anvendelse af tolk i psykoterapi - Velkommen til psykolog Ulrik
DE9 – FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Nr. 3 August 2008 Temaer: Spis dig til et bedre liv - Kost og psykiatri Skabende udtryksformer - Kunst, musik og psyke Hvordan er det at have søskende med psykisk sygdom? Skovagervej 2 • 8240 Risskov • Århus Universitetshospital, Risskov • Bygning 23 stuen th. • www.de9.dk • info@de9.dk FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND DE9 INFO FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND Leder DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland Af Knud Kristensen, for mand for DE9 SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland DE9 vader i succes, men der er stadig rigeligt at se til I skrivende stund (juni 2008) lægges tetsniveau. Vi tillader os tillige ubeske- sidste hånd på pårørendepolitikken dent at betragte tildelingerne som en i Psykiatrien i Region Midtjylland. stor anerkendelse af det arbejde, vi har Der er tale om en særdeles visionær udført gennem årene. politik, der sætter fokus på det positive og konstruktive samarbejde mellem Desværre er der ikke tid til at hvile på psykiatrien, de sindslidende og de laurbærbladene. Der er stadig rigeligt pårørende. Vi har i DE9 været med til at se til. at præge udformningen af politikken. Den netop vedtagne psykiatriplan for Region Midtjylland indeholder en I forbindelse med satspuljeforliget i række gode ting (som fx øget speciali- 2008 har DE9 og DE9´s medlemsfor- sering og tættere samarbejde mellem eninger modtaget store beløb. psykiatrien og det øvrige sundhedsvæsen også kaldet somatikken). Kredsforening Østjylland DE9 har fået tildelt godt 1 mio. kr. i OCD OCD OCD årene 2008 og 2009 til ansættelse af en På den anden side har vedtagelsen af daglig leder. PS Landsforeningen psykiatriplanen medført øgede pro- Pårørende til spiseforstyrrede har fået blemer for psykiatribrugere og deres tildelt 1 mio. kr. i 2008 og 2 mio. kr. pårørende. Først og fremmest har om året i 4 år til etablering af en man besluttet at gøre de psykiatriske uddannelse. OCD-foreningen har skadestuer lukkede, så man skal have sammen med depressions- og angstfor- en henvisning fra lægevagten for at få eningen fået tildelt 3,8 mio. kr. fordelt adgang til skadestuen. Det er et stort over 4 år til etablering af et fælles se- problem. kretariat. SIND´s Pårørenderådgivning foreningen m nds o La ntingtons Chor d ea Hu 2 DE9 INFO har fået tildelt 4 x 900.000 kr. i tilskud Psykiatriplanen cementerer bl.a. den til deres arbejde med børnegrupper. igangværende proces med nedlæggelse Endelig har Landsforeningen Frivilligt af almenpsykiatriske senge til fordel Forum, som DE9 er medlem af, fået for etablering af flere retspsykiatriske tildelt 4 x 1 mio. kr. senge. Samlet set mere end 21 mio. kr. til DE9 mener, det er bedre at forebygge, DE9, DE9´s medlemsforeninger og Fri- at psykisk syge begår kriminalitet end villigt Forum som DE9 er medlem af. at etablere retspsykiatriske sengeplad- Disse tildelinger falder alle på tørre ser. Der er stadig rigeligt at se til for steder, og pengene er nødvendige for DE9 og medlemsforeningerne. Heldig- at vi kan opretholde vores høje aktivi- vis har vi nu flere midler til rådighed. AUGUST 2008 04 06 Hvem er DE9? Hvad står DE9 for? Hvor finder man DE9? DE9´s forskningsudvalg 35 Det er også svært at være 36 Som publikum til sin egen søskende familie kost og psykiatri? 38 10 Spis dig til et bedre liv FORENINGSSIDER: 14 Et kolonihave-eventyr 44 09 16 Hvorfor beskæftige sig med PS LANDSFORENING Pårørende til Spiseforstyrrede har fået penge til en national 45 En anderledes familie SIND´s Pårørenderådgivning Sindslidendes Vilkår, Region Midtjylland uddannelse 19 DE9 i Randers og Silkeborg 46 20 En sang for livet 47 22 Billedspor - Sjælens teater 48 26 - hva ka kunstterapi? Landsforeningen Autisme, Kredsforening Østjylland OCD-foreningen 49 PS LANDSFORENING - Landsforeningen mod Pårørende til Spiseforstyrrede 30 Nyt om Proremus 50 32 Odder-projektet 50 Alzheimerforeningen 51 DepressionsForeningen 34 2008 AUGUST Hva ka kunst ADHD-foreningen Nye netærksgrupper hos Autisme og SPr Huntingtons Chorea Forside: Giuseppe Arcimboldo (1527-1593). The Vegetable Gardener Redaktion: Layout: Jeannette Cold og Morten Lind Pedersen Tryk: Chronografisk as – Dorthe Abildhauge og Jesper Merlit DE9 INFO 3 Hvem er Hva DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland DE9´s formål er at arbejde for at forbedre vilkårene for pårørende til psykisk syge Af Knud Kristensen Medlemmer Som medlemmer optages foreninger for pårørende til psykisk syge i Region Midtjylland. Det kan være egentlige pårørendeforeninger, eller det kan være pårørendegrupper i patientforeninger/blandede foreninger. Medlemsforeningerne Der er i øjeblikket 7 aktive medlemsforeninger i DE9. Herudover er der 2 foreninger, der har været med i samarbejdet, men som pt. ikke er aktive. Tværgående foreninger: • SIND´s Pårørenderådgivning Region Midtjylland • Sindslidendes Vilkår Region Midtjylland Diagnose-relaterede organisationer: • ADHD - foreningen Midt - Østjylland • Landsforeningen Autisme Kredsforening Østjylland • Landsforeningen mod Huntingtons Chorea • OCD - foreningen • PS LANDSFORENING FOR PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYRREDE FORENINGER FOR PÅRØREN TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLA 4 DE9 INFO NYHEDSBREV Landsforeningen mod Huntingtons Chorea er associeret medlem. Organisationer, der pt. ikke er aktive i DE9: • DepressionsForeningen • Alzheimerforeningen AUGUST 2008 DE9? ad står DE9 for? Hvor finder man DE9? Hvad står DE9 for? DE9´s mål DE9´s principprogram hedder - 1. DE9 vil arbejde for inddragelse af ”Et helt liv for alle mennesker”. Heri fastsættes DE9´s vision, mission, - de 9 principper de pårørende 2. DE9 vil arbejde for obligatoriske Hvor finder man DE9? DE9 er hjemmehørende i Århus, og har aktuelt åben rådgivning i Randers, Silkeborg og Odder. mål og strategier. behandlings- og handleplaner for Der arbejdes på at etablere tilbud til Se principprogrammet på vores alle psykiatriske patienter/brugere pårørende i alle kommuner i Region hjemmeside www.de9.dk 3. DE9 vil arbejde for støtte og Midtjylland. rådgivning til børn og unge under DE9´s vision Det er DE9´s vision, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme 18 år, der har en sindslidende forældre eller søskende 4. DE9 vil arbejde for støtte, rådgiv- til at gælde for psykisk syge og deres ning og psykoedukation til unge pårørende, så vi bliver behandlet over 18 år, voksen og senior- ligeværdigt og får lige rettigheder. pårørende 5. DE9 vil arbejde for bedre koordi- DE9´s mission Det er DE9´s mission, at sikre og fremme det hele liv for psykisk syge og deres pårørende. Psykisk syge og deres pårørende skal forstås og mødes både på det fysiske, det psykiske, det sociale og det sjælelige plan. Respekt for brugerne DE9 arbejder for størst mulig inddragelse af de pårørende, fordi vi tror, det er brugernes ønske og i brugernes interesse. Inddragelse af de pårørende skal naturligvis altid ske under respekt af brugerens rettigheder og integritet. nering af den professionelle indsats ved akut-teams, indlæggelse, udskrivning og flytning 6. DE9 vil arbejde for øget kendskab en ncip er der Til hvert pri krete gier og kon te a tr s e k k ræ laner. s handlingsp t kan hente e m m ra g ro Principp mmeside: på vores hje k www.de9.d til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom 7. DE9 vil arbejde for intensivering af aktivitetstilbud til psykisk syge uanset hvilket regi de befinder sig i og uanset hvilken aldersgruppe de tilhører 8. DE9 vil arbejde for at sikre økonomisk støtte fra ministerier, regionen og kommunerne til de frivillige pårørendeforeninger, så de faktiske udgifter bliver dækket, og der gives mulighed for nye tiltag 9. DE9 vil arbejde for indsamling, bearbejdning og formidling af relevant viden samt forskning om og i pårørendearbejde 2008 AUGUST AUGUST 2008 DE9 INFO 5 DE9’s forskningsudvalg n rskninge o f r e k r y DE9 st , områder r o f n e d in ante for v e l e r r e der ibrugere psykiatr ende og pårør Af Knud Kristensen DE9 er en paraplyorganisation for DE9 ønsker at fremme forskningen Formand for udvalget er Raben Ro- foreninger for pårørende til psykisk på alle niveauer fra grundforskning til senberg (Professor, dr.med., ledende syge og handicappede. Vi har i vores anvendt forskning. Vi vil også fremme overlæge, Center for Psykiatrisk Grund- principprogram ”Et helt liv for alle interessen for, at studerende arbejder forskning, Århus Universitetshospital, mennesker” fastslået, at vi vil med psykiatri-relevante emner i forbin- Risskov, tidligere formand for Statens arbejde for indsamling, bearbejdning delse med deres uddannelse fra Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd). og formidling af relevant viden samt bachelor-projekter til phd-afhandlinger. forskning om/i pårørendearbejdet. DE9 vil også gerne fremme DE9 ønsker at fremme forståelsen af formidlingen og implementeringen af netværkets betydning for patienternes/ forskningsresultaterne (både den forsk- brugernes behandling og for deres ning, vi selv er med til at sætte i gang De øvrige medlemmer af mulighed for at komme sig (recovery). og anden forskning). forskningsudvalget er: Vi vil ved at styrke forskning doku- DE9 er en interesseorganisation - ikke mentere, at det gavner den syge, hvis en forskningsinstitution. han/hun har et godt netværk, der Den forskning, som vi kan være med dr.jur. og jur.dr. (h.c.), Leder af inddrages i behandlingen. til at fremme, skal gennemføres ved de Klimasekretariatet, Aarhus Uni- DE9 anvender en bred definition af eksisterende forskningsinstitutioner og versitet, tidligere medlem af en pårørendeinteressen. Vi vil på den primært universiteterne. række forskningspolitiske råd bl.a. • måde forsøge at fremme forskningen inden for psykiatrien generelt, dog Ellen Margrethe Basse (Professor, Danmarks Forskningsråd og Det Samfundsvidenskabelige - altid med bruger- og/eller pårørende- DE9´s forskningsudvalg aspektet som udgangspunkt. Til at hjælpe os, har DE9 nedsat et Når vi taler om forskning inden for forskningsudvalg. Forskningsudvalget Institut for Statskundskab, Aarhus psykiatrien, tænker vi ikke snævert på er med til at screene projektforslag, Universitet, arbejder bl.a. med den sundhedsvidenskabelige forskning. identificere relevante forskere/stude- sundhedspolitik og omsorgspolitik) Vi ser meget gerne, at også andre rende og i det hele taget rådgive, for- faggrupper opprioriterer forskning af midle, hjælpe, initiere og vejlede såvel (Professor, cand.scient.pol., relevans for psykiatrien, brugerne og pårørende som forsknings- og udvik- Institut for Statskundskab, Aarhus de pårørende. Her tænker vi bl.a. på lingsmiljøet på dette vigtige område. Universitet, arbejder med offetlig psykologi, statskundskab, Medlemmerne af udvalget besidder ledelse og har arbejdet meget samfundsfag, sociologi, økonomi og stor viden om det forskningspolitiske med sundhedsvæsenets ledelse og jura - gerne med en tværfaglig tilgang. og finansierende miljø i Danmark. sundhedsøkonomi). 6 DE9 INFO Forskningsråd). • • Viola Burau (Lektor, ph.d., MA, Jørgen Grønnegård Christensen AUGUST 2008 Forskningsemner og idébank De forslag til forskningsemner som Kontakt DE9 modtager, beskrives og vurderes af Udvalget sekretariatsbetjenes af DE9. forskningsudvalgets forretningsudvalg. Alle henvendelser bedes rettet til: Vurderingen kan resultere i: Supplerende hjælp til at klarificere DE9, Skovagervej 2, 8240 Risskov, hovedelementer i projektet, hjælp til info@de9.dk at formidle kontakt til forskningsmiljøer og hjælp til afklaring af de økonomiske Yderligere informationer kan findes på muligheder for gennemførelse af forsk- www.de9.dk ningsprojektet. • • Projektbeskrivelserne indgår (hvis idé- Projektidémagere mageren ønsker det) i DE9´s idébank Har du en projektidé, så kontakt os for med relevante projektidéer. Her kan en uforbindende vurdering af idéen. Peter Gundelach (Professor, mag. interesserede forskere og studerende Det vil lette vores arbejde, hvis man scient.soc., Sociologisk Institut, søge inspiration. Fra idébanken linkes forinden henvendelsen har udfyldt Københavns Universitet, medlem der også til lignende initiativer som fx vores skema til beskrivelse af forsk- af SFIís Strategic Research Advi- www.videnskabsbutikken.dk og Institut ningsprojekter. Det er dog ikke en sory Board, tidligere formand for for Statskundskabs specialebørs. betingelse, at skemaet anvendes. Statens Samfundsvidenskabelige Projektforslag modtages løbende og vil Man er velkommen til at indsende Forskningsråd). hurtigst muligt blive forelagt forret- forslag, hvor kun nogle af punkterne Ole Steen Kristensen (Professor ningsudvalget til vurdering. er beskrevet. MSO, ph.d., cand.psych., Psykolo- De allerede modtagne projektidéer gisk Institut, Aarhus Universitet, falder hovedsageligt i grupperne: • • Forskere Er du forsker med interesse for psy- studieleder for Masteruddannelsen i Social Integration, tidligere Psykisk syge og arbejdsmarkedet kiatri, så er du velkommen til at kigge prodekan for det Samfundsviden- Psykisk syge og kost i vores oversigt over projektidéer. skabelige Fakultet). Psykisk sygdom og de pårørende Hvis du har mod på at arbejde med en af ideerne, vil forskningsudvalget Preben Bo Mortensen (Professor, dr.med., centerleder ved Center (hvordan sygdommen påvirker net- eventuelt kunne hjælpe med ideer for Registerforskning, Aarhus værket og hvordan netværket påvirker vedr. finansiering af projektet og med Universitet) sygdomsforløbet). kontakt til den/de der har foreslået projektet, så det bliver muligt at gøre Nina Smith (Prorektor for det forskningen praksis-nær. DE9 kan, hvis akademiske område, cand.oecon., Aarhus Universitet, medlem af Eksempler på projekttitler er: projektet anbefales af forskningsudvalget, også være behjælpelige med at ud- Koordinationsudvalget for Forskning, formand for det frie - Et arbejdslivsstudie af sindslidende forme en støtteerklæring i forbindelse forskningsråd, tidligere vismand der ikke er på arbejdsmarkedet, med ansøgninger om finansiering. forskningspolitiske råd og - Kostens betydning for livsstilsygdom- Studerende Velfærdskommissionen). men diabetes 2 hos patienter med Er du studerende med interesse for Bobby Zachariae (Professor, cand. skizofreni psykiatri, så er du velkommen til at og medlem af en lang række • kigge i vores oversigt over projek- psych., dr.med., Afdelingsleder, Psykoonkologisk Forskningsenhed, - De pårørendes betydning for forløbet tidéer. Hvis én af idéerne kan bruges Århus Universitetshospital, Århus af patienternes psykiske sygdom som udgangspunkt for din opgave/afhandling, vil vi kunne medvirke til at Sygehus & Psykologisk Institut). • Jørgen Aagaard, (Overlæge, De indkomne projektideer kan identificere relevante vejledere og med dr.med, Center for Psykiatrisk studeres nærmere på www.de9.dk kontakt til den/de, der har foreslået Grundforskning, Århus Universi- hvor man også kan hente et skema til projektet, så det bliver muligt at gøre tetshospital, Risskov) brug for indsendelse af projektidéer. projektet praksis-nært. 2008 AUGUST DE9 INFO 7 SINDETS DAG 08 - en dag for alle Fredag, den 10. oktober 2008 e Sydhavnsgad svej Kalkværk ksvej ær Kalkv nien Spa HO VE Væ DB rk AN me EG ste ÅR rga D de ad e SI AG ETS D ND le en dag for al – 8 DE9 INFO S N I UU ER BR ALL G e gad rds rgå e g Jæ sG Det endelige program er endnu ikke færdigt, men der vil bla. være oplæg fra holdet bag DR1’s dokumentarprogram ”Tvunget af tanker”, hvor chefpsykolog Nicole Rosenberg og hendes team fra Og Teater Billedspor, som netop nu er aktuelle med deres forestilling ”På sporet af det tabte”, giver smagsprøver på deres konfronterende, groteske, humoristiske og visuelle teater. Derudover vil der være boder med informationsmaterialer, mulighed for en snak med fagfolk samt mad og drikke. S un Arrangementet foregår i Turbinehallen, Kalkværksvej 12, 8000 Århus C. Alle er velkomne, og der er gratis adgang. Poul Nyrup, medlem af Europaparlamentet, fortæller om sine personlige erfaringer med depression i familien. FILM BYEN Bru Anledningen er WHO’s internationale psykiatridag, som i Århus markeres med Sindets Dag en årlig tilbagevendende begivenhed. Århus Universitetshospital i Risskov på fire uger forsøgte at behandle og hjælpe fire danskere, hvis liv næsten var ødelagt af tvangshandlinger og -tanker. MP Fredag, den 10. oktober 2008 kl. 13.00 - 18.00 inviterer Århus Kommune, Region Midtjylland, de frivillige organisationer samt interesseorganisationerne på psykiatriområdet til Sindets Dag - en dag for alle. EBIL RUT ION STAT nien Spa Illustration : Heiko Gutberlett kl. 13.00 - 18.00 , Turbinehallen i Århus Århus Kommune, Region Midtjylland, de frivillige organisationer, samt interesseorganisationerne på psykiatriområdet byder velkommen til arrangementet. AUGUST 2008 Hvorfor beskæftige sig med kost og psykiatri? ”Det er svært at bevise videnskabeligt, at