Portfoliodokumentation Thea Berg Binau Nielsen Grafisk workflow Opgavebeskrivelse Da den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud, lagde der sig en askesky over det meste af Europa. Stenpartiklerne i askeskyen gjorde det farligt at flyve, så store dele af flytrafikken blev med et lammet, og tusinder strandede i lufthavne rundtomkring. Da Futurecom Business Solutions arbejder med videomøder, webmøder og Unified Communications, var dette en oplagt mulighed for at sælge vores løsninger. Microsoft, som er vores partner, donerede 100.000 kr. til marketing, og de blev fordelt over følgende: ®® 1 helsides annonce til Børsen (avis) ®® 1 helsides annonce til Computerworld (magasin) ®® 1 webbanner, der kørte online på www.børsen.dk måneden ud (digital). Idet vi skulle smede mens jernet var varmt, og deadline for materialerne var dagen efter, havde vi kun en dag til at klargøre materialet og sende det afsted. Her var udfordringen at sikre en god repro af materialet til de forskellige medier. Benyttede programmer InDesign, Acrobat Pro, Photoshop. Teknisk indhold ®® Spyder 3 Elite (kalibreringsværktøj til skærmen) ®® RGB farveprofiler (sRGB til avisefarverummet, Adobe RGB (1998) til det noget større farverum til magasinet) ®® PreFlight profiler fra InDesign og Acrobat Pro ®® Tjek for Total Ink Coverage, TIC (ca. 220% for avis og ca. 300% for coated papir) ®® Konvertering fra RGB til CMYK (renderingsmetode Relative eller Perceptual) ®® CMYK ICC farveprofiler til avis- og magasintryk ®® Opløsning (rasterfinhed: lpi x 2). Avispapir kører med et 85 lpi raster, som forhindrer sammensmeltning af rasterpunkterne, der har en særlig stor punktbredning (25%) grundet det ubehandlede papir. Magasinpapir kører normalt med et 150 lpi raster. ®® ”Optimize for web”-plugin til minimering af bannerstørrelsen til web (max 30 KB) Noter ICC-profil til avistryk er hentet på www.kankanikke. dk, hvor også Acrobat PreFlight profil er downloadet. Den hedder ISOnewspaper26v2, og er egnet til coldset rotations offset (avistryk) på ubestrøget papir. Billedernes opløsning må max være 200 dpi. Computerworld magasinet bliver trykt på 80 gram mat bestrøget (kridteret) papir i offset. Hertil er benyttet ICC-profilen ISO Coated v2 (ECI), som benyttes til offset tryk med både blankbestrøget og matbestrøget papir (ISO papirtyperne 1 og 2). Billedernes opløsning skal min. være 300 dpi. Da Børsen annoncen blev trykt, så jeg, at jeg havde glemt at tage hensyn til det lyserøde papir, de benytter. Normalt er det netop ICC-farveprofilen, der tager højde for papirfarven, men da Børsen kører med specialfarvet papir, findes der ingen profiler, der passer hertil. Resultatet blev et brunt – og ikke orange – felt med telefonnummer. Børsen selv ligger ikke inde med en sådan profil, men benytter blot den gængse til avistryk. Jeg kunne dog selv have trukket noget af det røde ud og tilføje mere gul på avisudgaven, for at opnå den orange farve. Fremgangsmåde 1. Skærm kalibreres (Spyder 3 Elite) 2. Kontakt annoncørerne og tjek om de har nogen særlige preferencer ift. materiale. (Evt. egen ICC profil til deres trykkeri, max. filstørrelse til webbannere etc.). Computerworld udbad sig f.eks. 5 mm til beskæring, frem for de sædvanlige 3.Find formaterne på produkterne (mm x mm). 3. Lav Color Settings til dit Adobe Workspace for de respektive medier. 4. Indsamle tekster til annoncen, og tjek for staveog grammatiske fejl. 5. Indsamle billedmateriale, og importér med korrekte rgb-profiler til skærmen. 6. Layout af annoncerne samt opsætning med margin, kolonner, afsnitsformater mv. i InDesign. 7. Billedbehandling af grafik og billeder og CMYK til tryk med de respektive ICC profiler. 8. Webbanneret i RGB klargøres til web med Adobe ”Optimize for web”. 9. I InDesign tjekkes dokumentet efter med PreFlight (egen preflight profil kreeres og køres i dokumentet.), og andre output tools tjekkes, f.eks. TIC på max 300%. 10.Der eksporteres til pdf med henblik på de respektive medier (avis og magasin). 11.Trykfilen til avis tjekkes med PreFlight i Adobe Acrobat Pro. 12. Kalibrering af PC Kontakt annoncører (formater, særlige hensyn mv.) Adobe Workspace Color Settings (forskellige medier) Indsamle tekster – tjek og ret evt. Kreativ idéfase (brainstorms, roughs, photoshop layout etc.) Indsamle billedmateriale og importér med RGB profil Layoutfase og InDesign-opsætning RGB optimeres til JPEG banner + CMYK med ICCprofiler Billedbehandling InDesign kvalitetsparametre tjekkes Eksportering af pdf-trykfiler (avis + magasin) Portfoliodokumentation mediegrafiker Her finder man Gamut Warning Tool Color settings til både avistryk og magasintryk Save for Web optimizer tool i Adobe Photoshop Gamut Warning til at tjekke om der skal benyttes perceptual eller relative colorimetric renderingsmetode Benyttede ICC farveprofiler Portfoliodokumentation Thea Berg Binau Nielsen Avispapirstandarden fra www.kankanikke.dk har også inkluderet pdf presets (.joboptions), som jeg har installeret og eksporteret min trykfil ud fra. Derudover tjek af TIC på max 220%, da avispapir ikke er bestrøget og papiret derfor suger meget, og blækmængden på et sted ikke må være for høj. Til magasintryk har jeg produceret min egen preflight profil, der bl.a. tjekker for korrekt farverum, brudte links, korrekte fonte, non-proportionel skalering, stregtykkelse mv. Derudover også et tjek af TIC på max 300% til bestrøget papir.
© Copyright 2025