1. No category

Arktisk infrastruktur ‐ Grønland ‐ Koordinationsgruppen for Arktisk Forskning og Uddannelse 24. juni 2014 Indhold
Definition: Infrastruktur ................................................................................................................................ 3 Grønlands opdeling ....................................................................................................................................... 4 Transport ....................................................................................................................................................... 4 Vigtige grønlandske aktører i infrastrukturen ............................................................................................... 5 Centre i Grønland for forskning og videregående uddannelse ..................................................................... 7 Andre aktører i grønlandsk infrastruktur, forskning og uddannelse ............................................................. 8 Forskningsstationer ....................................................................................................................................... 9 Målestationer .............................................................................................................................................. 12 Basestationer med permanent bemanding ................................................................................................ 14 Potentielle basestationer uden permanent bemanding ............................................................................. 15 Skibe ............................................................................................................................................................ 16 Flyvepladser i og omkring Grønland ............................................................................................................ 21 Afstande ...................................................................................................................................................... 21 Logistik‐funktioner, adresseliste ................................................................................................................. 23 Forsidefoto: Magnus Elander
2 Uddrag fra: Kommissorium for Koordinationsgruppen for Arktisk Forskning og Uddannelse ”1) Identifikation, brug og anskaffelse af infrastruktur. Det er styregruppens opgave at definere, hvad der skal medregnes som en infrastruktur. Koordinationsgruppen skal skaffe dokumentation for eksisterende infrastruktur, herunder feltstationer, som kunne udnyttes bedre gennem gensidig adgang til faciliteterne. Dokumentationen skal omfatte facilitetens formål, nuværende udnyttelsesgrad og økonomi, herunder hvad det koster at bruge enheden for andre end værtsinstitutionen. Koordinationsgruppen skal indsamle ønsker om nye infrastrukturer. Nye infrastrukturer skal søges finansieret gennem danske eller udenlandske nationale eller private fonde, fx NUFI. Koordinationsgruppen skal skaffe dokumentation for andre internationalt tilgængelige infrastrukturer, som danske forskere kan få glæde af. Dokumentationen skal omfatte facilitetens formål, nuværende udnyttelsesgrad og økonomi, herunder hvad det koster at bruge enheden for andre end værtsinstitutionen.” Definition: Infrastruktur ”Til infrastruktur i forbindelse med Koordinationsgruppen for Arktisk Forskning og Uddannelses (KAF) arbejde medregnes viden, systemer, data, organisationer og anlæg af væsentlig betydning for arktisk forskning og uddannelse, herunder særligt i forbindelse med ophold, transport og kommunikation i samt til og fra Grønland.” 3 Grønlands opdeling Areal 2,166,086 km², heraf 1.755.637 km² dækket af is. Grønlands befolkning på ca. 56.500 indbyggere fordeler sig med ca. 48.000 indbyggere i 18 byer og 8.500 indbyggere i ca. 60 bygder, overvejende langs Grønlands vestkyst. Kun ca. 3.500 mennesker er bosat i Østgrønland, fordelt på to byer og ni bygder. Nord‐ og Østgrønland. I Nordvest‐, Nord‐ og Nordøstgrønland er naturen gold. Om vinteren fryser havet til is og gør det muligt at køre på hundeslæde til hen på foråret. I sommerhalvåret er der midnatssol og i vinterperioden mørketid; jo længere man kommer mod nord, desto længere varer disse perioder. Vestgrønland. I Sydvestgrønland ligger de såkaldte ”åbentvandsbyer”, hvoraf Sisimiut er den nordligste. Det vil sige, at havet normalt ikke fryser til is om vinteren. Det giver gode betingelser for skibstransport. Sydgrønland er det frodigste område i hele landet. Vinterperioden er relativ mild; men der kan være perioder af foråret og sommeren, hvor storis fra Østkysten afskærer byer og bygder fra skibsforbindelse. Indlandsisen er den næst største iskappe på Jorden. Isen indeholder et arkiv over fortidens klima og er en væsentlig kilde til havvandsstigning i fremtiden. Transport er muligt med bæltekøretøjer, helikopter og skiudstyret fly. Der er 18 byer og ca. 60 bygder i Grønland. Kystområdet mellem Qaanaaq og Ittoqqortoormiut har ingen fastboende befolkning. Transport Landtransport. Der er veje i byerne i Grønland, men ikke mellem byerne. Skibstransport. Der er havneanlæg i 16 byer og anløbsbroer i 60 bygder. Der er person‐ og fragttransport med kystnære færger i Grønland. Arctic Umiaq Line sejler en gang om ugen. Det tager tre døgn at gøre turen i hver retning fra Ilulissat i nord til Narsaq i syd. I Disko Bugt kan man om sommeren sejle med Diskoline mellem flere byer og bygder. Lufttransport. Lufttransport har afgørende betydning for infrastrukturen i Grønland. Den anvendes både fastvingede fly og helikoptere. Grønland har to internationale lufthavne (atlantlufthavne), Kangerlussuaq og Narsarsuaq. Kangerlussuaq ligger 350 km nord for Nuuk og er Grønlands vigtigste lufthavn. Fra disse to lufthavne fordeles hovedparten af trafikken til landets øvrige byer med mindre fly af DHC‐7 eller DHC‐8‐typen samt helikoptere. Den vigtigste internationale rute går fra Kangerlussuaq til København og opereres af Air 4 Havisens typiske udbredelse i vinterperioden. Bemærk åbentvandsområdet ved Sydvestgrønland, som muliggør skibstransport hertil, også i vinterperioden. Greenland. Air Iceland opererer med DHC‐8 fly på ruter fra Island