Medicinskema
KUNSTHISTORISK BOGLISTE ..................................................... Nr. 3 / 2011 DANSKKUNST HISTORIKERFORENING Eksempel på medlemskort INDHOLD Er en ny ‘ældre dansk’ kunsthistorie på vej? ............................................................ ............................................................ 5 Kunst og pietisme Hvis vi antager at leve i en postmoderne virkelighed, hvor globaliserin- Karin Kryger og Ole Nørlyng, Gudsfrygt, bøn og omvendelse: Billedsproget i københavnske alterpartier fra 1700-tallet Anmeldt af Hanne Kolind Poulsen gens kræfter raser, bliver nødvendigheden af at forstå det lokale, endda 9 Johannes Wiedewelt – en kompliceret kunstner Johannes Wiedewelt. A Danish Artist in Search of the Past, Shaping the Future Anmeldt af Ulla Kjær 19 En revurdering af P.C. Skovgaard og hans kunst P.C. Skovgaard – Dansk guldalder revurderet Anmeldt af Jens Tang Kristensen 29 Pompejansk dekorationskunst: Kulturideologi eller kunstnerisk fænomen? Kirsten Nørregaard Pedersen, Pompejanske rumudsmykninger i 1800-tallets Danmark, I-III Anmeldt af Lulu Salto Stephensen nationale måske så meget desto større. Dette nummer af KUNSTHISTORISK BOGLISTE rummer fire anmeldelser af publikationer, der alle kan siges at give sig i kast med noget dansk: Fra københavnske alterpartier og pompejanske rumudsmykninger til nye læsninger af Johannes Wiedewelts og P.C. Skovgaards œuvrer. Bemærkelsesværdigt er endvidere, at såvel de nævnte værkkategorier som kunstnere alle er af ældre dato. Denne interesse for det ’ældre danske’ lover helt generelt godt for udviklingen af en tidssvarende kunsthistorie over dette område. Hvordan man så arbejder sig gennem en større samling af værker, er en sag for sig og ikke mindst af relevans for genren ’det ræsonnerede katalog’. Og skal værkerne reproduceres indebærer det i en digital tidsalder sine helt egne udfordringer. Disse spørgsmål tages også under behandling her i nummeret. God læselyst. 37 Fransk kunst på Ordrupgaard Fransk kunst på Ordrupgaard Anmeldt af Jens Toft 46 Billedet på skærmen: Kunsthistorien og udfordringen fra den digitale reproduktion Essay af Rasmus Kjærboe Redaktionen 3 Kunst og pietisme ............................................................ Hanne Kolind Poulsen, mag.art. i kunsthistorie, seniorforsker ved Statens ............................................................ Museum for Kunst Det er sjældent, at der udkommer endelig Christianskirken på Christi- bøger på dansk om ældre kunst. Og anshavn har hovedrollerne. Det er endnu sjældnere om ældre dansk dem, hvorom det øvrige drejer sig. kunst. Det er derfor altid dejligt, Bogens struktur når det sker. Bogen er bygget op på den måde, Karin Kryger og Ole Nørlyng, Gudsfrygt, bøn og omvendelse. Billedsproget i københavnske alterpartier fra 1700-tallet København: Forlaget Falcon, 2010. 304 sider. Karin Kryger og Ole Nørlyng har at man først lader nogle kapitler skrevet en bog om altre fra 1700-tal- introducere emnet. Et kapitel om den let i en række kirker i København, der store brand i 1728; et der fortæller enten blev nybygget i perioden eller om den enevælde, der var et vilkår genopbygget efter den store brand i 1700-tallets Danmark; og et der i 1728, hvor flere af byens hoved- fortæller generelt om altertavler, ”Et kirker blev ødelagt. Kastelskirken, par forudsætninger”, som det hed- Vor Frelsers Kirke, Garnisionskirken, der. Herefter kommer så en række Helligåndskirken. Københavns Slots- kapitler om de enkelte kirker, hvor kapel og Frederiksberg Slotskirke, der gemmer sig vigtige diskussioner, Trinitatis, Frederiksberg Kirke og der til tider kunne gælde flere af ek- 5 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 semplerne. Til allersidst kommer et imidlertid et væsentligt problem interessante – og derfor havde det Griffenfeld i 1676” – uden nogen hen- kapitel, der fortæller om ”Pietismen ved bogens struktur. Nemlig, at været godt med en tidlig og langt visning til illustrationen side 28. og kunsten”. den overordnede problematik, der grundigere diskussion af denne pro- binder bogens forskellige eksempler blematik, der så kunne have funge- Alt i alt Overordnet, på den positive side, kan sammen (pietismens kunst versus ret som omdrejningspunkt. Overordnet set er det en noget siges, at man får en masse gode infor- ortodoksiens kunst) først bliver eks- mationer samlet om disse kirker og plicit sent i bogen – faktisk formule- Billedmaterialet spring i fortællingen og uden et deres altertavler. Man får god lyst til res den først klart på side 226. Man Bogen er rigt illustreret med farve- teoretisk overblik. Der gives indfor- at vandre ud og besigtige dem live, en undrer sig over, at det vigtige kapitel fotos, der dog indimellem (ærgerligt ståede faglige oplysninger, der ikke efter en. Og tage bogen med og sætte om ”Pietismen og kunsten” kommer nok) er blevet for mørke, enten i vil sige ’almindelige’ mennesker sig til at læse på kirkebænkene. til sidst, som en slags eftertanke, trykprocessen eller i optagelsen. Der noget – og man spørger sig, hvem der ufokuseret tekst, ofte med ulogiske og ikke først, som et objektiv til er ingen figurnumre – og der er ingen egentlig er målgruppen. Alt i alt: en Strukturens problem bogens fine eksempelmateriale. Det (eller kun sjældent) sidehenvisninger håndfast redaktør ville have kunnet Der stilles endvidere nogle gode kunne have været en interessant og til illustrationerne i teksten. Man er gøre underværker. For der er ikke spørgsmål undervejs. Et af de vigtig- samlende linse at læse de forskellige af den grund lidt på Herrens Mark tvivl om forfatternes faglige kompe- ste er: Hvad er pietistisk kunst? ”Det udsmykninger igennem. af og til. Og man spørger sig selv, tencer – det er formidlingen af deres hvorfor man ikke har ydet denne omfattende viden, der er problemer læserservice. med. Og det er rigtigt ærgerligt, da er problematisk at få hold på, hvad pietismen betød for kirkekunsten”, Det kniber endvidere for forfatterne skriver forfatterne (p. 217). ”Men på de sidste sider at svare på det før man forsøger at forklare, hvad gode spørgsmål. De får ikke rigtigt Endvidere forekommer nogle billeder udkommer en bog om ældre, dansk pietismen evt. betød for den kirkelige skovlen under problemet, og det besynderligt umotiverede. For ek- kunst. kunst, må man prøve at definere, kan man godt forstå, for det er ikke sempel på side 28, hvor vi af en eller hvad pietisme egentlig er” – men let i en vending at definere, hvad anden grund på en hel side ser en det er for sent, må man indvende, pietistisk kunst er. Ligesom det fremstilling af benådningen af Grif- at stille spørgsmålet på side 217 (i heller ikke er let at definere, hvad fenfeld på skafottet som indledning en bog på 237 sider) og først her for eksempel luthersk kunst er, eller til kapitlet om enevælden. Hvorfor begynde at definere pietismen. Men katolsk kunst for den sags skyld. Men lige det? Ingen forklaringer i teksten godt at det lige nås, for det er jo det gør ikke så meget, at der ikke kan udover at man på side 34 får at vide kunsten fra pietismens tid, bogen svares præcist. Det er refleksionerne at faldet i enevælden kunne være handler om. Dette forhold spejler omkring den slags spørgsmål, der er dybt, ”som det f.eks. var for Peder 6 det jo som sagt ikke er hver dag, der ............................ 7 Johannes Wiedewelt – en kompliceret kunstner ............................................................ ............................................................ Af Ulla Kjær, dr.phil. I 1700-tallets sidste halvdel opstod fint i tråd med, at Danmark – eller den moderne tid med dens friheds- den danske konges riger – på dette ideal, offentlige mening, moderne tidspunkt var en magt af internatio- statsdannelse – og nationale kunst. nal betydning og med åbne grænser. Magthaverne var uhyre bevid- Udlændingene var indkaldt for at ste om, at kunst og kultur kunne ophjælpe Danmark, men i takt med bruges som udtryk for samfundets at det lykkedes, kom de til at overflø- formåen, og om, at det kunne diggøre sig selv til fordel for indfødte betale sig at have sine egne kunst- danskere. I pjecen Brev om Kierlighed nere. Det førte til oprettelsen af en til Fædrenelandet fra 1767 skrev række kunstakademier. I Danmark juristen Eiler Hagerup, at patriotiske blev der i 1738 oprettet en kunst- skribenter endnu fornøjer sig over skole, som i 1754 blev nyindstiftet at kunne nævne en række navne på Johannes Wiedewelt. A Danish Artist in Search of the Past, i form af Det kongelige danske ”fremmede, der danner vores smag”, Shaping the Future Skildre-, Bildhugger- og Bygnings- men at det nu må være på tide at Redaktion: Marjatta Nielsen og Annette Rathje Academie. Det indledte sin virk- rose sig af navne på danskfødte som Danish Studies in Classical Archaelogy Acta Hyperborea 11 somhed med lutter udenlandsk blandt andet Harsdorff, Wiedewelt, København: Museum Tusculanum, 2010. 372 sider. fødte lærerkræfter, og det faldt Als og Cramer (Feldbæk, pp. 153-59). 