1. No category

CSR
Rapport
2013
DAB | CSR Rapport 2013
Billedsiden i årets CSR rapport fra DAB favner bredt. Lige fra ejendomsfunktionærernes hverdag over arrangementer for boligafdelingens børn
i vinterferien til boligsociale indsatser, der tager fat omkring både de
bløde værdier og boligafdelingens fysiske indretning. I næsten alle dele
af driften af DAB administrerede boligafdelinger væves CSR ind som en
rød tråd.
Finsensvej 33
2000 Frederiksberg
CVR-nr. 55 77 52 14
Tlf.: 77 32 00 00
E-mail: dab@dabbolig.dk
Siden DAB blev stiftet i 1942, har
vi taget et socialt ansvar i forhold til
boligsociale og samfundsrelaterede
opgaver, hvilket afspejler sig i vores
mål og værdier.
Fo r retn in gs s tra tegi
CSR stra tegi
CSR handlingsplaner
MÅL & VÆRDIER
Beboerne
Medarbejderne
Samfundet
Fastholdelse
og tiltrækning
af nye medarbejdere
Udvikling af
boligsociale
holdbare
løsninger
Udvikling og
implementering
af bæredygtige
energiløsninger
Uddanne
bestyrelserne
Udvikle
beboerdemokratiet
Assistere ved
afdelingsmøder
Beboerne
Medarbejderne
Samfundet
Miljøet
Tryghedseftersyn og
sundhedseftersyn
Trivselsmåling
Økonomisk
rådgivning
Medarbejderudvikling
Fleksibel
udlejning
Bidrage til
rummelighed
og mangfoldighed
Leverandørerne
Skabe rammer,
der understøtter frivilligt
arbejde
Forbedre
energieffektiviteten
i boliger
Indkøbspolitik
med CSR
Bidrage via
DAB’s konto for
boligkultur og
miljø
Forbedre
øvrige miljøforhold ved
boliger
Leverandører,
der handler
ansvarligt
Udvikle
boligsociale
holdbare
løsninger
Fokus på
affaldshåndtering
Samarbejde
og erfaringsudveksling
Udgiver
8Beboerdemokratiet
11Beboerne
Udarbejdelse
5 Om rapporten
17Medarbejderne
21Samfundet
CSR politik
Beboerdemokratiet
3 Budskab fra ledelsen
DAB
Finsensvej 33
2000 Frederiksberg
Boligerne
STRATEGI 2011 - 2014
Udvikling af
beboerdemokratiet
Dataoverblik og noter
Indhold
Oversigt over sammenhæng mellem forretningsstrategi
og CSR strategi samt tilhørende handlingsplaner.
25Miljøet
28Leverandørerne
32Regnskabspraksis
Rapporten er udarbejdet af
DAB’s CSR-Gruppe:
Jane Skou Gettermann,
Peter Køhlert Olesen, Pia
Werther Jeppesen, Ulla Gregor
og Jeanette Press
Interessentgruppe
Strategisk
område
Indikator
2012
Bestyrelser
A. Fremme
beboerdemokratiet
Andel af afdelinger med valgt
bestyrelse
87,3%
Beboere
B. Fremme beboernes trivsel
Fraflytningsprocenten (beboer
flytter ud af
selskabet)
11,7%
Niveau 2011
12,16%
C. Rette fokus
mod bestemte
beboergrupper
Medarbejdere
Redaktion
D. Fremme
Personaleommedarbejdernes sætning ekskl.
trivsel
pension og
efterløn
E. Bidrage til
(svarende til ca.
rummelighed og 5% i personalemangfoldighed omsætning)
Mål 2013
Opnået 2013
Mål 2014
87,6%
90%
Mindre end for
2012
10,3%
Faldet med 5% i
forhold til 2012
Mindre end
2011
4,95%
5%
Niveau 2012
5,7%
Foto
Nicolas Egedorf, Thomas
Sjølund Abildsten, Anders
Klebak, Landskabsgruppen,
Thomas Brolyng Steen, Tor
Stenstrop
Samfundet
F. Udvikle bolig- Andel af bolig63%*
socialt holdbare afdelingerne der
løsninger
har aktiviteter
baseret på frivillighed
> 63%
54,7%
75%
Design og layout
Uwe Jahn
Miljø
G. Forbedre
Nedbringe forenergieffektivitet bruget af el på
fællesarealerne
H. Forbedre
og varme i boøvrige miljøfor- ligafdelingerne,
hold
der registreres i
energisystemet
El: 8,68
kWh/m2/år
El: 8,25
kWh/m2/år
El: 8,38
kWh/m2/år
5% fald samlet
el og varme
Varme: 124,40
kWh/m2/år
Varme: 118,18
kWh/m2/år
Varme: 113,40
kWh/m2/år
80 leverandøraftaler og ingen
af dem har CSR
krav. Øvrige aftaleforhold med
leverandører har
ikke systematisk
indsat CSR krav
Vedtaget ind100%
købspolitik med
CSR og udarbejdet koncept for
leverandøraftaler med CSR
Tryk
CS Grafisk
Oplag
3.200 eksemplarer
Udsendelse
CSR rapporten udsendes til
alle afdelings- og selskabsbestyrelser, DAB’s medarbejdere,
alle ejendomskontorer, DAB’s
samarbejdspartnere, ministerierne og kommunalbestyrelserne i de kommuner,
DAB samarbejder med.
Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til
ClimateCalc.
Kompensation er købt hos:
ClimateCare
www.climatecalc.eu
Cert. no. CC-000012/DK
Leverandører
I. Sikre ansvarlige indkøb
Leverandøraftaler, der indeholder CSR krav
25% flere
leverandøraftaler, der alle skal
indeholde CSR
krav
* Tallet er fra spørgeskemaundersøgelsen ”Kortlægning af aktiviteter i boligafdelingerne”, som blev gennemført i 2011.
DAB har ikke målt på, hvor mange boligafdelinger der har aktiviteter baseret på frivillighed i 2012.
Budskab fra ledelsen
Det var både med stolthed og en
god portion ydmyghed, at vi i DAB
i 2013 modtog nyheden om, at
vores første CSR rapport var kåret
til en pris af FSR, Brancheorganisationen af godkendte revisorer
i Danmark. Og da vi så oven i
købet vandt prisen for den bedste
”emerging” CSR rapport, sammen
med it-virksomheden Siteimprove,
og modtog et fint diplom, var det
en blåstempling – ikke bare af
rapporten, men af den måde,
DAB’s virke indbefatter social
ansvarlighed. Og den modtager vi
med glæde.
Siden DAB blev stiftet i 1942,
har vi taget et socialt ansvar i
forhold til boligsociale og samfundsrelaterede opgaver, hvilket afspejler sig i vores mål og
værdier. Vi drager omsorg for
beboerne, og gør hvad vi kan for
at sikre dem velindrettede, sunde
og tidssvarende boliger i trygge
boligområder. Vi vil gerne styrke
beboerdemokratiet og arbejder på,
at hver boligafdeling har en afdelingsbestyrelse. Og så vil vi også
gerne gøre vores for at sikre en
god social sammenhæng i alle de
boligafdelinger, vi administrerer.
I rapporten beskriver vi vores indsats for at nå de mål, vi
Henrik Berg formand forpligtede os til at nå i 2012-rapporten, der dækker den toårige
periode 2012 - 2014. Nogle mål
har vi allerede nået ved udgangen af 2013, mens vi på andre
områder stadig har en del arbejde
foran os. Særligt i forhold til at
udbrede CSR budskabet til de
administrerede boligafdelinger og
-selskaber, er der endnu et stykke
vej til målet. Men vi lærer af de
erfaringer, vi drager os, og vil også
fremadrettet arbejde på at gøre en
forskel og inspirere boligafdelinger
og selskaber. Vi håber, at flere vil
tage skridt til egne CSR initiativer i
det kommende år.
Niels Olsen
adm. direktør
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 3
Involvering af beboerne i løsningen af
boligområdets udfordringer, støtte til
beboerdemokratiet gennem oplysning
og kurser, gennemførelse af sundhedseftersyn, der skaber sunde boliger og
aktiviteter for de mindste – det at være
et almennyttigt boligadministrationsselskab indebærer i sagens natur en
høj grad af social ansvarlighed. I 2013
satte vi ord på – og vandt en pris.
Om rapporten
Da DAB’s CSR rapport udkom for
første gang i 2013, fik den en
varm modtagelse af bestyrelserne
i boligafdelingerne og –selskaberne, af medarbejderne - og ikke
mindst af FSR, Brancheorganisationen af godkendte revisorer,
som tildelte os prisen for bedste
førstegangsrapportering.
Vores mål med rapporten var
primært at inspirere de beboervalgte, som vi håbede ville tage
initiativ til yderligere CSR aktiviteter i boligområderne. Dernæst ønskede vi at synliggøre DAB’s CSR
tiltag med rapporten. Fremover
skal den være et brugbart arbejdsredskab, der peger os i retning af,
hvor vi eventuelt bør sætte flere
kræfter ind, for at nå de mål, vi har
forpligtet os til.
Rapporten retter fokus mod
seks kerneområder: Beboerdemokratiet, beboerne, medarbejderne,
samfundet, miljøet og leverandørerne. For hvert område gjorde vi
status for, hvor vi var i 2012, og
satte en række konkrete mål for,
hvad vi skulle nå i løbet af 2013
og 2014.
Vi vil ikke lægge skjul på, at
CSR rapportering har vist sig at
være et langt mere omfattende
arbejde, end vi oprindeligt havde
forestillet os. Ét er nemlig at
forfatte en rapport, der beskriver
vores CSR tiltag, og sætte mål
for, hvor vi vil arbejde os hen i
fremtiden. Noget helt andet er at
udbrede budskabet til boligafdelinger og –selskaber, at vænne
medarbejderne i organisationen
til også selv at tænke CSR ind i
den daglige arbejdsgang, og at indhente tal og statistik på områder,
hvor vi ikke før har målt og vejet
vores indsats.
Endnu er der, så vidt vi ved,
ingen af de boligafdelinger, DAB
administrerer, som har ladet sig
inspirere af CSR rapporten og
iværksat deres egne CSR initiativer. Og det er forståeligt nok. For
selvom dette var vores oprindelige
intention med rapporten, har vi
arbejdet så hårdt med at implementere CSR i DAB, at vi ikke har
været klar til at brede budskabet
tilstrækkeligt ud.
Rapporten er sendt til alle medlemmer af afdelings- og selskabsbestyrelserne. Vi har skrevet om
den i DAB Nyhedsbrev (en udgivelse målrettet de selv samme
bestyrelsesmedlemmer), og fortalt
om den på repræsentantskabsmødet. Derudover har vi udgivet
en pixi-udgave, der kan bruges
som en hurtig genopfrisker af de
væsentligste punkter i rapporten.
Men vi har ikke været ude i boligafdelingerne og introducere CSR
begrebet eller faciliteteret konkrete CSR initiativer. Det er mere
indirekte, at vores CSR indsats har
påvirket lokalområderne.
Helt i tråd med vores intention om at fremstå som et godt
eksempel og bakke op om
lokale initiativer, har vi eksempelvis lanceret et nyt kursus for
selskabsbestyrelsesmedlemmer,
der introducerer de nyvalgte til
arbejdet i selskabsbestyrelsen.
Forvaltningsgrupperne har igen i år
bidraget til planlægning og afholdelse af møder i boligafdelingerne.
Og der, hvor man har boligsociale
indsatser, har forvaltningskonsulenterne bakket bestyrelserne op,
og eksempelvis bistået med at
søge midler.
dabbolig.dk
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 5
Om rapporten
Tilsvarende kunne DAB i starten af 2013, med bevillingen af
satspuljemidler oprette stillingen:
Økonomisk rådgiver, og således
arbejde målrettet på at reducere
antallet af udsættelser i afdelingerne – et af indsatspunkterne
under området: Beboerne.
Også på områderne: Leverandører, miljø, samfundet og medarbejderne har vi arbejdet på at nå
de fastsatte mål. Eksempelvis har
vi allerede nu indgået nye aftaler
med leverandører, som lever op
til DAB’s indkøbspolitik med CSR.
Vi har mindsket forbruget af el
på fællesarealerne og varme i de
boligafdelinger, der registreres i
energisystemet. Vi har erfaringsudvekslet med aktører fra en
række forskellige lande. Og vi har
nedbragt medarbejderomsætningen, så den for 2013 ligger lavere
end den gjorde i 2011.
Alt i alt vil rapporten for 2013
vise, at vi har nået langt de fleste
af målene, vi forpligtede os til at
nå i 2012 rapporten, og det er vi
stolte af. For det viser, at selvom
størstedelen af arbejdet med at
brede CSR videre ud til boligafdelingerne fortsat ligger foran os, så
har vi i løbet af året skabt et solidt
CSR fundament internt i organisationen, som vi kan basere kommende års indsatser på.
Erfaringer indarbejdes fremadrettet
DAB’s anden CSR rapport adskiller
sig fra den første rapport ved, at
der ikke er tale om nye målsætninger eller nye handleplaner. De
igangværende handleplaner løber
nemlig frem til udgangen af 2014.
