1. No category

ONE MAN‘S TRASH
ANOTHER MAN‘S TREASURE
Arctic Cyclifying Hybrid
Sammenfattende redegørelse
Iben Vadstrup Holm og Lise Birgens Kristensen
Arkitektskolen Aarhus / Studio Biennale / Afgang forår 2012
ONE MAN’S TRASH
ANOTHER MANS’S TREASURE
Arctic Cyclifying Hybrid
Iben Vadstrup Holm og Lise Birgens Kristensen
Arkitektskolen Aarhus, Studio Biennale
Afgangsprojekt Forår 2012
REDEGØRELSE - Afgang Forår 2012
VEJLEDERE: Andriette Ahrenkiel og Morten Daugaard
INTERN CENSOR: Boris Brorman
EXTERNE CENSORER: Lars Bendrup og Gitte Juul
LAYOUT OG FOTO’S FRA GRØNLAND
Iben Vadstrup Holm og Lise Birgens Kristensen
PRINT
Bogbinderiet Aarhus
KONTAKT
Email: ibenholm@gmail.com - Tlf: (0045) 22632094 - lise@birgens.dk - Tlf. (0045) 30262532
ONE MAN‘S TRASH
ANOTHER MAN‘S TREASURE
Arctic Cyclifying Hybrid
Sisimiut havn Februar 2012
1 RESUMÉ; ET FOLK PÅ KANTEN AF FREMTIDEN
Hvorfor vi gør det vi gør 10
Inspireret af biosfæren 12
Vision 12
Sælen og den grønlandske haj
18
Den grønlandske reje
20
4 PROGRAMUDVIKLING OG KVALIFICERING
Et biogasanlæg42
Et badehus44
Et spisehus50
Midlertidig beboelse52
Et kredsløb52
2 TANKESÆTTET
Kalundborg Industriel Symbiose
22
PESTEL22
Referencer - udveksling af ressourcer
30
5 SISIMIUTS HAVNEMILJØ
Karakteristik60
Modernisme60
Metabolisme64
Projektniveau66
3 RUMLIGE ANALYSER OG STUDIER
Hybriden32
Bow Wow34
Den grønlandske forbundethed 34
Den grønlandske mangfoldighed
38
Det levende plan38
6 PROCES
Possible Greenland72
1. fase – før studietur
72
2. fase – efter studietur 76
3. fase – fra 1. mellemkritik
78
4. fase – fra 2. mellemkritik
86
Litteraturliste89
Sisimiut havn Februar 2012
HOW CAN RESSOURCE AWARENESS
BECOME A MODEL FOR A
SUSTAINABLE GREENLAND?
CAN HEAD-TO-TAIL
MINDSET OF INDIGENOUS
CULTURE BE A MODEL FOR
FUTURE GREENLAND?
9
WHAT IF WASTE WAS FUEL
OF FUTURE GREENLAND?
1
RESUMÉ; ET FOLK PÅ KANTEN AF FREMTIDEN
Hvorfor vi gør det vi gør
Gennem århundreder har vi med teknologien og troen på
vores egen udødelighed systematiseret og struktureret
vores samfund og gradvist ryddet enhver forbindelse
mellem forbrug og konsekvens af vejen. Vi har pakket de
forbindelser væk der minder os om at når vi tænder for
stikkontakten er der kraftværker, der har brugt naturens
ressourcer, brændt dem af og forurenet et af de elementer i
vores biosfære, der holder os i live - luften. Vi har kloakeret og skjult rørene i jorden, så når vi skyller ud i toilettet
mindes vi ikke om at det havner et sted hvor det får
miljømæssige konsekvenser for miljøet. Hverken det der
ligger før eller det der kommer efter vores væren. Vi er ved
at slå vores eget livsgrundlag ihjel og er selv vores egen
værste fjende.
Rem Koolhaas beskriver dette narrativ i et oplæg under
titlen ‘Apocalypto’ hvor han beskriver de to yderligtgående
forløb der er foregået gennem de sidste århundreder;
”There is an entirely different streak in our culture. It is not a
narrative of linear and reasonable progress, but a narrative
of disasters and fundamental tensions between nature and
mankind. It depicts nature as a kind of punishment of mankind and, occasionally, mankind as a punisher of nature. That
narrative, however we look at it – religiously or otherwise – is
a fundamentally anti-modern one, which insists on apocalyptic
expectations” Rem Koolhaas, Ecological Urbanism Conference 2009
Efter årtier hvor civilisationen, med industrialiseringen
som redskab, har udhulet og kultiveret jordkloden i et
lineært forløb, er naturen nu ved at hævne sig på vores
overforbrug og råstofudnyttelse. Den grønne revolution
er over os og vi søger efter svar og anderledes måder at
organisere og udvikle bæredygtige samfund på. Vi er nødt
til at begynde at tænke i alternative løsninger og opfinde
andre måder at gøre tingene på end vi gør det nu. Vi må
gentænke os selv, vores samfund og vores hverdag i nye
systemer. Det er på tide at vi vender tilbage til at kigge
naturens kredsløb over skulderen og omlægge den måde vi
lever på – hvis vi altså forudsat har lyst til at være her.
10
INSPIRATION: BIOSFÆREN - ET LUKKET KREDSLØB
PLANTER
OXYGEN
VAND
ORGANISMER
11
Inspireret af biosfæren
Naturen har gennem en tusind år lang evolution, skabt
bæredygtige systemer. I naturen skabes der ikke affald, alt
output som f.eks. et faldende blad, er input i den anden
ende af et økosystem, der bliver til jord. Dette er i al enkelhed magien i det biosfæriske kredsløb. Kredsløbet som
kendetegnes ved at være det sted livet leves og forudsætningen for livet. Et system der, bestående af flere elementer i synergi, lever af sig selv i konstant udveksling. Som et
eksempel har vi studeret det verdensberømte industrielle
samarbejde Kalundborg Industriel Symbiose hvor man
arbejder med at udvikle nye måder at samarbejde på, for at
kunne bidrage til løsning af nogle af de problemer vi står
overfor idag.
Vi har igennem projektet haft en fascination af det biosfæriske kredsløb og den industrielle symbioses efterligning
af naturens egne cyklusser, og vi vil med dette projekt undersøge om og hvordan man kan lægge sig i slipstrømmen
af naturens kredsløb.
I dag er kredsløb og arkitektur stort set adskilte elementer
der ikke interagerer og rører hinanden. Tanken om at
arkitektur kan være bindeled i en kontekst hvor tingene på
forhånd ikke hænger sammen, finder vi inspirerende. Med
dette paradoks vil vi i projektet gerne bidrage med en fortsat udvikling af tankesættet og udfolde en undersøgelse af
hvordan vi som arkitekter kan bidrage til udviklingen af en
ny bæredygtig arkitekturmodel.
Vision
På baggrund af vores undersøgelser omkring hvordan man
udnytter ressourcer optimalt, har vi udvalgt en specifik
case i Grønland, hvor man kan sige at der for alvor er
opstået et paradoks omkring den måde man her omgås
ressourcerne.
Grønland sælger i dag delvist sig selv på det uberørte
landskab og en forestilling om et folk der lever i pagt med
naturen. Samtidig smider de alt deres affald i det hav de
lever af. Lige fra slagteri- og fiskeaffald til natrenovation
og industrispildevand. Det er nu begyndt at få store konsekvenser i form af forurening af det marine miljø, hvilket
på sigt betyder døden for de mikroorganismer havets dyr
lever af.
Grønland er i omgangen med affaldet i gang med at
forurene og ødelægge det miljø der dækker 90% af deres
eksistensgrundlag. Dette refererer til talemåden ‘dont shit
12
13
Luftfoto fra spildevandsudledning i Sisimiut
where you eat’. Med nutidens teknologi er affald en ressourcer og kan rumme et økonomisk potentiale. Derfor
er det netop i Grønland at vi har valgt at eksemplificere
hvordan udnyttelsen af levende ressourcer kan give mere
tilbage til samfundet end der tages; ‘One mans trash, another mans treasure’.
Projektet arbejder med to dagsordener som overordnet
kan inddeles i et globalt plan og et lokalt plan. Det globale
plan opererer med affaldsproblematikken og dermed det
relevanskriterium opgaven indskriver sig i. På det lokale
plan peger projektet på en specifik case, hvor den særlige
affaldsproblematik der her eksisterer, udløser en reel
arkitektonisk opgave. Heri ligger der en stedsspecifik kortlægning af de særlige kulturelle og socialantropologiske
tilstande i den grønlandske befolkning der medfører en
undersøgelse af hvordan disse tematikker kan overføres til
arkitektonisk rumlige greb.
På det programmæssige niveau arbejder vi med en
industriel maskine der kan sætte en eksisterende ressource i cyklus og omdanne den til en ny ressource for
nye elementer. I vores projekt handler det primært om at
igangsætte en ny bymæssig udvikling og vi arbejder derfor
med at implementere bymæssige programmer som byen
efterspørger i synergi med maskinen, som direkte modtager af den nye ressource. I denne opgave drejer det sig om
implementering af et biogasanlæg som cyklifide, et badehus,
et spisehus og midlertidige beboelse.
Projektet indarbejder sig derfor i en tematik om mødet
mellem produktionsapparater og kulturelle institutioner,
og mellem mennesker og industri, logistik og livsform. Her
arbejder vi med hybriden som et rumligt og programmatisk
koncept der kan forbinde både kredsløbets pragmatik og
de levende programmer. Hybriden er i stand til at blande
og forbinde ulige elementer og bruges her til at undersøge hvordan et element kan være gavnligt for et andet.
Hvordan f.eks en teknisk konstellation kan være en rumlig
oplevelse i mødet med en programmatisk begivenhed.
Hvordan to dele hele tiden kan give værdi og relevans til
hinanden. Det er i denne form for anti-typologi at hybriden
styrker og synliggøre den blandingsform som dette projekt
søger.
Gennem projektet inddrager vi referencer til andre arkitekters arbejde for hele tiden at stille os på skuldrene af
tidligere tanker og på den måde forsøge at skubbe et sådan
symbiosetankesæt en tand længere.