9 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Billedhuggeren Johannes Wiedewelt, talent og hans tids klimatiske, kultu- publikationer om hans virke er K.W. steder i lidt for høj grad at tilpasse der 30 år gammel i februar 1761 relle og politiske konditioner. Dermed Tesdorpfs relativt ukendte biografi sig denne ramme. Marjatta Nielsens blev det nystiftede akademis første måtte det omvendte også gælde, og fra 1933. Men som det hedder i Jo- bidrag: ”For King and Country: Johan- danskfødte professor, kom til at kunstneren tilstræbe udtryk, der hannes Wiedewelt, kan det undre, at nes Wiedewelt’s Roman Drawings opleve, hvordan tiderne skiftede: beskrev den aktuelle tid ud fra det denne vægtige kunstner ikke i højere in His Artistic Practice” rummer Fra Frederik V’s regeringsperiode givne sted. Dermed var Wiedewelt grad er gjort til genstand for studier. eksempelvis langt mere spændende (1746-66), hvor udlændingene kap- også en sand nyklassicist, forstået pedes om at gøre Danmark kendt og på den måde, at han ønskede en ny Svaret gives til dels i bogen selv. kunstteori, end artiklens romerske kunsten havde en sikker plads på stil, men ikke en, der bare kopierede Wiedewelt spændte over så meget, afgrænsning antyder. den kongelige indkøbsliste – og til antikken; dette ville, som han selv at det kræver et tilsvarende spekter årene fra 1766, da nationalitetsbe- skrev, kun være som at ”leve efter af kompetence at fange ham ind. Værre er det, at det – måske på grebet i stigende grad slog igennem, Døde, og at giøre Arbeyde som ikkun Derfor virker det indlysende at give grund af rammen? – tilsyneladende men hvor det på grund af den nye tiener till at opfylde ledige pladser”. bogen den givne ramme, nemlig at har været svært at få indhentet den konge, Christian VII’s, psykiske uba- Han ville ”give Eftertiden Beviis om lade den være baseret på et seminar ganske store økonomiske støtte, lance var noget omskifteligt, hvem en Standfast Smag af en Periode” og af fagfolk med mange forskellige som er nødvendig, når det gælder der havde magten og dermed et med naturen og antikken som sine specialiteter. Forskellige mennesker kunsthistoriske værker. Formidling behov for kunst. Wiedewelt gik i høj vejvisere oplede den originale tanke er dog forskellige, og når en række af kunsthistorie kræver billeder, og grad ind for det nationale, eller som – ”thi den som bestandigen træder seminarindlæg på denne måde professionelle optagelser, køb af bil- han skrev i 1775, for at gøre ”tanken udi en andens Fodspoer, kommer bruges som en samlet biografi om leder, copyright og billedbehandling national”. Det betød selvfølgelig, at aldrig foran” (Wiedewelt, 1762). en vigtig kunstner, opstår der let er så dyrt, at der af mangel på penge en fornemmelse af, at der er givet til stadighed må udgives vægtige han, som der slås til lyd for i Johannes og generelle tanker om Wiedewelts Wiedewelt side 18, fulgte ”Winckel- Wiedewelt var en kompleks og en masse gode indblik, men at det kunsthistoriske værker, hvor bil- mann’s admonitions to ’bring the kringlet personlighed, men også en ikke er så let at sætte dem sam- lederne langt fra står mål med Greek beauty under Cimbrian skies’”. kunstner, der med sin stædige stræ- men til et helhedsbillede. Dette teksten. I Johannes Wiedewelt synes Men også, at han gjorde det i anvis- ben efter et tids- og stedssvarende indtryk udspringer også af, at bogen billedmaterialet typisk leveret af de ningens fulde udstrækning: Winckel- udtryk spiller en betydningsfuld ikke kan opfattes som et egentligt enkelte forfattere. Kvaliteten er i al mann satte kunsten ind i en social rolle i den danske kunsthistorie. På kunsthistorisk værk. Den er udgivet fald meget springende og yder som sammenhæng og vurderede et givet dansk er han biograferet af F.J. Meier i serien Acta Hyperborea, som oftest helhed ikke Wiedewelts værker fuld værks skønhed som et resultat af i 1877 og i et katalog til en udstilling omhandler emner inden for klas- retfærdighed. Der er ingen tvivl om, en fusionering mellem kunstnerens på Sophienholm i 1985. Blandt andre sisk arkæologi, og den synes sine at en professionel fotograf kunne 10 11 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 have gjort underværker for bogen fordi han selv kom udefra, lykkedes og velfortjent, men på dette sted af de vigtige gipsafstøbninger. Anne ved at få de gengivne skulpturer til det ham i hidtil uset grad at give umotiveret, anerkendende fremstil- Haslund Hansen, Vinnie Nørskov at fremstå med hele den distinkte udlandet et indblik i nordisk historie, ling af Erlandsens indsats. og Hanne Thomasens ”Artist and detailrigdom, hvormed de er skabt. kunst og mytologi. En kronologisk oversigt over de of Egyptian and Roman Antiqui- Bogen er valgt udgivet på engelsk. Når Johannes Wiedewelt ses gennem vigtigste begivenheder i Wiedewelts ties”, Helle W. Horsnæs’ ”Johannes Det er med god ret begrundet med, at denne type briller, kan den en del liv, inklusive en selektiv værkliste, Wiedewelt: Designer of Exhibitions” Wiedewelt har fortjent at blive kendt steder virke så indforstået dansk, kunne i alle tilfælde have været et og Karin Krygers ”Wiedewelt the af en større kreds, og det har gjort at det bliver lidt futilt, at den er på nyttigt supplement til denne intro- Satirical Dane” løfter sløret for tre det rimeligt at medtage et par bidrag, engelsk. Det er tilfældet i Marjatta duktion. mindre kendte, men vigtige sider af som er baserede på tidligere publi- Nielsens indledende kapitel, ”An kationer på dansk, men som belyser Introduction to the Life and Work of Af bogens øvrige artikler henvender kan i høj grad komplettere billedet vigtige sider af Wiedewelt, nemlig Johannes Wiedewelt”, hvor mange Kirsten Lindbergs ”Meetings with af denne ambitiøse, myreflittige og Karin Krygers artikel om Wiedewelt meget specifikt danske forhold Wiedewelt through the years” sig pligtopfyldende hofembedsmand! og allegorien og Erik Westengaards forudsættes bekendte, og hvor med sin subjektive indfaldsvinkel i så om det frimureriske symbolindhold i forfatteren også har det problem høj grad til et dansk publikum, at den I de sidste artikler behandles Wiedewelts monumentlund i haven at skulle tage højde for, at bogen falder lidt uden for rammerne af en specifikke monumenter: Else Marie ved Jægerspris. Det kan dog være er dedikeret til billedhuggeren Eric engelsksproget publikation, mens en Bukdahl sætter med ”Wiedewelt’s forbløffende svært at publicere et Erlandsen (1934-2003), der restau- række andre bidrag bestemt har in- Memorial Park at Jægerspris” minde- dansk materiale på et verdenssprog rerede en del af Wiedewelts skulptu- ternational interesse. Eric Erlandsens lundens anlæg og monumenter ind i på en måde, så indholdet kommer til rer, og som døde samme år, som det artikel om Wiedewelts skulpturer i en stilhistorisk sammenhæng, mens at leve op til sproget. Det kræver en ovennævnte seminar blev afholdt. Fredensborg Slotsparks Brede Allé, Tine Damsholt i ”A Rich and Inexhau- bevidst udenforstående holdning, Således føles det ret abrupt, når en ”The Sculptures, the Mythology, and stible Source of Grateful Comme- som i denne sammenhæng passende beskrivelse af Wiedewelts arbejder i the Stars”, er en kompetent, kollegial moration” beskriver baggrunden kan illustreres ved den Danmarkshi- Fredensborg Slotspark afbrydes med vurdering af billedhuggerens brug af for og arbejdet med det patriotiske storie på det europæiske hovedsprog ”From unprinted documents we can symbolerne. Jan Zahles lange artikel: mindesmærke på Holmens Kirkegård fransk, som Wiedewelts jævnald- see that Eric Erlandsen is quite right: ”Wiedewelt and Plaster Casts in Co- over de faldne ved Slaget på Rheden rende, den indkaldte schweizer Wiedewelt wished to use Bremen penhagen” er solid grundforskning i 1801. Endelig vover Caspar Andreas Paul-Henri Mallet, udgav i 1750’erne. sandstone […]”, hvorefter de næste om kunstakademiernes og kunstner- Jørgensen sig ud i en lidt håndfast Mallet var både grundig og seriøs, og par afsnit domineres af en velment nes – her Wiedewelts – anskaffelse sammenstilling af stilbetegnelserne 12 Antiquary: Wiedewelt’s Catalogue Wiedewelts liv. Ikke mindst satirerne 13 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 nyklassicistisk og gotisk i en beskri- med arkitekter – og så videre. Der er Wiedewelts budskab har fortsat velse af Wiedewelts forslag til en stof nok, også fordi Wiedewelt var aktualitet. Og skønt Johannes Wie- restaurering af gravmælerne i Sorø en moderne kunstner, der indædt dewelt har et par skønhedsfejl, er der Kirkes kor. Det er bestemt ikke enkelt kæmpede for, at kunst aldrig blev rigelig grund til at glæde sig over, at at ligestille de stilbetegnelser, som rubriceret som samlebåndsvare til den er kommet, og at den har sat et kan findes hos kunstnere fra ældre samlebåndspris. Eller som han selv så bredspektret spot på ham og hans tider, med dem, der bruges i dag. formulerede sig i sin sære ortografi: tid. Måtte den inspirere til, at han Wiedewelt havde i 1764 således kun blev sat endnu mere i rampelyset! hån til overs for de kunststipendia- At opfinde og skabe et Monument som ter, der havde været i Rom og straks skal give en forestilling af en eller anden I sin egenskab af at indgå i serien kaldte enhver af deres petitesser Ting, bestaar aleene ikke der udi at give en Acta Hyperborea rummer Johannes ”à la grec”, mens han bruger beteg- blot Tegning af en slags Decoration som Wiedewelt for resten også en såkaldt nelsen ”gotisk” på to helt forskellige findes hist og her udi nogen gammel eller ”Forum”-artikel uden nogen sam- måder: om ældre og ikke helt heldigt nye Autor, eller at copiere og samle nogle menhæng med bogens tema i øvrigt: sammenstykkede bygninger – og Dehle af de ælderes Mesteres Arbeyde, for en analyse af ”Cultural Heritage and i positiv forstand om ægte gotiske at pryde et städe, men Tanken bør være Italian Politics” ved den italienske værker. Både Westminster Abbey Original, og udført i en Stiil, som er udsøgt klassiske arkæolog og kunsthistori- og Salisbury Cathedral vakte i 1769 af den sande Kilde til det som kaldes Sma- ker Salvatore Settis. Den kan bestemt hans fulde beundring. gen, hvilket er Antiquitetens Studie og også læses af bevaringsinteressere- Naturen. Executionen bestaar ey aleene de. Men det er en helt anden historie. Man bliver ikke så nemt færdig derudi at et Arbeyde haver et Finéret Syn med Wiedewelt. Et kapitel om hans som er uden Caracter, men et Væsen, som litterære indsats og herunder de alletider maa forstille noget og have en alenlange forklaringer, hvormed han Betydning till Hensigt, kan ikke udføres, ledsagede sine skulpturer, kunne uden ved Adskillige Modeller, som ofte være interessant. Et kapitel om maa omdannes og forandres indtil ded hans mange år som direktør for Det bekommer udi det Totale et Syen som bør kongelige danske Skildre-, Bildhug- imponere […] ger- og Bygnings-Academie ligeså. ............................ (Kjær, pp. 627-28) Eller et kapitel om hans samarbejde 14 15 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Johannes Wiedewelt. A Danish Artist in Search of the Past, Shaping the Future inde- Litteratur holder følgende bidrag: Bukdahl, Else Marie, Johannes Wiedewelt. Wiedewelt, Johannes, Tanker om Smagen From Winckelmann’s vision of antiquity udi Konsterne i Almindelighed (Køben- to sculptural concepts of the 1980s (Hel- havn, 1762) lerup: Edition Bløndal, 1993) ............................ Feldbæk, Ole (red.), Dansk identitetshistorie I. Fædreland og modersmål 1536-1789 (København: C.A. Reitzels Forlag, 1991) Marjatta Nielsen, ”An Introduction to the Life and Work of Johannes Wiedewelt (17311802)” Eric Erlandsen, ”The Sculptures, the Mythology, and the Stars: Wiedewelt’s Sculptures in ’Broad Alley’ in Fredensborg Palace Park” Marjatta Nielsen, ”For King and Country: Johannes Wiedewelt’s Roman Drawings in His Artistic Practice” Karin Kryger, ”Wiedewelt and Allegory” Kjær, Ulla, Nicolas-Henri Jardin – en ideo- Jan Zahle, ”Wiedewelt and Plaster Casts in Copenhagen, 1744-1802” logisk nyklassicist (København: Nationalmuseet, 2010) Else-Marie Bukdahl, ”Wiedewelt’s Memorials in Memorial Park at Jægerspris: ’A Breakthrough into New Territory’” Kryger, Karin, Hakon Lund og Stig Brøg- Erik Westengaard, ”Johannes Wiedewelt, Sculptor and Freemason: Memorial Park at Jægerspris Castle” ger (red.), Johannes Wiedewelt. Udstil- Caspar Andreas Jørgensen, ”Gothic Art and Neo-Classicism: Connecting Aspects in Wiedewelt’s Restoration Programme at Sorø” lingskatalog (Lyngby-Taarbæk: Sophienholm, 1985) Anne Haslund Hansen, Vinnie Nørskov og Hanne Thomasen, ”Artist and Antiquary: Wiedewelt’s Catalogue of Egyptian and Roman Antiquities, 1786” Tesdorpf, K.W., Johannes Wiedewelt: Dänemarks erster klassizistischer Bildhauer, Helle W. Horsnæs, ”Johannes Wiedewelt: Designer of Exhibitions” ein Anhänger von Winckelmann (Køben- Karin Kryger, ”Wiedewelt the Satirical Dane” havn: Munksgaard, 1933) Kirsten Lindberg, ”Meetings with Wiedewelt through the Years” Westengaard, Erik, Tankefulde haver. En Tine Damsholt, ”’A Rich and Inexhaustible Source of Grateful Commemoratin’: Wiedewelt’s Monument to the Fallen in the Naval Battle of Copenhagen in 1801 and Contemporary Patriotic Culture” vandring i tre havers frimureriske symbolverden (København: Christian Ejlers, ............................................................ 2001) 16 17 En revurdering af P.C. Skovgaard og hans kunst ............................................................ ............................................................ Af Jens Tang Kristensen, mag. art. i kunsthistorie, BA i forhistorisk arkæologi I dansk kunsthistorie er Peter Antologien P.C. Skovgaard – Dansk Christian Thamsen Skovgaard guldalder revurderet udgør et (1817-75) ofte blevet fremhævet væsentligt bidrag til forståelsen af som en ortodoks og nationalkon- Skovgaards kunst. Den er skrevet servativ landskabsmaler. Denne af 13 forfattere, der alle på hver unuancerede opfattelse problema- deres måde forholder sig dels til P.C. tiseres nu endelig i en ny flot bog Skovgaards kunst specifikt, dels til om kunstneren. hans betydning for etableringen af en særlig national identitet. Derud- Bogen er et resultat af et frugtbart over forholder bogen sig, som titlen P.C. Skovgaard – Dansk guldalder revurderet forsknings- og formidlingssamar- også antyder, kritisk og analytisk til Udstillingskatalog udgivet i forbindelse med udstillingen ”Dan- bejde, som har fundet sted mel- begrebskonstruktionen ”dansk guld- mark dejligst” på Fuglsang Kunstmuseum og Skovgaard Museet. lem Fuglsang Kunstmuseum og alder”. Der er tale om en tværfaglig Redaktion: Gertrud Oelsner og Karina Lykke Grand. Skovgaard Museet i Viborg. Dette bog, der involverer både kunsthisto- Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2010. 418 sider. samarbejde førte desuden til en stort riske, litteraturhistoriske, social- anlagt udstilling om kunstneren på historiske og landskabshistoriske de respektive museer. analyser. På trods af den tværfaglige 19 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 optik fungerer bogen yderst godt I oversigtsrepræsentationerne af Skovga- J.Th. Lundbye (1818-48) som den to- At disse problemstillinger, der dels som kunsthistorisk fagbog. Den er ard er det især den nationale identitetsfor- neangivende landskabsmaler og det handler om, hvorvidt Skovgaard velstruktureret og inddelt i en række ståelse, som ikke overraskende danner en afspejles også ved at man ligefrem overhovedet tilhører guldalderen overordnede og logiske ”interzoner/ rød tråd. har opfattet Skovgaards landskabs- som periodebetegnelse, dels handler malerier som et udtryk for dansk om hvordan Skovgaards kunsts guldalders afslutning (Christensen, fortsat relativeres, ikke undersøges Denne iagttagelse er jeg helt enig i, 2010, p. 48; Damsbo, 2009). Alligevel nærmere, forekommer mig desuden temaer”, hvor hver enkelt forfatter (Christensen, 2010, p. 33) fokuserer på et særligt aspekt ved Skovgaards kunst. og Dam Christensens bidrag er væ- hævder Dam Christensen samtidig problematisk. Jeg vil i den forbindelse Rejsen i det nære sentligt, fordi han ikke kun analyse- at Skovgaard har opnået vedva- hævde, at udskrivningsmekanismen I bogens første artikel ”En særlig rer Skovgaards kunst som et isoleret rende status som en særlig national fra enhver national kulturkanon i national landskabsopfattelse? Udsigt fænomen. Han udvider derimod landskabsmaler, og det begrunder sig selv bygger på en diskursiv og til P.C. Skovgaard fra en række tidlige analysen, idet han snarere forhol- han med, at maleriet Bøgeskov i maj. hegemonisk magtkonstruktion. oversigtsværker” gør kunsthistori- der sig til den måde, hvorpå den Motiv fra Iselingen, 1857 optræder Udskrivningen er lige så undertryk- keren Hans Dam Christensen status ældre kunsthistorie har fremhævet som forsideillustration til bind 4 af kende som indskrivningen i enhver over P.C. Skovgaards betydning for Skovgaards kunst som udtryk for en Dansk identitetshistorie (1991). Det kanon, og det er en problemstilling, den danske kunsthistorie. På bag- særlig national kunst. Derfor undrer er i den sammenhæng paradoksalt, som man alt for sjældent diskuterer. grund af en række historiografiske det mig samtidig, at Dam Christensen at Dam Christensen afslutter sin og receptionshistoriske analyser af ikke inddrager teoretisk litteratur fra artikel med at hævde, at et tidligere Lange - og den lange rejse tilbage kunstnermonografierne om Skov- de nye forskningsfelter som primært landskabsmaleri, det vil sige fra den i tid gaard forholder forfatteren sig beskæftiger sig med studierne af ”ægte guldalderperiode”, havde eg- Dam Christensen sætter, ligesom primært til den ældre kunsthistories sociale og nationale identitetskon- net sig bedre som forsideillustration. flere af bogens andre bidragydere, særlige interesse for kunstneren struktioner. Der har desuden været Hermed relativerer han indirekte særligt fokus på kunsthistorikeren som nationalsymbol. Dam Christen- en tendens til, at man i de senere års Skovgaards betydning for den dan- Julius Langes betydning for den ef- sens ærinde er således at overbevise danske kunsthistorie gradvist har ske kunsthistorie til fordel for guldal- terfølgende opfattelse af Skovgaards læseren om, at det var gennem udskrevet P.C. Skovgaards betydning deren som historisk tyngdepunkt. kunst. At Lange tildeles en særlig rol- kunsthistorien, at kunstneren fik for kunstudviklingen i Danmark på betydning for konstruktionen af den trods af, at han spillede en markant Ville et tidligere landskabsmaleri, måske indgår her i bogen, begrundes med, fællesfolkelige og dermed nationale rolle i den ældre kunsthistories endda fra Rumps hånd, ikke have passet at han i 1866 skrev den første mo- selvforståelse. forståelse af sagen. Derimod har bedre? nografi om kunstneren. Ifølge Dam man i stigende grad fokuseret på 20 le i de historiografiske analyser, som Christensen er det således den første (Christensen, 2010, p.48) 21 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 biografi, der automatisk tillægges Nærværende bidrag skriver sig således ind kunsthistories beskrivelse af Skov- ustabil opfattelse af rummet, hvor- en særlig betydning for den efter- i en veletableret receptionsfigur, men mit gaards fremstilling af bøgetræer og ved hans kunst i sig selv markerer følgende udlægning af Skovgaards bidrag har været at undersøge Skovgaards landskaber som noget særligt dansk, overgangen mellem guldalderen og kunst. Det er således den kronologisk værker i lyset af tidens politiske begiven- det skyldes derimod nogle langt det moderne. Skovgaards billeder er strukturerede historieskrivning, der heder […] mere komplekse relationsspil som hermed i dialog med de teknologiske vedvarende udveksles i mødet mel- fremskridt, som fandt sted i hans lem socialiteten, samfundspolitikken, samtid ude i Europa, og derfor bør fortsat bruges som metode til afdæk- (Oelsner, 