1. No category

pålsson arkitekter
25
pålsson arkitekter
25
pålsson arkitekter
25
pålsson arkitekter
25
pålsson arkitekter / 25
/ 25
Denne bog er et forsøg på at gøre status, idet det i 2010 er 25 år siden jeg startede
egen tegnestue med blot en enkelt medarbejder.
Tegnestuen havde lige fra starten i 1985 fokus på planlægning og byfornyelse.
Interessen for den historiske bygningskultur var – ligesom i det øvrige Europa –
voksende i Danmark i 1980’erne. Der var fokus på at sikre de sammenhængende
bymiljøer mod et stigende pres fra stærke økonomiske interesser og moderni­
stiske arkitekturidealer. Sporene fra 1960’ernes voldsomme saneringer og gade­
gennembrud skræmte, og der var stor interesse for nænsom istandsættelse af de
gamle huse og for bevaring af byernes gader, torve og samlede atmosfære. Tegne­
stuen fik fra starten opgaver med sikring af bevaringsværdier og udarbejdelse af
planer for byfornyelse og nybyggeri. Det var et spændende arbejde at skabe sam­
menhæng mellem nyt og gammelt, og erfaringerne herfra skabte et fundament
for tegnestuens mange efterfølgende projekter både med nybyggeri men først og
fremmest med byfornyelse.
Byfornyelsen blev således tegnestuens kendemærke de næste mange år. En ny
byfornyelseslov havde lige set dagens lys i 1982 og tegnestuens arbejdsopgaver
kom fra da til at afspejle byfornyelsens udvikling frem til i dag. I starten med
stor fokus på det påtrængende og boligsociale: indlæggelse af toilet, badeværelse
og fjernvarme i de gamle etageejendomme. Senere også med andre boligkvaliteter
og med beboerønsker om altaner, tagterrasser, badetårne, køkkentilbygninger,
tagboliger og elevatorer.
I 1990’erne kom begreber som helhedsorienteret byfornyelse, kvarterløft og infill
byggeri med i byfornyelsens palet. Samtidig satte de almene boligselskaber, som
ikke var omfattet af byfornyelsesloven, fokus på fysiske- og sociale helhedsplaner
for modernisering af deres bebyggelser. Det drejede sig typisk om nyere ejendom­
me fra 1960’erne og 1970’erne, som udover brugsmæssige mangler ofte trængte
til en arkitektonisk og designmæssig fornyelse.
Tegnestuen har været med hele vejen. Fra Karsten Pålssons Tegnestue til Pålsson
Arkitekter as. Vi har arbejdet under skiftende rammer og vi har skabt forandringer.
Hele tiden under de samme overskrifter: byens helhed, gadens helhed, bevarende
fornyelse, brugerinddragelse og arkitektur der fungerer.
Karsten Pålsson
Maj 2010
pålsson arkitekter / 25
7
25 år i dansk byfornyelse
16
Byrum og bevaring
24
Byfornyelse i København
54
Byfornyelse i Svømmehalskvarteret
78
Byfornyelse i Lindevangskvarteret
112
Renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
128
Nyt i gammelt
144
Forsøg og udvikling
176
Tegnestuen
25 år i dansk byfornyelse
De tidlige år
Byfornyelse som arbejdsfelt spænder bredt – lige fra bygningsdel til helhedsplan.
Det er det, jeg godt kan lide ved det. Det giver en variation og bredde i det fag­
lige arbejde. Min vedvarende interesse for byfornyelse af de ældre ejendomme
stikker imidlertid dybere end det umiddelbart faglige. Det har sammenhæng med
nogle følelser og en fornemmelse af byens stoflighed, som rækker langt tilbage.
Som dreng på Vesterbro elskede jeg at gå på fortovet i sko med lædersåler, hvor
jeg tydeligt og frydefuldt kunne mærke stenbroen op gennem fødderne og for­
nemme betonfliserne og de ujævne brosten. Alt indrammet i brokvarterets gade­
rum. Nærmere bestemt gik turen fra Reventlowsgade (vi boede over for hovedba­
negården i nr. 22 på hjørnet af Halmtorvet) over Vesterbrogade (vores mor havde
forbudt min bror og mig at gå ned ad Istedgade) og ned til skolen i Stenosgade,
med kig til Vesterbros Torv og Skt. Jørgens Sø undervejs. Det var min skolevej i
de første 6 skoleår. Her blev min kærlighed til byens huse og rum grundlagt.
I mine første studieår på Kunstakademiets Arkitektskole arbejdede jeg på bygnings­
niveau og eksperimenterede bl.a med præfabsystemer til huse. De sidste studieår
tilbragte jeg på byplanafdelingen, hvor jeg tog afgang i 1974. I de følgende år
arbejdede jeg som ansat på tegnestuer med bebyggelsesplaner, lokal­planer, kom­
muneplaner og senere med regionplanlægning som ansat i det daværende Hoved­
stadsråd.
Fra 1980-1985 var jeg ansat i arkitektfirmaet Jensen & Valeur som leder af deres
byplanafdeling. Her tog jeg initiativ til en større satsning på byfornyelse. Vi del­
tog i en stor offentlig idekonkurrence om byfornyelse og vandt 1. præmie for et
projekt for Holbæk bymidte. Senere fik jeg støtte fra Byggeriets Udviklingsråd
(BUR) til forsøgsprojektet ”Byfornyelse i lysegrå områder”.
Svømmehalskvarteret
Tiden var præget af den løbende faglige diskussion om den nye byfornyelseslov,
som indeholdt krav om borgerdeltagelse og bedre planlægning ved fornyelsen af
bykvarterer og friarealer. Baggrunden for den nye lov var bl.a de kraftige folkelige
protester imod nedrivningspolitikken, som den havde fundet sted bl.a. på indre
7 | introduktion
Nørrebro omkring Blågårds Plads. Samtidig indeholdt den nye lov en forsøgspa­
ragraf, som jeg senere skulle få stor fornøjelse af.
Det var også i denne periode at jeg bidrog til den faglige debat med artikler i tids­
skriftet Byplan i 1982 og 83, hvor jeg advokerede for en mere kvalificeret plan­
lægning (efter planloven) som baggrund for den forestående brede byfornyelses­
indsats (efter byfornyelsesloven).
Mit samarbejde med BUR blev udvidet. Som konsulent for BUR skulle jeg være
med til at fremme og administrere en ny forsøgsordning, hvor BUR kunne give
støtte til forsøgsprojekter eller erfaringsopsamling på byfornyelsesområdet. For­
målet var at fremme nytænkning og udvikling i den fremtidige byfornyelse, hvor
udfordringen på landsplan var at få moderniseret 400.000-500.000 utidssvarende
boliger, svarende til et investeringsbehov på over 30 mia kroner i datidens priser.
Opgaven omfattede 1/5 af landets boligmasse med op mod 1 million mennesker,
hvoraf mange tilhørte de socialt dårligst stillede. De utidssvarende boliger var
kendetegnet ved manglende toilet, bad eller fjernvarme og lå typisk i tæt bebyg­
gede bydele med mangel på lys og luft.
Det var en spændende tid, hvor jeg bl.a. fik til opgave at reklamere for den nye
forsøgsordning. Jeg fik bl.a udarbejdet en film om BUR´s muligheder for at støtte
byfornyelsesforsøg. Filmens titel var ”Tænk at få brusebad” og blev udarbejdet
af Minerva Film. Samtidig fik jeg for BUR fremstillet en serie på 4 plakater, udfor­
met af Ib Spang Olsen.
Forsøgsordningen blev en succes. En række byfornyelsesforsøg rundt omkring i
landet blev igangsat med forsøgsmidler fra BUR, ligesom en række rapporter med
erfaringsopsamling blev udarbejdet med emner som fx ’Gode eksempler på nye
gårdanlæg’, ’Erfaringer med selv- og medbyg’ etc. Måske var BUR’s succes i virke­
ligheden for stor, for BURs funktion som lille selvstændige sekretariat blev lukket
ned i 1987 og forsøgsområdet overført til Boligstyrelsen.
I foråret 1985 startede jeg min egen tegnestue på førstesalen af Svanevej 26 B.
Jeg havde forladt min gamle tegnestue i god ro og orden og havde overtaget de
resterende byplanopgaver og én medarbejder. De første års opgaver bestod i fær­
diggørelse af kommuneplaner og lokalplanopgaver i Danmark og på Grønland,
vejledning i lokalplanlægning for Grønlands Landsstyre, bebyggelsesplaner og
enkelte gårdanlæg mm. Snart tyndede det imidlertid ud med planlægnings­
opgaverne. 1980’erne var lavkonjunktur for planlægning i Danmark.
8 |
Forsøg og udvikling
Forsøgsprojekt for BUR, hvor der
blev sat fokus på fornyelse af
byens blandede yderområder.
København
Tegnestuens første sanerings­
opgave var andelsboligforeningen
Kropotkin i Sankt Peders Stræde
med Otto ”Langhårsklippers” salon
på 1. sal og cafe i kælderen.
Fokus på byfornyelse
I 1987 fik jeg mulighed for at starte et ”turn-around” for tegnestuen med større
fokus på konkret bygningsfornyelse. Jeg fik mulighed for at prøve kræfter som
arkitekt med nogle saneringsopgaver i samarbejde med ingeniørfirmaet Leon
Grønbæk (senere Ingeniørfirmaet Falkon as), som forestod opgaverne som total­
rådgiver.
Den første opgave var andelsboligforeningen Kropotkin, Sankt Peders Stræde 20,
med ”Otto langhårsklipper” som beboerformand. Den fine 1800’tals ejendom
blev renoveret nænsomt og beboerne fik badeværelser. Når man kommer forbi i
dag fremtræder ejendommen stadig pænt vedligeholdt og Ottos frisørsalon med
cafe i kælderen ligger der endnu.
9 | introduktion
10 |
Tegnestuens næste sager var såkaldte tvangssaneringssager af private udlejnings­
ejendomme med Byfornyelsesselskabet København som forretningsfører. Det
drejede sig om Trepkasgade 3-5, Griffenfeldsgade 7 og den grønne hjørneejen­
dom Rantzausgade 54/Griffenfeldsgade 10. Alle ejendomme blev totalrenoveret
på tag og facader og fik nye tidssvarende badeværelser og køkkener.
Københavns kommune var på dette tidspunkt ved at forberede deres fremtidige
indsats efter den nye byfornyelseslov, først og fremmest ved at planlægge en
storstilet helhedsplan for byfornyelsen af det indre Vesterbro fra Hovedbanegår­
den til Skydebanegade.
Frederiksberg kommune kom dog hurtigere end København i gang med at anven­
de den nye byfornyelseslov. Kommunen udpegede Svømmehalskvarteret som
byfornyelsesområde og indledte en langvarig succesfuld strategi med karré efter
karré at udsende såkaldte opfordringer med forslag til forbedringer i de enkelte
ejendomme. Ejendommene bestod for det meste af andelsboligforeninger samt
enkelte ejerforeninger og udlejningsejendomme. I byfornyelsesopfordringen fra
kommunen lå også det krav, at ejendommen skulle engagere en teknisk rådgiver
til at forestå hele projektet. Hermed var de ydre vilkår til stede for tegnestuens
udvikling i de følgende mange år.
Svømmehalskvarteret
Byfornyelse med fokus
på proces og dialog.
Jeg var heldig at få to opgaver som arkitekt og totalrådgiver i den allerførste karré,
som blev udpeget. Herefter gik det slag i slag, efterhånden som karreerne blev
udpeget og sat i spil. Vi fik opgaver – ikke i alle men i de fleste karreer – og i nogle
karreer fik vi rækker af ejendomme – halve gader – som gav mulighed for spæn­
dende projekter med renoverede gadefacader samt tilbygninger og glaskarnapper
på gårdfacaderne.
Svømmehalskvarteret var tegnestuens vigtigste arbejdsområde i ca. 15 år. I perio­
den fra 1987 til 2007 gennemførte vi byfornyelse i ca. 700 boliger – en femtedel
af de boliger, som blev byfornyet i kvarteret. Tegnestuen voksede og der blev
skabt et erfaringsgrundlag, som rustede os til at gå videre med opgaver i nyere
byområder, og med nye udfordringer indenfor byfornyelse og forsøgsprojekter.
bygningen og den arkitektoniske helhed
Den enkelte bygnings bidrag til helheden er helt central i tegnestuens tilgang til
enhver opgave, hvad enten det er nybyggeri eller renovering. Det gælder lige fra
planarbejde med bybevaring i Nakskov bymidte, over indpasning af nye huse i
gadebilledet, til design af nye facader i 1960’er og 1970’er bebyggelser.
11 | introduktion
Alle mennesker holder af bymidten og brokvarterernes atmosfære, med de tæt
sammenvævede funktioner og skarpt afstukne byrum. De gamle huse emmer af
stoflighed og det bliver en del af mange menneskers identitet at bo og leve i ældre
bykvarterer. Med gader og byrum i en menneskelig skala. Med huse der danner
helheder, men hvor de enkelte huses udformning og detaljer hele tiden varierer,
og gør det oplevelsesrigt og rart at færdes. Med variationer i husenes arkitektur
samtidig med et stærkt helhedspræg med ensartede proportioner og volumener
i bygninger og byrum, hvor de enkelte huse udviser en klar kontinuitet i kon­
struktion, størrelse og materialevalg som et udtryk for deres egen tid.
Det gode håndværk er kernen i al byfornyelse. Intuitivt opleves det gode hånd­
værk, husenes overflader, detaljer og farver som omsorg. Der fornemmes en for­
bindelse fra fortiden ind i nutiden, som er vigtig for mennesker. Det gælder også
de helt unge, som ellers har deres egen moderne tøjstil, musik og livsform. Men
de ’hænger ud’ på Sankt Hans Torv og på Vesterbro og drømmer ikke om Øre­
stadens spredte boligblokke. Den ældre by- og bygningskultur rummer helt åben­
bart en universel kvalitet for alle på tværs af generationer.
Byens udvikling gennem tiden har skabt de forskellige bykvarterers særlige træk,
hvor de enkelte huse i gadebilledet fremstår som en rytmisk variation over sam­
me tema. Det er vigtigt at respektere og fastholde de enkelte kvarterers særpræg,
som det, der gør byen oplevelsesrig som helhed – som et helt musikstykke. Derfor
skal renoveringen af den enkelte bygning ske med respekt for arkitektur og origi­
nalitet og med respekt for nabobygninger og helheden i gaden og kvarteret.
Væggene i de fælles byrum, gadefacaderne, skal renoveres nænsomt med respekt
for husenes oprindelige arkitektur, vinduer og døre, detaljer, materialer og farver.
Mod gårdsiden er der derimod ofte mulighed for at tilføre boligerne dagslys og
luft i form af franske døre, altaner, glaskarnapper og nye funktioner samt byg­
ningsdele i nutidigt design. I karreernes indre kan skabes nye helheder med
grønne gårdanlæg og renoverede gårdfacader.
Enkelte bygninger i de ældre byområder er så ringe, at man må vælge at nedrive
dem. Nybyggeri som udfyldningsbyggeri eller ’infill’ er et vigtigt redskab til at
fastholde og forbedre bystrukturen og gadebilledet. Nye huse i husrækken skal
være sig selv, et udtryk for nutidig arkitektur. Men husets bidrag til helheden er
det primære krav. Derfor bør det nye hus være i dialog med sine naboer. Nogle
bølgelængder må være fælles, mens andre kan afvige. Naboerne på hver side kan
12 |
Lindevangskvarteret
Fornyelse med respekt for
helheden i gadebilledet.
13 | introduktion
oven i købet være helt forskellige. Som tilfældet var ved tegnestuens infill byg­
geri i Pile Alle 33, hvor nabohuset til højre er en klassisk etageejendom fra 1890
i gule sten med dannebrogsvinduer, mens naboen til venstre er et betonhus fra
1960’erne. Det nye hus i Pile Alle 33 etablerer dialogen ved at anvende gule sten,
vinduesformat og let markering af stueetagen med tilbagetrukne fuger som den
ældre nabo til højre, mens dialogen med naboen til venstre er etableret ved store
franske dørpartier og tilbagetrukket tagetage. Det nye hus har helt sin egen tone
– uden at dominere husrækkens helhed med en skinger lyd.
Nyt i gammelt
Lundtoftegade, Nørrebro.
Visualisering af tegnestuens
projekt for fornyelse af
almene boligblokke.
Sådanne hensyn bør efter min opfattelse være hovedreglen, når det drejer sig om
projekter i de historiske byområder – indre by og brokvartererne. De byområder
skal vi passe på. De bliver aldrig større, mens der kommer masser af nye byområ­
der, hvor arkitekturens modekatalog kan sætte sine fingeraftryk. I fremtiden vil
man i endnu højere grad værdsætte brokvarterernes homogenitet, på samme
måde som vi i dag værdsætter fx Nyboder.
I de nyere byområder med byggerier fra 1960’erne og 1970’erne er der ofte større
frihedsgrader og måske også behov for arkitektonisk løft. Men også her gælder
det om så vidt muligt at fastholde karaktergivende og tidstypiske træk. I tegne­
stuens projekt for Bolvighus fra 1962 indgik en total fornyelse af gadefacaden
med henblik på at reducere støj og energiforbrug. For at respektere ejendommens
arkitektoniske udtryk er valgt en løsning, hvor det synlige søjle/dragersystem er
efterisoleret udvendigt og beklædt med lys fiberbeton. Derved er de vandrette
og lodrette linjer fastholdt, samtidig med at bygningen har fået et nyt opdateret
facadeudtryk i moderne materialer, glas og aluminium. Ved arbejdet med denne
opgave blev det klart for os, hvor afgørende de murede gavle og flade tage er for
bevaringen af det tidstypiske ved byggerier fra denne epoke.
Denne erkendelse er ført over i tegnestuens aktuelle projekt for renovering af
blokke i AKB Lundtoftegade, som er opført i 1972. Også her vil de flade tage og
de gule murede gavle blive bevaret som tidstypiske markører. De triste altan­
gangsfacader mod Lundtoftegade får derimod helt nye facader med udsmykket
glas, hvor motivet refererer til stedets egen lokalitet og historie. En moderne
måde at udtrykke omsorg, identitet og fornyelse.
14 |
Nyt i gammelt
Pile Alle 33. Infill byggeri som for­
midler en overgang mellem sine
meget forskellige naboer ved at
være i dialog med dem begge.
