MEDLEMSBLAD FOR SKIBSBY-HØJENE IDRÆTSFORENING Nr.5 April 2010 42. årgang Indvielse af den nye hal Fredag den 19. marts havde gymnastikafdelingen indbudt til indvielse af den ombyggede svømmehal, som nu fremstår som en lys og lækker træningshal med springgrav. 1 2 Forår og optimisme SKIBSBY-HØJENE IF STIFTET 6. DECEMBER 1960 Hovedbestyrelse: Formand: Henrik Mogensen, tlf. 98 90 97 99. Næstformand: Jan V. Laursen, tlf. 98 91 14 09. Sekretær: Alex Laursen, tlf.: 98 90 07 29. Kasserer: Lars Sieker, tlf. 98 92 81 77. Cafeteria: Chris Bugge, 98 90 30 56. Bordtennis: Ole Lund Kjeldsen, tlf. 98 92 05 59. Gymnastik og Badminton: Jessica Christiansson, 98 92 19 60. Håndbold: Søren Madsen, tlf. 98 92 83 15 Fodbold: Per Hylle, tlf. 98 92 22 25. SHI’s Venner: Erik Juul Sørensen, 98 90 16 81 Sponsorudvalg: Leif Pedersen, tlf. 50 92 73 09 SHI-Nyt: Jesper Bangsgaard, tlf. 98 92 84 13. Primulavej 19 shinyt@shi-sport.dk Web-adresser: www.shi-sport.dk Højene-hallen, tlf. 98 92 64 30 Hallens cafeteria, tlf 98 92 64 33 Halinspektør Gregers Larsen, tlf. 41 22 49 43 Udlejning af telt og pølsevogn: Lars Rasmussen, tlf. 40 51 10 51. Endelig har vinteren sluppet sit greb, så foråret og den udendørs fodbold rigtig kan få fat – og det endda med to nye baner. Marts måned markerede traditionen tro afslutningen på den indendørs sæson. Fodboldafdelingen klarede sig rigtig flot og havde rekord mange hold med helt frem til finalerne om de jydske mesterskaber. Håndboldafdelingen markerede afslutningen på turneringerne med den traditionelle tur til Grænse Cup i Kruså, inden puljevinderne i april slutter af med finalestævner om de nordjyske mesterskaber. Gymnastikafdelingen havde to store begivenheder i marts. Den 19. marts blev den nye flotte hal med springgrav indviet, og den 21. marts afholdtes den stor flotte gymnastikopvisning i Højene Hallen. Du kan se en video fra opvisningen på klubbens hjemmeside. Den 2. marts blev der afholdt generalforsamling, hvor der blev aflagt et positivt regnskab. Du kan læse mere om generalforsamlingen og de nye udvalgsmedlemmer i dette blad. I februar lykkedes det at få lavet et nyt brugerråd for Højene Hallen – du kan se medlemmerne i dette blad. God læselyst. Jesper Bangsgaard 3 SHI – 50 års jubilæum Den 6. december fylder Skibsby-Højene idrætsforening 50 år. Det fejres ved flere lejligheder hen over året. Allerede nu kan du købe jubilæumsvinen i AB SuperBest. Den 6. november afholdes en stor jubilæumsfest i Højene Hallerne, og sidst på året laves en historisk udstilling i cafeteriet. Jubilæumsvinen kan købes i AB SuperBest. Har du en god historie og/eller nogle sjove billeder som beskriver SHI’s historie, så må du meget gerne aflevere det til Per Størup, Irisvej 11, telefon 98923383, e-mail: perstorup@stofanet.dk. 4 ... en verden af sport Østergade • 9800 Hjørring Tlf. 98 90 31 48 Metropolen • Østergade • 9800 Hjørring Tlf. 98 90 34 48 5 Generalforsamlinger i SHI Tirsdag den 2. marts blev generalforsamlingerne i SHI’s Venner og i SHI, afholdt under myndig ledelse af dirigent Per Størup. SHI’s Venner Formand Karin Christensen indledte sin beretning med at fortælle om de største begivenheder i 2009. Det havde været et aktivt år med Forårs-vin, sommerfest og halfest. Sponsorcykelløbet gav et flot bidrag på 27.472 kr., mens halfesten, som også var vennernes 30 års jubilæumsfest, kun lige balancerede. Antallet af lottoejere er steget til 175 efter at det er lykkedes at få nogle af de yngste medlemmers forældre til at støtte Vennernes arbejde. Vennerne uddelte hele 95.000 kr. til ungdomsarbejdet i SHI i 2009, hvoraf de 50.000 blev givet til springgraven i den nye hal. På programmet for 2010 står sponsorering af en hjertestarter, afholdelse af Forårs Vin 2010, samt en stor jubilæumsfest i samarbejde med SHI i anledning af klubbens 50 års jubilæum. Karin afsluttede beretningen med at sige tak til alle dem som havde støttet vennerne med midler eller en hjælpende hånd til de mange arrangementer. Formand Karin Christensen og kasserer Gitte Størup ønskede ikke genvalg, og i stedet blev Charlotte Størup og Dorthe Aagaard valgt ind i bestyrelsen for SHI’s Venner. Charlotte Størup og Dorthe Aagaard er nye i Vennernes bestyrelse. 