Virksomhedsplan 2014-2015 - Et naturligt valg 1 Forord: Virksomhedsplanen for Rønnebæk skole er udarbejdet i efterår 2014. Virksomhedsplanen giver et overblik over det grundlag, skolen og fritidsordningen bygger på og er et internt redskab, men bliver også brugt som information til skolens interessenter og hænger nøje sammen med øvrige beskrivelser af virksomheden. Skolens profil Sammenlignelig brugerinformation - Grundoplysninger Adresse Rønnebæk skole Tlf.nr. 55883460 Englebjergvej 12 4700 Næstved E-mailadresse: roennebaekskole@naestved.dk web: www.roennebaekskole.skoleintra.dk Skoleleder: Therese Flensbak, Fjordvænget 7, 4700 Næstved. Tlf.nr 55734462, thefl@naestved.dk Skolebestyrelsesformand: Tine Pelsen, Dybsøvej 94, Basnæs, 4700 Næstved. - Profil og undervisning Rønnebæk skole arbejder målrettet mod at udvikle det enkelte barns kompetencer, så det bliver et velfungerende menneske med et stort livsmod og et stort selvværd. Da det er vigtigt, at børnene alle får succesoplevelser, gives der i undervisningen og i SFO’en mulighed for, at alle udviklingsområder tilgodeses, og på forskellig vis tages hensyn til børnenes måder at lære bedst på. Nøgleord i arbejdet med barnet er: Positiv fokusering, trivsel og glæde. Positiv klasserums-styring skaber den fornødne ro og struktur, der giver et godt læringsmiljø for alle, og derved dannes basis for rummeligheden, og for at alle elever udfordres mest muligt. Der lægges vægt på praktisk-musisk arbejde og fysisk aktivitet, lige som ”det grønne islæt” er en vigtig del af dagligdagen. Fælles oplevelser både inden for og uden for skolens rammer er vigtige. Et udviklende og positivt skole-hjemsamarbejde er med til at skabe en god baggrund for arbejdet i skolen. 2 - Faktuelle oplysninger Rønnebæk skole med tilhørende SFO er beliggende uden for Næstved i naturskønne omgivelser og er centrum i lokalmiljøet. Der er 168 elever på skolen. 85 børn er tilmeldt skolens SFO. Personalet: Undervisningsdel: 9 lærere, 1 bh.klasseleder, 1 pædagog, viceinspektør og skoleleder. I skoleåret 14/15 er der ansat en svømmeunderviser . SFOdel: 3 pædagoger, 3 PMF’ere, souschef og SFO-leder Sekretær og teknisk servicemedarbejder - Bygninger og lokaler Rønnebæk skoles bygninger består af en ældre afdeling, en nyere tilbygning og en selvstændigt beliggende SFO 100 meter fra skolen. Skolens ældre afdeling er renoveret og indeholder kontorer, personalerum, medarbejderarbejdspladser, faglokaler, idrætsfaciliteter og en aula til fællesbrug og som gruppe- og samlingsrum. Derudover rummes 4 klasselokaler til indskolingseleverne samt toiletter. En tilbygning på 500 kvadratmeter indeholder bibliotek og 4 klasselokaler. Det lyse, indbydende gangareal i nybygningen benyttes som et fællesrum, dvs et ekstra klasselokale med plads til og mulighed for individuelt arbejde og gruppearbejde. Skolen har et fantastisk uderum med grønne områder rundt om skolen. Skoven ligger lige op til et dejligt skovområde, Fruens Plantage, hvilket giver mulighed for naturoplevelser og naturlærdom både i skole og fritid. Store fodboldbaner lige uden for døren giver mulighed for alle idrætslige udfoldelser, både i undervisningen, i frikvartererne og i SFO- tiden. Asfaltområder omkring både gamle og nye bygninger giver mulighed for boldlege og andre lege. Der må løbes på rulleskøjter, løbehjul, skateboard, mooncars på asfaltområderne, både i frikvarterer og i SFOtiden. Flere dejlige legepladsområder, en sansehave med udeskoleklasselokale og rodzoneanlæg med lille sø giver inspiration til leg, socialt samvær og bevægelse. Skolens gymnastiksal bruges af SFO-en om eftermiddagen, af skolens samarbejdspartnere – fritidsbrugere til forskellige sportsaktiviteter og i undervisningstiden naturligvis til idræt, men også som fællesrum for skolen i forskellige anledninger, blandt andet som teatersal. Svømmeundervisningen i 4. og 5.klasse foregår i