1. No category

Vil du gøre noget
for hønen?
Så begynd med ægget.
Drop buræg og giv
hønsene et
bedre liv
 TEMA SIDE 12-19
Rekord i
dyreværnssager
Hjælp til
hjemløses hunde
 SIDE 4
 SIDE 22
APRIL 2010
2
DYRENES BESKYTTELSE
MENER
Landbrugsdyrene har brug for
Eksporten af levende danske grise stiger,
dyreværnsloven bliver ikke overholdt i
minkproduktionen, og færre og færre
malkekøer kommer på græs. Her er tre
højaktuelle eksempler på, at brancheorganisationer og politikere fortsat vægter
økonomi højere end dyrevelfærd.
Men det er også tre eksempler på, at
landbrugsdyr i meget høj grad har brug
for Dyrenes Beskyttelse lige nu.
Af PER JENSEN,
Trods mange års fokus på dyrevelfærd
og trods en stadigt større bevågenhed
DYRENES BESKYTTELSES
PRÆSIDENT
fra befolkningen, brancheorganisationerne og politikerne oplever vi nemlig
fortsat store dyrevelfærdsmæssige problemer i landbruget.
Eksempelvis er Danmark på vej til at
blive en af de største eksportører af
levende smågrise. Det forventes således,
at eksporten vil stige til 12 millioner
smågrise om få år. Det er en stigning på
fem millioner grise og en konsekvens af,
at landbruget vil opfede grisene, hvor
arbejdskraften er billigst – uden hensyn
til dyr eller miljø.
KORT FORTALT
Skjulte optagelser
i danske stalde
Den engelske dyreværnsorganisation
Compassion in World Farming har i
hemmelighed filmet i 14 danske svinestalde, og optagelserne afslører store
problemer med dyrevelfærden. Billederne viser rækker af drægtige søer
i trange bokse, søer med pattegrise
fikseret i farestier samt smågrise og
slagtesvin på golde spaltegulve. Dyrene har intet at beskæftige sig med,
og samtlige grise er halekuperede. Det
bekræfter tidligere rapporter om, at
alle svin i det konventionelle svinehold får klippet halerne af, når de er
få dage gamle. På trods af, at rutinemæssig halekupering er forbudt.
Socialdemokrater svigter smågrisene
Socialdemokraterne er løbet fra deres tidligere udmelding om at få stoppet kastration af grise uden bedøvelse. Partiet havde ellers indikeret at ville støtte Dansk
Folkepartis lovforslag om lokalbedøvelse. Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse, kalder kovendingen særdeles beklagelig. Dyrenes Beskyttelse har indledt en
dialog med Socialdemokraterne for at få partiet til at vende tilbage til sit oprindelige standpunkt.
Se køerne
gå grassat
Den 18. april kl.12.00 kan man
ved selvsyn forvisse sig om, at
køer er rigtig glade for at komme
på græs. Denne dag lukkes de
økologiske køer nemlig ud i det
fri efter en vinter i stalden. Find
en gård med åbent hus nær dig
på www.okologi.dk/okodag
2
hjælp
Et andet eksempel er, at forholdene i
minkproduktionen er langt værre end
frygtet. I mange år har Dyrenes Beskyttelse gjort opmærksom på opstaldningen, der ikke giver mink mange udfoldelsesmuligheder. Nu har afsløringer i
pressen også vist, at minkavlerne ikke
overholder dyreværnsloven.
Et tredje eksempel er, at malkekøerne
ikke kommer på græs i sommerhalvåret,
trods stor folkelig opbakning til Dyrenes Beskyttelses “Sæt køerne på græs”kampagne.
Dyrenes Beskyttelses fokus vil de kommende år i stigende grad være på landbrugsdyrene, samtidig med at familiedyr
og dyr i naturen naturligvis stadig skal
hjælpes. Men indtil den dag, landbrugsdyrene er sikret en tilfredsstillende
velfærd gennem lovgivningen, er det almindelige menneskers indkøbsvaner, der
gør den store forskel for dyrene.
Over 60 pct. af de æg, vi køber herhjemme, er buræg. Og statistikken
viser, vi køber flere og flere af dem. I
dette nummer af Dyrevennen sætter vi
fokus på buræg. Fravælger du de billigste æg, gør du for blot nogle få kroner
en kæmpe forskel for dyrene.

LÆS TEMA SIDE 12-19
Sådan er det blandt andet med æg,
hvor en lille prisforskel for forbrugeren betyder en verden til forskel for de
høns, der lægger æggene.
Raceforbud nytter ikke
Fremskridt for hestevelfærden
Regeringens hundeudvalg anbefaler at forbyde 14
hunderacer i Danmark, men Dyrenes Beskyttelse
mener ikke, et forbud mod bestemte racer løser
problemerne med farlige hunde. Et raceforbud
giver nemlig flere spørgsmål end svar: Hvad med
blandinger? Hvad med endnu ikke introducerede,
men belastede racer? Hvad med aggressive individer fra andre racer, som er mindst lige så
farlige? Dyrenes Beskyttelse mener, den
langsigtede løsning ligger i at give myndighederne mulighed for og pligt til at
handle prompte over for alle hunde,
der viser tegn på aggressiv adfærd. Desuden mener
foreningen, alle hunde
skal gå i snor i byområder.
Internt er man nu i Det internationale Rideforbund, FEI, blevet
enige om, hvordan rollkur defineres, og enige om, at metoden ikke
må anvendes til træning eller på opvarmningsbanen. Såvel rollkur
som hyperflexion defineres af FEI som en sammenbøjning af hestens hals gennem tvang. – Det er glædeligt med disse definitioner, fordi det giver hesteverdenen mulighed for at tale samme
sprog, og fordi opmærksomheden over for anvendelse af
tvang er skærpet, siger dyrlæge og dyreværnschef i Dyrenes
Beskyttelse, Jens Svenningsen.
Nyt forbud bør udvides
Folketinget havde ved redaktionens slutning netop
førstebehandlet en skærpelse af dyreværnsloven i
forhold til import af hunde, hvor stemmebåndet er helt eller delvist fjernet (et indgreb
kendt som debarking). Dyrenes Beskyttelse
hilser forbuddet velkomment, men foreslår
samtidig, at importforbuddet udvides til også
at omfatte hunde, der er blevet øre- eller
halekuperet. Dette er et langt større problem
herhjemme end debarking.
WWW. |
Læs flere nyheder fra Dyrenes Beskyttelse på
WWW.DYRENES-BESKYTTELSE.DK
3
DYREVÆRNSSAGER
i 2009
Der var rekordmange dyreværnssager sidste år,
men der var også lyspunkter. Blandt andet er
Dyrenes Beskyttelse blevet endnu bedre til at
håndtere sagerne hurtigt og effektivt.
Tekst: Lars Madsen. Grafik: Sanne Kjall Egeberg
Eksempler på dyreværnssager fra 2009
 Seks store heste går i et øde område uden læskur eller andet, de kan
søge ly i. Ejeren mener, hestene går
forsvarligt. Han bliver gjort bekendt
med den nye hestelov, som stiller krav
om læskur, og får en kort frist til at
bringe forholdene i orden. Dyrenes
Beskyttelses kredsformand følger op og
sørger for, ejeren fremover overholder
loven.
 En kvinde oplyser, at hendes
bror i længere tid ikke har passet sine
to katte og sine store akvariefisk.
Hun har gentagne gange været efter
ham, men uden held. Kvinden har selv
passet dyrene, men nu er broren ved
at blive sat ud af fogeden, så der må
gøres noget. Kattene bliver overdraget
til et af Dyrenes Beskyttelses internater. Fiskene bliver overtaget af en
lokal dyrehandel.
3.417
henvendelser
Siden 2006 har Dyrenes Beskyttelse registreret alle henvendelser om dyreværnssager. Hvert år er antallet steget, og
3.417 sager i 2009 er en kedelig rekord. I forhold til 2008 er
der tale om en stigning på 13 pct.
+
–
4
PLUS De mange sager viser, at flere kender til Dyrenes Beskyttelses kredsformænd og kontakter dem, hvis de får kendskab til et dyr i nød. Et stigende antal dyr får således hjælp.
MINUS Dyreværnssager er ofte alvorlige. Jo færre af dem,
jo bedre. 3.417 er et alt, alt for højt tal.
 En bil standser på en tankstation,
men kører hurtigt igen, og umiddelbart
efter ser personalet en kat løbe rundt
på tanken. Det er en kattekilling på
knap seks måneder, og den næste uges
tid holder den til ved tankstationen.
Dyrenes Beskyttelse bliver kontaktet og
får killingen på internat.
De tre
tredjedele
3.417 henvendelser er heldigvis ikke
ensbetydende med 3.417 sager om
misrøgt. Cirka en tredjedel af henvendelserne er deciderede misrøgtssager,
cirka en tredjedel er redningsaktioner, og cirka en tredjedel er grundløse (eksempelvis i forbindelse
med nabostridigheder).
14.993.000 kr.