14
‘Vi er opvokset med en holistisk verdensopfattelse, med ideen om altings sammenhæng.
Der er en sammenhæng mellem Inuk - mennesket, Sila - det livgivende i universet, Ateq
– mennesket navnesjælen, Tarneq – menneskets mere passive sjæl og Anersaaq/Isuma –
den aktive sjæl. Derfra har vores værdier deres udspring.
Du mindes dagligt om at være en del af noget større. Den indbyrdes forbundethed udleves
ikke kun i det konkrete kollektive felt men også på et ubevidst kollektivt niveau. I kolonitiden var der hverken respekt eller forståelse for værdierne i denne kultur.’
- Asii Chemnitz, Nuuks Borgmester, Maj 2011
15
16
BRUSK
SKIND
TILSÆTNINGSSTOF
HELSEKOSTPRÆPARAT
MØBELBETRÆK
SKO/
BEKLÆDNING
SMYKKER
OLIE
LEVER
ØJE
MAD
17
FEDT
OLIE TIL
LYS
INVOLDE
OMEGA 3
FLYDER TIL
FANGST
KØD
MAD/FODER
SKIND
KONEBÅD
KAJAK
TØJ
SKO
BEN
HAJFINNE
REDSKABER
KØD
HAJFINNESUPPE
SOM
DELIKATESSE
HUNDEFODER
MAD
BIOMASSE/
ENERGI
Sælen og den grønlandske haj
I århundrede har inuitterne levet af at tage ud på havet
for at fange mad til deres familier. Kødet spises og skindet
bruges til tøj. De har sat en ære i ikke at øve rovdrift på
naturen, alt på sælen bruges og intet går til spilde. Ud af
den totale udnyttelse af naturens ressourcer, opstod en
‘designkultur’ der udgjorde præmisset for overlevelsen
under naturens ekstreme forhold, og som ud over at være
praktisk også blev en æstetisk og kreativ tilgang til de
tilgængelige ressourcer.
Denne totaludnyttelse mødte modstand i 80´erne, hvor
Greenpeace’s kampagne mod drab af babysæler, i Canada,
førte til et totalt forbud mod drab af babysæler. I Grønland
fangede man ikke babysæler med henblik på salg af skind,
men kampagnen ramte de grønlandske fangere hårdt og
selvom dette for længst er blevet klarlagt, møder man
stadig modstand når der skal sælges sælskind i dag. Den
vestlige verdens moraliseren og kamp for at redde kloden
modarbejdede en kultur der levede på naturens præmisser,
hvilket resulterede i fattigdom blandt grønlænderne. Den
dag i dag kan de stadig ikke udnytte sælen 100 procent.
Denne såkaldte designkultur ser vi i dag gentænkt, i f.eks
Grønlandshajen ‘Somniosus microcephalus’ der også går
under navnet ‘det grønlandske guld’. Hajen udgør ca. 50%
af den samlede bifangst i Uummannaq Kommune og er en
uudnyttet ressource, da det overskydende i dag kun behandles som affald. Med de muligheder, som teknologien tilbyder opdagede man hurtigt et stort potentiale i at udnytte
hajen til produktion af biogas og energi. Hajen har ingen
nyre, hvilket betyder at dens kød er mere eller mindre
giftigt at fodre f.eks. hundene med, men man har på det
seneste fundet ud af at de store mængder fedtstof i kødet,
er velegnet til produktion af bio-olie og til bioforgasning. Grønlandshajen er det nutidige svar på hvordan man
med moderne teknologi og gentænkning af eksisterende
ressourcer, kan skabe nye muligheder for vækst baseret på
den traditionelle designkultur.
Vi har derfor været inspireret af hvordan man kan udvikle
ressourceudnyttelser ved konstant at kigge på den måde
vi lever på og det miljø som omgiver os. Det er denne form
for designkultur og måde at se på naturen og mennesket i
sameksistens frem for som to modpoler, der danner afsæt
for denne opgave.
18
DEN KONGELIGE REJES LIV
25%
PRODUKT
75%
SPILD
19
Den grønlandske reje
Med denne designkulturs totaludnyttelse som overordnet
målsætning har vi valgt en stedsspecifik opgave på baggrund af et her påtrængende affaldsproblem.
I Sisimiut - den nordligste by med isfri farvande i Grønland
finder man Royal Greenlands største gennemmoderniserede rejefabrik. Den får byen til at markere sig på kortet
som en af de vigtigste havne i Grønland. Årligt indhales,
koges og pilles der her 20.000 tons rejer, hvoraf 6.000 ton
rejeprodukt eksporteres til resten af verden mens 14.000
ton er rejeaffald. 75% af rejen er således affald og hver dag
udledes ca. 38 ton rejeaffald i havet via et rørsystem, der
går fra rejefabrikken og direkte ud i fjorden, hvor strømmen driver det med sig.
Rejefabrikken i Sisimiut har dispensation til at udlede
sit affald på grund af de kraftige havstrømme i bugten.
Denne dispensation har man til gengæld ikke i Illulisat
pga. fjordens stillestående vand. Der forsøger man i stedet
at udnytte affaldet til benmel og jordforbedring. Nyttiggørelsen af affaldet er dog ikke rentabel, idet exportudgiften på produktet ikke er konkurrencedygtig på det globale
marked, hvor man konkurrerer mod mellemøstlige lande.
Men Illulisat er alligevel et godt eksempel på hvordan man
kan udnytte affaldet fra rejen og bruge det som ressource
i anden sammenhæng. I Norge bruger man affaldet fra
rejer som foder til dambrug, i Danmark, nærmere betegnet
Ålborg indgår det i biogasproduktion pga. dets høje CODværdi. På DTU i Lyngby undersøger man bl.a. dets evne til
at indgå i isolering og byggematerialer.
Med rejeaffaldet som projektets katalysator vil vi eksemplificere hvordan dette tankesæt kan være en principiel
måde at gentænke arkitekturens rolle på og i dette tilfælde,
facilitere udviklingstiltag i Sisimiut.
20
21
Kalundborg Industriel Symbiose (Statoil)
2
TANKESÆTTET
Kalundborg Industriel Symbiose
En såkaldt Industriel symbiose er et samarbejde og symbiotisk forhold imellem to eller flere virksomheder, hvor én
virksomheds affaldsprodukt opkøbes af en anden virksomhed, der skal bruge det i sin produktion. Altså et samarbejde med gensidig økonomisk og miljømæssig gevinst.
Kalundborg Industriel Symbiose er et verdenskendt
eksempel herpå. Her ses den industrielle symbiose bl.a.
ved at rensningen af røg fra det lokale kraftværk (Asnæsværket) frembringer gips, der købes af en lokal gips-pladefabrik (Gyproc). Derudover leverer samme kraftværk damp
til medicinalproducenten Novo Nordisk, som også er en
del af symbiosen. Symbiosen skal i sin kerne forstås som
et altafgørende tankesæt. For netop ved at få virksomheder
til at tænke i helhedsløsninger hvor den ene virksomheds
affald er en andens ressource, kan man skabe vækst, bibeholde arbejdspladser i landet og skabe bæredygtig produktion som virksomheder efterfølgende kan profilere sig på.
Udover den tekniske udveksling af bistrømme fungerer
symbiosen også på 2 andre niveauer; udveksling af arbejdskraft i form af en medarbejderbørs samt udveksling af
fællesfaciliteter.
PESTEL
PESTEL er en markedføringsanalyse model som bruges til
at analysere forhold i det eksterne makro miljø som har
indflydelse på den pågældende virksomhed. Analysen tager
afsæt i 6 områder: [P]olitical factors, [E]conomic factors,
[S]ocio-Cultural factors, [T]echnological factors, [E]cological
factors og [L]egal factors.
22
P
[P]olitical factors
For at symbiosen og dens tankesæt bliver
udbredt og udviklet, kræver det først og
fremmest handlestærke og innovative
kræfter og gerne en enhed der vil facilitere denne formidling og iværksætning
af udviklingsprojekter. I Kalundborg er
det kommunen der går ind og faciliterer den eksisterende symbiose og yder
økonomisk støtte til dens udvikling. I
Perth, Australien faciliteres en industriel
symbiose af universitetet, der har en
forskningsafdeling i industriel økologi. I
England faciliteres symbiosen af organisationen NISP (National Industrial Symbiose Program) der faciliterer workshops
og lign. Symbiosen skal også forholde sig
til skatter og afgifter, arbejdsmarkedspolitik, lovgivning (lokalt, nationalt,
europæisk), offentlige indgreb, relation
til myndigheder samt til nuværende og
kommende regeringers politik.
E
[E]conomical factors
Symbiosen opstår på baggrund af ydre
pres på virksomheden, politisk eller
økonomisk. Det økonomiske element
er afgørende for om samarbejdet overhovedet kommer på tegnebrættet. En
grund til at symbiosen er særligt vellykket i Danmark er vores afgiftssystem
ift. affald. Det kan derfor i økonomisk
forstand betale sig at finde samarbejdspartnere der kan bruge og dermed
opkøbe ens bi-strøm. Den økonomiske
faktor vil stå i forhold til den generelle
udvikling i BNP, inflation og økonomisk
vækst, lønniveau, offentlige finanser, arbejdsløshed, valuta og renteniveau samt
cykliske forhold/konjunkturer.
S
[S]ocio-cultural factors
Afgørende for at en symbiose kan lade
sig gøre er samarbejde, kommunikation
og tillid mellem de involverede virksomheder. Dette opnås ofte bedst i mindre
lokalområder hvor lederne fx kender
hinanden. Symbiose tankesættet handler
ikke om at virksomhederne indgår i et
afhængighedsforhold til hinanden, men
derimod om et dynamisk samarbejde
som i princippet altid kan afbrydes hvis
det ikke længere er rentabelt. Derfor
kræver det helt grundlæggende visionære
og kreative ledere for overhovedet at
sætte gang i tankesættet.
Faktorer som demografi, uddannelsesniveau, ændring i livsstil, værdier
og holdninger, helbred, indkomstfordeling, arbejdsmiljø og mobilitet er også
vigtige i forhold til symbiosen.
