Kirkebladet SODERUP, KR. ESKILSTRUP, ST. TÅSTRUP, TØLLØSE, UGERLØSE SOGNE Marts - Juni 2012 nr. 1 Er vi kun ånd? Tænk engang hvis vi alle var luftige åndsvæsner uden krop, som svævede frit rundt imellem hinanden, usynlige men dog mærkbare. Uden evne til at vokse eller ældes, uden evne til at spise, elske, kæmpe og trykke hinandens hænder. Hvordan ville livet være uden en krop? Det er vel sådan en del ser på sjælen og livet efter døden, en slags lykketilværelse uden kroppens behov og lidelser. Som et lille stjernelys. Det er en forestilling, ikke noget vi har erfaring omkring, fri fantasi kunne man måske sige. Men det er samtidig sådan vi gennem vores vestlige kultur har set på sjælen. Platon mente sjælen var evig, for kroppen den ser vi jo forgår. Kirkefaderen Augustin mente at det var i sjælen, i sindet at vi havde slægtskab med Gud og selv Luther som nok mente at sindet var fordærvet af satans magt så også den retfærdiggjorte synder som et sjæleligt væsen. Kort sagt vi har en stærk tradition i kirken for at adskille sjælen fra kroppen, og for at nedvurdere kroppen. Hvad har det gjort ved os som kirke? Det har gjort at Helligånden er blevet til en forestilling, en fantasi, nogle idéer om social fællesskab, og aktivitet. Det har gjort pinsen til kirkens fødselsdag. Ånden er blevet til noget abstrakt og teoretisk, eller modsat et krav om helbredelse og tegn. Begge dele svære at relatere sig til for en ganske almindlige kirkegænger. En del af problemet ligger i synet på kroppen, det er først for nylig at forskere har opdaget at der i vores hjerte findes celler som dem der er i vor hjerne. Det betyder at digtere og poeter som til alle tider har forbundet hjertet med kærlighed og smerte faktisk hele tiden har haft ret. Hjertet kan føle. Følelser, er ikke kun udspring af kemiske og elektriske impul- SIDE ser i hjernen, men findes også i vores krop. Det er efterhånden også en almen erfaring af følelser påvirker kroppen. Følelser, tanker, sindet og sjælen er måske ikke så abstrakt som vi har gået rundt og troet. De er faktisk en del af vores krop, eller sagt på en anden måde, der er ikke belæg for at adskille krop og sjæl. Kan man sige ja til det, må den nødvendige konsekvens være at også i det kristne liv, i forholdet til Gud er der grund til at se på det hele menneske fremfor at ophæve en diffus sjæl. Og hvad sker der så i vores trosliv, hvis vi begynder at se på det ud fra både vores krop, tanker og følelser? Det betyder dels at tro ikke længere er begrænset til tanker, forståelse, holdninger og meninger. Det er ikke kun et spørgsmål om social samvær og næstekærlighed. Det handler også om erfaringer, kropslige erfaringer som vibration når orgelet spiller de dybe toner, om at kunne opleve Guds nærvær. Har troen ikke udgangspunkt i det hele menneske tror jeg det bliver en begrænset tro, som måske endda kun lever i en niche af vores liv. Og derved får troen aldrig den kraft og det vidensbyrd som er nødvendig for at den kan vokse. Det svarer lidt til kun at lade sin arme gifte sig, og derved kun kunne bruge sine arme i ægteskabet. Det er dømt til at blive begrænset, måske endda gå galt. Troen er som megen kærlighed et foretagende som taler til og kræver hele det menneske vi er skabt som. Når vi til tider ikke oplever Guds virkelighed i vores liv, er det måske fordi vi har begrænset hans tilgang, lukket for mange døre. Det er da værd at overveje, hvordan troslivet ville se ud hvis vi oplevede det med vores tanker, følelser og kropslige erfaringer. Sogne- og sygehuspræst Sara Mikaelsson SIDE Evighedsøjeblikke Det var en varm julidag. Jeg var på vej ned til en gammel veninde, som jeg havde kendt, siden jeg var helt lille. Det var længe siden, jeg havde besøgt hende, men nu skulle det være. Hun var flyttet ned i nærheden af den egn, hvor vi begge var vokset op. Da jeg kom forbi vejen, hvor jeg havde boet hele min barndom, holdt jeg ind et øjeblik. Det var sådan en blind vej, hvor vores hus lå nede for enden ved en lille vendeplads. Her var der en sti, som førte op til de andre gader, hvor mine venner boede og videre ned til legepladsen. For alle andre har det sikkert ikke været noget særligt. Ikke meget andet end en vej og nogle huse med haver. Men for mig var det meget mere end det. For da jeg sad der i bilen, huskede jeg alle dagene. Jeg huskede eftermiddagslørdagene, hvor vi spillede rundbold på vejen. Og markerne, hvor vi byggede bor- SIDE ge af halm og legede til tusmørket faldt på og vi blev råbt hjem hver især. Jeg huskede sommeraftenerne, hvor vi grillede i haven med vores familier. Jeg huskede alle cykelturene med madkurv ud til hestene udenfor byen. Som jeg sad der og tænkte på gamle dage, åbnede der sig en verden af minder på nogle få minutter. I ét nu var det som om, jeg var der igen. Og jeg blev fyldt af kærlighed til den tid, der for evigt er en del af mig og mit liv. Mon ikke vi alle sammen har oplevet sådanne øjeblikke, hvor livet pludselig får et strejf af evighed over sig? Sådanne evighedsøjeblikke, der får os til at glemme tid og sted. Det kan være den helt specielle stemning, der griber os, når vi kigger i gamle fotoalbums. Det kan være et bestemt stykke musik, som åbner døre og minder, der har været lukket i lang tid. Men fælles er det, at det er øjeblikke, hvor man bliver ét med en tid, der for længst er væk. Nadveren er sådan et evighedsøjeblik. Det er en rejse i evigheden. Til det øjeblik af kærlighed og guddommeligt nærvær, der næsten ikke kan udtrykkes med ord, men som er fuld af evighed. Det sidste måltid Jesus delte med sine venner. Øjeblikket, hvor han lagde sig på knæ og vaskede disciplenes fødder. Den lange dag, da han tog vores synder på sine skuldre og bar dem helt op på korset. Og den tomme grav påskemorgen. I nadveren bliver det alt sammen nærværende igen. Det bliver nært hos os med et strejf af evighed, der skyller ind over vores liv. I ét øjeblik, i et guddommeligt nu, falder Guds evighed sammen med vores tid og vi sidder til bords med Jesus selv og bliver ét med Gud og med den historie, som rummer både langfredags forsoning og påskemorgens liv og evighed. Det er så nærværende og så meningsfuld, at vi kan se vores eget liv i den. Ja, det bliver så nærværende, at vi kan smage det! I nadveren opretter Jesus det mest intime fællesskab med verden. Han gjorde det på den sidste aften, han levede. Han kunne have gjort det så mange andre dage. Men det sker midt i forræderiet, midt i svigtene. Det er mig, siger han. Jeg er udvalgt til at bringe velsignelse ind i en verden, hvor forræderi og svigt finder sted. Jeg er udvalgt til at blive brudt, ligesom verden er brudt – men jeg bliver brudt for at kunne give mig selv til alle og for at I kan blive helet. Gud nøjes ikke med gode