1. No category

ERHVERVSMAGASINERNE
56. ÅRGANG · JUNI 2012 NR. 6-7
Nor-Fishing 2012
En svunden fiskerflåde
Verdens reneste fiskeolie
Makrel: En havkat i hyttefadet
Nordisk Fiskeriingeniøruddannelse
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
FF Skagens formand Jens Borup overrækker den første spray med fodertilskud til hunde og katte, der er fremstillet på verdens første
anlæg til produktion af fiskeolie til human ernæring.
Verdens reneste fiskeolie
- til hunde og katte.
FF Skagen introducerer et nyt
produkt, der er internationalt
certificeret og eksporteres til
flere lande
Fiskemelsfabrikken i Skagen,
FF Skagen, har i al stilhed
søsat et nyt produkt, der tilbydes dyrlæger, dyreklinikker og dyrehospitaler i store
dele af verden. Der er tale
om et kosttilskud med verdens reneste fiskeolie med
Omega 3 til hunde og katte.
Det fremstilles på det anlæg
til verdens reneste fiskeolie
til human ernæring, som den
tidligere fødevareminister,
Hans Chr. Schmidt, indviede i
2005, efter flere års forskning
i samarbejde med Aalborg
Universitet.
- I laver nogle af verdens
fineste og reneste råvarer med
afgørende betydning for både
landbrug og fiskeopdræt, sagde han ved indvielsen.
Nu kommer denne produktion kæledyr, især hunde og
katte, til gode. Alene petfood,
som proteinrigt fodertilskud
til hunde og katte udgør i dag
omkring 20 pct. af FF Skagens samlede produktion.
2
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
Dokumenteret bæredygtigt
Skaga Omega 3 er et dokumenteret bæredygtigt produkt
fra fangst til forbruger og er et
led i den udvikling, som virksomheden har haft fokus på i
flere årtier: Eksport af proteinrige produkter med fiskemel
og fiskeolie i mange varianter
til flere end 60 lande – deriblandt det voksende marked til
hunde og katte.
Denne fiskeolie til hunde og
katte fremstilles udelukkende
af fisk, der er fanget i danske
farvande og op til de nordligste fiskepladser i Atlanterhavet. Ved produktionen på
anlægget hos FF Skagen, der
kun findes to af i verden, er
dette kosttilskud dokumenteret renset for eventuelle urenheder.
- Vi er glade for at kunne præsentere denne nyhed på dét
bæredygtige grundlag, der er
tale om, og til glæde og gavn
ikke alene for dyrene, men
samtidig for de mennesker,
der har hund og kat, siger
administrerende direktør for
FF Skagen. Morten Broberg.
Hos FF Skagen er det Marketing Manager, Thomas Hansen, der står bag udviklingen
og præsentationen af det nye
initiativ, som nu også præsenteres på det årlige kundebesøg
i Asien og USA.
Den nuværende fødevareminister Mette Gjerskov fik
overrakt den første flaske med
denne fiskeolie med Omega
3, da hun besøgte FF Skagen
i foråret under den intense
debat om den vigtige industrifisk tobis og den biologiske
rådgivning fra DTU Aqua.
Et dramatisk år
2012 er nemlig det måske
mest dramatiske år for industrifiskerne og fiskemelsfabrikkerne, der blev pålagt en
reduktion på omkring 90 pct.
af den vigtigste fisk, tobis,
der reelt kun kan fanges til
omkring Sct. Hans.
Det svarer som udgangspunkt
til en nedgang fra 334.000
tons tobis til 23.000 tons, der
senere blev forhøjet minimalt.
”Biologerne spiller hasard
med de danske kystsamfund”
var overskriften på et større
debatindlæg, som andelsselskabet FF Skagens formand,
Jens Borup, skrev i Morgenavisen Jyllands-Posten med
henvisning til grundlaget for
rådgivningen.
Der er ikke tradition for, at
FF Skagen således går offensivt ind i debatten og gør det,
ikke alene på egne vegne, men
på branchens, som en af de
førende fiskemelsfabrikker i
verden. Situationen var – og
er – atypisk og dramatisk. Der
er behov for en anden model
for rådgivning, mener både FF
Skagen, Fiskemelsforeningen
og Danmarks Fiskeriforening.
Det drejer sig ikke alene om
fiskemelsfabrikkerne med tilsammen omkring 300 medarbejdere, hvoraf nogle er blevet
afskediget som følge af den
stærkt reducerede mængde
af tobis, men også om andre
erhverv og blandt dem værfterne, havnene, smede og
elektrikere m.fl.
Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net
ERHVERVSMAGASINERNE
56. ÅRGANG · JUNI 2012 NR. 6-7
Nor-Fishing 2012
En svunden fiskerflåde
Verdens reneste fiskeolie
Makrel: En havkat i hyttefadet
Nordisk Fiskeriingeniøruddannelse
MAGASINET FOR FISKESEKTOREN
Jupiter, der i april var en tur
på værft hos Karstensen i
Skagen, losser blåhvilling i
Kollafjord. Der er kvote til
endnu 2-3 ture, derefter
fiskes der makrel.
Foto: Jesper Heldbo
FiskerBladet
Den direkte vej til toppen af den danske fiskesektor
Danmarks ældste og eneste landsdækkende uafhængige
fagblad. Postomdeles i hele Kongeriget inklusiv Færøerne og Grønland.
Magasinet, med et oplag på 6.800 heraf 2.100 som
E-magasin, modtages af alle registrerede både over
5 tons, og foruden erhvervsfiskere når bladet frem til
fiskeopdrættere, fiskeforarbejdende virksomheder, grossister og eksportører, fiskehandlere, sektorens skoler og
forskningsinstitutioner, service og udstyrsproducenter
der betjener sektoren, offentlige myndigheder, organisationer og politikere.
Udkommer hver måned undtagen januar og juli
ISSN 196-4194
Redaktion
Jesper Heldbo (Redaktør)
jesper@erhvervsmagasinerne.dk
(+45) 40 22 22 60
Karen Sloth (Journalist)
karen@erhvervsmagasinerne.dk
(+45) 23 26 43 23
Annoncer
René Wittendorff
rene@erhvervsmagasinerne.dk
(+45) 70 20 41 55
Udgiver
Erhvervsmagasinerne Aps.
René Wittendorff
Jægergaardsgade 152, Bygn. 03 i, DK-8000 Aarhus C
Telefontid: 9 – 12
Tel.: (+45) 70 20 41 55, Fax: (+45) 70 20 41 56
Design: Michael Storm, Designunivers
Tryk: PE Offset A/S, Varde
FISKERBLADET 6-7.2012
INDHOLD
2
4
5
6
7
8
10
11
12
14
15
Verdens reneste fiskeolie
Cosmos Trawl har nyheder med på messe
BioMar fejrer 50 års jubilæum
Sammen står man stærkt
Nye ISO-standarder for sporbarhed
Et hav af informationer om en svunden fiskerflåde
Stafetten: Giv fiskerne ansvaret tilbage
Hanstholm Havneforum nedlægges
Nye fiskeingeniører skal bygge broer
Færøernes statsminister svarer igen på offensive angreb om makrel
Makrel: En havkat i hyttefadet
Nor-Fishing 2012
I 50 år har Nor-Fishing messen i Trondheim været en vigtig messe,
både for Norge, for det Nordatlantiske område og er i dag en af de
vigtigste fiskerimesser internationalt.
De seneste messer i Trondheim har
haft omkring 500 udstillere og trukket 15 - 20.000 besøgende, så det
er klart, at også danske producenter
flytter teltpælene til Trondheim i
perioden 14. til 17. august.
Udstillingen giver en udmærket
oversigt over de seneste udviklinger i hele spektret der har interesse for fiskerisektoren. Her finder
man skibsværfter, leverandører af
fangstredskaber, motorer og dæksmaskineri, maritim elektronik, fiskesøgningsudstyr, navigation og kommunikationsteknologier, udstyr til
forarbejdning såvel ombord som på
land, køle- og fryseteknisk udstyr,
emballage og transportgrej, rednings
og sikkerhedsudstyr og hertil kommer at mange fiskerihavne er tilstede
og viser deres servicetilbud.
Messen har traditionen tro også et
konferencetilbud, hvor seneste nyt
fra forskning og udvikling beskrives.
I bladet du har i hånden kan du orientere dig om nogle af de danske
virksomheder der har besluttet at
tage til Trondheim i august og vise
hvad de duer til!
THE WORLD´S LEADING FISHING and
AQUACULTURE EXHIBITIONS
www.nor-fishing.no
Nor-Fishing
14-17 August 2012 Trondheim
Næste nummer udkommer 17. august 2012
Eftertryk kun tilladt efter skriftlig aftale med redaktionen
AQUA NOR
13-16 August 2013 Trondheim
Cosmos Trawl har nyheder med på messe
Nye rejetrawl, riste og en ny loddenot er blot nogle af de nye produkter, virksomheden vil præsentere på Nor-Fishing 2012.
Det er altid rart at have nyheder
med på en messe, og Cosmos
Trawl A/S i Hirtshals har en
rigtig god en af slagsen i år,
hvor virksomheden kan præsentere en ny rist til rejefiskeri,
som man i øjeblikket er ved at
udvikle og gennemteste – foreløbig med lovende resultater fra
en prøvetank i Frankrig, hvor
man kunne konstatere, at gennemstrømningen virkede efter
hensigten. En vigtig detalje, da
risten ellers hurtigt stopper til.
Det er meningen, at risten skal
være en afløser for de riste,
der gennem den seneste halve
snes år er solgt til især det norske, canadiske og grønlandske
marked.
- Nu skal vi have lagt sidste
hånd på produktet og håber
at blive klar til at præsentere
det på den fællesstand, Hirtshals har på Nor-Fishing 2012
i Trondheim i august, siger
produktionschef Thorleif Grønkjær fra Cosmos Trawl.
Risten er kun en enkelt nyhed
blandt flere, som virksomheden
kan præsentere for de omkring
15.000 besøgende fra rundt
regnet 50 nationer, der plejer at
besøge messen.
