1. No category

LÆRERVEJLEDNING
For sejl i 1000 år
Lærervejledning om Danmarks kulturelle, historiske,
maritime udvikling fra vikingskib til de store fuldriggere
Forfattere:
Mads Lindevall Kristiansen
Helle Hahn-Petersen
Hildegunn Johannesen
Christen Bonde
Henriette Odgaard
Udgivet med støtte fra Undervisningministeriets Tips og Lotto midler
LÆRERVEJLEDNING
For sejl i 1000 år
Udgiver: Steffen Møller
Sverigesgade 16, 5000 Odense C
Tekst: Mads Lindevall Kristiansen, Helle Hahn-Petersen, Hildegunn Johannesen,
Christen Bonde og Henriette Odgaard
Grafisk tilrettelæggelse: Line Falk Corfixen, Ole Palm Rasmussen
Illustrationer: Peter Sterobo Olesen, For sejl i 1000 år
Fotograf: Christian Petersen
Trykt hos Grafisk Hus Ørbæk
1. udgave 1. oplag
Copyright 2005 For sejl i 1000 år
ISBN 87-990673-0-7
Udgivet af foreningen For Sejl I 1000 år
www.forsejl.dk
Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Alexandra
Indholdsfortegnelse
For sejl i 1000 år...............................................................................side 5
www.forsejl.dk
Levende historie – en spændende dag på havnen
Denne lærervejledning
Emnearbejde/projektarbejde
Vikingetiden.....................................................................................side 7
Vikingetidens skibe
Forslag til fokusområder fra vikingetiden:
1. Erik den Røde og Leif den Lykkelige
2. At bygge et vikingeskib
Projektarbejde om vikingetiden
Forslag til undervisningslitteratur
Middelalderen..................................................................................side 11
Middelalderens skibe
Forslag til fokusområder fra middelalderen:
1. Den sorte død
2. Marco Polos eventyrrejse
Projektarbejde om middelalderen
Forslag til undervisningslitteratur
1500-tallet........................................................................................side 14
1500-tallets skibe
Forslag til fokusområder fra 1500-tallet:
1. Den første verdensomsejling
2. Christian II og Elisabeth
Projektarbejde om 1500-tallet
Forslag til undervisningslitteratur
1600-tallet........................................................................................side 19
1600-tallets skibe
Forslag til fokusområder fra 1600-tallet:
1. De danske kolonier
2. Renæssancen kom til Danmark!
Projektarbejde om 1600-tallet
Forslag til undervisningslitteratur
1700-tallet........................................................................................side 22
1700-tallets skibe
Forslag til fokusområder fra 1700-tallet:
1. Tordenskiold og den danske slavehandel
2. Den florissante handelsperiode
Projektarbejde om 1700-tallet
Forslag til undervisningslitteratur
1800-tallet........................................................................................side 24
1800-tallets skibe
Forslag til fokusområder fra 1800-tallet
1. Søhelten Peter Willemoes
2. Galatheas rejse
Projektarbejde om 1800-tallet
Forslag til undervisningslitteratur
Søfarten i danmarkshistorien............................................................side 28
Forslag til undervisningslitteratur
For sejl i 1000 år
Sekretariatet ”For sejl i 1000 år” afholder
Danmarks største historiske, maritime
festivaler. Smukke skibe fra vikingetiden
og frem til 1800-tallets stolte fuldriggere
er hovedelementet. Autentiske historiske miljøer på land er med til at skabe
en spændende ramme, hvor den levende
historie kan udfolde sig.
”For sejl i 1000 år” følger et stringent
historisk koncept, hvor gode oplevelser
og kvalitet er i højsædet. Derfor støtter
Undervisningsministeriet, Syddansk Universitet, Amtscentret for Undervisning og
museer i hele landet festivalerne. Formidlingen af søfartshistorien har fået stor ros.
”For sejl i 1000 år” er Danmarkshistorie
levende fortalt fra vikingernes storhedstid
til den moderne verdens frembrud i slutningen af 1800-tallet. Søfarten er i centrum, som den har været det i hele Danmarks historie. Et Danmark uden skibe
og søfart er utænkeligt, og i tusind år har
denne søfart været domineret af sejlet.
www.forsejl.dk
Alle arrangementer i ”For sejl i 1000 år”
regi præsenteres på vores hjemmeside
www.forsejl.dk. Her opdateres programmet løbende, og der er en bred historisk
oversigt, nyhedsbrev og billeder af de
skibe, der kommer til de forskellige arrangementer. Vi opbygger en grundig interaktiv hjemmeside, hvor læring går hånd
i hånd med oplevelser. Brug derfor www.
forsejl.dk til at holde dig ajour med de
seneste nyheder!
Levende historie – en spændende dag i
det fri
Identifikation er et nøglebegreb for historieformidling. For såvel skoleelever som
alle andre betyder identifikationen med
de historiske personer meget. Når fortiden kan sammenlignes med og holdes op
imod nutiden, bliver den mere levende.
Det er en helt anden oplevelse at få lov til
at affyre en pil fra en bue, end det er at se
nok så mange pilespidser i en glasmontre
på et museum. At røre ved en rigtig hest,
at mærke tyngden af en ringbrynje på ens
skuldre, at se et sejl blive sat, at høre en
kanon der tordner, at fornemme lugten
af mad der tilberedes og blander sig med
røgen fra et bål. Alt sammen er med til at
skabe en historisk bevidsthed, som man
ikke tilnærmelsesvist kommer op på siden
af ved at terpe kongerækker.
Omvendt kan den levende historie skabe
en interesse, der kan gøre kongerækker såvel som historiebøger interessante. Når en
skoleklasse har set vikinger lave mad over
bålet og sætte sejl på deres skibe, synes
vikingetiden, som den beskrives i skolebøgerne, ikke helt så fjern. Når børnene
har set to riddere tørne sammen og selv
har fægtet med træsværd, synes middelalderen knap så mørk. Når de har set Tordenskiold besejre svenskerne til lyden af
dundrende kanoner, er de dansk-svenske
magtkampe pludselig lyslevende, og når
de har været ombord på 1800-tallets store
handelsskibe, kravlet i riggen og lænet sig
op ad stormasten, er historien om andelsbevægelsernes opståen ganske nær.
Vi har skabt ”For sejl i 1000 år” af netop
disse årsager: for at gøre historien levende
for dem, der lever i dag. For at give nutidens skolebørn en chance for at prøve
5
Kronologien i de enkelte afsnit er som
følger: Hver tidsperiode indledes med en
gennemgang af periodens historie. Dernæst følger en beskrivelse af tidens skibe
og søfartens udvikling. Et par fokusområder fra perioden trækkes ud og behandles
selvstændigt. Til hver tidsperiode er der
endelig forslag til projektarbejde og undervisningslitteratur, samt links til relevante hjemmesider.
Emnearbejde/projektarbejde
kræfter med historien. Det vil være oplagt
at arbejde emneorienteret, projektorienteret eller værkstedsorienteret med ”For
sejl i 1000 års” arrangementer og gerne
tværfagligt. Der kan inddrages fag som
historie, dansk, hjemkundskab, natur og
teknik, billedkunst, matematik m.m.
Denne lærervejledning
Danmark har gennem tiderne været en
stor søfartsnation, og derfor ser vi det
som en spændende vinkling af historien
at få søfarten og udviklingen på havet
som centrum for samfundets udvikling.
Lærervejledningen har denne maritime,
historiske vinkling. Den giver et historisk
overblik, og der fokuseres på følgende
historiske perioder:
Vikingetiden
Middelalderen
1500-tallet
1600-tallet
1700-tallet
1800-tallet
Desuden afsluttes der med en bred gennemgang af søfart generelt.
6
Der er flere måder at gribe et emnearbejde an på. Vi foreslår, at man udvælger én
historisk periode, som klassen så fordyber
sig i. Alternativt kan klassen arbejde på
tværs af tidsperioderne, hvor skibsfarten
og dens betydning for samfundsudviklingen undersøges. Endelig kan det være
hensigtsmæssigt at inddrage flere tidsperioder til et historisk emne. Arbejder
klassen f.eks. med renæssancen, vil det
være oplagt både at inddrage 1500-tallet
og 1600-tallet.
Vikingetiden
Danmarks eneste bevarede skibsgrav.
Vikingerne var dygtige søfolk, der i deres
skibe drog på togter med handel såvel
som plyndring for øje. Hjemme dyrkede
de jorden og grundlagde en række byer,
hvis navne er bevarede i dag. Vikingetiden indledtes for det danske områdes
vedkommende omtrent år 800 og var afrundet frem mod år 1100 med det sidste
egentlige vikingetogt i 1085.