Så meget kostede dyreværnssagerne
Dyrenes Beskyttelse i 2009
= et dyr er i nød,
og et menneske
er direkte ansvarlig for situationen
Antal henvendelser fra borgere
Antal dyr involveret
3.500
35.000
3.000
30.000
2.500
25.000
2.000
20.000
1.500
15.000
1.000
10.000
2006
2009
 En kvinde finder en kattetransportkasse i grøften og stopper for at
undersøge den. Kassen er åben, og der
er ingen kat. Kvinden skal til at køre
videre, da hun hører en kat jamre. Hun
kalder på den, og straks kommer en
halvstor killing løbende. Hun tager kat
og transportkasse med sig, men må ikke
have kat, hvor hun bor. Da ingen i hendes omgangskreds vil have katten, overdrager hun den til Dyrenes Beskyttelse.
yr
Andre d
2006
2007
2008
2009
 En engelsk springer spaniel bliver i
flere dage opbevaret i en transportkasse
bag i en personbil, fordi ejeren ikke kan
have den i lejligheden. Hunden er meget
tynd, og pelsen er filtret og uplejet.
Kloen på dens venstre bagben er brækket, og hunden er understimuleret og
stresset af isolationen. Ejeren overtales
til at overdrage hunden til Dyrenes Beskyttelse. Den køres på internat, hvorfra
den kan videreformidles til et nyt hjem.
Hvad d
sig om rejer
?
sa
rn
ge
3%
7%
1%
3%
5%
r
er
vin
de
in
Kvæ
g
rs
Ma
Ka
n
e
r/g
Få
3%
e
47%
14%
Katte
20%
Heste
de
107 af sagerne (det svarer til cirka
3 pct.) blev anmeldt til politiet. Det
er et fald i forhold til 2008 og 2007,
hvor henholdsvis 131 og 145 sager blev
anmeldt. Dyrenes Beskyttelses kredsformænd løser altså et stigende antal
sager gennem samtaler eller ved at få
overdraget dyret frivilligt. På den måde
får dyrene hurtigere hjælp, end hvis
myndighederne skal ind over sagen.
Politiet bliver typisk involveret i sager,
der går i hårdknude, og i sager, hvor
dyrets ejer gør sig skyldig i alvorlige
overtrædelser af dyreværnsloven.
2008
Hun
 En pige på ni år er blevet træt
af sine kaniner og passer dem ikke
længere. Hendes forældre har angiveligt meddelt hende, at de under
ingen omstændigheder vil overtage
ansvaret. Nogen ser kaninerne gå i et
udendørsbur uden vand og foder og
melder sagen til Dyrenes Beskyttelse.
En kredsformand rykker ud og konstaterer, kaninerne har drikkevand, men
mangler mad. Burene trænger til at
blive rengjort. Pigens far bliver vejledt
om pasning og ansvar og lover at rette
op på forholdene.
2007
Én sag i 2009 involverede 10.000 ål. Der var tale
om en fisker, som nedfrøs sin fangst af levende ål
uden forudgående aflivning.
En dyreværnssag
5
1SAG
DYREVÆRNS
11
6
En af de mange
dyreværnssager
fra 2009 endte
med at berøre 11
forskellige hjem
i Danmark
NYE
HJEM
Under disse forhold levede de 11 hunde uden mad og vand
Tekst: Lars Madsen. Foto: Poul Madsen, Rikke Madsen og Leila Andersen
Forældrene står på spisebordet og hvalpene på sofabordet og i vindueskarmen.
Alle kigger de forventningsfuldt ud på
Leila Andersen, områdeformand i Dyrenes Beskyttelse, som står på den anden
side af ruden og kigger ind. Det er en
søndag i juli 2009. Leila Andersen har
fået et tip om, at to voksne hunde og
deres ni hvalpe lever indespærret i
et hus, og at deres ejer kun sjældent
kommer forbi og fodrer dem. Nu er hun
taget ud til huset for at se på sagen.
Både forældre og hvalpe kommer ivrigt
logrende farende, da Dyrenes Beskyttelse senere samme dag får adgang
til huset sammen med en dyrlæge.
Undtagen to af hvalpene, der er så
afkræftede, at de ikke har energi til
noget. Men hundene er generelt vildt
glade og kontaktsøgende, husker Leila
Andersen.
Huset er en sønderbombet svinesti.
Og det bliver hurtigt konstateret, at
alle 11 hunde er underernærede og
tørstende. Dyrlægen er ikke i tvivl om,
de straks skal fjernes fra stedet.
1
1 Balder & Knud Reimers, Frøstrup
Balder er far til hvalpene og en utrolig glad hund. Knud
Reimers og hans partner siger tit til hinanden, at bedre
hund kunne de ikke få. Balder er meget, meget glad for
mad. Ligger der en krumme på størrelse med et knappenålshoved på gulvet, så finder han den. Alligevel tigger
han aldrig. Han holder sig bare orienteret om, hvor maden er. Og slår til, hvis noget ryger på gulvet. Han elsker
også sit legetøj. Synes han, der sker for lidt, så kommer
han med sin bold og vil lege.
Hundene kommer på Dyrenes Beskyttelses internat i Brande samme dag.
Dyrenes Beskyttelse får med politiets
mellemkomst overbevist hundenes ejer
om, at han skal give afkald på dem.
På internatet tager hundene hurtigt på.
De er underernærede, men sunde og
raske, og de er helt vilde med at løbe
rundt i internatets hundeskov.
I dag har alle 11 hunde fået nye,
kærlige hjem rundt om i landet. Mød
hundene på de følgende sider og læs,
hvordan de er og har det i dag.
2
2 Bella & Helga og Signe Damsgård, Odense
Bella er mor til hvalpene. Hun er en godmodig og tålmodig
hund. Selv når hun møder folk, hun ikke kender, logrer hun
med hele kroppen. Hun gør ikke. Hun knurrer aldrig. Hun har
elsket at lege i vintersneen. Hun smed sig i snedriverne og
rullede sig i dem. Hun elsker også at lege med bold og frisbee
og indenfor med sit aktiveringslegetøj. Den første måned flyttede hun rundt på sofapuderne. Bar dem bare fra den ene sofa
til den anden. Hun har spist to dækkeservietter. Og et vækkeur. Det var alt sammen inden for de første par måneder.
7
4
3
5
6
3 Alfred
& Ann-Marie Nielsen, Rudkøbing
Alfred er familiens barn og med alle steder. Han
elsker at drille familiens fem katte. Han har sin
egen læderlænestol i stuen. Selv hvis der sidder
nogen i stolen, klemmer han sig op i den. Han
snupper gerne folks sko og drøner ud i haven
med dem. Han bider dem ikke i stykker. Tæsker
bare rundt, til han bliver træt.
4 Manfred
& Henning og Kirsten Andersen,
Tranekær
Manfred udviser ikke synderlig interesse for rådyrene i haven, men på gåture har han blikket
rettet mod himlen og er altid den første til at
få øje på rovfugle. Han er stilfærdig og venlig
over for både hunde og katte. Han åbner døre
– tager bare håndtaget i munden. Måske bliver
dørhåndtagene snart skiftet ud med knopper.
5 Bobby
& Kay og Dorthe Carstensen, Skjern
7
6 Buster
& Dorte Kårsgård, Viborg
Buster er utroligt godmodig, når Rasmus på otte år tumler og mosler løs
med ham. Men samtidig er han også
Man kan tage et kødben lige ud af munden på
Bobby, uden han gør noget. Kun to eller tre gange lidt nervøs og kan blive bange ved høje
lyde. Han elsker at køre med i traktohar han gøet. Én gang under leg med en anden
ren og hopper selv op i førerhuset. Han
hund. En anden gang da en kat ikke ville lege.
er ved at lære ikke at hente naboens
Han vil gerne stjæle handsker. Han ødelægger
avis og flå den i stykker.
dem ikke. Lægger dem bare ved sine legesager.
8
7 Loke
& Kim Olaf Bjørn Hansen,
Fredericia
Loke vil rigtig gerne snakke med både
katte, hunde, heste og geder. Han er overhovedet ikke nervøst anlagt. Han kan lide
at være ude og rende i haven. Han graver
huller og leger med alt, han kan finde:
vandkander, river, koste. Han tigger aldrig.
Men han vil gerne spise hele tiden.
8
9
10
11
8 Tøsen
& Jørgen Grønbjerg Jensen, Ørum
Djurs
Hvis Tøsen hører en mærkelig lyd ved hoveddøren, stiller hun sig ud og gør. Når man
så kommer derud, stiller hun sig straks bag
ved én. Hun elsker at bære rundt på ting.
Hun har snart tømt den lokale mergelgrav
for skrammel. Gryder, tallerkner, urtepotter, træstykker. Hun lægger det hele foran
hoveddøren.
9 Oswald
& Karin, Anne-Katrine og Claus
Christensen, Horsens
Oswald er rigtig legesyg. Det må meget gerne
være med en bold. Han stjæler skoene ude
i bryggerset, og så ligger han og tygger i
snørebåndene. Han gemmer dem ikke, og han
tygger ikke i selve skoen. Han kan godt lide
godbidder. Men han tigger ikke ved bordet.