De kan også stifte bekendtskab
med den type trawl, virksomhe-
den har udviklet, solgt og afleveret foreløbig ni af til norske
rejefiskere i år. Tre af dem er
fremstillet af et nyt materiale –
magnet compact. Det er udviklet af Cosmos Trawls moderselskab – den islandskejede, internationale Hampidjan Group,
der servicerer fiskeriet i bl.a.
Norge, Færøerne og Island.
- To af trawlene er leveret som
en fuld pakke – det vil sige
med både poser og ristsektion,
forklarer han.
En anden nyhed fra Hirtshalsfirmaet på Notkajen 2 er en
loddenot, som senere i juni
leveres til en af de store, lokale
både – HG 333 ”Isafold” – og
er beregnet til loddefiskeri ved
Grønland.
Noten måler 337 favne i længden og 107,50 i dybden.
Om der bliver noget loddefiskeri i år, er dog endnu usikkert. Sidste år var første gang i
syv år, de danske loddefiskere
igen fik lov at være med ved
fadet, og om det sker igen i år,
er endnu ikke afgjort. Det vil
kvotetildelingerne vise. De er
indrettet således, at først får
islandske fiskere deres del, og
er der mere, kan de øvrige EUlandes fiskere komme i betragtning.
- Men uanset om der bliver
kvoter til danskerne eller ej, er
det vigtigt for os at markere, at
vi stadig er leveringsdygtige
med det nyeste nye til det marked, siger Thorleif Grønkjær.
Med på messen er også Gloria Helix-trawlene, der har vist
sig velegnet til specielt silde-,
makrel- og blåhvillingefiskeri. Det er monteret på mange,
store, danske trawlere og også
med succes eksporteret til forskellige lande.
- Vi oplever, at fiskerne er rigtig
glade for dem og vil derfor gerne præsentere dem i en større
kreds, og her er Nor-Fishing et
helt naturligt valg, mener han.
Glorie Helix-trawlet er selvspredende og bruges af fiskerne
i både Østersøen, Nordsøen og
Nordatlanten. Der bruges en
speciel teknik ved fremstillingen af garnet, der derefter
arrangeres i et specielt mønster
i trawlet, som så spredes automatisk.
- Fordelen ved Gloria Helix
Trawlet er, at det ligger roligt.
Det øger fangsteffektiviteten –
ikke mindst hvis fiskene går
spredt. Dertil kommer, at det
er nemt at trække. Det sparer
brændstof. Med til fordelene
hører desuden, at det er fremstillet af et materiale, der kræver et minimum af vedligeholdelse, men alligevel har en lang
levetid. Og vi kan naturligvis
levere det med både stjerter
og bagposer – alt efter hvad
der skal fiskes efter, pointerer
Thorleif Grønkjær.
Af Karen Sloth
FAKTA
Cosmos Trawl A/S har rødder tilbage til 1879, hvor det første trawlbinderi blev etableret i Skagen og er i dag både branchens største og ældste
Produkterne sælges først og fremmest til de skandinaviske lande
og landene i og omkring Nordatlanten, men man har dog også
kunder i Sydamerika, Asien, Nordafrika samt det østlige Rusland.
Nor-Fishing arrangeres hvert andet år i Trondheim og er et vigtig
nationalt og internationalt mødested for fiskerierhvervet
Messen samler cirka 15.000 besøgende fra over 50 nationer
Det er rejetrawl af denne type fra Cosmos Trawl,
der er blevet efterspurgt på det norske marked.
4
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net
BioMar fejrer 50 års jubilæum
Og forærer sig selv en stor fest i Brande og åbning af ny fabrik i Costa Rica.
Et kig i krystalkuglen
Der var flere talere, heriblandt
Lars Rahbæk, direktør for BioMars fabrik i Brande og Torben
Svejgård, koncernchef for hele
BioMar gruppen. Torben sagde
blandt andet: ”Vi har i dag aktiviteter i 50 lande og 11 fabrikker i 8 lande: Norge, Skotland,
Danmark, Frankrig, Spanien,
Grækenland, Chile og Costa
Rica. Sidste skud på stammen er
tilapia-foder i Costa Rica, hvor
vi kørte den første produktion
igennem medio maj.
• Ophalebedding til
300 og 900
500 tons
150, 450
• Aluminumsarbejde
• Stålarbejde
• Ombygning
• Skibstømrerarbejde
Det stopper ikke her, idet vi har
ambitioner om at udvide til flere nye markeder i de kommende
år, om det så bliver Asien, Latin
Amerika eller andre steder.
Størrelse ikke et mål i sig selv
for os, men størrelse og dermed
kritisk masse er en vigtig og
nødvendig forudsætning for at
have det økonomiske grundlag
til at foretage de stadig flere
investeringer i f.eks. forskning
og udvikling. Et eksempel på
dette er, at vi for nogle måneder siden besluttede at øge vort
forsknings- og udviklingsbudget med mere end 20 %.
Størrelsen giver også mulighed
for at få viden og erfaringer
fra andre markeder og trække
på ekspertise fra andre BioMar
enheder, hvilket vil være til
gavn for kunderne i de enkelte lokale markeder, herunder
Danmark. Så når vi går ind i tilapia-foder, tror vi selvfølgelig,
at vi kan bibringe dette område
noget med den viden og værktøjskasse vi har, men jeg føler
mig også overbevist om, at vi
vil lære noget, som kan bringes tilbage til vore eksisterende
markeder, f.eks. måske råvarer,
som vi ikke tænker på i dag?
Når jeg ser i krystalkuglen, ser
jeg således en fortsat udvikling og vækst for BioMar til
glæde for alle interessenter.
Midt i alt dette skal og vil vi
ikke glemme, at selvom BioMar er et stort, internationalt
og i fremtiden globalt firma,
er vor forretning på en række
områder lokal, og vi vil derfor fortsat yde og forbedre vor
betjening af vore lokale kunder.
Foto: BioMar
Fredag den 25. maj havde
225 mennesker fundet vej til
’Remissen’ i Brande, hvor BioMar havde inviteret på mad og
drikke i anledning af 50 års
dagen.
Som beskrevet i FiskerBladet
nr. 5 i maj havde skolebørn fra
Dalgas skolen i Brande fået lov
til at lade inspiration og innovation blomstre, hvilket blandt
andet havde ført til at BioMars
fodersække i sommer er dekoreret med tegninger af fisk og alle
slags havdyr. De samme skolebørn spillede også en fremtrædende rolle på jubilæumsdagen
– de var klædt i T-shirts i BioMars farver og tog imod gæsterne, vartede op ved bordene og
havde dekoreret ’Remissen’ flot.
Om det også var dem der havde
pustet adskellige hundre balloner op med helium vides ikke
– men efter at alle havde fået
noget at spise og drikke og var
forsamlet i gården udenfor blev
bagsmækken på en lastbil åbnet
og ballonerne, i BioMars farver,
steg til himmels.
Med andre ord: med en fortsat
vækst vil vi fortsætte med at
øge investeringer i de områder,
der i sin natur går på tværs af
landegrænser, f.eks. forskning
og udvikling og sourcing uden
at miste fokus på de lokale kunder, vi betjener”.
Ny fabrik i Costa Rica
Torsdag den 17. maj fandt den
første forsøgsproduktion af
foder til tilapia sted på den nye
BioMar fabrik i Costa Rica.
Felipe Ureta, Direktør for BioMars Americas region utrykte i
den forbindelse stor tilfredshed
med, at forberedelserne til den
officielle lancering af fabrikken forløber planmæssigt. Den
officielle indvielse af fabrikken
vil finde sted i juli måned, og
fiskeopdrætterne i hele Mellemamerika vil i de følgende
måneder blive tilbudt et helt nyt
fodersortiment til tilapia, som
er baseret på den mest avancerede ernæringsmæssige viden.
- Vi starter op med en begrænset produktion, og vi vil derefter gradvist øge produktionen
efterhånden som vores produktionsteam opnår erfaring med
den nye fabrik, sagde Felipe
Ureta. Den nye foderfabrik er
den mest moderne i Mellemamerika, og den er udstyret
med den nyeste produktionsteknologi. Dette kræver naturligvis, at alle ansatte har modtaget en grundig træning, og
at alle de rette procedurer er
på plads. - Vi er meget fokuseret på at implementere nøjagtig
de samme høje standarder for
produktionen, som vores kunder kender fra de andre BioMar fabrikker, og vi forbereder
fabrikken, så den imødekommer alle de vigtigste certificeringer, der kræves af vores kunder, konkluderede Felipe Ureta.
Af Jesper Heldbo
• Reparation og installation af motorer
• Smedearbejde
• Kølhaling og
malerarbejde
A/S GRENAA SKIBSVÆRFT
Nordhavnsvej 12 · 8500 Grenaa · Tlf. 86 32 18 44 · 86 32 15 83
Fax 86 32 24 15 · e-mail: mail@grenaa-skibsvaerft.dk
Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net
Stadionvej 4 · DK-3390 Hundested · Denmark · Tel. +45 47 93 71 17 · Fax +45 47 93 99 02
E-mail: hundested@hundestedpropeller.dk · www.hundestedpropeller.dk
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
5
Sammen står man stærkt
Netværket Hirtshals Servicegruppe benytter igen Nor-Fishing til at gøre norsk fiskeri opmærksomt på
mulighederne for serviceydelser og reparationer i den nordjyske havn.
12 medlemmer af netværket
Hirtshals Servicegruppe er i
gang med forberedelserne til
deltagelsen på Nor-Fishing
messen i Trondheim, Norge,
fra den 14.-17. august.
Det er der for så vidt ikke
meget nyt i, for Hirtshals er
nærmest stamgæst på messen,
og virksomhederne optræder i
samlet flok på en stand på 30
m², og det gør dem langt mere
synlige, end hvis de var repræsenteret enkeltvis.
- Det markedsfører os på langt
bedre vis, og vi har rigtig
meget at tilbyde det norske
fiskerierhverv. I Norge har
mange havnebaserede servicevirksomheder, håndværkere
osv. rettet fokus mod olie- og
gasindustrien, fordi der er så
mange penge i branchen. Det
betyder, at der kan mangle
virksomheder og håndværkere
til at tage hånd om de mindre
opgaver, og her har Hirtshals
virkelig noget at tilbyde fiskerierhvervet. Og det bliver jo
heller ikke ringere af, at den
norske kronekurs i øjeblikket
stort set matcher den danske.