Vikingerne var barske, og de afgjorde ofte
strid gennem tvekamp, hvorved mange
mistede livet. I vikingetiden overgik man
fra asatroen til kristendommen. Fra at
have haft en hel række guder med Odin
og Thor i spidsen, begyndte man nu at
dyrke én gud. Fra at have haft gamle helligsteder, opførte man nu kirker. Det var
dog en process over lang tid, og et stykke
op i middelalderen blev de gamle guder
dyrket af folket side om side med den
kristne tro.
Vikingetiden var et fælles skandinavisk
fænomen. Man forstod hinandens sprog
og dyrkede de samme guder. Perioden
var præget af en stor rejselyst. Vikingerne
nåede som de første Amerika via Island og
Grønland. Ad Europas floder nåede man
langt ind i Rusland og kunne udveksle
varer helt til Bagdad. Mod slutningen af
vikingetiden var store områder i både Sverige, Norge og De britiske Øer under den
danske krone. Et sådant rige kunne kun
holdes sammen ved hjælp af en mægtig
flåde.
Skibenes betydning var derfor helt central. Have og floder var med til at forbinde den kendte verden, og beherskede
man disse områder, var man gunstigt
stillet. Vikingerne navigerede ved hjælp af
himmellegemerne, og det længste danske vikingeskib, man har fundet, er på
36 meter. Skibe af denne størrelse brugte
man til længere togter, mens man havde
mindre skibe til transport over kortere
afstande.
Vikingekongen sikrede tryghed og stabilitet for sine undersåtter, der til gengæld
betalte kongen gennem skatter og afgifter
på handel. Vikingernes våben var deres
statussymboler, og de blev begravet med
dem. Enkelte store konger blev endda
begravet sammen med deres skibe. I Kerteminde kan man se Ladbyskibet, der er
Fyn med fjorde og vige var et vigtigt
område i vikingetiden, da det var med til
at knytte landet sammen. Harald Blåtand,
den første kristne danske konge, placerede
da også en af sine store ringborge i Odense, dér, hvor Nonnebakken ligger i dag.
Desuden blev den sidste egentlige vikingekonge Knud ( senere Skt. Knud ) dræbt
i Skt. Albani kirke, hvor den nuværende
domkirke, der er opkaldt efter Skt. Knud,
ligger. Dette kongemord skete i 1086, og
i krypten, under Skt. Knuds kirke kan
man i dag se resterne af Skt. Knuds skelet.
Vikingetidens skibe
Skibet var det altoverskyggende grundlag
for vikingernes verden. Skibene var både
vikingetidens ypperste statussymbol og en
del af deres gamle asatro. Det var ombord
på skibene, at vikingernes horisont og verdensbillede blev skabt og udvidet.
Vikingetidens store nyhed var sejlet, der
reelt gjorde, at der skulle færre mænd til
at bemande skibene. Sejlet var som regel
lavet af uld. Før sejlet kom skibene frem
udelukkende ved brug af årer. Overgangen til sejlet betød dog, at der var brug
for mere stabile skibe, når udfordringerne
fra de åbne have skulle overvindes.
7
Overordnet kan man inddele vikingetidens skibe i to typer, nemlig krigsskibe og
handelsskibe. Der var dog mange specialvarianter, og mange navne såsom knarr,
langskib, snekke og skeid optræder. Det
er dog svært med sikkerhed at sige, hvad
betegnelserne har dækket. Vikingernes
skibe var klinkbyggede, hvilket betyder, at
de enkelte planker overlappede hinanden.
Det foretrukne materiale var eg, men også
andre træsorter blev brugt.
Krigsskibene var meget manøvredygtige
og hurtige. Handelsskibene var vigtige,
når nye områder skulle koloniseres, da
der var plads til både mennesker og dyr.
Vikingetidens omfattende skibsfart medførte et behov for havne. Mange af de
nutidige danske havne blev grundlagt i
vikingetiden.
tre år senere. Han fortalte nu om et sted,
han kaldte for Grønland med sommerens
“frodighed” i frisk erindring og ganske
sikkert for at lokke flere folk med sig mod
nord.
Erik den Røde grundlagde herefter kolonier på Grønland, der klarede sig et godt
stykke ind i middelalderen, hvorefter de
bukkede under. Eriks søn Leif den Lykkelige var mindst lige så rejselysten. Fra
Grønland ledte han en ekspedition mod
vest. Her fandt han, hvad han kaldte for
Vinland. Det er dog tvivlsomt, om det
havde noget med vin at gøre. Vigtigst er
det, at det var det nuværende Nordamerika, som Leif allerede omkring år 1000
skabte bosættelser på. Altså lang tid før
Columbus ”gen”opdagede Amerika.
2. At bygge et vikingeskib
I den nordiske mytologi optræder de to
skibe Naglfar og Skibladner, som vidner
om, at skibe har optrådt overalt i vikingernes verdensbillede. Det fortælles, at
Naglfar er bygget af døde mænds negle.
Og sagnet siger videre, at skibet fyldt op
med jætter og med Loke ved roret dukker
op under Ragnarok. Skibladner var Frejs
magiske skib, som kunne foldes sammen
og være i en pung. Praktisk nok havde det
altid medvind!
For vikingerne var deres skibe ét og alt.
Med dem grundlagde de deres handelsruter og drog på opdagelsesrejser. Det
tog lang tid at bygge et vikingeskib, og
det krævede grundige forberedelser. De
helt rigtige træer skulle findes i skovene,
med økser skulle de fældes, og der skulle
udhugges planker. Øksen har været helt
Forslag til fokusområder fra
vikingetiden
1. Erik den Røde og Leif den Lykkelige
To af de mest rejselystne vikinger var Erik
den Røde og hans søn Leif den Lykkelige.
Da Erik den Røde i år 980 blev landsforvist fra Island, fordi han havde begået
mord, drog han med en lille flok mænd af
sted mod nord. Han vendte først tilbage
8
central i dette arbejde, men vikingerne
har haft et helt arsenal af specielle redskaber, der gjorde skibsbygningen til et
omfattende håndværk. Byggeteknikken
var så god, at den blev bevaret langt op i
middelalderen.
I dag bygges der kopier af de gamle vikin-
indretning, udseende, husenes indbyrdes
placering.
• Hvordan var byernes placering?
• Hvad levede de af?
Togter, venner/uvenner.
• Hvordan var en typisk vikingefamilie?
Størrelse, familieforhold, navne osv.
• Kvindernes stilling i vikingesamfundet.
• Vikingernes tro. Hvad betød deres tro
for dem?
Forslag til undervisningslitteratur
Bøger:
geskibe i hele Norden. Samarbejdet mellem dygtige skibshåndværkere på den ene
side og historikere såvel som arkæologer
på den anden side er helt centralt. Detalje
for detalje genskabes de stolte vikingeskibe ved at efterligne fund af historiske
vikingeskibe. Derfor er det den dag i dag
på ny muligt at se vikingeskibe i de danske farvande.
Projektarbejde om vikingetiden
De ældste klasser kan vælge at arbejde
projektorienteret med perioderne.
Nedenstående spørgsmål kan måske være
en inspiration for eleverne til at komme i
gang.
• Hvordan så vikingernes skibe ud? Funktion, udseende, størrelse.
• Hvordan byggede de deres skibe, og af
hvilke materialer?
• Hvordan navigerede skibene? Vejr, vind,
vikingekompas, stjerner.
Havets/skibenes betydning for vikingerne.
• Hvor sejlede vikingerne hen?
Sørøveri.
• Hvad havde de med? Proviant, våben.
• Sejlads: Hvem var med ombord, hvordan var reglerne, hierarkiet?
• Hvordan boede vikingerne? Husenes
Danske heltesagn fra skatkisten:
Synøve Lien og Kirsten Meldgård, Dansklærerforeningen, 1994
I lære som viking (arbejdsdage i et historisk værksted):
Trine Theut, Op – Forlag Aps. 1994
Guld og frihed – en bog om vikingerne: Niels Aage
Jensen, Gyldendal, 1992
Træd ind i vikingetiden: Phillip Steele, Flachs, 1998
Vikinger – pioneer, handelsfolk og krigere: Ole Helmer
Jensen, 1994
Vikinger mod vest: Kåre Bluitgen, Gyldendal, 1998
Vikinger: Knud Erik Larsen, Gyldendal Uddannelse,
2002
Vikinger: Susan M Margeson, Flachs, 1999
Vikingernes Historie – Kort fortalt: Karsten Gabrielsen, Aschehoug, 2000
På sporet af vikingerne: nye fund – ny viden: Knud
Erik Andersen, Borgen, 2000
Danmarks Vikingetid: Kåre Johannessen, Politikens
Forlag A/S, 2001
Tegneserier:
Harald Blåtand: Freddy Milton, Nordisk Bog Center,
2001
Svend, Knud og Valdemar: Freddy Milton, Nordisk
Bog Center, 2001
Illustreret Danmarks-historie for folket: Claus Deleuran, 1997
Links:
www.born.natmus.dk/born/viklistb.htm
www.bbc.co.uk/schools/vikings
9
10
Middelalderen
I Danmark betegnes perioden fra vikingetidens afslutning til Reformationen i
1536 traditionelt som middelalderen. Selv
om bønderne udgjorde mere end 90% af
befolkningen, var det konge, adel og kirke, der ejede jorden. Det var vigtigt for de
mange byer, der blev anlagt i denne periode at have adgang til havet. Det skabte
den handel, der var ensbetydende med
indtægter til byen. Hvor vikingerne især
havde transporteret luksusvarer, begyndte
man i middelalderen at fragte mere dagligdagsvarer som korn og fisk.