10 Sussi
& Bent Larsen, Kibæk
11 Luna
& Hella og Karsten Linnet, Tønder
Sussi skal bruges til jagt. Hun er nem
at dressere og kommer allerede rimelig
godt, når man kalder. Hun elsker at
lege ude i haven om aftenen. Men hun
flænsede hurtigt gulvtæppet i bunden
af hundehuset. Hun vil hellere sove på
et bundt halm.
Luna er en dejlig hund og meget omgængelig.
Hun elsker at finde ting i haven og hive dem
rundt, så det ligner en losseplads. Spande, dåser, plastikpotter – hun løber rundt og leger og
smider det op i luften. Hun kan ikke være alene
hjemme uden at lege. Det har kostet en mobiltelefon og en elkedel, som hun fik tygget i.
WWW. |
På WWW.DYRENES-BESKYTTELSE.DK/ALLEDYR
kan du se alle de internatsdyr, der lige nu savner et nyt hjem
9
Sultne fugle fik korn i k
Den iskolde vinter gik flere steder hårdt ud over vandfuglene. Derfor påbegyndte
Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg
Dyrenes Beskyttelse i januar vinterfuglefodring – for første gang i fire år
Sneen langs voldgraven ved Charlottenlund Fort var midt i januar trampet godt
flad af andefødder. Hundredvis af ænder,
der traditionelt holder til ved det gamle
kystbatteri nord for København, havde
nemlig trasket rundt og rundt i en ofte
forgæves søgen efter føde.
I desperation var de efterhånden trukket
op på den trafikerede Strandvejen, hvor
flere af dem var blevet påkørt. Andre
havde været nærmest påtrængende over
for folk på spadseretur ved fortet, og
endnu andre havde forsøgt at hoppe ind
i folks biler på parkeringspladsen.
Derfor var Charlottenlund Fort et af de
steder, Dyrenes Beskyttelse fodrede vinterfugle i år. De lokale kredsformænd,
Per Bergmann Mortensen og Jette
Leerbeck Mortensen, var således flere
gange på pletten med store spande
valset havre – et højenergifoder af god
kvalitet.
Da de kiggede forbi denne januardag,
havde ænderne forsamlet sig ved
parkeringspladsen. De fik dog hurtigt
sat kurs mod kredsformændene, da de
begyndte at kaste foder ud langs voldgraven.
TAK FOR HJÆLPEN
Dyrenes Beskyttelse fodrede udelukkende med
højenergifoder. Brød giver ikke fuglene tilstrækkeligt energi. Da foderet er dyrt, samlede
foreningen ind til fodringen på
www.dyrenes-beskyttelse.dk
og i sit nyhedsbrev. Der skal
lyde en meget stor tak til alle
dem, der støttede.
10
– Det er primært ænder og nogle enkelte blishøns, vi fodrer her, fortalte
Jette Leerbeck Mortensen.
Faktisk kan ænder og ikke mindst svaner klare lang tids sult, før de får alvorlige problemer, da de er store fugle
med et godt fedtlag. Det bedste og
sundeste for fuglene er reelt, hvis de
kan klare sig selv.
Derfor forekom vinterfuglefodringen
kun lokalt og ikke over hele landet.
kulden
11
TEMA | ÆG
UGENS TILBUD:
Et buræg for 90 øre
Tekst: Lars Madsen. Foto: iSTOCKPHOTO OG SCANPIX
– når du ikke betaler prisen, så gør hønen
12
I Danmark køber vi buræg som aldrig før, men bag de
billige blødkogte ligger en hårdkogt historie om et
hæsligt hønseliv. I takt med at salget af buræg stiger,
kommer flere og flere høns til at leve en ussel og
uværdig tilværelse fra den dag, de bliver født, og til
den dag, de hives ud af buret for at blive aflivet på et
transportabelt gasanlæg og hakket til minkfoder.
Det er dette, der er prisen for de billige æg
30%
SÅDAN KØBTE VI ÆG I FØRSTE HALVDEL AF 2009
ØKOLOGISKE ÆG 16,3 pct. af salget
Salget af buræg i danske
supermarkeder er vokset
med over 30 pct. fra 2000
til 2008.
FRILANDSÆG 6,7 pct. af salget
Denne artikel blev skrevet en tilfældig
uge i midten af februar, og i den uge var
ugens slagtilbud på æggesiden tilfældigvis at finde i Netto: 10 danske buræg for
ni kr. Altså under én kr. for et æg.
Lægger man salget af skrabeæg oveni,
så viser tallene sort på hvidt, at mere
end tre ud af fire solgte æg herhjemme
kom fra høns, der lever hele deres liv
indendørs i en hal, uden krav om nogen
form for dagslys og oftest i et trangt
trådbur.
BURÆG 61,5 pct. af salget
SKRABEÆG 15,5 pct. af salget
Det var et tilbud, som mange danske
forbrugere formentlig sagde ja tak til.
For salget af buræg i Danmark går aldeles strygende. I 2009 var der således
buræg i næsten to tredjedele af de æggebakker, vi halede ud af kølemontren
og lagde i indkøbskurven. Helt præcist
var det 61,5 pct. af de solgte æg, der
var lagt af burhøns.
Tallene viser også, at vi spiser langt,
langt flere æg, end vi gjorde for 10 år
siden. Hermed er salget af buræg et
ikke bare kæmpestort, men også voksende problem for dyrevelfærden i Danmark. For burhøns lever rent ud sagt
et liv, der i elendighed ikke overgås af
I DETTE
TEMA 
Statistik:
Vi mæsker os
med buræg
SIDE 13-14
10 spørgsmål
og svar om
buræg
SIDE 15
Nye bursystemer
fra 2012
SALGET AF BURÆG I DANMARK
mio. kg.
30
SIDE 16
Buræg under
pres i udlandet
25
SIDE 17
Stor æggeguide til
køledisken
20
15
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
SIDE 18-19
Kilde: Det Danske Fjerkræraad
13
TEMA | ÆG
Dyrenes Beskyttelses 3 målsætninger
1 | Æglæggende høner skal være fritgående
2 | Æglæggende høner må ikke næbtrimmes
3 | Forbruget og importen af buræg i industrien skal reduceres
mange produktionsdyr herhjemme.
– Det er skræmmende, at salget af
buræg bliver ved med at vokse. Burhøns har nogle af de værste levevilkår
blandt produktionsdyrene i Danmark,
siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse, og uddyber:
– De høje salgstal er med til at fastholde landbruget i at bruge de intensive produktionssystemer, der går så
hårdt ud over dyrene. Så længe forbrugerne ikke helt fravælger buræg, vil
producenterne heller ikke gøre det.
En billig forskel
Dyrenes Beskyttelse har tidligere kørt
kampagner mod buræg, men salgstallene
tyder på, det er nødvendigt at gentage
budskabet igen og igen. Ellers forfalder
forbrugerne til de billigste æg – og sagen
er den, at det som så ofte netop er forbrugerne, der har den egentlige magt til
at få mere dyrevelfærd ind i landbruget.
– Det koster kun få kroner ekstra at købe
æg fra for eksempel fritgående høns, som
har en hønsegård at bevæge sig i. Men
forbrugerne har tilsyneladende glemt,
hvilket liv en burhøne lever. Eller også er
de simpelthen ikke klar over det. Derfor
skal Dyrenes Beskyttelse regelmæssigt
køre kampagner og gøre opmærksom på
burhønsenes levevilkår, så forbrugerne altid er bevidste om de store dyrevelfærds-
mæssige omkostninger, der er forbundet
med de billigste æg, siger Britta Riis.
Hun oplyser, at Dyrenes Beskyttelse nu
undersøger muligheden for at lancere
en mærkeordning for æg i stil med
“Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”mærket, som optræder på pakker med
svine- og oksekød fra dyr, der har haft
et godt liv.
– Ved at være med til at minde forbrugerne om, hvilke æg man kan spise
med god samvittighed, håber vi på sigt
at være med til at flytte markedsandele
i den rigtige retning, forklarer hun.
Det er her, de billige æg kommer til verden.
I trange bure og under forhold, der ikke på
nogen måde tilgodeser hønsene
14
10 SKARPE
OM BURÆG
1. Hvad er det grundlæggende
problem med buræg?
Det er, at man holder høns i et lille bur,
hvor de ikke kan andet end lægge æg.
De har ikke plads til at bevæge sig og
udfolde deres naturlige adfærd, og de
har ikke noget at rode eller hakke i.
2. Hvad gør de så?
De bliver frustrerede og kan begynde
at hakke på hinanden. Derfor næbtrimmer man dem, så de ikke kan gøre så
stor skade. Det er ikke unaturligt, at de
hakker, men problemet er, at de ikke
har nogen mulighed for at slippe væk
fra hinanden. Det er ikke naturligt.
