SEP - Mårslet Egnsarkiv
Tillæg til målbeskrivelse for oftalmologi: Kompetencekort, specialespecifikke kurser og forskningstræning Indhold: (Interne links) - HB2: Basal okulær fysiologi, farmakologi, mikrobiologi og allergologi - HB3: Basal mikrokirurgi og traumatologi - HB4: Basal patologi og immunologi - HK5: REFRAKTION. Cornea, linse, katarakt. - HK6: Glaukom - HK7: RETINA, UVEA, CORPUS VITREUM, medicinske aspekter - HK 8: Skelen - HK 9: Sygdomme i øjets adnexa: øjenlåg, tåreveje, bindehinde og øjenhule. - HK 10: retina, uvea, corpus vitreum, intrabulbær onkologi, kirurgiske aspekter - HK 11: Videregående mikrokirurgi og traumatologi - HK 12: Refraktionering. Socialoftalmologi - HK 13: Genetik, børne- og handicapoftalmologi - HK 14: Neurooftalmologi. Fællesfagligt kursus Kompetencekort - Akvisit tillukning af tårekanal, hoveduddannelse Kataraktforundersøgelse, hoveduddannelse Chalazion, hoveduddannelse Kornealt fremmedlegeme, introduktionsuddannelse Oftalmologisk undersøgelse, introduktionsuddannelse Graves’ orbitopati, hoveduddannelse Keratitis, hoveduddannelse Kirurgisk aktivitet, hoveduddannelse Retinal fotokoagulation, hoveduddannelse Subjektiv refraktionering, hoveduddannelse Biopsi af arteria temporalis, hoveduddannelse YAG-laser-behandling af efterstær, hoveduddannelse YAG-laserbehandling af vinkellukning, hoveduddannelse Øjenlågstumor, hoveduddannelse - Specialespecifikke kurser Obligatorisk forskningstræning - I1: Introduktion til basale, specialespecifikke forhold 1 Kompetencekort Kompetencekort: Akvisit tillukning af tårekanalen Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Antal procedurer: Teoretiske kompetencer: KURSISTEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - Symptomer og fund ved akvisit tillukning af tårekanalen hos voksne - 10 behandlinger eller til selvstændighed Dato og underskrift fra vejleder for accepteret gennemgang Behandling af akvisit tillukning af tårekanalen med dacryocystorrhinostomi Praktiske kompetencer: KURSISTEN HAR PÅVIST AT KUNNE… - Undersøge tåreveje og skelne mellem stop i ductus nasolacrimalis, stop i canalikler og aldersbetinget tåreflåd. - Foretage gennemskylning af tåreveje - Foretage sondering af canalikler (ikke ductus) med Bowman sonde Patient 1 Patient 2 Patient 3 Patient 4 Patient 5 Patient 6 Patient 7 Patient 8 Patient 9 Patient 10 Dato og underskrift fra vejleder for udført procedure Kompetencen akvisit tillukning af tårekanalen er erhvervet Dato: Underskrift: Underskrives af hovedvejleder eller den uddannelsesansvarlige overlæge når kompetencen er erhvervet uanset antal udførte procedurer. Side 2 af 79 Kompetencekort: Katarakt-forundersøgelse Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Antal procedurer: Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… Dato og underskrift fra speciallæge for accepteret gennemgang - Katarakt, ætiologi, epidemiologi og patologi - Vigtigste komplicerende faktorer (IFIS, PEX, Fuchs, smalt AC etc.) - Per- og postoperative komplikationer i forbindelse med kataraktkirurgi - Indikationer for indstilling til kirurgi Praktiske kompetencer: LÆGEN HAR VIST AT KUNNE… - Foretage IOL måling med IOL master og A-scanner - Stille relevant indikation for operation samt identificere risikofaktorer - Informere patienten om operation, forløb og risici - Foretage relevante overvejelser omkring IOL valg og slutrefraktion Dato og underskrift fra vejleder for observeret og accepteret demonstration Patient 1 Patient 2 Patient 3 Kompetencen katarakt-forundersøgelse er erhvervet Side 3 af 79 10 forundersøgelser eller til selvstændighed Patient 4 Patient 5 Dato: Patient 6 Patient 7 Patient 8 Patient 9 Underskrift: Patient 10 Kompetencekort: chalazion herunder incision i lokal bedøvelse Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Antal procedurer: Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - Diagnostik af hordeolum og chalazion - Medicinsk behandling af hordeolum LÆGEN HAR VIST AT KUNNE… - informere patient om rationalet for og proceduren ved incision af chalazion - Lægge lokalanæstesi og foretage incision på øjenlågets bagside samt fjernelse af chalazion indholdet Patient 1 10 behandlinger eller til selvstændighed Dato og underskrift fra vejleder for accepteret gennemgang Patient 2 Patient 3 Patient 4 Patient 5 Patient 6 Patient 7 Patient 8 Patient 9 Patient 10 - Sende fjernet biologisk materiale til histologisk undersøgelse Dato og underskrift fra vejleder for udført procedure Kompetencen chalazion herunder incision i lokal bedøvelse er erhvervet Dato: Underskrift: Underskrives af hovedvejleder eller den uddannelsesansvarlige overlæge når kompetencen er erhvervet uanset antal udførte procedurer Side 4 af 79 Kompetencekort: Fjernelse af kornealt fremmedlegeme Uddannelsesperiode: Introduktionsuddannelse Antal procedurer: 10 procedurer eller til selvstændighed Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - Forskellige typer fremmedlegemer, eksempelvis metal, glas og biologiske fremmedlegemer. At dybt beliggende fremmedlegemer bør fjernes under sterile forhold på operationsstue. At biologiske fremmedlegemer medfører øget infektionsrisiko. At multiple små dybtliggende fremmedlegemer, såsom glassplinter, ikke nødvendigvis skal fjernes. Indikation for CT-skanning LÆGEN HAR VIST AT KUNNE… - Optage relevant anamnese, med særlig vægt på præcisering af traumemekanismen. - Foretage spaltelampeundersøgelse af forreste øjenafsnit, lokalisere fremmedlegemet og vurdere hvor dybt det befinder sig i cornea. - Foretage overfladisk bedøvelse af cornea. Fjerne fremmedlegemet med rosenbor, kanyle eller Horners hulmejsel. Iværksætte postoperativ behandling med lokal antibiotika og - - Dato og underskrift fra vejleder for accepteret gennemgang Side 5 af 79 Patient Patient Patient Patient 1 2 3 4 Patient Patient Patient Patient 5 6 7 8 Patient Patient 9 10 - evt. cycloplegi. Informere om forventeligt postoperativt forløb og forholdsregler. Dato og underskrift fra vejleder for udført procedure Kompetencen kornealt fremmedlegeme er erhvervet Side 6 af 79 Dato: Underskrift: Kompetencekort: Oftalmologisk undersøgelse Uddannelsesperiode: Introduktionsuddannelse Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - De fund man forventes at gøre hos den undersøgte patient. ”Hvad ser vi efter?” Praktiske kompetencer: LÆGEN HAR VISTAT KUNNE… - Optage en relevant anamnese - Måle visus, autorefraktion og brillestyrke. - Undersøge øjenomgivelser samt øjnenes stilling, lejring og motilitet. Foretage synsfeltundersøgelse for hånd. Foretage spaltelampeundersøgelse, trykmåling og oftalmoskopi. - - Foretage kontaktglasundersøgelse - Foretage ultralydsundersøgelse Antal procedurer: 10 procedurer eller til selvstændighed Dato og underskrift fra vejleder for accepteret gennemgang Patient Patient Patient Patient Patient Patient Patient Patient 1 2 3 4 5 6 7 8 Patient Patient 9 10 Dato og underskrift fra vejleder for udført procedure Kompetencen oftalmologisk undersøgelse er erhvervet Side 7 af 79 Dato: Underskrift: Kompetencekort: Graves’ orbitopati Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Antal procedurer: Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - Medicinsk diagnostik af Graves’ sygdom, inkl. TSH, T3, T4 og thyreoidea receptor stimulerende anti-stoffer (=TRAB) - Kliniske fund ved Graves’ orbitopati, inclusive clinical activity score (= CAS score) - Behandling med kunstige tårer, intravenøs methylprednisolon som PULS kur, kirurgisk behandling af exoftalmus, skelen og øjenlågsretraktion Samarbejde med endokrinologisk afdeling - Praktiske kompetencer: LÆGEN HAR VIST AT KUNNE… - informere patienten om sygdommens naturhistorie, forløb og behandling af øjen-generne med kunstige tårer Patient 1 Patient 2 Patient 3 10 behandlinger eller til selvstændighed Dato og underskrift fra vejleder for accepteret gennemgang Patient 4 Patient 5 Patient 6 Patient 7 Patient 8 Patient 9 Patient 10 - Foretage vurdering af øjensygdommens inflammatoriske aktivitet med CAS score Dato og underskrift fra vejleder for udført procedure Kompetencen Graves’ orbitopati er erhvervet Dato: Underskrift: Underskrives af hovedvejleder eller den uddannelsesansvarlige overlæge når kompetencen er erhvervet uanset antal udførte procedurer Side 8 af 79 Kompetencekort: Behandling af keratitis Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Antal procedurer: Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - Keratit, ætiologi, epidemiologi og patologi Dato og underskrift fra speciallæge for accepteret gennemgang - Risikofaktorer som kontaklinser, traumer, LASIK, systemiske lidelser - De vigtigste keratiter: bakterielle, HSV, svampe, amøber m.m. Praktiske kompetencer: KURSISTEN HAR VIST AT KUNNE… - Diagnostisticere og udrede for keratit - Foretage podning og cornea skrab - Opstarte relevant regime 10 behandlinger eller til selvstændighed Patient Patient Patient Patient Patient Patient Patient Patient 1 2 3 4 5 6 7 8 - Informere om sygdommen, behandling og risici Dato og underskrift fra vejleder for observeret og accepteret demonstration Kompetencen behandling af keratitis er erhvervet Side 9 af 79 Dato: Underskrift: Patient Patient 9 10 Kompetencekort: Kirurgisk aktivitet Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Praktiske kompetencer: LÆGEN HAR ASSISTERET TIL… - 5 Kataractoperationer - 5 Bagre afsnits operationer - 1 Filtrerende operation - 1 Skeleoperation Praktiske kompetencer: KURSISTEN HAR SELVSTÆNDIGT UDFØRT … - 5 Peribulbære/retrobulbære injektioner - 5 Intravitreale injektioner - 5 Øvre blefaroplastikker - 10 Valgfrie procedurer, eks.: Botoxinjektion, øjenbrynsptose, cyclodiodelaser, lateral canthal opstramning, pentagonincision. Kompetencen er erhvervet Side 10 af 79 Patient 1 Patient 2 Patient 3 Patient 4 Patient 5 Patient 1 Patient 2 Patient 3 Patient 4 Patient 5 Dato: Underskrift: Kompetencekort : Retinal fotokoagulation Uddannelsesperiode: Fase 1-2 Antal procedurer: Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - 10 behandlinger eller til selvstændighed Dato og underskrift fra speciallæge for accepteret gennemgang laserlys, bølgelængder, absorption linser og spotsize komplikationer i forbindelse med laserbehandling indikation for opstart af PRP Praktiske kompetencer: LÆGEN HAR VIST AT KUNNE… - informere pt. om indgreb, virkning og bivirkninger - indstille laser og lejre patient til behandling - behandle et retinalt hul - foretage panretinal laserbehandling Patient 1 Patient 2 Patient 3 Patient 4 Patient 5 Patient 6 Patient 7 Patient 8 Patient 9 Dato og underskrift fra speciallæge for observeret og accepteret demonstration Kompetencen retinal fotokoagulation er erhvervet Side 11 af 79 Dato: Underskrift: Patient 10 Kompetencekort: Subjektiv refraktionering Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Antal procedurer: Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - Sfæriske og cylindriske værdier samt sfærisk ækvivalent - Stenopæisk hul - Brilleudmåling til børn Praktiske kompetencer: LÆGEN HAR VIST AT KUNNE… - Refraktionere med krydscylinder - Patient 1 Patient 2 10 udmålinger eller til selvstændighed Dato og underskrift fra speciallæge for accepteret gennemgang Patient Patient 3 4 Patient 5 Patient Patient 6 7 Lave brillerecept til børn og voksne Dato og underskrift fra vejleder for observeret og accepteret demonstration Kompetencen subjektiv refraktionering er erhvervet Dato: Side 12 af 79 Underskrift: Patient 8 Patient 9 Patient 10 Kompetencekort: Temporalisbiopsi Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Antal procedurer: Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - Arteritis temporalis og risiko for synstab i det modsidige øje - Dato og underskrift fra vejleder for accepteret gennemgang Indikation for parakliniske undersøgelser, temporalis biopsi og predninsolonbehandling Praktiske kompetencer: LÆGEN HAR VIST AT KUNNE… - Informere patient om rationalet for biopsi samt de praktiske omstændigheder ved biopsi af a. temporalis - 10 behandlinger eller til selvstændighed Patient 1 Patient 2 Patient 3 Patient 4 Patient 5 Patient 6 Patient 7 Patient 8 Patient 9 Patient 10 Foretage biopsi af a. temporalis selvstændigt og i lokal bedøvelse Dato og underskrift fra vejleder for udført procedure Kompetencen temporalisbiopsi er erhvervet Dato: Underskrift: Underskrives af hovedvejleder eller den uddannelsesansvarlige overlæge når kompetencen er erhvervet uanset antal udførte procedurer