Det danske riges tyngdepunkt havde tidligere ligget mod vest, men i begyndelsen af
middelalderen ændrede dette sig. Østersøen og de baltiske lande kom nu i fokus.
Lige som landene længere sydpå i Europa
havde også Danmark sin korstogsbevægelse. Korsriddere søgte med deres sværd
at underkaste sig ikke-kristne områder.
Mens man i Europa drog mod det hellige
land ( området man senere kaldte
Palæstina ), koncentrerede de danske
korstog sig især om Baltikum og Nord-
tyskland. I 1168 indtog danskerne under Valdemar den Store borgen Arkona
på Rügen og ødelagde vendernes statue
af guden Svantevit. Fra korstogenes tid
stammer også sagnet om Dannebrog,
der faldt ned fra himlen i Estland i 1219
og gav Valdemar Sejr kræfter til at vinde
slaget ved Lyndanis.
I det nordtyske område voksede et forbund af mellem 60 og 200 byer, ( de
såkaldte hansestæder ) sig så stort, at
det kom til at kontrollere en stor del af
handlen i Norden. Det foregik ved hjælp
af dygtigt købmandskab og gode skibe,
nemlig de såkaldte kogger. Hanseforbundets magt og indflydelse førte til krige
mellem danskerne og hansestæderne, der
endte til sidstnævntes fordel. Ikke mindst
fordi de havde et forspring, hvad skibsbygning angik, men også
fordi Hansaen, med sit veludbyggede net
af ”kontorer” og repræsentationer i f.eks.
London og Novgorod, kunne transportere varer fra henholdsvis Nordsøen og
Østersøen syd om Danmark.
Gennem middelalderen opnåede Danmark en nordisk førerposition, ikke
mindst gennem Kalmarunionen fra 1397,
der blev gennemført under Margrethe
den Første, og som forenede Danmark,
Norge og Sverige. Mod middelalderens
slutning strakte det danske rige sig ud
over det meste af Norden. En flåde, der
kunne forbinde disse områder, var derfor
af afgørende betydning.
Runerne blev gennem middelalderen udskiftet med de bogstaver, vi kender i dag.
Fra midten af 1300-tallet blev udbredelsen og produktionen af papir større, hvilket var et af middelalderens store nybrud,
og derfor har man langt flere skriftlige
kilder fra middelalderen end fra tidligere
perioder. I middelalderen begyndte et
11
egentligt skriftligt lovmateriale også at
vinde frem og de første danske bøger blev
trykt i Odense i 1482. Inden da var man
nødt til at kopiere alt i hånden.
detegner denne tid. Her var skibet kravellebygget, og plankerne lå side om side i
modsætning til i klinkbygningen, hvor de
overlappede hinanden.
Middelalderens skibe
Forslag til fokusområder fra
middelalderen
Vikingernes skibstyper og byggeteknikker
blev bevaret et godt stykke op i middelalderen. Senere vandt nye skibstyper dog
frem. En af disse var koggen. I modsætning til vikingeskibene var koggens bund
flad, kun sider og stævnen var endnu
klinkbyggede. Koggens præcise oprindelse
er uvis, og under alle omstændigheder er
den ikke en dansk opfindelse. Ofte associeres den med Hansestæderne. Med
tiden vandt koggen dog også indpas i den
danske flåde.
Koggen var mere rummelig end vikingernes skibe. Den ekstra plads gjorde
koggen god til især to formål. For det
første var den god til at transportere
store mængder af varer, og for det andet
var der plads ombord til riddere klædt i
tunge harnisker. Med et skib som koggen kunne transporten af dagligvarer for
alvor tage fart. Nu kunne det betale sig at
fragte landbrugsvarer, sild, salt med mere.
Derfor blev middelalderens skibsfart i høj
grad præget af købmænd og handel.
I vikingetiden deltog alle i sejlads, bygning af skib, i landbrug og jagt. I middelalderen begyndte specialiseringen med
skibsbyggere, riggere, sejlmagere m.v. Der
blev derfor brug for egentlige sømænd.
En anden af middelalderens skibstyper
var holken, der dog først sent vandt indpas i den danske flåde. I senmiddelalderen
begyndte man at bygge skibe med flere
master og sejl, som forbedrede mulighederne for at manøvrere betydeligt. Især
skibstypen kravellen eller karavellen ken12
1. Den sorte død
I 1347 stiftede Europa for første gang
bekendtskab med en ny type pest, der
overgik alt, hvad man hidtil havde set.
En bakterie, der sandsynligvis stammede
fra Kina, havde inficeret den sorte rotte,
og nu spredtes sygdommen via lopper til
mennesker. På sin vej op igennem Europa
efterlod pesten landområder, hvor op til
halvdelen af befolkningen var død – oftest efter kun få dages smitte. Alle blev
således ramt af et eller flere dødsfald i den
nærmeste familie. Det fik enorme konsekvenser for livsvilkårene i flere hundrede
år fremefter, lige som de overlevendes syn
på verden forandrede sig for altid. Mange
troede, at dommedag var kommet, hvilket
fremgår af den samtidige kunst, der var
spækket med død og lidelse.
Pesten spredte sig i løbet af de næste to
år hele vejen op gennem Europa. Også
i Danmark, hvortil pesten kom i 1350,
døde op mod halvdelen af befolkningen.
Senere kom sygdommen endvidere tilba-
ge adskillige gange – sidste gang i begyndelsen af 1700-tallet, hvor den hærgede i
København og Helsingør.
2. Marco Polos eventyrrejse
Venetianeren Marco Polo (1254-1324)
rejste i 1271 med sin far og sin onkel til
Kina, og der skulle gå 23 år, før han atter
var tilbage i Italien. Den mongolske kejser, Khubilai Khan, var fremmede gæster
venligt stemt, og Marco Polo kom i hans
tjeneste og rejste rundt i det kinesiske rige
for at indsamle oplysninger.
I 1292 påbegyndte Marco Polo sin tilbagerejse til Europa, der for en stor dels vedkommende foregik til vands. Da Venedig
få år efter Polos tilbagevenden kom i krig
mod Genova, blev Marco Polo taget til
fange. Under sit fangenskab kom Marco
Polo i kontakt med en forfatter, der nedskrev hans skildringer af rejserne i Kina.
Disse beretninger blev hurtigt kendt vidt
omkring, men de fleste troede ikke på
dem. Kinesernes anvendelse af papir som
skrivemateriale og sorte sten (kul), der
kunne brænde, måtte absolut være fri fantasi! Der gik mange år, før det gik op for
omverdenen, at Marco Polos oplevelser
havde hold i virkeligheden.
Projektarbejde om middelalderen
De ældste klasser kan vælge at arbejde
projektorienteret med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være
en inspiration for eleverne til at komme i
gang.
• Hvordan så deres skibe ud? Funktion,
udseende, størrelse.
• Hvordan byggede de deres skibe og af
hvilke materialer?
• Hvordan navigerede skibene? Vejr, vind,
stjerner, hjælpemidler.
• Havets/skibenes betydning for middelalderfolket/samfundet.
• Hvor sejlede man hen?
• Hvad sejlede man med?
• Hvem var ombord på skibene?
• Hvordan var reglerne for livet ombord
på et skib?
• Opdagelsesrejser.
• Sørøveri.
• Hvilket tøj gik man i i middelalderen?
Hvordan blev tøjet fremstillet?
• Forskellen på rig og fattig.
• Hørte de musik? Hvilken? Hvornår?
Hvilke instrumenter?
• Hvad spiste man?
• Hvordan boede de? Husets udseende og
indretning.
• Hvad havde de af møbler/ hvordan blev
de fremstillet?
• Kvinders stilling i samfundet.
• Kongernes magt/modstandshære.
• Hvilke våben havde de/riddernes udrustning?
• Kirkens betydning.
• Klosterliv.
• Middelaldermarkedet.