15 | introduktion
byrum og bevaring
nakskov
Bybevaring i Nakskov
Omkring 1990 arbejdede tegnestuen med bybevaring i Nakskov. I forlængelse af
Miljøministeriets Planstyrelses arbejde med kommuneatlas over bevaringsværdier
i Nakskov ønskede man at få afprøvet metoder til at skabe nogle planretnings­
linjer, som kunne fastholde og udbygge bevaringsværdierne. Tegnestuen fik til
opgave at gennemføre et udviklingsprojekt med udarbejdelse af debatoplæg og
kommuneplantillæg med bevaring som tema og med de enkelte områders sær­
præg i centrum.
Debatoplægget fik form af en folder, der samtidig fungerede som plakat til op­
sætning i butikker og på offentlige steder. Der blev afholdt offentligt debatmøde
og fra borgere og foreninger modtog kommunen en række indlæg, som blev
trykt og offentliggjort. Efter bearbejdning af de indkomne kommentarer blev for­
slaget til kommuneplantillæg udsendt til debat i 3 måneder, hvorefter det med få
justeringer blev politisk vedtaget i 1992.
Kommuneplantillægget fokuserede på bymidten og udvalgte tilgrænsende områ­
der. Kommuneplantillægget, som havde form af en lettilgængelig rapport, funge­
rede i årene efter som kommunens ’bibel’ i forbindelse med renoveringsprojekter,
gadebelægning, butiksskiltning, vinduesudskiftninger mm.
Hele forløbet var vellykket, idet det lykkedes at tage de principielle diskussioner i
den første debatperiode, hvorefter ”linjen” var lagt og kunne udmøntes i meget
konkrete retningslinjer i kommuneplantillægget med hensyn til bygningsud­
formning, materialer og farver etc. Det lykkedes også at indarbejde retningslinjer
for byomdannelse med ny bebyggelse og et nyt torv i området øst for den middel­
alderlige bykerne.
Nakskovs middelalderlige byplan er særdeles velbevaret og bevaringsværdig som
helhed. Samtidig rummer bymidtens delområder yderst varierede bebyggelses­
mønstre. Helhedspræget og delområdernes særpræg, som opleves successivt når
man bevæger sig gennem bymidten, var udgangspunktet for retningslinjerne.
Retningslinjerne skulle bevare og styrke: 1. bykernens helhedspræg, 2. delområ­
dernes særpræg og 3. overgangene mellem delområderne (stræde/strøg/torv etc.)
”Townscape” synsvinklen, som stammer fra den engelske planlægger og byteore­
tiker Gordon Cullen, er helt central i bybevaringen. Det gælder om at fastholde
oplevelser som at dreje om hjørnet fra hovedgaden ned ad strædet, oplevelsen af
strædets krumning og de korte husfacader, strædets bratte udmunding i havne­
18 |
Nakskov bymidte
Middelalderlig by- og gadestruktur
med karakteristiske stræder fra
hovedgade til havn.
Bykernen
Den østlige bymidte
Bymidtekarreerne
Området med kirken og Axeltorv
Boligstræderne
Strøggader og torve
Købmandskarreerne
Nye huse og lille torv
Bevaringsanalyse
Områder og strukturer med egen identitet.
Byrumsanalyse
Helhedspræg og særpræg.
Byrumsanalyse
Byrum og grønne områder.
19 | byrum og bevaring
Byrumsanalyse
Vigtige overgange.
Bevaringsmanual
Illustrationsskitser for området
omkring kirken og Axeltorv.
20 |
Debatoplæg
Udsnit fra debatoplæg
med fokus på kvaliteter,
som er værd at bevare.
Bevaringsmanual
Princip for belægninger
og belysning i stræderne
ned mod havnen.
21 | byrum og bevaring
fronten, skiftet i bebyggelsesmønstre, hustyper etc. Hvis sådanne kvaliteter med
variation og særpræg skal sikres, så kræver det meget konkrete og håndfaste ret­
ningslinjer, angivet i afstande, byggematerialer og tagformer.
Et kommuneplantillæg følges op af detaljerede og bindende lokalplaner, men vi
var i Nakskov klar over, at dette ville være en langvarig og ressourcekrævende
proces for kommunen. Derfor havde tegnestuen prioriteret, at kommuneplantil­
læggets retningslinjer var helt konkrete, hvilket snart skulle vise sin værdi.
Fra manual til realisering
Torvet Sønderport
renoveret efter tegnestuens
detailprojekt for belægninger,
bænke og andet byudstyr.
Kort tid efter kommuneplantillæggets vedtagelse opnåede kommunen tilsagn fra
Boligministeriet om 55 millioner kr. i byfornyelsesmidler til renovering af en af
de markante og bevaringsværdige arbejderbebyggelser ved skibsværftet, nemlig
Rosnæs. Rosnæs var opkøbt af et lokalt boligselskab, der stod som bygherre for
den omfattende renovering. Boligselskabet ønskede at udskifte til plastikvinduer
og billigt pladetag, i stedet for de originale trævinduer og tegltage. Efter en større
diskussion fastholdt kommunen, at renoveringen skulle gennemføres med et højt
kvalitetsniveau, med henvisning til kommuneplantillægget, hvor der for Rosnæs
var fastsat krav om oprindelige materialer, herunder fx tegltage med skorstene og
vinduer af træ. Det er en herlig fornemmelse at vide, at tegnestuens arbejde har
bidraget til at sikre en bevaringsværdig bebyggelse.
Fra manual til realisering
Boligbebyggelsen Rosnæs
renoveret efter kommuneplan­
tillæggets retningslinier om
anvendelse af oprindelige
materialer som tegl på tagene
og vinduer af træ.
22 |
23 | byrum og bevaring
byfornyelse
i københavn
københavn
Tegnestuens første erfaringer med byfornyelse blev indvundet i Københavns
Kommune i 1989. Efterhånden kom en lang række af projekter til. På de følgende
sider vises en repræsentativ vifte af fornyede ejendomme i indre by, på Christians­
havn, Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Nordvest. Projekterne er gennemført af
tegnestuen over en 20-årig periode, lige fra Sankt Peders Stræde 20 i 1989 til
Odensegade 2-12 i 2009.
De tidligste projekter blev formelt gennemført efter saneringsloven. I starten af
1990’­erne kom Københavns kommune imidlertid rigtig i gang med byfornyelses­
loven, især inden for rammerne af Helhedsplanen for indre Vesterbro, men også
i udvalgte karreer på Nørrebro. Alene byfornyelsen af indre Vesterbro var fra star­
ten budgetteret til at koste ca. 6 mia. kroner.
I Københavns Kommune blev mange opgaver uddelegeret via byfornyelsesselska­
berne, det socialdemokratiske Byfornyelsesselskabet København og det borgerlige
SBS Byfornyelse, som havde tilknytning til Grundejernes Investeringsfond. For­
valtningen af helhedsplanen for indre Vesterbro blev fordelt, med 2/3 til ”social­
demokraterne” og 1/3 til de ”borgerlige”. Det lille nydannede Håndværkets By­
fornyelsesselskab kom i klemme og blev henvist til Holmbladsgadekvarteret, idet
den daværende socialdemokratiske overborgmester Egon Weidekamp mente at
han allerede havde tilgodeset den borgerlige fløj.
Byfornyelsesselskaberne skulle bl.a. administrere de såkaldte ”råde-over” ejendom­
me, som var private spekulationsejendomme med store istandsættelsesbehov.
Det betød, at de private rådgivere, os selv inklusive, bejlede til byfornyelsessel­
skaberne for at få del i opgaverne. Det var før, der var noget der hed udbuds­
direktiver. Tegnestuen fik enkelte opgaver fra byfornyelsesselskaberne, men vi
blev aldrig forlovet med nogen af dem, og det var, set i bakspejlet, nok meget
godt. Vi lærte at klare os selv og udviklede hen ad vejen tegnestuens eget ”brand”
med løbende forsøgsprojekter på byfornyelsesområdet.
Tegnestuen beskæftiger arkitekter og bygningskonstruktører, som yder teknisk
rådgivning til en bred kundekreds. For at kunne håndtere byfornyelsesopgaverne
blev der hurtigt sat fokus på økonomi og byggestyring. I langt de fleste opgaver
fungerer tegnestuen som totalrådgiver, i samarbejde med tilknyttet ingeniørfirma
og administrator. Det betyder at tegnestuen igennem hele perioden har kunnet
fastholde den traditionelle arkitektrolle som bygherrens tillidsmand. Også i tider,
hvor den entreprenørstyrede totalentreprise blev populær hos mange bygherrer.
26 |
Trepkasgade 3-5
Modernisering med badeværelser,
køkkener og franske altaner mod
gården.
En stor del af af tegnestuens kunder har været andelsboligforeninger. De havde
gyldne tider i de første mange år under byfornyelsen. Alle vedligeholdelsesarbej­
der blev betalt af det offentlige og selv efter omfattende moderniseringer forblev
huslejen rimelig. I de senere år blev støtteomfanget mindre.
Andelsboligforeningerne var gode bygherrer. Beboerne havde positiv interesse i
sagen, projekterne skulle vedtages demokratisk på foreningens generalforsamling
og de nedsatte byggeudvalg var som regel gode sparringspartnere for os rådgivere.
Vores oplevelse i de år var, at andelsboligforeningerne, til forskel fra ejerforenin­
gerne, generelt havde fokus på fælles interesser og på at opnå fodslag. I dag, hvor
lovgivningen har ødelagt andelsboligbegrebet ved individualisering og overbelå­
ning, er der ikke den store forskel.
Nørrebro
Københavns kommune besluttede i 1993-94 at få renoveret en række af deres
mest nedslidte (TOR) ejendomme, som de dog nogle få år senere af staten blev
tvunget til at sælge for at få penge i den slunkne kommunekasse. Nogle af disse
opgaver landede på tegnestuens bord. Det drejede sig om ejendommene Ved­
bækgade 4-10, Skodsborggade 17/Nordbanegade 26 på Nørrebro og Rughave­
vej11/Skolegade 13A+B i Valby. Ejendommene skulle renoveres på ”tag og fag”,
hvilket gav tegnestuen gode erfaringer med anvendelsen af naturskifer og ind­
farvet Juramørtel til at friske de triste gårdfacader op.
Få år senere gennemførte vi et forsøgsprojekt på Nørrebro med tegnestuens ny­
udviklede tilbygningssystemsystem X-tension, som er beskrevet nærmere i kapit­
let om byfornyelsesforsøg. Projektet blev gennemført i ejendommen Brohusgade
10-12, som var en nydannet andelsboligforening efter at et stort beboerflertal op
til byfornyelsen havde besluttet at overtage den private Mejeristiftelse fra 1890.
Ejendommen bestod af 20 små to-værelses lejligheder på ca. 50 m2. Kommunen
foreslog at lejlighederne blev slået sammen to og to. Beboerne strittede imidlertid
voldsomt imod, og kommunen var på det tidspunkt ikke indstillet på at tvinge
nogle, så sammenlægningen blev ikke til noget. Tegnestuens tilbygningssystem
kom herefter til sin ret, idet de små lejligheder i stedet fik tilført en køkkenudvi­
delse med lys og luft.
Vedbækgade 4-10
Gårdfacade med nye vinduer
og puds i indfarvet juramørtel.
vesterbro
Helhedsplanen for indre Vesterbro gav retningslinjer for en bevarende byfornyel­
sesindsats, hvor kun meget få bygninger skulle rives ned. Det var Vesterbros
held. Men prisen havde været høj. I årene før havde Københavns Kommune
27 | byfornyelse københavn
med Egon Weidekamp i spidsen ødelagt det indre Nørrebro med omfattende
saneringer hen over hovedet på borgerne og med husbesættelser og voldsomme
gadekampe til følge.
vesterbro
Ejendomme fornyet
af Pålsson Arkitekter
I løbet af 1990’erne gennemførte tegnestuen en række projekter for andelsbolig­
foreninger på Vesterbro, men inden da udførte vi to enkeltstående projekter med
etablering af nye badeværelser og køkkener. Det var i Oehlenschlægersgade 53-53A
og Saxogade 92-94, som tidligere havde fået fornyet tag og facader i en første eta­
pe. Vi gennemførte så anden etape med indvendig modernisering. Etapedelingen
som princip var ikke en rationel måde at gennemføre byfornyelse på og indenfor
helhedsplanområdet på indre Vesterbro blev alle ejendomme da også renoveret
gennemgribende i én omgang. Og det på et ganske højt kvalitetsniveau. Det var
fx obligatorisk ved fornyelse af skifertage at anvende naturskifer, hvor til sam­
menligning Frederiksberg kommune kun gav støtte til eternitskifer og ejendom­
mene selv måtte betale merprisen, hvis de ville have naturskifer.
Prisen for den normale gennemgribende byfornyelse lå på 10-15.000 kr/m2
eks. moms. Det svarede til, at istandsættelsen af en gennemsnitejendom kostede
omkring 1 mio kr. pr. lejlighed i håndværksudgifter eks. moms. Istandsættelsen
af den fredede Skomagerstiftelse på hjørnet af Istedgade og Gasværksvej kostede
hele 20.000 kr./m2 eks. moms. Det var også noget, der blev talt om i branchen.
1
En af de ejendomme, der stod over for en gennemgribende byfornyelse på Vester­
bro, var andelsboligforeningen Eskildsgade 13-15. Ud over tag og facader, nye
badeværelser og køkkener fik andelsboligforeningen et fint fælleslokale indrettet
i en del af loftsrummet med adgang til en dejlig ny fælles tagterrasse med udsigt
over byens tage. Samtidig var ejendommen såkaldt værtsejendom for tegnestuens
forsøgsprojekt med præfabrikerede stålbunde, som omtales nærmere i kapitlet
om forsøgsprojekter.
Nogle år senere byfornyede vi A/B Eskildsgade 32-34, som udover tag og facader
også skulle have nye badeværelser. Tegnestuen foreslog, at badeværelserne blev
gennemført som forsøg, hvor tegnestuen i forlængelse af Eskildsgade projektet
skulle færdigudvikle et samlet byggesystem med både gulv- og vægelementer i
rustfri stål. Byggeskadefonden bakkede ideen op, men kommunen ville ikke
være med, så badeværelserne blev udført traditionelt.
Tegnestuen byfornyede en husrække på tre ejendomme Absalonsgade 11, 13 og
15. Projektet var bl.a interessant fordi Københavns Kommune gennemførte et
28 |
Udviklingsprojekter gennemført
af Pålsson Arkitekter
1.Hedebygade 3-3A
Forsøg med energioptimering
2.Eskildsgade 13-15
Forsøg med lette stålbunde
2
Istedgade / Abel Cathrinesgade
Gennemgribende fornyelse af
markant hjørne på Vesterbro.
29 | byfornyelse københavn
projekt med at genskabe en original tidstypisk farvesætning af facader, vinduer
og kviste i Absalonsgade fra den udspringer i museumsgaden ved Københavns
Bymuseum og ned til Istedgade. Projektet var en reaktion mod de mange nye
hvide farveløse vinduer, som blev brugt ved tidens byfornyelse. Kommunen havde
af arkitekt Bente Lange fået udarbejdet en farvemanual for hele gaden. Med ud­
gangspunkt i den stod tegnestuen for farvesætning af de tre nævnte ejendomme
med anvendelse af indfarvet juramørtel på facaderne og med mikroafrensede og
linoliemalede vinduer. Gaden står i dag med en fin helhed af mindre ejendomme
med en stor variation i farver og overflader og detaljer.
På ydre Vesterbro udførte tegnestuen flere projekter i Hedebygade-karreen og i
nabokvarteret Ballum Nord. I Hedebygadekarreen, hvor kommunens største sam­
lede økologiprojekt fandt sted, var tegnestuen involveret i et økologisk forsøgs­
projekt i andelsboligforeningen Hedebygade 3-3A. Det var et spændende projekt
med nye tagboliger og to køkkentårne på gårdfacaden, opført i tegnestuens ny­
udviklede tilbygningssystem X-tension. Den økologiske målsætning var at mini­
mere bygningens energiforbrug gennem anvendelse af centralt placerede radiato­
rer, særlige forsatsrammer og passiv solvarme.
Nogle år senere byfornyede tegnestuen to store sammenhængende andelsbolig­
foreninger på den anden side af Hedebygade mod Ballumgade, Møgeltøndergade
og Tøndergade. Også i disse ejendomme blev der – udover badeværelser, køkkener
og franske altaner – indrettet nye tagboliger med indskårne tagaltaner og et en­
kelt nyt køkkentårn mod gården. I den ene andelsboligforening var lejlighederne
så små, at kommunen forlangte lejlighedssammenlægninger som en forudsæt­
ning for at give byfornyelsesstøtte. Det var første gang vi oplevede at kommunen
stillede et absolut krav om sammenlægning. Men det var yderst fornuftigt, da
det gav mere tidssvarende boliger og begrænsede udgifterne en smule. Det gav
selvfølgelig tegnestuen nogle udfordringer med at udforme nye lejligheder på
tværs af de eksisterende lejlighedsskel, og med at opnå enighed blandt beboerne,
hvoraf nogle jo i sagens natur skulle genhuses permanent et andet sted.
Ejendommenes ydre istandsættelse og farver på facademørtel og vinduer blev
ved kommunens mellemkomst koordineret med tvillingeejendommene ned ad
Hedebygade, som var opført samtidig i samme arkitektur. Facaderne blev pudset
op i juramørtel i samme tone fra sokkel til tag uden fremhævning af detaljer med
afvigende farver, så facadeudtrykket fremstår roligt med detaljerne tegnet fint af
lys og skygge. Efterfølgende er gadebelægning og beplantning blevet fornyet, og
området står i dag meget smukt og helstøbt.
30 |
Tøndergade / Ballumgade
Gårdrum med renoverede facader
og et enkelt nyt køkkentårn.
kvarterløft holmbladsgade
Da byfornyelsesindsatsen på Vesterbro ebbede ud, tog kommunen fat på kvarter­
løft i andre områder, bl.a i Holmbladsgade-kvarteret, hvor tegnestuen gennem­
førte flere projekter. Projekterne blev administreret af kommunens nedsatte kvar­
terløftsekretariat. Der blev sat fokus på økologi. Så meget at økologiske elementer
i projektansøgningerne ofte var en forudsætning for at få byfornyelsesstøtte. Der
var tale om spredt beliggende projekter.