Det er en stor fordel i forhold til for få år siden, hvor
der nemt kunne være 10-15
kroners afvigelse i forhold til
den danske krone, påpeger Per
Christensen, der på 15. år er
formand for Hirtshals Servicegruppe.
Bredt spektrum
12 medlemmer af servicegruppens 54 medlemmer bemander
standen i Trondheim og deres
baggrund spænder vidt: Smed,
trawlbinderi, værft, havn,
vognmand m.v. og så selvfølgelig auktionen, der gerne vil
gøre opmærksom på fordelene
ved at lande fisk i Hirtshals, så
de allerede ved landingen er et
skridt videre mod det europæiske marked.
- Det er et udtryk for, at servicegruppen dækker et bredt
6
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
- Der skabes gode kontakter og plejes kunder, når Hirtshhals Servicegruppe stiller op på messer
som her i Trondheim i 2010.
spektrum af medlemmer – fra
banker til håndværksvirksomheder. Dog er bankerne ikke
med på standen i Norge, men
det er de f.eks. på DanFish i
Aalborg, så vi kan signalere,
at vi i Hirtshals kan klare
hele paletten, forklarer Per
Christensen.
- Og Norge er som sagt et
spændende marked for os, ligesom fordelen ved netværket i
servicegruppen er, at vi altid
kan finde en virksomhed, der
kan løse en bestemt opgave.
Det markerer vi så med fællesstanden, der absolut er en
fordel, tilføjer Per Christensen.
Pleje kontakterne
Fælles om udgifter
Ud over udstillerne er Hirtshals Servicegruppe også
repræsenteret på anden vis på
messen, idet fire medlemmer
rejser derop som en del af de
ca. 15.000 gæster, der plejer
at aflægge besøg.
- De repræsenterer både
gruppen og deres egne virksomheder og bidrager til at
pleje netværket – både ved
at mødes med kendte samarbejdspartnere og ved at skabe
nye kontakter, siger Per Christensen.
Han er selv besøgsgæst på
messen i håb om nye kontakter til Hirtshals virksomheder og sin egen virksomhed,
Marine El A/S i Hirtshals.
- Det gælder jo i første række
om at danne fælles front og
gøre opmærksom på Hirtshals
Havn og dens muligheder.
Det trækker kunder til, og så
kan vi jo begynde at slås om
dem, når de først ligger ved
kaj, påpeger han med et smil.
Fællesstanden er meget synlig på messen i modsætning
til, hvis virksomhederne skulle
markedsføre sig enkeltvis. Så
ville hver måske få seks m² og
risikere at drukne i mængden
og være spredt for alle vinde i
messehallen.
- Så fællesstanden er en god
idé, og vi kan jo også se, at
andre tager den op. Eksempel-
#!*%$!&
&$1*&!&
+$$!*)!&
'XXVJDDUGV0DOHU¿UPD
Skibsbyggerkaj 4
9850 Hirtshals
Telefon (45) 98 94 58 11
vis Skagen og Hanstholm. Der
er jo også et økonomisk aspekt
i det. Det er dyrt at opbygge
en stand med materiel osv. De
udgifter er vi så fælles om, i
stedet for at en enkelt hænger
på det hele. Desuden kører vi
vores eget koncept, så vi er
let genkendelige – fra gang til
gang og fra messe til messe.
Det er et godt blikfang, mener
han.
Fordelen er så også, at servicegruppens medlemmer kan låne
standen til andre målrettede
messer, som hvis f.eks. f.eks.
fiskeeksportørerne vil repræsenteres på en messe i Berlin.
Så skal de ikke først selv ud og
investere i en stand.
Af Karen Sloth
$*0))"
*+),%*!&)+&!&
#,%!*'$)!&
Telefax (45) 98 94 58 72
-¡UJHQ5RWWE¡OOPRELO
info@duusgaard.dk
www.duusgaard.dk
Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net
Nye ISO-standarder for sporbarhed
To nye ISO-standarder for sporbarhed af fiskeprodukter er vedtaget. Standarderne kan give forbrugerne verden
over adgang til flere oplysninger om fisken de spiser.
Fakta om ISO-standarder
En standard er en teknisk
specifikation som beskriver
hvordan forskellige objekter defineres på en entydig
måde. ISO-standarderne som
er udviklet beskriver hvilken
information som kan og bør
registreres for produkter fra
vildfisk og opdrætsfisk.
ISO (International Organization for Standardization)
er verdens ledende standardiseringsorganisation. ISOstandarder er frivillige industristandarder, og ikke lovpålagte krav. Nationer kan
imidlertid vedtage dem som
lovpålagte krav.
De nye ISO-standarder fortæller hvilke oplysninger som
skal registreres for hvert led i
produktionskæden som fiskeprodukterne gennemgår.
Det vil sige hvilke oplysninger som skal registreres
på fiskebåden eller opdrætsanlægget, forarbejdningsvirksomheden, transportøren,
grossisten og butikken som
sælger fisken til forbrugerne. Den ene ISO-standard
omhandler vildfanget fisk den
anden opdrætsfisk.
- I dag fragtes fisk og skaldyr over store afstande på
hele kloden før den bliver
spist af konsumenterne. Hvis
alle led i kæden følger ISOstandarderne, kan man spore
produkterne gennem hele
kæden tilbage til fangststed/
opdrætsanlæg. Dermed kan
forbrugerne blandt andet få
information om hvor fisken
kommer fra, dens egenskaber, ressourceforbrug og miljøprofil.
Fordele
De nye ISO-standarder bygger på TraceFish-standarderne,
som blev udviklet i et EUprojekt for en del år siden. I
nogen asiatiske land er det
allerede lovpligtigt at anvende
TraceFish-standardene.
Der er ikke mange europæiske producenter der bruger alle
dele af de standarder der findes
i dag, men med de nye ISOstandarder kan dette ændre sig.
Virksomheder der gør brug af
standarderne kan opnå fordele
hos kunder der markedsfører
sig med en høj miljøprofil, og
har mulighed for mere forudsigelige og langsigtede kontrakter og dermed opnå bedre pris.
ISO-standarderne vil også føre
til bedre udveksling af information og forhindre dobbeltarbejde.
Potentielle brugere af de nye
ISO-standarder er blandt andet
fiskere, opdrætsanlæg, forædlingsvirksomheder, fiskeauktioner, transportører, forhandlere, grossister og detailister.
Den ene ISO-standarden
omhandler vildfanget fisk;
ISO 12875:2011, den anden;
ISO 12877:2011 omhandler
opdrætsfisk.
Dette er de første ISO-standarder med dette detailniveau
for sporbarhed af mad. Standarderne kan gå hen og danne
skole for tilsvarende ISO standarder for andre madvarer.
Af Jesper Heldbo
AMCO VEBA
MARINEKRANER
ENEFORHANDLING FOR DANMARK & GRØNLAND
www.oilpower.dk - Tlf.: 75 12 55 55 - oilpower@oilpower.dk
Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
7
Et hav af informationer om en svunden fiskerflåde
På Fiskeri- og Søfartsmuseets hjemmeside kan man nu finde en omfattende liste over Esbjergs fiskekuttere og
deres historie.
Poul Erik Pedersen har udført
et kæmpe arbejde med registrering af Esbjergs kutterflåde
gennem mere end 100 år.
Havde din oldefar en E-kutter?
Eller har du hørt historier i familien om fiskerbåde, der gik ned
med mand og mus? Og har du
aldrig rigtigt fundet ud af, hvordan den virkelige historie er?
Så har du nu chancen for at
finde ud af, hvad der i grunden
skete.
8
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
På Fiskeri- og Søfartsmuseets
hjemmeside kan du finde et hav
af informationer om tidligere og
enkelte nuværende fiskefartøjer
med hjemhavn i Esbjerg.
At det er muligt, skyldes først
og fremmest indsatsen fra Poul
Erik Pedersen, tidligere skibshandler og petroleumsmand,
som det hed dengang. Som så
mange andre Esbjerg-drenge
oplevede han havnen som et
spændende sted og et omdrejningspunkt for byens liv, og
interessen har holdt sig siden
drengeårene.
Han har gravet dybt i Fiskeriog Søfartsmuseets omfattende
arkiver og fået opbakning af
museets medarbejdere. Det har
nu resulteret i en liste med flere
tusinde fiskefartøjer, der har
været hjemmehørende i Esbjerg.
Årelangt arbejde
Listen daterer sig helt tilbage til
slutningen af 1800-tallet, hvor
ikke mindst kystfiskere fra de
små fiskersamfund bag klitterne langs den jyske vestkyst
fik øjnene op for mulighederne
ved at fiske ud fra den nyanlagte
havneby mod syd.
Tilstrømningen til fiskeriet forsatte gennem årtierne i den 20.
århundrede og skaffede Esbjerg
sin status som Danmarks største
fiskerihavn med en kutterflåde,
der talte over 600 aktive fartøjer
i slutningen af 1960-erne. Derefter svandt flåden ind. I første
omgang dog fordi de små både
blev afløst af større, indtil tonnagen toppede i slutningen af
1970’erne.
- Det er et mangeårigt arbejde
fra Poul Erik Pedersens hånd,
vi nu kan høste frugten af. Han
har på helt privat initiativ gravet
i vores og andres arkiver, i årbøger, på biblioteker og i skibslister. Desuden har han snakket
med tidligere fiskere, der har
lagt op og fået kig i gamle
regnskaber, købskontrakter osv.
Det er et kæmpe arbejde, der
ligger bag listen. Og det er hans
fortjeneste, at vi nu har et samlet
overblik, siger museumsinspektør Søren Byskov om listen.
Nummeret er vigtigt
Han er glad for, at de mange
informationer nu bliver offentligt tilgængelige og ikke bare
samler støv i en skuffe. Hvor
mange fartøjer, der figurerer på
listen, tør han dog ikke spå om.