til fem destinationer i Vest‐ og Østgrønland. I grønland er der er 13 lufthavne og 46 helipads. De drives af Grønlands Lufthavnsvæsen. Transport til Indlandsisen sker ofte med amerikanske skiudstyrede LC‐130 militærfly fra Kangerlussuaq og Thule Air Base. Mindre skiudstyrede fly, fx Twin Otter, og helikoptere opererer fra de fleste lufthavne bestemt af afstand til forskningslokaliteten på Indlandsisen. Vigtige grønlandske aktører i infrastrukturen Der er relativt få aktører i den grønlandske infrastruktur. Dette hænger bl.a. sammen med, at der inden for flere sektorer er monopol på opgaveløsningen. Listen nedenfor skal ikke betragtes som fuldstændig, men indeholder en række vigtige aktører. Air Greenland Air Greenland har siden 2002 stået alene for rutebeflyvningen mellem Danmark og henholdsvis Kangerlussuaq og Narsarsuaq. I vinterperioden er der fire ugentlige forbindelser og om sommeren syv til Kangerlussuaq. Passagertallet var 390.000 i 2012. I sommertiden har Air Greenland også ruter til Island. Air Greenland varetager al indenrigsruteflyvning i Grønland. Dertil anvendes DHC‐7 eller DHC‐8‐typen og helikoptere. Air Greenland varetager også rednings‐ og eftersøgningstjenesten (SAR). Desuden bistår Air Greenland med helikoptere i forbindelse med mineralefterforskning og udfører charteropgaver både i og uden for Grønland. Air Greenland Bell 2012 helikopter ved en videnskabelig målestation i Kobbefjord. Link: www.airgreenland.dk, E‐mail: info@airgreenland.gl Arssarnerit Arssarnerit er Grønlands største installationsforretning. Selskabet udfører bl.a. elinstallationer til byggeri og industri, sikrings‐ og brandalarmeringsanlæg, termografering, data‐ og telekommunikation, procesanlæg og skibsinstallationer. Link: http://www.arssarnerit.gl Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut er ansvarlig for den daglige drift af Grønlands regering. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut. Under de enkelte Medlemmer af Naalakkersuisut hører en række departementer, hvoraf følgende her kan nævnes: Departementet for Sundhed og Infrastruktur. Infrastrukturkontoret varetager opgaver i forhold til forsyningsområdet, havne‐ og lufthavnsanlæg samt transport til vands, til lands og i luften. pan@nanoq.gl. 5 Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling har enheder, som dækker fagområderne Forskning, Videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser. Forskningsenheden har arbejdsområder inden for forskning og forskningspolitik. E: iiknn@nanoq.gl Departementet for Miljø og Natur. Naturafdelingen varetager bl.a. Godkendelse af ekspeditions‐ og feltvirksomhed i Nationalparken, Udarbejdelse af strategiplan for Nationalparken, sagsbehandling Internationalt samarbejde omkring Havisens udbredelse langs Grønlands kyster påvirker naturbeskyttelse, sagsbehandling omkring skibsbesejlingen. Blå: Åbent vand / regelmæssig besejling Biodiversitetskonventionen, information i året rundt. Gul: Kun åbent vand / besejling i sommer‐
forbindelse med CITES (handel med truede perioden. Rød: Havis året rundt / ingen regelmæssig dyrearter), fredning, klimatilpasning, besejling. forvaltning af verdensnaturarvsområdet i Ilulissat Isfjord. Natur‐, Energi‐ og Klimaafdelingen varetager grønlandske interesser i de internationale klimaforhandlinger under FN’s klimakonvention. E: apn@nanoq.gl Link: www.nanoq.gl Mittarfeqarfiit / Grønlands Lufthavne (GL) Det er GL der driver de offentlige flyvepladser og helipads i Grønland med regelmæssig beflyvning. I Narsarsuaq og Kangerlussuaq driver GL også lufthavnshoteller, ligesom man står for nødindkvarteringer på lufthavnene i Qaarsut og Nerlerit Inaat. GL ejes af Grønlands Hjemmestyre og har ca. 450 ansatte. Link: http://www.mit.gl/, E‐mail: mit@mit.gl Nukissiorfiit / Grønlands Energiforsyning Grønlands Energiforsyning (grønlandsk: Nukissiorfiit) er det nationale el‐, vand‐ og varmeforsyningsselskab i Grønland. Virksomheden forvalter og udvikler landets grundlæggende energiinfrastruktur. Selskabets ejes af Grønlands Selvstyre og beskæftiger samlet omkring 400 medarbejdere, som er fordelt på 17 byer og 54 bygder. Hovedkontoret ligger i Nuuk. Link: http://www.nukissiorfiit.gl/ Royal Arctic Line Royal Arctic Line (RAL) har enekoncession på al søtransport af gods til og fra Grønland og mellem de 6 Havneanlæg i Grønland. Royal Arctic Line (RAL) driver 13 havne i Grønland. (Rød): Aasiaat (April–December), Ilulissat (April–December), Maniitsoq, Nanortalik, Narsaq, Nuuk, Paamiut Qaqortoq, Qasigiannguit (ultimo April–
December), Sisimiut, Tasiilaq, (Juli–Oktober), Upernavik (Juni–November), Uummannaq (Juni–November). Desuden findes der havneanlæg i (Blå): Thule Air Base, Kangerlussuaq, Grønnedal. grønlandske byer og bygder. Royal Arctic Line står for arbejdet i de 13 største grønlandske havne. I Danmark driver Royal Arctic Logistics også stevedoring i den grønlandske basishavn i Aalborg og står dermed for den praktiske håndtering af gods der skal til eller fra Grønland gennem Aalborg. Flåden består af 10 skibe, heraf 6 atlantskibe og 4 bygdeskibe. RAL ejes 100 procent af Grønlands Selvstyre. Link: www.ral.dk TELE‐POST TELE‐POST servicerer hele Grønland med telekommunikation, IT og postvirksomhed. Selv den mindste bygd med offentlig strømforsyning har radio, tv, telefonforbindelse, mobiltelefoni og bredbåndsinternet. TELE‐