kostændringer nytter, men det må fortælles videre, hvad mange syge mennesker har haft glæde af i praksis. – Efter at have fundet frem til den kost, der er rigtig for dem, er de blevet overbeviste om, hvor meget spisevanerne indvirker på både krop og sind” Jonna Deibjerg, Borgen 1994. God bedring med andre spisevaner Af Jeannette Cold, SIND’s Pårørenderådgivning Hvorfor beskæftiger pårørende sig med kost og psykiatri? Kost og psykiatri berører ikke kun psykiske syge, men også personalet, bostøtten og de pårørende. Hvad nytter det, at patienten/brugeren arbejder med en kostomlægning og kommer tilbage i sit bofællesskab eller hjem på besøg, hvor beboerne eller familien i bedste mening har lavet mad, men med et indhold, der er uhensigtsmæssigt, ja i værste tilfælde skadeligt? De fremskridt der er gjort med en mere hensigtsmæssig kost, må startes forfra igen. Derfor er det vigtigt, at både personale, bostøtter og de pårørende bakker op om kostændringen og er motivationsskabende rollemodeller. Af nævnte grund må sundhedspersonalet og pårørende også deltage i kurser om emnet kost og psykiatri. ”Et helt liv for alle mennesker”, herunder kostens betydning I DE9s principprogram ” Et helt liv for alle mennesker” står der, at ”DE9 vil arbejde for, at der indføres en kost– og motionspolitik på alle niveauer i psykiatrien, herunder i socialpsykiatrien, og at politikken revideres med mellemrum.” DE9 ønsker også, at kostpolitikken skal indeholde anbefalinger om kost til specifikke sygdomsgrupper eks. skizofreni, depression, spiseforstyrelser, alzheimer mv. Endvidere vil DE9 arbejde for, at der på alle uddannelsesinstitutioner i psykiatrien undervises i sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom, og at der skal være passende undervisningstilbud til såvel ansatte i psykiatrien som brugere og pårørende om emnet. Hvordan forholder psykiatrien sig til kost og psykiatri? I udkast til Psykiatriplan for Region Midtjylland nov. 2007, anbefales det, under ”Fremtidens psykiatriske ydelser – principper”, at ”Psykiatrien i Region Midtjylland udarbejder en strategi for forebyggelse og sundhedsfremme inkluderende tiltag i forhold til kost, motion, tobak og særlige højrisikogrupper.” I det tidligere Århus Amt blev der i 2005 udarbejdet en rapport om ovennævnte emner. Her blev det anbefalet, at personer med BMI, (Body Mass Index), over 25 = overvægt: • følges tæt for at forebygge yderlig vægtøgning • får kontakt til diætist eller kostvejleder • motiveres til at deltage i en livsstilsgruppe med henblik på at indarbejde sunde vaner vedr. kost og fysisk aktivitet • får taget blodprøver for at undersøge blodsukker- og serumkolesterolniveau Nu venter vi blot på, at en arbejdsgruppe bliver nedsat, så intentionerne om en kost og motionspolitik kan blive en realitet i Region Midtjylland. læs artiklen på næste side >>> 2008 AUGUST JULI DE9 INFO DE9 NYHEDSBREV 9 Spis dig til et bedre liv Interview med ernæringsterapeut June Kolbye Nielsen og hendes fem kursister på kurset ”Sund mad du selv kan lave” Skal vi forkaste de gamle grækeres viden om, at et sundt legeme giver en sund sjæl? Rene vitale grøntsager, gode olier, fisk, frugt og nødder – alt godt fra naturens eget spisekammer giver glad energi til både kroppens og hjernens celler Af: Jeannette Cold, interviewer og Ann-Charlotte Klitgaard, journalist I dag har kursisterne lavet kyllinggryde med grøntsager og ris med gomasio, en sesamsalt. Så nu ved de, at sesam indeholder masser af zink, som blandt andet er godt for nervesystemet, og de kan tilføje endnu et produkt til den liste som kursusdeltagerne får, med bl.a. gode koldpressede olier og humørforstærkende mad. En kostændring er en selvomsorg, som Kostændring tager to år giver dig redskaber til at få mere magt Råvarerne til dagens måltid har June Maden skal vække nydelse over dit eget liv. Det giver dig redska- købt ind på forhånd, da kursustiden Til mennesker, der i en periode ikke berne til at styre dit blodsukker, som er ikke rækker til fælles indkøb. Det er har haft overskud til at gøre noget en af de vigtigste veje til at give dig en rene friske produkter. Opskrifterne særligt ud af maden, er formålet først bedre balance og et bedre humør. Fem gennemgås grundigt og opgaverne og fremmest at få interesse for maden kursister på Center for Specialundervis- fordeles. Der er også teori, men i små igen. ning for Voksne i Århus har erfaret det doser. Det er nemlig ikke helt enkelt ”Maden skal give appetit igen. Den på krop og sind gennem de sidste to år. at foretage en kostændring. Den ny skal knase og have farver og konsi- viden skal gennemgås flere gange. stens. Den skal spille, give nye opda- Kom som du er ”At ændre sine kostvaner er en tål- gelser, der vækker nydelse og sanselig- Hver tirsdag mødes fire kvinder og en modig proces, som kan tage et par år. hed tilbage til livet,” siger en smilende mand i alderen 40-62 år i et lille hyg- F.eks. er det særligt vigtigt at få blod- June og giver eksemplet med den bitre geligt køkken på den tidligere Amts- sukkeret i balance, og det tager lang blegselleri, der blev accepteret som spi- skole i Nørre Allé 31. To af deltagerne tid,” fortæller June. selig og dejlig knasende efter at være bor alene, hvilket gør at der skal ekstra kræfter til at spise rigtigt. Der er urtete på kanden, gulerodsstave og frugt på bordet, når de mødes kl. 9.30. Atmosfæren er hyggelig og afslappet og der grines en del. Kursisterne er velkomne, selvom de har en ”off day ”Det skal være godt at komme her. Det skal være et sted, hvor du bliver set og hørt og får et klap på ryggen. Det er især vigtigt for mange, som bor alene,” siger Ernæringsekspert June Kolbye Nielsen, som giver den enkelte kursist gode råd om kost, mens de sammen laver maden. 10 DE9 INFO AUGUST 2008 June Kolbye Nielsen, Ernæringsterapeut fra DET ”Danske Ernæringsterapeuter” Glade kostvaner • Tlf.: 86137216, man-torsdag kl. 17-17.30 • Mail: gladekostvaner@mail.dk (konsultationer i Århus C og Hjortshøj) Jeannette Cold og DE9 har udgivet DVD’en og hæftet: ”Kost og psykiatri. Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom.” Prisen er 100 kr. + 25 kr. for ekspedition hos Psykinfo tlf 77893230 eller psykinfo@psykiatri.aaa.dk lille glas blandede nødder og mandler op af håndtasken. Kursisten er i et bedre humør, når hun spiser sundt, selv om det stadig kan være svært at magte kostændringerne. Hun er ”fornuftig i klumper”, men ønsker sig fortsat at få spist flere måltider og få udbygget den viden, som hun nu har fået. June fortæller, at mange symptomer på lavt blodsukker næsten kan forveksles med symptomer på psykisk sygdom, og det kan i sig selv forværre angst og skizofreni. Symptomerne på lavt blodsukker kan forveksles med symptomer på psykisk sygdom, hvilket kan forværre angst og June Koldbye Nielsen (th) og Jeannette Cold(th) i det lille hyggeligt køkken på den tidligere Amtsskole, som er rammen om ”Sund mad du selv kan lave” ”Det er vigtigt for alle mennesker at få en god kost, men det er endnu vigtigere for mennesker med psykisk” sårbarhed” Ernæringsterapeut DET June Kolbye Nielsen skizofreni. ”Manglende koncentration, hjertebanken, indre uro og ængstelse, forvirring, For kursusdeltagerne har det netop irritation og udmattelse er nogle af de været et problem at få spist nok, og symptomer, som kan være svære at godt nok. Flere af dem er efter mange skelne fra symptomerne på psykiske års arbejde gået ned med stress og ud- lidelser, ”fortæller June og fortsætter: brændthed, med depression til følge. ”Men netop blodsukkerbalancen kan ”At komme her gennem snart to år man lære at holde i skak, og derved får har betydet en kolossal ændring for man lidt mere magt tilbage over sin mig. Jeg har været så langt nede, at jeg egen situation.” pludselig ikke kunne noget selv. Nu er jeg nu meget, meget glad og har fået Olie gør underværker en bedre livskvalitet,” fortæller den En anden væsentlig kostændring for ene af kvinderne. kursisterne er at få nok af de livsnødvendige fedtstoffer, som bl.a. kommer Det drilske blodsukker fra de fede fisk, fiskeoliekapsler som blevet blandet med søde æblestykker Blodsukkeret er et tilbagevendende Eye Q, olivenolie og hørfrøolie. Især i salatskålen. problem. For de fleste er bedre balance omega 3 fra fede fisk og hørfrøolie er Derfor er kaffen og den mørke 72 % i blodsukkeret, det mest mærkbare vigtige ved psykiske problemer. chokolade, som bliver budt rundt, hel- resultat af deres kostændring. ”Vi købte alle de billige flasker olier ler ikke bandlyst, og heller ikke lidt vin ”Når jeg gør det, som jeg ved er godt, og gennemgik, hvad de indeholdt, og eller øl derhjemme. Sundhed handler så bliver jeg et helt andet menneske,” hvordan de var produceret og undrede ikke om at være livsfornægtende. fortæller en af kvinderne og trækker et os over alle de giftstoffer, der var i,” fortsættes på næste side >>> 2008 AUGUST DE9 INFO 11 ”Sund mad, du selv kan lave” v/ernæringsterapeut June Koldby Nielsen foregår på: Center for Specialundervisning for Voksne (tidligere Amtsskolen) Nørre Allé 31 • 8000 Århus C • Tlf. 86207979 (konsultationer i Århus C og Hjortshøj) Kursusprogram for forår 2008 ligger på hjemmesiden: www.amtsskolen.dk • ran@amtsskolen.dk Medicin med direkte hjem for at rydde køleskabet og erstatte med olivenolie og hørfrøolie. ”Det er vigtigt for alle mennesker at få en god kost, men det er endnu vigtigere for mennesker med psykisk sårbarhed,” siger ernæringsterapeut June Kolbye Nielsen. Eksempler på humørforstærker mad: Giftige gæster i blodbanen Neuropeptider er et andet eksempel på, at maden har betydning for det psykiske velvære. Mange mennesker, som lider af skizofreni eller autisme, har problemer med at fordøje gluten • Nødder, mandler, græskarkerner, solsikkefrø og gliadin i kornprodukter og kasein • 2-3 stk. frugt og 3-4 stk. grøntsager hver dag (flest grøntsager) • Fede fisk som laks, sild og makrel • Jomfru olivenolie • Hørfrøolie fra Nyborggaard • Rugbrød og fuldkornsbrød i mælkeprodukter. ”På Rigshospitalet i Oslo har læge dr. med. Karl Ludvig Reichelt gennem få spist morgenmad inden kl. 10, mange års forskning og målinger erfa- mens en anden får gavn af at spise ret, at når fordøjelsen er svækket, dan- havregryn og banan om aftenen for nes der neuropeptider, som påvirker at kunne falde i søvn.” Pladsen til den centralnervesystemet. individuelle opmærksomhed er vigtig. Her kan en kost, som er gluten- og Flere af kvinderne nikker ivrigt og er mælkefri gøre underværker,” fortæller meget enige om, at Junes opmærksom- June. En urinprøve kan nemt afsløre, hed på deres individuelle vej til sund- om man har dette problem. I Danmark hed betyder utrolig meget for dem. kan man få analyseret sin urinprøve på En af kursisterne mener ligefrem, at Nordic Laberatories i København. denne form for opmærksomhed bety- Kontakten kan med fordel formidles af der mere end at være hos psykologen! blandt andet June Kolbye Nielsen. Fællesskabet løfter Nærvær gør godt Der er vasket op og køkkenet er ryddet Når det handler om sundhed gennem for i dag, kun efterladende sig krydrede kosten, handler det også om fordøjel- duftspor. sen. Både den fysiske og den psykiske. Selv om deltagerne har været i gang i ”Hver enkelt person har brug for to år, føler de sig ikke udlærte. Der er individuelle forbedringer, så det er ingen af dem, der virker glade ved tan- ikke nok at ryste generel viden ud af ken om at droppe tirsdagsfællesskabet. ærmet. Med tiden bliver kursisterne ”Det at spise sammen betyder meget til gengæld bedre og bedre til selv at for os. Det at snakke om, hvordan mærke, hvad de har behov for,” vurde- maden smager og give maden op- rer June, og giver følgende eksempler: mærksomhed, er hyggeligt, når vi har ”For nogle kan det være rigeligt at været fælles om at lave den,” fortæller starte med at tilsætte tre gulerødder kursisterne. om ugen til deres færdigkøbte retter derhjemme. Andre skal have bud på at 12 DE9 INFO Giuseppe Arcimboldo (1527-1593). The Vegetable Gardener fortæller en af kursisterne, der var gået Det er ikke, fordi de ved alt om hinanden eller snakker om alt, I Danmark kan man men dette få analyseret sin urinprøve på Nordic Laberatories i København tlf. 33751000. Kontakten kan formidles af blandt andet June Kolbye Nielsen AU AUGUST 2008 Links: n-barnet: artikler om ADHD-børns dicin,artikel om kost og ADHD: www.bupl.dk fællesskab nyder de at dele, og det ”Det er vigtigt for alle mennesker Når en gruppe holder op, er forløbet/ holder dem fast i de gode vaner. En er at få en god kost, men det er endnu processen ikke slut. Der må kunne ligefrem bange for at få et tilbagefald, vigtigere for mennesker med psykisk laves nogle overgangstiltag, så lærte når kurset holder. sårbarhed,” fastslår June. ting holdes ved lige og motivationen En dråbe i havet June har siden marts 2004 haft hold kørende med maksimalt fem kursister ad gangen. Et par sæsoner med to hold. ”Når jeg ser, hvad det giver af sundhed og livslyst tilbage, kunne jeg ønske mig at flere kursister kunne få gavn af kurset,” siger June. For nogle er det en god idé at få hjælp af bostøtten til at komme i gang med holdes oppe. ”Når blodsukkeret er stabilt, bliver rygsækken med psykisk sygdom lettere at bære” Der skulle gives mulighed for at en gruppe kunne sammensættes indenfor en diagnosegruppe, f.eks. ADHD, skizofreni eller depression, så kostomlægningen kan rettes mere direkte mod den psykiske sygdom. I et gruppeforløb skulle det prioriteres, Ernæringsterapeut DET June Koldbye Nielsen at deltagerne på skift kunne tage en bostøtte eller anden kontaktperson med, så man kan sikre, at kostomlægningen bliver støttet og fulgt op. kostændringer hjemme. Det kan være Vi ønsker os svært at ændre kostvaner uden opbak- Interviewer og forfatter af denne ning. Det kan lade sig gøre, men det artikel gjorde sig nogle tanker bagefter. lykkes bedst i fællesskab. Der skulle prioriteres tid og økonomi Fællesskabet om mad på kurset er vig- til flere grupper af denne slags, f.eks. tigt, specielt hvis man bor alene. 2–3 grupper om ugen. Der skal mange kræfter til en kostomlægning ved siden af sin sygdom, når man er psykisk sårbar. Kost og psykiatri - DVD og inspirationshæfte Om sammenhæng mellem kost og psykisk sygdom 2. udgave februar 2008 I DE9s principprogram ”Et helt liv Rina Ottesen interviewer Jeannette Pris kr. 100 kr. inkl. moms. for alle mennesker” er det 6. princip Cold, der gennem mange år har Ekspeditionsgebyr 25 kr. pr. at ”DE9 vil arbejde for øget kend- undervist studerende og sundheds- bestilling uanset antallet af skab til sammenhængen mellem personale om kostens betydning bestilte DVD´er. kost, motion og psykisk sygdom.” inden for psykiatrien. Denne film sætter fokus på kostens betydning og er tænkt som en inspiration til personer i psykiatrien (ansatte, brugere og pårørende) samt studerende inden for social- og sundhedsområdet. Det medfølgende hæfte indeholAt ændre sin kost i forbindelse med overvægt er ikke noget, man psykisk sygdom. DVD´en er tænkt der materiale om og de kost- supplerende og motionsændring skal finde sted, og hvor personalet som inspiration til personer i psy- En kostændring tager tid, tålmodighed og løbende undervisning i emnet. Hæftet kan downloades praksis og teori. For ikke at komme i konflikt med brugerstyring må kiatrien, ansatte, brugere, pårørende gratis fraenwww.de9.dk jeg ringe efter pizza.” – og sundhedsområdet. kan gøre alene. Det handler om en livsstilsændring, hvor både pårørende er vigtige rollemodeller. der oplysning til, så brugerstyring ikke kun handler om at ”nu kan Filmen består af et interview med Jeannette Cold, der gennem mange år har undervist studerende og sundhedspersonale i kost og psykiatri. DE9 – Foreninger pårørende til psykisk syge Amt skriver DVD´en erforproduceret afi Århus Tossei principprogrammet “Et helt liv for alle mennesker” under det 6. princip, at vi vil arbejde for øget kendskab til sammenhæng mellem kost, motion(www.tossekassen.dk) og psykisk sygdom. kassen for Filmen er produceret af Tossekassen www.tossekassen.dk for DE9 At ændre sin kost i forbindelse med www.de9.dk, og den distribueres af PsykInfo Forlaget www.psyDE9 (www.de9.dk) og distribukinfo.dk. f.eks overvægt er ikke noget, man Filmen kan bestilles hos PsykInfo på tlf. 77 89 32 69, fax: 77 89 31 69, eres af PsykInfo Forlaget (www. e-mail: psykinfo@psykiatri.aaa.dk. Pris kr. 100 incl. moms. Ekspediti- kan gøre alene. Det handler om en psykinfo.dk). Varighed 27 min. Varighed: 27 min. livsstilsændring, hvor både en kost- DVD´en kan bestilles hos og motionsændring skal finde sted PsykInfo: tlf. 7789 3230 og hvor personalet og de pårørende fax: 7789 3169 er vigtige rollemodeller. E-mail: psykinfo@psykiatri.aaa.dk. Tossekassen Jægergårdsgade 152 8000 Århus C www.tossekassen.dk 88 33 88 33 DE9 – Foreninger for pårørende til psykisk syge Skovagervej 2 8240 Risskov Psykiatrisk Hospital, bygning 23, st. www.de9.dk PsykInfo Forlaget Skovagervej 2 8240 Risskov Psykiatrisk Hospital bygning 23, 1. sal www.psykinfo.dk 77 89 32 30 ISBN 98-87-92357-00-7 2008 AUGUST onsgebyr