til – især hvis man sidder i en lastbil. på trods
af den besværlige vej køres godset fra sjælland, Lolland og falster til hundested for at blive transporteret videre med Norlines. tænk sig hvis vejen til
hundested var langt bredere og bedre?
at der tænkes nye tanker ses i fredericia, hvor havneselskabet adp køber jord i taulov transportcenter. afstanden mellem havnekajen og de nye arealer
er godt 10 kilometer, så der bliver aldrig tale om, at
der kan sejles til havnen. derfor kaldes den også en
”tørhavn”. ideen er, at virksomheder med tilknytning
til transport og logistik placerer sig i området. hvad
med en virksomhed, der pakker varer fra containerne ud og sender dem videre? eller en fabrik der klargør store elementer til for eksempel søtransport. det
er godt tænkt, lyder det fra borgmesteren! spændende, ja meget – når havnen ikke rigtig kan tilkøbe nye
arealer omkring havnen.
det er også spændende at se, hvordan det er gået
med granly-gruppen i esbjerg. en traditionel smedevirksomhed startet op med masser af opgaver indenfor fiskeriet. i dag er fiskerierhvervet ikke særlig
synligt i esbjerg, så derfor har andre opgaver været nødvendige. en bevidst strategi med opkøb af
andre virksomheder, så butikken er blevet en blandet landhandel med opgaver indenfor en lang række områder har været vejen fremad. så længe der er
vand i esbjerg havn har vi opgaver, lyder det fra direktøren.
det er nogle af disse historier, du kan om læse i
Nyhedsmagasinet havn, hvor vi også har talt med
transportudvalgets formand Benny engelbrecht og
danske havnes nye direktør gitte Lillelund Bech.
Nyhedsmagasinet
om havne, fiskeri,
transport og søfart
Nr. 2 juNi 2014
Oplag: 6.000
Udgiver og
redaktion
Fiskeri Tidende
Nordensvej 3, Taulov
7000 Fredericia
René Dandanell
Ansvarshavende
redaktør
Annoncekontakt:
Torben Lehmann
Tlf. 76 10 96 63
tl@dkfisk.dk
Abonnement:
Tlf. 70 10 40 40
mail@dkfisk.dk
Layout
Steen T. Sørensen
Tryk
PE Offset A/S
4
havn
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
poLitik
Nr. 2 juNi 2014
Benny Engelbrecht er valgt for socialdemokraterne
og er formand for Transport-udvalget i Folketinget.
havnene skaber
arbejdspladser
tekst René Dandanell
formanden for transportudvalget vil også snakke
om arbejdspladser på havnene
de danske havne har en særlig rolle i forhold til
udviklingen. det mener formanden for folketingets transportudvalg, Benny engelbrecht. og
det handler ikke kun om at få varer over kajen.
- det er ganske oplagt, at danske havne er en
væsentlig del af dansk erhvervsliv, men der er
også tale om ganske mange arbejdspladser, siger formanden og peger på, at hverken havnene
eller politikerne har været gode nok til at kommunikere budskabet ordentligt ud om, at danske
havne skaber rigtig mange arbejdspladser.
- vi skal være bedre til at italesætte, at havnen
også drejer sig om arbejdspladser, konstaterer
Benny engelbrecht.
han oplever, at de havne, hvor der er satset på
erhvervsliv fremfor boliger, også er de havne, der
har størst fremgang.
- der er mange arbejdspladser, der harmonerer
ganske dårligt med andre aktiviteter. dem, der er
succesrige, har entydigt satset på erhvervsliv, siger Benny engelbrecht.
han er – udover at være formand for transportudvalget – også politisk ordfører for socialdemokraterne på erhvervsområdet. og de to områder
spiller ganske godt sammen. for havnene kan
være med til at skabe arbejdspladser. derfor
handler det om, at der skal skabes gode vilkår for
havnene, så deres kunder kan vokse og dermed
skabe vækst og arbejdspladser.
Offshore er succes
Benny engelbrecht nævner, at havnene bør se
efter deres styrker og gå efter at udnytte dem.
- der hvor styrkerne ligger, der er også et
kæmpe vækstpotentiale, konstaterer Benny
engelbrecht og peger på esbjerg havn, hvor offshore-delen er ganske stor.
- esbjerg er en gigantisk succeshistorie, der
har synenergieffekter andre steder, siger udvalgsformanden.
for det er ikke bare i esbjerg, at arbejdskraften trækkes fra og udnyttes. Benny engelbrecht
bor selv i sønderborg og selv ovre fra østkysten
pendler folk til esbjerg.
- offshore-delen trækker arbejdskraft fra Århus,
trekantsområdet og sønderborg, siger han.
det er arbejdspladser med høj værdi for et område. ellers var det ikke muligt at tiltrække og rekruttere arbejdskraft fra så stort et opland.
Find din niche
men det er ikke alle, der kan gøre esbjerg kunsten efter. for vilkårene er anderledes i de enkelte havne, og det skal de indse.
- vi mangler nok en overordnet prioritering.
alle havne kan ikke have offshore, som esbjerg,
eller containere som i Århus, siger Benny engelbrecht.
havnene er nødt til at specialisere sig, og de
skal væk fra den tankegang om, at fordi én havn
kan gøre det, så kan alle.
- man skal finde sin niche, siger Benny engelbrecht og udtrykker et fromt ønske til organisationen danske havne. han håber, at
organisationen – blandt andet med en ny direktør i spidsen – vil gå aktivt ind og tage diskussionen mellem havnene om, hvordan midlerne
skal fordeles.
- hvis man selv foretager sine prioriteringer,
vil politikerne lytte mere i stedet for at man afleverer en lang ønskeliste, siger Benny engelbrecht.
Vilkår ok
der tales ofte om, at politikerne kan bane vejen
for vækst gennem politiske løsninger. men det
argument køber Benny engelbrecht ikke:
- vi har nogle fremragende vilkår for havnene
på mange områder. men der er altid havne, der
står i kø, og de vil gerne have flere penge, konstaterer formanden for transportudvalget.
6
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 2 juni 2014
Øget aktivitet
i de danske
havne
tekst Lars Gammelgaard
foto Lars B. Jørgensen, ADP
En stigning i godsomsætningen sidste år får
optimismen til at spire i de danske erhvervshavne
Aktiviteten er stigende i erhvervshavnene i
Danmark. Sidste år steg godsomsætningen
på de danske erhvervshavne med 2 procent.
I alt blev 88 millioner tons gods håndteret i
danske havne i 2013. Det viser nyligt offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Og det er
tal der vækker begejstring i brancheforeningen for de danske havne.
- Danske Havne er er godt tilfredse med udviklingen i 2013. I 2012 så vi en svag tilbagegang fra 2011, og derfor er det rigtig positivt, at
vi igen kan konstatere fremgang i de danske
erhvervshavne, siger sekretariatschef i Danske Havne Tom Elmer Christensen.
Optimisme
Den stigende aktivitet med større godsomsætning giver anledning til en spirende optimisme i de danske havne.
- Den udvikling, vi ser, giver grundlag for op-
timisme, og der er al mulig grund til at tro på
at udviklingen med stigende aktivitet på havnene vil fortsætte. Når vi lytter til omverdenen,
er der en stigende tendens, og det var også
meldingen fra nord til syd på den årlige konference i havnenes europæiske forening ESPO,
som netop er blevet afholdt i Gøteborg, siger
Tom Elmer Christensen, der peger på eksporten, som grundlag for den øgede aktivitet.
- Det er den stigende eksport, som slår igennem på godsomsætningen, siger Tom Elmer
Christensen.
Styrker økonomien
Han kan samtidig konstatere, at stigningen i
mængden af gods i de danske havne også slår
igennem på økonomien.
- De større danske erhvervshavnes samlede
omsætning er også steget fra 2012 til 2013, som
blandt andet skyldes stigningen i godsomsæt-
ningen. De varer, der transporteres via havnene, har fået en større værdi, og det betyder
noget for økonomien i havnene, der får skibsafgifter og vareafgifter, siger Tom Elmer Christensen, der peger på, at den stigende eksport
skaber større værdi i godsomsætningen.
- Det vi eksporterer er mere værd end det vi
importerer, og selv om meget af eksporten sker
til nabolandene Sverige, Norge og Tyskland, så
er der stadig en del gods, der skal længere væk,
siger Tom Elmer Christensen.
Det er da også på gods med fragtskibe, hvor
aktiviteten er steget mest. Her ses en stigning
på 3 procent fra 2012 til 2013. Gods med færger
er steget mere beskedent med 1 procent. Stigningen i godsomsætningen skyldes blandt andet en markant stigning fra 2012 til 2013 i ’fast
bulk i øvrigt’ på 147 procent. Fast bulk godstyper er for eksempel kul, korn cement, malm kemikalier og tørfoder. Gods i containere er steget
Nr. 2 juni 2014
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
7
havn
Mængderne af gods, der håndteres
over danske havnekajer stiger igen.
91.000
95.000
87.000
88.000
88.000
2012
2013
svagt med 2,3 procent, og endeligt kan der ses et opsving på 8 procent i mineralske olieprodukter fra 2012 til
2013.
Fremgang på andre områder
En stigning i godsomsætningen er ikke det eneste område, der giver anledning til en spirende optimisme i de
danske havne. De større danske erhvervshavne oplever
samtidigt en øget indtjening på stigende arealleje- og
serviceindtægter.
