1. No category

NOVEMBER
NOVEMBER 2010
Stiller du med
det stærkeste hold?
Som medlem af Træinformation kommer du på hold med Danmarks førende
eksperter inden for byggeri i træ. Det giver dig sikkerhed i alle faser af
byggeprojektet. Og gør dig til favorit, når kunderne skal træffe deres valg.
!
nu kr.
lem2.995 hele
d
e n
g
v m r ku 10 o 33
Bli t koste
3
0
f 2 28 0 til
a
l
De resten ng 45 mai .dk
n
i
for 11. R end e aeinfo
20 ller s o@tr
e inf
e
tra
Fem fordele for medlemmer
Kom i mål med dine byggeprojekter
Byggeteknisk rådgivning på telefon og mail
Bliv medlem nu, betal for 12 måneder og få
resten af 2010 gratis
Gratis TRÆhåndbøger ved udgivelsen
Træteknisk viden for medlemmer på Træinformations
hjemmeside
Medlemskabet koster 2.995 kr. frem til
31. december 2011
Nyhedsbrev hver måned om byggeteknik, nye regler
og bestemmelser
Ved indmeldelsen får du alle gældende
TRÆhåndbøger (værdi: 3.045 kr.)
Rabat på kurser og temadage
Bliv medlem
Ring 45 28 03 33 eller send en mail til traeinfo@traeinfo.dk
Du kan læse mere om medlemskabet og Træinformation på www.traeinfo.dk
Side 6
Træ og sejl
Side 10
En symfoni
i træ, glas og aluminium
Side 16
Ballum bliver en perle
Side 20
Form og farver på toppen
Side 23
En unik tømreropgave
Side 26
En mindeværdig dato
for Ingeborg
Side 30
Husene kan godt
stå ude om natten
Side 36
70’er huset er
tilbage på sporet
Forsidefoto: Francesco Galli
Side 40
Fantastisk tagkonstruktion
i ny idrætshal
Side 44
Dragehuset er klar til sin nye rolle
Side 48
Oven på fængslet
Side 52
Husbåde – båd eller hus?
Side 56
Det er nemmest i krisetider
træ november 2010
Udgiver
Træsektionen, Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Tlf. 72 16 00 00
trae@danskbyggeri.dk
Ansvarshavende redaktør
Søren Meyer
Tlf. 72 16 02 26
sme@danskbyggeri.dk
Redaktionssekretær
Jan Hesselberg
Tlf. 72 16 01 39
jkh@danskbyggeri.dk
Redaktionsgruppen
Søren Meyer, Dansk Byggeri
Jan Hesselberg, Dansk Byggeri
ISSN: 1903-9670
træ udgives af Træsektionen under
Dansk Byggeri. Træsektionen er
den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.900 medlemmer, der samlet
set udgør en meget betydelig del
af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Annoncesalg
Jan Hesselberg
Tlf. 72 16 01 39
jkh@danskbyggeri.dk
Grafisk design
MONTAGEbureauet ApS
www.montagebureauet.dk
Produktion
Jørn Thomsen / Elbo A/S
www.elbo.dk
Oplag 11.000
3
Garanti for godt håndværk
–visditmedlemskabafDanskByggeri
Brug hovedet før du bygger
Vælg en håndværker, der er medlem af Dansk Byggeri
og dermed er sikret af BYG GARANTIORDNING, som er
et økonomisk sikkerhedsnet under private forbrugere.
BYG GARANTIORDNING dækker:
nMedoptil100.000kr.inkl.momspr.byggesag
nIfemår,efterarbejdeterfærdigt
nArbejder,dererudførtforprivatekunderpå
deresprivatebolig
Kunvirksomheder,derermedlemaf
DanskByggeri,erdækketafgarantien.
Klik ind på www.byggaranti.dk
og find flere fordele som forbruger
1
Med dette nummer af træ afslutter vi magasinets anden sæson,
og det er ikke uden nogen stolthed, at jeg kan gøre status over to
meget fine år. Vi har i træ fået præsenteret træfaget på en ny og
spændende måde, og læseren har fået indblik i, hvor mange forskelligartede opgaver faget håndterer dagligt. Samtidig har magasinet vist, at det gamle tømrererhverv lever i bedste velgående, og
stadig søger nye udfordringer.
Den store interesse der har været for bladet, har vist, at Træsektionens store satsning har været rigtig. Der er flere tidsskrifter og fagblade, der skriver om byggeri i Danmark, men træ har valgt at fokuserer på det gode gedigne håndværk, håndværkeren og processerne
under selve opførelsen. Fra begyndelsen var vi meget målrettede i vores prioritering. Vi ville fortælle
den gode håndværkerhistorie, fordi denne vinkel ikke fylder meget i de øvrige tidsskrifter og fagblade.
Der har været mere end rigeligt at skrive om. Og det positive er, at selv i en tid, hvor der er skruet ned for blusset, kan vi stadig finde mange gode og spændende historier, der skal fortælles. Historier der gør det sjovt at være en del af byggeriet i Danmark. Det viser, at der stadig er personer, der
tør satse på det det gode byggeri, og gerne med en lidt skæv og undersøgende tilgang til det endelige resultat.
Dette nummer er ikke nogen undtagelse. Vi havde mange gode historier vi kunne fortælle, blandt
andet giver vi læseren et smugkig ind i et meget anderledes projekt, der er ved at blive til virkelighed
på toppen af København. Her er man ved at skabe et unikt frirum, hvor et renoveringsprojekt tilføjer
en ekstra etage på en gammel etageejendom, og her etablerer man en stor fælles tagterrasse med
sportsplads, solterrasse og en 160 kvadratmeter stor, grøn bakke.
Vi har allerede mange gode historier til det næste nummer af træ, og vi glæder os til at præsentere læserne for flere anderledes og spektakulære byggerier. Men vi vil meget gerne have flere gode
historier fra læserne. Magasinet skal blive ved med at være vedkommende og interessant, og derfor
er det vigtigt at vi ikke kun fortæller de oplagte historier, men at der også gøres plads til de lidt mere
anonyme projekter, hvor det gode håndværk og de engagerede ildsjæle har været drivkraften for
gennemførelsen af projektet.
Rigtig god læselyst
.
Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri
5
Sejlhusene i Struer
Træ og sejl
skaber nyt maritimt havnemiljø i Struer
Som en flåde af sejlskibe ligger Sejlhusene smukt side om side ved
lystbådehavnen i Struer bugt. Husene er med til at forny og udvikle
havnen og skaber et stærkt bindeled mellem by og fjord.
n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a.
n Fotos: Francesco Galli og Dorthe Bech-Nielsen
- Grunden ligger smukt på den vestlige del af Holstebro-Struer Lystbådehavn i bunden af Struer bugt, hvorfra udsigten åbner sig ud over
Limfjorden, Kilen, Bremdal og helt til Venø. Et helt fantastisk sted,
Mange gamle danske havne er for længst ophørt som egentlige er-
hvorfor det har været vigtigt for os at gøre den åben og tilgængelig
hvervsområder, og overalt i landet har driftige investorer i de sidste
for alle, fortæller Zoran Juresa og fortsætter:
20-30 år haft travlt med at bygge boliger på de gamle havnearealer.
- At bygge ved vandet er noget særligt. Her møder man horison-
Det sker på selve de nedlagte havnearealer eller på nyudstykninger
ten, det åbne hav, de smukke bakker på den anden side af fjorden
op ad den gamle havn, og der er ofte tale om eftertragtede luksusbo-
og sejlskibene i lystbådehavnen. Sejlhusene skal passe ind i alt dette,
liger, da det er meget attraktive at bo og færdes ved vandet.
og samtidig skal de passe til byens skala og være byens nye ansigt
Pointen er en unik beliggenhed med udsigt og et trendy maritimt
skær. Og de nye boliger på havnearealer er ikke kun en attraktion for
fra vandsiden.
Intentionerne må siges at være opfyldt med Sejlhusene, som me-
det købedygtige publikum til disse boliger. Det er også en attraktion
get elegant og stilfærdigt tilpasset sig både byen og den smukke be-
og ofte et tiltrængt løft for mange af disse havnebyer, som ved at
liggenhed. Bebyggelsen har unægtelig givet byen ikke bare et nyt bo-
åbne op for denne mulighed, bidrager til at give deres by nye dimen-
ligområde men også et nyt udflugtsmål for byens borgere, som nu
sioner for byudviklingen og attraktive nye opholdsmuligheder for alle
kan spadsere sig en tur og nyde udsigten fra den smukt svungne
byens borgere.
træpromenadebro langs husene i det område, som engang var en
Det var også ideen, da Struer Kommune i 2008 udskrev en arki-
del af byens badestrand.
tektkonkurrence om et udviklings- og boligprojekt på den såkaldte
trekantsgrund ved lystbådehavnen i Struer. Man ønskede et totalpro-
Sejlhusene
jekt, der ville skabe et stærkt bindeled mellem by og fjord, og tilføre
Sejlhusprojektet består af i alt 36 to-etagers rækkehuse, hvoraf de
byen nogle attraktive boliger med en unik beliggenhed. Og det har
første ni står færdige og er beboet, og syv er under opførelse og for-
byen fået med vinderprojektet ”Sejlhusene” tegnet af KPF Arkitekter
ventes at stå færdige til oktober, hvorefter de næste etaper kan påbe-
og opført af entreprenør Bodilsen Totalbyg AS.
gyndes. Projektet er planlagt opført i fire etaper.
Maritim og åben arkitektur
vis i et lige forløb ud mod fjorden og i et buet forløb ind mod havnen.
For arkitekten på projektet Zoran Juresa fra KPF Arkitekter har det
En placering, der kombineret med bygningsforskydninger sikrer, at
været meget vigtigt at få skabt nogle huse, der ikke bare passer sig
alle boliger har en enestående udsigt ud over havnen eller fjorden og
ind i det maritime miljø, men også lægger noget til og tilføjer noget
gode solforhold og også tillader, at byen og offentligheden har god vi-
godt til det eksisterende.
suel kontakt til fjorden og havnen. I bebyggelsens indre er der plan-
Husene er opført i mindre grupper langs havnekanten, henholds-
6
7
Træbeklædning med en-på-to sortmalet bræddebeklædning i norsk fyr.
Bebyggelsen har to meget forskellige facader. Her er facaden væk fra
vandet og mod byen.
lagt en maritim bypark, og langs hele bebyggelsen er der en bred of-
samspil mellem orden og kaos, som der normalt er på en havn for-
fentlig strandpromenade, så alle kan nyde udsigten og vandet.
tæller arkitekt Zoran Juresa.
Husene fremtræder som træhuse, men der er faktisk tale om huse
Der er fire forskellige hustyper og størrelser i Sejlhusprojektet. Men
opført i beton. De er så udvendigt beklædt med en sortmalet en-på-
de er alle planmæssigt disponerede med de primære opholdsarealer
to lodret bræddebeklædning og er naturligvis inspireret af havnens
placeret mod vandet og udsigten, mens sekundære rum som sove-
traditionelle fiskerhuse og badehuse.
værelse og baderum er placeret i boligens indre. Alle husene har
Det er meget synligt, at formsproget ændres afhængigt af fra hvil-
dobbelthøje vinduespartier og terrasser mod vandet og altaner på
ken side, man ser husene. Mod byen står husene i et modernistisk
begge sider af huset, hvilket giver fuldt udbytte af solens vandring
udtryk med bymæssig lukket karakter, garage og private gårdrum,
over dagen, samt god kontakt til såvel bebyggelsens indre byrum og
mens husene mod havnen og fjorden fremstår mere åbne og tydeligt
det liv, som udfolder sig i havnen.
inspireret af skibsarkitektur og sejlskibene i lystbådehavnen.
Som en båds forstavn har tagene mod havnen et meget markant
diagonalt knæk, som giver dem en maritim profil. Og der er anvendt
Sejlhusenes er opført med betonelementer, men for arkitekt og byg-
flere skibsmotiver som trekantede vinduer og spidse altaner og som
herre har der ikke på noget tidspunkt været tænkt på anden facade-
ekstra sol- og vindafskærmning kan der ud fra facaderne udrulles
beklædning end træ, som for alle er en selvfølge i et maritimt miljø
hvide trekantede sejl, som sejlene på et sejlskib, hvilket skaber yder-
ved vandet.
ligere variation i bebyggelsen.
- Vi har været meget inspireret af den mangfoldighed, der er ved
8
Det maritime træ
Træ og havnebyggeri hænger sammen, fordi træ altid har været
og stadig i stort omfang foretrækkes til bådbygning og havnebyggeri
en havn fyldt med forskellige sejlskibe, Og vi har med boligernes for-
– fra simple udhulede stammekanoer til moderne high-tech både.
skellige størrelser, placeringer, indbyrdes forskydninger og ikke mindst
Overalt ved vandet – fra fiskerhuse og badehuse til berømte badeho-
sejlene, som aldrig vil være ude på samme tid, forsøgt at skabe det
teller og sommerhuse – tænkes der i træ. Det naturlige og billige træ
Fakta
Bygherre: Holstebro-Struer Lystbådehavn / Magnus Invest
Arkitekt: KPF Arkitekter AS
På billedet ses de oprullede sejl og snoretrækket, som
viser samspillet til sejlskibe og – fordi de sjældent er ude
samtidigt – bidrager til at give bebyggelsen variation.
Landskab: KPF Arkitekter AS
Ingeniør: Rambøll AS,
Entreprenør: Bodilsen Totalbyg AS
Omfang: 5720 m² fordelt på 36 boliger
Byggesum: 70 mio. kr.
som materiale er dybt forankret og forbindes hos de fleste med det
Mange er skeptiske overfor træ, da det hedder sig, at træ kræver
frie og afslappende liv ved vandet.
megen vedligeholdelse. Det emne er Morten Stampe ikke bange for
Det er da også et faktum, at træ er sødygtigt, og at størstedelen
af det historiske træbyggeri ved havet står intakt og velbevaret selv
at berøre.
- Vi har fra Bodilsen Totalbyg anbefalet, at Sejlhusene males hvert
efter 100 år på bagen. For ved valg af den rigtige sort og korrekt for-
7. år. Det står grundejerne for og måske vælger foreningen at male
behandling og overfladebehandling er der stort set ingen problemer
oftere. Vi anbefaler generelt en stram facadecensur så bebyggelsen
med at anvende træ i det maritime byggeri.
hele tiden ser ensartet ud, fastslår Morten Stampe.
