Auriga Industries A/S Thyborønvej 78 7673 Harboøre Denmark Tel: +45 70 10 70 30 Fax: +45 70 10 70 31 investor@auriga.dk www.auriga-industries.com CVR No. 34629218 Postal address: P.O. Box 9, DK-7620 Lemvig Reg. office: Finlandsgade 14, DK-8200 Århus N. page 1 of 3 Selskabsmeddelelse nr. 13/2014 12. september 2014 Til aktionærerne i Auriga Industries A/S Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling i Auriga Industries A/S Tirsdag, den 7. oktober, 2014, kl. 13 på virksomhedens adresse, Thyborønvej 78, 7673 Harboøre, Danmark. Dagsorden: 1. Godkendelse af salget af hele aktiekapitalen i Cheminova A/S, CVR-nr. 12 76 00 43, til FMC Corporation. Mandag den 8. september 2014, indgik Auriga en aktieoverdragelsesaftale med FMC Corporation (“Køber”) (“Aftalen”) om salg af Cheminova A/S, CVR-nr. 12 76 00 43, et helejet datterselskab af Auriga (“Frasalget”). Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 12/2014 af 8. september 2014. Cheminova udgør - sammen med dets datterselskaber - alle Aurigas nuværende operationelle aktiviteter. En oversigt over udvalgte væsentlige betingelser i Aftalen kan findes på Aurigas hjemmeside, www.auriga-industries.com. Bestyrelsen foreslår enstemmigt, at Aurigas aktionærer på den ekstraordinære generalforsamling godkender Frasalget, og at bestyrelsen bemyndiges til at foretage og godkende alle ændringer, som måtte findes nødvendige eller hensigtsmæssige for at gennemføre Frasalget. --o0o-- Vedtagelseskrav Det fremsatte forslag kan vedtages med simpelt flertal af de afgivne stemmer. Aktiekapitalens størrelse og aktionærernes stemmeret Aurigas aktiekapital udgør kr. 255.000.000 og består af kr. 75.000.000 A-aktier og kr. 180.000.000 B-aktier. Auriga Industries A/S Thyborønvej 78 7673 Harboøre Denmark Tel: +45 70 10 70 30 Fax: +45 70 10 70 31 investor@auriga.dk www.auriga-industries.com CVR No. 34629218 Postal address: P.O. Box 9, DK-7620 Lemvig Reg. office: Finlandsgade 14, DK-8200 Århus N. page 2 of 3 Hver A-aktie på nominelt kr. 10 giver 10 stemmer, og hver B-aktie på nominelt kr. 10 giver 1 stemme. Stemmeret kan udøves af aktionærer, der rettidigt har løst adgangskort, og som er noteret i ejerbogen på registreringsdatoen tirsdag den 30. september 2014 eller som på dette tidspunkt har anmeldt og dokumenteret deres erhvervelse af aktier i Auriga med henblik på notering i ejerbogen. Adgangskort og fuldmagt Aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest fredag den 3. oktober 2014. Adgangskort kan bestilles via InvestorPortalen på selskabets hjemmeside, www.auriga-industries.com, eller ved henvendelse til Investor Relations på investor@auriga.dk eller tlf. 70 10 70 30 alle hverdage mellem kl. 9.00-16.00. Du kan vælge at printe dit adgangskort selv. Adgangskort, der ikke er printet senest fredag den 3. oktober 2014, kl. 12.00, vil blive sendt med posten til den adresse, der er noteret i Aurigas ejerbog. Hvis du har tilmeldt dig efter fredag den 3. oktober 2014 kl. 16.00, får du adgangskortet udleveret ved din ankomst til generalforsamlingen. Aktionærer, der forventer ikke at kunne være til stede på den ekstraordinære generalforsamling, kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person, der deltager på den ekstraordinære generalforsamling. Fuldmagts- og brevstemmeblanketter kan hentes elektronisk på selskabets hjemmeside, www.auriga-industries.com. Afgivelse af fuldmagt kan ske via InvestorPortalen på selskabets hjemmeside, www.auriga-industries.com. Fuldmagter skal være fremkommet senest fredag den 3. oktober 2014. Brevstemme Der er endvidere mulighed for at afgive stemme pr. brev. Fuldmagts- og brevstemmeblanket kan hentes elektronisk på selskabets hjemmeside, www.auriga-industries.com. I så fald skal fuldmagts- og brevstemmeblanket sendes med tydelig angivelse af aktionærens navn og VP-reference nummer til Auriga Industries A/S, att. Investor Relations, Thyborønvej 78, 7673 Harboøre, så den er modtaget senest mandag den 6. oktober 2014, kl. 23.59. Brevstemmer kan også afgives elektronisk via InvestorPortalen på selskabets hjemmeside, www.auriga-industries.com. En afgivet brevstemme kan ikke tilbagekaldes. Bemærk venligst, at der ikke kan afgives både fuldmagt og brevstemme. Spørgsmål fra aktionærerne Aktionærerne kan stille skriftlige spørgsmål til selskabets ledelse om dagsordenen og dokumenter til brug for generalforsamlingen. Skriftlige spørgsmål skal sendes via e-mail til investor@auriga.dk. Auriga Industries A/S Thyborønvej 78 7673 Harboøre Denmark Tel: +45 70 10 70 30 Fax: +45 70 10 70 31 investor@auriga.dk www.auriga-industries.com CVR No. 34629218 Postal address: P.O. Box 9, DK-7620 Lemvig Reg. office: Finlandsgade 14, DK-8200 Århus N. page 3 of 3 Tolkning Generalforsamlingen afholdes på dansk. Tolkeudstyr vil være tilgængeligt for alle deltagere. Adgang til information Indkaldelsen med fuldstændige dagsordensforslag, vilkår og betingelser for Salget, og formularer til stemmeafgivelse ved brev og fuldmagt kan fra fredag den 12. september 2014 ses på selskabets hjemmeside, www.auriga-industries.com, eller bestilles hos Investor Relations på investor@auriga.dk eller tlf. 70 10 70 30 alle hverdage mellem kl. 9.00-16.00 til fremsendelse med posten. Elektronisk kommunikation Auriga anvender elektronisk kommunikation. Indkaldelse med tilhørende tilmeldings- og fuldmagtsblanket til den ekstraordinære generalforsamling udsendes kun til de navnenoterede aktionærer, der har bestilt denne type information enten med posten eller via e-mail. Forfriskninger I forbindelse med generalforsamlingen vil der fra kl. 12 blive serveret kaffe og en let forfriskning i foyeren. 12. september 2014 På bestyrelsens vegne Jens Due Olsen Bestyrelsesformand AURIGA INDUSTRIES A/S Indkaldelsen offentliggøres på dansk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de to versioner er den danske tekst gældende.
© Copyright 2024