minder og kærlighedserklæringer. Gud vil helt tæt på os med sin kærlighed. Derfor gør Jesus sig til brød og til vin. For at række os den kærlighed, som vil helt ind i vores hjerter. Helt ind i vores menneskelighed, ja helt ind i vores krop. Alle vores svigt – de er intet imod den kærlighed, der vil så tæt på. Og derfor måtte Jesus også gennem alt det menneskelige. For det er en del af os. Midt i vores svigt, midt i vores brudte verden, lyder der en stemme, hvis anlig- gende er at sige: Jeg elsker dig. Kom og sæt dig hos mig. Kom med al den synd, du bærer rundt på. Kom med al din sorg og sæt dig her. Kom og spis. Kom til kræfter. Få lægedom for dine svigt. Kom og få trøst for din smerte. Jeg vil være hos dig. Jeg vil være dit brød. Mere nærværende end det, bliver det ikke. På en varm sommerdag eller en ganske almindelig søndag. Lisbeth Juhl Jørgensen SIDE Hjertet skal være med Hvis et fodboldhold taber en kamp, så skal træneren som regel forklare sig til journalisterne bagefter. En af de typiske udlægninger af taberholdets præstationer er, at de ”havde ikke hjertet med”. De tre ord; ”Holdet manglede gejst”, forekommer også tit. Begge vendinger er udtryk for, at det tabende hold har manglet at yde 100 % i deres bestræbelser på at vinde kampen. Omvendt betyder det også, at hvis man som fodboldhold har vilje og hjerte med i kampen, så kan David godt slå Goliat. Det gælder også i livet som helhed. Både hjerte og vilje skal være med, ellers SIDE bliver det svært at magte livet. Livet er ikke en fodboldkamp, som vi skal vinde – forude venter døden på os alle, uanset indsats. Men hvis vores liv skal lykkes, og vi skal have succes med vores drømme og håb, så må både hjerte og vilje bære os frem. Et evigt liv hos Gud er ikke at betragte som en præmie for et langt liv i fast tro på Kristus, og hvor man har givet hver tjent krone til fattige. Evigheden gives, når der har været vilje og hjerte med i troen, dvs. gør Guds vilje og lader næstekærligheden blive levende i forhold til andre. Hvis vi alene tjener vor næste for at få evigt liv hos Gud, altså gør det med løn for øje, så mangler der hjerte og ånd i gerningen. Men hvis vi tror på Kristus og derfor lader næstekærligheden flyde i vort liv – tjener vor næste – fordi vi bærer ånden i os og har ladet Jesus bo i vores hjerte, så er der vilje og hjerte bag vores handlinger. Livet finder sig til rette i næstekærlighedens skød, og bæres siden hen til Abrahams skød, ligesom den fattige Lazarus. Ikke alle mennesker har en kamp i livet, som skal vindes. Men mennesket kan, som Lazarus, have mange udfordringer i livet, og livet kan til tider føles som en kamp. Den egentlige kamp står dog mellem mennesket og døden. Og fordi Kristus som den første vandt over døden – lagde døden i graven – så vil alle, der tror på Kristus og hans opstandelse, bag ved livet finde samme sejr over døden. I troen på Kristi opstandelse bæres vi alle med ud af døden og ind i evigheden. Det er ikke en præmie for at have gjort sig pæn og god for Guds øje, Gud giver nemlig ikke præmier for godt arbejde, men Gud giver gaver. Man optjener ikke løn og gyldne håndtryk i himmeriget, evigheden kan – som kærligheden – kun gives, ikke forlanges. Mennesket bliver noget givet af Gud, en gave i form af evigt liv under Guds kærligheds vinger. Lazarus havde ikke meget hér i livet, men han havde vilje og hjerte – modsat den rige mand, der manglede begge dele. Tacklingen med døden vinder vi kun, hvis vi har viljen og hjertet med. Lazarus, fodboldtræneren, Kristus – alle som én lærer de os mennesker, at vi skal have hjertet med i dét vi gør. Kristus lærer os, hvad vi skal gøre, og han lærer os, at Helligånden altid skal være med i vores vilje. Ellers mister vi livet i tacklingen med døden – og vi kommer ikke videre til Faderen, når vi dør. Mads Zachodnik SIDE Kirkens krop Kirken og det, der har med den at gøre, handler om ånd. Sådan er det, men kirke handler også om krop. Kirken ER krop. Den lokale kirkebygning, kirkehuset, er kirkens krop. Sådan en kirkekrop er en kæmpe stenbunke, men som den ligger der bygget af alle sine sten med kirkegård og måske præstegård omkring sig, er stenbunken også stedet og bygningen for det, vi ikke kan sige med ord, men kun kan ane. SIDE Der er noget anderledes ved kirkebygningen. Den ligger som en kontrast til samfundet i øvrigt. En afvigende bygning, som forstyrrer landskabet og bybilledet, men også dagligdagen. Kirken med tårn og mærkelige takker, fører på engang en usikkerhed ind i dagligdagens sikkerhed, og en sikkerhed ind i dagligdagens usikkerhed. Hvad enten det er lavkonjunktur eller højkonjunktur, krig eller fred, så ligger den der. Den ligger der gennem generationer og gennem tider, hvor man mener det ene og gennem tider, hvor man mener det andet. Kirkens skal forny sig, siges der, og der sker hele tiden meget nyt i kirkerne, men sådan en gammel krop har sine begrænsninger. Den er indrettet til noget særligt, den er det helliges sted, der er mærkelige ting som alter og knæfald og tradition, og det sætter alligevel sin begrænsning. Så kan man vælge at lukke kirken. I dag taler man jo om kirkelukninger. Det begyndte i København, men spreder sig nu til landsogne, og det kan da også dårligt forsvares at bruge penge på ansatte, vedligeholdelse og lys og varme, de steder, hvor der i løbet af et år er en juleaften, fire begravelser og en konfirmation med mere end fem deltagere. Hvis man lukker kirken, slipper man af med den gamle krop og kan dyrke ånden, hvor og hvornår man vil. Holde friluftsgudstjenester sommer og vinter, ved et træ i skoven eller på fodboldbanen, til noget god musik eller til afspænding og på meditationskurser. Sådan skal det være, mener mange. Det er tidens krav, som Niels Hausgaard sang. Så bliver det op til os at finde på og være åndfulde. Så kan kristendom blive til så meget. Men den kan desværre også blive til ingenting. Det kan den ikke, når vi har kroppen med. Den sætter jo nemlig en begrænsning. Kroppen, kirken, det mærkelige hus, udgør hele forskellen på kristendom og åndelig interesse. Kirken er ikke et meditationsrum eller et undervisningslokale. Den er ikke kulturscene eller en legeplads. Eller det kan den også være, men grundliggende er den noget andet. Den er en bunke sten, som er mere end kultur og tidens krav. Stenbunken er stedet, hvor det samme gentager sig urokkeligt igen og igen i ritualernes mærkelige ord, og dermed forhindrer tidens skiftende fornemmelser og verdens omskiftelighed i at få det sidste ord. Det sidste ord er ikke vores ord, men Guds ord. Den begrænsning, som kirkekroppen sætter, som ligger i huset selv, er samtidig ophævelsen af alle begrænsninger som skiftende åndelige modeluner, tendenser og verdens omskiftelighed og