• Lægevidenskaben. Hvem var helbreder?
Med hvilke metoder?
Forslag til undervisningslitteratur
Bøger:
Hav og sømand: Ove Andersen, Vejen, 1996
Konger og søfarere: Christer Öhman og Anders Nyberg, Ålborg, 2000
Middelalderens riddere: David Nicolle, Forlaget
Flachs, 2002
Middelalderliv: Andrew Langley, Forlaget Flachs,
1999
På besøg i middelalderen: Annette Lerche Trolle og
Henrik Bjerggrav, Ålborg, 1999
Venderne – et folk der forsvandt: Klaus Ebbesen,
Holme Olstrup, 2003
Links:
www.sa.dk (Saxos børneside)
www.skolernes-video.dk (middelaldervideoer samt div.
undervisningshæfter kan bestilles)
13
1500-tallet
I Danmark er 1500-tallet det århundrede,
der markerer overgangen mellem middelalder og renæssance, og både her i landet
og ude i Europa falder begivenheder og
forandringer nærmest over hinanden.
Da kong Hans døde i 1513, efterfulgtes
han af sønnen, Christian II (konge 151323), der blev en af de mest omstridte
konger i danmarkshistorien. Svenskerne,
der måtte lide den tort at få næsten 100 af
landets mest fornemme mænd halshugget
under Det stockholmske Blodbad (1520),
gav Christian tilnavnet ”Tyran”, og episoden betød også enden på Kalmarunionen.
Men Christian II var også både fremsynet
og interesseret i nye strømninger inden
for politik, kultur og religion. Uanset,
hvilket syn man har på Christian II, var
han en person, der direkte eller indirekte
havde stor indflydelse helt frem til sin
død i 1559.
Et af de varige spor efter Christian II
er “hollænderbyen” ( St. Magleby ) på
Amager. I 1521 gav Christian II, med
sit privilegiebrev, 24 hollandske familier
ejendomsretten til næsten hele Amager.
Dermed blev en række hidtil ukendte
grønsager introduceret i Danmark, bl.a.
gulerødder, selleri og pastinak.
I hele 1500-tallet måtte Danmarks konger underskrive en såkaldt håndfæstning
for at blive valgt af rigsrådet. Selv om
14
kongemagten i hele perioden faktisk gik
fra far til søn (med undtagelse af Frederik
I, der efterfulgte sin nevø, Christian II),
var embedet altså betinget af, at kongen
accepterede rigsrådets betingelser.
Opbrud og nybrud
Inden for rigets grænser var århundredet
præget af magtkampe mellem konge,
rigsråd og kirke, og uden for landets
grænser gærede det inden for næsten alle
områder. Den kristne kirke stod foran sin
sprængning ( ved Reformationen ) og renæssancekulturen, der var startet i Italien,
spredte sig nu helt op til Nordeuropa. De
store opdagelsesrejsers tidsalder var begyndt, og med den fulgte en hidtil ukendt
stræben efter viden om alt mellem himmel og jord. 1500-tallet var således en af
de perioder i historien, hvor det sydede og
boblede overalt.
Lige som andre steder i det nordlige
Europa var den danske kirke omkring år
1500 godt i gang med at udvikle sig til en
nationalkirke, der var løsrevet fra pavens
magt. Fyrster og konger så naturligvis en
klar fordel i at overtage rollen som kirkens
øverste. Samtidig opstod der en gejstlig
bevægelse, der protesterede mod pavemagtens pragt og rigdom. Disse faktorer
havde stor betydning for den forholdsvis
udramatiske indførelse af den lutheranske
kirkeordning i Danmark. Da Christian
III (konge 1534-59) i 1536 arresterede
biskopperne og konfiskerede deres gods,
var dette således blot kulminationen på
en udvikling, der havde været undervejs i
flere årtier.
Under Frederik II (konge 1559-88) begyndte en periode med mere eller mindre
konstante krige mod Sverige, der følte sig
truet af naboen mod syd. Den nordiske
Syvårskrig (1563-70) bragte ingen forandring på den militære front, og økonomisk havde den været dyr. Peder Oxe, der
tidligere var flygtet til udlandet, anklaget
for korruption, blev atter rigshofmester
og fik landet på fode igen. Herefter oplevede Danmark en periode med økonomisk vækst og stigende eksport.
lem krigs- og handelsskibe, men det blev
der nu! Tidligere foregik søkrig ved, at
man entrede fjendens skibe og kæmpede
mand mod mand. De nye krigsskibe fik
kanoner, der var så kraftige, at de kunne
sænke et fjendtligt fartøj. Kongen blev
havenes herre!
Forslag til fokusområder fra 1500-tallet
1. Den første verdensomsejling
1500-tallets skibe
I det 16. århundrede begyndte danskerne
at bygge skibene på en ny måde. Tidligere
holdt skibsplankerne hele skibet sammen,
men problemet var, at skibene blev meget
stive. Derfor var skibene svære at navigere
i søgang, for store bølger kunne vride
dem i stykker. Desuden kunne de ikke
være særligt store. Inspireret af skibstyperne i Middelhavet begyndte man nu at
bygge dem, så skibets skelet i stedet blev
udgjort af de tværgående spanter. Ud over
at de blev mere sødygtige og større og
kunne sejle længere, sparede man således
også mange af de tunge og dyre jernnagler, der før holdt det hele sammen.
Men det var ikke det hele! Da danskerne
stadig handlede mest med de tyske og
vendiske hansebyer, var sørøveriet i Østersøen en stor plage for fredelige handelsskibe. For at beskytte de danske skibe
mod overfald, søgte kong Hans omkring
1500 at opbygge en egentlig krigsflåde.
Ved Tordesillastraktaten i 1494 var verden
ved en pavelig bestemmelse blevet opdelt
i en østlig og en vestlig del. Spanien fik
retten til at opdage og besidde lande i
den vestlige del, og portugiserne fik den
samme ret i den østlige del.
Den portugisiske adelsmand Fernando
de Magellan var i årene 1505-12 en af de
søfarere, der var med til at stække arabernes magt og indflydelse i den østlige
verdensdel. De Magellan blev imidlertid
uvenner med den portugisiske konge og
meldte sig i stedet i den spanske konges
tjeneste med et forslag om at finde den
vestlige søvej til Molukkerne, hvor portugiserne sad på krydderihandelen. Med 5
skibe og ca. 270 mand forlod de Magellan Spanien i 1519. I oktober-november
1520 rundede han Sydamerikas spids og
sejlede gennem strædet ved Ildlandet.
Flåden var nu reduceret til 3 skibe, og forsyningerne skrumpede stadigt mere ind.
Den 16. marts 1521 nåede skibene frem
til Filippinerne, men allerede en måned
senere var de Magellan død – dræbt i
kamp med de indfødte. Nu blev Sebastián
de Elcano leder af ekspeditionen, og det
lykkedes dem at nå frem til Molukkerne.
I september 1522 var ekspeditionen, der
nu kun bestod af skibet Vittoria og 17
mand, tilbage i Spanien som den første,
der havde sejlet hele jorden rundt.
Indtil da var der ikke et skarpt skel mel15
2. Christian II og Elisabeth
Kongelige ægteskaber i det 16. århundrede var ikke et spørgsmål om kærlighed.
Det gjaldt først og fremmest om at skabe
alliancer, der var fordelagtige på den storpolitiske front. Den 11. juni 1514 blev
Christian II gift med den 14-årige Elisabeth, der var barnebarn af den tysk-romerske kejser Maximilian. Vielsen foregik
i Bruxelles med rigsråd Mogens Gøye som
kongens stedfortræder. Men året efter
kom Elisabeth til Danmark, hvor det rigtige bryllup og dronningekroningen fandt
sted i København den 12. august 1515.
Christian, der var mere end dobbelt så
gammel som Elisabeth, havde på det
tidspunkt haft en elskerinde, Dyveke, i
ca. 8 år. Og Dyvekes mor, Sigbrit, var
en af kongens vigtigste rådgivere. Trods
protester fra Elisabeths faster, Margrethe af Burgund, opgav Christian ikke sit
forhold til Dyveke, selv om han nu var en
gift mand. Da Dyveke døde i 1517, ser
det dog ikke ud til, at Christian tog sig
en ny elskerinde. Sammen med Elisabeth
fik kongen 6 børn, hvoraf de 3 døde som
spæde, og den ældste, Hans, døde allerede som 14-årig. De to døtre, Dorothea
og Christine, blev gift med europæiske
fyrster. Dronning Elisabeth døde som
25-årig i 1526, og Christian II giftede sig
aldrig igen.
• Hvilke instrumenter gjorde det muligt
eller nemmere for de store opdagelsesrejsende at sejle?
• Den humanistiske bevægelse i Danmark
i begyndelsen af 1500-tallet.