6 SHI’s generalforsamling I fravær af formand Henrik Mogensen, blev beretningen aflagt af næstformand Jan V. Laursen, som indledte med at fortælle at medlemstallet havde ligget stabilt på 1200 medlemmer i 2009, hvilket er meget flot. For at få tingene til at hænge sammen, er 60 personer engageret i de forskellige udvalg og bestyrelser, mens der er 150 trænere i alt i klubben. 2009 bød på mange flotte sportslige resultater, deltagelse i forskellige turneringer, velbesøgte afslutningsfester og opvisninger, julekoncert, samt en flot halfest. Processen med at få overbevist kommunen om det rimelige i at den gamle svømmehal gøres brugbar, havde krævet mange ressourcer, men en lånepulje fra staten banede vejen for et projekt med nedlæggelse af skolens gymnastiksal og renovering af ”svømmehallen”. Der lød en stor tak til de personer som havde arbejdet utrætteligt med projektet og med indsamling af midler til den nye springgrav. Der er håb om at kunne tage de to nye fodboldbaner i brug i løbet af foråret. Der havde været lidt polemik med flytning af lysmaster, men nu ser det hele ud til at falde på plads. SHI’s deltagelse i håndboldsamarbejdet HF Hjørring har som sædvanligt været til debat, da den store sportslige succes er en stor økonomisk udfordring med rigtig store rejseudgifter. Det er derfor glædeligt at se, hvordan den nye bestyrelse med Per Bach, Ove Christensen og Søren Madsen i spidsen, sammen med et nyt sponsorudvalg, har fået skabt en meget bedre balance i økonomien. Formanden glædede sig over et positivt regnskab trods mange nyanskaffelser, og rettede i den forbindelse en særlig tak til bingoudvalget og cafeteriet, samt sponsorudvalget og vore sponsorer, som har bidraget hertil i særlig grad. Beretningen blev afsluttet med en tak til alle de mange mennesker, som havde medvirket til at SHI også i 2009 var et rart sted at komme. Du kan læse hele formandsberetningen på klubbens hjemmeside. Beretning – bordtennis Ole Lund Kjeldsen kunne fortælle at der i løbet af sæsonen er kommet nye ungdomsspillere til bordtennis. Foreningen har deltaget i en række ungdomsstævner, og har for første gang deltaget med hold i de officielle turneringer. Klubben har klaret sig så godt, at den nu rangerer som den næst-bedste klub i Nordjylland på ungdomsfronten. I løbet af sæsonen arrangerede man med stor succes de åbne Hjørring-Mesterskaber med deltagelse af mere end 100 spillere. 7 Beretning - gymnastikafdelingen Kasserer Inge Hjermitslev kunne berette at afdelingen har 450 medlemmer fordelt på 16 hold!. Der er 31 instruktører og 17 ”føl”, som i løbet af sæsonen har deltaget i diverse DGI-kurser for at dygtiggøre sig. Der er i løbet af sæsonen afholdt juleafslutning, store hoppedag og gymnastikopvisning. Sæsonen havde været speciel da gymnastiksalen på skolen blev inddraget inden den nye hal stod klar. Det har krævet forståelse og fleksibilitet fra gymnasterne og deres forældre, men det er gået rigtigt fint. Gymnastikafdelingen glædede sig over at den nye hal med springgrav står klar til den kommende sæson, og takkede hovedbestyrelsen for Martin Højen blev ”Årets Fighter 2009” 8 positive opbakning til at investere i projektet. Beretningen blev afsluttet med et tak til alle, som havde hjulpet i løbet af sæsonen, samt en særlig tak til SHI’s Venner og alle de andre som havde støttet indsamlingen til den nye springgrav. Pernille Christensen blev valgt ind som nyt, ekstra medlem i bestyrelsen. Beretning – fodbold Verner Hansen og Henning Jensen glædede sig over at det var lykkedes igen at få et hold med i damesenior. På herresiden havde førsteholdet overlevet i serie 2, mens en satsning med et hold i U21-turneringen ikke var gået så godt som forventet. Året havde budt på et historisk samarbejde med HI i drenge U15, og klubben vil efter sommerferien indtræde i et samarbejde med byens øvrige klubber, hvor de bedste drengespillere i U17 og U19 skal spille byens hold under FC Hjørring. Der var tak til Henrik Frand og hans hjælpere, som havde arrangeret en fin DBU-fodboldskole i SHI. Fodboldudvalget glædede sig over at vi snart kan bruge de to nye lysbaner. Der var tak til Kaj Nielsen og hans 3 hjælpere fra ”fredagsholdet”, som har engageret sig i baneplejen og andet vedligehold. Der var en særlig tak til Torkild Holst for