forklaringer sætter. Huset ligger der som baggrundshorisont, når vi færdes rundt i landskabet, og når vi forstår verden omkring os. Den fortæller, at der altid er mere, end dét tiden mener. Der er altid mere. Den svenske nobelprismodtager 2011 Tomas Tranströmer skriver i et digt fra 1989 (min oversættelse): I nde i den vældige romanske kirke gik turisterne tæt omkring i halvmørket. Hvælv gabende bag hvælv og intet overblik. Nogle lys flakkede. En engel uden ansigt omfavnede mig og hviskede gennem hele kroppen: ”Skam dig ikke over at være menneske, vær stolt! Inde i dig åbner sig hvælv bag hvælv uendeligt. Du bliver aldrig færdig, og det er, som det skal være.” Jeg var blind af tårer og lod mig drive ud på den solbeskinnede piazza sammen med Mr. og Mrs. Jones, Herr Tanaka och Signora Sabatini og inde i dem alle åbnede der sig hvælv bag hvælv uendeligt. Lise Trap SIDE Smil, vi er ved at udvikle os! På Tv2 har der været sendt et program om B.S. og Basserne. Det handler om 12 danske unge mænd, der alle er blevet kasseret til session, fordi de er i elendig fysisk form og ekstremt overvægtige. Den tidligere jægersoldat B.S. Christiansen får til opgave at hjælpe drengene med at finde indre viljestyrke og sætte sig nye mål. Sammen med B.S. tager drengene for første gang ansvar for deres eget liv, så de kan få opfyldt den store drøm om at blive soldat i det danske forsvar. Da B.S. møder drengene til den første træningssamling på Høvelte kaserne, er han chokeret over Bassernes fysiske og mentale tilstand. Men selvom opgaven synes næsten umulig , insisterer B.S. på at vise drengene, at det aldrig er for sent at skabe sig et godt liv. B.S. lærer drengene at gøre op med dårlige vaner, negativ tankegang og fobier. Et opgør, der kommer til at koste blod, sved og tårer, og som skal vise sig at blive den hårdeste kamp drengene nogensinde har været udsat for. Da drengene på et tidspunkt synes, det bliver for meget og er ved at give op, siger B.S. til dem: ”Smil, vi er ved at udvikle os!” Basserne udvikler sig, når de lader sig udfordre fysisk. De rykker sig og bryder nogle grænser ned. Alle de unge, som har gået til konfirmationsforberedelse i år, er også blevet udfordret og har fået rykket nogle grænser. Ikke så meget på det fysiske område, som på det åndelige. Det er ikke nok for mennesker at bekymre sig om, at kroppen virker, som den skal. Der må mere til. Vi SIDE 10 har brug for noget større og mere i vores liv. Vi har brug for Gud. Der er ikke tale om et enten eller, men om et både og. Selvfølgelig skal vi forsøge at udfordre os selv fysisk, og holde kroppen i gang, fordi det giver overskud og glæde, men vi skal samtidig have den åndelige dimension med. Vi kan ikke være uden Gud. For Gud siger det, som vi ikke kan sige os selv. Når Basserne er optaget af deres manglende selvværd, så siger Gud, at i Hans øjne er alle mennesker rigtig meget værd. Der er ingen, der forkastes, fordi de løber en 100 meter på 10 minutter! For Basserne er det svært at nå deres fysiske mål, men det er formodentlig lige så svært for mennesker at nå de åndelige mål. For her er det de store spørgsmål, der skal tales om og besvares. Med lad os alligevel tage udfordringen op, ligesom Basserne tog deres udfordring op. Undervejs kan vi så sige til os selv: ”Smil, vi er ved at udvikle os!” Henriette Bitsch Konfirmation Kr. Eskilstrup Kirke den 6. maj 2012 kl. 10.00 Laura Simone Andersen, Have Borupvej 184 Mathias Hvidtfeldt Birch Christiansen, Sønderstrupvej 159 Mikkel Frank Fisker, Tysingevej 6A, Catrine Aalykke Hansen, Tolstrupvej 34, 4330 Hvalsø , Dannie Søgaard If, Agerupvej 11, Kasper Andreas Jakobsen, Tåstrupvej 39, 4370 St. Merløse, Camilla Ahrentløv Jensen, Stestrupvej 86B, Signe Garfield Nielsen, Stestrupvej 103, Mie Søndergaard Kiviniemi Nielsen, Rønnevej 8, Christina Wulf Bruun Pedersen, Platanvej 42, Mads Lundager Dahl Rasmussen, Borgergade 35, Emil Ellelund Hejrebjerg Rothgarn, Eliasmindevej 11, Julie Ellelund Hejrebjerg Rothgarn, Eliasmindevej 11, Frederik Alslev Sloth, Borgergade 17 B, Sofie Sørensen, Brinken 13. Hvor andet ikke er nævnt er postnummeret 4360 Kirke Eskilstrup Soderup Kirke den 29. april 2012 kl. 10.00 Thomas Bækgaard Andersen, Sadelmagervej 2, Susan Jane Barker, Hjertebjærgparken 23, Johnas Dalboe, Høbjærgvej 112 Bolette Susanne Grathwohl, Grønnebjærgvej 6, Christine Bech Hansen, Hjertebjærgparken 20 Mai Smidt Jakobsen, Vangevej 10, Daniel Dan Jørgensen, Mosevej 4, Maria Pangel Kofoed, Hvalsøvej 417, 4330 Hvalsø Amanda Laage Kragh, Stestrup Oldvej 53, 4360 Kr. Esk. Niklas Kaas, Vangevej 13, Tilde Askov Lunding, Bukkerupvej 26 Jonas Wennergaard MacDonnald, Tingerupvej 4, 4330 Hvalsø David Vesti Olsen, Bukkerupvej 54, Malu Als Palle, Høbjærgvej 47, Charlotte Pedersen, Platanvej 46, 4360 Kr. Esk. Caroline Dam Rasmussen, Præstemarken 1, Mathias Fisker Rasmussen, Toftevænget 5, 4360 Kr. Esk. Patricia Isabella Rolsted, Stationsvej 7, 4360 Kr. Esk. Cecilie Jasmine Rolsted, Stationsvej 7, 4360 Kr. Esk. Louise Stormly, Vinkelhusene 10, Jonas Teglgaard, Dalstrøget 13. Hvor andet ikke er nævnt er postnummeret 4340 Tølløse Store Tåstrup kirke søndag den 6. maj 2012 kl. 10.00: Tyge Heebøll Brandt, Kyringevej 47, 4100 Ringsted Cecilie Colbe, Enggårdsvej 16 Mads Gerlach, Tåstrupvej 75 Tobias Marco Hyst, Gyden 2 SIDE 11 Emma Louise Lindskov, Have Borupvej 50 Caroline Adelheid Olesen, Mejsevej 3 Christina Louise Pedersen, Bybjærg 29 Mathias Schuler Pedersen, Kyringevej 90, 4100 Ringsted Pernille Juhl Sørensen, Murervej 2 Rose Marie Rasmussen Vermehren, Søtoftevej 30, 4100 Ringsted Hvor andet ikke er nævnt er postnummeret 4370 Store Merløse Tølløse Kirke St. Bededag den 4. maj 2012 Kl. 9.00: Olivia Josephine Christensen, Jernbanevej 40. Sarah Hedemand Christiansen, Vanløsevej 11 B, 4370 Store Merløse. Maria Geiler, Herluf Trollesvej 22. Louise Kjær Gertsen, Holbækvej 77, 4420 Regstrup. Jessica Bøgh Hansen, Dalvænget 135. Ida Maria Ahlers Hove, Anemonevej 3. Sara Mortensen, Parkvej 2. Alexander Dam Holzendorff, Hjortholmvej 5, 1. Nicklas Kofoed, Barnekow Parken 18. Jacob Aaboe Marsengo, Sønderstrupvej 5 G, 4340 Tølløse. Nikolaj Gorm Hjardemaal Nielsen, Marupvej 15, Marup, 4340 Tølløse. Jonas Kirk Bendix Pedersen, Nygade 2. Martin Pedersen, Nygade 22. Magnus Therkelsen, Søndermarken 83. SIDE 12 Kl.11.00: Line Sivgård Dandanell, Søndermarken 40. Frederikka Stoklund Dittlau, Nederskovvej 111. Frida Pilegaard Frandsen, Møllegårdsvej 32e. Nadja Jensen, Vestergade 18. Line Natalie Eschricht Rasmussen, Marupvej 21, Marup. Mathilde Bjørnlund Schoubye, Hjertebjærgvej 6, Kvarmløse. Cecilie Worm, Dyrehavevej 6. Daniel Rubæk Hansen, Holmevej 5. Martin Marius Mølbjerg Larsen, Grønholmvej 32. Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen, Røllikevej 3. Frederik Broløs Mikkelsen, Søndermarken 159. Lucas Alexander Schou, Anemonevej 12, 4340 Tølløse. Hvor andet ikke er nævnt er postnummeret 4340 Tølløse Tølløse Kirke søndag den 6. maj 2012 Ugerløse Kirke den 6. maj 2012 kl.10.00 Kl. 10.00: Cecilie Swiatek Andersen, Bellisvej 2. Marie Agerskov Lauritzen Aaslo, Roskildevej 467. Malene Isabella Frederiksen, Rødtjørnevej 19. Kristine Skov Hansen, Nederskovvej 32. Manon Acélie Aase Julskov, Snerlevej 12. Helene Qvist-Pedersen, Smedevej 22. Ronja Lykke Kaarsberg Schmidt, Allegårdsvej 6, Lunderød. John Paul Pultz Pinnerup Axelsen, Industrivej 2. Jonas Fredborg, Barnekow Parken 14. Jonas Vallø Hansen, Landevejen 41, 4060 Kirke Såby. Jakob Kruse, Dalvænget 124. Frederik Emil Lück, Østergade 60. Jon Michelsen, Primulavej 16. Andreas Krugstrup Pedersen, Glæemosevej 6. Christian Sahl Petersen, Nygade 6. Julie Dam Bakkeskov, Søndermarken 103, 4340 Tølløse Michala Pino, Sneppevej 3. Rikke Svane, Pileager 7. Oliver Pilgaard Christophersen, Mågevej 11 Alexander Pilgaard Christophersen, Mågevej 11. Paulus Lerche Damgaard, Sorøvej 154. Simon Lauritsen, Jonstrupvej 52. Julie Charlotte Sonne, Tølløsevej 379. Cecilie Winch Berthou, Hejrevej 20. Niels Ingemann Ottosen, Hovedgaden 28. Sofie Østergaard Thorsen, Holbæk landevej 20. David Nielsen, Bøgevej 12. Katharina Feilberg Lynge, Solhøjen 11 4340 Tølløse Hvor andet ikke er nævnt er postnummeret 4350 Ugerløse Hvor andet ikke er nævnt er postnummeret 4340 Tølløse SIDE 13 GUDSTJENESTETIDER KR. ESKILSTRUP 4. marts 2. s. i fasten - 11. marts 3. s. i fasten 10.30 18. marts Midfaste SODERUP ST. TÅS 9.00 Monrad 9.00 Monrad 9.00 Monrad 9.00 9.00 Monrad 10.30 Monrad 10.00 25. marts Mariæ bebudelses dag 10.30 Monrad 9.00 Monrad 10.00 1. april Palmesøndag 9.00 Zachodnik - 5. april Skærtorsdag - 17.00 10.30 Monrad 19.00 6. april Langfredag 9.00 Zachodnik - 8. april Påskedag 10.30 Monrad 9.00 Monrad 10.00 10.30 Monrad 9.00 9. april Anden påskedag - 15. april 1. s. e. påske 10.30 22. april 2. s. e. påske - 10.30 29. april 3. s. e. påske - 10.00 Monrad 4. maj Bededag 9.00 6. maj 4. s. e. påske 10.00 Monrad Konfirmation 13. maj 5. s. e. påske 10.30 Monrad 17. maj Kristi himmelfarts dag 10.30 - 9.00 Monrad Monrad Konfirmation Zachodnik - 9.00 10.00 10.30 - 10.00 9.00 Monrad 10.00 9.00 Zachodnik 10.30 20. maj 6. s. e. påske 10.30 Monrad 9.00 Monrad 10.00 27. maj Pinsedag 9.00 Monrad 10.30 Monrad 10.00 10.30 Monrad 9.00 28. maj Anden pinsedag - 3. juni Trinitatis søndag 10.30 Trap - 9.00 10. juni 1. s. e. trin. 10.30 Trap - 10.00 SIDE 14 F STRUP TØLLØSE UGERLØSE EVANGELIELÆSNINGER Bitsch 10.00 Bitsch 16.00 Mikaelsson 4. marts Mark 9,14-29 Mikaelsson 10.00 Jørgensen 10.15 Mikaelsson 11. marts Joh 8,42-51 Zachodnik 10.00 Bitsch 10.00 Ruge 18. marts Joh 6,24-35 Zachodnik Familiegudstj. 10.00 Jørgensen 10.00 Mikaelsson 25. marts Luk 1,46-55 Zachodnik 10.00 Jørgensen 16.00 Mikaelsson 1. april Mark 14,3-9 / Joh 12,1-16 Zachodnik 17.00 Jørgensen 16.00 Mikaelsson 5. april Joh 13,1-15 Zachodnik 10.00 Bitsch 10.00 Mikaelsson 6. april Luk 23,26-49 / Joh 19,17-37 Zachodnik 10.00 Bitsch 10.00 Mikaelsson 8. april Matt 28,1-8 Monrad 10.15 Jørgensen 9.00 Jørgensen 9. april Joh 20,1-18 Monrad 10.15 Bitsch 9.00 Bitsch 15. april Joh 21,15-19 Monrad 10.15 Jørgensen 9.00 Jørgensen 22. april Joh 10,22-30 Zachodnik 10.00 Bitsch 10.00 Mikaelsson 29. april Joh 14,1-11 Zachodnik 9.00 11.00 Bitsch og Jørgensen 10.00 Mikaelsson 4. maj Matt 7,7-14 Zachodnik Konfirmation 10.00 Bitsch og Jørgensen 10.00 Mikaelsson Konfirmation 6. maj Joh 8,28-36 Zachodnik 10.00 Jørgensen 10.00 Mikaelsson 13. maj Joh 17,1-11 Zachodnik 17.00 Jørgensen 10.00 Mikaelsson 17. maj Luk 24,46-53 Zachodnik 10.15 Bitsch 9.00 Bitsch 20. maj Joh 17,20-26 Zachodnik 10.00 Bitsch 10.00 Mikaelsson 27. maj Joh 14,15-21 Monrad 10.00 Jørgensen 10.00 Mikaelsson 28. maj Joh 6,44-51 Zachodnik 10.00 Jørgensen 10.00 Ruge 3. juni Matt 28,16-20 Zachodnik 10.00 Bitsch 10.00 Mikaelsson 10. juni Luk 12,13-21 SIDE 15 Navne og adresser: SODERUP - KR. ESKILSTRUP TØLLØSE Kirkebil: Henv. helst senest fredag til Kr. Eskilstrup Taxi, tlf. 59 18 01 26, Tølløse Taxi tlf. 59 18 53 50 eller Ingemanns Taxi tlf. 57 80 14 41. Hvis de alle er forhindrede i at køre den pågældende dag, bedes man kontakte sognepræst Lise Trap. Kirkebilen kører til alle gudstjenester. Henvendelse inden fredag kl. 12.00 til en af sognepræsterne. Indtal gerne besked på telefonsvarerne. Sognepræst: Lise Trap, Bukkerupvej 10, Soderup, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 50 37, e-mail: ltr@km.dk Træffes ikke fredag. Fri : Fungerende sognepræst Anna Blemmer Monrad, tlf. 59 18 50 37, e-mail: annamonrad@gmail.com Ved præstens ferie/fridage henvises til spr. Mads Zachodnik, tlf. 57 80 13 68 Hjemmesider: www.soderupkirke.dk www.sogn.dk/kirkeeskilstrup Graverkontor (Soderup): Henrik Schoubye, tlf. 59 18 65 79 Graverkontor (Kr. Eskilstrup): Kirsten Marstrand, tlf. 24 47 05 76 Menighedsrådsformand ( Soderup ): Jørgen Larsen, Mosevej 19, Nr. Eskilstrup, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 56 54 Menighedsrådsformand (Kr. Eskilstrup): Anders Christensen, Syrenvej 9, 4360 Kr. Eskilstrup, tlf. 59 17 17 16 Kirkeværge (Soderup): Asta Grevsen, Dalstrøget 17, 4340 Tølløse, tlf.59 18 60 74 Sognepræst, kbf. : Henriette Bitsch, Tølløse Præstegård, Nybyvej 12, Gl. Tølløse, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 53 37, e-mailadresse: hebi@km.dk Træffes ikke onsdag. Fri: 8.-11.marts; 22.-23.marts; 16.-22.april. Henv. til sognepræst Lisbeth Juhl Jørgensen. Sognepræst: Lisbeth Juhl Jørgensen, Tølløse Præstegård, Nybyvej 12, Gl. Tølløse, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 53 46, e-mailadresse: ljb@km.dk Træffes ikke onsdag. Fri: 2.-4.marts; 17.-19.marts; 23.-29.april. Henv. sognepræst Henriette Bitsch. Hjemmeside: www.toelloesekirke.dk. Graverkontor: Nybyvej 12, Gl. Tølløse, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 61 33, tirsdag - fredag kl. 12.00 -12.30. Menighedsrådsformand: Bodil Schrøder Hansen Nybyvej 48, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 55 64. Kirkeværge: Jørgen Leo Andersen, Peder Væversvej 12, Tølløse, tlf. 59 18 61 84 Kirkeværge (Kr. Eskilstrup): Annie Pedersen, Lindegårdsparken 25, 4360 Kr. Esk. ST. TÅSTRUP Ugerløse Kirkebil: Carstens Taxa i Hvalsø kører til alle gudstjenester og arrangementer i menighedshuset. For kørsel, kontakt Carstens Taxa på tlf. 46 49 27 00 – gerne et par dage før. Sognepræst: Sara Mikaelsson, Kirkevej 3, 4350 Ugerløse, tlf. 59 18 80 74 eller mobil. 26 84 67 91, e-mail: sym@km.dk Sognepræst: Mads Zachodnik, Tåstrupvej 54, 4370 St. Merløse, tlf. 57 80 13 68. Email: maz@km.dk. Træffes bedst efter aftale. Kirkekontoret er lukket om mandagen. Fri: 2.