1. No category

Isefjordskolen
ORØ
godt
fra
start
NYT
Nr148 september 2012
Orøløbet handler
også om tilflytning
Søndag den 9. september
spurter Orøløbet af sted. Men
løbet handler om meget mere
end motion. Det egentlige mål
er at lokke flere aktive børnefamilier til øen. Og netop derfor lægger løbets tre dynamoer så mange kræfter i at arrangere begivenheden.
Læs mere side 10 og 11
Første skoledag for børnene og Isefjordskolen på Orø.
Set&Sket er vores
nye kulørte sider
Der sker en masse på Orø. Så
hvorfor ikke gøre som billedbladene? Se om du er med!
Set & Sket side 12 - 15
Set &
Sket
OrøNyts
d
kulørte si
er
OrøNyt udskriver
fotokonkurrence
Er du glad for at tage billeder,
så kan du nu deltage i vores
fotokonkurrence. De bedste
billeder kommer i Orø Kaldenderen 2013..
Læs mere side 2
Af Maj Bøttcher.
Orø har fået ny skole – Isefjordskolen, som er en sammenlægning af Absalonskolen i Holbæk
og Orø skole. Den nye skole betyder forandringer i form af ny ledelse, ændrede økonomiske, administrative og praktiske forhold
samt en adskillelse af skolen og
børnehuset. Det byder naturligvis
på nogle udfordringer, men giver
også nye muligheder for elever
og lærere i dagligdagen. Og måske det vigtigste - mulighed for at
bevare en skole på Orø – nu og i
fremtiden.
Glad for Absalonskolen
”Altså i forhold til at vi kæmpede
imod lukning - det gjorde mange
af de små skoler jo - så skal vi
bestemt være glade for at vi har
fået lov at overleve. Og vi er faktisk rigtig glade for at vi er kommet sammen med Absalonskolen.
Dels kendte vi noget til dem i
forvejen, og dels giver det mulig-
hed for at sparre med nogle flere
lærere. Så det er en fordel. Vi ville
hellere have været en selvstændig
enhedsinstitution som vi har været
hele tiden, men langt hen ad vejen
glade er vi glade for det der er
sket,” siger Mai-Britt Just Pedersen,
som er ny daglig leder på skolen.
Sejler færgen kun den ene vej?
”Lige nu er det store problem i det
her samarbejde mellem de to skoleafdelinger, at vores børn kan tage
gratis med færgen til Holbæk og
besøge afdelingen der, men hverken lærere eller elever derovrefra
har samme mulighed for at komme
hertil,” siger Irene Nørskov, leder af
Børnehuset og SFO’en. ”Det bør
også kunne sejle gratis med færgen,
når de skal herover. Men det kan de
ikke. Så vi kan ikke bare lave en
undervisning herovre - f.eks. en uge
med et eller andet ø-halløj. Det er
for dyrt for dem at komme over. Og
det er kommunens færge, så det er
helt hul i hovedet at det ikke kan
lade sig gøre,” siger Irene Nørskov.
Læs mere om Isefjordskolen på side 4 og 5
ORØ
NYT
OrøNyt udskriver
fotokonkurrence
Udgives af foreningen Orø Nyt.
Redaktion og kontakt
Simon Bordal, ansvarshavende.
Bygaden 72, Orø.
Tlf. 5916 1674 eller 2298 1674.
Mail: redaktionen@oroenyt.dk
Tryk
Ø-kontoret, Orø.
Oplag og distribution
650 eksemplarer, postomdeles til
alle helårs husstande på Orø og
sommerhuse efter ønske.
Artikler og læserbreve
Har du et læserbrev eller en idé
til en artikel, hører vi gerne fra
dig. Kontakt redaktionen for at
høre, om der er plads i næste
blad. redaktionen@oroenyt.dk
Annoncer
Kontakt OrØkontoret eller
MaLinda Chase på mail
annoncer@oroenyt.dk
eller telefon 2938 5577.
Annoncepriser
Pr. nummer:
Helside, 17,5x25,5 cm, kr. 1.100,1/2 side, 17,5x12,5 cm, kr. 600,1/4 side, 8,5x12,5 cm, kr. 350,1/8 side, 8,5x6 cm, kr. 200,Rabat ved gentagelse.
Farvetillæg 700,- kr.
Foreningen Orø Nyt
Foreningen består af de personer,
som er aktive omkring bladet.
Denne kreds er samtidig foreningens ledelse. Foreningen vælger
en redaktør, en sekretær, en kasserer og en revisor.
Redaktør: Simon Bordal Hansen
Kasserer: MaLinda Chase
Revisor: Maj Bøttcher
Sekretær: Nanna Skytte
CVR-nummer
Foreningens CVR er 33789572
Næste blad udkommer
Se hjemmesiden www.oroenyt.dk
Vil du have dit bedste billede i
den kommende Orø Kalender
2013, så har du chancen nu. OrøNyt udskriver nemlig en konkurrence om de 12 bedste billeder til
året kalender. Kalenderen produceres af OrøNyt og udkommer
ved årsskiftet. Den får et format,
så den kan hænge på væggen i
køkkenet eller stuen.
Konkurrencens tema
Konkurrencens tema er: ”Det Orø,
jeg holder mest af”..
Send mindst ét billede
For at deltage i konkurrencen,
skal du blot indsende mindst ét
billede. Redaktionen er dommerpanel, og sender du mere end ét
billede, vælger dommerpanelet
selv, hvilket af billederne, de
bedst kan lide. Dit billede skal
være taget i 2012.
12 vindere
Herefter deltager de bedste billeder i kapløbet om at komme i top20. Og til sidst vælger dommerpanelet så de 12 billeder, som sammen skal være med i Orø Kalender 2013.
Send billedet digitalt
Billederne skal leveres digitalt, og
du skal skrive under på, at det er
dig, der har taget billedet. Det
vender vi tilbage til, hvis dit billede kommer med i top-20.
Rettigheder
Ved at deltage giver du OrøNyt
ret til at bruge dit billede i Orø
Kalender 2013. Dit navn og din
begrundelse for at vælge netop
dette motiv, kommer til at stå under billedet i kalenderen.
Kalenderen vil kunne købes på
Orøkontoret og gennem OrøNyt.
Præmier
De 12 vindere får hver en kalender og en flaske god vin. Til de
næste 8 i top-20 er der også en
gratis kalender.
Sådan kan du deltage
Send dit billede til:
redaktionen@oroenyt.dk eller på
en cd-rom/USB etc. til Simon Bordal Hansen, Bygaden 72, Orø.
Husk at skrive dit navn, din
adresse og dit telefonnummer
plus en forklaring om hvad billedet forestiller samt hvorfor du har
udvalgt det til at deltage i konkurrencen.
Tidsfrister
Vi skal have dit bidrag senest den
1. oktober klokken 12.
Du hører fra os inden udgangen
af oktober.
Biblioteket får nye åbningstider
Orø har på skolen sit eget bibliotek.
Det fungerer som skolebibliotek, men
alle kan benytte det.
Registrerer man sig som låner på Holbæk Biblioteks webside
www.bibliotek.holbaek.dk kan man
bestille bøger over internettet og derefter hente dem på Orø, og også aflevere dem her igen.
2
Det er Mai-Britt Just Pedersen, daglig
leder på skolen, som er bibliotekar. Så
åbningstiderne følger dagsstrukturen
på skolen.
Biblioteket har åbent tirsdage fra
11.25 til 12.15 og torsdage 11.25 til
12.15 og 16-18.
3
Nu skal vi sige: Isefjord-skolen
Af Maj Bøttcher
Mai-Britt håber dog at de to institutioner alligevel
kan samarbejde ind i mellem. ”Da vi havde første
skoledag så tog Irene børnehusets børn med ud for at
de skulle være med til den fælles velkomst og sang.
Man kan jo ikke have vandtætte skodder mellem de
her to institutioner. Vi kommer da til at lave nogen
ting sammen stadigvæk.”