Der er da heller ingen skepsis at spore hos projektets entreprenør,
Bodilsen Totalbyg har hele vejen gennem byggeriet stået last og
Bodelsen Totalbyg A/S, som ikke har haft nogen som helst forbehold
brast om bebyggelsens arkitektur, og Morten Stampe peget netop i
ved at involvere sig i den store opgave på kanten af Limfjorden.
den forbindelse på, at ensartetheden er vigtig for bebyggelsens sam-
- Vi er ikke bange for at bygge med træ tæt ved vandet. Den naturlige saltimprægnering er godt for træet. Og når blot man sørger for en
lede fremtoning.
- Det har været en meget spændende proces, og vi glæder os
grundig forarbejdning af træet inden det males og for at bortlede vandet
meget over det resultat vi har afleveret, nemlig en bebyggelse, hvor
væk fra facaderne, så er vand ingen fare for træet, siger Morten Stampe,
arkitekturen og det maritime miljø står i centrum.
der er adm. direktør i E. Bodilsen Totalbyg A/S. Han betoner dog, at træ
til havnebyggeri ofte skal have nogle helt særlige egenskaber.
- Det skal være stærkt, og træ til konstruktioner i saltvand eller blot
E. Bodilsen Totalbyg A/S, regner med opstart af etape tre allerede
i 2010, og salget af boligerne går godt.
- Det er meget eftertragtet at komme til at bo i byens nye maritime
med tæt kontakt med vand skal være modstandsdygtigt over for pæle-
bydel i træ, med sejl, vind og vand lige uden for døren Men for E. Bo-
orm. Derfor har vi til promenadebroerne langs Sejlhusene anvendt den
dilsen Totalbyg A/S er det optimalt at opføre boligerne etapevis. Det
hårde træsort azobé. Til facadebeklædningen har vi anvendt norsk fyr-
sikrer, at boligerne bliver solgt, og at køberne kan være med til apte-
retræ, der har et stort indhold af harpiks, som gør at træet ikke rådner.
ringen af deres nye bolig, slutter Morten Stampe. n
9
En symfoni
i træ, glas
og aluminium
Næstved Kommune stod for et par år siden i den situation, at to eksisterende plejecentre var forældede rent arbejdsmiljømæssigt. Beregninger viste hurtigt, at det var billigere at nedlægge de to plejecentre og i stedet bygge
et nyt større center, som kunne dække kommunens behov for pleje af ældre borgere, hvoraf op mod halvdelen er
senildemente ældre med et meget stort plejebehov. Et af de gamle centre er nu solgt, mens det andet nu anvendes til andre formål.
n Af Jan Hesselberg
n Fotos: Jan Hesselberg og Søren Meyer
Det nye center, Symfonien, består af en fællesbygning med admini-
grundlæggende forløb uden nævneværdige problemer, og blev leve-
stration og tandlæge samt forskellige former for aktivering som fest-
ret både til tiden og til den aftalte pris.
sal, værksted, motionsrum m.v. Alt sammen til glæde for hele byens
Arkitekt m.a.a. Peter Sørensen fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S
ældre. De to boligblokke indeholder hver 48 lejligheder med tilhøren-
i København, har tegnet plejecentret og har villet skabe en rummelig-
de fællesrum og køkkener samt personalerum. Underetagen er spe-
hed med buer og åbne linjer samt et lavt byggeri i to etager, der op-
cielt indrettet til demente med stort plejebehov.
fylder Næstved Kommunes krav til bæredygtighed og lavt energifor-
Det nye plejecenter er opført med henblik på at leve op til dagens
sociale- og arbejdsmiljømæssige krav. Målsætningen for funktionalitet
og arkitektur på Symfonien var, og er, desuden at skabe et lyst og inspirerende miljø, der giver både personalet og beboerne et godt sted
at være og en god hverdag.
Knud Albertsen, projektleder i Næstved Kommune udtalte før byggeriet til lokalpressen:
- Vi har en fast kvadratmeterpris, som ALT skal holdes inden for,
brug.
Man har således valgt at opbygge tag og facader af træelementer
fra Tåsinge Træ A/S.
Tagene og de karakteristiske skrå gavle er beklædt med tagpap,
mens facaderne har Rockpanel facadeplade suppleret med lærketræslister.
Klimaskærmen har henholdsvis 200 mm og 250 mm i facader og
tagkonstruktion, ligesom der overalt i bygningerne er lavenergivinduer
også uforudsete tilpasninger. I tilbudsfasen kan alle det hele, men
samt specielle lyskilder, der automatisk slukker, når der ikke er aktivi-
med de valgte firmer holder det også stik, når mudderet går én til
tet i rummet.
knæene på byggepladsen.
Firmaet Hansen & Andersen A/S fik opgaven i totalentreprise, og
Jan Vind sætter en stor faglig ære i at holde styr på byggeopgaverne. Dette gælder både i forbindelse med materialevalg, kvalitet og
tømrer- og entreprenørfirmaet H. Nielsen & Søn A/S fik fagentrepri-
logistik, men også i udvælgelsen af de rette medarbejdere til opga-
sen, der i dette byggeri var ret omfattende, idet byggeriet stort set er
verne. Da H. Nielsen & Søn A/S tilstræber at fastholde og videreud-
en ren tømrer- og snedkeropgave, på nær de bærende skillevægge
og etagedæk.
Jan Vind fra H. Nielsen & Søn A/S viste rundt i plejecentret og fortalte om det spændende og noget utraditionelle byggeforløb, som
10
Her ses tydeligt, hvordan den smukke listebeklædning flere steder har
krydsende linjer, og hvor svendene har måttet tilpasse hver liste.
11
NIEN, MUNE
O
F
M
SY
D KOM 21 m²
E
V
T
S
NÆ
e: 9.0
gblokk
2 boli
ne
r samt
ommu
Cente
tved K
s
æ
N
rre:
. kr.
A/S
Byghe
06 mio
dersen
sum: 1
Søn A/S
n & An
e
s
n
a
Bygge
lsen &
H
:
ie
r
N
ø
.
n
e
ise: H
ntrepr
ntrepr
ning
Totale
edkere
erådgiv
n
s
g
o
ygherr
r
B
e
r
2
m
|K
D
Tø
er A/S
giver:
rkitekt
rreråd
ritzen A
Byghe
u
/s
a
L
lm
dpro a
t: Vilhe
ner: Lin
io
t
a
Arkitek
ll
a
l-inst
r 2009
g og e
tembe
Sikrin
p
e
S
:
e
ættels
Idrifts
Der indgår en del galvaniseret stål i byggeriet.
danne firmaets medarbejdere, har Jan kunne vælge blandt virksom-
nes. Og det er de små marginaler, der afgør, om man bliver nummer
hedens ca. 40-50 tømrere og snedkere specifikt til de enkelte arbej-
et eller to ved en licitation.
der. Det gælder, uanset om det var tag- og facadekassetter, facadebeklædning, vinduer og døre, lofter, gulve, indvendige døre eller
Kvalitetssikring – grundig kvalitetssikring
træterrasser. Udgangspunktet har været at finde de medarbejdere,
Jan Vind er stolt over, at man netop har haft 1-års eftersyn, hvor der
som gør arbejdet godt, rigtigt og hurtigt.
kun var nogle få og små bemærkninger. Det skal holdes op imod, at
- Vi har en rigtig god medarbejderstab, som udover tømrere og
der er brugt 20 mands årsarbejde på sagen. En vigtig grund til dette
snedkere også omfatter murere, rørlæggere mv. Langt de fleste har
er, ifølge Jan Vind, at der fra H. Nielsen & Søn A/S´ side var stor op-
været hos os i mange år, og vi prioriterer et godt arbejdsklima meget
mærksomhed på at sikre kvaliteten løbende i byggeprocessen. Især
højt, så vi kan beholde de gode medarbejdere i mange år. På denne
dampspærrer er et område, hvor Jan går i dybden. Faktisk udviklede
her byggesag havde vi i gennemsnit 20 mand i gang hver dag – for-
Jan i denne byggesag ”destruktiv kvalitetssikring”, som betyder, at
tæller Jan Vind.
selv færdige konstruktioner er blevet åbnet for at sikre og kontrollere
kvaliteten. Både afleveringsforretningen og 1-års eftersynet har med
Skar 3 mio. kr.
al tydelighed vist, at det kan betale sig, mener Jan Vind.
I forbindelse med tilbudsgivningen lykkedes det H. Nielsen & Søn
A/S at optimere materialer og metoder således, at entreprisen kunne
Lister i kilometervis
reduceres med omkring 3 mio. kr. Dette kunne lade sig gøre gennem
Byggeriet er blevet meget karakteristisk ved de bløde former, rundin-
et konstruktivt samarbejde mellem arkitekt, bygherre, totalentreprenør
ger og det maritime galvaniserede gelændere, og de mange trælister,
og fagentreprenør.
der sirligt er skruet på i kilometervis. Faktisk er der 10.000 meter lister
Tømrer- og snedkerentreprisen, som H. Nielsen & Søn A/S har
i byggeriet. Flere steder med krydsende linier, så svendene har måttet
gennemført, lød på 28 mio. kr. Totalt har byggeriet kostet kommunen
tilpasse den enkelte liste i smig og længde. Et noget sindigt arbejde.
106 mio. kr., hvilket bygherren faktisk var godt tilfreds med.
Listerne er lærketræ og fyr, hvor der skulle brandimprægneres. Ud
Jan Vind siger, at H. Nielsen & Søn A/S har det rigtig godt med at
12
over de mange lister er der hele 1.700 m² træterrasser i lærketræ og
få lov til at medvirke i udformning og tilpasninger i de projekter, man
omkring 800 Velfac-elementer, så projektet har været lidt større end
deltager i.
normalt for virksomheden.
Nu vi taler om pengebeløb, og der som bekendt er krise i byggeri-
Der er samlet omkring 9.000 m² gulve, hvor det i fællesbygningen
et, så er det naturligt at spørge Jan Vind hvordan det går? Jan svarer
er spånpladegulve på strøer med enten Pergo-gulve i 2 eller 3-stavs
prompte: - Det går rimeligt. Vi har sorte tal i regnskabet, og faktisk
ask eller linoleumsgulve ovenpå. I boligblokkene er der ligeledes lino-
har vi under hele opturen konsolideret os maximalt. Vi vidste jo – ja
leumsgulve på spånpladegulve i gangarealerne samt Junckers Ob-
det vidste alle vel – at denne gode og lange optur ville ende i en ned-
jektgulve i lejlighederne og fællesområderne.
gang. At den er blevet meget hårdere og længere end mange havde
Lofterne er overalt nedhængte 60x60 cm Danoline kvadratloft i
kunnet forestille sig, er så en overraskelse. Når det er sagt, så kan vi
mikromønster for at give et lyst og venligt miljø samtidig med en god
da godt mærke, at blyanten skal spidses, når tilbuddene skal udreg-
akustik.
Et meget anderledes byggeri –
især når det drejer sig om et plejecenter til omsorgstunge beboere.
Man fornemmer en lethed i boligblokkene
og de bløde runde linier i gavlene, der
samles af de vandrette lister på facaderne
13
Jan Vind synes, det klæder byggeriet med de næsten svævende terrasser i stueetagen.
De mange buede linier i byggeriet har også betydet, at svendene har
I 2007 blev der gennemført et generationsskifte, hvor entreprisechef
måttet finde på nye kreative måder, hvorpå man kunne få de forskel-
Jan Vind, økonomichef Connie Zabell og tømrermester Bent Hart-
lige materialer til at følge disse buer. Jan har dog opfattelsen af, at det
mann, samt den afgåede ledelse, hver ejer 25 %.
nærmest var en god oplevelse for svendene at prøve kræfter med ar-
H. Nielsen & Søn A/S fremstår i dag som en kendt og værdsat virk-
kitektens ideer. Ved den buede gang i administrationsbygningen måt-
somhed med byggeledere, som alle har overbygning i form af ingeniø-
te man lave en bærende buet gipsvæg under åben himmel, da den
rer eller bygningskonstruktører samt ca. 50 medarbejdere fordelt på
skulle være med til understøtte tagelementerne. En lidt anderledes
tømrere, snedkere, murere, jord- og betonarbejdere og rørlæggere.
opgave, som også gav lidt udfordringer.
Plejecenteret Symfonien blev indviet 28. september 2009, med
Kundekredsen er en blanding af offentlige og private. Virksomheden
har endvidere kompetencer indenfor sygehusbyggerier, som eksempel-
musik og underholdning, hvor Dario Campeotto fik humøret i top hos
vis operationsstuer og scannerrum, og har også erfaring med partne-
beboere og gæster. Beboerne udtrykte glæde over de nye lyse og
ring. bl.a. sammen med Næstved Kommune i forbindelse med etable-
venlige omgivelser og personalet har fået et langt bedre arbejdsmiljø.
ring af støjskærme som et kassettesystem med træbeklædning i galva-
Og Næstved Kommune har fået et godt byggeri til den aftalte pris.
niserede søjler. Det er indtil videre blevet til mere end 3 km støjskærme.
Firmaet
i.f.m. diverse operationsstuer samt nyindretning af psykiatrisk skade-
H. Nielsen & Søn A/S er en lokal virksomhed i Næstved, etableret i
stue. Herudover renoveres taget på Herlufsholms kirketårn samt et
1941 og har i tre generationer været en familieejet virksomhed, der i
mindre plejehjem i Slagelse. Af nybyggerier kan bl.a. nævnes nyt
1985 sælges til Kampsax A/S. Da Kampsax A/S blev afviklet, blev
postomdelingscenter i Næstved, ny bygning til mandskabsfacilliter på
virksomheden købt tilbage af en gruppe medarbejdere, med stifte-
NK-forsyning og nyindretning af 8 luksuslejligheder i et tidligere post-
rens barnebarn i spidsen.
hus i Charlottenlund. n
Af igangværende sager kan nævnes arbejder på Slagelse Sygehus
14
Terrassen på administrationsbygningen er åben og lys
Jan Vind er her fotograferet på en af de store terrasser, der
har et tydeligt maritimt islæt, med de høje gelændere af glas
og galvaniseret jern. Højden skyldes, at stueetagen er dement-afsnittet, og her må beboerne ikke selv kunne forlade
bygningen uden opsyn.
15
Ballum
bliver en
perle
Med en donation på 20 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til
almene Formaal bliver foreløbigt 40 ejendomme i Vesterende- og Østerende-Ballum sat i stand.
