1. No category

2012
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus
Indhold
Forsidebillede: Laura Amalie Kusk, 1.d
Velkomst ved rektor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2
Velkomst ved elevrådsformanden . . . . . . . . . . . . . . 3
Værd at vide . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Kort over skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Udbud af uddannelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Gymnasiet og HF . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Skriftlige eksaminer og prøver . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
De Lykkelige år - af Jens Gaardbo . . . . . . . . . . . . . . 28
Film award . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Bioteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Studietur til Dublin med 2.d . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Internationalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Teaterkreds og ballet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Oversigt over lærere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
1
VELKOMST VED REKTOR
Velkommen til Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus
Med dit valg af stx eller hf træffer du en
klog beslutning for din ungdomsuddan­
nelse. Du vælger en ungdomsuddannelse,
der giver dig mulighed for at udvikle dig
fagligt og personligt. Det sker især gennem
fagene; her vil du få ny viden og udvikle
nye kompetencer, så du bliver dygtig både
til at tilegne dig stof og arbejde selvstændigt med større opgaver.
Men det hele sker ikke af sig selv. For at
du skal få nogle gode og udbytterige år på
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus,
er det vigtigt, at du deltager aktivt, både
i undervisningen og i skolens øvrige
aktiviteter. Vi forventer selvfølgelig, at du
møder til timerne, er forberedt og afleverer
skriftlige opgaver til tiden. En gymnasial
ungdomsuddannelse stiller nogle krav til
dig.
En vigtig del af gymnasietiden er klassen og kammeraterne på skolen. I fagene
kommer du til at samarbejde tæt med de
2
kammerater, du går i klasse med. Men du
får også kontakter på tværs af klasserne,
hvad enten det er på valghold, i elevråd
eller forskellige udvalg.
Vi tilbyder også en række aktiviteter både
i og uden for skoletiden, som er med til
at skabe afveksling og større udsyn. Det
kan fx være samlinger, fællestimer eller
studierejser. Jeg vil opfordre dig til at tage
imod den udfordring, som skolens faglige
og sociale verden giver dig. Dermed vil
du sikre dig det bedste ungdomsuddan­
nelsesforløb, og du vil også bidrage til, at
skolen bliver en god ramme for andre.
Velkommen til din ungdomsuddannelse på
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus. Vi
glæder os til at arbejde sammen med dig.
Venlig hilsen
Inge Carlé
rektor
VÆRD AT VIDE
VELKOMST
VED ELEVRÅDSFORMANDEN
Velkommen!
Jeg vil gerne byde dig velkommen på mit og dit gymnasium. Det er
et dejligt sted, med fester, caféer, korsang, spændende fag og ikke
mindst elevdemokrati.
Skolen har mange sociale aktiviteter, som du bør deltage i. Det kan
helt klart anbefales. En af dem er elevrådet. Her ligger den indflydelse, som alle elever har på skolen. Vil du ændre noget, være med
til at skabe et godt netværk eleverne imellem, så meld dig ind i
elevrådet. Vi er en tværpolitisk organisation, som arbejder for, at
skolen bliver endnu bedre. Vi har repræsentanter i alle udvalg på
skolen og dermed meget indflydelse. Vi er elevernes talerør. Vi er fra
alle årgange, og hvis du gerne vil skabe forbindelser til folk ud over
din egen årgang, så er vi stedet.
Du er sikkert meget spændt på at komme herop og opleve, hvordan
dine næste to til tre år er med til at forme resten af dit liv. Jeg glæder
mig til at se dig og håber, at du kommer til at nyde skolen lige så
meget som jeg.
Kærlig hilsen
Melina Andersen 2.b, fungerende elevrådsformand
3
VÆRD AT VIDE
Værd at vide
Administration
Telefon:
98 42 44 33
E-mail adresse:
kontakt@frhavn-gym.dk
Skolens hjemmeside:
www.frhavn-gym.dk
Kontortid på skoledage:
kl. 7.30-15.30 (fredag kl. 15)
Rektor Inge Carlé (IC) træffes normalt i skoletiden
samt efter aftale.
Skolesekretærer:
Mai-Britt Bøjstrup (MB), Lise Jørgensen (LJ),
Lene Juul Petersen (LjP) og Laila Olesen (Ol)
Vicerektor:
Steffen Bruun Christensen (SC)
Inspektorer:
Jan Bjeldbak (JB), Jørn Christensen (JC),
Per Høberg (Pe) og Rune Lehmann (RU)
4
Befordring
Der kan købes bus- eller togkort – et såkaldt HyperCard. Kortet koster 300 kr. pr. måned. HyperCard
kortet gælder for strækningen mellem hjem og skole
og inden for takstområdet. Kortet kan også benyttes
i weekenden. Kortet bestilles på www.hypercard.dk.
Under visse forhold kan der ydes støtte til egen
befordring, f.eks. hvis der ikke er mulighed for at
benytte offentligt transportmiddel.
Bestyrelsen
Bestyrelsens beføjelser er fastlagt i lovgivningen.
Bestyrelsen skal bl.a. beskæftige sig med skolens
strategi, budget, elevkapacitet, fagudbud, ferieplan,
ordensregler og sociale opgaver i tilknytning til skolen. Det er i øvrigt bestyrelsens opgave at medvirke
til et godt samarbejde mellem skolen, hjemmene og
lokalsamfundet.
Bestyrelsens sammensætning er følgende:
Filialdirektør Torben Gern Madsen (formand),
borgmester Lars Møller, direktør Betina Kühn, professor Lars Døvling Andersen, skoleleder Ellen Høgh,
2 elevrådsrepræsentanter, skolesekretær Lene Juul
Petersen (LjP) og en lærerrepræsentant.
VÆRD AT VIDE
Til bestyrelsen er knyttet rektor Inge Carlé (IC) som
sekretær og vicerektor Steffen Bruun Christensen
(SC) som referent.
Bibliotek
I gymnasiebiblioteket er de fleste af
skolens bøger samlet. Her kan man,
ud over at låne bøger, lave gruppearbejde (der er 40 gruppearbejdspladser), slå op i forskellige håndbøger
og få hjælp af bibliotekaren.
Gymnasiebiblioteket er et internt bibliotek for
elever og lærere ved Frederikshavn Gymnasium &
HF-kursus, og det er åbent hver dag i det tidsrum,
skolen er åben. Biblioteket er dog kun betjent af
skolens bibliotekar, Louise Andersen (Lo) tirsdage,
onsdage og torsdage kl. 8.00-15.00.
Biblioteket kan bruges i det daglige til gruppe­
arbejde og lektielæsning, men det kan også bruges,
når der skal udarbejdes projekter og større skriftlige
opgaver. Bibliotekaren hjælper med at finde rele­
vante bøger og internetressourcer samt bestiller
bøger, artikler og anmeldelser i det omfang, skolen
ikke selv råder over det.
Bogkælder
Undervisning og bøger er principielt gratis. Bogkælderen, som udleverer bøger i klassesæt, bestyres
af boginspektor Jan Bjeldbak (JB) i samarbejde
med sekretær Laila Olesen (Lo), som også står for
bogudleveringen.
Eleven er personligt ansvarlig for de ting, der lånes
af skolen, og det betyder, at hvis noget bliver væk
eller ødelægges, skal det erstattes! I øvrigt skal
bøgerne behandles ordentligt: Der må kun skrives i
bøgerne på lærernes anvisning, og bøger, som ikke
er forsynet med plastomslag, skal bindes ind.
Bogkælderen er åben hver dag i frikvarteret fra
10.00-10.10. I bogkælderen kan der købes blokke
og hæfter. Uden for bogkælderens åbningstid kan
papir købes i kantinen.
Brobygning til de videregående uddannelser
Gymnasie- og hf-elever har mulighed for at komme
i brobygning på Aalborg Universitet og Hjørring
Seminarium samt evt. andre videregående uddannelser. Gymnasievejlederne orienterer nærmere om
muligheder for det.
Eksamensnervøs?
Gymnasiet tilbyder i tiden umiddelbart op til eksamen
et kursus for specielt eksamensnervøse elever. Kurset omhandler, dels hvordan man som elev praktisk
forbereder sig til eksamen, dels hvordan man rent
fysisk og psykisk tackler selve eksamenssituationen.
Kurset afholdes af lærer i specialpædagogik Gitte
Høj-Rasmussen (GH).
Tilmelding sker om foråret gennem klasselæreren.
5
VÆRD AT VIDE
Ekskursioner
En del af undervisningen ved Frederikshavn
Gymnasium & HF-kursus foregår uden for skolen i
forbindelse med en ekskursion. En ekskursion kan
være en rejse i ind- eller udland. Ekskursionens
indhold betragtes på linje med den normale undervisning. Hvis der i forbindelse med ekskursionen er
udgifter (transport, ophold osv.), der skal betales
af eleverne, vil hjemmet på forhånd få et brev, der
fortæller om rejsemål, varighed, udgifter m.v. Det er
derefter altid muligt, fortroligt, at meddele skolen,
hvis man ikke ønsker at deltage i ekskursionen.
Af hensyn til den øvrige undervisning skal ekskursioner foregå inden for to bestemte uger i hvert
skoleår, typisk i ugen før påskeferien og i uge 44.
Den vigtigste ekskursion for gymnasieeleverne er
primærturen, som foregår i 2.g i fag, alle elever i
klassen har. Hf’ernes ekskursion er placeret i uge
44. Eleverne kan i løbet af skoletiden få tilbud om
såvel andre ekskursioner som udvekslingsrejser.