Men det er mange og i hvert
fald på den øvre side af 2000
fartøjer. Måske adskilligt flere.
- Det kan være svært at dømme
om, for der har jo været mange
E-kuttere i årenes løb. Ofte er
det samme navn blevet brugt
til flere kuttere gennem årene
– navnene har jo ofte en personlig og/eller familiær oprindelse.
Men havnekendingsnummeret
må kun tilhøre en enkelt kutter
af gangen, forklarer han.
F. eks fortæller listen, at Fiskeriog Søfartsmuseets egen museumskutter E 1 ”Claus Søren-
Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net
FAKTA
Listen over kuttere er kun begyndelsen. Fiskeri- og Søfartsmuseets arkiver rummer også et væld af fotos af Esbjerg-kuttere. De
indscannede fotos skal også på et tidspunkt lægges ud på hjemmesiden.
Har man fotos eller andre oplysninger, hører museet gerne om det,
ligesom man er interesseret i at låne/modtage fotos m.v.
Museet kan kontaktes på tlf. 76 12 20 00 eller fimus@fimus.dk
Poul Erik Pedersens liste kan ses på museets hjemmeside – www.
fimus.dk – under overskriften ”Esbjergkuttere”.
Museet kan kontaktes på tlf. 76 12 20 00 eller fimus@fimus.dk.
sen” er nummer ni i rækken
af kuttere, der bærer nummeret
E 1. Kutteren sejler i dag med
turister m.v.
- Så derfor skal man kende nummer og år, hvis man skal finde
frem til den rette båd. Navnet
er ikke nok. Der kan have været
utallige kuttere, der f.eks. har
båret navnet ”Susanne”, påpeger Søren Byskov.
Ligesom slægtsgårde
Han håber, listen bliver til glæde
for mange, der ønsker at grave
lidt i familiehistorien.
- Det er lidt ligesom slægtsgårde. Mange synes, det er sjovt at
vide noget mere om dem – f.eks.
hvorfor de netop har det specielle navn. Der kan også være
mange følelser i det. Nogle har
måske hørt om forlis eller andre
dramaer til søs, og det kan man
i mange tilfælde på be- eller
afkræftet fra listens oplysninger,
der bl.a. bygger på oplysninger
fra Dansk Søulykkesstatistik –
en bog, der udgives hvert år.
Her kan man finde oplysninger
om søulykker, beskrivelser af
forløbet, årsagen, om der var
omkomne, hvem de eventuelt
var osv., siger han.
- Mange af oplysningerne her
stammer fra de søforklaringer,
der efterfølgende blev holdt i
land, og som bogen indeholder et resumé af, siger Søren
Byskov.
Et billede fra en svunden tid – de lyseblå E-kuttere lå side om
side om side i Esbjerg Havn – Danmarks største fiskerihavn.
Vil gerne vide mere
Men det er naturligvis langtfra
alle fiskerbåde, der blev involveret i dramatiske situationer,
selv om arbejdspladsen var
barsk, og det tit er den slags, der
huskes af efterfølgende generationer. De fleste kuttere var blot
en arbejdsplads, der skaffede
en familie et udkomme, og i
Esbjerg var det rigtig mange
familier.
- Men selv om listen er utroligt omfattende, så er den jo
ikke komplet. Vores håb er, at
den kan udvides, efterhånden
som kendskabet til den øges.
Esbjergs kutterflåde har jo været
vidt omkring, og der ligger sikkert masser af oplysninger og
venter i andre havne og måske
andre lande. Så hvis nogle
mener, de har informationer
m.m., som vi kan få gavn af, så
kan de bare henvende sig, siger
Søren Byskov.
Af Karen Sloth
Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net
Special maling
til skibe
Kontakt for yderligere info:
Michael Nielsen 51 30 46 70
Peter Helleskov 21 78 94 64
jotun@palby.dk
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
9
STAFETTEN
Stafetten er et indlæg af Esben Lunde Larsen (V)
Giv fiskerne ansvaret tilbage
Jeg har fået fornøjelsen af
at overtage stafetten fra
Lene Espersen, der i sidste
udgave af Fiskerbladet skrev
om behovet for at prioritere
fiskerierhvervets rammevilkår
højt.
Jeg kan kun give Lene Espersen ret. Vi må ikke lade os
blænde af udokumenterede,
grønne ambitioner, så vi unødigt svækker fiskerierhvervet.
Fiskerne skal sættes i centrum. Politikerne skal vise
fiskerne tillid og give dem
ansvaret tilbage.
Når EU’s nye fiskerireform
skal forhandles på plads i den
kommende fremtid, så er det
helt afgørende, at den bliver
udformet og implementeret i
samarbejde med fiskeriet. Jeg
er klar over, at mange fiskere
er skeptiske over for idéen
om discardforbud og fangstkvoter – og især kravet om
fuld dokumentation, der hører
med. Kamera og GPS kan
føles urimeligt indgribende.
Men det giver også fiskerne
en række fordele.
Modellen åbner op for regelforenkling og en resultatbaseret forvaltning. Der skal gøres
op med overflødige regler og
stram detailstyring, der i dag
er til stor frustration blandt
fiskere. Generel kontrol til søs
skal minimeres, mens indsatsregulering skal fjernes. Samtidig skal kameraovervågningen begrænses, så der alene er
tale om egenkontrol. I sidste
ende vil det forbedre fiskernes
muligheder og retsstilling.
Det afgørende er, at fiskerne
får frihed og ansvar tilbage.
Af Esben Lunde Larsen
(V) medlem af Folketingets
Fødevareudvalg, ordfører
for Forskning, Innovation og
Videregående uddannelser.
BAGENKOP SMEDE- & MASKINVÆRKSTED ApS
Perkins
Perkins
t Lombardini
t Lombardini
t Eveco
t Eveco
t Sabb
t Sabb
t Mariner
t Selva
t Selva
t Honda
t Honda
stål/alu
EL 12/24V Garnhaler
WLOMROOH¿VNHUQH
Horisontalspil
Glædelig jul og god nytår
COSMOS TRAWL
AWL A/S
• Denmarks største vodbinderi
• Afdelinger i Hirtshals og Skagen
• Mere end 100 års erfaring
ed brug
bbrruugg af
af den
den seneste
de
seenneeste
sstte teknologi
teekn
te
knoolllog
kn
knol
ooggi
• Redskaber af højeste kvalitet med
• Hurtigste reparationsværksted med
meed 24
24 timers
tim
meerrs service
serv
se
erv
rviicce
ce
red
edsk
edsk
skab
skab
aber
ber
er til
til fartøjer
far
arttø
øjer
jer i alle
je
aallle
lle
le størrelser
stø
ørr
rrel
else
else
el
ser
er
Totalleverandør af alle slags ¿skeredskaber
ot • Fiskeopdræt
Fiske
isske
keop
oppdr
dræt
æ • Stores/reservedele
æt
Stoorees/
s/re
rese
esseerv
rved
e el
ele
Flydetrawl • Bundtrawl • Snurpenot
es - vælg
es
væ
ællg Cosmos
Cossm
Co
moss Trawl!
Tra
rawl
wl!
Når ¿skeriet skal takles med succes
Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08
www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk
0¡GRVSn'DQ¿VK0HVVHQSnstand nr. A146
Havnegade 2 - 5935 Bagenkop - Telefon 62 56 13 21 - Fax 62 56 13 08
www.bagenkop-smede.dk - E-mail: kontor@bagenkop-smede.dk
Cos
Cosmos
C
Cosm
o oss Trawl
osm
Traw
rawl
awll A/S
aw
A//S
A
S • Notkajen
Notka
Notka
otka
k jen
jen 2 • 9850
9850
985
5 Hirtshals
Hirrtsh
Hir
Hirtsha
tsha
h lss • Danmark
D ma
Dan
mark
Tel +45
Tel
Te
Tel.
455 9894
9894 1977
989
19
19777 • Fax
Faaaxx +45
+4455 9894
998994
94 3103
3 03
31
03 • info@cosmostrawl.dk
innfo@co
inf
o@c
@coossmos
@cosmos
smostraw
trawl.dk
tra
l.dk
Cosmos
C
Cosm
osm
mooss Trawl
Trra
rawl
raw
aw
wll A/S
A//S
A/
S • Havnevagtvej
Havne
avneevagt
vagttve
vag
va
vej
vej
e 266 • 9990
9999
9990 Skagen
S
Skagen
genn • Danmark
gen
Danma
maarkk
Tell.l +45
Te
Tel.
+45 9844
+4
98 4 1477
984
98
14477
77 • Fax
Faxx +45
45 9844
45
9884
9984
8 4 6070
60
607700 • info@cosmostrawl.dk
inf
nfo@co
o@c
o@co
@c smos
@co
smo
mosstra
trra
ttraw
r l.dk
.dk
d
10
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net
Hanstholm Havneforum nedlægges
Havneforum klar til en ny fremtid.
Som varslet på generalforsamlingen i marts arbejder
bestyrelsen for Hanstholm
Havneforum frem mod en
sammenlægning
mellem
Hanstholm Havneforum og
Thy Erhvervsråd. Målet er at
skabe et helt nyt samarbejdsorgan for erhvervslivet i Thy.
”Vores overvejelser og drøftelser med Thy Erhvervsråd
viser, at den mest direkte vej
til målet er at nedlægge de to
gamle foreninger og danne en
ny. Den fremgangsmåde har
også hele tiden været ønsket
af bestyrelsen for Hanstholm
Havneforum, siger bestyrelsens formand, Jens H. Petersen.
Bestyrelsen for Hanstholm
Havneforum har på den bag-
grund valgt at opsige medarbejderne på kontoret. Direktør
Britta Vang Mikkelsen, der
har været sygemeldt de seneste uger, er netop blevet fritstillet med virkning fra den
31. maj 2012.
kan arbejde for et samlet
erhvervsliv i Thy. Det nye
organ skal blandt andet kombinere Havneforums kompetencer inden for markedsføring med de politiske opgaver,
Thy Erhvervsråd i dag varetager.”