kr. 25 pr. bestilling uanset antallet af bestilte DVD’er. Om sammenhæng mellem kost, motion og psykisk sygdom betydning i forbindelse med en – samt studerende inden for social Kost og psykiatri DVD´en her sætter fokus på kostens Kost og psykiatri Om sammenhæng mellem kost og psykisk sygdom Rina Ottesen interviewer Jeannette Cold Produceret af Tossekassen for DE9 DE9 INFO 13 Et kolonihave-eventyr Af Susan Frifelt Hedebye, sekretariatsmedarbejder i Sindslidendes Vilkår I foråret 2006 donerede Støtteforeningen tencer, eller nogen tro på at de nogen- ”Et andet formål med Vennepunk- for Sindslidende i Randers-regionen et sinde kommer tilbage på arbejdsmar- tet, er at have en feriekoloni, der kan kolonihavehus til Sindslidendes Vilkår. kedet. Men når man er i et trygt miljø, rumme to familier ad gangen. går alting som bekendt lidt nemmere. Vi stiller husene til rådighed for nogle Det blev starten på organisationens Sidste år, da vi skulle rive udestuen på få kroner om dagen, med henblik på nyeste skud på stammen: Udflyttervæ- det hus, der i gamle dage hed ’Kisser’, at skabe netværk mellem to familier. restedet og pårørendekolonien Venne- ned og bygge en ny og større, sagde Og også for at give sindslidende og de- punktet ved Randers. Et sted til fordy- de fleste af brugerne: ’Det kan jeg ikke res pårørende et pusterum sammen”, belse, afslapning og genopfyldning af finde ud af. Jeg ved ikke hvordan, man siger Brian Sørensen. afladte batterier. I dag består Vennepunk- gør’. Men vi gik i gang alligevel, og nu Faktisk er det kun fantasien der sætter tet af en stor, sammenlagt grund med to står der en superflot udestue. grænser for, hvordan Sindslidendes huse, der støder op mod hinanden. Så når de samme brugere i dag siger Vilkår vælger at bruge Vennepunktet. ’Det kan jeg ikke finde ud af’, så er der Sidste år var stedet for eksempel udlånt ”Det primære formål med Vennepunk- nu et konkret bevis på det modsatte, til et par, der havde en psykisk syg tet, er at tilbyde endags- og weekend- som man kan vende sig om og pege datter. De lånte Vennepunktet i 2 uger, ture for brugerne af vores tre aktivi- på. Det handler om at fokusere på så de sammen med deres børnebørn tets- og væresteder Solsikken, Bazen muligheder frem for begrænsninger.” kunne få en dejlig ferie, og samtidig og Ungezonen”, siger Brian Sørensen, aflaste datteren, som havde behov for som er formand for Sindslidendes Men det er ikke kun de tre væresteders ro. De havde en rigtig god tur, og er Vilkår. Han har været formand for brugere, der har glæde af Vennepunk- skrevet op til at låne stedet igen i år. organisationen siden 1998, og er såle- tet. Andre frivillige sociale foreninger Der var også et kommunalt botilbud des hoppet ombord og har overtaget inden for socialpsykiatrien, samt kom- i Randers, der lånte Vennepunktet. roret, da foretagendet blot var en lille munale socialpsykiatriske tilbud, har Beboerne på bostedet havde ingen purk på kun 1 år. Han har lagt energi også adgang til stedet. udsigter til at holde nogen form for og sjæl i at få det til at gro, og hen ad – Og så de pårørende, selvfølgelig. ferie overhovedet, men med hjælp fra vejen er Sindslidendes Vilkår stille og Mange pårørende står alene med deres Sindslidendes Vilkår, fik 3 beboere en roligt blevet hans hjertebarn. Det er tanker og følelser omkring det at have 5 dage lang ferie sammen, og yder- også med en slet skjult stolthed og en psykisk syg datter, bror, livsledsager ligere 3 kom på besøg i dagtimerne. glæde at han taler om det nye initiativ eller andet. Ofte kan den sorg, fru- Havde denne mulighed ikke været der, ved Randers. stration og afmagt, der følger med det havde ingen af dem fået en ferie sidste at være pårørende til en psykisk syg, år. I alt var der, udover det kommunale ”Tanken er at brugerne skal motiveres være lige så invaliderende som selve botilbud fra Randers, fem familier, der til at varetage den almindelige vedli- sygdommen. Men oftest er fokus benyttede tilbuddet om at låne geholdelse af haven og husene. Mange udelukkende rettet mod den syge, Vennepunktet sidste sommer. af vores brugere har måske været syge og de pårørende står tilbage som en i mange år, og har efterhånden ingen bærende væg uden mørtel. selvtillid i forhold til faglige kompe- 14 DE9 INFO AUGUST 2008 ien n fantas u k t e d er an Faktisk r, hvord o f r e s n er græ ger at der sætt kår væl l i V s e d en tet Sindslid nepunk n e V e g u br Af praktiske, bruger-rettede projekter er der i øvrigt nok at tage fat på i løbet af 2008. ”Vi skal have bygget et helt nyt kolonihavehus. Et, der er fuldt funktionsdygtigt med en stor, dejlig udestue, der støder ud til en flot have. Men først skal det ene gamle hus rives ned”, siger Brian Sørensen. Hver anden fredag fungerer Vennepunktet som udflytterværested, hvor brugerne fra de 3 aktivitets- og væresteder kan hoppe på organisationens bus og tage med til Randers. Og forhåbentlig er der rigtig mange, der hopper på bussen, for det nye hus skulle gerne stå færdigt i august, og ikke engang vejret får lov at sætte en stopper for det mål, der gerne skulle åbne op for endnu flere muligheder. ”Vores ønske er, at endnu flere vil benytte tilbuddet i år. Sidste år var det jo helt nyt, men i år er budskabet forhåbentlig nået ud til rigtig mange. Nu er stedet der jo, og så skal det også bruges”, siger Brian Sørensen og smiler ved tanken om de rigtig mange, der fremover vil få nogle gode og varme oplevelser i Vennepunktet, som de kan tage med sig ind i en tilværelse, der måske ikke ellers er præget af de store, mindeværdige eventyr. 2008 2008AUGUST AUGUST DE9 INFO 15 PS LANDSFORENING - PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYRREDE - har fået penge til en national uddannelse Af formand i PS LANDSFORENING Erna Poulsen KOK – en specialuddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser Samarbejde på tværs I PS har vi afventet dette års satspulje- en fælles indsat fra mange aktører Det nationale uddannelsesprogram KOK forhandlinger med særlig spænding, i indsatsen for spiseforstyrrede, og Vi har hentet meget inspiration i da vi overordnet havde lagt op til det viser i al sin tydelighed, at når vi Norge, hvor man siden 1999 har kørt ordførerne, at de skulle finde penge til arbejder sammen på tværs, så kan vi uddannelsen ”Kropp og selvfølelse”. et nationalt uddannelsesprojekt KOK. udrette meget mere. Så der skal lyde PS har en god relation til professor Det står for Koordinering – Opkva- en stor tak til hele arbejdsgruppen, og i psykiatri Finn Skårderud, og via lificering – Kvalitetssikring og er en alle de fagpersoner, som har bakket kontakten til ham har PS haft næstfor- specialuddannelse i opsporing og op omkring KOK. Arbejdsgruppen mand Dorte Nielsen med som deltager, behandling af spiseforstyrrelse. har deltagelse af en række fageksper- for at få mere konkret indsigt i den Spændingen steg yderligere, da ter på området, og KOK er bygget op norske uddannelse, som er blevet en sundhedsminister Jacob Axel Nielsen omkring de anbefalinger, som ligger meget eftertragtet uddannelse inden i brev af 31. januar 2008 udbad sig at i rapporten fra Sundhedsstyrelsen fra for spiseforstyrrelser. måtte få en konkret projektbeskrivelse december 2005, så det har ikke været i hænde senest den 4. februar. Vi var vanskeligt at nå frem til nogle fælles Både Finn Skårderud og Kari-Britt Thune klar over, at projektet nu havde politi- beslutninger. Møderne og arbejdet har Larsen, specialist i klinisk psykologi kernes interesse. Alligevel var vi glade været præget af en fantastisk energi. og koordinator på den norske uddan- Flere års målrettet arbejde har givet pote. Et arbejde som har bygget på og lettede, da vi fik besked om, at der nu var afsat 8 mio. kr. til KOK. nelse, har været meget hjælpsomme i Nu skal arbejdsgruppen samles igen, så research arbejdet. vi kan få arbejdet videre med konkret planlægning, for vi skulle meget gerne KOK er et klinisk kompetenceudvik- være klar til at sætte det første uddan- lingsprogram om spiseforstyrrelser. nelseshold i gang til november 2008. En efteruddannelse som tilbydes sundheds- og socialfaglig personale, Der vil snarest muligt blive udarbejdet som arbejder med spiseforstyrrelser materiale med beskrivelse af uddan- – f.eks. læger, sygeplejersker, psyko- nelsen, tilmelding o.s.v. Indtil videre loger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, er det på vores hjemmeside, der vil socialpsykiatrisk personale, pædagoger blive opdatering med seneste nyt – fra B/U psykiatri, sundhedsplejersker, www.pslandsforening.dk - og siden praktiserende læger m.m. Det er et hen vil KOK få sin egen hjemmeside. tilbud til personale i både det offent- se” er et meget ”Kropp og selvfølel esprogram i anerkendt uddannels bl.a. Professor Norge grundlagt af erud, som PS i psykiatri Finn Skård ejde med. har et godt samarb 16 DE9 INFO lige og private regi, efter en nærmere fordelingsproces. AUGUST 2008 Uddannelsen strækker sig over ca. Det er vigtigt at finde et fælles ståsted, 1½ år med ialt 12 ½ seminardage fælles begreber – en fælles platform i og desuden 6 vejledningsdage i forståelsen af spiseforstyrrelser. tværfaglige grupper. Desuden vil vi med uddannelsen hæve niveauet i et forum, hvor vidensni- Uddannelsesprogrammet består af veau er meget forskellig. Forståelse forelæsninger, seminarer, klinisk for forskellige behandlingsmetoder vejledning og gruppearbejde, og der og tilgange er et væsentligt element. vil mellem seminardagene være hjem- Til undervisningen vil vi trække på meopgaver. Der vil blive undervist i landets eksperter, men der vil også relevante temaer omkring spiseforstyr- være internationale ekspertnavne på relser og endvidere netværksopbyg- programmet. ning og tværfagligt samarbejde samt udvikling af lokale fagmiljøer. Vi håber selvfølgelig på, at det nye danske uddannelsesprogram KOK, vil blive lige så godt, anerkendt og efter- Uddannelsens målsætning: tragtet som den norske nationale • kompetenceudvikling uddannelse Kropp og Selvfølelse. • netværksopbygning på tværs Du kan se mere om den norske • etablere/udbygge funktionelle uddannelse på: behandlingskæder • at deltagerne skal fungere som ressourcepersoner både indenfor www.kroppogselvfolelse.no behandlingen og i socialpsykiatrien (herunder også afholde små infokurser i sit eget bagland) Vi arbejder med, at der er 4 aspekter ved kompetence: 2008 AUGUST kundskaber faglige holdninger praktiske færdigheder netværksbygning DE9 INFO 17 Vil du være med i en Seniorundersøgelse? SIND’s Af Jeannette Cold Pårørenderådgivning SIND’s Pårørenderådgivning Er du seniorpårørende over 60 år med en psykisk syg voksen søn eller datter, der har haft en sindslidelse i mange år eller er du bedsteforældre til deres børn, vil vi gerne i kontakt med dig med henblik på evt. at deltage i et fokusgruppeinterview. Vi henvender os også til personalet inden for psykiatrien, om I kender til seniorpårørende, eller bedsteforældrepårørende over 60 år, som kunne være interesseret i at deltage i en seniorundersøgelse. I juni 2006 søgte SIND’s Pårørenderådgivning midler hos Helsefonden til et projekt ” Seniorpårørendes problemstillinger, ressourcer og rådgivningsbehov i relation til – deres psykisk syge voksne barn – egen livskvalitet over tid – det offentlige system. Undersøgelsens overordnede formål er at belyse spørgsmålet: Hvad indebærer det at være seniorpårørende over tid til et psykisk sygt voksent barn eller være bedsteforældre til deres børn og hvilke tiltag skal der til for at bevare håbet? Vi fik halvdelen af det søgte beløb fra Helsefonden, men skulle selv skaffe resten. Det er nu lykkedes. Målgruppen Den største seniorpårørendegruppe, som SIND’s Pårørenderådgivning har kontakt med, ser ud til at være forældre til voksne børn med diagnosen skizofreni. Undersøgelsen er derfor primært rettet mod denne gruppe, men andre diagnoser kan også komme på tale. En ny målgruppe, vi ikke har været nok opmærksomme på, er bedsteforældre, som kan komme i klemme mellem deres eget psykisk syge voksne barn og deres børnebørn. Undersøgelsens metode Indsamling af data sker ved fokusgruppe interviews, der foretages af Psykolog Birgitte Ahlgreen, Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland. Interview forventes gennemført i september – oktober. Vi vil gerne i kontakt med dig Vil du deltage i ovennævnte undersøgelse bedes du kontakte os på tlf 8612 4822, mail paa3@sind.dk eller pr. brev til ”Seniorundersøgelse”, SIND’s Pårørenderådgivning, Skovagervej 2 byg. 23, 8240 Risskov. Kørselsudgifter til interview vil blive refunderet. 18 DE9 INFO AUGUST 2008 DE9 i Randers Ny forening ” Sindets marked” Foreningen ” Sindets marked” er et nyt tiltag inden for lokalpsykiatrien i Randers. Foreningen har sit udspring i flere, større arrangementer, afholdt i årene 1996 – 1998 – 2000 – 2002 og 2007. brugere – pårørende og medarbejdere i psykiatrien. Til bestyrelsen er valgt brugere, pårørende og personale. Medlemskab til foreningen kan tegnes i bl.a. Cafe Butikken, Houmeden 12. Foreningen vil igennem større og mindre arrangementer, sætte fokus på livsvilkår og Kontingent er 20 kr. årligt. ressourcer, som mennesker med sindslidelser i Randers regionen har. Sindets Marked afholdt senest en festival i 2008, fra kl. 10.00 til 23.00, i haven ved Løvetand, Vester Tværvej Arrangementerne rettes mod alle interesserede. Der arbejdes mod at skabe omtale i medierne med henblik på mere åbenhed, interesse og på at få 13, Randers. Der blev budt på sang, fællessang, musik, drama og salsaundervisning. Der kunne købes mad og drikke. en debat med sindslidende, om deres vilkår. Foreningen vil endvidere ideudvikle sociale projekter For medlemmer afsluttede dagen med festmiddag for derigennem at virke netværksskabende, såvel for og dans. Mødestedet - DE9 i Silkeborg DE9 i Silkeborg har siden åbningen 1. juli 2007 haft Der er en dejlig cafe, Cafe Solsikken, hvor der hver åben rådgivning hver onsdag kl. 16 – 20 i Mødestedet tirsdag er mulighed for at deltage i fællesspisning. i Silkeborg. Fra 1. juli 2008 er der kun åben rådgivning den sidste onsdag i måneden på grund af beskæring af I det daglige er der mange aktiviteter på Mødestedet: bevillingerne fra Silkeborg Kommune. • strikning • keramik • maling • madlavning • kortspil, andre spil og arbejde eller lege med computer • motion og alt hvad der er dejligt for krop og sjæl • havebrug • - og hvad man ellers har lyst til Mødestedet blev startet tilbage i 1982 af overlæge på psykiatrisk afd. i Silkeborg, Anny Krogh Henriksen og omsorgsleder Sonja Sørensen. Den første adresse for Mødestedet var Borgergade 58 i Silkeborg. Huset blev sat i stand af potentielle brugere, med materialer doneret af handlende fra Silkeborg. Den 19. maj 1982 stod huset klar til indvielse. Derudover arrangerer Mødestedet også mange ture ud af huset: I slutningen af 90’erne blev huset solgt, og stod til • der er en årlig 3-dages sommerhustur nedrivning. Der blev ledt efter et egnet sted til et • en forårstur, ud i det blå nyt Mødested, og man valgte Hostrupsgade 14, der • en efterårsheldagstur er en stor, rummelig, gammel patriciervilla. Her er • ture i motorbåd en dejlig have, og huset ligger tæt på centrum og søerne. • - og mange andre udflugter Huset ejes af Silkeborg kommune, og den daglige leder Erika Lorentsen, er sygeplejerske og startede i 2005. I dette dejlige hus sidder vi fra DE9. ”Vi vil gerne være et sted, hvor psykiatribrugere med Der er en rigtig god stemning, og vi får næsten altid talt overskud kan støtte andre psykiatribrugere, som har en med nogle af brugerne og personalet, inden de går. svær periode, hvor man kan dele erfaringer og dermed I sommerhalvåret glæder vi os over at kunne gå ud i styrke hinanden. Vi er også en arbejdsplads for de bru- haven og nyde vejret. gere, der ønsker at arbejde frivilligt eller i skånejob. Det er et sted som brugerne oplever som deres, hvor der er stor medindflydelse, og hvor brugere tager ansvar for, efter evne, at stedet fungerer og udvikler sig”. 