Sisimiut er en by i vækst, blandt andet
pga. dens position som Grønlands uddannelsescentrum, men også pga. dens
I Grønland er infrastruktur en generel
store fiskeeksport. Disse to elementer
kan siges at være byens bærende faktorer udfordring i samtlige byer og bygder. Den
I Grønland er det Selvstyret i Nuuk der
manglende mulighed for at forbinde byer
som evt. kunne indgå i en symbiose.
styrer hvilke kommunalprojekter der
med veje, gør at folk ikke pendler mellem
igangsættes. Dette kan ofte være en lidt
bolig og arbejde. Symbiosen kan derfor
netop ses som et oplagt redskab at bruge
længere bureaukratisk proces der til tider
i Grønland, da man er tvunget til at holde
hæmmer udviklingen i de forskellige
sig inden for begrænsede områder når
kommuner. Sisimiut kommune er derfor
man skal udvikle byerne. Man er nødt til
begyndt at igang sætte egne finansierede
at finde og udnytte de ressourcer der er i
projekter, så udviklingen ikke går i stå.
lokalområdet.
En sådan form for handlekraft udgør
et stort potentiale for byens fremtid og
vækst.
23
T
E
L
[T]echnological factors
For at symbiosen er realiserbar kan geografisk nærhed være et vigtigt element.
Symbiosen er noget der foregår mellem
to ulige enheder. Det er ikke symbiotisk
hvis udvekslingen af bistrømme foregår
indenfor enheden selv. Den akademiske
betegnelse for en industriel symbiose er
3 industrier der udveksler 2 bistrømme,
men 2 industrier der udveksler 1 bistrøm
er også en symbiose.
Symbiosen skal være tilpasningsdygtig
ifbm. de tekniske forhold i samarbejdet.
Dvs. elementer som patenter og produkter, forskningsaktiviteter, offentlig støtte
til forskning og generel teknologisk
udvikling vil spille en væsentlig rolle i
symbiosen.
[E]cological factors
Bæredygtighed er noget der ligger
implicit i alt hvad vi foretager os i idag.
Symbiosen opstod af et behov om at ‘gøre
tingene smartere’. Optimering og effektivisering er ofte brugte begreber når
virksomheder moderniserer idag, men
oven i dette kommer diskussionen om
at vi skal være bedre til at passe på vores
jord. Så emner som økologi, affald, energiforbrug, forurening, global opvarmning
og stigende vandstande står helt sikkert
øverst på mange industrivirksomheders
dagsorden.
[L]egal factors
Lovmæssige krav kan som udgangspunkt
godt spænde ben for symbiosen engang
imellem. Somme tider vil en virksomhed
blive klemt imellem lovgivnings- og afgiftsforhold som ikke altid samarbejder.
Dette kan medvirke til at man fravælger
udvekslingen af bi-strømme med en
anden virksomhed, idet det måske er
mere rentabelt. Konkurrencelovgivning,
monopollovgivning samt lovgivning om
arbejdsmarkedsforhold og produktansvar
spiller derfor en væsentlig rolle i etableringen af en symbiose.
Affaldsproblematikken er vigtig i
Sisimiut og muligvis også deres største
udfordring. At alt affald dumpes i havet
er absolut ikke godt nok, hvorfor dette
problem heller ikke kan løses hurtigt
nok.
I Royal Greenland har man en afdeling
der forsker i udvikling af virksomhedens
fabrikker. Man er derfor også klar over
det store spild af affald i Sisimiut, men
pt. er det ikke rentabelt for fabrikken at
gøre andet. Dispensationen til at udlede
affaldet i havet, gives udelukkende på
grund de gode strømforhold der findes
i bugten. Som tidligere nævnt, har man
ikke denne dispensation i Illulisat pga.
manglende strømforhold og man har
her etableret en benmelsfabrik, der tager
sig af affaldet fra fiskefabrikken. Dog er
denne proces kun en udgift for fabrikken,
hvorfor den ikke kan forstås som en reelt
fungerende symbiose.
Pga. den manglende lovgivning på afgiftsområdet, kan Royal Greenland fortsat
udlede deres affald i havet i dag.
24
25
Kalundborg Industriel Symbiose - DONG
Vi besøgte Kalundborg Industriel Symbiose og enkelte af
dens industrierne, for at studere hvordan en industriel
symbiose egentlig ser ud. Symbiosen er som udgangspunkt
selvgroet og denne karakter er synlig i de lange rørføringer
der snor sig mellem industrierne. Det er rør i forskellige
farver og størrelser, der krydser landskabet og løber langs
veje. Området vi kørte i var ukendt for os, men rørene var
hele tiden til stede og ledte én på vej. Nogle steder så man
udslip af processdamp fra rørene mellem Dong og Novozymes. Andre steder løb rørene hen over vejen og blev til
elegante rumlige strukturer i det landskab som egentlig
bestod af ren industri.
Vi er optagede af narrativet i den synlige forbindelse
mellem industrierne og erkendelsen af at der herimellem
bliver udvekslet en ressource. At de maskiner der holder
hjulene i samfundet i gang har et behov og et forbrug
bliver en ny bevidsthed.
Projektets komposition og bygningsdesign indeholder synliggørelsen af disse processer og rørlægningen som en af
de bærende strukturer er et ledende element der fortæller
historien om, at her er der en bygningstypologi der udveksler ressourcer. En måde at bruge arkitekturen på, der
visuelt forbinder det der i dag ikke er forbundet.
26
27
Procesdamp
fra DONG til Novo Zymes
28
29
Referencer - udveksling af ressourcer
Symbiosetænkning og en gensidig udveksling af ressourcer
kan både finde sted med og uden direkte arkitektoniske og
rumlige konsekvenser.
Alan Berger (Arkitekt og Associeret Professor i Urban Design og Landskabsarkitektur på MIT) er en af dearkitekter
der arbejder med naturens kredsløb og ressourceudnyttelse. Han benævner det ‘Systemic Design’ og har opfundet
begrebet for at beskrive reintegration af værdiløse landskaber i vores urbaniserede områder og regionale økologier.
Hans arbejde understreger forbindelsen mellem forbruget
af naturressourcer og affald og ødelæggelsen af landskabet, og han peger på hvordan man kan omlægge den
forbrugsdominerede livsstil, til mere intelligente outputs.
2012 Architecten (Arkitektfirma fra Rotterdam, Holland)
arbejder med begrebet ‘Superuse’. De designer produkter
og bygninger og udvikler strategier for at lette overgangen
til et bæredygtigt samfund. 2012 Architecten arbejder med
at udvikle processer, der understøtter lokal udveksling og
produktion som et alternativ til at transportere vores ressourcer, produkter og komponenter rundt i verden.
Med deres arbejde understreger de at affaldsstrømmene og
de begrænsede ressourcer giver en mulighed for at skabe
innovativt design.
Som eksempel på koblinger uden direkte arkitektoniske konsekvenser kan nævnes Badeanstalten Spanien i
Aarhus, som er opvarmet af kraftværket der ligger på den
anden side af banen samt The Blue Lagoon i Island som er
opvarmet af overskudsvarme fra jordvarmeanlæg. I disse
tilfælde er begge vandhuses arkitektur uafhængige af deres
kildes logistik. De udveksler en ressource men påvirker
ikke hinanden rumligt eller organiseringsmæssigt. Et andet eksempel er Danidas udviklingsprojekt i Afrika, hvor de
har bygget lokale vandposter. For at disse vandposter ikke
skal blive vandaliseret, har man etableret kommercielle
service programmer. På den måde knytter man mennesker
til vandposterne som er interesserede i at disse vedligeholdes og som sørger at der føres opsyn med dem og at de
holdes rene. Dette har heller ikke umiddelbart arkitektonisk rumlige konsekvenser, da der ikke er økonomi til at have
mere designmæssige ambitioner med projektet.
30
31
3
RUMLIGE ANALYSER OG STUDIER
Hybriden
En hybrid er en krydsning af forskelligartede programmer. Ofte adskilles bygninger i dag af deres funktion og
program. Hybridarkitektur har ikke denne fastlåshed. Den
kan forme offentlige rum og være en katalysator for sociale
fortætninger i form af nye bymiljøer. Den kan udviske
grænser mellem programmer og skabe sammenhængskraft
mellem ulige funktioner og brugere. Den kan understøtte
det heterogene frem for det homogene og blive livgivende
for en arkitektur der vil understøtte mangfoldighed og
forskellighed. Hybridarkitektur kan tolkes som at være en
anti-typologi, da den altid vil tage form efter de programmer der forbindes. Steven Holl siger om hybridarkitektur;
For etniske mindretal gælder det at de er nødt til at skabe
opmærksomhed omkring sig selv. De er som alt andet
småt i fare for at blive absorberet af globaliseringens
massekultur mm. Globaliseringens indflydelse på verden
er en homogenisering af forskelligartede kulturer. I begreberne krydsning, blandingsidentitet og hybrid ligger der et
potentiale i at undersøge hvordan disse kan bidrage til at
redefinere en anderledes måde at udvikle byggeri på, der
adskiller sig fra de eksisterende danske planløsninger de
har indrettet sig under de sidste 100 år. Hvordan kan man
arbejde med heterogenisering og livgivning af den grønlandske mangfoldighed som et designmæssigt redskab?
‘Freedom of invention is a particular potential of hybrid buildings. Unprecedented ideas may drive the design of new building
types. In certain ways, these new buildings might illuminate
the unique character of the site and city they arise in.’