Tegnestuens første projekt var i Østrigsgade 5-9, en andelsboligforening som øn­
skede at gennemføre lejlighedssammenlægninger på frivillig basis, hvilket kom­
munen havde stor velvilje overfor. Det var et langvarigt puslespil med indspil fra
tegnestuen og efterfølgende dialog blandt beboerne. Det tog over 2 år, men faldt
til sidst på plads. Som led i fornyelsen blev gennemført de påkrævede økologiske
tiltag som varmegenvinding mm.
Det næste projekt var en renovering af andelsboligforeningen Blekingegården,
som lå på Holmbladsgade 49 og den spektakulære adresse Blekingegade 2, hvor
Blekingegadebanden havde deres hemmelige dækadresse. Vi fandt dog ingen
oversete sprængstoffer under renoveringen. Det gjorde vi heller ikke da vi flere
år senere moderniserede en anden af bandens dækadresser, nemlig Herman
Bangs Alle 4 på Frederiksberg. Projektet i Blekingegården fik byfornyelsesstøtte,
fordi der indgik en væsentlig forbedring af butiksfacaderne, dels mod Blekinge­
gade, men nok så væsentligt mod strøjgaden Amagerbrogade. DER Radio rykkede
ud og Fakta rykkede ind. Med kommunen som bussemand lykkedes det tegne­
stuen at opnå en fin og afdæmpet butikskiltning.
For Håndværkets Byfornyelsesselskab gennemførte vi et projekt for en såkaldt
rådeover-ejendom, som af kommunen var blevet overtaget fra en privat speku­
lant med henblik på byfornyelse. Det var en lille ejendom i Bøhmensgade 6-8,
som blev sat totalt i stand, moderniseret og forsynet med nyt gårdanlæg. Bygge­
riets opstart blev noget forsinket, da der i stueetagen var enkelte lejere, hvis for­
retninger – nogle med røde lygter – først skulle afvikles, før det lykkedes at få dem
flyttet og genhuset permanent. Den sidste ejendom i Holmbladsgadekvarteret
var i Vermlandsgade 70, 72 m.fl., hvor vi tegnede et nyt fælleslokale i tagrummet
med tilhørende fælles tagterrasse og en masse solceller på taget.
Blekingegade 2
Tegnestuen renoverede den
berømte dækadresse – uden at
finde oversete sprængstoffer.
kvarterløft nordvest
Også i Nordvest kvarteret kom der kvarterløft. Midlerne var begrænsede og pen­
gene gik især til renovering af tag og facader ud fra en strategi om, at det ville
31 | byfornyelse københavn
stimulere andre til at sætte deres ejendomme i stand. Tegnestuen gennemførte
tre projekter. Det første var andelsboligforeningen Christiansberg på Hjortholms
Alle 3, 3A og 5, som fik nyt tag og fine nymalede facader. Det næste var andels­
boligforeningen Svanen, Svanevej 33 m.fl., som ligger lige over for tegnestuens
domicil på Svanevej 26. Også her gjaldt projektet tag og facader. Tegnestuen gav
et fordelagtigt tilbud til foreningen for at få opgaven. Vi ville jo gerne have ind­
flydelse på vores egne umiddelbare omgivelser, hvilket altså også lykkedes.
Kommunens støtte til projekterne blev administreret af et lokalt placeret kvarter­
løftsekretariat, som holdt til i Hareskovbanens gamle station ved Lygten. Udover
støtten til boligejendommene ville sekretariatet også gerne gøre en indsats for at
forbedre den meget brogede butiksskiltning i starten af Frederikssundsvej nede fra
Lygten. Det skulle ske gennem støtte til et pilotprojekt, som så skulle skabe positiv
afsmittende virkning.
Tegnestuens faste fotohandler på hjørnet af Hejrevej og Frederikssundsvej var in­
teresseret i at medvirke og at få støtte til ny skiltning. Forretningens daværende
skiltning var helt anarkistisk med ind- og udvendige skiltning i gul, sort og rød.
Tegnestuen blev engageret og gennemførte en renovering af hele butiksfacaden
med en stærkt forenklet skiltning. Fotohandleren var nervøs for at forretningen
ville blive for usynlig i gadebilledet. Det viste sig heldigvis at være ubegrundet,
for butikkens omsætning har efterfølgende været stigende. Den positive afsmit­
tende effekt i gadebilledet kan allerede anes, men at få nedbragt gadeskiltningens
samlede ”støjniveau” er naturligvis en lang proces.
kondemnable ejendomme
Ved siden af de udpegede byfornyelsesområder var det muligt via kommunens
Boligkommission at få byfornyelsesstøtte til ejendomme med kondemnable for­
hold, typisk fælles deletoiletter på køkkentrappen. Tegnestuen gennemførte to
sådanne projekter for andelsboligforeninger på Østerbro, som udover støtte til
nye badeværelser også fik støtte til andre påtrængende arbejder som tag og faca­
der. Den første opgave var i Ribegade 10A-10B, den anden var i Assensgade 10-12.
Boligkommissionens støtte kom mange ejendomme til gode på Østerbro, hvor
den almindelige byfornyelse aldrig nåede ud.
renovering for private bygherrer
Udover byfornyelsesopgaverne har tegnestuen udført en lang række renoverings­
projekter, finansieret privat af de enkelte bygherrer. Som en af de sjove opgaver
kan nævnes en ejendom på hjørnet af Valby langgade og Gammel Jernbanevej,
32 |
Frederikssundsvej / Hejrevej
Fornyelse af butiksskiltning
– desværre uden at facaden blev
fornyet i sin helhed.
hvor tegnestuen bistod en privat bygherre med facaderenovering, tagboliger, ind­
retning af restaurant samt konvertering af et gammelt baghus til bolig. Projektet,
hvor bygherren yderligere havde indrettet kunstgalleri og skulpturhave i gården,
modtog Valby Lokalråds arkitekturpris i form af en plakette til huset og et diplom
og en check til tegnestuen.
En anden interessant opgave, som tegnestuen løste, var renoveringen af den fre­
dede ejendom Torvegade 32 på Christianshavn. Ejendommen, som er fra midten
af 1700-tallet, havde henligget tom og forfalden i en lang årrække og var til sidst
blevet eksproprieret af Københavns kommune, som ikke ville ophæve frednin­
gen og give den daværende private ejer tilladelse til nedrivning og nybyggeri.
Københavns Kommune og Byfornyelsesselskabet København indbød herefter til
en totalentreprise-konkurrence om istandsættelse af ejendommen, som altså sta­
dig var fredet.
Vi deltog i konkurrencen sammen med entreprenørfirmaet Søtoftegård og vandt
konkurrencen med et forslag, hvor vi bevarede sidebygningen med den karakte­
ristiske bindingsværksgavl, hvilket ellers ikke var et krav i konkurrencen. Ejendom­
mens fredning blev opretholdt, selv om bygningens elendige tilstand bevirkede,
at store dele af de øverste etager reelt blev nedtaget og opbygget på ny, bl.a med
nye skæve vinduer i gadefacaden, efter krav fra fredningsmyndighederne.
Som et af de seneste projekter kan nævnes et stort projekt for en privat bygherre,
i Odensegade 2-12 på Østerbro, hvor der, udover renovering af tag og facader, er
skabt tilgængelighed via elevatorer til samtlige 55 boliger. Det var noget af et
puslespil at skaffe elevatoradgang til samtlige boliger i forhus og sidebygninger.
Det lykkedes imidlertid ved brug af 4 forskellige metoder med indretning af mini­
elevatorer i tidligere køkkentrapper og med elevatorer i nye glastårne på gård­
facaden i forskellige varianter.
Odensegade 2-12
Ejendommen fik renoveret tag
og facader og nye elevatorer
og altaner på gårdsiden.
33 | byfornyelse københavn
Udvalgte renoveringer
København
De følgende sider viser et udvalg af de renoverings­
opgaver, som tegnestuen har gennemført i København
i perioden 1985-2010. Helheder og detaljer – rum,
facader, materialer – nænsom bevaring og fornyelse.
Nørre Voldgade 2
Herlig udsigt over byens tårne fra
altan i nyetableret tagbolig.
34 |
35 | byfornyelse københavn
Nørre Voldgade 2
Stor nyindrettet tagbolig i Københavns
Grundejerforenings ejendom ved Jarmers Tårn.
36 |
37 | byfornyelse københavn
Torvegade 32
Gadefacade efter renovering.
Torvegade 32
Gadefacade før renovering.
38 |
Torvegade 32
Gårdfacade og sidebygning
renoveret efter vinderforslag
i konkurrence om renovering
af det fredede men meget
forfaldne 1700-tals hus.
Tegne­stuens forslag bevarede
sidehuset med den karakteri­
stiske bindingsværksgavl.
39 | byfornyelse københavn
Vedbækgade 4-10
Nedslidt kommunal udlejningsejendom sat i
stand med ny naturskifer på taget og indfarvet
puds til at live facaderne op.
40 |
Vedbækgade 4-10
Gårdfacade efter
fornyelse.
41 | byfornyelse københavn
Skodsborggade / Nordbanegade
København kommunes ejendom på hjørnet af Skods­
borggade og Nordbanegade fik genskabt gadefacaden
med juramørtel og rødt kalk på gule sten.
42 |
Brohusgade 12-12A
En gammel mejeristiftelse fik
tilført en køkkenudvidelse med
lys og luft til de små lejligheder.
43 | byfornyelse københavn
Hjortholms Alle 3-5, København NV
Andelsboligforeningen fik kvarterløftmidler
til nyt tag og nymalede facader.
44 |
Istedgade/ Helgolandsgade, København V
Ejendommen fik istandsat facaden og ny nobel
skiltning til de farverige kældererhverv.
45 | byfornyelse københavn
Eskildsgade 13-15. København V
Ejendommen blev istandsat med nyindrettet
restaurant i stueetagen. Tegningerne viser det
projekterede planteespalier på gavl og gårdfacader
med ny tagterrasse med adgang fra nyt beboer­
lokale i tagrummet.
46 |
Eskildsgade 13-15
Andelsboligforeningens nye fælles tagterrasse
fejres af byggeudvalg, administrator og arkitekt.
47 | byfornyelse københavn
Ballumgade / Hedebygade
To sammenhængende andelsboligforeninger i
Hedebygade, Ballumgade og Møgeltøndergade
blev gennemgribende fornyet med facaderenovering
og indvendig modernisering. Ejendommene udgør
det meste af karreen præcis midt i luftbillledet.
Nederst i billedet ses Hedebygadekarreen, hvor
tegnestuen har gennemført energirigtig fornyelse
i nr. 3-3A bag det store træ.
48 |
Ballumgade / Hedebygade
Lejlighederne fik nye badeværelser og
køkkener med franske altaner og der
blev også plads til et enkelt køkkentårn.
49 | byfornyelse københavn
Hedebygade 3-3A
Økologisk forsøgsprojekt med energibesparende tiltag.
50 |
Hedebygade 3-3A
Nænsomt renoveret gadefacade.
51 | byfornyelse københavn
Odensegade 2-12
Udover renovering af tag og facader
blev der på gårdsiden etableret altaner
og elevatoradgang til samtlige 55
boliger.
Tegningen viser placeringen af de
4 elevatorer, hvoraf 3 blev placeret
i de gamle køkkentrapper.
52 |
Odensegade 2-12
Gadefacade.
53 | byfornyelse københavn
byfornyelse
svømmehalskvarteret
Frederiksberg
nordeuropas tætteste byområde
Frederiksberg Kommune kom hurtigere end Københavns Kommune i gang med
at anvende den nye byfornyelseslov. Kommunen udpegede i 1987 Svømmehals­
kvarteret som byfornyelsesområde, og med god grund. Svømmehalskvarteret er
Nordeuropas tætteste byområde og havde på det tidspunkt mange nedslidte og
utidssvarende ejendomme. Ejendommene var typisk nedslidt på tag og facader,
et fåtal havde badeværelser, og i nogle ejendomme var der ikke toilet i lejligheden,
men derimod et toilet på bagtrappen til deling med naboen. Opvarmningen var
også gammeldags, så kommunen benyttede byfornyelsen til at få forsynet ejen­
dommene med fjernvarme.
Den største koncentration af dårlige ejendomme lå i Svømmehalskvarterets øst­
lige del mellem Aksel Møllers Have og Falkoner Alle. Og det var da også her, man
startede. Ligesom i Københavns Kommune valgte man at gennemføre byfornyel­
sen karrévis. Først blev udsendt et debatoplæg til beboerne i den karré, som stod
for tur. Derefter fik de enkelte ejendomme tilsendt en såkaldt opfordring med
forslag til arbejder, som kommunen mente var relevante. Samtidig blev proces­
sen til fornyelse af gårdrummet startet med et skitseforslag til et fælles gård­anlæg.
Opfordringerne til de enkelte ejendomme var udformet på baggrund af registre­
ringer udarbejdet af byfornyelsesselskaberne for kommunen. I de første mange år
lagde opfordringerne op til en ret gennemgribende renovering og modernisering
med markant støtte fra det offentlige som lokkemad. Det typiske projekt inde­
holdt fornyelse af tag og facader, kældre og kloakker, varmeanlæg og nye bade­
værelser og køkkener.
Lige i starten var der hos nogle beboere skepsis overfor kommunen og byfornyel­
sen, men efter et par år vendte stemningen, med enkelte undtagelser, til en posi­
tiv holdning til byfornyelse. Det gik op for folk, hvor meget de i virkeligheden
fik for pengene og op gennem 1990’erne pressede andelsboligforeningerne ofte
på for at få deres karré og ejendom med i byfornyelsen.
Tegnestuen fik to opgaver i den første karré, der blev udpeget til byfornyelse i
1987. Det var Rolfsvej 24-26 og hjørneejendommen Rolfsvej 30 / Yrsavej 8, som
fik kvarterets første murede badetårn på en fri gavl. I det projekt kom tegnestuen
imidlertid til at betale nogle lærepenge. Ved udskiftning af gadefacadens vinduer
var der nogle af de murede stik over vinduerne, som faldt ned. Entreprenøren
har sikkert øjnet chancen for ekstrafortjeneste, for det endte med at et stort antal
stik blev nedtaget, stålforstærket og ommuret. Med det resultat, at vi måtte bede
kommunen om ekstra penge til byfornyelsessagen, som var en af kommunens
56 |
X-tension
Tegnestuens fleksible tilbygnings­
system, hvor præfabrikerede
elementer nedhejses i bygningen.
Byfornyelseskatalog
I en karré ved Godthåbsvej udarbejdede tegne­
stuen sammen med SBS Byfornyelse et såkaldt
byfornyelseskatalog som arbejdsredskab for
beboerdialogen.
Byfornyelsesekspertise
Frederiksberg Kommunes byfornyelsesdynamo
Pelle Guldberg, Karsten Pålsson samt tidligere
boligminister Lotte Bundsgaard snakker byfornyelse.
57 | byfornyelse svømmehalskvarteret
første. Vi var ikke populære i teknisk udvalg, hvor formanden viceborgmester
Jørgen Christiansen senere sagde til mig, at man efter hans mening bare skulle
have skyndt sig at sætte de nye vinduer i, og så mure stikkene op igen. Set i bak­
spejlet må jeg nok give ham ret.
De fleste af tegnestuens kunder var andelsboligforeninger, men vi gennemførte
også to projekter for KAB administrerede udlejningsejendomme. Først ejendom­
men Bjarkeshus på Bjarkesvej 6/Aksel Møllers Have 30-32, hvor lejerne fik tilbudt
at få badeværelser til en given huslejeforhøjelse. De fleste beboere sagde ja, mens
et mindretal ikke ønskede at få badeværelse. De havde ret til at sige nej i hen­
hold til byfornyelseslovens regler om individuel vetoret, og det blev selvfølgelig
respekteret. Bjarkeshus var imidlertid både første og sidste gang tegnestuen gen­
nemførte et badeværelsesprojekt med individuelle vetoer. Andelsboligforeninger­
nes fællesskab var nødt til at blive enig om en samlet badeværelsesløsning, hvil­
ket jo også var både billigere og mere rationelt end en halv løsning. Af samme
grund udgik lejernes individuelle vetoret da også af byfornyelsesloven nogle år
senere. Den anden KAB ejendom var Rolfshus, Rolfs Plads 8-14, som blot fik skif­
tet vinduer, da der ikke var ønsker om nye badeværelser på det tidspunkt.
De årlige statslige rammer for kommunernes byfornyelse blev øget, også i Frede­
riksberg Kommune. Tempoet i kommunens byfornyelse blev øget og for tegne­
stuen gik det slag i slag efterhånden som karreerne blev sat i spil. I nogle karreer
fik vi rækker af ejendomme, som gav mulighed for at skabe helheder og spæn­
dende projekter med renoverede gadefacader samt tilbygninger og glaskarnapper
på gårdfacaderne.
Det gælder fx karreerne på hver sin side af Helgesvej, hvor der i begge karreer
blev gennemført forsøgsprojekter med tilbygninger på gårdfacaderne. Først i an­
delsboligforeningen Helgesvej 7,9-11, hvor tegnestuen gennemførte et nervepir­
rende byfornyelsesforsøg med nedhejsning af fabriksfremstillede rumstore ele­
menter med bad og køkken. Og senere på den anden side af Helgesvej, hvor vi
gennemførte tegnestuens måske mest vellykkede forsøgsprojekt, hvor 70 boliger
fik nye køkkener i glaskarnapper ved hjælp af tegnestuens nyudviklede tilbyg­
ningssystem X-tension. Det drejede sig om Helgesvej 6-6A, 8-12 og 14 samt Ro­
arsvej 17 i karre 24. Projekterne er beskrevet nærmere i kapitlet med forsøgspro­
jekter.
Et par år senere gennemførte vi en samlet byfornyelse af 7 ejendomme i en karré
ved Folkvarsvej. Det var Rolfsvej 1/ Falkoner Alle 33, Falkoner Alle 31/ Folkvars­
58 |
svømmehalskvarteret
Ejendomme fornyet
af Pålsson Arkitekter
Udviklingsprojekter gennemført
af Pålsson Arkitekter
1. Karré ved Godthåbsvej / Sindshvilevej
Forsøg med byfornyelseskatalog
og beboersamarbejde. 1989.
2. Lollandsvej 26-28
Forsøg med indbygning af fabriksstøbte
badeværelser. 1995.