Det vil sige, at rapporten for
2013 forklarer, hvordan DAB har
arbejdet med de seks fokusområder, og vi løfter sløret for, hvordan
vi vil indarbejde de erfaringer, vi
har indhentet i løbet af året i CSR
arbejdet i 2014.
Således kan du under afsnittet
om medarbejderne læse om, hvordan vi vil forsøge at tilpasse vores
kursusudbud, så kurser, der har
måttet aflyses grundet manglende
tilmeldinger, bliver mere målrettede i deres indhold og dermed
tiltrækker flere fra målgruppen.
I Miljøafsnittet fortæller vi, hvordan vi har rettet en fejl, der havde
sneget sig ind i vores Omegasystem, og dermed havde påvirket
beregningen af el og varmeforbrug
i afdelingerne.
Og under afsnittet Beboerdemokratiet gør vi os nogle overvejelser om, hvordan vi bliver endnu
bedre til at nå ud til de nyvalgte,
idet vores tiltag i løbet af 2013
kun delvist har vist sig at være
tilstrækkeligt.
DAB’s kommende CSR strategi for 2015 og frem afventer et
igangværende arbejde med DAB’s
forretningsstrategi for 2014 –
2017. Vi forventer at igangsætte
arbejdet med revidering af CSR
strategien og vælge eventuelle
nye indsatsområder ultimo 2014
således, at dette kan indgå i CSR
rapporten 2014, der udkommer
foråret 2015.
DAB’s mål og værdier
Beboerne: DAB’s administration og den lokale ejendomsfunktion skal være kendetegnet ved redelighed, effektivitet og
omsorg for beboerne. Vores samarbejde med bestyrelserne skal
være præget af omhu, initiativ og loyalitet.
Boligerne: Boligerne skal være velindrettede, sunde og tidssvarende med vidtstrakt råderet til beboerne. Boligområderne
skal være velholdte med sund økonomi og god social sammenhæng.
Medarbejderne: I DAB skal arbejdet være præget af faglighed,
ildhu, ansvarlighed og humor. Vi lægger vægt på et engageret
og kreativt samarbejde mellem alle led i DAB.
Samfundet: Vores boligtilbud skal være rettet mod alle, præget
af social ansvarlighed og et godt samarbejde med kommunerne. Vi arbejder for, at den almene boligsektor afbureaukratiseres
og udvikles.
DAB: Målt på pris og kvalitet skal DAB være det bedste
boligselskab.
6
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
Ud for hvert emne vises det respektive
udsnit af oversigten. Slår du flappen på
omslaget ud, kan du løbende følge med i,
hvilket område, teksten relaterer til.
Fo r retn in gs s tra tegi
MÅL & VÆRDIER
Medarbejderne
Samfundet
Boligerne
Udvikling af
beboerdemokratiet
Fastholdelse
og tiltrækning
af nye medarbejdere
Udvikling af
boligsociale
holdbare
løsninger
Udvikling og
implementering
af bæredygtige
energiløsninger
CSR stra tegi
CSR politik
Beboerdemokratiet
Beboerne
Medarbejderne
Samfundet
Miljøet
Leverandørerne
CSR handlingsplaner
Beboerdemokratiet
Uddanne
bestyrelserne
Tryghedseftersyn og
sundhedseftersyn
Trivselsmåling
Skabe rammer,
der understøtter frivilligt
arbejde
Forbedre
energieffektiviteten
i boliger
Indkøbspolitik
med CSR
Udvikle
beboerdemokratiet
Økonomisk
rådgivning
Medarbejderudvikling
Bidrage via
DAB’s konto for
boligkultur og
miljø
Forbedre
øvrige miljøforhold ved
boliger
Leverandører,
der handler
ansvarligt
Assistere ved
afdelingsmøder
Fleksibel
udlejning
Bidrage til
rummelighed
og mangfoldighed
Udvikle
boligsociale
holdbare
løsninger
Fokus på
affaldshåndtering
Samarbejde
og erfaringsudveksling
Beboerne
STRATEGI 2011 - 2014
DAB’s CSR politik
Beboerne i de administrerede boligafdelinger oplever, at DAB er en redelig organisation, der drager omsorg for dem og arbejder for at fremme deres trivsel.
Bestyrelserne oplever, at DAB værdsætter beboerdemokratiet og støtter og vejleder
dem i deres bestyrelsesarbejde.
Vores medarbejdere oplever, at DAB er en god arbejdsplads, der forstår at
fastholde og tiltrække medarbejdere, blandt andet ved at prioritere kompetenceudvikling og uddannelse og sikre høj trivsel og humor i hverdagen.
Vores omgivende samfund oplever, at DAB tager ansvar og bidrager.
Vi arbejder for, at DAB og de administrerede boligselskaber og boligafdelinger
reducerer påvirkningen af miljø og klima.
Vi arbejder for, at DAB’s og de administrerede boligselskaber og boligafdelingers
leverandører udviser ansvarlighed.
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 7
Beboerdemokratiet
Effektmål: Der skal være en valgt
afdelingsbestyrelse i 90 procent af de
almene boligafdelinger, DAB administrerer
pr. 31. 12. 2014.
Beboerdemokratiet
En valgt afdelingsbestyrelse, som
varetager beboernes interesser,
er krumtappen i beboerdemokratiet. Vi ville derfor ønske, at alle
boligafdelinger havde en valgt
afdelingsbestyrelse. I erkendelse
af, at det ikke kan lade sig gøre
alle steder – en forudsætning er
selvfølgelig, at der er beboere,
som frivilligt stiller sig til rådighed
– lyder vores målsætning på, at
der er valgt en bestyrelse i 90 procent af afdelingerne ved udgangen
af 2014. Men det kan blive en
udfordring at nå, for udviklingen
fra 2012 til 2013 viser kun en lille
fremgang i afdelinger med en valgt
afdelingsbestyrelse.
Antal afdelinger
med valgt afdelingsbestyrelse
Antal afdelinger
uden valgt afdelingsbestyrelse
2012:
303 - 87,3%
2012:
44 - 12,7%
2013:
305 - 87,9%
2013:
42 - 12,1%
8
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
Afdelingerne med valgt afdelingsbestyrelse kan mønstre en
stigning på to afdelinger svarende
til 0,6 procentpoint.
Boligafdelingens størrelse hænger tæt sammen med, om der er
valgt en afdelingsbestyrelse eller
ej. I hele 28 boligafdelinger, som
har færre end 50 boliger, er der
således ingen afdelingsbestyrelse.
Det samme gør sig gældende
for seks boligafdelinger, der har
mellem 50 og 69 boliger, mens
der kun er fire boligafdelinger med
70 - 100 boliger, som ikke har en
valgt afdelingsbestyrelse og kun
to boligafdelinger med mere end
100 boliger. Det virker meget
logisk, at jo færre beboere der
er i en boligafdeling, jo mindre
sandsynlighed er der for, at der er
tilstrækkeligt, som ønsker hvervet
som beboerdemokrat.
Bestyrelsesportalen fuldt udrullet
I foråret 2013 blev de sidste
boligselskaber introduceret til
bestyrelsesportalen. I dag bruger
alle boligselskaberne portalen, på
nær tre, som ikke har ønsket at
gøre brug af den nye webbaserede
platform. Bestyrelsesportalen gør
det muligt at modtage breve og dokumenter elektronisk, og hver bestyrelse kan gøre brug af et fælles
elektronisk arkiv, hvor selskabets
eller afdelingens dokumenter gemmes. Selvom selskabet vælger at
gøre brug af bestyrelsesportalen,
er det dog fortsat op til hvert
enkelt medlem af selskabs- eller
afdelingsbestyrelsen at beslutte,
om de vil modtage deres post
elektronisk eller på gammeldags
manér via Post Danmark.
Kurser for bestyrelsesmedlemmer
Uddanne
bestyrelserne
En væsentlig forudsætning for et
velfungerende beboerdemokrati er,
at bestyrelsesmedlemmerne bliver
klædt på til opgaven. Og det forsøger DAB at gøre ved at afholde
kickstart-kurser for nyvalgte bestyrelsesmedlemmer. I 2013 opfyldte
vi målsætningen for afholdelse af
mindst to kickstart-kurser og et
opfølgningskursus, idet der både
i foråret og i efteråret blev afholdt
kurser.
Men blot syv af de i alt 155
nyvalgte bestyrelsesmedlemmer
i 2013 deltog i DAB’s kickstartkurser sammen med 23 andre
beboerdemokrater. Det svarer til
4,5 procent af de nyvalgte, og er
langt fra målsætningen på 30 procent. DAB har i 2013 tillige afholdt
et andet kursus om afdelingsbestyrelsens arbejde, som yderligere
fem nyvalgte har deltaget i. Tæller
vi disse fem med, ender vi på 7,8
procent - stadig langt fra målet.
Vi må gøre os nogle overvejelser om, hvordan vi bedre når de
nyvalgte. Den yderligere promovering, som vi har udført i 2013, ser
delvist ud til at have båret frugt,
idet efterårskurset næsten blev
overtegnet. Og det er selvfølgelig
en anden problemstilling vi må
håndtere, idet vi nødigt vil afvise
interesserede.
Statistikken over antallet af
nyvalgte beboerdemokrater er
nyudviklet, så da vi fastsatte
målsætningen på 30 procent, var
vi ikke klar over, hvor meget det
svarede til i antal. Al begyndelse
er svær – det ved vi, og det er
også derfor, at vi hurtigt vil tilbyde
de nyvalgte et kursus – og vi skal
revurdere, hvad vores målsætning
skal være fremover.
I 2013 blev der desuden afholdt
et flyttekursus, mens et kursus
om mødeledelse og mødedeltagelse i afdelingsbestyrelsen
måtte aflyses grundet manglende
tilmeldinger.
Vejledning og støtte i forbindelse
med afdelingsmødet
Assistere ved
afdelingsmøder
Vi kalder det årlige ordinære afdelingsmøde, hvor beboerne vælger
afdelingsbestyrelse og vedtager
budgettet, for årets begivenhed
i afdelingen. Det understreger
DAB’s anerkendelse af betydningen af beboerdemokratiet og er
baggrunden for, at vi ønsker, at
alle afdelinger får tilbud om støtte
og vejledning i forbindelse med
afdelingsmødet. Et afdelingsmøde
skal afvikles på en god og hensigtsmæssig måde, der sikrer, at
alle beboere har mulighed for at
ytre sig samtidigt med, at dagsordenen bliver overholdt, og mødet
afvikles i god ro og orden. Også
forberedelsen af afdelingsmødet
har stor betydning for en vellykket
afvikling.
Vi satte os for at kortlægge,
hvordan DAB tilbyder boligafdelingerne støtte og vejledning i
forbindelse med afholdelse af det
årlige møde, og fandt frem til følgende tre områder, hvor vi hyppigst
bidrager:
• udarbejder konkrete forslag til
behandling på mødet
• deltager på afdelingsmødet
som dirigent eller som fremlægger af regnskab/budget/
forslag.
Vi stødte i øvrigt ikke på et selskab eller en boligafdeling, som
ikke kendte til muligheden for
støtte. Og det er vi glade for.
DAB arbejder desuden for oprettelse og uddannelse af lokale
dirigentkorps – eksempelvis bestående af selskabsbestyrelsesmedlemmer som herefter kan hjælpe
med afvikling af møderne. Som
sidegevinst kan det øge samhørigheden i selskabet. DAB tilbyder dirigentkurser til de selskaber, som
ønsker at oprette et sådant korps.
Vi er bekendt med, at der arbejdes
herpå i Gladsaxe almennyttige
Boligselskab og i Køge almennyttige Boligselskab, og vi hører
gerne fra andre interesserede
selskaber.
• udarbejder indkaldelse og
dagsorden for mødet, herunder
kopiere og udsende til ejendomskontor til omdeling
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 9
I DAB administrerede boligafdelinger
involveres de unge, som det eksempelvis sker i Værebro Park (tv) hvor
ejendomsfunktionærerne får en
hjælpende hånd. Eller som i Skælskør
Boligselskabs afdeling Parkvej, hvor
ungerådet har været med til at få anlagt
basket- og parkourbane, hvilket fik stor
ros af ministeren for By, Bolig og Landdistrikter (nederst tv).
Beboerne
centen ud af det enkelte selskab
ser det en smule anderledes ud
– 33 selskaber falder, 12 stiger og
ét selskab oplever status quo.
Tallene for de enkelte boligselskaber kan ses i tabellen på
side 12.
tersyn-konceptet repeteret på
et møde for inspektører og forvaltningskonsulenter i DAB, så også
nye medarbejdere er informeret.
Der er hermed godt kendskab til
produktet internt i huset. Eksternt
blev Tryghedseftersyn promoveret
på en stand til repræsentantskabsmøde og garantforsamling
samt i artikler i DAB’s publikationer.
DAB’s Landskabsgruppe har
desuden udarbejdet et notat for
”Rådgivning på landskabsarbejder
ved helhedsplaner”. Notatet indgår fremover i forretningsgangen,
hvorved det bliver fast procedure,
at byggeudvalget opfordres til at
få foretaget et Tryghedseftersyn,
som en del af forundersøgelserne
i enhver helhedsplan.