- Steven Holl, This Is Hybrid
32
Sisimiut Februar 2012
33
Bow Wow
Hybridtænkningen og det at blande og forbinde ikke
relaterede elementer og sammenstille dem trækker rødder
til den særlige japanske tradition f.eks. repræsenteret af
tegnestuen Atelier Bow Wow der med arkitektur begreber
som ‘behaviorlogy’ og ‘No good architecture’ præsenterer
koncepter, der definerer det arkitektoniske udtryk gennem
forståelse af det komplekse forhold mellem mennesker og
det byggede miljø og byrum. I deres arbejde synliggør de
byens mikro- miljøer med særligt fokus på de livsformer
der hersker i det specifikke lokalmiljø og sameksistensen af
ikke relaterede programmer som opstår i en selvgroet hybridstruktur, i kraft af byudviklingens fortætning. De ser
byen som bestående af små hybridkredsløb som de kalder
‘environmental units’ og ‘Cross categorical hybrides’. De
dyrker de anonyme, sammenhængende og overlappende
miljøer i synergi med de urbane økologier fra stedet. Det
er med disse tankesæt omkring byen og dens livsformer at
vi arbejder med den grønlandske befolkning og de iboende
kulturelle træk.
Den grønlandske forbundethed
I Grønland har man en måde at være sammen på, der trækker spor tilbage til flere overlappende kulturelle elementer
som her vil blive ridset op.
Slægtsskab; Naturfolks måder at opbygge og indrette deres
samfund bygger på nogle grundlæggende betingelser. For
at overleve i den barske natur i Grønland måtte man indgå
i et socialt fællesskab og disse særlige grønlandske slægtskabsstruktur beskriver socialantropolog Gitte Trondheim i
sin afhandling ‘Følelser af forbundethed’.
Slægtsskab er det fundamentale i inuits sociale organisation, men slægtsbånd er ikke afgørende for det sociale
slægtsskab. Det er til gengæld den lokale samfundsgruppe
individet indgår i. Slægtsskabet er mere sociokulturelt betinget end det er biologisk. Denne fleksibilitet er livgivende
for vidtstrakte muligheder af slægtsskabsrelationer og gør
det til et hårdt arbejde. Oprigtighed, nærhed, hengivenhed, respekt og lydighed er nogle af de helt essentielle og
styrende adfærdsformer for hvordan beslægtede behandler
hinanden. Disse elementer udspilles af individer og sociale
relationer bliver konstant rekonstruerede. Det er ikke nok
at være blodsbeslægtede. Relationer skal hele tiden fornyes
og holdes i live.
34
FØLELSER AF FORBUNDETHED
FØDSELSSØSKENDE
ADOPTION
BRØDRE
NABOSKAB
NAVNESØSKENDE
NABOSKAB
NABOSKAB
ADOPTION
NAVNESØSKENDE
KOLLEGAER
KOLLEGAER
ADOPTION
ADOPTION
NAVNESØSKENDE
KONEBYTNING
KOLLEGAER
FÆTRE
ADOPTION
KOLLEGAER
ÆGTESKAB
Diagram af slægtskabsstruktur
DEN GRØNLANDSKE FORBUNDETHED:
I Inuitkultur er slægtsskabssystemer, ifølge Gitte Trondheim, Antropolog omhandlende grønlandsk slægtsskab og forbundethed, processuelt og kulturelt
konstrueret.
Slægtsskab er det fundamentale i inuits sociale organisation men slægtsbånd er ikke afgørende for det konstruerede sociale slægtsskab. Det er til
gengæld den lokale samfundsgruppe individet indgår i og slægtsskabet er dermed mere sociokulturelt betinget end det er biologsik.
35
Denne fleksibilitet er livgivende for vidstrakte muligheder af slægtsskabs relationer og gør det til et hårdt arbejde. Oprigtighed, nærhed, hengivenhed,
respekt og lydighed er nogle af de helt essentielle og styrende adfærdsformer for hvordan beslægtede behandlede hinanden. Disse elementer udspilles af
individer og sociale relationer bliver konstant rekonstruerede. Det er ikke nok at være blodsbeslægtede. Relationer skal hele tiden fornyes og holdes i live.
Slægtsskab tilvejbringes gennem flere parametre end i den vestlige verden hvor blodsbelægtede er den dominerende. I inuit kultur er forældre skab fx
vurderet udfra handling og ikke i forhold til reproduktion og fødsel. Det biologiske er ikke afgørende, men istedet den der opfostre og påvirker barnet
moralsk.
Mennesker bliver skabt gennem “navnet” og inuit forstår verden og forbundethed gennem navngivning.
Med forbundethed forstået som cyklisk og kreativt snarer end kronologisk og forudbestemt.
Slægtsskab tilvejebringes gennem flere parametre end i
den vestlige verden hvor blodsbeslægtede er den dominerende. I inuit kultur er forældreskab for eksempel vurderet
ud fra handling og ikke i forhold til reproduktion og
fødsel. Det biologiske er ikke afgørende, men i stedet er
den der opfostrer og påvirker barnet moralsk. Mennesker
bliver skabt gennem “navnet” og inuit forstår verden og
forbundethed gennem navngivning. Med forbundethed
forstået som cyklisk og kreativt snarere end kronologisk og
forudbestemt.
Fællesskab; Alt i Grønland er offentligt ejet. Du ejer dit hus
men ikke klippen det står på. Den større grad af offentlighed afspejler sig også i den sociale kultur, hvor hjemmets sociale rum i højere grad er et offentligt rum, end vi
kender det fra Danmark.
I Grønland bruges hjemmet som mødestedet, ikke cafeen.
Det skyldes både at der ikke er en cafekultur eller offentlige byrum man kan mødes i, men også at grænserne
mellem det private og det offentlige er udflydende. Grønlænderne er gæstfrie mennesker og graden af hvor godt
man kender de folk man inviterer indenfor spænder bredt.
Et meget grønlandsk fænomen der er et udtryk for denne
mentalitet er Kaffemik.
[Kaffemik]: (grønlandsk: mik for ‘selskabelig sammenkomst’) er egentlig et dansk ord for en traditionel grønlandsk selskabelighed, en slags åbent hus, hvor gæsterne
hygger sig sammen, ofte i op til 3-4 timer. Traditionelt er
den enkelte kun til stede, så længe som det varer at drikke
2 kopper kaffe, derefter gør man plads til nye gæster. Kaffemik holdes f.eks til højtider, fødselsdage, barnedåb eller
når en dreng skyder sin første sæl.
Denne uforbeholdne og umiddelbare måde at møde sine
omgivelser på, hvor grænsefladen er flydende, fællesskaber elastiske og individer etniske hybrider, vidner om en
kultur hvor mangfoldighed og fællesskab er i højsædet.
På baggrund af disse social antropologiske studier vil vi
undersøge hvordan denne mangfoldighed og forbundethed
kan påvirke den rumlige strukturerering i projektet.
36
37
Den grønlandske mangfoldighed
“Så er der billeder af hjem, af stuer uden mennesker. Stuer
uden liv kunne man fristes til at sige, hvis ikke det er fordi det
emmer af liv og historie i disse rum. En lænestol mageligt placeret foran et tv og et tykt tæppe henslængt, remoten der ligger
klar. Planter nydeligt nipede, trofæer fra rejser i vindueskarmen, familiebilleder i rammer, perlebroderier, bøger, der er læst
og meget andet. Der er tupilakker, fugletæpper og prydharpuner, traditionel grønlandsk husflid side om side med afrikanske
amuletter, grædende børn og brølende kronhjorte. Indtrykket
er ... mangfoldigt” - Iben Mondrup
For at finde frem til særlige måder at være sammen på
har vi sammenstillet 6 moderne grønlandske stuer, som
husets mest levende og sociale rum. Vi har systematiseret
de forskellige stuer og fundet frem til tre gennemgående
fællestræk, som vi videre har tolket i model med henblik
på at udpege mulige arkitektoniske potentialer; Kompakthed, foring og niche.
Kompakthed handler om pakning og fortætning af rummet med møblering. Foring handler om en gennemgående
møblering af væggene, som en ekstra isolering der kan
beskytte mod den barske natur udenfor og endeligt nichen
som handler om en indretning der viser hvordan de bruger
det sociale rum i huset. Når man træder ind i stuens rum
oplever man ikke at det er orienteret mod et enkelt og centralt samlingssted, men mod flere små zoner der hver især
indeholder forskellige måder at være sammen på. To og to,
alene og flere sammen.
Sammen taler tolkningerne om en additiv indretning og
møblering, som noget der vokser rundt langs vægge, ind i
rum over tid, efter behov og har dannet mindre rum i rummet. Disse tolkninger har vi forsøgt at illustrere i model
for at kortlægge mulige strukturer der ville kunne få en
rumlig relevans i projektet.
Det levende plan
I den moderne arkitekturhistorie finder vi disse fællestræk
hos Adolf Loos og den levende plan (Raumplan). Vi har
kategoriseret Loos’ måde at arbejde på ud fra fællestræk
med studiet af de grønlandske stuer og opsummeret
måden hvorpå han bruger sine designparametre.
Koncentration af længde, højde og bredde og som konsekvens af kompaktheden maximeres de interne kontakter og forbindelser. Han tager møbler væk fra deres
38
39
Modelstudie af ‘Det levende plan’, Loos
traditionelle position i midten af rummet, og i stedet ud
langs væggene. Det traditionelle fordelingsrum tages ud og
bevægelsen flyttes ud langs en side. Man går fra et rum til
et andet, men aldrig gennem rummets centrum. Dørene
er altid placeret i siden så man bevarer rummets centrum
som rum og ikke gennemgangs rum. På denne måde er
cirkulationen horisontalt, såvel som vertikalt en spiralbevægelse gennem huset.
Det labyrintiske
Ordet labyrint dækker i gængs sprogbrug hele feltet fra
en figur, der fra et klart markeret centrum, bevæger sig
udad i en bevægelse der både virker klar men på samme
tid uoverskuelig. I sin samlede figuration besidder den et
højkompliceret netværk med mangfoldige ind- og udgange,
komponeret af gradvise forkastninger, forskydninger og
foldninger.
Labyrinten forbinder sig med ‘arkitektoniske begivenheder og elementer som vægge, døre, tærskler, hjørner mv.
Disse modsvarer dagligdags erfaringer om færdsel i byens
netværk koblet sammen med huse, hvor man går ind ad
døre, finder rundt, afvikler en hændelse, går ud igen. Indtil
man lidt senere går ind i et andet hus, overskrider tærsklen, ledes af murenes system – finder man sin destina-
tion og derpå søger vejen ud. Alt sammen i en orientering
af oppe-nede, foran-bagved, vinkler, hjørner, igennem,
rundt om, indeni etc.