-11. marts, der henvises til sognepræst Sara Mikaelsson, Ugerløse kirke, 59 18 80 74 13.-22. april, der henvises til kirkekontoret i Soderup/ Kr. Eskilstrup, 59 18 50 37 Hjemmeside: www.storetaastrupkirke.dk Graverkontor: Pia Hansen, tlf. 57 80 20 13. Træffes bedst tirsdag – fredag kl. 12-13. Menighedsrådsformand: Edith Stigaard Katholm, Banevej 49, 4370 St. Merløse, tlf. 57 80 18 48. Kirkeværge: Esther Fredslund, Ringstedvej 130, 4370 St. Merløse, tlf. 57 80 18 24. Kasserer: Henning Bang Hansen, Slagelsevej 31, 4450 Jyderup, tlf. 59 18 30 33. SIDE 16 Fri: 10.-22. april; 19.-20. maj. Der henvises til præsterne i Tølløse. Træffes ikke fredag. Hjemmeside: www.ugerlosekirke.dk Graverkontoret: tlf. 59 18 83 76, manddag – torsdag kl.12.30-13.00. Træffes ikke fredag og lørdag Menighedsrådsformand: Inge-Lise Særkjær, Idrætsvej 13, Undløse, 4340 Tølløse, tlf. 59 18 90 93, email: saerkjaer@it.dk Kirkeværge: Gitte Jensen, Abildhaven 35, 4350 Ugerløse, tlf. 59 18 82 05, gittej@privat.dk Meddelelser SODERUP-KIRKE ESKILSTRUP Menighedsmøde i Kirke Eskilstrup sogn Fastelavn for børn Vi fejrer fastelavn ved familiegudstjenesten i Soderup d. 19. februar kl. 10.30. Sognepræst Pia Merete Ploug Kirkegaard, kirkerne i Vipperød, står for gudstjenesten. Alle er velkomne til at komme udklædt, og efter gudstjenesten slår vi katten af tønden udenfor på gårdspladsen. Arrangementet er fælles for Soderup og Kirke Eskilstrup, og menighedsrådene fra de to kirker sørger for kakao, kaffe og fastelavnsboller i konfirmandstuen. Kirke Eskilstrup menighedsråd stiller forslag om sammenlægning af menighedsrådet med Soderup menighedsråd. På mødet stemmes der om forslaget. Tirsdag d. 17. april kl. 19.30 i Kirke Eskilstrup Kirke. Bemærk at kirkens børne- og juniorkor samme aften giver koncert i kirken kl. 18.30 – se nedenfor ”Fra Børnekoret”. "Glimt af kvindernes Danmarkshistorie garneret med fællessange" Foredragsholder og organist Sigrid Diness fortæller fra folkelivet i perioden 1880 1930, om kvinders valgret og ligestilling, om skolevæsen, klædedragt og den første skønhedskonkurrence. Og så skal vi synge sange om kvinder, til kvinder og af kvinder. NB også for mænd... 7. marts kl. 14.30 i konfirmandstuen i Soderup. Kaffe 20 kr. Skærtorsdags spisning Traditionen tro markerer vi dagen med fællesspisning for begge sogne efter gudstjenesten i Soderup Kirke. I år er det torsdag d.5. april kl. 17 i Soderup Kirke Alle er velkomne. Tilmelding til præsten på tlf. 59 18 50 37 – senest mandag inden. Sogneudflugt En eftermiddagstur med bus til landbomuseet i Lundekrog, en firlænget gård mellem Lille Skensved og Ejby, der indeholder et fint museum med landbrugsredskaber, hestevogne, kaner og slæder, en købmandsforretning fra ca. 1940 og meget, meget mere. Onsdag d. 16. maj. Vi mødes kl. 14.00 på Soderup Kirkes p-plads og kører i samlet flok af sted i bus. Pris 50 kr. pr person – incl. kaffe og kage. Der er tilmelding til præsten på tlf. 59 18 50 37 senest søndagen inden. SIDE 17 Fra Børnekoret: Kirkerne på Kirke Eskilstrup Kirkes Børne- og Juniorkor medvirker ved gudstjenesten på Maria bebudelsesdag, søndag d. 25. marts kl. 10.30 i Kirke Eskilstrup Kirke. Desuden giver koret Forårs- & påskekoncert tirsdag d. 17. april kl. 18.30 i Kirke Eskilstrup Kirke, hvor kormedlemmerne under ledelse af korets dirigent Kirsten Sørensen vil præsentere noget af det, de har øvet i vinterens løb. Nyt menighedsrådsmedlem Da Ingebjørg Brinck har set sig nødsaget til at forlade Soderup menighedsråd på grund af arbejdspres, er 1.suppleant Malene Ambus indtrådt. Tak til Ingebjørg Brinck for indsatsen og velkommen til Malene Ambus. Følg med i, hvad der aktuelt sker i sognene og giv dit besyv med på facebooksiden Soderup-Eskilstrup kirker. Der er blandt andet billeder fra konfirmationsundervisningen. Sorggruppe En gruppe for voksne, der inden for de seneste år har mistet en nær pårørende. Nærmere oplysninger hos Kia Starmer, tlf. 51 50 68 78 / eller hos præsten på tlf. 59 18 50 37 Midlertidigt præsteskift Sognepræst Lise Trap har fået bevilget studieorlov i perioden 1. marts til 1. juni med henblik på at beskæftige sig med sorgteorier og begravelsesprædikener. Under orloven varetages embedet af Anna Blemmer Monrad, som er 29 år og nyuddannet teolog. Hun fortæller: ”Jeg er vokset op i Kirke Eskilstrup, så jeg kender allerede lidt til området, men det skal blive godt at lære jer alle bedre at kende! Jeg glæder mig meget! Når jeg ikke tumler med teologien eller spiser dejlig mad, som min mand har lavet, så holder jeg af at bage, synge, strikke og lege med min snart etårige datter. Vi ser alle tre frem til for en tid at blive en midtsjællandsk præstefamilie”. Indsættelsen af Anna Blemmer Monrad vil blive annonceret i dagspressen. Menighedsrådsmøder Kr. Eskilstrup sogn: Torsdag den 1. marts kl. 19.00 Onsdag den 18. april kl. 19.00 Onsdag den 23. maj kl. 19.00 Store Tåstrup: Torsdag den 1. marts kl. 19.00 Onsdag den 18. april kl. 19.00 Onsdag den 23. maj kl. 19.00 Soderup sogn: Tirsdag d. 20. marts kl. 19. 00 Tølløse: Torsdag den 29. marts kl.19.00 Torsdag den 26. april kl.19.00 Torsdag den 31. maj kl.19.00 SIDE 18 Ugerløse: Tirsdag den 20. marts kl.19.00 Torsdag den 24. maj kl. 19.00 ST. TÅSTRUP Spaghettigudstjeneste Onsdag den 14. marts kl. 17.00 og Onsdag den 9. maj kl. 17.00 Vi starter i kirken og bagefter byder kirken på spaghetti og kødsovs i menighedshuset. Der er kun plads til 60 personer. Så meld dig til i god tid, inden tilmeldingen stopper. Til gengæld er det gratis! Af hensyn til planlægningen skal man dog melde sig til senest dagen før hos præsten, Mads, på maz@km.dk eller 5780-1368 (indtal gerne besked). Babysalmesang Torsdage kl. 10.30. Start den 15. marts Folkelig sang – strejftog i Højskolesangbogen Med Christian Dyrst. Torsdag den 22. marts kl. 19.30. Aftenen byder på både kendte og mindre kendte sange, og måske nogle helt ukendte. Alle bliver de sat i relief og gjort nærværende, når Christian Dyrst sammenkæder, forklarer og fortæller om sangene med både humor og stort indblik i musikken såvel som i historien. Med Christian Dyrst ved klaveret bliver det ingen sag for andre, at give sangene krop og liv. Så en aften i selskab med ham og Højskolesangbogen bliver en oplevelse for både hjerte og hjerne – for både krop og sjæl. Det foregår i menighedshuset – kaffe og kage koster 20 kr. Familiegudstjeneste Kirken tilbyder babysalmesang for forældre/bedsteforældre og børn i alderen 1-12 måneder. Børnene bliver stimuleret genne musik, sang og bevægelse, inden går over i menighedshuset til kaffe og kage. Der skal være minimum 6 børn tilmeldt, for at forløbet bliver gennemført. Så man skal tilmelde sig hos præsten, Mads, senest tirsdag den 13. marts, på