POST er 100 % ejet af Grønlands Selvstyre og beskæftiger cirka 460 medarbejdere. Link: www.tele.gl/da, E‐mail: tele@telepost.gl Centre i Grønland for forskning og videregående uddannelse ARTEK ‐ Center for Arktisk Teknologi i Sisimiut Center for Arktisk Teknologi, ARTEK, ligger i Sisimiut. Centerets formål er at uddanne arktiske ingeniører, samt at udføre forskning og innovation i arktisk teknologi. Gennem kurser og konferencer om arktiske forhold bidrager Artek generelt i dets virke til vidensopbygning og vidensspredning om arktisk teknologi. Centrets drift sker i samarbejde mellem KTI (Grønlands Teknisk skole) i Sisimiut og Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. I forbindelse med ARTEK er ARTEK ‐ Sisimiut der er kollegieværelser og vakantboliger, som kan lejes på døgnbasis i ferieperioderne. Campusets faciliteter indeholder kontorer, undervisnings‐ og mødelokaler, feltudstyr, depoter og et bredt udvalg af forskellige laboratoriefaciliteter. Rejseinfo: Rutefly via København‐Kangerlussuaq‐Sisimiut eller via Reykjavik/Keflavik‐Sisimiut. Link: http://www.artek.byg.dtu.dk/ Asiaq / Grønlands Forundersøgelser Asiaq, Grønlands Forundersøgelser, er en virksomhed under Grønlands Selvstyre. Asiaq arbejder over hele Grønland med en bred vifte af aktiviteter indenfor det fysiske (ikke levende) miljø. Asiaq udfører opgaver indenfor: kortlægning, geografisk information, vandressourcer, klima, aktuelt vejr, miljø samt landmåling og geoteknik. Asiaq deltager også i internationale forskningsprojekter. Rejseinfo: Som GN ovenfor Link: http://www.asiaq.gl/da‐dk/velkommen.aspx Ilisimatusarfik / Grønlands Universitet Ilisimatusarfik ligger i Nuuk, side om side med Grønlands Naturinstitut. Det blev officielt et universitet i 1989. Universitet har omkring 600 elever fordelt på tre institutter, det har specialiseret sig i dag i de følgende faglige discipliner: Samfundsvidenskab, kulturel og social historie, sprog litteratur og medier, journalistik, teologi, socialt arbejde, oversættelse og tolkning, sygepleje og sundhedsvidenskab og undervisning. Rejseinfo: Som GN ovenfor Link: http://www.uni.gl/da‐dk/velkommen.aspx 7 Pinngortitaleriffik og Ilisimatusarfik (Grønlands Naturinstitut og Grønlands Universitet) i Nuuk Pinngortitaleriffik / Grønlands Naturinstitut (GN) Naturinstituttet ligger i Nuuk i Sydvestgrønland. Hovedbygningen er på 2.800 kvm og rummer kontorer, laboratorier, fryser, lagerrum, bibliotek og møderum. Til GN hører et Anneks med 5 lejligheder og 8 værelser til instituttets gæstende forskere samt et større multirum til brug for møder og seminarer. GN råder også over Biologstationen i Nuuk, der bl.a. har 4 gæsteværelser til brug for biologer på gennemrejse samt studerende. Naturinstituttets faste stab består af ca. 70 medarbejdere (forskere, teknikere, administration, logistik, studerende, m.m.). Grønlands Klimaforskningscenter er hjemmehørende under GN. Fartøjer: GN råder over følgende fartøjer: R/V Pâmiut (bygget i 1971, 1084 GT) bliver hovedsageligt benyttet til udenskærs undersøgelser af rejer. R/V Sanna (søsat 2012, 456 GT) benyttes hovedsageligt til kystnære undersøgelser. Småbåde: Erisaalik (cabin cruiser til feltarbejder ved Nuuk). Aage V Jensen II Nuuk (hurtigt transport/ arbejdsbåd) samt to joller primært til hvalarbejde. Se også: http://www.natur.gl/naturinstituttet/fysiske‐rammer/skibe/ Rejseinfo: Rutefly via København‐Kangerlussuaq‐Nuuk (Air Greenland) eller via Reykjavik/Keflavik‐Nuuk (Air Iceland / Air Greenland) Gods: Skibstransport med Royal Arctic Line (RAL) via Aalborg ca. hver 10 dag. Link: http://www.natur.gl/ Andre aktører i grønlandsk infrastruktur, forskning og uddannelse Aarhus Universitet 
Arctic Research Centre. Arctic Research Centre (ARC), oprettet 2012 er administrativt forankret ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Er partner i Arctic Science Partnership (ASP) Link: http://arctic.au.dk/ 
Arktisk Miljø. Ca. 45 medarbejdere inkl. studerende. Er bl.a. ansvarlig for koordineringen af Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), herunder Zackenberg og Nuuk Basic programmerne. Link: http://www.dmu.dk/om_dmu/afdelinger_organisation/arktisk_miljoe/ Air Iceland Air Iceland varetager størsteparten af indenrigsflyvningen i Island. Desuden har man ruter til fem forskellige destinationer i Grønland: Kulusuk, Constable Pynt, Narsarsuaq, Ilulissat. Air Iceland anvender fly af typen Fokker 50 og DHC‐8. Selskabet har ca. 240 ansatte. Link: www.airiceland.dk 8 Danmarks Tekniske Universitet DTU råder via sine institutter og centre over en række videnskabelige faciliteter i Grønland, herunder magnetometerstationer, GPS netværk, flybåren måleudstyr, Danmarks største oceangående havundersøgelsesskib, Dana, en campus med gode forskningsfaciliteter i Sisimiut samt geofysiske observatorier og magnetometer‐ og GPS‐stationer. Link: http://www.dtu.dk/ Forsvaret / Arktisk Kommando Se separat beskrivelse: ”Forsvarets kapaciteter i Arktis, Forsvarskommandoen marts 2014” Arktisk Kommando har hovedsæde i Nuuk. Link: http://www2.forsvaret.dk/viden‐om/organisation/arktisk/Pages/Arktisk2.aspx GEUS ‐ De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Link: www.geus.dk Københavns Universitet 
Center for Is og Klima Link: http://www.isogklima.nbi.ku.dk/ New York Air National Guard New York Air National Guard (NY ANG), 109th Airlift Wing, hjemmehørende på Stratton Air Base, Schenectady, har en flåde af hjul‐ski‐udstyrede LC‐130H Hercules fly, der har til opgave at støtte National Science Foundation’s (NSF) forskningsprogrammer I Arktis og Antarktis, herunder forskningen på Indlandsisen. Link: http://www.109aw.ang.af.mil/ Norlandair Norlandair er et mindre flyselskab med base i Akureyri, Island. Selskabet har bl.a. gennem det tidligere selskab Flugfélag Norðurlands en lang erfaring og ekspertise med ekspeditionsflyvning i Nord‐ og Østgrønland. Hertil har man siden midten af 1970erne anvendt STOL‐fly af typen DHC‐6 Twin Otter. Selskabet har ca. 25 ansatte. Link: www.norlandair.is Forskningsstationer Arktisk Station Arktisk Station ligger på sydkysten af øen Disko i det centrale Vestgrønland (69°15'N, 53°34'W). Stationen ligger ca. 1 km uden for et lille bysamfund, Qeqertarsuaq (tidligere Godhavn), som har ca. 850 indbyggere. Hovedbygning (660 m² / stueetage og 1. sal) med sengepladser til 26 gæster, undervisningslokale, opholdsstue, spisestue og kantinekøkken. Lejlighed til stationsforvalteren med familie (104 m²) i bygningens vestfløj. Laboratorie‐ og biblioteksbygning (225 m² i to planer). Bolig til den videnskabelige leder (120 m² + kælder). Værksted og garage (70 m²). Redskabsskur på havnen (20 m²) 9 Fartøjer: Arktisk station råder over forsknings‐ og rejsekutteren "Porsild", der foruden en 3 mands besætning har plads til max. 8 overnattende passagerer / max. 12 passagerer under dagsejlads. Se også: http://arktiskstation.ku.dk/om/faciliteter/porsild/ Operatør: Københavns Universitet Rejseinfo: Via Ilulissat eller Aasiaat med helikopter til Qeqertarsuaq. I sommerperioden er der forbindelse til Qeqertarsuaq med skib (Diskoline). Link: http://arktiskstation.ku.dk/om/ KISS (Kangerlussuaq International Science Support) Lufthavnen i Kangerlussuaq har indrettet en forskningshotel med laboratorie faciliteter med en fast vært, der støtter forskningsgruppers logistik. Operatører af Indlandsisprojekter har logistiske kontorer i bygningen der er åben i sommerperioderne når der er aktiviteter på Indlandsisen. Der findes flere pakhuse med logistisk udstyr og tunge køretøjer. Operatør: US National Science Foundation og Is og Klima gruppen ved Københavns Universitet Links: http://www.mit.gl/ http://polarfield.com/blog/tag/kangerlussuaq/page/2/ http://neem.dk/ Kobbefjord feltstation Forskningsstationer Ubemandet feltstation i bunden af Kobbefjorden ca. 25 km fra Nuuk. Stationen består af to huse. Det største på 55 m2 er indrettet med laboratorium, lager og et opholdsrum med køkken og 4 køjepladser. I det lille hus er der en generator. Bygningerne betjener bl.a. forskere i forbindelse med programmet Nuuk Ecological Research Operation (NERO). Operatør: Grønlands Naturinstitut Rejseinfo: Nuuk‐Kobbefjord vha. med en af GN’s småbåde. Link: http://www.natur.gl/naturinstituttet/fysiske‐rammer/feltstationen‐i‐kobbefjorden/ Mobil lejr til iskerneboringer Center for Is og Klima ved Københavns Universitet har en mobil lejr til støtte for dybe iskerneboringer på Grønlands Indlandsis. Lejren består af en hovedbygning, garager med værksteder, bæltekøretøjer og en teltlejr og opereres i sommermånederne. Lejren har generator og fuld kommunikationsfaciliteter og kan huse 35 personer. Lejren bruges i stigende grad af andre projekter som adgangspunkt til Indlandsisen. Næste projekt forventes i Nordøstgrønland (xx N, xx W) i perioden 2016‐2020. Operatør: Center for Is og Klima, Københavns Universitet Rejseinfo: Lejren er udstyret med en landingsbane til skiudstyret fly. Link: http://www.isogklima.nbi.ku.dk/ 10 Niaqornat feltstation Ubemandet feltstation i bygden Niaqornat (ca. 50 indbyggere) på nordkysten af Nuussuaq‐halvøen i Uummannaq‐området i det nordlige Vestgrønland. Huset kan fungere som base for ophold og feltaktiviteter i området. Stedet er ideelt for studier af narhval, hvidhval og isbjørne samt andre af havets ressourcer. Desuden af miljø eller samfund i området. Operatør: Grønlands Naturinstitut Rejseinfo: Fastvinget rutefly [Air Greenland] til Qaarsut, derefter helikopter eller båd. Link: http://www.natur.gl/naturinstituttet/fysiske‐rammer/ Sermilik station Feltstationen er beliggende ca. 20 km vest for Ammassalik i Sydøstgrønland. Stationen består af en beboelsesbygning og en depotbygning. I beboelsesbygningen findes køkken, stue og 3 sove‐arbejdsrum med i alt 6 sengepladser. Stationen anvendes som basis for studier af Midtvakatgletscheren og dennes omgivelser og træningssted for studerende, der ønsker at arbejde med naturgeografiske arktiske problemstillinger. Af sikkerhedshensyn bor mindst 2 personer ad gangen være på stationen. Desuden bor aftale om lån af hensyn til pladsreservation på rutefly ske ca. 3/4 år forvejen. Operatør: Københavns Universitet Rejseinfo: Transport med charter‐helikopter, båd eller til fods. Link: http://geo.ku.dk/english/research/field_station/ Summit station Forskningsstationen er beliggende på xx N og xxW, 30 km fra Indlandsisens toppunkt. Den helårsbemandet station består at et permanent hus (Big House) til vinterbrug og en større sommertelt lejr. Stationen har generator og fuld kommunikationsfaciliteter og kan huse op til 50 personer i sommermånederne. Stationen bruges til udgangspunkt for undersøgelser og boringer af Indlandsisen, atmosfærisk overvågningsstation og vil i nær fremtid have en astronomisk komponent med teleskoper. Operatør: US National Science Foundation. Rejseinfo: Lejren har landingsbane til skiudstyret fly og støttes også af en bæltekøretøjs traverse facilitet. Link: http://www.summitcamp.org/ To monumenter med højpræcisions GNSS antenner på DTUs geofysiske observatorium på Thule Air Base. Thule Air Base DTU benytter Thule Air Base som platform for en række videnskabelige aktiviteter. DTU Space driver et geofysisk observatorium, der som internationalt anerkendt geodætisk referencestation er en vigtig brik i det internationale netværk af referencestationer, der understøtter driften af navigationssatellitter. Derudover udfører DTU Space også geomagnetiske målinger på Thule Air Base. DTU har et ønske om at udvide de eksisterende aktiviteter de kommende år – bl.a. med henblik på, at understøtte etableringen og driften af effektive satellitbaserede kommunikations‐ og overvågningssystemer i Arktis. Fysisk består faciliteterne på Thule Air Base af opvarmet hytte med 220 V og internetforbindelse samt en container med udstyr og en række fast installerede måleinstrumenter udendørs. 11 Villum Research station, Station Nord Forskningsstation beliggende ved Station Nord i Nordgrønland. Forskningsinfrastrukturen etableres i 2013 og 2014. Den vil bestå af tre delstationer med topmoderne laboratoriefaciliteter og udstyr: 1) Basisstationen, bestående af en række bygninger med overnatningsfaciliteter og laboratorier, der gør det muligt at studere tilførslen af forurening til Arktis, permafrost, is, klima og biologiske processer i nærheden af Station Nord. 2) Den mobile station, bestående af snescootere, bæltekøretøjer, slæder, telte mv., så forskere kan komme rundt og studere kemiske, fysiske, geologiske og biologiske processer i områder langt væk fra Station Nord. 3) En luftstation, bestående af ubemandede droner, der vil gøre det muligt at studereluftens sammensætning og observere jorden fra luften. Operatør: Aarhus Universitet Rejseinfo (typisk): Rutefly til Longyearbyen på Svalbard. Derefter charterfly Longyearbyen til Station Nord. Link: http://envs.au.dk/forskning/faciliteter/villumresearchstation/ Zackenberg forskningsstation Feltstation ved Zackenberg i Nordøstgrønland, 25 km nordvest for Daneborg. Anvendes til terrestrisk forskning og monitering ifm. programmet Zackenberg Ecological Research Operations (ZERO), der koordineres sammen med NERO programmet ved Nuuk. Stationen har indkvartering for 25 personer samt laboratoriefaciliteter for gæsteforskere Gennem sommerperioden (June ‐ August) har Zackenberg en stab bestående af minimum to logistikere og en kok. I den resterende del af året er stationen kun bemandet med logistikere efter aftale. De tilsvarende marine projekter i Young Sund området har base i Daneborg, hvor der er en ubemandet feltstation med indkvartering for 10 personer. Operatør: Aarhus Universitet Rejseinfo (typisk): Rutefly til Akureyri, Island. Derefter charterfly (Air Iceland) via Constable Pynt, og endelig charter STOL‐fly til Zackenberg/Daneborg (Norlandair) Link: http://www.zackenberg.dk/about/ Målestationer Der findes i Grønland en lang række målestationer, etableret og serviceret af forskellige aktører, der året rundt overvåger forskellige fysiske parametre. Listen nedenfor skal ikke betragtes som fuldstændig. DMI ‐ Danmarks Meteorologiske Institut 