- Vi ser flere større virksomheder, der enten udvider eller vil etablere sig i de 20 største havne. Samtidig oplever
vi, at flere udenlandske virksomheder vil etablerer sig i
Danmark. Det er primært virksomheder indenfor miljø og
energi og i sær vind, siger Tom Elmer Christensen, der ikke lægger skjul på at de danske havne er inde i en god
udvikling, hvor de andre ben havnene står på også er i
fremgang.
- Ja, vi synes det går godt, slutter Tom Elmer Christensen.
2009
2010
2011
Godsomsætning på danske havne efter tid (godsmængde i alt / havne i alt).
Kilde: Danmarks Statistik.
havn
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
virksomhed
8
Selskaberne i
Granly-gruppen
der er 6 selskaber i granly-gruppen.
holdingselskabet er granly-gruppen,
mens de øvrige selskaber er granly
steel i esbjerg, granly diesel med
afdelinger i osted ved roskilde og
esbjerg, grumsen maskinfabrik, esbjerg
shipyard, kvk hydra klov i vejen og
metalstøberiet Ceropa i svendborg.
Nr. 2 juNi 2014
Nr. 2 juNi 2014
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
havn
Granly-gruppen
er vokset med
Esbjerg Havn
tekst René Dandanell
foto Granly-gruppen
stadig plads til fiskeri, men offshore og vind
vinder mere og mere frem
der er næsten tale om et eventyr for granly-gruppen, når
det gælder udviklingen siden starten af 1980´erne. dengang var det den marine sektor med reparation af skibe og
fremstilling af maskiner til minkindustrien, der var grundlaget for granly. men i takt med fiskeriets forsvinden fra esbjerg, så kunne historien være bleven en anden, hvis ikke
granly var fulgt med tiden og havde fået de ”rigtige” ordrer
i hus indenfor offshore og vindbranchen.
- dengang i 80´erne og 90´erne var der et hav af fiskerikunder. der var et hav af motorudskiftninger, arbejde med
trawlskovle og så videre, konstaterer kjeld vogt, adm. direktør for granly gruppen.
i takt med udskibningen fra esbjerg blandt fiskerne, så
opkøbte granly-gruppen en række gamle virksomheder i
esbjerg, der havde satset på fiskerierhvervet. alkab pladeog svejseværksted blev købt, ligesom vingborg og hanssen i esbjerg blev opkøbt.
- mens vore konkurrenter blev mere og mere håndsky
overfor fiskeriet, så satsede vi på det, fortæller kjeld vogt.
i 2011 lukkede fiskemelsfabrikken i esbjerg, og en del af
grundlaget for virksomheden forsvandt.
- vi var bange for, at det skulle lave et hul, forklarer kjeld
vogt, der dog nævner, at virksomheden på en række andre
områder har fået opgaver.
i dag er esbjerg ikke længere den fiskeriby, som den var
tidligere. en håndfuld lokale fartøjer, der fisker hesterejer,
lægger til i esbjerg havn, mens industrifiskerne lander i
thyborøn og sjældent er hjemme i esbjerg. men der er dog
stadig opgaver indenfor fiskeriet, og der bliver heller ikke
sagt nej til dem.
Plads til sort arbejde
granly-gruppen er en smedevirksomhed, det såkaldt ”sorte arbejde”, som mange har spået vil forsvinde fra danmark. men med en solid ballast i viden og know-how, samt
ikke mindst det gode håndværk og en række certificeringer, der giver mulighed for at levere til offshore-branchen,
så er fundamentet i orden.
preben vogt, vicedirektør i granly-gruppen, forklarer, at
hver enkelt del, der produceres til vindmølleindustrien,
skal være mærket, så der kan søges tilbage til producenten.
- selv et lille vinkelbeslag får et identifikationsmærke på,
siger preben vogt.
derfor har granly steel, som er en del af gruppen, også søgt og fået de nødvendige iso-standarder for at kunne levere.
- vi er i dag underleverandører til offshore-branchen,
samt en del andre industrikunder. vi er vokset mere og
mere til energisektoren, siger preben vogt.
Certifikaterne har også gjort, at granly-gruppen fik opgaver på jack-up riggen pacific osprey i 2013.
det er ikke uden grund, at esbjerg havn og de aktiviteter,
der er i og omkring havnen, spiller en stor rolle for granlygruppen. kjeld vogt er ikke bleg for at sige, at granly-gruppen er bygget op esbjerg havn.
9
10
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 2 juni 2014
Granly-gruppens selskaber arbejder med stort set alle emner
indenfor stål til både skibsfart, vind og offshore.
Virksomheden har da også fulgt med i den udvikling indenfor gas og olie og ikke mindst offshore-vind, som havnen har nydt godt af.
Og det giver ganske god mening, at Granlygruppen har samlet en række færdigheder hos
medarbejderne.
- Vi kan bruge skibsmontørerne på kryds og
tværs, og Steel kan levere svejsere til shipyard,
siger Preben Vogt.
Allerede i 1992-93 kom de første opgaver som
underleverandør på en række områder. Der blev
investeret i en kantbukker og en saks, så denne
type af opgaver kunne løses. I 2000 blev Vestas
kunde. Op gennem 2000´erne voksede antallet
af opgaver, og i dag er både olie- og gasbranchen kunder, ligesom vindindustrien i særdeleshed er på kundelisten.
Presset i markedet
Kjeld Vogt fortæller, at virksomheden er under
pres fra deres kunder. I vindmølleindustrien er
mantraet, at der skal skæres fem procent årligt i
leverandørernes priser, og derfor har Granly Steel været nødt til at udvikle sig.
- Vi kunne kun svejse, men vi skulle også bearbejde og male, konstaterer Kjeld Vogt.
Derfor falder det seneste opkøb af Grumsen
Maskinfabrik også fint i tråd med kravet om udvikling. For med i købet af Grumsen følger også
ingeniør-delen.
- Dem har vi aldrig haft i Granly-gruppen, siger Kjeld Vogt.
For at følge med til de opgaver, hvor prisen er
presset, har Granly-gruppen etableret en afdeling i Kina. Værkfører Brian Vogt blev udstationeret og er i dag chef for op mod 100 kinesiske
medarbejdere.
- Han brugte et års tid til at træne de kinesiske
medarbejdere, konstateres det.
Varen leveres i containere og sælges videre i
Danmark og Europa.
Skibsreparationer
Allerede i 1986 fik Granly forhandlingen af Cummins-motorer. For to år siden blev Cumminsmotorerne suppleret med Kubota, der primært
sælges til opgaver indenfor vej og park samt
minkfarme.
I starten var det svært at komme ind på markedet, da Cummins var ukendt for mange fiskere, som var målgruppen. Men som årene er gået
er mærket blevet mere og mere kendt. Og det er
ikke længere kun fiskeriet, der arbejdes indenfor
når det gælder den marine afdeling.
- I 2007 og 2008 lavede vi et par nybygninger
til Horns Rev 1 og 2, siger Kjeld Vogt.
Granly købte for nogle år siden Iras Marine i Esbjerg, og de blev også medejer af Esbjerg Shipyard, som ejer flydedokken. For et par
år siden købte Granly de øvrige medejere ud af
dokken, så den i dag er fuldt ud ejet af Granly.
Flydedokken er på 120 meter i længden og 19,5
meter i bredden.
Nr. 2 juNi 2014
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
havn
Granly-gruppen beskæftiger
omkring 350 ansatte.
Klovbokse
til hele verden
- vi har været ude og søge andre
kunder, siger kjeld vogt og nævner
det lokale rederi esvagt, fanø-færgen,
sandpumpere og servicefartøjer blandt
de kunder, der har skibe i dok.
- de sidste to år har vi haft 40-45 dokninger, så vi har ikke engang haft tid til
reparere vores egen flydedok, konstaterer kjeld vogt.
Fremtiden
i granly-gruppen er man klar til at udvikle sig i fremtiden.
- vi har nok været lidt mere aktive
end andre, konkluderer preben vogt og
suppleres af kjeld vogt.
- man er nødt til at følge udviklingen.
de andre solgte, vi blev ved, siger han.
et af de nye områder, der tænkes og
blive satset lidt mere på er varemærket
Nørlau-spil.
- det er kæmpe anerkendt, og det er
stærkt som ankerspil, siger kjeld vogt.
styrken i gruppen er, at der er masser af know-how i huset. og det regner
de begge med vil blive en mangelvare. der er også skabt et solidt udgangspunkt med mange ben at stå på.
- det er svært at forestille sig, hvis alt
gik galt på samme tid, siger kjeld vogt
om strategien.
en ting står dog fast omkring fremtiden.
- så længe der er vand i esbjerg havn,
så længe har vi noget at lave, fastslår
kjeld vogt.
Sponserer
sporten
granly-gruppen er også aktive indenfor
sportens verden. det lokale superligahold esbjerg fB, der sidste år klarede sig
flot i europa League, har et sponsorat fra
granly-gruppen.
det lokale speedway-team fra esbjerg
motorsport kører på ”granly speedway
arena”, når der er speedway-matcher.
granly-gruppen er også sponsor for de
lokale ishockey-drenge, hvor granlygruppen udover at være hovedsponsor
også lægger navn til den lokale
ishockey-arena, ”granly hockey arena”.
et af granly-gruppens selskaber, kvk
hydra klov i vejen, har ikke meget
maritimt præg over sig. virksomheden
er som de andre i gruppen koncentreret
omkring smedearbejde, men produkterne
er til landbruget.