• Astrologi.
• Hvad skete der med Christian II efter
hans flugt i 1523?
• Tyge Brahe på Hven.
• Hvilke nye madvarer førte opdagelsesrejserne med sig?
Forslag til undervisningslitteratur
Litteraturforslag:
Christian 2. Mellem middelalder og renæssance: Peter
Jordt Jørgensen, Museet på Sønderborg
Slot, 2004
De store opdagelser: Thomas Ohrt, Århus, 2001.
Hekse, dem brænder man (Dramastykker): Ove Vith,
Gråsten, 2000.
Konger og søfarere: Tekst af Christer Öhman, oversat
af Peter H. Petersen, Risskov, 2001.
Tøj og mode i nyere tid: Af Christine Hatt, oversat af
Annette Lerche Trolle, Holte, 2001.
Helgener og korsriddere: Tekst af Christer Öhman,
oversat af Jesper Wad, Risskov, 2000.
Den gamle medicinkiste: Brian Moses, Frederiksberg,
2000.
Tyge Brahe.En dansk naturvidenskabsmand : Nils
Hartmann, Gyldendal 1999.
Rejsen til Jakobs by, Nils Hartmann, Gyldendal 1999.
Danmark forandrer sig. Fra kirkeskiftet til bondens
frigørelse, Nils Hartmann, Gyldendal 1997.
Projektarbejde om 1500-tallet
Romaner for børn:
Ild og våde: Michael Næstved Nielsen, Vinderup,
2001.
Røverliv – en fortælling om Jens Landkniv: Knud Erik
Larsen, Gyldendal 1998.
Den uægte: Niels Jensen, Glamsbjerg, 1996.
• Hvem var medlemmer af rigsrådet i
Danmark?
• Hvor mange byer var der, og hvor store
var de?
• Hvilke befolkningsgrupper var mest
begejstrede for Martin Luthers nye kirkesyn?
• Hvad skete der med de katolske klostre
og munke?
• Hvordan levede bønderne?
Links:
www.folkekirken.dk
www.katolsk.dk
www.thm.dk (Tøjhusmuseet )
www.historie-online.dk
www.oresundstid.dk
www.sa.dk/lak/saxo.htm ( Saxos børneside )
www.dfi.dk/dfi/undervisning/middelalderavis/index.html
( Det danske Filminstitut med yderligere links til
historiske film )
www.ribesvikinger.dk
www.danskekonger.dk
18
1600-tallet
Svenskekrigene
1600-tallet var præget af krige mod
Sverige om herredømmet i Østersøen.
Det danske rige talte ved indgangen til
1600-tallet bl.a. Norge og store dele af
det sydlige Sverige. Sverige havde derfor
ringe adgang til indsejlingen ved Øresund
og dette førte til en række krige, der går
under betegnelsen Svenskekrigene (15631721).
Øresundstolden var Danmarks hovedindtægt, og Christian IV udbyggede derfor
den danske flåde for at kunne imødegå
svenske trusler mod den danske position.
Øresundsregionen var et knudepunkt i
den europæiske handel, og den dansksvenske strid havde derfor storpolitisk interesse. Ud fra et europæisk kontinentalt
synspunkt måtte en af øresundsmagterne
ikke blive for stærk. Det kunne føre til
toldstigninger og dermed virke hæmmende på handelen. Især Nederlandene virkede for en balancepolitik. Først støttede de
Sverige i Torstenssonkrigen (1643-1645),
senere Danmark under Gustav-krigen
(1657-1660).
Christian IV regerede fra 1588-1648 og
hans politik kom til at påvirke perioden.
Også indenfor byggekunsten. Christian
IV står for eftertiden som den store bygherre i Norden. Han var optaget af renæssancens byggeidealer og for blot at nævne
et par eksempler, opførte han Rundetårn,
Rosenborg Slot og Børsen.
I 1625 deltog kongen i Trediveårskrigen
(1618-1648). Danmark gik ind i krigen
på opfordring af England, Frankrig og
Nederlandene. Kongen så krigen som en
mulighed for at skaffe sig landområder
i Nordtyskland, og samtidig at hævde
sig overfor Sverige, der ikke ønskede at
deltage i alliancen. Christian IV led et
knusende nederlag i 1626 ved Lutter am
Barenberg, og måtte trække sine tropper
tilbage. England og Frankrig havde ellers givet lovning på at hjælpe den danske
konge men hjælpen udeblev.
De danske konger led nederlag i de fleste
Svenskekrige. Danmark måtte således
afstå skånelandene i 1658 og mistede
herefter sin stormagtsstilling i Østersøen.
Nederlagene betød økonomisk og befolkningsmæssig nedgang og sygdomsepidemier huserede landet.
Frederik III benyttede i 1660 det splittede
og kriseramte Danmark til at styrke sin
kongemagt og indførte enevælden. Peder
Schumacher senere adlet Grieffenfeld
udarbejdede Kongeloven fra 1665, som
er verdens eneste nedskrevne enevoldslov.
Den ældre enevælde kendetegnes af en
stærk kongemagt. Landet blev inddelt i
amter, og kongen udnævnte fastlønnede
amtmænd, der stod for skatteindkrævningen.
1600-tallets skibe
Der skete ikke noget nævneværdigt indenfor udviklingen af nye skibstyper i
1600-tallet. De eksisterende skibstyper
fuldriggere, karaveller, galeaser og galioner
19
blev blot udviklet og forbedret. De blev
moderniseret, effektiviseret og mere tidssvarende i forhold til krigsførelsen.
I slutningen af 1500-tallet var den danske
flåde genstand for en massiv udbygning.
Christian IV fortsatte fra 1600-tallets
start denne udvikling, og viste stor interesse i alle aspekterne af arbejdet. Skibsbyggere fra Holland og England blev
importeret, og kom med de nyeste principper indenfor skibsbyggeriet. Christian
IVs engagement i flådens udbygning står
for eftertiden som en vital epoke i flådens
historie. Efter Christian IVs død var der
lavvande i statskassen, og flåden forfaldt
frem til enevældens indførelse i 1660.
Herefter skete der en gradvis opbygning
af den danske flåde både under Frederik III og Christian V. Med hollandsk
hjælp og efter Nederlandsk mønster fik
man udrustet og moderniseret flåden.
Målet med udbygningen af flåden var, at
genvinde de tabte områder øst for Øresund, og dermed for opnå herredømmet i
Østersøen.
Forslag til fokusområder fra 1600-tallet
1. De danske kolonier
Danmark var i 1600-tallet en del af den
oversøiske søfart og handel. Christian IV
havde stor interesse for handel og i 1616
etablerede han sammen med københavnske handelsfolk Ostindisk Kompagni. I
Trankebar på Indiens østkyst, blev et
dansk handelsstøttepunkt grundlagt. Fra
midten af 1600-tallet begyndte danske
skibe at vende sejlene mod Guldkysten i
Afrika, hvor danske hovedkvarterer blev
etableret i det nuværende Ghana (Dansk
Guinea). I 1666 koloniserede Danmark
St. Thomas, og få år efter kom de andre
20
caribiske øer St. Croix og St. Jan også under den danske krone. Egentlige danske
kolonier blev kun de Dansk Vestindiske
øer. Dansk Guinea og Trankebar var blot
lejet. I 1917 solgte vi Dansk Vestindien til
USA.
Fra disse tre støttepunkter foregik den
danske oversøiske handel. Der blev bragt
flotte tekstiler og kaurimuslingeskaller
hjem fra Indien, og fra Guldkysten blev
der handlet med afrikanske slaver. Disse
blev fragtet til De Dansk-Vestindiske
Øer for at arbejde i sukkerplantagerne.
Sukkerraffinering var en af Københavns
største produktioner, og derfor særdeles
vigtig for den danske økonomi. Egentlige
danske kolonier blev kun De Dansk-Vestindiske Øer. Dansk Guinea og Trankebar
blot lejet. I 1917 solgte vi Dansk-Vestindien
2. Renæssancen kom til Danmark!
Renæssancen bliver ofte brugt som betegnelsen for den periode, der følger efter
middelalderen. Begrebet stammer fra
fransk og betyder genfødsel. Genfødsel,
fordi man nu vendte tilbage til antikkens
idealer for byggestil og menneskesyn, men
begrebet renæssancestil findes også både
indenfor malerkunst, musik og litteratur.
Hvor middelalderen havde nedvurderet
det jordiske liv og baseret alt på Guds
magt og vilje, kom der nu nyt fokus på
det enkelte menneske og på, hvad man
som menneske kunne udrette. Der blev
sat spørgsmålstegn ved mange af kirkens
forklaringer og læresætninger, og naturvidenskaben fik magt i form af naturiagttagelse og eksperimenter. Det var således
i denne periode, at Kopernikus skabte
opmærksomhed ved at fremsætte, at det
er solen og ikke jorden, der er centrum i
universet. I Danmark er det ikke mindst
Tycho Brahe og hans forskningscenter på
Hven, der videreførte de videnskabelige
strømninger.
