1. No category

76070
Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig
– LISBJERG, ETAPE 2
dyrkningslodder
fælledstien
BYFÆLLEDEN
klatreborg
O
ANK
sti
haver
grillplads
haver
bænk
SKOVHAVEN
haver
grillplads
haver
haver
sti
haver
EN
LLÈ
A
MST
BIN
OR
NF
BA
UR
E
LS
DE
fugletårn
trætophus
haver
SKOVEN
sti
sti
haver
N
RBA
U
SE
DEL
BIN
FOR
haver
regnvandsopsamling
sti
hule
enggræsser
haver
LAR
brandvej
DISPOSITIONSPLAN 1:1500
8.500 - 10.000 m²
Byggefelt – Samlet etrageareal: 8000-10.000 m2
Side 2
2x2 bygningsvolumener placeres på grunden.
TÆT-SOCIAL BYDEL
INDLEDNING
ANKOMST, FÆLLESSKAB OG PRIVATLIV
Vi ser det almene boligbyggeri som mest vellykket, hvor det er tæt og
hvor det sociale liv komprimeres med mange zoner; private, semiprivate,
semioffentlige og offentlige. Altså et kompakt byggeri, hvor ankomstsituationen og de nære arealer er det vigtigste, og hvor den sociale struktur
er det, der skal bære bydelen.
Kommer man fra alléen mod nord, møder man ankomstrummet fra
byggeriets høje side. Her er bygningernes stueetage tilbagetrukket, så
ankomstrummet åbner sig op og tager imod, man bydes velkommen til
at træde ind på kludetæppet. På den ekstra plads, der skabes ved den
tilbagetrukne stueetage, er der aflåst cykelparkering og fire p-pladser. I tilknytning hertil ligger en stor del af beboernes depotrum. Øvrig parkering
er under terræn med indkørsel fra vejen. Fra parkeringen forbinder trappe
og elevator op til boligerne.
HOVEDIDÉ
I lokalplanoplægget foreslås en række u-formede bygningskroppe i 3-5
etager, der ligger frit på en grøn bund. Vi foreslår en række lavere, mere
tætliggende bygningskroppe, i 2-4 etager, der tilpasser sig landsbykonteksten og definerer opholdsrum mellem bygningerne – en tæt-høj
by frem for solitære bygninger på en bar, uprogrammeret flade. Ved at
placere byggeriet tættere end i lokalplanoplægget opnås den samme
bebyggelsprocent selvom der bygges i en mere menneskelig skala.
Bygningerne kædes sammen to og to, af et særligt ankomstrum hvortil
fællesfaciliteterne knytter sig, og hvorfra trappe, elevator, altangang og
gangbroer forbinder op til de enkelte boliger og opholdsmuligheder
på etagerne. På ydersiderne af bygningskroppen, har stuelejlighederne
private haver med en smal sti imellem, mens boligerne højere oppe i
strukturen har terrasser. Der er altså en tydelig forskel i programmeringen
af ankomstrummet og ”haverummet”. Ankomstrummet er det fælles omdrejningspunkt, hvor man kommer og går, hvor man mødes og samles.
Haverummet er et mere privat passagerum, for det anonyme møde, hvor
man bare hilser på.
Byggeriet terrasseres sammen med landskabet, så det er højt mod nord
og lavt mod syd. Således åbner byggeriet op for sollyset og brydes ned i
mindre enheder. Selve ankomstrummet terrasseres ligeledes som følge af
terrænets fald, som et stort tæppe, der blødt folder sig efter det græs, det
lægges på. Det giver rummet en særlig identitet og knytter det elegant
sammen med to forskellige ankomstsituationer.
På grund af terrænfaldet, bliver parkeringsrummet ikke en kælder men en
parterreetage, hvorfra man kan træde direkte ud i ankomstrummet. Den
store visuelle kontakt mellem parkeringsafsnittet og ankomstrummet
sikrer at man også her føler sig tryg, og samtidig iscenesættes det flotte
kig gennem ankomstrummet ud mod landskabet bagved. Fra P-afsnittet
kan man enten smutte direkte op i sin lejlighed via trappe eller elevator,
eller gå ud og hilse på, tage en snak med naboerne mens børnene leger,
eller deltage i hvad der end foregår i ankomstrummet.
Fællesfaciliteterne
I forlængelse af parkeringsrummet, ligger fællesfaciliteterne i parterreetagen på begge sider af ankomstrummet. Mod øst depoter og affaldssortering, depot og vaskeri, gæsteværelser og servicemedarbejderens
kontor. Mod vest ligger fælleshus med opholdsrum, køkken, toiletter og
depot. Med direkte adgang fra P-afsnittet til fællesrummet sikres optimale
muligheder for varelevering i forbindelse med arrangementer. I direkte
tilknytning til bebyggelsens fællesfaciliteter, brydes bygningskroppen i
stueetagen af en offentlig passage på tværs af byggeriet – en ”port” gennem hver bygningskrop. Denne passage binder bygningerne sammen på
tværs, så der bliver en intern forbindelse hele vejen gennem bebyggelsen,
når alle etaper er opført. Således lukker hvert byggeri sig ikke om sit eget
centrale rum – ankomstrummene byder andre indenfor, og der kan opstå
fællesskab på tværs af hele bebyggelsen, samtidig med, at gæster fra det
øvrige Lisbjerg også inviteres til at blive en del af et nyt fællesskab.
ankomst
ankomst
haverum
Volumenerne trykkes ned i landskabet – under terræn udformes der p-kældre
som kan sammenkobles.
Mellem bygningerne udformes et urbant begrønnet ankomstrum med fællesfunktioner.
I landskabet omkring dannes intime rum med private haver og halvoffentlig sti.
Side 3
Side 4
Side 5
NIVEAU -1 1:300
Udvidelse
FBAB
Bygningerne terrasseres i forhold til skalaen i landsbyen. Mulighed for ophold på tagnene
med udsigt til Aarhus.
Side 6
Området skulle have et samlet etageareal på 8.500 - 10.000 m².
Diagrammet afspejler 4000 m² til FBAB og 5300 m² til øvrig bebyggelse.
Etagerne varierer fra 2-5 etager.