Er der økonomiske problemer i denne forbindelse,
anbefaler skolen, at primærturen prioriteres højest.
Elevrådet
Elevrådet har til formål at engagere eleverne i
samarbejdet om løsning af skolens opgaver og
at arbejde på at sikre eleverne de bedste uddannelsesmæssige og sociale betingelser.
6
Elevrådet består af en repræsentant fra hver
klasse. Repræsentanten vælges af klassen. Når
der er møder, er alle elever selvfølgelig velkomne
til at kigge forbi og se, hvad elevrådet foretager
sig. Formand, næstformand, sekretær, kasserer
samt et menigt medlem vælges til elevrådets
forretningsudvalg.
Sekretæren modtager forslag til dagsordenen og
redigerer den sammen med de øvrige medlemmer
af forretningsudvalget. Om muligt skal hvert punkt
uddybes. Forslag til dagsorden skal have relevans
for elevrådsarbejdet. Før hvert elevrådsmøde skal
man som klasserepræsentant sørge for, at man i
klassen får talt om de ting, som ville være relevant at
tage med som klassens holdning til selve mødet. På
den måde vil klasserepræsentanterne kunne komme
med sin klasses holdning til de enkelte punkter ved
elevrådsmødet.
Elevrådet har repræsentanter i skolebestyrelsen og
er engageret i alle relevante udvalg mv. på skolen.
Elevrådet er således talerøret til rektor og skolens
ledelse.
Elevrådet er også elevernes eneste faglige organisation her på stedet, og derfor er det vigtigt, at
flest mulige er fagligt aktive. Der kan være mange
opgaver at løse, og de kan kun løses tilfreds­
stillende med et stærkt elevråd.
VÆRD AT VIDE
Festudvalget
Festudvalget er det organ på skolen, som arran­
gerer elevfesterne. Der holdes normalt 5 fester,
hvor kun julefesten ligger fast. Resten deles fleksibelt ud over hele skoleåret.
Festudvalgets primære opgave er at planlægge festerne og at sørge for det praktiske, såsom billetsalg,
salg af drikkevarer og oprydning. Festernes primære
funktion er at skabe kammeratskab i og på tværs af
klasserne.
Elevsamlinger
Der afholdes samling én gang om ugen, tilrettelagt
efter tur af de enkelte klasser. Klasserne lægger et
stort arbejde i forberedelsen af samlingerne, dels
for at skabe et muntert indslag i ugens arbejde,
dels for at lægge op til en drøftelse af problemer
eller emner, som er af fælles interesse for elever og
lærere.
Ferieplan for skoleåret 2012/13
Første skoledag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15/8
Efterårsferie: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15/10-19/10
Operation Dagsværk: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7/11
Juleferie: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24/12-4/1
Vinterferie: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18/2-22/2
Påskeferie: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25/3-2/4
St. Bededag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26/4
Kr. Himmelfartsdag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9/5
2. pinsedag: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20/5
Sommerferie: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1/7-13/8
De nævnte dage er inklusive.
Flytning
Enhver ændring af adresse og telefonnummer
bedes snarest muligt meddelt kontoret.
Forsikringer
Skolen henstiller til, at eleven (evt. gennem forældrene) er ansvars-, ulykkes- og tyveriforsikret.
Skolen dækker ikke tab som følge af tyveri, heller
ikke når det drejer sig om cykler og knallerter, som
står i cykelkælderen eller på skolens område.
Forældremøder
For gymnasieklasserne arrangeres der i november
eller december konsultationer, hvor elever, forældre
og lærerne kan drøfte den enkelte elevs situation.
7
VÆRD AT VIDE
1.g’erne og 1.hf’erne arrangerer desuden en forældreaften i september.
Fravær
Der er mødepligt til undervisningen og pligt til at
aflevere skriftlige opgaver. Skolen har pligt til at føre
nøje regnskab over elevernes fravær og manglende
aflevering af skriftlige opgaver.
Umiddelbart efter et fravær skal man i skolens
skemaprogram, Lectio, angive fraværets omfang
og årsagen dertil. Ved fravær af længere varighed
(over en uge) bedes man orientere skolen telefonisk.
Fritagelse fra idræt i længere perioder kræver læge–
attest. Udgifter hertil skal man selv afholde. Hvis en
elevs fravær antager et betænkeligt omfang, kaldes
eleven til samtale om fraværet hos Søren HelboJensen (SH). Fortsætter fraværet, gives en skriftlig
advarsel (med kopi til forældre/værge, hvis eleven
er under 18 år). Hjælper dette ikke, vil det enten medføre, at den forsømmelige elev skal til eksamen i alle
fag, ikke indstilles til eksamen, at han/hun evt. ikke
kan rykkes op i næste klasse, eller at vedkommende
ikke kan fortsætte på skolen.
For hf-kursister kan forsømmelighed medføre, at
kursisten ikke indstilles til eksamen. Der kan være
grund til at fremhæve, at der ikke gives fri til ferie
uden for de tidspunkter, hvor skolen har sine ferier.
Det er muligt, at eleven ikke kan holde ferie sammen
med sin familie, men i så fald må man så afstå
8
fra dette. Skolen har krav på at blive respekteret
som arbejdssted. Måske kan eleven med hensyn
til standpunkt og forsømmelsesprocent tåle at
være væk i nogle dage, men ferier uden for de rette
tidspunkter er usolidarisk adfærd med uheldige
virkninger for den fælles undervisning, for gruppearbejdet og for hele klassens trivsel. Eleven kan
følge sit fravær i Lectio. (Se også Opgaveværksted).
Frisport
Skolen tilbyder en lang række sportslige aktiviteter
efter skoletid. Der er først og fremmest klasseturneringerne. De starter med en fodboldturnering.
Dernæst følger en hockeyturnering, en volleyballturnering og en basketballturnering. Sideløbende er
det normalt muligt at træne i volleyball, basketball
og badminton.
Georg Mohr Matematikkonkurrence
Hvert år i januar måned afvikles Georg Mohrkonkurrencen i matematik. Alle gymnasieelever kan
deltage i konkurrencen, der afvikles som en skriftlig
4-timers prøve. Der må kun bruges papir, blyant,
passer og lineal til prøven.
Glemte sager
Glemte sager kan evt. findes i pedellens kontor i
kælderen. Henvendelse bedst mellem 8.55 og 9.05
eller på skolens kontor.
VÆRD AT VIDE
Gymnasievejledere
Skolen har 7 gymnasievejledere.
Gymnasievejlederne afholder nogle timer i din klasse,
hvor de blandt andet orienterer om studiemetoder og
arbejdsvaner, valgfag, eksamen, AT, studieretnings­
projekt og den større skriftlige opgave. De kommer
også ind på økonomiske, sociale og boligmæssige
forhold.
Desuden lægger gymnasievejlederne stor vægt på
den personlige kontakt med den enkelte elev. Der
kan opstå situationer, hvor du har brug for at spørge
om råd med hensyn til det nye skolesystem, du er
kommet ind i. Det kan også dreje sig om problemer,
som du gerne vil diskutere med et menneske, som
kan lytte og hjælpe med at få et overblik. Gymnasievejlederne har naturligvis tavshedspligt.
Du kan opsøge gymnasievejlederne, når du har
behov for det, ligesom gymnasievejlederne løbende
afholder individuelle samtaler med dig om f.eks.
skolestart, lektielæsning og valgfag. Den første
individuelle samtale finder sted i løbet af den første
måned.
Vær også opmærksom på, at gymnasievejlederne
kan virke som kontaktpersoner til socialrådgiver,
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og
Studievalg Nord. Til skolen er der desuden knyttet
en psykolog. Du kan kontakte psykologen direkte
eller gennem din gymnasievejleder.
Gymnasievejlederne træffes i lokale 225 i deres
kontortid eller efter aftale.
Gymnasievejledningen har en hjemmeside,
som du finder ved at gå ind på gymnasiets egen
hjemmeside.
Her finder du oplysninger om træffetider, om hvilken
gymnasievejleder klassen har, og ikke mindst finder
du en række links, der kan være særdeles brugbare
for dig, når du f.eks. vil søge information om videregående uddannelser, SU, udlandet og meget mere.
Gymnasievejledningen har ligeledes en side med
Sidste Nyt, hvor du kan få nyttige tips.
Informationer om dagligdagen
Alle skemaændringer kan ses i Lectio, og man
har pligt til at holde sig orienteret herom. Skolens
hjemmeside indeholder også nyttig information.
På opslagstavlen ud for kontoret findes øvrige informationer vedrørende f.eks. prøver og fællestimer.
I øvrigt bliver der orienteret om den kommende
tids forløb på den ugentlige samling. Elevrådets
opslags­tavle findes lige ved siden af kontoret.
Der findes trådløst netværk overalt på skolen, så
med en bærbar computer med et netkort beregnet
til trådløst LAN er der mulighed for at anvende
skolens hurtige internetforbindelse. Ved skoleårets
start gives en ganske kort introduktion til skolens
it-udstyr samt de regler, der er for brug af dette.
9
VÆRD AT VIDE
Samtidig tildeles personligt brugernavn og adgangs­
kode. I løbet af det første år vil faglærerne desuden
gennemføre brugerkurser for alle nye elever.
Kammerpigerne
Kan du li’ at synge og optræde? Så har du mulighed
for at være med i vokalgruppen Kammerpigerne.
Her møder møder du andre sangglade piger fra
Skagen i nord til Sæby i Syd.