Vejrstationer. DMI driver ca. 45 vejrstationer i Grønland, hvor der hvert tiende minut måles temperatur, relativ fugtighed, vindretning og ‐
hastighed og lufttryk. Desuden måles nedbør på omkring ti af disse stationer. Link: http://www.dmi.dk 
Meteorologiske målinger og udsigter. På DMI’s hjemmeside vises løbende: Vejrudsigter, farvandsudsigter, iskort, havtemperatur, tidevandstabeller, Placering af oceanografiske sektioner ud for Vestgrønland, hvor der blev taget målinger i 2012. 12 indlandsisens massebalance, ozonlaget over Grønland, UV‐indeks, havisareal, ‐bevægelse, ‐
koncentration og ‐minimum, arktisk vejr, middeltemperaturer, m.m. . Link: http://www.dmi.dk 
Network for the Detection of Atmospheric Composition Change (NDACC). DMI driver i samarbejde med Energistyrelsen og Miljøstyrelsen tre NDACC‐stationer i Grønland, ved hhv. Pituffik (Thule Air Base), ved Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Ittoqqortoormiut (Scoresbysund). Link: http://ndacc.dmi.dk DTU ‐ Danmark Tekniske Universitet 
Netværk af magnetometerstationer. DTU Space driver et netværk af magnetometerstationer, der overvåger Jordens magnetfelt. En del af dette netværk ligger i Grønland. Data fra stationerne bruges bl.a. til at beregne forskellen mellem geografisk nord og magnetisk nord. Dataene fra målestationerne kan streames i realtid og bruges til at vise den aktuelle forskel mellem geografisk og magnetisk nord. En skelnen, som er vigtig i forhold til navigation; særligt på høje breddegrader, hvor forstyrrelser fra Jordens magnetfelt giver en større forskel mellem geografisk og magnetisk nord end andre steder på Jorden. Kombineret med data fra satellitmålinger kan de geomagnetiske stationer bruges til at lave en geomagnetisk model, der viser forskellen mellem geografisk og magnetisk nord. Kortet viser placeringen af de 18 stationer i det grønlandske netværk. De fem stationer, der ses midt på kortet, viser magnetometerstationer på indlandsisen, der var i brug fra 1991‐2006. Link: http://www.space.dtu.dk/English/Research/Scien
tific_data_and_models/Magnetic_Ground_Statio
ns.aspx 
Geomagnetiske observatorier. I Narsarsuaq, Kangerlussuaq, Qeqertarsuaq har DTU Space geomagnetiske observatorier/stationer i opvarmede hytter. Alle hytterne har 220v og mulighed for yderligere opsætning af udstyr. I Qeqertarsuaq er der desuden ADSL‐telefon og mulighed for montering af kamera med udsigt over Diskobugten. 
Greenland GPS Network (GNET). Langs den grønlandske indlandsis står 56 GPS‐stationer. Til 13 Magnetometerstationer GNET‐stationer sammen udgør stationerne Greenland GPS Network (GNET). Stationerne måler højdeændringer i Grønlands jordskorpe, som kan ses som et udtryk for, om indlandsisens masse bliver større eller mindre. Målingerne fra GNET‐stationerne giver mulighed for at følge variationerne i jordskorpen over en periode på flere år og dermed er det muligt at bestemme, om der sker en nettoafsmeltning af isen. På kortet ses placeringen af de 56 GNET‐stationer. 
Geodætisk referencestationer. DTU Space har geodætiske faciliteter og platforme på 11 lokaliteter, hvor tidslige variationer i landbevægelser og havniveau overvåges kontinuerligt; Thule (Pituffik), Upernavik, Qeqertarsuaq, Ilulissat, Aasiaat, Nuuk, Kapisillit, Qaqortoq, Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), Station Nord og Danmarkshavn. I Qaqortoq er der mulighed for at sætte yderligere udstyr op i opvarmet hytte, som indeholder to siddepladser, ADSL‐telefon og 220v. Der er ikke mulighed for overnatning. Herudover har DTU Space tyngdestationer i alle byer og lufthavne over hele Grønland til geodætiske målinger. 
Luftbårne faciliteter og udstyr. DTU Space benytter Norlandairs Twin‐Otter TF‐POF til bl.a. tyngdemålinger samt undersøgelser af ”EGIG Line” og havisoverfladen. Til dette har DTU Space blandt andet ASIRAS og laserskannerudstyr stående på forskellige lokationer i Grønland. GEUS ‐ De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland 
Seismologiske stationer. GEUS driver et netværk bestående af fire seismografer i Grønland. Seismograferne, som står i Danmarkshavn, Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), Narsarsuaq og Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) er placeret på en måde, der giver den bedst mulige dækning af nære og fjerne jordskælv. Link: http://www.geus.dk/DK/nature‐climate/natural‐
disasters/seismology/Sider/seismo_gl‐dk.aspx 
Monitering af Indlandsisen ‐ PROMICE. GEUS driver I samarbejde med DTU Space og Asiaq 14 PROMICE stationer, placeret langs Indlandsisens randområde. Formålet med projektet er bl.a. at monitere afsmeltningen langs randen af Grønlands Indlandsis og dermed bidrage til den løbende vurdering af massebalancen for Grønlands Indlandsis. Link: http://promice.dk/home.html Basestationer med permanent bemanding Følgende stationer med permanent helårlig bemanding har en vigtig logistisk og sikkerhedsmæssig rolle i den grønlandske infrastruktur og som støttepunkter for forskningslogistikken udenfor det etablerede infrastruktur. Øst‐, Nord‐ og Nordøstgrønland 
Mestersvig Flyveplads. Mestersvig ligger ca. 200 km nord for Ittoqqortoormiit. Flyvepladsen blev anlagt i 1952 forbindelse med blymine‐driften. Det er den sydligste af de fire permanent bemandede stationer i Grønlands Nationalpark, De øvrige er Daneborg, Danmarkshavn og Station Nord. Forsvaret står for driften og har 2 personer på stedet, der passer landingsbanen og vedligeholder bygningerne. Stationen forsynes med skib en gang hver sommer. 