Det labyrintiske refererer til en særlig konstellation af orden og uorden, til overvejelser vedrørende vildfarelsen, det
som ikke lader sig overskue eller forstå ved første øjekast,
det som er mættet med lag-på-lag af betydning.
Fra inspirationen i den industrielle symbioses narrative
forløb og skulpturelle karakter, bygges der videre på de
kortlagte tematikker fra dette afsnit: Det additive, det
labyrintiske som en bevægelse og nichen.
40
DEN BIOKEMISKE PROCES
FASE 1: Hydroliserer - bakterier producerer glukose.
FASE 2: Syre producerende bakterier producerer
alkohol, syre, H2, CO2 ect.
FASE 3: Methan - bakterier producerer Methan
(overlever 5-70 grader, bedst reultat 30-40 grader)
BIOGAS BESTÅR AF:
55-65% CH4 (methan)
35-45% CO2
0-½ H2S
BIOGAS
BIOGAS
GASLAGER
GØDNING
RÅDNETANK
RÅMATERIALE
EFTERLAGER
FORLAGER
VARME
AFGASSET BIOMASSE
GØDNING
COD
VÆRDI
5000
KILDE: Peter Eskelund, civilingeniør, procesteknik. www.evidan.dk
41
14.000
TON
370.000
Nm3CH4
370.000
Nm3 CH4/år
615.000 m3
Biogas/år
Svarer til
Svarer til
615.000 m3
BIOGAS/ÅR
Svarer til
5700
kWh/dag
-Biogas er CO2 neutralt!
-Efterlader ikke restfraktioner der ikke kan bruges!
-Næringsstofferne i den afgassede biomasse kan
reducere mængden af kunstgødning!
4
PROGRAMUDVIKLING OG KVALIFICERING
I udviklingsarbejdet af programmerne og deres mulige
indbyrdes forhold har fokus været på det pragmatiske, sociale og bymæssige behov i forhold til den valgte lokalitet
og den eksisterende ressources potentiale for udnyttelse.
Her udfoldes det programmatiske udviklingsarbejde og
det konkrete relevanskriterium for implementering af lige
præcis de valgte programmer på havnen i Sisimiut. Det
valgte program kunne have været sammensat anderledens,
men i dette tilfælde giver projektet en eksemplificeret og
principiel måde at tænke arkitektur og programmatiske
synergier på.
Et biogasanlæg
På DTU i Lyngby forskes der i ‘Optimering af biogasproduktion under Arktiske forhold’ ifm. affald fra fiskeri
og fangst i Arktis. Projektet er en del af det større projekt
Clim-ATIC under professor Arne Villumsen ved Center for
Arktisk Teknologi, som har til formål at skabe bæredygtige
og økonomiske løsninger, der kan gøre de små lokalsamfund i bygderne selvforsynende.
Biogas vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning
på denne type affald, først og fremmest fordi det er muligt
at anvende alt det organiske affald til produktion af el og
varme ved en CO2-neutral produktionsmetode.
I dag er hele Sisimiut forsynet af vandkraft, men der er
ikke mere at trække på. Dvs når byen vokser og udvikler
sig vil man være nødsaget til at importere flere fossile
brandstoffer. Sisimiut er en ressourcestærk by og der er
store planer for udvikling og byen er derfor nødt til at
tænke i flere alternative løsninger. Vi har været i kontakt
med selvstyrets energi forsyning og de er meget interesserede i at opkøbe energi fra biogas hvis et sådan skulle
anlægges. Beregninger af biogas i forhold til den aktuelle
mængde af rejeaffald viser at et muligt overskud når bygningen selv er dækket ind.
42
VANDRENSNING.
For at rense vandet ved hjælp af planter, så man undgår
clor og kemikalier, skal det der svarer til 8% af m3
vandmængden skal være planter.
43
Et badehus
På mineskolen i Sisimiut Grønland, er man begyndt at
varetage uddannelse af borebisser for at imødekomme
den nært forestående olieindustri hvor grønland har store
ønsker om at besætte de kommende arbejdspladser. Som
et led i denne uddannelse er det et krav at kunne svømme,
da uddannelsen bl.a. består af øvelser hvor man skal redde
sig ud af en helikopter under vand. Men
grønlændere kan normalt ikke svømme. Det er et faktum,
som kommer af en manglende svømmekultur. En svømmekultur der nærmest aldrig har eksisteret i landet. Vandet i
Grønland kendetegnes ved sit iskolde hav og fjorde, hvor
det at vandet nærmere har været forbundet med døden
mere end med en egentlig livsglæde og kropslig aktivitet.
Akkurat som i andre fiskerkulturer langs verdens kyster,
har det ofte været skæbnen der afgjorde om man vendte
hjem fra havet. Det var ikke et valg om at kunne svømme
eller ej. Sank skibet, gik sømanden med ned, og sådan har
det været for fangerne og fiskerne i Grønland.
Derudover er det et faktum at grønlændere som i resten af
verden er udsat for tendenser til fedme og at nye motionsformer er et stort ønske i byen.
Et badeanlæg i byen har derfor meget høj prioritet og
relevans i kommunens plan for kommende projekter. De
nuværende planer bevæger sig imod at anlægge en ‘traditionel’ svømmehal ved spejdersøen hvor andre kulturelle
institutioner som det nye Kulturhus og skiklubben er
placeret. Spejdersøen ligger ‘oppe’ i byen i forlængelse af
hovedgaden som løber fra havnen til byens yderpunkt mod
baglandet. Det er igen et eksempel på hvordan man også i
Grønland stadig tænker i grupperinger alt efter kulturelle
erhverv og kommercielle formål i definerede planlægningszoner frem for en tanke om ‘at én ting altid kan flere ting’.
Vand er essentielt for alt liv på jorden og derfor har der
også gennem hele menneskehedens historie eksisteret en
kultur omkring omgangen med vandet. Selve badet har sit
udspring i naturlige vandløb, men ifbm. kulturel forfinelse
har badehandlingen udviklet sig og fået langt større betydning end blot den hygiejniske funktion. Kulturen har haft
skiftende udformninger og funktioner gennem tiderne,
alle med hver sit særkende og sin kvalitet der kan tjene
som videre inspiration til udformning af et nyt badeanlæg.
44
De græske templer
fra ca. år 500 f.kr.
indeholdt varme
bade – såkaldte
termer. Badene
var et bindeled
mellem de fysiske
aktiviteter og de
intellektuelle hvor
man fokuserede på
den menneskelige
krop, skønhed og
helbred.
Romerne udviklede ideen om
badning og regeneration og termerne fik en helt central betydning
for samfundet både socialt og
rekreativt. Overalt hvor imperiet
bredte sig var noget af det første
man gjorde at anlægge vandforsyning og badeanlæg. Badene blev en
slags gave til folket fra de skiftende
kejsere og var ofte meget store og
rummede mange funktioner. På
denne måde kom de største termer
til at udgøre en slags by i byen.
45
Under mødet med de romerske bade,
udviklede det byzantinske bad sig, som er
en hybrid mellem disse to. Badet blev til et religiøst anliggende og modsat romernes store
badesale, havde de byzantinske en mere neddæmpet karakter i kuppeloverdækkede rum,
med små farvede lysindtag i loftet. Rummene
havde en afsondrethed fra omverdenen, hvor
de specielle lysindtag fremkaldte en nærmest
sakral stemning. Kernen i det byzantinske
bad var en serie graduerede varmluftsrum og
omklædningsrummet var en slags hvilesal,
hvor det sociale aspekt var fremtrædende.
Inspiration fra industrikarakteren
fra dyserne på
Diller + Scofidio’s
‘Blur Building’,
som presser vand
fra søen ud som
fine partikler og
skaber en tåge, der
omgiver platformen.
Svømning som konkurrencesport opstod i industrialismens England i 1850’erne men først i 1930 begyndte
man at bygge egentlige svømmehaller i de største byer
i Danmark, ofte i kombination med badeanstalter. Med
tiden bevægede arkitekturen sig fra en højtidelig klassicisme over til en funktionalistisk dansk tradition. Med de
firkantede bassiner understregede man at sporten havde
forladt sin naturprofil med friluftsbadene og med denne
typisering skete der en opdeling mellem badeanstalt og
svømmebad. Børn, ældre og andre der har brug for en
mere rolig og afslappet adfærd i vandet, har generelt ønske
om varmere vand samt trin og plateauer man kan opholde
sig på. Yderpunkterne kan siges at være de besøgende der
ønsker en rolig oplevelse, afslapning og fordybelse kontra
de besøgende der ønsker motion, leg og spil.
I Grønland er det sociale rum ofte i privat regi, da man
aldrig har dyrket det offentlige rum. Delvist pga. det hårde
klima, men også fordi man har været vant til at samles hos
hinanden. Det er derfor oplagt at indpasse et rum hvor
man kan mødes under netop varme, sociale forhold i det
ekstremt kolde klima i Sisimiut, i det arbejdsmiljø hvor
kulden er særlig hårdfør.
46
47
Sisimiut havn Februar 2012
48
Spisehuset er bl.a
inspireret af den
uformelle stemning
og samværsform
som man oplever
i medborgerhuset
i Sisimiut, samt
tætheden som man
finder i gamle traditionelle spisehuse i
Danmark.
49
Et spisehus
Der findes meget få steder i Sisimiut i dag hvor man kan
mødes og gå ud og spise. Udover sømandshjemmets cafeteriaprægede køkken, hotellets dyre restaurant og grillbaren
hvor man kan få fastfood og forårsruller, er der kun byens
medborgerhus som er velbesøgt når de hver onsdag åbner
op for fællesspisning. Medborgerhusets fællesspisning er
populær, men kan kun rumme omkring 30 spisende ad
gangen en enkelt gang om ugen.