Skoleleder for den samlede Isefjordskole er Mette
Hunsdahl. Hun er bindeleddet mellem Holbæk kommunes politiske vision og dens praktiske gennemførelse på skolen, samt ansvarlig for de overordnede
rammer blandt andet økonomien.
Og på Orø afdelingen er det så Mai-Britt som er daglig leder. ”Jeg skal tage mig af ledelsen her på stedet:
Kontakt til forældre og personale, tage mig af vores
egen skemalægning, holde styr på lærernes timer og
sådan nogle ting. Samt styre vores egen økonomi til
undervisningsmaterialer. Og så skal jeg fast en dag
om ugen være med i ledelsen inde i Holbæk på den
samlede skole. Være med til at udvikle pædagogik og
sætte alle de ting i værk som kommunen med den
nye struktur har ønsket for folkeskolen.”
Irene tilføjer: ”Skolen er jo så søde, så når de laver
noget så inviterer de børnehaven og vuggestuen til at
komme og være med og se og opleve de her ting. Det
håber jeg da at de fortsætter med. Og også vores samarbejde omkring at det er de store børn som kommer
ned og henter de små og hjælper til med at passe på
dem til arrangementerne og sådan noget.”
Større skole - nye muligheder
Lærere på Orø får nu mulighed for mere faglig og
pædagogisk sparring og for at være med i nogle fagteam. Nogle af lærerne og pædagogerne er for eksempel kommet med i en udviklingsgruppe i Holbæk. Og
for eleverne ”er mulighederne, at vi allerede nu helt
ned i de små klasser kan lave et samarbejde med Holbæk afdelingen, som betyder at vores børn på den
lille skole får nogle større rammer og mulighed for at
lære nogle flere at kende. Så er det ikke så farligt for
dem når de skal skifte skole efter 6. klasse.”, siger
Mai-Britt.
Mai-Britt mener ikke at den nye ledelse betyder nogen umiddelbare forringelser for dagligdagen på skolen: ”Altså, vi skal spørge om lov, hvor vi før kunne
gøre som vi selv ville. Jeg er dog ikke et øjeblik i tvivl
om – ikke mindst fordi det er Mette Hunsdahl som er
skoleleder – at der er stor forståelse for vores situation har på øen. Blandt andet fordi de jo har modtaget
vores elever de sidste 5 år. Så der er en grundlæggende viden om hvad det er at være en ø og ø-skole. Det
ved de godt noget om. Så vi er faktisk meget fortrøstningsfulde hvad skoledelen angår. Man kan godt se
en masse huller i osten og nogle ting som kunne have
været bedre, men når det nu er som det er, så er det
ikke helt tosset.”
”Men jeg tænker at selvom vi ikke blev nedlagt, så
har vi stadig en opgave foran os, fordi der er ingen
som ved hvordan økonomien udvikler sig i Danmark.
Hvordan krisen kradser. Der kommer også et nyt byråd på et tidspunkt. Så vi skal ikke falde i søvn på
laurbærrene. Vi skal stadigvæk bevise vores værd.
Vise hvad det er vi er gode til. Og det er, at vi er rigtig rigtig dygtige til at få nogle fagligt stærke børn. Vi
er også rigtig gode til det der hedder overgangen
mellem børnehaven og skolen, fordi det har været en
del af hverdagen hos os. Det er noget af det de satser
på i Holbæk kommune at de nu skal til at udvikle. Og
vi er gode til det, som er et stort mantra i folkeskolen
i dag - Inklusion. At kunne rumme de børn som har
det svært af forskellige grunde og som før har været
på specialskole. Det er vi vant til rumme her på skolen.”
Børnehuset er blevet selvstændigt
Skolen og børnehuset er ikke længere en enhedsinstitution. Og det bliver lidt underligt synes Mai-Britt.
”Nu er vi to adskilte institutioner på samme matrikel.
Vi havde vænnet os til at være sammen, og det er vi
så ikke mere. Administrativt, økonomisk og praktisk
er vi fuldstændigt skilt ad. Så hvis Børnehuset for
eksempel skal bruge kopimaskinen, skal de betale for
det. Hvor vi tidligere bare kunne snakke om hvordan
gør vi det ene og hvordan gør vi det andet.”
Irene Nørskov, som er leder af børnehuset og sfo’en
siger: ”Der er en høring i gang på daginstitutionsområdet, hvor det er planen at vi kommer ind under distrikt vest. Det giver en kontakt til andre institutioner
på 0-6 års området, som vi ikke har haft tidligere. Det
er en fordel kan man sige.”
Og det er måske nøglen til at kunne bevare en skole
på Orø også på længere sigt. For det må da kunne
udnyttes ved at gøre skolerne og forældrene i Hol-
4
bæk opmærksomme på at her er der noget som Orø
er særligt gode til? ”Jo, det peger vi også på”, siger
Mai-Britt. Og fortsætter: ”Alt i alt tænker jeg positivt.
Der vil dukke problemer op, som vi ikke har forudset. Det vil der helt
bestemt. Men indtil
videre synes jeg vi
er kommet godt fra
start.”
komme i. Så jeg tænkte at det kunne jeg godt bidrage
med. Jeg har i hvert fald nogle tanker om hvordan det
skal være.”
”Jeg vil godt have
at det skal være en
rummelig skole
hvor alle børn, uanset om de er bogligt
begavede, praktisk
begavede, musiske
eller hvad de nu er,
bliver rigtig dygtige, så de kan få sig
en uddannelse. Og
en skole som hvad
angår både trivsel
og faglighed giver
dem en god start på
deres liv. At de
tænker tilbage på
en skolegang, hvor
de var glade for at
komme. Det er rigtigt vigtigt for mig,
så det synes godt
jeg kunne byde ind
med. Og en af mine
kompetencer det er
at jeg er rigtig god
til det der med at
børnene skal have
en god skoledag, og
at man er lige meget værd om man
er god til at save, til
at læse eller til matematik. Der er ikke
nogen børn der er dårligere end andre. Og så har det
altid betydet meget for mig at vi har en meget engageret forældreflok som godt gider deres skole. Og det
må man jo sige at vi har her. Det var vigtigt at det
blev bevaret. Så ud af ikke at have villet det, så pludselig tænkte jeg: Det er måske det jeg skal prøve”,
siger Mai-Britt.
Og Mai-Britt supplerer: ”Vi havde
besøg af deres børnehaveklasser og
deres 6. klasse i
sommerferien og
det kostede en krig
for dem at komme
herover. Og det har
de bare ikke råd til.
Men det skulle jo
nødig være sådan
at der er længere
vej fra Holbæk til
Orø end der er fra
Orø til Holbæk. Vi
kan sagtens komme derover med
nogle børn. Men
hvis deres børn
skal få en forståelse
Billedet viser...
for hvem vi er, så
skal de også kunne
komme herover en
Orøpigen Nynne havgang imellem. Der
de en smuk rose med.
er også en stor nysgerrighed fra mange af lærerne om
hvad det her egentlig er for noget. De vil gerne komme herovre. Der er bare lige det problem med billetterne.”
Mai-Britt byder ind
Efter mange år som lærer på Orø skole valgte MaiBritt at søge stillingen som daglig leder, da den tidligere skoleleder Bjarne Kyhnauv stoppede. ”Det er
ikke noget jeg har villet hele tiden. Så havde jeg nok
gjort det for mange år siden. Men sådan som tingene
udviklede sig - altså jeg holder jo af denne her skole.
Det er mit hjerteblod. Jeg har også haft mine egne
børn gående her - så var der nogle der sagde ”hvorfor
gør du det ikke?” og ”du skulle da tage at gøre det”.