Tryghed
Sundhedseftersyn
Effektmål: Fraflytningsprocenten, målt på
beboere, der flytter ud af et selskab, falder
i løbet af 2013, så den pr. 31. 12. 2014 er
faldet med fem procent.
Alle DAB-administrerede selskaber
2012
2013
Fraflytningsprocent i gennemsnit
14,1
12,7
Fraflytningsprocent, hvor beboeren flytter ud af 11,7
det enkelte selskab, i gennemsnit
10,3
Beboerne
Samlet set for de DAB-administrerede boligselskaber ser
opgørelsen ud, som vist ovenfor i
tabellen.
Fraflytningsprocenten er i gennemsnit faldet med 9,9 procent,
mens den gennemsnitlige fraflytningsprocent ud af det enkelte
selskab er faldet med 12 procent.
Vi har altså nået målsætningen
om et fald i 2013 og tilmed et
større fald end målsætningen pr.
31.12.2014. Vi er klar over, at
faldet i fraflytningsprocenten ud
af det enkelte selskab ikke alene
skyldes vores bestræbelser på
at ”fastholde” beboerne, men at
andre faktorer så som konjunkturerne i samfundet spiller ind.
Ser vi på selskabsniveau, er der
31 selskaber, som har oplevet et
fald i fraflytningsprocenten, 12
selskaber der fik en stigning, og
tre som er uændret.
Med hensyn til fraflytningspro-
Tryghedseftersyn og
sundhedseftersyn
I 2013 deltog DAB i et Tryghedseftersyn i Værebro Park, Gladsaxe
almennyttige Boligselskab, i samarbejde med blandt andet boligafdelingen, kommunen og politiet.
Der blev efterfølgende udarbejdet
en opfølgnings- og prioriteringsrapport. Konkret er der blandt andet
taget fat på fældning af træer for
at skabe bedre oversigtsforhold
mod sti og klub. Det tryghedsskabende arbejde i afdelingen er en
del af en større indsats, som vil
forløbe over flere år.
I starten af året blev Tryghedsef-
DAB har gennemført ca. 70.000
sundhedseftersyn i de administrerede boligafdelinger siden 2001.
Formålet med sundhedseftersynet er at afdække boligernes
sundhedstilstand via fokus på
boligens indeklima og byggetekniske problemer. Eftersynet har flere
steder afhjulpet akutte problemer
men i endnu højere grad medvirket
til en forebyggende indsats, hvilket
på sigt kan forhindre gener for
beboerne og spare afdelingerne
penge.
Siden 2010 er der kun foretaget
sundhedseftersyn i 11 afdelinger
omfattende ca. 3500 boliger.
Det er en klar målsætning, at der
fremadrettet skal foretages flere
sundhedseftersyn. Af denne grund
er der udarbejdet en handleplan,
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 11
Beboerne
Boligselskab
Fraflytningsprocent
– interne og eksterne
flytninger i
2012/2013
(ændring i parentes)
Fraflytningsprocent
– kun eksterne
flytninger i
2012/2013
(ændring i parentes)
Boligselskab
Fraflytningsprocent
– interne og eksterne
flytninger i
2012/2013
(ændring i parentes)
Fraflytningsprocent
– kun eksterne
flytninger i
2012/2013
(ændring i parentes)
Asminderød
16,8/16,5 (-1,8%)
15,0/13,7 (-8,7%)
Slagelse
18,6 / 13,5 (-27,4%)
18,3 / 12,1 (-33,9%)
Ballerup
10,2 / 7,5 (-26,5%)
8,5 / 5,8 (-31,8%)
Billige Boliger
2,9/11,7 (+303,4%)
2,9/7,8 (+169,0%)
Birkerød
13,4/11,9 (-11,2%)
9,8/8,7 (-11,2%)
Taastrup
15,8/12,9 (-18,4%)
12,8/9,1 (-28,9%)
Esbjerg
16,8/15,6 (-7,1%)
14,5/13,2 (-9,0%)
Hundested
22,8/18,4 (-19,3%)
20,6/16,1 (-21,8%)
Hornsherred
14,9/23,1 (+55,0%)
14,0/23,1 (+65%)
Værløse
11,0/9,3 (-15,5%)
8,6/7,0 (-18,6%)
Gentofte
9,9/6,6 (-33,3%)
9,3/6,4 (-31,2%)
Allerød
10,6/13,8 (+30,2%)
9,0/11,8 (+31,1%)
Gladsaxe
10,8/10,5 (-2,8%)
8,8/7,6 (-13,6%)
Carlshøj A+D
11,4/11,4 (0,0%)
9,3/8,9 (-4,3%)
Glostrup
7,7/0,0 (-100%)
7,7/0,0 (-100%)
Carlshøj B
10,3/10,7 (+3,9%)
9,0/8,6 (-4,4%)
Haslev
15,3/10,7 (-30,1%)
13,0/9,2 (-29,2%)
Munkesøparken
15,1/14,5 (-4,0%)
14,0/12,8 (-8,6%)
Herlev
14,5/11,6 (-20,0%)
12,1/9,2 (-24,0%)
Tinggården
24,6/17,6 (-28,5%)
20,1/13,5 (-32,8%)
Hillerød
14,9/12,8 (-14,1%)
12,1/10,4 (-14,0%)
Nørre Alslev
19,9/19,9 (0,0%)
18,6/18,9 (+1,6%)
Hovedstaden
15,2/10,2 (-33,9%)
12,9/8,5 (-34,1%)
Vallø
15,0/11,4 (-24,0%)
13,2/11,4 (-13,6%)
Hvidovre
10,6/9,7 (-8,5%)
7,1/6,4 (-9,9%)
Samvirke
11,8/11,6 (-1,7%)
9,5/9,2 (-3,2%)
Hørsholm
11,8/14,0 (+18,6%)
9,2/10,3 (+12,0%)
Lejre-Bramsnæs
11,7/10,0 (-14,5%)
10,0/9,6 (-4,0%)
Kalundborg
19,1/18,7 (-2,1%)
17,4/17,2 (-1,1%)
Hillerød B.
9,3/16,2 (+74,2%)
8,8/14,7 (+67,0%)
Køge
15,6/14,5 (-7,1%)
12,1/12,1 (0,0%)
Filsø
21,0/22,2 (+5,7%)
19,9/21,4 (+7,5%)
Lyngby
11,5/13,0 (+13,0%)
9,7/10,6 (+9,3%)
Frederiksberg
5,4/9,2 (+70,4%)
5,4/6,9 (+27,8%)
Hovedstaden II
8,3/8,3 (0,0%)
6,7/6,4 (-4,5%)
Ledøje-Smørum
18,4/13,2 (-28,3%)
14,7/10,5 (-28,6%)
Lolland
21,9/22,3 (+1,8%)
20,1/20,8 (+3,5%)
Ølstykke
15,7/17,3 (+10,2%)
14,9/16,5 (+10,7%)
Skælskør
26,6/17,6 (-33,8%)
23,4/14,2 (-39,3%)
Slangerup
4,5/5,2 (+15,6%)
3,9/4,5 (+15,4%)
Kildegårdsparken
17,4/11,6 (-33,3%)
14,5/10,1 (-30,3%)
Brøndby
9,6/8,5 (-11,5%)
7,9/7,5 (-5,1%)
Ringsted
12,5/11,1 (-11,2%)
10,7/9,7 (-9,3%)
B32
18,7/16,9 (-9,6%)
16,8/14,7 (-12,5%)
Rødovre
10,3/8,5 (-17,5%)
7,5/6,1 (-18,7%)
Vestbo
19,2/10,2 (-46,9%)
18,6/8,5 (-54,3%)
12
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
der skal skabe bedre eksponering
blandt andet via påvisning af resultaterne og fordelene ved udførelse
af sundhedseftersyn. Herudover
er der fokus på optimering af
synsprocessen herunder mulighed
for udførelse af registreringerne på
iPad eller tablet.
At sundhedseftersyn har sin
berettigelse kan blandt andet
påvises statistisk. I en analyse
har vi gennemgået registreringer
fra de seneste fem års sundheds-
eftersyn og sammenlignet resultaterne med 2008-undersøgelsen,
hvor de samme boliger blev
gennemgået. Analysen påviser, at
der i 10 ud af 11 boliger, hvor der
blev registreret større problemer
i 2008, efterfølgende er foretaget
en indsats, som har medvirket til,
at vurderingen af boligernes stand
er forbedret.
En supplerende analyse
med fokus på boligerne, der i
2008-undersøgelsen fik vurderin-
gen ”middel stand” viser samme
tendens. Blandt ”gengangerboligerne” er der registreret 79
boliger, der fik vurderingen ”middel
stand” i 2008-undersøgelsen.
I det efterfølgende sundhedseftersyn har 30 boliger svarende
til 38 procent fået en forbedret
vurdering, 44 procent har samme
vurdering og kun fem procent
forringet vurdering.
CASE: Sundhedseftersynet
– alle pengene værd
- Det tager 15-20 minutter at foretage
et sundhedseftersyn af en bolig, men
så har jeg også været hele vejen
rundt. Og det er super enkelt, siger
ejendomsmester Henrik Bedsted, der
har gennemgået mere end 300 boliger
i Sorgenfrivang I, Lyngby almennyttige
Boligselskab.
- Sundhedseftersynet er alle pengene værd. Vi fanger små
skader, fejl og mangler før de bliver til store og dyre problemer,
siger Henrik Bedsted. Og det er super enkelt: Jeg har et skema
med, hvor jeg skal krydse nogle felter af med ja eller nej.
Eftersynet har det hele
DAB’s pakke til sundhedseftersynet indeholder alt, hvad
afdelingen har brug for: Undervisning af ejendomsfunktionærer,
registreringsskemaer, behandling af data – scanning og analyseopgaver, intranetside med mulighed for at hente statistik,
rapportskrivning og udarbejdelse af handleplan.
- Jeg finder altid noget, når jeg foretager et sundhedseftersyn.
Men det er mest småting. Det kan være en fuge i badeværelset, der har sluppet eller en knækket flise i køkkenet. Men så
får vi det hurtigt repareret og inden det breder sig til en stor
vandskade i gulvet eller giver fugt på væggene, slutter Henrik
Bedsted.
Når sundhedseftersynet er afsluttet får beboeren en kopi af
rapporten, som bliver udarbejdet undervejs. Er der tegn på
skimmelsvamp eller lignende, tager ejendomskontoret direkte
kontakt til beboeren og aftaler det videre forløb.
Mere end 70.000 gange er DAB’s ”udsendte”, der skal
foretage sundhedseftersyn i boligerne, blevet budt velkommen af beboerne. DAB’s erfaringstal viser, at et eftersyn tager
i gennemsnit ca. 10 minutter pr. bolig og har specielt fokus
på boligens indeklima, og hvordan man for eksempel undgår
skimmelsvamp. Erfaringer og værktøjer fra de mange eftersyn
tilbyder DAB nu boligafdelingerne som en tillægsydelse.
Du kan læse mere om DAB’s sundhedseftersyn på dabbolig.dk
> vejledninger > sundhedseftersyn.
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 13
Beboerne
Indeklimavejledning skal
øge trivslen
For yderligere at sætte fokus på
indeklimaet i boligerne, og nedbringe antallet af boliger med forekomst af skimmelsvamp, nedsatte
DAB i 2013 en arbejdsgruppe, der
har udarbejdet en ny indeklimavejledning til beboerne. Vejledningen
skal skabe en større forståelse
blandt beboerne for, hvor vigtigt et
sundt indeklima er for helbredet,
og samtidig give en række gode
råd til, hvad man selv kan gøre, for
at sikre et godt indeklima.
Målet er, at DAB på sigt vil
kunne nedbringe antallet af boliger
der har skimmelsvamp eller dårligt
indeklima.
- Mange er ikke klar over, at de i
høj grad selv er herre over indeklimaet i deres boliger, oplyser Steen
Ejsing, der er byggechef i DAB, og
ansvarlig for arbejdsgruppen. De
tror, at et dårligt indeklima skyldes
fejl i bygningskonstruktionen. Men
i langt de fleste sager handler det
om, at beboerne ikke ved, hvad de
skal gøre for at få en sund bolig –
og det vil vi gerne forklare dem.
Den nye vejledning adskiller sig
fra tidligere vejledninger, DAB har
udgivet om indeklima, fordi den
primært handler om at forebygge i
stedet for at fortælle om, hvordan
man bekæmper skimmelsvamp.
14
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
- Vi har samlet en række gode,
enkle råd til beboerne om, hvordan og hvor ofte man eksempelvis
lufter ud med størst virkning,
hvilken temperatur man bør holde
indendørs, og hvad man skal være
særligt opmærksom på, når man
gør rent, fortæller Steen Ejsing. Vi
håber, at vi på den måde kan hjælpe med til at forbedre indeklimaet
og øge trivslen blandt beboerne i
de boliger, DAB administrerer.