Navnet ’Ballum’ er afledt af ordet ’forhøjning’, og i området ligger der flere andre lokaliteter, hvor
’Ballum’ indgår i navnet, fx Forballum, Husum-Ballum, Bådsbøl-Ballum, Buntje-Ballum, NørrehusBallum og Rejsby-Ballum.
n
Af Carsten Sivertsen
n
Fotos: Peter Jarvad
Den omfattende restaurering af de mange huse fra midten af 1800-
- For det første er det op til husejerne, om de overhovedet vil søge
tallet kan måske danne forbillede for mange andre bebyggelser langs
om tilskud til istandsættelse. For det andet skal det være sådan, at
den jyske vestkyst. Museumsinspektør Inger Lauridsen, Museum
ejendommene stadig er anvendelige til et moderne liv. Som eksempel
Sønderjylland, sidder i den fondsbestyrelse, der behandler ansøgnin-
kan jeg nævne de murede kviste over indgangsdørene. De var i sin
gerne fra husejerne, og hun er i hvert fald begejstret for det løft, som
tid forsynet med luger – arkengaf – og det var her, bønderne kastede
donationen på 20 mio. kr. giver:
høet ind på loftet. Flere steder er lugerne i dag erstattet af vinduer, og
- Jeg tror, at det smitter, når andre områder ser resultatet af indsatsen her.
lofterne anvendes til beboelse. Det skal vi ikke lave om på. Men i
samarbejde med husejerne kan vi finde et fornuftigt kompromis mellem den oprindelige byggeskik og nutidens anvendelse. Det kan fx
Stort behov
være ved at sætte en luge op ved kvisten. Så kan den lukkes, når hu-
Behovet for en genopretning af ejendommene er meget stort. Stør-
set ikke er beboet.
stedelen af dem ligger som triste vidnesbyrd om, at udviklingen i
mange henseender er gået uden om landsdelen. Ellers velproportio-
Udsigt til gravene
nerede huse er i årtiernes løb blevet vansiret af plasticvinduer, eternit-
Der er mange årsager til at lægge vejen om Ballum. Alene kirken i Ve-
tage, upassende porte og tilbygninger. At huse bliver misrøgtet i den
sterende-Ballum er et besøg værd. Den er bygget omkring år 1200 og
grad, er naturligvis et fænomen, der kan opleves over hele landet.
udstråler tidligere tiders velstand. Kirkegården er også særlig, fordi det
Men når det sker på et sted, hvor mødet mellem land, himmel og hav
er husmure, der på flere af siderne afgrænser begravelsesområdet.
skaber så stor skønhed, er det næsten ikke til at bære. Så selv om
For nogle af borgerne i Vesterende-Ballum er der derfor direkte udsigt
de 20 mio. kr. alene går til udvendig istandsættelse, vil det ikke være
til de mange grave fra køkkenet, dagligstuen eller soveværelset.
vanskeligt at finde anvendelse for dem.
Renoveringen af de mange ejendomme i Østerende- og Vesterende-Ballum forventes at være gennemført i 2013. De første synlige be-
Et moderne liv
Inger Lauridsen understreger, at det ikke er målet at omdanne stedet
til et frilandsmuseum.
16
viser på indsatsen står der allerede og er bestemt et besøg værd. n
Næste stop er Vadehavet. Inden arbejdet på
denne ejendom gik i gang, var huset forsynet
med livløse eternitplader.
17
Museumsinspektør Inger Lauridsen er et af tre medlemmer af den fonds-
Pengene fra Fonden går til reparation af det udvendige byg-
bestyrelse, som står i spidsen for projektet.
ningsværk. Her venter både murværk, vinduer, dør og tag på en
gennemgribende renovering.
Fakta
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney
Møllers Fond til almene Formaal støtter
danskheden i Sønderjylland, nord og syd for
grænsen. For eksempel førte det i 2008 til
opførelsen af A.P. Møller Skolen, det danske
gymnasium i Slesvig By. Familien har tætte
Fakta
Ballum ligger øst for Rømø, midtvejs mellem Ribe og Tønder.
Læs mere om området på www.sydjylland.com og på
www.museum-sonderjylland.dk
18
bånd til Sønderjylland.
Murermester Josef Soberra har fået mere
Husene ligger lige op til kirkegården. Nogle af
at bestille i forbindelse med projektet. Hans
dem afventer fortsat besøg af håndværkerne.
eget hus skal også have en overhaling.
Der har været et byggeboom i Ballum
omkring midten af det 19. århundrede. I dag har området svært ved at
tiltrække beboere, men måske kan
forskønnelsen af ejendommene bidrage til at vende udviklingen.
19
form og
farver
på toppen
På Nørrebro i København er et af de mest banebrydende og nytænkende renoverings-projekter ved at
tage form. En ejendom får en etage mere, og beboerne får en stor fælles tagterrasse med sportsplads,
solterrasse og en 160 kvadratmeter stor, grøn bakke
konstrueret direkte på taget.
n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a.
n
Illustrationer: JDS Architects
Beboerne i Andelsboligforeningen Birkegade 4-6 på Nørrebro i Kø-
Under al denne herlighed har ejendomme tilmed fået en helt ny etage
benhavn kan snart udfolde sig og nyde livet på en stor fælles tagter-
med tre nye lejligheder, som er med til at finansiere projektet.
rasse, der ikke kun giver adgang til sol og liggestole. På det i alt 470
kvadratmeter store areal er der også plads til at udfolde sig aktivt, og
Gården på taget
lave mange former for udendørsaktiviteter.
Tagprojektet er en stor og utraditionel renoveringsopgave, der tog sin
Foreningens nye tagterrasse er på størrelse med mange af byens
20
begyndelse i slutningen af 90’erne, da ejendommens tag var utæt og
traditionelle gårde, men ligger altså oppe under himlen ved byens
skulle udskiftes. Men da Birkegade ligger i et af de tættest bebyggede
tage. Taghaven er i to niveauer og indeholder en stor græsdækket
områder i København, og ejendommen derfor mangler en god grøn,
bakke på størrelse med to badmintonbaner, et stort orange aktivitets-
lys og børnevenlig gård, valgte foreningen at tænke utraditionelt. Der-
område med en belægning af sportgummi, en træterrasse til ophold
for udviklede tagrenoveringen sig til en unik taghave, som er tegnet af
og spisning samt en gryde med læ til grill og udekøkken.
den kreative unge tegnestue JDS Architects, og beregningerne er la-
vet af EKJ Rådgivende Ingeniører, mens Logik & Co i tæt samarbejde
Amager Strand og Sjakket på Nørrebro, hvor arealet oven på bygnin-
med arkitekterne har virkeliggjort det komplicerede byggeri.
gerne udnyttes på nye og aktivitetsbærende måder.
Andelsboligforeningen kontaktede netop JDS Architects, da der
Hos JDS Architects er man omvendt fulde af beundring for det
var enighed om, at her skulle der noget særlig til. Og det er en tegne-
mod og den vision, som Andelsforeningen har turdet give sig i kast
stue som evner at tænke utraditionelt og bryde med de traditionelle
med. Det har krævet tålmodighed, for det har selvfølgelig taget læn-
forestillinger om en tagterrasse. JDS Architects har i andre projekter
gere tid end normalt at få godkendt den 490 kvadratmeter store utra-
demonstreret, at udformningen af pladsen ovenpå et hus selvfølgelig
ditionelle tagterrasse.
også skal udfordres kreativt.
I 2002 tegnede tegnestuen PLOT (nu delt i JDS Architects og BIG
- For os har opgaven været at give Andelsboligforeningen det gårdrum med lys, luft og udsigt, som de har manglet. Det har vi placeret
- Bjarke Ingels Group) et spektakulært forslag til en kæmpe tagpark
på taget af bygningen. Vi vil gerne skabe en tagterrasse med flere nu-
på taget af Magasin, og senere fik tegnestuen PLOT megen omtale
ancerede oplevelser. En terrasse, der med forskellige former, belæg-
og anerkendelse for projekterne Det Maritime Ungdomshus ved
ninger og udsigt giver mulighed for mange forskellig former for aktivi-
21
teter året rundt. En terrasse, der åbner op for en helt anden adfærd
Oven på de nye boliger er der så skabt en stor og kuperet terrasse.
på byens tage, fortæller arkitekt Jeppe Ecklon fra JDS Architects.
Ud mod Birkegade er ejendommen således forhøjet en etage, mens
Og Jeppe Ecklon pointerer, at en vigtig del af projektet også har
sidebygningen mod gården er blevet en tagetage lavere end oprinde-
været at skabe en tagterrasse, der kan være med til at styrke sam-
ligt. Denne niveauforskel udnyttes i projektet ved at terrassen forbin-
menholdet og fællesskabet i Andelsforeningen. En tagterrasse, hvor
des med sidebygningen med en bred kurvet bakke. Derved udnyttes
det for beboerne er attraktivt at mødes og hænge ud sammen.
hele ejendommens tag til terrasse, og der er skabt en terrasse med
flere lag og niveauer og med en meget anvendelig bakke.
Tagprojektet
kante og iøjenfaldende toppe. Den ene adgang er placeret i den grøn-
nerejendom med et sidehus ind mod gården. Hele ejendommens
ne bakke som udsigtspost, og den anden adgang sker i en iøjnefal-
tagkonstruktionen er blevet fjernet helt ned til bjælkelaget, hvorpå det
dende orange ”Trappetop” – et selvstændigt element, der går fra gade
nye tagprojekt er etableret.
til gård beklædt med orange sportsbelægning. Tagterrassen bliver så-
Kort beskrevet består det nye tagprojekt af en boligstang langs
Birkegade med tre nye boliger opført i ejendommens tidligere tørre-
22
Adgangen til tagterrassen fra de to opgange sker gennem to mar-
Ejenendommen Birkegade 4-6 er en klassisk fire etagers københav-
ledes præget af disse to markante toppe i stærke farver.
- Det har givet nabobygningerne noget kønt at kigge på. Og vi får
loft. Boligstangen er lidt tilbagetrukket, så den ikke er synlig fra gaden
vist, at tagflader godt kan være beklædt med andet end de traditio-
og for at sikre private terrasser til de nye lejemål mod Birkegade.
nelle tagmaterialer som tegl og pap, fortæller arkitekt Jeppe Ecklon. n
En unik
tømreropgave
Tagprojektet i Birkegade har også været en unik opgave for Logik & Co,
der har været i gang med det komplicerede byggeri, siden efteråret 2009.
n Af Dorthe Bech-Nielsen - arkitekt m.a.a.
n Fotos: Logik og Co
Balder Johansen fortæller, at en af de største udfordringer har været,
- Det her er måske det mest spændende, jeg har været med til at
at tagprojektet med den nye etage og det særlige opholdsområde
bygge i København. Og det er en af den slags opgaver, man sikkert
har stillet store krav til forstærkning af den 120 år gamle ejendom. I
kun prøver en gang i sit liv, siger Balder Johansen, der er daglig leder
de næste mange år skal det gamle fundament og bærende vægge
i byggefirmaet Logik & Co.
holde til en betydelig ekstravægt, som den ikke er opført til. Det har
Han fortæller videre: - Med dette projekt har vi ændret vores normale måde at tænke hus på, med fundament, krop og tag. En bygning har nu fået en helt ny dimension. Den 120 år gamle ejendom er
krævet massive forstærkninger af konstruktionen, og det har krævet
mange beregninger at få placeret og balanceret vægten.
Som en ekstra udfordring ligger de stabiliserende vægge på den
med den nye etage og terrassen blevet forhøjet cirka halvanden eta-
nye etage ikke oven på de stabiliserende vægge længere nede i byg-
ger. Og heroppe i 22 meters højde kan beboerne, både børn og
ningen, og det har krævet lodrette gitterkonstruktioner i stål og træ,
voksne, nu opholde sig og løbe og lege.
samt vandrette skivekonstruktioner i tag- og dækkonstruktion. Der-
Et sådan gårdrum på taget, har selvfølgelig været en usædvanlig
og anderledes opgave, men det har også været en renoveringsopga-
udover er næsten alle ejendommens indervægge konstrueret i bindingsværk, som er kendt for deres mildest talt manglende restbære
ve i en ældre ejendom, hvor håndværkerne er vant til, at der altid
dukke uforudsete ting op.
Størstedelen af det anvendte træ har været kerto, nemlig hele 80 %,
men der er også anvendt limtræ og almindelig konstruktionstræ.
23
Tagprojektet har krævet mange specielle
konstruktioner, hvor håndværkeren er
blevet udfordret til at finde konstruktioner
og løsninger på byggepladsen.
evne – men ejendommens eksisterende murede trapperum og skor-
udnyttes tagene allerede på forskellig vis. For eksempel er både VM-
stenene er med til at bære en stor del af den nye etage og terrasse.
bjerget og 8-tallet i Ørestaden grønne på toppen, en helt ny bydel
ved Nordhavn er også planlagt til at bliver grøn på toppen, og på
Meget træ og ”rigtigt” tømrerarbejde
Vægt har således betydet meget i projektet. Derfor er den nye etage op-
taget af det nye Rigsarkiv åbner en stor offentlig taghave.
Sensommerens store regnmængder in mente, kunne det måske
ført med en let træskeletkonstruktion, og det store terrasseområde med
tænkes, at København og andre store byer ville få færre problemer
den store bakke og orange top er ligeledes hovedsagelig opført i træ.
med overløb på kloakker, hvis de blev grønne i toppen, Der, hvor der
Træ er foretrukket, fordi det har en lav egenvægt, og fordi træ er
let at bearbejde til dannelse af de mange specielle former og kon-
er grønt på toppen, er regnvandet længere tid om at nå kloakkerne.
Der er i al fald ingen tvivl om, at beboerne i Andelsforeningen
struktioner. Og under hele opførelsen har der mellem arkitekt og
Birkegade 4-6 har taget hul på fremtiden, og at de nok skal forvente
håndværkere været en gensidig dialog og – ikke mindst – glæde ved
at få besøg på tagterrassen af nysgerrige og interesserede meget
at arbejdet med træ.
længe endnu. Deres tagprojekt er blevet til mulighedernes univers og
- Der har været rigtig mange specialopgaver ved projektet, som
skulle konstrueres og opbygges direkte på byggepladsen. Og træ er
vil stå som inspirationskilde og opmuntring for andre, som forhåbentligt tør gå i gang og udnytte mulighederne på byernes tage. n
et organisk materiale, der er let at forme og bearbejde. For eksempel
har den store bakke en hældning på 78 grader, hvortil alt er opmålt
og konstrueret oppe på taget, fortæller Balder Johansen.
- Opgaven har været unik for alle vores håndværkere, men helt speciel for vores tømrer, der har nydt at lave rigtig tømrerarbejde igen
– altså virkelig konstrueret i træ i stedet for at bruge færdige træelementer, som vi jo ofte ser som normen i moderne byggeprojekter.