Ny styrket forening
”Dermed har vi rent formelt
skabt muligheden for at kunne
nedlægge Hanstholm Havneforum via en beslutning på en
ekstraordinær generalforsamling,” siger Jens H. Petersen.
”Men allerede inden det kan
ske vil arbejdet med at forme
den fremtidige forening være
langt fremme. Visionerne –
som bakkes op af både Thisted Kommune og Hanstholm
Havn – går mod at skabe
et styrket, fælles forum, der
Jens H. Petersen understreger, at sigtet med den nye
forening er at skabe et organ,
der med samlede ressourcer bag sig kan arbejde for
erhvervslivet i hele Thisted
Kommune. ”Og dermed altså
også for erhvervslivet i Hanstholm, som jo ikke må miste
den dynamik, der kendetegner området. Hanstholm og
Hanstholm Havn er så vigtig
for den fremtidige erhvervsudvikling i Thy, at Hanstholm
ganske naturligt vil få stor
opmærksomhed i de forhandlinger, vi fører om den nye
forening.
Mere detaljerede planer for
det nye erhvervsforum vil
blive fremlagt før den kommende ekstraordinære generalforsamling i Hanstholm
Havneforum.
”Fra bestyrelsens side skal
der lyde en tak til direktør
Britta Vang Mikkelsen, som
gennem 7 år har gjort et stort
og ihærdigt stykke arbejde
for Hanstholm Havneforum,”
slutter Jens H. Petersen.
TURBOER
Renovering
Ombytning
Nye
Skagen Skipperskole
Har du viljen – kender vi vejen
Kystskipper
Kystskipper // Fiskeskipper
Fiskeskipper af
af 3.
3. grad
grad
Start:
2011
Start: primo
Ultimojanuar
juli 2012
Vi er også
leverandører
til skibsmotorer
• Motorrenovering
• Ombytningstopstykker
• Stort lager af
motorreservedele
• Oprilning af motorblokker
Sætteskipper
Sætteskipper // Fiskeskipper
Fiskeskipper af 1. grad
Start: primo
Ultimojanuar
juli 2012
Start:
2011
Maritimt Forberedelseskursus
Forberedelseskursus
Maritimt
Start: april
oktober
Start:
20112012
• Varmtvandstrykprøvning af topstykker
• Pålægning af metal
på sliddele
• Overhaling af topstykker
Alle former
radiokurser
GMDSS
¾ Alle
formerfor
formaritime
maritime
radiokurser
GMDSS
SSO/CSO Kurser
3 dages
varighed
¾ SSO/CSO
Kurserafaf2 2hhv.
dages
varighed
¾ ECDIS
Kurserafaf4 4dages
dages
varighed
ECDIS Kurser
varighed
Kurset er godkendt af Søfartsstyrelsen
A
/S Esbjerg Cylinder Service
Storegade 26
Hedelundvej
19•• 6700
6700Esbjerg
Esbjerg
Tlf. 75 13 92 55 • Fax 75 12 59 43
www.esc-itop.dk
A
/S Midtjydsk Cylinder Service
Absalonsvej 7 • 8800 Viborg
Tlf. 86 62 22 44 • Fax 86 62 93 90
www.msc-itop.dk
Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net
Kuttervej
Bankvej131 – 9990 Skagen – Danmark
Tlf. (+45) 98 44 33 44 – Fax (+45) 96 79 15 15
e-mail: post@skipperskolen.dk www.skipperskolen.dk
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
11
Der indsamles allerede i dag data, der kan sikre viden om opvækst, og hvordan de kan relateres til kvaliteten af det færdige produkt.
Nye fiskeingeniører skal bygge broer
Biologer og producenter skal samarbejde om at skabe de optimale, færdige fiskeprodukter.
Samarbejde og vidensdeling er
nøgleordene for den nye uddannelse, som Danmarks Tekniske
Universitet (DTU) åbner dørene
for i begyndelsen af september.
Der er tale om en tværnordisk
uddannelse til fiskeingeniør –
en toårig kandidatuddannelse
som overbygning på enten en
diplomingeniøruddannelse eller
en bachelor, hvad enten man har
en baggrund som biolog, bioteknolog, kemiingeniør eller noget
helt fjerde med tilknytning til
branchen.
12
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
Og der bliver god brug for de
nye ingeniører. De skal nemlig
bygge bro mellem produktion
og forarbejdning i fiskerierhvervets mange afkroge, og det
fordrer, at man har en viden om
begge lejre.
- På den ene side har vi biologerne, der har en viden om
fangster, akvakultur, foder og
selvfølgelig arterne, mængderne osv. På den anden side har vi
ingeniørerne, bromatologerne
(levnedsmiddelkandidater) og
andre, der har indsigt i foræd-
lingsprocedurer, forarbejdning
m.v., forklarer lektor Michael
Engelbrecht Nielsen fra forskningsgruppen Biologisk Kvalitet ved DTU Fødevareinstituttet.
I dag er det sådan, at de to
verdener ikke taler ret meget
sammen, men det vil være en
rigtig god idé, hvis de kom til
det – en idé, der utvivlsomt
også vil kunne afspejle sig på
bundlinjerne i erhvervet
Forskel på fisk
Det er nemlig ikke ligegyldigt,
hvad man bruger fisken til. I
bund og grund skal den spises,
men hvilken tilstand, den skal
spises i, kan spille en meget
stor rolle.
- Eksempelvis er der foretaget
undersøgelser med fisk, der har
været syge, men er blevet kureret. Altså fisk, der er nøjagtig
ligeså friske og sunde som alle
mulige andre fisk og bestemt
ikke til fare for helbredet. Det
viste sig, at hvis man dampede
Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net
dem før servering, var der en
kvalitetsforskel i det endelige
resultat, men hvis de derimod
blev røget, kunne man ikke
konstatere nogen forskel. Så
ligger løsningen jo lige for –
nemlig at de fisk skal sælges
til rygning og ikke serveres
som fersk fisk, for på den måde
at sikre forbrugeren den bedst
mulige kvalitet, siger han.
Så fiskenes opvækst spiller en
rolle – måske større end man
hidtil har antaget.
- Det er lidt ligesom med kvæg.
Det er alt sammen køer, men
der er forskel på malkekvæg og
kødkvæg, og hvordan deres liv
har været, konstaterer Michael
Engelbrecht Nielsen.
Hele idéen er altså at højne
værdien af det færdige produkt,
og det gør man bl.a. ved at
følge det – ikke i en kæde fra
fangst/slagtning til produktion,
men ved at skabe en cirkel,
så man hele tiden vender tilbage til udgangspunktet med
ny viden i bagagen for at kunne
skabe det bedste produkt og
den bedste kvalitet.
Nordisk Ministerråd
Det er Nordisk Ministerråd, der
har været med til at finansiere
den nye uddannelse, men kun
til etableringen – ikke til driften. Den skal universiteterne
selv stå for.
De involverede universiteter er
ud over DTU Norges teknisknaturvitenskapelige universitet
(NTNU) i Trondheim, Universitetet for miljø- og Biovitenskap (UMB) i Ås, Norge,
Sveriges lantbruksuniversitet
(SLU) samt Islands Universitet,
Háskóli Íslands (UoI).
- Universiteterne har hver deres
forcer. F.eks. er de i Sverige
meget skarpe på vilde ressourcer, mens vi i Danmark ved
rigtig meget om forarbejdning
Erik Bonde
af fisk. Nordmændene ved på
deres side rigtig meget om
fiskeopdræt, men en stor del af
fiskene fileteres, ryges og fryses i Danmark efter slagtningen
i hjemlandet, påpeger han.
International uddannelse
I praksis vil den toårige kandidatuddannelse fungere på den
måde, at de studerende det første halve år har de samme fag
og kurser – siden kan de specialisere sig inden for henholdsvis
produktion og forarbejdning
samt vælge, hvilket universitet
de vil fuldføre studiet på. Man
indskriver sig i på universiteterne i Norge eller i Danmark,
og den eneste forskel i uddannelsen er den geografiske placering. Resten er ens. En del af
den efterfølgende undervisning
er baseret på fjernundervisning
med bl.a. video og lyd.
Uddannelsen er dog ikke kun
nordisk, men åben og international. Det vil sige, at der
kan optages studerende fra
alle lande. Den er gratis for
skandinaver og studerende fra
EU-lande, mens studerende fra
tredjelande betaler for undervisningen, alt efter hvilket land
de kommer fra og hvilket universitet, de vil indskrives på.
- Men vi ser helt klart den skandinaviske universitetsmodel og
undervisning som et trækplaster. Den er et kvalitetsstempel,
og så har den nye uddannelse
den fordel, at kurserne kan bruges af alle, der har interesse
i dem og i fagområdet. Altså
ikke kun dem, der er indskrevet
på uddannelsen. Det er med til
at sikre, at de studerende også
får et studiemiljø med kontakt
til andre studerende og uddannelser, oplyser Michael Engelbrecht Nielsen.
Af Karen Sloth
Registreret Revisor FRR
Venøvej 3 . 7680 Thyborøn Havn . Telefon 97 83 19 00 - 97 83 14 94
Telefax 96 90 00 80 . E-mail: erik@erikbonde.dk . www.erikbonde.dk
Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net
Portionsørred med kendte opvækstbetingelser og en historie, der
føres videre til forbrugeren, kan blive en af fiskeingeniørernes
opgaver. Billedet stammer fra Bisserup Havbrug, der er og har
været involveret i nogle af DTU’s feltforsøg.
A/S
Ventilatorer
til fiskeriet
Vi har:
Axial fra Ø 250-3150
Centrifugal Ø 63-2500
24 VDC • 220-380 v AC
Morelvej 19 • 34700
Næstved
• Tlf.
5555
777722224444
Smedevænget
• 4700
Næstved
• Tlf.
Fax.
Fax.55
5577
77 82
82 44
44 •• E-mail:
E-mail: ventilation@lf-group.dk
ventilation@lf-group.dk
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
13
Foto: Jesper Heldbo
Det hollandske firma Parlevliet & Van der Plas B.V. har modtage- og forædlingsfaciliteter for pelagiske fisk i Kollafjord på Færøerne. Her tager man
imod blåhvilling, sild og makrel. Fabrikskomplekset anes bag containerskibet
og trawleren ’Jupiter’ - der netop har losset blåhvilling.