Et medborgerhus er egentlig en betegnelse for en kulturinstitution, der står til rådighed for en by eller en
egns befolkning i forbindelse med kultur-, forenings- og
fritidstilbud. Begrebet kan relateres til det mere historiske
begreb forsamlingshus, når vi kigger tilbage i tiden – og
kulturhus, når vi ser fremefter.
europæisk cafekultur som man i dag finder i både Nuuk og
Sisimiut’s kulturhuse. Spisehuset indrettes som en nedtonet udgave af cafeen og en opgradering af medborgerhuset. Et sted hvor man kan sidde i en lænestol og læse
avis, mødes i læsegruppen og diskutere og lign. uformelle
møder med venner eller bekendte. Det er desuden vigtigt
at det, som et bidrag til byens fiskererhverv bliver et sted
hvor de lokale kan konsumere fiskeprodukter mere eller
mindre direkte fra havet.
Som i alle andre små bysamfund, mangler Sisimiut cafeer
og lignende tilbud der kan løbe rundt uden for turistsæsonen. Byen efterspørger sociale mødesteder der kan
tilbyde byens borgere et andet rum at mødes i end ved
kaffemik i de private hjem. Et mere offentligt rum der
uformelt kan danne grundlag for sociale udvekslinger på
forskellige niveauer. Spisehuset er inspireret af de grønlandske stuers hjemlighed modsat en mere flashy og
50
REJEFABRIK
Hvorfor:
Der indkøbes dagligt 54 ton
rejer af Royal Greenland i
Sisimiut
Hvordan:
ressourceoptimering
skabe merværdi til byen
Abstraktioner:
kredsløb
pragmatisme
38 ton rejeaffald sendes dagligt
til biogasanlægget
BADEHUS
Hvorfor:
lokalt behov
fysisk behov - at lære at svømme
frirum
Hvordan:
BIOGASANLÆG
Biogasanlægget opvarmer
vandet i badehuset
tryghed
varme
fast
Abstraktioner:
BIOGAS
stilhed
spejlinger
mørke
intimitet
Hvorfor:
ressourceoptimering
katalysator
Hvordan:
integrering
forbundethed
Abstraktioner:
biosfære
cyklus
Organisk affald fra spisehuset indgår i
Biogas og bidrager til energiproduktionen.
Overskudsvarme fra badehuset
opvarmer overnatningsfaciliteterne
Overskudsvarme fra badehuset
opvarmer spisehuset
OVERNATNING
51
Hvorfor:
mangel på hotel/overnatning
Hvordan:
uformelhed
tilgængelighed
Abstraktioner:
udsigt
nærvær
privathed
SPISEHUS
Hvorfor:
madkultur
mødested
Hvordan:
åbenhed
uformelhed
tilgængelighed
Abstraktioner:
tæthed
narration
nærhed
Midlertidig beboelse
Midlertidig beboelse er et add-on til hybriden, der kan
understøtte forskellige formål/begivenheder efter byens
behov i løbet af året. Programmet skal rumme overnatningsmuligheder i forbindelse med konferencer i byen,
virksomhedsbesøg og andre vækst og udviklingsorienterede formål. Det er lige nu et problem at huse besøgende
ved større begivenheder og i det tilfælde kan disse rum
afhjælpe den mangel. Derudover skal rummene være
fleksible så de på andre tidspunkter af året kan agere som
kontor/kontorfællesskaber. Denne funktion understøtter det virke som innovationshuset, der ligger ved siden
af rejefabrikken opfylder. Innovationshuset er ved at finde
fodfæste i takt med en voksende interesse i at bidrage til
landets udvikling på nye måder. Kommende iværksættere
og andre former for samarbejder vil have disse rum til
rådighed under tidsbegrænsede projekt perioder.
Kredsløbet
Hybriden er koblingen af disse programmer i et sammenhængende kredsløb. Hybriden er et plug-in til rejefabrikken
hvori der opstår en synergi mellem de to. Det er biogasanlægget der skal omforme affaldet til ny ressource og
repræsenterer den teknologiske produktionsmaskine der
er katalysator for at sætte kredsløbet i gang - altså hybridbygningens største levende organ. Vi kalder den derfor en
cyklifide – et element der har egenskaberne til at sende
bistrømme i cyklus. Den ressource hybriden modtager fra
fabrikken i biogasanlægget omdannes til varme til svømmebadet. Svømmebadet bliver da også til en cyklifide der
videregiver overskudsvarme til opvarmning af hybridbygningens funktioner. Derudover forbindes interne kredsløb
imellem spisehuset og biogasanlægget i form af organisk
affald og mellem Royal Greenland og spisehuset i form af
rejeproduktet der nu skal konsumeres på havnen.
Hvad skal en kredsløbsarkitektur kunne og hvordan kan
den se ud? Hvordan møder arkitekturen det mere logistiske og pragmatiske? Som i kredsløbet hvor affaldet har
mulighed for at være en ressource for en anden, arbejder
vi i projektets arkitektur med hvordan et rum kan give
relevans til et andet rum og i den sammenhæng fæstner
det hybridens potentiale og relevans.
I arbejdet med bygningens udtryk og arkitektur og hvad
det er for et byrum den skaber, ligger der en undersøgelse
af det fysiske miljø vi indskriver os i.
52
53
Rørføringer i Sisimiut Februar 2012
54
55
Modelstudie af kredsløb og udvekslinger
56
Modelstudie af kredsløb og udvekslinger
57
58
59
Sisimiut havn Februar 2012
5
SISIMIUTS HAVNEMILJØ
Karakteristik
Sisimiut er en by hvor offentlige programmer og service er
præget af decentralisering og ligger spredt over hele byen.
Projektet består bl.a. i at centralisere nogle nye programmer og skabe et samlingspunkt, hvor flere miljøer kan
mødes på kryds og tværs af hinanden og give den almene
befolkning adgang til havneområdet og vandkanten.
Således kan tankegangen om at ‘ting kan støtte hinanden’
manifestere sig uden at ødelægge et allerede velfungerende
eksisterende industrimiljø. Og med projektets afsæt i udnyttelse af rejeaffald, lægger vi os naturligt ind i havnekonteksten mellem skibsværftets røde træfacader, i et ‘plugon’ på rejefabrikkens blåmalede profilerede stålfacade.
Rejefabrikken i Sisimiut er en industriel produktionsmaskine på havnen. Fabrikken lægger sig side om side
med byens eksistensøkonomi, hvor folk tager ud og fanger
sæler til eget forbrug. Der mangler rum for funktionærstandens måde at handle på. Folk som ikke er industriarbejdere eller fiskere, skal i supermarkedet for at købe fisk
og rejer. De kan ikke gå ned på havnen for at købe deres
hummer, ligesom vi kan i mange af de danske havne
miljøer, hvor fiskeriet stadig agerer. Dvs. der mangler et
mellemniveau hvor disse fødevarer og produkter indhales
og produceres. Det giver derfor ikke mening at placere
Brættet (det lokale fiskemarked) oppe i byen side om side
med de andre supermarkeder, når det egentlig fungerer
som et kulturelt samlingssted der både symboliserer byens
eksistensgrundlag og er dybt forankret i havnemiljøet.
Modernisme
Funktionsopdelingen kender vi fra modernismen. Efter
2. Verdenskrig opbyggede og indrettede vi i stor udstrækning vores samfund og byer inspireret af modernismens doktriner og med CIAM (Congress Internatinale
d’Architecture Moderne) som medspiller kan man sige at
der formuleredes en utopi om den moderne retfærdige
velfærdsstat med lige fordeling af ressourcer, omfordeling
fra rig til fattige og zoneinddeling af byens funktioner ud
fra specialisering. Med teknologiens udvikling og troen på
fremtiden opbyggede man nye samfundsstrukturer omkring industrialiseringens rationale. Ideen om at ‘en ting
er optimeret til én ting’ har medført separation i byerne
60
61
Havnemiljø skibsværftsområdet Sisimiut
Havnemiljø Royal Greenland Sisimiut
62
Modernistiske boligblokke ‘Radiofjeldet’ i Nuuk og Kurokawa’s Kisho Nakagin Capsule Tower Building fra 1972 i Tokyo
63
mellem beboelse, erhverv og industri samt infrastukturelle
og bymæssigeudfordringer, som man har forsøgt at løse
de sidste 30 år. Denne modernistiske ideologi mødte sit
foreløbige endeligt i 70’erne - den første postmoderne
bølge - og lige siden har vi kæmpet med at blande alle
funktionerne igen. Et lille eksempel blandt mange: I Holland byggede man en fodboldbane på taget af et parkeringshus – og fandt ud af at det kunne man godt - altså ‘en ting
kan flere ting’.
På en måde kan man hævde at man i Grønland sprang
industrialiseringen over og selvom moderniseringens boligideologi er synlig i de grønlandske byer, vandt zoneinddelingen ikke indpas i samme grad og på den samme måde.
Industriens rationale i Sisimiut viser sig ikke på havnen
i den grad som vi kender den fra de europæiske havnebyer. Dog består havnen udelukkende af fiskeindustriens
funktioner med import og eksport fra Artic Line’s kaj,
reje- og krabbefangst fra Royal Greenland fabrikken, samt
fangerkulturens jollefiskeri. Men strukturen er kaotisk og
særligt den tilsyneladende selvgroede karakter springer
i øjenene. At navigere på havnen er som at skulle føle sig
frem i en slags labyrintisk struktur omgivet af monotone
maskinlyde og damp og røg. Havnen som er aktiv døgnet
rundt danner rammen om byens erhvervsgrundlag i et
sammenstød af livsformer, et umiddelbart kaos af både,
containere, trucks, flåede sæler og fiskekasser.
Metabolisme
En af modreaktionerne til modernismen og den endelige
nedlæggelse af CIAM gruppen i 1958 blev ledet af en lille
gruppe af unge japanske arkitekter og designere under
titlen ‘Metabolisme’ (betydn: stofskifte). Deres vision
var på mange måder en fortsættelse af forestillingen om
arkitekturens betydning for samfundenes opbygning. Den
handlede om fremtidens byer, med store massesamfund,
karakteriseret af stor skala, fleksibilitet og ekspanderende
strukturer der kunne fremmane biologiske og organiske
vækstprocesser. Efter deres opfattelse var de traditionelle
regler om en overordnet fikseret form og funktion forældet.