Det er svært at sammenligne, men
for burhønsenes vedkommende er der
overhovedet ikke taget hensyn til deres
miljø. Det er der trods alt i en eller
anden grad for svin og kalve, for eksempel er der krav om et ordentligt liggemiljø. For burhønsene er der intet.
vi går over til i EU. Men hvis man virkelig vil gøre noget, så skal man fjerne
buret og give hønen mulighed for at
leve et mere naturligt hønseliv.
5. Tager burhøns fysisk skade af at
leve i et bur?
Forbrugerne kan flytte salgstallene og
påvirke både producenter og politikken
hos supermarkederne, som man har set
det nogle steder i udlandet. Hvis forbrugerne konsekvent fravælger buræg,
spiller de en stor rolle.
Ja, det gør de. De har ingen mulighed
for at få motion, og derfor bliver deres
knogler og muskler svage, så de har
stor risiko for at brække vingerne eller
benene. Det ser man især, når de skal
slagtes og bliver taget ud af burene.
8. Hvad betyder den almindelige
forbruger?
9. Hvorfor skal det være op til
forbrugeren at gøre forskellen?
6. Hvordan har burhønsene det selv
med at leve i et bur?
Problemet er i hvert fald så stort, at EU
fra 2012 forbyder burhønsesystemerne,
og det siger faktisk en del. Det er også
et stort problem, fordi det er den mest
udbredte produktionsform i æggebranchen herhjemme. Og det er et stort
problem, at forbrugerne ikke kan undgå
buræg. Der findes jo buræg i masser af
produkter som kager, mayonnaise og
færdigretter.
Det skal det heller ikke udelukkende.
Det er kun rimeligt, at vores dyreværnslovgivning også yder en minimumsbeskyttelse. Men som det er lige nu, står
Man ved fra forsøg, at hvis de får muforbrugerne over for et meget klart
lighed for selv at vælge, så vil høns
have et miljø, hvor de kan bevæge sig, valg, og de har mulighed for virkelig at
hakke, rode og støvbade. Man ved også, gøre en forskel uden at vælte husholdat de vil arbejde aktivt for at få adgang ningsbudgettet. Derfor har de også et
ansvar.
til reder og siddepinde. Desuden viser
fjerpilning og udviklingen af stereoty10. Hvad for et argument ville du
pier hos burhøns, at de har det skidt.
bruge, hvis du skulle overbevise nogen om, at de skulle holde op med at
7. Kan man gøre noget for, at de får
købe buræg?
det bedre?
4. Hvor slemt har en burhøne det i
forhold til en gris eller kalv i den
konventionelle produktion?
Man kan give dem mere plads, en rede,
siddepinde og så videre – som det vil
ske med de nye, berigede bursystemer,
3. Hvor stort et problem er det,
at vi har burhøns?
PROFIL
Tekst: Lars Madsen. Foto: ISTOCKPHOTO
Pernille Fraas Johnsen, dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse,
fortæller om burægproblematikken
Jeg ville vise dem et billede af, hvordan produktionen foregår i praksis. Det
synes jeg simpelthen taler for sig selv.
PERNILLE FRAAS JOHNSEN
• Dyrevelfærdschef i Dyrenes Beskyttelse
• Agronom af uddannelse
• Mastergrad i dyreadfærd og -velfærd fra University of Edinburgh
• Ph.d. i fjerpilning hos høns
15
TEMA | ÆG
Slut med buræg fra 2012
Fra 1. januar 2012 vil de traditionelle burhønsesystemer være forbudt i EU.
Det betyder lidt bedre dyrevelfærd – men træerne vokser ikke ind i himlen
AREAL PR. HØNE:
750 CM² PR. HØNE
(600 CM² NYTTEAREAL)
STRØELSE:
JA
REDER:
JA
SIDDEPINDE:
JA
KRAV OM
DAGSLYS I STALDEN:
NEJ
Burhøns får 25 pct. mere plads fra 2012
Tekst: Lars Madsen. illustration: istockphoto
BERIGEDE
BURE
Om mindre end to år bliver den velkendte burhønes kår lidt mindre
trange, for pr. 1. januar 2012 er burhønsesystemet forbudt i EU. I stedet
vil æglæggernes socialklasse fem fremover leve deres liv i såkaldt berigede
bure.
Burhøns vil altså stadig være burhøns,
men de får det lidt bedre. Burene skal
nu indeholde en rede, strøelse, mindst
15 cm siddepind pr. høne samt en anordning, hønsene kan slide kløerne på.
I stedet for 600 cm² plads pr. høne
skal der nu desuden være mindst 750
cm² (det vil sige en pladsforøgelse på
størrelse med et postkort).
Ikke godt nok
Mens der ganske vist er tale om en
forbedring i forhold til de nuværende
burhønsesystemer, tager Dyrenes Beskyttelse alligevel skarpt afstand fra de
berigede bure.
– Der er stadig tale om bure med trådnet på alle sider og alt for lidt plads.
De begrænser i meget høj grad hønens
mulighed for at bevæge sig og udføre
sin normale adfærd, siger Pernille Fraas
Johnsen, dyrevelfærdschef i Dyrenes
Beskyttelse.
– Vi mener stadig, at det er uforeneligt
med god dyrevelfærd at holde høns i
bure.
EU-lande som Frankrig, Spanien og for
ganske nylig Polen har forsøgt at få
udskudt 2012-forbuddet, fordi ægproducenterne ønsker mere tid til at omlægge deres produktion. Hidtil har de
ikke haft held med det.
Den danske sidegevinst
De danske burægproducenter er allerede i fuld gang med at omlægge produktionen. Ifølge Thorkil Ambrosen,
chefkonsulent i Det Danske Fjerkræraad, har omtrent 50 pct. allerede lagt om, så de nu lever op til 2012-kravene.

En dyrevelfærdsmæssig sidegevinst ved omlægningen er, at et stigende antal producenter ifølge Thorkil
Ambrosen benytter lejligheden til at omlægge til skrabeægproduktion og helt droppe burene. Cirka hver tredje
producent har indtil videre valgt denne løsning, og flere og flere synes at vælge den. Fortsætter tendensen,
vil der i 2012 være flere skrabeægproducenter end burægproducenter.
16
I flere EU-lande er
buræg enten forbudt
eller frivilligt droppet af
store supermarkeder.
I Danmark er der kun
én supermarkedskæde,
der ikke fører buræg
Buræg
under pres
i flere lande
Tekst: Lars Madsen. illustration: istockphoto

Hvis du står og kigger ned i køledisken
i Netto og ikke kan få øje på buræggene, så er det enten fordi, de er
udsolgt, eller også er det fordi, du er
taget et smut syd for grænsen.

ENGLAND
DANMARK
 HOLLAND
TYSKLAND 
BELGIEN

For mens Netto herhjemme ligesom
stort set alle andre supermarkeder har
buræg i deres sortiment, så er det
samme ikke tilfældet i Netto i Tyskland.
Buræg kan købes stort set alle steder
i Danmark, men situationen er markant anderledes i flere af de lande,
vi normalt sammenligner os med.
Blandt andet i Tyskland, hvor pres fra
dyreværnsorganisationen Deutscher
Tierschutzbund kombineret med pres
fra forbrugerne har fået toneangivende
discountkæder som Lidl og Aldi til at
droppe buræggene.
Siden har de fleste andre tyske supermarkeder valgt samme vej. Lidl og Aldi vil
desuden heller ikke sælge æg fra høns i
de berigede bure, som snart afløser burhønsesystemet på europæisk plan.
Irma skiller sig ud
I Holland er der slet ikke blevet solgt
buræg i supermarkeder siden 2004.
Beslutningen blev taget af supermarkederne selv, men kimen til den blev lagt
tilbage i 1986, hvor Albert Heijn, den
største hollandske supermarkedskæde,
besluttede at droppe buræg.
I nabolandet Belgien har flere af de
største kæder også droppet buræg,
og samme mønster ses i blandt andet
England.
I Danmark er der en enkelt supermarkedskæde, der ikke sælger buræg,
nemlig Irma, som pillede buræg ud af
sortimentet i 1994. Herudover sælger
Irma kun skrabeæg, når der ikke er
flere frilandsæg på lager.
– Lige så vel som vi ikke ønsker at
føre foie gras, så vil vi simpelthen hel-
ler ikke føre buræg eller kød
fra tremmekalve. Buræg er en
ting, vi fravælger på kundernes
vegne, forklarer varechef Ghita
Christiansen fra Irma.

Ifølge hende har beslutningen ikke
umiddelbart kostet Irma på bundlinjen.
– Vi får da en mail af og til, hvor kunder spørger, hvorfor vi kun fører de
dyre æg. Men når vi skriver tilbage til
dem, oplever vi forståelse for vores
beslutning. Jeg tror bestemt ikke, det
betyder noget for vores salg, at vi ikke
sælger buræg.
17
TEMA | ÆG
Det er ikke til at se det, h
Tekst: Lars Madsen
Buræg 
Hønsene går i bure, hvor de har 600 cm² pr. høne. Det svarer til et
A4-ark. Burene har et hældende netgulv samt sider og lofter af net
eller metaltremmer, og de står typisk i rækker i op til tre etager. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård. De får trimmet deres næb for
ikke at hakke hinanden. De har ikke plads til at gå, løbe eller strække
vingerne, og de kan ikke udføre deres naturlige fødesøgningsadfærd
med at skrabe eller hakke i underlaget.