Vi synger alt slags musik fra musical, pop, rock,
viser til jazz.
Vi giver koncerter på skolen og ude i byen.
Næste år står der blandt andet musical på programmet, og her udvides Kammerpigerne med mange
musikalske drenge / Kammerjunkerne.
Du behøver ikke at kunne noder, men du skal gå
helhjertet ind for samværet i koret.
Vi øver hver tirsdag aften kl. 19.00 – 21.00
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
korleder Birgit Munch 98 430 408.
Kantinen
Skolen har en velindrettet kantine i frokostkælderen. Her kan man hver dag købe alt, hvad hjertet
(og maven) begærer: kaffe, the, mælk, sodavand,
smurte rundstykker, kager, sandwich, salatbar,
frugt, pølsehorn, is, slik og meget mere. Hver dag
10
serveres en varm middagsret til en rimelig pris (se
hjemmesiden). Kantinen opfylder gerne særlige
ønsker såsom kagemand, hjemmebagt kage eller
æblekage. Selv fødselsdagsmiddage til hele klasser
klares, hvis det forudbestilles.
Kantinen har åbent til kl. 14.30, fredag dog til kl.
13.45.
Til alle elever med madpakker er der et køleskab til
rådighed i kantinen.
Det er ikke tilladt at bringe kantinemad, kaffe, sodavand og lignende med i klasserne.
Karaktergivning
Eleverne i gymnasiet får standpunktskarakterer
tre gange om året, i december, i marts og ved
skoleårets afslutning. Hjemmet bedes kontakte
skolen, hvis eleven ikke foreviser karakterarket.
Karaktererne gives efter 7-trinsskalaen. Hf-kursisterne får ikke standpunktskarakterer, men kursisterne har krav på en bedømmelse fra deres faglærer.
Legatforeningen
Legatforeningens formål er at indsamle så mange
penge som muligt til legatfonden, som hvert år kan
uddele legater til 1-2 af årets studenter og hf’ere.
Pengene skal bruges til studiestart efter gymnasiet
eller hf, og de frigives derfor først, når uddannelsen
påbegyndes.
VÆRD AT VIDE
Elever, forældre og andre interesserede kan blive
medlemmer af legatforeningen og på den måde
være med til at støtte kommende studenter og
hf’ere. Medlemskabet koster årligt 100 kr. – dog kun
50 kr. for elever.
Lektiecafé
Lektiecaféen er, som navnet siger, et sted, hvor
man kan gå hen for at lave sine lektier. To dage om
ugen efter 6. lektion er der en lærer til stede for at
give hjælp til eller komme med gode råd om hjemmearbejdet i de naturvidenskabelige fag. Mange
elever benytter også Lektiecaféen som et sted at
mødes for i samarbejde at løse opgaver.
Lektiecafé’en er således et sted med lektiehjælp
til alle – uanset klassetrin. På Lectio kan man se,
hvilken lærer der er til stede i lektiecaféen den
pågældende dag.
Lærerforsamling
Lærerforsamlingen består af skolens lærere. Der
bliver afholdt lærerforsamling i forbindelse med
karaktergivningen. Lærerne behandler spørgsmål
angående standpunkt og udtaler sig om eventuelle
problemer med oprykning til den næste klasse. Rektor er formand for lærerforsamlingen.
Opgaveværksted
Opgaveværkstedet er for de elever, der har for
højt skriftligt fravær i alt eller et uacceptabelt
højt fravær i enkelte fag. Disse elever bliver via
Lectio bedt om at møde torsdag eftermiddag kl.
14.40-16.30, hvor de skal aflevere mindst én af
de opgaver, de mangler at aflevere. Eleverne skal
fortsætte med at komme i opgaveværkstedet, til
den skriftlige fraværsprocent er acceptabel. Det
er vigtigt at understrege, at der er mødepligt til
opgaveværkstedet.
Opgaveværkstedet er bemandet med en vagt – ikke
en lærer – som registrerer fremmøde og aflevering.
Elever, der indkaldes til opgaveværksted, er selv
ansvarlig for
• at få registreret sit fremmøde hos vagten i
opgaveværkstedet.
• at opgaven kan registreres korrekt. Dette sikres
bedst ved at udfylde en afleveringsseddel og
clipse denne sammen med opgaven.
• at arbejde med ”gamle” opgaver, dvs. opgaver
der i Lectio er registreret som ikke afleveret i
forrige måned.
Jan Bjeldbak (JB) er ansvarlig for fravær hos hfsøfart-elever og Søren Helbo-Jensen (SH) er ansvarlig for alle andre elever.
11
VÆRD AT VIDE
Oprydning
Angående oprydning i kantineområder, klasselokaler og gange gælder, at alle (uden undtagelse)
rydder op efter sig selv - hver gang.
Opslagstavler
Rundt om i huset findes opslagstavler, som bruges
til mange formål. Organisationer, foreninger mv. kan
benytte disse opslagstavler efter aftale med Jan
Bjeldbak (JB).
Uden for kontoret findes en opslagstavle, hvis opslag
alle er forpligtede til at læse. Skemaændringer skal
dog læses i Lectio.
Parkering
Cykler placeres i cykelkælderen eller under halvtaget bag sportshallen. Knallerter parkeres under
halvtaget ved sportshallen eller ved den nordlige
gavl af drengenes gymnastiksal. Motorcykler
parkeres også ved den nordlige gavl af drengenes
gymnastiksal.*** Det røde hus?
Pedel
Pedel Mogens Jensen (MJ) træffes som regel på sit
kontor kl. 8.55-9.05.
Pedelmedhjælpere: Michael Olesen (Mi), Leif Precht
(LP), Tom Andersen (TA), Myrna Havmand, Jonas
Nielsen.
12
Pædagogisk Råd
Pædagogisk Råd er lærernes mulighed for at
samles og drøfte emner, der er relevante i forhold
til skolen. Det kan være skolens økonomi, nye
pædagogiske initiativer, fællestimer osv. Pædagogisk Råd mødes 6-8 gange i løbet af skoleåret.
Pædagogisk Råd og rektor har nedsat en række
udvalg til at tage sig af forskellige aktiviteter på
skolen: Elevaktivitetsudvalg, Pædagogisk udvalg,
Internationalt udvalg, Festudvalg, Økonomiudvalg
og Undervisningsmiddeludvalg.
Udvalgene har kontakt til elevrådet og er således
også en af elevernes muligheder for at få indflydelse på skolens liv og udvikling.
Skolens hjemmeside og intranet
Ofte er de informationer, du leder efter, ikke længere
væk end et enkelt klik. På skolens hjemmeside har
du adgang til informationer om f.eks. skolestart,
AT, AP, synopsis og SSO, ligesom du også kan finde
et fotogalleri, aktuelle nyheder, informationer om
aktiviteter uden for skoletid og meget, meget mere.
Skolens elektroniske skema- og administrations­
program, Lectio, er vores primære kommunikations­
kanal. Men hvis du vil vide mere om stort og småt
på skolen, kan du løbende orientere dig på skolens
hjemmeside www.frhavn-gym.dk
VÆRD AT VIDE
Rektor
Rektor Inge Carlé (IC) er den pædagogiske, økonomiske og administrative leder af skolen. Rektor skal
sørge for, at påbud fra Ministeriet for Børn og Undervisning eller bestyrelsen bliver fulgt på skolen.
Ringetider
1. lektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2. lektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3. lektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
- spisefrikvarter
4. lektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
5. lektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
6. lektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
7. lektion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
08.00-08.55
09.05-10.00
10.10-11.05
11.30-12.25
12.35-13.30
13.40-14.35
14.40-15.35
hjemmesider. SU udbetales efter gældende regler.
Yderligere oplysninger fås på kontoret.
Stavning og dynamisk læsning
Der skal læses og skrives meget i gymnasiet og på
hf. På gymnasiet screener vi derfor inden efterårs­
ferien alle nye elever med stave- og læsetest,
således at de, der har stort behov for at blive mere
bevidste om deres stavning og for at læse hurtigere og mere effektivt, kan få tilbud om læse- og
stavekursus.
Ordblinde eller elever med særlige behov tilbydes
også hjælp. Screening og hjælpetilbud organiseres
af lærer i specialpædagogik Gitte Høj-Rasmussen
(GH)
Skolens tilsyn
Ministeriet for Børn og Undervisning er tilsynsførende med gymnasieskolen og hf og har det
pædagogiske tilsyn med skolen. Ministeriet for Børn
og Undervisning er med til at sætte rammerne for
skolens virke.
Studiekredse
Der kan oprettes studiekredse, hvis 10 elever
ønsker det, og de kan skaffe en lærer. I studie­
kredsene (ca. 10 timer) må man ikke gennemgå
det obligatoriske lærebogsstof. Der er mødepligt til
studiekredse, når man har meldt sig.
Statens Uddannelsesstøtte
Det er obligatorisk for alle studerende at bruge
selvbetjeningssystemet på www.su.dk til ansøg­
ning eller ændring af SU. Det er derfor nødvendigt at
anskaffe sig NemID, som giver adgang til offentlige
Sygdom
Ved længerevarende sygdomsperioder kan der gives
særlig undervisning. Nærmere oplysning herom fås
ved henvendelse til gymnasievejlederen. Se også
“Fravær”.
13
VÆRD AT VIDE
Teaterkredsen
– et kulturtilbud til gymnasiets elever
Teaterkredsen begynder i september, og elever fra
alle klasser er velkomne. Teaterkredsen er et kulturtilbud til dig om at se og opleve teater. Her introdu­
ceres du til teatrets verden - også backstage.