Og så kom jeg til at tænke på at med alle de forandringer der sker, så er det rigeligt. Hvordan vil det så
blive hvis vi også skal have en ny leder udefra? Der
er brug for noget ro her og noget konsensus omkring
øens – og børnenes – skole. Irene og jeg har hele tiden
haft et godt samarbejde, og vi snakkede om at vi gerne ville sikre at denne her skole stadig var værd at
5
Den første etape fra Møllebro til Orø Strand langs
Vestre løb, tænkes som en kombineret 1,5 m bred cykel / gangsti med grusbelægning, så den også kan
bruges af personer i kørestole. Der arbejdes også med
tankerne om at lave en Orø Rundt sti. Denne sti kunne så forbindes med flere stier inde på øen. Dette projekt med en Orø Rundt Sti er også angivet i Holbæk
kommunes stiplan for Orø.
Men to strækninger er meget vanskelige. Den ene er
langs Salvigbugten, hvor der skal findes løsningsmulighede med en stiføring måske på en gangbro helt
ude ved strandkanten – for miljøcenter Roskilde vil
korse sig over denne provokerende idé men der er
også flere lodsejere, som skal gøres positivt interesserede.
Den anden er forbindelsen fra Østre færge til Brønde,
hvor stranden er fredet til fuglereservat næsten hele
vejen, men måske kan stien så føres inde i landet. Alle
muligheder skal prøves for at få den store hovedidé
om en sti hele vejen rundt om Orø – en ægte ”Orø
Rundt Sti” – til at blive til noget. Så kunne vi for alvor
fortælle alle, også turister, om alle Orø´s gode stier.
De knokler for
bedre stier til
cykler og gående
Af Jens-Johan Dahlkild
Trampestierne på Orø er kendt af næsten alle på øen
og af mange turister. I Holbæk kommunes plantillæg
nr. 7, ”Stiplan, Orø”, redegøres der på side 28 til 30
for de lokale ønsker til øens fremtidige stiforhold.
Her gives en ny trafiksti fra Brønde til Bybjerg højeste
prioritet, mens ”Orø rundt stien” vurderes til ligeledes at skulle have høj prioritet. De øvrige stier i planen betegnes som attraktive elementer i et stinet af
rekreative stier.
Osvald Laursen satser på cykelstier
For at belyse de tanker og ideer, som ligger til grund
for alligevel at gå videre med dette stiprojekt, har jeg
snakket med tre af de aktivt involverede personer.
Som medlem af Orø Cykelklub fortæller Osvald
Laursen:
Lokal stigruppe vil forbedre øens stinet
Det er jo meget godt med en høj prioritering, men når
så kommunen sparer den ene ud af tre gange slåning
af græs m.m. på trampestien væk, så lyder de smukke
ord måske lidt hult.
Der har fra flere sider været stor interesse for at udbygge stierne således at de på udvalgte strækninger
kan bruges af cyklister og kørestolsbrugere. Denne
interesse har resulteret i dannelse af en stigruppe
med deltagelse af mennesker, som med forskellig
baggrund har villet gøre en indsats for at forbedre
Orø´s stinet.
Der er allerede sendt en ansøgning om støtte fra Holbæk kommune Lokalområdernes udviklingspulje på
kr. 43.750, men støtte blev afslået, hvorimod Nordea
bevilligede kr. 10.000 af de ansøgte kr. 118.750. Og
Friluftsrådet kunne heller ikke give en ansøgt støtte
på kr. 433.199, da de kun bevilliger penge til konkrete
anlægsopgaver.
”Vi startede i 2007 med tre cyklister, der valgte at få
frisk luft og motion samtidig i stedet for at bruge fitnesscentret. Vi blev 4-5 deltagere og snakkede om en
aktion med banner at råbe politikerne op i Holbæk
for at få cykelstier på Orø.
Aktionen blev nu ikke til
noget, og man valgte i stedet for at arbejde for ideen
i en gruppe i stedet for.
Tanken var ca. 10 km kombineret vandre- og cykelsti
sti med grusbelægning. Nu
er der lavet T-shirts og kasketter med cykelklubbens
logo og medlemstallet er
oppe på 20 cyklister”.
”Man besluttede at indkalde de involverede grundejere til et debatmøde. Af de 27 indkaldte grundejere
mødte de 10 op og var stort set positive. Mødet mundede ud i, at gruppen kontaktede nogle professionelle rådgivere – Landskabsværkstedet – som, efter at
have været rundt på øen, var med på ideen. De udarbejdede en plan, hvor man kombinerede den nye sti
med trampestierne. Herefter udarbejdedes ansøgninger om støtte, men de gav ikke resultat”, fortæller
Osvald.
Frivillige kører flis på trampestierne. Den
lokale interesse for stierne er stor.
Foreslår sti udbygget i etaper
Osvald mener nu, at løsningen er en opdeling af den
6
nye sti i etaper. Der er også behov for et forbedret
kort over vandre- og cykelstier. En anden idé er at
have en tandem i klubben, således at ikke supercyklister alligevel kunne komme rundt på Orø på cykel.
Til sidst lufter Osvald sine tanker om et ”cykeltræf” i
2013 i stil med det årlige MC træf. Så kunne deltagere
campere ved Orø hallen, der kunne være lidt festlig
underholdning og måske et cykelløb på en afspærret
Næsbyvej. Alt kan lade sig gøre, hvis man har viljen,
slutter Osvald.
Ballisager!
Cykelgruppen har besigtiget strækningen (den 4. juli
red.), og der laves forslag til de nye stiføringer på
luftfotografierne.
Brug for stier også for handicappede
Herefter snakkede jeg med Steen Pedersen i hans
egenskab som medlem af Adventure Klanen. Steen
fortæller:
”Adventureklanen havde allerede i 2004 - 2005 interesse i en mulighed for cykelstier langs kyststrækningerne. Man tænkte på befæstede stier, hvor
man som gamle og svage kunne færdes og glædes
over øens natur, men hvor også de unge barnevognsfamilier og motoriserede kørestole kunne bevæge sig
fra syd til nord. De nye stier kunne flere steder, hvor
det var muligt, følge trampestierne”, siger Steen Pedersen.
”Holbæk kommune var i starten positive og deltog i
en besigtigelse af forholdene, men så kom der besparelser og man trak følehornene til sig. Til sidst var der
kun bystien fra havnen til Bybjerg tilbage”.
”Ildsjælene, cykelgruppen og adventure klanen samledes i MC klubbens lokale og der blev planlagt og
tegnet streger. Midt i denne kreativitet glemtes dog
noget meget væsentligt: Hvor
var lodsejerne? Man skulle
denne gang for enhver pris
undgå en gentagelse af problemerne fra etableringen af trampestierne, hvor flere lodsejere
for alvor blev ”trampet” over
tæerne!”
”Der blev så startet helt forfra.
Der indkaldtes til et større debatmøde på kroen den 26. februar om stierne på Orø. Flere af lodsejerne mødte
frem, og særligt øens vestside var godt repræsenteret”.
”Stiprojektet vil komme til at varetage mange interesser. Den skal skabes i fællesskab og i et probert samarbejde mellem ildsjælene, alle de interesserede og
lodsejerne. Muligvis ikke et forløb kun langs kysten,
men en løsning for flest mulige mennesker. Den kunne sagtens være en forlængelse af Fjordstien ind over
øen, men vigtigst er, at den – ved siden af trampestierne - skal give mulighed for at børn, familier og
gamle kan kan færdes på en befæstet sti og nyde naturen”, siger Steen Pedersen.
Steen slutter med at pointere, at det er for tidligt at
fremlægge planer før man i fællesskab har bearbejdet
projektet i sin helhed.
Ib Ballisager i sej kamp for at skaffe midler
En af de andre medunderskriver på fondsansøgningerne er Ib Ballisager:
”Ved at gå på stierne og forsøge at cykle rundt, registrerede jeg sammen med medlemmer af Orø Cykelklub, behovet for at få flere strækninger, hvor man
kan cykle. Økontoret udlejer
cykler og det er meget ønskeligt for turisterne og andre
gæster, at kunne benytte stierne til at cykle rundt for at se
hele øen”, siger Ib Ballisager.
”Stier, som også kan benyttes
af personer i handicapkøretøjer, børn på cykel og gående
med barnevogn”.