Færøernes statsminister svarer igen
på offensive angreb om makrel
Lagmanden (Færøernes Statsminister) tilbageviser offensive angreb på sit land på grund af makreldisputten.
Ved en diplomatisk reception
på den færøske repræsentation i
Bruxelles medio maj sagde lagmanden, Kaj Leo Holm Johannesen,; ”Jeg er blevet rådet til
ikke at nævne ’M-ordet’, men
når jeg nu er i Bruxelles kan
jeg nu ikke lade være med at
nævne makrel-sagen. Jeg ønsker
at gøre det ganske klart, at den
færøske regering er sig sit internationale ansvar for den fælles
forvaltning af fælles fiskebestande bevidst – og at vi tager
det meget alvorligt.
På trods af den offensive og
nedladende måde Færøerne er
blevet omtalt i nogle EU-sammenhænge har det ikke påvirket min tro på, at vi kan finde
fælles løsninger for en langsigtet forvaltning af makrel
– en løsning der respekterer
interesse fra alle involverede
og en løsning som anerkender
makrelfiskeriets nye realiteter.
Vi har tidligere nået til enighed
om andre fiskeriinteresser – på
trods af problemer. Vi er naboer med tætte relationer og med
årelange samarbejdserfaringer
– det er altid lykkedes os at nå
til enighed og makrel-sagen
skal ikke være en undtagelse.
Lagmanden benyttede også
lejligheden til at kommentere;
“ Jeg ved at EU tillægger langsigtet planlægning- og politik
for de Nordatlantiske og arktiske områder stor vægt – og
jeg tror der er grundlag for
et tættere samarbejde mellem
Færøerne og EU i en lang
række spørgsmål i relation til
økonomisk udvikling i vores
del af Nordatlanten og Arktis. Færøerne har valgt ikke
at være en del af det danske
EU-medlemskab, men vi har
tre samarbejdsområder med
EU – fri handel, fiskeri og
forskning- og udviklingsprogrammer.
Af Jesper Heldbo
Marel Søpakkesystem
Til fleksibel vejning og overvågning
Sortering og pakning
Påsætning af labels
Marel, P. O. Pedersens Vej 18, 8200 Aarhus N, Tel. 89 30 44 44, info.dk@marel.com, www.marel.dk
14
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
Cort Adelersvej 2 . Østhavnen . DK-9850 Hirtshals . Denmark
Tlf. 98 94 15 95 . Telefax 98 94 42 99
Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net
Makrel: En havkat i hyttefadet
Under et besøg i Færøerne var FiskerBladet så heldig at få et interview med den færøske fiskeriminister, Jacob
Vestergaard den 10. maj 2012 – og naturligvis ville vi gerne have en statusmelding om ’makrel-disputten’.
Norge og EU har historisk tradition for at tage 90 % af kvoten
Jo, som situationen er nu, må
man nok sige at den er fastlåst.
For en to-tre år siden kunne vi
vise, at der er store mængder
makrel i de færøske farvande,
og også det faktum, at man
i Islandske farvande fangede
store mængder makrel – over
100.000 tons – gjorde at vi
måtte konkluderede, at vores
andel i den kvote, som kyststaterne havde fastlagt, var
for lille. Siden vi fremsatte
vores ønske har det ikke været
muligt at nå frem til en aftale
mellem de medvirkende kyststater – som nu er fire efter at
Island er blevet en anerkendt
part af samrådet.
Det som nok er et væsentligt
problem i denne sag er, at
informationsgrundlaget er forholdsvis spinkelt. Bestands-
Jacob Vestergaard
– Færøernes Fiskeriminister
Foto: Jesper Heldbo
Parterne – de fire kyststater –
er enige om at der kan høstes
ca. 645.000 tons på den nuværende bestand. Igennem årene
har Norge og EU høstet over
90 % af kvoten. I den aktuelle situation vil Norge og EU
medgå at Færøerne ’får lov’ at
tage 8 %, nemlig 51.600 tons.
Færøerne har derimod meldt
en fangstkvote på 148.375 tons
makrel i 2012. Det svarer til
omkring 23 % eller der tredobbelte af hvad Norge og EU ’tilbyder’. Er makreldrøftelserne
nu i en fastlåst situation – eller
er det hovedsageligt medierne
der påstår den er fastlåst?
vurderinger, undersøgelser af
vandringsmønstre, ernæringstilstand, tilvækst, gydesucces
og andre vigtige informationer
om makrellen er begrænset.
Denne type data er tilgængelige for de fleste bestande der
fiskes, men for makrellen er
data begrænset til undersøgelser over mængden af pelagiske æg – og den gennemføres
kun hvert tredje år. Ydermere
har disse undersøgelser indtil
nyligt kun været gennemført
i EEA-landenes havområder
og slet ikke så langt nord som
de færøske farvande. Da man
i 2010 begyndte med denne
type undersøgelser heromkring fandt man, at makrellen
også gyder i færøsk farvand og
i store mængder.
Det færøske makrelfiskeri for
i år er begyndt – først i maj
blev der foretager monite-
ringsfiskeri og nu er enkelte
både taget på regulært fiskeri
og lander nu stor og fin makrel
med et fedtindhold på lidt over
10 %.
Men forhandlingssituationen
er som sagt nærmest fastlåst.
Det er vores opfattelse, at
Norge og EU optræder som
om de alene ejer makrellen og
tildeler sig selv mere end 90 %
af kvoten hvert år.
Ingen enighed i 2012
Men Norge og EU er vel enige
i, at makrellen har flyttet sig
– ændret udbredelsesområde –
og nu i højere grad er i Færøsk
og Islandske farvande, måske
endda i Grønlandsk farvand?
Når forhandlingerne resultat
i år?
Ja det er man sig bevidst - at
fisken har flyttet sig, men det
er ikke ensbetydende med at
man anerkender vor ret til en
større andel af kvoten. Og nej,
jeg tror ikke på, at der kan
opnås forhandlingsresultater i
indeværende år.
Hvordan skal kagen skæres
Så parterne er enige om, at
man ifølge kyststatsaftalen
forvalter den fælles bestand,
man er enige om hvor stor
bestanden er, sådan cirka, og
man er enige om hvor meget
man kan fiske bæredygtigt
på denne bestand, så det er
vel egentlig et spørgsmål om
hvor store ’kagestykkerne’ skal
være?
Ja, det er det der drøftes –
hvordan kagen skal deles – og
her står parterne for langt fra
hinanden til at der kan indgås
en aftale.
- pumper til alle formål
Stort lager af pumper og reservedele...
Levering fra dag til dag!
Nordvestkajen 27 - 9850 Hirtshals - Tlf. 98 94 58 25 - Fax 98 94 58 74
Mobil 40 18 58 25 - E-mail: info@tormotrawl.dk - www.tormotrawl.dk
Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net
IMPORTØR I DANMARK:
$PMVNCVT.BSJOF"4t5FMFGPOt&NBJMDPMVNCVT!DPMVNCVTNBSJOFEL
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
15
Har der været indrømmelser
fra EU og Norge om at de vil
acceptere lidt mindre ’kagestykker’?
Ja, der har været en lille åbning
- de sidste ’tilbud’ gik på at
Færøerne kunne få 8 % af kvoten, hvilket svarer til ca. 51.000
tons. Dette er imidlertid kun en
tredjedel af det vi har sat som
vores mål. Island fik samme
tilbud, men har også ambitioner
om en større andel.
Samarbejder Færøerne med
Island i dette spørgsmål?
Ja, det er det jo nok – også Sverige har en lille makrelkvote,
men det er ’EU-apparatet’ i
Bruxelles – med Fiskerikommissær Damanaki, som vi forhandler med. Island Færøerne
og Norge foretager også i år
undersøgelser på makrelbestanden – hvor man, landene imellem, har fastlagt standardiserede informationsindsamlinger,
hvilket bl.a. betyder at man
bruger samme fiskerimetoder,
samme redskaber etc. ’EUapparatet’ siger dog fortsat nej
til at deltage i dette moniteringsfiskeri.
kvoter. Så vi hylder princippet
om ’først at feje for egen dør’
og ’ikke kaste med sten når
man bor i et glashus’!
Vi er jo et lille land – hvis du
tager en færing og sammenligner det med EU – ja så skal du
tage 10.000 EU-borgere. Vi er
helt afhængige af vort fiskeri
og vi vil værge vor ret til at
fiske i egne farvande – det er
hele vort livsgrundlag – og derfor står vi fast. Som ansvarlig
kyststat er vi selvfølgelig indstillet på at nå til enighed via
forhandlinger. Som sagt er der
tale om firepartsforhandlinger
Foto: Jesper Heldbo
Skal Færøerne og Island fortsat nøjes med smulerne som
disse to Mallemukker (stormfugle) der finder lidt føde i
udløbet fra en pelagisk forarbejdningsvirksomhed?
Nej vi har ikke noget formaliseret politisk samarbejde,
vi drøfter ikke strategier eller
lignende, men forskningsmæssigt samarbejde har vi. Begge
lande foretager moniteringer af
fiskeriet og vi udveksler disse
informationer og samarbejder
om tolkning af dem. Når det
gælder makrelbestanden havde
vi tidligere bare udveksling af
data fra æg-undersøgelserne,
men nu udveksler vi også data
fra moniteringsfiskeriet efter
makrel. Island og Færøerne har
inviteret Norge og EU til at
gøre det samme – Norge var
noget nølende, men er nu med
i disse fiskeriundersøgelser,
mens EU stadig nægter.
Når du siger EU er det så
primært de Skotske og Danske
og måske Hollandske pelagiske
fiskere der presser på?
16
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
Boykot – en norsk ide?
Den norske fiskeriminister har
jo været flink til at rejse til Bruxelles - og i pressen fremstilles
Island og Færøerne som skurkene – tror du det norske pres
har medvirket til dette?