Du kommer til at se teaterforestillinger af kvalitet,
både det ultramoderne teater, nyt dansk danseteater, teater specielt for unge, Den Kongelige Ballet og de store klassikere. Vi har en særlig interesse
i Den Kongelige Ballet og Det Kongelige Teater, som
vi besøger hvert år, ligesom også Aalborgs teaterverden præsenteres.
Teaterkredsen ledes af Gitte Høj-Rasmussen (GH),
og vi mødes ca. en eftermiddag/aften om måneden
i teatersæsonen her i Frederikshavn eller udenbys.
Vil du være med i teaterkredsen, så tilmeld dig hos
Gitte Høj-Rasmussen (GH) nu eller på introduktionsmødet omkring 1. september. Se mødeindkaldelsen
på opslagstavlen ved kontoret!
Udlandsophold
Der er mulighed for at søge udlandsophold i
forbindelse med gymnasie- eller hf-forløbet. 1.g’ere
og 1.hf’ere (under 18) kan søge United World
Colleges, som giver en international studentereksamen efter 2 års ophold i udlandet.
14
Kontakt gymnasievejlederne for information om
andre udlandsophold.
Udtalelser
Der gives kun udtalelse til elever, som forlader
skolen uden eksamen. Alle andre kan få bevis på,
at de går på skolen samt en udskrift af opnåede
karakterer. Henvendelse til kontoret.
Vejledning om videregående uddannelse og erhverv
Formålet med at gå på stx eller hf er jo at forberede
og kvalificere sig til at tage en videregående uddannelse. Det er vigtigt, at du undervejs i gymnasie­
tiden overvejer, hvad du vil, og undersøger hvad
mulighederne er.
Det får du vejledning om fra vejledningscentret
Studie­valg Nordjylland. Skolens faste Studievalgvejleder er Martin Rovs Hansen.
I skoletiden skal du deltage i Studievalgs kollektive vejledning på skolen, år for år. Du kan også få
individuel vejledning, hvis du stadig er i tvivl om dit
valg eller noget med videregående uddannelse. Den
individuelle vejledning sker ved træffetider med
Martin på skolen, som du kan booke tid til. Du kan
også kontakte Studievalg pr. telefon eller mail – eller
besøge os i centret i Aalborg.
VÆRD AT VIDE
Desuden står Studievalg for nogle vigtige
vejlednings­tilbud ud af huset, som du bliver tilbudt
i 2. og 3. år.
Se www.studievalg.dk/nordjylland
På www.UddannelsesGuiden.dk kan du få informationer om bl.a. videregående uddannelser i hele
Danmark. Her finder du også en regional side for
det nordjyske vejledningscenter, hvor du bl.a. kan
se vejledningstilbud og aktiviteter på din skole.
Hos Studievalg Nordjylland har vi tavshedspligt,
og du kan henvende dig anonymt med spørgsmål
vedrørende videregående uddannelse og erhverv.
Vejledningen er et tilbud og en hjælp til dig, og du er
altid velkommen, både mens du går på skolen, og
efter du har afsluttet din eksamen.
15
VELKOMST VED ELEVRÅDSFORMANDEN
KORT OVER SKOLEN
16
VELKOMST
Udbud
af uddannelser
VED ELEVRÅDSFORMANDEN
Udbud af
uddannelser
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus udbyder 3 gymnasiale
ungdomsuddannelser:
1. Studentereksamen: stx (3-årig).
2. Højere forberedelseseksamen: hf (2-årig).
3. HF-søfart i samarbejde med MARTEC – Frederikshavn
Maskinmesterskole – og Skagen Skipperskole (3-årig).
Alle 3 uddannelser er almene og studieforberedende og giver
adgang til de videregående uddannelser.
Uddannelserne tilrettelægges efter de love, som Folketinget
vedtager, og efter de regler og retningslinjer, som Ministeriet for
Børn og Undervisning udstikker. Disse kan findes på www.uvm.dk
Desuden har Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus sine egne
studie- og ordensregler. Det er vigtigt, at både elever og forældre
orienterer sig i disse, så der ikke opstår misforståelser. Alle elever
får udleveret studie- og ordensreglerne senest ved skolestart,
og rektor orienterer hver enkelt klasse. Ordensreglerne kan også
ses på skolens hjemmeside www.frhavn-gym.dk
17
GYMNASIET
Gymnasiet
En studentereksamen består af en række obligatoriske fag, som alle elever skal have. Fagene er en
blanding af fag på C-niveau, som er 1-årige, fag på
B-niveau, som er 2-årige, og fag på A-niveau, som er
3-årige.
Ud over de obligatoriske fag skal eleverne vælge
nogle studieretningsfag, som specialiserer enten i
naturvidenskabelig retning, i samfundsvidenskabelig retning, i sproglig retning eller i kunstnerisk
retning.
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus udbyder
studieretninger inden for alle 4 hovedområder.
Obligatoriske fag og studieretninger kan ses på
skolens hjemmeside www.frhavn-gym.dk
Det endelige studieretningsvalg finder sted
1. december i 1.g.
En studentereksamen består normalt af 4 fag på
A-niveau, 3 fag på B-niveau og 7 fag på C-niveau.
Ved valget af studieretning skal man også være
opmærksom på, at der er visse krav til fag og
18
kombinationer af fag. Således skal et af fagene
matematik, biologi, engelsk, fysik, kemi eller tysk på
A-niveau indgå i en samlet studentereksamen.
Det kan for enkelte elever betyde, at de skal have
5 A-niveaufag. Et andet krav er, at samfundsfag på
A-niveau kræver, at man har matematik på mindst
B-niveau.
Oprettelse af studieretninger
Skolen søger at oprette studieretningerne, så de i
videst muligt omfang imødekommer alles ønske om
bestemte fag og niveauer.
Der kan være flere ansøgere til en studieretning,
end der er pladser i en klasse. Det væsentligste
GYMNASIET
kriterium for skolens afgørelse om tildeling af
studie­retningspladser vil i så tilfælde være elevernes mulighed for at gennemføre uddannelsen.
For at bestå en studentereksamen skal man have et
karaktergennemsnit på mindst 2,0 (Gennemsnittet
beregnes af samtlige karakterer).
2. fremmedsprog
Man skal som elev opnå et gennemsnit på mindst
2,0 ved et skoleårs afslutning for at have ret til at
rykke op i næste klasse. Hvis karaktergennemsnittet ligger under 2,0, kan skolen nægte eleven
oprykning. Gennemsnittet består af både års- og
eksamenskarakterer.
Ud over engelsk, som er et obligatorisk fag, skal
eleverne vælge et fremmedsprog mere. Skolen
udbyder tysk, spansk og fransk, og faget skal
vælges ved ansøgningen.
Kunstnerisk-æstetiske fag
Af de 7 fag på C-niveau skal det ene være et kunstnerisk-æstetisk fag. Dette fag er placeret i 1.g.
Skolen udbyder billedkunst, mediefag og musik.
Faget vælges ved ansøgningen, og valget er
bindende.
Oprettelse af valgfag
I midten af 1. og 2.g skal eleverne vælge et antal
valgfag. Antallet er afhængig af studieretning.
Skolen søger at oprette valgfag, så de i videst muligt
omfang imødekommer elevernes ønsker.
Bestå- og oprykkelseskrav
I gymnasiet gives der årskarakterer i alle fag, ligesom der gives karakterer i de mundtlige og skriftlige
eksaminer, årsprøver og terminsprøver, eleven kommer op til. Der gives karakterer efter 7-trinsskalaen.
Eksaminer
Der er udtræk til både de skriftlige og mundtlige
eksaminer. Udtræk betyder, at Ministeriet forBørn
og Undervisning trækker de fag ud, som den enkelte
elev skal til eksamen i, og det betyder, at eleverne
ikke på forhånd ved, hvilke eksaminer de skal til.
Det ligger dog fast, at en elev som minimum skal til
3 skriftlige og 3 mundtlige eksaminer. Det ligger
også fast, at i fag på A-niveau med både skriftlig
og mundtlig eksamen skal eleven til mindst én af
eksaminerne. Hvis en elev med f.eks. samfundsfag
på A-niveau ikke får udtrukket mundtlig eksamen
i samfundsfag, skal eleven således til skriftlig
eksamen i samfundsfag. Reglen om at skulle op til
mindst én af eksaminerne gælder ikke for B-niveau­
fag med både skriftlig og mundtlig eksamen.
19
GYMNASIET
Alle elever skal til 9 eksaminer inkl. eksamen i almen
studieforberedelse (AT) og en større skriftlig opgave
(studieretningsprojekt eller blot SRP). Både SRP og
eksamen i AT ligger i 3.g. Desuden siger reglerne,
at en elev skal have været til minimum en eksamen
efter afslutningen af 2.g.
Alle studieretnings- og valgfag på A-niveau arbejder
med både en mundtlig og en skriftlig eksamen. Det
samme gælder for matematik B-niveau og engelsk
B-niveau, mens andre B- og C-niveaufag udelukkende har mundtlig eksamen.
Termins- og årsprøver
Herunder har du en oversigt over de obligatoriske
fag og de eksaminer, der kan blive udtrukket. Vær
venligst opmærksom på, at eksamen kan ligge på
et senere tidspunkt, hvis faget er et valgfag. Der er
naturligvis mødepligt til eksamen.