2008 AUGUST Hilsen fra DE9 i Silkeborg DE9 INFO 19 En sang for sindet Sindslidendes Vilkår afholdt den 4. februar et støttearrangement, der skulle rejse penge til organisationens arbejde for de sindslidende i Region Midtjylland Af Susan Frifelt Hedebye, sekretariatsmedarbejder i Sindslidendes Vilkår Mandag den 4. februar 2008 var en at der er mennesker, som har brug for Som han sagde: ”MIND THE MUSIC dag i musikkens tegn med det store ekstra omsorg, og dem har vi alle en gør et stort arbejde for disse menne- støttearrangement MIND THE MUSIC. fælles pligt til at tage vare på. sker; de gør en forskel for dem, hvor det ellers kunne blive frygtelig mørkt Artister som Tina Dickow, Thomas Helmig, Allan Olsen, Poul Krebs og Thomas Buttenschøn havde valgt at stille op for Sindslidendes Vilkårs sag, sammen med Sebastian Dorset som konferencier. Men MIND THE MUSIC var meget mere end musik. Det var også en dag med udstilling af kunstværker i Trains loungebar Kupé, og en dag med opråb til både befolkningen og politikerne. De udstillede kunstværker var produceret af sindslidende og deres pårørende, og bød mest på maleri, men også fotos, grafiske ædeltryk og billedcollager var at finde blandt de udstillede værker. Borgmester i Århus, Nikolai Wammen, var også på podiet for at sige et par ord omkring byen og individets sociale ansvar, og om, hvordan MIND THE MUSIC er med til at understrege, 20 DE9 INFO ”Hvornår har du sidst snakket med din nabo inde ved siden af?” – Spurgte Brian Sørensen de fremmødte. ”Hvis vi alle sammen var opmærksomme på hinanden, og huskede at drikke en kop kaffe med naboen, bare en gang om ugen – så ville verden se helt anderledes ud” og frygteligt ensomt.” Brian Sørensen fulgte op på den tanke med en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at alle er med til at bidrage til et godt velfærdssamfund. En del af det at hjælpe hinanden er det sociale samvær og det ligeværdige møde, sagde han. Når det kommer til stykket, vil vi egentlig alle sammen gerne hjælpe. Hvis vi skulle blive spurgt, så siger vi ikke kun ’ja’ til at hjælpe – vi siger ’selvfølgelig’. Men vi husker bare ikke på det i hverdagen, og derfor skal vi holdes op på de gode intentioner, indtil de sidder på rygraden. Et arrangement som MIND THE MUSIC er med til at huske folk på, at der er mennesker i vores samfund, som har det svært, og som skal have hjælp til at få det bedre. Det er man tilbøjelig til at glemme, når man ikke lige AUGUST 2008 er personligt involveret som enten frivillige arbejde. Ikke kun vores ar- Alt i alt var det en rigtig god aften. Der sygdomsramt eller pårørende. Eller bejde i Sindslidendes Vilkår, men alle var sange til folket og opsange til poli- hvis man ikke lige har sin gang på de frivillige organisationers arbejde rundt tikerne, og der var penge i kassen til de steder, hvor man konfronteres med de, omkring. sindslidende. Penge der skal bruges på som ikke kan klare sig på egen hånd. alle de gode hverdagsoplevelser, som Men det betyder jo ikke, at man ikke Den samme tanke kunne man mis- vi stræber efter at give hver eneste bru- kerer sig! tænke aftenens musikere for at have ger af vores 3 aktivitets- og væresteder tænkt. i Århus og omegn. Det betyder at vi i vores velfærdssam- Ikke kun leverede de alle sammen fund skal blive bedre til at huske på nogle stemningsfyldte og intense For gode oplevelser i hverdagen er hinanden. solokoncerter med masser af nerve og ganske essentielt og vitalt for værdien engagement, de var også helt med på, af et hvilket som helst liv. Det sociale Men den sociale opgave skal ikke kun hvad det handlede om. For dem var samvær og det ligeværdige møde med løftes af frivillige hænder og kerende det ikke et spørgsmål om at komme og andre mennesker, som Sindslidendes naboer. Den skal i høj grad løftes af synge en enkelt sang for sindet, lade Vilkår taler om så tit. Ikke kun ved ar- kommunerne rundt omkring, ligesom folk betale for det, og så ellers gå hjem rangementer som MIND THE MUSIC, det også er kommunernes ansvar at ar- og sove sig ind i næste dags opgave. men ved hver en lejlighed og i enhver bejde for, og at fastholde, et dynamisk Det var et spørgsmål om at melde sig situation, for det er hovedbudskabet i samarbejde på tværs af den offentlige som talerør for de, som ikke selv besid- social omgang med gensidig respekt, der og den frivillige sektor. Samarbejde gør der ressourcerne til at slå i bordet og stræber mod fysisk og psykisk sundhed. stærk. Og til Wammens kommentar gøre noget. Derfor opfordrede de ikke om at MIND THE MUSIC er med til at kun folk til at ’spytte i kassen’ men Som et arabisk ordsprog lyder: Den der understrege, at der er mennesker rundt også politikerne til at handle, og folket har sundhed har håb, og den der har omkring, der har behov for ekstra om- i øvrigt til at stemme på de rigtige håb har alt. sorg, sluttede Brian Sørensen af: politikere. Altså dem med noget social ”Det er rigtig dejligt at Århus Kom- pondus og modet til at sætte sig på mune går ind og anerkender det store spidsen for at gøre en forskel. 2008 AUGUST DE9 NYHEDSBREV 21 BILLEDSPOR - SJÆLENS T EN ALTERNATIV ARBEJDSPLADS FOR PSYKISK SÅRBARE MENNESKER Af Franck Thomas Staub Vi lever i en tid hvor vi mangler meningsfulde billeder, der kan forbinde os med hinanden. Tilsyneladende er det kvantiteten af billeder med fokus på det udvendige, det fortravlede samt eksponeringen af det individuelle, der har taget over på bekostning af en søgen efter de fælles billeder og oplevelser, som kan give mening til vores tilværelse. Således er det bydende nødvendigt at der iværksættes langt flere visionære og praktiske bud på at livet kan leves på mange måder, at tilværelsen indeholder mere end den rolle der er tilskuerens. Billedspor - Sjælens Teater, er et sådant bud Starten I efteråret 1989 starter Masken Billedspors identifika- ting, vi i første omgang ikke bryder os om, men dernæst opdager eksisterer. I Billedspors to sidste forestillinger ”Carried by Shadows” samt den aktuelle ”På sporet af det tabte” har vi smidt maskerne og spiller uden. En tidligere skuespiller i Billedspor udtrykte sig således om maskearbejdet: ”Et menneske sagde engang til mig, at det kun er dig, der kan gøre en så grim maske smuk. Ja, masken forvrænger det velkendte og skærper omgivelsernes opmærksomhed. Folk får øje på mere. Det er jo derfor vi laver teater”. Kroppen Billedspors forestillin- denne artikels forfatter, teaterinstruk- tion er fra begyndelsen masken - det ger bygges op omkring skuespillerens tør og billedkunstner Franck Thomas ansigt vi henvender os til verden med. arbejde med egne kropslige udtryk. Staub, og en lille gruppe mennesker med Masken forbløffer ved både at skjule Dansen er selve forudsætningen, ikke psykiske og sociale problemer Billedspor, og afsløre. Den skjuler individuel iden- et middel til at nå noget andet, en dengang kaldet Masketeater Tintinsolda- titet, og afslører skjulte sider af det slags skjult dagsorden, en lettere vej til ter. Gruppen arbejder med at finde egne individuelle og det kollektivt ubevid- større selvtillid. Danser og instruktør udtryk og skabe levende billeder via dan- ste. Masken giver mulighed for at opnå må fastholde fokus på billedet, rum- sen, masken, digtet og musikken. Vi får kontakt med hidtil ukendte sider af met er skabende og ikke problematise- snart vist os selv og verden vores væsen egen personlighed og derved udvikle rende. Dansen er billedet, fortællingen – nemlig det enkelte menneskes trang et mere nuanceret og autentisk forhold der fortælles. Som oftest skabes bil- til at skabe sig selv, sit eget væsen, uden til sig selv og sine omgivelser. Herved lederne til forestillingerne ved at skue- på forhånd givne livsmønstre. Således udfordres forestillingen om, at vi bør spilleren møder modstand i arbejdet. accepteres det anderledes på dets egen opretholde en konstant personlighed En basal træning i evnen til at arbejde præmis, forbliver kommunikativt frem i vores sociale og kulturelle sammen- med fysiske stilstande resulterer i at for at stækkes, forbliver mening frem for hænge. Det anderledes fremstår som skuespilleren må stoppe, eftersom hun meningsløshed, forbliver nærvær frem en mulighed – ikke en forhindring. oplever et for påtrængende savn alt for fravær. Da Billedspor efter kun nogle Når masken både skjuler og afslører, imens hun danser. Instruktøren fra sin få måneders arbejde bliver bedt om at er det ikke skuespillerens egen private side må hermed nøje vurdere om der repræsentere Danmark på en internatio- fortælling, der spilles på scenen, men er ressourcer til at forfølge billedet – nal kunstfestival for såkaldt udsatte derimod den fællesmenneskelige. Ma- både personligt og kunstnerisk. I første grupper, er et teater født. sken bliver en mulighed for at fortælle omgang er det afgørende at den pågæl- 22 DE9 INFO AUGUST 2008 TEATER dende skuespiller er indstillet på at ar- åbner til muligheder der førhen mest bejde videre med billedet. Som et slags optrådte som fjerne og diffuse – og væsen der berører det ukendte, og som netop manglede krop. vover lyden af det som brister. Herefter Selvsagt kræver det fysiske teater stor kan instruktøren vælge at inddrage de grad involvering både af skuespillere øvrige skuespillere i billedet, og herfra og instruktør. Alle må være indstillet arbejde med det som et fælles billede. på at arbejde med billeder af tilvæ- Således arbejder teatret relsen der ikke nødvendigvis er med myterne. Myterne bekvemme og velkomne. Alle forstået som det stof vi er deltagere, ikke tilskuere. er gjort af – de overleveringer og erkendelser der binder os sammen. Kroppen danser, bevæger sig, kroppen raser, flyder, driver, råber, længes og ler. ”Dansen er et møde med verden. Den rækker ud Kroppen husker mod verden og skaber kontakt mellem den og mig. En Billedspor arbejder med kroppen hin- slags søgen efter sides det funk- mulighederne for tionelle – at vores at komme i kontakt med krop er noget hovedet desvær- andre mennesker. En mulighed for re må slæbe rundt med, noget nærvær og samhørighed. Jeg opdager der bevæger sig fra et punkt til mig selv i nye sammenhænge”, som en et andet, og noget man helst skuespiller udtrykker det. ikke skal blive syg i. Kroppen som legende, dansende, fantasi, kreativitet og fortælling er noget de fleste er tilskuere til. I Billedspor er kroppen fortællingen og fortælleren. Kroppen bliver for skuespiller og publikum en ny adgang til verden – en måde at orientere sig i verden på. Kroppen som husker det som hjernen har glemt, og som nu via fysiske sonk lvira C f: E Fotogra improvisationer og færdige billeder fortsættes på næste side >>> 2008 AUGUST DE9 INFO 23 At forvandle undeskud Kunsten og visionen Kroppen er tilstede eller vi arbejder til overskud uden at det var udgangs- Billedspor arbejder professionelt og med at den bliver det: punktet”, og en anden: ”Jeg holder æstetisk med teater og musik. Det er - En skuespiller orker intet, og oplæg- fri i arbejdet på gulvet, dæmonerne er Billedspors vision at skabe vedrørende get til dagens arbejde starter med lagt på is”. At smerten, tvivlen, frygten og gerne konfronterende teaterfore- kroppe der ikke orker. og kaos kan fremstå som en ressource, stillinger, der stiller spørgsmål til den - En anden skuespiller kan kun kravle, synes at være et paradoks, og det er måde vi lever vores liv på. Samtidig og vi kravler. det. Som fortalt i en af vores forestil- vil vi gerne synliggøre psykisk sårbares - En musiker er rasende, og opvarm- linger: ”Jeg rejser i mørket for at finde kunstneriske potentialer. ningen starter rasende. hvile i lyset”. Arbejdet handler således primært om - En anden musiker er stille, og vi for- en personlig og faglig mestring. Vi binder det stille med det rasende ser ofte at arbejdet forvandler den Omdrejningspunktet er til stadighed at enkeltes og omverdenens syn på sig tage afsæt i hvor vi er, og ikke hvor vi selv, så Billedspors vision er i høj grad skal hen. Erfaringen viser os at arbejds- at skabe forvandling, både individuelt formen oftest er frigørende, eftertænk- og kollektivt. som, humoristisk, grotesk og auten- I kunsten ligger et frirum, hvor det tisk. Som en skuespiller udtrykker er muligt at undersøge eksempelvis det: ”Man kan forvandle underskud tabuer, der virker undertrykkende på den enkeltes liv. Du får en mulighed 24 DE9 INFO AUGUST 2008 Fremtiden for at dykke ned i måske ubehagelige ”Det er vigtigt at høre til et sted, arbejde sider af bevidstheden, uden at du skal professionelt, føle sig vigtig, ansvarlig, føle forklare dig. Værket bliver det centrale. sig noget værd. Men jeg har en mistanke Det er det, vi mødes om, glædes ved, til at de sindslidende stærkt føler, at de græder og undres over, samtaler om ikke er velkomne i (denne) verden?” Sagt og forhåbentlig udvikler os gennem. for otte år siden af en stadig aktiv skue- Vi mødes ikke omkring den enkeltes spiller i Billedspor. Efter næsten tyve års lidelse, men omkring værket. Det er arbejde med at skabe et professionelt teater frigørende for den psykisk sårbare at for psykisk sårbare står vi i dag med udfor- se sig selv som skabende frem for en dringen at få den formelle organisation på belastning. Systemet har desværre en plads. Flere af Billedspors skuespillere og overdreven trang til at problemati- musikere har været med i Billedspor igen- sere. Vi ønsker at udfordre systemets nem ganske mange år. Reelt oplever de at holdbarhed. En sund tanke i et sundt det er deres arbejde, formelt er virkelighe- demokrati. den en anden. Således har vi et ønske om Skulle man nævne de vigtigste princip- at få skabt en arbejdsplads, hvor psykisk per bag vores arbejde er det nærvær, sårbare kan blive ansat i reelle stillinger involvering, konfrontation, professio- som skuespillere og musikere – præcis som nalisme, forvandling, æstetisk læring, det også er i verden udenfor psykiatrien. fællesskab, humor, medmenneskelig- En etablering af en sådan arbejdsplads ville hed og demokrati. være samfundets måde at vise de psykisk sårbare anerkendelse og værdighed. Billedspor - Sjælens Teater er ikke kun sin egen stemme, men mange stemmers håb. ter jælens Tea ledspor - S il B Kragelund d e: te Ansatt ahl kontakts yd R g o k ri r u en lt H u K eut: Musikterap Aagaard tent: Sasha is ss ra tø k Instru 1 struktør: Dybrovej 2 k leder og in Kunstneris rg 8270 Højbje mas Staub 337 Franck Tho 29 / 8736 1 8 Tel.: 4079 0 spor.dk usikere www.billed illere og m orkw r, 12 skuesp ge n li dspor.dk il teater@bille holder forest e åd b Billedspor af n o si vi rag og super shops, fored e. ud hjemme og lens Teater” ilmen ”Sjæ rf ) ta en m u Dok 2 i april 2007 samt på DR en af gr io b i (vist Billedspor. or: kontakt Om Billedsp SGERRIG? ed ER DU NY om ugen m der tre dage ej b ar r o sp d Bille ater. musik og te en og dels en teatergrupp e lv se s el d Vi er gruppe. r nybegynder ve, men tage ptagelsesprø o n ge m in sa r ar Vi h er herefte dig, og find ed te m ar st ak n sn en ppe, du ka hvilken gru e men ud af, til at kontakt en velkomm d ti i al g er in u sn i. D rundvi snak og en en d. få n lu at r ge fo ra K os på omgivelser ge li ej d s re vo 2008 AUGUST AUGUST 2008 DE9 INFO 25 ... KUNST TERAPI Hva ka ... Kreativ Recovery og vækst er Discovery - en opdagelsesrejse sammen med andre på individuelle betingelser Af Britta M. Jensen Projektleder - Atelier Imago Dette spørgsmål stillede vi i Atelier Fordi kunsten - lige som den psykiske Mange mennesker har i løbet af de sid- Imago i forbindelse med vores forårs- verden - er kompleks, er den så veleg- ste 12 år haft deres base her og udvik- udstilling i år. Vores svar skrev vi på net til både at udtrykke den psykiske let og generobret deres ressourcesider, fodspor på gulvet, og sammen med verden, gå i dialog med den, samt også efter at psykiske ubalancer og lidelser udstillingens malerier, tegninger, col- hele og afbalancere den. Følelser, sans- har stoppet dem i deres liv. lager og lerfigurer gav de bolden op til ninger, anelser og tanker kan her finde Jeg ser folk finde kontakt, ro og centre- publikum, så de også blev inviteret til deres unikke helheds-udtryk. ring – fordybelse, flow og arbejdsglæde at finde ders svar på, hva kunst ka ... I atelieret arbejder vi oplevelsesorien- – forsoning med eget liv, nyt livsmod teret og eksperimenterende med fokus og bedre selvværd. på flow, hvor kompetencer og udfor- Jeg ser folk finde en bedre psykisk dringer er i balance. balance i takt med, de lærer sig selv udtrykke og forvandle Det er via sanserne vi både skaber bedre at kende, finder redskaber at • bygge bro til krop og følelser og oplever kunst, og det er via san- gebærde sig med og får udviklet deres • vende tingene på hovedet, så serne, at al indlæring foregår. Krop- ressourcesider. vi kan opdage nye vinkler og pen husker, både gode og traumatiske Jeg ser, hvordan de får mere overskud, løsninger på et hændelser. Derfor er samspillet mellem og stabiliteten vokser, hvordan de krop, sansning, følelse og tanke cen- bedre mestrer det praktiske liv i hver- tralt i vores arbejde, f.eks. i form af for- dagen, hvordan de får bedre sociale skelligartede opmærksomhedsøvelser. færdigheder og større mobilitet, bedre I kunstterapi skifter vi mellem forskel- netværk, samt større afklaring i ft. Tre af svarene på ”fodnoterne” lød: • problem Løsne angstens greb lige skabende udtryksformer, f.eks. fritid og beskæftigelse, - finder frem dans, maleri, rytme, formning i ler og Atelier Imago har fortælling i ord. På den måde belyses til huse på Kultur&Kontaktsted Kra- kroppens og psykens mangfoldige gelund i Syd-Århus. Det er et projekt, liv fra forskellige vinkler. Udtryk og der er blevet skabt i tæt samspil med erfaringer skabes, som vi bagefter deltagerne op gennem årene fra 1995. kan arbejde med at integrere i liv og hverdag. Først i regi af Sindklubben Fristedet, men fra juli 2007 blev atelieret flyttet til Kragelund. Projektet er et helhedsorienteret, integreret tilbud, der inddrager fag- bygg e b og m ro til m in kr ine f op ølels er til hvad der giver mening i deres liv og Udtry hverdag. kke de t ordl øs e i mi g Alt dette går hånd i