Side 13 af 79 Kompetencekort: YAG-laserbehandling af efterstær Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - laserlys, bølgelængder, forskellige lasertyper - linser og spotsize - komplikationer i forbindelse med YAGkapsulotomi - rationalet for post-op behandling med Iopidine og Maxidex Praktiske kompetencer: LÆGEN HAR VIST AT KUNNE… - informere pt. om indgreb, virkning og bivirkninger - indstille laser og lejre patient til behandling - udføre YAG-capsulotomi uden for mange ”pits” Patient 1 Antal procedurer: 10 behandlinger eller til selvstændighed Dato og underskrift fra speciallæge for accepteret gennemgang Patient 2 Patient 3 Patient 4 Patient 5 Patient 6 Patient 7 Patient 8 Patient 9 Dato og underskrift fra vejleder for observeret og accepteret demonstration Kompetencen YAG-laserbehandling af efterstær er erhvervet Side 14 af 79 Dato: Underskrift: Patient 10 Kompetencekort: YAG-laserbehandling og diagnostik af primær vinkellukning Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - forekomst af glaukom, herunder procentvise forekomst af de mest kendte subtyper af glaukom - - Antal procedurer: 10 behandlinger eller til selvstændighed Dato og underskrift fra speciallæge for accepteret gennemgang diagnostiske muligheder til at diagnosticere primær vinkellukning såsom gonioskopi og måling af forreste centrale kammerdybde indikation for YAG-iridotomi - komplikationer i forbindelse med YAGiridotomi - rationalet for præ- og post-op behandling med Pilocarpin, Iopidine og Maxidex Praktiske kompetencer: LÆGEN HAR VIST AT KUNNE… - gonioskopere og måle forreste centrale kammerdybde - informere pt. om indgreb, virkning og bivirkninger - indstille laser og lejre patient til behandling Patient Patient Patient 1 2 3 Patient 4 Patient 5 Patient 6 Patient Patient 7 8 Patient 9 - udføre YAG-iridotomi med passende energi og antal skud Dato og vejleders underskrift for observeret og accepteret demonstration Kompetencen YAG-laserbehandling af vinkelblok er erhvervet Side 15 af 79 Dato: Underskrift: Patient 10 Kompetencekort: Øjenlågstumor, herunder biopsitagning Uddannelsesperiode: Hoveduddannelse Antal procedurer: Teoretiske kompetencer: LÆGEN HAR DEMONSTRERET VIDEN OM… - godartede og ondartede tumorer i øjets omgivelser - indikation og principper for biopsitagning - fortolkning af patologisvar Praktiske kompetencer: KURSISTEN HAR PÅVIST AT KUNNE… - informere patientenom rationalet for biopsi - Lægge lokalanæstesi og foretage biopsi (kniv eller stanse) - Fiksere og forsende prøvematerialet Dato og underskrift fra vejleder for udført procedure Patient 1 Patient 2 10 behandlinger eller til selvstændighed Dato og underskrift fra vejleder for accepteret gennemgang Patient 3 Patient 4 Kompetencen øjenlågstumor herunder biopsitagning er erhvervet Patient 5 Patient 6 Dato: Patient 7 Patient 8 Patient 9 Patient 10 Underskrift: Underskrives af hovedvejleder eller den uddannelsesansvarlige overlæge når kompetencen er erhvervet uanset antal udførte procedurer Side 16 af 79 Bagsiden af kompetencekort kan evt. anvendes til en oversigt over behandlede patienter hvis det skønnes nødvendigt. Nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Side 17 af 79 Dato Patientreference Obligatoriske specialespecifikke kurser Side 18 af 79 I 1: Introduktion til basale specialespecifikke forhold Kursus tidligt i introduktionsstilling Tildeling af kursuspladser Yngre læger i introduktionsstilling sender ansøgning til kursussekretæren så hurtigt som muligt. Varighed 13 timer, fordelt på to dage. Organisation To gange årligt. Nationalt, specialespecifikt eksternatkursus. Adgang til klinikudrustning. Deltagerantal: ca. 16 Deltagerkreds: Introduktionsstillingsindehavere i første halvår af ansættelsen. Rationale Kurset tilsigter at gøre introduktionslægerne funktionsduelige i specialet så hurtigt som muligt og at medvirke til at skabe et godt grundlag for den yngre læges valg af speciale. Specialet oftalmologi adskiller sig på mange måder fra de fleste andre lægelige specialer. Mange yngre læger bruger derfor erfaringsmæssigt adskillige måneder og megen energi på at finde sig til rette i specialet og dets særlige udfordringer. Kurset skal understøtte og afkorte adaptationsprocessen, så introduktionsåret giver introduktionslægen en reel mulighed for at vurdere specialet. Formål - at give overblik over specialet, - at give indblik i grundlæggende anamnese- og undersøgelsesteknik samt - via en konstruktivistisk og socialiserende tilgang at stimulere til relevant holdningsbearbejdning og skabe tryghed ved at fungere i specialet. Læringsmål Skal kunne - formulere en praktisk måde at systematisere anamneseoptagelse og undersøgelse på - demonstrere basal interview-teknik i en øvelsessituation - definere begreberne emmetropi, myopi, hypermetropi, anisometri og aniseikoni - definere begreberne visus,visusbestemmelse, refraktion, refraktionering og korrektion - udføre meget basal objektiv og subjektiv refraktionering - udføre tensionsmåling med rebound-teknik Side 19 af 79 - tænde og slukke for en spaltelampe, indstille spaltebredden og udmåle læsioner på hornhinden identificere papil, kar og macula lutea ved direkte og indirekte oftalmoskopi. demonstrere undersøgelse af synsfelt ad modum Donders fortælle om grundprincipperne i kampimetri og computerperimetri angive typiske symptomer og fund ved konjunktivit, katarakt, keratit, anterior uveit, endoftalmi, oculomotorius-parese, akut vinkellukning, nethindeløsning, dissekerende carotis-aneurysme og arteritis temporalis angive typiske afsnit og deres typiske rækkefølge i en øjenjournal forklare forskelle og sammenhænge mellem begreberne empati, medlidenhed, sympati og professionalisme gengive egne eller andres eksempler på observationspunkter i forbindelse med undersøgelse og information af patienter med anden sproglig eller etnisk baggrund fortælle om egne grundholdninger til kommunikation med kolleger og andet personale angive mindst tre observationspunkter i relation til at holde foredrag nævne eksempler fra hverdagen på anvendte læringsstrategier skitsere opbygningen af uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme fortælle om organiseringen af eget ambulatorium Indhold Gennemgang og diskussion af speciallægeuddannelsen - Uddannelsens elementer og ansættelsesprocedurer - Oversigt over øjenafdelinger, faglige sammenslutninger nationalt og internationalt, øjenrelaterede institutioner og organisationer i øvrigt. - Den faglige profil Gennemgang af og øvelser med basal patient observation og systematisk journalføring, herunder - Introduktion til symptombaseret oftalmologi og journalopbygning - Øvelser i interviewteknik. Praktiske teknikker til at komme i kontakt med patienter og få dem til at føle sig i centrum. Diskussion af begreberne empati, medlidenhed, sympati og professionalisme - Demonstration, praktisk anvendelse af og praktiske øvelser i brug af spaltelampe, visusbestemmelsesudstyr, meget basal objektiv og subjektiv refraktionering, tensionsmåling, direkte og indirekte oftalmoskopi, synsfeltsbestemmelse. Systematik i gennemførelse af anamneseoptagelse, øjenundersøgelse og dokumentation. Interaktiv, case-baseret gennemgang af sygdomsbilleder med diskussion af, hvordan man praktisk bærer sig ad: - Sygdomsbilleder: konjunktivit, katarakt, keratit, anterior uveit, endoftalmi, oculomotorius-parese, akut vinkellukning, nethindeløsning, dissekerende carotis-aneurysme, arteritis temporalis samt evt. andre, som underviserne brænder for. - Praktiske tips til indhentning af relevant medicinsk viden i en undersøgelsessituation. - Hvordan man modtager og retter henvendelse til kolleger i situationer med behov for hjælp. - Hvordan man lærer af sine patienter. Side 20 af 79 Oplæg og diskussion om ambulatorier/speciallægepraksis: - Opbygning og organisering. Patient typer som bør/skal/kan gå i et ambulatorium. Målsætning for den enkelte patient og patient type. Gode vaner/opgavefordeling /ansvar og forståelse for uddelegerede opgaver. Vigtigheden af patient-lægekontinuitet. Foredrag: - Hvad skal jeg tænke på, når jeg holder mit første foredrag – og alle de efterfølgende? ”Det perfekte foredrag” om at holde foredrag efterfulgt af diskussion med inddragelse af kursusdeltagernes erfaringer. Læring: - Hvad er foredrag velegnede til, og hvad er de ikke velegnede til? - Hvordan lærer man – en lille smule om teori og praksis. - Feedback. Observation som forudsætning for brugbar feedback. Feedback virker (næsten) kun, når den gives efter observation af det, der gives tilbagemelding på. Kursusmateriale Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler om grundlæggende øjenundersøgelse og afsnittene om sygdomsbillederne konjunktivit, katarakt, keratit, anterior uveit, endoftalmi, oculomotorius-parese, akut vinkellukning, nethindeløsning, dissekerende carotisaneurysme og arteritis temporalis i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende. Følgende dele af Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010 ) forudsættes kendt: Kapitlerne 4, 5, 8, 9, 10 og paragrafferne §64, §80, §140, §145 og §157. Metoder Workshops, forelæsninger, case-baserede gruppediskussioner, Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Delkursuslederne evaluerer kursusdeltagerne løbende under de praktiske øvelser og under diskussionerne. Eventuelt suppleres med en individuel test af et udvalg af kursets læringsmål. Side 21 af 79 Kursusleder og kontakt Forårskurset: Sted: Vejle Sygehus. Delkursusleder: Kirsten Bjerre, E-mail: mailto:Kirsten.Bjerre@slb.regionsyddanmark.dk Efterårskurset: Sted: Øjenlægernes Hus, København. Delkursusleder: Nicolai Larsen, E-mail: nicl@ojenlage.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Øjenlæger, optikere, teknikere, plejepersonale, kommunikationskyndige. Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler om grundlæggende øjenundersøgelse og afsnittene om sygdomsbillederne konjunktivit, katarakt, keratit, anterior uveit, endoftalmi, oculomotorius-parese, akut vinkellukning, nethindeløsning, dissekerende carotisaneurysme og arteritis temporalis i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende. Følgende dele af Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010 ) forudsættes kendt: Kapitlerne 4, 5, 8, 9, 10 og paragrafferne §64, §80, §140, §145 og §157. Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk www.laegeuddannelsen.dk Foreningen af Yngre Oftalmologer: http://www.fayo.dk/Fayo.dk/Home.html Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ Oftalmologiens faglige profil: http://www.laegeuddannelsen.dk/files/manager/oftalmologi/faglig%20profil%20oftalmologi.pdf Øjenforeningen værn om Synet: http://www.vos.dk/ Side 22 af 79 HB 2: OKULÆR FYSIOLOGI, FARMAKOLOGI, MIKROBIOLOGI OG ALLERGOLOGI Kursus tidligt i hoveduddannelsen, så vidt muligt inden for hoveduddannelsens første år. Tildeling af kursuspladser Kvalificerede kandidater inviteres Varighed 16 timer, fordelt på tre dage. Organisation En gang årligt. Nationalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 20 - 25 Deltagerkreds: Læger i hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens første år. Rationale Kurset tilsigter at spore hoveduddannelseslægerne ind på de fysiologiske, farmakologiske, mikrobiologisk og allergologiske forhold, der ligger bag de sygdomsbilleder og behandlingsmodaliteter, man står overfor i dagligdagen. Det er områder, som man kun sporadisk stifter bekendtskab med i kraft af det daglige kliniske arbejde. Synets fysiologi og øjets farmakologi, mikrobiologi og allergologi adskiller sig på afgørende punkter fra forholdene i andre organer. I den daglige rutine ser man en mængde sygdomsbilleder, hvor man ved hjælp af mønstergenkendelse og kendskab til rutiner kan komme langt m.h.t. diagnose, prognose og valg af behandling uden egentlig at kende meget til fysiologi og patofysiologi. Med kendskab til kursets emner og med indarbejdelse af overvejelser om fysiologi og patofysiologi i den daglige klinik bliver man bedre rustet til at tolke patienters symptombeskrivelser, til at overveje differentialdiagnoser og vælge relevant behandling i vanskelige tilfælde samt til at forstå rationalet i nye behandlingsmetoder. Formål - at give indblik i udvalgte dele af øjets og synets fysiologi, farmakologi, mikrobiologi og allergologi Læringsmål Skal kunne Beskrive lysets forskellige interaktioner med gasser, væsker og faste stoffer ved at definere