”I august 2011 blev der arrangeret et møde med Holbæk kommune, og her blev
der banet vej for en kontakt til COWI, som lavede en
ansøgning om støtte, der dog ikke gav noget”
”Så fremsatte Adventure clanen deres ønske om også
at kunne cykle på stierne, og Steen Uja gik ind i cykelgruppen. Man var her enige om, at Fjordsti 40, der
kun er etableret mellem de to færger, er god men ikke
tilstrækkelig. Gennem den videre kontakt til kommunen sørgede Bente Meehan for at bringe Landskabsværkstedet på banen. Her udarbejdede man forprojekt og ansøgninger om støtte. Som heller ikke bringer stiprojektets økonomiske realisering nærmere”,
siger Ib Ballisager.
Lodsejerne med ind i arbejdet
”Cykelgruppen inviterede til et møde på kroen (den
26. februar red.) bl.a. med lodsejerne, hvor der mødte
10 ud af de over tyve inviterede. Der blev nedsat en
arbejdsgruppe og der blev sat fokus på en etapedeling af det store projekt. Arbejdsgruppen skulle lavet
et forslag med en linieføring, som lodsejerne kunne
acceptere. Som første etape valgtes strækningen op
langs stranden mod Vestre løb op til Orø Strand.
Arbejdsgruppen mødtes den 28. juni på biblioteket.
Her blev kommunens beslutning om kun at slå stierne 2 gange om året kritiseret. De negative resultater
af ansøgningerne blev drøftet og samtidig dannedes
et skøn over omkostningerne ved etablering af nye
grusbefæstede stier. Det skønnedes at alene materialepriserne incl. kørsel til Orø for den nye cykelstis
etape 1 langs vandet ville beløbe sig til omkring
500.000 kr. Og så var gruset ikke lagt ud”, slger Ib
Desværre, ingen kort: OrøNyt ville gerne vise
læserne nogle kort over de planer, Sti-gruppen
arbejder med. Men gruppen ønsker ikke at vise
kortskitser, så længe de berørte lods-ejere ikke er
hørt.
7
Salon Noi - Frisør & neglemanicure
Noi Nelstrup
Salvigvej 6, Orø
4300 Holbæk
Nu også salg af:
Tøj, bælter,
tasker, ure,
smykker og
meget mere.
Ring og bestil tid!
Åbent 9:00 - 15:00 alle hverdage
Lørdag 10:00 - 14:00
Telefon: 59 47 03 12
Mobil: 22 86 45 87
8
Nyt fra OrøNyt
naesby@oroenyt.dk
langdal.oroestrand@oroenyt.dk
salvig@oroenyt.dk
bybjerg@oroenyt.dk
broende@oroenyt.dk
gamloese@oroenyt.dk
Kontakt dit lokale bladbud direkte
Du kan nu kontakte din lokale OrøNyt-uddeler direkte. På billedet ser du mailadresserne for uddelerne
i de forskellige distrikter.
Send en mail til din uddeler, hvis du vil give besked
om noget eller bede om noget. Du kan naturligvis
også ringe til redaktionen, hvis du synes det er for
indviklet med mail. Eller du ikke får svar…
Bladets aktive holdt sommermøde
Alle aktive omkring OrøNyt mødtes til kaffe og kage
hjemme i MaLinda Chases have i Næsby i begyndelsen af august. Det blev en fin eftermiddag med fantastisk vejr og god dialog om bladet.
Blandt emnerne var en ny organisation for uddelingen af bladet. De lokale læsere kan nu komme i direkte kontakt med deres uddeler via mail. Det kan forhåbentlig være en hjælp, hvis bladet ikke kommer som
det plejer, eller klistermærket er faldet af postkassen.
Simon Bordal kunne fortælle, at arbejdet med bladet
går godt, og at der er en sund organisation og økonomi. Eneste aktuelle hængeparti er de nye lokaler på
Brøndevej, som det ikke endnu er lykkedes at få sat i
stand bl.a. fordi udlejeren ikke har sørget for at få
vand tilsluttet.
Sommermødet vil helt sikkert blive en fast tradition,
og næste gang skal vi også invitere bladets støttemedlemmer.
Vil udgive en kalender
OrøNyt vil udgive en kalender. Den skal have format, så den kan hænge på væggen og være fuld af
rigtig gode billeder fra Orø. Hvis initiativet fænger,
skal kalenderen udgives hvert år. Den skal baseres på
læsernes fotos og produceres teknisk på Orøkontoret,
medens OrøNyt står for redaktion, udgivelse og økonomi. Læs mere om kalenderen på side 2 i dette blad.
ORØ
NYT
Tusind tak til vores nye
støttemedlemmer.
Vil du også være med?
www.oroenyt.dk
9
Så gælder det om at komme af sted. Foto fra løbet 2011 af Peter Andersen, fra Orøløbets hjemmeside.
Orøløbet i ny forbedret udgave
Af Simon Bordal Hansen
Søndag den 9. september fyldes Orø af glade motionister. Orøløbet tager hul på anden sæson. Og der er
lyttet til de mange ideer, som deltagerne er kommet
med efter premieren på løbet sidste år. Det fortæller
én af initiativtagerne, Gry Ravn.
Mange forslag fra deltagerne
”Vi får masser af forslag og synspunkter via vores
hjemmeside. Det har været meget spændende, og vi
har taget flere af forslagene til os. Som f.eks. at sørge
for mere drikkevand ude på ruterne, og at man kan
bestille mad fra spisestederne til at spise i Hallen,”
fortæller Gry.
Hvor mange der så deltager i år, tør hun ikke gætte
på. Det kommer an på vejret.
”Løbet er for folk i alle aldre, og uanset om man er til
løb eller bare vil nyde at gå turen Så jeg håber at se
mange folk fra Orø ude på ruterne”, siger Gry.
Løbet tilbyder 3 ruter, og der er præmier i mange kategorier.
10 km
Børnestarten er klokken 11.55, voksenstart kl.
12.00. Og det hele er fra og til Orøhallen.
5 km
Hjemmeside er omdrejningspunkt
Klik ind på hjemmesiden www.orøløbet.dk, hvor der
er meget grundig information. Her kan du også se
masser af fine billeder fra løbet. Og der er god besked
om præmier, sponsorer og så videre. Siden er naturligvis lavet af øens web-snedker, Gogo Næsted, som
også er en af initiativtagerne til Orøløbet..
2 km
10
Vi tænker Orøløbet
som en måde at få
børnefamilier til øen
Af Simon Bordal Hansen
Orøløbet er ved at vokse sig til en velsmurt organisation med mange sponsorer, deltagere og interessenter. I dag trækker tre kvinder fra Orø læsset: Gogo
Næsted, Gry Ravn og Kirta Tonagel. OrøNyt har sat
Gry Ravn i stævne for at blive klogere på fænomenet
Orøløbet.
Hvorfor lægger du så mange kræfter
og tid på at arrangere et motionsløb
på Orø?
”Det gør jeg, fordi det er sjovt at
løbe, og fordi jeg tror det er godt
for Orø”, siger Gry, der holder til
med familien i et hyggeligt stråtækt hus på Ved Gadekæret.
Hvad mener du med at løbet er godt
for Orø?
”Fordi målgruppen for løb af den
slags typisk er folk omkring de
40, altså etablerede børnefamilier.
Der deltager både yngre og ældre, men de fleste er i børnefamiliealderen. Og det er præcis grunden til, at vi har valgt at arbejde
med løbet. Vi vil gerne have flere
aktive børnefamilier til at opdage
Orø”, siger Gry Ravn
Vil det sige, at Orøløbet også handler
om at trække mulige tilflyttere hertil?
”Ja det handler det i høj grad om.
Jeg arbejdede med et projekt, der
så på hvordan Bornholm meget
målrettet går efter at få nye tilflyttere. Og her er der megen inspiration at hente. Mest tydeligt
er nok, at vi på Orø ikke får vores
mange tiltag til at spille sammen,
og at vi ikke går efter en bestemt
målgruppe. For mig at se, har
Orø især brug for at få flere børnefamilier. Det er dem, der holder liv i skolen, idrætslivet og
giver Brugsen en god omsætning.