Boligens uderum
Materialer
Kommer man fra cykelstien syd for bygningen, møder man ankomstrummet fra byggeriets lave side. Her er bygningerne trappet ned i to etager,
ankomstrummet følger nedtrapningen og folder sig ned over terrænet, så
man her inviteres ind på ”tæppets” nederste etage.
Bebyggelsen skal opleves imødekommende, hvorfor bygningens overflader og materialer skal være varme og indbydende – men naturligvis
samtidig robuste og slidstærke. I konkurrencens første fase arbejdede vi
med en ydre beklædning i massiv træ, der gennem træets struktur og
glød skulle give beboerne fornemmelsen af en skala, der mere hører et
rækkehus til, end en etageejendom. Bygningens struktur med springende
facader kan dog give anledning til bekymring om vedligehold, og sammenholdt med den uundgåelige uens patinering træbeklædningen ville
få, har vi søgt et mere kvalificeret bud på et egnet materiale.
De boliger, der ligger på terræn, og dermed har den mest direkte forbindelse til fælleslivet, har via en fri passage der løber omkring ”tæppet”,
en semi-privat zone, der yderligere styrkes af et overdækket forrum, der
skabes af den overliggende altangang eller gangbro. Lejlighederne på
terræn kan være særligt attraktive for børnefamilien, hvor børnene kan
lege trygt i haven eller mødes med kammeraterne ude på ”tæppet”. For
pensionisterne, der kan glædes over egen have og holde en kaffepause,
mens de kigger på livet udenfor. Eller for den unge studerende, der lige er
flyttet til byen, og gerne vil lære de andre unge at kende.
Længere oppe i bebyggelsen har lejlighederne udsigt og mulighed for
en større grad af privathed. De er særligt attraktive, hvis man ikke ønsker
at holde have, men gerne vil nyde naturen og den friske luft fra sin egen
store altan – det være sig om man er ung, gammel, enlig, par eller børnefamilie.
Vi har dog ikke ville gå på kompromis med træets evne til at nedbryde
skalaen, og skabe den ”hjemlighed” vi finder afgørende for projektet.
Facadens materiale foreslås derfor i finerede kompositplader, der har
træets glød og unikke åretegninger, samtidig med at være utrolig robust,
vedligeholdelses fri og ”farveægte” i hele materialets levetid. Den samme
pladetype er bl.a. brugt på Boligforeningen Ringårdens gavle i Lærkehaven i Lystrup, hvor driftspersonalet finder pladen meget attraktiv. Arkitektonisk mener vi samtidig, at de store formater på pladerne, hvor træernes
åretegninger virkelig kommer til sin ret, understreger bebyggelsen som
værende et ”varmt skrin” hvor livet kan udfolde sig.
Man bevæger sig op i byggeriet via to trappe/elevatorkerner centralt i ankomstrummet. Disse er knyttet til et system af altan- og gangbroer, som
er udformet meget forskelligt på ankomstrummets to sider. Ankomstrummet har en solside og en skyggeside. På skyggesiden er der ingen
opholdsarealer oppe på etagerne – her løber en altangang langs hele
bygningen, hvorfra der er direkte adgang til lejlighederne. På solsiden
har lejlighederne derimod store ankomstterrasser. De fungerer lidt som
forhaven i et villakvarter. Her sidder man på sin egen ”grund” og nyder
solen, hilser på naboen der kommer hjem, holder øje med hvad der sker
i ankomstrummet og er samtidig mere eller mindre synlig herfra. Fra
altangangen forbinder gangbroer tværs over ankomstrummet til disse
terrasser, én gangbro forsyner to lejligheder, så naboer ankommer dørved-dør. Terrasserne og de tværgående gangbroer giver liv og bevægelse
i ankomstrummet.
Tilgængelighed
Ud over de solrige ankomstterrasser, som kun har en semi-privat karakter,
fordi man her er delvis synlig i ankomstrummet, får disse lejligheder en lille altan mod haverummet, der giver mulighed for privatliv og morgensol.
De andre lejligheder, dem der ligger ud til altangangen, har kun en altan
mod syd/vest. Det er til gengæld en stor solaltan, der vender ud mod
haverummet, hvor den får en mere privat karakter.
Bebyggelsen er meget enkelt disponeret, med redningsåbninger til det fri
i hele bebyggelsens ydre facade, og flugtveje ad gangbro og altangang i
det indre.
Altaner og ankomstterrasser har store kummer, hvor beplantningen kan
skærme mod vind og indkig. De beplantede kummer bliver et flot, grønt
element op gennem bebyggelsen – både ind mod ankomstrummet og ud
mod haverummet.
Tagterrasser
Et andet vigtigt element, der strækker sig op i bebyggelsen er tagfladerne, der er delt i fire niveauer. På de to nederste niveauer, er der på tagfladerne mod sydvest indarbejdet beskyttede tagterrasser, der på grund af
den strategiske placering i læ af bygningskroppene og omkranset af vindafskærmende beplantning, bliver et kvalitativt ude opholdsareal i højden.
Her kunne etableres et mindre grillsted med udsigt, en plads til at tørre
vasketøjet, et soldæk med læ, eller måske et orangeri op ad bygningskroppen. Her er mindre fællestilbud, som måske bare bruges af en enkelt
familie ad gangen, eller hvor man mødes i små grupper. Disse terrasser
giver liv til etagerne, men skal ikke konkurrere med ankomstrummet som
er det primære mødested.
Da alle boliger er i et plan, og trapper og elevatorer forbinder samtlige etager, opnås en meget stor grad af tilgængelighed. Det er muligt
at ombygge boligerne til egentlige handicapboliger, da alle indgange
naturligvis er niveaufrie og fordi samtlige af boligernes hovedfunktioner
er tilgængelige for brugere i kørestol. Når hovedgrebet bygger på socialt
samvær, skal alle naturligvis kunne være med alle steder..!
Trappe og elevator forbinder således også de to forskudte planer i det
indre fællesrum, mens landskabet på ydersiden ”i haven” er bearbejdet så
niveauforskellen udlignes af et landskabeligt skrånende terræn. Selv om
dette ikke er en adgangsvej, har det været vigtigt at opnå en stigning tæt
på de anbefalede 1/20, så alle også kan være med her.
Brand
For at redningskøretøj kan komme frem til alle boliger, er terrænet på
ydersiden landskabeligt bearbejdet, så redningskøretøj kan komme frem
til den ydre facade hele vejen rundt på armeret græs.