Daneborg har siden 1951 været det fungerende hovedkvarter for den militære slædepatrulje Sirius, der står for dansk suverænitetshåndshævelse, overvågning og politimyndighed i Grønlands Nationalpark, verdens største nationalpark. Sirius har en bemanding på 12 personer. Stationen forsynes med skib en gang hver sommer. 
Danmarkshavn Vejrstation har en permanent bemanding på 8 personer og er normalt det nordligste sted på Grønlands østkyst som almindelige både kan nå, dvs. både som ikke er isbrydere. Stationen ejes af DMI, der modtager tilskud til driften fra ICAO og drives i praksis af TELE 14 Greenland. Der laves målinger af lufttryk, temperatur, fugtighed, vindretning og vindhastighed. Derudover sendes en vejrballon op to gange i døgnet. Stationen forsynes med skib hvert andet år. 
Station Nord er en militær station i det nordøstlige Grønland. Station Nord ligger kun 924 km syd for Nordpolen. Stationen blev oprettet i 1952 som nødlandingsbane for amerikanske fly stationeret på Thule Air Base. Forsvaret står for driften og har 5 personer på stedet, der passer landingsbanen og de vedligeholder 35 bygninger. Stationen forsynes med fly, da havisen blokerer søvejen. Vest‐, Syd‐ og Nordvestgrønland 
Thule Air Base / Pituffik. Thule Air Base (TAB) er en amerikansk militærbase i det nordvestlige Grønland. TAB har gennem årene fungeret som radarstation og med anlæg til varsling om affyring af ballistiske missiler. Den dansk/grønlandske virksomhed Greenland Contractors står for den daglige civile drift af Thule Air Base. Potentielle basestationer uden permanent bemanding Foruden de bemandede basestationer findes der i Grønlands Nationalpark adskillige ubemandede stationer, huse og hytter, der vil kunne være velegnede i forskningsøjemed. Nordøstgrønlandsk Kompagni Nanok har siden begyndelsen istandsat ca. 50 af disse. Der er dog meget stor forskel i størrelse og anvendelighed. Spektret strækker sig helt fra den store Ella Ø station (hvor der er et større antal bygninger og faciliteter) til en lang række småhytter, der måske blot måler 3x2 meter, men som alligevel kan fungere fint som feltbase for et par forskere. I det følgende nævnes nogle få eksempler. Huse og hytter i Øst‐, Nord‐ og Nordøstgrønland 
Ella Ø. Lauge Kochs gamle forskningsstation ligger centralt i Kong Oscar Fjord komplekset og har en række gode faciliteter, herunder huse, havn og fartøjer samt en Twin Otter STOL‐bane. Ella Ø stationen drives af Sirius. Om sommeren anvendes den som base af både Slædepatruljen Sirius og Nanok, der begge løbende sørger for vedligeholdelse af stationen. Stationen er velegnet for grupper på op til 10 deltagere. Der skal søges om adgangstilladelse hos Forsvaret. 
Brønlundhus / Kap Harald Moltke. Der er to forskningsstationer ved Jørgen Brønlund Fjord i Peary Land, – Kap Harald Moltke og Brønlundhus. Begge stationer er bygget på Eigil Knuths initiativ og har Ella Ø stationen. Nordøstgrønland 15 været udgangspunkt for mange videnskabelige ekspeditioner. Stationerne ligger 10 km fra hinanden på hver sin side af fjorden og forbindelsen imellem dem er derfor om sommeren pr. båd og afhængig af isforholdene. Stationerne er siden Eigil Knuths død administreret af Peary Land Fonden. Kap Harald Moltke har en lang naturskabt landingsbane, der bl.a. har været benyttet af C‐
130. Stationen er velegnet for grupper på op til 5‐10 deltagere. 
Myggbukta. Den gamle norske hovedstation i Nordøstgrønland ligger i bunden af Mackenzie Bugt omtrent midt mellem Daneborg og Mestersvig. Huset, der er nyistandsat af Nanok i 2011, har siden slutningen af 1970erne jævnligt været anvendt som basestation af forskere, fx biologer og ornitologer. Der er en Twin Otter STOL‐bane ved stationen. Stationen er velegnet for grupper på op til 3‐5 deltagere. 
Strindberghuset og Nordfjordhuset ligger blot et par hundrede meter fra hinanden i en dal i vestsiden af Nordfjord. Begge huset er istandsat af Nanok i 2013. Der er en Twin Otter STOL‐bane ved husene. Husene er velegnet for grupper på op til 6‐8 deltagere. Huse og hytter i Vest‐, Syd‐ og Nordvestgrønland 
Hytter forsynet af sol‐ og vindenergi ved Asaqutaq. I den nedlagte bygd, Asaqutaq, ved Sisimiut forsyner DTU Elektro to hytter med sol‐ og vindenergi. Energien lagres i en batteribank. Anlæggene forsyner desuden en fælleshytte med elektricitet, hvor der findes satellittelefoner og andet teknisk udstyr. Der er mulighed for at opsætte yderligere udstyr i hytterne. Skibe Forskning 
R/V ” Dana”. Havundersøgelsesskibet Dana er 78 meter langt og bygget i 1980‐81 på Århus Værft. Det er forsynet med blandt andet udstyr til trawlfiskeri på agterdækket og har forskelligt kommunikations‐ og navigationsudstyr. Læs mere om Danas laboratorier og udstyr her: http://www.aqua.dtu.dk/Om_DTU_Aqua/Faciliteter/Havundersoegelsesskibet_Dana/Laboratorier Dana har udstyr til hydrografiske undersøgelser, indsamling af plankton og bundfauna samt fiskeri. Derudover er der akustisk udstyr og mulighed for at installere specialudstyr. Læs mere om hvilke typer prøver, der kan indsamles fra Dana her: http://www.aqua.dtu.dk/Om_DTU_Aqua
/Faciliteter/Havundersoegelsesskibet_Da
na/Indsamlingstyper R/V ”Dana” Om bord på Dana er der fem tør‐ og vådlaboratorier udstyret med et bredt spektrum af videnskabelige instrumenter. Derudover er der en omfattende udrustning til trawlfiskeri, vandprøvetagning og bundprøvetagning. Dana har 38 kamre til den videnskabelige besætning og skibets mandskab. Generelle specifikationer for Dana. Læs mere om Danas faciliteter her: http://www.aqua.dtu.dk/Om_DTU_Aqua/Faciliteter/Havundersoegelsesskibet_Dana/Specifikatione
r. 