- vi sælger klovbokse world-wide, siger
kjeld vogt.
omsætningen i selskabet ligger på 30 mio.
kroner årligt, og forventninger til selskabet
er store.
- det kan ikke været et helt ringe produkt,
hvis kunden vil vente 12 måneder på at få
det, siger kjeld vogt.
11
12
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 2 juni 2014
Krydstogtspassagerer flyver
til og fra København
tekst René Dandanell
Københavns Lufthavn mærker
krydstogtskibenes ankomst
Når 315 krydstogtsskibe i løbet af 2014 lægger til i
Københavns Havn, så er det ikke kun museer, restauranter, cateringfirmaer med flere, der nyder
godt af de op mod 750.000 passagerer.
En stor del af de 750.000 passagerer står nemlig
enten på eller af krydstogtskibet i København, og
der spiller Københavns Lufthavn en ganske særlig
rolle. Der er nemlig flyforbindelser fra en lang række af verdens storbyer, og det gør det nemt at komme frem og tilbage.
Derfor mærker man i løbet af sommerperioden,
hvor krydstogtsskibene lægger til kaj, ofte i Københavns Lufthavn, når der skiftes ud. Ifølge tal fra Københavns Lufthavn vil 200.000 passagerer fra
krydstogtskibene ankomme til København med fly
i løbet af sommeren 2014. Det samme antal vil efter en rundtur med krydstogsskibet i Østersøen eller
hvor skibet nu har ture til igen vende tilbage til København for at flyve hjem.
Krydstogtsgæsterne spiller dermed en stor rolle
for afviklingen af sommertrafikken på de travleste
dage i Københavns Lufthavn.
Københavns Lufthavn kunne i 2013 notere sig det
højeste passagerantal nogensinde med lige over 24
millioner personer gennem lufthavnen, og da lufthavnen blandt andet tjener dens penge via startafgifter på fly, passagerafgifter og handlingafgifter, så
spiller 400.000 passagerer også en rolle.
Granly Gruppen
- en stærk alliance
Kunderne ved alt om, hvad Granly Gruppen står for. Virksomhedsgruppen med
mere end 200 ansatte har vist gode resultater siden starten i 1989. Ved at opdele 6 kerneområder i selvstændige selskaber sikres effektivitet og fokus på
kunden. Basis er teamwork og en kultur hvor "et ord er et ord".
Granly Steel
Granly Steel er all-round underleverandør af
stål-emner til industrien. Vi leverer kundespecifikke løsninger - herunder design og konstruktion.
Granly Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr.
Granly Steel:
Granly Diesel:
Esbjerg Shipyard:
RMG Steel:
KVK Hydra Klov:
Ceropa:
www.granly.dk
www.granlydiesel.com
www.esy.dk
www.granly.dk
www.kvk.dk
www.ceropa.dk
Tlf. 7545 0111
Tlf. 4642 3550
Tlf. 7512 5922
Tlf. 7545 0111
Tlf. 7536 8187
Tlf. 6221 1111
Esbjerg Shipyard
Esbjerg Shipyard arbejder inden for den maritime sektor og tilbyder alle former for skibsarbejde og klassificering. Vi laver nybygning
samt ombygning og reparation.
Esbjerg Shipyard råder over egen flydedok
med kapacitet op til 4500T og 120 meter.
Et godt team servicerer kunderne.
RMG Steel
KVK Hydra Klov
Granly Gruppen ønsker
velkommen som en del af virksomhedsgruppen.
RMG SteelGrumsen
- beliggendeEquipment
i Ningbo, Kina erhjerteligt
allKVK Hydra Klov er en moderne virksomhed
round underleverandør af stålemner til indu-
med mere end 40 års historie. Virksomhe-
RMG Steel er ISO 9001 samt 3834-2 certificeret, og godkendt leverandør af transportog løfteudstyr. Virksomheden har siden opstart i 2009 fokuseret på produktion af stålemner i høj kvalitet til industrien i Kina, USA
og Europa.
rer udstyr til pleje og beskæring af kreaturklove i landbruget. Kvalitetsprodukterne afsættes i hele verden og sikrer optimal dyrevelfærd og ergonomi - herunder sunde kreaturer og den største ydelse.
Granly Diesel
Granly Diesel er Cummins og Kubota distributør. Vi forhandler, installerer og servicerer
dieselmotorer med 24 timers service fra basen i Esbjerg samt Osted på Sjælland. Vore
dieselmotorer anvendes både offshore, til
søs og på land.
Ceropa
Ceropa er specialiseret i trykstøbning af aluminium og zink. Virksomheden, beliggende i
Svendborg, er totalleverandør af trykstøbte
emner til en række forskellige sektorer i industrien - både nationalt og internationalt. Vi
rådgiver kunderne fra konceptfasen til levering af færdigt produkt og råder over de bedste støbemaskiner med SCD teknologi.
Vi ser frem tilstrien
et godt
teamwork, Granly
hvor Steel.
vi sammen kan servicere kunderne både on- den,
og beliggende
offshore.i Vejen, udvikler og producesom moderselskabet
Nr. 2 juni 2014
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
havn
havn
Skærver ligger i top, når det
gælder mængden af gods.
Aabenraa Havn
planlægger uddybning
tekst Niels Christian Melgaard
foto Aabenraa Havn
En uddybning af Aabenraa Havn
vil give en dybde på 12,5 meter
Skærver, cement og sand skabte omsætningsrekord sidste år af
fast bulk på Aabenraa Havn.
Skærverne til asfalt- og byggeindustrien ligger højest. Ud af
en total omsætning på 1,6 mio. tons udgør fast bulk 1,25 mio.
tons.
Omsætningen steg med 45 procent fra 1,2 mio. tons i 2012
til 1,6 mio. i 2013.
I maj begyndte udskibningen fra Aabenraa Havn af Siemens
vindmøller til Kriegers Flak, Baltic II, øst for Møn.
- Alle vindmølledele på nær nacellerne bliver sejlet fra
Aabenraa til Sassnitz og derefter til Baltic II, siger havnedirektør Henrik Thykjær, og nævner, at den aktivitet kommer til at
præge det meste af 2014.
Aabenraa Havn er en dybvandshavn, og sejlrenden ind til
havnen er ikke længere end 200 meter.
- Vi har gode besejlingsforhold. Man kommer direkte fra fjorden, der er 20 meter dyb, siger Henrik Thykjær.
Vanddybderne i havnen varierer mellem 7 og 11 meter, og
havnen kan besejles af skibe på op til 250 meters længde. På
de to kilometer kajanlæg er der Ro-Ro faciliteter, tankskibsbroer og terminaler for flydende gods.
Der bliver udskibet gods fra hele regionen og Nordtyskland.
- Vi har en del projektgods, og kan tage mange tunge ting.
Vores to Liebherr-kraner kan i praksis løfte emner op til 160
tons.
Aabenraa Havn har med placeringen ved E45 erfaringer med
logistikløsninger i samarbejde med Padborg Transportcenter
ved den dansk-tyske grænse.
Henrik Thykjær har rettet fokus mod en uddybning af havnen
til 12,5 meter og andre investeringsplaner for 117 mio. kroner.
- Vi håber, at kunne påbegynde udvidelsen med opfyldelse af
et bassin for at skabe mere bagland, en ny ro-ro-kaj og en uddybning, siger Henrik Thykjær.
En opfyldning af Sydhavn vil give et nyt landareal på omkring 14.000 m2, der kan anvendes til f.eks. bulkgods. Arealet
vil kunne bidrage til en omorganisering og effektivisering af
brugen af arealerne bag Sønderjyllandskajen.
Målsætningen er, at Aabenraa Havn skal kunne udnytte landarealerne fleksibelt, særligt hvor håndteringen af godstyper
med krav om kaj med stor vanddybde har høj prioritet. Samtidig skal man kunne gennemføre hurtige skift i brugen af arealer for at leve op til skiftende markedsbehov.
13
14
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 2 juni 2014
Industri
Fiskemelsfabrik og havn
tekst Lars Gammelgaard
foto FF Skagen
Produktion af fiskemel og fiskeolie skaber en
lang værdikæde på havnen
De danske fiskemelsfabrikker og de lokale havne, hvor de er placeret, er afhængige af hinanden. Produktionen af fiskemel og fiskeolie giver
ikke alene omsætning og arbejdspladser på fabrikken, men bidrager også til vækst og udvikling i de lokale kystsamfund, hvor havnen er
omdrejningspunktet. Fiskemelsfabrikkerne skaber en lang værdikæde på havnen. De tre fiskemelsfabrikker i Danmark er placeret på havnene
i Thyborøn, Hanstholm og Skagen, hvor de hver i
sær bidrager til aktiviteten på havnen.
Værdikæde
I Skagen er fiskemelsproduktionen stærkt medvirkende til at havnen i Skagen, er den største fiskerihavn i Danmark målt på mængde og værdi.
I 2013 blev der landet tæt på 200 tusinde tons
fisk til en værdi på 440 millioner kroner til produktion af fiskemel og fiskeolie, som skaber en
omsætning på fiskemelsfabrikken FF Skagen på
godt 1,5 milliard kroner.