maz@km.dk eller 5780-1368 (indtal gerne besked). Søndag den 25. marts kl. 10.00. På denne dag er morgenen blevet én time lysere…og foråret er på vej. Både kirkens spire- og juniorkor medvirker ved gudstjenesten, der henvender sig til børn i alle aldre – og voksne. Både salmer og korsange bliver støttet af både orgel, klaver og guitar, så kom og nyd en afvekslende gudstjeneste mens blomsterne så småt begynder at springe ud. SIDE 19 Koncert med Store Tåstrup kirke Voksenkor Påskegudstjeneste Søndag den 8. april kl. 10.00 Store Tåstrup kirke Voksenkor medvirker. Påskesalmer og –sange fylder kirken til denne gudstjeneste, hvor Voksenkoret er med til at fejre én af kirkens største højtider! Opstandelsen og lysets komme i verden – evighedens blomst, der springer ud på ny – bliver fejret i en pyntet kirke, mens foråret kommer til lands uden for vinduerne. Onsdag den 23. maj kl. 19.00 Kirkens Voksenkor holder deres traditionelle forårskoncert med sange og salmer i skøn blanding, der måske får de sidste træer til at springe ud. Vi skal høre både fædrelands- og kærlighedssange blandet med forårssange og sommerviser. Og som altid vil et veloplagt kor fylde både kirken og vores sind med lys og glæde – og smukke sangstemmer. Det foregår i kirken og der er gratis adgang. Kirkekaffe 1. søndag i hver måned. Kom og nyd en kop kaffe efter gudstjenesten – det er 4. marts og 1. april. Gudstjenester på Møllevang Onsdage: Den 14. marts – 11. april – 9. maj. Alle dage kl. 10.30. Der er kaffe og kage efter gudstjenesten – og alle er velkomne. tølløse Nørkleklubben Mødes hver 2. onsdag i lige uger kl. 10.00-12.00 i præstegårdssalen, t.o.m. onsdag d. 18. april. Alle kan være med, uanset alder og enhver vælger selv, om de vil strikke, sy, hækle, eller noget helt fjerde. Det, der nørkles, vil blive sendt til børnehjem og hospitaler i Rumænien. Man behøver ikke tilmelde sig, men kan bare møde op. Vi får også tid til lidt hygge og en kop kaffe. Vi håber, rigtig mange vil støtte op om dette projekt, da der er stort behov for hjælp. For yderligere information henv. Bodil Hansen på tlf. 5918 5564. SIDE 20 Babysalmesang Tirsdag d. 6. marts kl. 10.45 - 11.30 Babysalmesang er for forældre med babyer i alderen 1-12 mdr. Vi mødes 7 tirsdage i præstegårdssalen, Nybyvej 12, fra kl. 10.45 - 11.30, hvorefter vi drikker kaffe og hygger en halv times tid. Tilmelding senest d. 2. marts til Lisbeth Juhl Jørgensen på tlf. 59 18 53 46 eller på mail ljb@km.dk Bemærk: af pladshensyn kan der max. være 12 voksne pr. hold! Paulus og Pandekager Torsdag d. 8. Marts kl. 17.30 Kort, børnevenlig gudstjeneste med efterfølgende spisning i præstegårdssalen. Vi skal høre om apostlen Paulus og skrive en hilsen fra vores kirke. Efter maden skal vi sætte vores eget aftryk på kirkens historie. Tilmelding senest d. 6. marts til Lisbeth Juhl Jørgensen på tlf. 59 18 53 46 eller på mail ljb@km.dk Fredagscafé Fredag d. 16. marts kl. 14.00-16.00 – bemærk dato er ændret fra d. 30. marts! Denne fredag kommer Nina Ewald med sit foredrag ”To fantastiske haver” - som tager udgangspunkt i landskabsarkitekt Charles Jencks´ helt unikke ”Garden of Cosmic Speculation” beliggende i Skotland, samt vor egen berømte blomsterkunstner Tage Andersens have, beliggende ved landstedet Gunillaberg i Sverige. Disse 2 haver er helt utrolige og vidt forskellige – måske skulle man hellere kalde dem landskaber. Nina Ewald er indretningsarkitekt og fotojournalist og har tidligere udgivet rigtig mange hus- og havebøger. Charles Jencks have i Skotland tager udgangspunkt i naturvidenskab og universets opbygning. Det 12 ha. store område er blevet transformeret til landskabelige installationer, og haven regnes for en af de mest betydningsfulde i det 20.århundrede. Vor egen berømte blomsterkunstner, Tage Andersen, som i 2008 overtog landstedet Gunillaberg i Sverige, beliggende midtvejs mellem København og Stockholm, har dér skabt et helt eventyrligt univers, hvor havekunst og kultur går hånd i hånd. Nina Ewald vil levende fortælle om disse 2 fantastiske haver samt sikkert give et væld af fantasifulde idéer til vores egne haver. Foredragene vil blive fulgt op af en masse smukke og inspirerende fotos. Midi-konfirmander – for 5. klasser Lørdag d. 24. marts kl. 10.00-12.00 Midikonfirmand er kristendom på juniorplan m. aktiviteter, musik og sang og kreative indslag. Vi mødes hver lørdag fra kl. 10.00 – 12.00 i præstegårdssalen, Nybyvej 12, i en periode på 6 uger. Man behøver ikke at have deltaget i minikonfirmand eller være døbt for at deltage, men man skal bo i Tølløse sogn. Bemærk: Der skal være min. 8 deltagere for at midi-konfirmand gennemføres. Tilmelding senest d. 15. marts til Lisbeth Juhl Jørgensen tlf. 59 18 53 46 eller på mail ljb@km.dk hvor man også kan få mere information. SIDE 21 Påskedag Søndag d. 8. april kl. 10.00 Påskegudstjeneste i en smukt pyntet kirke. Niels-Erik Mogensen deltager på trompet. Påske for hele familien Skærtorsdag d. 5. april kl. 17.00 Påskegudstjeneste for hele familien med efterfølgende fællesspisning og påskehygge i præstegårdssalen. Gudstjenesten varer ca. 45 min. og der vil være mulighed for ægmaling og skattejagt på kirkegården til børnene i løbet af gudstjenesten. Menighedsrådet sørger for buffet. Pris: 50 kr. for voksne og 20 kr. for børn. Øl, vin og vand kan købes. Efter maden byder Menighedsrådet på kaffe og kage. Tilmelding senest d. 3. april til Lisbeth Juhl Jørgensen på tlf. 59 18 53 46 eller på mail ljb@km.dk Langfredag Fredag d. 6. april kl. 10.00 Liturgisk gudstjeneste. Henriette Bitsch læser traditionen tro passionshistorien. Kr. Himmelfart for hele familien Katrine Munk Rasmussen deltager på cello. Katrine er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium hos Niels Ullner og har videre studeret hos Morten Zeuthen og Rocco Fillippini. Hun har assisteret en del i landsdelsorkestrene og spiller fast med klarinettrioen "Opus 11" og Odense Domkirkes Kammerorkester. SIDE 22 Torsdag d. 17. maj kl. 17.00 Kr. Himmelfartsgudstjeneste for hele familien med efterfølgende fællesspisning. Vi tænder grillen og hvis vejret tillader det, spiser vi i præstegårdshaven. Mad og drikke koster 25 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Familier max. 70 kr. Tilmelding senest d. 15. maj til Lisbeth Juhl Jørgensen på tlf. 59 18 53 46 eller på mail ljb@km.dk Udflugt til Gavnø Slot Fredag d. 11. maj Bussen kører kl. 9.15 fra præstegårdssalen i Gl. Tølløse og kl. 9.20 fra Tølløse station. Gavnø Slotspark er 8 ha. stor og er Danmarks smukkeste blomsterløgspark. Der er også en fantastisk lindeallé, som ligger i den sydlige ende af parken. Træerne her blev plantet i 1755. Nogle af træerne stammer fra Kgs. Nytorv i København, hvor Kong Frederik d. V. havde plantet