Det typiske renæssancemenneske blev
imidlertid fyrsten eller købmanden, der så
stort på moral og med alle midler stræbte
efter at nå sine mål. I Danmark er Christian d. IV, hans bedrifter og bygningsværker et godt eksempel på den drivkraft,
der lå i tiden og i interessen for videnskab
og kultur. Mens herregården Hesselagergård beliggende mellem Nyborg og
Svendborg, er den første renæssancebygning i Danmark, udgjorde perioden fra
1550-1600 højrenæssancen i Danmark.
Her blev bl.a. Rosenborg Slot, Frederikborg Slot og Børsen i København opført
eller ombygget til det, vi kender i dag.
Karakteristisk er brugen af teglsten kombineret med sandsten, volutsvungne gavle
samt bly- eller kobbertækte tårne og spir.
Projektarbejde om 1600-tallet
De ældste klasser kan vælge at arbejde
med perioderne. Nedenstående spørgsmål
kan måske være en inspiration for eleverne til at komme i gang.
• Hvordan var livet på et dansk handelsskib? Rangorden, skibslove, dødelighed
og sygdomme
• Hvordan så krigsskibene ud? Våben,
kanoner, uniformer
• Hvilke folk valgte at sejle ud på de store
verdenshave? Drenge, mænd, kaptajner
• Hvilke farer kunne de danske sømænd
møde på havet? Sørøvere og barbarer
• Hvilke danske søfarere sejlede på verdenshavet? Jens Munk og Ove Gjedde
• Hvilke handelsruter benyttede Danmark? Trekantshandelen, Østersøen
• Hvordan boede befolkningen? Bonden,
adelen, gejstlige og kongen
• Hvem var vi i krig med? Svenskekrigene
• Hvilke bygninger, tøjstil og musik var
moderne i 1600-tallet? Højrenæssance og
Christian IV
• Hvordan var livet i de danske kolonier?
• Grundlæggelsen og slavehandelen
Forslag til undervisningslitteratur
Bøger:
Kort og godt om danske krige: Lars Bugge, Aschehoug Dansk Forlag, 2000
Danmarks fjerne kolonier: Heino Døygaard, Haslev,
2002
Rundt om friherren – bondeplager på Herningsholm: Niels Jensen, Herning, 1988
Jon Olafsens rejser ( tilhørende opgavehæfte og vejledning ): Thorbjørn Lorentzen, Godthåb, 1984
Den hængtes datter og andre folk i 1600-tallet:
Bente Scocozza, København, 1984
Exquemelin og sørøverne i Caribien: Oversat til
dansk af Anders Johansen ( fra serien Jeg var der selv
), Horsens, 1994
En dreng i 30 årskrigen: Tekst af H.J.C. Von Grimmelshausen ( personlig beretning, originaludgave
1169, genfortalt af Asger Møller ), 1995
Konger og søfarere: Tekst af Christer Öhman - oversat til dansk af Peter H. Petersen, Risskov, 2000
Romaner for børn:
Bag krigens kærre: Erik Christian Haugaard, Høst
1971
Skibsdrengen Jean: Mogens Møller, Gjellerup 1970
Flugten til jernets land (bd 1): Tekst af Maj Bylock
- oversat til dansk af Nils Hartmann, 2000
Den sortes hemmelighed (bd 2): Tekst af Maj Bylock - oversat til dansk af Allan Poulsen, 2001
Pocahontas: Tekst af Susan Donnell - oversat til
dansk af Anne Vibeke Mortensen, København, 1995
Tegneserier:
Serien Rakkertøsen, samhørende: Herle (bd 1), Stimænd (bd 2), Sjællænderen (bd 3), Orla Klausen,
Bagsværd, 1985-86
Serien Jens Langkniv, samhørende: Jens Langkniv
(bd 1), Landsknægte (bd 2), Heksene (bd 3): Orla
Klausen, 1984-85
Gøngehøvdingen, 5 bind: Orla Klausen, København, 1992
Links:
www.danskekonger.dk
www.bredalsparken.dk/¨soren-kretzschmer/index.html
( Europas stormagters historie og krige )
www.orlogsmuseet.dk ( om søkrigshistorie )
www.duda.dk
( grundfaget historie links til renæssancen )
www.oresundstid.dk ( Øresundsregionens historie )
21
1700-tallet
I 1700-tallet var Danmark et enevælde. Al
myndighed i landet var samlet hos kongen og havde været det siden kongeloven
fra 1665.
Slutningen af 1600-tallet og begyndelsen
af 1700-tallet var præget af strid mellem
Danmark og Sverige om herredømmet i
Norden. Store nordiske krig 1709-1720
blev en kulmination på Svenskekrigene.
Her gjorde søhelten Tordenskiold lynkarriere. Han fik afgørende betydning i
slaget ved Dynekilen, hvor han gennem
en række dristige manøvrer fik erobret
en række svenske skibe og kanoner. I det
hele taget var flåden danskernes stærkeste
våben i denne krig, ikke mindst da den
forhindrede svenskerne i at erobre Norge
fra søsiden.
Struensee og de danske reformer
I 1770 overtog kongens tyske livlæge Johann Friedrich Struensee magten og indledte sit kortvarige diktatur. Han isolerede
den enevældige og sindssyge konge, og fik
ham til at underskrive en række ordrer.
Samtidig indledte han et kærlighedsforhold til den unge dronning. Struensee
var meget reformivrig, og han fik blandt
andet indført trykkefrihed. Udviklingen
gik dog for hurtigt for mange. Kun to år
senere i 1772 blev Struensee arresteret og
henrettet.
I 1788 blev stavnsbåndet ophævet. Det
betød at bønderne nu ikke længere var
bundet til deres landsby. Herefter fulgte
en række store landboreformer, der indvarslede yderligere forandringer. Jorden
blev opmålt og udskiftet, så hver bonde
fik samlet sin jord på ét sted. Bønderne
fik også muligheden for at blive selvejende og kunne nu købe jorden af deres
godsejer.
22
1700-tallets danske skibe
Gennem 1500-tallet og 1600-tallet blev
skibene større og fik flere sejl og master.
Samtidig blev kanonerne videreudviklet,
så man nu kunne ramme fjendens skibe
på længere afstand og skade dem voldsomt. I 1700-tallet rådede krigsflåderne
derfor over store, tungt armerede skibe.
Kongens flåde bestod af orlogsskibe, som
egentlig bare betyder krigsskibe. Ordet
orlog stammer fra hollandsk og betyder
krig eller søkamp. Der var flere skibstyper
i kongens flåde.
De vigtigste var fregatter og linieskibe.
Forskellen på de to typer skibe var antallet
af kanoner. Fregatten havde færre kanoner, men var til gengæld lettere at manøvrere. Linieskibet var større og havde
dårligere manøvreegenskaber, men havde
til gengæld flere kanoner. Det var især
konger og andre statsoverhoveder, der var
i besiddelse af så store skibe.
Mindre skibe kaldte man for skuder, og
det var dem, der var flest af i de danske
farvande.
Der var en række forskellige typer skuder,
hvor jagten var den mest almindelige.
Den havde kun en enkelt mast, og blev
benyttet i en masse transportsammenhænge, blandt andet til postsejlads. Af andre skudetyper fra 1700-tallet kan nævnes
smakker, krejerter og galioter.
København til en rig by med mange store,
flotte palæer. Danske skibe begyndte at
handle flere og flere steder ude i verden.
Skibene hjembragte mange varer der
tidligere havde været sjældne og dyre at
komme i besiddelse af. Driftige danske
købmænd systematiserede handel og vareproduktion, og man oprettede konsulater
i mange udenlandske havne, og søgte at
forbedre handelsforbindelserne yderligere.
Forslag til fokusområder fra 1700-tallet
1. Tordenskiold og den danske
slavehandel
Før Tordenskiold (rigtigt navn: Peder
Johansen Wessel) blev berømt som en stor
søhelt, oplevede han verdens elendighed. I
1706 søgte han ind på søakademiet i København, men blev ikke optaget. I stedet
blev han skibsdreng på et slaveskib, der
deltog i den såkaldte trekantshandel. Da
skibet sejlede fra Danmark var det ladet
med blandt andet våben, træ og spiritus.
Varerne skulle sælges på Afrikas vestkyst,
og der skulle købes flere hundrede slaver i
stedet. De blev nu sejlet til den danske ø
Skt. Thomas i Vestindien.