sine mange års hårde slid i fodboldudvalget. Udvalget forsøger med inspiration fra JBU, at få lavet en opdeling af arbejdsopgaverne, så det ikke bliver så ressourcekrævende. Nils Galsøe, Per Hylle og Per Riisager er nye medlemmer af fodboldudvalget. Beretning – håndbold Søren Madsen aflagde beretning for håndboldafdelingen. Som i alle andre klubber, oplever håndbolden et fald i medlemstallet, jo ældre spillerne bliver. Det har især været et problem blandt de ældste drenge, som spiller i regi af HF Hjørring. Søren efterlyste en større forældreopbakning til HF Hjørring og flere hjælpende hænder til samarbejdet. Som altid er der delte meninger omkring HF Hjørring, og Søren opfordrede folk, som havde noget på hjertet, om at dele det med bestyrelsen. Årets Intersport legat blev uddelt til Johanne Kjellstrøm, Anne-Sofie ”Fut” Elb, Kathrine Rasmussen og Amalie Bull-Sørensen. 9 Søren kunne glæde sig over at der er kommet friske kræfter til håndboldudvalget i SHI. Mette Bonde Dahl, Mette Søndergaard, Janni Frost, Susanne Rømer og Kathrine Zakarias er nye udvalgsmedlemmer. U10 og U12 slutter sæsonen med turen til Grænse Cup i Kruså, mens U14 rejser en tur til Prag. Der lød en stor tak til alle hjælpere, SHI’s venner og halinspektøren. Regnskab Lars Sieker kunne fremlægge et tilfredsstillende regnskab for 2009 med et nettooverskud på 87.000. Det var særligt prisværdigt at cafeteriet bidrog med et overskud på 68.000, og at bingospillet leverede et overskud på 185.000. Hædersbevisninger Generalforsamlingen blev herefter suspenderet, så der kunne uddeles anerkendelser til en række af de personer, som havde gjort en særlig stor indsats i 2009. Bestyrelsen havde valgt at følge de mange opfordringer til at udnævne Thomas og Inge Hjermitslev som ”Årets SHI’ere 2009”. De har begge ydet en kæmpe indsats for gymnastikken igennem mange år – både som instruktører og i bestyrelsen. De har begge et smittende humør, og er gode til at oplære nye instruktører. Thomas og Inge Hjermitslev blev hædret som ”Årets SHI’ere 2009” 10 Årets fighter blev Martin Højen, som har ydet en meget stor indsats i forbindelse med at få bevilget og gennemført ombygningen af den gamle svømmehal. Årets Intersport-legat blev uddelt til 4 unge mennesker, som har engageret sig i hjælperarbejdet og som fungerer som rollemodeller for andre unge. Legatet blev uddelt til Johanne Kjellstrøm, Anne-Sofie ”Fut” Elb, Kathrine Rasmussen og Amalie Bull-Sørensen. Herefter blev der holdt pause, hvor man kunne nyde de dejlige gule ærter med medister og flæsk, som Svend havde tilberedt. Valg Alex Laursen og Lars Sieker blev genvalgt til hovedbestyrelsen. Ole Frost og P. M. Jensen blev valgt som suppleanter, mens Ole Skov og Kjeld Simonsen accepterede at fortsætte som revisorer, og Kaj Nielsen som revisorsuppleant. Eventuelt Halinspektør Gregers Larsen kunne berette om det nye brugerråd for Højene Hallen. Herefter kunne aftenens kompetente og veloplagte dirigent, Per Størup, afslutte generalforsamlingen. 11 Hallens nye brugerråd Gregers Larsen Halinspektør Erik Juul Sørensen SHI’s Venner Flemming Møller Højene Skole Martin Højen Gymnastik Per Hylle Fodbold Alex Laursen Hovedbestyrelsen Lars Sieker Hovedbestyrelsen Iben Hoe Håndbold HJØRRING AFDELING Østergade 4 . DK-9800 Hjørring Tel.: 45 98 92 12 33 Fax: 45 98 90 12 33 12 email@nordjyskebank.dk www.nordjyskebank.dk Klublotto – Tilbud til alle i Højene og Skibsby SHI Venner´s Klublotto er klar med masser af nye præmier. Prisen er stadig 10 kr. pr. lotto-nummer pr. måned, altså kun 120 kr årligt. Gevinster for i alt 1000 kr udloddes hver måned !!!: • 1 gevinst på 500 kr • 1 gevinst på 200 kr • 3 gevinster på 100 kr Du kan se tidligere måneders vindertal på SHI’s hjemmeside: www.shi-sport.dk Klublotto Marts 500 kr…….. 200 kr…….. 100 kr…….. nr. 87 nr. 145 nr. 58 – 136 – 191 April 500 kr…….. 200 kr…….. 