Fællesskab og Privatliv
Det særlige for bebyggelsen er det sociale liv der udspiller sig i og omkring ankomstsituation, der indbyder til fællesskab og samvær på flere
forskellige måder, fra man ankommer i sin bil eller på sin cykel, til man går
ind i sin lejlighed. Der er en klart programmeret og fint gradueret overgang fra fælles til privat, der gør at beboerne får rig mulighed for at lære
hinanden at kende, men at de selv kan vælge til og fra, så fællesskabet
bliver et attraktivt tilbud.
Side 7
NIVEAU 0 1:300
En diagonal sti kobler bebyggelsene sammen. Hovedankomsten sker i det urbane rum, hvor
fællesfunktioner placeres centralt, og kobler sig på den offentlige sti.
Side 8
Ankomst via altangang og gangbro, med stor visuel kontakt mellem terrasserne og bebyggelsens forskillige niveauer.
NIVEAU 1 1:300
Private terrasser og taghaver placeres mod syd. I ankomstrummet ligger terrasserne i forbindelse med gangbroer, og bliver derved trukket tilbage fra hovedfordelingen på altangangene.
De centralt placerede fællesfunktioner kobler sig både på ankomstrummet og den gennemgående sti. Anlægget sikrer altid niveaufri adgang til terræn, også fra p-kælder.!
Side 9
NIVEAU 2 1:300
Ved en fin graduering fra offentig til privat, skabes kvalitative udopholdsarealer i tilknytning
til den enkelte bolig. Særligt prioriteret er opholdsituationen mod syd/vest, hvor store grønne
terrasser skaber private pusterum i bebyggelsen.
Side 10
Hovedfordelingen i anlægget ligges i skyggesiden, og fungerer som en traditionel altangang.
Via gangbroer forbindes til den modstående bygningskrop, hvilket giver mulighed for private
tarrasser mod syd.
NIVEAU 3 1:300
bolig
altangang
Gangbroen fordeler til to lejligheder, og skaber afstand mellem de indre terrasser mod syd/
vest og altangangen. Terrassen er en del af det indre, men opleves som et semiprivat tilbagetrukket uderum, i direkte tilknytning til boligen.
Bebyggelsen bygger på princippet om ligeværdig tilgængelighed.
I det indre fællesrum klares niveauspringet med trappe og elevator, mens der på ydersiderne
etableres landskabelige ramper.
Side 11
BOLIGTYPER 1:200
Side 12
BOLIGTYPER
PLACERING AF BOLIGTYPER OG AREALER:
Lejlighederne udføres som let modulbyggeri, og der findes som udgangspunkt tre boligtyper; en 2-værelses ungdomsbolig, en 3-værelses og en
4-værelses lejlighed. Alle boligtyper har et stort, gennemlyst opholdsareal, der spænder igennem bygningen fra ankomstrum mod haverum, med
køkken, spiseplads og stue i et. Efter ønske kan man med køkkenudformning og flytbare skabe opdele rummet i mere adskilte zoner. De to største
boligtyper er disponeret med en let væg ind mod det ene værelse, så
den kan rives ned/vælges fra, for derved at få en endnu større stue mod
havesiden. Således opstår mulighed for flere boligtyper; en stor 2-værelsesbolig og en meget stor 3-værelses.
A
A
A
A
4-værelsesboligen har separat entré og to badeværelser. Det store
opholdsrum ligger i midten, og på den ene side er entré med adgang til
badeværelse samt et værelse mod haverummet. På den anden side er en
lille fordelingsgang, bad og to værelser. Det er ved altangangen muligt
at skille det sidstnævnte modul med bad og to værelser fra, og omdanne
det til enten en lille bolig med indgang og køkken-alrum mod ankomstrummet og værelse mod haverummet, eller til et lille erhvervslejemål.
Således opstår endnu en variation og fleksibilitet, så byggeriet på sigt kan
tilpasses ændret efterspørgsel.
B
E
brandvej
B
A
Ungdomsboligen er en mindre, men meget veldisponeret bolig. Også
den har gennemlyste opholdsarealer. Herudover har den separat entré
med adgang til et mindre værelse og badeværelse.
Et enkelt udgangspunkt giver således mange kombinationsmuligheder
og boligtyper. Her er plads til børnefamilien, den sammenbragte familie,
ældre, enlige, unge i første egen bolig, det lille nystartede erhverv osv. Således kan en hel livscyklus rummes i samme kvarter. Boligernes udformning skaber basis for en varieret beboersammensætning, mens bebyggelsens udformning indbyder til fællesskab i mange variationer.
A
E
I 3-værelsesboligen er entréen integreret i det store opholdsrum. Ved
siden af opholdsrummet er lille fordelingsgang, bad og to værelser.
Alle boliger forekommer i spejlvendt udgave, og er placeret sammen skiftevis, så dørene til to lejligheder vender ind mod hinanden. På den side,
hvor den store altan er på ankomstsiden, betyder det at man mødes ved
døren, men har lidt privathed længere inde på altanen. På den modsatte
side, betyder det at så mange som muligt ankommer direkte til deres
bolig, så trafikken på altangangen reduceres. Samtidig kan toiletkernerne placeres ind mod hinanden, så føringerne bliver så få og enkle som
muligt.
C
C
Parkeringskælder
C
E
A
4 rums familebolig
B
2-3 rums familebolig -
C
5 ungdomsboliger
D
Fællesfunktioner
E
Parkering, Opbevaring, Affaldssortering
- 25 moduler på ca. 95 m² -
10 moduler på ca 77 m²
5 moduler på ca 39 m²
175 m²
brandvej
Der etableres brandveje i landskabet på armeret græs, hele vejen rundt om bygningerne.
Beplantning bryder vinden, og sikrer kvalitative udeophold – både i ankomstrummet og på
terrasserne.