hånd med udviklingen i deres kreative arbejde. Det er netop fordelen ved det kunst- områderne kunstterapi, billedkunst, terapeutiske og billedkunstneriske gruppedynamik, personlig støtte og afklaring – men hele tiden med kunst- Atelieret kan arbejde – det er både konkret – har terapien som omdrejningspunkt. siges både at være et drivhus, et ekspe- en fysisk form, men det rummer også Der er deltagerindflydelse på indhold rimentarium og et øverum – såvel i ft. det psykiske indhold og spejler den og struktur. kunst som livskunst. udvikling, der er i gang. Det kan pege 26 DE9 INFO AUGUST 2008 fremad og give håb og længsler plads og tid til at følge den udvik- afprøve, hvordan det er at arbejde form, men også klargøre forhindrin- lingsvej, der er ens egen. Man kan selvstændigt med sin kunst, og måske ger på vejen. Man kan øve sig - f.eks. forfølge udviklingstemaerne i den kun få feedback og sparring én gang i jordforbindelse og centrering eller i rækkefølge, hvori de dukker op – også om ugen. at forvandle den alt for kritiske dom- før de har fået form af ord, der hvor mer, der hæmmer ens udfoldelse, til de f.eks. viser sig som foretrukne en konstruktivt vejledende instans. farver, kompositioner, motiver, materialer. Og når tiden er kommet til Hver dag rummer konkret arbejde, nye udfordringer, hvor målene bliver både på det ydre og indre plan. konkrete, kan Man er en del af et fællesskab, men ud i byen på individuelle præmisser. Projekt kurser Atelier Imago er både et kursus og eller i en arbejdsplads – med skånehensyn, praktik- men også altid med udfordringer. forløb, og Det betyder også, at det er muligt at samtidig have have flerårige meningsfulde forløb atelieret som hjem- i atelieret, hvor der er Giv e læn rum t gsl il m er ine og drø mm e man f.eks. søge på andre Giv er um til eks per ien to g leg mebase, indtil man har fundet sin næste base. Et problem, som vi flere gange støder på, er manglen på et atelier-tilbud for ”viderekomne” i psykiatri-regi. Et sted hvor man sammen med ligesindede kan fortsættes på side 28 >>> 2008 AUGUST DE9 INFO 27 er er større kt til det d skabe konta vis mig nye e levende veje e i mig ne og stivned optø det fros end mig gøre mig mer lser frisætte føle Et sted hvor man kan finde ud af, om Atelier Imagos logo er sommerfuglen. man skal vælge at have kunst som sin På latin betyder imago dels den fuldt hovedbeskæftigelse og søge ud i byen udviklede sommerfugl dels billede. og leje atelier sammen med nogen andre, eller om det skal være mere på Fokus er på udvikling og forvandling i fritidsplan og i forbindelse med kurser. Atelier Imago – i lighed med sommerfuglens – fra æg til larve til puppe til I samtlige psykiatri-tilbud i Århus står flyvefærdig sommerfugl. man side om side og arbejder, lige- Og derudover er det via billedet / de gyldigt om man er nybegynder, har skabende udtryksformer, at arbejdet koncentrationsproblemer pga. ens foregår. I atelieret bygges således bro sygdom, eller om man er viderekom- mellem kunst og livskunst. men mht. billedkunstneriske færdigheder og er kommet godt på vej i ens Det fortæller vi gerne om via udstillin- recovery-proces, men altså endnu ikke ger, besøg i atelieret eller som i denne er parat til en selvstændig atelierplads artikel – fordi vi synes det er vigtigt ude i byen. Mange efterspørger et ikke at glemme hva kunst ka ... sådant tilbud for viderekomne, men Fakta om Atelier Imago: det er endnu ikke lykkedes os at få det prioriteret og etableret. Projektleder: De kulturelle og kunstneriske aktiviteter betragtes ofte i vores samfund som ikke-arbejde. Hvorimod f.eks. kaffebrygning samt kopimaskine - og computer-arbejde har lettere ved at få Britta M. Jensen kunstterapeut og billedkunstlærer Mobil: 2045 0186 Mail: britta.imago@mail.dk status af arbejde og blive til skånejobs. På vores ønskeliste står atelier-lokaler med godt lys, højt til loftet og god plads - både til bevægelse og til større arbejder – og et nabo-atelier for viderekomne med skånejobs-ansatte og udlejning af atelierpladser til viderekomne. To atelierer, der kunne have glæde af at samarbejde, og hvor vi kunne invitere inden for til forskellige arrangementer, - hvor vi kunne skabe et kraft-sted på billedkunstens præmisser og levere kunst ud af døren til både Åbent Atelier: 2½ time om ugen Projekt-gruppen: 3 dage pr. uge + individuelle samtaler Delt finansiering mellem FO og Driftsområdet for Socialpsykiatri, Århus Kommune. Deltagerbetaling private og offentlige rum. 28 DE9 INFO AUGUST 2008 og for Håndb gere og tribru psykia ørende rede revide pår 2.udgave er ttighed ine Kend d re Håndbog for psykiatribrugere og pårørende – kend dine rettigheder Håndbogen gør det muligt hurtigt og Juridiske fagudtryk er så vidt muligt let at finde de relevante oplysninger undgået, og i de tilfælde hvor de ikke og regler. har kunnet undgås, er de forklaret. Der er i noterne henvist til relevante o PsykInf t Forla ge e Basse argreth Ellen M & n en rist se Knud K I håndbogen finder man bl.a. en love og litteratur. forklaring på, hvem der kan træffe beslutninger i sundhedssystemet og i Bogen: det sociale system, hvordan beslutnin- 566 sider Hvis brugeren og de pårørende skal gerne skal forberedes, de planer mv., 230 ×155 mm være aktive medspillere i forhold til der skal udarbejdes – samt de klagemu- ISBN 978-87-90513-03-0 systemet og behandlerne, skal ret- ligheder, der er. kr. 100 inkl. moms. Håndbogen er skrevet til brugere og Ekspeditionsgebyr kr. 25,00 pr. bestil- pårørende. Den vil også med fordel ling uanset antallet af bestilte bøger. tighederne være kendte – og det er de meget ofte ikke. Ikke fordi oplysningerne ikke er kunne anvendes af ansatte i psykia- tilgængelige – for det er de: På Inter- trien, ansatte og frivillige i de mange PsykInfo Forlaget, nettet, i Karnovs Lovsamling, i diverse organisationer inden for psykiatriom- Skovagervej 2, bøger og i de mange hundrede pjecer, rådet – samt studerende. 8240 Risskov munikationsmiddel inden for frivilligt Håndbogens tekst er forsøgt gjort så let Tlf.: 77 89 32 30 socialt arbejde. Oplysningerne skal dog tilgængelig som muligt. Bag i bogen Fax.: 77 89 31 69 i langt de fleste tilfælde stykkes sam- er der en regeloversigt og en liste over e-mail: psykinfo@psykiatri.aaa.dk men fra mange forskellige kilder. udvalgt litteratur m.m. www.psykinfo.dk der stadig er det dominerende kom- DE9 har fået ny hjemmeside Godt nyt fra DE9. DE9 har fået en ny og spændende hjemmeside Da vi i DE9 er en del foreninger, vil der læg om, hvad der rører på sig i under- netop derfor komme forskelligartede grunden, medier etc. arrangementer i kalenderen. Det kan også være temadage, foredrag, etc. andetsteds, men som kan have Hjemmesiden er tænkt som en side, der gerne skulle være let og overskuelig, ”Håndbog for psykiatribrugere og dynamisk og levende, og det er blevet pårørende. Kend dine rettigheder” lettere at få kontakt med DE9’s hoved- kan du selvfølgelig bestille direkte fra bestyrelse og de enkelte foreninger. siden. Derudover vil der løbende blive tilføjet spændende tiltag, vi finder på hen af vejen. På forsiden er der en kalender, hvor du selv kan følge med i, hvad der foregår Der vil desuden være en blog, hvor af arrangementer. forskellige bloggere kommer med ind- 2008 AUGUST FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND relevans for lige netop dig. Hjemmesiden er mere informativ nu. Så følg med på www.DE9.dk DE9 INFO 29 ABA-foreningen • Hjemmeside Alcon • Katalog • Brochure Autismeforeningen • Postkort • Folder • Ballontryk • Plakater • Hjemmeside • Regnskab Brobjergcentrets frisør • Hjemmeside Cavalcade Vine • Folder • Stofbanner Referencer BestyrelsesGruppen • Powerpoint • Visitkort • Brevpapir • Hjemmeside DE9 ureau Filmkompagniet b k s g • Foldere • DVD-Booklet grafi • Magasin Målsætningen for Proremmuusliegr•t aatDVD-Cover t in er g, ålsætn ere, at det in M n t s e o r r r e • Plakater DVD-Tryk ent Om gtig fo rbe• eydels jdokum æredy servic a e en b sig på med tion, byder• Hjemmeside . b a il d r t a t e k s h is s r u in sårba serer red Prorem nskab, adm er bas ign i b sykisk s d p g e e n d r e k ed som rafis• Badges dere m n og g revisio . r skal d t derfo re rentabel. • Princip forstan t ande en Program æ t d v s n t æ la ig n B s tte er us på ed rorem s’ ansa •aRegnskab m P u ’ n e m r e r årb Pro ære e CSV • Kursuskatalog s for sykisk alle ‘p lser. r inden e c n e t iceyde e v p r e m s o s k n e d e h m virkso Knud Kristensen • Regnskab Livs-Væksthus • Visitkort • Flyer • Folder Ryesberg Trade • Logo • Visitkort skal v lse af remus te • Pro el for ansæt rsoner i pe e mod r a b r k så de e t t psykis ø t s ellige k rmer s s r fo u s fo orem igelse r ft P æ k e s lg be dvirke or væ s ivt me Hvorf ere år vil akt fl om s e n u ll e a m re vid ar vi res • Pro bredelse af ert vo mus h g o d e I Prore inden for hv h til ud ar g k sårb t erfarin mråder. psykis arkede o m s s jd it jd e d e b r r arb e a ll en e de dig t være r tilby lt sker a ning, n fo ia s r ø c e lø o s d s l u e e Vi kan Prorem st markant fession r sig om et o d r • p å p n e de me heder er t dreje f firma ll e m a e d o s n n k e nt esig t vir hvad e b, Grafisk d bevids rked ka ke ma s n r. a Regns e d in t n a k ære f ks ikke v drift a anmar s skal ålsætD u m f m a t e e r n t d tidig e eder når de • Pro Det er i ste e andre til m a s r Vi e omh stor. . spirer e virks lighed , at in t førend ocialansvar s er dit ningen re koncepte s u r ie p o k t gælde ruge Prorem a b støtte . Ved at us.dk d til at d i Danmark rorem e m a info@p e h firm g 0 li 1 r nsva 19 00 Tel 86 sociala Landsforeningen Sind • Plakater • Folder • Hjemmeside Gallo Huset • Regnskab Århus Universitet (MEEL) • Powerpoint • Designmanual Århus Universitet (MEEL) • Powerpoint • Designmanual us Prorem Allé 31 Nørre rhus 8000 Å C SINDs Pårørenderådgivning • Folder • Brochure • Regnskab Sindslidendes Vilkår • Plakat • Brochure Skanderborg Kommune • Brochure Støttecenter Samsø • Folder • Regnskab Videnscenter for Socialpsykiatri • Logo • Designmanual • Visitkort • Hjemmeside Design • Brevpapir Århus Glasservice • Logo • Visitkort • Hjemmeside Århus Kommune • Sindetsdag.dk • Folder • Plakat • Logo • Visitkort • Hjemmeside 30 DE9 INFO www.proremus.dk AUGUST 2008 Nu får OCD-foreningen endelig et rigtigt kontor OCD-foreningen har sammen med Angstforeningen og Depressionsforeningen fået penge til et fælles sekretariat Af Anette Freund, OCD-foreningen I vores ansøgning har vi blandt andet skrevet følgende: ”Vi har valgt at ansøge om etablering af en fælles administrativ overbygning. Målet er at udnytte den synergi- og rationaliseringseffekt, der ligger i at samle de administrative opgaver i et fælles sekretariat og dermed sikre en billig og stabil fase for koordinering, udvikling og styrkelse af de patient- og pårørende rettede aktiviteter. Fælles for alle tre foreninger er ønsket om mere fokus på det ikke-psykotiske område i psykiatrien. Vi føler os ikke repræsenteret af de øvrige aktører på området. Vi ønsker: • at skabe en mere stabil og udadvendt aktør for gruppen af patienter, der lider af en ikke-psykotisk sygdom, såsom angst, OCD og depression • at udvide tilbuddene og støtten til Ligesom forrige år havde OCD-foreningen I løbet af det sidste år har OCD- i 2007 søgt penge fra satspuljen til foreningen haft et rigtig godt samar- etablering af et sekretariat. bejde med de to andre foreninger i og støtte til de patienter med ikke- Ligeså havde de andre to foreninger. forbindelse med afholdelse af de fælles psykotiske sygdomme - herunder regionskonferencer og udarbejdelse af en aftabuisering af sygdommene. patienter og pårørende • at opnå opmærksomhed omkring Men i forbindelse med, at de tre fælles høringssvar til regionernes foreninger havde fælles foretræde for psykiatriplans arbejde. Det har været sammen og søge et tættere samar- sundhedsudvalget i efteråret blev vi tydeligt gennem vores samarbejde, bejde med andre ikke-psykotiske kraftig opfordret til at lave en fælles an- hvor sammenfaldende vores interesser patientgrupper søgning, hvis vi skulle have en chance. er, når man ser på kampen for bedre behandlingsmuligheder. Vi har fået • • at knytte de tre foreninger tættere at opnå en ligestilling med de somatiske patienter” Vi greb chancen og fik i 11. time lavet skabt en meget stor lydhørhed, netop en fælles ansøgning, som nu har givet fordi vi er gået sammen. Derudover Helt konkret er der nu nedsat en arbejds- pote. Vi har fået bevilliget 1,1 mil- kæmper alle tre foreninger en brav kamp gruppe med repræsentanter fra de tre lioner kroner i 2008 og 0,9 millioner for overlevelse. Og derfor giver et tættere foreninger, der skal skabe rammer for kroner i de efterfølgende tre år. samarbejde rigtig god mening. etablering af et fælles sekretariat. 2008 AUGUST DE9 INFO 31 ODDER projektet Fra ide til virkelighed i Odder Kommune Ideen til Odder projektet fremkom ved brug af medicin og bivirkninger mv. det årlige dialogmøde med frivillige Det var et meget konstruktivt møde, i Odder Kommune, der blev afholdt hvor der blev sat ansigt på psykiatrien den 6. februar 2007 i Pakhuset i Odder. i Odder Kommune. Her efterlyste pårørende til psykisk syge tiltag til brugere og pårørende. Det andet møde var med formand for DE9 – et fællesråd for foreninger for Det Sociale Udvalg Niels Rosenberg, pårørende til psykisk syge i Region næstformand for Det Sociale Udvalg Midtjylland indsendte en ansøgning Steffen Rossov, medlem af Det Sociale Råd fra brugere til pårørende og omvendt under § 18 frivilligt socialt arbejde Udvalg og Forebyggelses- og Sund- Et af de sidste dialogmøder blev brugt til Odder Kommune og fik bevilliget hedsudvalget Hanne Thvilum, leder af til, at brugerne gav råd til de pårøren- midler til projektet. Socialafdelingen Britta Kempel, leder de og omvendt og slutteligt kom med af Rosenhuset Lars Adamsen og frivil- ideer til andre måder at få det bedre I maj 2007 arrangerede DE9 og SIND’s ligkoordinator Pernille Helbo. på. Herfra eksempler på citater: Pårørenderådgivning et borgermøde Her blev samarbejde og støtte, mere for brugere, pårørende og andre inte- synlighed og tilbud til psykisk syge resserede inden for psykiatrien. Dette og deres pårørende igen efterlyst. møde blev i efteråret fulgt op af tolv Der var stor lydhørhed fra begge sider. dialogmøder for brugere og pårørende, De inviterede er klar over, hvem vi er, hvor emnerne udsprang af de ønsker og hvad vi vil. Råd fra brugerne til de pårørende: • liv, så der bliver mere overskud til at fortsætte med at være og behov der var til stede blandt deltagerne. Der var 17 deltagere - 7 brugere og 10 pårørende i alderen 19 – 75 år pårørende over tid. • familien og venner, så de forstår to gruppeledere. ens situation lidt bedre. • hjælp den psykiske syge med at sætte struktur, en ting ad gangen og i et tempo vedkommende kan klare og derefter Ud over de tolv dialogmøder har der lægge ansvaret tilbage til været et møde med psykiater Kirsten Larsen fra Regionspsykiatrien i Hor- vær åben om det at være pårørende og at turde fortælle det til med tilknytning til psykiatrien samt Møder med psykiater, politiker og embedsmænd sørg for at få plads til deres eget brugerne, så snart det er muligt. • giv brugeren et ”frivillige sens, hvor der blev stillet spørgsmål spark” til at komme i gang. vedrørende samarbejde mellem be- Det er vigtigt at de pårørende handlingspsykiatrien og kommunerne, ikke siger; ”Du skal”, men ”har opprioritering af støtte til de sinds- du set det dejlige vejr, jeg har lyst lidende når de er blevet udskrevet, til at gå en tur med dig, vil du med”? 32 DE9 INFO AUGUST 2008 ”Når bølgen går højt, når vi er længst væk og langt nede lad lyset brænde i vinduet vær vores fyrtårn giv os et tegn så vi ved at I er der Hjælp os at håbe på vi kan få fast jord under fødderne igen. Vores behov er tit størst når vi er mest tavse” IAN Mason. Åben rådgivning og dialogmøder fortsætter En arbejdsgruppe fra dialogmøderne har nu planlagt det videre forløb for 2008. Idéer til andre måder at få det bedre/blive rask på Råd fra pårørende til brugere: Gruppen inspirerede hinanden til, hvordan man kan få det bedre: • • den sidste mandag i hver måned kl. 18 – 20 med en professionel terapeut og en fra arbejdsgruppen. Tlf. i åbningstiden: 24 77 46 41. Uden for åbningstiden for brugere tlf.: det er en god ide, at høre noget 70 22 11 47 SIND’s Kredsforening År- har færre ressourcer og sige blidt musik, man kan lide. hus for pårørende 86 12 48 22. SIND’s det højt, så omgivelserne ikke Det giver ro i ens tanker, og får Pårørenderådgivning. stiller for store forventninger en til at falde i søvn. Man kan til en. købe en musikpude til bl.a. Dialogmøderne fortsætter den første husk at se på hvad man kan det formål. og tredje tirsdag i hver måned kl. 19 – undersøge muligheden for at få 21. Alle møder finder sted i Pakhuset, sourcer. Vi er så vant til at tale øreakupunktur for at modvirke Banegårdsgade 5 i Odder. om symptomer. søvnløshed, uro i benene. Dialogmøderne er åbne for nye købe en magnettavle, hvor alt brugere og pårørende. acceptere, at man for en tid - alle har små eller større res- • En åben rådgivning starter i august - • • • sige ”hjælp mig” og mene det. • fortæl de pårørende om syg- hvad man skal i løbet af ugen dommen, stemmer og lign., står for at hjælpe en til at få Borgermøde Odder projektet søsætter da de pårørende kan have struktur på dagen. tilbudene ved et borgermøde den 10. hvis man snakker meget med september kl. 19.00 med titlen brugeren har det. sine stemmer, kan man bruge ”Ondt i livet”. Der vil være oplæg fra tag de pårørende med til ”hørebøffer” til en mobiltele- psykiater Kirsten Larsen Regionspsyki- behandlingsmøderne, så fon, når man kører i bus, så det atrien i Horsens, provst Knud Trold- forstår de dig bedre. ikke virker så mærkeligt, at man borg, Odder samt fra en bruger og en sidder og snakker med nogen. pårørende med efterfølgende diskus- svært ved at forstå, hvordan • • sion med deltagerne i mødet. 