begreberne transmission, refleksion, absorption, refraktion, dispersion, diffraktion, polarisering, filtrering og flourescens. Fortælle, hvilken interaktion mellem lys og fast stof, som er grundlaget for, at man ser lysvej i forreste kammer Nævne hornhindens tre forskellige lag og angive deres omtrentlige tykkelse. Nævne tre principielle årsager til tab af hornhindens transparens. Side 23 af 79 - Nævne celletyperne i hornhinden, deres funktion og omtrentlige omsætningshastighed. Angive tårefilmens tre lag og kilderne til tårefilmens komponenter. Begrunde valget af ceftazidim og vancomycin som intravitreal behandling ved endoftalmitis Angive det antibakterielle spektrum for gentamicin, ciprofloxacin og fusidin. Angive produktionssted, flow-rute og afledningssystem for kammervandsproduktionen. Angive lokalisationen af hovedmodstanden mod kammervandets afløb. Nævne tre typer tryknedsættende øjendråber, som påvirker kammervandsproduktionen, og to, som påvirker afløbet. Angive forskelle på medfødte og erhvervede farvesynsdefekter Angive nogle forskellige farvesynstest og deres egnethed til at diagnosticere hhv. følge medfødte og erhvervede farvesynsdefekter. Nævne eksempler på sociale og erhvervsmæssige aspekter af farvesynsdefekter. Nævne øjets forskellige kargebeter, deres tilløb, forsyningsområde, principielle opbygning og afløb. Nævne eksempler på hyppige forstyrrelser i karforsyningen. Definere spatiel opløsning, kontrastfølsomhed, temporal oplosning, receptive field, lys- og mørkeadaptation. Angive hvilke celler som er nødvendige for regenerering af synspigmenter. Angive hvilken betydning horisontalcellerne har for evnen til at opfatte kontrast. Begrunde hvorfor man ikke kan ”lære” at bruge andre retinale områder som erstatning for en destrueret fovea. Angive hvilke retina celler, der destrueres af en almindelig grøn lasereffekt, som vi bruger til panretinal laserkoagulation. Nævne en eller flere forklaringer på, at synsstyrken ofet er meget dårligere ved rhegmatogen amotio retinæ end ved central, serøs amotio. Angive forskellen mellem mfERG og fuldfeltsERG. Angive den øjensygdom, hvor EOG er af særlig interesse. Angive hvilken eller hvilke af undersøgelserne fuldfeltsERG, mfERG og mfVEP der er normale hhv. patologiske ved hereditær opticusatrofi Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. Interaktionen mellem lys og fast stof Introduktion til synsfysiologi Cornea og tårefilmen. Interaktiv, delvist case-baseret forelæsning Transparensforhold Det avaskulære organ Tårefilm, lubrikation og infektionsbarriere Side 24 af 79 Okulær mikrobiologi. Interaktiv forelæsning. Overfladeinfektioner Intraokulære infektioner Øjets væsketransport og trykregulation. Interaktiv forelæsning Fysiologi Farmakologi Okulær allergologi. Interaktiv, delvist case-baseret forelæsning. Farvesyn. Interaktiv, delvist case-baseret forelæsning Retinal karfysiologi. Interaktiv forelæsning og demonstrationer. Flowforhold og iskæmi Barriereforhold Metabolisme Basal synsfysiologi. Interaktiv forelæsning. Det cellulære grundlag for lysopfattelse, adaptation og spatiotemporale fænomener Fra membranfysiologi til klinisk måling. Interaktiv forelæsning ERG og mfERG EOG VEP og mfVEP Komplekse synsfysiologiske modaliteter. Interaktiv forelæsning. Synsudvikling Visus Synsfelt Højere sansefunktioner Afrunding Kursusmateriale Side 25 af 79 Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler om fysiologi, farmakologi, mikrobiologi og allergologi som angivet i litteraturlisten. Metoder Interaktive forelæsninger, demonstrationer. Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Delkursuslederne evaluerer kursusdeltagerne løbende under de praktiske øvelser og under diskussionerne. Eventuelt suppleres med en individuel test af et udvalg af kursets læringsmål. Kursusleder og kontakt Sted: Aarhus Universitetshospital Delkursusleder: Toke Bek, E-mail: toke.bek@mail.tele.dk Sekretær for kursusleder. Eva Nielsen, Email: Eva.Nielsen@aarhus.rm.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Øjenlæger og mikrobiolog fra ind- og udland. Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst Relevante afsnit (hornhindefysiologi samt optik) i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende [f.eks.: 1) Daniel M. Albert, Frederick A. Jakobiec: Principles and Practice of Ophthalmology 2) Myron Yanoff, Jay S. Duker, James J. Augsburger: Ophthalmology ] Side 26 af 79 HB 3: BASAL MIKROKIRURGI OG TRAUMATOLOGI, færdighedskursus. Kursus tidligt i hoveduddannelsen, så vidt muligt inden for hoveduddannelsens første år. Tildeling af kursuspladser Kvalificerede kandidater inviteres Varighed 14 timer fordelt på to dage. Organisation Årligt Regionalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 8 - 12 Deltagerkreds: Læger i hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens første år. Forelæsninger afvekslende med superviseret dry-lab og wet-lab Rationale Kurset tilsigter at give vordende øjenlæger indledende praktisk erfaring med mikrokirurgiske teknikker og at give en umiddelbar kobling mellem teori og praksis. Det er velbeskrevet, at træning på modeller giver god tilegnelse af mikrokirurgisk teknik. Kurset tager udgangspunkt i, at det er menneskeuetisk at træne på patienter, hvis man kan træne på dyremodeller, og at det er dyre-uetisk at træne på levende dyr, hvis man lige så vel kan træne på døde eller kunstige øjne. Kurset giver lejlighed til at træne mange timer samlet og dermed opnå et hastigt løft i færdighedsniveau. Formål Side 27 af 79 At skabe forståelse for specialets kirurgiske aspekter At skabe en basis for kirurgisk træning på arbejdspladsen At give uddannelseslægen input til overvejelser om senere sub-specialisering At introducere systematisk evaluering af kirurgiske færdigheder. Læringsmål Skal kunne - Beskrive principper for behandling af læsioner i øjenlåg. Beskrive principper for biopsitagning fra øjenlåg, blefarochalasisoperation og ektropion-operation. Beskrive principperne for tårevejssondering, operation af tårekanalikelruptur og tåresækslæsion. Beskrive principper for skeleoperation på rectusmuskler. Beskrive principper for behandling af læsion af cornea, conjunctiva og sclera. Beskrive principper for biopsi af conjunctiva, cornea-skrab og fjernelse af fremmedlegemer fra cornea og conjunctiva. Nævne eksempler på absorberbare og ikke-absorberbare suturer. Nævne tre forskellige nåletyper og de principielle forskelle i deres anvendelse. Genkende og benævne: skalpel, lanse, crescent kniv, Pean, Dieffenbach, skelehage, kirurgisk pincet, anatomisk pincet, konjunktival-pincet, øjenspærre, kolibri, Vannas saks, suturpincet. Indstille operationsmikroskop til opgaven og til brugerens øjne. Udføre suturering af hudlæsion på model. Udføre skeleoperation på model Suturere læsioner i conjunctiva, sclera og cornea på model. Udføre skrab fra cornea med relevant teknik til mikrobiologisk undersøgelse At nævne eksempler på metoder til systematisk vurdering af kirurgiske kompetencer, f.eks. OSCAR (Ophthalmology Surgical Competency Assessment Rubric). Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. Vekslen mellem praktiske øvelser under supervision og forelæsninger med illustrative cases og instruktion Korte forelæsninger om mikroskoper, nåle og suturer, operationsinstrumenter, øjentraumer, kirurgiske principper og praktiske tips. Præsentation af illustrative patientcases til belysning af behandlingsdilemmaer og holdninger til behandlingsstrategi. Praktiske øvelser på kunstgjorte eller døde modeller af hud, øjne og tårekanaler. Supervision af den mikrokirurgiske indsats med løbende, formativ evaluering af viden, færdigheder og holdninger. Afrunding Side 28 af 79 Kursusmateriale Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler om øjentraumer og mikrokirurgi i AAOs bogserie eller tilsvarende. Metoder Interaktive forelæsninger, demonstrationer, dry-lab, wet-lab. Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Delkursuslederne evaluerer kursusdeltagerne løbende under de praktiske øvelser og under diskussionerne. Eventuelt suppleres med en individuel test af et udvalg af kursets læringsmål. Kursusleder og kontakt Øst for Storebælt: Sted: Panum. Delkursusleder: Jens Chr. Nørregaard. E-mail: enighedsvej@dadlnet.dk Vest for Storebælt: Sted: Aalborg Universitetshospital. Delkursusleder: Anders Kruse. E-mail: anders.kruse@rn.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Øjenlæger og operationssygeplejersker. Suturkyndige og mikroskopkyndige.. Side 29 af 79 Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst - Relevante afsnit om traumer mod øjenlåg, tåreveje , cornea, forreste kammer, lens, iris, cojunctiva og sclera i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende. Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk www.laegeuddannelsen.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ Om OSCAR: http://www.icoph.org/resources/230/Surgical-Assessment-Tool-ICO-OSCAR-in-English-Spanish-Chinese-Portuguese-andVietnamese.html Side 30 af 79 HB 4: BASAL PATOLOGI OG IMMUNOLOGI Kursus tidligt i hoveduddannelsen, så vidt muligt inden for hoveduddannelsens første år. Tildeling af kursuspladser Kvalificerede kandidater inviteres Varighed 16 timer fordelt på tre dage. Organisation Årligt Regionalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 18 - 25 Deltagerkreds: Læger i hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens første år. Rationale Kurset skal sikre, at vordende øjenlæger får lært at bruge assistancen fra øjenpatologer til at optimere sikkerhed i diagnose, behandling og prognose for øjensygdommenes vedkommende. Øjet har et begrænset antal muligheder for, hvordan sygelige forandringer kan præsentere sig makroskopisk. F.eks. kan nogle godartede og ondartede sygdomme skuffende ligne hinanden makroskopisk; og en given genetisk defekt eller bakterieinfektion kan vise sig på vidt forskellige måder. Først når supplerende undersøgelser gennemføres, kan man med sikkerhed fastlægge en diagnose, planlægge en relevant behandling og skønne over prognosen. Patologisk-anatomisk undersøgelse af vævsprøver er en vigtig supplerende undersøgelse i mange sygdomsforløb. I den daglige klinik er det vanskeligt at få et velafbalanceret forhold til, hvad patologisk-anatomiske undersøgelser kan bidrage med, fordi man kun ser beskrivelser og ikke grundlaget for beskrivelserne, og fordi beskrivelserne kun sporadisk dukker op i uddannelseslægens hverdag. Man oplever heller ikke, hvad øjenpatologer kan bidrage med ud over beskrivelserne, hvis man ikke har en lav tærskel for at tage kontakt med dem. Formål - At give overblik over hyppige såvel som sjældnere, men alvorlige sygdomme i øjet At skabe forståelse af sammenhængene mellem kliniske manifestationer og pato-anatomiske forandringer At sikre erkendelse af vigtigheden af at sende væv fra patologiske forandringer til mikroskopisk undersøgelse i relevante tilfælde. At give indsigt i, hvordan øjets helt særlige immunologiske forhold influerer på et antal øjensygdomme og behandlingsmuligheder. Side 31 af 79 Læringsmål Skal kunne - Beskrive mikroskopi-præparater af vævsprøver fra øjenlåg, øjenæble, øjenmuskler, tåresystem og synsnerve. - Give relevante differentialdiagnostiske bud på tolkningen af beskrivelsen på mindst 20 forskellige præparater. - Argumentere relevant for og imod at foranstalte patologisk-anatomisk undersøgelse på baggrund af sygehistorier og makroskopisk billedmateriale fra mindst 20 forskellige sygdomme fordelt på øjenlåg, øjenhule og øjenæble. - Nævne en aggressiv malign tumorform fra spædbarnsalderen og beskrive præsentationsform og behandlingsprincip - Nævne en malign tumor fra småbarnsalderen og beskrive forskellige præsentationsformer og behandlingsprincipper. - Nævne en malign øjenlågstumor fra voksenalderen, nævne differentialdiagnoser og beskrive prognose og behandling. - Nævne en malign intraokulær tumor fra voksenalderen, beskrive typiske præsentationsformer, prognose og behandlingsformer. - Angive mindst to eksempler på principielle forskelle mellem øjet og resten af kroppen med hensyn til immunologisk status.. - Nævne mindst to eksempler på, hvordan øjets særlige immunologiske status har betydning for sygdomsudvikling eller -behandling. Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. - Overblik over kurset Motivering af kursets form, indhold og virkemidler set i forhold til formål og læringsmål. Betoning af deltagernes aktive medvirken både i undervisningen og evalueringen. - - Vekslen mellem interaktive forelæsninger og deltagernes interaktive præparatgennemgang: Forelæsninger: - Anatomi: Øjenlåg, tåresystem, orbita, conjunctiva, bulbus oculi - Prøvetagning til pato-anatomisk undersøgelse: Overvejelser før prøvetagningen, praktiske forhold under prøvetagningen, udfyldelse af henvisning, prøvens primære behandling og markering, forsendelse. - Arbejds-, undersøgelses- og farvemetoder. Immunhistokemi. Elektronmikroskopi. Cytologi. - Sygdomme i øjenlåg og øjenomgivelser - Sygdomme i forreste øjensegment - Sygdomme i bageste øjensegment - Sygdomme i orbita - Immunologi: Lidt om generelle immunologiske hovedtræk. Noget om øjets særlige immunologiske status, eksemplificeret med illustrative cases. Side 32 af 79 Deltagernes præsentation af præparater: - Deltagerne præsenterer på skift deres hjemmearbejde ved at fremvise præparater med tilhørende sygehistorie, beskrive præparatet og komme med forslag til tolkning og diagnose. Præsentationen danner udgangspunkt for diskussion af metoder, differentialdiagnoser samt relateret epidemiologi og evidens. Mundtlig evaluering og afrunding Kursusmateriale Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Et antal præparater bliver forud for kurset gjort tilgængelige i digital form via internetforbindelse. Hver enkelt deltager modtager en opgave at løse i sammenhæng med at ”mikroskopere” disse præparater. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante afsnit om patologisk-anatomiske undersøgelser og om tumorer. Løsningerne på de stillede opgaver skal være fremsendt forud for den annoncerede tidsfrist. Metoder Interaktive forelæsninger, demonstrationer, deltagernes case-præsentationer, Rundvisning på det øjenpatologiske afsnit på Københavns Universitets Institut for Neurovidenskab og Farmakologi. Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Delkursuslederen evaluerer kursusdeltagerne løbende under præparatpræsentationerne og under diskussionerne. Desuden vil hver kursist få en tilbagemelding på sin indsendte opgavebesvarelse. Eventuelt suppleres med en individuel test af et udvalg af kursets læringsmål. Side 33 af 79 Kursusleder og kontakt Sted: Teilum-bygningen, Frederik V's Vej 11, DK-2100 København Ø, Tlf.: 35 32 60 70 Delkursusleder: Steffen Heegaard, e-mail: sthe@sund.ku.dk Sekretær for kursusleder: Dorthe Ibsen, Glostrup øjenafdeling, tlf. 38 63 41 69, e-mail: Dorthe.kragelund.ibsen@regionh.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Immunolog og øjenlæger fra ind- og udland. Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst - Relevante afsnit i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ Institut for Nerovidenskab og Farmakologi: http://inf.ku.dk/ Side 34 af 79 www.laegeuddannelsen.dk HK 5: REFRAKTION. Cornea, linse, katarakt. Kursus i hoveduddannelsen, så vidt muligt inden for hoveduddannelsens andet år. Tildeling af kursuspladser Kvalificerede kandidater inviteres Varighed 17 timer fordelt på tre dage. Organisation Årligt Nationalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 20 - 25 Deltagerkreds: Læger i hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens andet år. Forelæsninger , workshops. Rationale Kurset tilsigter at give vordende øjenlæger såvel en forståelse af øjets optiske – eller refraktive – del som helhed som et klart billede af patologi og interventionsmuligheder i de enkelte optiske komponenter. Viden om optik er erfaringsmæssigt vanskeligt at få indarbejdet i den daglige klinik. I det daglige kliniske arbejde er sygdomsmønstret sådan, at det oftest kun er aktuelt at behandle én del af øjets optiske system ad gangen. Med det tiltagende spektrum af behandlingsmuligheder er det vigtigt, at man uddannes til at tænke på øjets optiske del som en helhed, før man vælger behandlingsstrategi for den enkelte patient. Det er også vigtigt, at behandlingsmodaliteter, som kun står til rådighed ét eller to steder i landet, indgår i overvejelserne. Som vordende øjenlæge skal man have en opfattelse af, hvornår man bør benytte højteknologiske undersøgelsesapparater, og hvornår patienten og omkostningsniveauet er bedre tjent med lavteknologiske løsninger. Formål - at skabe overblik over øjets refraktive egenskaber at illustrere metoder til undersøgelse af øjets billeddannelse at give overblik over patologi og tilsvarende symptomatologi og behandlingsmuligheder vedr. øjets refraktive komponenter Læringsmål Skal kunne - Definere myopi og angive principper for behandling med briller, kontaktlinser, hornhindekirurgi, implantater og linsekirurgi. Side 35 af 79 - Definere hypermetropi og angive principper for behandling med briller, kontaktlinser, hornhindekirurgi, implantater og linsekirurgi. Definere astigmatisme og angive principper for behandling med briller, kontaktlinser, hornhindekirurgi, implantater og linsekirurgi. Definere presbyopi og angive principper for behandling med briller, kontaktlinser, hornhindekirurgi, implantater og linsekirurgi. Benævne en højteknologisk og en lavteknologisk metode til undersøgelse af korneas lysbrydende overflade og angive typiske anvendelsesindikationer. Benævne to højteknologiske og to lavteknologiske metoder til undersøgelse af hele øjets lysbrydende og billeddannende egenskaber og angive typiske anvendelsesindikationer. Gengive formlen for tynde linser og bruge den til at løse enkle opgaver. Benævne og kort beskrive mindst tre forskellige typer optisk aberration. Fortælle, hvad Zernike polynomier kan bruges til. Definere begrebet læsetillæg og angive størrelsesordener af læsetillæg i forskellige aldersklasser. Beskrive typiske fund ved to bakterielle, to virale, en allergisk og en amøbe-keratitis. Give kvalificerede bud på den indledende undersøgelse og behandling af keratitis på baggrund af sygehistorier og tilhørende billedmateriale. Genkende mindst tre slags hornhindedystrofier ud fra billedmateriale med tilhørende sygehistorie og angive dystrofiernes placering i cornea. Komme med velegnede bud på valg af transplantationstype ved forskellige hornhindelidelser bedømt ud fra billedmateriale med tilhørende sygehistorier. I hovedtræk fortælle om organiseringen i Danmark af indsamling, opbevaring og distribution af hornhinder til transplantation. Gengive principielle fordele og ulemper ved kontaktlinser, iris-claw-linser, ICL og clear lens extrection. På baggrund af billedmateriale og sygehistorier meningsfuldt overveje for og imod forskellige typer refraktive indgreb. Angive størrelseordenen af antallet af operationer for grå stær pr. år i Danmark. Gengive rækkefølgen af momenter i en typisk operation for grå stær. Beskrive de vigtigste forskelle mellem årsager, diagnostik, behandlingsindikation og operationsforløb for grå stær hos børn og hos voksne. På baggrund af billedmateriale og sygehistorier indgå i en kvalificeret diskussion om operationsindikation for katarakt. Side 36 af 79 Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. - En præsentation af kurset med motivering af kursets sammensætning, indhold og virkemidler set i forhold til formål og læringsmål. Vekslen mellem interaktive forelæsninger, demonstrationer og gruppeøvelser. - - Interaktive forelæsninger om hornhindens refraktive egenskaber, patofysiologiske reaktionsmønstre, sygdomme, undersøgelsesmetoder og behandlingsmetoder såvel optiske som medicinske og kirurgiske. Interaktive forelæsninger om linsens optiske egenskaber, undersøgelsesmetoder, patofysiologiske responsmuligheder, sygdomme, kliniske vurderinger og behandlingsmuligheder. Korte gruppeøvelser, hvor kursusdeltagerne skal drøfte forelagte problemstillinger – hovedsagelig af klinisk karakter – til vurdering med efterfølgende kort præsentation. Gruppeøvelserne er komponeret med henblik på at støtte den kliniske mønstergenkendelse, at udfordre den kliniske sans og udvikle holdninger til kliniske dilemmaer. Evt. korte praktiske demonstrationer og/eller øvelser i cornea-topografi, OCT, Hartmann-Shack bølge-fronts-analyse eller praktisk refraktionering. Mundtlig evaluering og afrunding Kursusmateriale Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler om cornea, linse og optik i AAOs bogserie eller tilsvarende. Metoder Interaktive forelæsninger, gruppeøvelser, demonstrationer. Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Side 37 af 79 Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Delkursuslederne evaluerer kursusdeltagerne løbende under de praktiske øvelser og under diskussionerne. Eventuelt suppleres med en individuel test af et udvalg af kursets læringsmål. Kursusleder og kontakt Sted: Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Jesper Hjortdal. E-mail: jesper.hjortdal@dadlnet.dk Kursussekretær: Eva Nielsen, Øjenafdelingen, Århus Universitetshospital, tlf. 89493222, e-mail: evanisen@rm.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Øjenlæger fra ind- og udland Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst - Relevante afsnit om cornea, linse og optik i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende. Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ Side 38 af 79 www.laegeuddannelsen.dk HK6: GLAUKOM Kursus i hoveduddannelsen, så vidt muligt inden for hoveduddannelsens andet år. Tildeling af kursuspladser Kvalificerede kandidater inviteres Varighed 19 timer fordelt på tre dage. Organisation Årligt Nationalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 18 - 25 Deltagerkreds: Læger i hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens andet år. Forelæsninger afvekslende med superviseret dry-lab og wet-lab Rationale Kurset tilsigter at give vordende øjenlæger det overblik over glaukomlandskabet,, den systematik i vurderingen af forskellige glaukomtyper, den dybdeboring i de internationale guidelines og det kendskab til organiseringen af glaukomopsporing, behandling og langtidskontrol, som dagligdagen i det kliniske uddannelsesforløb ikke lægger op til. Formål - at opdatere deltagernes viden til det dagsaktuelle evidensniveau at motivere til at anvende systematik i opsporing, undersøgelse, behandling, kontrol og organisering som beskrevet i internationale, evidensbaserede guidelines Læringsmål Skal kunne - Angive den omtrentlige inter-observer reproducerbarhed af trykmålinger med Goldmann tonometer. - Angive hvilken metode til måling af øjentension, som er mest følsom for cornea-tykkelse. - Angive den omtrentlige middelværdi for normalbefolkningens cornea-tykkelse. - Redegøre for fejlkilder ved anvendelse af Goldmanns tonometer. - Identificere normale og patologiske kammervinkelstrukturer på forevist billedmateriale. - Beskrive forskelle i karakteristika mellem den normale og den glaukomatøse papil; skelne normal fra glaukomatøst præget papil på billedmateriale med typiske forandringer; diskutere relevant om tolkningen af billedet i grænsetilfælde. - Redegøre for principper og praktisk procedure ved computerstyret, statisk perimetri. - Kunne beskrive de glaukom-typiske synsfelter Side 39 af 79 - Kunne tolke perimetriudskrift Beskrive det anatomiske substrat for glaukomatøse synsfeltsdefekter, identificere typisk glaukomatøse nervetrådstab på velegnet billedmateriale og nævne flere differentialdiagnostiske årsager til nervetrådstab. Definere begrebet number needed to treat (NTT). Beskrive nogle karakteristika for kongenit glaukom til forskel fra det aldersrelaterede, åbenvinklede glaukom. Nævne mindst tre årsager til neovaskulært glaukom. Angive en akut strategi for behandling af neovaskulært glaukom og en mere langsigtet strategi afhængigt af grundmorbus og glaukomets sværhedsgrad. Angive nogle årsager til pupilblok, vinkelblok og ciliarblok og nogle principielle forskelle i behandlingsstrategi. Angive mindst tre disponerende faktorer for udvikling af åbenvinklet glaukom Angive karakteristika ved øjne med pigmentglaukom, plateau-iris-glaukom, samt behandlingen af disse tilstande og deres prognose. Angive tre forskellige typer øjendråber, der nedsætter kammervandsproduktionen samt tre forskellige typer, der forøger afløbet, og fortælle om disse midlers bivirkninger. Relevant diskutere valg af førstehåndspræparat ud fra billedmateriale med tilhørende sygehistorie. Angive tre forskellige typer af laserbehandling af glaukom og redegøre for disse behandlingsmodaliteters virkningsmodus, langtidseffekt og bivirkninger. Redegøre for principperne bag iridotomi, trabekulektomi, trabekulotomi, goniotomi og cyklodialyse, deres formodede virkningsmekanismer, deres typiske komplikationer og deres typiske nuværende og obsolete indikationer. Redegøre for den nuværende, danske organisering af opsporing, behandling af kontrol af glaukom med tilhørende rehabiliteringsindsats og indgå i en diskussion af, hvordan organiseringen evt. kunne tænkes forbedret. Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. - Overblik over kurset - Motivering af kursets form, indhold og virkemidler set i forhold til formål og læringsmål. - Betoning af deltagernes aktive medvirken både i undervisningen og evalueringen. Vekslen mellem interaktive forelæsninger, korte gruppearbejder om glaukom-cases samt diskussion ud fra multiple choice test og gruppearbejder. Forelæsninger: - Patofysiologi. - Opsporing. - Diagnostik, tensionsmåling, gonioskopi, , papilvurdering, vurdering af nervetrådslag, perimetri. - Glaukomtyper, okulær hypertension, primært åbenvinkel-glaukom, sekundært glaukom, kongenit glaukom, juvenilt glaukom, hereditet. Side 40 af 79 - Behandling, medicin, laser, kirurgi. - Rehabilitering. - Organisation. Korte gruppearbejder: - Tolkning af diagnostiske undersøgelser. Stillingtagen til behandlingsstrategi i konkrete tilfælde. Øvelser i at tage initiativ til rehabilitering. Diskussion af sager om behandlingskomplikationer. Diskussion af sager om underlødig behandling. Mundtlig evaluering og afrunding Kursusmateriale Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Specielt udsendes en samling multiple choice spørgsmål, som deltagerne skal have svaret på før kurset. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler om glaukomer i AAOs bogserie eller tilsvarende. Ligeledes forventes deltagerne at have stiftet bekendtskab med de europæiske guidelines for glaukombehandling. Metoder Interaktive forelæsninger, demonstrationer, gruppearbejder. Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Delkursuslederne evaluerer kursusdeltagerne løbende ud fra multiple choice svarene, aktiviteten i gruppearbejderne og under forelæsningerne. Kursusleder og kontakt Sted: Aarhus Universitetshospital. Delkursusleder: Susanne Kragh, E-mail: susakrag@rm.dk Kursussekretær: Eva Nielsen, e-mail: Eva.Nielsen@aarhus.rm.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Side 41 af 79 Undervisere Øjenlæger fra ind- og udland. Svagsynsspecialister. Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst - Relevante afsnit om glaukom i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende. Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ Gonioskopi: http://gonioscopy.org Europæiske guidelines vedr. glaukom: http://www.eugs.org/eng/EGS_guidelines.asp Side 42 af 79 www.laegeuddannelsen.dk HK 7: RETINA, UVEA, CORPUS VITREUM, medicinske aspekter Kursus i hoveduddannelsen, så vidt muligt inden for hoveduddannelsens andet år. Tildeling af kursuspladser Kvalificerede kandidater inviteres Varighed 19 timer fordelt på tre dage. Organisation Årligt Nationalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 18 - 25 Deltagerkreds: Læger i hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens andet år. Interaktive forelæsninger, case-præsentationer, samt evt. gruppeøvelser, .workshops og eksaminatorier Rationale Kurset tilsigter at give vordende øjenlæger det overblik over lidelser i glaslegeme, nethinde og årehinde, som kan behandles medicinsk, og som supplerer det kliniske uddannelsesforløb i dagligdagen. Formål - at opdatere deltagernes viden til det dagsaktuelle evidensniveau at motivere til at anvende systematik i opsporing, undersøgelse, behandling, kontrol og organisering som det løbende bliver beskrevet i den internationale litteratur. Læringsmål Skal kunne Angive de mere sædvanlige medfødte forandringer i glaslegeme, nethinde og årehinde. Beskrive de typiske aldersrelaterede forandinger i glaslegeme, nethinde og årehinde. Beskrive de typiske og nogle atypiske kliniske, elektrofysiologiske, OCT- og angiografiske fund i øjets bagre segment ved sukkersyge, uveitis, aldersrelateret makuladegeneration, vaskulære forandringer i nethinden og årehinden, samt mindst fire forskellige heredodegenative lidelser Angive principielle indikationsstillinger for anvendelse af OCT, ERG, VEP, multifokalt ERG, multifokal VEP, fluoresceinangiografi, IndoCyaninGrønt-angiografi og ultralydsundersøgelse ved lidelser i bagre segment. Definere begrebet ”Klinisk Signifikant Makulaødem” Definere begrebet ”Diabetisk MakulaØdem” ud fra OCT-undersøgelse. Side 43 af 79 Angive og motivere rimelige differentialdiagnostiske overvejelser ud fra foreviste undersøgelsesresultater med tilhørende sygehistorie vedr. lidelser i bagre segment. På grundlag af sygehistorier og undersøgelsesresultater vedr. lidelser i bagre segment angive et spektrum af mulige medicinske behandlinger og motivere førstehåndsvalg i de enkelte tilfælde. Definere begrebet number needed to treat (NTT). Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. Overblik over kurset Motivering af kursets form, indhold og virkemidler set i forhold til formål og læringsmål. Betoning af deltagernes aktive medvirken både i undervisningen og evalueringen. Vekslen mellem interaktive forelæsninger, korte gruppearbejder om cases samt diskussion ud fra case-præsentationer og gruppearbejder. Interaktive forelæsninger: Retinopahia diabetica Vaskulære sygdomme Immunologi og rheumatologi Uveitis AMD Der kan etableres korte gruppearbejder: Tolkning af diagnostiske undersøgelser. Stillingtagen til behandlingsstrategi i konkrete tilfælde. Øvelser i at tage initiativ til rehabilitering. Diskussion af sager om behandlingskomplikationer. Diskussion af sager om underlødig behandling. Mundtlig evaluering og afrunding Kursusmateriale Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Specielt kan der defineres forskellige typer forberedende hjemmearbejde, f.eks. forberedelse af korte case-præsentationer. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler i AAOs bogserie eller tilsvarende. Side 44 af 79 Metoder Interaktive forelæsninger, case-præsentationer, samt evt. gruppeøvelser, workshops og eksaminatorier Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Delkursuslederne evaluerer kursusdeltagerne løbende ud fra deres aktivitet under kurset samt ud fra multiple choice svar. Kursusleder og kontakt Sted: Odense Universitetshospital. Kursusleder: K. Kamp Mortensen, Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital, telf. 65 41 27 89. E-mail: K.Kamp.Mortensen@ouh.regionsyddanmark.dk Kursussekretær: Hanne Jeppesen, Øjenafdelingen, Odense Universitetshospital, telf. 65 41 27 96. Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Øjenlæger fra ind- og udland. Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst - Relevante afsnit i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende. Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ Side 45 af 79 www.laegeuddannelsen.dk HK 8: Skelen Kursus i hoveduddannelsen, så vidt muligt i hoveduddannelsens andet år Tildeling af kursuspladser Kvalificerede ansøgere inviteres Varighed 14 timer, fordelt på to dage. Organisation En gang årligt. Nationalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 18-25. Deltagerkreds: Læger i hoveduddannelse, fortrinsvis i hoveduddannelsesforløbets 2. år. Rationale Kurset tilsigter at sikre uddannelseslægerne det overblik over gængs teori, de forskellige manifestationer samt det undersøgelses- og behandlingsspektrum vedrørende skelen, som det daglige kliniske arbejde ikke lægger op til. Formål - at give overblik over de forskellige former for strabismus, at træne evnen til at skelne mellem kosmetisk skelen, synstruende skelen og skelen som symptom på livs- eller førlighedstruende sygdom, at skabe overblik over de teorier og begreber, der er særegne for skeleområdet, at fremelske holdninger til brug for den kliniske vurdering af valg af behandling og kontrol, at sikre nogle praktiske færdigheder til skeleundersøgelse, at skabe overblik over gængse behandlingstilbud i dagens Danmark Læringsmål Skal kunne - Definere og redegøre for de principielle kliniske karakteristika og indbyrdes forskelle vedrørende konkomitterende, paretisk hhv. restriktiv skelen, skelen som symptom på nedsat syn, kongenit/tidligt erhvervet skelen, akkommodativ skelen, indadskelen, udadskelen og højdeskelen, herunder dissocieret vertikal deviation og skew-deviation. - Komme med relevante differentialdiagnostiske overvejelser samt relevante udrednings- og behandlingsforslag ud fra sygehistorier, kliniske videos og billedmateriale. - Beskrive udførelse og potentiel informationsværdi af cover-test, cover-uncover-test og alternerende covertest. - Demonstrere udførelsen af ovennævnte tre tests. Side 46 af 79 - Definere AC/A-ratio og demonstrere en eller flere metoder at måle den på. Angivekliniske eksempler på ”skæv” AC/A-ratio. Definere latent skelen og angive metoder til kvalitativ og kvantitativ diagnosticering. Demonstrere udmåling af fori, konvergensevne og motoriske fusionsreserver. Definere skeleamblyopi og angive måder til undersøgelse, vurdering og behandling af amblyopien. Komme med relevante overvejelser om valg af amblyopibehandling på grundlag af konkrete sygehistorier. Definere forskellige niveauer af samsyn, angive undersøgelsesmetoder til belysning af samsynsstatus og demonstrere anvendelse af Bagolini-glas, W4-test, stereotest og efterbilledtest Angive det neuroanatomiske substrat for stereosyn. Definere dobbeltsyn og dobbeltkonturering. I hovedtræk beskrive synoptoforen og dens vigtigste anvendelsesområder. Demonstrere motilitetstest ved følgebevægelser, ved hjælp af rød/grøn dissociation , Lee/Hess screen, blikfeltsundersøgelse for dobbeltsyn, Maddox wing, Maddox cross. Angive en praktisk metode at udføre forced duction test på. Definere nystagmus og nævne typiske eksempler på nystagmus i relation til skelen, herunder latent nystagmus og nystagmusblokering. Indhold Velkomst: Interaktiv forelæsning med rammesætning, skitsering af kursets indhold og motivering af de valgte emner og læringsmetoder. Vekslen mellem interaktive forelæsninger, småholdsundervisning med øvelser, case-baserede diskussioner, evt. eksaminatorier, evt. patientdemonstrationer, evt. ekskursion med følgende emner: - Normal samsynsfysiologi og retinal korrepondens. - Øjenbevægelsernes anatomi og fysiologi. - Esodeviationer. - Exodeviationer. - Højdedeviationer. - Non-kommitterende skelen - Sensorisk samsynsstatus (W4, Bagoliniglas, 4 pd prøve, synoptofor, stereoopsis) - Amblyopiens patofysiologi, diagnostik, prævalens, klinik og terapi. - Praktisk ortoptik. - Motorisk samsynsstatus (tildækningsprøve, konvergens, akkommodation, fusion, fusionsreserver, Maddox wing, Maddox cross). - Basal skelekirurgi: præ-, per- og post-op. - Kompliceret skelekirurgi og botulinumtoxin. - Ikke-kirurgisk skelebehandling. Side 47 af 79 Multiple choice test. Afrunding, evaluering, sammenfatning og afsked Kursusmateriale Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Specielt kan der defineres forskellige typer forberedende hjemmearbejde, f.eks. forberedelse af korte case-præsentationer. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler i AAOs bogserie eller tilsvarende. Desuden forventes eventuelle hjemmeopgaver løst. Metoder Interaktive forelæsninger, case-præsentationer, gruppeøvelser, workshops og evt. eksaminatorier. Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Delkursuslederne evaluerer kursusdeltagerne løbende ud fra aktiviteten i gruppearbejderne og under forelæsningerne samt ud fra multiple choice svarene. Kursusleder og kontakt Sted: Rigshospitalet Kursusleder: Troels Vinding, e-mail: trovin01@glo.regionh.dk Kursussekretær: Inge Holst, e-mail: INMAHO01@glo.regionh.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Øjenlæger og ortoptister fra ind- og udland. Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst Side 48 af 79 - Relevante afsnit i AAOs lærebogssystem (AAO’s Basic & Clinical Science Course, bog 6: Pediatric Ophthalmology and Strabismus) eller tilsvarende. Desuden kan anbefales: Alec M. Ansons & Helen Davis Diagnosis and management of Ocular Motility disorders. 4rd ed. Blackwell 2012. Velegnet grundbog, systematisk, praktisk/klinisk orienteret. David Taylor & Creig S. Hoyt Pediatric Ophthalmology and Strabismus. 3rd ed. Elsevier & Saunders 2005. J. A. Pratt-Johnson & G. Tilson Management of Strabismus and Amblyopia: A practical guide. 