Side 13
Side 14
Side 15
kompost
DYRKNINGSLODDER
BYFÆLLEDEN
bistader
klatreborg
sti
nøddetræer
container til haveredskaber
jordbær
SKOVHAVEN
bærbuske
urter
frugttræer
sti
bærbuske
brandvej
haver
tørreplads
haver
20 cykel P
nedkørsel til P-kld
20 cykel P
plantebed
vandfald
vandstråler til leg
URBANE HAVER lette træer
opholdstrappe
caféborde og stole LEGERUMMET
teracotta potter
fællesspisning
DAGLIGSTUEN
regnvandsopsamling
VINTERHAVEN
plantekummer
solskinsplads
plantebed
stauder
leg
bakke
ENTRÈEN
regnvandsbassin
plantebed
betonfliser
bærbuske
elletræer
renovation
fugletårn
haver
URTEHAVEN
fælles grillplads
haver
URBAN FORBINDELSE
FORDELINGSV
EJ
regnvandsopsamling
skur til haveredskaber
haver
brandvej
haver
regnvandsopsamling
Trappe
Trappe
Elev.
regnvandsopsamling
adgansvej
SITUATIONSPLAN 1:500
Side 16
LANDSKABSKONCEPT
FBAB Lisbjerg er beliggende ved fælleden tæt på Lisbjerg landsby med
adgang fra landskabskilen. Fælleden går ind til bebyggelsen og danner sammen med det store landskab en lomme omkring bebyggelsen.
Konceptet for landskabsplanen er en bebyggelse der ligger som øer, på
det store grønne hav. Vores bebyggelse ligger i overgangszonen mellem
landskabskilen og fælleden.
Vores udfordring er, at integrere et rationelt og billigt etageboligbyggeri i
det åbne landskab, samtidig med at der etableres kompakte uderum med
mange zoner; private, semiprivate, semioffentlige og offentlige rum, med
mange forskellige tilbud og en indbygget variation i brugen. Hvordan skal
lige præcis vores ø se ud og hvordan skaber vi en attraktiv ankomstsituation – så vores lille ø bliver noget særligt i forhold til det store grønne hav
den er omgivet af?
KLUDETÆPPET
I bebyggelsens gårdrum lægges eller rystes et kludetæppe ud mellem husene, med folder små lunker og bakker. Tæppet formidler overgangen fra
den urbane ankomstsituation mod nord til det store landskabsrum mod
syd, og danner rammen for et mangfoldigt liv i bebyggelsen.
forskellige nuancer af tegl og genbrugstegl, som er zoneret i forskellige
typer anvendelse og stemninger: øverst er selve Entréen, dernæst Vinterhaven, Urtegården, Dagligstuen og Legerummet.
Fra Alléen træder man ind på en betonflade, hvorpå tæppet er lagt ud.
Det første der møder en, når man træder ind på Kludetæppet, er Entréen.
Her er små bølger i tæppet, som danner en lunke til opsamling af regnvand og en lille bakke til ophold og leg. Efter regnvejr vil vandet spejle
himlen og trækronerne og give en helt særlig stemning i Entréen. På
tæppet er der opstillet store krukker med bjergfyr og lette træer, som er
med til at bryde vinden.
Vinterhaven er møbleret med lette træer, bærbuske og blomster i kummer, samt caféborde og stole. To små lunker opsamler regnvandet inden
det ledes hen til et lille vandfald ned til Urtegården. I vinterhaven har man
mulighed for selv at sætte sit præg på hvilke planter, der skal være. Eller
man kan blot gå ud og nyde planternes frodighed, der skaber en næsten
sydlandsk stemning.
Urtegården er forbundet med Vinterhaven via en trappe. I trappen er der
integreret siddetrin, hvor man kan sidde og betragte livet på kludetæppet. Derudover er der opstillet plantekummer til dyrkning af forskellige
urter. Trappen vil derfor opleves som et grønt møbel til ophold.
Kludetæppet danner rammen om hverdagens uformelle fællesskab og
er tænkt som en udvidelse af de enkelte boligers areal. Det udformes i
Landskabet
Landskabet
Bebyggelsen
Bebyggelsen
Bebyggelsen
ligger som
ligger
ligger
øersom
i det
som
øerøer
i det
i det
grønne grønne
hav
grønne
havhav
Kludetæppet
Kludetæppet
i landskabet
i landskabet
Kludetæppet
Kludetæppet
Kludetæppet
danner danner
overgang
danner
overgang
mellem
overgang
mellem
den
mellem
den
den
urbane urbane
ankomst
urbane
ankomst
og
ankomst
det åbne
ogog
det
landskab
det
åbne
åbne
landskab
landskab
Bebyggelsen
Bebyggelsen
ligger
ligger
som
som
øerøer
i det
i det
grønne
grønne
havhav
TræerneTræerne
skærmer
Træerne
skærmer
mod
skærmer
vinden
mod
mod
vinden
vinden
Side 17
Urtegården er det centrale omdrejningspunkt i bebyggelsen. Den knytter
sig til både P-kælder, opholdstrappe, og alle bebyggelsens fællesfaciliteter. Gennem Urtegården løber den fælles sti for hele området, og derfor
bliver dette Urtegården ikke bare et socialt knudepunkt internt i bebyggelsen, men også stedet hvor man møder beboerne fra andre bebyggelser i kvarteret. I Urtegården opstilles derfor et langbord, der skal invitere
både beboere og ”gæster” til at slå sig ned, så den sociale interaktion også
kan ske mellem områdets bebyggelser.
Fra urtegården bevæger man sig over i Dagligstuen. Her finder man møbler til ophold, lette træer og planter i krukker. Dagligstuen er stedet, hvor
man læser avisen, mens det er muligt at overskue børnene, som leger
med vand og sand i Legerummet.
Legerummet er stedet hvor tæppet møder naturen og det store landskab.
Her danner små bølger i tæppet en lille fordybning til regnvand og en
kant til sandkassen. Store sten i regnvandsbassinet, samt små vandstråler i
kombination med en sandkasse udgør en attraktiv legeplads for bebyggelsens børn. På en varm solskinsdag vil beboerne trække ud i denne del
af tæppet for at nyde solen og børnenes leg.
Cykel-P
Aflåst
42 pl.
Samlet set udgør Kludetæppet en udvidelsen af boligen – en forlængelse
af det liv der leves i boligen, ud i det offentlige rum. Tæppet forbinder til
det offentlige rum, cykelstierne, alléen og det store grønne hav/naturen.
Kludetæppet er der hvor man lapper cyklen, leger, ankommer, klipper
krydderurter, samles og spiser sammen, sidder og læser avis, mens børnene leger med vand og sand.