2008 AUGUST DE9 INFO 33 Hjælp til forældre med psykisk syge eller handicappede børn og unge For mange familier er et psykisk sygt eller handicappet Autismeforeningen opretter netværksgrupper til gensidig støtte og erfaringsudveksling barn en meget stor stressfaktor. Forældrene føler sig tit I Landsforeningen Autisme opretter vi små, lokale net- meget alene og uden den følelsesmæssige eller profes- værksgrupper over hele Østjylland. Grupperne tilpasses i sionelle støtte, der er med til at skabe en god hverdag for høj grad deltagernes behov. Nogle grupper har især fokus hele familien. på det sociale samvær og uformel erfaringsudveksling, Derfor udbyder både Landsforeningen Autisme i Østjyl- andre er mere interesserede i et fast program til hvert land og SINDs Pårørenderådgivning i region Midtjylland møde. netværksgrupper til forældre med psykisk syge eller han- Uanset hvordan gruppen er organiseret, er formålet at dicappede børn – det kan både være børn og unge med give forældrene et sted, hvor de kan træffe andre foræl- eller uden diagnose. dre i samme situation: hvor de kan møde umiddelbar Begge foreninger har fået økonomisk støtte fra Velfærds- forståelse, udveksle erfaringer, få gode råd, og finde støtte ministeriet til at oprette netværksgrupper for forældre til hverdagen. til psykisk syge børn eller unge, og da begge foreninger En tovholder deltager i gruppens opstart og så længe er med i DE9 - foreninger til psykisk syge i Midtjylland, har gruppen ønsker det. Hun kan også bruges senere i man indgået et tæt samarbejde. Vi kan derfor tilbyde forløbet, hvis gruppen har behov for praktisk hjælp, netværksgrupper, der er tilpasset forældrenes behov – fra sparring, professionel hjælp eller måske vil arrangere et lukkede gruppeforløb med professionel terapeut til åbne temamøde. Hver gruppe får desuden et lukket grupperum netværksgrupper, hvor erfaringsudveksling er i højsædet. på vores hjemmeside. SINDs Pårørenderådgivning tilbyder gruppeforløb med en professionel terapeut Vi hører gerne fra dig Netværksgrupper – roden til alt godt Ud fra tidligere erfaring tilbyder SINDs Pårørenderådgivning ”lukkede grupper”, der har til formål at rådgive og Vil du høre mere, så kontakt: SIND’s Pårørenderådgivning støtte op om forældrene i gruppen, således at gruppen Sinds Pårørenderådgivning efter 10 mødegange kan fortsætte som selvhjælpsgruppe. tlf. 8612 4822 Netværksmøderne lægger vægt på at deltagerne bliver i mail: paa3@sind.dk stand til bedre at tage vare på sig selv, at holde fast i egne grænser og bliver bedre til at udtrykke egne holdninger/ meninger. Kredsforening Østjylland Gruppetilbuddet er tænkt som et frirum, hvor der er Susanne Bøgh Alders plads til at udtrykke bekymringer, tvivl og usikkerhed. At Landsforeningen Autisme, dele følelser og erfaringer med andre i lignende situation kredsforening Østjylland giver styrke og skulle gerne være med til at skabe vækst- tlf. 7789 3274 betingelser i familien. mail: sba@autismeoj.dk 34 DE9 INFO AUGUST 2008 Det er også svært at være søskende til en psykisk syg eller psykisk handicappet bror eller søster Søskende til psykisk syg eller handicappet bror/søster Af Jeannette Cold Af rapporten fremgår det at: En af dem skriver, at: givning i det tidligere Århus Amt de ”De raske søskende bliver ofte ”Det har været godt at have et første ungegrupper, hvor deltagerne omsorgspersoner for deres psy- forum, hvor jeg kunne lufte al min var barn af en psykisk syg forælder. kisk syge søster eller broder, eller angst og fortælle om al min tvivl. Blandt de unge var der af og til en de skal forholde sig til en adfærd Venner og kæreste kan ofte ikke søskende. som kan være svær at forstå eller bære det hele, man vil ikke belaste acceptere. Mange af disse unge har dem for meget. Meget udbytterigt Mange af de unge søskende følte, at problemer med at finde og tage de- i forhold til at håndtere den syge de ikke blev betragtet som en nær på- res egen plads i søskendeforholdet. og familien, men også socialt i for- rørende med særlige behov, og at det De føler skyld og dårlig samvittig- hold til min personlige udvikling. var anderledes at være søskende til en hed over for den syge og prøver at Jeg blev simpelthen klogere på mig psykisk syg, end hvis en forælder var kompensere ved at yde så megen selv og har kunnet arbejde med at psykisk syg. Det var et udsagn, vi ikke omsorg som muligt. De har proble- komme bort fra dårlige reaktions- kunne sidde overhørig. Derfor søgte mer med grænsesætning og lever mønstre” SIND’s Pårørenderådgivning midler ofte i et dilemma mellem loyalitet til at lave en undersøgelse, om det at overfor den syge og familien og være søskende til en psykisk syg. trangen til at leve deres eget liv” I 1994 startede SIND’s Pårørenderåd- I januar 2005 udkom rapporten: ”Søskende til psykisk syge. En undersøgelse af søskendes problemer DE9 har ved konferencer og i arbejdsgrupper, der har lagt op til en ny Fra international forskning og pårørendepolitik peget på, at søskende fra omtalte undersøgelse viser det til en psykisk syg har været en overset sig at: målgruppe. ”Forslag til overordnet politik for og behov for støtte” ”Søskende kan føle sig tilsidesat samarbejdet mellem psykisk syge, af deres forældre, fordi den syge pårørende og personale i Psykiatrien i Psykolog Birgitte Ahlgreen fra Center har så meget brug for forældrenes Region Midtjylland” har et afsnit: for evaluering i det daværende Århus Amt lavede undersøgelsen for SIND’s Pårørenderådgivning. Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra 27 unge og dybdegående interview med 10 unge mellem 18 og 32 år. opmærksomhed og ressourcer. De savner information om, hvordan ”Pårørende – søskende til psykisk de bedst kan forholde sig. Nogle af syge børn og unge. Søskende på- de unge har også brug for terapeu- virkes af forældrenes usikkerhed tisk støtte til sig selv, idet de udvik- og bekymring for det psykisk syge ler uheldige reaktionsmønstre” barn eller den psykisk syge unge og kan oplever, at den omsorg og 2008 AUGUST Otte af de unge søskende, der havde opmærksomhed, der før blev taget deltaget i en gruppe udfyldte et spør- for givet, ændrer karakter. Søsken- geskema 1 år efter om deres udbytte des udvikling kan være belastet, af gruppeforløbet (12 gange af 2 timer om end ikke i samme omfang, som med en professionel terapeut). børn af psykisk syge forældre” DE9 INFO 35 Som publikum til Af Maria Slebo Freund Jeg er en ung pige på nitten år. Selv om jeg virker som en helt almindelig pige, så har mit liv indtil nu ikke været helt normalt Da jeg var tretten år blev min bror syg og diagnosen lød Min bror fik det bedre, og min familie kunne slappe en på OCD. I det år der fulgte, blev hele mit liv ændret. anelse mere af. Året efter blev mine forældre dog skilt, og Al den tid mine forældre havde, blev brugt på at hjælpe dette havde også betydning for mit liv. Efter mine foræl- min bror, Frederik, af med sin sygdom. I de ni måneder dre blev skilt, hjalp de mig begge med at komme til en Frederik var for syg til at gå i skole, arbejdede min mor psykolog, så jeg kunne få bearbejdet noget af det, der var hjemme. For at mine forældre ikke havde andre bekym- sket. Jeg gik til psykolog nogle gange, og hun hjalp mig ringer end min bror, blev jeg mere og mere usynlig med at sætte mig selv i centrum, når jeg havde brug for derhjemme. det. Jeg skulle gøre hvad jeg havde lyst til, og ikke altid tænke på om det ville gå ud over min familie. ”Jeg oplevede hvor vigtig ens familie er, og hvor meget man tager sine nærmeste for givet” For to år siden blev vores ”familie idyl” dog brudt lidt igen. Udadtil gik det meget godt med os alle. Mine forældre var (og er stadig) venner, og det så ud til at Frederiks OCD næsten var helt væk. Men omkring jul kom OCD’en snigende bagfra. Han fik anoreksi (som dog var OCD relateret), og dette resulterede i nogle meget Jeg har altid været den type, der har mine ting i orden, hårde måneder. Han blev indlagt på Randers hospital, og overholder mine aftaler og laver mine lektier. I denne pe- her fik han det en lille smule bedre, men ikke nok. riode hvor hans OCD fyldte mest, blev jeg mere voksen. Frederik blev derefter indlagt på Børne- og Ungdomspsy- Jeg prøvede at lade være med at bekymre mine forældre kiatrisk Center i Århus, og her gik det fremad. med de tanker jeg havde. Jeg var i puberteten og var i den fase af mit liv, hvor man Det hårdeste ved disse måneder var, at anoreksi jo er en har brug for opmærksomhed. Det er her man skal kunne dødelig sygdom, og jeg gik derfor med tankerne om at skændes med sine forældre, være ustyrlig og få lov til at miste min dejlige lillebror. Det var utrolig hårdt også være teenager. Men denne fase af mit liv gik dog stort specielt for mine forældre. Jeg gik i 1.g da dette skete, og set min næse forbi. Jeg oplevede hvor vigtig ens familie jeg var derfor nødt til at lægge lidt afstand til det hele. er, og hvor meget man tager sine nærmeste for givet. Når mine veninder og klassekammerater snakkede om I dag kan man ikke mærke noget til Frederiks OCD. Han et skænderi, de lige havde haft med deres mor, og at de er kommet helt over det, og det giver vores familie ro synes, hun var dum at høre på, så kunne jeg ikke følge og tryghed. Man er dog altid bange for, at hans OCD en dem. Jeg kunne ikke sætte mig ind i deres problemer. Jeg dag vil komme tilbage, men vi har lært at leve i nuet, og følte, at deres problemer var for banale. være glade for at vi alle har det godt lige nu. 36 DE9 INFO AUGUST 2008 sin egen familie Noget jeg ikke er stolt af er, at jeg mange gange i løbet af I de år sygdommen har været i vores liv, var mit eneste disse år har haft en del tanker, jeg ikke kunne styre. ønske at komme i centrum og blive holdt af. Jeg havde Jeg kunne aldrig finde på at gøre selvmord. Men når jeg brug for at være den svage, og den der skulle beskyttes. følte mig svigtet og alene, kunne jeg tit tænke, at jeg Dette kan jeg også stadig mærke den dag i dag. Et krav til gerne ville komme til skade. At det ville være ”dejligt”, de fyre jeg skal være sammen med, er at jeg skal føle mig hvis jeg blev kørt ind i, blev en smule alvorligt syg, over- tryg, og føle at jeg bliver passet på. faldet osv. Jeg vil ikke sige, at jeg er mærket af mine oplevelser i en ”Som søster (eller bror) til en psykisk syg bror eller søster vil man altid blive glemt en smule. Man vil være som publikum til sin egen familie. Man observerer og analyserer, men blander sig ikke” negativ retning. Men jeg har også haft nogle gode venner, familie osv., som har hjulpet mig igennem det. Jeg har prøvet at vende alle de dårlige oplevelser til noget godt. Det er svært, men med lidt hjælp kan det sagtens lade sig gøre. I et indlæg: ”Min bror har OCD”, som er på OCD-foreningens hjemmeside: www.ocd-foreningen.dk, og som jeg skrev for 3 år siden, sluttede jeg af med at opfordre de unge, der har oplevet det samme som mig, til at skrive til mig så vi kan dele vores tanker og oplevelser. At man kan snakke med nogen ”fremmede” mennesker, om det man har oplevet hjælper utrolig meget. I løbet af de sidste par år har jeg modtaget mange e-mails Jeg hadede mig selv for disse tanker, og det er ikke man- fra en del unge, som står i den samme situation. ge, jeg har fortalt det til. Jeg havde svært ved at fortælle Det har været utrolig dejligt at høre fra dem alle. mine forældre det, eftersom det gjorde ondt på mig selv. Derfor vil jeg endnu engang opfordre jer - som kan nikke En forklaring på hvorfor disse tanker har hjemsøgt mig, genkendende til denne artikel – om at skrive til mig. Min ligger nok i den manglende opmærksomhed fra mine e-mail er: Mslebo@hotmail.com. Jeg vil meget gerne høre nærmeste. Som søster (eller bror) til en psykisk syg bror fra jer, og hvis der er stemning for det, kunne vi holde et eller søster vil man altid blive glemt en smule. Man vil møde en aften og mødes. Den dag i dag kan jeg mærke, være som publikum til sin egen familie. Man observerer at det ville have hjulpet mig, hvis jeg havde haft nogen og analyserer, men blander sig ikke. at snakke med, som havde oplevet noget lignende. 2008 AUGUST DE9 INFO 37 En anderledes familie Min bror Af Karen Margrete Boel Purup Logopæd og søster til Jens der har atypisk svær ADHD med autistiske træk 38 DE9 INFO AUGUST 2008 Hvad er en normal familie? Er det naboernes familier? Er det klassekammeratens familie? Jeg har tit tænkt over det, men jeg har endnu ikke gennemskuet, hvad der gør en familie normal. Men jeg ved, at min familie, hvor et af familiemedlemmerne har ADHD, ikke er normal, og at den har gjort mig til den, jeg er i dag - på godt og på ondt. Jeg kan ikke sige, om det havde været bedre, hvis jeg var vokset op i en mere almindelig familie Barndommen Jeg er født i 1981, da var min bror Jens 2 år. Jens er født Hjemme kunne vi godt hygge os med kort og tv, men der med en hjertefejl og var i perioder meget syg, så der var var tit bøvl med Jens, han kunne være fuldstændig umu- nok at se til for vores forældre. Da jeg var 4 år og Jens var lig, og jeg følte ikke der var tid eller plads til mig i fami- 6 år, overhalede jeg ham, jeg blev den store, der kunne lien. Jeg troede, jeg var ond, fordi jeg hadede min bror og flere ting. Jeg husker det ikke som et problem, sådan var ønskede ham langt væk. Jeg gik til mine veninder med det bare. Jeg kunne selv, mens Jens var langsom og skulle mine problemer, eller jeg ”slugte” dem. Familiens hund have hjælp til næsten alt. var min fortrolige og var med til at holde mig oppe, jeg gik tur med den hver dag, alene eller sammen med min Vi gik i den samme børnehave, jeg legede med mine veninde, på de ture snakkede vi alting igennem. Jeg ved i venner og kan ikke huske, at Jens var der. Men vi legede dag, at der var plads til mig, jeg var bare for god til at gå derhjemme, hvor vi delte værelse. Det gik fint, selvom i et med tapetet”. Jens kunne blive meget vred, når der var noget han ikke kunne eller ikke forstod. Jens var spinkel og klodset, jeg I 1997 kom jeg i 10. klasse på en efterskole, det er noget var stærk, så jeg kunne forsvare mig og slå fra mig. Hvis af det bedste, der er sket for mig. Jeg kunne ikke holde det blev for slemt, låste jeg mig inde på wc eller sladrede det ud mere derhjemme. til mor, jeg vidste, at Jens ville få skæld ud, også selvom Lige inden jeg skulle af sted, fik Jens en efterskoleplads, det ikke altid var hans skyld. Han havde en livlig fantasi og så ville jeg blive hjemme ved mor og far, men mor og fortalte tit mærkelige historier. Min mor troede altid fik overtalt mig til at tage af sted. Det var ikke sjovt at på mig. Jens fik diagnosen MBD da han var 8 år. MBD komme hjem fra efterskole, Jens var på efterskole og blev til DAMP og senere til ADHD. Senere fik vi hver vo- skulle blive der i 2 år mere. Jeg havde fundet min plads i res værelse, det var dejligt. Jens havde det svært, så hele verden uden min ADHD familie. Mor ville lege mor for familien havde det svært. mig, nu Jens ikke længere boede hjemme; ”men for sent mokke”, jeg var overhovedet ikke interesseret. Det skabte Teenager Jeg havde en stor vennekreds i folkeskolen. Som teenagere var vi en lille gruppe, der var meget sammen og festede. De er stadig mine gode venner. På trods af mine gode venner var teenageårene en meget svær tid, jeg hadede at skille mig ud fra de andre, det er bare ikke så nemt med en bror med svær ADHD, der skiller sig meget ud og ikke er til at overse. Jeg ikke ville kendes ved Jens en masse konflikter hjemme. Jeg ville væk, og vi snakkede kostskole og sportscollege, men jeg ville ikke væk fra mine venner, så jeg blev boende hjemme, mens jeg gik på gymnasiet. Det var træls; men jeg havde en noget ældre kæreste, som jeg boede hos ind i mellem. ”Det er hårdt at være teenager og have en bror med ADHD” offentligt. 