3. Rolfsvej / Adilsvej
Forsøg med præfabrikerede lette
badeværelseselementer. 1996
4.Helgesvej 7-11
Forsøg med præfabrikerede
rumstore tårnelementer. 1997
5.Helgesvej 6-14 / Roarsvej 17
Forsøg med tilbygningssystemt
X-tension. 2000
6. Karré ved Rolfsvej / Folkvarsvej
Samlet byfornyelse af 7 ejendomme
gennemført i partnering. 2004
Ko
I Svømmehalskvarteret er der fra
1987 til 2007 gennemført byfornyelse
i 17 af 29 karreer. Af de 3.600 boliger,
som er byfornyet, har Pålsson Arkitekter
stået for ca. 700 boliger – svarende til
omkring en femtedel af indsatsen.
org
sV
ej
Ve
j
Ho
Ge
lge
rD
a
ses
se
So
fies
No
rd
re
Fa
sa
nv
ej
ng
nsk
e
Kro
n
Ko
ng
Ge
Bo
gø
vej
Ær
øv
prin
ej
sV
ej
dth
Ho
åb
sve
lge
an
sv
e
ej
Ro
sv
ars
ej
ile
ve
j
j
le
ej
ds
sP
la
Ro
lf
on
er
ve
sa
Yr
5
lge
lk
j
Ad
Al
ilsv
ej
sv
nd
ng
ela
Be
La
He
sv
ej
3 4
Ro
lfs
ve
j
Sp
ro
Fo
lkv
Ny
ela
nd
ars
6
ve
j
sv
ej
Ch
risti
Ric
ha
rdts
lle
an
rA
on
e
Fa
lk
vej
gø
v
ej
Th
urø
j
ve
ej
sv
on
ntz
ej
sv
rup
Na
nd
vej
sve
Fa
ve
j
ldb
org
rke
nds
j
Pla
ds
Bja
Gu
ela
ve
Ad
hv
ds
åb
ilsv
lM
ø
se
Ak
Ak
Sin
ds
lan
es
ve
lle
rs
rs
lle
lM
ø
dth
ej
ng
e
ck
Ha
Ha
La
ng
ve
ela
nd
ntz
Be
se
Go
1
rsv
La
Ny
Ve
j
j
sv
on
nd
lla
Lo
sa
nv
ej
eF
a
rdr
No
lste
nsk
es
Fr
2
Fa
sV
ej
rD
a
j
ej
sv
ej
Gu
ldb
org
ve
j
Go
org
Svømm
Freder
Målforhold
59 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Kort- og mat
Fil: Kortsalg/analogt/2
vej 2A og 2B samt ejendommene Folkvarsvej 4-6, 8, 10, 12 og 14. Byfornyelsen
blev i samarbejde med kommunens byfornyelseskontor, gennemført som én byg­
gesag i partnering. Det tidligere nævnte forsøgsprojekt ved Helgesvej var også
gennemført i partnering, og byfornyelseskontoret ønskede partnering-modellen
afprøvet igen for at se om der ad den vej kunne opnås besparelser. Projektet blev
gennemført med et flot resultat, men det endelige byggeregnskab antydede ikke
at partnering var vejen frem. Indbudt hovedentreprise var og er fortsat den bedste
udbudsform, når bygherre og rådgiver vil have hånd i hanke med både pris og
kvalitet.
Tegnestuen gennemførte byfornyelse af en lang række ejendomme, som man
kan se på oversigtskortet side 59. Af enkeltstående projekter bør nævnes andels­
boligforeningen Lollandsvej 26-28, hvor tegnestuen gennemførte Danmarks før­
ste nedsænkning af nøglefærdige badekabiner gennem taget i en byfornyelses­
ejendom. Projektets positive resultater betød et markedsgennembrud for de
tunge badekabiners anvendelse i renoveringsprojekter i Danmark. Projektet er
beskrevet nærmere i kapitlet om forsøgsprojekter.
Andelsboligforeningen Rolfsvej 30/Adilsvej 19 lagde ryg til tegnestuens første
forsøg med lette fabriksfremstillede badeværelser. De blev udviklet som et samle­
sæt af lette elementer til montage på stedet i lejligheden. Ideen var at udvikle et
mere fleksibelt alternativ til de tunge badekabiner. Badeværelserne var udført
med stålbund, men hele konstruktionen i gulv- og vægelementer blev for tung
og klodset. Badeværelserne kom til at fungere fint i den konkrete ejendom, men
som system var det ikke vejen frem. Nogle år senere fik vi lejlighed til at videre­
udvikle mulighederne i en let stålbund, som blev afprøvet i et vellykket byforny­
elsesforsøg i Eskildsgade 13-15, som beskrevet i kapitlet om byfornyelsesforsøg.
fornyelse af 1.300 boliger over 20 år
Pålsson Arkitekter har nu arbejdet med byfornyelse i Svømmehalskvarteret i 20
år med den mest intensive periode i 1990’erne. Efter 2000 blev den offentligt
støttede byfornyelse droslet ned og Frederiksberg Kommune begyndte at sprede
støtten mere bredt ud til andre områder end Svømmehalskvarteret, bl.a. til det
noget yngre Lindevangskvarter, af onde tunger kaldt Frederiksbergs sorte firkant.
Her fik tegnestuen nye spændende opgaver, som man kan se i det efterfølgende
kapitel.
Alt i alt har tegnestuen i Frederiksberg kommune gennemført byfornyelse af ca.
1300 boliger med en samlet byggesum på godt og vel 1 mia kr. i håndværksudgif­
60 |
Lollandsvej 26-28
Første generation badeværelsestårne
under indhejsning.
ter. De samlede omkostninger inkl. moms, belåning og administrationsomkost­
ninger har udgjort omkring 1.6 mia. kr.
I forhold til Københavns kommune har Frederiksberg kommune i alle årene haft
en ret smal organisation til at administrere byfornyelsen. I praksis har kommu­
nens byfornyelseskontor med ganske få personer med Pelle Guldberg i spidsen
været i stand til at planlægge og gennemføre byfornyelsen kontinuerligt lige siden
1987. Til registrering og debatoplæg har kommunen trukket på de tre byfornyel­
sesselskaber, som havde delt kvarteret imellem sig, men håndteringen af de kon­
krete projekters indhold, omfang og økonomi har hele tiden ligget hos Byforny­
elseskontoret, som havde den direkte kontakt til rådgiverne.
Den direkte kontakt og mulighed for hurtig afklaring har været værdifuld, når
man som rådgiver er afhængig af at formidle mellem bygherre(andels- eller ejer­
boligforening) og kommune. Muligheder og retningslinjer fra kommune til byg­
herre kontra ønsker og behov fra bygherre til kommune. Det hele skal jo til for at
byfornyelsen samlet set lykkes. Vi har selv sagt arbejdet for at holde gang i butik­
ken. Men samtidig kan man vel med god ret sige, at tegnestuen, sammen med
andre, har været et aktivt led i formidlingen og realiseringen af kommunens by­
fornyelse i Svømmehalskvarteret.
Vi har hele tiden overvejet om projekterne kunne gennemføres mere rationelt,
bedre, hurtigere eller billigere. Derfor har tegnestuen undervejs gennemført en
række forsøgsprojekter på byfornyelsesområdet, som omtales nærmere i et efter­
følgende kapitel. Her har Byfornyelseskontoret været en vigtig samarbejdspart­
ner, som har været med til at bakke op om tegnestuens forsøgsprojekter, ligesom
Byfornyelseskontoret sammen med By- og Boligministeriet har deltaget i følge­
grupper, når projekterne skulle realiseres og evalueres.
Godthåbsvej
Fornyede gadefacader
med respekt for helheden.
61 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Udvalgte renoveringer
Svømmehalskvarteret
De følgende sider viser et udvalg af de renoverings­
opgaver, som tegnestuen har gennemført i Svømme­
halskvarteret, Frederiksberg i perioden 1985-2010.
Lollandsvej 26-28
Genopretning af klassisk facade.
62 |
63 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Roarsvej 14-18
Nænsomt renoveret facade med patina.
64 |
Rolfsvej 18/ Adilsvej 19
Klassisk hjørneejendom med typiske
detaljer fra Svømmehalskvarteret.
65 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Falkoner Alle 31-33
Renoverede facader med forenklede
butiksskilte.
66 |
Falkoner Alle 31-33
Ny skiltning på gadefacade.
67 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Falkoner Alle 33/ Rolfsvej 1
Renoverede facader med renset murværk
og forenklede butiksskilte.
68 |
Falkoner Alle 33/ Rolfsvej 1
Hjørne med atmosfære.
69 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Langelandsvej 45-47 og 49-51
Markante røde tvillinge-ejendomme set mod Gl. Kongevej.
70 |
Nordre Fasanvej / Stæhr Johansens Vej
71 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Aksel Møllers Have 11 / Roarsvej 36
Nye altaner på et markant hjørne i bybilledet.
72 |
73 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Helgesvej 7-17
Anvendelsen af både grønne og røde vinduer
bidrager til variation i gadebilledet.
74 |
Helgesvej 7-11
Nye tilbygninger i gårdrummet.
75 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Helgesvej 6-14 / Roarsvej 17
Syv tilbygninger på gårdfacaderne udført
i tegnestuens tilbygningssystem X-tension.
76 |
77 | byfornyelse svømmehalskvarteret
byfornyelse
lindevangskvarteret
frederiksberg
bevaringsværdige ejendomme fra 1920’erne
I 1998 besluttede Frederiksberg Kommune at byforny Lindevangskvarteret. Bag­
grunden var bl.a at byfornyelsesloven var blevet revideret med nye redskaber
som helhedsorienteret byfornyelse og aftalt boligforbedring. Kommunen ønske­
de, som loven også lagde op til, efter fornyelse i byens ældste og tætteste bykvarter
Svømmehalskvarteret nu at tage fat på mellemkrigstidens bykvarterer og forstæ­
derne.
Lindevangskvarteret indeholder 6 af Frederiksberg Boligfonds ejendomme i om­
rådet omkring Dalgas Boulevard og Wilkensvej. Det er bevaringsværdige ejen­
domme opført i 1920’erne i klassicistisk stil med fine enkle detaljer. Tegnestuen
har sat sit præg på fornyelse af hovedparten af ejendommene fra 1990 til i dag.
I alle tilfælde med respekt for gadefacaderne, men med tilføjelse af elevatorer,
tagterrasser, altaner og glaskviste til gårdsiden. Tegnestuens arkitektoniske
grundholdning har gennem det hele været at tilføje nye funktioner og bygnings­
dele i et nutidigt formsprog uden at tage magten fra den eksisterende bygning.
c.t. barfoedsvej 11-13 – lindehuset
Prologen til byfornyelsen af Lindevangskvarteret fandt sted allerede i starten af
1990’erne, da tegnestuen for KAB moderniserede 2 opgange på C.T. Barfoedsvej
som led i et forsøgsprojekt med ældreegnet byfornyelse. Forsøget var støttet af
By- og Boligministeriet og Frederiksberg Kommune var med i projektets styre­
gruppe. Projektet gik ud på at opføre et udvendigt elevatortårn på gårdsiden af
en etageejendom med adgang til de enkelte lejligheder via altangange. Altangan­
gene er brede og glasinddækkede, så de er velegnede til ophold med borde og
stole. Opvarmingen sker ved passiv solvarme. De enkelte boliger kan uafhængigt
af altangangssystemet moderniseres og gøres ældreegnede i forskellig grad efter
behov. I det gennemførte projekt giver elevatoren adgang til 4 boliger pr. etage,
svarende til 2 opgange.
lindevangskvarteret
Ejendomme fornyet
af Pålsson Arkitekter
Udviklingsprojekter gennemført
af Pålsson Arkitekter
1. C. T. Barfoedvej – Lindehuset – 1995
Forsøg med ældreegnet byfornyelse.
2. Lauritz Sørensens Gård – 2003
Forsøg med solenergi / ventilation.
3. Malthe Bruuns Gård – 2005
Hele ideen i projektet var at boligerne skulle beboes af et ældre klientel, der kun­
ne have fornøjelse af de nyindrettede boligers handicapindretning og af hinanden
på fælles altangange. Samarbejdet mellem KAB og Frederiksberg kommune om
de ombyggede boligers brug gik imidlertid i hårdknude og efter byggeriets fær­
diggørelse blev boligerne fortsat beboet af ”tilfældige” lejere, herunder børnefa­
milier og en enlig narkoman. Konceptet med udvendige elevatortårne kom imid­
lertid til at spille en vigtig rolle i den efterfølgende byfornyelse i kvarteret, hvor
det første større projekt blev byfornyelsen af Lauritz Sørensens Gård, som fandt
sted i perioden 2000-2003.
80 |
4. Mønsterbo – 2009
5. Wilkenbo – (2011)
6. AAB afd. 11 – 2002
7. Bolvighus – 2008
gs Alle
Laurids Bin
j
bsve
Vej
Peter Bangs
Brod
erska
6
Slø
j
Ra
mm
sA
lle
ve
sA
lle
Lighe
dsve
j
ngs
eva
Lind
Alle
V.E
.
C.T. B
arfoed
s
Vej
Dalg
bus
Nim
jfen
park
en
gs Vej
Peter Ban
81 | byfornyelse lindevangskvarteret
sV
ej
Ve
j
Ban
g
ans
en
sA
lle
il C
hr.H
Em
sV
ej
7
org
Sø
ren
se
ns
Seg
elc
kes
ve
Be
ring
sve
j
Da
lga
sB
ou
lev
ard
La
Ga
mb
j
rsve
4
Eve
s Vej
3
e Bru
un
Malth
5
ts
P.G
.
1
ly
nge
n
La
urit
z
2
H.V
. Ny
holm
sV
ej
eva
Lind
Alle
hard
B
mm
Ved
d
var
ule
sB
o
lga
Da
els
Fr]b
Bern
Folke
ts Alle
svej
Ra
vej
lle
P.G
.
ens
Jylla
nd
ers A
Stæg
ma
nns
Vej
il S
lo
Em
Ha
ve
l
ths
Vej
kju
s Alle
alds
s
rve
j
Ve
Hattensen
Ew
u
Sp
offs
alh
So
lbje
rg
j
orp
fsv
ej
vej
ths
kfle
N.D
H. S
chn
eek
lo
d
Tes
Ny
ela
Cou
rs V
ej
as H
av
e
Wilken
svej
Finsensvej
nds
Pla
ds
lauritz sørensens gård
Udgangspunktet for fornyelsen af Lauritz Sørensens Gård var en ambition hos
ejeren Frederiksberg Boligfond om at gennemføre et samlet kvalitetsløft i alle sine
2.500 udlejningsboliger på Frederiksberg, hvoraf en stor del ligger i kvarteret om­
kring Lauritz Sørensens Gård. Boligfonden havde gennem flere år søgt at finde
finansiering, så der kunne tages hul på den store byfornyelsesopgave. Dette lyk­
kedes da Frederiksberg Kommune omlagde sin byfornyelsesstrategi til også at om­
fatte det stærkt trængende Lindevangskvarter. Med en kommunal bevilling til så­
kaldt aftalt boligforbedring opstod der mulighed for at få fornyelsen til at hænge
økonomisk sammen. Andre kilder var byfornyelsesmidler til fornyelse af taget,
men først og fremmest var der tale om egenfinansiering gennem Fondens egne
midler. Målsætningen var at projektet ikke nødvendigvis skulle være rentabelt
over en kort tidshorisont, men skulle afbalanceres boligsocialt og derfor ikke give
for store lejestigninger. Endelig indgik også forsøgsmidler fra Energistyrelsen til
realisering af et projekt med solenergi.
Fornyelsen af Lauritz Sørensens Gård var den første brik i et samlet projekt for
helhedsorienteret byfornyelse i Frederiksberg Vest, som omfattede en forbedring
af trafikmiljø, pladser og parker samt en styrkelse af kultur- og fritidstilbud. Ved
Lauritz Sørensens Gård er således bl.a gennemført en omlægning og fornyelse af
Wilkensvej og Dalgas Boulevard.
Udgangspunktet for fornyelsen af Lauritz Sørensens Gård var oprindelig at gen­
nemføre en generel bygningsforbedring og samtidig indlægge nye badeværelser
i alle boliger. Under projektudarbejdelsen udviklede projektet sig med et bygherreønske om at udnytte de gamle tørrelofter til nye boliger. Det endelige projekt
– en integreret løsning med en række delelementer – blev udmøntet i en samlet
helhedsplan for karreen, som blev grundlag for beslutning og gennemførelse.
Med nye tagboliger og enkelte lejlighedssammenlægninger er der skabt et nyt
og bredere boligudbud i karreen. Alle boliger har efter fornyelsen en tidssvarende
standard med nye badeværelser og køkkener og for en stor dels vedkommende
samtidig elevatoradgang og altan. Allerede året efter færdiggørelsen af byggeriet
kunne bygherren med tilfredshed konstatere, at den hidtidige beboerfraflytning,
som plejede at ligge på 10% om året, var nedbragt til et minimalt niveau, som et
kontant udtryk for en stor beboertilfredshed.
Det gennemførte projekt blev af Frederiksberg Kommune i 2004 tildelt diplom for
smukt gennemført byggeri.
82 |
Lauritz Sørensens Gård
Samlet fornyelse af karré med
blandt andet nye tagboliger.
malthe bruuns gård
Projektet for Malthe Bruuns Gård blev udarbejdet af tegnestuen i forlængelse af
Lauritz Sørensens Gård. En række basale elementer som nyt badeværelse og køk­
ken var de samme. Karreen var lille, men det lykkedes alligevel at finde plads til
4 elevatortårne uden at belaste gårdrummet urimeligt.
Der var også ønske om at udnytte de gamle loftsrum, men her i en form hvor
loftsrummene lægges til lejlighederne på 4 sal med en intern forbindelsestrappe
og med nye kviste mod gård og gade. Derved fik man en helt ny type attraktive
lejligheder i to etager og på ca. 125 m2, forsynet med nye badeværelser på begge
etager. Mod gaden blev anbragt en traditionel klassisk kvist, mens loftsrummet til
gårdsiden har fået en glaskvist med altan.
Malthe Bruuns Gård
Elevatoradgang som led i samlet
fornyelse.
Mønsterbo
Fornyelse med nye altaner.