- Det sikrer en lang værdikæde. Det giver arbejde til fiskeren, der fanger fisken, som giver
arbejdspladser på fabrikken. Men værdikæden
omfatter også en række virksomheder uden om
fabrikken. Der er virksomheder, som servicerer
fiskefartøjerne, når de kommer i havn for at losse til FF Skagen. Samtidig har de også opgaver
på de skibe, som afhenter færdigvarerne fra fabrikken. Skibe som også skaber omsætning på
havnen, siger administrerende direktør hos FF
Skagen Johannes Palsson.
Skal være på havnekanten
I en tid hvor udflytning af industriarbejdspladser
ellers er et dagligt tilbagevendende tema i de-
Nr. 2 juNi 2014
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
havn
De danske
fiskemelsfabrikker
den danske fiskemelsindustris samlede
eksportværdi er over 3 milliarder kroner
om året.
tripleNine, thyborøn
hanstholm fiskemelsfabrik, hanstholm*
ff skagen, skagen
de tre fiskemelsfabrikker beskæftiger i
gennemsnit omkring 250 personer. men
industrien genererer et stort antal arbejdspladser i relaterede erhverv, det gælder
ikke mindst arbejdspladser i forskellige
erhverv på havnene.
* hanstholm fiskemelsfabrik er i foråret overtaget
af ff skagen. den endelige overtagelse afventer
konkurrencemyndighedernes godkendelse.
de væsentligste fiskearter der bruges i fiskemelsindustrien er tobis, sperling og brisling.
hvoraf tobis traditionelt er den vigtigste.
fabrikkerne bruger også i stigende grad
afskær fra filetindustrien. fiskemelsfabrikkernes råvaregrundlag er stærkt
afhængig af de årligt fastsatte kvoter på
fiskearterne.
fiskemel og fiskeolie fremstilles ved en
løbende proces, der omfatter kogning,
presning, centrifugering, inddampning og
tørring af fisken, og anvendes i foder til
opdræt af fisk, men også til foder til svin,
fjerkræ og kæledyr.
kilde: marine ingredients denmark.
Fiskemelsfabrikken i Skagen skaber mange aktiviteter på havnen.
går hånd i hånd
batten, er det ikke det tema, der optager fiskemelsfabrikkerne mest. dertil har fabrikkernes
beliggenhed for stor betydning.
- vi skal være på havnekanten, så fisken har
kortest mulig vej ind, og færdigvaren har kortest
mulig vej ud, siger johannes paalson, der også
peger på at det er vigtigt for fiskemelsfabrikken,
at den er placeret på en velfungerende havn.
- styrken ved skagen er det serviceniveau,
havnen tilbyder. der er et godt værft og andre
velfungerende virksomheder på redskabssiden. det er solide selskaber, der har langsigtede
driftsgrundlag, og som må siges at være hjørnestenen på havnen, siger johannes palsson.
God placering
han slår fast, at basen for ff skagen er på havnen i skagen.
- Når vi tænker på vores position i markedet, så
har vi en god placering. vi ligger jo ud til østersøen og ud til Nordsøen, og i en havn med en
lang historie i det pelagiske fiskeri. en stor fiskerihavn, som vi skal udvikle videre, og det er her,
vi har vores grundlag, slutter johannes palsson.
15
havn
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
Nr. 2 juNi 2014
iNdustri
16
Omdanner
havets resurser
til eksportindtægter
tekst Lars Gammelgaard
foto Lars Gammelgaard og FF Skagen
Når det gælder produktion af fiskemel og fiskeolie
er danmark den ubestridte nummer et i europa
skidtfisk – sådan blev de fisk kaldt før i tiden,
som ikke gik ud til forbrugeren som spisefisk,
men i stedet blev omdannet til fiskemel og fiskeolie på de danske fiskemelsfabrikker. denne
lidet flatterende betegnelse bliver ikke længere brugt og det med god grund. i dag bliver de
i stedet for ofte kaldt protein og omega 3, da fisken, på de danske fiskemelsfabrikker bliver omdannet til højteknologiske produkter med et stort
proteinindhold. produkter der er eftertragtede
på eksportmarkederne, og som har en samlet
eksportværdi på over 3 milliarder kroner. indtægter der bidrager væsentligt til vækst og udvikling i en række af de danske kystsamfund. i
danmark er der en stærk tradition for producere
fiskemel, og før i tiden var der mange små fabrikker. i dag er der tre fiskemelsfabrikker i danmark.
triple Nine med hovedkontor i esbjerg og produktion i thyborøn, ff skagen og hanstholm
fiskemelsfabrik, der bliver en del af ff skagen
såfremt konkurrencemyndighederne godkender
en planlagt overtagelse. fabrikker som i dag er
aktieselskaber, men som er startet som andelsselskaber af de fiskere, som leverer råvaren – fisken – til fabrikkerne. produkterne som udvikles
og produceres på de danske fiskemelsfabrikker
anvendes som protein- og fedttilskud til dyr og
fisk i fiskeopdræt, landbrug og foder til kæledyr
over hele verden.
100 tons i timen
ff skagen er en af de førende producenter af
fiskemel og fiskeolie. her forædler tæt på 100
medarbejdere omkring 300.000 tons fisk om
året. det bliver til omkring 100.000 tons fiskemel og fiskeolie, som eksporteres til mere end
60 lande.
- vi kan producere 100 tons fisk i timen, og kan
dermed klare 2.400 tons i døgnet, fortæller johannes palsson der er administrerende direktør
hos ff skagen, og det er da også store laster, der
kommer til ff skagen, som er beliggende helt
ud til havnekanten i skagen.
Store fiskefartøjer
havnebassinet ved ff skagen er denne formiddag i maj måned besat i to lag af en række store
moderne fiskefartøjer, der med deres kendingsbogstaver afslører, at det ikke kun er danske fiskere, der er leverandører til ff skagen. her har
man ud over de danske leverandører fra Norge,
sverige, tyskland, Litauen, storbritannien og irland. de store fartøjer får de meget mindre lyseblå kuttere, som mange forbinder det danske
fiskeri med, til at minde om en svunden tid.
- der er ikke så mange fabrikker, der kan hånd-
tere store mængder. verden har også ændret sig
på det område. før var der mange små kuttere
og små fabrikker. i dag er der færre fartøjer hvor
hovedparten, 1.000 til 2.000 tons, og de største kan losse op til 3.600 tons. for at være konkurrencedygtige skal vi kunne håndtere store
mængder fisk på kort tid, siger johannes palsson. han understreger, at håndteringen af fisken
er vigtig i forhold til kvaliteten af det senere slutprodukt.
- vi har en lossekapacitet på 200 til 500 tons i
timen, og kan dermed losse hurtigere end vi kan
producere. kvaliteten af fisken er bedst, når den
er på køl om bord på skibet. de tager fisken fra
en havtemperatur på måske syv til otte grader og
køler den ned til nul, og det betyder, at der ikke er
nogen gæring i fisken. men så snart du hakker fisken, så begynder der en gæring, og så løber timerne hurtigt, siger johannes palsson.
Automatisering
i produktionen hos ff skagen lægger man
straks mærke til, at der i hallerne med store stålkedler og rør nærmest er mennesketomt. personalet finder man derimod i de tilstødende
kontorer bag computerskærme, der gør det klart
at produktion af fiskemel og fiskeolie er en højteknologisk proces.
Nr. 2 juNi 2014
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
havn
råvaregrundlaget i havet
er en udfordring
tekst Lars Gammelgaard
mængderne af fisk, der må fanges, har varieret meget fra
år til år, og det er en udfordring for fiskemelsfabrikkerne
kvoterne, som angiver hvor store mængder fiskerne må fange af en given art, bliver bestemt
hvert år. og mængderne varierer meget fra år til
år. det betyder, at fiskemelsfabrikkernes råvaregrundlag er præget af usikkerhed. og debatten
om, hvor meget fiskemelsfabrikkerne må udnytte af havets resurser er en løbende udfordring.
- en af de store udfordringer for fiskemelsfabrikkerne er debatten om, det er rigtigt at vi forarbejder den mængde fisk, som vi gør. vi mener,
at vi har ret. fiskemel og fiskeolie er vigtig i fødekæden, som en ingrediens til at svin, kyllinger og
fisk er mere sunde. så de produkter, vi spiser, har
et godt grundlag, siger administrerende direktør
hos ff skagen johannes palsson, han peger på,
at det bliver en opgave, at blive enige om håndteringen af de enkelt fiskearter.
- vi skal blive ved med at udnytte anvendelsesmulighederne direkte til konsum, men også indirekte til konsum gennem fiskemel og fiskeolie,
siger johannes palsson
Den gode balance
han nævner den vigtigste art i det danske fiskeri, som danner råvaregrundlaget for fiskemelsfabrikkerne, tobisen, som et eksempel på et
varierende råvaregrundlag.
- vi kan ikke helt forstå, hvorfor man kunne fiske 1 million tons tobis for få år siden og kun godt
300 tusinde tons i år. selvfølgelig sker der meget
i naturen, men før man begyndte at undersøge
bestandene, som man gør nu, kunne man fiske
1 million tons år efter år, siger johannes palsson.
i 2012 var kvoten på tobis rekordlav, og råvaregrundlaget udgjorde kun 54 tusinde tons. i 2013
var kvoten på knap 300 tusinde tons.