2008 AUGUST DE9 INFO 39 Kampsang før PC Cup på Pindstrupcentret Sommerlejr på Pindstrupcentret Voksen Frivilligt socialt arbejde Efter gymnasiet tog jeg på idrætshøjskole, hvorefter jeg Sommerlejrene på PindstrupCentret er for børn og unge flyttede i lejlighed sammen med nogle venner. Jeg fik med og uden funktionsnedsættelse. Jeg var på min første et helt andet forhold til min familie, især min mor, nu lejr, da jeg var 6 år. Jeg er kommet der lige siden, en uge kunne vi snakke sammen. Da min kæreste gik fra mig, på sommerlejr og en uge på efterårslejr, først som delta- ringede jeg midt om natten og græd og hun hjalp mig. ger og siden som leder. Lejrene på Pindstrup Centret har Det var rigtig dejligt med denne nye mor - datter rela- hjulpet mig til at acceptere mig selv, her har jeg mødt an- tion. Min mor fik en depression et stykke tid efter jeg var dre børn og unge, der også kom fra en anderledes familie. flyttet hjemmefra, det var en hård tid for os alle, jeg var meget hjemme hos mine forældre og gav en hånd med. Det er med en anden åbenhed, man snakker sammen med andre søskende til handicappede. Jens og jeg var Jeg flyttede i egen lejlighed og arbejdede i en børne- af sted en uge hver for sig og var alene hjemme en uge have, så fik jeg en depression og angstanfald. Jeg blev med far og mor, det var godt for alle partner. Senere kom sygemeldt og gik til psykolog, jeg fik tid til at bearbejde vi med på de samme lejre og det var OK. Jeg lokkede nogle ting uden at skulle præstere en masse samtidig. Det vore jævnaldrende fætre med, mine veninder og venner, var godt for mig med en pause. I foråret 2004 blev jeg fætrenes venner og i år har jeg lokket min kusine med. I optaget på Logopædi uddannelsen på Syddansk Universi- år er jeg leder på en sommerlejr og efterårslejr, sammen tet i Odense, min drømme uddannelse. September 2004 med bl.a. vore fætre og kusine. Pindstrup var og er mit flyttede jeg til Odense, sagde farvel til min kæreste, mine pusterum, hvor jeg kan slappe af, have det godt og være venner og familie. De første 3 måneder var frygtelige, og sammen med familie og gode venner. hvis mor ikke havde støttet mig, havde jeg ikke klaret det. I de 2 år jeg boede i Odense fyldte studierne meget, Mit liv, mine erfaringer fra Pindstrup og min uddannelse og når jeg var i Århus brugte jeg al min tid på kæresten har styrket min interesse for de skæve familier. Derfor og vennerne. I den periode havde jeg næsten ingen kon- holder jeg foredrag og kurser for forældre og søskende til takt med Jens. børn med ADHD. Den slags kurser, der ville have gjort mit liv lettere, hvis de havde eksisteret, da jeg var barn, For to år siden flyttede jeg tilbage til Århus, hjem til ingen skal stå alene med sådanne følelser. kæreste, venner og familie. I dag har jeg et tæt forhold Dette er min historie om min anderledes familie. Jeg til min mor, vi laver mange ting sammen og jeg er ofte finder aldrig ud af, hvad en normal familie er, men jeg hjemme hos mine forældre. Jens får førtidspension og vil aldrig bytte min skæve familie for noget. han har købt et lille træhus i nærheden af Hovedgård. Istandsættelsen er blevet et hyggeligt familieprojekt anført af far. Jeg tager derned en weekend en gang i mellem sammen med min far og mor. Min kæreste, morbror, tante, onkel og faster kommer også en gang imellem og giver en hånd. Som 13årig kunne jeg ikke forestille mig, at det kunne være hyggeligt at være i min anderledes familie. 40 DE9 INFO ”Dette er min historie om min anderledes familie. Jeg finder aldrig ud af, hvad en normal familie er, men jeg vil aldrig bytte min ”skæve” familie for noget” AUGUST 2008 Naturfo tograf: Je 2008 AUGUST sper Me DE9 INFO rlit 41 PsykInfo Århus Region Midtjylland er et bibliotek og informationscenter, der siden 1993 har formidlet oplysning og viden om psykiatri til brugere, pårørende, fagfolk, studerende og andre interesserede Af Marianne Mulvad Hjemmeside og nyhedsbrev Brugere og pårørende har et stort borg. Alle er velkomne til at sende os 6-8 gange om året udkommer et nyt behov for at hente viden om psykiatri, ideer til emner og foredragsholdere, og nummer af PsykInfos elektroniske ny- både i en akut fase (diagnose, medicin) og på hjemmesiden findes oversigt over hedsbrev. Heri fortæller vi om bøger, i forbindelse med livet efter udskri- sæsonens program. hæfter, film, pjecer, hjemmesider og velsen (sociale tilbud, selvhjælpsgrupper, recovery). PsykInfos opgave er at understøtte den mundtlige patientin- arrangementer, som er relevante for alle, der har berøring med psykiatrien. PsykInfo Forlaget Siden 1997 har vi udgivet letlæselige Det er gratis at modtage mailen. hæfter om forskellige diagnoser og Nyhedsbrevet kan også ses på hjem- psykiske problemer. mesiden, hvor vi desuden har en kort Desuden sælger vi hæfter fra andre og letlæselig beskrivelse over diagnoser forlag bl.a. PsykiatriFonden, Psyko- og begreber i psykiatrien, der er lige til Filialer og satellitter terapeutisk forlag og Psykovision og at printe ud. Beskrivelserne revideres PsykInfos hovedafdeling er placeret på fra forskellige foreninger herunder løbende, og der udarbejdes lister med Psykiatrisk Hospital i Risskov. Derud- DE9, SINDs Pårørenderådgivning og forslag til litteratur og links. over er der oprettet små afdelinger Depressionsforeningen. Vi har mange På hjemmesiden findes desuden en (PsykInfo-satellitter) i forbindelse med henvendelser fra hele landet, og ikke samling anmeldelser af bøger og lokalpsykiatrier, hospitalsafdelinger, mindst ”Håndbog for psykiatribrugere film om psykiatri, psykologi, sociale væresteder og lignende. Vi kan dermed og pårørende” er meget efterspurgt. forhold mv. Anmelderne har forskellig opfylde brugernes og de pårørendes En emneinddelt oversigt over udgivel- baggrund inden for psykiatrien. ønske om, at vore tilbud skal være let serne findes på hjemmesiden. Alle er velkomne i PsykInfo! formation, som bliver givet på afdelingerne og i lokalpsykiatrien, med relevant litteratur. tilgængelige, også i lokalområderne. Nogle af de mindre afdelinger betjenes af frivillige PsykInfo-medarbejdere, som kan være brugere, pårørende eller PsykInfo i Region Midtjylland 2008 Kontakt: PsykInfo Skovagervej 2 8240 Risskov Tlf. 7789 3230 Fax 7789 3169 e-mail psykinfo@psykiatri.aaa.dk web www.psykinfo.dk tidligere ansatte i psykiatrien. Oversigt over adresser og træffetider findes på PsykInfos hjemmeside: www.psykinfo.dk Temaaftener Forår og efterår afholder vi temaaf- tener, hvor fagfolk, brugere og/eller pårørende fortæller om psykiske lidel ser. Siden starten i 1993 har lidt over 22.000 deltaget i arrangementerne. Temaaftenerne afholdes fortrinsvis i Østjyllands største byer (Horsens, Sil keborg, Randers og Århus), men vi har også haft arrangementer i f.eks. Rønde, Grenå, Kjellerup, Odder og Skander- 42 DE9 INFO Åbningstider Risskov Mandag-tirsdag 12-15 Onsdag 12-17 Torsdag-fredag 12-15 Åbningstider filialer Se hjemmesiden www.psykinfo.dk Der findes desuden PsykInfo´er i Region Nordjylland (Aalborg), Region Syd (Vejle og Odense), Region Sjælland (Oringe) samt Viborg Kommune. Se liste med adresser mv. på www.psykinfo.dk AUGUST 2008 Vil du være frivillig i DE9? Er du fri og villig? Har du tid og energi? - Så henvend dig til DE9 Læs her i bladet om ”DE9’s tilbud til pårørende” om ”Mødestedet i Silkeborg” om ”Sindets marked i Randers” og om ”Dialog i Odder.” Disse artikler viser, hvilke tilbud og opgaver vi søger frivillige til Af Jeannette Cold Hvad kan DE9 tilbyde Frivillig er at være fri de frivillige? og villig DE9 søger frivillige, der har tid og lyst DE9 er et tilbud til mennesker, der er i • til at indgå i de tilbud og opgaver DE9 en lignende situation, som vi selv er i aktuelt har i gang i Århus, Randers, eller har været. Vi mødes i en ligevær- • fri til at påpege mangler og behov Silkeborg og Odder. dig situation. • fri til kunne udtale sig uden at DE9 søger også frivillige i Horsens, Som ny frivillig deltager man i et kur- Hedensted, Skanderborg, Favrskov, sus om pårørendeorganisationer, om Nord Djurs og Syd Djurs kommuner til telefonrådgivning, om samtalen som etablering af nye rådgivninger. redskab, om samarbejdspartnere m.v. Vi søger frivillige, gerne professionelle Vi har jævnligt personalemøder, super- som psykologer, socialrådgivere, syge- visionsmøder samt forskellige ad hoc plejersker, ergoterapeuter, pædagoger, opgaver i og uden for kontoret. eller blive presset dertil skulle gå kommandoveje • fri til at sætte mål, tage beslutninger, ændre dem og forfølge dem • fri for at bruge tid til at søge midler til driftsbudgettet. • villig til at afsætte tid til det frivillige arbejde • jurister m.fl., og allerhelst frivillige der selv er pårørende, men som har et At være frivillig er en livsform. Somme overskud. tider spændende og grænseoverskri- Hvad kan få en person til fri for at løse offentlige opgaver villig til at bruge sig selv og sin livshistorie som øjenåbner • villig til at medvirke til nedbrydning af fordomme dende til andre tider overvældende, • men vi er aldrig alene. villig til at give informationer om det frivillige arbejde og dets tilbud at blive frivillig? • villig til at komme i dialog med Pårørende kan ønske at blive frivillige Vi kan tilbyde anonymitet, nærhed fordi de har mærket følelsen af uret- og samvær. Vi kan være med til at færdighed, afmagt, svigt, vrede, ked af overvinde fordomme, om det at have det hed, gal over de forhold ens psy- en psykisk syg i familien. Vi skal som kisk syge har. Det kan også udspringe frivillige henvise til de professionelle af manglende handlemuligheder. hjælpemuligheder, vi ved, at de frivil- For en professionel kan det være inte- lige har et stort ansvar, men vi hver- ner og dokumentere det frivillige resse for området, og at man gerne vil ken kan eller skal erstatte de profes- arbejde yde en ekstra indsats. sionelle. Pårørende har brug for begge pårørende, brugere • villig til at engagere sig i den psykiatriske og socialpsykiatriske debat • villig til at reflektere, have visio- : ation muligheder. yd se om del enven H m infor e r e g i erl 23. st. DE9 . Byg. 2 j e v r ge Skova gensen isskov ad Jør 8240 R G e h t e Margr Anne 2 8 4 12 2 tlf.: 86 d.dk n i paa@s : l i a M 2008 AUGUST DE9 INFO INFO DE9 43 43 SIND’s Pårørenderådgivning Region Midtjylland SIND’s Pårørenderådgivning startede 1. juni 1991 som en selvstændig aktivitet i samarbejde med Landsforeningen Åben pårørendegruppe med en professionel terapeut SIND – Århus Kredsforening med egen styregruppe og Alle er velkomne uden tilmelding. Nørre Allé 31, 8000 vedtægter. Århus C. Onsdage i lige uger kl. 19–21. SIND’s Pårørenderådgivning har til formål: Grupper for børn og unge mellem 6–13 år og 14–18 år, • at tilbyde rådgivning, vejledning, støtte og undervisning der mødes 10 gange af 2 timer og grupper for 18–30 år, i akutte eller længerevarende stresssituationer og at der mødes 25 gange af 2 timer, alle grupper ledes af forebygge psykiske og sociale problemer ved at etablere professionelle terapeuter. tilbud til børn, unge, voksne eller seniorer efter behov. • at kvalificere frivillige til at være rådgivere og under- Lukkede grupper for voksne visere og at formidle erfaringer fra rådgivningen Forældregrupper eller ægtefællegruppe der mødes 10 videre til andre relevante grupper og instanser i gange af 2 timer med en professionel terapeut. privat og offentlig regi • at dokumenter rådgivningens arbejde gennem Senior-bedsteforældre gruppe rapporter og evalueringer og at deltage i den Gruppen mødes mindst hver anden måned med en offentlige debat vedr. emner med relevans for professionel terapeut. de psykisk syge/brugere og de pårørende Selvhjælpsgrupper Alle henvendelser behandles fortrolige, er anonyme og gratis. Ungegrupper, søskendegrupper og voksne grupper kan fortsætte som selvhjælpsgrupper med støtte efter behov. SIND’s Pårørenderådgivning har ansat en daglig leder, en deltidssekretær og jævnligt en person i jobtræning. Bisidder Endvidere er fire psykoterapeuter og et bredt netværk Støtte ved samtaler med patientens behandlere eller af frivillige erfarne unge og ældre pårørende tilknyttet andre offentlige myndigheder. rådgivningen som en vigtig del af vores arbejdsstyrke. SIND’s Pårørenderådgivning tilbyder: Åben rådgivning Mandag-torsdag kl. 13-17 Fredag kl. 12-14 Tlf 77 89 32 77 Telefonrådgivning Mandag-torsdag kl. 11-17 Mandag kl. 18-20 Fredag kl. 11-14 Tlf 86 12 4822 Juridisk rådgivning 1. mandag i hver måned kl. 15–20 Tlf 86 12 48 22 44 DE9 INFO Projekter • ”Vi skal tale med og til børn” Familiesamtaler med børn og unge mellem 6 – 18 år • Netværksgrupper til forældre med psykisk syge eller handicappede børn og unge under 18 år • Mandegruppe • Livshistoriefortælling – gruppetilbud for frivillige og undervisere • Undervisning i folkeskolen, efterskoler og ungdomsskoler om at være pårørende til en psykisk syg • ”ErhvervsSamfundsSind.” Undervisning på virksomheder i privat og offentlig regi AUGUST 2008 Sekretariatet og værestederne: Sindslidendes Vilkårs sekretariat er altid åbent for henvendelser, også vedrørende værestederne. Sindslidendes Vilkår Adresse: Elstedhøj 4 st.tv., 8520 Lystrup Kontakt: info@sindslidende.dk Information: www.sindslidende.dk Telefon: 51 27 88 37 20 77 33 00 direkte til formand Brian Sørensen Solsikken er et aktivitets- og værested for voksne over 18 år med psykiske og/eller sociale vanskeligheder. Åbningstider: Tirsdag kl. 11-21 Torsdag kl. 11-21 Fredag kl. 12-17 Søndag kl. 15-20 Adresse: Elstedhøj 4, st.tv., 8520 Lystrup Telefon: 51 27 88 37 til værestedet 20 77 33 00 direkte til formand Brian Sørensen Bazen er et aktivitets- og værested for unge i alderen Om Sindslidendes Vilkår 15-35 år med psykiske og/eller sociale vanskeligheder. Sindslidendes Vilkår er en frivillig social hjælpeorganisa- Åbningstider: Mandag kl. 16-21 tion i Region Midtjylland, der siden 1997 har arbejdet for Onsdag kl. 16-21 at forbedre levevilkårene for mennesker med sindslidelser Adresse: Sønderskovvej 155, kld., 8520 Lystrup og psykisk sygdom. Vi driver blandt andet 3 aktivitets- og Telefon: 60 88 90 40 til værestedet væresteder i Århus og omegn samt et udflytterværested- 20 77 33 00 direkte til formand og pårørendekoloni ved Randers. Brian Sørensen Fakta om tingenes tilstand: Ultimo april 2008 offentliggjorde Sindslidendes Vilkår Ungezonen er et aktivitets- og værested for unge i alderen en evidensbaseret dokumentationsrapport, gennemført i 18-30 år med psykiske og/eller sociale vanskeligheder. 2007. Denne rapport fastslår at: Åbningstider: Torsdag kl. 16-21 Langt den overvejende del af Sindslidendes Vilkårs Søndag kl. 15-20 brugere har en psykiatrisk diagnose og bor desuden Adresse: Fiskergade 66 alene. Næsten alle står uden for arbejdsmarkedet og er på 8000 Århus C offentlig overførselsindkomst, og 2/3 af alle brugere har Telefon: 51 57 61 46 til værestedet ikke en lokalpsykiatrisk bostøtte, hjemmevejleder eller 20 77 33 00 direkte til formand kontakt til en støtte- og kontaktperson. Brian Sørensen Udbyttet af vores indsats Dokumentationsrapporten fastslår, at Sindslidendes Vennepunktet er et udflytterværested og pårørendekoloni Vilkårs aktivitets- og væresteder gør en forskel for den for sindslidende og deres pårørende i Region Midtjylland. enkelte bruger, hvad angår muligheder for at indgå Adresse: Bjergbyparken 171, Vej 7, 8900 Randers i sociale sammenhænge samt muligheder for at Kontakt: info@sindslidende.dk opkvalificere sociale kompetencer. Tilknytningen til Information: www.sindslidende.dk værestederne giver en større følelse af både selvværd og Telefon: 51 27 88 37 til værestedet selvtillid, forebygger ensomhed og isolation, og mindsker 20 77 33 00 direkte til formand brugernes risiko for indlæggelse på psykiatrisk hospital. Brian Sørensen 2008 AUGUST DE9 INFO 45 -foreningen den tidligere DAMP-forening ADHD-foreningen Gruppen af voksne med ADHD/DAMP: ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder Kontaktperson: Ole Jensen, tlf.:26 90 50 73 - det vil sige afvigelser indenfor områderne opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. Forældregruppen i Århus Kontaktpersoner: Mette Krag Jensen, tlf. 86 22 89 12 og ADHD-foreningen arbejder for mennesker der har udtalte Else Hedegaard, tlf.: 86 15 73 80 problemer indenfor områderne opmærksomhed og/eller aktivitetskontrol, ofte kombineret med problemer med Forældregruppen for Randers og omegn motorisk kontrol, opfattelse og bearbejdning af Kontaktperson: Susanne Bjerre Brix, tlf.: 86 44 36 60 sanseindtryk fra kroppen og omverdenen. Forældregruppen for Odder og omegn ADHD-foreningens formål er at skabe forståelse og Kontaktperson: Dorthe Lykke, tlf.: 86 55 08 60 forbedre forholdene for mennesker med ADHD og deres pårørende. Herunder repræsentere mennesker med Forældregruppen i Horsens og omegn ADHD og tilbyde rådgivning og vejledning til børn og Kontaktpersoner: Annette Brøndum, tlf.: 75 62 95 25 og voksne med ADHD og deres pårørende. Gitte Laugesen, tlf.: 31 22 74 14 ADHD-foreningen Midt - Østjylland Forældregruppen i Hovedgård Lokalafdelingen giver mennesker med ADHD og deres Jeanette Nielsen, tlf.: 75 66 24 07 pårørende mulighed for at være sammen med andre i de samme livsomstændigheder. Lokalafdelingen arrangerer Forældregruppen i Silkeborg kurser, giver rådgivning, går ind som bisidder og tilbyder Kontaktperson: Sabrina Sørensen, tlf.: 