VAND
Gennem hele tæppet løber et regnvandsmotiv, der forstærker overgangen fra den urbane ankomst til det store landskab. En række lunker i
belægningen forbindes af en let forsænket vandrende, der leder vandet
ud til LAR bassiner ude i landskabet. Når der ikke er regnvand, er lunkerne
og vandrenden blot en del af den øvrige belægning. Når det regner, vil
vandet samles i lunkerne og via vandrenden ledes ud til regnvandsbassiner i landskabet. Efter regnen vil det stå en stund i lunkerne og fungere
som spejlbassiner. I urtegården vil man høre lyden af vand, der drypper
ned fra vandfaldet mellem de to niveauer. I Legerummet vil børnene have
travlt med at pjaske i vandet og bygge små sluser mellem de store sten.
HC
2/3- rums bolig
2/3- rums bolig
Renovation
betonfliser
plantebed
regnvandsbassin
store sten
prydgræser
let trappeblåbær
med stauder
åbne stødtrin
blåbær stauder
regnvandsopsamling
elev.
siddetrin
stauder
hassel
figen
trappe fra p-kælder
vandrende
hindbær
plantebed
figen
stikkelsbær
prydgræser
URTEGÅRDEN
let trappe med åbne stødtrin
regnvandsopsamling
VINTERHAVEN
ENTRÈEN
vandfald
teracotta potter
stauder
vandrende
regnvandsbassin
vandstråler til leg
sandkasse
caféborde og stole
DAGLIGSTUEN
Elev.
LEGERUMMET
plantebed
lette træer
Trappe
URBAN PASSAGE
bakke til ophold/leg
regnvandsopsamling
liggestole
spisebord til fællesspisning
plantebed
solskinsplads
betonfliser
Opbevaring
16 rum
Kludetæppet
STI
dyrkningslodder
Kludetæppe/ankomstrum
supermøbler
urban forbindelse
fordelingsvej
forareal til boliger
sti
LEGEGADE
ANKOMSTVEJ
LEG
private haver
STI
OFFENTLIG
SEMI-OFFENTLIG
SEMI-PRIVAT
PRIVAT
Side 18
STI
SKOLE
STI
NÆROMRÅDER
tilgængelig, så her kan alle mødes og plukke nødder, frugter og bær, når
der er sæson.
Der etableres en haveside med private haver med en smal grøn gang i
mellem. Stuelejlighederne får direkte udgang til både kludetæppet og
havesiden. Omkring bebyggelsen forestiller vi os vild natur, hvor overskudsjorden tildannes i naturlige bakker og suppleres med supermøbler
der ikke bare er møbler men også arbejder videre med naturmotivet;
det er en legeborg, en hule, bænke og et fugletårn. Supermøblerne er
udformet i trælister, bygget på stedet og kunne evt. etableres som et
fælles projekt – en fejring af området. Fælles for supermøblerne, er at de
sammen med en vild beplantning af grantræer, lærk, fyrretræer, elletræer
og piletræer skal fremhæve naturen omkring bebyggelsen.
Et stort supermøbel udformet som klatreborg understreger stedets
funktion som et vigtigt mødested. Skovhaven grænser op til Fælledstien
og på den anden side af den – ude i Fælleden – kan der anlægges mindre
dyrkningslodder, som kan lejes ud. Dyrkningslodderne kan supplere til
husholdningen, men de kan også blive et vigtigt socialt center for området.
Der lægges en sti ud, som forbinder gårdrummene med landskabet, mødesteder, supermøbler, Skovhave og dyrkningslodderne i fælleden. Stien
vil fungere som en social ryggrad for bebyggelsen.
Nord for bebyggelsen anlægges en Skovhave. Den består af frugt- og
nøddetræer i kombination med bærbuske og urter. Skovhaven er offentlig
dyrkningslodder
kludetæppe/ankomstrum
supermøbler
supermøbler
supermøbler
urban forbindelse
supermøbler
supermøbler
DYRKNINGSLODDER
SKOVHAVE
mødested
HAVER
GÅRDRUM
forbindelse til naturen
NATUR
Side 19
Side 20
Side 21
HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIGHED
Bebyggelsen er udviklet ud fra et ønske om at sikre gode og smukke boliger i en helhedsorienteret bæredygtig bebyggelse.
Vi beskriver her de tre bærende elementer i en helhedsorienteret tilgang
til projektet: den miljømæssige, den økonomiske og den sociokulturelle
og funktionelle kvalitet. For samtidig at tydeliggøre, at arbejdet med projektudviklingen behandler alle de temaer som kendetegner DGNB certificeringen, er beskrivelsen opdelt således at alle de 6 DGNB kriterieområder
beskrives. Vi ser både på bæredygtigheden i forhold til DGNBs kriterier
for bygninger og i forhold til DGNB’s kriterier for bydele, som nærområdet
ved boligbebyggelsen også bidrager til.
Samtidig understreger vi, at man med mange af de beskrevne virkemidler
sikrer kvaliteter i flere af de 6 temaer.
1. MILJØMÆSSIG KVALITET
Livscyklus analyse, effekter på det globale og det lokale miljø,
ressourceforbrug og affald.
Arealudnyttelse
Ressource forbruget skal på alle områder minimeres maksimalt, og samtidig skal bokvaliteterne øges. Landskabet er her set som en yderst vigtig,
og på sigt begrænset ressource, hvorfor der i dette forslag er fokus på at
skabe tæthed, men uden at bygge højt, udnytte grundarealet bedre og
sikre gode fælles og private uderum, enten på terræn eller som rummelige altaner og beskyttede tagterrasser.
Etageantallet er reduceret således, at der skabes optimale muligheder
for kontakt mellem bolig og terræn – det fælles ankomstrum. Med denne
tæthedsstrategi kan der på det samlede arealudlæg i kilen opføres flere
etagemeter uden at bygge højere, hvorved sikres dels kortere afstande
i byen bl.a. til offentlig transport, dels bedre mulighed for det sociale
møde og endelig mulighed for at fastholde større arealer uden for byen til
naturformål eller dyrkningsareal.
Konstruktioner og materialer
Vi har i valget af konstruktioner og materialer foretaget en helhedsorienteret C2C-vurdering og har heri tilstræbt en miljømæssig optimering fra
råstofudvinding, over produktion af byggematerialer og komponenter,
opførelse og drift til dekomponering/genbrug/genanvendelse. Vi har til
de væsentligste konstruktioner valgt materialer som har mindst mulig
indlejret energi og minimal negativ effekt i form af CO2 udledning, usunde
afgasninger, forsuring og ozonnedbrydning i atmosfæren.