Stx-bekendtgørelsens §138 slår fast, at fra skolestart i 1.g til undervisningens ophør i slutningen
af 3.g skal der afholdes mindst 5 skriftlige eller
mundtlige prøver. Disse prøver kan være eksaminer
Fag (stx)
Mundtlig
eksamen
Skriftlig
eksamen
År
Almen studieforberedelse (AT
Ja
Nej
3.g
Dansk
Ja
Ja
3.g
Engelsk B
Ja
Ja
2.g
Fysik C
Ja
Nej
1.g (som regel)
Historie A
Ja
Nej
3.g
Idræt C
Nej
Nej
-
Kunstnerisk fag: Billedkunst C, mediefag C eller musik C
Ja
Nej
1.g
Matematik C
Ja
Nej
1.g
Oldtidskundskab C
Ja
Nej
2./3.g
Religion
Ja
Nej
2./3.g
Samfundsfag C
Ja
Nej
1.g
Studieretningsprojekt (SRP)
Nej
Ja (projekt)
3.g
20
GYMNASIET
21
GYMNASIET
eller prøver, som skolen tilrettelægger for at give
eleverne eksamenstræning.
For at give eleverne det bedst tænkelige grundlag
at gå til eksamen på har vi her på gymnasiet valgt
lidt flere prøver end de fem. I skemaet herunder kan
du se hvilke skriftlige termins- og årsprøver, en stxelev skal op til, og hvornår i forløbet de er placeret.
Det er vigtigt at fremhæve, at alle skal op til de
nævnte termins- og årsprøver, hvis man har fagene.
Herunder ses en oversigt over termins- og
årsprøverne.
Skriftlig
årsprøve
Skriftlig
terminsprøve
Mundtlig
prøve
Dansk
2.g
3.g
Matematik B
1.g*
2.g
Matematik A
2.g
3.g
Muligvis en
efter 1.g evt.
en efter 2.g
Engelsk B
1.g
2.g
Engelsk A
2.g
3.g
Fransk/spansk
2.g
3.g
3-årige studieretningsfag, A-niveau
2.g
3.g
-
3.g
Fag
1-årige A-niveaufag
* Også for elever, der opgraderer fra C- til B-niveau.
22
HF
HF
En 2-årig hf-eksamen består af en række obligatori­
ske fag, som alle kursister skal have. Ud over disse
fag skal kursisterne i midten af 1. hf vælge 2 fag
på B-niveau eller 1 fag på B-niveau og 2 fag på
C-niveau.
I ansøgningen om optagelse skal kursisterne
angive, hvilket praktisk/musisk fag de ønsker i 1.hf.
Skolen udbyder billedkunst, mediefag og musik.
Obligatoriske fag og valgfag kan ses på skolens
hjemmeside www.frhavn-gym.dk
Mundtlig
eksamen
Skriftlig
eksamen
År
Dansk
Ja
Ja
2.hf/3.n
Engelsk B
Ja
Ja
2.hf/3.n
Idræt C
Nej
Nej
-
Kultur- og samfundsfag: Historie B, samfundsfag C, religion C
Ja
Nej
2.hf/3.n
Kunstnerisk fag: Billedkunst C, mediefag C eller musik C
Ja
Nej
1.hf/1.n
Matematik C
Ja
Ja
1.hf/2.n
Matematik B
Ja
Ja
2.hf/3.n
Naturvidenskabelig faggruppe:
Biologi C, geografi C og kemi C
Ja
Nej
1.hf/1.n
Større skriftlig opgave (SSO)
Nej
Ja (projekt)
2.hf/3.n
Fag (HF)
23
HF
Oprettelse af valgfag
Skolen søger i videst muligt omfang at imødekomme
kursisternes ønske om valgfag.
HF-søfart
Bestå- og oprykningskrav
Kursisterne skal til eksamen i alle fag (dog ikke
obligatorisk idræt), idet der ikke gives årskarakterer. For at bestå en hf-eksamen skal man opnå
et gennemsnit på mindst 2,0. Der gives karakterer
efter 7-trinsskalaen.
Man skal som kursist opnå et gennemsnit på mindst
2,0 ved afslutningen af 1.hf for at have ret til at
rykke op i næste klasse. Hvis karaktergennemsnittet ligger under 2,0, kan skolen nægte kursisten
oprykning.
24
Hf-søfartsuddannelsen er en hf-uddannelse, og
fagligt minder den derfor på de fleste områder om
en almindelig hf-uddannelse. Der er dog forskelle,
da skolen i forbindelse med hf-søfart på forhånd
har afgjort, at de to valgfag på B-niveau skal være
matematik og fysik. Disse fag er valgt, fordi det er
fag, der er gode at have, hvis en kursist ønsker at
fortsætte på maskinmesterskolen eller på skibsofficeruddannelsen. Skolen har også på forhånd valgt
det praktisk/musiske fag, og det er mediefag. Dette
valg er foretaget på baggrund af mange års erfaring
med elevønsker.
HF
Bestå- og oprykningskrav samt
eksaminer
Der gælder de samme regler på hf-søfart som på
den almindelige hf.
I øvrigt
Ser vi ud over det rent faglige, adskiller en hf-søfartsuddannelse sig på flere områder fra en almindelig
hf. Hvis du vil vide mere om hf-søfart, kan du gå ind
på www.hfsøfart.dk.
HF eksaminer
På hf skal kursisterne til eksamen i alle fag med
undtagelse af idræt. Nogle af fagene har en
mundtlig eksamen, andre fag har både en mundtlig
og en skriftlig eksamen. Medmindre det kunstneri­
ske fag opgraderes, har alle kursister været til
eksamen i deres praktisk/musiske fag og i naturvidenskabelig faggruppe efter 1. år.
På sidste år udarbejder alle kursister en større skriftlig opgave (den såkaldte SSO), og det er så ensbetydende med, at alle kursister skal til minimum 11
eksaminer inkl. SSO.
Valgfag på både C- og B-niveau har en mundtlig
eksamen, mens matematik B også har en skriftlig.
Valgfag på A-niveau har både en mundtlig eksamen
og en skriftlig eksamen.
Terminsprøver
Hf-kursister skal til en del flere eksaminer end
stx-elever, og det er en af grundene til, at der ikke
afholdes årsprøver på hf. Der afholdes dog termins­
prøver, og det er for at give kursisterne det bedst
tænkelige grundlag at gå til eksamen på.
I skemaet herunder kan du se, hvilke skriftlige
terminsprøver en hf-kursist skal op til, og hvornår i
forløbet de er placeret. Hvor intet andet er nævnt,
skal alle op til de nævnte terminsprøver.
Fag
Skriftlig terminsprøve
Dansk
2.hf/3.n
Engelsk B
2.hf/3.n
Matematik C*
1.hf
Matematik B**
2.hf/3.n
* Alle kusister.
På skemaet side 23 kan du se fagene og de forskellige eksaminer, men vær venligst opmærksom på,
at eksamen kan ligge på et senere tidspunkt, hvis
faget er et valgfag.
** Kun de kusister, der har valgt matematik på B-niveau.
25
Skriftlige eksaminer og prøver – generelt
Skriftlige eksaminer
og prøver – generelt
Til alle skriftlige terminsprøver, årsprøver og
eksaminer gælder, at elever og kursister
• bør holde øje med Lectio og tavlen ved kontoret
for tidspunkter og andre praktiske oplysninger.
• skal sidde på deres pladser og være klar til at
modtage instrukser senest 10 minutter før
prøven begynder.
Der findes forskellige former for skriftlige
prøver, og reglerne til én prøve kan derfor afvige
26
fra reglerne til en anden prøve. Samtidig er der
nogle generelle regler vedrørende f.eks. toiletbesøg, kommunikation, aflevering mv. Det er
vigtigt, at alle kender og overholder disse regler,
og derfor orienteres der herom før hver prøve.
• ikke må kommunikere med andre, medmindre, der er tale om en prøve med
gruppeforberedelse.
Alle, der går til individuelle prøver, kender
sandsynligvis denne regel, men det kan være
Skriftlige
eksaminer
og prøver – generelt
VELKOMST VED
ELEVRÅDSFORMANDEN
vigtigt at understrege, at sanktionerne i
forbindelse med brud på denne regel kan være
særdeles skrappe.
larme og forstyrre, hvis et stort antal elever og
kursister skal pakke deres printere sammen,
mens andre prøver at koncentrere sig.
• skal aflevere slukket mobiltelefon til vagterne
inden prøvestart
• fjerner pc og printer samme dag, som man har
brugt dem sidste gang.
En anden elev skal måske overtage en sidde­
plads, eller lokalet skal efterfølgende anvendes
til undervisning.
• s elv skal medbringe pc’er og printer, hvis de
ønsker at gøre brug heraf. I modsat fald skrives
i hånden.
Dette er en regel, som gør det praktisk muligt
at gennemføre prøver og eksaminer for ca. 200
elever og kursister på én gang uden at gå på
kompromis med sikkerhedsmæssige og logistiske rammer, der omgiver en prøvelignende
situation.
• ikke må fjerne pc, opgave, noter eller andet,
der har med en prøve eller eksamen at gøre, før,
den pågældende prøve er officielt afsluttet.
Dette er ligeledes en del af sikkerheden omkring
en prøve, men det er også et spørgsmål om
hensyn til andre.
• i kke må fjerne printer før, den sidste prøve i
lokalet den pågældende dag er afsluttet.