2010, p. 103). ning af den ældre kunsthistorie som diskursivt magtsystem. Jeg vil dog Oelsner har en særlig og vigtig kunsten og kunstneren. Man kan, man heller ikke opfatte hans billeder understrege, at når man beskriver pointe her, fordi hun altså påpeger, at som Lulu Salto Stephensen har på- som nationale i stringent og isoleret faderfiguren i bestemt entalsform, historikerens forskning ikke nød- vist andetsteds, endda hævde, at det forstand. Grand opfatter Skovgaard og dermed som entydig definerbar, vendigvis handler om at afdække gradvist blev de virkelige landskaber, som en kunstner, der var interes- så tager man paradoksalt nok altid eksakte og entydige sandheder med der gennem fredningslove og natur- seret i kunsten som teknisk medium. selv del i en velkendt historisk kon- afsæt i et bestemt og på forhånd genopretningsplaner efterlignede Skovgaards billeder forholder sig struktionsfigur. Dette paradoksale defineret udviklingsforløb. I Oelsners nationalromantikkens konstruerede ikke kun til de politiske spørgsmål, de problem fremhæver Gertrud Oelsner undersøgelse af Skovgaards betyd- landskabsmalerier og ikke omvendt. forholder sig samtidig positivt stemt også i sin fremragende artikel: ning for nationaliseringsprocessen (Stephensen, 1989) over for de videnskabelige innovatio- ”Skovens demokratiske rum og andre analyserer hun, ligesom flere af bo- nationale motiver hos P.C. Skov- gens øvrige bidragsydere heriblandt Skov og gård i Skovgaards maleri rologien, botanikken og fotografiet. gaard”, som ligeledes indgår i bogens Lis Møller og Flemming Lundgreen- Generelt indeholder bogen en lang Grands billedanalytiske iagttagelser første interzone. Her understreger Nielsen, Skovgaards kunst gennem række interessante værkanalyser, er skarpe og præcise, ikke mindst når Oelsner, at hun er bevidst om, at hun en bredere kulturel og kontekstuel som ydermere understreger, at Skov- hun fremhæver, at Skovgaards kunst gennem sit artikelbidrag automatisk optik. Med afsæt i romantikken un- gaard ikke kun var landskabsmaler, først og fremmest handlede om indskriver sig i en allerede etableret dersøger de såvel arkæologernes, selvom denne genre må opfattes maleriet som medium og dermed om receptionshistorie. For hende hand- politikernes, historikernes som som den dominerende i hans oeuvre. undersøgelsen af forholdet mellem ler det altså ikke om at udhæve sig de øvrige kunstneres direkte eller I artiklen ”Synsvinkler på verden – billede, blik og rum. Som hun påpeger fra enhver konstruktion. Det handler indirekte indflydelse på Skovgaards om P.C. Skovgaards blik i kunsten” på- finder der en forskydning sted derimod om at pege på konstruktio- valg af motiver. Hvis man fortsat viser kunsthistorikeren Karina Lykke gennem de særlige blikvinkler og bil- nen som et uundgåeligt vilkår for opfatter Skovgaards kunst som en Grand samtidig, at hans motiver ofte ledmotiviske snit. Herved forskyder enhver forskningsindsats. særlig national kunst, så skyldes det udfoldes i spændingsfeltet mellem kunstneren forholdet mellem land- altså ikke alene den efterfølgende en harmonisk/stabil og en forskudt/ skabsmaleriet og historiemaleriet, og 22 ner, som fandt sted inden for meteo- 23 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 det underbygger hun blandt andet i lagt nogle snævre læsninger, hvor De personer, som ofte beskrives som Sammenfattende vil jeg understrege, en fremragende analyse af maleriet landskabsmalerierne med skoven og de oprindelige konstruktører af den at der er tale om en yderst interes- Udsigt fra Frederiksborg slot (1842): bøgetræerne blev gjort til de vægtig- nationale identitet, sættes hermed sant bog, som for første gang kaster ste motivkredse, mens hans øvrige fortsat i forbindelse med Skovgaard lys over, på hvilke måder Skov- Dermed udfordres betragterens blik produktion omvendt blev nedtonet og hans kunst uden for Danmark. gaards kunst har haft betydning yderligere i forhold til forståelse af, hvad eller helt udskrevet. Desuden er det karakteristisk, at for konstruktionen af danskheden, disse informationer hovedsageligt folkeligheden og den forankrede findes på internettet. guldalderforestilling. Men bogens de kunstneriske billeder reelt forestiller. Spørgsmålet er derfor ikke, om billedet Skovgaard i det fjerne forestiller en landskabelig udsigt eller En særlig interessant artikel er en historisk bygning, men at Skovgaard skrevet af kunsthistorikeren David Eftersom bøger om Skovgaard som nævnt tidig formår at udvide Skovgaards formår at samle og forene to motivgenrer Jackson fra University of Leeds. Han nærmest er utilgængelige, er der mange, kunst til også at indbefatte en mere i et billede ved at fragmentere dem begge. har i artiklen ”P.C. Skovgaard – set der i dag vil begynde med internettet, universel undersøgelse af maleri- Og på sin vis bliver begge genrer tilmed fra udlandet” sat sig det interessante mest sandsynligt Wikipedia. Her modta- ernes potentialer og værdier som beriget af denne kunstneriske fornyelse. mål at undersøge, om man fortsat ger Skovgaard den smukkeste hyldest, visuelle systemer, som rækker langt kan hævde, at Skovgaards kunst er internationalt set, der understreger ud over de nationale grænser og konstruktioner. (Grand, 2010, pp. 287-88) virkelige styrke ligger i, at den sam- særlig national. Hans undersøgelse hans betydning for udviklingen i dansk At vi kunsthistorikere primært har bygger blandt andet på en empirisk landskabsmaleri (især maleriet i stort forholdt os til Skovgaard som land- analyse af, i hvilket omfang Skov- format), og som giver ham et internatio- skabsmaler, har omvendt betydet, at gaard bliver omtalt i kunsthistorien nalt renommé, der er opmuntrende, men vi sjældent har analyseret Skovgaard uden for Danmark. I sin artikel kon- uforeneligt med hans manglende profil i som for eksempel møbeldesigner el- kluderer han, at det vil være vanske- udlandet, hvad angår udgivne kilder eller ler portrætmaler. Dette forsømte og ligt at finde litteratur om Skovgaard værker i udenlandske samlinger. oversete kapitel i Skovgaards virke som udlænding, og når det endelig tages nu op af kunsthistorikeren lykkes, så er fremstillingen biografisk Lotte Nishanthi Winther i ”P.C. Skov- og desuden tæt forbundet med nav- Man kan i forlængelse af Jackson kon- gaard som portrætmaler” og Mette ne som C.W. Eckersberg, J.Th. Lund- kludere, at Skovgaard fortsat må op- Bligaard i ”Boligen som kunstværk bye og Dankvart Dreyer (1816-52) fattes som et særligt dansk fænomen – P.C. Skovgaards dekorative arbej- samt kunsthistorikeren Niels Lauritz i den forstand, at kendskabet til hans der”. De fremhæver begge, hvordan Høyen (1798-1870) og digterpræ- kunst er yderst sparsomt i udlandet. Skovgaards kunst har været under- sten N.F.S. Grundtvig (1783-1872). 24 ............................ (Jackson, 2010, pp. 220-21) 25 P.C. Skovgaard – Dansk guldalder revurderet indeholder følgende bidrag: Litteratur Anne-Mette Villumsen og Anne Højer Petersen, ”Forord” Damsbo, Mads, ”Den svære harmoni - Gertrud Oelsner og Karina Lykke Grand, ”Introduktion til P.C. Skovgaard” J.Th. Lundbye og naturens konstruktion” Hans Dam Christensen, ”En særlig national landskabsopfattelse? Udsigt til P.C. Skovgaard fra en række tidlige oversigtsværker” in: Peter Brix Søndergaard m.fl. (red.), Dansk Guldalder i nyt lys (Aarhus: Pas- Gertrud Oelsner, ”Skovens demokratiske rum og andre nationale motiver hos P.C. Skovgaard” separtout - Skrifter for Kunsthistorie, Aarhus Universitetsforlag, 2009) Karina Lykke Grand, ”Udsigt til Italien – Med P.C. Skovgaard på rejse” Stephensen, Lulu Salto, ”Danmark dejligst Iben Overgaard, ”P.C. Skovgaards rejser i det nære” - Om den æstetiske opfattelse af naturen Tomas Björk, ”P.C. Skovgaard i et nordisk lys” set ud fra et kunstnerisk og et administrativt synspunkt” in: Lise Bek (red.), David Jackson, ”P.C. Skovgaard – Set fra udlandet” Naturopfattelse og landskabsæstetik (Aar- Lis Møller, ”Romantisk naturalisme P.C. Skovgaard og den engelske romantiske naturlyrik” ............................ hus: Aarhus Universitetsforlag, 1989) Marianne Bro-Jørgensen, ”Den store kærlighed” Karina Lykke Grand, ”Synsvinkler på verden – om P.C. Skovgaards blik i kunsten” Lotte Nishanthi Winther, ”P.C. Skovgaard som portrætmaler” Peter Nørgaard Larsen, ”En forsmag på paradiset – P.C. Skovgaards sene landskaber” Flemming Lundgreen-Nielsen, ”P.C. Skovgaard og det grundtvigske” Mette Bligaard, ”Boligen som kunstværk. P.C. Skovgaards dekorative arbejder” Gertrud Oelsner og Karina Lykke Grand, ”Biografi” Gertrud Oelsner og Karina Lykke Grand, ”Bibliografi” ............................................................ 26 27 Pompejansk dekorationskunst: Kulturideologi eller kunstnerisk fænomen? ............................................................ ............................................................ Af Lulu Salto Stephensen, fil.dr. Kan man betragte den pompejan- storhed, dels som studieobjekt i en ske bevægelse i 1800-tallets ny behandling af polykromien og Danmark som ideologi, som propa- den indbyggede dybdevirkning samt ganda, livsstil eller statussymbol? motivernes disposition af vægfla- Eller skal man koncentrere sig om den, der havde en ny indvirkning på rumudsmykningen som et kunst- rumopfattelsen. Studiet af antikken nerisk fænomen? spørger Kirsten havde længe været populær. Med Nørregaard Pedersen. Hun har selv opdagelsen af blandt andet Pompeji valgt det første. og Herculanum kom der pludselig et synligt vidnesbyrd om antikkens Den pompejanske dekorationskunst dagligdag, en i sig selv helt usand- fandt fodfæste i Danmark allerede synlig tale over århundreder, der ikke Kirsten Nørregaard Pedersen, Pompejanske rumudsmyk- fra 1700-tallets slutning sideløbende underligt blev genstand for studier ninger i 1800-tallets Danmark, I-III med udgravninger i antikke byer i langt ud over fag- og landegrænser. Humlebæk: Forlaget Rhodos, 2011. 