Byggeriet er baseret på stor anvendelse af dansk industrielt fremstillede komponenter. Således anvendes præfabrikerede færdig apterede
lejlighedsmoduler, som stables på et beton randfundament. – Lejlighedsmodulerne i kendt byggeteknik med stålrammekonstruktion, træskelet,
dampbremse, celluloseisolering, (terrænisolering EPS), gips som indvendig beklædning, lofter ultra fin træbeton, vinduer og døre indvendig
træ (klar lak) – udvendig aluminium (naturanodiseret), indvendige gulve
oliebehandlet bambus, gulve bad: klinker. Inventar udføres af bambus
plademateriale.
Beklædning udvendig: højtryks trækomposit med naturfiner Prodema
ProdEX IGN, et langtidsholdbart træmateriale som ikke ændrer farve over
tid og ikke kræver vedligeholdelse.
Træ er en markant del af både bærende konstruktion, indvendige overflader og facade beklædning. Alle udvendige adgangsveje, elevatorer,
gangbroerne og altaner er udført af materialeoptimerede galvaniserede
stålkomponenter med dæk af fiberbeton.
Således har de primære anvendte materialer et meget lavt indlejret primært energiniveau og ingen farlige afgasninger.
Konstruktioner opbygges med henblik på at dekomponering kan foretages uden væsentlig destruktion af materialer for sikring af genanvendelse.
Anvendelsen af tokomponentfuger tænkes således minimeret maksimalt,
og komponenter med kort teknologisk levetid indbygges således, at de
let kan udskiftes uden destruktive indgreb.
På næste side oplistes de betydende materialevalg.
TAGPAP
ISOLERING
LEJLIGHEDS SKEL
MODUL 4100 MM
MODUL 3100 MM
ISOLERING
LECA
LECA BLOKKE
REND FUNDAMENT
Side 22
Funktion
Produkt
Ressourcer genanvendelse
genbrug økotoxicitet
Energi til fremstilling og
bundet energi
Randfundamenter
Randfundamenter beton
med tilslag af genbrugsbeton
Mængden af beton begrænses – der støbes ikke
betondæk
Minimeret ved tilslag af
genbrugsbeton
Kloakrør
PP rør - Wawin
PVC er farligt affald med
økotoxicitet. PP har kun ca.
50% af PVC´s fodaftryk og er
ikke farligt affald
Terrænisolering
EPS Expanderet PolyStyren
www.sundolitt.dk
Produktet kan genanvendes
til produktion af polystyrenplast eller som nedknust
tilslag til beton eller til jordforbedring
Lejlighedsmoduler
Industrielt præfabrikerede
lejlighedsmoduler af træ
med stålramme
Produktion i beskyttet miljø
sikrer høj kvalitet og godt
arbejdsmiljø
Isolering
indblæst papiruld, Thermo- Min 90% genbrugsaviser,
floc fra Papirisolering Danuden tilsætning af borsalte
mark www.papirisolering.dk
Borsalte er erstattet af komponenter godkendt af det
danske arbejdsmiljøtilsyn
Udvendig beklædning
Prodema ProdEX IGN (fireproof) www.prodema.com
Reference: se gavle Lærkehaven Lystrup
Arbejdsmiljø og indeklima
Dansk miljøstyret produktion
Miljøcertificat:Natureplus
(international organisation).
CE- mærket.
ETA brandklassificering
Bs2-d0
ISO 14001 på miljø
ISO 14006 på ECO design
og LCA
PEFC- certifikat på træ
EN 438
Brandmodstand: EN-13501
Grafittimodstand: ASTM D
6578
Et højteknologisk plantebaseret naturprodukt, med
coated træfiner overflade.
10 års garanti på produktet.
Farven påvirkes ikke af UV
stråling.
Tagbelægning
Sarnafil membran
Miljøvenlig flexibel polyolefiner www.kbob.ch
100% genanvendeligt –
retursystem eksist.
35 års levetid.
Miljøbelastning ca. 1/8 af
2-lags tagpap
10% genanvendt materiale
Tagnedløb 2
Rheinzink
www.rheinzink.dk
100% genanvendeligt
30-40% er genanvendt materiale (5% af det primære
eneregiforbrug til fremstilling)
Vinduer
Træalu med naturanodiseret Naturanodiseret giver optialu udv. og klar lak på træ
malt genbrug af materialet
indv.
Indv. Vægoverflader
Gips Gyproc spartlet og
malet med diff. åben maling
Gulve opholdsrum og
køkken
Lofter
OK til opsamling af regnvand til genbrug
Godkendt til Minergie-ECO
www.minergie.ch
C2C sølv certificeret
ISO 14025 på bæredygtighed
Gipsplader med diff.åben
maling kan fungere som
hygrodiode for stabilt
indeklima
EPD miljødeklareret
Dansk Indeklima Mærkning
Bambus massiv lamelparket, Hurtigt voksende bambus.
oliebehandlet fra fabrik
Stor trykstyrke, lang levetid
www.holseogwibroe.dk
Ingen farlige afgasninger
CE mærket
Træbeton Ultra Fin Lys
Troldtekt www.troldtekt.dk
Sikrer god akustik
EPD miljødeklaration FSC
certificeret PEFC certificeret
C2C sølv certificeret
Indv. Vægoverflader vådrum Mosa fliser www.mosa.nl
Gipsplader kan genanvendes. Retursystem eksist.