Indeklimavejledningen kommer
dog kort ind på, hvad de typiske
tegn på skimmelsvamp er. Og der
er også en opfordring til beboere, der finder tegn på skimmel,
eller mener, de har et indeklimaproblem, til at henvende sig på
ejendomskontoret, hvor de kan få
kompetent rådgivning og hjælp til
at tackle problemet.
Indeklimavejledningen vil ligge
klar på alle ejendomskontorer i
løbet af 2014, og er omtalt i DAB’s
publikationer til henholdsvis beboere, bestyrelser og ejendomsfunktionærer. Vejledningen findes også
på DAB’s hjemmeside, hvor den
kan downloades som pdf-fil.
Omsorg for beboerne
Økonomisk
rådgivning
En begrænsning i antallet af
udsættelser af økonomisk trængte
beboere gennem gratis rådgivning,
var det primære mål med projektet
”Forebyggelse af udsættelse af
lejere” der løber fra den 1. januar
2013 til den 31. december 2016.
Og med cirka to millioner kroner i
satspuljemidler, som DAB modtog
i 2012, via Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikter, kunne vi ansætte en økonomisk rådgiver allerede
i starten af 2013.
DAB’s økonomiske rådgiver
arbejder både lokalt, ude i de
enkelte boligafdelinger og centralt
i DAB. I samarbejde med organisationen ”Første Skridt”, der består
af frivillige bankrådgivere og
socialrådgivere, yder DAB nu økonomisk rådgivning til beboere, der
har brug for hjælp til at få styr på
økonomien, eller har svært ved at
finde penge til at betale huslejen.
Den lokale rådgivning sker dels
gennem afholdelse af økonomikurser, dels gennem personlig
rådgivning, mens den centrale
rådgivning enten finder sted via
telefonen, hvor beboeren eksepelvis selv kontakter DAB (typisk
i forbindelse med, at vi har sendt
en betalingspåmindelse), eller ved,
at den økonomiske rådgiver aktivt
opsøger beboere.
1291 beboere er søgt kontaktet eller har selv kontaktet DAB i
2013, med henblik på at få økonomisk rådgivning.
Beboere kontaktet på
DAB’s initiativ
359
Beboere, der selv har taget
initiativ til at kontakte DAB
137
Beboere, DAB forgæves har
forsøgt at kontakte
795
Det er primært beboere, der står
på ”rykker 3 listen” (listen over
beboere, der sendes til inkasso
via advokat), som får et opkald.
Men i det omfang, der er tid til
det, kontaktes også beboere, som
har modtaget 2. rykker og dermed
har fået opsagt deres lejemål.
Det har dog vist sig at være en
udfordring at komme i kontakt
med personer på rykker 3 listen,
da de ofte ikke står opført i telefonregistrene, eller slet ikke har
nogen telefon.
Tilsvarende har det også været
lidt op ad bakke, at få kontakt til
de økonomisk trængte beboere
i boligafdelingerne. På trods af
omtale i DAB’s publikationer, på
hjemmesiden, i lokale medier – og
i opslag eller breve til beboerne
i de boligafdelinger, hvor DAB’s
økonomiske rådgiver og ”Første
Skridt” lægger vejen forbi, har
der kun været et begrænset antal
beboere, som dukkede op. I én
boligafdeling var der eksempelvis
kun en enkelt beboer, som tog
imod tilbuddet om økonomisk
bistand.
Alligevel ser tallene for 2013
positive ud. Antallet af udsættelser er nemlig faldet med knapt
otte procent, og selvom tallet også
er afhængigt af den generelle økonomiske udvikling i samfundet, er
vi optimistiske, og tror på, at vores
indsats trods alt er med til at gøre
en forskel. Og vi håber, at vi ved
udgangen af 2016 når vores mål
om, at antallet af udsættelser er
faldet med i alt 33 procent over
den fireårige periode, projektet
løber.
Tabellen viser antallet af beboere, der
blev sat ud af fogeden, og beboere der
stod til fogedudsættelse, men som valgte
at fraflytte deres bolig, inden fogeden
kom for at sætte dem ud.
År
Fogedudsættelse
Beboer
flytter
før foged
kommer
ialt
2011
298
179
477
2012
314
107
421
2013
290
102
392
besparelser som en drivkraft i det
forebyggende arbejde.
Fleksibel udlejning
Fleksibel
udlejning
DAB er fortaler for anvendelsen
af fleksibel udlejning, som vi
mener er et godt værktøj til at
præge beboersammensætningen
i ønsket retning og til at tilgodese
bestemte befolkningsgrupper. DAB
har et mål om, at 90 procent af de
administrerede almene boligselskaber pr. 31. 12. 2014 har fået
forelagt en aftale om fleksibel
udlejning, og som bidrag til at få
skræddersyet den rigtige aftale i
det enkelte selskab er vi i gang
med at udarbejde et inspirationskatalog. Omkring 30 boligselskaber har allerede mindst én aftale
om fleksibel udlejning.
Andre tiltag i projektet indbefatter
et ”forud-programmeret” budgetskema, som ligger på DAB’s
hjemmeside, redigerede rykkerbreve, som nu er skrevet i et mere
forståeligt sprog og et initiativ til
et mere formaliseret samarbejde
mellem DAB, boligselskaber og
kommuner. Det skal blandt andet
sikre, at udsættelsestruede beboere betragtes som et specifikt
indsatsområde og samtidig sætte
fokus på kommunens eventuelle
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 15
Engagerede ejendomsfunktionærer,
som ikke er bange for at give en hånd
med, også omkring beboernes sociale
liv og trivsel – dét kendetegner de DAB
administrerede boligafdelinger. DAB
søger at fastholde og udvikle de
gode medarbejdere gennem fokus på
arbejdsmiljø og udbygning af kompetencer.
Medarbejderne
Effektmål: Medarbejderomsætningen skal
nedbringes til fem procent pr. 31. 12. 2014.
År
Medarbejder- Ekskl.
omsætning
pension /
i alt
efterløn
Antal
Antal
fratrædelser pension /
i alt
efterløn
Medarbejderomsætning
i alt (DA)
2013 7,2%
4,95%
11
5
afventer
2012 7,2%
5,7%
16
3
21,0%
2011 13,06%
12,16%
29
2
21,7%
Tabellen viser tallet for medarbejderomsætningen i DAB’s administration renset for
tallet for medarbejdere, der gik på pension eller efterløn i løbet af 2013.
Medarbejderne
Fremme medarbejdernes trivsel
Trivselsmåling
DAB har allerede nedbragt medarbejderomsætningen for 2013,
således at tallet pr. 31. 12. 2013
var under fem procent. Selvom
det lave tal til dels kan skyldes
tendensen i samfundet, hvor tilbøjeligheden til at forlade et godt
og ”sikkert” job for et nyt og mere
”usikkert” job ikke er særlig stor,
mener vi også, at tallet afspejler
det foregående års indsats for at
øge trivslen blandt DAB’s medarbejdere – blandt andet ved at
skabe mulighed for at deltage i en
række kurser internt og eksternt.
DAB skal fortsat være kendetegnet ved et godt arbejdsmiljø, og
der skal være en sund balance
mellem tiden, den enkelte medarbejder bruger på arbejdspladsen og tiden i hjemmet. I 2013
fortsatte vi derfor arbejdet med
trivsel på arbejdspladsen, og har
blandt andet fulgt op på nogle af
de mange tilbagemeldinger, vi
fik på trivselsundersøgelsen i
2012.
Mobning på arbejdspladsen viste sig at fylde mere i besvarelsen
end forventet. DAB tager skarpt
afstand fra mobning og iværksatte
straks tiltag for at afklare problemets omfang og imødegå mobning
blandt medarbejderne.
Ved MUS i 2012 og i 2013
blev trivselsundersøgelsen taget
op med hver enkelt medarbejder,
som også blev spurgt om, hvorvidt
han eller hun følte sig mobbet
på arbejdspladsen. Og det afsnit
i DAB’s personalepolitik, som
omhandler mobning, blev opdateret med en beskrivelse af, hvad
mobning er, hvilke konsekvenser
mobning kan have, og hvad man
som medarbejder/leder kan gøre,
hvis man bliver opmærksom på
mobning.
Mobning blev også taget op som
emne på arbejdsmiljøudvalgets
årlige møde, den 20. juni 2013,
hvor hovedtemaet var trivsel.
Udvalget gennemgik indsatserne
mod mobning siden trivselsundersøgelsen blev gennemført, og
evaluerede effekten af hvert tiltag.
Det er vores indtryk, at færre medarbejdere bliver mobbet, hvilket vi
håber vil afspejle sig i den trivselsundersøgelse, DAB vil gennemføre
i 2014.
34 procent af medarbejderne
angav, at ”et meningsfuldt arbejde” havde afgørende betydning for
deres trivsel, og hele 96 procent
svarede, at de i høj grad fandt deres arbejdsopgaver meningsfulde.
DAB har i løbet af 2013 arbejdet
målrettet på at bibeholde denne
opfattelse blandt medarbejderne
ved blandt andet at sammensætte
en række kurser og minikurser,
som den enkelte enten kan bruge
til at dygtiggøre sig inden for sit
felt - eller til at kvalificere sig
til nye og spændende arbejdsopgaver.
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 17
Medarbejderne
Regionalmøde for ejendomsfunktionærer og øvrige ansatte i
selskaberne
I november kunne DAB byde
velkommen til et rekordstort antal
ejendomsfunktionærer på de årlige
regionalmøder.
Fokus var i år på ejendomsfunktionærernes alsidige hverdag, og
to eksterne foredragsholdere fra
henholdsvis Politiet og Psykiatrifonden var indbudt til at fortælle
om, hvordan man tackler en
beboer, der er psykisk syg, opfører
sig truende eller måske endda er
voldelig.
Fra psykiatrifondens psykolog
var der konkrete råd at hente i
forhold til, hvordan man bedst
omgår en psykisk syg beboer.
Eksempelvis kan det virke meget
voldsomt og grænseoverskridende
for en psykisk syg, at få et klap på
skulderen – uanset hvor velment
det er. Ligesådan kan det virke
skræmmende, hvis man kommer til at stille sig i en døråbning
mens man taler med den psykisk
syge, fordi man derved spærrer en
flugtvej.
Politikommisæren opfordrede
til, at man satte en nultolerance
for vold og trusler på ejendomskontoret og rådede samtidig til, at
eventuelle hændelser straks blev
politianmeldt.
Udover de to eksterne oplægsholdere fik deltagerne også løftet
sløret for DAB’s fremtidige digitale
strategi, og hørte om, hvordan
den blandt andet vil forenkle
arbejdsgangene på ejendomskontorerne.
18
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
Medarbejderudvikling
Medarbejderudvikling
Medarbejderne i DAB skal løbende
have mulighed for at udvikle deres
færdigheder og tilegne sig nye
kompetencer, så de kan imødekomme de stigende krav fra
beboere, bestyrelser og samarbejdspartnere.
På den årlige MUS drøftes,
hvilke kurser eller efteruddannelsesforløb, der vil være relevant
for den enkelte medarbejder. DAB
bruger årligt 1.500.000 kroner
på uddannelse af de administrative medarbejdere, som arbejder
internt i DAB. Hertil skal lægges
medgået arbejdstid.
For de ansatte i de administrerede selskaber afholdes både
faglige kurser, der er særligt
målrettet ejendomsfunktionærernes daglige arbejde, og kurser der
generelt klæder medarbejderne på
til at takle vanskelige situationer,
som kan opstå i løbet af arbejdsdagen.
Kursuskatalog og uddannelseskatalog udsendes til ejendomskontorerne
Serviceudvalget i DAB besluttede i
2013, at kursuskataloget til ejendomskontorerne fra og med 2014
kun skulle udkomme én gang
årligt, i modsætning til tidligere
år, hvor det blev udsendt to gange
årligt. Samtidig udgår kalenderen,
men den erstattes af en oversigt
over alle kursusdagene bagest i
kursuskataloget.
Størstedelen af de 18 kurser i
kursuskatalogerne 2013 blev afviklet med et tilfredsstillende antal
deltagere på i alt 13,4 personer
i gennemsnit. Evalueringerne på
samtlige kurser blev efterfølgende
drøftet på VN-møderne.
Kurset ”Pasning og energioptimering af fjernvarmecentralen”
blev både i foråret og efteråret
aflyst på grund af for få tilmeldinger. Det kan hænge sammen
med, at DAB igennem nogle år har
gennemført et særligt forløb for
grønne ambassadører på ejendomskontorerne, hvor netop dette
emne blev gennemgået, og hvor
der har været en stor succes med
et højt antal deltagere.
Kurset ”Ejendommens tekniske
installationer” blev både i foråret
og efteråret aflyst, da evalueringerne i 2012 ikke var tilfredsstillende, og DAB derfor ønskede, at
indgå et nyt samarbejde med en
ny udbyder. Der har dog været stor
interesse for et sådant kursus,
hvorfor DAB arbejder på at få en
ny udbyder på plads i 2014.
Kurset ”Brandslukning” blev
aflyst i efteråret på grund af for få
tilmeldinger.