Fremtidens taglandskaber
Logik & Co har haft besøg af mange interesserede på byggepladsen,
der gerne ville se den fantastiske byggeplads og trækonstruktion inden den lukkes og beklædes. For selvom terrassen først forventes at
kunne tages i brug til november, har den allerede fået megen omtale
og skabt stor interesse blandt byens borgere, arkitekter og ikke
mindst hos Københavns Kommune, der er meget begejstret for projektet og ser det som et godt eksempel på, hvordan fremtidens taglandskaber i byen kan se ud. For Københavns Kommune vil rigtig
gerne vil have flere ”grønne” tage.
Faktisk er flere og flere arkitekter begyndt at tænke grønne tage
ind i deres projekter. Og på flere af Københavns nye byggeprojekter
24
Fakta
ingen Birkegade 4-6
Bygherre: Andelsforen
Arkitekt: JDS Architects
nde Ingeniører
Ingeniør: EKJ Rådgive
Co
Entreprenør: Logik &
ovember 2010
9-n
200
Tid: november
r og
iv renovering af facade
Pris: 19. mio. kr. (inklus
g,
vin
med varmegenind din
vinduer, ventilationsanlæg
opgangsdøre)
13 franske altaner og nye
25
En mindeværdig
dato for Ingeborg
5. juni er ikke blot dagen, hvor vi danskere fejrer grundloven. For medlemmerne af Frivilligt Drenge- og Pige-Forbunds, FDF Hvidovre-kreds har datoen bogstaveligt talt brændt sig
ind i annalerne. 5. juni 2008 blev kredsens lejr, Ingeborg, i St. Havelse flammernes bytte.
Ingeborg var opført i krigsårene og trængte til en gennemgribende istandsættelse, men da
taget skulle renoveres, gik det galt. Lejren blev totalskadet, og FDF kunne starte forfra.
n
Af Carsten Sivertsen
n
Fotos: Peter Jarvad
Præcis to år efter, den 5. juni 2010, kunne ungdomskorpset så slå
FDF’eres udfoldelser. Men det forbehold har Kurt Stilling Larsen, pro-
portene op til en bemærkelsesværdigt smuk og funktionel lejr, der
jektleder fra FDF, to kommentarer til:
yder de fantastiske omgivelser stor retfærdighed. Ingeborg ligger på
- For det første passede vi godt på den gamle lejr, og det vil vi na-
Roskilde Fjords østside, midt mellem Frederiksværk og Frederikssund,
turligvis også gøre i den nye lejr. For det andet har vi god erfaring med,
højt hævet over vandet og med en halv horisonts panoramaudkig.
at der skal være plads til det våde tøj og til det snavsede fodtøj. Dertil
kommer, at vi har gode badefaciliteter til de 56 børn og unge, som In-
En ideel ramme
geborg kan rumme. Det kan være, at sildebensparket ikke lige rimer
Visionen har været klar fra starten: Ingeborg skulle være det 21. år-
på sommerlejr, men det er en yderst robust gulvbelægning. Og andre
hundredes bedste lejr, en ideel ramme om udendørs og indendørs ak-
steder har vi valgt at lade gulvfladen være rå beton eller linoleum.
tiviteter med fokus på miljøhensyn, nærhed til naturen og mulighed for
at inddrage børnene i fælles opgaver som fx madlavning.
Ved første øjekast på Ingeborg er tanken dog, at det ikke kan dreje
Erfaringerne
Peter Christensen, der sammen med Lars Kielsgaard Hansen har
sig om en lejr for børn og unge, men snarere om et gedigent kursus-
været byggefirmaet HHM A/S’s projektleder, har i en lang række til-
center eller en velbeslået magnats prægtige sommervilla. Et stramt og
fælde trukket på bygherrens erfaringer:
smukt design, store panoramavinduer, smagfulde kombinationer af
- FDF ved alt om, hvordan sådan et hus fungerer i dagligdagen.
malede og ubehandlede træpartier, sildebensparket og vinduesrammer
Det gælder ønsket om at få et fleksibelt hus med mange muligheder
i eg, terrasser i to planer, rå betonflader. En spændende kombination af
for at etablere grupperum og fællesrum. Det gælder ønsket om at
et hus der både har et liv udenfor og indenfor murene.
skabe små huler til hyggestunder, og det gælder erfaringen med,
hvordan sådan et hus bliver slidt. Hvor det er bedst med egetræ, og
Sildeben og sommerlejr
Den næste tanke er, at det næsten er for fin en ramme om et lejrliv,
der på sine dage også skal holde til vand, mudder og snavsede
26
hvor det er bedst med beton. Det er erfaringer, vi har trukket på.
Afslutningen af byggeriet kom belejligt, så den første sommerlejr kunne finde sted på Ingeborg.
En specialitet
energivenlig bygning, har anlægget glimrende kapacitet til den nye
Der har naturligvis også været værdifuld viden at trække på hos den arki-
Ingeborg.
tekt, der i sidste ende har skullet forene visioner med det muliges kunst.
Blandt konkurrenceforslag fra fire arkitektfirmaer valgte FDF Hvid-
Bygherren og arkitekten har tænkt endnu videre i de klimavenlige
baner. Ved siden af hovedbygningen står et ti meter højt energi- og
ovre det århusianske firma AART. Selv om virksomheden ikke er mere
aktivitetstårn, der skal forsynes med solceller på sydsiden. Det er i
end ti år, har arkitekt Anders Tyrrestrup og hans kolleger allerede op-
øvrigt også meningen, at tårnet skal hente ’energi’ fra andre kilder
arbejdet en solid specialistviden om netop denne type af byggerier.
end solen, idet det på østsiden er omdannet til et klatretårn, hvor
De har blandt andet sat deres fingeraftryk på tilsvarende projekter i
børnene skal kunne kæmpe sig helt til vejrs. Tårnets indre bruges
Næstved, Herlufmagle og det store friluftscenter Sletten i det midt-
desuden til lagerformål.
jyske søhøjland.
Som arkitekt på byggeriet valgte Anders Tyrrestrup et træhus, der
Kompromiser
både smeltede sammen med den omgivende natur og tilfredsstillede
Det er formentlig de færreste byggerier, hvor økonomien ikke gør
bygherrens ønske om energirigtigt byggeri:
kompromiser nødvendige. Sådan har det også været på Ingeborg,
- Ingeborg skulle være et åbent hus, der i videst mulig omfang ophæver skellet mellem det indre og omgivelserne. Derfor er der store
glasarealer, men samtidig store udhæng, som sikrer huset mod over-
hvor den oprindelige tanke om at bruge eg hele vejen blev opgivet til
fordel for thermowood, varmebehandlet fyrretræ.
For arkitekt Anders Tyrrestrup kan en sådan kombination være
ophedning.
problematisk:
Energivenlig
flader har fundet en harmonisk løsning.
- Men jeg synes, at vi med det rå fyrretræ, egetræet og de malede
Hensynet til energien var allerede taget, da den gamle Ingeborg end-
Nu er Ingeborg officielt indviet, og de første børn og unge har ta-
nu eksisterede. FDF Hvidovre havde nemlig gravet et stort jordvarme-
get lejren i anvendelse. En kedelig oplevelse 5. juni 2008 blev afsluttet
anlæg ned, og da det var dimensioneret til at forsyne en knapt så
med et glædeligt punktum 5. juni 2010. n
27
Den 21. april var der endnu
mange arbejdstimer tilbage.
En hård vinter havde ikke
gjort byggeriet lettere.
Tårnet har flere formål. Der er
en fantastisk udsigt fra toppen, dets indre har lagerlokaler, sydsiden skal forsynes
med solceller, og på østsiden
Mange steder i hovedbygningen finder man små huler, der er som skabt til det
spændende lejrliv. Fra puderummet er der både udsigt til den smukke fjord og
til en godnatfortælling.
28
er der mulighed for at klatre.
Fakta
Ejer: FDF Hvidovre. Den oprindelige lejr var bygget under
2. verdenskrig af den daværende Frederiksborg Amts
Spare- og Laanekasse, der siden indgik i SDS. Lejren var
en gave til skolebørnene i Frederiksborg Amt i anledning
af sparekassens 100 års jubilæum. FDF Hvidovre overtog
ejendommen i 1989.
Det bebyggede areal er 800 kvadratmeter plus ca. 200
Ingeborg ligger højt hævet over Roskilde Fjord midt mellem Frederiks-
kvadratmeter i energi- og aktivitetstårnet.
sund og Frederiksværk.
Byggeriet er blevet støttet af Lokale- og Anlægsfonden
med to mio. kr., og fonden har bistået FDF Hvidovre med
at gennemføre arkitektkonkurrencen, som AART vandt.
Prisen for Ingeborg ligger mellem 14 og 15 mio. kr.
Arkitekt: AART, Århus, www.aart.dk
Hovedentreprenør: HHM A/S, Hillerød, www.hhm.dk
Fakta
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, er en folkekirkelig
børne- og ungdomsorganisation med flere end 24.000
medlemmer i 400 lokale afdelinger fordelt over hele landet. Læs mere på: www.fdfhvidovre.dk
Sommeren melder sig, og Ingeborg er klar til at blive taget i anvendelse. Kun de sidste småting mangler.
Kurt Stilling Larsen har været
FDF’s byggesagkyndige i et
projekt, som startede med
en brand, men som takket
være blandt andre forsikringsselskabet Codan og en
række fonde blev til en meget smuk lejr.
Anders Tyrrestrup har sammen med kollegerne fra AART designet et meget åbent
træhus, der fletter sig glimrende ind i det
omgivende landskab.
29
stå ude
om natten
Husene kan godt
Scandi Byg a/s har gang i Danmarks største energi-
- Vi har tilmed designet boligerne til at overholde Energiklasse 1, uan-
klasse 1-byggeprojekt efter at have sejlet en skole til
set hvordan de vender på grunden. Og uanset om de monteres i en,
Shetlandsøerne.
to eller tre etager. Om de placeres som individuelle bygninger, eller
som rækkehuse er også underordnet, siger Scandi Byg-direktøren.
Folkeskole til Nordatlanten
n
Af Bjarne Madsen
Jesper Hoffmann tror på, at det store boligprojekt for en lang række
boligselskaber er med til at sparke de sidste fordomme om industrielt
Det er ikke så lidt af en tilsnigelse, når boligadministratoren KAB fortæller om ”opførelse af den nye type lejeboliger AlmenBolig+”. Boli-
fremstillet modulbyggeri omkuld.
Men AlmenBolig+-projektet gør det ikke alene. I foråret sejlede et
gerne opføres nemlig ikke. De samles på en fabrik i Løgstør, køres til
fragtskib en forsendelse fra Løgstør Havn til Shetlandsøerne mellem
Hvidovre, Køge, København eller Herlev og monteres. Og vupti, her
Skotland og Færøerne. Her fik landsbyen Mid Yell på øgruppens
er så Danmarks største byggeprojekt med boliger i energiklasse 1.
næststørste ø sig en splinterny folkeskole på 2.300 kvadratmeter.
Totalt 609 boliger på samlebånd – indtil videre.
- Det er jo reelt den eneste rigtige måde at bygge på. Størstedelen
af byggeprocessen foregår i en opvarmet fabrikshal. Men husene kan
altså godt tåle at stå ude. De skal ikke tages ind om natten, smiler
Og Scandi Byg afleverer i disse dage en 2.600 kvadratmeter stor
kontor- og laboratorieudvidelse til Novo Nordisk i Måløv, som kommer til at danne fundament for et nyt laboratoriekoncept i Løgstør.
- Byggeriet for Novo Nordisk er et godt eksempel på, at modul-
Jesper Hoffmann. Han har 14 år på bagen som direktør for fabrikken
byggeri fuldt ud kan konkurrere med det traditionelt opførte byggeri.
i Løgstør, der spytter boliger ud på samlebånd.
Modulerne i Måløv bygges sammen med eksisterende bygninger,
Den hedder Scandi Byg, virksomheden. Det har den ikke altid
heddet. Da tømrer- og snedkermester Niels Møller Storvang lagde
grunden til virksomheden i 1978, var det under navnet Pedersborg
skalmures og kommer til at falde totalt ind i helheden, fortæller Jesper
Hoffmann.
Den københavnske tegnestue RH Arkitekter A/S og inventarleve-
Kioskfabrik. Siden blev den til Midtfjord Træindustri. Produktionen var
randøren Labflex A/S i Tranbjerg har været Scandi Bygs medspillere
i bogstavelig forstand en flad fornemmelse. Niels Storvang fremstil-
på Novo Nordisk-projektet. Sammen vil de tre nu udvikle det nye la-
lede iskiosker, som rullede ud fra fabrikken i Løgstør som flade ele-
boratoriekoncept for modulbyggeri.
menter, som så blev samlet ude, hvor isvaflerne skulle sælges.
- Vi kan se et behov indenfor medicinalindustrien, hospitaler, universiteter og levnedsmiddelbranchen. Vi har kompetencerne til at sty-
Tæt på passivhus-niveau
re hele pakken. Og Novo Nordisk har i dén grad været med til at sæt-
- I dag bygger vi permanente bygninger efter den gældende bygge-
te overliggeren for færdiggørelsesgraden og for kvaliteten, siger
lovgivning. De love og regler, der gælder for alt andet byggeri, gælder
Scandi Byg-direktør Jesper Hoffmann.
også for vore bygninger. Når vi nu begynder at rulle ud med boliger til
30
blandt andre KAB, 3B og Domea, er de bygget efter Energiklasse 1
Se mulighederne
og dermed krav, der først gælder fra 2015. Når det gælder tæthed,
- Mange arkitekter har efterhånden fået øjnene op for det industrielt
er vi på passivhus-niveau. Det samme gælder isoleringsmæssigt.
fremstillede byggeri. Man skal ikke vælge modulbyggeriet af nød. Man
Det er kun på teknikken, at disse boliger ikke helt matcher passivhus-
skal se mulighederne. Og vi véd, hvor begrænsningerne er. Men vi kan
klassen. Så det handler reelt om, at vi skal øge antallet af solceller og
fint lave kontorbyggerier op til 5-10.000 kvadratmeter og institutioner
anden teknik, vi monterer, forklarer Jesper Hoffmann.
på 2.000 kvadratmeter og op til eksempelvis 180 børn. Når det gæl-
Så er det lige før, porten kan rulles op og
Et modul er nået frem til gulvlægning.
modulet kan rulles ud. Nydeligt pakket
ind, så det ikke skades af vind og vejr
inden den endelige montering.