Kyllinger opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden
adgang til at sandbade.
Flokstørrelse
Adgang til udeareal
Strøelse
Reder
Siddepinde
Krav om dagslys i stalden
Andre betegnelser for buræg
Typisk fire til seks høns i et bur
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Danske æg, Jumboæg, Morgenæg
Skrabeæg 
Hønsene går i flokke på op til cirka 20.000 pr. flok. Der må gå op til
ni høns pr. m². De har reder og siddepinde, og mindst en tredjedel af
gulvarealet skal være dækket af sand, halm eller anden strøelse. Hønsene har ikke adgang til en hønsegård. De får trimmet deres næb.
Kyllinger opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden
adgang til at sandbade.
Flokstørrelse
Adgang til udeareal
Strøelse Reder Siddepinde Krav om dagslys i stalden
Andre betegnelser for skrabeæg
3.000-20.000
Nej
Ja
Ja
Ja
Nej
Brunchæg (findes også som
frilandsæg), Hørblomst, Gårdæg
XL er for stort 
Æg i størrelsen XL, der normalt sælges som “Brunchæg”, bør man
gå uden om. En britisk undersøgelse viser nemlig, det kan være
hårdt for hønsene at blive presset til at lægge så store æg.
18
hvis man ikke lige ved det
Frilandsæg 
Hønsene går i staldforhold som skrabehønsene, men de har adgang til
et udendørsareal på mindst fire m² pr. høne. Hønsene får også trimmet
næbbene.
Kyllinger opdrættes uden siddepinde, uden adgang til fri luft og uden
adgang til at sandbade.
Flokstørrelse
Adgang til udeareal
Strøelse
Reder
Siddepinde
Krav om dagslys i stalden
Andre betegnelser for frilandsæg
3.000-10.000
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Brunchæg
(findes også som skrabeæg)
Økologiske æg 
Hønsene går i flokke på op til 3.000 eller 4.500 høns pr. hus afhængigt
af staldens alder. Der går op til seks høns pr. m² i hønsehuset, hvor
de har adgang til redekasser og siddepind samt strøelse på mindst
en tredjedel af gulvarealet. De har også adgang til udendørsareal på
mindst fire m² pr. høne. Det er forbudt at trimme næb på økologiske
høns. Foderet er økologisk.
Kyllinger skal have siddepinde, adgang til fri luft og adgang til at
sandbade.
Flokstørrelse
Adgang til udeareal
Strøelse
Reder
Siddepinde
Krav om dagslys i stalden
Andre betegnelser for økoæg
1.000-4.500
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Plantageæg
Dyrenes Beskyttelse anbefaler: 
KØB ØKOÆG ELLER FRILANDSÆG
19
Tekst: Lars Madsen. Foto: Lotte Jensen/Eggeslevmagle Vildtplejestation, Pia Kjærskov/Silkeborg Vildtplejestation, Gitte Henningsen og
Kristian Mosgaard/Farstrup Vildtplejestation, Ida Holk Madsen/Grindsted Vildtplejestation, Henrik Husum/Vejle Vildtplejestation
20
I AKTION FOR DYRENE
Art: Natugle
Findested: Snedrive
Vildtplejestation: Silkeborg
Et ungt par er ude at lufte hund, da
hunden finder en natugle i en snedrive
på en mark. Natuglen indleveres i forkommen tilstand på Silkeborg Vildtplejestation. Den kommer sig pænt, men
må på grund af det kolde vejr vente
lidt med at blive genudsat. Kønsbestemmelsen er nem, for natuglen lægger et æg, mens den er på stationen.
Art: Kirkeugle
Findested: På vejen
Vildtplejestation: Farstrup
En lille kirkeugle bliver en sen aften
påkørt af en mand på vej på natarbejde på et mejeri. Uglen tilbringer
natten i en papkasse i mejeriets stille
omklædningsrum og bringes næste
dag til Farstrup Vildtplejestation. Den
sjældne gæst er fortumlet, men fejler
ellers ikke noget og kan snart nyde
det frie liv i naturen igen.
TAK FOR
HJÆLPEN
UDEN DIN STØTTE
KUNNE VI IKKE
HJÆLPE ALLE DISSE DYR
Art: Tårnfalk
Findested: I en lade
Vildtplejestation: Farstrup
Art: Musvåger
Findested: I haver og på veje
Vildtplejestation: Farstrup
Musvågerne på billedet er blot et
udsnit af de mange musvåger, Farstrup Vildtplejestation fik ind i løbet
af vinteren. Sneen gør det svært
for fuglene at finde føde og presser
dem ud i risikable situationer. Flere
er fundet på veje efter påkørsler, og
en del af dem har ikke været til at
redde. Musvågerne fodres op med
mus og kyllinger, og for de mest
svækkede indledes opholdet på
vildtplejestationen med en tur under
varmelampen.
En meget mager tårnfalk bliver fundet
i en lade lige uden for Thisted og kørt
til Farstrup Vildtplejestation. Fuglen er helt ude af stand til at flyve.
Mange mus senere er den dog atter
på højkant og klar til genudsætning.
Art: Sangsvane
Findested: På en mark
Vildtplejestation: Eggeslevmagle
Art: Rådyr
Findested: På en mark
Vildtplejestation: Grindsted
En sangsvane findes svækket og mager på en mark ved Gavnø Slot nær
Næstved og bliver bragt til Eggeslevmagle Vildtplejestation. Den kommer
sig flot og er efter et par uger både
frisk og knotten, fordi den vil ud
igen. Det kommer den selvfølgelig.
Dette rådyr er et af flere, Grindsted
Vildtplejestation havde inde denne
vinter. Det bliver fundet på en mark
med meget dårlig mave og en rigtig
skidt prognose. Vildtplejernes vurdering går på, at rådyret har spist for
meget is, fordi det ikke har kunnet
finde vand. De første dage er det sky
dyr så håndterbart, at vildtplejerne
er overbeviste om, det ikke overlever.
Men efter nogle dages behandling
retter rådyret sig næsten mirakuløst,
og snart kan det lokkes ud i folden til
de andre rådyr, der skal genudsættes.
Art: Stormmåge
Findested: På en trappesten
Vildtplejestation: Farstrup
Denne stormmåge bliver en tidlig
morgen fundet af en hund på en trappesten i Aalborg. Mågen er kold, sulten og så forkommen, at den er ude af
stand til at flyve. Hundelufteren kører
den selv til Farstrup Vildtplejestation,
hvor dens tilstand snart forbedres.
Art: Knopsvane
Findested: I en skolegård
Vildtplejestation: Eggeslevmagle
Art: Pindsvin
Findested: I en kolonihave
Vildtplejestation: Vejle
Et pindsvin går i december rundt i en
kolonihave og kommer ikke rigtig videre. Det køres til Vejle Vildtplejestation, hvor det spiser og falder i søvn.
Pindsvinet er for lille til umiddelbar
genudsætning og har derfor overvintret på stationen. Det vågner cirka
en gang om ugen, møfler lidt rundt
i høet, spiser en smule, drikker vand
og sover så igen en uge.
En knopsvane indleveres på Eggeslevmagle Vildtplejestation efter at være
fundet traskende rundt i en skolegård
i Skælskør. Vildtplejeren kigger på
dens ringmærke og opdager, det er
samme svane, som tre dage tidligere er
blevet genudsat fra stationen efter en
påkørsel. Svanen finder næsten af sig
selv ind i sin boks og begynder straks
at spise. Få dage senere får den lov at
prøve kræfter med friheden igen.
21
21
22
Hjælp til
hjemløses hunde
Dyrenes Beskyttelse støtter de dyrlæger,
der frivilligt hjælper de hjemløses hunde i
København. Dyrevennen var med til seneste
konsultation ved Ørstedsparken i februar
23
kulde og vejsalt. Ikke mindst fordi forsvindende få af landets herberger tillader dyr, og hjemløse hundeejere derfor
ofte tvinges til at være ude i kulden
døgnet rundt.
Skaden er ikke atypisk for hjemløses
hunde, hvis poter er ekstra udsatte for
Rolf får en salve, han skal smøre Tysons pote med. Mette benytter også
Jimmy ved det godt. Han forkæler
Siki lidt for meget.

Tekst: Lars Madsen. Foto: Carsten Snejbjerg
Rolf er kommet med sin fem år
gamle rottweiler, Tyson, som har noget med venstre forpote. Dyrlæge Mette
Aamand Sørensen tilser hunden og konstaterer, at poten er frostskadet.
– Hun er bare meget, meget speciel, forklarer
han.
– Hun er to år, og hun er blevet opereret i hjertet, fordi der var hul mellem hjertekamrene.
Siki skal bare have et generelt helbredstjek,
fordi hun har hostet lidt på det sidste. Dyrlæge
Stine Jacobsen undersøger hende og kommer
med en lille reprimande:
– Jimmy, hun skal tabe sig lidt, ikke også. Hun
er altså lige det kraftigste.