Uden flere børn lukker Orø”.
Hvordan kommer så Orøløbet ind i
11
billedet?
”Løbet trækker rigtig mange udenøs folk til. De kommer og får en positiv oplevelse. Vi har lagt ruterne, så
vi får folk ud på øen. De får et godt billede af øen. I
Hallen før og efter løbet møder de engagerede Orøboere, som kan fortælle dem øen. Og vi har skruet
vores præmier sådan sammen, at de giver deltagerne
en anledning til at vende tilbage til Orø. Det er bl.a.
gevinster som overnatning i hytte på campingpladsen og måltider på øens spisesteder. Vi har også lavet
et rabatsystem, så løbets deltagere får klækkelig rabat
når de ved en senere lejlighed går ud for at spise på
øen. Så på den måde forsøger vi at få nogle af de mest
interesserede til at komme igen og opleve Orø nok en
gang,” slutter Gry Ravn.
Se t &
Sket
23 bænkevarmere
på én
gang…
Det gik festligt til,
da den nye megabænk på Havnen
blev indviet. Hele 23 glade gæster
fik plads på den
dobbelte bænk,
OrøNyts
som vores lokale kunstner
Steen Langvad har skabt.
Det lokale folkevid har allerede fundet et navn til den,
nemlig pinebænken. Bag
det hele står Lokalforum,
som har skaffet penge til
nye bænke på Orø.
Foto: Hanne Ringius
kulørte si
der
Steen Langvad.
Hele Orø’s Daniel siger farvel
Fredag den 31.august blev Daniel Riber Pallesen udlært som salgsassistent i Orø Brugs.
Daniel kom til Orø Brugs for knap 6 år siden som en noget skoletræt ungersvend, arbejdede 2 år som ungarbejder og kom så i lære som salgsassistent. Nu venter nye opgaver på
købmandstalentet fra Orø. Daniel tiltræder nemlig en stilling som førstemand i Brugsen i
Osted. På billedet ønsker Brugsuddeler Karsten Stidsen Daniel tillykke.
OrøNyt ønsker Daniel lykke til på rejsen!
Foto og det meste af teksten: Jesper von Staffeldt
12
Cirkus med bobler
Jamen er der ikke nogen inden i boblen? Jo, Orø’s
børn og barnlige voksne fik noget at måbe over, da
Cirkus Baldoni besøgte øen med et forrygende
show.
Foto: Jesper von Staffeldt
Det er da trist
Det er ikke spor sjovt, at Orø Forsamlingshus
har måttet lukke ned for serveringen. Nu er husets fremtid uklar, og det politiske flertal i byrådet står fast på, at der skal opkræves en tårnhøj
husleje hos en evt. forpagter. Foto: von Staffeldt
Bliver Bjarne fjordens bedste kapsejler?
Bjarne Søeborg er formand for bådelauget og tillige en habil kapsejler. Sidste år lå han
helt i top i kampen om kredsmesterskabet Hvordan det går i år, ved vi endnu ikke. Men
der sejles flittigt, ikke mindst efter de små, hurtige Etchell-både er kommet til Orø. De
lokale sejlere vil forsøge at få flere af slagsen til landet, og meget gerne til øen. Så bliver
det endnu sjovere, siger de. På billedet sejler Bjarne og hans gaster i fin stil.
Foto: Simon Bordal Hansen
Foto: Simon Bordal Hansen
Set &
Sket
kulø
OrøNyts
rte sider
Så skal vi ud og slå græs, folkens..!
Maskinen på billedet hedder en Grasshopper. Og den skal slå græsset
ved Hallen, Brugsen og alle andre offentlige steder på Orø. Hvis altså der
er nogen, der vil køre med maskinen. For ideen er, at et laug af frivillige
er parate til at stå for græsslåningen, når nu Kommunen ikke vil.
Pengene til at købe maskinen er raslet ind hos Brugsen, Orø Skole, Orø
Hallen, Boldklubben og Ho9lbæk Kommune. Nu efterlyses frivillige til at
køre med den fornemme maskine. Noget for dig? Så kontakt Henrik
Iversen, Møllebrovej 16, telefon 2021 8785.
13
MC-folket var her
Som vanligt fik øen sidste weekend i august besøg af en masse motorcyklister. Det
årlige træf hos MC Island blev holdt i og
omkring klubhuset på Brøndevej. Vejret
var med MC-folket, og først da det hele var
ved at være overstået søndag, tog vejrguderne sig sammen til en gang regn. Der er
flere fotos på MC Islands hjemmeside.
Foto: Ib Ballisager
Set &
Sket
OrøNyts
ider
kulørte s
Grill og gamle skrøner
Hestebedgaard
holdt grillaften
med Ole Nielsen
som fortæller. Det
var den 27. juli, og
det blev både til
noget godt at spise og noget godt
at lytte til.
Foto: Ib Ballisager
Kom igen, Taxa
Orø Taxa kører ikke mere. Det er mange
rigtig kede af. For nogle år siden havde
øen en god kørselsordning. Hvorfor det
er gået så skævt, vil OrøNyt se nærmere
på i løbet af efteråret. Taxa, du er savnet!
14
Da Villum Larsen fortalte
Det blev en minderig dag for de mange tilhørere,
da Villum Larsen den 3. august fortalte om et
langt liv på Hestebedgård. Arrangementet var en
af de mange kulturaftener, som Hestebedgård
gennemfører. På det lille billede ses Carsten
Roug.
Vores fotograf Ib Ballisager var med og forevigede begivenheden.
Endelig kom der
bænke til Orø
Nu kan man tage på tur på øen og
samtidig finde et godt sted at sidde
med kaffen. Der er nemlig sat bænke
op. Lokale frivillige gjorde jobbet.
Som billedet viser, tog de hurtigt bænkesættet ved Orøstenen i besiddelse,
og det bestod prøven.
Bænkene står som følger: 1 bænk ved
Hegnegårds skov ud imod Øster Løb,
1 bænk på Nordspidsen (Næsset), 1
bænk på stranden – Nørrestænge, 1
bænk ved trampestien ved Salvigbugten nord for Stensgården, 1 bænk på
Børrehoved på toppen af
skrænten ud imod Salvigbugten, 1 bænk ved
vindmøllerne ud imod
Vester Løb og 1 Bord/
bænkesæt ved Orøstenen.
Foto: Ib Ballisager
15
Bybjerg er bestemt en vandretur værd..!
Fredag den 20. juli deltog
vi i en spændende byvandrig med Carsten
Roug. Efter en kort orientering på Hestebedgård
begav vi os mod vest hen
ad Kattekærstrædet med
mange ophold, hvor Carsten fortalte om de enkelte
huse og grunde. Ved enden af strædet fandt vi
pølsekrogen og via Kirsebærstien kom vi så ned til
Bygaden. Vi gik så stadig
mod vest til enden af Bygaden og starten af Møllebroen, hvor Carsten
fortalte om de gamle møller
og andre relevante ting.
Så gik vi mod vest ad Bygaden, indtil vi nåede Smedestræde, og gennem dette gik vi så tilbage til Hestebedgård, hvor vi drak kaffe og fik ostemad og kager. Dejligt med noget varm kaffe. Den danske sommer
viste sig også denne aften fra sin kølige side.
Herefter gik vi så af Kattekærstrædet mod vest op til Den Gamle Brugs. Carsten fortalte om de gamle
gårde og om brugsen og om mange andre ting.
Herefter var det så slut, og fuld af nye informationer og efter en meget hyggelig aften kunne vi så
tage hjem og lade de mange informationer og indtryk sætte sig.