Fladså –hallen. Eleverne transporteres hertil i bus. 3 Grundlæggende opgaver - Mission Rønnebæk skole er et uddannelsessted, der med dets mange profiler spiller på alle strenge, og hvor samarbejdet mellem faggrupper og mellem skole og hjem skaber den bedste ramme for barnet, der udvikler alle kompetencer og sprudler af glæde, livsmod og lyst til at lære sammen med andre. - Kerneprocesser Fremme elevernes tilegnelse af faglige færdigheder og kundskaber og sociale kompetencer Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan Fremme elevernes alsidige udvikling, herunder udvikling til livsduelige mennesker Bidrage til udvikling af folkeskolen og samfundet Forberede eleverne til at kunne navigere i og aktiv deltage i og bidrage til et omskifteligt samfund, også i globalt perspektiv Gensidigt forpligtende samarbejde mellem skole og forældre -Vision Rønnebæk skole- et naturligt valg Værdigrundlag Værdier for Rønnebæk skole • • • • • • Kundskaber Rytme Fællesskab Respekt Glæde Motivation Værdigrundlag Kundskaber er stammen i skolen. Kundskaber en forudsætning for at kunne tage aktivt del i tilværelsen i samfundet. Med kundskaber udvikles opmærksomhed og dømmekraft. Læring på et højt fagligt niveau er i fokus, men de faglige, sociale og personlige kompetencer vægtes ligeværdigt, da udvikling af det hele barn og livsduelige menneske er vigtigt. Rytme er skolens ryggrad og skaber struktur og tryghed. Årets gang og fixpunkter og skolens traditioner danner rammen med plads til nytænkning og udvikling. Musikken er en fælles aktivitet at mødes om. 4 Fællesskab har som forudsætning, at alle føler ansvarlighed. Ansvar for læring, for skolen og for sig selv. Ansvaret ligger hos barnet, forældre og medarbejderne. For at få størst udbytte af læringen forventes alle at deltage aktivt, engageret og respektfuldt i fællesskabet. Et fællesskab, som også skal ses i sammenhæng med omverdens bevidsthed om egen og andres kultur, lokal og global indsigt og forståelse, der er vigtige forudsætninger for dannelse af fremtidens samfunds- og verdensborgere. Barnets egenart respekteres, og dets selvværd søges styrket, men da barnet er del af et forpligtende fællesskab, er udvikling af evne til at indgå i sociale sammenhænge i fokus. Respekt - respekt for hinanden, sig selv, accept af fælles normer og regler, skolens ejendom, andres ting. Respekt som et bærende begreb i omgangsformen og i al kommunikation mellem lærer, elev og forældre. Glæde er forudsætning for livsglæde, og glæde og smilet er det bærende kendetegn for alt samvær på skolen og for det gode lærings- og arbejdsmiljø på skolen. Børn og voksne mødes med glæde og smil og smittes og inspireres til at selv at fyldes med glæde ved udfordringer, leg og læring i et positivt og stimulerende miljø. Det positive, anerkendende og strukturerede læringsmiljø fremmer livs- og arbejdsglæde og trivsel hos det enkelte barn, men også i fællesskabet, og derved skabes det bedste fundament for udvikling og tilegnelse af faglige, sociale og personlige kompetencer. Motivation er baseret på at føle glæde ved en aktivitet, ikke nødvendigvis drevet af en ydre belønning, men drevet af egen disciplin og ønsket om at udnytte egne resurser for at blive dygtigere og nå længst muligt. Nytænkning og målrettede og passende udfordringer øger motivationen og skaber grundlag for innovation og styrkelse af kompetencer, som kan medvirke til at udvikle og berige individet og samfundet. Økonomi - Økonomisk resultat Rønnebæk Skoles mindreforbrug i almen undervisning i skoleåret 13/14 i forhold til budgettet: Rønnebæk Skoles mindreforbrug i Vidtgående budget i skoleåret 13/14 i forhold til budgettet: Tidligere års overførsler: Samlet over-/ underskud: SFO’ens mindreforbrug i skoleåret 13/14 i forhold til budgettet: Tidligere års overførsler: Samlet overskud: Institutionens samlede over-/ underskud (inkl. tidl. års overførsler) 1.155 222.615 226.037 529.478 Mange investeringer, herunder af IT-udstyr er foretaget i forbindelse med skolestart 14-15. 