dem, men da træerne blev for store til at stå på den københavnske plads, forærede kongen dem til Grev Otto Thott. Træerne blev nu på hestevogn transporteret til Gavnø og plantet i slotsparken, hvor de stadig majestætisk troner. I slotsparken er i øvrigt en stort antal skulpturer og monumenter, ligesom der er mange rhododendron, roser, tulipaner, knoldbegonier – hvor duft og farver fremhæves på skønneste vis. Prisen er 100 kr. pr deltager. Prisen dækker bus, indgang, guide, samt lidt fortæring. Vi finder et sted, hvor vi kan nyde en grovbolle med pålæg, som menighedsrådet har medbragt til os alle. Der bliver naturligvis også budt på en kop kaffe. Der er et begrænset antal pladser, nærmere bestemt 50 pladser. Beboere i sognet har fortrinsret. NB: Af hensyn til gangbesværede skal vi gøre opmærksom på, at turen indbefatter gang på trapper. Tilmelding til turen skal ske til Henriette Bitsch på tlf. 59 18 53 37 eller hebi@ km.dk ”Børneposten” Parasolkaffe Så pakker vi parasollen ud og tager hul på en ny sæson med parasolkaffe. Parasolkaffe er en god mulighed for at hilse på hinanden efter gudstjenesten over en kop kaffe. Vi skænker kaffe første gang efter gudstjenesten Pinsedag d. 27. maj. Herefter vil det blive meddelt i gudstjenesten, hvornår der er parasolkaffe igen. NB: Dem, der kører med kirkebilen, kan også deltage i parasolkaffe. Har du lyst til at få besked, hver gang vi laver noget særligt for børn i kirken? Så send os din mail-adresse og så sender vi dig en mail, hver gang vi laver noget spændende for dig! Mail til ljb@km.dk Gudstjenester på Tølløse Plejehjem Torsdage: 8. marts kl. 10.15 12. april kl. 10.15 10. maj kl.10.15 SIDE 23 ugerløse Onsdagsmeditation Kirke og kravlestue i Ugerløse Kirke hver onsdag kl. 17.30-18. Ugerløse Kirke tilbyder hver onsdag en stille, meditativ stund, som giver ro i kroppen og tankerne med sang, bøn og stilhed. Meditationen er både for dem, som har behov for et åndehul i en ellers stresset og urolig hverdag og for dem, som kunne tænke sig at opleve nærvær og ro i samvær med andre. Bare mød op. Alle er velkomne. Den første tirsdag i måneden kl.9.45-10.30 er alle babybørn mellem 1-3 år og deres forældre velkomne til en stund fuld af musik, leg og bevægelse. Tilmelding kan ske til kirkesanger Pernille Rasmussen tlf. 31 52 12 40 Email: pernilleegholm@ hotmail.com Ugerløse Kirkes galleri og bibliotek Litteraturkredsen Onsdag den 29. februar kl.19.30 i Ugerløse Kirkes sognegård Mødes vi og morer os over den svenske fantastiske og morsomme romanen ”Populærmusik fra Vittula” af Mikael Niemi Alle er velkomne fredag-søndag mellem 13.00-16.00 til at få en kop kaffe, låne en god bog og se på spændende lokal kunst. Lige nu udstiller Lene kildegård Jensen og Nanna Jensen deres farverige og stemningsfulde billeder. Ugerløse Kirkes sognegård Onsdag den 2. maj kl.19.30 Mødes vi i det filosofisk hjørne og grunder over en af Danmarks største tænkere Søren Kirkegaard. Vi har da læst ”Forførerens dagbog”. Spirituel sanggruppe åben for nye deltagere Livets Ånde Tirsdag d. 14. februar kl. 15-17 starter forårssæsonen i den spirituelle sanggruppe ved Ugerløse Kirke. Gruppen mødes 6 gange i løbet af foråret, hvor der bliver rig lejlighed til at udforske stemmens muligheder gennem sang, lyd og meditativ sangfordybelse. Vi synger ikke for at præstere noget eller for at vores stemme skal bedømmes og have karakter. I spirituel sang er det selve fordybelsen i tonerne, klangen og processen, det drejer sig om. Derfor kan alle være med, selv om man måske synes, man slet ikke kan synge. Deltagelse koster kr. 300 for 6 gange. Nærmere oplysninger og tilmelding til lyssanger Maia Trayhorn, maiatrayhorn@ hotmail.com, tlf.: 26 28 05 95 SIDE 24 En meditativ særgudstjeneste om åndedræt, Helligånd og mening i livet. Søndag den 3. marts kl.16.00 i Ugerløse Kirke Formålet med gudstjenesten er at skabe forståelse for den helhed vi er en del af, og at give luft til indre refleksion. Stemningen vil være præget af lethed, fællesskab, ro og hvile. Vi vil lade luften, lyset og sangen rense og binde os sammen til hinanden og Gud. Gudstjeneste vil indeholde sang, lystænding, guidet meditation og mulighed for fri sang. Gudstjenesten er et samarbejde mellem sognepræst Sara Mikaelsson og sangterapeut Maia Trayhorn. Onsdagshygge Den 7. marts kl.14.00-16.00 Weekender i Ugerløse Kirke 17-18 marts, 2-3 juni, 10-11. november forløber over lørdag kl. 9-17 og søndag kl. 9-14. Søndagens gudstjeneste er en integreret del af forløbet Pris pr weekend 300 kr. Tilmelding senest 1 måned før dato. Elisabeth Lidell var en af de første som begyndte at gå pilgrimsvandring her i Danmark. Det er nu 10 år siden at Elisabeth trådte i sine første vandringssko og siden da er det blevet til bøger, foredrag og mange utrolige og rørende oplevelser fra Guds store landevej. Elisabeth er sammen med hendes mand også grundlæggerne af herbergerne langs den jyske hærvej. Kom og mød Elisabeth og bliv ikke kun klogere men også inspireret. Hjertets visdom - Hjertets rum Kristendommen har gennem århundreder lært mennesker at leve med hjertet som center for bevidsthed og eksistens. Vores kultur har i dag glemt hjertet som en indre vej, men netop den tid vi lever i, har brug for igen at gøre denne livsform bevidst. I dette forløb vil vi arbejde med tre aspekter af hjertets betydning. Det første er hjertet som center for en alternativ bevidsthed. Vi vil søge at finde ind i den afspænding og åbenhed, der gør os lydhøre for hjertets bevidsthed. Det andet er hjertet som mødested mellem Gud og menneske. Vi vil se på, hvordan man i den kristne tradition har oplevet Guds skjulte nærvær i hjertets inderste, og undersøge hvordan denne livsform kan udtrykkes i dag. Det tredje er hjertet som base for den højeste værdi i vores liv – og orienteringspunkt for livsretning. Vi vil se på, hvordan hjertet kan være en ledestjerne, så vi klarere kan navigere i de valg, som dagligdagen byder os. Retræte på Vedbygård 17-19. august, Fra fredag. kl. 18 til søndag kl. 15. Pris for retræten1800 kr. - incl. ophold og vejledning Tilmelding senest 1 juni til Sara Mikaelsson tlf. 59188074, mail SYM@KM.DK Weekender og retræte udgør et samlet forløb, men kan også følges særskilt. Alle er velkomne til at deltage Det samlede forløb ledes af Peter Ruge, som er præst og retræteleder, og har arbejdet med bøn, meditation og nærværspraksis i mange år: www.peterruge.dk DEN KRISTNE RADIO Kasernevej 6 D, st.th., 4300 Holbæk Tlf.: 59 43 76 43 - www.d-kr.dk Sendetider: (frekvens: 104,7 mHz) Ons og fre kl. 18.00-21.00, Tors kl. 18.00-22.00, Lør kl. 9.00-14.00 SIDE 25 Påsken i Ugerløse Kirke Palmesøndag Særgudstjeneste den 1. april kl.16.00 børneklubben opfører skuespil. Ikon kursus i Ugerløse