Snapsen flyder lystigt
Jens-Johans Dahlkild har taget initiativ til at få
udviklet en Orø-snaps og inviteret snapekendere til
produktudvikling i Urtehaven på Orø. Nu venter
vi spændt
på resultatet, som
måske kan
gå hen og
blive et nyt
kendetegn
for vores ø.
Tekst: Henrik Persson.
Foto: Ib Ballisager og Henrik Persson
Set &
Sket
kulø
OrøNyts
rte sider
16
Med Dr. Cook på eventyr. Rejsebrev nummer 5.
”Indfødte uden Grænser”
Tekst: Dr. Cook, illustration: Steen B. Langvad
Jeg kan nu omsider berette om mit besøg hos en indfødt familie, som tog imod mig med stor gæstfrihed
og endnu større nygerrighed. Ja, de mindste børn
stirrede bare på mig med store øjne i flere timer, som
om det var første gang de nogensinde havde set en
hvid mand.
mere og mere jeg ikke forstår på trods af, at jeg hver
dag gør nye opdagelser på den fjerne og eksotiske
ø, Orø.
Til min store overraskelse findes der en skole på
øen, som jeg naturligvis måtte besøge som led i mine ontologiske feltstudier af de fire årsager, og
hvorfor tingene nu engang er som de er, når det på
alle måder og i enhver henseende ikke giver mening.
Min tese herom er, som tidligere nævnt,
at det sikkert er noget religiøst. Således
også her.
Og ved nyheden om at den berømte Dr.
Cook ville ankomme til skolen foranstaltede de straks en stor galla-forestilling til
min ære, hvor eleverne med hjælp fra
nogle lærere opførte et populært skuespil
de kalder Folk og Røvere i Kardemomme By.
Det var da også ganske fornøjeligt, og jeg
havde det fineste overblik fra min hædersplads i Kongelogen, hvor jeg sad ved
siden af Bjarne Skoleleder og nogle udvalgte forældre der var indkaldt som supportere,
såfremt forestillingen ikke skulle falde i min smag.
Der var også en papegøje der sang, at den var fra
Amerika, men mig narrer man ikke. Jeg kunne naturligvis godt gennemskue, at det var én af de lokale skoleelever der var klædt ud. Der var også nogle
røvere, der stjal Tante Sofie mens hun sov. Men da
hun vågnede satte hun dem til at arbejde, så de leverede hende tilbage igen, og stjal en sporvogn i
stedet for, men så kan det nok være at politimesteren kom efter dem.
Det var som sagt ganske fornøjeligt i traditionen om
at gavne og fornøje. Som teater betragtet en form for
lokal social-idealisme, hvor man i et realistisk formsprog skildrer samfundets udstødte på en morsom
måde, og derved afdæmoniserer det man frygter.
Og det er endnu et eksempel på den primitive forestillingsverden man møder hos disse indfødte folkeslag. Hvad det britiske Arts Council ville sige til
skildringen af en sådan idyl mellem de sociale klasser, tør jeg slet ikke tænke på. Men de vil sikkert
konstatere det samme som jeg: Der er tale om noget
Fortsætter på næste side!
Og jeg forstår nu bagefter slet ikke, hvordan jeg kunne være bange for at blive bortført og i bedøvet tilstand viet til én af de lokale skønheder
af en to meter høj, muskelsvulmende
præstinde med tatoveringer over hele
kroppen - for jeg blev mødt med den
største venlighed, og der var ingen
grænser for alt det de ville gøre for at
støtte min videnskabelige ekspedition
og bidrage til kortlægningen af dette
Terra Incognita for den oplyste verden.
Men tanken om mødet med ”de ædle
vilde” har måske vækket nogle dybtliggende erindringer om de traumatiske
oplevelser jeg i sin tid fik under maumau-oprøret i Øst-Afika. Min darling
Clementine hjemme i Baker Street i London har fortalt,
at jeg i perioder har lidt under natlige mareridt, hvor
jeg springer ud af min feltseng og skyder vildt omkring mig – men da jeg ikke mere er bevæbnet som
dengang – gør det ikke nogen skade. Som hun siger.
Den familie jeg skal besøge er som bekendt med i
hjælpeorganisationen ”Indfødte uden Grænser”, som
hjælper forskere og eksperter fra den civiliserede verden med at finde rundt i de oprindelige folkeslags
primitive kulturer og samlivsformer. Et besøg hos
dem er et must for enhver antropolog, da de har særlige kompetencer til at skabe vækst og udvikling for
vores projekter, fordi de har sat sig ind i vores civilisation og vores måde at tænke tilværelsen på.
Det hele er tilsyneladende meget velorganiseret, og
det er betryggende når nu min tro væbner og rejsefører Svend Flynder absolut ikke vil ledsage mig under
dette besøg, fordi han mener jeg skal lære at klare
mig selv! Desuden argumenterer han med, at det vil
være imod et af den højere videnskabeligheds relative principper, idet han som iagttager uvægerligt ville
komme til at påvirke undersøgelsesresultatet.
Hvor han har den fra ved jeg ikke – men der bliver
17
Fortsat fra forrige side!
nærmere.
Det var netop hvad der skete.
På vej ad trampestien, som heldigvis nu er blev trampet godt til af en stamme som de lokale kalder stavgængerne, og var på vej ind i bush’en, da jeg hørte en
velkendt lyd.
- Kvæ-æ-æk, sagde det.
Jeg lyttede. Det var den grønbrogde tudse, som hidtil
ikke er set på denne del af øen.
- Kvæ-æ-æk, sagde det igen. Kvæ-æ-æk. Kvæ-æ-æk.
Jeg blev straks fyr og flamme, og gik efter lyden. Det
lød som et overordentligt stort eksemplar af slagsen,
så jeg fandt min lup frem og studerede jorden foran
mig, for om muligt at kunne følge dens spor.
Men lyden kom snart herfra, snart derfra, snart hele
vejen rundt omkring mig, så jeg blev ganske forvirret.
Det måtte være en meget dreven tudse, der på denne
måde drev gæk med mig, så jeg blev grebet af den
hellige ild for at studere dette fænomen nærmere.
- Kvæ-æ-æk, kvæ-æ-æk, kvæ-æ-æk, lød det nu fra
alle sider.
Men jeg fortsatte min søgen med øjnene stift rettet
mod jorden foran mig. Jeg var nu overbevist om, at
det var den samme udspekulerede tudse som under
min allerførste ekspedition på øen havde hånet mig,
fordi jeg ikke var den første til at opdage den, så jeg
kunne kaldet sted jeg fandt den for Cooktown.
religiøst, nemlig dyrkelsen af det man kalder den
danske hygge!
Men nu foregriber jeg ganske begivenhedernes gang,
for denne dyrkelse af hygge, som er et af øens almene
træk, fik jeg netop forklaret under mit besøg hos
”Indfødte uden Grænser”, og så langt er vi jo ikke
nået endnu.
Jeg havde, som nævnt i slutningen af mit sidste rejsebrev, besluttet mig for at gå, fordi vi kom gruelig galt
af sted ved at køre i Svend Flynders ramponerede
jeep under sidste forsøg på at nå frem til den isolerede landsby de bor i, dybt inde i bushen.
Yderligere havde jeg sikret mig friske forsyninger af
blomster til værtinden, fyldte chokolader fra den lokale biks, og jeg medbragte for en sikkerheds skyld
rigelige mængder af Dr. Cook’s Special, som både kan
drikkes som aperitif, som eftermiddagsdrink, aftendrink, mellemdrink, natdrink og som især smager
fortrinligt ud på de små timer.
Tænk globalt, drik lokalt, som vi siger i Eventyrernes
Klub.
Jeg drog af sted tidligt om morgenen, for at være i
god tid hos mine værter. Og det kunne jo også være,
jeg undervejs stødte på noget, som jeg måtte studere
18
Under denne jagt havde jeg slet ikke været opmærksom på hvor jeg bevægede mig hen,
Og da jeg rettede mig op opdagede jeg, at var komet
ud i de uendelige rørsumpe på øens østlige side, hvor
jeg tidligere havde været i vanskeligheder. Et kort
øjeblik overvejede jeg at gå tilbage. Men jeg var omgivet af høje siv til alle sider, så jeg ikke kunne orientere
mig og jeg vidste ikke hvorfra jeg var kommet.