Mærkning, certificering
Naturmateriale kan komposteres
Naturproduct 100% genanvendeligt
Gulve vådrum
Mosa fliser
Gangbroer og altangange,
Altaner
Minimerede galvaniserede
stålkonstruktioner
fiberbeton på neopren
Ankomstrummets kludetæppe
Hårdtbrændte nye- og genbrugstegl
Forareal i ankomstrummet
Betonfliser
Brandveje
Græsarmering med riste af
genbrugsplast
Genbrugsmateriale
Stier i terræn
Nedknust tegl
Genbrugsmateriale
C2C sølv certificeret
CE mærket
C2C sølv certificeret
CE mærket
Tegl lagt i sand kan 100%
genbruges. 2000 stk. genbrugstegl sparer miljøet for
1ton CO2
Maskinrensede genbrugstegl sikrer godt arbejdsmiljø
Side 23
Tagkonstruktion
2-lag tagpap
350 mm isolering
dampspærre
15 mm cementspånplade
145x1,5 mm c-profil c-c 600 mm
145 mm isolering
25 mm træbeton
Ydervægskonstruktion REI 60
External parklex på lister
175 mm facadeisolering
10 mm powerboard
145 mm slidsede stolper c-c 600
145 mm mineraluld
95 mm stållægte c-c 450
95 mm mineraluld
2 x 15 mm gips
Loftkonstruktion REI 120
1-lag tagpap
15 mm cementspånplade
145x1,5 mm c-profil c-c 600 mm
145 mm isolering
25 mm træbeton
Vinduer og døre:
Træ/alu., 3-lags
lavenergiglas
Lysninger gips
Bundstykke, bambus
Bærende system 3,0 KNM2 R 120
Bundvange UNP240
Loftsvange UNP140
Facadesøjle RHS 200x100x8
Modulvægge søjler RHS 60x60x5 med vindkryds
Gulvkonstruktion etage 1.-3.
15 mm bambus
20 mm vandfast gulv douglas
240x1,5 mm c-profil c-c 600 mm
10 mm cementspånplade uorganisk
Modul skillevæg el 60:
2 x 15 mm gips
95 mm stållægte c-c 450
95 mm mineraluld
10 mm powerboard
Gulvkonstruktion etage 0.
15 mm bambus
20 mm vandfast gulv douglas
240x1,5 mm c-profil c-c 600 mm
240 mm isolering
10 mm cementspånplade uorganisk
200 mm isolering
leca
TVÆRSNIT 1:50
TVÆRSNIT 1:50
Side 24
Energikoncept
Under planlægningen af den overordnede energistrategi for boligbebyggelsen, er det afgørende vigtigt at man gør sig klart under hvilke præmisser bygningerne skal opføres.
Det er altid yderst interessant at inddrage alle nye former for alternative
bidrag til bygningens energiregnskab, men grundlæggende bør husets
grundkonstruktion være det bærende element. Først når de passive tiltag
er udtømte indenfor begrænsningerne i den totaløkonomiske beregning,
bør aktive alternativer inddrages.
Med til de passive tiltag hører naturligvis klimaskærmen. Med den udformning som etageboligbyggeriet har, er der allerede taget højde for en
kompakt bygning med optimeret overfladeareal i forhold til boligarealet,
uden at dette har spillet negativt ind på arkitekturen. I hele forløbet har vi
forsøgt at undgå, at energien skulle blive styrende for arkitekturen, hvilket
er lykkedes til fulde.
I de lette konstruktioner som bebyggelsen opbygges af, er der gode
muligheder for store isoleringstykkelser indarbejdet i vægge og tag. Med
U-værdier på ned til 0,10 for ydervægge og 0,08 for tag og terrændæk, er
isoleringstykkelserne på et niveau hvor den totaløkonomiske grænse er
nået. En yderligere forøgelse af isoleringen vil ikke blive rentabel indenfor
bygningens levetid, og i samme kontekst vil gevinsten ved den ekstra
isolering ikke kunne opveje den ressourcebelastning som produktionen
vil medføre. Skulle fremtiden begunstige os med velfungerende isoleringsmaterialer, som langt overgår hvad vi har i dag, er en opgradering af
de lette facader bestemt en mulighed, da den udvendige beklædning let
kan demonteres.
Der monteres vinduer og døre med en gennemsnitlig U-værdi på 0,85 W/
m2K og en Eref-værdi over 0 kWh/m2, hvilket lever op til krav for Bygningsklasse 2020. Den meget lave U-værdi på vinduerne sikrer, udover et
meget lavt varmetab, også at der ikke er kuldenedfald med trækgener
til følge. Ved en gennemgang af bebyggelsen, ses det, at vi generelt
har undgået store uafskærmede vinduer. Dermed undgås indstråling
fra solen i de varmeste dagtimer og overophedning forebygges. I den
forbindelse vil G-værdierne på vinduespartierne blive gradueret facadevis, således at solvarmetilførslen begunstiges på facader/partier, som
ikke risikerer overophedning. G-værdier op til 0,60 vil tilsikre udnyttelse af
solens varme.
Det skal således anføres, at projektgruppen tilbyder et projekt, som opfylder
energikravene til Bygningsklasse 2020.
Tæt bygning
Med et byggeri opført i rumstore elementer er det muligt at leve op til de
meget strenge tæthedskrav og derved undgå infiltration af den kolde vinterluft og unødigt varmetab. For overholdelse af bygningsklasse 2020 skal
boligerne overholde et tæthedskrav på max. 0,5 l/s pr. m2 ved trykprøvning på 50 Pa. Dette anses på ingen måde som et problem.
Ventilation
Som naturlig forlængelse af kravene i udbudsmaterialet har vi valgt,
at hvert enkelt lejemål skal være ansvarlig for eget energiforbrug og
bevarelsen af det optimerede indeklima. For at sikre at den enkelte føler
et ejerskab overfor indeklimaet i boligen, har vi valgt at etablere selvstændige ventilationsanlæg i hver bolig. Med denne indretning sikres
mod utilsigtet overventilering af lejemål som følge af, at lejere tilstopper
kontrolventiler i den tro, at de derved kan spare på varmeudgiften.
De decentrale anlæg er, udover at være super effektive til at udnytte varmen i udsugningsluften (85-90%), også yderst effektive, når det kommer
til at transportere luft rundt i lejligheden.
Det skal bemærkes, at der er taget udgangspunkt i et nyt innovativt
ventilationsanlæg med entalpi-styring, således at det er muligt at styre og
regulere fugten, hvorfor der ikke vil opstå tilisning af veksler. Forvarmeflade kan herved udelades.
Ventilationsanlægget styrer luftmængden afhængigt af fugtforholdene i
boligen, hvilket sikrer høj komfort i boligerne uden unødigt energispild.
Luftmængden bliver dog aldrig lavere end Bygningsreglementets krav.
Kanaler indenfor den enkelte bolig (indblæsning og udsugning) påregnes
udført som rør ført i gulvopbygningen mellem C-profiler (nødvendige
forstærkninger af C-profiler udføres). Der udføres med indblæsning i gulvriste og udsugning via kontrolventiler i loft/tilsætning i henholdsvis toilet/
bad samt køkken. Projektgruppen har illustreret alternativ hertil i form af
inddækkende kanaler ved facader. I forbindelse med projekteringsfasen
udvælges den optimale løsning ift. principper for modulbyggeri mv.