Ideerne om Metabolisme som noget der var implementeret
i den moderne kultur var baseret på forestillinger om altings forgængelighed og konstante forandring. Byen tænkt
som en levende organisme.
De metabolistiske forslag til design var stærkt afhængige
af avanceret teknologi og består af tilpasningsdygtige og
64
LERKA
J
VN
EHA
JOLL
TANK
INE
ICL
ART
TRAW
K
BAN
OLIEFORSYNING
LL
GRI
S
KAS
GÅR SE
D
KVÆR
STED
EMBALLAGE
LAGER
EHU
SK
FRYS
KIO
ISTER
N
PROD INGE
UKTIO
N
K
TAN
OPLAG
S
PLADS
NEDLAGT
DIESELVÆRK
VÆRKSTED
REJEFABRIKKEN
SKIBSVÆRFT
AR
CIR TIC
CL
E
MASKIN
ED
VÆRKST
RÆK
BÅDOPT
TIONSINNOVA
HUSET
BÅDOPLAG
AL
KAN
K
IKFI
PISS
Situationsplan Sisimiut havn 1:2000
AK
KAJ B
KLU
65
VN
EHA
JOLL
SKIBS
VÆRFT
AFT
HANDCR
fleksible plug-in strukturer. Berømte projekter omfattede flydende byer i havet (Unabara-projektet), Kiyonori
Kikutake’s Marine City, Tower City, Ocean City, Wall City,
Kisho Kurokawa’s landbrugs-City og Helix City. Det mest
berømte byggede eksempel på Metabolisme er Kurokawa
Nakagins Capsule Tower.
Vi er i projektet inspirerede af metabolismebevægelsen og
dens tanker om byen. De så menneskets samfund som et
kontinuum af naturen, inkluderende plante og dyrelivet,
og teknologien som en forlængelse af menneskets tilstand
og som en naturlig iboende proces af vores væren. Teknologien skal ikke ses som et oprør mod naturen, men som en
udvoksning og udformning af naturens processer. Det er
en udfordrende tanke at man med udgangspunkt i en lokal
grønlandsk designkultur kan overføre disse, til nye måder
at udvikle samfund på i fremtiden. Med vores projekt
trækker vi på de metabolistiske ideer og principper og undersøger hvordan en mikro urban metabole i arktis, hvor
man blander forskellige funktioner, kan være livgivende
for et bymiljø der i dag er præget af funktionsopdeling.
Projektniveau
I Grønland har man på baggrund af en langsom udvikling
muligheden for at springe nogle af den vestlige verdens fejl
over og udnytte muligheden til at tænke i alternative løsninger. Det giver derfor mening at forsøge at gøre tingene
anderledes lige præcis her, hvor byen kalder på nye måder
at indrette samfundet på. En by med byrum der kan fungere i den arktiske vinter og hvor de sociale udvekslinger
kan finde sted i andre rum end i den traditionelle kaffemik.
Med udgangspunkt i havnens logistiske opdeling hvor rejefabrikkens aktiviteter dominerer den ene side af havnen
og skibsværftets meget passive båd- og containerkaos
præger den modsatte side, placerer hybridbygningen sig
lige midt imellem. Stedets nuværende tilstand og karakter
vidner om at der her leves et liv, hvis eksistensgrundlag er
baseret på havets ressourcer. Hybridbygningen skal blive
til en del af havnen og miljøet omkring det og er derfor
placeret i havnens relativt kaotiske miljø, hvor den mimer
det rå industrielle udtryk for at matche og give værdighed
til rejefabrikken. Bygningen bidrager med nye programmer der giver borgerne en mulighed for at møde havnen i
en anden sammenhæng end de tidligere har gjort og giver
havnens arbejdsstyrke mulighed for at benytte sig af byens
sociokulturelle tilbud i deres eget nærmiljø.
66
67
Udpluk af skitser fra design fase
68
69
Sisimiut havn Februar 2012
70
Modelstudier af netværk og kredsløb i Nuuk
71
6
PROCES
Possible Greenland
Afgangsprojektet har sine rødder tilbage i efterårssemestrets arbejde på Studio Biennale. Et semester der har
været koncentret omkring analytiske research studier om
Grønland, både historisk, nutidigt og fremtidsmæssigt.
Vi har derfor undersøgt hvordan en øget lokal forståelse
for affaldshåndtering og recirkulering kan skabe bedre
forudsætninger for bl.a. Grønlands yderområder, samt
er kommet med et bud på hvordan der i den grønlandske
samfundsstruktur kan åbne sig nye muligheder. Her er
Symbiosen og spørgsmålet om hvorledes alt output også
er input i den anden ende af naturens økosystem, blevet
introduceret og undersøgt nærmere. Altså et system der
tager udgangspunkt i det allerede eksisterede råmateriale
i Grønland og afdækker potentiel nyudnyttelse af ikke
anvendte materialer. Spørgsmålet er blevet stillet om ‘samspillet og symbiosen mellem disse forskellige maskiner og
deres processer, kan danne afsæt for en ny arktisk bystruktur og arkitektur?’
1. fase – før studietur til Sisimiut
Afgangsprojektets første fase var i form af delvis gruppearbejde sammen med yderlige 3 studerende fra Studio
Biennale. Dette var samtidig den afsluttende fase af
forrige semester. I det pågældende semester testede vi
kredsløbstanken og ideen om byen som et netværk, hvor
programmer og maskiner konstant udvekslede bistrømme,
i en specifik lokalitet og ud fra en stedsspecifik behov- og
forbrugsanalyse. For at komme med konkrete eksempler
på hvordan kredsløbet kan se ud, tager projektet allerede
her fat i byen Sisimiut og stiller spørgsmålet: Kan man
skabe et kredsløb i Sisimiut, hvor man forbinder byens
programmer baseret på dens behov og forbrug og hvor den
enes affald bliver den andens råmateriale?
Projektet støtter byens sociale og arkitektoniske ønsker
for fremtiden og kommer med bud på hvordan disse kan
opnås, i en form der kan angive retninger for udviklingen
af en bæredygtig arkitektur. I sin fysiske form arbejder vi
med kredsløbet som et synligt clash mellem produktionsapparat, program og oplevelseskultur. Ikke blot er det en
bygningsstruktur der udnytter synergieffekten af mixed
72
Prearkitektur januar 2012
73
74
25%
SÆLGES TIL RG
75%
AF INDHALINGEN
EXPORTERES
2007
350.000 KWH/T/MD _ 238.000 DKKR
334.200 DKKR + 222.800 DKKR
RG/SISIMIUT
2.506.500/3.342.000 DKKR
RG/SISIMIUT
40.000
TRAWLER 1
RG
RG
RG/SISIMIUT
TRAWLER 1
TRAWLER 2
60.000
TRAWLER 2
167.1000/222.800 DKKR
80.000
200
20.000 TIL PRODUKTION
300
UDLANDET
100.000
0
UGE 1
DAG 2
DAG 3
DAG 4
DAG 5
DAG 6
JUN
JUL
AUG
SEP
OKT
NOV
DEC
06:00
DAG 7
HAVNENS UGE RYTMER
HAVNENS ÅRSRYTMER
TRAWLER 2
400
100
2010
JAN
FEB
MAR
APR
MAJ
500
2009
06:00
07:00
08:00
09:00
10:00
11:00
2008
DAG 7
UGE 2
DAG 2
DAG 3
DAG 4
DAG 5
DAG 6
HAVNENS DAGSRYTMER
ANSATTE
600.000
01:00
OLIEFORBRUG/MD
12:00
13:00
14:00
15:00
16:00
17:00
18:00
19:00
20:00
21:00
22:00
23:00
00:00
INDHALING/TON/LÆS
ARBEJDS
TID
1
TRAWLER 1
REJESÆNSON
REJEN
KRABBESÆSON
2
FLÅDE ILLULISAT
3
ANSATTE
4
REJEN
TRAWLERE
ANSATTE
RG OLIEFORBRUG
EL FORBRUG
ROYAL
GREENLAND
S
CYKLING OPLADER MOBILTELEFONER
75
VARME FRA TØRRETUMBLER GENANVENDES
VARME FRA TØRRETUMBLER GENANVENDES
100
0
VARME
FRA LIGBRÆNDING
INDGÅR I BYENS
CYKLING
OPLADER
MOBILTELEFONER
FJERNVARME NET
40.000
350.000 KWH/T/MD _ 238.000 DKKR
året.
60.000
334.200 DKKR + 222.800 DKKR
JORDBEDRING
80.000
200
RG/SISIMIUT
HUNDEFODER
300
RG/SISIMIUT
OMEGA 3
Royal Greenland/Sisimiut dumper
FORBINDELSER
14.000 Ton rejeaffald i havet om
2009
2010
TRAWLER 2
100.000
2.506.500/3.342.000 DKKR
KITOSAN
2008
400
TRAWLER 1
GØDNING
ANSATTE
500
TRAWLER 2
167.1000/222.800 DKKR
14.000 ton
A
FORBINDELSER F F A L D
BIODIESEL?
KOMPOSTERING
S
75%
SPILD
6000
OLIEFORBRUG/MD
600.000
20.000 TIL PRODUKTION
25%
VARME
2007
INDHALING/TON/LÆS
UDLANDET
EL
AF INDHALINGEN
EXPORTERES
RG
CEMENT
75%
RG
FACADEMATERIALE
25%
SÆLGES TIL RG
RG/SISIMIUT
GIBS
ISOLERINGSMATERIALE
“Vi ønsker at spille en aktiv rolle i bevarelse
af miljøet. Vi har miljø på dagsordenen
ved beslutning om nye processer og transportformer. Vi arbejder med at optimere
udnyttelsen af vand ressourcen. Vi beskytter
vandressourcen hvor RG er ansvarlig for
denne. Vi skal minimere affaldsmængden
gennem bedst mulig udnyttelse af fiske
ressourcen. Vi arbejder med genanvendelse
ved bortskaffelse af affaldet. Hos RG oplever
vi effekten af det ændrede klima på vores forretning hver eneste dag. Vores primære fokus
er, hvordan vi kan tilpasse os det skiftende
klima og hvordan vi i grønland bør udvikle
fiskeriindustrien på den bedst mulige måde
til gavn for det grønlandske samfund”
TRAWLER 1
20.000 TON REJER BESTÅR AF:
ROYAL GREENLAND FABRIKKEN
TRAWLER 2
1 REJE BESTÅR AF:
ANDEN BEARBEJDNING
NSOM INGREDIENS I
WE
V. BIO PRODUKTION
SOUTH
NYTTIGGØRELSE
TRAWLER 1
ROYAL
GREENLAND
VARME FRA LIGBRÆNDING INDGÅR I BYENS
VARMENET
FRA TØRRETUMBLER GENANVENDES
FJERNVARME
use, men en struktur der er fysisk forbundet i bogstaveligste forstand. Dette princip er gennemgående for hele
projektarbejdet. Fra 1. mellemkritik til endelig aflevering.