Jimmy nikker. Han fortæller gerne om Sikis
kostvaner:
– Hun får for 40 kroner råt oksekød ovre fra
slagteren hver dag. Ja, undtagen om søndagen,
for der er jo lukket.
24
lejligheden til at klippe Tysons klør og
give ham en hurtig sprøjte i nakken. Så
er han vaccineret.
Den store hund tager det uden at kny,
men forsøger dog stilfærdigt at skrabe
mundkurven af med poten.

Varme dækkener
til hundene
Kredsformand Jette Leerbeck Mortensen og hendes veninde Grethe
Marup sørgede i vinter for, at de
hjemløses hunde i København ikke
frøs for meget.
De to kvinder syede 50-60 dækkener, som blev uddelt til hjemløse
hundeejere. Dækkenerne lavede de
af gamle uldplaider og fleecetæpper, som de samlede ind. Desuden
brugte de spænder fra aflagte
håndtasker og skoletasker.

Nulle har otte uger gamle hvalpe,
og nu har hun fået nogle store bylder
omkring kønsåbningen. Ejeren, Nicky,
holder hende i armene, mens Stine Jacobsen undersøger sagen.
– Hvalpene har nipset hende lidt. De har
sikkert troet, det var en dievorte. Og de
har jo syleskarpe tænder, forklarer Stine.
Stine finder hurtigt en forklaring:
Nulle har en øregangsinfektion.
– Det skal du gøre noget ved, siger
hun og forklarer Nicky, at han selv må
en tur på apoteket og købe ørerens.
Til gengæld får han straks udleveret
antibiotika til at dryppe ørerne med,
når de er renset.
– Det var da synd, at hundene
skulle fryse i kulden, siger Jette
Leerbeck Mortensen.
– De skal ofte sove udenfor sammen med deres ejere, fordi hunde
ikke kan komme på de fleste herberger.
Nicky fortæller, at hvalpene også slikker
hende meget i ørerne.
10.000 kr. til de
frivillige dyrlæger

Qimmeq – navnet betyder hund på
grønlandsk – er en lille schæferblanding. Han skal bare have et sundhedstjek, men han knurrer lidt ad Stine Jacobsen, så ejeren holder om ham, mens
dyrlægen tager hans temperatur bagi.
– Husk, han skal vaccineres, når vi
kommer næste gang i april. For så er
det et år siden, siger Stine.
Hun runder af med at spørge, om
Qimmeqs ejer ikke vil have noget
hundefoder med.
– Den er helt normal, meddeler hun.
– Jo, meget gerne, lyder svaret.
– Så han fejler ikke noget? Det var
godt. Jeg er glad, siger ejeren.
Dyrenes Beskyttelse støtter i år de
frivillige dyrlæger med 10.000 kr.
Pengene går til medicin. De frivillige dyrlæger holder hver anden
måned åben konsultation ved Ørstedsparken i København. Her kan
alle hjemløse få behandlet deres
dyr, og der kommer typisk 10-20
patienter. De hjemløse har også
mulighed for at tilkalde dyrlægerne
ved akutte tilfælde.
TAK FOR
HJÆLPEN
UDEN DIN STØTTE KUNNE VI IKKE
HJÆLPE DE HJEMLØSES HUNDE
25
SPAR
425 kr.
Få
4AGASINET
numre
Du kan bestille på
www.ridemagasinet.dk
af
M
E
D
E
I
G
R
A
P
I
U
Q
E
oules
t fra J
oloshir
ts-p
valite
mar t k
s
pris
cial
e
p
s
n
Di
174
kr.
VELKOMSTTILBUD
4 numre af Equipage
+ Joules poloshirt
Normalpris
kr. 200,00
kr. 399,00
kr. 599,00
– Rabat
kr. 425,00
DIN SPECIALPRIS
kr. 174,00
+ Porto og ekspeditionsgebyr for velkomstgaven 19,50 kr.
Du kan bestille på www.ridemagasinet.dk
alitetsar te kv
s
Den sm ngelske Joule
n
fra e
o
t
ti
ir
k
h
e
s
ll
polo
rre ko
i en stø detøj.
indgår
ri
ts
te
af kvali
ellem:
E
Vælg m
– LARG
EDIUM
M
–
L
L
SMA
VI MED
HUND
11/2009
9
49,95 kr.
vimedh
und.tv
2.dk
dk
k
Hundeskol
en
EDE
NS RAC
)RUVLGHLQG
ACER
nde
Spænde
age
report
RD
G
HO
novem
ber-1
6. decem
ber
LIVSS
MÅNED
90+
B)
ENS RACE:
RUVLGH
RHODES
IAN RIDGEBA
HUNDE
DANSKE STIEN
PÅ KRIGS
2009
CK
R ELSKER
TIL OS, DE
GASINET
SSTILSMA
HUNDE
LQGG
TILS
Mån
eden
race
s
NDE
vagtso Den
mme
BRIA
RD
2009
MAG
90+
ASIN
ET TI
LO
S, D
ER EL
SKER
HUN
DE
)RUVLGHLQGG
3 numre af Vi med Hund
149,85 kr.
Valgfrit billede printet på lærred (20x20 cm)
254 kr.
I alt
403,85 kr.
Rabat
304,85 kr.
*BLQGG
B2PVODJB5<
90+B
DIN PRIS
99 kr.*
*+ porto og eksp. 19,50 kr.
Når du har bestilt og betalt dit abonnement
på Vi med Hund, sender vi dig et gavekort, som
du kan bruge på www.Billed-Boxen.dk. Du vælger
billedet, og de printer det på lærred, sætter det
i en flot ramme og sender det hjem til dig.
Sådan bliver du abonnent:
flot VIN
ND
i Vi te prræ
m æ
jule ed Hunmier
kale
nder ds
Forfat
ter
Sara Blæ
del
ND
ED HU
1 VI M
LIV
NS
HUND Krimin
EGLÆ el
DE
I de
sø n
jul
ju etde
id
KER HU
med LD GO
din hv DT
alp ØJE
BK 26.
E SA
Mio g
av m
ig
E: BRIA
KE HUNDER
LQG
EN
OP I KURV
-28. oktober
MÅN
NORDIS
5<*B
JETT
vim
edh
und
.tv2
.dk
d
Ninn
a
depr vaarr
essi
v
LIVSSTIL ske BANGE for gæ
ster
kanSMAGAS
INET TIL
ND
OS, DER
LØVEHU
ELS
G
PVODJB
009
mar
1 VI M
ED HU
ND
B2
kolen
S
Dan
Stor
guide
BK 24. september
TE SAN
handler
e i hele
90+B
90+
Hundes
S SJET
BK 29. oktober-2
5. novembe
r 2009
dyre
49,9
95
5 kr.
LIV
TILBET
AGE
DEN
nde
Den afri
r
derace
ske hun
Find din
Nordi
NS TEM
A: HUN
ENS TEMA:
MÅNED
d
Hunde me RANT
PÅ RESTAU
føre
NS S
Den
009
EDE
LQGG
AMå
: rac
HneUde
ns
e NDE
POMERApudsige
NIAN
MÅN
*BB2.
ANIAN
2PVODJB5<
6 var
ianter
sælg
es af
90+B
POMER
Dog
ENS RACE:
Iams
15 kg
Månedens
race
Bat man blev
fra
6 var
ianter
Besøg
i Taiwan
Nr. 12/2
gigt
MÅNED
fra
.dk
und.tv2
vimedh
TEM
D 12/2
LIV I MIAMI
3 kg
49,95 kr.
Nr. 10/2009
('
,'$
10
$5.
v
I MIAeli
MI
Gode råd om
1<+
HUN
HUNDE
n
rlo ka
Min Ca
rres
ikke na
HENRIK
Hund
VI MED
ENS TEMA:
MÅNED
RKEVEJ
A LÆ
PRIP FR
HUND 10/2009
sat i ramme!
3 numre af Vi med Hund
+ valgfrit billede
KURERE
printet på lærred
T
*
for kun 99 kr.
FAVORIT
Nr. 11/200
VI MED
Få din hund
SKUESP
ILLER MI
LLE LEHF
ELDT
Berta er mit
ét og alt
(WVX
PLQG QGWDNWL
YW
UHHQ
GGX OLYSjoNRVWH
WURguUidev
U
SMS: Send til 1204 med følgende tekst: HUND 3 navn gade by. (Du betaler kun alm. sms-takst.)
Brug nettet: Klik ind på www.vimedhund.dk og se under ’Abonnement’.
Ring til Vi med Hund: Tlf. 7026 6525, mandag til torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-14.30. Efter tilbudsperioden fortsætter du som almindelig abonnent,
men kun så længe du selv ønsker det. Tilbuddet gælder ikke, hvis du har været abonnent i løbet af de seneste seks måneder.
Udbyder: JSL PUBLICATIONS A/S, Dortheavej 59, 2400 København NV, 32711200
27
DYREHOSPITALET
Når hjerte rimer på smerte
Historien om labradoren Aldo illustrerer, at hjerteproblemer hos ganske unge hunde kan forekomme.
