GRUNDEJERFORENINGEN NØRLEV STRAND Referat fra generalforsamlingen lørdag den 4. juni 2011 kl. 17.00, som fandt sted i “Mødestedet” Skallerup Klit Feriecenter, Nordre Klitvej, Skallerup. 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Forelæggelse af regnskab for 2010. 4. Indkomne forslag. Eventuelle forslag vises på foreningens hjemmeside. 5. Fremlæggelse af budget for 2011 og fastsættelse af kontingent for 2012. 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, efter tur afgår, Mogens Larsen og Willy Henriksen. Begge har lyst til at fortsætte. 7. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. Hanne Peters og Eric Mårvig er på valg 8. Valg af revisor, Mogens Stephansen er på valg. 9. Valg af 1 revisorsuppleant, Karl Svendsen er på valg. 10. Eventuelt. Der var ca. 65 deltagere til generalforsamlingen. Formanden Orla Sahl bød velkommen til den ordinære generalforsamling i Grundejerforeningen Nørlev Strand år 2011 Det er dejligt at se at så mange møder op, både nye og gengangere. Desværre er bestyrelsen lidt svagt repræsenteret i år. Arne og Mogens har lovet sig væk til anden side, men Willy, Erik og undertegnede forsøger at holde skansen. Som sædvanlig er der mulighed for at nyde øl – vand eller vin, men ikke tobak – vi holder en rygepause eller to. Af hensyn til nyankomne og de glemsomme vil jeg igen i år nævne reglerne for stemmeafgivning. Der er en stemme pr. parcel, forudsat at kontingentet er betalt. Stemmeafgivning kan ske ved fuldmagt til medlem af vedkommendes husstand eller et andet medlem, max 1 fuldmagt pr. person. Afstemning sker skriftligt med mindre alle samtykker i at afstemningen sker ved håndsoprækning. Alle beslutninger (undtagen vedtægtsændringer) træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. ad pkt. 1. - Valg af dirigent. Eric Maarvig blev valgt som dirigent og konstaterede, at indvarsling og dagsorden var i henhold til vedtægterne, og at generalforsamlingen lovligt kunne afholdes. Generalforsamlingen tiltrådte dette. ad pkt. 2. - Bestyrelsen beretning. Ved formanden Orla Sahl Jensen Lednings- og vejarbejde (kloak og vand) - I det forløbne år har området i høj grad været præget af omfattende arbejde som Hjørring vandselskab har haft gang i. Den nye udstykning ved Strandgårdsvej skulle kloakeres og en pumpestation placeres ved Sommervej. Det betød nedgravning af spildevandsledning og trykledning i området: Oktobervej, Sommervej, Augustvej, Septembervej, Efterårsvej, Februarvej m.fl. Samtidig benyttede man muligheden for at få udskiftet nogle hovedvandsledninger. Ud over at visse grundejere er tilbudt tilslutning til offentligt kloaknet, har grundejerforeningen ikke været direkte involveret i projektet, men da det i høj grad berørte vore veje har 1 medlemmer af bestyrelsen deltaget i møder med ingeniører og entreprenøren. Vi havde bl.a. indflydelse på udførelsestidspunktet og valgte det sene efterår. Projektet skulle så være afsluttet til jul, men der kom frost og sne på tværs, så først til påske kunne arbejdet afsluttes. Det var et voldsomt indgreb i vore veje og rabatter, nogle steder blev der gravet mere end tre meter ned. Vejspærringer og omkørsel generede mange. Nu er det heldigvis ovre. I forbindelse med afslutningen havde vi visse klagepunkter som stort set er efterkommet og når det hele gror til ligner området vist sig selv igen. Vejene - Vinteren var som sagt præget af frost og sne, men det blev ikke nødvendigt med snerydning, vejene