- Ngoerne har deres bekymring om, at vi ødelægger alt , derfor er udfordringen at finde den
gode balance i naturen, hvor vi som industri og
fiskerne som fiskere kan udnytte havets resurser
maximalt, fastslår johannes palsson.
Adm. direktør hos FF Skagen Johannes Palsson.
- vi har en høj grad af automatisering, og vi
bruger den sidste nye teknologi til på at styre
processen, der foregår i et lukket system, siger
johannes palsson. Når fisken bliver pumpet fra
fiskefartøjet ind i tankene på fabrikken, bliver fisken kogt og væsken og tørstof bliver delt. fiskeolien bliver skilt fra væsken, der indeholder
proteiner og sammen med tørstoffet bliver lavet til fiskemel.
- det foregår stadig i et lukket system, og du
ser det aldrig, før det bliver kørt over på lageret,
siger johannes palsson.
foder, og kan vi gøre laksen endnu bedre, er vi
glade, siger johannes palsson, der dermed
peger på, at udviklingen inden for rensning af
produkterne for miljøgifte er både et krav og et
konkurrenceparameter.
- ff skagen har for længst tilpasset sig de
krav myndighederne stiller i forhold til miljøgifte, der er i fisken. vi ligger under alle grænseværdier i fiskefoder. det er også vigtig i
konkurrencen, og der må vi ikke stå stille. vi
skal blive ved med at udvikle os yderligere på
det område, konstaterer johannes palsson.
Rene produkter
Et ekstra ben
de fisk som primært anvendes i produktionen er kortlivede arter som tobis, brisling og
sperling samt boarfisk og blåhvilling, der til
kommer i stigende omfang afskær fra filetindustrien. de fisk som anvendes til fiskemel og fiskeolie, finder sjældent direkte vej til tallerknen
som menneskeføde.
- vi transformerer de arter vi ikke kan udnytte
eller ønsker at spise direkte over i laks via dens
rensning af fiskeolie er da også et ekstra ben og
en ekstra eksportmulighed for fiskemelsbranchen. i 2005 investerede ff skagen i et fiskeolierensningsanlæg.
- vi er i gang med at rense fiskeolie for marine harvest, som er en af de største aktører
inden for fiskeopdræt. der har vi signeret en aftale om, at vi skal rense det fiskeolie, de skal
bruge til deres foderproduktion. det synes, vi er
spændende, siger johannes palsson.
Stor kapacitet
danmark er en stor forbruger af fiskemel, men
ff skagen eksporterer alligevel sine produkter til 60 forskellige lande verden over. Norge
er med sit lakseopdræt den største aftager, og
en af udfordringerne for en fiskemelsfabrik er,
at råvaretilførslen er sæsonafhængig og ikke
altid hænger sammen med aftagernes sæson.
- Leverandørenes sæson hænger slet ikke
sammen med aftagernes sæson. derfor er vi
nød til at have et stort lager og det kræver en
stor kapitalbinding. vi er nød til at have en stor
kapacitet, når vores sæson er tidligt på året,
og vore kunder især indenfor fiskeopdræt har
sæson sent på året, siger johannes palsson,
der sender størstedelen af færdigvarerne ud til
kunder via skib. fiskemelsfabrikkerne skaber
dermed aktivitet på havnen både når fiskerne
kommer ind med deres fisk, og når de forædlede produkter skal ud til kunderne.
17
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 2 juni 2014
tørHavn
18
Havnen vil være
dynamo for vækst
tekst René Dandanell
foto René Dandanell
Opkøb af arealer inde i landet skal skabe ny tørhavn
uden direkte adgang til havet
Havneselskabet ADP a/s vokser i løbet af kort
tid arealmæssigt, når 200.000 kvadratmeter bliver lagt til de godt 600.000 kvadratmeter havnen i forvejen råder over i Fredericia. Men i
modsætning til normalt så er der tale om arealer, der ligger lidt væk fra havnekajerne ud til
Lillebælt.
- Vi bygger en tørhavn, siger Jens Peter Peters, adm. direktør for ADP a/s, der driver havne
i Fredericia, Middelfart og Nyborg.
Ideen er at skabe et areal i baglandet, hvor
logistik og transportvirksomheder kan placere sig. Med i billedet hører også, at de ledige
arealer omkring havnen stort set er udnyttet, og
derfor har ADP behov for at tilføre deres virksomhederne flere arealer.
Men det er ikke kun derfor tankerne om en
tørhavn nu er på vej til at blive realiseret.
- Der er tale om et nyt forretningskoncept, siger Jens Peter Peters, der også peger på, at ADP
gerne vil skabe arbejdspladser i området.
- Vi vil gerne være en katalysator, en dynamo
for vækst, siger havnedirektøren.
Det er i Taulov Transportcenter, at den nye
tørhavn vokser frem. Havnen vil udover de ti
kilometer til havnekajen havde kort vej til
motorvej og jernbane. Motorvejen med adgang
både nord, syd, øst og vest ligger få kilometer
fra arealerne, og jernbanen er også tæt på.
- Beliggenhed forpligter, siger Jens Peter Peters, og nævner, at han tror på at både erhvervslivet og kommunen har interesse i den nye
tørhavn. På forhånd har ADP været rundt til en
række virksomheder for at undersøge interessen, og det har bekræftet, at der er grundlag for
tørhavnen.
Et samlet område
Hvad der kommer til at ligge på arealerne arbejdes der med og få defineret, men Jens Peter Peters forestiller sig ikke, at det bliver pakhuse for
korn og foderstoffer,
Derimod forestiller ADP sig, at det kan være virksomheder med aktiviteter på havnen, der
vil tættere på med deres kontor. Et andet område kan være efterbearbejdning af gods, der kommer over kajen.
- Vi kigger langt ud i værdikæden. Det kunne
være en webshop, der får varer i containere, siger Jens Peter Peters.
Containeren kunne efter ankomsten til Fredericia blive pakket ud i tørhavnen, hvorfra
køberne kunne få leveret varerne. Det kunne også være en logistik-operatør, der på vegne af flere
webshop´s ompakkede og sender varen af sted.
Nr. 2 juNi 2014
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
havn
Inspiration er hentet
i Tyskland
der er blevet skelet til udviklingen i havnen
”duisport” i duisburg i tyskland, hvor skabelsen
af en række logistikområder har skabt arbejdspladser i stedet for de mange arbejdspladser,
der blev tabt da kul- og stålminerne lukkede.
havnen i duisburg, der ligger i den vestlige del
af tyskland, har adgang til havet via rhinen.
havnen er blandt andet centrum for en række
oversøiske ruter, og der håndteres tre millioner
teu-containere årligt.
et godt eksempel på en virksomhed, som
ikke direkte er involveret i transport og logistik,
er bilfabrikken audi. de etablerede sig i 2012 en
samlevirksomhed med 500 arbejdspladser, de
klargør audi´erne til den lange rejse til markeder
i asien.
”duisport” betegnes som den centraleuropæiske
hub, hvor transporten bindes sammen med skib,
jernbane og landevej. der er forbindelser til 20
lande, og havnen er forbundet med havnene
Zeebrugge, antwerpen, rotterdam og amsterdam.
Det er på dette erhvervsareal i Taulov Transportcenter med kort afstand
til motorvej og jernbane, at ADP a/s vil etablere en såkaldt ”tørhavn”.
i den forbindelse kan nærheden til taulov pakkecenter også spille en rolle med hensyn til en senere
aflevering end ellers set.
- det skal være kunder, der ser en fordel i at placere sig i et transportcenter, siger jens peter peters.
Tålmodig investor
akkurat som på havnearealerne har adp tænkt sig at
investere i jord og bygninger, hvorefter de virksomheder, der etablerer sig, lejer sig ind. dermed kan
virksomhederne fokusere på de opgaver, de skal
løse, og kapitalen er ikke bundet i bygninger og jord.
- transportvirksomhederne behøver ikke altid stå
for store investeringer, siger jens peter peters, der
også kalder adp for en tålmodig investor.
- vi er en langsigtet investor, der godt kan vente på
payback, pointerer havnedirektøren.
de 150.000 kvadratmeter overtages 1. juli 2014, og
der er aftale på plads med fredericia kommune om
køb af 50.000 kvadratmeter yderligere med overtagelse 1. juni 2015
- vi er i gang med at bearbejde relevante kunder
indenfor transport og logistik, siger jens peter peters, der også er klar til bygge, hvis kunderne kræver det.
han vil dog ikke sætte en dato for første spadestik
på arealet.
det er en ændring i havneloven i 2012, der har
gjort det muligt at ændre investeringsprofilen for
havnene. dermed kan havnene involvere sig i andre aktiviteter, og jens peter peters peger på, at der
i taulov allerede er samlet en række transport- og
logistikvirksomheder i dag.
udover de 200.000 kvadratmeter, der er aftale omkring, har adp fået forkøbsret på yderligere 550.000
kvadratmeter.
Transport
skaber
arbejdspladser
en af ideerne med
danmarks multimodiale
transportcenter er at
skabe arbejdspladser.
jens peter peters vil ikke
lægge sig fast på et antal,
men 500 eller 1.000
arbejdspladser kan blive
effekten af tørhavnen.
19
20
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Alt til
godshåndtering ...