Det er også det billede vi ser i
den internationale presse, men
der er tale om fire ligestillede
parter, der skal forhandle sig til
en løsning. Som udgangspunkt
kan man derfor ikke pege en
part ud mod en anden! Der er
dog ’kastet runer’ efter Færøerne og vi trækker lidt på smilebåndet af EU, der så vidt vi
kan se ikke har haft stor succes
med bæredygtigheden i sit eget
fiskeri, som blandt andet drives
med discard. Fra ICES side
har man også påpeget at EUflåden har highgraded makrel
og overskredet de anbefalede
og det gør derfor ondt, at registrere ensidig dårlig behandling
af færøske skibe, der nægtes
anløb i norske havne. Vi synes
ikke denne fremgangsmåde er
eksempler på godt naboskab.
Det ’nordiske broderskab’ har
vi haft glæde af i rigtig mange år
– på fiskeriområdet har vi haft
et meget tæt samarbejde med
Norge. Vi har også tidligere i
kyststatssamarbejdet forhandlet
om sild og blåhvilling og vi har
altså kunnet arbejde sammen
og opnå gode resultater, selvom
der også i disse spørgsmål initialt har været særinteresser.
Derfor finder vi den norske
holdning noget overraskende i
den nuværende situation. Færøske skibe et ikke nægtet anløb i
EU-havne, men der har været
eksempel på at man har nægtet
at losse makrel fra et færøsk
skib, der anløb en skotsk havn.
Vi har også bemærket os passivitet fra myndighedernes side
ved denne blokade!
Grovæder i hyttefadet
Makrellen kommer altså i
færøske farvande og æder –
når den så er blevet stor og
fed kan den svømme til norske områder og blive fanget
der. Jeg har i de sidste dage
snakket med en del færøske
fiskere der samstemmigt siger
at makrellen har ædt ’alt hvad
der var at æde i havet’ – der
er ikke mange andre fiskearter at fiske på i øjeblikket.
Havfuglene lider også under
det ’sorte hav’ og sulter. Er alt
dette bare ’snak på kajen’?
Der er nok noget om snakken – der kommer så mange
hundrede tusinder tons makrel
ind i færøsk farvand, hvor de
æder sig fra en fedtprocent
på 2-3 og helt op til 30 %.
Det er klart at denne massive fødeindtagelse ’tolder’
på havets ressourcer. Makrellen kommer så at sige ind i
vores spisekammer og æder
sig fed. Det er nu også helt
klart at makrellen gyder i vore
farvande og altså vokser op
her. Vi kan fiske makrel fra
sidst i april og til ud i oktober – og dermed er der vel
ført bevis for at makrellen er
her i det mindste halvdelen
af året. Dette er jo også et
argument vi bruger i forhandlingerne mellem kyststaterne.
I havet er der konkurrence om
føden og med store mængder
makrel, der ernærer sig her i
mindst halvdelen af året synes
det oplagt, at der kan blive
mindre føde til andre fiskearter. Havundersøgelsesinstituttet har påbegyndt studier
for at se hvilke konsekvenser/
ændringer i havets fødenet der
foregår, men det tager jo tid
før man kan konkludere.
Dynamik i havet
– dynamit i forvaltningen
ICES samler jo data fra de
treårige æg-undersøgelser og
afgiver bestandsvurdering og
kvoteanbefalinger på dette
Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net
grundlag. Men er treårige
undersøgelser nok? Er havets
dynamik ikke så stor at der kan
ske store ændringer mellem
disse treårige undersøgelser?
Der siges og skrives jo meget
om ændringer i havstrømme
og havets temperatur – grundet klimaændringer. Så mellem de treårige undersøgelser
kan makrellen vel nå at flytte
sig og/eller ændre adfærd
som følge af disse ’klimaændringer’ – senest har norske
undersøgelser bekræftet at
silden nu gyder så langt nord,
som i havet ved Svalbard. Så
det kunne se ud som om man
her har et forvaltningssystem,
der ikke kan håndtere den hurtige omskiftning. Så er det
ikke forvaltningen der skal
ændres – vi kan jo ikke ændre
på naturens gang?
Som det er nu forhandler man
en ’kagefordeling’ og baseret
på anbefalinger om en bæredygtig høstningspolitik når
man så frem til hvor mange
tons fisk hver af kyststaterne
kan tage år for år. Man drøfter muligheden for at etablere
en pelagisk flerartsforvaltning
dækkende sild, blåhvilling og
makrel. Dette kræver naturligvis en intensiv overvågning
af bestandene således at man
ved hvor de gyder, hvor de
æder, hvilke vandringsruter
de følger og lignende. Hvis
dette kan lade sig gøre vil
forvaltningen kyststaterne
imellem også kunne afspejle
dynamikken således at det
samlet set høstes bæredygtigt
på de tre bestande – men på en
sådan måde, at ’kagestykkerne’ ikke er rigide art for art.
Hvis ændringer i ’havklimaet’ betinger at der er mindre
makrel og flere blåhvillinger i
farvandene tilhørende en kyststat kan denne nation således
høste mindre makrel og mere
blåhvilling i den periode disse
forhold er fremherskende. Vi
har imidlertid endnu ikke den
nødvendige viden og som du
kan forstå er det komplekse
regnestykker der skal lægges
til grund.
I den aktuelle makreldrøftelse fremfører EU, at makrellen gyder i EEA-farvand og
at det derfor er nationer fra
dette område der har retten til
at høste makrellen. Imidlertid
er makrellen nu at finde længere mod nord – og den æder
sig så fed i færøske farvande
– det er vores argument for at
høste mere på denne bestand.
Nordmændenes argument er
at fisken er mest værd (størst
markedsværdi) når den trækker
ind i deres farvande – og at det
derfor er der den skal høstes.
Så de forskellige parter trækker hver deres argument frem i
forhandlingerne. Vi kan da godt
forstå at man skal fiske fisken
når den har størst værdi – men
på den anden side kan vi jo ikke
bare se til at makrellen æder sig
fed i vores spisekammer – på
bekostning af andre fiskearter
– og så ønske den lykke på
rejsen ind i norsk zone. Så løsningen er jo snarere at færøske
skibe også skal have lejlighed
til at høste makrellen når den
er mest værd – uanset hvor den
måtte være – altså en accept
af makrellen kun er fed og
har en høj markedsværdi fordi
den netop har været i færøsk
farvand – at acceptere ’fiskens
natur’ og lade det indgå i forvaltningen.
Den færøske notflåde fisker
makrel i både Nordsøen og i
norske farvande. Med den kvote vi har sat os har vi imidlertid
været nødt til at se på mulighederne for at fiske makrellen
med trawl – og det viser sig,
med lidt tekniske ændringer –
at være en god og farbar løsning.
Over sommeren vil vi foretage
forsøgsfiskeri, hvor vi målrettet går efter at fange den fede
makrel. Vi har de seneste to år
kunnet konstatere at makrellen vi fanger bliver større og
større (færre makrel pr. kilo).
Hvis vi målrettet kan indrette
fiskeriet efter den fede makrel
vil vi både kunne opnå bedre
markedspriser og kunne anvende argumentet om den fede
færøske makrel i de videre forhandlinger.
Læs de daglige nyheder på www.fiskerbladet.net
ZĞĚƵĐĞƌĚŝŶĞĚƌŝŌƐƐƚŽƉ
ͲƐŬŝŌŝŶĚƐĂƚƐĞŝĚŝƚ:Ρ&ŝůƚĞƌ
ͲŵŝŶĚƐƚĠŶŐĂŶŐŽŵĊƌĞƚ
9 ĞƚƌŝŐƟŐĞĮůƚĞƌ
Įů
9 ĞŶƌŝŐƟŐĞůƆƐŶŝŶŐ
9 ĞŶƌŝŐƟŐĞĮůƚĞƌŝŶĚƐĂƚƐ
Cleann Oil - Bright Ideas
CC.C.JENSEN
C JENS Danmark|Tlf.: 7228 2222
www.cjc.dk|jbp@cjc.dk
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
17
Der bygges også nu forædlingskapacitet for at kunne
tage vare på makrellen. Et helt
nyt anlæg opføres i Tværoy på
Suderø. I første omgang vil
virksomheden kunne håndtere
makrel til rund indfrysning,
men ambitionerne er, at man
næste år vil kunne filettere og
videreforædle en del af landingerne.
Marked og MSC
Betyder det noget at MSC
midlertidigt har indstillet godkendelsen af makrelfiskeriet i
Nordatlanten?
Nej, det betyder ikke noget for
os. Færøerne har aldrig haft
MSC certificeret makrelfiskeri,
men det har Norge og EUlandene haft. Det har imidlertid ikke haft nogen betydning
for vores salg. Det meste af
makrellen afsættes ’østover’.
Betyder ’østover’ også Rusland? – og giver russerne en
god pris?
Nej russerne betaler ikke den
bedste pris – den får du i Japan
– men japanerne skifter ikke
bare leverandør fra år til år og
traditionelt har japanerne købt
deres makrel hos nordmændene. Det kinesiske marked er
derimod på vej.
Lad os tænke at der kommer en
boykot af færøsk og islandsk
makrel i EU – hvad kommer det
til at betyde?
Det er ikke noget problem,
vores makrel har hidtil været
solgt til markeder udenfor EU.
Kina er som sagt et voksende
marked og Brasilien ligeså. Vi
knytter også håb til at sælge
den fede sommer-makrel til
japanerne, men selv det russiske marked byder på rimelige
priser.
Som almindelig avislæser er
det mit indtryk at talen om boykot er bragt på bane af Norge
og ikke af EU – hvad er din
opfattelse?
Ja, det var Norge der første
gang bragte emnet op, måske
blot for at få EU til at agere,
idet Norge ikke selv – på grund
af det nordiske samarbejde –
kan tage skridt til at boykotte
færøsk fisk. Vi anser heller ikke
en EU-initieret boykot som en
ansvarlig handling. Som nævnt
er FN’s kyststatsaftale grundet
på at staterne er fælles ansvarlige for at nå et positivt forhandlingsresultat – parterne er
ligestillede - derfor skal en eller
flere af parterne ikke udsætte
en eller flere af de andre kyststater for sådanne handlinger.