Kirke Mandag den 2. til 5. april. Fra kl. 09.00 til 15.00 Vi vil starte hver dag med fordybelse og bøn i kirken, inden vi går i gang med det praktiske arbejde. På kurset vil vi arbejde med de gamle teknikker. Vi vil dykke ned i historien om ikonerne og hvad de betød for den kristne kirke. Der vil være kaffe/te og en bolle efter vi har været i kirken og senere frokost. Kurset koster 500 kr. (pr. person). Det er den rene undervisnings- og forplejningspris. Det er muligt at købe materialer, så som malerplader, pigmenter, pensler, spartler, bladguld, guldgrunder, flise til blandeplade, grafikpapir og meget andet. Der vil være ikon forlæg til rådighed. Skal du købe alle materialer, skal du påregne en pris på 200 kr. Har du selv materiale hjemme er du velkommen til at medbringe dem. Penslerne skal helst være størrelse 1, 3, 5 og en flad 8 eller 10. Vi arbejder med tempera farver, pigmenter blandet med æggeblomme og eddike. Til nød Gouache farver, men ikke Akryl eller olie farver. Jeg hedder Finn Günther og har gennem et langt liv, tegnet og malet. Mest til min egen glæde. For ca. 16 år siden, på en menigheds tur til Israel, var vi så heldige at få ”Søster Abraham” (Kirsten Stoffregen Pedersen), som guide, og hun åbnede mine øjne for Ikonernes verden. For ca. 5 år siden var jeg så heldig at Galleri Emmaus oprettede et kursus netop med ”Søster Abraham” som underviser. Jeg deltog i kurset og så var jeg solgt. I 2011 var jeg på ikon kursus i Folkekirken i SIDE 26 Ugerløse med Annette Betak som underviser. Jeg er med i en lille gruppe der skriver ikoner, en gang om måneden. I sommeren 2011 underviste jeg i morderne ikoner på et stævne i Jylland. Der kan være mange grunde til at melde sig på et ikon kursus. Mange har været ude og rejse og set mange ikoner i de kirker man har besøgt, og ønsker nu at stifte nærmere bekendtskab med dem. Andre har en kristen baggrund, hvor ordet fylder meget og som derfor nu gerne vil have nogle billeder med. Andre er fashioneret af teknikken, den ældgamle tempera og forgyldningsteknik. Skærtorsdag lammesteg Efter gudstjenesten mødes vi i sognegården og kl.17.30 spiser vi lammesteg i fællesskab, hvor vi mindes og fejrer livet, sammenholdet og god mad. Det koster 50 pr. person inkl. rødvin. Kristi himmelfart Kl.10.00 i Ugerløse Kirke Ugerløse Kirke vil gerne invitere alle til en meditativ bibellæsning, det betyder dagens evangeliumtekst læses langsomt og vi sidder så hver især en stille stund og reflekterer, derefter kan man hvis man har lyst dele det i teksten som har gjort indtryk. Derefter læses teksten igen og vi sidder i stilhed. Gudstjeneste er jo en fælles oplevelse hvor vi alle bidrager, og denne gudstjeneste skaber rum for at deltage, så vi for lov til at høre hvad vi hver især oplever i teksten. Joyful Gospel Singers Joyful Gospel Singers vil gerne sige tak til alle der deltog i vores årlige julekoncert torsdag den 8. december 2011. Det var en fantastisk oplevelse for koret, at se så mange mennesker i kirken, og især publikum var meget levende, og viste deres begejstring igennem hele koncerten med klap og tilråb. Joyful Gospel Singers håber naturligvis at kunne gentage succesen til julekoncerten i 2012. Koret kunne rigtig godt bruge et par stærke herre-stemmer, så hvis du er tenor med lyst til at synge gospel – så kontakt Pernille Jensen på pernilledj74@hotmail.com eller mobil 28 34 60 75 – så finder vi ud af, om Joyful Gospel Singers er din ”platform”. Joyful Gospel Singers deltager både i Påske- og Pinsegudstjenesten i Ugerløse Kirke. Koret glæder sig hvert år til at tage fat på nye sange ved sæsonstarten i januar, og til gudstjenesterne vil der både være nyt og ”gammelt” på repertoiret. Tak også til Ugerløse Kirke fordi vi må være under jeres vinge og tag – det betyder mere end ord kan sige! Indre Mission i Ugerløse Marts Ti. d. 6. kl.19.30 Ti. d.13. kl. 9.30 Fr. d. 23. kl.18.00 Fr. d. 30. kl.19.30 Bibeltime hos Alice og Knud Ø. Madsen, Lilleskovvej 21. 1. Johs. 3. Seniorstævne på Havnsølejren Årsmøde i missinsh. med spisning.Tale ved Lisbeth Jørgensen. Tølløse. Generalforsamling. Indsamling til missionshusets drift. Sangaften i missionshuset ved Inge- Lise og Birger Særkjær. April Ti. d. 10. kl. 19.30 Fr. d. 20. kl. 19.30 Fr. d. 27. kl. 19.30 Kredsens Årsmøde i missionshuset Tale ved Arne Bechmann. Strøby. Bibeltime hos Grethe og Flemming Brask Hansen, Herluf Trolles Parken 15, Tølløse. 1. Johs. 4. Møde i missionshuset. Tale ved Poul E. Hansen. Kalundborg. Maj Ti. d. 8. kl. 19.30 Møde i missionshuset. Sara Mikaelsson fortæller om arbejdet som sygehuspræst. Ti. d. 22. kl. 19.30 Bibeltime hos Kate og Erik Skovgaard Nielsen, Stærvej 7. 1. Johs. 5. Juni To. d. 7. kl.19.30 To. d. 14. kl.19.30 To. d. 21. kl.19,30 To. d. 28. kl.19.30 Møde hos Grethe og Flemming Brask Hansen. Herluf Trollespark 15. Tølløse. Tale ved Erik Chr. Reynold, København. Møde hos Gurli og Bent Jensen, Syrenvej 8. Stenlille. Møde i missionshuset ved Arne Knudsen, Frelsens Hær. Møde i missionshuset. Kaffestue i missionshuset 1. og 3. Torsdag i måneden kl. 10-12. indtil 3. maj. Vil du vide mere om møderne, eller ønsker du transport, kan du ringe til Henning tlf. 59188305. Alle er velkomne SIDE 27 Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling 2012 Kampen mod sult fortsætter Søndag den 4. marts 2012 samles igen ind til Folkekirkens Nødhjælp. Vi er en del af en indsats, der på landsplan omfatter ca. 1300 sogne og ca. 20.000 frivillige indsamlere. Ifølge FN er der 1 milliard mennesker, der ikke får mad nok. Hver aften går de til hvile uden at vide, om de bliver mætte dagen efter. Gud ske lov er det ikke os i Danmark, der skal se vore børn sulte. Derfor har vi mulighed for at hjælpe dem, der lider nød. Siden den første sogneindsamling i 1999 er der på landsplan samlet mere end 100 millioner kroner ind til verdens fattigste. Folkekirkens Nødhjælp bekæmper årsagerne til sult med både akut katastrofehjælp og langsigtet udviklingsbistand, som sætter de sultende i stand til at klare sig selv på sigt. At bekæmpe sult i verden er livsnødvendigt. Det er også en livsbekræftende opgave at være med til. Hvis du vil gøre en forskel og afsætte 2-3 timer søndag den 4. marts (formiddag) – her begynder vi i forlængelse af gudstjenesten, dvs. fra før kl. 10.00. Til indsamling appellerer vi til, at du kontakter følgende: I Tølløse: Ellen Rahbæk eller Hans Helge Pedersen, tlf. 59 18 50 36 (E-mail: eoghh@mail.dk) I Soderup og Kr. Eskilstrup: Malene Ambus, tlf. 29 92 03 95 (E-mail: malene.ambus@email.dk) Kirkebladet udgives af de 5 menighedsråd. Red.: Henriette Bitsch · Lisbeth Juhl Jørgensen Sara Mikaelsson · Lise Trap · Mads Zachodnik Grafisk produktion: Midtsjællands Bogtrykkeri A/S, 4340 Tølløse
© Copyright 2024