1092 sider. Italien. Den pompejanske stil fascinerede, dels på grund af en forestil- En sammenligning mellem de pom- lingskraft og et vidnesbyrd om antik pejanske originaler og de danske 29 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 vægdekorationer viser dog, at stilen aftvingende en særlig leveform, eller som kunsten skulle bidrage til ska- de offentlige institutioner rundt om i har ændret sig på vej op til det hvad med den yndefulde spisesal i belsen af. På de mere end 1000 sider landet med den ”antikke” ånd. nordiske lys. Der er kommet noget Sorø Akademi (1861-62) – man spiser gennemgås omfanget af pompejansk umiskendeligt dansk i udtrykket, næppe upåvirket dér – eller hvad inspirerede interiører i både private De tre bind introducerer hvert årti selvom de afbildede personskikkelser med den robuste, alvorstunge på boliger og offentlige bygninger i med en danmarkshistorisk ramme- ofte hentes i den antikke verden. Landbohøjskolen (1857-59)? Alle er Danmark, først og fremmest i pe- fortælling. Heri redegøres der både de gode eksempler på den pompe- rioden 1830 til ca. 1890. Alle bind er for kunstnernes egen rolle og deres Fascinationskraften er der endnu, jansk inspirerede rumudsmykning. gennemillustrerede med kunstner- kamp for liberale reformer på Kunst- men der har nu sneget sig noget Thorvaldsens Museum (1843-46) nes farvelagte dekorationsudkast, akademiet, ligesom oprettelsen af tørt og viljebestemt ind i det lette, ikke at forglemme. eksempler på periodens billedkunst, en skole for dekorationskunsten ældre fotografier af nu forsvundne beskrives. yndefulde udtryk. Den pompejanske rumudsmykning i Danmark tegner Det foreliggende trebindsværk an- ejendomme og dekorationer samt dog et markant billede i rumudsmyk- skuer den danske version af denne nye fotografier af bevarede udsmyk- Det er forfatterens håb, at hun med ningens historie. dekorationskunst som en mulig ninger fra perioden. den ny viden, der her fremlæg- fælles værdinorm for den politiske ges, kan inspirere efterfølgende Selvfølgelig gør den indtryk. Se bevægelse, der førte til demokrati Dette stykke dekorationshistorie generationer af forskere til at gå på bare hvad vestibulen i Københavns i Danmark. I sit skrift om maleren udfolder sig på baggrund af danske opdagelse i det righoldige materiale. Universitet (ca. 1844) gør ved én, så Georg Christian Hilker fra 1908 kunstneres og arkitekters studie- Værket er også tænkt til at tjene snart man træder ind i det højloftede anede Vilhelm Lorenzen allerede rejser til Italien, hvor de hentede ny som indgang til mange af periodens rum, eller hvordan den smyger sig en sammenhæng (p. 1032), men inspiration ved udgravningssteder- dekorationsudkast fra offentlige og omkring én i de lavloftede stuer i nærværende bog har sat sig for at ne. Samtidigt vågnede de liberale og private samlinger. Materialgården (1830-36), Frede- undersøge denne nærmere. senere de nationalliberale friheds- riksholms Kanal – Hermann Ernst bevægelser i Danmark, som afslut- Kunst eller ideologi? Freunds hjem, der vedblev at være Pompejanske drømme tede det enevældige kongedømme Pompejanske rumudsmykninger i forbillede for eftertidens dekora- Kirsten Nørregaard Pedersen og skabte et folkeligt demokrati og 1800-tallets Danmark er et delikat tionsmaleri – eller i Bispegårdens præsenterer i Pompejanske rumud- en frihedsforsvarende grundlov. bogværk. Det skyldes ikke alene de stuer (1851), Nykøbing Falster. Eller smykninger i 1800-tallets Danmark Ifølge forfatteren forenedes disse to mange originaltegninger først og hvad med herregården Gyldenholm historien om danske kunstneres og strømninger i perioden i en kunstart, fremmest af G.C. Hilker til udsmyk- (1867-68), hvor indvirkningen er politiske lederes drømme om et de- som berigede privatboligen med ninger ofte udført i samarbejde med ganske anderledes med store sale, mokratisk fædreland – et demokrati, dekorationer og kunst og opløftede Constantin Hansen, men også fo- 30 31 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 tografen Ole Akhøjs fine fotografier Med hensyn til bogen som opslags- seres nærmere. I den anden ende af statussymbol? Eller skal man koncentrere og Forlaget Rhodos’ grafiske design værk, så har forfatteren desværre bogværket savner jeg et monument sig om rumudsmykningen som et kunst- og smukke boghåndværk, der er begrænset den til at dække perioden som Fåborg Museum (1910-15), hvis nerisk fænomen? Disse betragtninger vil lykkedes med mange gode farvegen- 1830’erne til 1880’erne, hvorfor op- polykromi dog tog sit udgangspunkt i givetvis nuanceres i fremtiden og åbne for givelser (Tarm Bogtryk A/S). slagsværket ikke er fyldestgørende Thorvaldsens Museum. nye tolkningsmuligheder. nok for den pompejanske rumud- (p. 887f). Værket kan læses på tre forskellige smyknings historie i Danmark for Bogens tidsmæssige afgrænsning måder: så vidt angår den tidlige periode og burde efter min mening have taget Spørgsmålet er centralt, fordi argu- Den ene er en beskrivelse af den den efterfølgende periodes interesse udgangspunkt i den pompejanske mentet for at fortælle den fortlø- pompejanske rumudsmyknings hi- for polykromi. Det ville have været rumudsmyknings naturlige begyn- bende politiske danmarkshistorie storie i Danmark fra 1830’erne frem naturligt i et storværk som dette. delse og afslutning – uanset om fra forfatterens side har været at til 1880’erne. Jeg savner en nærmere analyse dette ville have svækket forfatterens undersøge, om der var en sammen- Den anden er en dansk politisk histo- af eksempelvis Joseph Christian teori. hæng mellem den politiske udvikling rie i samme tidsrum. Lillies hjørnekabinet i Marienlyst Den tredje er et opslagsværk over de slot (1791), som der ikke redegøres Forfatteren hævder, at den pompe- ning. I dette citat antyder forfatteren, mange monumenter; det gælder ikke nærmere for, fordi man, ifølge forfat- janske dekorationskunst var et sig- at hun selv er i tvivl om den dybere mindst de private boliger. teren, i dag ikke med sikkerhed ved, nal om demokratiske borgerdyder, og sammenhæng. og den pompejanske rumudsmyk- om det ”og andre tidlige interiørud- at denne stil i forlængelse heraf også Hvad angår det politiske, er det en smykninger bevægedes af nogen udsmykkede offentlige institutioner Bogen er i sin omfattende og detal- historiefremstilling, der optager en form for oppositionel politisk stilling- helt op til 1880’erne, hvor proviso- jerede gennemgang af de enkelte ganske betydelig del af bogen. For- tagen.” (p. 19). Burde hun ikke hellere rietiden afløste den nationalliberale temaer en rigtig god bog, og mange fatterens fremstilling af 1800-tallets skrive, at det var højst usikkert, epoke. Hun hævder endvidere, at vil sikkert finde dens hovedbudskab politiske miljø er i sig selv spæn- om der var en sammenhæng, og at dende læsning, selvom man til tider kunstnernes personlige politiske […] i den nationalliberale modkultur i også forførende i sin vedvarende føler, at man er kommet ret langt fra overbevisning ikke nødvendigvis har enevældens sidste år og under demokra- betoning af sammenhængen kunst/ emnet, den pompejanske dekora- noget som helst med deres kunst at tiets spæde start havde kunstnerne og politik: i lange partier er man dybt tionskunst. Faktisk gennemgås gøre? Det vil sige, at aflæsningen af politikerne brug for hinanden for at visua- inde i danmarkshistorien og det århundredets store krige i detaljer dekorationen som politisk udtryk for lisere det fælles værdigrundlag. Kan man pompejanske er helt sluppet af syne. samt andre nationale traumer. forfatteren har vejet vigtigere end betragte den pompejanske bevægelse Forførende er det også, at bogens kunsten selv, hvorfor den ikke analy- som ideologi, som propaganda, livsstil eller egentlige politisk-historiske indhold 32 yderst interessant. Bogen er dog 33 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 først afsløres på titelbladet: ”Kulturideologi eller kunstnerisk fænomen?” (p. 3). Det vil sige, at man umiddelbart vildledes, når man står med bøgerne i hånden og lader sig friste af omslagenes yndefulde dekorationer og noget trunkerede tekst. Med dette værk har vi fået et godt opslagsværk hvad angår pompejansk dekorationsmaleri i Danmark i 1800-tallet. Det er et imponerende arbejde, der er lagt i at registrere og dokumentere hvem, der har været bestiller eller har ejet de enkelte udsmykninger. Det havde dog været interessant, om værket også havde behandlet dem som rumoplevelse og kunstnerisk udtryk. Som forfatteren også selv skriver, så står den kunstneriske analyse stadig åben. ............................ 34 35 Fransk kunst på Ordrupgaard ............................................................ ............................................................ Af Jens Toft, mag.art. i filmvidenskab, lektor i kunsthistorie Fransk kunst på Ordrupgaard Ræsonneret katalog over samlingen af malerier, skulpturer, pasteller, tegninger og grafik. Introduktion: Anne-Birgitte Fonsmark. Katalogtekster: Birgitte Anderberg, Anne-Birgitte Fonsmark, Annette Rosenvold Hvidt, Anne Cathrine Wolsgaard Iversen og Thomas Lederballe. Katalogoplysninger: Ernst Jonas Bencard Det er en stor og imponerende Når jeg skriver, ”så vidt jeg kan vur- publikation, Ordrupgaard har dere”, går forbeholdet ikke på vær- produceret med sit katalog over sin ket, men på min egen kompetence franske samling. Lækker, smuk og til at vurdere det. Jeg er, som nogen indbydende med alle coffee-table vil vide, ikke uddannet kunsthisto- publikationernes fascination. 