Den danske pelagiske forening fik en henvendelse fra
Grønland om at sende danske notbåde på forsøgsfiskeri
efter makrel ved Østgrønland.
Det afviste foreningen med det
argument, at man ikke ønskede
’ at save grenen over man sid-
Pelagisk: Frit i vandet. I modsætning til f.eks. demersal, der betyder bundlevende. Mange fiskeæg er pelagiske – det vil sige de
flyder frit rundt i den øvre del af vandsøjlen indtil de klækker.
F I S K E R B L A D E T / 6-7· 2 0 1 2
Vi har allerede fået henvendelsen – og vi har sagt nej
til at færøske både kan deltage i dette forsøgsfiskeri – her
har vi jo nok samme interesse
som de danske fiskere. Det er
naturligvis forståeligt at Grønland ønsker at få undersøgt om
makrellen er i deres farvande,
og de finder vel ud af at få
sendt skibe afsted på opgaven. Hvis det skulle vise sig
at makrellen er der, vil der gå
nogle år før Grønland kan blive
optaget som den 5. kyststat –
tilsvarende gik der også nogle
år fra Island meldte at de havde
makrellen til de blev anerkendt
som ’makrel-kyststat’. Det
hjalp jo noget på Islands situation, at de kunne henvise til at
de årligt fangede over 100.000
tons makrel!
Russerne dokumenterer
Østgrønlandsk forsøgsfiskeri
FAKTA
Kyststat-aftalen: I henhold til De Forenede Nationers havretskonvention (af 10. december 1982) og FN-aftalen om fiskebestande
(Aftale om gennemførelse for bevarelse og forvaltning af fælles
fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter af 4. august 1995)
skal kyststater og stater, hvis flåder fisker efter sådanne bestande
i tilstødende farvande, samarbejde om en ansvarlig forvaltning af
fælles fiskebestande og stærkt vandrende fiskearter med henblik
på at sikre den langsigtede bæredygtighed, enten gennem direkte
gensidig høring eller via de relevante regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO).
18
der på’ – altså at man ikke
ønsker at medvirke til at finde
beviser for at der er makrel
i Østgrønlandske farvande og
dermed at Grønland kan blive
den 5. kyststat i ’makrelgruppen’. Hvis der kommer en tilsvarende henvendelse til Færøerne – hvad er svaret så?
Forskellen mellem Færøerne
og Island er at vi kan dokumentere at makrellen altid har
været i de færøske farvande.
I Færøerne har vi imidlertid
ikke tidligere haft tradition for
at fiske makrel – udover en
del til agn. Når vi således lavede aftaler med russerne – og
tidligere Sovjetunionen - om
færøsk fiskeri i Barentshavet
mod russisk fiskeri efter bl.a.
blåhvilling i færøsk farvand,
så indgik der krav om en detaljeret afrapportering hvoraf det
fremgår, at der i alle årene har
været fanget makrel. Makrellen
i islandske farvande er derimod
nok af nyere dato og en følge
af ’dynamikken’ i havet. Hvis
vi nogensinde kommer tilbage
til ’normalen’, hvis der er noget
der hedder det i denne sammenhæng, er det ikke sikkert
at makrellen vil være at finde
ved Island. Da makrellen først
blev fisket af islandske både,
skete fangsten tæt på grænsen
til færøsk farvand – senere har
makrellen bredt sig længe østover og er nu måske helt ved
Østgrønland. Men under alle
omstændigheder må Grønland
så dokumentere tilstedeværelsen over en årrække – herunder også i hvilke mængder der
findes.
En helt anden ting er den teknologiske udviklings betydning.
Tidligere havde vi svært ved
at se makrellen i havet – at
finde den. Makrellen har ingen
svømmeblære og giver derfor
et ringe ekko, men med ny
teknologi kan vi nu se at havet
bugner af makrel.
Af Jesper Heldbo
EEA: European Economic Area. Dækket EU (unionen) og EFTA
landene Island, Norge og Liechtenstein, men ikke EFTA-landet
Schweiz. Færøerne er ikke med i EEA.
ICES: Det internationale havforskningsråd
Highgrade: Udsmid af småfalden fisk når/hvis man senere på
fangstrejsen får en fangst af større/bedre betalte fisk.
Makrel (Scomber scombrus) Han- og hunmakrellen vokser nogenlunde lige hurtigt, og kan blive ca. 20 år gamle, de kan nå en
størrelse på omkring 50 cm, og de kan forplante sig når de er ca.
3 år gamle. Makrel har et meget højt indhold af B-vitaminer og
Omega-3-fedtsyrer, og indeholder næsten det dobbelte sammenlignet med f.eks. laks.
Flere artikler i E-magasinet www.fiskerbladet.net
Eksperter søges
Søfartsstyrelsen har udviklet en
app, der skal gøre det nemmere
og mere sikkert at være fisker.
FiskSikkert hedder den, og den
har en række funktioner, som du
kan afprøve. Men der er plads til
forbedringer, og derfor beder vi
om din hjælp. For du er eksperten, når det gælder fiskeri.
Hvad synes du om det, vi allerede tilbyder, og hvilke andre
behov skal FiskSikkert opfylde,
så den bliver relevant for dig?
Det vil vi meget gerne have svar
på. Derfor søger vi nu 10-15
testpersoner. Det kan blive
dig, hvis du er fisker, dit skib er
under 12 meter, og du har en
smartphone.
Send en e-mail til Rikke Hartmann Pedersen fra Søfartsstyrelsen: rhp@dma.dk. Vi beder
dig oplyse dit navn, telefonnummer, alder og det område, du
fisker i. Vi glæder os til at høre
fra dig.
FAKTA
Det kan du allerede nu bruge FiskSikkert App til:
• Melde dine fangster til NaturErhvervstyrelsen
• Melde dine afsejlinger og ankomster til
NaturErhvervstyrelsen
• Få hjælp til at klare et hurtigt syn
• Tjekke sikkerheden om bord
• Få nyheder og gode råd om fiskeri.
Hent den i App Store eller Android Market.
FiskSikkert er udarbejdet i samarbejde
med NaturErhvervstyrelsen
PAVILION OF
DENMARK
Meet us at Nor-Fishing Hall D - Booth # 357
Pavilion of Denmark organised by: Danish Fishing Equipment Group
K E Y
The Pavilion of Denmark
represents suppliers with
experience and knowledge
within:
Atlantic Shipping A/S
‡
‡
‡
)LVKLQJ(TXLSPHQW
$TXDFXOWXUH
3URFHVVLQJ(TXLSPHQW
WORTH VISITING
The Da
The
Dani
nish
sh F
Fis
ishi
hing
ng E
Equ
quip
ipme
ment
nt G
Gro
roup
up
(DFE
(D
FEG)
G) w
was
as ffou
ound
nded
ed iin
n 19
1976
76 a
and
nd ccon
ononsist
si
stss of a n
net
etwo
work
rk o
off su
supp
ppli
lier
erss sp
spec
ecia
iaialisi
li
sing
ng iin
n ma
mach
chin
iner
ery,
y, e
equ
quip
ipme
ment
nt a
and
nd
SURG
SU
RGXF
XFWV
WV IIRU
WV
RU WWKH
RU
KH LLQW
KH
QWHU
QW
HUQD
QDWL
WLRQ
RQDO
DO À
DO
ÀVK
VKLQ
VK
LQJ
LQJ
J
J
indu
in
dust
stry
ry..
The ne
The
netw
twor
ork
k ai
aims
ms tto
o su
supp
ppor
ortt an
and
d en
en-cour
co
urag
age
e ex
expo
port
rt ssal
ales
es ffor
or iits
ts m
mem
embe
bers
rs b
byy
orga
or
gani
nisi
sing
ng a
and
nd e
exe
xecu
cuti
ting
ng e
exp
xpor
ortt ac
acti
tivi
vivities
ti
es,, su
such
ch a
ass ex
exhi
hibi
biti
tion
ons,
s, p
pro
romo
moti
tion
onal
al
camp
ca
mpai
aign
gnss an
and
d ma
mark
rket
et iint
ntro
rodu
duct
ctio
ions
ns
and
an
d by a
arr
rran
angi
ging
ng m
mee
eeti
ting
ngss wh
wher
ere
e Da
Da-nish
ni
sh e
exp
xpor
orte
ters
rs a
and
nd ffor
orei
eign
gn b
buy
uyer
erss ca
can
n
meet
me
et..
S U P P L I E R S
Hirtshals Havn:
Brdr. Markussens Metalvarefabrik A/S Blue Water Shipping A/S
Carnitech A/S
Cosmos Trawl A/S
DESMI A/S
Duusgaard Coating ApS
DK Transportbånd ApS
Fiskernes Fiskesortering
Dybvad Stålindustri A/S
Hirtshals Fiskeauktion
FiskerForum.dk
Hirtshals Service Group
IRAS A/S
Hjørring Erhvervscenter
MAN Diesel & Turbo
Hjørring Kommune
Polar Fish 2012
MarineService
Randers Reb International A/S
MarineShaft
6FDQÀ$SV
Vendelbo Spedition
Thyborøn Skibssmedie
Skagen Havn:
Unit-Pump A/S
Karstensens Skibsværft A/S
Østbornholms Kutterservice ApS
Service Team Skagen Havn
Skagerak Pelagic
WWW.DK-EXPORT.DK/NOR-FISHING2012
DFEG iiss pa
DFEG
part
rt o
off th
the
e Da
Dani
nish
sh E
Exp
xpor
ortt As
As-VRFL
VR
FLDW
DWLR
LRQ
Q D
D QRQ
QRQS
SUR
URÀW
ÀW RUJ
RUJDQ
DQL]
L]DW
DWLR
LRQ
Q ²²
with
wi
th a
app
ppro
rox.
x. 5
500
00 m
mem
embe
bers
rs d
div
ivid
ided
ed iint
nto
o
13 iind
ndus
ustr
tria
iall ne
netw
twor
orks
ks..
Danish Fishing Equipment Group
Cell +45 2634 0610
Œ
Œ
Business Sector Manager Michael Hansen
Michael.Hansen@dk-export.dk
WWW.DK-FISHING-EQUIPMENT.COM