2nd ed. G. Thieme Verlag 2001. Nok den bedste grundbog i øjeblikket. Er udsolgt fra forlaget, måske har din afdeling den i biblioteket. Måske kan den anskaffes antikvarisk. G. K. von Noorden & Emilio Campos Binocular Vision and Ocular Motility. Theory and Management og Strabismus 6th ed. Mosby 2002. og grundig. Er udsolgt fra forlaget, men måske har din afdeling den i biblioteket. Måske kan den købes antikvarisk. - Links: www.esa-strabismology.com er European Strabismological Societys hjemmeside www.isahome.org er hjemmeside for International Strabismological Soc Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk www.laegeuddannelsen.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ Side 49 af 79 Stor HK 9: SYGDOMME I ØJETS ADNEXA: ØJENLÅG, TÅREVEJE, BINDEHINDE OG ØJENHULE. Kursets navn og placering i uddannelsen HK 9: Adnexa, orbita, speciel patologi. Deltagelse så vidt muligt i hoveduddannelsens tredje år. Tildeling af kursuspladser Kvalificerede deltagere inviteres af hovedkursuslederen i løbet af det tredje år af hoveduddannelsen Kursets varighed 20 timer over tre dage Kursets organisation Landsdækkende, specialespecifikt kursus. Afholdes årligt som eksternat på Øjenklinikken på Rigshospitalet afsnit 2061. Kursets rationale Øjenlæger har behov for teoretisk viden om diagnostik og behandling af sygdomme i øjets adnexa mhp. at kunne opfylde behovet herfor hos patienterne. Kursets formål er at give kursisterne viden og støtte til klinisk beslutningstagen om diagnostik og behandling af sygdomme i øjets adnexa på et niveau der tillader virke som praktiserende speciallæge, herunder At give kursusdeltagerne viden om sygdomme i øjets adnexa (øjenlåg, tåreveje, bindehinde og øjenhule), herunder sygdommenes diagnostik og behandling. - At give kursusdeltagerne viden om de histo-patologiske forhold ved benigne og maligne tumorer i øjets adnexa. Kursets læringsmål At kursusdeltagerne bliver i stand til at diagnostisere og behandle (eller henvise relevant) patienter med sygdomme i øjets adnexa At kursusdeltagerne får kendskab til de histologiske fund ved benigne og maligne tumorer i øjets adnexa. Kursets indhold Kurset omhandler tre delelementer, hvor klinik og histo-patologi belyses parallelt: Side 50 af 79 - Øjenlåg og konjunktiva (fortrinsvis 1. kursusdag) - Øjenhule (fortrinsvis 2. kursusdag) - Tåreveje (fortrinsvis 3. kursusdag) Kursusmateriale MC opgaver distribueres elektronisk med e-mail vha. surveyXact af delkursuslederen mindst en måned før kursus Forberedelse Kursisterne forventes at sætte sig ind i relevante kapitler i et af lærebogssystemerne, som er angivet i litteraturlisten. Det er et krav, at MC opgaverne er besvaret, før man deltager i kursus. Kursets metoder Kurset benytter sig af Deltager-aktiverende forelæsninger Demonstration af patienter med lidelser inden for fagområdet Demonstration af instrumenter, som anvendes ved kirurgisk behandling af lidelserne Fælles diskussion af svarene i de før kurset udsendte MC opgaver. Deltagerne forventes at deltage aktivt i diskussionerne ved patientdemonstrationer og forelæsninger. Evaluering Evaluering af kursusdeltagerne vil foregå på ”reaktionsniveau” i form af besvarelse af spørgeskema ved kursusafslutning. Samtidig vil kursisterne blive bedt om at evaluere kursus. Side 51 af 79 Kursusleder og muligheder for kontakt Delkursusleder: Peter Bjerre Toft, Overlæge, dr. med. Øjenklinikken, 2061, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, 3545 8819 eller 3545 3276 pbtoft@dadlnet.dk Kursussekretær og muligheder for kontakt Camilla Vorting, Sekretær Øjenklinikken, 2061, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Telefon 3545 3276 Camilla.Vorting@regionh.dk Undervisere på kurset Peter Bjerre Toft, Overlæge, dr. med. Øjenklinikken, 2061, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, 3545 8819 eller 3545 3276 Privat 4566 3662 pbtoft@dadlnet.dk Steffen Heegaard, Professor, overlæge, dr. med. Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup. Samt Øjenpatologisk Institut, Københavns Universitet, Frederik V’s Vej 11,1, 2100 København Ø. Martin Johnson, Okularist, Øjenafdelingen 2061, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Claus Andrup Kristensen, Overlæge, ph.d. Onkologisk klinik, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Jan Ulrik Prause, Professor dr. med. Øjenpatologisk Institut, Københavns Universitet, Frederik V’s Vej 11,1, 2100 København Ø. Åse Krogh Rasmussen, Klinikchef, dr. med. Endokrinologisk Klinik PE, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. Karen Skjødt, Overlæge, Øjenklinik, Frederiksberg Hospital, Ndr. Fasanvej 57-59, 2000 Frederiksberg. Anne Katrine Wiencke, Overlæge, ph.d. Øjenafdelingen, Glostrup Hospital, Nordre Ringvej 57, 2600 Glostrup. Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk 52 Litteraturliste AAO Basic and Clinical Science course. Volume 7: Orbit, Eyelids, and lacrimal system og Volume 8: External disease and cornea Eller Yanoff and Duker. Ophthalmology, third ed. part 4- cornea and ocular surface disease og part 12-orbit and oculoplastics Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ Side 53 af 79 www.laegeuddannelsen.dk HK 10: RETINA, UVEA, CORPUS VITREUM, INTRABULBÆR ONKOLOGI, kirurgiske aspekter Kursus i hoveduddannelsen, så vidt muligt inden for hoveduddannelsens tredje år. Tildeling af kursuspladser Uddannelsessøgende læger i specialet oftalmologi. Kvalificerede kandidater inviteres. Varighed 13 timer fordelt på to dage. Organisation Årligt Nationalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 18 - 25 Deltagerkreds: Læger i hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens tredje år. Interaktive forelæsninger, case-præsentationer, samt evt. gruppeøvelser, workshops og eksaminatorier Rationale Kurset tilsigter at give vordende øjenlæger det overblik og den viden om diagnostik og kirurgisk behandling af traumer og sygdomme, herunder intrabulbære tumorer, i retina, uvea og corpus vitreum, som kan behandles kirurgisk, og som supplerer det kliniske uddannelsesforløb i dagligdagen. Formål - at opdatere deltagernes viden til det dagsaktuelle evidensniveau at motivere til at anvende systematik i opsporing, undersøgelse, behandling, kontrol og organisering som det løbende bliver beskrevet i den internationale litteratur. Side 54 af 79 Læringsmål Skal kunne Angive de mere sædvanlige medfødte forandringer i glaslegeme, nethinde og årehinde. Beskrive de typiske aldersrelaterede forandinger i glaslegeme, nethinde og årehinde. Angive principielle indikationsstillinger for anvendelse af OCT, ultralydsundersøgelse, fluorescein-angiografi, IndoCyaninGrøntangiografi, CT-skanning og MR-skanningved lidelser i bagre segment. Beskrive de typiske og nogle atypiske kliniske, elektrofysiologiske, ultralyds-, OCT-, CT-, MR- og angiografiske fund i øjets bagre segment 1. ved primære og sekundære tumorer i retina, uvea og papil; 2. ved proliferative forandringer i chorioidea, retina og corpus vitreum; 3. ved følger i bagre segment efter stumpe og skarpe traumer mod bulbus, herunder operationskomplikationer; 4. ved mistanke om fremmedlegeme i bagre segment; 5. ved infektiøse, inflammatoriske og heredodegenerative tilstande i bagre segment hvor der kan være et kirurgisk potentiale. Definere begrebet ”ROP” og angive de vigtigste strukturelle fund, der er afgørende for en klinisk beslutning om at overgå fra observation til behandling. Angive, evt. demonstrere, hvordan man finder opdaterede og evidensbaserede retningslinjer for behandling af, corpus-blødning, nethindeløsning, ROP og retinoblastom. Angive og motivere rimelige differentialdiagnostiske overvejelser ud fra foreviste undersøgelsesresultater med tilhørende sygehistorie vedr. lidelser i bagre segment. På grundlag af sygehistorier og undersøgelsesresultater vedr. lidelser i bagre segment angive et spektrum af mulige kirurgiske behandlinger og eventuelle medicinske alternativer samt motivere førstehåndsvalg i de enkelte tilfælde. . Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. Overblik over kurset Side 55 af 79 Motivering af kursets form, indhold og virkemidler set i forhold til formål og læringsmål. Betoning af deltagernes aktive medvirken både i undervisningen og evalueringen. Vekslen mellem interaktive forelæsninger, korte gruppearbejder om cases samt diskussion ud fra case-præsentationer og gruppearbejder. Interaktive forelæsninger: Kirurgisk anatomi af øjets bageste afsnit Undersøgelsesmetoder og patientdemonstration Vitrektomi. Principper, teknik og komplikationer Behandling af operationskomplikationer Kursusleder og mulighed for kontakt Delkursusleder: Morten Dornonville de la Cour E-mail: m.la.Cour@dadlnet.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Litteraturliste Relevante afsnit af AAO Basic and Clinical Science course eller tilsvarende. Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ Side 56 af 79 www.laegeuddannelsen.dk HK 11: VIDEREGÅENDE MIKROKIRURGI OG TRAUMATOLOGI, færdighedskursus. Kursus så vidt muligt i hoveduddannelsens tredje år. Tildeling af kursuspladser Kvalificerede kandidater inviteres Varighed 20 timer fordelt på tre dage. Organisation Hvert eller hvert andet år Regionalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 8 - 12 Deltagerkreds: Læger i hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens tredje år. Interaktive forelæsninger afvekslende med superviseret wet-lab og evt. dry-lab. Rationale Kurset tilsigter at bibringe kursisterne teoretisk viden om og praktisk erfaring i kirurgisk behandling af øjensygdomme og -læsioner og at give en umiddelbar kobling mellem teori og praksis. Det er også hensigten at skærpe deltagernes opmærksomhed på, hvordan fremskridt inden for kirurgisk teknik kan evalueres systematisk. Det er velbeskrevet, at træning på modeller giver god tilegnelse af mikrokirurgisk teknik. Kurset tager udgangspunkt i, at det er menneskeuetisk at træne på patienter, hvis man kan træne på dyremodeller, og at det er dyre-uetisk at træne på levende dyr, hvis man lige så vel kan træne på døde eller kunstige øjne. Kurset giver lejlighed til at træne mange timer samlet og dermed opnå et hastigt løft i færdighedsniveau. Formål - at skabe forståelse for specialets kirurgiske aspekter og traumatologi Side 57 af 79 - at skabe en basis for kirurgisk træning på arbejdspladsen at give uddannelseslægen input til overvejelser om senere sub-specialisering. Læringsmål Skal kunne - Beskrive principper for behandling af bulbære overfladetraumer. - Beskrive principper for stumpe & penetrerende bulbære traumer (læsioner i cornea, sclera, uvea, retina). - Beskrive principperne for diagnostik og behandling af panoftalmi diagnostik (kammerpunktur, vitreous tap, antibiotika, vitrektomi). - Beskrive principper for kataraktoperation. - Beskrive principper for operation for glaukom. - Beskrive principper for vitreoretinal kirurgi. - Beskrive principper for laser-assisterede operationer (Argon, diode, YAG). - Demonstrere progression i anvendelse af operationsmikroskop i kursets løb. - Demonstrere progression i instrumenthåndtering og i kirurgisk omgang med øjenvæv under udførelse af udvalgte øjenoperationer i kursets løb. - Genkende og benævne: skalpel, lanse, crescent kniv, Pean, Dieffenbach, skelehage, kirurgisk pincet, anatomisk pincet, konjunktivalpincet, øjenspærre, kolibri, Vannas saks, suturpincet. - Indstille operationsmikroskop til opgaven og til brugerens øjne. - Kunne beskrive principper for systematisk evaluering af kirurgiske færdigheder ved hjælp af f.eks. OSCAR (Ophthalmology Surgical Competency Assessment Rubric) Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. Vekslen mellem praktiske øvelser under supervision og forelæsninger med illustrative cases og instruktion - Korte forelæsninger om øjentraumer, kirurgiske principper og praktiske tips. Side 58 af 79 - Præsentation af illustrative patientcases til belysning af behandlingsdilemmaer og holdninger til behandlingsstrategi. Praktiske øvelser på kunstgjorte, døde og/eller levende modeller af hud, øjne og tårekanaler. Supervision af den mikrokirurgiske indsats med løbende, formativ evaluering af viden, færdigheder og holdninger. Afrunding og evaluering Kursusmateriale Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have sat sig ind i tilsendt kursusmateriale og at have læst relevante kapitler om øjentraumer og mikrokirurgi i AAOs bogserie eller tilsvarende. Metoder Interaktive forelæsninger, demonstrationer, wet-lab og evt. dry-lab. Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Delkursuslederne evaluerer kursusdeltagerne løbende under de praktiske øvelser og under diskussionerne. Eventuelt suppleres med en individuel test af et udvalg af kursets læringsmål. Kursusleder og kontakt Side 59 af 79 Øst for Storebælt: Sted: Panum. Delkursusleder: Jens Folke Kiilgaard, jfkiilgaard@gmail.com Vest for Storebælt: Sted: Aalborg Universitetshospital. Delkursusleder: Jørgen Andersen. E-mail: jorgen.andersen@rn.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Øjenlæger, operationssygeplejersker og andre specielt sagkyndige. Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst - Relevante afsnit om traumer mod øjenlåg, tåreveje , cornea, forreste kammer, lens, iris, conjunctiva, sclera, chorioidea, retina og nervus opticus i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende. Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ www.laegeuddannelsen.dk Noget om OSCAR: http://www.icoph.org/resources/230/Surgical-Assessment-Tool-ICO-OSCAR-in-English-Spanish-Chinese-Portugueseand-Vietnamese.html Side 60 af 79 HK 12: Refraktionering. Socialoftalmologi Kursus i hoveduddannelsen i oftalmologi, så vidt muligt i hoveduddannelsens fjerde år. Tildeling af kursuspladser Obligatorisk for uddannelsessøgende læger i specialet oftalmologi. Kvalificerede kandidater inviteres. Varighed 18 timer fordelt på tre dage. Organisation Årligt Nationalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 18 - 26 Deltagerkreds: Obligatorisk for læger i oftalmologisk hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens fjerde år. Interaktive forelæsninger, case-præsentationer, gruppeøvelser, workshops og eksaminatorier Rationale Kurset tilsigter at give vordende øjenlæger det overblik og den viden om refraktionering og brug af forskellig slags optik samt elektroniske hjælpemidler, som det kan være vanskeligt at blive rutineret i i dagligdagens kliniske uddannelsesforløb. I mødet med repræsentanter for leverandører af ydelser efter serviceloven, lov om specialundervisning m.v. søges skabt indblik i grænselandet mellem borgerens muligheder som patient, hhv. klient. Ved case-baseret gennemgang af lovstof skabes kendskab til vigtige emner, som ikke kan findes i gængse lærebøger, og der forsøges skabt indsigt i, hvordan man som øjenlæge kan holde sig ajour med denne type viden. Formål - At opdatere og finpudse deltagernes viden om og praktiske udøvelse af refraktionering. Side 61 af 79 - - At sætte kursusdeltagerne i stand til at identificere de øjenpatienter og multihandicappede, der kan hjælpes via indsats fra offentlige myndigheder, ideelle foreninger og private leverandører, at henvise til de rette instanser og følge hensigtsmæssigt op på indsatsens effekt. At skabe overblik over tilbud om rehabilitering og revalidering til synshandicappede. At give indsigt i, hvordan den enkelte deltager løbende kan dygtiggøre sig inden for feltet, og hvordan man kan holde sig ajour med lovstof og udviklingen i tilbud hos offentlige og private. at motivere til at anvende systematik i opsporing, undersøgelse, behandling, kontrol og organisering, som det løbende bliver beskrevet i den nationale og internationale litteratur. Læringsmål Skal kunne Identificere og udmåle behov for briller og kontaktlinser hos både børn og voksne og til en vis grad hos multihandicappede. Kunne betjene foropter og brillekasse. Udnytte og korrekt tyde data fra brillemålere. Kunne udfærdige brillerecept Identificere behov for specialoptik og elektroniske synshjælpemidler. Foretage præliminær udmåling af specialoptik. Fremfinde de til enhver tid gældende regler for erhvervsoftalmologi. Fremfinde regler for gradsinddeling af synshandicap. Kende gældende regler for anmeldepligter af synshandicappede. Angive henvisningsveje for rehabilitering af synshandicappede i egen region. Kende reglerne for optagelse i Dansk Blindesamfund og formidle kontakt til foreningen for interesserede patienter.. Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. Side 62 af 79 Overblik over kurset Motivering af kursets form, indhold og virkemidler set i forhold til formål og læringsmål. Betoning af deltagernes aktive medvirken både i undervisningen og evalueringen. Vekslen mellem interaktive forelæsninger, korte gruppearbejder om cases samt diskussion ud fra case-præsentationer og gruppearbejder. Interaktive forelæsninger: Synshandicap – definitioner og epidemiologi. Syn og regler. Optiske grundbegreber. Refraktionsfordeling. Objektiv refraktionering. Subjektiv refraktionering. Kontaktlinser. Brilleglas. Svagsynsoptik. IBOS. Serviceloven og synshandicap. Case-baserede gruppearbejder, workshops og eksaminatorier: Praktisk refraktionering. Brug af brillemålere. Foropter og brillekasse. Kontaktlinser. Speciallinser. Specialoptik. Elektroniske hjælpemidler. Opgaveregning.Tolkning af diagnostiske undersøgelser. Stillingtagen til behandlingsstrategi i konkrete tilfælde. Øvelser i at tage initiativ til rehabilitering. Diskussion af sager om behandlingskomplikationer. Diskussion af sager om underlødig behandling – hvad kunne optimeres? Mundtlig evaluering og afrunding Kursusmateriale Side 63 af 79 Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Specielt kan der defineres forskellige typer forberedende hjemmearbejde, f.eks. forberedelse af korte case-præsentationer og/eller multiple choice spørgsmål. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler i AAOs bogserie eller tilsvarende samt at have arbejdet med de definerede hjemmeopgaver.. Metoder Interaktive forelæsninger, case-præsentationer samt gruppeøvelser, workshops og eksaminatorier Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Kursusleder og kontakt Sted: Kursusleder: Side 64 af 79 Kennedy Centret. Hanne Jensen E-mail: hje@kennedy.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Øjenlæger, optikere og konsulenter fra ind- og udland. Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst - Relevante afsnit i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende. Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ www.laegeuddannelsen.dk Om specialundervisning: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=141610 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=138337 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=141578 Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=145152 Vejledning om kommunal rehabilitering: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=138270 Vejledning om træning i kommuner og regioner: http://sum.dk/Aktuelt/~/media/11443EE64DF948FFB3D0466C4A3FC3B8.ashx Side 65 af 79 HK 13: GENETIK, BØRNE- OG HANDICAPOFTALMOLOGI. Kursus i hoveduddannelsen i oftalmologi, så vidt muligt i hoveduddannelsens fjerde år. Tildeling af kursuspladser Obligatorisk for uddannelsessøgende læger i specialet oftalmologi. Kvalificerede kandidater inviteres. Varighed 13 timer fordelt på 2 dage Organisation Årligt Nationalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 18 – 26 Deltagerkreds: Obligatorisk for læger i oftalmologisk hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens fjerde år. Interaktive forelæsninger, case-præsentationer, gruppeøvelser, workshops og eksaminatorier Rationale Kurset tilsigter at give vordende øjenlæger det overblik, den viden og de holdninger til undersøgelse og behandling af børn og handicappede, som det kan være vanskeligt at opnå i dagligdagens kliniske uddannelsesforløb. Formål - At skabe forståelse og ydmyghed for fagområdets enorme diversitet. At give indsigt i de belastninger, det kan give pårørende at have et sygt barn i familien. Side 66 af 79 - At givedeltagerne holdninger og brugbare tips til nogle af de udfordringer, som undersøgelse og samarbejde med patient- og pårørendegruppen byder på. At lære deltagerne at forstå og udnytte samarbejdet med børneoftalmologisk erfarne kolleger, med andre specialer og professioner samt med offentlige myndigheder om udredning, behandling, monitorering og rehabilitering af patientgruppen. At inspirere til netværksdannelse og fortsat dygtiggørelse inden for feltet. At give indsigt i, hvordan den enkelte deltager løbende kan holde sig ajour med relevant lovstof og andre kilder til viden. Læringsmål Skal Kunne vælge relevante metoder til vurdering af synsstyrke og synsfelt hos børn i forskellige aldersklasser. Kunne identificere, anvende og redegøre for fordele og ulemper ved anvendelse af følgende tests:Teller Acuity Cards, Østerbergs børnetavle, HVOT-test, Cardiff Acuity Cards, Kay Picture Test, Lea Hyvärinen tests Kunne demonstrere færdigheder i indirekte oftalmoskopi og objektiv refraktionering. Kunne benytte internetsøgninger til støtte for etablering af diagnoser af sjældne sygdomme. Kunne angive mindst to specialiserede institutioner i Danmark, som man kan henvise børn og handicappede med sjældne lidelser til med henblik på særlig kyndig udredning og behandling. Kunne angive den geografiske placering af mindst to klinisk-genetiske afdelinger. Kunne angive mindst tre dominant arvelige, tre recessivt arvelige, tre X-bundet arvelige og tre mitochondriebetingede sygdomme med øjenmanifestationer. Kunne angive korrekte fortolkninger af arvegang ud fra typiske slægtsskemaer. Kunne angiveomtrentligt prisniveau for typiske genetiske analyser. Kunne henvise til klinisk genetisk rådgivning. På baggrund af forelagte cases selvstændigt, hhv. i gruppearbejde fremsætte velbegrundede forslag til arbejdsdiagnoser, primær udredning, potentielle samarbejdsparter, vurdering af behov for anmeldelser, information af patient og familie, eventuelle etiske dilemmaer. Side 67 af 79 Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. Overblik over kurset Motivering af kursets form, indhold og virkemidler set i forhold til formål og læringsmål. Betoning af deltagernes aktive medvirken både i undervisningen og evalueringen. Vekslen mellem interaktive forelæsninger, korte gruppearbejder om cases samt diskussion ud fra case-præsentationer og gruppearbejder. Interaktive forelæsninger dækkende følgende emner: Undersøgelse af børn og handicappede Hvordan håndterer man de pårørende? De røde øjne. Nystagmus Det dårlige syn CVI ROP Shaken baby, battered child De syge børn og øjnene Klassisk genetik og øjne Genetiske defekter: typer, opståen og virkemåder Genetisk udredning Moderne genetisk teknologi. Case-baserede gruppearbejder, workshops og eksaminatorier: Side 68 af 79 Hvad lægger de fremlagte sygehistorier op til af arbejdsdiagnoser, primær udredning, potentielle samarbejdsparter, vurdering af behov for anmeldelser, information af patient og familie, eventuelle etiske dilemmaer. Hvad gør du, efterhånden som nye prøvesvar dukker op? Hvad gør du, når sygdommen tager en ny drejning? Hvordan tackler du information og støtte til patient og pårørende? Diskussion af sager om underlødig behandling – hvad kunne optimeres? Mundtlig evaluering og afrunding Kursusmateriale Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Specielt kan der defineres forskellige typer forberedende hjemmearbejde, f.eks. nedskrevne refleksioner over en tekst eller egne oplevelser, forberedelse af korte case-præsentationer og/eller besvarelse af multiple choice spørgsmål. Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler i AAOs bogserie eller tilsvarende samt at have arbejdet med de definerede hjemmeopgaver.. Metoder Interaktive forelæsninger, case-præsentationer samt gruppeøvelser, workshops og evt. eksaminatorier Evaluering Side 69 af 79 Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). Kursusleder og kontakt Sted: Kursusleder: Kursussekretær Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade Hans Ulrik Møller, E-mail: HUM@dadlnet.dk Anna Bjørn, e-mail: Anna.Bjoern.Boerneafd@rm.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Øjenlæger, andre speciallæger og konsulenter fra ind- og udland. Litteraturliste og links Kursusdeltagerne forventes at have læst - Relevante afsnit i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende. Links: Beskrivelse af det børneoftalmologiske fagområde: http://www.selskaberne.dk/portal/pls/portal/!PORTAL.wwpob_page.show?_docname=9030890.PDF European Pediatric Ophthalmological Society: http://www.epos-focus.org/ Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk www.laegeuddannelsen.