var hele tiden fremkommelige. Bl.a. i julen og nytår havde vi en sneplov i beredskab hvis vejene skulle lukke til. Den lange frostperiode og det omfattende entreprenørarbejde betød at vejene i det tidlige forår var meget dårlige. Entreprenøren skulle renovere de veje de var involverede i og inden påske fik vi så skrabt og påfyldt grus på de øvrige. Udover dette blev der skrabt i efteråret og nu her inden Kr. Himmelfart. Bumpene - Ved indsnævringerne har vi skiftet de sidste gamle stolper. De er malet og forsynet med reflekser så alle er ens. Vejene er nu i god stand så af hensyn til beboerne og vejene – pas på hastigheden! og husk i øvrigt at der i området er alm. højre vigepligt. Cykelstien under bjergene – langt om længe er der sket noget. Hjørring kommune har skrabt stien så den er fremkommelig og teamlederen hos kommunen har lovet at der bliver tilført grus af den rigtige slags inden sommerferien. Bjørneklo – efter at Hulgårds huse i den nordlige del af området er solgt og renoverede er der kommet styr på bestanden af bjørneklo. Jeg har kun set ganske få. Det er vigtigt stadig at være over dem (bedst ved rodskæring inden de sætter frø) da frøene kan spire efter mange år i jorden. Havet – den årlige måling ved Majvej viste at havet havde taget 15 cm af klitten hvilket må siges at være billigt sluppet. Blå flag - også i år som tegn på god vandkvalitet og gode faciliteter. Renovation - Der er opsat skraldeposer på stranden og ved rastepladserne – brug dem – men ikke til husholdningsaffald fra sommerhusene. Vi ser alt for ofte at de er overfyldte så affaldet flyder omkring dem. Overskydende affald fra sommerhuse kan klares enten ved at bestille større beholder – helårsrenovation eller at aflevere det på genbrugspladserne. Trapperne - blev gennemgået lige før påske og er i fin stand. Grøfterne - har været belastet af meget vand fra sugespidser ved gravearbejdet, men er igen i fin stand. Vores hjemmeside WWW noerlevstrand.dk – efter en forsigtig opstart med en gratis hjemmeside har vi besluttet at investere i en mere brugervenlig udgave. Det vil gøre det lettere at opdatere og ændre siden. Denne investering er hurtigt tjent ind i sparet porto. Generalforsamlingen har jo vedtaget at forslag til generalforsamlingen og efterfølgende referat Ikke udsendes, men i stedet sættes på hjemmesiden. Dog kan man ved henvendelse til et bestyrelsesmedlem rekvirere referat på den gammeldavs maner. Indbrud - I den sidste tid har der været en del sommerhusindbrud i det Nordjyske – heldigvis ikke så meget i vores område. I flere tilfælde begået af østerupæere der ikke er nær så kræsne med varerne som danskere. Så vær opmærksom på mistænkelige østerupæiske varebiler. Beretningen blev enstemmigt godkendt. 2 ad pkt. 3. - Forelæggelse af regnskab for 2010. Kasserer Willy Henriksen forelagde foreningens regnskab for 2010, der viste et overskud på kr. 43.667,64. Foreningens formue var på kr. 315.279,94 Regnskabet var forud for mødet gennemgået og godkendt af foreningens revisor Mogens Stephansen. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. ad pkt. 4. - Indkomne forslag. Der var modtaget et forslag til behandling Det vakte undren hos forsamlingen at ingen af forslagsstillerne var mødt. Inden man gik til behandling af forslaget informerede formanden om følgende: "indbetalt ekstra 300 kr. i 2006, 2007, 2008, 2009, 2010 og 200 kr. i 2011 til opsparing til asfaltering - der står nu 300.000 kr. til dette". 