Så da jeg i samme øjeblik hørte et ”kvæ-æ-æk” ganske tæt ved mig, kastede jeg mig ud efter lyden og
den grønbrogede tudse, som jeg da også fik et glimt
af, men i samme øjeblik forsvandt jorden under mine
fødder.
Jeg var landet i et mudderhul langt inde i de uendelige rørsumpe, og stod i mudder til knæene. Og nu
begyndte det at regne. Jeg sank hurtigt dybere i, og
kunne ikke komme fri.
Oppe på kanten af mudderhullet sad frøen nok så
lystigt og kvækkede. Og i det fjerne hørte jeg en papegøje der sang: Dengang jeg drog af sted...
Det var en fælde, for det var tydeligt at høre på tudsens kvækken, at den bare gentog de samme ord: Der
fik jeg dig! Der fik jeg dig!
Og det gjorde den, for jeg sank dybere og dybere i.
Hver gang jeg forsøgte af komme op, sank jeg bare
endnu dybere i. Så jeg stod stille, og håbede på et mirakel. For nu stod jeg i vand til brystet, og det regnede voldsomt. Vandet steg. For at gøre mig lettere
smed jeg blomsterne og de fyldte chokalder, men beholdt dog dunken med Dr. Cook’s Special, for det tilfældes skyld, at mine pinsler ville skabe behov for
bedøvelse.
der én der tænkte lige ved siden af mig. Hjælpen
var jo kommet.
Jeg kunne høre de rumsterede med en ny stige, som
jeg omsider skimtede glide ud i luften over mig.
Men de kunne ikke få den til at gå ned, fordi ham
der stod for den vertikale styring af stigen ikke var
mødt frem som sædvanlig. Han var til fødselsdag,
og måtte ikke forstyrres.
Jeg havde nu kun næsen over vandet, og var ved at
miste bevidstheden, tror jeg nok, og rakte ud efter
Dr. Cook’s Special. Men den var forsvundet. Og i det
fjerne så jeg den grønbrogede tudse skubbe den
fyldte dunk afsted på vandet foran sig med ivrige
svømmetag, på vej ud til det åbne hav og de varme
lande. Men det kan nu også være jeg så syner, for
på mirakuløs vis dukkede den pludselig op ved
siden af mig. Med en stump reb i hanken. Og nu var
den tom.
Men så lykkedes det Sognefogeden, at få hægtet en
krog i nakken på mig, og de fik mig hejst op i luften,
hvor jeg nu hang og svingede frem og tilbage i et
solidt reb.
- Den drukner ikke som hænges skal, var der én af
brandfolkene der sagde, og den lo de meget af. Selv
kunne jeg ikke le med, da kroppen var fuld af vand.
Men jeg syn’s for resten heller ikke den var morsom. Set fra mit perspektiv!
For jeg hang stadig der og svingede i luften som en
anden sprællemand.
Hvor længe jeg hang der ved jeg ikke. De lokale
brandmænd kunne - efter hvad jeg forstod på det
de råbte på det lokale sprog, som i sådanne situationer bliver endnu mere lokalt - ikke få stigen drejet
ind over land, fordi ham der stod for den horisontale styring af stigen ikke var mødt frem som sædvanlig. Han var til fødselsdag, og ikke måtte forstyrres.
Så vi ventede på stigemanden, og de satte sig ned
og ventede ved brandbilen. Der blev sendt bud efter
forsyninger, og Svend flynder smed en spegepølsemad op til mig, så jeg ikke skulle dø af sult, nu hvor
jeg lige var blevet reddet fra druknedøden.
Stigemanden var stadig ikke kommet.
Men hen under aften, da det var ved at blive mørkt,
var der et lyst hoved, der sagde at nu gad han ikke
vente på stigemanden længere. Når han ikke var
kommet nu, så kom han ikke i dag. Jeg så i ånden at
jeg skulle hænge og svinge deroppe mellem stjernerne hele natten, men sagde ham det lyse hoved,
at de jo bare kunne rulle stigen ind igen, og så hive
mig ned på brandbilen og sikkert i land.
Som sagt så gjort. Og jeg blev kørt hjem til mit skur
i skoven med fuld udrykning, og lagt i seng med så
mange tæpper omkring mig, at jeg ikke kunne bevæge mig.
Det havde jeg egentlig heller ikke lyst til.
Og øvrigt tyngede den mig ikke ned, fordi den flød
selv på det grumsede vand omkring mig, og jeg skulle lige til at gribe den for dog at forsøde disse mine
sidste timer med en salig rus...
Da hørte jeg i det samme lyden af brandsirener og
udrykningskøretøjer. Det var Orø’s Royale Brandvæsen, der var rykket ud for at komme mig til undsætning, viste det sig. Svend Flynder havde fået bud fra
”Indfødte uden Grænser” om, at jeg ikke var ankommet rettidigt, og havde så ved at spørge sig frem
blandt de indfødte, kunnet spore min rute. Det forstod jeg ikke, for jeg havde ikke set et menneske. Men
de havde åbenbart set mig!
Og nu kom de alle sammen løbende efter de to røde
brandbiler, med de lokale håndværkere, landarbejdere og fiskere fra Orø’s frivillige brandværn i spidsen.
Der var Sognefogeden, Tømrer-Lasse, Knud Musling,
Reje Peter, Skovtrolden og mange andre foruden
Svend Flynder, samt børn og akuthjælpere.
Men den grønbrogede tudse var forsvundet uden en
lyd, da jeg stod i vand til halsen. Mission Accomplished, kvækkede den ind i hovedet på mig. Så var den
væk.
Hurtigt kom brandstigen ud. Men den kunne ikke nå.
Jeg fik vand i munden når jeg råbte efter hjælp, men
jeg behøvede jo heller ikke råbe efter hjælp mere, var
Yours sincerely, Dr. Cook.
NB: Fortsættes i næste nummer...
19
Kragefugle på Orø
Tekst og illustration: Steen B. Langvad
må give op. De kan sammenlignes med et barn
på 4 år angående problemløsninger.
De 4 arter af Kragefugle ses året rundt på Orø.
Det er Gråkrage/Råge/Allike/og Husskade,
nogle sjældne gæater træffes også, nemlig Ravnen og Skovskaden.
De 3 arter Krager, Råger og Alliker samt Husskader er dem, som er mest markante i landskabet året rundt, både hvad angår lyd og antal.
De har en social adfærd og et familiemønster
som på mange punkter ligner mennesket, de er
”miljøets skraldemænd”, de spiser trafikdræbte
dyr, masser af insekter, biller, regnorme m.m.
Der er ikke noget, der viser, at der skulle være et
fald i småfuglebestanden hvor der optræder og
yngler kragefugle. Men hvor der måtte være en
nedgang i småfuglebestanden, er det ofte på
grund af en stor bestand af tamkatte.
Tidlig forår og efterår optræder de i flokke med
hundredvis af fugle. Største delen af de fugle,
som trækker ud morgen og aften fra sovepladserne, er ungfugle, som sover og snakker sammen om livets glæder og modgange, om gode spisesteder, måske om hvor Høgen og Jægeren opholder sig. Men fakta er, at de ved
ind og udflyvning morgen og aften kan måle
sig med sort sol på Vestkysten og det er lige
nede ved Havnefronterne, hvor vi pendlere
er tilskuere til en eksklusiv opvisning i flyvefærdigheder.
Nedenfor er en tabel hvor du kan finde fakta om
vores forskellige
kragefugle (kilde:
Dansk Ornitologisk Forening).
Når man står og lytter og
kikker virker det som om,
at der er lige fordeling af
Råger og Allikker, mens
Krager er i mindretal. Måske har de lidt svært ved
at komme ud af fjerne om
morgenen.