100 kr…….. nr. 11 nr. 44 nr. 52 – 66 – 163 Lodder til SHI-Vennernes klublotto kan bestilles hos Charlotte Størup, tlf. 98 90 17 81 eller email famstoerup@gmail.com 13 Gymnastikopvisning Årets gymnastikopvisning blev igen i år et stort tilløbstykke. Med godt 600 tilskuere, og 300 gymnaster i hallen, blev det en festlig og flot opvisning. Det er dejligt at så mange kommer for at se, hvad de forskellige hold har øvet på, og trænet til, hele vinteren. Der var meget forskelligt at kigge på. Hele 11 hold var på gulvet, og der var gymnaster i alle aldre fra 2 til 65 år. Der var danse piger, stærke mænd, bare damer, seje spring fyre, rytme tøser og meget mere. Vi håber, at der efter opvisningen er endnu flere, der har fået lyst til at 14 dyrke gymnastik som motions form til næste sæson. Du finder masser af billeder fra opvisningen under ”Galleri” på hjemmesiden. Du kan også se en lille film med alle holdene på vores hjemmeside under menupunktet ”Video”, og du kan gratis få en 66 minutters sammenklippet film af hele opvisningen til afspilning på din computer (ikke en DVD !), hvis du afleverer en USB-memory stick med minimum 2GB i en frankeret svarkurvet i postkassen hos Jesper på adressen Primulavej 19. Gymnastikudvalget Forældre/barn (Foto: Jan Falberg, www.bryllupsfotografen.dk) Forældre/barn (Foto: Jan Falberg, www.bryllupsfotografen.dk) 15 Forårs-vin 2010 Lørdag den 27. marts afholdt SHI’s Venner arrangementet ”Forårs-vin 2010” på Vendelbohus. Mange havde taget imod tilbuddet om for den beskedne pris af 125 kr. at kunne smage på 150 for- skellige vine fra ”Supervin”, samt på masser af små gastronomiske hapsere. Næste år afholdes arrangementet i Højene Hallen palmesøndag den 16. april 2011. SHI-NYT’s Bingokalender 2010 SHI afholder bingospil i Bingohallen på Ringvejen på følgende datoer: April: Maj: Juni: Juli: August: 16 6., 16., 22. 2., 5., 10., 20., 28. 6., 9., 14., 22. 1., 9., 18., 21., 26. 3., 12., 20., 29. September: Oktober: November: December: 1., 6., 14., 23. 1., 10., 13., 18., 26. 4., 12., 21., 24., 29 7., 16., 27. Her er plads til DIN ANNONCE Kontakt Marianne Højrup på tlf. 98 92 38 64 Skagensvej 159 - 9800 Hjørring - Tlf. 98 92 92 80 PENSIONISTRABAT tirsdag-fredag kl. 9-12. FAMILIERABAT - 10. klipning udløser 100,- kr. rabat til selvvalgt produkt. ÅBNINGSTIDER: Tirsdag-fredag kl. 9-17 - Lørdag kl. 8-12.30 17 FODERLAND Bispensgade 91 - 9800 Hjørring Tlf. 98 28 47 10 Åbningstider: Hverdage 9.30-17.30 Lørdage 10.00-12.00 Nørregade 21 . 9800 Hjørring Tlf. 98 92 03 00 v/ Claus Heine Petersen Vellingshøjvej 245 A 9800 Hjørring Mobil 20 46 60 20 Tlf. 98 90 08 07 Fax 98 90 08 02 Sprogøvej 13 . 9800 Hjørring . Telf. 98 92 19 11 . Fax 98 92 88 78 www.glaseksperten.dk 18 Hal 2 og en springgrav er nu en realitet Springgraven er nu etableret i Højene Hallens nye ”Hal 2”. Fredag den 19. marts blev faciliteterne indviet med en festlig reception, med taler fra både SHI og Kommunen, som kunne ønske klubben tillykke med at det længe nærede ønske nu var gået i opfyldelse. Gymnastikudvalget har brugt efteråret på at finde økonomiske midler til springgraven – og det har båret frugt. Der er indsamlet i alt 180.000 kr. Vi har fra SHIs venner modtaget et støttebeløb på 50.000 kr., fra Tuborgfondet har vi modtaget 30.000 kr., vi har tjent 10.000 kr. i forbindelse med hjælp til et arrangement og fra private/virksomheder har vi modtaget 90.000 kr. i støtte. Gymnastikafdelingen vil hermed gerne sige mange tak til alle jer pri- vate/virksomheder, SHIs venner og Tuborgfondet, som har bidraget til at projektet kunne blive en realitet. Mads Jensen, AB Superbedst skal også have en tak for hans indsats med at indsamle økonomiske midler fra erhvervsdrivende i lokalområdet. Der skal også lyde en tak til Højene skole, som har bidraget med et lydsystem. Endelig vil vi gerne takke SHIs Hovedbestyrelse, som fra starten af dette halprojekt har været positivt indstillet overfor gymnastikafdelingens store ønske om en springgrav. SHI er en stor foreningen, hvor mange afdelinger og medlemmer skal tilgodeses, så vi er meget glade for opbakningen, herunder den økonomiske, til projektets gennemførelse. Gymnastikudvalget 19 Nyanlæg - Tilbygninger - Reparationer Tilbud uden forbindende HØJENE VAND - VARME & SANITET Karl Johan Sørensen aut. gas- og varmemester Fladstjernevej 7 . 