3 Generalforsamlingen har tidligere vedtaget at indbetale ekstra 300 kr. i 2006 og 2007. 2006 500kr. + 300 kr. 2007 500kr. + 300 kr. 2008 Bestyrelsen foreslog 600 kr. - generalforsamlingen besluttede 800 kr. 2009 800 kr. 2010 800 kr. 2011 700 kr. Der er således kun indbetalt ekstra til asfaltering i 2006 og 2007 som er brugt til dette. Efterfølgende er det almindeligt kontingent som ikke er øremærket til asfaltering. Det er vigtigt at understrege at der ikke - i hvert fald fra bestyrelsens side - har været skjult dagsorden om asfaltering af yderligere områder. Formanden bad forsamlingen stemme JA eller NEJ til at bestyrelsen skulle arbejde videre med at indhente priser og tilladelser. Afstemningen viste 12 ja stemmer og 35 nej stemmer hvorved forslaget blev forkastet. ad pkt. 5. - Fremlæggelse af budget for 2011 og fastsættelse af kontingent for 2012. Kasserer Willy Henriksen forelagde budget for 2011 til orientering. Budgettet viste et overskud på 15.300 kr. Budgettet blev godkendt. Kontingentet for 2012 blev godkendt: Ubebyggede grunde 100 kr. årligt. Bebyggede grunde 700 kr. årligt. ad pkt. 6. - Valg af bestyrelsesmedlemmer. Efter tur afgik, Mogens Larsen og Willy Henriksen. Begge havde lyst til at fortsætte. Begge blev genvalgt. ad pkt. 7 - Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. Hanne Peters og Eric Maarvig blev genvalgt for en et-årig periode. Begge blev genvalgt. ad pkt. 8. - Valg af revisor, Mogens Stephansen er på valg. Der var genvalg af Mogens Stephansen for en et-årig periode. ad pkt. 9. - Valg af 1 revisorsuppleant, Karl Svendsen er på valg. Der var genvalg af Karl Svendsen for en et-årig periode. ad pkt. 10. - Eventuelt. Følgende punkter blev drøftet under dette punkt Kunne det ikke en gang for alle undersøges hvilken status foreningens veje havde, bl.a. af hensyn til gennemkørsel for ikke grundejere i foreningen. 4 Der blev opfordret til, at man var opmærksom på uregelmæssigheder ved nabohusene, hvis de ikke var beboet, her tænkes specielt på ubudne gæster. Kan vi risikere at fællesarealerne udstykkes? En ændret anvendelse vil kræve en ny lokalplan Kan der etableres flere fartcikaner (bump), gerne på Augustvej? Pt. har vi de bump kommunen har godkendt. Forslag om bedsteforældre arrangement for mindre børn ved vejdagen. Afslutning Tak til jer alle fordi i kom, tak til Mårvig der dirigerede os gennem teksten. Tak til Spar købmanden for væske til vejvedlige holdene. Tak til de mange der på forskellig vis har hjulpet dagen igennem herunder ikke mindst smørrebrødsdamerne. Sidst men ikke mindst tak til dem der gennem året på egen hånd gør noget for foreningen, bl.a. renser en grøft, udbedrer vejen, leder vand væk, klipper græs eller hyben og andre gode ting. Næste års generalforsamling blev efter afstemning fastlagt til lørdag den 19. maj 2012. Bestyrelsens sammensætning efter generalforsamlingen. Formand Orla Sahl Jensen Aldershøjvej 7, 9800 Hjørring 20 41 08 22 – mobil 23 46 91 95 E – mail: sahl@jensen.mail.dk Kasserer Willy Henriksen Violvej 11, 9800 Hjørring 98 92 83 41 - mail:flavia@mail.dk Sekretær Arne Harboe Skovsangervej 7, 9800 Hjørring 98 90 30 81 - mail: harboe@post8.tele.dk Friarealer Mogens Larsen Kamgræsvej 2, 9800 Hjørring 98 92 22 27- mail: yxhjo@mail.dk Veje Erik Wind Jensen Fuglsigvej 34, 9800 Hjørring 30 68 21 78- mail: windjensen@stofanet.dk Se i øvrigt foreningens hjemmeside http://www.noerlevstrand.dk/ 5
© Copyright 2024