Når de ”vælter” us fra
deres sovesteder og tumler rundt, ligner det en
stor bisværm, som lidt
efter lidt opdeler sig i
mindre grupper og flyver
ud i alle verdenshjørner i
søgen efter føde.
Kragefuglene er blandt de
levende væsner her på
vores planet, som kan kaldes kloge. Med det menes, at de kan løse opgaver – hvor Chimpanser
20
Sortkrage
Gråkrage
Ung Råge
Voksen Råge
Allike
Ravn
Husskade
21
Åbningstider: Mandag, onsdag og fredag 10-17
Lørdag efter aftale!
Tækkepartner Aps
Har du tjekket
TÆKKEMÆND:
dit stråtag for
Uffe SteenSteen-Nielsen
nyligt?
50 90 60 89
Få gratis råd og
vejledning!
Johnny Bertelsen
51 51 58 63
taekkepartner.dk
22
Læserne skriver
Jeg glæder mig meget til at se, hvilke konkrete
initiativer ministeren planlægger for at sikre, at
ø-færgerne hviler på et økonomisk bæredygtigt
fundament. Hvis vi vil sikre et Danmark i bedre
balance, hvor vores unikke ø-samfund kan eksistere og udvikles som levende helårssamfund,
skal vi have gang i reformerne, og her er færgedriften det naturlige første skridt.
Ministeren skal
tage stilling til
færge-underskud
Flere forskellige medier har i de seneste uger sat
fokus på småøfærgernes store underskud og deres kamp mod bundlinjen. Færgedriften til småøerne, der er småøernes livsnerve, hviler på et
meget usikkert økonomisk fundament. Det mærkede ø-boerne her på Orø i januar 2011, da Holbæk Kommune som en del af en sparerunde ville
lukke for aftenafgangene. Heldigvis blev besparelserne aflyst, men Orøs beboere står tilbage med
usikkerheden om, hvornår Holbæk Kommune
mon igen vil indføre besparelser på færgedriften.
Flemming Damgaard Larsen
Medlem af Folketinget for Venstre
Har du noget på hjerte, så skriv til OrøNyt. Læserbreve fra borgere på Orø og sommerhusgæster er
velkomne.
Mail til redaktionen: redaktionen@oroenyt.dk
Det er en dybt urimelig
situation. Derfor har jeg
bedt økonomi- og indenrigsministeren om at redegøre for, hvilke initiativer
ministeren vil tage for at
sikre, at færgedriften til de
danske småøer hviler på et
økonomisk bæredygtigt
fundament. JyllandsPosten kunne den 15. august 2012 fortælle, at
småøfærgerne har et samlet underskud på 35 millioner kroner, som de respektive økommuner skal dække. Og det rigtig sørgelige
er, at underskuddet er
voksende. Der skal gøres
noget konkret nu.
Men vi må ikke tro, at alt
kan løses blot ved at tilføre
færgerne flere penge. Vi
skal have gang i omfattende reformer af tilskudssystemet, hvor vi blandt andet skal se på den forældende fordelingsnøgle, og
vi skal lave en langsigtet
og visionær ø-politik, som
lægger fundamentet for
aktive og levende øsamfund.
23
24
FESTLOKALER UDLEJES
OP TIL 50
PERSONER
3000,- PR. DAG
TLF. 20303786
T
TTS
TTT
ORØ
NYT
ja tak!
Støttemedlem
100,- kr. om året
www.oroenyt.dk
25
Nyt fra foreningerne
Menu: oksekødsuppe som i gamle dage med urter og
boller, svinekam med kartofler og rødkål. Æblekage
og kaffe. Pris: 150 kr. incl. kaffe og kage. Vin, øl og
vand kan købes.
Tilmelding fra 4. september 2012 på Orøkontoret.
Orø Skytteforening
Ingen meddelelser.
Kontaktperson Tyge Larsen, telefon 59470230.
Følg med på www.hestebedgård.dk
Orø Bådelaug
Bådpladser
Henvendelser om bådpladser rettes til Bådelaugets
formand, Bjarne Søeborg på 20460653.
Orø Kogræsserlaug
Køerne græsser stadig
Vil du være med til at se efter vores små køer som nu
er blevet lidt større, så bliv medlem af lauget.
Kontaktperson: Sven Seiberg, telefon 40299133.
Følg med på www.orøbådelaug.dk
Orø Badmintonclub
Ny sæson
Sæsonen er startet. Ring og hør nærmere, hvis du vil
være med. Kontaktperson: Leif Jensen, telefon
59470644.
Foreningen OrøNyt
Formand Simon Bordal Hansen, 22981674.
Kasserer MaLinda Chase, 29385577.
Sekretær, Nanna Skytte.
Revisor, Maj Bøttcher.
Orø Havkajakklub
Onsdagsronig
Sseptember hver onsdag kl. 18 og oktober hver onsdag kl. 17.30
Følg med på www.oroenyt.dk
Børneaktiviteter
Børnekajak, 4. og 11. september kl. 17.
Børnetur: 15. og 16. september, afg kl 9.
Orø Brugerråd
Banko
Vi spiller i Elnebjergcentret om fredagen klokken 14
på følgende datoer: 7/9, 21/9, 19/10, 2/11.
Vi spiller 15 spil + 1 købmandskurv. Kaffe med brød
og 2 kort, 25,- kroner. Ekstra kort 5,- kr. stk. Alle pensionister og efterlønnere med ægtefæller er velkomne.
Kontakt Lilian Petersen, 24463078
Følg med på www.orøhavkajakklub.dk
Orø Pensionistforening
Vi spiller Pentanque
Husk hver søndag klokken 11 over for Orø Forsamlingshus, i vinterhalvåret dog i Hallen.
Udflugt i det blå
Vi spiser en platte på Sønderby Kro, drikkevarer for
egen regning. Hele turen, 125,- kroner.
Banko
Så har vi igen bankospil den første lørdag i hver måned kl. 14.30 i Orø Forsamlingshus.
Følg med på www.orø-pensionistforening.dk
Senior shop
Der er seniorshop den 24/10 klokken 14.
Hestebedgård
Høstfest
Høstfest på Hestebedgård med fællesspisning lørdag
den 22. september 2012 kl. 18 i laden med spillemandsmusik og høsttale.
26
Åbningstider
Orøkontoret
Tirsdag - fredag kl. 12.00 - 15.00
Lørdag
kl. 10.00 - 13.00
Tlf. Orøkontoret: 59 47 08 70
Tlf. Borgerservice: 72 36 36 19
Postbutikken
Tirsdag - fredag kl. 12.00 - 15.00
Lørdag
kl. 10.00 - 13.00
Telefon butik
59470870
Orø postomdeling træffes hver morgen
mandag til lørdag kl. 8.30 - 9.00
Telefon omdeling 33611690
Brugsen
Mandag-fredag
Lørdag-søndag
Telefon
07.30 - 18.00
07.30 - 14.00
59470053
Biblioteket
Tirsdag
Torsdag
11.00 -12.00
11.00 -12.00 og 16.00 -18.30
Læge
Læge Carsten Roug
Telefonkonsultation
Telefon
Konsultation
Åben konsultation
Tidsbestilling
En annonce i OrøNyt.
Så når du hele øen.
8.00 - 9.00
59470225
Efter aftale
9.00 - 10.00
8.00 - 9.00
Forsamlingshuset
ILukket ind til videre.
Telefon
59470050
Hotel Orø Kro
Åbent alle dage
Telefon
59470006
Østre Færge
Afgange fra Orø
Første afg. hverdag
Sidste afg. hverdag
Første afg. lør/søn
Sidste afg. lør/søn
Telefon til færgen
05.30
24.00
06.00
24.00
40467013
Containerpladsen
1. april - 31. oktober:
Onsdag
13.00 -15.30
Lørdag
08.00 -12.00
1. november - 31. marts:
Lørdag
10.00 - 12.00
27
10 retter for kun kr. 155,15 retter for kun kr. 195,20 retter for kun kr. 255
28