Øvrige kurser som eksempelvis
”Førstehjælpskursus”, ”Flyttekursus”, ”Trusler på arbejdspladsen”, ”Grundkursus for nyansatte
ejendomsfunktionærer”, ”Grønne
kurser” og ”IT for funktionærer”
blev alle gennemført.
I forbindelse med MUS 2013
blev der, i lighed med tidligere år,
udarbejdet et uddannelseskatalog,
som indeholder en opsamling af
de kursus- og uddannelsestilbud,
som DAB udbyder til medarbejderne, en beskrivelse af lederuddannelse og forslag til en række
AMU-kurser, som kunne være
interessante for medarbejderne
på ejendomskontorerne.
Lederuddannelse hold 6
igangsættes
Det 6. hold på Lederuddannelsen
for ejendomsfunktionærer, som
DAB har udviklet i samarbejde
med Uddannelsescenter København Vest, havde opstart i august
2013. I alt 11 deltagere havde
meldt sig til det intensive forløb,
og derudover starter en tidligere
kursusdeltager, som af private
årsager måtte springe fra holdet
før, på modul 3 og 4. Således vil
der i 2015 være 12 nyuddannede
ledere, hvis alle på holdet består.
I alt 54 ejendomsfunktionærer
har gennemgået uddannelsen,
der stiller store krav til deltagerne,
som ofte forbavses over, hvor
meget hjemmearbejde, der er
forbundet med at tage en uddannelse som leder.
Lederuddannelsen løber over
to år, og er opdelt i fire moduler,
der alle afsluttes med en skriftlig
og mundtlig eksamen. Deltagerne
bliver undervist i emner som virksomhedsorganisation og ledelse,
kommunikation, økonomi, retslige
forhold, driftsteknik, indkøb, lagerstyring og afsætning.
Planlægning af interne kurser
i DAB
På baggrund af MUS 2012 udarbejdede DAB en oversigt over
uddannelses- og kursusønsker for
medarbejderne i administrationen
til afholdelse i 2013.
I 2013 var der planlagt fire
interne kurser med eksterne
undervisere indenfor ledelse i
praksis, grundlæggende kommunikation, målrettet kommunikation
og konflikthåndtering.
Kurset ledelse i praksis blev
ikke afviklet, da det blev vurderet, at der var behov for et mere
målrettet og fagspecifikt kursus til
de inspektører, der havde udtrykt
ønske om et kursus indenfor
ledelse. DAB arbejder på at afvikle
et fagspecifikt og målrettet kursusforløb for alle inspektører i 2014.
De øvrige kurser blev afviklet
med maksimalt antal deltagere på
kurserne, hvilket svarer til 14,6
deltagere i gennemsnit.
Afholdelse af minikurser i DAB
Minikurserne er en hurtig og
udbytterig måde at oplære nye
medarbejdere på eller introducere
dem til ny viden – hvor underviserne er erfarne kolleger. Hvert
minikursus varer cirka en til to
timer. DAB havde i 2013 planlagt
43 minikurser for medarbejdere
i administrationen. Seks af dem
blev aflyst på grund af manglende
tilmelding. Et enkelt minikursus
blev udskudt til primo 2014. På
minikurserne deltog i gennemsnit
4,5 medarbejdere.
Medarbejderudviklingsprogram
DAB har i forbindelse med MUS
2012 udpeget kandidater til det
Det seneste hold, som fik diplom på
Lederuddannelsen for ejendomsfunktionærer, og således med rette kunne kalde
sig ledere, bestod af otte ejendomsfunktionærer. På forreste række fra venstre
ses: Mikkel Munk Rasmussen, Jan Riis,
Kim Colin Bjerre og Brian Stærk. I bageste
række fra venstre ses Henrik KofoedHansen, som er lederuddannelsens
lærer, Jørgen Ginderskov, Lasse Lundbye,
Chris Clemens Petz og Palle Nielsen.
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 19
Medarbejderne
nye medarbejderudviklingsprogram
for medarbejdere i administrationen. Af de udpegede blev ni
kandidater udvalgt til at følge
det toårige program, der afholdes
i samarbejde med konsulentbureauet Innovator.
Medarbejderudviklingsprogrammet blev præsenteret for medarbejderne i DAB på nytårsmorgenmødet den 2. januar 2013, og i
september 2013, blev det første
af i alt fire moduler, på hver to
dage, afholdt. Her kunne kandidaterne høre oplæg af den eksterne
konsulent fra Innovator, som er
tilknyttet projektet, indgå i plenum
diskussioner og løse en række
opgaver om personlig udvikling,
ledelse og kommunikation.
DAB har i løbet af 2013 afholdt
et fælles orienteringsmøde med
kandidaterne og deres kontorchefer. Og derudover har der været
en række individuelle møder med
hver af kandidaterne og deres
respektive kontorchefer, samt HR
og Innovator. På baggrund af disse
møder udarbejdede HR et individu-
elt medarbejderudviklingsprogram
(faglige- og personlige udviklingsområder) for de ni deltagere.
DAB og Innovator følger løbende
op på de ni kandidaters udvikling, og tilpasser de individuelle
udviklingsprogrammer, så medarbejderne får størst muligt udbytte
af programmet.
Bidrage til rummelighed og
mangfoldighed
Bidrage til
rummelighed
og mangfoldighed
I DAB prioriterer vi tryghed i ansættelsen. Der skal være plads
til forskelligheder blandt medarbejderne, og eventuelle særlige
behov i arbejdsdagen skal tilgodeses. DAB giver således medarbejderne mulighed for fleksibel
arbejdstid, periodevis deltidsarbejde, nedsat arbejdstid efter et
individuelt skøn og mulighed for
en arbejde hjemme ordning.
Type
Antal medarbejdere
i DAB
Antal medarbejdere
i selskaberne
Skånejob
0
5
Fleksjob
1
15
§56-aftale*
3
2
§56-aftale med
personlig assistent
1
3
Jobrotationsvikar
0
2
Øvrige særlige ansættelser
0
4
*En §56-aftale er en særlig aftale for medarbejdere, som har en kronisk
sygdom eller lignende.
20
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
I en tid, hvor det kniber med
lærerpladser rundt om i landets
virksomheder, er vi stolte af, at der
i DAB’s administration løbende er
ansat fem elever. En i hver af de
fire forvaltningsgrupper og en økonomielev. Eleverne indgår i DAB’s
daglige drift og varetager opgaver
som udarbejdelse af dagsordener
og referater, telefonkontakt til
beboere og bestyrelser og lettere
sagsbehandling. Derudover har
der gennem snart tre år været
journalistpraktikanter i DAB’s kommunikationsafdeling, som for en
periode på et halvt år ad gangen
bidrager til produktionen samtidig
med, at de dygtiggør sig inden for
deres felt. Fra januar 2014 starter
for første gang en kommunikationsstuderende i et seks måneders praktikforløb, som primært
skal arbejde med kommunikation i
forbindelse med DAB’s mange projekter. Endvidere har vi ansat en
række studentermedhjælpere, der
tager sig af opgaver som udsendelse af standardbesvarelser for
juridisk sektion og web-opdatering
i kommunikation.
Udover, at elever, praktikanter
og studentermedhjælpere bidrager
positivt i forhold til DAB’s daglige
drift, ser de også på arbejdsopgaverne med nye øjne og kan ofte
bidrage med nye måder at løse
dem på.
Samfundet
Effektmål: Aktiviteter, der er baseret på
frivillig indsats, finder sted i 75 procent af
boligafdelingerne pr. 31. 12. 2014.
Samfundet
DAB arbejder løbende på at støtte
op om aktiviteter i boligafdelingerne, som helt eller delvist drives
af frivillige. Delmålet for 2013
er, at mere end 63 procent af de
boligafdelinger, vi administrerer,
skal have aktiviteter, der i større
eller mindre grad er baseret på
frivillighed.
En rundspørge blandt forvaltningsgrupperne i DAB viser, at der
findes aktiviteter baseret på frivillighed i 190 ud af de 347 almene
boligafdelinger, DAB administrerer.
Det vil sige i 54,7 procent.
Dermed når vi ikke delmålet på
63 procent, og meget kan tyde på,
at vi også får svært ved at nå op
på 75 procent, som er det mål, vi
satte os for at nå ved udgangen af
2014.
Der er stor forskel fra boligafdeling til boligafdeling på, hvor
mange aktiviteter beboerne kan
tilmelde sig. I små afdelinger kan
det knibe med at finde tilstrækkeligt med ressourcestærke beboere, der har tid og lyst til at arbejde
frivilligt i afdelingen. Til gengæld
er det typisk nemmere at finde
frivillige blandt beboerne i de store
afdelinger, men her er behovet for
beboeraktiviteter ofte så meget
større, at det også her kan være
en udfordring, at få mobiliseret
tilstrækkeligt med frivillige.
Skabe rammer,
der understøtter frivilligt
arbejde
Værebro Park, Gladsaxe almennyttige Boligselskab er med 1345
boliger en af de største almene
boligafdelinger, DAB administrerer.
I løbet af 2013 satte afdelingen
en række projekter i gang, som er
helt eller delvist baseret på frivillig
arbejdskraft. Eksempelvis åbnede
en ny beboer-café, der på sigt skal
drives af beboerne selv. Der blev
taget initiativ til en nyttehaveklub,
som havde stiftende generalforsamling i starten af 2014. Og der
blev holdt flere workshops omkring
design af en ny lampe til afdelingens udearealer.
Byskovparken, Køge almennyttige Boligselskab ligger i landsbyen
Alkestrup syd for Køge og har blot
19 boliger. Beboersammensætningen er ændret de seneste år,
så der fra at være udelukkende
60+ beboere nu også bor børnefamilier. Grundet Byskovparkens
beskedne størrelse, og de mange
aktiviteter, der allerede findes i
landsbyen, er det så som så med
beboeraktiviteter i boligafdelingen.
Dog holdes hvert år i juni måned
en sommerfest, hvor der er stor
opbakning blandt beboerne, ligesom der holdes en fælles arbejdsdag med efterfølgende spisning.
Disse aktiviteter er baseret på
frivillig indsats – med afdelingsbestyrelsen som omdrejningspunkt.
DAB bakker op om boligafdelinger, der har aktiviteter, som er
baseret på frivillig arbejdskraft,
ved blandt andet at støtte beboerdemokratiet, rådgive omkring
oprettelse af nye aktiviteter og
hjælpe med at søge midler gennem diverse fonde. Men der bliver
brug for, at vi sætter yderligere
spot på frivillighed – eksempelvis
med artikler i DAB’s publikationer,
hvis vi skal nå vores mål.
Boligsociale helhedsplaner
Udvikle
boligsociale
holdbare
løsninger
Tre boligselskaber, Hovedstadens
almennyttige Boligselskab II, Køge
almennyttige Boligselskab og Slagelse almennyttige Boligselskab,
havde opstart på boligsociale
helhedsplaner i 2013.
En boligsocial helhedsplan er et
omfattende redskab, som kommunen og boligselskabet i fællesskab
bruger til at skabe gode, velfungerende boligafdelinger med en varieret beboersammensætning og
en god social sammenhængskraft.
Ofte udarbejdes helhedsplanen i
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 21
Samfundet
Boligsociale helhedsplaner i DAB administrerede boligselskaber
Selskab
Afsluttet
2012
Ringsted Boligselskab
X
B ’32
X
Opstart
2012
Opstart
20132014
Afsluttes
20132014
Videreføres
i nyt
samarbejde
Afsluttes
2016 eller
senere
X
X
Brøndby alm. Boligselskab
X (ef)
Kalundborg alm. Boligselskab
X (ef)
X
Hovedstadens alm. Boligselskab II
X
Køge alm. Boligselskab
X
X
Slagelse alm. Boligselskab
X
X
Lolland alm. Boligselskab
Hundested alm. Boligselskab
X
X (ef)
Hillerød alm. Boligselskab
X
X
Skælskør Boligselskab
Esbjerg alm. Boligselskab
X
X
X
(ef) = efterfølger et tidligere projekt
samarbejde med lokale aktører,
som skole og fritidsordninger og
ikke mindst beboerne. Derudover
kan der være tale om støtte fra
Landsbyggefonden.
I Køge er Kommunen gået sammen med fire boligafdelinger om
en helhedsplan, der skal skabe
bedre tryghed og trivsel for beboerne i blandt andet Ellemarken i
Køge almennyttige Boligselskab.
Med helhedsplanen kan de
godt 5000 beboere i områderne
se frem til fire år med en række
aktiviteter – hvor langt de fleste
har fokus på børn og unge,
som eksempelvis opsøgende
arbejde overfor børn og unge,
sport og fritidstilbud samt lommepengejob.
22
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
Boligkultur og miljø
Bidrage via
DAB’s konto for
boligkultur og
miljø
DAB’s Udvalg for Boligkultur og
Miljø giver økonomisk støtte til
projekter og initiativer i boligafdelingerne, der har til formål at
fremme kultur og miljø. I 2013
satte DAB fokus på en række
indsatsområder under overskriften: Boligkultur og Miljø, for at øge
afdelingernes opmærksomhed på
udvalgets virke, og for at opmuntre
dem til at sende ansøgninger om
bidrag.