Havnen er et kæmpe
aktiv for Fredericia
tekst René Dandanell
foto Associated Danish Ports A/S
Timars
Terex Port Solutions
MRS Grabs
Tel.: 7628 0102
Nr. 2 juni 2014
www.port-trade.com
Havnene er sat i verden for at skabe vækst og sørge for den daglige drift af
havnens faciliteter, lyder det fra Fredericia´s borgmester, Jacob Bjerregaard. Derfor falder ADP a/s investering i 200.000 kvadratmeter erhvervsjord
i Taulov Transportcenter ganske godt i tråd med de visioner, der er lagt om
at skabe arbejdspladser i Fredericia. Og det er ikke kun Fredericia, der får
gavn af de kommende arbejdspladser, for det vil have en afsmittende effekt i kommunerne omkring.
- Både lands og vands har Fredericia et kæmpe aktiv i havnen. Nu går
den ind og spiller sig selv ind i en endnu mere fremtrædende rolle til at
skabe udvikling i trekantsområdet, konstaterer Jacob Bjerregaard.
Han peger på, at bestyrelsen i havneselskabet ADP og politikerne, der
har sagt til et salg af jorden, har set rigtigt.
- Det et en meget fremsynet beslutning, konstaterer Jacob Bjerregaard,
der i øvrigt også selv har plads i bestyrelsen i ADP a/s.
Han peger på, at de steder, hvor man har foretage nogle investeringer,
der har det også gået fremad.
- Det er modigt, klogt og fornuftigt, siger borgmesteren.
Investeringen passer også godt sammen med, at Fredericia Kommune i en årrække har opkøbt jord netop omkring Taulov til erhvervsudvikling, og efter et ophold i salget af jord siden finanskrisens indtog åbnes
salget igen.
Nr. 2 juNi 2014
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
havn
Thorsminde Havn
overtager S/P Tønne
tekst Nancy Frich
kystdirektoratet har solgt uddybningsfartøjet
s/p tønne - det betyder mere vand under
kølen til fiskerne i thorsminde havn
Pris 5.8 mio.
det 25 år gamle uddybningsfartøj s/p tønne lå før overtagelsen i dok i thyborøn, hvor det er blevet gået igennem af a til Z, og derfor nu er leveret top
tunet og nyrenoveret. prisen for fartøjet er aftalt til 5.8 million kroner.
i forbindelse med handlen har thorsminde og hvide sande havn købt
lagret af reservedele til de to fartøjer - tønne og træl.
- det betyder, at vi hurtigt kan skaffe en reservedel, hvis uheldet er ude.
det betyder videre, at vi kan minimere antal liggedage, hvis noget går i
stykker, slutter Leif jensen.
Lageret er fysisk placeret ved Blåtårn i hvide sande.
for fremtiden er det folkene på thorsminde havn, der bestemmer hvornår
og hvor meget sand, der skal pumpes i indsejlingen til thorsminde havn.
i forbindelse med fiskens dag 15. juni var der officiel overdragelse af
oprensningsfartøjet s/p tønne fra kystdirektoratet til thorsminde havn,
som er en kommunal selvstyrehavn.
det var da en meget tilfreds havnechef Leif jensen, som bød velkommen til direktør merete Løvschall fra kystdirektoratet og borgmester h.C.
østerby fra holstebro kommune, som officielt stod for overdragelsesforretningen.
Begge holdt tale ved overdragelsen og af begge taler fremgik, at der
var indgået en god og konstruktiv løsning, som især vil komme brugerne
nemlig fiskerne til gode.
- der er ikke ændret ved, at det er staten, som har forpligtelsen til at holde indsejlingen oprenset. det nye bliver, at vi nu får en pose penge til
formålet og så selv skal forvalte disse penge bedste muligt. i alt får vi 7
millioner kroner. det er et beløb, vi har forhandlet os frem til, ved at se fire år tilbage og tage et gennemsnit af, hvad der har været brugt på opgaven, siger havnechef Leif jensen, thorsminde havn, som ser frem til en
fleksibel og effektiv udnyttelse af fartøjet. ud af de 7 millioner kroner skal
fartøjet også vedligeholdes.
Hurtig udrykning
- efter planen vil vi uddybe på en måde, så vi har en dybde på over de 5 meter, som er vores norm. derved har vi en slags buffer, som kan komme os til
gode i perioder, hvor vi har tilsanding. det vil blive en fordel for fiskerne, og
skal gerne betyde at vi får færre dage, hvor havnen ikke kan besejles. vi har
fået lavet nogle gode aftaler med besætningen som betyder, at vi er i stand
til at udnytte resurserne optimalt. Nu hvor vi selv står på broen, kan vi rykke
ud med kort varsel, siger Leif jensen, som har haft god hjælp af kollegaerne
i hvide sande, da aftalen skulle forhandles på plads med kystdirektoratet.
hvide sande havn har på lignende måde erhvervet uddybningsfartøjet s/p træl.
Fiskeriskolen i Thyborøn
Erhvervsfisker
En 2-årig uddannelse, der består af:
• 2 x 11 ugers skoleophold på Fiskeriskolen
• 3 praktikforløb på forskellige typer fiskefartøjer
Når du er færdig med uddannelsen, får du Det blå Bevis og kan starte som selvstændig, videreuddanne dig eller få arbejde på et skib.
Fiskehandler
En ny individuel tilrettelagt uddannelse, der består af:
• 3 x 10 ugers skoleophold på Fiskeriskolen
• Praktik i en virksomhed
Når du er færdig med uddannelsen, kan du arbejde som fiskehandler i f.eks.
butik, fiskebil eller supermarkeder.
AMU kurser og efteruddannelser
• Søsikkerhed (grundkursus og for erfarne)
• ROC og LRC
• Medicinkiste B og C basis og opfølgning
• Duelighedsbevis i sejlads og motorpasning
• Navigation
• STCW kurser
Kompetencecenter
• Målrettede, tværfaglige og kompetencegivende uddannelser, for blå erhverv
• Kompetenceafdækning og rådgivning i virksomheden
• Koordinering og planlægning af kurser, arrangementer,
uddannelsesforløb og efteruddannelse
Se mere på fiskeriskolen.dk eller ring 96 91 92 30.
Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv
21
22
havn
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
Nr. 2 juNi 2014
aarhus
Oliehavn og
multiterminal
får fælles
adgangssystem
tekst Niels Christian Melgaard
foto Sikom Danmark A/S
gate vest er aarhus havns tiltag for at skærpe
overvågningen og sikkerheden på havnen
fem kameraovervågede baner til indkørsel og tre
baner til udkørsel.
sådan har adgangsforholdene været siden januar på havnen i aarhus. i stedet for flere systemer til adgangskontrol, etablerede havnen i
januar gate vest, hvor man har et fælles checkpoint for al landtrafik til og fra oliehavnen og
multiterminalen. tidligere var adgangen til oliehavnen mere lempelig, hvor portene stod åbne,
mens adgangen til multiterminalen foregik med
et adgangskort.
tiltaget er sat i værk for at skærpe overvågningen og sikkerheden efter isps-kodekset (international ship and port facility security Code).
isps gælder over hele havneområdet. der er forskellige niveauer alt efter områderne.
- der er ikke den samme risiko på en del af
havnen, hvor der bliver læsset skærver af én
gang hver 14. dag i forhold til de områder, hvor
der er daglig aktivitet, siger søren tikjøb, der er
driftsansvarlig i aarhus havns afdeling for maritime operationer.
systemet fungerer i gate vest ifølge søren
tikjøb, som en almindelig vagtordning.
- en lastbilchauffør, der kommer her for første gang henvender sig til vagten. han bliver
så spurgt om sit ærinde. vagten kan så kontakte den pågældende virksomhed for at høre, om
de venter gods fra chaufføren, siger søren tikjøb.
en ny ordning betyder, at chaufføren kan registrere sig elektronisk med sin brobizz på systemet.
- så er det vognmanden, der står som garant,
siger søren tikjøb.
hver dag passerer 1.000 køretøjer gennem
gate vest. godt 250 køretøjer er koblet på brobizz-ordningen.
Lignende anlæg i øst
i begge kørselsretninger er en af banerne særlig
bred og uden overdækning, så den kan bruges til
transporter med eksempelvis vindmølledele og
andet specialgods.
hovedparten af de skibe, der anløber havnen i
aarhus, er inden for det område, hvor gate vest
står for adgangskontrollen.
gaten er bemandet i dagtimerne, men uden for
normal åbningstid fungerer gaten som en ubemandet portvagt, hvor samtaleanlægget stiller
opkaldet videre til en bemandet vagt på containerterminalen.
det er sikom danmark a/s, der har leveret anlægget. i forbindelse med det nye havnecenter
på østhavnen, der efter planen skal stå klar i begyndelsen af 2016, vil der blive etableret et lignende anlæg, ”gate øst”.
Nr. 2 juNi 2014
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
Kunder til
byggemarked
ledes gennem
Gate Vest
et af de firmaer, der ligger inden
for området, er byggemarkedet
stark. Byggemarkedet bruger
gaten til både kunder og medarbejdere.
i den første periode efter gate
vest blev taget i brug, var det
ikke alle kunder, der var klar over,
hvordan man kom frem til byggemarkedet, forklarer afdelingsdirektør jan friis-hundborg.
- i starten var der vanskeligheder,
for hvis man ikke havde et ærinde
hos os, kunne man ikke komme
ind. Nu er det sådan, at hvis man
kører i en af de to baner, så bliver
man pænt ledt herned, siger jan
friis-hundborg.