Dette er primært et spørgsmål om hensyn til
andre, der er til prøve den pågældende dag. Man
kan sikkert forestille sig, hvor meget det kan
27
JENS GAARDBO
Som den før ste i
en for håbentlig lan
g række af
tidligere elever har
Jens Gaardbo sagt
ja til at skrive et ind
læg til vor es
årsskrift.
De
Lykkelige
År
En dag i min gymnasietid i Frederikshavn steg en mand
ud af en Volvo stationcar foran gymnasiet. Manden var
en kendt tv-journalist fra DR – og eftersom der dengang
kun var ganske få af den slags, så var han noget af en
kendis.
opvokset i et almindeligt borgerligt håndværkerhjem
i byen og havde tilbragt skoletiden lige over for gymnasiet på den gamle og reaktionære Ørnevejens Skole,
hvor børn i virkeligheden var til besvær og hvor man
sagtens kunne få en på skrinet.
Han var inviteret til fællesarrangement på gymnasiet
– for at fortælle eleverne om tv og tilværelsen som
dybdeborende tv-journalist. Jeg selv gik i 3.g og havde
længe flirtet med tanken om at blive journalist, så jeg
var bænket på forreste række og for en gangs skyld i
god tid. I den selvsamme aula, som står der i dag.
Manden hed Jørgen Flindt Pedersen, og tyve år efter
arrangementet i Frederikshavn fik han en ikke ubetydelig indflydelse på mit liv. Men som vi siger i TV: Mere
om det senere...
Så det var noget af et kulturchok, da jeg i 1973 – som
familiens første gymnasieelev nogensinde – gik over
Barfredsvej og skiftede til en tilværelse, hvor tidsånden
var flippet i samfundet i almindelighed – og på gymnasiet i særdeleshed.
Det flippede
I år er det 36 år siden, jeg blev sproglig-samfundsfaglig
student fra Frederikshavn Gymnasium. Jeg var
28
Det var langt hår, syrerock og svaj i bukserne. Det var
indsamlinger til latinamerikanske maskinpistolbe­
væbnede modstandsbevægelser, og der begyndte
at lugte af hash i hjørnerne. Og selvom der stadig var
ældre noble lektorer, så var der også et tydeligt præg af
yngre, venstreintellektuelle adjunkter, der ikke tøvede
med at skrotte de klassiske lærebøger til fordel for
fotokopierede, samfundskritiske analyser og bundne
JENS GAARDBO
opgaver om fremskridtet i den socialistiske folke­
republik Rumænien
de fleste var med til festerne. De fleste kom igennem.
De fleste kom videre.
Elevrådet blev kørt benhårdt af fremtrædende skikkelser fra SFs Ungdom og ungkommunisterne. Og selvom
jeg egentlig anså mig selv for en smule venstresnoet,
så forsøgte jeg alene under indtrykket af den politiske
slagside at kuppe andre toner frem i rådet.
I dag kan jeg læse mig til, at gymnasiets rolle er blevet
mere kompliceret. Uddannelsen er blevet almen. Der
går unge mennesker i gymnasiet og på HF, som ikke
skal gå der – fordi deres lykke ligger et andet sted.
Og gymnasiets opgave er ikke kun at gøre eleverne
studieegnede – men også at tackle alle mulige psykosociale forhindringer.
Jeg endte som formand, hvor jeg straks anlagde en nypopulistisk stil med masser af fester og studentikose
indfald. Brød og skuespil. De krigeriske kammerater i
Latinamerika måtte til gengæld undvære os i et stykke
tid.
Formidabelt
Når det er sagt, så var gymnasiet også De Lykkelige År.
Hvornår i livet har man ellers den frihed, mens der stadig er mad i køleskabet og vand i rørene derhjemme?
Hvornår i tilværelsen får man ellers mandlige venner, der endnu ikke er indadvendte og passive – og
kvinde­lige bekendtskaber, der endnu ikke er bitre og
sarkastiske? Og hvor kan man ellers få det der løft ind
i Homer, ud i William Blake, hen til Cubakrisen og videre
omkring fotosyntesen?
Det var da formidabelt! Og når man så kunne bage på
nogle 1g´ere i weekenden over 10-15 øl, manglede
tilværelsen da ikke så meget. Jeg ved, at ikke alle trivedes så godt som mig, men de fleste hang på. De fleste
sled sig gennem den ikke ubetydelig lektiemængde, og
Fred
Er det så stadig De Lykkelige År for de fleste? Vi, der
står udenfor, kan ikke gennemskue det. På den ene side
er der så stor søgning til gymnasiets uddannelser, at
det må anses for en succes. På den anden side klager
universiteterne over studenternes niveau.
Nogle siger, at det nye gymnasium – efter reformen
– er en genistreg. Andre siger, at det ikke fungerer,
alene fordi lærerne ikke bruger den store ide om
tværfaglighed. Andre igen kalder det en katastrofe,
at så meget handler om læring – og så lidt handler om
kundskaber.
Alle os udenfor synes, at skolerne skal have fred – især
for politik. Intet andet sted i verden (måske bortset
fra Nordkorea) bestemmer magthaverne så meget
over enkeltheder i mennesker og institutioners liv
som netop i Danmark – og intet andet sted tildeles
dagligdagens eksperter, lærere & elever, så ringe tillid
fra politikerne.
29
JENS GAARDBO
Jeg siger dermed ikke, at enhver gymnasielærer er et
fuldtonet geni – faktisk tror jeg, at en pæn portion af
dem er uduelige. Jeg siger heller ikke, at enhver elev
har kimen til en akademisk karriere – faktisk tror jeg,
at tyve pct. af dem er fejlplaceret. Men jeg tror at de
fleste, både lærere og elever, er samvittighedsfulde og
stræbsomme. Så lad dem dog få lov til det
I parken
Sidste efterår var jeg tilbage på Frederikshavn Gymnasium. Vi var tre medlemmer af kulturministerens
daværende Værdikommission, der besøgte stedet og
lavede en debat med et par hundreder elever inde i
aulaen.
Det var en snak med unge mennesker om det, der er
vigtigt i dagligdagen, i tilværelsen. Et møde med en
generation, der naturligvis opererer anderledes end
min egen – men som frygter og elsker de samme ting.
Jeg havde under debatten udsigt til Kennedyparken,
der ligger så fint og lidt eksotisk op mod skolens
solside. For næsten 40 år siden lå jeg på græsset
derovre og røg blå Scotsman sammen med de andre,
mens vi planlagde næste weekend - måske hos Per i
Skagen eller hos Mogens i Hørby. Måske var det der, vi
opfandt den kanotur på Gudenåen, hvor vi aldrig nåede
at spise i tre dage. Eller turen over til Dan i Sverige, hvor
vi om-arrangerede en omkørsel, så bilerne kørte ned i
en grusgrav.
Måske var det også der, vi snakkede om hvad der snart
skulle ske, når vi var færdige. Når man er student fra
Frederikshavn ligger det i kortene, at man enten flytter
fra egnen og aldrig kommer tilbage – eller at man bliver
og aldrig flytter derfra.
Afrejse
Det er vilkårene for en student fra Udkantsdanmark. På
den måde er man født til at skulle vælge, endnu mens
man er ganske ung – i modsætning til studenterne fra
de store byer, som bare skifter til en anden bus efter
sommerferien, fordi deres nye uddannelse ligger lige
om hjørnet.
30
JENS GAARDBO
I dag bor jeg i en københavnsk forstadskommune med
ca. 60.000 mennesker. Der er, så vidt jeg husker, fem
gymnasier i kommunen og fire-fem universiteter tæt
på. I den nuværende Frederikshavn Kommune er der
også op mod 60.000 mennesker, men der er kun eet
gymnasium. Således er meget fortalt om de vældige
forskelle, der er i vores lille land, og hvor det geografiske ophav betyder uendeligt meget for livsforløbet
og for unge menneskers orientering frem i tilværelsen.
Glem kønskampen – forskellen mellem mennesker i
Danmark skabes af fødestedet..
Så vi var mange, der rejste. Jeg selv søgte ind på Journalisthøjskolen i Århus og kørte sammen med Kalle ned
til optagelsesprøven i sommerferien. De optog kun 60
studerende, men vi var omkring 300 til prøven, så på
vejen tilbage til Frederikshavn mindede jeg hele tiden
Kalle om, at vi nok ikke kom ind.
”Vi kommer ind”, brummede han bare tilbage – og det
fik han ret i. Vi startede begge på skolen og blev journalister fire år senere, i øvrigt efter et studieforløb, der
forhåbentlig er blevet forbedret siden.
De Lykkelige År – igen
Kalle søgte tilbage til Nordjylland og er i dag byens
store redaktør. Jeg selv fes rundt på forskellige radiostationer, før jeg i 1988 endte på det nye TV2 i Odense.
Der gjorde jeg karriere som naboens kække søn på
skærmen, indtil stedets direktør en vinterdag i 1996
bad mig komme til møde på en restaurant i det indre
København.
Direktøren hed Jørgen Flindt Pedersen – og det var den
samme Pedersen, der tyve år tidligere var kørt ind foran
Frederikshavn Gymnasium i sin Volvo stationcar.
Dengang havde han mig siddende med åben mund på
forreste række, mens han fortalte om livet som tv-journalist. Nu havde han mig over for sig på restauranten
– og jeg havde formentlig stadig åben mund, da han
tilbød mig jobbet som nyhedschef på TV2, et kongejob i
dansk presse og begyndelsen til seks meget dejlige år i
rollen som leder af landets største nyhedsmedie.