2. fase – efter studietur og 1. mellemkritik
Fasen efter studieturen bestod overordnet i to dele der i
parallelforløb gik ind og påvirkede hinanden. Den teoretiske analyse og programudvikling, samt arbejdet med at
afgøre hvilke programmer der havde relevans for projektet. Denne relevans blev bestemt på baggrund af en
analyse af byens behov og hvad den kunne få udbytte af
fremtidsmæssigt. I udviklingen af programmerne lå der
sideløbende en analyse af de aktuelle programmers input
og output for at kortlægge hvordan de kunne udveksle
bistrømme og indgå i kredsløbet. Den teroretiske analyse
bestod i at afgøre hvad rejeaffaldet som hovedressource
egentlig kunne bruges til og hvordan den i så fald kunne
bruges i forhold til de programmer vi arbejdede med at
koble på. Derudover havde den valgte udnyttelse også
afgørende betydning for hvem der ville få merværdi ud af
rejen. Skulle rejen give noget tilbage til Royal Greenland,
eller skulle Royal Greenland, med deres affald, give noget
tilbage til byen? Vi valgte at rejen skulle bruges til biogas
og dermed give noget tilbage til byen og befolkningen og
dermed bidrage til byens udvikling. I denne fase inddrog vi
faglige aktører for at klarlægge de muligheder vi havde og
hvilke konsekvenser de ville have på logistikken og dermed
på arkitekturen.
Vores udsagn lød på at det afgørende for om en hybrid
fungerede, var at den tog udgangspunkt i de livsformer der
allerede var tilstede i miljøet. Vi havde fra tidligere undersøgelser arbejdet med hvordan forbundethed og blandingsidentiteter ser ud til at være dybt forankrede elementer i
Grønland. For at klarlægge nogle af de lag, der kunne give
os materiale til at arbejde med en organisering i forhold til
bygningens programmer og interne forbundethed, tog vi
fat i narrationen af dette.
Vi opstillede både faktuelle personer vi havde mødt i
miljøet og opfundne personer i en form for tegneserie,
hvor vi undersøgte hvordan denne bygnings programmer
kunne gå ind og påvirke deres hverdag. Via narrationen
ledte vi efter stof der kunne være med til at styre hvordan
programmerne skulle forbindes internt og blandes med
hinanden. Undersøgelsen af de forskellige karakterer ledte
os til erkendelse af at det ikke var her vi kunne finde relevansen i måden hvorpå programmerne skulle organiseres.
Undersøgelsen var dog et element i studiet i at forstå et
76
J
VN
EHA
JOLL
INE
ICL
LERKA
TANK
ART
TRAW
K
BAN
NING
LL
GRI
S
KAS
GÅR SE
D
KVÆR
STED
EMBALLAGE
LAGER
EHU
SK
FRYS
KIO
ISTER
N
PROD INGE
UKTIO
N
K
TAN
OPLAG
S
PLADS
NEDLAGT
DIESELVÆRK
VÆRKSTED
REJEFABRIKKEN
SKIBSVÆRFT
AR
CIR TIC
CL
E
MASKIN
ED
VÆRKST
RÆK
BÅDOPT
TIONSINNOVA
HUSET
BÅDOPLAG
AL
KAN
K
IKFI
PISS
AK
KAJ B
KLU
Havnens daglige brugere
77
VN
EHA
JOLL
SKIBS
VÆRFT
AFT
HANDCR
sted og dets livsformer og hvordan stedets og dets brugeres behov så ud.
3. fase – fra 1. mellemkritik til 2. mellemkritik
Efter 1. mellemkritik startede vi med en opfølgning på
den formidlende del af projektet. Hvad skulle der til for
at gøre historien mere klar og hvor kunne vi finde det
særlige grønlandske islæt der kunne give det arkitektoniske projekt modstand. Hvordan ser et badehus ud i Arktis?
Hvordan ser et spisehus ud? Hvordan er det organiseret
og hvordan kan de to tænkes at være organiseret i forhold
til hinanden? Vi tog ud fra kaffemikfænomenet og den
grønlandske måde at være sammen på, fat i de grønlandske opholdsstuer for at undersøge om deres måde at være
sammen på kunne have rumlige konsekvenser.
model blev til et møde mellem kredsløbets elementer, de
forbindende rør samt en abstraktion over stueanalyserne,
der begyndte at pege på et rumligt udtryk vi kunne arbejde
udfra.
I denne fase besøgte vi Kalundborg Industriel Symbiose
og fik diskuteret vores projekt med symbiosecenteret.
Symbiosecenteret introducerede os for markedsføringsanalysemodellen PESTEL, hvilket gav os et redskab til at
udarbejde en strategi for hvordan vores kredsløb samfundsmæssigt ville kunne lade sig gøre i Grønland. Hvilke
kræfter der skulle være til stede for at symbiosetankesættet ville kunne blive til en fysisk realitet.
For at komme i gang med bygningen forsøgte vi at organisere hybridens programmer ud fra logistiske og mere
traditionelle rumlige organiseringer, men fandt hurtigt ud
af at der ikke var den nødvendige modstand ved at udarbejde en plan ud fra traditionelle metoder i den her kontekst.
Helt grundlæggende manglede kredsløbets logistiske
karakter at blive manifesteret, og dets rumlige konsekvenser manglede at få klarlagt et arkitektonisk udtryk. Denne
78
Scenarier af hybridbygningen og dens brugere - Teknikeren
79
80
Scenarier af hybridbygningen og dens brugere - Farikschefen fra Royal Greenland
81
82
Scenarier af hybridbygningen og dens brugere - Ungt par
83
Modelstudier af hybridbygningen og dens programmer
84
Proces - 2. fase, 1. mellemkritik
85
4. fase – fra 2. mellemkritik til projektaflevering
De forudgående analyser og studier af det karakteristiske
grønlandske, kredsløbet logistik og det udtryksmæssige,
diskussionen omkring hvad det vil sige at bygge i og med
industri, hvilke byrum vi ønsker at skabe og hvilke byrum
de kalder på i Grønland – har været skridt frem og tilbage.
I en længere undersøgelse af hvordan sådan et kredsløb
ser ud i en arktisk kontekst, er vi kommet sent til selve
designet af bygningen. Men de foregående undersøgelser
har været nødvendige for at kunne skabe de rammer for
bygningen, som den nu vokser ud af.
Projektet har en tung formidlingsdel og en stor del af
arbejdet i dette projekt, handler om at fortælle historien så
den bliver så klar som mulig. Projektet består af en masse
sammensatte bidder, men skal formidles i en sammenhængende historie så man ikke taber vigtige budskab og
pointer.
86
Proces - 3. fase
87
Proces - 3. fase
88
Litteratur
A+U; This is Hybrid - An analysis of mixed-use buildings
Kuroda, Junzo - Kaijima, Momoyo; Made in Tokyo - A
Guidebook 2005
Arke, Pia; Etnoæstetik
OMA; Project japan: Metabolism talks. Taschen 2011
Braham, William - Hale, Jonathan A; Rethinking technology
– a reader in architectural theory
Cortzen, Jan; Polarparadiset - Et folk på kant med fremtiden.
Sermitsiaq AG 2010
Gad,Ulrik Pram; Grønlandsk identitet: sprog, demokrati,
velfærd og selvstændighed. Post.Doc. Institut for Statskundskab
Hardenberg, Julie Edel; Den stille mangfoldighed. milik
publishing 2005
Palvig, Joachim Holten; Biomass as energy source in Greenland - constrains and potentials
Risselada, Max. Raumplan versus plan libre. Delft university
press 1988
Roca, Sarah Sorribas and Sánchez Martínez Verónica;
DTU/ARTEK: Biogas production from the waste of the shrimp
manufacture in Sisimiut
Sørensen, Bo Wagner; Når kulturen går i kroppen, “halve
grønlændere “som begreb og fænomen. Ant. nr. 35/36 1997
Hess, Hans-Eberhard; The Water Temple
Thau, Carsten; Arkitekturen som tidsmaskine
Jørgensen, Marianne Willemoes; DTU/ARTEK - Affald fra
fiskeri og fangst i Arktis 2007
89
2012 Architecten; Industrial ecology applied in the urban
enviroment
Faglige aktører:
Links:
Christian Thimsen; Projektleder ved Grontmij A/S
www.artek.byg.dtu.dk/Om%20ARTEK/Bibliotek.aspx
Hans Holt Pedersen; Planchef Qeqqata (Sisimiut) Kommune
www.cyclifier.org/
Jan Zachariassen; Nukissiorfiit, Grønlands offentlige energiforsyning
www.royalgreenland.com/dk/Om-Royal-Greenland/
Miljø.aspx
Jørgen Stange Jensen; Ingeniør ved Dong Energy
Lars Seiersen; Civilingeniør ved Teknologisk Institut
Lone Kristensen; Miljøchef Qeqqata Kommune
Mette Skovbjerg; Symbiosecenteret Kalundborg
Peter Eskelund; Miljø Ingeniør ved EnviDan A/S
Sermitsiaq; Abonnement på grønlandsk avis
Vivi Labansen; Fabrikschef Royal Greenland Sisimiut A/S
90