9800 Hjørring Tlf. 98 92 56 40 20 ROYAL UNIBREW GAVEIDE! STORFORMATPRINT tryk & sats (PRINT DIT BILLEDE PÅ LÆRRED) Østergade 40 • 9800 Hjørring • Tlf. 98 91 07 83 Frederikshavnsvej 328 - 9800 Hjørring Tlf. 98 91 13 33 Åbningstider: Mandag-fredag kl. 10.00-17.30 - Lørdag kl. 10.00-14.00 21 45 år med gymnastik i SHI Der gik mange tanker gennem hovedet på mig forleden ved åbningen af Hal II. Det første var, hvor er de heldige alle de unge mennesker, som får lov at dyrke gymnastik sådan et sted med de faciliteter, de her har til rådighed. Så gik tankerne tilbage, til dengang jeg selv startede som gymnast som 6-årig. Det var i bardomsskolens gymnastiksal, hvor vi i snevintrene i 40-erne fik varmen fra en kakkelovn, der gav lidt varme, men mere røg fra sig på grund af de våde tørv. Gulvet var slidt og ujævnt, så man kunne nemt risikere at få en splint i foden eller i bagen, hvis man gled på gulvet. Man var også nødt til at ta’ gangen med for at få tilløb nok til springene. Men forårets store begivenhed var – dengang som nu - gymnastikopvisningen. Her skulle holdene, som havde trænet i løbet af vinteren, vise, hvad de havde lært. Alle hold gik ind med fanen forrest, mens vi sang ”Det er så godt at have ryggen ret” eller ”Vi er børn af sol og sommer”. Man kunne nok som lille pige få sommerfugle i maven, og jeg må indrømme, at det kan stadig gibbe i én, og man bli’r faktisk også lidt høj, når man ser holdene stille op lige før indmar22 chen, selv om man ikke deltager. Det var lidt nostalgi, men jeg har mere på hjerte, for endnu en tanke strejfede mig. Hvad er det, der gør, at man bliver ved med at gå til gymnastik, selvom man nærmer sig de 75? Der er flere ting, der gør sig gældende. Som aktiv deltager stilles der ingen krav til færdighed, man kan være med både som øvet og uøvet, der er plads til alle. Kammeratskabet og de sociale samvær har meget høj prioritet, og selv om det nogle gange kan være svært at tage sig sammen til at komme af sted, så ved man jo, at man bagefter har det rigtig godt. Motion er også en væsentlig grund, og i vores alder betyder det uendelig meget, at vi får rørt musklerne, også lattermusklerne, og vi får både snakket og grinet meget i en gymnastiktime. Og sidst må vi ikke glemme lederen. Det har stor betydning, at det er en dygtig og engageret leder, og her er vi ”Damer +60” meget heldige med at ha’ en leder som Gudrun Sommer.Vi er 65 gymnaster på holdet, der mødet hver onsdag eftermiddag til en times træning. Det er rigtig flot af Gudrun, at hun kan samle så stor en flok. Jeg startede selv med at gå til gymnastik i SHI på et motionshold i 1965, og på det hold Gudrun har nu, er vi mindst 10 gymnaster fra dengang. Det er da imponerende, synes jeg. På det tidspunkt var jeg medlem af gymnastikudvalget, og vi gik rundt til borgerne i Højene og solgte medlemskort. Jeg husker, at det kostede 5 kr. for et aktivt og 2 kr. for et passivt medlemsskab. Sammenlignet med det flotte beløb, der lige er indsamlet til springgraven i den nye hal, talte det jo ikke ret meget, men lidt havde også ret, sammenholdet var der også dengang, selvom tiden var en anden. Else Nørgaard 25 år med gymnastik i SHI Som afslutning på årets opvisning, fik Inge Hjermitslev overrakt DGI’s nål for 25 års arbejde som leder og instruktør i SHI gymnastik. Stort tillykke til Inge. Formand Jessica Christiansson overrækker nålen til Inge Hjermitslev. 23 Grænse Cup i Kruså I weekenden 26. – 28. marts sluttede lilleput- og puslingespillerne fra SHI-håndbold traditionen tro sæsonen med deltagelse i Grænse Cup i Kruså. SHI var repræsenteret med 100 spillere fordelt på 11 hold. Alle spillerne fra Hjørring kørte sammen i busser fra Højene hallen fredag eftermiddag. Fra fredag aften til søndag middag blev der spillet gruppekampe i de 3 sammenhængende Kruså-haller, samt i hallen i Kliplev. Lørdag aften var der diskotek. Søndag eftermiddag spillede de bedste hold slutspil. Topscorer for SHI blev Mads 24 Storgaard, som ifølge ham selv scorede 12 (piger). Efter at det sidste hold fra SHI havde spillet færdig, samledes alle til fælles aftensmad inden bussen returnerede med MEGET trætte spillere og ledere til Højene hallen søndag aften klokken ca. 21.00. Rigtig mange forældre og søskende fulgte spillerne til Sønderjylland, og indlogerede sig på hoteller, vandrerhjem og bondegårde i nærheden. Du kan se mange fine billeder på hjemmesiden www.shi-sport.dk under punktet ‘’Galleri’’. Vindere U10 Drenge 1. Vindere U12 Drenge A. 25 SHI-håndbold, U8 drenge Vi har haft fornøjelsen af, at træne U8 drenge