Så der var den igen, De Lykkelige År. Man skal få øje på
dem, når de er der. Man skal lære at se privilegiet - og
gymnasiet er, trods mange kvaler, eet af de største
31
Film award
Med over
100 deltagende blev den
første film award på Frederikshavn
Gymnasium en
kanon succés
Den med spænding imødesete film award blev en
overbevisende succés med over 100 deltagende.
Nogle i galla og kjole og hvidt, men alle spændte og
veloplagte. Ville deres film blive nomineret og kunne
man være så heldig at gå hjem en pris i en af de 8
priskategorier?
Hele eftermiddagen brugte juryen bestående af
Morten W. Kristensen (gammel elev fra 2010),
Pernille Lisborg (filmfestivalen Laterna Nordica) og
Ole Riber Christensen (lærer på skolen) på at nå til
enighed om fordelingen af priserne. Mange gennemsyn blev det til, inden det kunne lade sig gøre.
32
Film award
Filmen Hunger produceret af Mikkel Abel, Jacob
Hvid Amstrup, Simon Synnestved Olsen og Adam
Diget Sørensen, alle fra 2m blev den mest vindende
film ved at tage priserne i kategorierne: Årets Henning (bedste film), publikumsprisen og prisen for
bedste mandlige hovedrolle.
De øvrige priser gik til følgende film:
Bedste billedside: Æbletræer, bedste scenografi:
Sømandsvise, bedste lydside: Amnesia, bedste
kvindelige hovedrolle: Bag smilet, kvindelige birolle:
Æbletræer og bedste mandlige birolle: Elephant
Allerede nu vender arrangørgruppen blikket mod
næste års award.
Faggruppen i mediefag
33
BIOTEKNOLOGI
Bioteknologi på
Frederikshavn Gymnasium
& HF-kursus
Bioteknologi er det nye fag på Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus.
Faget handler om brugen af biologi og
kemi i forskning og i industrien og giver
eleverne kvalifikationer, som efterspørges kraftigt inden for medicinalindustrien, den offentlige forskning og
sundhedssektoren.
Vores første biotek-hold består af
1.g-elever, der har valgt dette fag sammen med matematik A og fysik B som
deres studieretning. I dette skoleår
har eleverne haft om f.eks cellens
opbygning og funktion, fedtstoffer
34
BIOTEKNOLOGI
og enzymer. I forbindelse med disse
emner har ele­verne lavet mange
eksperimenter. Blandt andet har de
undersøgt kvaliteten af forskellige
olivenolier, mængden af protein i mælk
og undersøgt enzymer i selleri. Senere
vil eleverne blive udsat for emner så
som genetisk fingeraftryk i mordsager,
gensplejsning, arvelige sygdomme,
vaccinationer, CO2-neutrale brændstoffer og prøve at lave deres egen solcelle.
Endvidere planlægger vi at besøge
bioteknologiske virksomheder i København. Undervisningen foregår i vores
nyrenoverede biologilaboratorium,
der indeholder alle de faciliteter, som
er nødvendige for at udføre forsøgene
forsvarligt.
35
STUDIETUR TIL DUBLIN MED 2.D
Studietur til
Dublin med
2.d
Vores studietur til Dublin var en fantastisk oplevelse. Vi
fik set byen fra vores egne synsvinkler, men bestemt
også med de helt store kulturelle briller på. Nu skal I
høre om 2.d’s tur til den irske hovedstad, Dublin.
Søndag morgen skulle klassen mødes på banegården
for at kysse og kramme forældre og kærester farvel.
Toget startede, og vi forberedte os på en god 7-timers
togtur til Kjøbenhavnstrup, hvor vi skulle bo på Hotel
Jørgensen. Og ja, det hotel hvor Lors Doukaiev havde
et lidt andet ærinde end os, men ak ja. Efter en meget
laaaang tur ankom vi til hotellet, og der gik ikke mere
end 2 minutter, før metangasser var tydelige i luften
på drengeværelset. Vi fejrede ankomsten med hygge
i kælderen.
Mandag vores dejlige lærere Mogens Damm og Hanne
Glumsøe havde videreudviklet den tilstand ”at være
i god tid”, hvilket skulle blive et begreb, vi blev meget
bekendte med under hele turen. Vi var i lufthavnen 2
TIMER før flyet afgik, men Mogens kiggede blot optimistisk på klassen, som var stået op klokken 06:00, og
sagde ”så undgår vi da køen”. Da det tog os 10 minutter
36
at gå igennem check-in, havde vi nu halvanden time
til at boltre os i den enorme lufthavns sindssygt dyre
butikker. Op i flyveren, lande i Dublin lufthavn, og 5
minutter senere ser vi en mand i kilt! Ind i taxaerne,
husk drikkepenge, ind på hostelet, værelserne ikke
klar endnu, stil bagagen, ud og se Dublin.
Vi trådte ud fra hostelet og kunne med det samme se
et gadebillede, der mindede utrolig meget om Nyhavn
i København. En stor flod, ”The Liffey”, skilte byen i to
og på begge sider var der farverige bygninger.
Turen fortsatte hastigt videre, og når jeg siger hastigt,
så mener jeg det sgu. Mogens Stramboe Damm må
have været tidl. powerwalker med det tempo, han
lagde for dagen. Der gik ikke mere end 20 sekunder, så
var den store gruppe på 30 delt i to. Den ene halsende
efter Mogens og den anden i et mere afslappet tempo
sammen med Hanne. Da vi kom tilbage til hostelet,
fik vi fri leg. Selvfølgelig skulle vi ud og lede efter de
fedeste pubs i og omkring Temple Bar-området, som
er et område bestående af pubs, natklubber, restauranter og små hyggelige butikker.
STUDIETUR TIL DUBLIN MED 2.D
Efter at have fundet de bedste steder, gik vi hjem på
hostelet og gjorde os klar for dernæst at tage ud og
spise på en af de utallige restauranter. Efter aftensmaden var der bytur, og der blev som regel altid drukket mindst én Guinness om aftenen.
Tirsdag var den kedeligste dag rent kulturelt. Vi skulle
besøge to kirker, hvor én kirke nok kunne gøre det,
og senere skulle vi besøge administrationssædet for
Irland, Dublin Castle. Efter den lange dag med mange
kilometer i benene fik vi fri leg, og det var den første
dag, hvor der var god mulighed for at shoppe. Nu skal
det siges at 2.d består af 6 drenge og 22 piger, så der
var selvfølgelig højt humør, da alle hønerne var tilbage.
Vi tog på vores sædvanelige ”rutine” som aftenen
før, restaurant og dernæst pubs i større eller mindre
grupper.
Onsdag bød på vores store udflugt til Nordirlands
hovedstad Belfast med den svenske guide Anni. Vi
skulle bl.a. se en masse ”Murrals”, som er propaganda
malet på husgavle, men Anni var desværre højre/
venstre-konfus og fik adskillige gange sagt ”now look
to the left” og grundet chaufførens gode tempo var
vægmaleriet ret hurtigt væk. Flere af os så således
ikke ret mange Murrals den dag udover dem, vi selv
kunne få øje på. Efter at have set stedet, hvor Titanic i
sin tid blev bygget, gik turen hjemad til Abigails Hostel i
Dublin. Aftenen blev igen munter...
dagens højdepunkt. På grund af Mogens’ evner til at
prutte om prisen, havde vi sparet en masse penge på
alle de seværdigheder, vi havde set i løbet af ugen. Vi
endte på den måde med at få en fantastisk 3-retters
menu på Hotel Arlington efterfulgt af River Dance og
live musik. Alt i alt en helt fantastisk aften i selskab
med lærerne og hele elevflokken samlet.
Fredag var rejsedag og ikke særlig spændende, men
vi fik dog lige fyret de sidste euros af, inden vi vendte
snuden hjem mod Danmark og Frederikshavn.
Når man sidder her en måned efter og tænker tilbage
på turen, så kan man i sandhed se, at det har været en
oplevelse for livet: kanon godt sammenhold, underholdning og hygge i absurde mængder. Alle, jeg har
snakket med fra både egen og andre klasser, har haft
super gode ture til diverse destinationer, så derfor
kan jeg konkludere, at studieture med Frederikshavn
Gymnasium & HF-Kursus er helt fantastiske!
Torsdag var den sidste hele dag i Dublin, hvor vi havde
obligatorisk fællesspisning om aftenen, hvilket var
37
INTERNATIONALISERING
Internationalisering
v/ Hans Ulrik Vadmann
– Udsyn og Indblik
Gymnasiet har et aktivt og bredt netværk af partnerskoler i Europa samt et banebrydende gymnasialt
skolesamarbejdsprojekt med Japan. Netværket giver
gymnasiets elever mulighed for at teste og udvikle
deres faglige og sproglige kompetencer på tværs
af grænser i internationale samarbejdsprojekter i
udlandet, under studieture med privat indkvartering
og i særligt tilrettelagte forløb for særligt talentfulde
elever. Herigennem opnår eleverne nødvendige kompetencer og færdigheder i at begå sig internationalt i
en globaliseret verden.
Skolens elever og elevrådet inddrages aktivt i dette
arbejde bl.a. igennem et særligt Youth Forum, som
samarbejder med skolens internationale udvalg.