Byggemarkedets har udstyret
medarbejderne med en brobizz
til gate vest og med et kundekort
er det ligeledes muligt at komme
igennem.
havn
de har stået
for anlægget
tekst Niels Christian Melgaard
sikom danmark a/s har stået for anlægget af
gate vest på oliehavnsvej på aarhus havn
Når man kører ad oliehavnsvej mod havnen i aarhus, så dukker der en gate frem, som alle med
ærinde på havnen skal igennem.
det er sikom danmark a/s, der har stået for udviklingen af gate vest.
sikom danmark er en virksomhed, der leverer højsikkerhedssystemer. Blandt kunderne er
grundfos, Bestseller, jysk og offentlige instanser
som kriminalforsorgen og rigspolitiet.
på rønne havn har sikom a/s leveret en fuldintegreret løsning og på odense havn kameraovervågning.
den løsning, som sikom har brugt på gate vest
bygger på et Nedap-adgangskontrolsystem med
en htmL-baseret brugergrænseflade.
- vi har integreret mange kortformater. det er også muligt at koble en brobizz på. det er integreret
direkte i Nedap. der sidder en læser data sendes
via netværk, siger frank hansen fra sikom.
Når en chauffør kører frem til gaten vælger han
på standeren først sprog. dernæst hvilket firma,
han har ærinde til. der er mulighed for at benytte
billetlæseren og indtaste nummerpladen.
systemet bliver overvåget fra hinnerup, hvor sikom får fejlmeldinger ind. samtidig er systemet
koblet op på en videoplatform og man kan skifte
informationer på skærmene over gaten.
sikom har også indbygget fleksibilitet, så vagterne kan tage en ipad med rundt på vagtrunderingen og stadig have et øje på adgangen ved gate
vest. samtaleanlægget i gaten er koblet op på
vagttelefonen.
- Når man kommer gennem gate vest, bevæger
man sig ind i isps-området. i stedet for at hegne
området ind, så er det lukket af med gaten, siger
frank hansen.
selv om der er mange forskellige virksomheder
på havnen i aarhus, der ligger inden for området,
så har det været en overskuelig opgave at få lagt
det ind i den fælles adgangskontrol i gate vest.
- det er været forholdsvis enkelt. det har været
et spørgsmål om at få tingene lagt ind, efterhånden som de kom fra de enkelte virksomheder, siger frank hansen.
- det der har været omdrejningspunktet er, at
dem, der har et lovligt ærinde kan komme ind. vi
skal ikke opholde dem unødigt, siger frank hansen, der også nævner, at systemet er forberedt, så
man i fremtiden vil kunne benytte sygesikringskort.
Aarhus Havn går forrest
Cargo service a/s er en af de store brugere af
gate vest.
- vi bruger den til registering af køretøjer, der
kommer med gods til ro-ro-fartøjerne, siger
direktør Lars krabbe, Cargo service.
Lars krabbe peger på, at det er isps-krav, der
har gjort det nødvendigt at etablere gaten.
det har samtidig gjort, at nogle af virksomhedens operationer tidsmæssigt er blevet
forlænget. samtidig mener han, at aarhus
havn går forrest.
- vi havde en velfungerende gate tidligere.
med den nye gate er aarhus havn gået forrest
og nået længst, siger Lars krabbe.
23
Havn
24
havn
Nyhedsmagasinet om havne // fiskeri // transport // søfart
Nr. 2 juni 2014
Hundested Havn
må satse på
flere områder
tekst og foto René Dandanell
Den lille må udnytte de muligheder den har,
men det er kunderne, der vælger vejen
Det er med at kende sine begrænsninger, men på den
anden side skal man også være åben overfor alle muligheder. Det mener Søren Brink, havnefoged i Hundested
Havn, om de muligheder, som en havn af Hundesteds
størrelse har.
- Vi er havn for området. Vi bliver nok ikke transithavn,
siger Søren Brink.
Men der er også masser af muligheder lokalt i Nordsjælland er holdningen hos havnefogeden. Han peger
på biobrændsel som et af de steder, hvor havnen kan
vokse.
- Der er flere nye værker, der skal fyre med biobrændsel, siger han til Nyhedsmagasinet Havn.
Søral og byggematerialer er et andet område, hvor
Hundested Havn har fundet en niche.
- Der skal bruges byggematerialer, og vi har en sø- og
ralplads i Hundested, siger Søren Brink.
Nr. 2 juNi 2014
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
Respekt mellem
de tre havne
i 2013 blev hundested havn kåret som ”årets
lystbådehavn”.
- den pris tror jeg vi ikke fik alene på grund af
rene toiletter og god service, men også fordi vi
har kombinationen af erhverv og fritid, siger
havnefoged søren Brink.
udover lystbådehavnen er der også industrihavnen og fiskerihavnen. aktiviteterne i fiskerihavnen bliver dog færre og færre, for antallet
af fartøjer falder.
havnefoged søren Brink tror, at respekten mellem
de tre parter er årsagen til, at det kan kombineres
indenfor en relativ kort afstand. som eksempel
nævner han, at der midt i juni var et kunsthåndværkermarked på havnen, hvor arbejdet på
beddingen blev delvist afbrudt, mens gæsterne
var der.
- jeg tror turisterne får en anden oplevelse, når
der også er støj, røg og møg på havnen, siger
søren Brink.
anløb af krydstogtskibe kunne være et tredje
område, hvor ”kongernes Nordsjælland” kunne
trække gæster til via hundested havn. attraktioner som fredensborg slot, hamlet på kronborg,
kunstudstillinger på Louisiana, vikingeskibsmuseet i roskilde med mere kunne få de lidt
mindre aktører til at sejle ind til hundested.
- vi kan tilbyde andre oplevelser end de traditionelle storbybesøg, siger søren Brink, der
tror destinationen er interessant for nogle af de
engelske og tyske rederier med passagertal på
1200 til 1500 gæster på skibene.
havn
Liniefart kommer
forbi hundested
siden 1980´erne har hundested havn haft forbindelse til andre havne
i en række lande. rederiet Norlines, der sejler på en række havne på
den norske vestkyst har ugentligt anløb i hundested. fragtskibet sejler i fast rutefart mellem Norge og Baltikum med anløb i hundested.
- Normalt har vi to anløb i ugen, siger per andersen fra shippingfirmaet a. henriksen shipping med kontor i hundested. det er kun,
hvis der ikke meldt gods til, at skibet ikke anløber.
ruterne går mellem Norge og en række lande i østersøen med anløb efter behov i blandt andet swinoujsche i polen, tallin i estland
og turku i finland. destinationen turku er i øvrigt blevet forbedret i
2014 med ugentlige anløb til hundested.
han nævner, at det er gods fra hele sjællands-regionen samt
Lolland-falster, der afskibes. der er tale om både gods på paller,
containere og konventionelt gods. der er tale om såkaldte ”sideportsbåde” eller ro-ro skibe, der besejler ruten.
- det er en slags lagerhotel, siger per andersen.
udover den faste rutetrafik sejles der også træstammer og bulkvarer som korn over havnekajen.
shipping-firmaet investerede i øvrigt i 2011 i to nye bulkpakhuse
på havnen på hver 4.000 kvadratmeter.
a. henriksen shipping a/s etablerede sig i 1980 og byggede det
første pakhus i 1980. i 2000 flyttede virksomheden administrationen til hundested og driver i dag også stevedoring i frederiksværk
hos dansteel.
udover a. henriksen shipping er Baltic shipping Company også
etableret på havnen. de ankom ved årsskiftet til 2013.
arbejdet med at overbevise rederierne er i
gang, og han håber på, at de første anløb sker
henover sommeren 2016.
Mangler nullerne
søren Brink ved godt, at der er lang vej op til
den store havn i københavn. Cmp ports, der
ejer havnene i malmø og københavn, omsætter for knap 600 mio. kroner og har 7.800 anløb.
i hundested mangler nullerne i omsætningen,
der i 2013 lå på 14 mio. kroner, og der kommer
omkring 250 skibe årligt.
- vi er søtransportscenter i den nordlige del af
hovedstadsregionen, siger søren Brink, der både ser omsætningen for havnen stige og godsmængden blive øget.
der er dog forskelle på den store og den lille havn. selvom der synes milevidt imellem de
to havne, der ligger med 60 km i mellem sig,
så ser søren Brink nogle muligheder i den lille havn i forhold til den store. i den lille havn er
kunden i centrum, hvor selv en lille aktør bliver
en stor kunde.
25
havN
26
havn
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
Nr. 2 juNi 2014
danske havne skal
være europas bedste
Hundested Havn er en af de mindre havne,
hvor der også satses på vækst.
tekst og foto René Dandanell
ambitionerne er høje hos de danske havne
de mindre erhvervshavne har en ganske stor
udfordring i at udvikle sig, så de kan komme op
blandt europas bedste havne. det er blandt andet spørgsmål om styrker og svagheder, der skal
vurderes, før de mindre havne kommer på det
rigtige spor.
derfor har organisationen danske havne i
løbet af foråret 2014 haft en arbejdsgruppe i
gang, der har arbejdet på at udarbejde en manual til forretningsudvikling for de mindre havne.
fokus med arbejdet har været at kigge på,
hvor i værdikæden havnen kan sætte ind og
skabe værdi ikke bare for havnen men også
for dens kunder. for det er gennem kundernes
vækst, at væksten kan skabes. i manualen vises også, hvordan en cost-benefit analyse kan
vise, at havnen er en ubetinget god forretning
for byen.