denne sæson. Vi gik ind til det, med den største tiltro til os selv, da vi begge har spillet håndbold i mange år og selvfølgelig også regnede med, at så kunne vi da sagtens tage os af et U8 drengehold – hvor svært kan det være!! Vi blev hurtigt klogere. Hold da op 18 drenge i starten, alle nybegyndere på stor bane, der løber hver sin vej, ser Boldsen, Knudsen og de andre i TV og tror de kan lære det hele den første dag – tjah, jeg tror, det kan tage pusten fra enhver rutineret træner… Men vi prøvede, at tage det hele fra en ende af.Vi startede med boldøvelser, alene og sammen, og selvfølgelig reglerne og så troede vi, at vi var klar til første stævne. Men der mødte vi jo nogle hold, der allerede havde spillet på stor bane i en sæson og de kunne 26 virkelig spille håndbold – vi havde meget at lære. Forældrene, der var med, var også lidt bekymrede for om vores drenge nogensinde ville lære at spille lige sådan. Vi har trænet hårdt denne sæson og de 21 drenge, vi er endt ud med, har virkelig lært meget, vi er meget stolte af dem og derfor har vi også lyst til at træne dem næste sæson. Næste sæson er det jo os, der har prøvet det hele i en sæson, så mon ikke det bliver rigtig sjovt, at spille kamp næste vinter. Tusind tak til de søde drenge, der er mødt talstærkt op hver gang – også i snestorm – og til deres forældre, for den gode opbakning. Nu har vi kun overnatningsstævnet tilbage, som vi alle glæder os til og så er der ”sommerferie”. Vi håber, vi ser alle drenge igen næste sæson. Bettina og Pernille HER ER PLADS TIL DIN ANNONCE! Kontakt Leif Pedersen på tlf. 50 92 73 09 Peter Bering Skagensvej 174 - Hjørring Tlf. 98 90 99 53 - 40 32 16 59 Støt SHI’s Venner... ...de støtter dine børn! 27 Nathåndbold og hotelovernatning, U12 piger årgang Nathåndbold Det var endelig blevet fredag, den 5. februar, hvor 2 meget spændte hold skulle til nathåndbold i Tårs.Vi skulle mødes ved Højene Hallen, hvorefter vi skulle til Tårs Hallen. Da vi kom der ud, skulle vi mødes i hallen, sammen med andre spiller fra andre klubber. Kl. 18.00 startede første kamp og der ville være kampe helt frem til kl. 07.30 lørdag morgen. Da der kun var tilmeldt 6 pige hold skulle der spilles alle mod alle, hvilket betød 5 kampe i løbet at natten til hvert hold. Hold 1 vandt 5 kampe og tabte kun til Hellum. Hold 2 vandt 2 kampe og 28 tabte 3. Fra kl. 23.00 til kl. 02.00 var svømmehallen åben, hvilket mange af piger benyttede sig, så hvis de ikke var trætte, så blev de det efter en tur i vandet. Kl. 01.00 var tid til natmad (lækrere pita, som man selv skulle lave og saftevand). Derefter var der tid til håndbold samt et lille hvil, men der var vist kun 2 -3 af pigerne, som sov i 10 – 15 min. Nu var klokken blevet 07.30 og vi skulle til at pakke sammen og turen gik tilbage til Hjørring. Da vi kom til Højene, var det en flok trætte piger, som blev hentet af deres forældre efter en lang og sjov nat. Overnatning på Hotel Hirtshals Fredag, den 12. februar havde Per (Marias far), som ejer Hotel Hirtshals inviteret de 2 U-12 pigehold (årgang 97) på hotel overnatning. Vi mødtes sidst på eftermiddagen ved Højenehallen, hvorefter vi kørte til Hotel Hirtshals, hvor vi skulle være til lørdag morgen. Da vi ankom, blev pigerne indkvarteret i nogle ferielejeligheder. Pigerne havde nu mulighed for at hygge sig inden vi skulle spise aftensmad. Kl. 19.00 spiste vi burgere og pommes frites. Derefter kun pigerne hygge sig igen indtil der kom Xfaktor, som vi samme på en kæmpe fladskærm imens vi spiste masse af slik og chips. Da X-faktor var slut kunne pigerne igen hygge sig indtil de skulle i seng. Der var nogle, som fandt ud af der var telefon på værelserne og syntes der var sjovt at ringe til Mads Hoe. Kl. 24.00 skulle der være ro, så de andre gæster kunne sove. Lørdag morgen skulle vi tidlig op, da nogle af pigerne skulle til skoleturnering i fodbold. Der skal lyde en stor tak til Per og Hanne for en rigtig god overnatning med super service fra pigerne, Michael og Jan. Håndboldsæsonen er nu ved at være slut. Det er gået rigtig godt her efter jul, så begge holdene skal spille om kredsmesterskabet søndag, den 11. april. Hold 1 skal spille i Højenehallen og Hold 2 skal til Ferslev Hallen. Jeg håber I forældre vil komme (som