388 riker og har ikke været i praktik eller sider med tekst på cirka hver anden ansat på et kunstmuseum. Jeg er side, farve-illustrationer med derimod uddannet i filmvidenskab og gengivelser af samlingens værker semiotik og har siden slutningen af på den anden halvdel af siderne. 1980’erne søgt at nærme mig kunst- Men det er mere end det. Det er, så historien på universitetsniveau og vidt jeg kan vurdere, et gennemført er først nu på mine gamle dage ved solidt eksempel på en af de cen- at nærme mig det, ”rigtige” kunsthi- trale kunsthistoriske genrer, det storikere om ikke begynder med, så ræsonnerede katalog (catalogue i det mindste lærer som en del af de raisonné). faglige ”forudsætninger”. Der er ligefrem nogle, der taler om disse ting Charlottenlund: Ordrupgaard, 2011. 380 sider. 37 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 som en præ-videnskablig forudsæt- er vigtig del af den kunsthistoriske Manet. Cataloque raisonné fra 1975 hvert fald i alle de studieordninger, ning for kunsthistorisk faglighed, uddannelse, der ikke kan læres på – eller, som her, værkerne, eller en der var gældende på Kunsthistorie, hvor jeg, altså, som sædvanlig, havde universitetet. Det fremgår da også af særlig type værker, i en offentligt da jeg blev ansat, og selv om jeg jeg nær skrevet, er gået ”den anden Ordrupgaards ræsonnerede katalog, tilgængelig samling, i denne sam- studsede lidt over disse formulerin- vej rundt”, ikke på grund af et fagligt at store dele af arbejdet er lavet af menhæng Ordrupgaardsamlingens ger, er jeg i dag mere tilbøjelig til at valg, men fordi mit liv af den ene kunsthistorikere, der, da de udførte franske bestand. Her er altså tale om give dem ret, end jeg var dengang. Og eller den anden grund har villet det dem, var forholdsvis nyuddannede to indskrænkninger eller fokuserin- under alle omstændigheder får det sådan eller har formet sig sådan. eller måske ligefrem studerende, men ger, fransk kunst og kun den, samt ræsonnerede katalog en del af sin nu er etablerede i deres fag. Om det de værker, der pt. findes i Ordrup- centrale status i kraft heraf. Hvad er så det ræsonnerede katalog så er de samme, der på et senere tids- gaards franske samling. For, som det for en genre? Hvad er det? Hvad punkt har stået for de redaktionelle fremgår af Anne-Birgitte Fonsmarks Fagtraditioner: Kunsthistorie vs. kan det? Hvad skal det kunne? Det sider af arbejdet, eller det er museets artikel, har denne samling en histo- Filmvidenskab er, som sagt, en af fagets tunge og ledelse, med direktør Anne-Birgitte rie, den er blevet til under specifikke En del af min undren skyldtes lidt grundlæggende genrer, en genre hvis Fonsmark i spidsen, der har forestået omstændigheder, nogle værker er af et ”kultursammenstød” mellem udøvelse fører mange ting med sig. den endelige redaktion, fremgår ikke. senere købt til, og andre er solgt fra – fagene Filmvidenskab og Kunsthi- Den er også, så at sige, en dannel- Kun fremgår det, at hun er én blandt hvilket jo har været muligt, da der er, storie. Filmvidenskabs studieordning sesproces, for så vidt den består i at andre forfattere, ligesom hun har eller var, tale om en privat samling. definerede nemlig dengang faget indsamle og organisere en mængde skrevet den introducerende artikel forskellige oplysninger og detaljer af om Ordrupgaard og samlingens tilbli- Et sådant ræsonneret katalog er discipliner: filmteori, filmhistorie, meget forskellig art og stykke dem velse og historie. altså et samlingshistorisk katalog og filmpsykologi og filmsociologi, og således et bidrag til den samlings- kun i filmhistorien ville man kunne sammen til en helhed af mere eller som bestående af fire sideordnede mindre afsluttet og meningsfuld art. Men hvad er det for oplysninger, historiske eller museologiske forsk- sige, at værkerne havde en privilege- Heri består en del af dannelsespro- der samles i et ræsonneret katalog? ning. Men ud over at være en helhed, ret status. Det havde de for eksempel jektet: opsøge data, verificere eller Det er forskellige typer oplysnin- en samling, der er andet og mere end ikke i filmteorien, som var det om- falsificere dem, finde ud af, hvor og ger om værker i ”samlinger” af en summen af de enkelte værker, er et råde, jeg selv havde specialiseret mig hvordan man verificerer/falsificerer: eller anden art, for eksempel – og ræsonneret katalog jo også, og især, i, og selv om jeg på dette punkt ikke noget som, tror jeg, mange studeren- det er vist det almindeligste – en en så præcis som muligt registrering gik så vidt som min franske læreme- de bliver sat i gang med som en del af kunstners œuvre eller ”samlede af netop de enkelte værker, der vel ster Christian Metz (1931-93), som den ”mesterlære”, som et praktikop- værker”, eksempelvis Denis Rou- er den kunsthistoriske disciplins stort set aldrig analyserede konkrete hold eller studenterjob udgør, og som art og Daniel Wildenstein: Edouard irreduktible grundenhed. Det stod i film, så understregede også han 38 39 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 altid nødvendigheden af et meget I Edward Lucie-Smiths The Thames tilskrivninger eller aktuelle tilskriv- eller ikke formodes at være så kendt, stort film-/værk-kendskab (”Man and Hudson Dictionary of Art Terms ningsmuligheder, hvis der er aktuel og som publikum ikke formodes skal have været en ”rat de Cinéma- fra 1984 defineres et ”catalogue usikkerhed om et værks identitet). at have et ”fast billede” af? På den thèque”, en ”filmmuseumsrotte” for raisonné” således: at blive en god filmteoretiker”, sagde anden side finder vi også søgende, Autoritativt eller søgende sprog tentative beskrivelser af eksempelvis han tit, lige som alle de store instruk- A complete annotated catalogue of På alle disse punkter forekommer Manet og Berthe Morisot, som begge tører i den franske nye bølge, Godard, the works of one artist, usually giving Ordrupgaards ræsonnerede katalog må formodes at være kendt af alle Truffaut m.fl. havde tilbragt flere år provenance and bibliographical referen- at være noget nær eksemplarisk. læsere af kataloget. på det franske Cinémathèque). Men ces for each work and listing attributed Lad mig tage et par eksempler. Først derfra og til at give værkerne den or doubtful works as well as engravings tilskrivninger/fraskrivninger: Et Her er der således tilsyneladende status, de havde på Kunsthistorie, after the artist. par værker, der tidligere har været tale om, at kataloget overskrider tilskrevet Toulouse-Lautrec (kat.nr. genrens krav og bevæger sig over i Hvad der ikke eksplicit nævnes her, 127, 128 og 129) er senere fraskrevet en anden genre, analysens, formid- Som sagt er jeg i dag mere tilbøjelig sandsynligvis fordi det er underfor- denne. Hele denne proces gøres der lingens, eller hvad man eventuelt vil til at mene, at formuleringerne i stået, men det bør med i en defini- kort og koncist rede for, herunder kalde det. Om man synes, det er et Kunsthistories daværende studie- tion, er: Kunstnerens navn (men det argumenterne for henholdsvis til- og ”problem”, er vel en smagssag – jeg ordning havde ikke så lidt på sig – giver jo sig selv, fordi det indgår i fraskrivning. Her bevæger tek- synes det ikke, selv om der på den selv om jeg stadig ikke er sikker på, Lucie-Smiths definition, at helheden sterne sig strengt taget ud over den anden side jo heller ikke er tale om, at at Filmvidenskab havde uret, måske er én kunstners œuvre), værkets egentligt katalogtekstlige ”positive”, publikationen forsøger at præsentere havde forskellene noget med de to titel (på originalsproget samt på ”autoritative” eller ”autoritære” et nyt syn på hverken Manet, Mori- fags genstandsfelt at gøre. Det vil katalogets sprog), årstal, materiale, diskurs og ud i noget mere søgende, sot eller andre, og det søgende sprog jeg dog ikke forsøge at reflektere mål, betegnelser (signaturer el- dialogisk, noget som heldigvis ikke derfor ikke er et led i en sådan strate- igennem her, blot tilslutte mig tesen ler lignende dokumentation – eller kun findes i de tekster, der skal søge gi. Måske skal disse ting medvirke til om værkets helt privilegerede status falsk/forfalsket dokumentation – på at indkredse usikkerhed med henblik skabelsen af en atmosfære af venlig i kunsthistorien og den dermed sam- værket, på bagsiden, på rammen på identifikation og domfældelse, imødekommenhed over for læseren. menhængende betydning af at være eller piedestalen), proveniens, udstil- men faktisk også i beskrivelsen af Og det kan man da kun bifalde – rent præcis i indsamlingen af den type lingshistorie, bibliografi (det vil sige værker, der ikke hersker tvivl om, bortset fra, at beskrivelserne simpelt oplysninger, der indgår i et ræson- angivelse af tidsskrifter eller bøger, eksempelvis også i beskrivelserne hen er gode og vidner om indsigt neret katalog.1 hvor værket er analyseret eller blot af Constant Troyon (kat.nr. 130) – og fortrolighed på baggrund af en omtalt), tilskrivninger (enten tidligere måske fordi denne ikke er så kendt moderne billedsensibilitet. var der trods alt et spring. 