Europa:
Gymnasiet samarbejder med skoler i Spanien,
Italien, Ungarn, Holland, Tyskland og Sverige. En
ny fransk skole er på vej sammen med en skole fra
Irland. Samarbejdet udmøntes igennem internationale projekter med én eller flere af partnerne. De
internationale projekter indgår som en del af den
almindelige undervisning i de berørte klasser og giver
således eleverne et konkret og oplevet indtryk af den
38
sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa, hvad
enten projektet tager afsæt i naturvidenskabelige
eksperimenter i fysik eller naturgeografi, i opsøgende
interviewbaseret informationsindsamling i samfundsfag eller udvikling af sprogfærdigheden i mødet
med det autentiske sprog i spansk.
Det samlende fælles arbejdssprog er engelsk, som
derved opleves og udvikles i en praksisorienteret
sammenhæng.
Japan:
Samarbejdet med Hidaka High School i Wakyama blev
etableret i 2011 som gymnasiets første partnerskole
uden for Europa. Samarbejdet med det japanske science gymnasium vil give eleverne på Frederikshavn
Gymnasium & HF-kursus en enestående mulighed
for at møde en betydningsfuld kultur og bidrage til at
øge elevernes forståelse for det fremmede, hvilket
bliver stadig vigtigere i takt med, at verden bliver
mindre. I efteråret 2011 var en delegation bestående
af to lærere og otte elever på udvekslingsbesøg på
Hidaka High School. Mødet med Japan, med japansk
kultur og levevis gjorde stort indtryk, fordi meget
er så anderledes og forskelligt fra det, vi kender. Og
INTERNATIONALISERING
eleverne fik den japanske kultur helt ind under huden,
idet de var privat indkvarteret – én af dem sågar i et
tempel! Billederne til denne artikel er hentet fra netop
dette besøg.
Det er et vigtigt led i de unges uddannelse at forberede dem på en globaliseret verden, at give dem
udsyn, forståelse og respekt for kulturel mangfoldighed og ikke mindst at møde dette med forventning
og nysgerrighed, ikke med frygt! Det er vigtigt, at vi
udfordrer eleverne på deres faglighed og kreativitet
og motiverer dem til at tage ansvar.
Det faktum, at eleverne kommer ud af klasselokalet og møder deres jævnaldrende både i og uden
for Europa, bidrager i høj grad hertil og er derfor en
væsentlig målsætning i Frederikshavn Gymnasium &
HF-kursus’ internationale strategi.
39
TEATERKREDS OG BALLET
Teaterkreds og ballet:
Kunst og kultur
Teaterkredsens gode årsafslutning 2011/12 foregik
hos balletten og downtown København.
Teaterkredsen består af kunst- og kulturinteresserede elever fra alle klassetrin på gymnasiet og
ledes af GH. Her er en særlig kærlighed til balletten,
og derfor foregik årsafslutningen hos Den Kongelige
Ballet i København.
Vi fik dér intro til ballettens sprog og udtryk af
en solodanser. Vi fik indblik i den danske August
Bournonville tradition. Vi fik balletworkshop i
grundpositioner og dansetrin. Vi fik mærket på egen
krop (selv om vi havde introduceret os til trinnene
hjemmefra), hvorfor balletten kræver noget ganske
særligt og livslang øvelse.
40
TEATERKREDS OG BALLET
Vi nåede 3 balletforestillinger – også Flemming
Flindts berømte Enetime – og at komme backstage.
Men danseudtrykket kan også være helt nyt og
halsbrækkende moderne krydret med breakdance.
Det så vi i en visuel rejse i politiske emner som arktisk natur og global opvarmning danset på internationalt niveau af Next Zone i forestillingen RITUAL på
Nationalmuseet.
Årsafslutningen bød endvidere på besøg hos
nytænkende teatre og teaterstykker, der spændte
fra prisbelønnet performanceforestilling i Café
Teatret til klassisk skuespil i Det nye Skuespilhus
med fint view til Operaen.
Et super oplevelsesrigt besøg i hovedstaden, hvor
alle var på stikkerne fra morgen til sen aften med
et fantastisk sammenhold i gruppen på tværs af
alle klasser. En fin afslutning på et år, hvor vi har
været samlet til teaterkredseftermiddage og set
en del forestillinger sammen både i Aalborg og
Frederikshavn.
Har du også lyst til at udvide dit netværk med
elever fra andre klasser, så begynder teaterkreds
2012/13 til september. Tilmelding til GH / Gitte
Høj-Rasmussen.
41
LÆRERE
Abildgaard, Kristoffer
KA
me
Adolfsen, Line Vestergaard Agerskov, Maj-Britt
Li
MA
hi, en
hi, sa
Andersen, Anders Mark
AA
en, hi
Andersen, Anders Broholm
Br
hi, sa
Andersen, Kristian Elbæk
KE
id
Andersen, Paul Rode
PA
sa, da
Andersen, Maria R.H.
RH
da, me
Aravena-Hansen, Søren
Sn
bi
Bach, Hanne Glumsøe
HG
hi, re
Baymler, Bente
BB
ty, mu
Bisgaard, Lone
Bi
sp
Bjeldbak, Jan
JB
sa, hi, inspektor
Bjørn, Susanne
Bj
en, da
Brassøe, Svend
SB
ma, fy, dl
42
LÆRERE
Bruun, Alice Damm
AB
da, id
Buksti, Søren
Bu
hi, bk
Carlé, Inge
IC
en, ps, ty, rektor
Christensen, Anja
AC
sa, ps
Christensen, Dorte Arnfeldt
DC
bi, ke
Christensen, Lars Christian Christensen, Ole Riber
LC
RC
hi, re
da, ol
Christensen, Steffen Bruun Christensen, Thorkild Bjerre Damm, Mogens Stramboe
SC
TC
MD
hi, sa, eø, vicerektor
fy, ma, as
en, gv
Dejgaard, Merete
De
da, hi
Endelt, Line Ørtoft
LE
ma, fy
Djurhuus, Birita
BD
en
Erichsen, Thomas Pehrson
TE
fy, ma
Frøkjær, Line
LF
en, gv
43
LÆRERE
Hansen, Birgit Nørgaard
BN
en, fr
Hansen, Henning Bøtner
HB
da, me
Hansen, Magnus
MH
da, ps
Havelund, Leif
LH
hi, id
Helbo-Jensen, Søren
SH
en, id
Hofmeister Vind, Marlene Høberg, Per
Ho
Pe
bi
hi, ty, inspektor
Høj-Rasmussen, Gitte
GH
hi, da, ol
Jensen, Claus Konstantin
CJ
en, id
Jensen, Inge Lise
IL
da, hi
Jensen, Jørn Christensen
JC
ng, inspektor
Kampmann , Dorte
DK
en
44
Hauberg, Helen
HH
en, gv
Jensen, Jens Saugstrup
JJ
da, ng
Galsøe, Niels
NG
fy, ke
LÆRERE
Koed, Charlotte
CK
da, me
Koefoed, Inge Dorthea
IK
bi, ng
Kogsbøll, Søren
SK
bi, ke, gv
Lange, Benitta
BL
fr, en
Larsen, Bettina
La
sp, da
Lauritzen, Peter Michael
PL
da, ol, fi
Lehmann, Rune Harbo
Ru
bi, ke, bt inspektor
Lunde, Søren Rasmussen
SR
ng, mu
Madsen, Jens Printz
JM
ma, dl, fy
Munch, Birgit
BM
mu, id
Nedermark, Caroline
CN
da, ps
Nielsen, Annemarie Goul
AN
bi, id
Nielsen, Birgitte Tinggaard
BT
mu, sp
Nielsen, Marianne Ø.
MN
id, gv
Olesen, Anna Mia
MO
ma, id
45
LÆRERE
Noyes, Derek E.M.
DN
en, ol
Pedersen, Ole Schou
OP
ke, ng
Petersen, Søren
SP
hi, sa
Poulsen, Claus
CP
sa, hi
Rasch, Ellen
ER
ty, re
Rasmussen, Hans Jørgen
HR
da, en
Rasmussen, Jesper Kilde
JR
ma, fy
Rasmussen, Jon Dindler
JD
sp, ma
Saxtorff, Henrik
HS
bi
Schoubye, Sonja
SS
da, ps
Selek, Yasemin
YS
ma
Simonsen, Lise
Si
hi, sp
Støtt, Inger
IS
ty
Sørensen, Anders Brandt
AS
hi, sa
Sørensen, Lise
LS
da, mu, gv
46
LÆRERE
Thomsen, Erik Arnfjord
ET
id, sa
Tranekær, Anna
Ak
bi
Wewer, Mie Precht
MW
da, re
Wiis, Sidsel Hedegaard
SW
en, bk
Vadmann, Hans Ulrik
UV
ty, en, gv
Vestergaard, Hans
HV
ma, fy
Vestergaard, Hans Christian
Ve
ma, fy
47
TEKNISK, ADMINISTRATIVT PERSONALE
Andersen, Louise
Lo
bibliotekar
Andersen, Tom
TA
pedelmedhjælper
Bøjstrup, Mai-Britt
MB
sekretær
Kiis, Anders Dahl
AD
It-medarbejder
Olesen, Laila
Ol
sekretær
Olesen, Michael Houmann Petersen, Lene Juul
Mi
LjP
pedelmedhjælper
sekretær
48
Jensen, Mogens
MJ
pedel
Jørgensen, Lise
LJ
sekretær
Precht, Leif
LP
pedelmedhjælper
Billeder fra Gallafest 2012
Frederikshavn Gymnasium & HF-kursus • Kærvej 1 • 9900 Frederikshavn • Telefon 98 42 44 33 • www.frhavn-gym.dk