Kun seks boligafdelinger valgte
dog at søge udvalget om tilskud
i løbet af 2013. Tre af dem,
Gullandsgården i Hovedstadens
almennyttige Boligselskab II, Kongeleddet i Lolland almennyttige
Boligselskab og Bandholm Vænge,
ligeledes i Lolland almennyttige
Boligselskab, modtog alle økonomisk bidrag fra udvalget. Yderligere to boligafdelinger fik tilsagn
om støtte i 2014, da aktiviteterne,
de har søgt om tilskud til, først
finder sted dér. Sidst fik en enkelt
boligafdeling afslag, fordi der blev
søgt om midler til reparation af
en legeplads. Og det er en udgift,
som hører til under driftsbudgettet.
Gullandsgården får grønne vægge
Udvalgets største bidrag på
50.000 kroner blev tildelt Gullandsgården til et projekt, som
omhandler regnvandshåndtering.
Projektet indgår som et delelement
i Københavns Kommunes omfattende områdefornyelse i Sundholmskvarteret, og målet er, at
bebyggelsens møde med kvarteret
på de to gadehjørner ud mod
Sundholmsvej bliver mere grønt
og imødekommende med beplantning, bænke og belysning.
Pengene fra udvalget skal gå til
opsætning af grønne vægge.
- Vi har været tilfredse med forløbet. Fra vi blev opmærksomme
på muligheden for at få støtte fra
DAB’s Udvalg for Boligkultur og
Miljø, til vi fik bevilliget støtten, er
det forløbet problemfrit. Projektet
der betyder, at vi får grønne vægge
i Gullandsgården, forventes at
være færdigt i maj 2014, siger
Birgitte S. Kortegaard, der er
formand for afdelingsbestyrelsen i
Gullandsgården.
De to øvrige projekter, som
fik bidrag fra udvalget i løbet af
året, er etablering af to handicap
p-pladser i Kongeleddet, og indkøb
af et borde-bænkesæt, en grill i
gasbeton og en 3G router i Bandholm Vænge.
- Jeg så gerne, at vi modtog
endnu flere ansøgninger til indkøb
af kunst eller igangsættelse af
spændende projekter i boligafdelinger, fortæller Ole Ekenberg,
der er formand for DAB’s Udvalg
for Boligkultur og Miljø, men vi må
erkende, at det trods en øget fokus
på området, ikke er lykkedes os
at få motiveret flere. Udvalget vil
nu gå i tænkeboks for at se, om
der er andre måder, hvorpå vi kan
nå ud med vores budskab, så vi
kan styrke projekter i boligafdelingerne, som fremmer boligkultur og
miljø.
Interesse for billedkunst
Et område, hvor interessen fra
boligafdelingerne dog er stigende,
er udvalgets tilbud om at låne et
eller flere kunstværker til udsmykning af afdelingen. Eksempelvis
blev en række malerier, indkøbt af
den Bornholmske billedkunstner
Torben Hansen nærmest revet
væk, efter der blev gjort opmærksom på de nye malerier via blandt
andet en stand på repræsentantskabsmødet. Her fik deltagerne
uddelt et bogmærke, som viste et
udsnit af det ene af Torben Hansens malerier, og det satte skub i
efterspørgslen.
DAB’s Udvalg for Boligkultur og
Miljø indkøber jævnligt kunst fra
nye og etablerede danske kunstnere. Enkelte af værkerne bliver
hængende på gangene i DAB,
men langt de fleste hentes ud til
boligafdelingerne, hvor de pryder
bestyrelseslokaler og ejendomskontorer. En gang imellem vælger
boligafdelingerne at bytte kunsten
ud i forbindelse med, at et lokale
eksempelvis bliver malet i en ny
farve eller bare fordi, der skal
ske noget nyt. Som oftest bliver
boligafdelingerne dog så glade for
værkerne, de har til låns, at de
bliver hængende i rigtig mange år.
Netværk og erfaringsdeling
Dygtiggørelse af medarbejderne,
og vidensdeling gennem deltagelse i faglige netværk og erfaringsudvekslingsgrupper, hvor DAB’s
medarbejdere ikke blot tilegner
sig ny viden, men også bidrager til
omverdenen med vores viden, er
en integreret del af DAB’s indsats
for at have en veluddannet, kompetent og servicemindet medarbejderstab.
Oversigt over donationer i 2013
Selskab/afdeling
Projekt
Beløb kr.
Gullandsgården, Hovedstadens
almennyttige Boligselskab II
Hjælp til projekt regnvandshåndtering
50.000
Kongeleddet, Lolland almennyttige Boligselskab
Etablering af to handicap
p-pladser
17.000
Bandholm Vænge, Lolland
almennyttige Boligselskab
Borde-/bænkesæt, grill i
gasbeton, en 3G router
5.000
Indkøb af kunst
23.670
I alt 2013
95.670
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 23
Samfundet
I forbindelse med udarbejdelsen
af DAB’s CSR strategi 2012, satte
vi os for at kortlægge medarbejdernes deltagelse i diverse grupper.
Mange af DAB’s medarbejdere indgår i en række forskellige
eksterne netværk, erfagrupper
og andre faglige sammenhænge
inden for jura, forvaltning, økonomi, kommunikation, ledelse,
HR, indkøb og IT. Der er typisk tale
om branchefaglige erfagrupper,
indenfor hvilke, DAB’s medarbejdere både bidrager med viden og
erfaring til erfaringsudveksling/
sparring på det respektive område
og samtidig tilegner sig ny viden
og kompetencer.
DAB har ikke tidligere registreret, hvilke medarbejdere, der
deltager i hvilke erfagrupper eller
faglige netværk, men fremover
skal dette registreres og sættes
i system. Dels fordi det ikke skal
være tilfældigt, hvilke grupper,
medarbejderne deltager i, dels
fordi den enkeltes deltagelse skal
være synlig for de øvrige medarbejdere. Dermed skabes et større
overblik og kendskab til de forskellige netværk, så DAB fremadrettet
kan målrette deltagelsen og være
mere bevidst om mulig vidensdeling med omverdenen.
En elektronisk spørgeundersøgelse blandt alle medarbejdere i
administrationen blev således gennemført i januar 2014. Formålet
med undersøgelsen er at kaste lys
over medarbejdernes erfagruppedeltagelse og belyse, på hvilke
områder DAB bidrager til samfundet gennem vidensdeling.
Det er vores intention, at resultatet af undersøgelsen på sigt
skal ligge til grund for nye retningslinjer for de typer erfagrupper
en medarbejder kan/bør deltage
i, og hvor mange. Resultatet af
undersøgelsen præsenteres i CSR
rapporten for 2014.
CASE: Udenlandsk interesse for DAB
DAB er hvert år vært for en række
udenlandske besøgende, der er nysgerrige efter at lære mere om vores måde
at administrere boliger på. Således har
DAB de senseste år haft besøg af tyskere, japanere, hollændere, canadiere,
nordmænd, svenskere, englændere og
irere. Der er stor forskel på, hvad de
besøgende gerne vil høre om, og hvad
de hæfter sig ved. En gruppe japanske professorer, som var på
rundvisning i Værebro Park, var således forbavsede over, hvor
lækkert boligerne var indrettet, samtidig med at de var aldeles
uforstående overfor, at man kunne bo uden et badekar eller en
elevator.
I 2013 fik vi besøg af Mai Baba, en japansk phd-studerende,
der ad flere omgange har lagt vejen forbi DAB, for at lære mere
om især beboerdemokrati.
24
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
Mai Baba rejste sammen med to japanske professorer og en
tolk. De sad blandt andet med ved et internt kursus om bestyrelsesarbejde og besøgte boligafdelingen Ellemarken i Køge
almennyttige Boligselskab, hvor de interviewede formanden
og hørte om Sund Zone – et projekt, der fokuserer på sundhed
og skal højne beboernes livskvalitet.
Også en gruppe virksomhedsledere fra en række nordeuropæiske boligselskaber, gæstede DAB sidste år. De kom blandt
andet for at se nybyggeri, og kørte i bus rundt til nogle af de
nyere boligafdelinger, DAB administrerer.
Både bestyrelser og beboere har taget godt imod de udenlandske besøgende, og mange åbner deres døre for at vise, hvordan
man bor alment i Danmark.
Miljøet
Effektmål: Energiforbruget i de boliger og
fællesområder, der er tilknyttet DAB’s energisystem, skal nedbringes med fem procent
pr. 31. 12. 2014.
Miljøet
I tabellen ses gennemsnitsforbrug af el
og varme for 2012 og 2013 samt den
procentvise ændring i forbrug.
El - forbrug Varme kWh/m2/år forbrug
kWh/m2/år
2012
8,68
124,4
2013
8,38
113,4
besparelse
i procent
3,46
8,84
Grønne ambassadører
Forbedre
energieffektiviteten
i boliger
DAB og DONG Energy udviklede
konceptet ”grønne ambassadører”
i forlængelse af den klimapartnerskabsaftale, parterne indgik
i 2008. En grøn ambassadør er
en ejendomsfunktionær, der har
gennemgået et basiskursus, som
giver en general indsigt i energiteknik og forståelse mellem miljø,
ressourceforbrug og økonomi –
målet for 2013 var at uddanne
yderligere 30 personer til grønne
ambassadører, så der i alt ville
være 180 grønne ambassadører
fordelt i boligafdelingerne. Der
har desværre ikke været tilstrækkelig med tilmeldinger til uddannelsen, så der er ikke uddannet
nye grønne ambassadører i 2013.
Derudover har nogle af de uddannede grønne ambassadører valgt
at søge andre udfordringer, hvilket
betyder, at der ved udgangen af
2013 var 137 grønne ambassadører.
Til gengæld har DAB’s Energigruppe afholdt erfamøder med de
uddannede grønne ambassadører.
Ultimo november 2013 besøgte
medarbejdere fra Energigruppen
de tre boligafdelinger: Tinggården, som ligger i Herfølge, syd for
Køge, Kollektivhuset Høje Søborg
i Gladsaxe og Skoleparken i Esbjerg hvor de holdt møde med de
grønne ambassadører. På dagsordenen var adfærdspåvirkning af,
og kommunikation med beboerne.
Mange boligafdelinger har allerede
udført en række tiltag for at spare
energi, og det fælles energiforbrug
afspejler da også denne indsats.
Nu er afdelingerne efterhånden
klar til at tage skridtet videre og
inddrage beboerne i energibesparelserne.
Formålet med erfamøderne var
dels at give de grønne ambassadører mulighed for at sparre med
hinanden omkring nye ideer eller
tiltag, de hver især har haft gavn
af i deres egne afdelinger, dels at
give en række nye forslag til hvordan beboerne kan inspireres til at
nedbringe CO2.
Mindsket elforbrug i DAB’s
administrationsbygning
Den målrettede indsats for nedbringelse af elforbruget i DAB’s
administrationsbygning er fortsat
i 2013, hvilket har resulteret i en
yderligere nedgang i elforbruget på
39.230 kWh. Det svarer til en reduktion på i alt 12,3 procent. Besparelsen er hovedsageligt opnået
ved ændring i brugeradfærd, en
fortsat optimering af belysningen
med hovedvægt på udskiftning af
elpærer, optimering af ventilation
anlæg og udskiftning af it-udstyr/
servere.
Ny vejledning om storskraldssortering
Fokus på
affaldshåndtering
DAB nedsatte i 2013 en arbejdsgruppe, hvis formål var at udarbejde en vejledning i, hvordan
boligafdelingerne kan indrette en
sorteringsplads til storskrald. To
boligafdelinger i henholdsvis Lyngby og Ringsted har været udgangspunkt for gruppens arbejde med
registrering af forhold omkring
ressourceforbrug, affaldsfraktioner, afstandsforhold, arbejdsmiljø
og økonomi.
Den nye vejledning produceres
i 2014 og er målrettet afdelingsbestyrelser og ejendomskontorer.
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 25
Miljøet
Beregnede middelværdier for år 2012 Værdi
Enhed
El - forbrug /m
8,68
kWh/m /år
2.534.150 m2
124,4
kWh/m2/år
2.057.309 m2
El - forbrug /m2
8,38
kWh/m2/år
2.406.073 m2
varmeforbrug/m2
113,4
kWh/m2/år
2.242.857 m2
2
varmeforbrug/m2
Fordelt på
2
Beregnede middelværdier for år 2013
I tabellen ses afdelingernes gennemsnitsforbrug af el og varme for 2012 og 2013, og det samlede antal kvadratmeter, tallene er
fordelt på.
Det er især nye retningslinjer, der
har været med til at igangsætte
drøftelserne om boligafdelingernes
fremtidige håndtering af affald. I
mange kommuner er det endnu
meget billigt at sende en hel
containerfuld affald til forbrænding
eller deponi, men med de nye
retningslinjer som træder i kraft
indenfor de nærmeste år, er der
behov for at tænke nyt.