86 82 09 09 møder i grupper. Forældregruppe i Norddjurs Kurser og arrangementer i 2008 varetages af Kursusudvalget Kontaktpersoner: Anne Pedersen, tlf.: 86 38 71 30 Kontaktperson: Mette Krag Jensen tlf. 26 90 50 73 - kl. 1800 - 2000 / kursusudv@hotmail.com Bestyrelsesmedlem i DE9 Mie Boel Villadsen, mbv@info.dk Yderligere informationer Klub og grupper Lokalformand i Midt - Østjylland: Ole Jensen, aarhus@adhd.dk Hyggeklub for unge mellem18 og 25 år: Hyggeklubben mødes en gang om ugen i Århus. Tilbudet er for unge, mellem 18 og 25 år, der bor i Region Midt. De unge laver forskellige aktiviteter f.eks.: biografture, spilleaftener, fælles madlavning m.m. De unge og de ansatte tilrettelægger sammen indholdet. Kontaktperson: Irene Lindemann tlf. 86 12 63 52 46 DE9 INFO Hovedforeningen: www.adhd.dk AUGUST 2008 Kredsforening Østjylland Landsforeningen Autisme - Kredsforening Østjylland Autisme er en medfødt, biologisk betinget udviklingsforstyrrelse, som er livslang. Mennesker med autisme tænker og fungerer anderledes end andre. De har svært ved at forstå det sociale samspil, har en anderledes kommunikation og har problemer med forestillingsevnen. Vi arbejder for at udbrede kendskab til og Derfor har mennesker med autisme særlige behov for at forståelse for de vanskeligheder ASF medfører lære, hvordan man lever i samfundet. Det gør vi bl.a. gennem kurser, temaaftener, kontakt til Der findes flere former for autisme, der tilsammen kaldes skoler, myndigheder og den lokale presse. Vi afholder autisme spektrum forstyrrelser - ASF. f.eks. foredragsaftener om den nyeste forskning på autismeområde, vi sender materiale til sagsbehandlere, og vi Hvem er vi? kommer gerne ud til skoler og andre institutioner for at Vi er en lokalafdeling af Landsforeningen Autisme. fortælle mere om autisme. Foreningens formål er at skabe de bedst mulige vilkår for mennesker med autisme spektrum forstyrrelser, herunder Vi arbejder for at sikre gode og individuelle infantil autisme og Aspergers syndrom. De fleste af vores tilbud til mennesker med ASF medlemmer er Det gør vi gennem dialog med lokale politikere, de of- forældre til fentlige myndigheder og institutioner i Østjylland. Vi er børn med f.eks. repræsenteret i mange kommuners handicapråd, vi ASF. skriver høringssvar til kommuner og regionen, og vi har Vi støtter og vejleder mennesker med ASF og deres familier Det gør vi gennem en række aktiviteter: regelmæssige møder med børnepsykiatrien i Østjylland. Desuden har vi arbejdsgrupper, der arbejder på specifikke tilbud, f.eks. lokale bo-tilbud til voksne med ASF. • Temamøder og workshops om f.eks. sociallovgivning, pædagogik, uddannelse, boliger • Sociale aktiviteter, f.eks. familieudflugter, aftener for unge med ASF og idrætsaktiviteter • Kurser, f.eks. søskendekurser og kurser i handicapforståelse • Netværksgrupper for forældre • Rådgivning – både telefonrådgivning og Åben Rådgivning i DE9s lokaler • Bisidder-funktion Kontakt os Har du brug for hjælp, vil du gerne deltage i vores arrangementer eller har du lyst til at være frivillig hos os, kan du kontakte vores kontor tif.: 77 89 32 74 / 22 99 86 98, info@autismeoj.dk 2008 AUGUST www.autismeoj.dk DE9 INFO INFO DE9 47 47 OCD OCD OCD OCD-foreningen Patientforening for personer der lider af tvangshandlinger og tvangstanker og for deres pårørende OM OCD OG OCD-FORENINGENS ARBEJDE OCD (Obsessive Compulsive Disorder) rammer 2-3 % af befolkningen og er en psykisk lidelse med angst, tvangstanker og –handlinger. • at oplyse om OCD og udbrede kendskabet til OCD i befolkningen og blandt behandlere • at påvirke dansk politik til forståelse for, anerkendelse af og støtte til OCD-ramte, så relevant behandling OCD-foreningen er en patientforening for OCD-ramte tilbydes. og deres pårørende. Den: Eksempler på, hvad der foregår i foreningen rundt • er uafhængig omkring i landet. Vi: • er udelukkende baseret på frivilligt arbejde • blev stiftet af patienter og pårørende den 1. juli 1997 • har nu over 1500 medlemmer. • har oprettet samtale- og støttegrupper mange steder i landet. • afholder åbne månedlige møder for OCD-ramte og deres pårørende • afholder ligeledes træf for OCD-ramte børn og deres forældre • har en rådgivningslinie, hvor man kan ringe ind OCD-foreningen har et særdeles godt samarbejde med Børne- & Ungdoms Psykiatrisk Hospital i Århus, Rigshospitalets Psykiatriske Afdeling og med en del af de speciallæger i psykiatri, som har kendskab til og forsker i OCD. Herfra opfordres patienter og deres pårørende til at kontakte OCD-foreningen. døgnet rundt (tlf.: 7020 3091) • har en meget velfungerende hjemmeside (www.ocd-foreningen.dk), der løbende opdateres • deltager i forskellige temadage og –aftener og på psykiatrimesser • arrangerer foredrag af fagpersoner m.fl. • forsøger at skaffe os mediernes bevågenhed OCD-foreningens formål er: • udgiver et blad, OCD nyt, som udkommer 4 gange årligt • har et bredt samarbejde med beslægtede foreninger • at rådgive og støtte OCD-ramte og deres pårørende • at etablere lokale netværk i hele landet, så OCD- Det, vi ønsker for fremtiden, er, at blive mere synlige og ramte og deres pårørende kan komme i kontakt med styrke vores organisation, således at vi står bedre rustet til andre i samme situation at vejlede og rådgive i de fem regioner. Vi ønsker løbende • at arrangere konferencer og foredrag for OCD-ramte og pårørende 48 DE9 INFO uddannelse for nuværende og kommende frivillige, således at vi får et superrådgivningskorps. AUGUST 2008 Politisk arbejder vi på højtryk Vi deltager også aktivt i den offentlige debat og arbejder politisk målrettet for at skabe bedre behandlingstilbud til de spiseforstyrrede og støttetilbud til de pårørende. Vi gør meget ud af at komme i dialog med politikere og embedsmænd – både i kommuner, regioner og folketin- ”Der findes en vej til livet og livsglæden” get. Endelig tager vi på besøg på behandlingssteder både i privat og offentligt regi, for at få konkret indsigt i de PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede forskellige behandlingstilbud og tiltag. arbejder aktivt for at støtte og rådgive pårørende til spiseforstyrrede. Vi kan give håbet og troen på, at der findes Vores arbejde er slået igennem på flere måder en vej til livet og livsglæden – for hele familien. Men langt fra nok, så vi fortsætter vores målrettede og vedholdende arbejde. Hos os gælder det først og fremmest om at støtte pårø- De seneste tiltag vi kan glæde os over er, at vi sammen rende til en spiseforstyrret. Den erfaring og viden vi har, med en bred vifte af fageksperter har fået midler fra vil vi gerne dele med andre, så de også bliver bedre til at Sundhedsministeriet til en national specialuddannelse – støtte op om den spiseforstyrrede og bedre til at tage vare KOK (se mere andet sted her i bladet). på sig selv og den øvrige familie. En spiseforstyrrelse er Desuden har vi fået driftsmidler også fra Sundhedsmini- ikke en uhelbredelig lidelse. Men man skal kunne forstå steriet, så vi kan oprette et egentligt sekretariat, hvor Kir- og acceptere det komplicerede sind, der ligger bag lidel- sten Kallesøe, Dorte Nielsen og Erna Poulsen nu er ansat. sen, for at kunne hjælpe og støtte den enkelte i at finde sin egen vej ud. Her i foråret kommer der en pulje på kr. 14,5 mio kr. til behandling af spiseforstyrrede i privat regi, og denne Det er en kamp på liv og død i sindet, som udspiller sig gang skal det ikke godkendes og medfinansieres af regio- i det fysiske med kroppen som slagmark. Vi har med et nerne. Så den pulje penge skulle gerne hjælpe nogle til splittet sind at gøre: privat behandling. • en positiv del, der gerne vil hjælpes og blive rask Men det gælder i høj grad om, at vi i højere grad skal have • en negativ del, der ikke føler sig værdi til livet regionerne til selv at tage ansvar for, at der er tilstrækkelige adgang og tilbud til behandling af spiseforstyrrelser. At leve med disse handlemønstre, og den indre splittelse er en voldsom kamp, der for udenforstående er meget På det kommunale område har vi set en del gode initia- svær at sætte sig ind i. Men vi ved, hvad det handler om. tiver, hvor vi kan fremhæve bl.a. Lokalpsykiatri Centrum i Århus med deres specialiserede bostøtte til de spisefor- Vi tilbyder: • at rådgive og støtte i akut fase, og i en løbende proces så kompetencer og ressourcer udvikles • at pårørende kan deltage i støttegrupper med en fast styrrede og i Herning Kommune har man et ambulant behandlingstilbud til spiseforstyrrede og deres pårørende, hvor man blot 3 dage efter henvisningen bliver indkaldt til forsamtale. Vi håber flere kommuner følger efter … gruppeleder • gratis telefonrådgivning tirsdage kl. 13-17 på Vi fortsætter kampen for anstændig behandling til de tlf. 86 181 182, og ud over det svarer formand spiseforstyrrede. Og her har vi brug for den opbakning Erna Poulsen døgnet rundt på tlf. 97 891 160 som medlemmerne giver os. Hvert eneste medlem er • et netværk for dig, som ønsker at komme i kontakt med andre pårørende med til at lægge pres på politikerne, og vi har både plads og brug for flere medlemmer. • at støtte og rådgive offentlige netværkspersoner Hent mere information om medlemskab på vores • at rådgive kommuner i udvikling af socialpsykiatrisk hjemmeside www.pslandsforening.dk eller ring til indsats for spiseforstyrrede og selvskadere 2008 AUGUST vores formand Erna Poulsen på tlf.: 97 891 160. DE9 INFO 49 sforeningen mo d n La ntingtons Chor d ea Hu Alzheimerforeningen Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Foreningens formål er med alle dertil egnede midler at bekæmpe den arvelige sygdom Huntingtons Chorea i Danmark. Baggrunden for dannelsen af foreningen – der Alzheimerforeningen har deltaget i det uformelle samarbejde i perioden fra 2001 til stiftelsen af DE9 i 2004, men er p.t. ikke medlem af DE9 blev stiftet i 1984 – var, at genet for HC var blevet lokaliseret, hvilket gjorde det muligt, at undersøge risikopersoner for, om de har anlægget. Alzheimerforeningen Alzheimerforeningen er en forening for alle, der er Der er et Videnscenter, hvor patienter, pårørende, sund- berørt af demens herunder også Alzheimers sygdom. hedspersonale kan få oplysninger og rådgivning vedrø- Alzheimerforeningen er til for at hjælpe. Hvis du rende sygdommen. Gennem årene har Landsforeningen ikke kan finde de oplysninger, du har brug for her på afholdt en række møder, hvoraf flere er tilbagevendende hjemmesiden, så ring til os. og afholdes hvert år. Landsforeningen har udgivet en række pjecer, som finder udstrakt anvendelse. Landsforeningen mod Huntingtons Alzheimerforeningen Chorea har pt. ingen officiel adresse i Region Midt. Sankt Lukas Vej 6 Alle henvendelser bedes derfor rettet til: 2900 Hellerup Tlf.: 39 40 04 88 Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Fax: 39 61 66 69 Bystævneparken 23 , 701 2700 Brønshøj E-mail: post@alzheimer.dk Tlf.: 98 57 53 23 www.alzheimer.dk E-mail: lhc@lhc.dk Foreningens protektor er: www.lhc.dk Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte 50 DE9 INFO AUGUST 2008 DepressionsForeningen DepressionsForeningen har deltaget i det uformelle samarbejde i perioden fra 2001 til stiftelsen af DE9 i 2004, men er p.t. ikke medlem af DE9 DepressionsForeningen er en politisk og religiøst lingsledelsen), hvis fornemste opgave er at stable uafhængig patientforening. Foreningen blev oprettet forskellige arrangementer på benene, søge tilskud til af patienter og pårørende i samarbejde med læger, disse, sprede kendskabet til DepressionsForeningen m.m. psykiatere og andre fagfolk i 1998. Man kan finde mere information om DepressionsForeningen på www.depressionsforeningen.dk eller kontakte én af DepressionsForeningen nedenstående kontaktpersoner i Århus. Vendersgade 22 1363 København K Lokalgruppen holder møde 2. og 4. tors. i hver måned Tlf.: 33 12 47 27 Kontaktpersoner: Fax: 33 12 50 78 Helle Friis Petersen, tlf. 86 13 94 68, helle@hellefriis.dk Dorte Christoffersen, tlf 20 47 92 82, E-mail: sekretariat@depressionsforeningen.dk d.moustgaard@jubii.dk www.depressionsforeningen.dk Ungegruppen holder møde 2. og 4. tirs. i hver måned. Kontaktperson: DepressionsForeningen i Århus Helle Friis Petersen, tlf. 86 13 94 68, helle@hellefriis.dk Hvor går man hen, hvis man har/har haft en depression – eller er pårørende til en depressionsramt – og ønsker at Pårørendegruppe starter i løbet af efteråret. snakke med andre i samme situation? Mødedag endnu ikke fastsat. Kontaktperson: TIL DEPRESSIONSFORENINGEN SELVFØLGELIG Kirsten Saurus Mehlsen, tlf 86 25 12 86/51 84 89 21, kirsten@kirsten-co.dk Lokalafdelingen i Århus har eksisteret i 6 år. Her mødes mennesker i alle aldre, der selv har haft depression. Alle møder foregår på Lokalcenter Møllestien, I januar startede en gruppe for unge depressionsramte Grønnegade 10, Århus C. og i løbet af efteråret håber vi at kunne starte en gruppe Vi håber at kunne starte en gruppe for bipolare. for pårørende til depressionsramte. Grupperne er ikke et Interesserede kan henvende sig til terapeutisk tilbud, men et afslappet og uformelt forum, Depressionsforeningen, tlf. 33 12 47 27, hvor man kan lette sit hjerte og dele sine erfaringer med sekretariat@depressionsforeningen.dk, andre. Tabuer brydes og tillid opstår. Møderne er ofte et - hvor man også kan rekvirere foldere. Mød op og se om møderne er noget for dig. humoristisk og livgivende afbræk i en til tider grå Vi har naturligvis tavshedspligt og: hverdag.”Gamle” medlemmer af DepressionsForeningen har stiftet en aktivitetsgruppe ved navn LAL (Lokalafde- 2008 AUGUST VI HAR BRUG FOR HINANDEN! DE9 INFO 51 Åben Rådgivning i DE9 Telefon: 77 89 32 70 eller 86 12 48 22 Hjemmeside: www.de9.dk Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 12-13 kl. 12-14 13-14 14-15 kl. 13-17 15-16 kl. 13-17 kl. 13-1711 kl. 13-17 16-17 17-18 18-19 1. mandag i hver måned kl. 13-20. 19-20 1. mandag i hver måned er der mulighed for juridisk rådgivning kl. 17-20. Rådgivningen varetages oftes af Telefon: en psykolog terapeut. 77 eller 89 32 70 1. mandag i hver måned er der mulighed for juridisk rådgivning kl. 17-20 Rådgivningen varetages oftest af en terapeutder er markeret med orange i skemaet). Telefonrådgivning DE9: 77 89 32 psykolog 70 (på deeller tidspunkter, www.de9.dk Telefonrådgivning DE9: 77 89 tidspunkter, der11-17 er markeret med orange i skemaet) SIND’s Pårørenderådgivning: 8632127048(på 22de (mandag-torsdag og fredag 11-14). Åben rådgivning på Windsor, Skolebakken 17, 8000 Århus C, onsdag kl. 19-21 i alle lige uger. SIND’s Pårørenderådgivning: 86 12 48 22 (mandag-torsdag 11-17 og fredag 11-14) Åben rådgivning på Windsor, Skolebakken 17, 8000 Århus C, onsdag kl. 19-21 i alle lige uger OCD-foreningen: 70 20 30 91 (24 timer). OCD-foreningen: 70 20 30 91 (24 timer) PS LANDSFORENING - PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYREDE: 86 181 182 (24 timer). Hver tirsdag er der mulighed for rådgivning om spiseforstyrelser. Kun telefonrådgivning på TIL tlf.nr.SPISEFORSTYREDE: 86 181 182. Åben rådgivning aftale, hvor der er en psykolog eller tearapeut PS LANDSFORENING - PÅRØRENDE 86 181kun 182efter (24 timer) Hver tirsdag kl. 13-17 er der mulighed for rådgivning om spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd tilstede. Tirsdag kl. 13-17 Kun telefonrådgivning på tlf.nr. 86 181 182. Åben rådgivning kun efter aftale, hvor der er en psykolog eller terapeut tilstede AHDH-foreningen: 86 22 89 12 AHDH-foreningen: 86 22 89 12 Åben rådgivning Randers: Randers Sundhedscenter (Tidl. AF), Vestervold 4, 8900 Randers. Hver mandag kl. 14-18. Sidste mandag i hver måned kl. 14-20 med en psykolog eller terapeut. Tidsbestilling er ikke nødvendig, men kan ske på tlf.nr. 20 47 48 22. Landsforeningen Autisme: 77 89 32 74 / 22 99 86 98 Åben rådgivning Randers: Randers Sundhedscenter (Tidl. AF), Vestervold 4, 8900 Randers. Hver mandag kl. 14-18. Anden hjælp: Se mere om medlemsforeningerne og deres tilbud på www.DE9.dk Sidste mandag i hver måned kl. 14-20 med en psykolog eller terapeut. Tidsbestilling er ikke nødvendig, men kan ske på tlf.nr. 20 47 48 22 Informationsmateriale: PsykInfo. Se mere på www.psykinfo.dk Åben rådgivning Silkeborg: Hostrupgade 14, 8600 Silkeborg. Sidste onsdag i hver måned kl. 16-20 Tidsbestilling er ikke nødvendig, men kan ske på tlf.nr. 20 47 48 22 Anden hjælp: Se mere om medlemsforeningerne og deres tilbud på www.DE9.dk Informationsmateriale: PsykInfo. Se mere på www.psykinfo.dk Den åbne rådgivning har lukket hele juli måned og i forbindelse med påske, pinse og andre helligdage ndsv kelu k æ B ej 6 6 age rvej 3 v j gve Rin by Vejl Vibo 6 + 16 ing eR Hasl rgv ej vej 6 + 16 2008 AUGUST j ve or us S. Årh ej ev Åhav Vestre Ringgad e ng g. Marselis Boulevard erb nd Sk a j rve t Mo Busforbindelse til Psykiatrisk Hospital fra Banegårdspladsen med linje 6 (Åkrogen) e Odd 6 + 16 de Ringga i Vej Asylvej R r. Sd ers gvej elm Rin ald S Silkeborgvej by Vi Har Åby Ringv ej e rdr No ervej ers nd Grenåv Ra 6 + 16 Asylvej ej Skovag ej ej Grenåvej rv me ing 2 Sko v tom Tre Bygn ej gv or DE9 INFO 52
© Copyright 2024