40 41 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Et par yderligere kommentarer: fortæller Ordrupgaards katalog (p. en ”empirisk” videnskab, så må jeg er tale om, at ”hullerne” er malet med Sisley og Monet 312), som nævnt, at det ”formodent- indrømme, at de har en pointe her. hvid/lys maling ”ovenpå” de mørke I det omfang et værk har særlige, lig [var] tænkt til Salonen, men det For eksempel: blev det omtalte maleri trækroner, men hvor der i – den nok privilegerede, relationer til andre blev ikke sendt ind.” af Sisley udstillet på Salonen eller ej mere ambitiøse og gennemarbejdede i 1866? Det er ikke helt ligegyldigt, – Petit Palais-version, så vidt jeg kan værker af samme kunstner, eller eventuelt andre kunstnere, er Hvordan det forholder sig, ved jeg for der var mennesker, der så det, se, er tale om en dobbelthed mellem det naturligvis en af genrens, det ikke, men det kan man sandsynligvis eller havde lejlighed til at se det, på ”påmaling” og ”gennemskinning”. ræsonnerede katalogs, opgaver at finde ud af – hvis man synes, det er Salonen, som ikke færdedes dagligt påpege dette. Det gør man da også vigtigt nok. Og det synes jeg faktisk, i Sisleys atelier – maleriet har derfor Hvis de iagttagelser, jeg her har her, for eksempel i forbindelse med det er. I hvert fald kan det blive det, forskellig status i den kunstneriske gjort, er korrekte, er det ikke lige- Alfred Sisleys Kastanjeallé i Celle- og så ville jeg have ønsket, at dette offentlighed her otte år før den gyldigt, hvor mange, og hvem, der Saint-Cloud fra 1865 (kat.nr. 121), der katalog havde kunnet fortælle mig, første impressionistiske udstilling i har kunnet se disse ting i 1866. For på den ene side relateres til Claude at det blev, eller ikke blev, udstillet på 1874, hvor også Sisley deltog. Og så da var disse ting ikke så alminde- Monets Chailly-paveen i Fontaine- Salonen i 1866 — men på basis af en er det jo ikke helt ligegyldigt læn- lige, som de blev senere – i høj grad bleau-skoven, ligeledes fra 1865 stillingtagen til skiltet på maleriet i gere, hvem der måtte have set eller i kraft af Cézanne. Og derfor skal og til et andet maleri af Paris. Og strengt taget er det jo også ikke set de meget spændende ting, dette eksempel først og fremmest Sisley på Petit Palais i Paris, som det kataloget til Petit Palais eller Musée Sisley foretager sig i dette maleri. ses som et argument for genren, det sandsynligvis har været skitse til. d’Art Moderne de la ville de Paris, Eksempelvis nederst i maleriet, hvor ræsonnerede katalog. Og Sisley, som som Petit Palais hører til, der burde Sisley definerer en stenet jordgrund vi normalt ikke betragter som den Disse relationer gøres der klart og autentificere dette. Men jeg skal nok og gør det gennem malingens og mest radikale af impressionisterne, udmærket rede for, lige som der finde ud af det, hvis jeg altså får penselstrøgenes farve- og øvrige er i disse malerier meget mere gøres rede for, at Sisley havde planer tid, eller jeg får brug for at vide det. valørmæssige kvaliteter, samt ved ”avanceret” end eksempelvis Monet om at udstille Petit Palais-versionen Pointen er dog her, at i et ræsonneret i et vist omfang at lade lærredets i det allerede ovenfor omtalte maleri. på Salonen i 1866. Alt sammen katalog indsamler man umådelige tekstur skinne igennem – og hvor al- Og selv om Monet jo ikke behøvede udmærket. Alligevel kommer jeg mængder af informationer, som man mindeligt var det på dette tidspunkt? Salonen for at se disse ting på dette lidt i tvivl: På rammen på maleriet i ikke ved, om man nogen sinde ”får Noget tilsvarende ses både i Petit tidspunkt, eftersom de to arbejdede Petit Palais findes et skilt, hvorpå der brug for”. For måske får man brug Palais- og i Ordrupgaard-versionerne sammen, så vil en Salon-udstilling foruden titlen står: ”Salon de 1866”, for dem. Og selv om jeg ikke er helt omkring trækronerne, hvor der lige- have et meget større potentielt hvilket jeg kun har kunnet læse, som enig med Gombrich og andre, når de som er ”huller”, men hvor der, så vidt publikum, og dermed et meget større at det blev udstillet der. Imidlertid insisterer på, at Kunsthistorien er jeg kan se, i Ordrupgaard-versionen ”påvirkningspotentiale”, end hvis (kat.nr. 92)2, 42 43 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 maleriet forblev i atelieret eller blev – eller man må bryde strukturen, 1 Nødvendigheden af at indsamle den type 2 Var dette værk for resten ikke med solgt til en privat køber. have billedet på den ”ulige” højreside oplysninger om værkerne, der indgår i et på den store Monet-udstilling på Grand over for en tekst, der hører til billedet ræsonneret katalog, vil jeg argumentere Palais i Paris i 2010? Jeg mener at kunne Endelig et hjertesuk: I den i øvrigt på det foregående opslag. Det er den løbende for i det følgende, selv om jeg ikke huske det fra udstillingen, men glemte at smukke og indbydende publika- løsning, man har valgt. Og det er vil gennemføre en argumentation for den købe kataloget, så jeg kan ikke kontrol- tion er det decideret irriterende og altså irriterende! Og selv om man har billedteoretiske eller semiotiske betydning lere det lige her på stedet. Hvis det var, næsten meningsforstyrrende, at søgt at råde bod på forvirringen ved heraf. Når det drejer sig om filmen, tror har denne oplysning sandsynligvis ikke der ikke er tale om fast struktur i de at sætte katalognummeret under jeg stadig, at Metz har ret i filmteoriens og kunnet nå at komme med her. I hvert fald enkelte opslag. Nogle steder har man illustrationen, var jeg flere gange filmanalysens relative autonomi: at denne fremgår det ikke, mens det på den anden – og det har man fra begyndelsen – kommet godt i gang med at læse en autonomi er reel, er Metz vel selv et godt side klart fremgår, at Courbets Vildsporet, billedillustration og tekstbeskrivelse tekst, før det gik op for mig, at den eksempel på (selv om Gilles Deleuze sand- jagtscene med rådyr (Franche-Comté, i samme opslag, det vil sige illustra- drejede sig om et andet værk, end synligvis ville sige, at det netop er det, der 1866) fra 1866 (kat.nr. 25) var med på tionen til venstre, på den ”lige” side jeg troede. Her burde man nok have er Metz’ og hans teoris problem!). På den den store Courbet-udstilling på Grand og teksten til højre på den ”ulige” investeret i en tom side! anden side er det ræsonnerede katalogs Palais i 2007-08. ............................ side. Og det er ideelt – så kan man se det værk, man samtidig læser om. Det giver naturligvis det potentielle problem, at teksten så enten kun Litteratur må være på én side, hvilket man ............................ ”exactitude enragée” (”nøjagtighedsraseri” eller ”-vanvid” – Roland Barthes’ meget positivt og kærligt mente udtryk om netop Metz, generelt som menneske og i forhold til teorien. Barthes, 1975) i heldigvis har valgt at se bort fra og Barthes, Roland, ”Apprendre et ensigner”, forhold til oplysninger om værkerne, lige ladet teksten fortsætte på næste in: Ça Cinéma. Numéro spécial Christian så gyldige i Filmvidenskaben som i Kunst- side, da der er meget mere end en Metz, Mai, 1975 historien, men vel især for filmhistorien ............................ enkelt sides relevante oplysninger om værket, eller man må bryde den ensartede og praktiske struktur. og filmanalysen: genfundne og møjsommeligt rekonstruerede versioner af gamle film, samt deres udgivelse på dvd, er vel Og det sker allerede med kat.nr. 3. forudsætningen for, at vi har en reel film- Her må tekstens noter føres over på historie i dag – og i sidste instans strengt næste side. Men så får man et nyt taget også en filmteori, uden at det af den problem, idet man så enten må lade grund er helt de samme mekanismer, der en side stå tom – og det koster penge er i spil i de to tilfælde. 44 45 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Billedet på skærmen På ganske kort tid er digitalt reprodu- skærm, hvad enten der er tale om Kunsthistorien og udfordringen fra den digitale reproduktion cerede billeder – det vil sige billeder en e-bogslæser eller en almindelig på en skærm – blevet en integreret computer. En tydelig barriere er, at og uundværlig del af det at prakti- prisen for e-bøger er nogenlunde den sere kunsthistorie. Både som redskab samme som for den trykte papirud- til research og læring og integreret gave. Før dette ændrer sig, er der ikke i bredere formidling. Endnu har der grund til at forvente større omvælt- dog ikke været den store diskussion ninger. At prissænkningerne snart vil af, hvad dette har af konsekvenser. komme, ser der ud til at være generel Det er dyrt at udgive bøger om kunst konsensus om, om ikke andet fordi med gode reproduktioner, for slet danske læsere på sigt vil bemærke, ikke at tale om specialiseret faglit- hvad der sker på det engelskspro- teratur, og efterhånden som e-bogen gede område, og som konsekvens bliver mere udbredt og accepteret er efterlyse danske e-bøger til en lavere det ligeledes indlysende, at vi kom- pris. Samtidig har en række folkebib- mer til at kende flere og flere kunst- lioteker nu indgået en forsøgsordning værker udelukkende fra skærmen. med de to største aktører på det ............................................................ ............................................................ Af Rasmus Kjærboe, mag.art. i kunsthistorie Tilbage i starten af 00’erne havde I dag kender jeg ingen forelæser, kunsthistorie på Københavns der blot berører det æstetiske felt, Universitet stadig en lysbilledsam- som ikke henter i hvert fald en del ling, og man havde også søsat et af sit billedmateriale fra internettet. digitaliseringsprojekt. Af forskel- Rent formelt betyder dette en daglig lige årsager måtte dette opgives: skøjten på grænsen af det lovlige, Kroniske problemer omkring bille- reelt har brugen af ukrediterede ders ophavsrettigheder – af en type billeder og materiale med uafklaret som de fleste, der nogensinde har copyright ikke nogen retslig konse- arbejdet med kunsthistoriske udgi- kvens, så længe det forbliver inden velser, sikkert kender – samlingens for forelæsningerne. Modsat landets størrelse, store udsving i værdi og grundskoler og ungdomsuddannel- bevaringstilstand af det foreliggen- ser har universiteterne ikke en aftale de materiale samt en accelererende med rettighedshavernes organisa- udvikling af de digitale muligheder, tion Copydan om brug af billeder der endeligt gjorde bestræbelserne (Politiken, 6/12). mere eller mindre redundante. 