5 - Særlige forhold Skolen afsætter for skoleåret 2014/2015 udover normalundervisning: 12 holdtimer til 1.-3.klasse 14 holdtimer til praktisk-musiske fag på 4.-6.klassetrin 4 bibliotekstimer/ uge fordelt på 7 klasser 12 pædagogtimer/ uge i børnehaveklassen 10 pædagogtimer/uge i 1.-5 klasse, (2 pr. klasse) 1/2 lektion/uge til kommende dansklærers deltagelse i børnehaveklassen 12+ ? timer/ uge til inklusionsindsats Understøttende undervisning Lærere: 30 lektioner/uge Pædagoger: 34 lektioner/uge Efter/videreuddannelse: Skolens personale deltager i interne efter/ videreuddannelsesforløb. Teamet omkring 1. klasse, 2 lærere og 1 SFOpædagog deltager i supervisopnsforløb opfølgende på uddannelses/forskningsforløb under Cemeli. SFO-leder på Næstved Lederakademis Lederuddannelse. Driftsforhold Skolens medarbejdere, undervisningspersonale, pædagogisk personale og teknisk, service- og administrative personale yder en professionel og engageret indsats, og resultatet er en velfungerende skole, der lever op til de forventninger og krav, der stilles til en folkeskole. Samarbejdet, fælles grundholdninger, fælles ” fodslaw”, hvor alle trækker i samme retning, skaber tryghed, ro og gør, at læring kan finde sted. Skole-hjemsamarbejdet og klassernes netværk er i fokus og anses for at være en betingelse, for at barnets skolegang skal blive en succes. Gensidig respekt er nøgleord. Forældrene er meget positive, engagerede og bakker op om børnenes skolegang. Dette mærkes både i dagligdagen, ved forældremøder og - arrangementer og ved fællesarrangementer. Positiv ånd, humor og glæde præger dagligdagen. Hvert enkelt barn mødes med omsorg og hensyntagen til det individuelle, og det sikrer en optimal udvikling af det enkelte barns ressourcer. Børnene er glade for at gå i skole og vil gerne lære. Adfærden er i top, og alle yder deres bedste. Skolens ledelse sikrer, at der hele tiden sker en positiv udvikling, og at medarbejderne kan komme til at udføre deres arbejde til glæde for alle. Ledelsen går ofte ind i arbejdet på lige fod med øvrige medarbejdere, bakker op og støtter og om nødvendigt sikrer ekstra ressourcer til at klare uforudsigelige, pludseligt opståede opgaver. Alle gør derved en fælles en indsats, som giver fine resultater og et undervisnings- og arbejdsmiljø, der fungerer. Hurtig, konsekvent indsats, hvis problemer opstår, sikrer en effektiv opfølgning, og at barnet ikke behøver at forlade fællesskabet. Skolen har generelt meget få adfærdsproblematikker. 6 Skolen efterlever kommunens 7 værdier for god adfærd i arbejdet og møder skolens interessenter med positivt menneskesyn og professionalisme. Skolen har et fint samarbejde med fritidsbrugere og især de lokale foreninger. Udviklingsforløb gennemføres på forskellige niveauer, men hvor det er hensigtsmæssigt, inddrages alle i arbejdet, fra barnet til forældre, til medarbejdere, til skolebestyrelsen. Skolen har formuleret Princip for Trivsel og ligeledes formuleret en Antimobbepolitik. Det fælleskommunale indsatsområde ” Sundhed og bevægelse” er gjort til et permanent indsatsområde for skolen, idet det harmonerer godt med skolens profilområder : ” Grøn skole” og ” Udeskole”. SFO Rønnebæk skoles SFO "Tudsen" tilbydes til forældre med børn i børnehaveklasse til og med 3. klasse. Der er 85 børn i Tudsen. Åbningstid: Alle hverdage kl. 6:30-8:05 og kl. 13:35-17:00 Fredag kl. 6:30-8:05 og kl. 14:05-16:00 SFO-leder: Peter Holm Christensen Tlf: 55883466 Email: phoch@naestved.dk Målsætninger for arbejdet i SFO-en: Børnene taler pænt til hinanden. Børnene skal rette sig efter de voksnes anvisninger. Børnene skal have en oplevelse af at være en del af fællesskabet. Børnene skal være glade og trygge, når de er på skolen. Børnene skal overholde reglerne for almindelig god