Det kan være meget alvorligt for hunden, hvis problemerne ikke diagnosticeres, og en behandling
Tekst og foto: Ingeborg Mølbak, Københavns Dyrehospital
sættes i gang
Når en hund på blot 12-14 måneder begynder at stoppe op midt under leg og
hive efter vejret, er man som hundeejer
godt klar over, der er noget galt. Men
at en så ung hund måske har hjerteproblemer er nok ikke lige det første, man
tænker på.
Labradoren Aldo havde i to-tre uger
været lidt træt og trist. Han pustede
og hostede, så snart han havde leget
en kort periode, og det endte med, han
blev sendt på dyrehospitalet. Her blev
det straks konstateret, at han havde
meget besværet vejrtrækning, og at
hans bug var udspilet.
Et røntgenfoto afslørede, at der var ophobet så meget væske i hans lunger, at
kun omtrent en tredjedel af lungevævet
var funktionsdygtigt. Samtidig kunne
man se, at der også var væskeansamling i bughulen.
Aldo scannes på Dyrehospitalet
af dyrlæge Niels Brendorp
28
Først og fremmest var det vigtigt at få
fjernet væsken fra lungerne, så Aldo
igen kunne trække vejret ordentligt.
Ofte kan man lægge en lille slange i
lungerne og suge væsken ud, men det
kræver, at hunden bedøves.
Da Aldo var meget dårlig, ville det være
for risikabelt med bedøvelse, og derfor
blev han sat i behandling med væskedrivende medicin.
Løber igen
Et døgn senere havde Aldo det meget
bedre. Kontrolrøntgen afslørede, at en
stor del af væsken var forsvundet, men
samtidig kunne vi nu se, at hjertet var
ret forstørret. Scanning af hjertet gav
en forklaring på problemerne. Det viste
sig, at hjertemuskulaturen var slap, og
muskulaturen kunne derfor næsten ikke
trække sig sammen og pumpe blod ud
i kroppen.
Når blodet ikke pumpes rigtigt rundt
i kroppen, siver der væske ud af blodkarrene. Væsken samler sig rundt om i
kroppen, som her i lungerne.
Da Aldo havde fået det bedre, var det
muligt at bedøve ham, lægge et dræn
i lungerne og suge endnu mere væske
ud. Han fik også medicin for at stimulere hjertemuskulaturen til at trække
sig sammen.
Efter to dage var hans hjerte så meget
bedre, at drænet kunne fjernes. En
scanning viste efterfølgende, at hjertet
atter arbejdede næsten normalt.
Det kunne også tydeligt ses på Aldo,
der igen kunne løbe og lege uden at
blive forpustet.
DyreX
Vind
Vild med Dyr-spillet
Læs mere om spillet på www.vildmeddyr.dk
VEJ
VED CHARLOTTENLUND FORT HAR DYRENES BESKYTTELSE
FOR FØRSTE GANG I FIRE ÅR PÅ GRUND AF ISVINTEREN
DYR, DER
ER VILD MED
DANS?
FESTGLAD
FUGL?
ALFAB.
FØLGE
LITER
TINGEST
FANTASEREDE
REDSKAB
PIGENAVN
OMGANG
SKIBSBETEGN.
PARTERET
1
FORH.ORD
FARLIG
ANBEFALET
DV 2/10
©ULLA
FUGL, DER
AFFYRER
FYRVÆRKERI?
NORGE
FRA
TO ENS
SKADELIG?
KURS
2
GL. MØNT
ØSTRIG
ALFAB.
FØLGE
LYSE–
HOLDERE
NULLERMÆND
STATSBANERNE
IKKE
UDBRUD.
3
ØDELAGT
PIGENAVN
OMV. FØLGE
SUKKER
TIDSRUM
FORKORT.
AFDELING
FORKORT.
SPARSOM
KOVENDING?
TITEL
STEDORD
TON
TILMED
TYSKLAND
SANG
FYRSTE
KURS
ØBO
FÆRDIG
DASEDE
DANS
4
TON
DUEL UNDER
JORDEN?
NORGE
LITER
5
BYGNINGEN
SKJUL
FJELDSIDE
LITER
TONE
VEST
EFTERSKRIFT
HUNDESTED?
NAVN
GRAM
6
GRAM
ILT
TÅGE
RØG
UJÆVN
DANSK Ø
ALS
7 KENDEORD
FUGL
HUNDETEGN?
KORT
GRÆSK
BOGSTAV
AFSLAG
ILDSTED
LEVER
EJE–
STEDORD
NY
DRIK
NEGLE
TÆNK PÅ HØNSENES FORHOLD, NÅR DU
ANLÆG
LITER
STRØM
AGTE
SØVN
FODTØJ
GL. ORD
STATION
8
BØJER
FORLIGES
SÆR
KENDEORD
GRINE
ANBEFALET
9
VÆDDELØB?
Dyre X vindere 1/2010:
Katja Zetterlund, Emdrup
Karen Pedersen, Kolding
Nanna Christensen, Nysted
Løsningen var: Tanketorsk – Vild med Dyr-spillet er på vej!
Skriv kodeordet på et postkort og send det til:
Dyrenes Beskyttelse, Redaktionen, Alhambravej 15,
1826 Frederiksberg C, senest den 10. maj 2010.
Eller på www.dyrenes-beskyttelse.dk/kryds
29
Arv og gaver
Protektor: Hendes
Majestæt Dronningen
Præsident: Per Jensen
Direktør: Britta Riis
Sekretariat:
Alhambravej 15
1826 Frederiksberg C
www.dyrenes-beskyttelse.dk
tlf.: 3328 7000
Medlemsservice:
Mandag-torsdag kl. 9-16
og fredag kl. 9-15.30 sidder medlemsservice klar
til at tage imod ændringer
vedrørende medlemskab.
Ring direkte på 3328
7025. Eller send en mail til
medlem@
dyrenes-beskyttelse.dk
Kontingent:
Alm. medlem:
200 kr. om året
Folkepensionister:
120 kr. om året
(husk at oplyse fødselsår)
Vild med Dyr:
75 kr. om året
Familiemedlemskab:
250 kr. om året
(du modtager begge blade)
Dyrevennen
Ansvarshavende:
Per Jensen, præsident
Redaktør:
Lars Madsen
lma@dyrenes-beskyttelse.dk
Layout:
Sanne Kjall Egeberg
Oplag: 71.499
Kontrolleret af
Læsertal: 172.000
Index Danmark/Gallup
Denne tryksag er produceret
CO2-neutralt hos
KLS Grafisk Hus A/S
Forsidefoto:
iStockPhoto
Næste blad:
26. maj 2010
Artikler i bladet gengiver
ikke nødvendigvis foreningens holdning
Eftertryk i uddrag tilladt
med kildeangivelse
No. 001
30
KLIMA-NEUTRAL
TRYKSAG
Dyrenes Beskyttelse har med tak
modtaget nedenstående beløb i
perioden 5. januar til 24. februar
2010
Gaver
Karen B. Rasmussen kr. 3.000,
Anna Pent kr. 1.500, Eva-Louisa
Wenzel kr. 1.000, Ulla Bendix
Verheyden kr. 1.000.
Legater og fonde
Nyt fra kredsene
Konstitueret som kredsformand
Område Fyn, Glamsbjerg kreds, Niels Overgaard Gosvig, Klaregade 22, 5620
Glamsbjerg, tlf. 6472 3266 / 5123 0149, e-mail: d.n.gosvig@privat.dk
Område Århus, Silkeborg kreds, Bente Eriksson (tidligere kredsformand i
Them), Horsensvej 21C, Gl. Rye, 8680 Ry, mobil 2181 0598, e-mail: bente.
eriksson@post.cybercity.dk
Område Roskilde, Lejre kreds, Camilla Munk Steen (tidligere kredsassistent
i Hvalsø), Æblehaven 102, 1.3., 4000 Roskilde, mobil 2062 0664, e-mail:
camillams_@hotmail.com
Område Vejle, Tørring-Uldum kreds, Christina Kolbæk (tidligere kredsassistent i Tørring-Uldum), Vongevej 78, Fousing, 7300 Jelling, tlf. 7587 0272
/ 2015 5655, e-mail: chrismads@live.dk
O.P.Christensen & hustrus fond
kr. 7.500, Karla Johnsens mindefond kr. 4.762,42, Carl & Irene
Larsens legat kr. 22.000, Den
Owenske fond kr. 8.938, Karen
Krieger fonden kr. 250.000.
Ophørt som konstitueret kredsformand
Boer
Område Fyn, Odense N kreds, Anne-Dorthe Rasmussen
Område Århus, Them kreds, Bente Eriksson
Område København, Tårnby kreds, Claus Pihlkjær Andersen
Område Frederiksborg, Allerød kreds, Lotte Henriksen
Helle Jørgensen, Visbygade 14,
5.tv., 2100 København Ø, kr.