Stuelejlighederne fik franske altaner mod gården, mens alle øvrige lejligheder fik
åbne altaner. I kælderen blev der plads til et nyt fællesvaskeri og et nyt beboer­
lokale med udgang til et forsænket opholdsareal. Samtidig blev der udført et helt
nyt nedgravet renovationssystem med mobilsug. Helheden blev rundet af med et
nyt gårdanlæg med smukke granitfliser som fast belægning.
mønsterbo
Mønsterbo ligger ved siden af Malthe Bruuns Gård og indgår i karreen på den
modstående side af Malthe Bruuns Vej, hvor der desværre endnu ikke er udført
fælles gårdanlæg med naboejendommen. Mønsterbo har derfor kun en smal
gård, hvortil der før fornyelsen kun var adgang til via gennemgang i kælder. Det
forhold er der rådet bod på, idet projektet har omfattet etablering af en ny port
ind til ejendommens gård fra Finsensvej. Der blev samtidig udført mobilsug og
et helt nyt gårdanlæg, som bl.a. rummer en overdækket terrasse med et grønt
beplantet tag.
Ligesom i det foregående projekt i Malthe Bruuns Gård blev der blev udført taglej­
ligheder i to etager. Herudover fik alle lejligheder nye badeværelser, nye køkkener
og store altaner til gårdsiden. Gadesiden fik nye klassiske kviste i lighed med de
foregående ejendomme, mens loftsetagen til gårdsiden fik store altankviste med
endnu mere glas end i det foregående projekt i Malthe Bruuns Gård. Boligerne
fik nye ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvilket har resulteret i de man­
ge taghætter af zink på taget til henholdsvis indsugning og udblæsning af luft.
Endelig fik ejendommen en generel bygningsforbedring med nyt tag og nypud­
sede gårdfacader i indfarvet mørtel. Ejendommen stod færdig medio 2009 og der
er stor søgning efter de nye attraktive tagboliger.
83 | byfornyelse lindevangskvarteret
wilkenbo
Wilkenbo planlægges renoveret og moderniseret som den sidste og største af Fre­
deriksberg Boligfonds seks ejendomme omkring Dalgas Boulevard og Wilkensvej.
Wilkenbo rummer i alt 156 lejligheder, heraf 86 store lejligheder med ældre bade­
værelser og 70 mindre lejligheder, der slet ikke har noget badeværelse.
Malthe Bruuns Gård
Elevatoradgang og altaner som
fleksibel systemløsning.
Projektet planlægges gennemført 2011-2012. Det mest basale i projektet er moder­
niseringen af de 70 boliger uden bad. Lejlighederne er formentlig de sidste af Fre­
deriksberg Boligfonds ejendomme, som bliver forsynet med badeværelse, og bebo­
erne har længe set frem til at få denne moderne bekvemmelighed i stedet for at
skulle benytte de fælles baderum i kælderen. Boligerne får også nyt køkken og mu­
ligvis altan.
Det er planen, at ejendommens tagrum skal udnyttes ved at etablere nye selvstæn­
dige tagboliger, eventuelt i kombination med dupleksboliger hvor tagrummet til­
lægges 4. sals boligen. Nye tagboliger forudsætter, at der bliver etableret elevatorer,
idet dette, til forskel fra Københavns kommune, er et krav fra Frederiksberg kom­
mune. Tagboligerne tænkes udformet varieret med muligheder for 2-4 værelser
efter behov. De forsynes med klassiske kviste mod gaden og en bred kvistaltan
mod gården, så beboerne kan få lys og luft. Nogle lejligheder vil blive udformet
som atelierlejligheder i New Yorker-stil med få store robuste rum.
Til forskel fra det tidligere projekt i Lauritz Sørensens Gård, hvor der blev anvendt
udvendige elevatortårne, er det tanken, at elevatorerne i Wilkenbo placeres ind­
vendigt i de eksisterende køkkentrapper, som såkaldte minielevatorer.
De fremtidige moderniseringsmuligheder i de store lejligheder er skitseret i en
helhedsplan for hele ejendommen. I helhedsplanen indgår også muligheder for
altaner, nye beboerlokaler, fællesvaskeri og en forbedring af gårdanlægget med
mobilsug og grønne beplantede tage.
84 |
Wilkenbo
Model af fornyelsesprincip.
85 | byfornyelse lindevangskvarteret
helhedsplan
Projektet for Wilkenbo er eksempel på, at det er rationelt at have en helhedsplan,
når ejendommens modernisering sker i etaper, og muligvis over lang tid. Det er
faktisk den normale situation for ejendomme, der skal moderniseres. Støttemulig­
hederne er generelt blevet mindre og beboerne er sjældent indstillet på de helt
store huslejestigninger. Derfor er det gennem de senere år blevet mere og mere
almindeligt at få udarbejdet langsigtede helhedsplaner.
I løbet af de sidste 10 år har tegnestuen udarbejdet en lang række helhedsplaner.
Heraf er flere udført for almennyttige ejendomme i AAB, KAB eller 3B regi, idet
Landsbyggefonden kræver, at der foreligger en helhedsplan som grundlag for at
give støtte. Man forlanger meget naturligt, at den pågældende afdeling har tænkt
langsigtet og prioriteret, inden de ansøger om støtte til et konkret projekt.
Indholdet i den enkelte helhedsplan varierer alt efter karakteren af vedligeholdel­
sesproblemerne og af beboernes ønsker til moderniseringer. Ideelt set rummer
helhedsplanen en analyse af den eksisterende ejendom, overvejelser om fremti­
dige mål og muligheder samt konkrete planer for ejendommen i form af fornyel­
sesaktiviteter, driftsaktiviteter, etapedeling, tidsplan og økonomioversigt.
Helhedsplanen udarbejdes i tæt dialog med beboerne. På baggrund af tegnestuens
erfaringer udarbejdede tegnestuen i 2008 i samarbejde med Jens V. Nielsen en
rapport for Velfærdsministeriet med titlen ”Drejebog for bygherrer – Rationel byg­
ningfornyelse, metoder og muligheder”. Publikationen er tænkt som et redskab,
der skal hjælpe bygherrer og rådgivere med at tænke rationelt og langsigtet når en
ejendom skal moderniseres.
86 |
Peter Bangsvej/ Dalgas Boulevard,
Frederiksberg. AAB afd 11.
Helhedsplan 2008-2022.
helhedsplan 2008-2022
Helhedsplan
Helhedsplanen for Peter Bangsvej 44-58 m.fl
sammenfatter den løbende drift og større
fornyeles­arbejder i de kommende 15 år. Illustrationen her på siden giver et overblik
over alle mulige eller forventede aktiviteter i
15-års perioden.
Aktivitetsoversigt 2008-2022
Oversigten side 22 viser, hvordan man tidsmæssigt mest rationelt koordinerer de aktiviteter, som er foreslået i helheds­planen, med de
løbende drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter
på ejendommen.
Oversigten omfatter kun mere omfattende
vedligeholdelse. Den almindelige årlige eller
8 nye tagboliger med elevatorer
regelmæssige vedligeholdelse fremgår af ejen-
25 stk. 4. sals boliger udvidet op i tagetagen
dommens mere detaljerede driftsplan.
Eksisterende tagbolig
Fornyelse af friarealer
(vist side 11)
Etablering af altaner
(vist side 12-15)
Nye boliger i taget
(vist side 16-17)
Udvidelse af 4. sals boliger
(vist side 16-17)
Indlæggelse af elevatorer
(vist side 18-19)
Øvrige aktiviteter
Større fornyelsesprojekter
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Friarealer
Franske altaner mod gade
Altaner mod gård
Nye tagboliger
Elevatorer
Øvrige aktiviteter
87 | byfornyelse lindevangskvarteret
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
C.T.Barfoedsvej 11-13 – Lindehuset
Forsøgsprojekt med ældreegnet byfornyelse.
Et udvendigt elevatortårn på gårdsiden giver
adgang til de enkelte lejligheder via altangange.
88 |
C.T. Barfoedsvej 11-13
Altangangene er brede
og glas­inddækkede, så de
er velegnede til ophold.
89 | byfornyelse lindevangskvarteret
Lauritz Sørensens Gård, Frederiksberg
Fornyelse af karre med 160 boliger. Kernen i projektet var at få
indlagt badeværelse i alle lejligheder. Hertil kom nye køkkener
og en generel bygningsforbedring af ejendommen. Endelig blev
der etableret nye tagboliger, elevatorer og nyt gårdanlæg.
90 |
Lauritz Sørensens Gård
Præfabrikerede badeværelser / nye køkkener
Traditionelt udførte badeværelser
Nye elevatortårne og altaner
Nye boliger under taget
Energiforsyning gennem solenergi
Generelle vedligeholdelsesarbejder (tag, facader)
Friarealforbedring
91 | byfornyelse lindevangskvarteret
92 |
Lauritz Sørensens Gård
Otte nye elevatortårne giver adgang til
de nye tagboliger samt de øvrige boliger
på 1-4 sal.
Lauritz Sørensens Gård
Bolig før og efter fornyelse.
93 | byfornyelse lindevangskvarteret
94 |
Lauritz Sørensens Gård
De nye tagboliger har adgang fra elevator via
køkkentrappetårn og nye private terrasser.
95 | byfornyelse lindevangskvarteret
Lauritz Sørensens Gård
Gårdrummet blev også fornyet.
96 |
97 | byfornyelse lindevangskvarteret
Malthe Bruuns Gård, Frederiksberg
Fornyelse af karre med 120 boliger. Alle lejligheder fornyes
med nye badeværelser og køkkener, tagetagen udnyttes og
der gives plads til 4 elevatortårne i gårdrummet.
98 |
Malthe Bruuns Gård
Loftsrummet er lagt sammen med
4-sals boligerne via intern trappe.
99 | byfornyelse lindevangskvarteret
Malthe Bruuns Gård
Oversigtsplan 1-5 sal. Alle lejligheder
forsynes med altaner.
Malthe Bruuns Gård
Tagboligens nedre plan 4.sal), hvor
køkkentrappen inddrages til køkken.
100 |
Malthe Bruuns Gård
Glaskvist i tagrummet,
hvor loftet er ført til kip.
101 | byfornyelse lindevangskvarteret
Malthe Bruuns Gård
Fornyet gårdrum.
Malthe Bruuns Gård
Nyt fælles vaskeri.
102 |
103 | byfornyelse lindevangskvarteret
Mønsterbo, Lindevangskvarteret
Fornyelse af karre med 70 boliger. Ud over
badeværelser, køkkener og store altaner er
der indrettet taglejligheder i to etager.
104 |
Mønsterbo
Tagboliger under taget med store altan­kviste.
Tegning viser planløsning 1-4 sal.
105 | byfornyelse lindevangskvarteret
Mønsterbo
Ny tagbolig med udgang
til lille altan på gårdsiden.
106 |
Mønsterbo
Ny tagbolig i 4 sal plus loftsrum,
bundet sammen af en intern trappe.
107 | byfornyelse lindevangskvarteret
Mønsterbo
Ny port fra Finsensvej ind
til det fornyede smalle gårdrum.
108 |
109 | byfornyelse lindevangskvarteret
Wilkenbo, Frederiksberg
Fornyelse af karre ned 160 boliger.
70 boliger forsynes med nye
badeværelser, køkkener og altaner.
Der etableres nye tagboliger med
adgang fra minielevatorer indbygget
i køkkentrappetårnene.
110 |
111 | byfornyelse lindevangskvarteret
renovering
byggerier fra 1960’erne
og 1970’erne
fornyelse af modernistiske boligbebyggelser
Til forskel fra tidligere perioders arkitektur bidrager bebyggelser fra 1960’erne og
1970’erne sjældent til en helhed i gadebilledet. Fokus har her snarere været en
selvstændig modernistisk og rationelt opført bygning uden unødig hensyntagen
til det omgivende ældre og ofte murede byggeri. Ved renovering af disse nyere
bebyggelser er der ofte større frihedsgrader og behov for et arkitektonisk løft i
forhold til både bygning og gadebillede. Men samtidig gælder det også her om,
så vidt muligt, at fastholde karaktergivende og tidstypiske træk med udgangs­
punkt i bygningens oprindelige arkitektur.
nye altaner [fortunen øst]
Fortunen Øst er en tidstypisk og markant boligbebyggelse opført som en selv­
stændig enklave i 1960’erne i det østlige Lyngby af Lyngby Boligselskab. Bebyg­
gelsen, som rummer 302 boliger, er oprindelig forsynet med meget smalle alta­
ner, som ikke var særlig anvendelige til ophold. Beboerne ønskede derfor nogle
bredere og mere anvendelige altaner.
Tegnestuens projekt kom til at bestå i en udvidelse og glasinddækning af de eksi­
sterende altaner, som også bidrog til et bedre indeklima i lejlighederne. Altan­
udvidelsen blev udført som en udkraget stålkonstruktion uden søjler, så bebyg­
gelsens oprindelige og tidstypiske udtryk blev fastholdt. Glasinddækningen var
udformet som skyde-foldeglas, så altanerne kan åbnes helt eller delvis op efter
behov.
Projektet blev til i samarbejde med afdelingsbestyrelsen og med KAB som admi­
nistrator. Som grundlag for beboernes stillingtagen til projektet blev der udført
en model af den ny altan i fuld størrelse. Den blev stillet op i en nærliggende
sportshal, hvor beboerne var inviteret til at se modellen og stille spørgsmål til
arkitekterne. At afdelingens årlige fastelavsfest blev afholdt samtidig var kun
med til at sætte kolorit på arrangementet.
energiforbedring [bolvighus]
På Frederiksberg ligger ejendommen Bolvighus bygget i starten af 1960’erne.
Ejendommen er som så mange andre ejendomme fra den periode bygget med
fladt tag, uisolerede mure og trævinduer med gammeldags termoruder. Det
bærende system er i beton og synligt i facaden. Vinduesbrystninger og øvrige
vægge er opbygget i gasbeton. Beboerne ønskede dels nye vinduer med et lavere
energiforbrug og støjreducerende effekt, dels en generel forbedring af ejendom­
mens energiforbrug. Tegnestuen fik til opgave at gennemføre projektet.
114 |
Bolvighus
Energirigtige facader.
Fortunen Øst, Lyngby
Facaderenovering.
115 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
Energirenovering af tæt-lav boliger
med sol- og jordvarmeanlæg
For at respektere ejendommens arkitektoniske udtryk er valgt en løsning, hvor
søjle/dragersystemet er efterisoleret udvendigt og beklædt med en lys fiberbeton­
beklædning. Derved er bygningens facadeudtryk med vandrette og lodrette linjer
fastholdt, samtidig med at bygningen har fået et nyt opdateret facadeudtryk i
moderne materialer, glas og aluminium. Vinduer og døre er udskiftet til nye
med bedre lyd- og varmeisolerende egenskaber, og vinduesbrystningerne er iso­
leret og beklædt med nye glas/alu partier.
Ved arbejdet med denne opgave blev det klart for os, hvor afgørende de murede
gavle er for bevaringen af det tidstypiske ved byggerier fra denne epoke. Ved valg
af isoleringstykkelse og udformning af fiberbetonelementerne ved tilslutningen
til de eksisterende murede gavle fik vi fastholdt de murede gavles bidrag til det
samlede facadeudtryk.
Resultatet blev så vellykket, at renoveringen af Frederiksberg kommune i 2009
blev nomineret til en pris for smukt gennemført byggeri.
energiforbedring [boelholm]
Boelholm I og II er en tæt-lav boligbebyggelse med 218 boliger opført i 1976-78.
Bebyggelsen trænger til vedligeholdelse på tage og facader, ligesom opvarmnin­
gen sker ved utidssvarende og dyr elvarme. Med støtte fra Landsbyggefonden
realiserer tegnestuen for Stenløse-Ølstykke Boligforening ved KAB et projekt med
fokus på energiforbedring. Energiforbedringen sker dels ved ekstra isolering af
bebyggelsens tagkonstruktioner, dels ved at boligerne fremover opvarmes via et
nyt hybrid sol- og jordvarmeanlæg, som bliver Skandinaviens største.
Der udføres ny varmecentral og ny varmeforsyning til alle boliger. Jordvarmen
omfatter 20.000 meter højisoleret ledningsnet, som graves ned i bebyggelsens
grønne arealer. Varmeanlægget suppleres ved hård frost i vinterhalvåret med var­
me via en kondenserende gaskedel. Den nye varmecentral bliver et energi-ikon
for bebyggelsen udformet i en stram form med lukkede facader og tag, men med
store glasfelter som kan synliggøre centralens tekniske installationer.
fysisk helhedsplan [lundtoftegade]
Efter nogle års tilløb blev der i 2009 vedtaget en fysisk helhedsplan for AKB’s
store og socialt noget belastede bebyggelse i Lundtoftegade ved Bispeengbuen på
Nørrebro. Bebyggelsen er opført 1968-72. Planen for fornyelsen er blevet til i en
dialog mellem afdelingen, KAB, Københavns kommune og Landsbyggefonden,
som yder et betragteligt tilskud til en fremtidssikret helhedsløsning. Det største
116 |
Med stigende energipriser og et generelt ønske om at
spare på energiforbruget og CO2-udledningen har Stenløse-Ølstykke Boligforening valgt at satse på energirigtige og fremsynede løsninger.
Boelholm, Stenløse
Energiforbedring.
Pålsson Arkitekter AS har udført totalrådgivning på den
omfattende energirenovering af tæt-lav bebyggelsen
Boelholm I & II.
Den almennyttige boligbebyggelse består af to afdelinger opført i henholdsvis 1976 og i 1978. Afdelingerne er
opført ens som tætte/lave gårdhavehuse sammensat i
blokke i forskellige kombinationer. Boligerne er udført
som mindre vinkelhuse med egen adgang til små private
gårdrum.
Projekt: 2009
Bygherre: Stenløse-Ølstykke Boligforening
Administrator: KAB
Totalrådgivning, processtyring og beboerdialog:
Pålsson Arkitekter AS
Ingeniørrådgivning: Falkon A/S
FAKTA BOElhOlM I & II
- Samlet antal boliger i tæt-lav bebyggelse = 218
- Samlet bruttoareal = 14.888 m2
Sol- og jordvarmeanlæg:
- Samlet areal for nyt solfangeranlæg = 135 m2
- Samlet areal for jordvarme = 12.000 m2
(Nordens største jordvarme-, sol- og gasanlæg til bo
Klimaskærm:
- Antal nye terrassedøre = 728 stk.
- Samlet tagareal = 17.790 m2
Svan
2400 Københ
+ 45 38 1
www.paals
element i planen er ombygning af to af de 5-etages blokke mod Lundtoftegade,
blok D og F, som i dag består af meget små utidssvarende 1-værelses lejligheder.
Helhedsplanen tilstræber at give et markant løft til hele området, herunder spe­
cielt at øge trygheden for beboerne, og omfatter:
• Nye familieboliger i blok D, som kan tiltrække nye ressourcestærke beboere.