DAB håber, at vi med vejledningen hjælper boligafdelingerne, så
de er på forkant med udviklingen,
således at:
1.Miljøbelastningen mindskes,
fordi affaldet sorteres, så en
væsentlig større andel af det
kan genanvendes
4.Afdelingen opnår på sigt en positiv økonomisk effekt i afdelingen ved at sortere affald, fordi
dette bliver billigere at komme
af med end det usorterede
Erfaringsmæssigt kommer de største affaldsmængder fra storskrald
om foråret, og i DAB arbejder vi
120
100
indeks/100
Strømforbruget i
DAB’s hovedkontor
er reduceret med
ca. 30 procent
siden vi indgik
Klimapartnerskab
med DONG Energy.
2.Miljøbevidstheden hos beboerne øges ved at affaldet sorteres
i afdelingen, så både voksne og
børn kan se, hvad der sker med
det
3.Arbejdsmiljøet for funktionærerne forbedres ved at beboerne
selv er med til at sortere, og
i vid udstrækning selv bringer
affaldet til pladsen
80
DONG Energy
60
40
20
0
2005
2006
2007
2008
2009
år
26
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
2010
2011
2012
2013
derfor på at få vejledningen klar
ultimo marts 2014, så der vil
være fokus på emnet storskrald,
når belastningen er størst i afdelingerne.
I løbet af 2014 forventer DAB at
iværksætte konkrete projekter /
pilotprojekter i to boligafdelinger,
som sammen med afdelingsbestyrelse og ejendomskontor screenes
for mulighederne for etablering
af lokal sorteringsplads til storskrald, hvor der sker en afklaring
af forhold til myndighederne og de
økonomiske konsekvenser.
Social ansvarlighed handler også
om miljø. DAB’s energigruppe har et
stadigt fokus på energibesparelser og
mere miljørigtige løsninger ude i
boligafdelingerne og opretholder en
faglig sparring og dialog med ejendomsfunktionærerne gennem besøg
i afdelingerne og ERFA-møder for De
grønne Ambassadører.
Leverandørerne
Effektmål: 25 procent flere leverandøraftaler, der alle skal indeholde CSR krav
pr. 31. 12. 2014.
Leverandørerne
I 2012 udarbejdede vi vores indkøbspolitik og i 2013 reviderede vi
den og medtog CSR krav. Samtidigt
fortsatte vi vores arbejde med at
udbygge antallet af leverandøraftaler og sikre, at disse aftaler er
med CSR krav, og vi fortsatte arbejdet med at forankre indkøbspolitikken hos vores administrerede
selskaber og afdelinger. Desuden
blev indkøbsområdet udtaget til
forvaltningsrevision i 2013 til kontrol af omfanget af brugen.
Indkøbspolitik med CSR
Indkøbspolitik
med CSR
DAB’s hidtidige indkøbspolitik
handlede primært om at sikre
billige indkøb; det blev vi særligt
opmærksomme på, da vi arbejdede med vores første CSR rapport
i 2012, og derfor blev en af vores
handleplaner for 2013 at revidere
indkøbspolitikken for at få indarbejdet CSR krav. Vi har opfyldt
vores handleplan, og den korte
28
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
udgave af vores indkøbspolitik er:
Vi arbejder for, at leverandører
til DAB og de administrerede
boligselskaber og boligafdelinger
udviser ansvarlighed.
De CSR krav til leverandørerne, vi
har indarbejdet i vores samhandelsaftaler er, at de skal overholde de ti principper i UN Global
Compact.
Det er vigtigt for DAB og boligafdelingerne, at vores leverandører
arbejder med en række hensyn til
samfundsansvar. Derfor stiller vi
krav til leverandørerne i indkøbspolitikken.
Med i politikken har vi også
indarbejdet krav til DAB om at
vurdere, hvorvidt leverandøren
overholder de ti principper i UN’s
Global Compact. Ved bedømmelsen lægger vi vægt på, hvordan
leverandøren har tilrettelagt sine
egne produktionsprocesser eller
-metoder. Vi ser også på, i hvilket
omfang leverandøren har kunnet påvirke udførelsen i øvrigt,
eksempelvis ved valg af underleverandører. Og vi vurderer leverandørens størrelse og tyngde i forhold
til eventuelle underleverandører.
Denne del forventer vi at kunne
implementere i de kommende år,
og det vil indgå i den kommende
strategi og i handleplaner for
2014 og frem.
Leverandører, der handler
ansvarligt
Leverandører,
der handler
ansvarligt
Alle de nuværende leverandøraftaler bliver gennemgået og fornyet
med indarbejdelse af CSR krav.
DAB’s indkøbssektion stiller som
nævnt krav om, at leverandørerne
skal overholde de ti principper
i UN Global Compact. Dette er
blevet taget godt imod af vores
leverandører.
Desuden har vi arbejdet med
sociale klausuler. Dels med
spørgsmålet om, hvorvidt der skal
stilles krav om ansættelse af
elever eller praktikanter, dels med
overholdelse af ordentlige arbejdsvilkår.
Vores brancheorganisation, BL,
har indgået en aftale med Dansk
Byggeri om fortrinsvis at benytte
frivillighed i spørgsmålet om praktikpladser i entreprisesager, hvilket
vi har valgt at følge.
Vi har opstrammet vores krav
til entreprenører omkring overholdelse af arbejdsvilkår ved indførsel
af en bestemmelse herom i vores
entreprisekontrakter, og tilrettet
vores tilføjelser til AB92. Og for
bedre at kunne sikre overholdelsen har vi skærpet sanktionsmuligheden.
Vi forventer at samarbejde med
leverandører, der ligeledes har
ansvarlighed som en grundregel i
deres forretningsdrift. Ved at stille
ansvarlighedskrav i indkøbsaftaler
og udbud, og via information om
ansvarligt indkøb til boligafdelingerne, vil vi løbende øge ansvarlighedsaspektet i de samlede
indkøb. I 2013 har vi således
indledt en dialog med et større
entreprenørfirma, der i værdier
minder om DAB.
Forvaltningsrevisionen har kontrolleret følgende mål:
Boligselskabers brug af
indkøbsaftalerne
3.At øge antallet af administrerede afdelinger, der benytter
aftalerne
I 2012 rapporten skrev vi, at DAB
så en væsentlig udfordring i forhold til at sikre ansvarlige indkøb
i boligafdelinger og -selskaber,
fordi vi kun kan rådgive. DAB kan
ikke bestemme, at alle indkøb
skal ske efter DAB’s indkøbspolitik. Boligafdelingerne indkøber
selv en stor del af de varer og
tjenesteydelser, der bruges i den
daglige drift. Og selvom DAB står
for betalingen af fakturaerne, har
vi ikke direkte indflydelse på disse
køb. Det er derfor relevant at se
på, hvor meget de administrerede
selskaber og afdelinger bruger
indkøbsaftalerne. Det har vi gjort
som led i vores årlige forvaltningsrevision for 2013.
1.At øge omsætningen omfattet
af indkøbsaftaler
2.At øge antallet af indkøbsaftaler
(samhandelsaftaler)
Målet er opfyldt både i absolutte
tal og i procent.
Øge antallet af indkøbsaftaler
(samhandelsaftaler)
Antallet af aktive indkøbsaftaler er
øget hvert år, og vores mål herfor
er opfyldt.
Øge antallet af administrerede
afdelinger, der benytter aftalerne
Totalt set er der sket en stigning
i antallet af afdelinger, der bruger
indkøbsaftalerne – dog er der
ikke tale om et entydigt billede.
Uanset udsvingene er det tydeligt,
at det totale antal afdelinger, der
2010
anvender indkøbsaftaler, er steget
både fra år til år og samlet set.
Målet, at øge antallet af afdelinger,
der anvender indkøbsaftaler, er
opfyldt.
DAB vil fortsætte med at arbejde for at øge antallet af aftaler
og brugen af disse. Blandt andet
vil vi i 2014 have CSR og indkøbsaftaler på dagsordenen for vores
regionalmøder for ejendomsfunktionærerne.
I forhold til DAB’s effektmål for
2014, er vi allerede godt på vej,
idet vi med udgangen af 2013 har
opnået 20 procent flere leverandøraftaler, der alle indeholder CSR
krav.
Samarbejde og erfaringsudveksling
Samarbejde
og erfaringsudveksling
Da vi fastlagde vores handleplaner
for leverandørområdet forventede
vi, at det igangværende samarbejde med øvrige boligorganisationer
2011
2012
2013
Omsætning kr. 382.695.623
408.444.713
417.193.140
442.949.341
Antal leverandører
566
539
572
Omsætning kr.
på indkøbsaftaler
196.199.653
242.454.857
254.680
Antal leverandører med
indkøbsaftaler
88
106
112
627
Tabellen viser omsætningen pr. år for varegrupper med leverandøraftaler.
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 29
Leverandørerne
ville fortsætte i regi af erfamøder og SKI samarbejde. Det har
imidlertid udviklet sig anderledes.
SKI har omlagt sit virke til hovedsageligt bindende aftaler på det
kommunale område og dermed er
muligheden for, at DAB kan bruge
disse aftaler stærkt begrænset.
Vi har fortsat erfamøder med
øvrige boligorganisationer, men
betydningen af disse er nedtonet,
da der er opstået et nyt samarbejde. Et kollegaselskab, Lejerbo,
har oprettet indkøbsportalen
”Almen Indkøb” og inviteret andre
boligorganisationer med i fælles
udbud. DAB er gået aktivt ind i
dette arbejde, ved blandt andet at
bidrage i styregruppen, og vi har
anbefalet vores administrerede
selskaber at deltage i udbudsrunderne. Det bliver spændende at
følge udviklingen for Almen Indkøb,
der forventes at være i luften i
løbet af første halvår af 2014.
30
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
2010
2011
2012
2013
2
35
69
84
Firma/ Antal afdelinger, der bruger indkøbsaftalen
i året
2011
2012
2013
Miele A/S
230
249
216
Nortec System A/S
32
40
39
BMI A/S
30
29
31
Havdrup Maskinforretning A/S
43
61
45
Helsinge Maskinforretning A/S
124
92
107
ivertsen A/S
31
20
25
Svenningsens Maskinforretning A/S
43
41
48
Berendsen Textil Service A/S
36
47
51
Boliglet ApS
39
51
54
Nicobelli A/S
70
127
131
ISS Kloak & Industriservice
26
36
42
HTH Køkkener A/S
70
57
57
Antal aktive indkøbsaftaler/
ved udgangen af år
Tabellen viser udviklingen i antal indkøbsaftaler.
Tabellen angiver antal afdelinger, der har indkøbt via indkøbsaftale med en række
stikprøvevis udvalgte leverandører.
De grønne områder er væsentlige for
beboernes trivsel. En omlægning af
områderne kan direkte hjælpe på sociale
problemer og beboernes sociale liv faciliteres ved aktivitetstilbud i de grønne områder i form af bålpladser, motionsredskaber osv. Fokus på det sociale findes
også indendørs, hvor nogle afdelinger
indretter motionsrum eller genbrugsbutikker – med tilhørende hygge.
Regnskabspraksis
Alle tal i rapporten omfatter perioden
1. 1. 2013 – 31. 12. 2013, med mindre
andet er angivet.
Valgte afdelingsbestyrelser
Antallet af almene boligafdelinger
med eller uden en beboervalgt
afdelingsbestyrelse opgøres ved,
at den enkelte forvaltningsgruppe
gennemgår sin portefølje og
optæller fordelingen. Med almene
boligafdelinger mener vi alene
almene boligafdelinger ejet af
almene boligselskaber (undtaget er således kommunalt ejede
boligafdelinger). Afdelinger med
plejeboliger er heller ikke inkluderet i opgørelsen.
Data omfatter afdelingsbestyrelser.
Kurser for bestyrelser
Data om kurser er optalt og leveret af DAB’s HR-afdeling. Når der
afholdes kurser, noterer kursuslederen deltagerne og data afleveres
efterfølgende til HR-afdelingen.
Data omfatter medlemmer af
afdelings- og selskabsbestyrelser.
Fraflytningsprocent ud af det
enkelte boligselskab
Fraflytningsprocenten udregnes
på basis af antal flytninger og
det samlede antal boliger ultimo
rapportperioden – disse data er
registreret i vores administrationssystem EG-Bolig. Gennem samme
system har vi udarbejdet en
statistik på baggrund af den nye
adresse, fraflytter opgiver. Findes
32
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
den nye adresse som et lejemål
under det fraflyttede selskab,
registreres fraflytningen som en
intern flytning – hvis ikke adressen
findes, registreres den som en
ekstern fraflytning.
Data omfatter beboerne.
Sundhedseftersyn
Ved sundhedseftersynene bedømmes og kategoriseres boligerne
efter en skala fra 0 – 4, hvor 0
og 1 er problemramte boliger, der
fordrer stillingtagen til afhjælpning, mens 2 giver grund til en vis
opmærksomhed og typisk er et
tegn på behov for en samlet løsning, såfremt der er flere boliger
med denne karakter. Karaktererne
3 og 4 gives, hvor boligen fremstår
sund. Med en bolig med problemer menes, at boligen på den
generelle sundhedstilstand har
fået karakteren 0 eller 1.
Data omfatter boligerne.