opførsel. Børnene skal have en oplevelse af at de voksne tager dem alvorligt og godt kan lide dem. Børnenes selvværd skal styrkes. Børnenes bevidstgøres om deres egen rolle i fællesskabet. Børnene skal have redskaber til at løse konflikter. Børnene lærer at organisere deres egen tid. Børnene vælger at deltage i fællesskabet. Børnene vælger selv at bruge deres tid udenfor. Børnene vælger selv at deltage i bevægelsesaktiviteter. Børnene oplever glæden ved at bruge deres kreative evner i aktiviteter, hvor de får mulighed for at fordybe sig. Børnene skal have en oplevelse af at de har indflydelse på deres hverdag. Børnene skal give udtryk for at de føler sig som en respekteret del af fællesskabet. Alle børn har mindst en at lege med hver dag. 7 Børnene behandler hinanden med respekt. Børnene skal give udtryk for hvordan de har det. Børnene skal være glade for at være i SFO Alle børn skal have muligheden for at fordybe sig i et fagligt emne, samt have muligheden for at fået lavet sine lektier før de forlader skolen. Børnene skal i hverdagen opleve at de voksne tager ansvar og er imødekommende, sådan at de kan bruge de voksne aktivt når der opstår et behov. Børnene skal altid have mulighed for at tale med en voksen de har tillid til. Alle børn skal sikres en god skolegang. Derfor skal der bruges de nødvendige ressourser til at alle børnene bliver en del af fællesskabet. Ingen skal på forhånd ekskluderes. Børnene lærer at omgås dyr med respekt. Børnene tager ansvar for dyrene. Udvikling – indsatsområder 2014 -2015 Der udvikles i regi skolereform. Her er fokus på samarbejdet mellem faggruppern, skolehjemsamarbejdet, den understøttende undervisning, åben skole og udvikling af de bedste læringsmiljøer. Skolen har et permanent indsatsområde ”Sundhed og bevægelse”. Herunder beskrivelse af indsatsområde Sundhed og bevægelse: Indsatsområde ”Sundhed og bevægelse” Mål Sikre generel sundhedsfremme Styrke viden og bevidsthed om gode levevaner. Øge trivsel og indlæring Handleplan Fokus på sundhed og bevægelse i alle sammenhænge og alle fora Udeskole bruges i relevante undervisningssammenhænge og i SFO. Idrætsdage med alternative aktiviteter flere gange om året Udeaktiviteter, idrætsaktiviteter- og særlige tilbud i SFO Bevægelsesaktiviteter inddrages i relevante læringssammenhænge Legepatrulje Succeskriterier Glade børn, der er aktive både i skole og i fritid, trives og har en god sundhedstilstand Evaluering Iagttagelser, drøftelser, beskrivelser i mange sammenhænge, skoleblad, trivselsundersøgelse Evaluering forår 2015: Mål vurderes nået Signal til politikere Rønnebæk skole, hvor gensidig respekt, nærvær, åbenhed og positiv tankegang er nøgleord, har høj faglighed og kvalitet i læringsmiljøet. 8 Fagprofessionelle og erfarne undervisere og pædagoger, en synlig, tilstedeværende ledelse og et givende skole-hjemsamarbejde skaber grundlag for et udviklende og inspirerende læringsmiljø for skolens 168 glade og læreivrige børn og unge. Idéerne og udviklingen blomstrer nedefra, hvilket kan ses på skolens tiltag ” Udeskole” som en del af skolens grønne, aktive og kreative profil, herunder opbygning af et rodzoneanlæg. Fokus er på trivsel og antimobning, der tages hånd om alle børn, og hvor skolens egne rammer giver mulighed derfor, er der hurtig opfølgning. Ventetider inde for andre områder af systemet og færre tildelte ressourcer til skolens specialforanstaltninger er dog udefrakommende barrierer, som kan hindre skolen i at skabe de bedste betingelser for udvikling af alle børn. Rønnebæk skole er en moderne og inspirerende læringsinstitution, og der udtrykkes stor tilfredsstillelse af alle skolens parter. Rønnebæk skole betragter sig med stolthed som en af de allerbedste skoler, både hvad angår det faglige pædagogiske miljø, men også hvad angår det psykiske lærings- og arbejdsmiljø. Link til skolens hjemmeside Rønnebæk skole 9
© Copyright 2024