Forholdene om bord var meget uhumske,
fordi mange slaver skulle leve på kun lidt
plads. Når slaverne ikke altid kunne nå
hen til toiletspandene, brugte de skibsdækket som toilet. Så selv om blev røget
med enebærkviste i lastrummet, stank
skibet så slemt, at forbipassende helst
sejlede forbi i vindsiden. Det er derfor
måske ikke så underligt, at Tordenskiold
igen søgte ind til marinen!
2. Den florissante handelsperiode
Det, som man i dansk historie kalder
den florissante handelsperiode, startede i
sidste tredjedel af 1700-tallet. Det gjorde
Men det var ikke det hele! Mens de fleste
europæiske lande dengang var i krig og
ikke kunne sejle til deres kolonier, fordi
deres fjender stoppede deres handelsskibe,
udnyttede Danmark situationen, og møvede sig ind på disse markeder. De danske skibe sejlede nu til Afrika og Indien,
Kina og Vestindien og mange andre fjerne
steder. De danske kolonier fik også større
betydning, og blev også her oprettet store
private handelskompagnier, som varetog
langdistancehandelen.
Projektarbejde om 1700-tallet
De ældste klasser kan vælge at arbejde
projektorienteret med perioderne.
Nedenstående spørgsmål kan måske være
en inspiration for eleverne til at komme
i gang.
• Hvordan så 1700-tallets skibe ud?
Funktion, udseende, størrelse.
• Hvordan byggede de deres skibe? Hvilke
materialer brugte man dengang?
• Hvordan navigerede man skibene? Vejr,
vind, navigation.
• Hvad betød havet og skibene for det
danske samfund?
• Hvem var de danske søhelte i denne
periode?
• Hvad opnåede de?
• Hvem var Tordenskiold? Tordenskiolds
skibe og bedrifter.
• Hvordan var skibsuniformerne?
• Kanonerne: Udformning, hvordan blev
23
de lavet? Hvor blev de brugt/til hvad?
• Hvilke våben havde de i den periode?
• Hvor havde Danmark kolonier?
Forslag til undervisningslitteratur
Bøger:
Sørøvere: Philip Steele, Holte, 1997
Sørøverliv: Ole L. Jewnsen, Risskov, 1995
Tordenskjold: Niels Jønsson, Holte, 1995
Tordenskjolds tempo: Carsten Overskov, Kolding,
1800-tallet
1800-tallet blev indledt med Napoleonskrigene, hvor det meste af Europa deltog.
Danmark kunne ikke bevare sin neutrale
position, da både franskmændene og englænderne krævede danskernes støtte. Da
englænderne i 1807 bombarderede København og stjal flåden, trådte danskerne
ind i krigen på fransk side.
2002
Verdens bedste bog om pirater: Philip Steele. Holte,
1997
Slaveskibet Fredensborg og dansk-norsk slavehandel
i 1700-tallet: Leif Svalesen, København, 1996
Romaner for børn:
Løvendals Galej: Irene Pedersen, København, 1990
Man gav ham navnet Tordenkiold: Robert Fisker,
København, 1980
Søhelten: Bent Faurby, København, 1989
Tordenskiold: Inge Damm, Klampenborg 1990
Video:
Af jord er du kommet – om landboreformer,
bøndernes vilkår, livet til søs og handel med slaver,
DR-Video & Munksgaard, 1995
Links:
www.thm.dk/dkhist/index.htm
www.milhist.dk/
www.danske-tordenskiold-venner.dk Bøger:
Nu måtte danskerne klare sig med små
kanonbåde og kaperskibe. Disse var til
stor gene for de engelske handelsskibe,
der måtte beskyttes af store linieskibe og
fregatter. Krigsdeltagelsen blev dog for
stor en mundfuld. Efter den danske statsbankerot i 1813, led vi nederlag i 1814,
hvor vi mistede Norge.
Det moderne Danmark
Enevælden blev afskaffet med Junigrundloven fra 1849, hvor Danmark fik demokratisk styre. I 1800-tallet levede nogle
af dansk åndslivs mest berømte personer.
Det var i denne periode at Kierkegaard,
H. C. Andersen, Grundtvig og H. C.
Ørsted slog deres navne fast.
Treårskrigen fra 1848-1850 førte til
optimisme og begejstring. Her var den
stærke danske flåde af stor betydning, da
man kunne blokere handelsvejene til søs.
I 1864 led man til gengæld et overvældende nederlag til preussiske og østrigske tropper. Den danske helstat mistede
hertugdømmerne Slesvig, Holsten og
Lauenborg.
Det danske landbrug stod i 1800-tallet overfor store udfordringer, for billigt
korn sejlet med fuldriggere fra Amerika
udkonkurrerede den danske korneksport.
Derfor omlagde mange bønder deres
24
produktion og satsede i stedet på kvæg og
svinehold. I forarbejdet stand kunne man
så med tiden eksportere mejeriprodukter
og kød. Især smør og bacon blev store
eksportartikler, som hovedsageligt blev
solgt til England.
Verdens længste bevarede sejlskib er Fregatten Jylland, der nu er museumsskib og
er i tørdok i Ebeltoft. Det tremastede skib
blev bygget 1860 og måler 71 meter fra
stævn til agter. Hertil kommer det lange
bovspryd. I 1864 deltog Fregatten Jylland
i slaget ved Helgoland. Ti år senere blev
den ombygget til kongeskib, og den udgik
først af flådens tal i 1908.
En skibstype, der for alvor vandt frem i
1800-tallet, er skonnerten. I begyndelsen
byggede man den med to master, men
senere blev især den tremastede skonnert
et populært handelsfartøj. Til oversøisk
handel og længere sejladser benyttede
man de store fuldriggere, hvor brigger og
barker var mest brugt af danske handelsselskaber.
Fra 1870 til 1900 brød den moderne
verden igennem i Danmark. Her skabtes
grundlaget for det Danmark, vi kender
i dag. Industrialiseringen vandt frem,
folk flyttede fra land til by og fabrikker
og jernbaner blev en del af landskabet. I
slutningen af 1800-tallet og begyndelsen
af 1900-tallet udvandrede godt 300.000
danskere til Amerika. De var mere drevet
af økonomisk nød end af eventyrlyst.
Slutningen af 1800-tallet blev de store
sejlskibes bedste tid. Aldrig før havde der
sejlet så mange store sejlskibe på verdenshavene, og de blev hele tiden bygget større, bedre og hurtigere. Man kan
nærmest tale om, at der blev bygget rene
sejlmaskiner i denne periode, så hurtigt
sejlede de store skibe.
1800-tallets skibe
Sejlskibene blev stadig større gennem
1800-tallet, og som noget nyt begyndte
man fra midten af århundredet at bygge
dem af jern og stål. Før havde man kun
brugt træ. En række forbedringer gjorde
desuden skibene nemmere at betjene.
Flere forskellige former for spil betød, at
der skulle færre folk til at hejse sejlene.
Alligevel blev det også de store sejlskibes
sidste store århundrede, da en ny skibstype vandt frem. Det var det kulfyrede
dampskib, der kunne komme frem i al
slags vejr i modsætning til sejlskibet, der
var meget afhængigt af vejrforholdene. Til
25
at begynde med sejlede man både med
sejl og damp, og dampskibet tog først helt
over i starten af 1900-tallet.
Dampskibet var også meget efterspurgt
i krigssammenhænge, hvor det kunne
udmanøvrere sejlskibene. I begyndelsen af
1900-tallet dukkede det oliefyrede motorskib op.
Forslag til fokusområder fra 1800-tallet
2. Galatheas rejse
Den første danske jordomsejler, Galathea,
stævnede ud fra København i 1845, og
vendte først tilbage to år senere. En så
lang rejse var ikke ufarlig dengang, så Galathea var et af søværnets skibe, der kunne
forsvare sig med sine 26 kanoner. Da
Galathea vendte tilbage medbragte det en
stor samling af spændende museumsgenstande fra Kina, Indien og Sydamerika.
1. Søhelten Peder Willemoes
Peder Willemoes er en af 1800-tallets
mest kendte danske søhelte. Ligesom
Tordenskiold startede han i en meget
ung alder, og blev søkadet allerede som
12-årig og udnævnt til sekondløjtnant
som 17-årig. Den 2. april 1801 angreb
englænderne de danske krigsskibe ud for
København i Slaget på Reden. Her var
Willemoes øverstkommanderende for et
flådebatteri, det vil sige en artilleripram
med 24 kanoner og en besætning på 129
mand. De kæmpede overfor det engelske
flagskib. Selv den kommanderende engelske admiral, lord Nelson, mente, at den
unge, men pligtopfyldende Willemoes var
en rigtig helt.