I altid gør) og heppe på jeres børn den dag. Jan Hjort, træner 29 U13 drengene på JM-jagt U13 drengene rundede indendørs sæsonen af med deltagelse i Jydsk Mesterskabs-stævne, der blev afholdt i weekenden 6./7. marts i Mejrup hallerne v/Holstebro. Drengene havde glædet sig stort til deltagelsen; ja faktisk i en hel måned siden kvalifikationen ved NM i Gistrup. Desværre har det jo ikke været muligt at træne hverken indendørs eller udendørs i denne periode, men alligevel var det en flok meget spændte drenge, ledere og forældre der lørdag drog på pokaljagt i det vestjyske. Om det var spændingen, den manglende træning eller slet og ret bare gode modstandere, skal ikke kunne siges, men resultaterne i lørdagens fire puljekampe stod slet slet ikke mål med de forhåbninger der var med hjemmefra…...; 4 ret klare nederlag og således 0 point til at hygge sig med lørdag aften i hallen og på skolen ! Efter et bad og en brugbar times tid for os selv på skolen, var der afgang til hallen igen, hvor der var den næsten traditionelle pasta/kødsovs til de i alt 24 hold (fordelt på tre rækker), og efterfølgende hygge, der – sjovt nok – mest bestod af fodbold i hallen…. Tilbage på skolen i lokale 26, som vi delte med Skalborg, var det nu meget svært at se/høre, hvem der havde 0 point og hvem der havde 10 point ! Skuffelsen syntes allerede at være glemt ! Erik ”Bøffen” Christensen (træner), Oscar Madsen, Kasper Bergmann, Frederik Pedersen, Benny Ladefoged (holdleder), Mads Ladefoged, Mads Philip Thomsen og Kasper Leth 30 Søndagen oprandt (tidligere for drengene end lederne….., hvem snorkede ?), og det var så dagen hvor SHI-drengene var endog meget fast besluttede på at vise, at man selvfølgelig ikke kører så langt forgæves, og at de selvfølgelig på ingen måde havde glemt at spille fodbold. Den holdning er tilsyneladende meget mere brugbar….; drengene var ganske som forvandlede (eller rettere: de var helt genkendelige igen), og tre flotte og meget tætte kampe gav fortjente 9 point på tav- len – efterfølgende var det derfor en smule ærgerligt at konstatere, at blot ét sølle point om lørdagen kunne have skaffet minimum en bronzemedalje ! Nu blev det så i stedet en flot 5. plads, hvilket drengene da også efterfølgende både kan og skal være meget tilfredse med og stolte over, efter et helt igennem flot gennemført stævne fra arrangørerne, men ikke mindst efter en meget flot indendørs sæson af SHI-drengene. Benny Ladefoged Åben hal Lørdag den 17. april fra kl. 16.30 – 21.30 holder vi åben hal. Arrangementet er for alle børn/unge med tilknytning til Højene. Der bliver åbnet op for begge haller, hvor der vil være mulighed for fri leg, samt enkelte aktiviteter såsom bordtennis turnering, wii turnering, børne airtracken vil blive slået op og der laves en forhindringsbane af alle gymnastik redskaberne. Ellers er det kun fantasien der sætter grænser! Det koster 35 kr. At deltage i arrangementet og med i prisen er der aftensmad i cafeteriaet, som i øvrigt vil være åbent hele aftenen. Du må ikke have udendørssko på i hallerne, så det er enten indesko eller strømpesokker, og tag evt. sportstøj med. Tag bare alle dine venner med, også selvom de ikke er medlem af SHI, og kom og få en hyggelig aften. Troels, Henrik, Johanne og FUT 31 JM bronze til vores nordjyske mester i U15 I weekenden den 6. og 7. marts var vores U15 til de jyske mesterskaber i indefodbold. Stævnet som blev afviklet i Jetsmark-hallerne, var afslutningen på en rigtig god indendørs sæson for de 6 knægte. En sæson som skulle vise, at holdet faktisk kun tabte 2 kampe i JBU-regi. Efter at have vundet alle kampe i den indledende pulje med en målscore på 101-15, skulle holdet spille Nordjysk semifinalestævne i Frejlev, hvor al modstand igen blev fejet væk. Herefter var turen kommet til kampen om det nordjyske mesterskab i St. Restrup. Efter en lidt vaklende start, hvor holdet uheldigvis led sæsonens første nederlag, endte dagen lykkeligt, idet holdet vandt resten af kampene incl. finalesejren på 5-1 over Sulsted/Vestbjerg. Drengene kunne således lade sig hylde som nordjyske mestre, rigtig flot. Dermed skulle vi sammen med Sulsted/Vestbjerg repræsentere region 1 ved de jyske mesterskaber. Førstedagen startede godt med 2 overbevisende