Der er i øjeblikket 112 timelønnede medarbejdere i produktionen hos Scandi Byg. Ved juletid vil medarbejderstaben
være øget med omkring 30.
I øjeblikket produceres et hus om dagen på fabrikken i
Industrielt byggeri er ensbetydende med
Løgstør. Planen er at fordoble til to daglige boliger, uanset
moduler i en lang række. Det ene lidt mere
om det regner eller sner. Husene bygges inden døre.
færdigt end det andet.
31
der boliger, er der jo ingen begrænsninger. Det handler kun om, hvor
ner nu nok, at vi størrelsesmæssigt er størst i Danmark. Ganske ofte
mange vi skal køre ud og montere, konstaterer Scandi Byg-chefen.
er det ikke de andre modul-firmaer, vi konkurrerer med, men derimod
- Samtidig med at vi bygger modulerne på fabrikken i Løgstør, er
vi i stand til at køre alt på byggepladsen som parallel-produktion. Vi
mere traditionelle byggemetoder, fortæller Jesper Hoffmann.
Kæmpeordren til KAB betyder, at der de næste tre år er booket helt
kan sætte mellem 12 og 20 moduler op i løbet af en dag. Der er jo in-
op på Scandi Bygs afdeling på Tolstrupvej i Løgstør. Men det betyder
gen vejrligsdage på vores byggepladser. Og så har vi den fordel i for-
ikke, at konkurrenterne får fred for virksomheden. To andre produktions-
hold til traditionelt byggeri, at vi isolerer den lette bærende del af byg-
linjer på firmaets hovedadresse på Himmerlandsvej holdes meget be-
geriet. Det betyder væsentligt tyndere vægge med samme isolering. I
vidst fri af KAB-projektet og er klar til at byde med på andre projekter.
sparet areal er det tæt ved, at vi henter et børneværelse ekstra ind i
en almindelig bolig. Og så er det naturligvis nemmere at få huset tæt,
Flere medarbejdere
når man kan stå inde og kræse om detaljerne, mens man bygger, si-
- Vi skal også kunne være med på andre opgaver. Og vi har netop
ger Jesper Hoffmann.
vundet nogle vigtige licitationer på institutioner, som så kan produceres på Himmerlandsvej. I øjeblikket har vi 112 timelønnede medarbej-
Hvor det regner opad
dere, men det bliver muligvis nødvendigt, hen ad vejen, at ansætte
Ind imellem må modul-folkene i Løgstør hive ud i skuffen med eks-
flere medarbejdere til boligproduktionen. Det er heldigvis intet pro-
trem-løsninger.
blem at finde arbejdskraft i lokalområdet. Vi vil gerne mikse fifty-fifty
- Vi har bygget lejligheder i Grønland, og nu har vi så leveret en
skole til Shetlandsøerne. Når vi er i områder, hvor ”det regner opad”,
Scandi Byg betjener sig også i et vist omfang af underleverandø-
sætter vi i princippet en dobbelt klimaskærm på, forklarer direktøren.
rer, selv om langt hovedparten af elementerne til modulbyggeriet ska-
På grund af de barske vindforhold på Shetlandsøerne har Scandi Byg
bes på fabrikken i Løgstør.
konstrueret bygningerne med klimaskærm med dobbelt membran
32
med faglærte og ufaglærte, siger Jesper Hoffmann.
- De badeværelsesmoduler, vi nu bruger til KAB-boligerne, er
bag facadebeklædningen og forskallingen. Og så er der anvendt spe-
svenske. Vi får en kvalitet, som vi såmænd også godt selv kunne pro-
cielle norsk-fremstillede vinduer, der er så hårdføre, at de kan modstå
ducere. Men den svenske leverandør har specialiseret sig netop i at
den nærmest vandrette regn, der ofte pisker ind fra havet.
lave badeværelser og producerer 5.000-6.000 af dem om året. Og så
- Det er en kendt sag, at tyskerne og østrigerne længe har været
er der altså mere fornuft i at få de færdige moduler leveret. Ovenlyse-
foran, når det gælder industrielt passivhusbyggeri. Men vi er tæt på at
ne står vi selv for at bygge for at få u-værdien langt nok ned. Fremstil-
være på samme niveau efter ordren på AlmenBolig+. Inden for modul-
lingen af ovenlyskasserne kunne vi måske med fordel lægge ud, vur-
byggeri har vi en håndfuld reelle konkurrenter i Danmark. Men jeg me-
derer Jesper Hoffmann. n
Det var en speciel dag for Scandi Bygs administrerende direktør
Jesper Hoffmann, da han kunne sende en folkeskole af sted til
Shetlandsøerne fra havnen i Løgstør.
33
Det ligner ikke længere ...
Nok er Scandi Byg a/s et datterselskab af MT Højgaard, og begge har jævnligt stor
glæde af, at stikke hovederne sammen om fælles projekter. Men Scandi Byg har
også fået egen personlighed og identitet i kraft af succes’en i egne byggeprojekter,
netop illustreret med lanceringen af nyt selvstændigt, entydigt Scandi Byg-logo.
Virksomheden i Løgstør blev i 1984 en del af det, der dengang hed Højgaard
& Schultz, i dag altså MT Højgaard.
Det var således et samarbejde mellem netop de to – Scandi Byg hed dengang
Scandi Camp – der i 1993 og 1994 skabte 100.000 kvadratmeter asyllandsbyer for
Balkan-flygtninge.
Og MT Højgaard var f.eks. også en del af et af de seneste, mere specielle Scandi
Byg-projekter.
Da Løgstør-firmaet placerede 2.300 kvadratmeter ny skole på Shetlandsøerne,
havde MT Højgaard sørget for, at fundamentet stod klar, da de 50 præfabrikerede
moduler ankom.
Køb og salg gennem årene har bevirket, at Løgstør-virksomheden i tidens løb har
haft hele fire andre navne, inden det blev til Scandi Byg. Først Pedersborg Kioskfabrik. Derefter – fra 1978 – Midtfjord.
Træindustri ApS, som blev ændret til Midtfjord Industri Compagni A/S. Så Scandi
Camp a/s, da MT Højgaard overtog. Og så fra 2002 endelig Scandi Byg a/s, som
indtil for ganske nyligt har delt logo med moderkoncernen.
Fra Løgstør til Shetland
Landsbyen Mid Yell på Shetlandsøernes næststørste ø Yell var i festhumør da det nye
skoleår begyndte. Øens omkring 1.000 indbyggere kunne indvi en splinterny folkeskole for 120 elever. Den nye Mid Yell Junior High School tegnet af skotske arkitekter, og
bygget i Løgstør.
Den nye skole blev bygget hos Scandi Byg a/s og sejlet fra den lille Løgstør Havn
gennem Limfjorden, over Nordsøen og til Shetlandsøerne. 2.300 kvadratmeter folkeskole med en samlet vægt på 750 tons. Så der måtte to ture til for det 88 meter lange
fragtskib fra Aberdeen.
Det er ikke første gang, Scandi Byg a/s har sendt bygninger af sted med skib. Tidligere har Løgstør-virksomheden bygget etageboliger til Grønland, Island og England.
Men som regel med Aalborg eller Esbjerg som afskibningshavne.
34
Kundskabens
byggeklodser
Det er ikke kun på Shetlandsøerne, skoleeleverne forsyner sig med kundskabens byggeklodser i moduler fra Løgstør. Scandi Byg
a/s har også leveret skolebyggeri en række
steder på mere hjemlige breddegrader.
Flere skoler er skudt i vejret med nye overetager fra Scandi Byg a/s. Det gælder blandt
andet i Frederikssund og i Birkerød.
Hørsholm Lille Skole blev 540 kvadratmeter
større med en tilbygning fra Løgstør.
I Frederikshavn vandt Scandi Byg a/s licitationen på en ny heldagsskole. Og i Farum var
der fuld fart på modulerne, da Bybækskolen og
Stenvadskolen skulle smeltes sammen til den
Sundt byggeri
nye Lyngholmskole til 800 elever. Fra byggetilladelse til aflevering gik der fire en halv måned. Så
Det er i bogstavelig forstand sunde bygninger, der sendes ud fra
var de 3.000 kvadratmeter i Energiklasse 1 på
Scandi Byg a/s i Løgstør. Blandt de seneste projekter er 2600 kva-
plads.
dratmeter kontorer og laboratorier til Novo Nordisk i Måløv. Men
Scandi Byg a/s har også leveret rum til sundhedssektoren ved tidligere lejligheder.
Da Gentofte Amtssygehus skulle bruge 450 kvadratmeter nyt
ambulatorium, leverede Scandi Byg a/s.
Det var også tilfældet, da Regionshospitalet Herning havde behov for to nye administrationsbygninger på i alt 2.000 kvadratmeter. MT Højgaard a/s var hovedentreprenør på projektet, hvor
hospitalet ønskede hurtig indflytning og ibrugtagning.
I Vejle var sygehusets administration allerede oppe i sjette etage, da der blev behov for mere albuerum. Fra Løgstør kom så 28
færdige moduler på tilsammen 850 kvadratmeter. De blev sat oven
på den eksisterende bygning i løbet af to dage.
Århus Sygehus har fået kontorer, ambulatorium, undersøgelsesrum og et avanceret scannerrum fra fabrikken i Løgstør. Totalt
1.883 kvadratmeter hospitalsudvidelse i præfabrikerede moduler.
35
7
70’er
huset er tilbage på sporet
Et Googleopslag på ’70’er-hus’ giver overvældende mange hits. Faktisk ikke færre end syv
millioner. Det er formentligt også i overensstemmelse med sandheden at konkludere, at
husene fra 70’erne optræder så hyppigt, fordi de lider af talrige mangler.
n
Af Carsten Sivertsen
n
Fotos: Peter Jarvad
Det store byggeboom i 60’erne og 70’erne gav tusinder af danskere
De tre andre huse er mere sammenlignelige. De to Familiehuse er
mulighed for at komme ud af trange lejligheder til den friske luft. Det
blevet renoveret for 400.000 kr., mens det sidste hus, Seniorhuset,
var en del af den nye velfærdsstat. Men skavankerne var så at sige
er blevet renoveret for 200.000 kr. Målingerne i Seniorhuset og ét af
bygget ind i husene fra starten. Alt for ofte kneb det nemlig med or-
de to Familiehuse viser, at besparelsen på fjernvarme og el vil kunne
dentlige materialer og god byggeskik. Dertil kom et stort energifor-
dække udgifterne på et afdragsfrit lån svarende til renoveringsom-
brug. Realea A/S, der er et datterselskab under Realdania, gennem-
kostningerne. I det sidste Familiehus bliver en væsentlig del af udgif-
fører netop nu et spændende forsøg i Århus-forstaden Tilst. Resulta-
ten dækket. Med til billedet hører imidlertid også de forbedringer, der
terne af forsøget kan få stor betydning for mange af de parcelhuse,
følger med øget komfort, bedre funktionalitet og en forskønnelse af
der i dag er omkring 40-50 år gamle.
ejendommene.
Fire huse
Yndlingshuset
I efteråret 2008 købte Realea A/S fire huse, som blev lejet ud til fire
Familien Holm-Eilert bor i et af Familiehusene, og projektleder Jørgen
testfamilier for en periode af tre år. Umiddelbart efter familiernes ind-
Søndermark, Realea A/S, kalder huset for sit yndlingshus.
flytning i november 2008 påbegyndte eksperter fra Aalborg Universitet målinger af energiforbrug og indeklima, og derefter blev husene
energirenoveret i samarbejde med to hold rådgivere og hovedentre-
- Vi har forbedret huset, så Mette og Lasse Holm-Eilert og deres to
prenører, bestående af hhv. Ravn Arkitektur, Rambøll Danmark A/S
børn, Oliver og Alberte, har fået bedre rammer om deres hverdag,
og Juul & Nielsen A/S samt Pluskontoret A/S, Moe & Brødsgaard
end huset ellers tilbød. Det gælder både en bedre indretning og et
A/S og Bytømreren A/S. Målingerne fortsatte efter renoveringen og
bedre indeklima. Samtidig er energiregnskabet blevet kraftigt forbed-
gjorde det muligt at sammenligne forbrug og indeklima før og efter.
ret, og det gør investeringen på 400.000 kr. til en fornuftig disposition.
Allerede nu er der spændende resultater.
Efter to år er de foreløbige konklusioner, at energirenovering beta-
36
- Farøvænget 4 er et projekt, som kan være et eksempel for man-
ge andre af landets parcelhuse, siger han.
Status lige nu er, at besparelserne på energiforbruget i det nyreno-
verede hus overstiger det beløb, som det koster at forrente de
ler sig – op til et vist punkt. Energiparcel-projektet har vist, at det er
400.000 kr., der er brugt på renoveringen. Målingerne fra Aalborg
muligt at sænke energiforbruget med op til mellem 30 % og 50 %,
Universitet har bekræftet beregningerne, som forudså, at energibe-
uden at husejeren skal betale ekstra.
sparelsen ville blive 52 %.
Ekstremen
Ændringerne på Farøvænget 4
Et af de fire huse skiller sig markant ud fra de andre. Det såkaldte
Inden for rammen på 400.000 kr. er følgende ændringer blevet ge-
Prototypehus er blevet energirenoveret for den nette sum af to mio.
nemført:
kr. Den ekstreme renovering, der modsvarer salgsværdien på det op-
• Pejsen er blevet fjernet. Den var hyggelig, men dels trak det fra
rindelige hus, skal vise, hvor langt det overhovedet er muligt at kom-
vinduet ved siden af, og dels var taget omkring skorstenen utæt.
me i energirenoveringen af et parcelhus fra 70’erne.
Da pejs og skorsten var fjernet, blev utæthederne og dermed risi-
0
7
37
koen for råd og skimmelsvamp, fjernet. I stedet for pejsen og det
lille vinduesparti er der nu sat et stort vindues- og dørparti op. Det
er superlavenergi, det er tæt, og det giver masser af lys. Alle øvrige vinduer mod syd er også skiftet ud til superlavenergi.
• Mens vinduerne alligevel var ude, blev der skåret en rille mellem
for- og bagmur og indsat polystyren (’flamingo’) for at fjerne kulde-
Fakta
Ejendomsselskabet Realea A/S er stiftet i 2003 som
datterselskab af Realdania.
bro.
• Centralt i huset er der sat et ovenlysvindue op, og i østsiden er hu-
Hvad er Realea A/S mål?
set blevet forlænget ud over et areal, der tidligere var en terrasse.