Peder Willemoes sejlede de efterfølgende
år forskellige steder rundt i verden med
danske krigsskibe, men efter nogle år
gik han i russisk militærtjeneste. Da den
englænderne i 1807 angreb København,
meldte han sig igen under den danske
fane. Snart sejlede han med danske tropper med et dansk linjeskib, som havde
undgået det engelske overfald. I begyndelsen af 1808 overraskede en overlegen
engelsk flåde det danske skib ud for
Sjællands Odde, og Peder Willemoes blev
dræbt under kampen.
26
Det var nu ikke hele formålet med rejsen.
Efter den danske verdenshandel havde ligget død i en godt menneskealder, ville den
danske regering igen have kontakter ude
omkring. Derfor skulle man også undersøge natur-, kultur- og handelseforhold
som var værd at vide for fremtidige danske søhandlende og undersøge, hvorvidt
Danmark kunne indgå handelstraktater
med de lande, som skibet besøgte undervejs. Desuden skulle Galathea aflægge det
sidste danske besøg de danske kolonier på
det indiske fastland, som netop var blevet
solgt til England.
Projektarbejde om 1800-tallet
De ældste klasser kan vælge at arbejde
projektorienteret med perioderne. Nedenstående spørgsmål kan måske være
en inspiration for eleverne til at komme i
gang.
• Hvordan så 1800-tallets skibe ud?
Udseende, størrelse, sejlføring, funktion.
• Hvordan var livet ombord på et skib?
Arbejde, vagtskifte, regler, afstraffelse,
mad, hyre.
• Hvordan byggede de deres skibe og af
hvilke materialer?
• Hvordan navigerede skibene? Vejr, vind,
hjælpemidler, sekstant, søkort, fyr m.m.
• Hvad betød havet og skibene for det
danske samfund?
• Hvad sejlede man med? Hvor til?
• Hvor sejlede Fregatten Jylland hen?
Hvad blev skibet brugt som gennem
tiden?
• Hvordan var Fregatten Jylland bygget?
• Hvordan sejlede skibet når der var
vindstille?
• Hvordan levede besætningen ombord
på Fregatten Jylland? Hvem, og hvor
mange, var ombord?
• Hvorfor udvandrede mange danskere
dengang til Amerika?
• Hvad betød det, at skibene kunne
transportere korn fra andre dele af
verden?
• Hvorfor opstod Andelsbevægelsen?
Hvad betød den?
• Hvorfor var der danske kaperskibe?
Hvad gjorde de?
Forslag til undervisningslitteratur
Bøger:
Historien om fregatten Jylland: Bernt Kure, København, 1995
Livet ombord på Fregatten Jylland: Bernt Kure,
København, 1996
Lille Lauritz på togt med Fregatten Jylland: Bernt
Kure, København, 2003
1800-tallet (bd 1): Lillian Zøllner, Gyldendal 1983
Gud, konge og fædreland: Sten Larsen m.fl., Munksgaard 1996
Gyrithe og de sorte ravne: Gretelise Holm, København 1990
Håndbog for pirater: Margarette Lincoln, Frederiksberg, 1997
Kender du danskernes kolonier?: Palle Petersen,
Valby, 2000
Kaptajn Klo. Sange om sørøvere ( CD med bog ):
Sten Lerche, Herning 2000
Rejsen til Amerika: Holger Munchaus Petersen m.fl.,
Fyn, 1977
Sørøvere: Bent Faurby, København 1998
Sørøvere: Philip Steele, Holte 2000
Romaner for børn:
Prins Faisals ring: Bjarne Reuter, København, 2000
Skatteøen: Robert Louis Stevenson, København 2001
Under det sorte flag: Per Sanderhauge, København
1995
Links:
www.milhist.dk
www.sa.dk/lak/saxo/1801/default.htm
www.thm.dk/dkhist/index.htm
www.commersen.se/pirater
27
Søfarten i danmarkshistorien
Søfartens historie gennem 1000 år er en
historie om handel og opdagelser – og
derfor om udsyn til verden, kulturmøde
og velfærd. Dermed er søfarten kilden til
den moderne verden. Til vores tid.
Historien begynder i vikingetiden med
de første sejlførende skibe. Disse blev nok
brugt til plyndringstogter, men særligt til
at bringe de ivrigt handlende vikinger
vidt omkring i verden. Handelen fik dog
først større betydning i de efterfølgende
århundreder. Det var fordi, der kom større markeder, da byerne begyndte at vokse
frem i middelalderen. Skibene – koggerne
– blev nu større, fik flere sejl, og de kunne
medtage en større last. De sejlede blandt
andet med landbrugsvarer, salt og sild.
gyndelsen af 1800-tallet betød det et
halvt århundredes stop for dansk handel
på verdenshavene. Den første danske
jordomsejler skulle rette op på dette,
skabe og/eller genskabe kontakter ude
i verden. I sidste halvdel af 1800-tallet
kom de største og hurtigste sejlskibe, som
verden endnu har set. Det var fuldriggere
som barker og brigger.
Forslag til undervisningslitteratur
Bøger:
Christian 4’s flåde 1588-1660: Niels M. Probst,
København 1996
Danske Orlogsskibe 1690-1860: H.C. Bjerg og
John Erichsen, København 1980
Dansk søartilleri 1400-2000: Ole L. Frantzen m.fl.,
København 1999
Den danske marines uniformer gennem 3 århundreder: E. Borg, Strube, 1979
Den lange sørejse: Sven Nordqvist og Mats Wahl
Carlsen, Bagsværd, 1999
I 1500-tallet begyndte danskerne at bygge
skibene på en ny måde, så de blev mere
sødygtige. Samtidigt startede vi europæere
med at opdage og underlægge os verden.
I begyndelsen af 1600-tallet fik Danmark
således kolonier i Vestindien. Nu opstod den såkaldte trekantshandel mellem
Europa, Afrika og Vestindien, hvor også
Danmark sejlede med slaver.
Flådens ansigt. Galionsfigurer fra Den Danske
Marine: Jens Kristensen, Stenstrup Skib, 2001
Fra Busseronne til matroskrave. Sømandstøj gennem tiderne: Per Bøgh, Stenstrup Skib, 1999
Havets Heste. Skibsbygning og sejlads i
vikingetiden: Jens Riise Kristensen, København, 1994
Hav og sømænd: Ove Andersen, Gesten Op-Forlag,
1996
Haandbog i praktisk sømandsskab: Jens Kusk Jensen, København, 1982
Med sørøvere på de syv have: Kerstin Mayer og
Christa Holtei, Risskov, 1998
Og mens Danmark mistede store landområder i svenskekrigene i sidste halvdel
af 1600-tallet, var sidste halvdel af 1700tallet en rigtig, rigtig god tid for dansk
søhandel. Perioden kaldes derfor den
florissante periode. For mens de europæiske sømagter bekrigede hinanden, og
englænderne gjorde alt for at hindre, at
deres fjender bedrev international handel,
udnyttede det neutrale Danmark situationen. Vi handlede nu over det meste af
verden. Hvis det var nødvendigt, sejlede
danske krigskibe med på den lange færd
for at beskytte handelskibene.
Da englænderne erobrede flåden i be28
Navigationens Historie, Bind I, Fra oldtiden til
1530: Søren Thirslund, København, 1987
Navigationens Historie, Bind II, 1530-1850:
Søren Thirslund, København, 1988
Niels Juels flåde 1660-1720: Jørgen H. Barfod,
København, 1997
Pirater: Rachel Wright, Skanderborg, 1991
Skibe, søfolk og havet: Christopher Chant, Skanderborg, 1991
Søfolk: Flemming Madsen Poulsen, København, 1996
Sømand på de store sejlskibe: Erik Abranson og
Kamma Varming, København, 1979
Sørøvere: Bent Faurby, København, 1998
Sørøverliv: Ole Lisberg Jensen, Risskov, 1995
Tidsrejsen – Et Skibsvrag: Claire Aston, Holte, 2002
Tordenskiold, admiral og rebel: København, 2000
Vikingetidens navigation: Søren Thirslund, Humlebæk, 1999
29
Yderligere materiale
Kontakt info@forsejl.dk for yderligere
materiale, besvarelse af spørgsmål samt
forslag til muligheder for fremtidige projekter, emneuger m.m.
Der er udarbejdet en cd-rom med opgaver og projektideer til flere klassetrin, som
rekvireres.
På opfordring af Undervisningsministeriet har ”For Sejl i 1000 år” skrevet en
bog velegnet til brug i undervisningen på
hovedsageligt 3.- til 9. klassetrin. Bogen
forventes at udkomme ultimo 2005.
Vi håber, at alle, der kommer i berøring
med vores materiale og arrangement,
vil få et fagligt og oplevelsesmæssigt rigt
udbytte.
30
For sejl i 1000 år
31
32