sejre og 2 uafgjorte kampe. Specielt den første uafgjorte kamp imod Fredericia (de senere jyske mestre) var dog lidt skidt, idet vi ellers havde godt styr på dem, men desværre lod dem udligne til sidst i kampen. Søndagen startede også fint med en 3-2 sejr over Viborg FF (senere sølvvindere). Så fulgte den lidt famøse næstsidste kamp i grundspillet imod Sædding/Guldager. Forrest: træner Johnny Jensen, Mikkel Madsen, Mads Aagurd, I midten: Kristoffer Jensen, Ruben Vinther, Christian Andersen Bagerst: holdleder Henrik Christensen 32 Her fører vi 5-4 og har bolden i angrebet med 15 sek. igen af kampen. Nu satser vi lidt for meget i stedet for bare at køre sejren hjem. Drengene går efter en 2 måls sejr. I stedet erobrer modstanderne bolden og udligner med 3 sek. igen af kampen, rigtig surt og meget afgørende for de videre forløb. Vi lå dog stadig på en førsteplads og kunne afgøre det hele i den sidste kamp. Men nu var der pludselig også risiko for at vi kunne ryge ned på 5. pladsen og dermed ud inden semifinalen. Nerverne og heldet var igen ikke på vores side og vi led denne vinters 2. nederlag på 2-1 efter en meget lige og intens kamp. Fredericia 13 p.,Viborg FF 13 p., Dalby 12 p. og os med 12 point betød at vi skulle møde nr. 1 Fredericia i semifinalen. Og med JBU’s særlige regel om at i tilfælde af uafgjort, så går højst rangerende hold fra grundspillet videre, startede vi igen rigtig godt og midtvejs i semifinalen førte vi 3-1. Og trods adskillige chancer for at holde føringen, så måtte vi for 2. gang i denne weekend nøjes med uafgjort imod Fredericia. Og da vi jo i grundspillet havde sat et par dyrebare føringer til, så blev vi slået ud i semifinalen med 3-3. Rent sportsligt ramte vi ikke lige den rigtige weekend. Havde vi spillet op til normal standard, havde vi ikke nøjedes med bronze medaljer, så havde vi helt sikkert nappet pokalen. Måske vi skal træne lidt indendørs næste år… Socialt var der bestemt ikke noget at klage over, vi havde et par fantastiske dage, ligesom vi nød opbakningen fra forældre og søskende, tak for det. Godt at høre de opmuntrende ord fra forældrene, når nu ”den perfekte træner”lige skulle vise hvad drengene skulle forbedre til næste kamp JJ.. Holdet som i øvrigt også vandt Arækken i julens Danske Bank Cup består af: Christian Andersen, Ruben Vinther, Kristoffer Jensen, Morten Weinkouff, Mikkel Madsen og Mads Aagurd Henrik Christensen & Johnny Jensen 33 DBU fodboldskole – en uge med fodbold på skoleskemaet Endnu engang er det en fornøjelse, at kunne tilbyde en DBU Fodboldskole i SHI i uge 31. Skolerne afvikles i dagtimerne fra mandag til fredag. Aldersgrænser Fodboldskolen er målrettet børn født årgang 1996-2002. Børn født i 2002-2004 kan deltage i en Mikrofodboldskole (ikke i SHI). Denne fordeling giver således børn født i 2002 frit valg imellem at deltage på Mikrofodboldskolen og Fodboldskolen - eller begge dele. Børn født i 1994–1997 kan deltage på Fodboldcamps (ikke i SHI). Årgang 1996-1997 har frit valg imellem Fodboldskolen og Fodboldcamps – eller begge dele. Du kan læse mere om de forskellige tilbud på http://www.dbu.dk Tilmelding Du skal tilmelde dit barn via BILLETnet, hvor du har tre købsmuligheder. • På www.BILLETnet.dk • På telefon 70 15 65 65 • Posthuset 34 Billetter Der er 80 pladser og billetterne sælges efter ”først-til-mølle-princippet”. Når der er udsolgt hos en værtsklub, er der ikke længere mulighed for at købe billet. Det er derfor en god idé, at du køber billet hurtigst muligt, da vi har erfaring for, at der flere steder bliver udsolgt på meget kort tid. Er der spørgsmål, er du velkommen til at kontakte undertegnede. Med venlig hilsen: Skibsby-Højene IF Henrik Frand-Madsen Tlf. 98 90 08 81 E-mail: hf@hpr.dk Lørslev Hvidevareservice v/Karl-Erik Larsen Mølgårdsvej 201 - 9800 Hjørring Tlf. 9896 3204 Mobil 2274 3502 Reperation af alle former for hvidevarer! Anne Mette Ovesen (L) Erik Bo Sørensen (H) Mogens Pahl Christensen (H) Palle Møller Jørgensen (L) Jens H. Bech (L) Amtmandstoften 3 - 9800 Hjørring - Tlf. 98 92 29 11 - Fax 98 90 18 88 e-mail: advokaterne@amtmandstoften.dk - www.advotoft.dk 35 ... altid med i billedet! Vendsysselske Grønlangkål Aalborgvej 596 Harken - 9760 Vraa Tlf. 98 98 63 00 36
© Copyright 2024