Mølleskolen, Skanderborgvej 50, 8680 Ry Hjemmeside: moelleskolen-ry.dk moelleskolen@skanderborg.dk 87 94 31 00 Mølleskolen søger uddannede lærere til 3 vikariater Tre af vores lærere skal på kursus/orlov, og vi søger derfor vikarer til disse 3 skemaer: Skema 1: Naturfagslærer i to forskellige 8. klasser (matematik, fysik/kemi, biologi og geografi) - 22 ugentlige skematimer i perioden 28.10.2013 - 17.01.2014. Skema 2: Naturfagslærer på 7. og 9. årgang (matematik, fysik/kemi og geografi) - 24 ugentlige skematimer, 10 lektioner på 9. årgang og 14 lektioner på 7. årgang i perioden 02.01.2014 - 28.02.2014. Skema 3: Dansk-/engelsklærer på 6. og 8. årgang (dansk, engelsk, inklusion på 6. årgang og engelsk i tre forskellige 8. klasser) - 26 ugentlige skematimer - 17 lektioner på 6. årgang og 9 lektioner på 8. årgang i perioden 01.12.2013 01.04.2014. Mølleskolen er afdelingsopdelt. Vi har ca. 990 elever med 3-4 spor i 0. – 6. klasse og 5-6 spor i udskolingen. Desuden har vi en specialklasserække med 7 klasser, som primært rummer elever med generelle indlæringsvanskeligheder og/eller vanskeligheder inden for autismespektret. Efter sommerferien oprettes to modtageklasser. Du kan læse mere om skolen på www.moelleskolenry.dk Du skal være indstillet på et udstrakt teamsamarbejde, hvor man i fællesskab planlægger og afvikler undervisning. Vi arbejder i årgangsteams, hvor man har hovedparten af sin undervisning. Samarbejdet omfatter også fritidsdelen. Vi forventer af alle vores ansatte, at de er engagerede i deres undervisning og vil indgå i et forpligtende samarbejde med det øvrige personale. Vi lægger i vores ansættelser både vægt på de faglige kvalifikationer og på det personlige engagement. Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende undervisningsmiljø med en god opbakning og sparring fra kolleger og ledelse. Skolen er renoveret med gode undervisningsfaciliteter, herunder nye faglokaler. Nærmere uddybning kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Hanne Ellemann Nielsen på tlf. 87 94 31 00. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne skal søges via Skanderborg Kommunes hjemmeside. Ansøgningsfrist: mandag d. 7. oktober 2013
© Copyright 2024