• Nye altaner til lejlighederne i både blok D og F, samt renovering af facaderne
mod Lundtoftegade
• Nyt beboerkontor til beboerservice og nye boldbaner.
• Udskiftning af hoveddøre til nye stålforstærkede døre samt modernisering af
pulterrum i kælder
Alt i alt en række tiltag, der kan være med til at fastholde den positive udvikling
AKB Lundtoftegade har været igennem de sidste 10 år.
Udadtil vil det mest markante være et arkitektonisk løft af bebyggelsens udtryk
mod Lundtoftegade. Blok D og F forsynes med helt nye facader og nye trappe­
tårne med udsmykket glas, suppleret med gavludsmykning på to af de høje na­
boblokkes gavle. Både trappetårne og facader forsynes med klart transparent glas
med henblik på at øge trygheden i blokkene. Uden at forhindre den tilstræbte
synlighed bliver glasfacaden forsynet med trykte mønstre i hvid farve på klart
glas. Et sammenhængende bølgende mønster ned langs Lundtoftegade refererer
til de historiske vandløb Lygteåen og Ladegårdsåen, hvis oprindelige løb om­
kranser bebyggelsen mod vest og syd. Facadeudtrykket vil variere efter døgnets
forløb, ét udtryk i dagslys, og et andet når det er mørkt, hvor glassets mønstre vil
stå tydeligt på baggrund af den indvendige trappe- og altangangsbelysning.
Selv om facaderne bliver totalt fornyede vil den arkitektoniske sammenhæng
med de øvrige blokke blive fastholdt. Blokkenes hovedform og flade tage fasthol­
des, og især bevares de murede endegavle som det arkitektoniske træk, der får
hele bebyggelsen til at hænge sammen. Udsmykningen på de to høje mellemlig­
gende murede gavle får også en udsmykning med hvidt tryk på klart glas, som
vil få alle fire blokke til at hænge visuelt sammen – et visuelt tegn på et forhå­
bentlig vellykket samlet og socialt bæredygtigt løft i bebyggelsen.
Lundtoftegade
Helhedsplan.
117 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
Fortunen Øst, Lyngby
Nye facader med udvidede glasinddækkede
altaner på fem boligblokke med 302 boliger.
118 |
Fortunen Øst
Brugergruppen studerer mock-up af facadeforslag.
119 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
Bolvighus
Bygningens søjle/drager system
blev efterisoleret udvendigt
og beklædt med lyse fiberbeton­
elementer.
Bolvighus, Bernhard Bangs Alle 2-8, Frederiksberg
Facadefornyelse med energibesparende løsninger. Bygningens
facadeudtryk blev fastholdt samtidig med at den fik et opdateret
udtryk i moderne materialer, glas og aluminium.
120 |
Bolvighus
De tidstypiske og karaktergivende
murede gavle blev fastholdt.
121 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
Boelholm I og II, Stenløse
Projekt for 218 tæt-lav boliger med fokus på energiforbedring.
Dels ved ekstra isolering af tagkonstruktioner mm. Dels ved at
boligerne fremover opvarmes via et nyt hybrid sol-, gas- og
jordvarmeanlæg, som bliver Skandinaviens største.
122 |
Med stigende
energipriser og et generelt ønske om at
Boelholm
spare på energiforbruget
og CO2-udledningen har StenNy central varmecentral.
løse-Ølstykke Boligforening valgt at satse på energirigtige og fremsynede løsninger.
Pålsson Arkitekter AS har udført totalrådgivning på den
omfattende energirenovering af tæt-lav bebyggelsen
Boelholm I & II.
Den almennyttige boligbebyggelse består af to afdelinger opført i henholdsvis 1976 og i 1978. Afdelingerne er
opført ens som tætte/lave gårdhavehuse sammensat i
blokke i forskellige kombinationer. Boligerne er udført
som mindre vinkelhuse med egen adgang til små private
Boelholm
gårdrum. Principmodel af jordvarmeanlæg
udstillet på klimakonferencen i
København i 2009.
FAKTA BOElhOlM I & II
- Samlet antal boliger i tæt-lav bebyggelse = 218 stk.
- Samlet bruttoareal = 14.888 m2
Sol- og jordvarmeanlæg:
- Samlet areal for nyt solfangeranlæg = 135 m2
- Samlet areal for jordvarme = 12.000 m2
(Nordens største jordvarme-, sol- og gasanlæg til boliger)
Klimaskærm:
- Antal nye terrassedøre = 728 stk.
- Samlet tagareal = 17.790 m2
Projekt: 2009
Bygherre: Stenløse-Ølstykke Boligforening
Administrator: KAB
Totalrådgivning, processtyring og beboerdialog:
123 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
Pålsson Arkitekter AS
Ingeniørrådgivning: Falkon A/S
Svanevej 26
2400 København NV
+ 45 38 19 7 7 03
www.paalsson.dk
Lundtoftegade, København N
Gennemførelse af fysisk helhedsplan med
ombygning af to 5-etages boligblokke, samt
etablering af nye boldbaner og beboerkontor.
124 |
125 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
Lundtoftegade
Nye sammenlagte familieboliger
med altaner til gårdsiden.
126 |
Lundtoftegade
Det bølgende mønster ned langs Lundtofte­gade refererer
til de gamle vandløb Lygteåen og Ladegårdsåen, som
omkransede bebyggelsen. Facadeudsmykningen er udført
i samarbejde med designer Thomas Pålsson.
127 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
nyt i gammelt
københavn, frederiksberg
og omegnen
nyt i gammelt
Den omfattende nedrivning og sanering på Nørrebro i 1970’erne havde skabt en
folkelig protest mod overgrebet på byen. Samtidig foregik der i resten af landet en
intensiv debat for og imod bevaring af købstædernes historiske bymidter. Hele
denne udvikling var – sammen med økonomiske beskæftigelseshensyn – medvir­
kende til at saneringsloven i 1982 blev afløst af byfornyelsesloven. I regeringens
landsplanredegørelser og i vilkårene for den offentligt støttede byfornyelse blev
udtrykt klare signaler til fordel for en boligorienteret og bevaringsorienteret byfor­
nyelse. Signalerne var ikke mindst rettet mod København, hvor der havde været
en særlig heftig debat om nedrivning kontra bevaring i brokvartererne.
Fra 1980’erne og frem til i dag har der været bred tilslutning til bevarende byfor­
nyelse som det bærende princip for udviklingen af de ældre byområder, alene
punktvis suppleret af udfyldningsbyggeri, også kaldet infill. Enkelte bygninger i
de ældre byområder er dog så ringe at man vælger at nedrive dem. Infill byggeri
indgår i denne sammenhæng som et redskab til at fastholde og forbedre bystruk­
turen og gadebilledet. De nye huse skal være sig selv, et udtryk for nutidig arkitek­
tur. Men husets bidrag til helheden er det primære.
På baggrund af egne erfaringer med infillopgaver udarbejdede tegnestuen i 1992
en rapport for Boligministeriet om de særlige problemstillinger, især af økonomisk
art, der gør sig gældende ved infill byggeri i lille skala. Formålet med rapporten
var at opsamle foreliggende erfaringer og komme med forslag til bedre vilkår for
infill byggeri som delelement i den bevarende byfornyelse. Rapportens konklu­
sioner var medvirkende til at økonomisk støtte til infill byggeri blev indarbejdet
i byfornyelsesloven.
Efterfølgende udarbejdede tegnestuen i samarbejde med SBS Byfornyelse en ek­
sempelsamling ”Infill byggeri – et led i byens fornyelse” for Bygge- og Boligstyrel­
sen. Styrelsens håb var, ”at eksempelsamlingen over infill byggerier ville tjene til
inspiration for kommuner, ejere, beboere, rådgivere og andre, som i forbindelse
med en byfornyelsesbeslutning, står overfor at skulle tage stilling til spørgsmålet
om nedrivning eller erstatningsbyggeri.”
infill nygårdsvej
Infill på små byggegrunde, der opstår efter nedlagt småindustri eller efter byfor­
nyelse, var en vigtig opgave for boligselskabet Vibo. På Nygårdsvej 2-4 udførte
tegnestuen i 1994 et infill byggeri med 28 lejligheder. Bygningen tilpasser sig byg­
gestilen i kvarteret, hvor karnapper er et markant indslag. Bygningen er forsynet
130 |
Nygårdsvej, København Ø
Almene boliger, 1994.
med to fremspringende midterpartier i lyse pudsede materialer med glaskarnapper
på begge sider. I midterpartierne er der indrettet 2-rums boliger i to etager med
indvendige trapper. En usædvanlig boligtype, der hurtigt blev efterspurgt af yngre
par. Lejlighederne indeholder store lyse køkkener mod gaden. Elevator og trappe­
rum er placeret mod gården. Økonomien var meget stram på grund af at det da­
værende rammebeløb for alment byggeri ikke indeholdt elevatortillæg. Efter lici­
tationen måtte der en barsk sparerunde til, og alligevel gik entreprenøren konkurs
undervejs.
infill Viktoriagade, vesterbro
På Vesterbro i København fik tegnestuen endnu en infill opgave for Boligselskabet
VIBO, da en eksisterende brandfælde, en såkaldt korridorejendom, i Viktoriagade
18-18A blev kondemneret af Boligkommissionen og dømt til nedrivning. Tegne­
stuen projekterede en byejendom med 22 ældrevenlige boliger med fællesvaskeri
og beboerlokale i stueetagen med udgang til gårdanlæg. Gadefacaden er tilpasset
omgivelserne i højde og rytme, men samtidig udformet i en nutidig arkitektur
med lodrette glasbånd og franske altaner. Gårdfacaden er udformet mere frit med
vestvendte altaner. Byggeriet blev afsluttet i 1994.
I bogen ”Arkitektonisk kvalitet” 1975-1995, af Stadsarkitekt Jan Christiansen bli­
ver huset omtalt således: ”Huset er tegnet i et moderne udtryk, der på en raffine­
ret facon, og med held, forsøger en dialog med de eksisterende karreer af typisk
blandede brokvarterhuse på Vesterbro. Med en blanding af respekt – bygningsbase
i kvadrefuger og nænsomt udførte gesimser – og insisteren på at tilføje noget nyt,
opererer huset med lodrette glasbånd og store vindueshuller med franske altaner.”
Pile Allé, Frederiksberg
Handicapboliger, 2007.
infill pile Allé, Frederiksberg
For Frederiksberg Kommune fik tegnestuen i 2007 til opgave at projektere et infill
byggeri på Pile Alle 33. Byggeriet indgår i husrækken på Pile Alle overfor Sønder­
marken. Byggeriet rummer 16 boliger til personer med nedsat fysisk og psykisk
funktionsevne. Hver af de 16 boliger består af to værelser med badeværelse og
køkken. Til de 16 boliger hører flere fællesfaciliteter, blandt andet to fælleslokaler,
ét i stuen og ét på 5. sal samt fællesvaskeri og motionsrum i kælderen. Fra fælles­
lokalet på 5. sal er der udgang til en stor tagterrasse med en herlig udsigt over
Søndermarken. Den nye bygning, som blev færdig i 2009, fungerer sammen med
den eksisterende institution Bakkegården.
Den arkitektoniske udfordring ved udformning af gadefacaden bestod i at formid­
le en overgang mellem to højst forskellige bygninger på hver sin side. Til højre en
131 | nyt i gammelt
klassisk 1900-tals ejendom i gule sten med sadeltag og dannebrogsvinduer og til
venstre en betonbygning fra 1960’erne med store vinduesfag, indbyggede altaner,
tilbagerykket penthouse-etage og fladt tag. Det nye hus søger at formidle overgan­
gen ved at tage træk fra begge nabobygninger. Fra den ældre klassiske nabo vide­
reføres små vinduesformater og gule mursten med stor stoflighed. Dialogen med
1960’er huset til venstre sker ved de store vindues/dørpartier og den tilbageryk­
kede tagetage.
nyindretning af tagboliger, café og baghus
På hjørnet af Valby Langgade og Gl. Jernbanevej fik tegnestuen til opgave at forny
en ældre bevaringsværdig ejendom. Opgaven omfattede modernisering af lejlighe­
der og indretning af nye tagboliger i loftsrummet. Herudover blev de eksisterende
butikker nyindrettet til galleri med cafe og restaurant. Baghuset blev indrettet til
bolig og gårdrummet blev omdannet til en skulpturhave med sten­skulpturer, be­
lysning og musikscene.
Ombygningen indgik i en revitalisering af bykvarteret, hvor stedet fungerede som
et nyt aktivitetspunkt i det gamle Valby. Projektet fik tildelt Valby Lokalråds arki­
tekturpris i 2002.
kursusbygning charlottenlund
I 1997 fik tegnestuen til opgave at udforme en tilbygning til Vilvorde Kursuscen­
ter i Charlottenlund, som er en meget smuk og homogen bebyggelse fra 1970’erne.
Tilbygningen er udført i 2 etager med mødelokaler i underetagen og konference­
rum på den øverste etage. Derudover blev der gennemført en række andre ombyg­
ningsarbejder i det øvrige kursuscenter, som ejes af Dansk Sygeplejeråd. Opgaven
bestod i at indpasse tilbygningen i den arkitektoniske helhed i kursuscentret. Eller
sagt på en anden måde var succeskriteriet, at ingen senere ville bemærke, at der
var tale om en tilbygning.
Tilbygning til erhvervsskole
I forbindelse med nedtagning af Fasanvejbroen og nedgravning af den nye Metro
opstod mulighed for at det daværende Frederiksberg Tekniske Skole kunne få ny
facade og adgang direkte fra Nordre Fasanvej. Tegnestuen blev engageret som
arkitekt på opgaven, som kom til at omfatte 2.000 etagemeter ombygning og
indretning til undervisningsformål, fælles opholdsarealer og diverse faciliteter.
Tag og facader blev fornyet og mod Nordre Fasanvej er opført en ny tilbygning
med indgang og reception samt administrations- og direktionslokaler.
132 |
TEC, Frederiksberg
Nyindretning af erhvervsskole.
Valby Langgade, Valby
Nye tagboliger med altaner til alle
efteret mindre puslespil.
Bagbygningen indrettet til beboelse
med udsigt til skulpturhaven.
133 | nyt i gammelt
Viktoriagade 18-18A, København V
Infill med 22 almene ældreboliger med fællesvaskeri
og beboerlokale i stueetagen.
134 |
135 | nyt i gammelt
Pile Alle 33, Frederiksberg
Tagetage, normaletage, snit.
Pile Alle 33, Frederiksberg
Handicapboliger Indpasset i facaderække
mellem betonbyggeri fra 1960 og klassisk
muret ejendom fra omkring 1900.
136 |
137 | nyt i gammelt
Valby Langgade, København V
Nyindretning af café
138 |
Vilvordevej, Charlottenlund
Tilbygning til kursuscenter
139 | nyt i gammelt
Tec Erhvervsskole
Nordre Fasanvej 27, Frederiksberg
2000 etagemeter ombygning og indretning
til undervisningsformål og administration.
140 |
TEC Erhvervsskole
Atrium med foyer.
141 | nyt i gammelt
142 |
TEC Erhvervsskole
Design og detaljer.
143 | nyt i gammelt
forsøg og udvikling
byfornyelsesforsøg
Efter at Byggeriets Udviklingsråds (BUR) sekretariat blev nedlagt i 1987, blev by­
fornyelseslovens forsøgsparagraf administreret af Erhvervs- og Boligstyrelsen,
som blev en vigtig samarbejdspartner for tegnestuen de følgende mange år.
Allerede i 1988-89 fik tegnestuen i samarbejde med Byfornyelsesselskabet SBS
støtte fra Erhvervs- og Boligstyrelsen til at udvikle og afprøve et såkaldt byforny­
elseskatalog i Frederiksberg Kommune. Byfornyelseskataloget indgik i et forsøg
med nye former for planlægning og beboerinddragelse i byfornyelse. Kataloget
blev siden oversat til tysk og brugt i Berlin i forbindelse med dansk-tysk forsøgs­
samarbejde omkring ejendomme i Prenzlauer Berg i det tidligere Østberlin.
Det næste forsøgsprojekt havde fokus på ældreegnet byfornyelse. KAB havde om­
kring 1990 givet tegnestuen i opdrag at undersøge mulighederne for at gøre nog­
le af deres eksisterende bebyggelser ældreegnede. For en række af Frederiksberg
Forenede Boligselskabers og Frederiksberg Boligfonds bebyggelser udarbejdede
tegnestuen forslag til indpasning af elevatorer. Flere ejendomme blev undersøgt,
og interessen samlede sig om en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme, Linde­
huset, hvor det lykkedes at gennemføre et forsøgsprojekt med ældreegnet byfor­
nyelse i 1994-95. Projektet er omtalt nærmere i kapitlet om Lindevangskvarteret.
projekt renovering
I 1995 lancerede By- og Boligministeriet et stort anlagt program, kaldet Projekt
Renovering, for at fremme udvikling af systemløsninger og præfabrikerede (fa­
briksfremstillede) bygningsdele eller komponenter inden for byfornyelsen. Målet
var at opnå mere rationelle processer og bedre produkter, hvor gode badeværel­
sessystemer/vådrum var i særlig fokus.
Problemstillingen var i hovedtræk, at badeværelser i byfornyelsen skal være af
god byggeteknisk kvalitet for at undgå fugtskader i bygningerne, som jo helt
frem til 1950’erne typisk er opført med træbjælkelag. Badeværelser i god kvalitet
er imidlertid både kostbare og tidskrævende at udføre. Traditionelt udførte bade­
værelser med støbte gulve medfører således ofte en lang byggeperiode, langvarig
genhusning af beboerne, store byggelånsudgifter og risiko for forøget byggefugt i
forbindelse med støbeprocessen på stedet. Nye løsninger til etablering af badevæ­
relser havde således høj prioritet.
Projekt Renovering kom på et optimalt tidspunkt for tegnestuen. Projekt Renove­
ring efterlyste forslag til forsøgsprojekter knyttet til en konkret såkaldt værtsejen­
146 |
Idéudvikling
Projektet for Brohusgade
drøftes på tegnestuen.
dom. På dette tidspunkt havde tegnestuen løbende tilgang af nye ejendomme,
der skulle byfornyes. Det betød, at vi havde værtsejendommene og samtidig efter­
hånden så meget erfaring at vi var parate og interesserede i at afprøve nye løs­
ninger.