Realea A/S mål er at opbygge og formidle en samling af
Østgavlen er samtidig blevet forsynet med et stort vinduesparti,
gode eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige
som også bidrager til at lyse husets centrale rum op. De nye lav-
tidsperioder og forskellige egne i Danmark. Realea fun-
energivinduer forsyner huset med passiv solvarme i forårs- og ef-
gerer således som Realdanias kompetencecenter inden
terårsmånederne, og familien Holm-Eilert kan glæde sig over, at
for området “udvikling og bevaring af ejendomme”.
de slipper for den træk og kulde, de gamle vinduespartier slap ind.
• Energiforbruget er i fokus, men det skal også med, at de ekstra
kvadratmeter i østsiden er blevet brugt til en udvidelse af børnenes
Realea har to indsatsområder:
1.På den ene side investerer selskabet i fredede og be-
legeområde. De to børneværelser er relativt små, men med de
varingsværdige bygninger, som restaureres med re-
ekstra kvadratmeter legeplads bliver der kompenseret for de små
spekt for ejendommens arkitektur og historie.
værelser.
• På taget er der lagt solcellepaneler, som bidrager til energiproduk-
2.På den anden side deltager Realea i nybyggeri, hvor
der er fokus på udvikling og nyskabelse.
tionen.
• Loftet er forsynet med i alt 400 mm isolering.
• Der er indsat automatisk varmestyring, som regulerer fremløbstemperatur i radiatorerne, og som sikrer god afkøling af fjernvarmevandet.
og Lasses soveværelse og det tilstødende badeværelse. Oven i købet
vil det være muligt at frigøre plads til et centralt beliggende depotrum.
Giv den fuld skrue
Realea A/S er gået målrettet efter de punkter, der kan reducere ener-
Penge på bogen
giforbruget:
Der er mange muligheder i huset, men indtil videre er det Realea A/S,
- De 400 mm på loftet er et tykt lag, men den ekstra udgift er minimal, fordi det jo er arbejdslønnen, der fylder i regnskabet. Og så kan
vi lige så godt få gjort det grundigt, siger Jørgen Søndermark.
- Det er det billigste i længden, og det er et af vores centrale råd:
Giv den fuld skrue, når du alligevel er i gang.
der ejer Farøvænget 4, og det er energi og klima, der er i centrum,
understreger Jørgen Søndermark:
- Vores råd er, at husejeren skal vente med at renovere køkken og
bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft. Der er fornuft i at sætte
penge ind på bogen ved hjælp af de kloge renoveringer. De penge,
du så sparer, kan senere gå til at renovere køkken og bad.
Mere at gøre
Huset på Farøvænget 4 er ikke en skønhedsåbenbaring. Mette og
Ser lovende ud
Lasse Holm-Eilert kan sagtens forestille sig, at køkkenet skal have en
Forsøget med husene i Tilst er ikke afsluttet endnu, men om Farø-
overhaling, når og hvis de til sin tid køber huset af Realea A/S. Famili-
vænget 4 tøver Jørgen Søndermark ikke med at konstatere, at det
en har også kig på en udskiftning af vinduerne mod nord. Når de ikke
ser lovende ud:
er blevet skiftet, hænger det sammen med, at de ikke har den samme
kunne opfylde de krav, der bliver stillet til nybyggeri i 2010.
ter havde, og fordi det fastsatte budget ikke rakte så vidt. Realea A/S
Beboerne må lidt endnu finde sig i at være en del af et forsøg, men
har hele vejen igennem valgt de bedst mulige løsninger på udvalgte
for Lasse Holm-Eilert er det absolut sandsynligt, at det ender med et
steder frem for en lavere standard, der kan nå hele vejen rundt.
køb af huset, når forsøget er overstået:
En tredje mulighed i huset er at sløjfe bryggersindgangen og at
omdanne bryggerset til en walk-in garderobe, der ligger op ad Mettes
38
- Med de forbedringer, vi har foretaget, kommer huset tæt på at
negative indflydelse på energiregnskabet som de andre indsatspunk-
- Vi kan godt lide huset, og hvis det ender med, at vi køber det, vil
vi med sikkerhed vide, hvad vi får for pengene. n
Det nye fjernbetjente tagvindue slipper masser af lys ned i huset, og
samtidig er der kommet et kombineret dør- og vinduesparti på den
4
3
2
5
1
væg, hvor pejsen før dominerede.
Fakta
Anbefalinger. Fem gode råd om energirenovering:
endnu større værdi fremover, både for huskøberen, men også for
Nye energibesparende vinduer? Ud med brændeovnen? Et ekstra lag
det realkreditinstitut, som skal bevilge lån til køberen!
isolering? Eller noget helt fjerde ... Det kan være svært at overskue,
hvor man skal begynde. Mange valg afhænger naturligvis af det en-
3.Se på den måde I bruger huset. Er der steder, I ikke kan sidde, el-
kelte hus, men vi har samlet fem gode tommelfingerregler til at
ler steder du og dine børn ikke kan sove på grund af dårlige vindu-
guide dig gennem de første overvejelser om energirenovering.
er, så kan nye energiruder skaffe jer op mod 30 % mere effektivt
areal til en pris, som ligger langt under prisen for at bygge til.
1.Kig nøje på de skader og fejl, som kræver øjeblikkelig eller snarlig
udbedring. Kan du, ved at tænke aktivt og energimæssigt, opnå
flere fordele for de samme penge?
4.Fjern den gamle pejs eller brændeovn. Ofte et levn fra 70’ernes
oliekrise-panik. Den er ineffektiv, forurener med sygdomsfremkaldende partikler og sluger masser af plads. Så væk med den, og
2. Maksimér effekten af håndværkerbesøget. Det er alt for dyrt f.eks.
at ’klat-isolere’ eller købe de næstbedste energiruder – derfor; fuld
hold i stedet varmen med gode vinduer. Og nyd, at både du og
naboerne kan trække vejret friere bagefter.
skrue når du alligevel er i gang. Det er billigst i længden. Det er
håndværkerens løn, der koster. Derfor skal man sørge for, at han
5.Vent med køkken og bad, hvis det kun handler om kosmetiske løft
kun skal til én gang. Det sikrer også husets fremtidige værdi, og
– start i stedet med at ’sætte penge på bogen’ med de kloge re-
den næste ejer skal ikke kassere en dyr, men halvhjertet løsning,
noveringer. Så kan de penge, du sparer, være med til at finansiere
men kan bygge videre på dit arbejde. Det har stor værdi, og vil få
køkken og bad senere!
Læs mere om forsøget på www.realea.dk
39
Fantastisk
tagkonstruktion
i ny idrætshal
12 krumme limtræsspær udgør rygraden i ValHallen, en ny lethal til
både organiseret og uorganiseret idræt i Hundige.
ValHallen er en 12 meter høj lethal
med en diameter på 45 meter. Formen er 12-kantet og leder tankerne
hen på en iglo eller et meget stort
cirkustelt. ValHallens dojo er den
eneste opvarmede del af hallen.
Dojoen fungerer også som tilskuerplatform.
n
Af Jan Broch Nielsen
Mens en af knægtene hamrer bolden i nettet på fodboldbanen, tager
Udfordrende montage
en flok motionister endnu en omgang på løbebanen. En håndfuld pi-
- Det har været en spændende udfordring at bygge ValHallen, der er
ger spiller streetbasket, og en gang imellem hører man den dumpe
en raffineret, selvbærende trækonstruktion, siger projektchef Søren
lyd af krop mod faldmåtte, når en judokæmper lykkes med et perfekt
P. Hassing fra N.H. Hansen & Søn A/S.
kast.
Sådan vil fremtiden blive i ValHallen, der er en ny lethal til både organiseret og uorganiseret idræt på Hedelunden i Hundige.
Den 1.660 kvadratmeter store hal vil stå åben fra morgen til aften
hver dag året rundt til glæde for alle, der har lyst til at være med.
Børn, unge, pensionister, skoler, klubber – alle er velkomne, og mulig-
Udfordringen bestod især i at montere de 12 limtræsspær. Det
skete ved hjælp af et centralt stillads med en ring af stål i toppen,
som spærene kunne hvile af på. Da alle 12 spær var forbundet til
stålringen, blev denne udstøbt med beton for at etablere en topskive
på cirka to meter i diameter, hvorefter stilladset kunne fjernes.
- Selv om det er en lethal, er der betydelige kræfter involveret. Be-
hederne mange. Skaterhockey, klatring, teater, filmforevisning og
tonfundamenterne under hvert spær er faktisk ganske store, siger
mindre koncerter er også tænkt ind i konceptet, der både skal styrke
Søren P. Hassing, der også fortæller, at virksomhedens ansatte var
borgernes sundhed, og få ungerne væk fra gadehjørnerne.
meget glade for at være med på byggeriet.
- Gode fagfolk kan jo godt lide, når der kommer noget rigtigt tøm-
Fantastisk trækonstruktion
Byggeteknisk set er ValHallen lige så spændende. Den 12 meter høje
rerarbejde, siger han.
ValHallen rummer en 20 gange 40 meter lang fodboldbane, to
hal har en diameter på 45 meter. Formen er 12-kantet og leder tan-
sommerbaner på henholdsvis 175 og 185 kvadratmeter, en løbeba-
kerne hen på en iglo eller et meget stort cirkustelt.
ne, en basketbane og en amfitrappe, der kan benyttes som både
Indvendigt springer både smukke og robuste trækonstruktioner i
scene, tilskuerplads og legeplads.
øjnene. Den bærende konstruktion består af 12 solide spær af limtræ,
der giver hallen dens karakteristiske udseende. Denne løsning har
Dojo til kampsport og babygymnastik
samtidig gjort det muligt at bygge den store hal for blot 12,3 mio. kr.
Desuden har Valhallen en såkaldt dojo, som på én gang fungerer
Hallen er opført af Hellerup-virksomheden N.H. Hansen & Søn
A/S. En tømrer- og snedkervirksomhed, der i år fylder 101 år. Niels
40
både som et aflukket træningslokale og som udsigtsplatform.
Dojoen er den eneste del af hallen, der er opvarmet, så der på alle
Herman Hansen grundlagde i 1909 firmaet, som fortsat er familieejet,
tider af året er mulighed for så vidt forskellige aktiviteter som kick-
nu i fjerde generation. Firmaets primære virke i dag er dog inden for
boxing, gymnastik, yoga og babygymnastik. I resten af hallen må
hoved- og totalentrepriser.
idrætsudøverne knokle sig til varmen om vinteren. n
41
Betonvæggene og den meget dominerende tagkonstruktion, udført i træ, giver hallen et både rustikt og samtidig meget solidt præg.
Ovenlysvinduerne sikrer samtidig et stort lysindfald – og dermed en lys og indbydende hal at benytte.
42
ValHallen er opført for Greve Kommune med MUNKSGAARD plus ANDERSEN Bygherrerådgivning A/S som bygherrerådgiver. Projektets arkitekter var CEBRA a/s – arkitekter maa fra Århus og NOVA5 arkitekter as fra København. Rådgivende ingeniør var Hansen, Carlsen & Frølund A/S fra
Herlev.
43
Dragehuset er
klar til sin nye rolle
Først var huset skibsprovianteringshandel. Så tobaksimport. Så Haute Couture modebutik. Men
pludselig lurede nedrivningskuglen lige om hjørnet i det selvsamme trafikkryds, hvis omlægning nu
betød, at Dragehuset lå i vejen på Folke Bernadottes Allé. Bogstavelig talt. I forrige nummer af TRÆ
viste vi huset og dets genrejsning i kvarteret ved Carlsberg, hvor den ene pragtvilla afløses af den
næste. Nu er Dragehuset så færdigt og klar til sin nye rolle som mødehus for virksomheden Edlund
A/S. Det er derfor anden gang på et halvt år, jeg drejer ind på Bjerregårdsvej i Valby. En smal lille vej
og 100 meter nede er man i en helt anden verden. Væk fra storbyen. Store villaer med store haver.
Lutter smukke huse og smukke omgivelser, som uundgåeligt sætter humøret flere etager op. Erling
Edlund, der har købt Dragehuset og bekostet nedtagning og genopbygningen, har over de sidste 1015 år erhvervet 10 af disse villaer – alle beliggende mellem Carlsberg, banegraven, Jesuskirken og
Søndermarken – og har omdannet dem til en Campus for virksomhedens knap 170 medarbejdere.
n
Af Jan Hesselberg
Arkitekt MAA Gert Jørgensen fra Erik Møller Arkitekter A/S viser rundt
sydgavlen går desuden ned i kælderen, så det er herfra vi kommer op
i ”Onkel Toms Hytte” eller Dragehuset. Kært barn har jo mange navne.
til stueetagen. Trapperne er i Douglas og lærk, og det er meningen, at
I forbindelse med flytningen af huset er det nye fundament bygget
de skal stå ubehandlede, men renholdes i sæbebehandling, og med
med fuld kælder, og vi starter ved kælderindgangen. En imponerende
tiden altså få en naturlig patina. Især håndlisterne vil blive præget af ti-
bred og tung dør som er tegnet specielt til dette formål. Massiv og
dens brug. Begge trapper er udført af tømrer- og snedkerfirmaet GRM
med store galvaniserede hængsler og låsetøj i messing, tegnet og
fremstillet til denne dør, og de øvrige døre i huset. Der er teknik i dørene, så man har også fået ledningerne bygget ind i dørene. Kælderen
44
Trapper A/S i Greve, et firma, der i mere end 40 år har fremstillet
klassiske trapper til københavnske ejendomme.