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ Side 70 af 79 HK 14 fællesfagligt: Neurooftalmologi Tværdisciplinært kursus i hoveduddannelsen i oftalmologi, neurologi og neurokirurgi. Tildeling af kursuspladser Obligatorisk for uddannelsessøgende læger i specialet oftalmologi. Kvalificerede kandidater inviteres. Frivilligt for yngre læger i uddannelsesstilling i neuromedicin, neurokirurgi, neurofysiologi, som kan søge optagelse på kurset. Varighed 35 timer fordelt på fem dage. Organisation Årligt Nationalt, specialespecifikt eksternatkursus. Deltagerantal: 18 - 26 Deltagerkreds: Obligatorisk for læger i oftalmologisk hoveduddannelse, fortrinsvis i uddannelsens fjerde år. Frivilligt for læger i hoveduddannelse i neurologi og neurokirurgi. Interaktive forelæsninger, case-præsentationer, samt evt. gruppeøvelser, workshops og eksaminatorier Rationale Kurset tilsigter at give vordende øjenlæger det overblik og den viden om neurooftalmologi, som kan være vanskelig at opnå i dagligdagens kliniske uddannelsesforløb. Det gælder den tankegang og kliniske undersøgelsesteknik, som er essentiel for neurooftalmologien; og det gælder et antal neurooftalmologiske fund og sjældnere sygdomme, som bør identificeres trods deres relative sjældenhed. Formål - at opdatere deltagernes viden til det dagsaktuelle evidensniveau at motivere til at anvende systematik i opsporing, undersøgelse, behandling, kontrol og organisering, som det løbende bliver beskrevet i den internationale litteratur. Side 71 af 79 Læringsmål Skal kunne Gennemføre klinisk undersøgelse af kranienerverne III, IV, V, VI og VII, herunder differentialdiagnosticere mellem parese og restriktion, vurdere cornea-sensibilitet og skelne en central fra en perifer facialisparese. Identificere påvirkning af kranienerverne III, IV, VI og VII på foreviste cases. Gennemføre en regelret undersøgelse for relativ afferent pupildefekt. Gennemføre en undersøgelse af anisokori med henblik på at afsløre, om det drejer sig om påvirkning af det sympatiske nervesystem, det parasympatiske nervesystem, fysiologisk anisokori, medikamentel påvirkning eller lokal sygdom i øjet. Angive mindst 6 forskellige sygdomme med påvirkning af nervus opticus og beskrive, hvordan man kan skelne mellem de forskellige tilstande baseret på anamnese, kliniske fund og parakliniske indersøgelser. Angive mindst 3 forskellige årsager til påvirkning af chiasma opticum og beskrive, hvordan man kan differentialdiagnosticere mellem tilstandene ved hjælp af anamnese, kliniske fund og parakliniske undersøgelser. Tegne skitser af typiske synsfelter ved påvirkning af chiasma opticum afhængigt af, om påvirkningen er nedefra, ovenfra, nedefraforfra, nedefra-bagfra, hhv. nedefra-fra siden. Skitsere en typisk synsfeltsdefekt ved læsion af tractus opticus og beskrive typiske pupilreaktioner i denne situation. Beskrive, hvilke slags nervetråde der har synapser i henholdsvis corpus geniculatum laterale og colliculus superior, og hvordan det hører sammen med pupilreaktioner, bevidst syn og ”blind sight”. Beskrive og genkende typiske synsfeltsdefekter fra påvirkning via ekspansive processer, hhv. infarkt i temporallap, parietallap og occipitallap. Beskrive og demonstrere forskellige metoder til synsfeltsundersøgelse for hånd, herunder undersøgelse for visuel neglect. Beskrive typiske forskelle på supranukleære, nukleære og infranukleære forstyrrelser i øjnenes motilitet og demonstrere, hvordan en undersøgelse kan foregå klinisk. Beskrive typiske bevægeforstyrrelser hos patienter med Duanes syndrom, Browns skedesyndrom, Parinauds syndrom, dissocieret vertikal deviation, progressiv supranukleær parese, Parkinson, blikparese, internukleær oftalmoplegi, myasthenia gravis samt skew deviation og identificere disse bevægeforstyrrelser på foreviste cases. Side 72 af 79 Nævne mindst tre stationære og ufarlige nystagmustyper; beskrive og identificere mindst fire typer nystagmus, der kan være tegn på progressiv neurologisk sygdom. Beskrive typiske symptomer og øjenfund ved metanolintoxikation, pølseforgiftning og stivkrampe. Definere begrebet amaurosis fugax, nævne to typiske årsager til fænomenet, beskrive et relevant udredningsprogram og motivere en relevant tidshorisont for udredning og behandling. Beskrive principper for håndtering af patienter med muligt cerebralt infarkt, herunder visitation, behandlingsprincipper samt tidshorisont for behandlingens påbegyndelse. Beskrive typiske præsentationsformer for kraniel kæmpecellearterit og angive art og tidshorisont for relevante parakliniske undersøgelser og behandling. Beskrive typisk præsentationsform for dissekerende carotis-aneurysme samt art og tidshorisont for relevant udredningsprogram og behandling. Få mistanke om sygdomsbilledet under case-præsentation. Beskrive typiske præsentationsformer for intrakranielle aneurysmer, relevante øjenundersøgelser, typiske øjenfund samt art og relevant tidshorisont for parakliniske undersøgelser og behandling. Beskrive typiske præsentationsformer for sygdom i intrakranelle venøse sinus, relevante øjenundersøgelser og -fund, parakliniske undersøgelser, behandling, opfølgning og prognose. Få mistanke om tilstandene under præsentation af cases. Beskrive mindst to eksempler på ”lacunære infarkter” og angive de to hyppigste udløsende tilstande. Beskrive karakteristika for idiopatisk intrakraniel hypertension, angive et par eksempler på behandlingsmetoder og en vurdering af det tilhørende evidensgrundlag, typiske øjenfund, opfølgning og prognose. Få mistanke om tilstanden under præsentation af cases. Beskrive kliniske karakteristika for sclerosis disseminata (systemisk sclerose), akut demyeliniserende encefalomyelopati, hhv. Devics syndrom; forskelle i patofysiologi, behandlingsstrategi og prognose; relation til opticusneurit og forstyrrelser i øjenmotilitet. Få mistanke om tilstandene under præsentation af cases. Beskrive kliniske karakteristika og forskelle vedrørende Guillain-Barrés syndrom og Miller-Fishers syndrom. Få mistanke om tilstandene ved præsentation af cases. Beskrive kliniske karakteristika ved hovedpine forårsaget af migræne, akkommodationsbesvær, Hortons hovedpine, intrakraniel hypertension, is-spisning, indtagelse af analgetika, kaffe. Definere begreberne visuel hemineglect, Cerebral Visual Impairment, Charles Bonnets syndrom, palinopsi. Side 73 af 79 Beskrive et spektrum af sygdomme med fællesnævneren mutation i mitochondrie-DNA Angive og motivere rimelige differentialdiagnostiske overvejelser ud fra foreviste undersøgelsesresultater med tilhørende sygehistorie vedr. synsfeltsdefekter. På grundlag af sygehistorier og øjenfund vedr. lidelser centralnervesystemet give rimelige bud på, hvilke lægelige specialer der bør inddrages og inden for hvilken tidshorisont. . Indhold Velkomst, rammesætning og introduktion. Interaktiv forelæsning. Overblik over kurset Motivering af kursets form, indhold og virkemidler set i forhold til formål og læringsmål. Betoning af deltagernes aktive medvirken både i undervisningen og evalueringen. Vekslen mellem interaktive forelæsninger, korte gruppearbejder om cases samt diskussion ud fra case-præsentationer og gruppearbejder. Interaktive forelæsninger med følgende indhold: Introduktion til neurooftalmologi Papilla nervi optici Nervus opticus Chiasma opticum Postchiasmale lidelser Idiopatisk intrakraniel hypertension Kraniel kæmpecellearterit Forbigående synstab hos born og voksne Nystagmus Pupillen Side 74 af 79 Dobbeltsyn Nukleære og infranukleære motilitetsforstyrrelser Nystagmus Hovedpiner Dysinnervation Undersøgelse af synstab Dystonier Supranukleære motilitetsforstyrrelser Myastenia gravis Pædiatrisk neurooftalmologi Cerebrovaskulær sygdom Neuroradiologi Syn og højere cerebrale funktioner Casepræsentationer, gruppearbejder og quiz: Et varierende udpluk af klassiske og aktuelle emner, f.eks.: Øjenmotilitet. Er det nethinden eller synsnerven? Øvelser i pupilundersøgelse. Øvelser i synsfeltsundersøgelse. Øvelser i farvesynsundersøgelse. Hyperæmisk papil – hvad gør du? Dobbeltsynspatient – hvordan udreder du? Mundtlig evaluering og afrunding Kursusmateriale Kursusmateriale med program, praktiske oplysninger, anvisninger på forberedelse samt eventuelle forslag til supplerende litteratur udsendes på forhånd af lederen af kurset. Specielt kan der defineres forskellige typer forberedende hjemmearbejde, f.eks. forberedelse af korte case-præsentationer og/eller multiple choice spørgsmål. Side 75 af 79 Forberedelse Kursusdeltagerne forventes at have læst relevante kapitler i AAOs bogserie eller tilsvarende. Metoder Interaktive forelæsninger, case-præsentationer samt evt. gruppeøvelser, workshops, quiz og eksaminatorier Evaluering Deltagerne evaluerer kursets elementer på reaktionsniveau på et enkelt skema med mulighed for kommentarer i fritekst. Holdformænd samler oplysningerne og giver data i anonym form til delkursusleder og hovedkursusleder. Samme procedure gennemføres med evalueringsskema 1 og 2 (se bilag). eventuelle multiple choice svar. Kursusleder og kontakt Sted: Kursusleder: Kursussekretær: Aalborg. Dalia Berman E-mail: dcb@rn.dk Lone Bech E-mail: lsb@rn.dk Sekretær for hovedkursusleder: Lone Bech, Øjenafdelingen, Aalborg Universitetshospital, e-mail: lsb@rn.dk Undervisere Læger fra ind- og udland. Side 76 af 79 Litteraturliste: Kursusdeltagerne forventes at have læst Relevante afsnit i AAOs lærebogssystem eller tilsvarende. Links: Sundhedsstyrelsen: www.SST.dk, Sundhedsstyrelsen om speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregionerne: www.videreuddannelsen-nord.dk www.videreuddannelsen-syd.dk Dansk Oftalmologisk Selskab: http://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/ European Neuro-ophthalmological Society: http://www.eunosweb.org/ North American Neuro-Ophthalmology Society: http://www.nanosweb.org/home.cfm Side 77 af 79 www.laegeuddannelsen.dk Obligatorisk forskningstræning Mål: At leve op til Sundhedsstyrelsens vejledning om forskningstræning, nemlig at kunne formulere en problemstilling med udgangspunkt i en aktuel klinisk praksis inden for eget speciale og påvise tilstedeværende og manglende viden omkring problemstillingen gennemføre en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen til at belyse den valgte problemstilling fortolke litteraturens resultater kritisk og anvende resultaterne til en kritisk vurdering af etableret praksis vurdere eventuelle organisatoriske, økonomiske og etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af viden erhvervet ved litteraturgennemgangen formidle resultatet af litteraturgennemgangen samt eventuelle øvrige overvejelser Varighed 10 dages praktisk arbejde med et projekt Et indledende grundkursus i forskningsmetodologi på et lokalt universitet – Modul I. Mindst 10 dages kursus i forskningsmetodologi i regi af en videreuddannelsesregion – Modul II o De 10 dage kan sammensættes på forskellig måde, eksempelvis som en kombination af to eller tre af nedennævnte: et specialerelateret kursus arrangeret af Dansk Oftalmologisk Selskab teoridage arrangeret af uddannelsesafdelingen kursusdage arrangeret af den lokale videreuddannelsesregion i samarbejde med et universitet. Side 78 af 79 Form De universitære og videreuddannelsesregionale kurser har forskelligt tilsnit spændende fra rent eksternat-kursus over blandet elearning/eksternat til internat-kursus. Forhåndsgodkendelse af projekt De tre videreuddannelsesregioner har forskellige regler for forhåndsgodkendelse af det praktiske forskningstræningsprojekt. Man skal være opmærksom på de lokale regler. Tidspunkt i uddannelsen, tilmelding Projektet bør påbegyndes i løbet af det første år af hoveduddannelsen, senest to år efter påbegyndelse af hoveduddannelsen. De teoretiske kurser bør gennemgås i løbet af en 12-måneders periode. Hele forskningstræningsforløbet skal være afsluttet senest et halvt år før hoveduddannelsens afslutning. Kompetencevurdering De erhvervede kompetencer i Modul I vurderes på kurserne efter hvert enkelt universitets sædvane. Det specialerelaterede kursus kombinerer generel forskningsteori med arbejde med de enkelte projekter. Kompetencevurderingen på dette kursus baseres på deltagernes forståelse af problemstillinger i egne projekter og progressionen i arbejdet. Den mundtlige og den skriftlige præsentation af projektresultatet forelægges og godkendes hver for sig efter de principper, som er gældende i de enkelte videreuddannelsesregioner. Side 79 af 79
© Copyright 2024