Medarbejder
Ordet ”medarbejder” refererer
både til de ansatte, som arbejder i
administrationen og til de ansatte
i de administrerede boligselskaber,
hvoraf hovedparten er ejendomsfunktionærer – også kaldet viceværter eller gårdmænd. Herudover
er der i boligselskaberne ansat
ejendomsmestre og ejendomsledere, der har en superviserende
rolle og personaleansvar over
for afdelingens øvrige ansatte;
sekretærer, rengøringspersonale,
kioskansatte og eventuelt beboerrådgivere.
Data omfatter medarbejdere i
administrationen og i de administrerede selskaber.
Medarbejderomsætning
Tal for medarbejderomsætningen
er renset for personer, der enten
er gået på efterløn eller på pension i rapporteringsperioden.
Data omfatter medarbejderne i
administrationen.
Energibesparelser
Energibesparelse i boligafdelingerne måles ud fra de 242 afdelinger
med i alt 34.707 boliger, der er
tilknyttet det Omega-energistyringssystem, som DAB anvender
i sin administration. Reduktionen
i elforbruget er kun for fællesområderne, da der ikke er adgang til
data på elforbrug i boligerne. Data,
som ikke overholder følgende krav,
anses for fejlbehæftede, og bliver
frasorteret i beregningen: Afdelinger med et areal < 50m2, elforbrug
< 1 kWh/m2, varmeforbrug < 40
kWh/år/m2 og > 250 kWh/år/m2.
Datagrundlaget, der var registret
i omegasystemet, har desværre
været behæftet med fejl i m2
boligareal, hvilket har betydet, at
boligarealet i visse afdelinger har
været fordoblet. Fejlen er rettet i
systemet, men det betyder, at gennemsnitsforbruget for 2012 og vores effektmålsætning var beregnet
udfra de fejlagtige kvadratmeteroplysninger. For at fremskaffe et
korrekt sammenligningsgrundlag,
er værdierne fra 2012 beregnet
igen med de rette arealer. 2013
sammenlignes derefter med korrigerede 2012-data, (regnskabspraksis er uændret, det er kun m2
der er ændret).
Data omfatter boligerne.
El forbrug for DAB’s hovedkontor
er aflæst af Intern service hver
måned og indberettet i DAB energistyringssystem. Data er trukket
herfra. Der er taget udgangspunkt
i data fra 2005, hvor forbruget
er sat til indeks 100. Forbruget
de følgende år er relateret hertil.
Det vil sige at figuren på side 26
angiver indeks tal.
Data omfatter DAB’s hovedkontor, Finsensvej 33.
Frivilligaktiviteter
Med begrebet frivilligaktiviteter
menes det formelle organisererede arbejde, der udføres i
boligafdelingerne af frivillige ulønnede personer – uden økonomisk,
retslig eller social tvang – til gavn
for andre end sig selv og sin
familie. Spørgeskemaundersøgelsen ”Kortlægning af aktiviteter i
boligafdelingerne” blev gennemført i 2011 i samtlige afdelinger
på nær dem uden afdelingsbestyrelse. For 2013 har vi foretaget
en intern rundspørge i DAB blandt
forvaltningskonsulenterne i huset,
om hvorvidt der findes aktiviteter
baseret på frivillighed i de boligafdelinger, vi administrerer.
Data omfatter beboerne.
Leverandører
Leverandører er dels leverandører
til DAB som administration dels
leverandører til de administrerede
selskaber og afdelinger. Leverandørerne er alle de kreditorer, der
modtager betaling via DAB for
varer eller serviceydelser, de har
leveret enten til DAB eller til de
administrerede boligafdelinger og
selskaber. Herved medtages alt
fra finasieringsinstitutter, kommuner og forbrugsleverandører til
rådgivere og håndværkere samt
leverandører af råvarer til kantinen. Disse leverandører leverer i
kraft af en underliggende aftale
(kreditforeningslån, grundlaget
for ejendomsskat, tilslutningen
til fjernvarmen, rådgiveraftalen
osv.) eller via en rekvisition (en
ejendomsmesters bestilling af
blandingsbatterier, vejsalt osv.)
Leverandører kan være engangsleverandører og kan levere uden
nødvendigvis at have en skriftlig
aftale.
Når vi taler om leverandøraftaler,
er det ikke de nævnte underliggende aftaler eller rekvisitionerne,
der henvises til. Leverandøraftaler er aftaler om mængderabat
eller andre fordele, som DAB har
indgået med udvalgte leverandører. Indgåelse af leverandøraftaler
er en løbende proces og først
igangsat i forbindelse med indkøbspolitikken. Antallet af leverandøraftaler skal udbygges, men
det er fortsat et mindre antal af
den totale mængde leverandører,
der skal indgås leverandøraftaler
med. Leverandørerne, der skal
indgås leverandøraftaler med,
udvælges efter omsætning, antallet af handler og potentiale for
produktet. Leverandøraftaler er for
Beregnede middelværdier for år 2012
værdi
Enhed
Fordelt på
Tal fra CSR
rapport 2012
El - forbrug /m2
8,68
kWh/m2/år
2.534.150 m2
11,80
varmeforbrug/m2 (graddagskorrigeret)
124,4
kWh/m2/år
2.057.309 m2
93,40
Beregnede middelværdier for år 2013
Mål fra CSR
rapport 2012
El - forbrug /m2
8,38
kWh/m2/år
2.406.073 m2
11,21
varmeforbrug/m2 (graddagskorrigeret)
113,4
kWh/m2/år
2.242.857 m2
88,73
Tabellen viser korrektionen af energital set i forhold til oplysningerne i CSR rapporten for 2012.
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3 33
Regnskabspraksis
eksempel indgået på området for
køkkenelementer, maling, kloakservice, benzin, telefoni og energi.
De eksisterende leverandøraftaler
udbygges med CSR krav og der
medtages CSR krav i alle nye leverandøraftaler. Ved fastlæggelsen
af CSR krav tages udgangspunkt i
principperne i UN Global Compact.
Desuden kan der fastsættes
specifikke krav, der relaterer sig til
den konkrete leverandør (varetype
eller anvendelsesområde).
Data for antallet af aktive indkøbsaftaler pr. år ved udgangen
af 2010, 2011, 2012 og 2013 er
dels optalt, dels trukket fra vores
administrationssystem EG Bolig.
Forskellen fra antal leverandører
omfattet af indkøbsaftaler og antal
indkøbsaftaler skyldes, at aftalen
indgås med ”hovedfirmaet”, mens
de brugte leverandører tælles ud
fra deres kreditornummer i vores
administrations system, og her vil
de enkelte filialer/lokale afdelinger
figurere hver for sig.
34
DAB C S R R a p p o r t 2 0 1 3
Endvidere er der optalt/trukket oplysninger om, hvor mange
afdelinger, der har brugt en række
konkrete indkøbsaftaler, samt størrelsen af den opnåede omsætning
målt pr. år for årene 2011, 2012
og 2013. Der er stikprøvevis udvalgt 12 leverandører. Af disse er
to vaskemaskineleverandører, fem
maskinforretninger, en måtte- og
hygiejneservice, to leverandører af
VVS artikler, en kloakservice og
et køkkenfirma.
Data omfatter både DAB og
de administrerede afdelinger og
selskaber.
Fo r retn in gs s tra tegi
CSR stra tegi
CSR handlingsplaner
MÅL & VÆRDIER
Beboerne
Medarbejderne
Samfundet
Fastholdelse
og tiltrækning
af nye medarbejdere
Udvikling af
boligsociale
holdbare
løsninger
Udvikling og
implementering
af bæredygtige
energiløsninger
Uddanne
bestyrelserne
Udvikle
beboerdemokratiet
Assistere ved
afdelingsmøder
Beboerne
Medarbejderne
Samfundet
Miljøet
Tryghedseftersyn og
sundhedseftersyn
Trivselsmåling
Økonomisk
rådgivning
Medarbejderudvikling
Fleksibel
udlejning
Bidrage til
rummelighed
og mangfoldighed
Leverandørerne
Skabe rammer,
der understøtter frivilligt
arbejde
Forbedre
energieffektiviteten
i boliger
Indkøbspolitik
med CSR
Bidrage via
DAB’s konto for
boligkultur og
miljø
Forbedre
øvrige miljøforhold ved
boliger
Leverandører,
der handler
ansvarligt
Udvikle
boligsociale
holdbare
løsninger
Fokus på
affaldshåndtering
Samarbejde
og erfaringsudveksling
Udgiver
8Beboerdemokratiet
11Beboerne
Udarbejdelse
5 Om rapporten
17Medarbejderne
21Samfundet
CSR politik
Beboerdemokratiet
3 Budskab fra ledelsen
DAB
Finsensvej 33
2000 Frederiksberg
Boligerne
STRATEGI 2011 - 2014
Udvikling af
beboerdemokratiet
Dataoverblik og noter
Indhold
Oversigt over sammenhæng mellem forretningsstrategi
og CSR strategi samt tilhørende handlingsplaner.
25Miljøet
28Leverandørerne
32Regnskabspraksis
Rapporten er udarbejdet af
DAB’s CSR-Gruppe:
Jane Skou Gettermann,
Peter Køhlert Olesen, Pia
Werther Jeppesen, Ulla Gregor
og Jeanette Press
Interessentgruppe
Strategisk
område
Indikator
2012
Bestyrelser
A. Fremme
beboerdemokratiet
Andel af afdelinger med valgt
bestyrelse
87,3%
Beboere
B. Fremme beboernes trivsel
Fraflytningsprocenten (beboer
flytter ud af
selskabet)
11,7%
Niveau 2011
12,16%
C. Rette fokus
mod bestemte
beboergrupper
Medarbejdere
Redaktion
D. Fremme
Personaleommedarbejdernes sætning ekskl.
trivsel
pension og
efterløn
E. Bidrage til
(svarende til ca.
rummelighed og 5% i personalemangfoldighed omsætning)
Mål 2013
Opnået 2013
Mål 2014
87,6%
90%
Mindre end for
2012
10,3%
Faldet med 5% i
forhold til 2012
Mindre end
2011
4,95%
5%
Niveau 2012
5,7%
Foto
Nicolas Egedorf, Thomas
Sjølund Abildsten, Anders
Klebak, Landskabsgruppen,
Thomas Brolyng Steen, Tor
Stenstrop
Samfundet
F. Udvikle bolig- Andel af bolig63%*
socialt holdbare afdelingerne der
løsninger
har aktiviteter
baseret på frivillighed
> 63%
54,7%
75%
Design og layout
Uwe Jahn
Miljø
G. Forbedre
Nedbringe forenergieffektivitet bruget af el på
fællesarealerne
H. Forbedre
og varme i boøvrige miljøfor- ligafdelingerne,
hold
der registreres i
energisystemet
El: 8,68
kWh/m2/år
El: 8,25
kWh/m2/år
El: 8,38
kWh/m2/år
5% fald samlet
el og varme
Varme: 124,40
kWh/m2/år
Varme: 118,18
kWh/m2/år
Varme: 113,40
kWh/m2/år
80 leverandøraftaler og ingen
af dem har CSR
krav. Øvrige aftaleforhold med
leverandører har
ikke systematisk
indsat CSR krav
Vedtaget ind100%
købspolitik med
CSR og udarbejdet koncept for
leverandøraftaler med CSR
Tryk
CS Grafisk
Oplag
3.200 eksemplarer
Udsendelse
CSR rapporten udsendes til
alle afdelings- og selskabsbestyrelser, DAB’s medarbejdere,
alle ejendomskontorer, DAB’s
samarbejdspartnere, ministerierne og kommunalbestyrelserne i de kommuner,
DAB samarbejder med.
Denne tryksag er klimakompenseret i henhold til
ClimateCalc.
Kompensation er købt hos:
ClimateCare
www.climatecalc.eu
Cert. no. CC-000012/DK
Leverandører
I. Sikre ansvarlige indkøb
Leverandøraftaler, der indeholder CSR krav
25% flere
leverandøraftaler, der alle skal
indeholde CSR
krav
* Tallet er fra spørgeskemaundersøgelsen ”Kortlægning af aktiviteter i boligafdelingerne”, som blev gennemført i 2011.
DAB har ikke målt på, hvor mange boligafdelinger der har aktiviteter baseret på frivillighed i 2012.
CSR
Rapport
2013
DAB | CSR Rapport 2013
Billedsiden i årets CSR rapport fra DAB favner bredt. Lige fra ejendomsfunktionærernes hverdag over arrangementer for boligafdelingens børn
i vinterferien til boligsociale indsatser, der tager fat omkring både de
bløde værdier og boligafdelingens fysiske indretning. I næsten alle dele
af driften af DAB administrerede boligafdelinger væves CSR ind som en
rød tråd.
Finsensvej 33
2000 Frederiksberg
CVR-nr. 55 77 52 14
Tlf.: 77 32 00 00
E-mail: dab@dabbolig.dk
Siden DAB blev stiftet i 1942, har
vi taget et socialt ansvar i forhold til
boligsociale og samfundsrelaterede
opgaver, hvilket afspejler sig i vores
mål og værdier.