R/V ”Porsild”. Forsknings‐ og rejsekutter ved Arktisk Station, Qeqertarsuaq, med plads til max. 8 overnattende passagerer / max. 12 passagerer under dagsejlads. Link: http://arktiskstation.ku.dk/om/faciliteter/porsild/ 16 
R/V ”Pâmiut”. Forskningsskib ved Grønlands Naturinstitut, Nuuk. ”Pâmiut” (1084 GT) bliver hovedsageligt benyttet til udenskærs undersøgelser af rejer, hellefisk, torsk og dybvandsfisk. Skibet er en hæktrawler indrettet med våd‐ og tørlaboratorium samt computere, hydrografisk udstyr og andet teknisk udstyr relevant for prøvetagning og behandling. Link: http://www.natur.gl/naturinstituttet/fysiske‐rammer/skibe/ 
R/V ”Sanna”. Forskningsskib ved Grønlands Naturinstitut, Nuuk. ”Sanna” (456 GT) benyttes hovedsageligt til kystnære undersøgelser. ”Sanna” er udstyret med trawlspil, A‐frame til håndtering af diverse store redskaber til videnskabelige undersøgelser og flere typer af spil til håndtering af mindre redskaber bl.a. bongonet, R/V “Sanna” krabbetejner, langliner, hydrografiske måleinstrumenter. Skibet har 2 vådlaboratorier, 1 tørlaboratorium, fryserfaciliteter og kemikalierum. Skibet har et stort og fleksibelt arbejdsdæk, hvor der kan monteres ekstra lagerfaciliteter. Har plads til 10 passagerer. Link: http://www.natur.gl/naturinstituttet/fysiske‐rammer/skibe/ Dansk center for havforskning 
Det overordnede formål med Dansk Center for Havforskning er at stimulere og styrke rigsfællesskabets havforskning ved at forbedre forskernes adgang til at benytte havforskningsskibe. Dansk Center for Havforskning er etableret under Forsknings‐ og Innovationsstyrelsen. Centeret ledes af en bestyrelse, som har repræsentanter fra universiteterne, de sektorspecifikke forskningsinstitutioner, forskningsrådssystemet og Forsvarskommandoen. Link: http://www.danskhavforskning.net Forsvaret 
Se separat beskrivelse: ”Forsvarets kapaciteter i Arktis, Forsvarskommandoen marts 2014” Private bådcharter firmaer 
Der findes i Grønland en række private firmaer, som chartrer fartøjer ud til forskellige opgaver. Det drejer sig typisk om både, der opererer indenskærs og kan medtage 6‐12 passagerer. 17 Indfaldsporte, lufthavne, flyvepladser og STOL‐baner Større lufthavne, flyvepladser og landingsbaner i og omkring Grønland Rød: Civile atlantlufthavne (store fly). Gul: Civile indenrigslufthavne (mellemstore fly). Grøn: Militære flyvepladser (store fly). Blå: Større lufthavne / landingsbaner i hhv. Canada, Island og Svalbard. Indfaldsporte I den grønlandske trafikstruktur, hvor flytransport har stor betydning, spiller de såkaldte indfaldsporte en vigtig rolle. Begrebet indfaldsport betegner her en lufthavn eller landingsbane af en sådan beskaffenhed, at den kan betjene store eller mellemstore passager‐ eller fragtfly; fly, der fx kommer fra lufthavne i Nordeuropa eller Nordamerika. Indfaldsportene er med andre ord de lufthavne, der kan forbinde Grønland med omverdenen. Rent teknisk set behøver en sådan indfaldsport ikke at ligge i selve Grønland. Den skal blot ligge så nær den regionale, grønlandske destination, at et mindre fly – der er i stand til at lande på en kortere og evt. dårligere bane – har rækkevidde til at transportere lasten videre til det endelige bestemmelsessted. Alert i Canada, Longyearbyen på Svalbard og Akureyri i Island er eksempler på sådanne »grønlandske« indfaldsporte, der ligger uden for grønlandsk territorium. Lufthavne og flyvepladser Grønland har kun 2 civile internationale lufthavne, Kangerlussuaq og Narsarsuaq, hvor der kan større jetfly. Desuden findes 11 civile STOL‐lufthavne, med en banelængde på minimum 799 meter, der muliggør beflyvning med fx DCH‐7 og DCH‐8 fly. Endelig findes 3 flyvepladser udenfor det civile rutesystem, som især er vigtige for forsknings‐ og ekspeditions‐infrastrukturen: Thule Air Base, Station Nord og Mestersvig Flyveplads. 18 STOL‐fly og STOL‐baner Helikoptere er langt dyrere (mere end dobbelt) at operere med end fastvingede fly. Derfor tilstræber man i så høj grad som muligt at anvende fastvingede fly. Et fastvinget fly kræver imidlertid en passende landingsbane. I Canada udviklede fly fabrikken de Havilland i 1950erne og 60erne nogle flytyper, som er særligt egnede til at operere under vanskelige baneforhold. Den mest kendte af disse er DHC‐6 Twin Otter. Twin Otteren er et såkaldt STOL‐fly (Short Take Off and Landing) og kan lande og starte på en meget kort og ujævn naturskabt bane. Twin Otteren har betydet umådelig meget for de seneste 40 års udforskning af Grønland. Takket være den er det lykkedes at nå ud til de yderste afkroge af Grønland på en sikker og rimelig økonomisk måde. Sort: Mere end halvtreds naturskabte (Twin Otter) STOL‐baner anvendes jævnligt i Nord‐ og Østgrønland. Rød: Tre særligt lange naturskabte baner (Centrum Sø, Kap Moltke, Pileheden), hvor man har landet succesfuldt med fly af størrelsen C‐130 Hercules. Blå: Baner på Indlandsisen. Bemærk, at der i store dele af Vest‐ og Sydgrønland vil kunne lokaliseres et tilsvarende antal naturskabte STOL‐baner. I Nord‐ og Østgrønland er der identificeret mere en 50 lokaliteter, hvor det er muligt at lande med en Twin Otter. Det er flyoperatøren, der kender den præcise position og beskaffenhed på disse STOL‐baner. Baner på Indlandsisen Der findes på Indlandsisen to certificerede landingsbaner for skiudstyrede fly ved hhv. Summit og NEEM, (se beskrivelse af stationerne). Her lander skiudstyrede fly af typerne LC‐130 Hercules, BT‐67 Basler og DHC‐6 Twin Otter. Twin Ottere fra Flugfélag Ísland i Mestersvig, juli 2004. 19 20 Flyvepladser i og omkring Grønland Navn Type Aasiaat regionallufthavn