824.663; Svend Aage Vejrum,
Tjele, Møllevej 12 B, Vammen,
8830 Tjele, kr. 212.893; Henny
Elin Elise Koefoed, Caroline
Amalie Vej 13, 1-6, 5700 Svendborg, kr. 10.000; Emma Kristine
Dencker, Tøndervej 47, st. 36,
6780 Skærbæk, kr. 137.496;
Grethe Sørensen, Plejehjemmet
Vestervang, 8586 Ørum Djurs, kr.
100.438; Ernst Lippi Rasmussen,
Hillerødholmsallé 139 K, 3400
Hillerød, kr. 1.394.242; Inger
Kathrine Brok, Grønhøjgårdsvej
185, 2630 Tåstrup, kr. 538.604;
Ruth Klemmensen, Emiliehøj 14,
Lejl. 2. st., 8270 Højbjerg, kr.
249.139; Else E. Grum-Nielsen,
kr. 50.000; Laurits Fabricius
Eriksen, Sygehusvejen 22, 5970
Ærøskøbing, kr. 368.037; Jytte
Frode Nielsen, Grithsvej 1, 2791
Dragør, kr. 333.846; Grete Alise
Lealnar Jensen, Gåsebjerget 17,
2820 Gentofte, kr. 1.218.084,
Inge Jul Møller, Neptunvej 21,
8270 Højbjerg, kr. 931.494.
Rettelse
I Dyrevennen nr. 1 2010 opgav
vi på oversigtskortet side 22-23
det forkerte telefonnummer til
Åbenrå Vildtplejestation. Det
korrekte nummer er 7462 2030.
Dyrevennen beklager fejlen.
Område København, København K kreds, Thomas Gravers Andersen
Område Nordjylland, Aars kreds, Mette Godiksen Sloth
Ophørt som kredsformand
Kredsformænd søges
Er du glad for dyr, og vil du gerne være med til at hjælpe dem?
I øjeblikket mangler følgende kredse kredsformænd:
Område Frederiksborg, Allerød og Frederiksværk kredse
Interesserede skal henvende sig til områdeformand Niels-Jørgen Sloth på
tlf. 3514 9403 / 2071 4971 eller e-mail: n.j.sloth@mail.dk
Valg af ny kredsformand
Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Odense SV-kredsen på adressen Teglgårdsvej 6, 5800 Nyborg, mandag den 19. april 2010
kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Odense SV. Tilmelding senest 12.
april 2010 til områdeformand Nils Bursøe, tlf. 6531 4590 / 4040 3028 eller e-mail: bursoee6@mail.tele.dk
Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Søndersø-kredsen på adressen Teglgårdsvej 6, 5800 Nyborg, mandag den 26. april 2010
kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Søndersø. Tilmelding senest 19.
april 2010 til områdeformand Nils Bursøe, tlf. 6531 4590 / 4040 3028 eller e-mail: bursoee6@mail.tele.dk
Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Rødding-kredsen
på adressen Dyssebakke 93, 6500 Vojens, mandag d. 29. marts 2010 kl. 19.
Dagsorden: Valg af kredsformand i Rødding. Tilmelding senest 15. marts
2010 til områdeformand Jens Abild-Jensen, tlf. 7475 2730 / 2993 9505
Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Christiansfeldkredsen på adressen Stenderupvej 9, 6100 Haderslev, tirsdag d. 30. marts
2010 kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Christiansfeld. Tilmelding
senest 15. marts 2010 til områdeformand Jens Abild-Jensen, tlf. 7475
2730 / 2993 9505
Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Esbjerg- og Helle
kredsen på adressen Mølledammen 17, 6800 Varde, torsdag d. 15. april
2010 kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Esbjerg og Helle. Tilmelding senest 8. april 2010 til områdeformand Jørn N. Rørvang, tlf. 7521
1265 / 2128 2005 eller e-mail: jnrvarde@mail.dk
Indkaldelse til medlemsmøde i Dyrenes Beskyttelse i Valby-kredsen på
adressen Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C, torsdag d. 15. april 2010
kl. 19. Dagsorden: Valg af kredsformand i Valby. Tilmelding senest 8. april
2010 til dyreværnschef Jens Svenningsen, tlf. 3328 7002 eller e-mail:
jsv@dyrenes-beskyttelse.dk
Det er oftest en af Dyrenes Beskyttelses cirka 200 frivillige kredsformænd, der rykker først ud, når dyr har brug for hjælp.
I denne interviewserie fortæller kredsformænd på skift om deres tanker, oplevelser, drivkraft og erfaringer med hvervet
tekst: lars madsen. foto: carsten snejbjerg
Sanne Sztuk, 45 år, kredsformand i Stenløse siden 1998
Jeg kommer altså ikke ud og henter
en kat, bare fordi folk har taget den
til sig og bagefter fortryder. Det er jo
ikke en dyreværnssag. Men altså, den
lille grå kat, der sidder på bordet her,
ikke? Nogle børn havde fundet den og
kom og spurgte, om det var min. Nej,
siger jeg, så I må rundt og spørge lidt i
byen. De lånte en transportkasse og gik
rundt med katten, men de kunne ikke
finde nogen, der ville have den. Så de
kom tilbage til mig med den igen. Jeg
tog den ind og ville køre den på internat næste dag. Men når først dyrene
kommer ind her hos mig, så kommer de
altså aldrig meget videre. Den var jo
meget sød, ikke? Så jeg besluttede mig
for at beholde den. Og sådan er flere af
mine katte nogle skraldespandsdyr, som
egentlig skulle have været på internat
eller aflivet.
Jeg kan godt lide, når jeg fra internaterne får brev om, at der nu er en kat,
en hund eller en fugl, der har fået nyt
hjem i mit område, og at jeg så skal ud
at kigge til den og se, om det går godt.
Så ser jeg efter, om dyret har legetøj, og
om der står mad til det, og jeg ser, om
folk bor pænt og rent, eller om det er en
svinesti. Og man kan jo høre på folk, om
de er glade for deres dyr. Jeg har vel 1020 af den slags besøg om året.
Som kredsformand oplever man sager, hvor man bagefter går hjem og er
virkelig ked af det. Og hvor man bare
ikke fatter, at folk kan behandle deres
dyr sådan. Det gør ondt på mig. Og det
sker da en gang imellem, at jeg har lyst
til at ringe ind og sige, at nu stopper
jeg altså.
Hvad angår dyr, lever og tænker jeg
nok på en helt anden måde end de
fleste. Jeg lever for mine dyr, vil jeg
sige. En af mine hunde fik dårligt ben
og blev opereret i korsbåndet. Men det
viste sig ikke at være det, der var galt.
Så prøvede vi akupunktur, massage,
svømning og endda en healer, før vi
fandt ud af, det var menisken. Så blev
han opereret igen. Og siden har han
haft en blodsygdom, hvor han ikke
producerede blod. Han fik blodtransfusioner og blev proppet med en masse
medicin. Han har kostet mig over
70.000 kr.
Når folk får sådan noget at vide, så er
der da nogle, der tænker, jeg er tosset oven i hovedet. Der er også nogle,
der har sagt: er du gal, du kunne have
fået mange hunde for de penge. Jo, det
kan da godt være, jeg kunne have fået
10 andre hunde, men jeg kunne ikke
have fået denne hund. Og det er denne
hund, der er min. Det er den, jeg elsker. Sådan er det. Selv mine høns har
jeg fået aflivet hos dyrlægen med en
sprøjte, fordi jeg ikke kan få mig selv
til at hugge hovedet af dem.
31
PP
M A G A SI N PO ST SM P
ID - NR . 42365
Giv moderløse dyreunger en ny chance
Kære dyreven
Hvert år plejer Dyrenes Beskyttelse flere
tusind efterladte dyreunger. Ungerne er
sunde og raske – men for små til at klare
sig selv.
Personalet på vores vildtplejestationer
arbejder gratis. Men udgifterne til dyrlæger, transport og foder koster hvert år
foreningen 7,5 millioner kroner.
Du kan hjælpe os med at hjælpe
Støt denne indsamling, hvis overskud går
til at hjælpe moderløse dyreunger.
På forhånd tak
Britta Riis
Direktør i
Dyrenes Beskyttelse
Få Dyrevennen med posten
Dyrevennen nr. 2 – 2010
Som medlem af Dyrenes Beskyttelse er du med til at give alle
danske dyr bedre forhold. Medlemmer modtager automatisk
bladet Dyrevennen seks gange om året.
Vild med Dyr er foreningens børneblad, og det udkommer ligeledes seks gange årligt. Ønsker du begge blade, kan du tegne et
familiemedlemskab.
 et almindeligt medlemskab (200 kr. pr. år)
 et familiemedlemskab (250 kr. pr. år)
 et folkepensionistmedlemskab (120 kr. pr. år)
 et folkepensionistfamiliemedlemskab (175 kr. pr. år)
Navn:
Fødselsdato for folkepensionister:
Adresse:
Postnr. + by:
Alhambravej 15, 1826 Frederiksberg C

Dyrenes Beskyttelse
+ + + 11403 + + +
0893 Sjælland USF B