Stueetagen er et rum. Facaden er på 11 fag, hvor de første 5 fag
er faktisk større end huset, idet man har bygget et stort lokale ud, som
er det oprindelige hus, der så er udvidet med 1+5 fag til i alt 11 fag.
et slags orangeri med hele taget i glas, så det virker lyst. Rummet do-
Gert fortæller, at når han siger 1+5 fag, så er det fordi byggelinjen bu-
mineres af et flot bord i eg, spejlskåret eg, hvor al splint er skåret væk,
ede, hvor huset lå oprindeligt. Derfor knækker facaden også på huset
så der kun er kernetræet tilbage. Derfor de buede linier og hullet i mid-
for at følge den oprindelige byggelinje. Ca. 15 cm drejer plankerne i
ten. Bordet er udført med løs feder og noter i begge ender og har 2
gulvet. Her ses det nemlig mest tydeligt, når man kommer ind fra en af
ben bygget af dele af 2 tidligere stål-elmaster fra det nordlige Køben
de 2 hoveddøre. Begge hoveddøre i facaden, og alle vinduer i huset,
havn. Bordpladen er udført af Ebbe Nielsen A/S. I begge ender af hu-
er nye. Tidens tand havde gnavet for meget i dem, der var i huset. I
set er der et trappeløb fra stueetagen til første sal, og trappeløbet i
øvrigt var disse nok heller ikke de helt originale. Facaden er ændret,
Dragehuset som det tager sig ud på sin nye plads, med omkringliggende haveanlæg og orangeri.
og væk er de 2 store butiksvinduer, og de 3 noget medtagne døre er
N. A. Nielsen & Søn A/S har stået for monteringen af panelerne og
blevet til 2 døre i hver ende af facaden for at få et større og mere re-
har i øvrigt haft hele tømrerentreprisen på huset. Det specielle træ har
gulært rum til mødelokale. Men Gert Jørgensen og Jacob Erlangsen
Erling Edlund købt, og det har en helt særlig historie, som må vente til
har undervejs arbejdet intenst på at bevare husets særegne arkitek-
en anden god gang.
tur. Og bygherren, Erling Edlund, har haft en sjælden set ildhu for at
Gulvet er fyrretræ, og på bræddernes linie ser man tydeligt, hvor-
nå dette mål. Jeg synes det er blevet overmåde flot. Og når jeg tæn-
dan huset ”knækker” i midterfaget for at følge den krumme byggelin-
ker på, hvordan det var en stor byggeplads, da jeg besøgte Drage-
je, som før omtalt. Døre og vinduer er fremstillet hos tømrer- og sned-
huset i marts måned, så er det imponerende, at det omkringliggende
kerfirmaet Ebbe Nielsen A/S i Herringløse ved Roskilde. Gert Jørgen-
haveanlæg og p-pladsen allerede nu ser ud som om, hus og anlæg
sen har haft mange håndværkere i gang på denne opgave, men Erik
altid har ligget her. Men tilbage til stueetagen. Møderummet, der tidli-
Møller Arkitekter A/S har mange års erfaringer med at istandsætte
gere har været butikslokalerne, har loft i opalglas i tavl og malede for-
gamle fredede bygninger, så bygherren og arkitektfirmaet har et me-
gyldte lister. Sådan som den ældre del af befolkningen måske husker
get stort netværk af firmaer, der kan lave de specielle ting, et projekt
det fra butikker, især apotekerne. I genopbygningen har man ladet
som dette kræver. Dørgrebet er f.eks. lavet, efter Gerts tegninger, af
opalglasloftet slutte i friser lidt fra væggen for at give plads til teknik.
Maskinfabrikken Harry Nielsens Eftf. A/S. Og dørhængslerne, med
Der er paneler på væggene, som er udført i amerikansk poppel.
Snedkermester Niels Roth har bearbejdet det rå træ og tømrerfirmaet
agern foroven og forneden, er smedet af Raadvad Smedie. Den dobbelte trælåge i hegnet foran Dragehuset er tegnet af landskabsarki-
45
Dragehuset var Houte Couture forret-
For at få en robust overflade på nederste del af vægge-
Stueetagen er et stort rum og de 2 trap-
ning da det blev revet ned – nu symboli-
ne, er der nu monteret paneler i møderummet
peløb. Ved nærmere kig kan man for-
seret med flotte hatte.
nemme knækket i gulvet på midten. Det
flotte loft i opalglas klæder rummet.
46
tekt Torben Thim og arkitekt Gert Jørgensen i fællesskab. Billedskæ-
ranteret mere kunst, som relaterer sig til husets historie. Det kan an-
rer Maria Hammerich har tegnet og udskåret skulpturerne i lågerne
befales at lægge vejen forbi hele kvarteret. Området er et skatkam-
og har også lavet ”solene” i begge fordøre og udsmykningerne i dør-
mer af god byggeskik og smukke huse.
gerigter på førstesalen. Ebbe Nielsen A/S har så stået for resten af ar-
Dragehuset har på sin nye adresse meget mere luft omkring sig,
bejdet på havelågen. Maria Hammerich har også fremstillet de 2 små
i forhold til adressen på Folke Bernadottes Allé, hvor Dragehuset lå
skilte, som hænger over de 2 nye facadedøre med teksterne ”Onkel
indeklemt mellem andre huse. Erling Edlund har sammen med arki-
Toms Hytte” og ”Grundlagt 1905”.
tekt Gert Jørgensen fortolket frit over huset og dets nye anvendelse,
Erling Edlund er i sandhed en detaljernes mand, der elsker at isce-
hvorved de 2 store gamle butiksvinduer nu er væk. Fordøre er ryk-
nesætte og formidle ånden i huset. Haute Couture forretningen i Dra-
ket til hver sin gavl og der er nu vinduer i begge facader. Der måtte
gehusets fortid er så småt på vej til at blive illustreret på det lidt min-
ikke være vinduer i facaden ud mod banelegemet på den tidligere
dre rum på førstesalen. Der er indkøbt 7 malerier af kunstneren Trine
adresse.
Jensen, der er placeret tæt på gulvet, 7 gravhunde og 2 specialfrem-
Når man i dag kigger på matriklen, så er det lykkedes for bygherre
stillede hatteknager, som Niels Roth også har stået for, holder nu flot-
og arkitekt at få huset til at falde ind i omgivelserne. Den der ikke ved
te designede damehatte (fra modist Susanne Juul) på plads. Erling
andet, vil tro Dragehuset har ligget her i mindst 4 generationer. Nu kan
Edlund er ikke færdig med at udsmykke 1. salen, så der kommer ga-
huset holde 4 generationer mere. Tillykke til København. n
De 2 trapper i Dragehuset er nye
og står flot i det ubehandlede træ.
Imponerende havelåge, der er tegnet specielt til stedet.
En flot dør bygget specielt til stedet.
47
Oven på fængslet
Taget over Vestre Fængsel er blevet gennemgribende renoveret. Ikke fordi det var nedslidt
– jo alle inddækninger, kele og tilslutninger var nok lidt ’trætte’, men tegl og trækonstruktioner var fine at se på. Men for at leve op til nutidens komfort og energikrav skulle der
efterisoleres. Man valgte så i samme ombæring at totalrenovere hele konstruktionen, så
den forhåbentlig kan holde i 100 år mere.
n
Af Erik Pingel - arkitekt maa, journalist DJ
n
Fotos: Erik Pingel - arkitekt maa, journalist DJ
Vestre Fængsels 4300 m2 store tag har krævet lægning af ca.
indeklimaet, både sommer og vinter. Så kan det jo være, at bebo-
65.000 nye teglsten. Nedenunder disse mange sten, og usynligt for
erne hverken ’sveder’ eller ’fryses’ ud.
omverdenen, er de store arbejder foregået. Hvor spærfoden burde
Der er god plads til byggematerialer og pladsindretning. Der
være, findes et kraftigt betondæk. Alt herover er blevet renoveret.
bygges under en total inddækning, både fordi man er tidsmæssigt
Efter nedtagning af teglstenene er de ellers sunde spær blevet ret-
presset, men også fordi her er meget forblæst, højt hævet over by-
tet op og forstærket for at kunne bære et nyt undertag. Alt er udført
ens landskab. Den særlige udfordring på pladsen er sikkerhedstilta-
i gedigne dimensioner. De oprindelige 5x5 spær er blevet rettet op
gene. Der er ikke så gode forhold, når materialer skal ind gennem
med 2x6’’ påforing. Herpå er lagt 22 mm rupløjede brædder og
sikkerhedskontrollen. Porten er så lav, at den særlige kran, der en
pap. Ovenpå igen 25 mm afstandsliste og kraftige 38x73 mm læg-
sjælden gang imellem får lov til at hejse stort gods og containere
ter. Herpå lægges de mange teglsten af typen ’gammel dansk’
over ringmuren, må skilles ad og lukke luften ud af dækkene, hver
med rygning lagt i mørtel for et syns skyld. De tidligere tegl var un-
gang den skal ind. Gods der skal over muren skal i øvrigt ankomme
derstrøgne, men det behøver man jo ikke med det fine undertag.
dagen før for kontrol. Så ofte vælger man at sætte containere uden
Den nye sunde konstruktion burde kunne holde i 100 år.
for hovedporten for at rulle dem igennem.
Det er en fornøjelse at se, hvordan der arbejdes med høj faglig
stolthed på pladsen. Alt udføres korrekt, og man tager hellere et
mål for meget end et for lidt. Omhuen præger også sikkerhedsar-
Også leverandørens chauffører skal være godkendt. Så FOG i Kvist-
bejdet på pladsen, desværre er der alligevel sket to mindre uheld.
gaard, der er valgt til hovedleverandør, har en særlig mand, og en
En nedriver fik en rift, der holdt ham hjemme en dag, og en stillads-
særlig bil der passer til porten, til leverancerne. Mangler der et par
mand fik et vred i ryggen, der også hurtigt var overstået.
kasser søm, kører byggeleder Dennis Kensø, fra hovedentreprenøren
På betondækket er lagt 300 mm isolering. De store rytterlys, der
48
Folkene skal have en særlig sikkerhedsgodkendelse for at arbejde
her. Så man tilkalder ikke lige et par ekstra mand på travle dage.
Adserballe og Knudsen a/s, gerne selv ud efter dem. Det går ikke
er dobbelte, der ligger både et i tagfladen og et på betondækket,
med en 3x34, der lige smutter forbi. Skal der særlige folk ind, for ek-
er blevet udskiftet med Vitral paneler. Det er noget ’kram’, der både
sempel undertegnede, skal man aflevere personlige data dagen før,
kan bære de kraftigere termoruder og forhåbentlig også holde i 100
og i øvrigt guides under hele besøget. Fangerne ser man ikke meget
år. De gamle rytterlys kunne kun åbnes med et snoretræk, hvis
til. Man må i øvrigt heller ikke tale med dem. Det var derfor en ople-
man kravlede op i loftsrummet. De nye er motorstyrede, og skulle
velse, da en håndfuld fanger en solrig forårsdag fik sneget sig op på
sammen med den nye isolering give en meget bedre styring af
et stillads og protesterede i en 5-6 timer. Det burde være umuligt. n
49
1
2
3
4
Der arbejdes under en stor og flot totalinddækning. Den skrå flade er 9,5
meter høj.
1
4
2
5
3
6
Alt måles nøje op og kontrolleres lige
en ekstra gang. Det er solidt arbejde
på solide konstruktioner.
De fleste materialer er kommet gennem dette lille hul.
Der arbejdes fra stilladset, fra betondækket og fra et stilladsdæk lagt på
hanebåndende 5 meter oppe. De
flotte gamle trækonstruktioner fejlede
ikke noget. De blev dog alligevel rettet lidt op og forstærket for at kunne
bære det nye undertag.
5
6
50
Der har været bygget to materialetårne på hver etape, men materialerne
lægges helst helt tæt på, hvor de
skal bruges.
Spiret her blev først færdigt i september, det var en tillægsordre. Ellers
blev man færdig til tiden, og budgettet, i august.
Fakta
I sidste halvdel af 1800-tallet voksede Københavns indbyg-
stration, kirke, sygehus, vaskeri, stald, funktionærbygninger og
gertal kraftigt. Derfor vedtog borgerrepræsentationen, at der
inspektørbolig. Hele herligheden stod færdig i august 1895.
skulle opføres et fængsel på Vestre Fælled for en sum af
Fængslet har gennemgået adskillige udvidelser igennem
1.350.000 kr. Stadsarkitekt Ludvig Fenger stod for tegnin-
årene. Allerede ved udgangen af 1914 tog man fat på at
gerne af fængselsbygningerne, og i 1892 påbegyndte man
bygge endnu en bygning til mandsfanger (østfløjen), en byg-
arbejdet af den planlagte korsformerede 4-etagers bygning.
ning til kvindelige fanger (vestfløjen) samt et sygehus. Denne
Først blev ringmuren opført, og den blev 1200 alen lang
udvidelse stod klar i 1918. Dermed fik Vestre Fængsel i store
(752 meter), 7 alen (4,5 meter) høj og 2½ alen (1,6 meter)
træk det udseende, som vi kender i dag, selvom der er sket
tyk. Derefter fulgte opførelsen af selve fængselsbygninger
justeringer siden da. Der er i dag plads til ca. 430 indsatte.
ne, som bestod af et mandsfængsel (nord-syd fløj), admini-
Vestre Fængsel set midt i
byggeperioden. I dag er
man færdig.
51
Husbåde
– båd eller hus?
Fra at være en havn med store mængder fragtgods og industrier, som Sojakagefabrikken på havnefronten, er Københavns havn i dag et stort blandet boligog erhvervsområde, hvor de mange meter bolværk nu i stigende grad er rekreative
områder. Det har også medført en stigende interesse for det, vi ellers bedst kender
fra bybilledet i Amsterdam – husbåde. Et stadig større antal husbåde, af meget
forskellig karakter og design, ligger nu forskellige steder i havneområdet. Det har
medført, at Københavns Kommune har været nødt til at forholde sig til en masse
praktiske forhold omkring husbådene. Hvilke regler gælder der for husbåde? Er det
en båd? Er det et hus? Svaret er ganske enkelt: Ja. Forklaring følger.
n
52
Af Jan Hesselberg
Københavns Kommune har tilbage i 2005 vedtaget et såkaldt kom-
der husbåde for en spændende udfordring. Kommunen er overordnet
muneplantillæg for husbåde i Københavns havn. Et tillæg der siden-
set glade for det stigende antal husbåde, men Birthe erkender, at det
hen er blevet revideret et par gange. Husbåde har dog eksisteret læn-
har været et juridisk indviklet stykke arbejde at få klarlagt, hvilke regler
ge i mindre omfang i havneområdet. Helt tilbage i starten af 80’erne
og love der skal anvendes ved husbådene. Birthe Bertelsen fortæller,
var 2 tidligere fyrskibe, ombygget til husbåde, ankret op i Frederiks-
at der nu er skrevet et afsnit ind i planloven om husbåde. Når en hus-
holms kanal ved Christiansborg ud for Kirkeministeriet. I en større di-
båd flyttes på vandet, så er det et skib, hvor søfartsloven skal følges.
mension var den tidligere storebæltsfærge Sjælland i nogle år ankret
Når husbåden anvendes som bolig, så er der tale om en bolig, hvor
op for enden af Vester Voldgade, og fungerede som restaurant og
Bygningsreglementet gælder på fuldstændig normal vis, som hvis det
kæmpe dansehal i weekenden. Her spillede Johnny Reimars “Clifters”
var et parcelhus. Dog er der en del konkrete forhold, hvor bygnings-
op til dans på det tidligere tog/bildæk, hvor op til 1.000 mennesker
reglementet ingen mening giver i forbindelse med en husbåd. For ek-
kunne spise og danse til de glade toner. De nye husbåde, der nu er
sempel giver bestemmelserne om afstand til skel ikke nogen mening
dukket op i bybilledet, er mest kreative projekter, hvor man totalt har
her. Og byggehøjder heller ikke. Men kommunen har i plantillæget
ombygget et tidligere træskib eller en færge. Eller man starter forfra
indført nogle maximale byggehøjder på 5,4 meter over vandlinien, for
med at bygge et “flydende fundament” af stål eller beton. Udviklings-
husbåde i det indre havneløb (hvor der er broer med lav højde) og 7
medarbejder i Københavns Kommunes center for byudvikling, Birthe
meter over vandlinien andre steder I havneløbet. Der kan derfor byg-
Bertelsen, har arbejdet med begrebet husbåde de sidste 10 år og kal
ges husbåde i 2 etager i hele havneområdet.