46 danske bogmarked – Gyldendal og Gennembruddet for den digitale bog Lindhardt & Ringhof – hvor en stor lader i dansk sammenhæng dog ven- gruppe nyere titler kan ”downlånes”. te på sig. Et trægt bogmarked med Denne ordning betyder, at forlag og nogle få, store og monopollignende forfattere får en mindre sum penge, forlag, en række stærke overens- hver eneste gang en låner henter en komstlignende aftaler mellem forfat- elektronisk bog fra biblioteket. Når terforeningerne og udgiverne, eller først den skønlitterære bog har fået en almindelig boglæsernes konser- sit digitale gennembrud, er der ikke vatisme bliver brugt som forklaring langt til at faglitteraturen følger trop. flere steder fra. Reelt set er der tæt ved ingen, der køber dansk skøn- el- Det er nemt at se, at de ventede ler faglitteratur for at læse det på en forandringer naturligt vil få særlig 47 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 betydning for illustrationsmæt- Som resultater af en autoriseret og ner udgør forhåbentlig – bør faktisk visse tilfælde offset-plakatens over tede udgivelser af både speciali- autoritativ redaktionsproces virker udgøre – et træk ved den type serigrafien – men i det lange løb er seret og mere alment formidlende det trykte ord og det trykte billede, kunsthistorie, der anvender og (for) det det selvudslettende, transpa- kunsthistorisk litteratur. Det er som om de både har en højere status bruger fotografier af kunstværker. rente medium, der ender med at blive straks sværere at afgøre hvilken. og en højere kommunikativ kvalitet. Det referentielle billede – illustratio- foretrukket. At vestlig kultur, og nen af noget ”i virkeligheden” – har måske særligt vestlige intellektuelle, Udstillingskataloger og monografier forventes i dag at have masser af Uanset om et billede af noget er elek- under alle omstændigheder vist samtidig har en fortsat platonisk billeder i høj kvalitet og farvegengi- tronisk eller fysisk reproduceret – og sig ganske robust; også selvom vi angst for illusionen og den alt for velse. Udviklingen inden for bil- i dag er alle billeder som udgangs- konstant udfordrer dets status som perfekte og forførende reproduktion, ledbehandling og trykketeknikker punkt elektroniske før de eventuelt virkelighedsgengivelse. er en anden sag. I nogle kredse opfat- har givet en masse muligheder, og (gen)opstår som rasterpunkter på muligheder er lynhurtigt blevet til et ark – indtager det uvægerligt Det er denne fundamentale tvety- nærmest brechtsk fremmedgørelses- forventninger. Ved at tilbyde et væld en ontologisk usikker grænseposi- dighed indlejret i reproduktionen, der værdi i sig selv. af højkvalitetsreproduktioner kan tion. Hvor relationen mellem ord og også er den egentlige årsag til ikke kunstmagasiner og -bøger stadig genstand nærmest altid kan siges at at fremhæve det trykte billede som Oplevede kvalitetsforskelle til trods noget andet end computerskærmen, være umotiveret, tilfældig og baseret ”bedre” eller mere sandt end billedet så er den væsentligste distinktion og tiltroen til den ”ægte”, ”sandfær- på rent kulturelle konventioner, så på computerskærmen. Subjektivt mellem fysiske og digitale reproduk- dige” og ”håndgribelige” gengivelse er billedets forhold til sin referent kan mange digitale billeder sagtens tionsmedier sådan set simpel: Det bestemmer sandsynligvis mange straks mere sammensat. Om repro- opleves som dårligere end trykte ene reflekterer lys; det andet udsen- læseres opfattelse af den trykte bog duktionen af Monets åkander rent versioner, fordi pixellering og far- der det. Det er altså et spørgsmål med det trykte billede som havende faktisk tager del i originalen, om den veproblemer omkring eksempelvis om additiv eller subtraktiv farve- en særlig epistemologisk værdi. I dag på en eller anden særlig måde hen- kulør, intensitet eller valør får os til blanding. Den additive reproduktion findes en mængde specialiserede viser til og er en analog gengivelse at fokusere på mediet frem for på bil- har så det særlige underproblem, forskningstidsskrifter ellers udeluk- af et maleri et andet sted i verden, er ledet. Reproduktionens udviklings- at ikke to computerskærme repro- kende i elektronisk form – udvik- den type spørgsmål, der ikke kan nå historie er væsentligt en historie om ducerer et billede på helt samme lingen er gået væsentligt hurtigere en rimelig afgørelse. Diskussionen forsøgene på at udvikle prisbillige måde, hvorimod mange kræfter er inden for naturvidenskab end for af gengivelsens sandhedsværdi og måder at reducere mediets interfe- brugt gennem århundrederne på at visuelle studier – men både prestige bevidstheden om både praktiske og rens. Til tider triumferer den billige standardisere og sikre ensligheden i og anseelse klæber i vide kredse ontologiske problematikker indeholdt lavkvalitetsreproduktion – tænk på trykte, subtraktive farvegengivelser. stadig til det trykte, fysiske medium. i alle mekanisk-digitale reproduktio- mp3’ens dominans over cd’en eller i Billedet på skærmen er altså et sted, 48 tes støj og slitage som havende en 49 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 Kunsthistorisk Bogliste 3/2011 hvis væsensforhold til sin referent altid kun kan være tilnærmelsesvis. ledreproduktioner i sort-hvid. Forde- fordunklet. Og hvis der udvikles en er akkurat lige så uafklaret som ved Opmærksomhed over for faldgruber- lene ved at bruge farvepartikler, der alment anerkendt praksis for blot at det trykte billede, men som yderli- ne ved digital billedreproduktion kan fysisk omarrangeres på en skærm alt gengive billeder uanset ophav, hvor- gere: 1) mangler det trykte billedes hjælpe til at skærpe og vedligeholde efter, hvad der skal vises, er en åben- dan skal forskellige kunstsamlingers traditionelle autoritet; 2) udfordres en sund skepsis over for alle billeders lyst mere behagelig synsoplevelse kostbare fotografiske ekspertise så af kvalitetsudsving, hvor mediet referentielle sandhedsværdi, ligesom med et meget lavt energiforbrug. Og finansieres og overleve? Den opti- gør opmærksom på sig selv; 3) har det også gør ydmyg at sammenligne så fungerer e-bogslæseren ligesom malt fremførte digitale reproduktion problemer fordi slutmediet – den en- de enorme udsving, der er fra kunst- den trykte reproduktion gennem er hverken værre eller bedre til at vi- kelte brugers skærm – savner basal bog til kunstbog, der reproducerer subtraktiv farveblanding. deregive information end det trykte standardisering; 4) dannes på andre kendte motiver. præmisser – additiv farveblanding billede. Det er gennem den potentielt Den grundlæggende udfordring grænseløse og øjeblikkelige videre- – end det, det typisk reproducerer I bund og grund er det digitalt fra den digitale bog og den digitale formidling og gentagelse, at radikalt (malerier, skulpturer og resten af reproducerede billedes mangel på reproduktion handler om et noget nye muligheder og nye udfordringer verdens reflekterende overflader). autoritet blot endnu et spørgsmål andet aspekt af billedets værdi: Hvor først egentligt opstår. ............................ om manglende institutionalisering, står århundreders hårdt tilkæmpede De skitserede problemer og udfor- ikke et essentielt fravær indskrevet i ophavsrettigheder, efterhånden dringer er dog ikke en entydig ulem- denne form for billeder, og spørgsmål som mere og mere materiale bliver pe. Der er ganske rettelig en grund til om kvalitetsstandarder og vedta- tilgængeligt gennem internet- bestandigt at være skeptisk over for gelse af visse normer for skærmkali- tets gråzoner? Hvordan et muligt en kunsthistorisk fetichering af den brering er udfordringer, der kan løses sammenbrud i opretholdelsen af Mikkel Vuorela, ”Universiteter snyder ”korrekte” reproduktion. Den gradvist teknisk eller gennem opnåelsen af de eksisterende rettigheder kan kunstnere for millioner”, Politiken, opnåede grafiske standardisering almindelig konsensus. Endeligt står påvirke den forsknings- og formid- 6/12/2011, http://politiken.dk/kultur/ og kvalitetskontrol af fysiske tryk er distinktionen mellem den digi- lingstradition, der er skabt inden kunst/article1471039.ece en gevinst i forhold til intersubjektiv tale reproduktion, der baseres på for kunsthistorien, er et helt åbent forventningsafstemning, men bety- lysudsendelse, og det trykte billede, spørgsmål. Et vigtigt element ved der som sådan ikke, at vi er kommet der reflekterer lys, muligvis ikke i kunstreproduktionen i dag er, at der nærmere en bedre reproduktion i ab- længden. E-bogslæsere, der benytter i mange sammenhænge er en klar, solutte termer. Kun at vi for et øjeblik såkaldt elektronisk blæk, er i dag en institutionel og autoritativ afsender har vedtaget en acceptabel afba- veletableret teknologi, som allerede af billedet – en slags reproduktionens lancering af et farvespektrum, der er i stand til at gengive rimelige bil- proveniens – som er i fare for at blive 50 Litteratur ............................ 51 KUNSTHISTORISK BOGLISTE Nr. 3 / 2011 ............................ Redaktion: Rasmus Kjærboe og Martin Søberg Udgivet af: Dansk Kunsthistoriker Forening www.kunsthistoriker.dk ............................ Udgivelser til anmeldelse kan sendes til: Dansk Kunsthistoriker Forening Att. Martin Søberg, ID 40 84 68 60 Døgnpost 637, 1704 København V ISSN 2245-0092 DANSKKUNST HISTORIKERFORENING Eksempel på medlemskort
© Copyright 2024