Ilulissat regionallufthavn
Kangerlussuaq atlantlufthavn
Kulusuk regionalflyveplads
Maniitsoq regionallufthavn
Narsarsuaq atlantlufthavn
Nerlerit Inaat (Constable Pynt) regionalflyveplads
Nuuk regionallufthavn
Paamiut regionallufthavn
Qaanaaq regionallufthavn
Qaarsut regionallufthavn
Sisimiut regionallufthavn
Upernavik regionallufthavn
Pituffik (Thule Air Base) US militær flyveplads
Station Nord alternativ flyveplads
Mestersvig alternativ flyveplads
Alert militær flyveplads
Clyde River Civil flyveplads
Eureka Civil flyveplads
Iqaluit civil lufthavn
Pond Inlet Civil flyveplads
Resolute Civil flyveplads
Akureyri civil lufthavn
Keflavik Civil lufthavn
Reykjavik civil lufthavn
Longyearbyen Civil lufthavn
Overflade (O): A = asfalt, G = grus Afstande Mestersvig ‐ Akureyri Mestersvig ‐ Longyearbyen Mestersvig ‐ Nuuk Mestersvig ‐ Iqaluit Daneborg /Zackenberg ‐ Akureyri Daneborg/Zackenberg ‐ Longyearbyen Daneborg/Zackenberg ‐ Thule Air Base Daneborg/Zackenberg ‐ Nuuk Danmarkshavn ‐ Longyearbyen Danmarkshavn ‐ Akureyri Danmarkshavn ‐ Nuuk St. Nord ‐ Alert km 700 1.300 1.500 2.000 950 1.000 1.300 1.650 800 1.250 1.800 700 21 Bredde
68°43'N
69°14'N
67°01'N
65°34'N
65°24'N
61°05'N
70°44'N
64°11'N
62°00'N
77°29'N
70°44'N
66°57'N
72°47'N
76°31'N
81°36'N
72°14'N
82°14'N
70°28'N
79°59'N
63°45'N
72°41'N
74°43'N
65°39'N
63°59'N
64°07'N
78°14'N
Længde Banelængde O 52°47'W
799 A 51°03'W
845 A 50°41'W
2.810 A 37°07'W
1.199 G 52°56'W
799 A 45°25'W
1.830 A 22°39'W
1.000 G 51°40'W
950 A 49°40'W
799 A 69°23'W
799 A 52°41'W
900 G 53°44'W
799 A 56°08'W
799 A 68°42'W
3.000 A 16°40'W
2.500 G 23°55'W
1.800 G 62°20'W
1.726 G 68°31'W
1.099 G 85°48'W
1.632 G 68°33'W
2.620 A 77°58'W
1.255 G 94°58'W
1.980 G 18°04'W
1.99 A 22°36'W
3.050 A 21°56'W
1.560 A 15°27'E
2.483 A Land
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Grønland
Canada
Canada
Canada
Canada
Canada
Canada
Island
Island
Island
Norge
St. Nord ‐ Longyearbyen St. Nord ‐ Thule Air Base St. Nord ‐ Resolute St. Nord ‐ Akureyri Thule Air Base ‐ Alert Thule Air Base ‐ Resolute Bay Thule Air Base – St. Nord Nuuk ‐ Iqaluit Nuuk ‐ Ammassalik Nuuk – Daneborg/Zackenberg Nuuk ‐ Mestersvig Nuuk – St. Nord Akureyri ‐ Alert Kangerlussuaq ‐ Iqaluit Kangerlussuaq – St. Nord Ammassalik ‐ Reykjavik Norges vestkyst – Grønlands østkyst 750 1.150 1.700 1.850 600 700 1.150 850 700 1.650 1.500 2.250 2.100 900 1.900 750 1.500 22 Logistik‐funktioner, adresseliste AU‐AM ‐ Aarhus Universitet, Arktisk Miljø, Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde, Danmark 
Henrik Spanggaard Munch (Logistikkoordinator), E: hsp@dmu.dk, T: +45 87158675, M: +45 23227115 
Jørgen Skafte (Logistikkoordinator), E: jska@dmu.dk, T: +45 87158674, M: +45 23227110 
Lillian Magelund Jensen (Akademisk medarbejder), E: limj@dmu.dk, T: +45 87158734, M: +45 30783161 AU‐ARC ‐ Aarhus Universitet, Arctic Research Centre, C.F. Møllers Allé 8, bygning 1110, 8000 Aarhus C, Danmark 
Egon Randa Frandsen (Logistikkoordinator), E: erf@dmu.dk, T: +45 8715 8756, M: +45 41915661 GEUS ‐ De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, Øster Voldgade 10, 1350 København K, Danmark 
Marianne Vestergaard (Logistikkoordinator), E: mve@geus.dk, T: +45 38142000, M: +45 31103038 GN ‐ Grønlands Naturinstitut / Klimaforskningscenter, Postboks 570 3900 Nuuk, Grønland 
Peter Schmidt Mikkelsen (Souschef), E: pemi@natur.gl, T: +299 361231, M: +299 587659 
Carl Isaksen (Programkoordinator), E: cais@natur.gl, T: +299 361294, M: +299 548976 
Ivali Lennert (Programkoordinator), E: ivle@natur.gl, T: +299 361294, M: +299 539816/248866 
Kunuk Lennert (Programkoordinator), E: kule@natur.gl, T: +299 361294, M: +299 586552 
Booking af faciliteter: booking@natur.gl (se http://www.natur.gl/naturinstituttet/booking‐af‐
faciliteter/ ) KU – Københavns Universitet, Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet, Juliane Maries Vej 30, 2100 København Ø, Danmark 
Lars Berg Larsen (Logistikkoordinator), E: lbl@gfy.ku.dk, T: +45 35320520 Polar DTU – Danmarks Tekniske Universitet, DTU Space, Elektrovej, Bygn. 328, 2800 Kgs. Lyngby, Danmark 
Pilunguak Juul‐Nyholm (studentermedhjælper), E: pjny@polar.dtu.dk, T: +45 45259759, M: +45 24231239 23