Foto: Birthe Høst, Feriepartner Bork Havn
6 husbåde ligger side om side i Svendborg havn og udlejes på ugebasis som flydende sommerhuse. Den ene er i øvrigt til salg p.t.
I forhold til Søfartsstyrelsen, så skal bærevne, krængningsstabilitet og
bare løsninger på. En husbåd fungerer i princippet som at almindeligt
generel sødygtighed kunne dokumenteres for husbåden. Så man kan
hus. Vedligeholdelse er dog noget anderledes. En betonflåde skal
altså ikke bare bygge løs i fri fantasi. Der kræves dokumentation. En
normalt ikke vedligeholdes, mens en stålflåde anbefales at få et tjek
af de mest erfarne husbåd-byggere i Danmark må være Laust Nør-
for hvert 15. år. Fortøjninger skal kontrolleres løbende – det siger
gaard. Han har nu boet i husbåd i Københavns Havn i over 30 år, og
næsten sig selv.
har over 20 års erfaring med at bygge husbåde og har før det bygget
både på Holmen. Laust Nørgaard har ombygget et utal af færger og
Hvad gør en husbåd god som bolig
træskibe til husbåde, men siger, at det i grunden er bedre at starte
Rummene bør ligge over vandlinjen. Der bør være terrasser og lækro-
forfra med at bygge en husbåd på en stål- eller betonflåde. Det giver
ge, så man altid kan finde læ for vinden. Og der bør være store vin-
de bedste muligheder for reelle rum og godt lysindfald. Flydemodulet
duer for at få et stort lysinfald. Der bør også være plads til at forankre
skal godkendes af Søfartsstyrelsen og resten, selve boligen, hører
en jolle eller en lille båd. Opvarmning sker i mange af husbådene ved
under kommunen. Husbåde bør bygges i lette konstruktioner og der-
et centralvarmeanlæg og en brændeovn, ganske som i et almindeligt
for er træ som regel det foretrukne materiale. Placeringen I vandet
hus. Der er også arbejdet med projekter for et “villakvarter på van-
stiller naturligvis større krav til beskyttelse af træet og malebehand-
det”, og der er flere ferieby-projekter i gang i Tyskland f.eks. i Slesvig,
ling, men ellers bygger man stort set som man vil gøre ved et almin-
eller ved rekreative søområder, hvor man samler 10-20 eller 30 hus-
deligt hus. Kloak- og vand/el-tilslutninger findes der gode og hold-
både i en koloni til f.eks udlejning. Det, at man har samlet en klynge
53
af husbåde, gør naturligvis udgifterne til kloak og andre tilslutninger
samt tekniske installationer billigere pr. enhed. Det dansk-etablerede
firma, Waterliving, har i en omtumlet tilværelse bl.a. leveret husbåd til
et flydende vejrudsigt studie, lavet en husbåd som restaurant og en
– ja hvad skal man kalde det – en hotelbåd. Restaurant og hotel ligger i Københavns havn tæt ved Langebro. Laust Nørgaard har et firma sammen med 2 partnere, Hus på Vand, som bygger individuelle
husbåde til kunder, der ønsker denne nye spændende boform.
Speciel ejerform
Hvordan skaffer man sig en plads i havnen til sin husbåd? Et naturligt
spørgsmål, men med et noget specielt svar. Københavns Kommune
har i kommuneplanen udlagt nogle områder, hvor der må etableres
Holmen – det tidligere lukkede område, hvor søværnet holdt til, er nu
også åbnet for husbåde.
husbåde. Men selve bolværket ejes ikke kun af By & Havn A/S (tidligere Københavns Havn) idet det fleste af arealerne ved bolværket
ejes af et utal af private ejere. Disse bolværksejere udlejer så pladsen
ved bolværket i metermål på en lejekontrakt, der som regel højest har
en opsigelsesfrist på 3 til 6 måneder. By & Havn A/S er dog i gang
med et projekt, hvor man tilbyder lejekontrakter med et længere opsigelsesforløb og et lejemål på et antal år. Birthe Bertelsen anslår, at
der i 2005 måske var 60-70 husbåde, og at der nu er mere end 100
husbåde i Københavns Havn. Der er nu også opstået flere foreninger,
hvor husbåds-ejere har slået sig sammen for at stå stærkere med deKøbenhavns Kommune har i et plantillæg udlagt områder, hvor husbåde må etableres.
En af de første nyere husbåde ligger i en af Christianshavns kanaler.
res ønsker og synspunkter. Man kan købe en husbåd i København
fra omkring 1,5 mio. kr. og opefter. Men der er vedligehold på en husbåd, også mere end i et parcelhus. Og hver gang båden skal på
værft for at have tilset bund og andet koster det ca. 150.000 kr. Og
når børnene skal ud for at lege, skal de have redningsvest på. Til
gengæld bor man tæt på vandet og mærker vejrets luner og årstiderne mere. Læser man om folks erfaringer med husbåde, lader det til,
at det er svært at flytte tilbage til en almindelig bolig, hvis man først
har prøvet at bo i en husbåd.
Husbåde findes overalt
Det er ikke blot i Amsterdam, men hele verden. Også i Svendborg,
hvor man har bygget en 340 kvm stor husbåd, der i underetagen
rummer 9 toiletter og baderum og på førstesalen rummer bl.a. havnemesterens kontor. Meget passende. En husbåd bygget i træ på en
betonflåde. I England og Frankrig findes et vidt forgrenet kanalsystem,
der pludselig gør husbåden mobil på en anden facon. Hvem ville ikke
synes om at ankre op i Seinen og nyde udsigten til Eiffeltårnet fra båddækket. Eller have udsigt til de store vidder i Alaska. Eller bo tæt på
en storby i USA og så alligevel have luft og vand omkring sig. n
54
Måske den ældste
husbåd i København
– Et ombygget fyrskib,
der har ligget ud for
Kirkeministeriet siden
starten af 80’erne.
Her er en noget uens blanding af husbåde – det kubeformede i forgrunden og
de ombyggede både vidner om stor ”gør det selv” lyst på dette område.
Udsigten fra en af husbådene
i Svendborg.
Foto Birthe Høst,
Feriepartner Bork Havn
Se mere på www.borkhavn.dk
55
nemmest
Det er
i krisetider
n
Af Jan Hesselberg
n
Fotos: Jan Hesselberg og Lars Svankjær
Sætningen kommer fra tømrermester Niels Moestrup. Den er ikke
men gode nichemarkeder. Et speciale, som ikke ”overrendes” af kon-
sagt i spøg, men i ramme alvor. Niels startede sit tømrer- og snedker-
kurrence og tilbudsjagt fra kundens side. I det helt små kan nævnes,
firma for snart 20 år siden i garagen hjemme i Karlslunde. Den første
at den første nye varevogn Niels købte var en Toyota Hiace, men
medarbejder kom til kort efter, og faktisk har Niels stadig en af de
Niels syntes, der manglende den rigtige indretning af varerummet, så
medarbejdere, der kom til i ”garage-perioden”, nu med 17 års an-
han snedkererede en løsning, som han syntes duede. Derefter viste
ciennitet. Garagen blev for lille, og man rykkede til 40 m² i en forhen-
han den til Toyota-forhandleren, og så kom der en lille nicheproduk-
værende grisestald. De 40 blev hurtigt til 80 m², og Niels startede så
tion ud af det, og som kører den dag i dag.
småt med også at lave døre og vinduer til de indkomne arbejdsopga-
Niels har desuden, indenfor de sidste par år, også ansat 3 murere
ver. I 1997 rykkede man teltpælene op og flyttede til de nuværende
og en maler for at kunne tilrettelægge entrepriserne i eget regi, mere
lokaler på Industrihegnet i Tune. Efter flere omrokeringer og tilbygnin-
end han kunne før, hvor man nogle gange oplevede at gå i stå på op-
ger, senest en tilbygning på 300 m² i 2008, er mulighederne for mere
gaven, fordi man ventede på andre håndværkere.
plads nu også udtømt her, så måske nærmer tiden sig for endnu en
- Vi bruger stadigvæk kollegaer indenfor murer- og malerfaget, men
flytning. I mellemtiden er virksomheden stille og roligt vokset sammen
nu kan vi selv løse det mest presserende i eget regi, og det giver altså
med en god fast kundekreds bestående af banker, offentlige kunder
nogle bedre arbejdsforløb, har jeg erfaret. Virksomheden fremstiller
og en del erhvervskunder. En rigtig god blanding som Niels udtrykker
også børnehaveinventar i forbindelse med de opgaver, man får fra kom-
det. I 2007 beskæftigede Niels 17 mand, og det har så siden krisen
munen, og man producerer stadigvæk døre og vinduer efter ordre,
ændret sig til – ja hold nu fast; 30 mand. Altså stik modsat af hvad
både almindeligt træ og hårdt træ.
man skulle forvente i den periode. Men for Niels er størrelse ikke et
parameter, der styres efter. Niels styrer efter branchenicher og kom-
En tømrer der arbejder i alu
petencer. Derfor synes Niels, det er nemmest i krisetider:
Niels har nu også købt maskiner til at bearbejde profiler i alu, således
- Det er nemmere at få materialer, nemmere at forhandle priser på
at man nu kan lave facadeløsninger i alu og til døre og vinduer. Det er
dem, og man kan holde på de gode kompetencer hos medarbejder-
specielt rettet mod Niels’s offentlige kunder, hvor en vedligeholdelsefri
ne. Opgaverne, ja dem skal vi så vinde på vores kompetence, ikke på
løsning betyder meget. De CNC-styrede maskiner, der bearbejder
prisen. Og det kan Niels jo have meget ret i.
alu-profilerne, kan styres med stregkoder til de forskellige produkter,
og Niels synes selv, det er helt naturligt for en tømrer at beskæftige
56
Specialer
sig med alu-profiler: - Det handler for mig om at levere det rigtige pro-
Når man har snakket med Niels om virksomheden i en god times tid,
dukt til kunden, og til offentlige bygninger mener jeg, at disse facade-
bliver man løbende opmærksom på, at Niels har sans for at se små,
løsninger i alu er det rigtige, på grund af den lavere vedligeholdelses-
Niels på en af sine ”arbejdspladser” – skrivebordet med masser af papirer og pc’en tændt. Men kontoret er præget af hobbies og kunst på.
væggene.
Tjørnelystskolen i Greve.
57
58
Niels har investeret i ny teknologi i forbindelse med at
virksomheden nu selv forarbejder Alu-profiler til døre og
vinduespartier.
‹ Greve Gymnasium har fået nye alu-vinduer
leveret og monteret af virksomheden.
udgift. Vi kan lave facadeløsninger med en U-værdi på 1,0, så det er
så et godt mix, som det blev fremhævet af Niels i indledningen.
heller ikke nogen dårlig energiløsning. Vi har forskellige markeder og
Chefkontoret hos Moestrup Tømrer- & Snedkerfirma er enkelt og hyg-
leverer forskellige løsninger. Vi laver f.eks. en del af Jyske Banks fili-
geligt. Med lidt kunst på væggene, hvor der er pang på farverne. Og
alombygninger, og her er det jo en helt anden løsning, vi taler om. I
så lige en motorcykel i hjørnet. Det er nu ikke mange kilometer, Niels
disse opgaver samarbejder vi med hele bankens arkitektafdeling. Vi
får kørt på den, og den ser da også helt ny ud. Niels er engageret i
har også en del service og vedligehold på bankens ejendomme. In-
udviklingen af sin virksomhed. Han har en målsætning om at stå som
denfor fagentrepriser og hovedentrepriser har vi kompetencer til selv
en stabil håndværker, der leverer kvalitet med engage-rede medarbej-
at tegne projekter, mens vi samarbejder med ingeniører og arkitektfir-
dere med store kompetencer på hvert sit område. Niels ser også
maer om de konstruktive beregninger.
energioptimeret byggeri som et nyt fokusområde i virksomheden.
Arbejdsopgaver lige nu
er formand for Træsektionens område Østsjælland og næstformand
På spørgsmålet om hvad der arbejdes på lige nu, svarer Niels, at man
i Dansk Byggeri område Østsjælland.
Samtidig får Niels også tid til at være aktiv i foreningsregi. Niels
er i gang med en renoveringsopgave på Glyptoteket i København,
På vej ud fra virksomheden igen, når jeg lige at se Niels i aktion
hvor virksomheden laver forsatsvinduer og radiatorskjulere til en større
ved træbearbejdningsmaskinerne. Der skal lige laves en fin hunde-
renovering af en del af lokalerne i bygningen. Desuden en renoverings-
kurv i bodexplader, med kantlister i hårdt træ, så de 3 hunde kan lig-
opgave med nye alu-vinduer på Greve Gymnasium, faktisk i en træfa-
ge trygt og sikkert i varevognen på vej til og fra arbejde. De 2 svende,
cade, og så har Niels lige vundet en licitation på indretning af en
der er på værkstedet, kommer med gemytlige kommentarer, der vid-
”Footlocker” butik, der skal indrettes i butikscentret på Fisketorvet i
ner om en god atmosfære mellem mester og svendene. Man arbej-
København. Det bliver så Footlocker-kædens butik nr. 6. Og man har
der nu bedst, når man også kan have det lidt sjovt. Og det har de
desuden en del arbejde for Kommunernes Landsforening lige nu. Alt-
hos Moestrup Tømrer- & Snedkerfirma. n
59
træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri.
Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri
med ca. 2.900 medlemmer, der samlet set udgør en
meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og
brugen af træ i byggeriet.
Udgiver:
Træsektionen
under Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
Postboks 2125
1015 København K
Tlf. 72 16 00 00
trae@danskbyggeri.dk