De følgende år gennemførte tegnestuen med støtte fra Projekt Renovering to for­
søgsrækker med præfabrikerede (fabriksfremstillede) løsninger til etablering af
badeværelser. Dels en forsøgsrække med brug af præfabrikerede tunge løsninger,
dels en forsøgsrække med brug af præfabrikerede lette stålbunde. Herudover gen­
nemførte vi et forsøg med indbygning af rumstore præfabelementer med et helt
nøglefærdigt bad og køkken.
Præfabrikerede tunge badeværelser
Forsøgsprojektet blev gennemført i forbindelse med en etageejendom fra 1903,
andelsboligforeningen Lollandsvej 26-28 i Svømmehalskvarteret. Ejendommen
indeholdt to opgange med 20 boliger og der var toilet på bagtrappen, fælles for
to boliger. Dette kondemnable forhold medførte krav om etablering af badevæ­
relse i hver enkelt lejlighed. Byfornyelsesarbejderne på ejendommen omfattede
også en total istandsættelse af bygningen på tag og fag.
I samarbejde med beboerne udarbejdede tegnestuen en ensartet planløsning for
etablering af nye badeværelser og nyt køkken i de 20 lejligheder, som alle bebo­
ere kunne tilslutte sig. Den ensartede planløsning gjorde det muligt at undersøge
mulighederne for at anvende fabriksfremstillede badeværelser. Den valgte løs­
ning bestod i at opføre et tårn af fabriksfremstillede badeværelsesenheder med to
sammenbyggede badeværelser af betonmoduler.
De fuldt apterede badeværelser med en vægt på ca. 13 tons skulle ved hjælp af
en kæmpe mobilkran hejses ned gennem et hul i taget og etageadskillelserne,
samtidig med at den omfattende istandsættelse på ejendommens tag og fag fore­
gik. Hejseprocessen var imødeset med spænding af tegnestuen. Der var planlagt
en beskeden tolerance på 5 cm til at få firet badeværelseskabinerne ned igennem
hullet i etageadskillelserne. En af de store oplevelser i processen var at konstatere,
hvor dygtige sådanne mobilkranførere er til meget roligt og præcist at styre ned
gennem hullet, naturligvis i samarbejde med fabrikkens monteringsfolk, som tager
imod og monterer inde i bygningen.
Lollandsvej
Præfabrikerede tunge badeværelser.
Bygge- og Boligstyrelsen gav støtte til at gennemføre projektet som forsøgspro­
jekt. Det var første gang metoden med nedhejsning af badeværelseskabiner i en
147 | forsøg og udvikling
byfornyelsesejendom blev brugt. Men det blev ikke den sidste gang, tværtimod,
forsøgsprojektet blev en slags Danmarkspremiere på et system, som med stor suc­
cés blev videreudviklet og gennemført i en række andre renoveringer.
Efter gennemførelsen af forsøgsprojektet, som var gennemført i 1995, gennem­
førte Projekt Renovering og Frederiksberg Kommune en undersøgelse af forsøgs­
projektets resultater sammenlignet med en række udvalgte normale byfornyelses­
sager, som var gennemført i kommunen. Det kunne konstateres, at de opstillede
mål for forsøgsprojektet var nået. Byggeperioden blev reduceret med 25% til 6
måneder i stedet for normalt 8-9 måneder. Genhusningstiden blev halveret til
3 måneder i stedet for 6-7 måneder. Og ikke mindst blev prisen på badeværelset
reduceret med 25%.
Formidlingen af forsøgsprojektets positive resultater førte til et reelt markeds­
gennembrud for metoden. I de følgende år blev der monteret hundredevis af
præfabrikerede badeværelser efter samme metode landet over. Fabrikken Beton­
tegl i Ålborg så straks mulighederne for et nyt marked og startede en produktions­
linje for præfabrikerede badeværelser. Det gavnede priskonkurrencen på de nøgle­
færdige badekabiner, som der indtil da kun var enkelte producenter af, herunder
GH Bad i Ringsted, som havde leveret badeværelser til forsøgsprojektet.
For tegnestuen gav forsøgsprojektets succes mod på at videreudvikle metoden.
Dels i form af et præfabrikeret tilbygningssystem X-tension. Dels i raffinering af
metoden og afprøvning i større skala, som det skete i Lauritz Sørensens Gård, i
Malthe Bruuns Gård og Mønsterbo i Lindevangskvarteret.
Badeværelsestårn med køkkenkarnap
Med baggrund i resultaterne fra forsøgsprojektet på Lollandsvej 26-28, søgte tegne­
stuen støtte fra Projekt Renovering til at afprøve et større byggesystem hvor en
betydelig del af bygningen udføres som nybyggeri baseret på indhejsning af præ­
fabrikerede elementer. Forsøget fandt sted i 1998 i forbindelse med byfornyelse
af en andelsboligforening Brohusgade 12-12A på Nørrebro. Andelsboligforeningen
var i forbindelse med byfornyelsen blevet stiftet med hjælp fra advokat Niels
­Meile, som forestod hele administrationen af byfornyelsessagen, og som tegne­
stuen i øvrigt havde et godt samarbejde med i en lang række byfornyelsessager.
Forsøgsprojektet i Brohusgade udmærker sig ved en udbredt anvendelse af præ­
fabrikerede elementer og bygningsdele – i kombination med den håndværks­
mæssige renovering af de øvrige bygningsdele. Nye badeværelser og nye køkke­
ner blev etableret som præfabrikeret nybyggeri efter nedrivning af den gamle
148 |
Tilbygningsprincip
Det nye badeværelse placeres inde
i bygningen og køkkenet trækkes
ud i facaden med lys og luft.
bygnings dårligste og mest nedslidte dele, nemlig de gamle skabstoiletter, køkke­
ner og køkkentrapper. Færdigapterede badeværelser ankom monteringsklare fra
betonelementfabrikken sammen med væg- og dækelementer til råhuset for de
nye køkkener. Det hele blev monteret med kran på nye fundamenter i løbet af
en uge.
Ved forsøgsprojektets gennemførelse levede byggesystemet op til forventninger­
ne med en samlet byggetid på kun 7 måneder og en genhusningsperiode på kun
4 måneder. Økonomien i forsøgsprojektet viste sig at være konkurrencedygtig.
Den største kvalitative gevinst ligger i den forøgelse af nettoboligarealet, som
metoden indebærer når de gamle køkkentrapper fjernes til fordel for nyt køkken­
areal. De nye tårntilbygninger har tilført hver lejlighed et nyt nettoboligareal på
4 m2 og har muliggjort en planløsning med tidssvarende boligindretning.
Brohusgade
Badeværelsestårne med
køkkenkarnapper.
Integreret økologisk byfornyelse
Nogenlunde samtidig med forsøgsprojektet i Brohusgade 12-12A blev tegnestuen
involveret i et projekt i andelsboligforeningen Hedebygade 3-3a, som ligger i den
økologiske demonstrationskarré Hedebygadekarreen. Ideen i demonstrations­
projektet, som blev styret af Københavns Kommune og SBS Byfornyelse, var at
initiere en bred vifte af økologiprojekter i karreens enkelte ejendomme til inspira­
tion for fremtidig byfornyelse.
Tegnestuens forslag for andelsboligforeningen Hedebygade 3-3A tog afsæt i bygge­
metoden fra Brohusgade 12-12A med en planløsning, der viser hvordan man
uden lejlighedssammenlægning kan skabe små lyse lejligheder med bad og toilet.
Til forskel fra projektet i Brohusgade var tagetagen her udnyttet til fire små lejlig­
heder, som blev lagt sammen til to lejligheder med udgang til terrasse oven på de
nye køkkentårne. Udover de præfabrikerede badeværelser og facadetilbygninger
indeholdt projektet en række løsninger til at nedbringe det samlede energiforbrug:
Lavenergiruder i køkkentårn, forsatsvinduer med lavenergiruder, central placering
af varmerør og radiatorer, lavtemperatur i radiatoranlæg, ventilation med varme­
genvinding og forbedret isolering af primære bygningsdele.
Det var projektets erklærede formål
- at overholde en samlet energiramme, svarende til BR 95 for nybyggeri, d.v.s.
95 kWh/m² pr. år.
- At demonstrere at indbygning af økologiske præfabrikerede elementer kan
være privatøkonomisk rentabelt
- At demonstrere en designmæssig bearbejdning af økologiske komponenter til
149 | forsøg og udvikling
en samlet bygningsmæssig helhed af høj arkitekttonisk og funktionel kvalitet.
- At styrke beboerinformationen gennem informationsteknologi og skalamodel­
ler.
Efter projektets gennemførelse gennemførte SBS og SBI en samlet evaluering af
demonstrationsprojekterne i karreen. Om projektet i Hedebygade 3 skrives der
således under erfaringer og anbefalinger:
”De præfabrikerede selvbærende badeværelser er med kran fra gaden hejst ned
gennem taget og sat oven på hinanden på tværs af etageadskillelserne. Metoden
er en vigtig landvinding ved renovering af små lejligheder samtidig med, at den
løser det klassiske rørføringsproblem, og den gør det let at udvide etagearealet ved
fremrykning af facaden ved tilføjelse af karnapper, tårntilbygninger og lignende.
Teknisk og arkitektonisk er der tale om et vellykket byggeri. Flere radikale løsnin­
ger har ført til markante ændringer på bygningen. På den anden side er de små
lejligheder bevaret, ligesom en overbevisende facadebehandling, ikke mindst på
gadesiden, har sikret dette 1880-hus for eftertiden. I henhold til de opstillede mål
skulle renoveringen føre til et varmeforbrug på 7.5 kWh pr. 100 m2 og et elforbrug
på under 1000 kWh pr. person. Med en prognose for 2003 på 8,3 MWh pr. 100
m2 og et elforbrug på kun 8-900 kWh viser denne renovering, at selv ambitiøse
mål kan nås, når det lykkes at få teknik og brugeradfærd at spille sammen. Et lavt
varmeforbrug kombineret med et lavt elforbrug resulterer i et lavt CO2-udslip.”
Tilbygningssystemet X-tension
I en karre ved Helgesvej på Frederiksberg blev udført 7 tilbygninger med varia­
tioner af det tilbygningssystem, som var anvendt i Brohusgade 10-12. Tilbygnings­
systemet fik navnet X-tension. Det konstruktive hovedprincip i X-tension er at
udskære hele den centrale zone af bygningens gårdside og erstatte den med en ny
industrielt fremstillet selvbærende kerne. Den nye præfabrikerede kerne rummer
alle bygningens vådrum og installationer – de traditionelt sårbare områder i byg­
ningen. De øvrige bygningsområder uden for den nye kerne renoveres på traditio­
nel håndværksmæssig vis.
Tilbygningerne er gennemført som en fælles byggesag for fire etageejendomme
med udvidet samarbejde mellem rådgivere og entreprenør (partnering). De fire
byfornyelsesejendomme er opført omkring år 1890. I flere af ejendommene var
der før fornyelsen kondemnable forhold med toiletter på køkkentrappen. I alle
ejendomme var der behov for etablering af nye badeværelser, renovering af ned­
slidte køkkener, nye varmeanlæg og renovering af tag, facader og kældre.
150 |
Hedebygade
Integreret økologisk byfornyelse.
Et af elementerne var udnyttelse
af passiv solvarme fra gårdfacade.
Udviklingsprojektet er udført i tæt samarbejde med de berørte beboere. Som start
på projektet var beboerne i de fire forsøgsejendomme således ude at besøge pro­
jektet i Brohusgade, som fungerede som referenceprojekt. Beboerne syntes så
godt om løsningerne i Brohusgade, at det blev besluttet at satse på en tilsvarende
tilbygningsløsning i alle fire ejendomme i Helgesvej karreen. Den fulde beboer­
tilslutning gav mulighed for at gennemføre et udviklingsprojekt, hvor den nye
byggemetode kunne afprøves i ejendomme og lejligheder med forskellige lejlig­
hedsstørrelser, planløsninger, husdybder og tagformer.
De 7 glaskarnapper ville blive et dominerende indslag i karreens gårdrum. Derfor
var Frederiksberg Kommunes byfornyelseskontor ved Pelle Guldberg samt stads­
arkitekt Ejvind Rostgaard ude og besigtige projektet i Brohusgade og sige god for
det. Til forskel fra projektet i Brohusgade var tagetagerne her udnyttet til beboelse,
hvorfor karnaptilbygningerne fortsætter op i tagetagen. I Helges­vej 8-14 svæver
karnapperne hævet over gårdterræn, muliggjort af den høje kælder, som også
tillader døre placeret under karnapperne. I Helgesvej 6-6A er der lav kælder og
her er det valgt at lade karnapdelen fortsætte som tårn helt ned til terræn. Bebo­
erne i stueetagen har her fået egen udgang til gården.
Renoveringen af de fire ejendomme blev gennemført på kun 13 måneder. Med
de præfabrikerede løsninger blev mange af de sædvanlige byfornyelsesoverraskel­
ser undgået, og Frederiksberg Kommune skønnede, at der i Helgesvej projektet
blev sparet 13 % i forhold til traditionel renovering.
Projektet blev gennemført 2000-2001 som forsøgsprojekt under det daværende
By- og Boligministeriums ”Projekt nye samarbejdsformer”. Projektets samarbejds­
del er afrapporteret i ”Tidligt samarbejde på karre 24, Helgesvej/Roarsvej, Frede­
riksberg” af SBI.
Helgesvej
Tilbygningssystemet X-tension.
Systemet blev afprøvet i mange
varianter i karré ved Helgesvej.
Præfabrikerede rumstore tårnelementer
I dette projekt udforskede tegnestuen mulighederne i at anvende rumstore præ­
fabrikerede bygningsdele i en ”let” konstruktion. De økonomiske mål for projek­
tet var at opnå markante besparelser på udgiften til bad og køkken, samt kortere
byggetid og genhusningstid. Forsøgsprojektets hovedide var at opnå de opstillede
mål ved at anvende store fabriksfremstillede enheder.
Det valgte byggesystem var en let konstruktion af stålskelet og fibergipsplader, og
hver enkelt element indeholdt et færdigapteret badeværelse og et færdigmonteret
køkken. De færdige elementer blev stablet som nye tårne på den eksisterende
151 | forsøg og udvikling
bygnings gårdfacade og i en større udskæring helt ind til midten af huset, hvor
de gamle køkkener og skabstoiletter var placeret.
Byggeriet startede i september 1996 og blev færdiggjort primo juni 1997. Målsæt­
ningerne om kort byggetid og genhusningstid blev ikke indfriet. Besparelserne
på håndværkerudgifterne blev heller ikke opnået. Flere faktorer spillede ind. Der
var vanskeligheder i forbindelse med de rumstore elementers statik og myndig­
hedsbehandling. Projektgruppen måtte foretage en særlig indsats omkring den
projektmæssige færdigudvikling af det fabriksfremstillede byggesystem – som ikke
tidligere havde været produceret som så store elementer. Og selve produktionen,
færdiggørelsen og håndteringen af de 30 rumstore elementer, som hver målte 6 x
2,5 x 3 m, viste sig at volde fabrikken større vanskeligheder end forventet. Hertil
kom uventede sammenbygningsproblemer mellem de leverede kabiner og ejen­
dommens fundamenter, facadelukningssystemet og etageadskillelserne.
Forløbet var til tider ganske nervepirrende. De uforudsete forhold medførte krav
om ekstrabetaling fra hovedentreprenørens side, hvorfor tegnestuen måtte an­
mode Boligministeriet om en tillægsbevilling. Heldigvis var Frederiksberg Kom­
mune og Boligministeriet allerede fra starten med på sidelinjen i projektets over­
ordnede styregruppe. Der blev opnået forståelse for, at et et så radikalt forsøg
kunne udløse ekstraomkostninger og tillægsbevillingen blev givet, til stor lettelse
for både tegnestuen og beboerne.
Det lidt specielle procesforløb var krydret med en del uventede oplevelser. Leve­
ringen af de 3 tons tunge rumstore elementer fra fabrikken i Jylland foregik med
blokvogne med 4 elementer ad gangen. Efter leveringen af de første 4 elementer
fremkom elementleverandøren med en stærkt revideret/forsinket tidsplan for
levering og montering af de resterende 26 elementer. Kravet om tidsfristforlæn­
gelse var så tyndt underbygget, at der straks blev varslet krav om dagbod overfor
hovedentreprenøren, som jo var bygherrens aftalepart. Meget tydede på at element­
leverandøren havde økonomiske problemer som meget vel kunne få konsekven­
ser for leveringen af de resterende elementer.
Beboerne måtte affinde sig med en forsinket tidsplan og levering og montering
af de resterende elementer fortsatte – lige indtil de sidste 4 elementer skulle mod­
tages på byggepladsen. På byggepladsen stod monteringsholdet klar til at mod­
tage blokvognen med de sidste elementer til det aftalte tidspunkt. Man spejdede
imidlertid længe forgæves efter blokvognen fra Jylland. Fabrikken oplyste, at
blokvognen med elementerne var kørt planmæssigt fra fabrikken og at man ikke
152 |
Helgesvej
Præfabrikerede rumstore
tårnelementer. Elementer
med bad og køkken gøres
klar til montering.
vidste, hvor blokvognen befandt sig. Den var kort sagt forsvundet mellem Jylland
og København. Næste dag viste det sig at blokvognens chauffør havde parkeret
transporten et hemmeligt sted undervejs. Det kom frem, at transportfirmaet ikke
havde modtaget betaling fra elementfabrikken, og at man på denne måde ville
fremtvinge deres betaling. Det lykkedes åbenbart, for næste dag ankom blokvog­
nen med de sidste elementer til byggepladsen, så byggeriet kunne færdiggøres,
og alle ånde lettet op.
Lette stålbunde
Tegnestuen har gennemført to forsøgsprojekter med lette præfabrikerede badevæ­
relseselementer. Lette præfabrikerede badeværelseselementer kan anvendes til
mere fleksible løsninger – og muliggøre en høj grad af valgfrihed i nye planindret­
ninger. Vetoer fra enkelte beboere kan respekteres uden problemer, og de enkelte
badeværelser i en ejendom kan principielt udskiftes til en nyere model – når be­
boeren en dag får lyst til det.
Tegnestuens forsøg resulterede i et nyudviklet let præfabrikeret gulvelement i
rustfri stål. Gulvelementet skulle være så let, at det uden problemer kan bæres ind
i en eksisterende bygning – op ad trappen og ind i lejligheden, hvor det monteres
direkte på den eksisterende etageadskillelse. Gulvelementet har en opkantdetalje
for sikker og ukompliceret sammenbygning med murede vægge – eller med lette
vægge af stålskelet beklædt med kalciumsilikatplader eller rustfri stål.