”det er en gevinst for alle parter, at havnen
har plads og rum til at udvide, drive forretning
og dermed fastholde og tiltrække kunder – også selvom det at drive forretning for en havn
af og til indebærer støv og støj”, skriver danske havne om erfaringerne undervejs i arbejdet med forretningsmanualen.
ser vi på udfordringerne for havnene ude fra,
så er en af dem, at byen ofte trænger sig på.
samtidig ændrer havnens kunder karakter, da
de bliver større og tungere. også efterspørgslen ændrer sig, så kapaciteten på havnen er
nødt til at være meget fleksibel.
internt på de mindre havne er udfordringen
blandt andet et stigende krav om at indtægterne skal øges, og driften skal optimeres. og
selvom man har mange planer omkring udvikling, så har havnekontorerne i de mindre havne ofte kun få ansatte, der skal løse mange
forskellige opgaver.
Måske klyngesamarbejder
seks havnechefer har siddet med i gruppen, og
i deres konklusion lyder det blandt andet, at de
ikke mener, de har konkurrenter men kun samarbejdspartnere. alligevel er det vigtigt at vurdere, hvorfor en kunde netop vælger ens havn eller
netop vælger en anden havn. man skal i den
sammenhæng stille sig spørgsmålet, om hvilket
udbytte kunden får af havnen? et andet relevant
spørgsmål kan være, hvor havnen er bedre end
andre havne?
for de mindre havne kan klyngesamarbejder
også være en model til at opnå em win-win situation. en klynge er defineret som en gruppe
af virksomheder, der arbejder sammen i et fælles forpligtende udviklingssamarbejde. samarbejdet skal gøre virksomheder i stand til at øge
deres konkurrenceevne og skabe mere beskæftigelse end hvis de arbejder alene.
undervejs i arbejdsgruppens arbejde blev
hvide sande fremhævet som et eksempel på
et klyngesamarbejde, hvor en kommunal selvstyrehavn med et truet fiskerierhverv har forsøgt at trække nye typer af arbejdsopgaver til
Arbejdsgruppens
sammensætning
det var seks repræsentanter
fra mindre havne, der deltog i
arbejdet. de seks var: havnechef
ole knudsen, assens havn,
havnekonsulent jakob jensen,
Bornholms regionskommune,
havnemester Lasse v. olsen,
faaborg havn, havnechef
kristen Nedergaard, rømø havn,
Lars Brodersen, holstebrostruer havn og havnemester
finn hansen, sønderborg havn.
derudover deltog sekretariatschef tom elmer Christensen
og konsulent sofie gravers
jacobsen fra danske havne.
havnen og dens virksomheder.
manualen er tænkt som et redskab uanset
om det drejer sig om udvikling af forretningen
med færgedrift, udlejning af arealer, offshore,
turisme, havmøller eller fisk.
Nr. 2 juNi 2014
NyhedsmagasiNet om havNe // fiskeri // traNsport // søfart
havn
udvikLiNg
Stigning i godsmængden
skal give mere vækst
tekst René Dandanell
foto Agnete Schlichtkrull
Gitte Lilllelund Bech, ny direktør i Danske Havne.
danske havnes ny direktør vil hjælpe
medlemmerne med at få fat i mere gods
hvordan kan vi hjælpe med at kunderne til
havnene bliver større, og dermed sender mere gods over kajen? det er et af de spørgsmål
som den kommende direktør i danske havne,
gitte Lillelund Bech, kommer til at stille sig selv
og organisationen i danske havne.
- mere gods giver mere vækst, siger den kommende direktør.
hun vil bruge sin erfaring både fra det politiske liv som folketingsmedlem og sin karriere
i erhvervslivet, hvor hun blandt andet har været ansat i rådgivningsvirksomheden Cowi og
i den finansielle sektor i danske Bank og Nykredit før hun blev valgt til folketinget i 1999.
i 14 år var hun medlem af folketinget, og hun
var forsvarsminister i 18 måneder. efter hendes
udtræden af folketinget har hun været ansat i
kommunikationsvirksomheden advice.
Nu skifter hun til et job, hvor hun får rig mulighed for at udnytte kompetencerne både fra erhvervslivet og ikke mindst politik.
- danske havne får en kombination af min
praktiske erfaring og at jeg kan agere på slotsholmen, hvor jeg har et godt netværk, siger hun.
Erfaring
gitte Lillelund Bech tiltræder i danske havne
den 1. august, og hun vil bruge de første må-
neder til at sætte sig ind i området. et område
hun tidligere har beskæftiget sig med.
- da jeg var ansat i Cowi var jeg med til at kigge på ændringen fra statshavne til kommunale
havne, siger hun og i folketinget sad hun i trafikudvalget fra 1999 til 2006. i perioden 20052006 var hun trafikpolitisk ordfører for partiet
venstre.
- så jeg kender en hel del til havnene. det
er fedt at komme til infrastrukturen, konstaterer gitte Lillelund Bech.
På besøg
gitte Lillelund Bech vil i løbet af de kommende måneder på rundrejse til havnene for at
lære dem at kende, og ikke mindst få fokus på
de opgaver der venter forude. hun ved, at der
er både store og små havne og at deres betingelser er vidt forskellige. derfor er det nødvendigt med en kortlægning, så der kan fokuseres
på den politiske indsats.
Netop havnene har mange indgange til
ministerierne. havneloven er under transportministeriet, mens vækstinitiativer er underlagt
erhvervs- og vækstministeriet. men der er også
muligheder i By- og Boligministeriet for øerne
med de små havne, ligesom der i fødevareministeriet er støtte til fiskerihavne gennem
den europæiske hav- og fiskerfond.
Internationalt sigte
det handler om at få mere gods over kajen, og
der skal også skeles til havne i udlandet. for
hvorfor sejler et skib måske til tyskland i stedet for en dansk havn?
- der skal vi ind og se på forholdene, siger
gitte Lillelund Bech.
mulighederne i eu skal også udnyttes. ofte
bliver der sat penge af til for eksempel nye regler i imo, som har betydning for havnene.
- og der skal vi være opmærksomhed på at
få del i puljerne til udvikling, siger gitte Lillelund Bech.
Havne er nødvendige
havnene spiller en central rolle i danmark.
ikke bare er det en del af den historiske ballast
som søfartsnation, det er også muligheden for
at skabe vækst til gavn for velfærdssamfundet.
men der er nogle forudsætninger for det.
- man kan ikke være en søfartsnation uden
at have velfungerende havne. og det Blå danmark kan ikke vækste, hvis ikke de kan komme
i havn, fastslår gitte Lillelund Bech, der har første arbejdsdag den 1. august på danske havnes kontor.
27
12806 | aogj.dk
Vi udvider
Køge Havn, Skandinavisk Transport
Center og Køge Jorddepot repræsenterer en af de hurtigst voksende
transportklynger i Danmark.
De kommende år udvider vi i bogstaveligste forstand Køge – både til
lands og til vands. Tilsammen tegner
vores tre virksomheder sig inklusiv
afledt virksomhed faktisk for ca.
12 % af Køge Kommunes arbejdspladser. En del af arbejdstiden
bruger vi på at forsyne konsumenter
i hele Storkøbenhavn med varer
samt ved at være forsyningslinje
for Bornholm.
Køge Havn er vokset med over 140 % inden
for de sidste 10 år og er nu tæt på 2.000.000
tons gods om året. I de kommende år får
havnen både mere areal, større vanddybde og
flere kajmeter, og når Køge Jorddepot er fyldt
op, betyder det en fordobling af havnens areal
på 400.000 m2. Samtidig planlægges der
yderligere en havneudvidelse på 250.000 m 2.
Skandinavisk Transport Center har længe haft
udsolgt, og tager nu fat på dels en udvidelse
på ca. 500.000 m2, dels en række store
bygge- og anlægsarbejder i forbindelse med
etableringen af den kommende jernbaneforbindelse mellem København og Ringsted.
Køge Jorddepot er en omfattende udbygning
af erhvervshavnen i Køge. Udvidelsen skabes
bl.a. via modtagelsen af godt 4.000.000 ton
jord.
Pladsen skal bruges til både nytilflyttede virksomheder og til en række virksomheder, som
flytter fra Køges Søndre Havn i takt med realiseringen af Realdania By og Køge Kommunes
byudviklingsselskab Køge Kyst.
Køge er altid et besøg værd, og det gælder
også vores transportklynge.
>>
Se mere på www.koegehavn.dk
Fakta:
Transportklyngens
bruttoeffekt på beskæftigelsen svarer
i Køge Kommunes
arbejdspladser til:
Produktionsværdien
i transportklyngen
udgør ca. kr.:
4
12 % mia.
+45 56 64 62 63
Baltic Kaj 1
info@stc-koege.dk
DK-4600 Køge
www.stc-koege.dk
Køge Havn er en af
Danmarks hurtigst
voksende havne på
gods og ekspederer
årligt næsten:
2 mill.
tons
Skandinavisk
Transport udvides
lige nu med:
500.
ooo
m2
Køge Jorddepot er et
af Danmarks største
og sikreste jorddeponier med plads til:
4 mill.
tons