Målsætningen var, at det nye gulvelement skulle kunne produceres rationelt og
billigt på fabrik med stor sikkerhed for kvalitet og holdbarhed. Efter flere forsøg
blev løsningen et sandwich-element af rustfri stål med påsvejst gulvafløb og ind­
bygget fald samt en kerne af PU-skum. Vi havde sonderet markedet og fundet
frem til en producent, som havde fantasi og mod til at lege med. Det var Sorø
­Maskinindustri A/S, som vi havde et inspirerende samarbejde med. Undervejs
blev de udviklede prototyper afprøvet for styrke, nedbøjning og tæthed hos Dansk
Teknologisk Institut i Taastrup.
Eskildsgade
Lette Stålbunde. Badeværelses­
bunden bæres op ad trappen af to
mand.
Gulvelementet blev i 1999 anvendt og afprøvet i forbindelse med byfornyelse af
ejendommen Eskildsgade 13-15 på Vesterbro i København. Badeværelserne er ef­
terfølgende blevet kontrolleret af SBI og i forbindelse med de obligatoriske 1- og
5-års eftersyn, uden at der er konstateret nogle problemer.
Efterfølgende har vi på tegnestuen på Svanevej selv anvendt stålbunden til etable­
ring af et nyt badeværelse, ligesom vi for Boligselskabet INI under Grønlands
153 | forsøg og udvikling
Hjemmestyre har undersøgt muligheder for anvendelse af de præfabrikerede ba­
deværelsesbunde i forbindelse med renovering af de mange nedslidte boligblokke
fra 1960’erne. Vi udarbejdede et standard badeværelsesprojekt for tre blokke i Sisi­
miut, men har ikke været involveret i udførelsen. Samarbejdet med Boligselskabet
INI indebar dog en interessant forberedende besigtigelsestur i 2002 til bebyggelser
i Nuuk, Sisimiut, Illulisat og Qasigiannguit.
Alt i alt resulterede de præfabrikerede lette badeværelsesløsninger ikke i det mar­
kedsgennembrud, som kendetegnede de tunge badeværelseskabiner.
erfaringsopsamlinger
Efter afslutningen af Projekt Renovering fortsatte samarbejdet med Erhvervs- og
Boligstyrelsen, og efterfølgende med Socialministeriet, Velfærdsministeriet og
Indenrigs- og Socialministeriet, alt efter hvor byfornyelsen blev placeret i forbin­
delse med de hyppige ministerielle omrokeringer og navneskift.
Vi fik støtte til erfaringsopsamlingen ”Den Hele Karre” (2004) med en beskrivelse
af byfornyelsen af Lauritz Sørensens Gård, som bl.a var Danmarks største projekt
baseret på aftalt boligforbedring.
Senere fik vi støtte til udarbejdelse af ”Drejebog for Bygherrer” (2008). Publika­
tionen er et redskab, der skal hjælpe bygherrer og rådgivere med at tænke lang­
sigtet og rationelt, når der skal laves byfornyelsesarbejder i en ejendom.
Formidling
Erfaringerne fra de mange
forsøgs- og udviklingsprojekter
er videregivet i en række
rapporter og publikationer.
154 |
155 | forsøg og udvikling
Præfabrikerede tunge badeværelser
Lollandsvej, Frederiksberg. Ensartet planløsning
i de to opgange muliggjorde anvendelse af fabriks­
fremstillede badeværelser.
156 |
Præfabrikerede tunge badeværelser
Øverst nedhejsning af badeværelse
i ejendommen, nederst kvalitetssikring
på fabrik af det færdige badeværelse.
157 | forsøg og udvikling
158 |
Præfabrikerede tunge badeværelser
Badeværelset inddrog lidt af køkkenet,
som derfor også blev nyindrettet.
159 | forsøg og udvikling
Badeværelsestårn med køkkenkarnap
Brohusgade, København. Præfabrikerede
badeværelser og køkkenkarnap giver lys og
luft i de små lejligheder.
160 |
161 | forsøg og udvikling
Integreret økologisk fornyelse
Hedebygade 3-3A, København V.
En række løsninger bidrog til at nedbringe
energiforbruget: lavenergiruder i glastårn,
forsatsvinduer med lavenergiruder, central
placering af varmerør og radiatorer samt
varmegenvinding.
162 |
163 | forsøg og udvikling
Tilbygningssystemet X-tension
Helgesvej 6-14 og andre ejendomme, Frederiksberg.
Tilbygningssystemet fra Brohusgade blev her afprøvet
i stor skala for at demonstrere systemets fleksibilitet.
164 |
Tilbygningssystemet X-tension
Tegningerne viser Helgesvej 6-14 henholdsvis før
byfornyelse og efter byfornyelse med nye tilbygninger
i varierende størrelser. De orange farver angiver de nye
industrielt fremstillede kerner med bad og køkken.
165 | forsøg og udvikling
Tilbygningssystemet X-tension
Efter støbning af fundamenter kan
montagen begynde. Råhuset omkring
køkkenet opbygges med væg- og dæk­
elementer samt søjler i beton.
Tilbygningssystemet X-tension
Først nedrives toiletter, køkkener
og bagtrapper for at lave hul til
de nye moduler.
Tilbygningssystemet X-tension
Plan af tilbygningsmodul.
166 |
Tilbygningssystemet X-tension
De præfabrikerede glas/alufacader
monteres, hvorefter der opsættes
køkkener. To opgange kan monteres
på tre arbejdsdage.
Tilbygningssystemet X-tension
Snit i dæk og glasfacade.
167 | forsøg og udvikling
168 |
169 | forsøg og udvikling
Præfabrikerede rumstore tårnelementer
Helgesvej, Frederiksberg.
Efter fjernelse af bitrappe, køkken og skabstoilet
monteres rumstore præfabrikerede elementer i let
konstruktion.
170 |
Præfabrikerede rumstore tårnelementer
Fra fabrikshallen transporteres elementerne
på blokvogn til byggepladsen, hvor de hejses
på plads og monteres.
171 | forsøg og udvikling
Lette stålbunde
Eskildsgade 13-15, København V.
Præfabrikerede stålbunde blev anvendt til de
nye badeværelser i ejendommen.
172 |
Lette stålbunde
Stålbunden produceres på
fabrik som et sandwichelement
af rustfri stål med påsvejst
gulvafløb og en kerne af
PU-skum.
Lette stålbunde
En prototype afprøves for styrke,
nedbøjning og tæthed hos Dansk
Teknologisk Institut i Taastrup.
173 | forsøg og udvikling
Lette stålbunde
Gulvelementet har en opkantdetalje for
sammenbygning med murede vægge eller
med lette vægge som i Eskildsgade.
174 |
175 | forsøg og udvikling
tegnestuen
svanevej 26
studierejser
medarbejdere
publikationer
svanevej 26 – hestestald og vognmandsforretning
Svanevej 26 A-B er opført i 1904 som kombineret beboelse og erhverv. Bygherrerne
var ”De Hrr. Entreprenører Madsen og Petersen”. I baghuset var indrettet 3 boliger
samt hestestald i stueetagen, som det kan ses på den originale arkitekttegning
vist overfor. Sidehuset var indrettet som hestestald med høloft på 1 sal. Den lille
bindingsværkbygning ud mod Svanevej blev tilføjet i 1905 for at give plads til en
vognport med ”kontor” på 1.sal. På den modstående side af den aflange gårds­
plads lå et åbent vognskur, så de hestetrukne vogne kunne komme i tørvejr.
I 1960’erne blev tilføjet en bygning bag baghuset til erhvervsformål, ligesom dele
af baghuset fik forstærket etagedæk for bl.a at kunne bære trykkerimaskiner. Det
åbne vognskur blev med tiden ombygget og forsynet med lukkede facader mod
gården.
En dag kom en ældre dame ind på Svanevej og så sig nysgerrigt omkring i gården,
hvor jeg kom i snak med hende. Hun hed Gudrun Jensen, tidligere Jørgensen.
Hun fortalte at hun som barn i 1920’erne boede med sin familie i baghuset 26 B
1 tv. Hendes far var kusk og kørte med tønder og andet gods for et firma. Staldene
blev benyttet til heste, som skulle trække vogne med gods og renovation. Vog­
nene var placeret i det åbne vognskur. Øverst i bindingsværksbygningen boede
på det tidspunkt en fiskehandler og bag baghuset var der ”mødding” og hønse­
hold.
I 1930 overtog vognmand Knud Madsen ejendommen og lejerne blev sagt op.
Knud Madsens vognmandsforretning fraflyttede ejendommen, formentlig en­
gang i 1960’erne, hvorefter Knud Madsen udlejede lokalerne til forskellige små­
erhverv, som snedkeri, reklame- og trykkerivirksomhed.
reddet fra nedrivning
Tidligt i 1980’erne forsøgte entreprenøren Kay Wilhelmsen at erhverve hele ejen­
dommen med henblik på nedrivning og nybyggeri. Ejendommen var på det tids­
punkt ejet af Knud Madsens datter. Hun gav imidlertid i stedet ejendommens
daværende erhvervslejere et tilbud om at de i fællesskab kunne erhverve ejen­
dommen og blive boende. Det lykkedes og ejendommen blev købt af lejerne og
opdelt i 4 erhvervsejerlejligheder tilpasset de daværende brugere.
Hermed var ejendommen reddet fra en truende nedrivning. Ejendommen var
imidlertid nedslidt, umoderniseret og med ét fællestoilet i gården, så en omfat­
tende renovering og modernisering forestod.
178 |
Svanevej 26 i starten af 1980’erne
Tegning fra år 1900 af den gamle
stald- og beboelsesbygning.
179 | tegnestuen
tegnestuelokaler fra 1985
Tegnestuen har holdt til på Svanevej 26 i samtlige 25 år. I de første år havde tegne­
stuen lokale i baghuset på 1. sal, hvor min far havde sin reklametegnestue. Da
han kun var sig selv på det tidspunkt, var der et lokale ledigt, som jeg kunne
starte op i. I 1986 fik jeg mulighed for at erhverve tagetagen i baghuset. Der blev
indrettet toilet og tekøkken og lokalerne var et fint supplement til lokalerne på
1. sal.
Senere rykkede både tegnestuen og min far med over i sidebygningen, som jeg
i 1987 havde fået mulighed for at overtage, da snedkermester Jørgen Berthelsen
gik på pension. Sidebygningen var opført som hestestald med høloft på 1.sal. I
stueetagen kan man stadig i loftet se jernringe til trækhestenes mavebælter, som
de havde på når de stod op og sov. Gennem tiden tjente bygningen mange for­
skellige formål som vognmandsforretning, sukkerlager under krigen og senest
altså snedkerværksted.
1988 renoveringen
I 1988 undergik sidebygningen en gennemgribende renovering med opretning
af tagkonstruktion med nye ovenlys, ny facadepuds og nye vinduer, ny spindel­
trappe i støbejern til 1. sal, nyt gulv på 1. sal, nye toiletter og tekøkkener samt
indlæggelse af fjernvarme.
Den næste store ombygning gjaldt baghuset. Baghuset havde været udlejet i en
årrække, dels til trykkerivirksomheden Victor Print, dels til Dansk Dukketeater­
forening, som bagest i den gamle hestestad havde indrettet lokaler med en flot
dukketeaterscene med rødt fløjl, hævede stolerækker og lysekrone i loftet.
1998 renoveringen
I 1998 fraflyttede både trykkeri og dukketeaterforeningen. Da tegnestuen var i
vækst og havde behov for flere lokaler benyttede jeg lejligheden til en tiltrængt
renovering af baghusets 1. og 2. sal. Baghusets naturskifertag med kviste og
ovenlys var allerede blevet fornyet i 1995.
Baghusets facade blev afrenset, filtset og forsynet med nye vinduer og døre. Der
blev lagt dræn ned omkring kælderen og det rådne etagedæk mellem kælder og
stueetage blev skiftet helt ud. Indvendigt blev der isoleret, lagt nye gulve og truk­
ket kabler til edb-stik. 1. salen i baghuset blev indrettet til bolig med nyt køkken
og badeværelse, hvor blandt andet tegnestuens nyudviklede præfabrikerede lette
stålbund blev anvendt.
180 |
Arbejdsfrokost med forældre
i tegnestuens første lokaler.
Svanevej 26, indretning 2010.
181 | tegnestuen
2002 renoveringen
I 2002 var tiden kommet til at forny det oprindelige vognskur i matriklens sydlige
skel. Bygningen var i en elendig tilstand, ombygget til ukendelighed og nedslidt
efter mange års brug som lagerbygning. Bygningen var i 1962 ombygget med
tinglyst klausul om, at den kunne forlanges nedrevet af kommunen uden erstat­
ning.
Tegnestuen ansøgte Københavns Kommune om tilladelse til at gennemføre en
gennemgribende istandsættelse af bygningen til kontor- og tegnestueformål og
samtidig få ophævet nedrivningsklausulen. I ansøgningen til kommunen argu­
menterede jeg med, at bygningen historisk er en værdifuld del af matriklen, og at
kvarteret som helhed ikke har mange lignende oprindelige bygningsstrukturer fra
områdets udbygning omkring år 1900 tilbage.
Jeg var meget usikker på, om kommunen ville ophæve nedrivningsklausulen og
om det i givet fald ville koste noget. Jeg blev imidlertid positivt overrasket, idet
jeg efter et par måneder fik tilladelsen uden særlige betingelser. Herefter gennem­
førte tegnestuen projektet, som reelt var en ny bygning i nutidigt design sammen
med en fornyelse af gården med ny kloak, brønde, brostensbelægning og to op­
stammede asketræer.
I 2003 blev taget på den bageste flade tilbygning renoveret med nye ovenlys til
tegnestuens bibliotek og showroom. I 2009 blev projektet rundet af med nyt træ­
gulv og nyt glasparti med udgang til gården. Hermed har ejendommens forny­
else, som har stået på siden 1986, fundet sin foreløbige afslutning.
Muren omkring Svanevej 26
udsmykket af Thomas Pålsson.
182 |
183 | tegnestuen
184 |
185 | tegnestuen
Tegnestuen
Socialt liv og studierejser
I løbet af de 25 år har der været en lang række
medarbejdere, som har bidraget til tegnestuens
resultater, og som har været en del af tegnestu­
ens sociale liv. Det daglige arbejde, bordfodbold
efter frokost eller fyraften, de årlige julefrokoster,
fælles besigtigelsesture på cykel, forårsarrange­
menter med påhæng, DHL stafet i Fælledparken,
runde fødselsdage og jubilæer, der fejres, og en­
delig højdepunktet, som er den årlige 3-4 dages
studietur til en udvalgt storby.
186 |
Listen over studieture er efterhånden lang. Den
beskedne start fandt sted i 1991 med en tur med
minibus til Aarhus. Herefter er turene gået med
fly til en række storbyer: 1991 / Aarhus, 1992 /
Hamburg, 1993 / Berlin, 1994 / Budapest, 1995
/ London, 1996 / Paris, 1997 / Madrid, 1998 /
Barcelona, 1999 / Lissabon, 2000 / Berlin, 2001
/ Amsterdam, 2002 / Helsinki, 2003 / Paris, 2004
/ London, 2005 / Wien, 2006 / Budapest, 2007
/ New York, 2008 / Barcelona, 2009 / Amsterdam
187 | tegnestuen
Tegnestuen
Medarbejdere 1985-2010
Andreas Due-Hansen
Lis Carlsen
Axel Kålund
Lisbeth Vestergaard
Birgit Pedersen
Lise Godske-Hansen
Bo Kjeldsen
Lise Jensen
Brian P. Olsen
Mads Jeppesen
Claus Olsen
Mads Mølgaard
Claus Z. Rasmussen
Maria Thorarinsdotter
Dennis Brenøe
Mette Nielsen
Egil Herforth Hansen
Mogens Holm
Flemming B. Larsen
Nathan Dûys
Frantz Frandsen
Ola Müllerström
Helene Christoffersen
Ole Bjørn Petersen
Henrik Johansen
Palle Jeppesen
Jacob Aaen
Paul Børling
Jens Lind
Pernille Madsen
Johanne Grænge Skøtt
Peter Enevold-Johansen
John Larsen
Peter Nielsen
Joos Jerne
Rasmus Houg Larsen
Jørgen Dreyer
René Jørgensen
Karin Bergdahl
Svend Johnsen
Karsten Pålsson
Søren Gylling
Keld Mathiesen
Søren Holck-Christiansen
Lars Gissing
Ulrik Blad
Lars H. Nielsen
Walther Andreasen
188 |
189 | tegnestuen
Infill-byggeri
Bygge- og
Boligstyrelsen, 1994
Badekabiner
Projekt Renovering
Boligministeriet, 1997
Tegnestuen
Publikationer
Tegnestuen har udarbejdet en række publikationer
for Bygge- og Boligstyrelsen, Boligministeriet,
Erhvervs- og Boligstyrelsen samt Velfærdsministeriet.
Kernen i udgivelserne er erfaringsopsamling og
vejledning med baggrund i tegnestuens forsøgs­
projekter med byfornyelse. Tegnestuens projekter
er herudover gengivet i en række publikationer fra
Statens Byggeforsknings Institut, Byggeskadefonden
vedrørende byfornyelse, By- og Boligministeriet m.fl.
Tårnelementer
Projekt Renovering
Boligministeriet, 1998
190 |
Badeværelsestårn
med køkkenkarnap
Projekt Renovering
Boligministeriet, 1999
Den hele karré
Erhvervs- og
Boligstyrelsen, 2004
Lette præfabrikerede
badeværelseselementer
Projekt Renovering
Boligministeriet, 2001
Drejebog for bygherrer
Velfærdsministeriet, 2008
X-tension
Erhvervs- og
Boligstyrelsen, 2003
191 | tegnestuen
pålsson arkitekter / 25
Forfatter: Karsten Pålsson
Foto: Karsten Pålsson og Jens V. Nielsen
Foto side 177, 183-185: Jens Frederiksen
Foto side 189: JS Danmark
Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen
Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere
ISBN: 978-87-993882-0-2
© Pålsson Arkitekter, Maj 2010
pålsson arkitekter
Svanevej 26
2400 København NV
T 3819 7703
F 3888 3181
M info@paalson.dk
www.paalsson.dk
192 |
pålsson arkitekter
25
pålsson arkitekter
25
pålsson arkitekter
25
pålsson arkitekter
25