I relation til teamets Vision om en helhedsløsning skal det anføres, at
helhedsløsningen fordrer mulighed for at udføre passiv køling ved at udføre ”reversibel” drift af brinen i jordboringen. Via en veksler monteret på
brinesiden kan der udføres passiv køling, som kan udnyttes i en køleflade
på ventilationsanlæg.
Varmeinstallation
Varmeforsyningen i basisudgaven er fjernvarme.
Varmeanlægget udlægges som et lavtemperaturanlæg og er således
dimensioneret for at kunne udnytte forskellige varmekilder.
Herved sikres en fleksibilitet ift. at bygherren fra start – eller senere – kan
etablere alternative varmekilder ift. fjernvarme – herunder naturligvis den
foreslåede helhedsløsning.
Der udføres decentrale fjernvarmeunits med integreret vandvarmer – 1
stk. pr. bolig – som Danfoss Redan Akva Les II S.
Fjernvarmeuniten har automatisk regulering af fremløbstemperaturen på
lejlighedsniveau.
Opvarmningen tilvejebringes via radiatorer, således at der opnås en
hurtigregulerende varmekilde ift. solindfald mv. Herved tilsikres optimal
termisk komfort.
I toilet/bad påregnes dog suppleret med gulvvarme, hvor radiatoren vil
være primær varmekilde, således at den nye varmenorm herved iagttages
og respekteres.
Som følge af, at teknikskakte generelt er placeret over hinanden på
etageniveau, kan der udføres ubrudte føringsveje af stigstrenge for vand
og varme gennem etagerne. Koblingsrør til radiatorer og tapsteder føres i
gulvopbygning mellem C-profiler (nødvendige forstærkninger af C-profiler udføres). Fjernvarmeunit monteres i teknikskab i den enkelte bolig (i
forbindelse med bryggers).
Som begrundelse for valg af decentrale vandvarmere skal det anføres, at
AffaldVarme Aarhus har foranlediget udført en rapport fra Teknologisk Institut, som taler for, at der i vandinstallationer med maksimalt 3 liter varmt
vand generelt ikke vil fremkomme legionella-problemer. Dette tilgodeser
den valgte løsning med decentrale enheder, idet veksler-løsningen fordrer begrænset vandindhold.
Konkret vil dette udspil resultere i, at det herved er muligt, at køre frem
med lavtemperatur – også om sommeren, idet fremløbstemperaturen fra
fjernvarmen blot skal sikre, at det varme vand har en beboernes ønskede
tappetemperatur – 38-45 grader.
Store centrale anlæg kræver store mængder energi for at trykke luften
rundt i bebyggelsen, hvorimod de små decentrale anlæg på en energieffektiv måde ventilerer boligen. Dette bidrager i høj grad til opnåelsen af
2020-kravet.
Side 25
KONSTRUKTIONER, SNIT
MODUL 4100 MM
UNP LOFT VANGE
RHS SØJLE
STÅL PROFIL
GIPS VÆG
TAGPAP
CEMENT SPÅNPLADE
ISOLERING
LOFT TRÆBETON
PARKETGULV
GULV I X-FINER
ISOLERING
C-PROFILER
CEMENT SPÅNPLADE
ISOLERING
LECA
UNP GULV VANGE
LECA BLOKKE
BETON FUNDAMENT
PLANUDSNIT 1:100
og døre
Modul skillevægge el 60:
Ydervægskonstruktion REI 60:
Vinduer
og døre
Vinduer og døre Vinduer og døre Vinduer
Modul
el 60:skillevægge el 60:
Modul skillevægge el
Ydervægskonstruktion
REI 60:
Ydervægskonstruktion
REI 60:
REI 60:
træ/alu., 3-lags lavenergiglas
2
x 60:
15 mmskillevægge
securaboard Modul
(brandgips)
External
parklex på lister Ydervægskonstruktion
træ/alu., 3-lags lavenergiglas
træ/alu., 3-lags lavenergiglas
træ/alu.,
lavenergiglas
lysninger
mdf3-lags
hvid
2 x 15 mm securaboard
(brandgips)
2 xmm
15
mm securaboard
(brandgips)
securaboard (brandgips)
95
stållægte
c-c 4502 x 15 mm
External
parklex på External
lister
parklex på
External
lister parklex på lister
175
mm facadeisolering
bundsktykke
mm
mineraluld
10
powerboard
lysninger mdf hvid lysninger mdf hvid
lysninger træ-finerplade
mdf hvid
95 mm stållægte c-c95
95450
mm
stållægte 95
c-cmm
450stållægte c-c 450
175mmmm
facadeisolering
175 mm facadeisolering
175 mm facadeisolering
10 mm powerboard
145 mm slidsede stolpekonstruktion c-c 600
bundsktykke træ-finerplade
bundsktykke træ-finerplade
bundsktykke træ-finerplade
95 mm mineraluld 95 mm mineraluld95 mm mineraluld
10 mm
mm
powerboard
10 mm powerboard
10 mm powerboard
145
mineraluld
kl.
95
mmmm
stållægte
c-c 450stolpekonstruktion
10 mm powerboard10 mm powerboard
10 mm powerboard
145
slidsede
145 mm slidsedec-c
145
stolpekonstruktion
600
mm slidsede stolpekonstruktion
c-c 600
c-c 600
95 mm mineraluld
145
mm
mineraluld
145
kl.
mm
mineraluld
145
kl.mm mineraluld kl.
2 x 15 mm securaboard (brandgips)
95 mm stållægte c-c95450
mm stållægte 95
c-cmm
450stållægte c-c 450
95 mm mineraluld 95 mm mineraluld95 mm mineraluld
2 x 15 mm securaboard
2 x 15
(brandgips)
mm securaboard
2 x 15 mm
(brandgips)
securaboard (brandgips)
PLANUDSNIT1:50
PLANUDSNIT1:50
PLANUDSNIT1:50
PLANUDSNIT1:50
Side 26
Bygningsklasse 2020
Belysning
Projektgruppen har udarbejdet en Be10-beregning, som dokumenterer
energibehovet i forhold til energiramme (sidst i hæftet).
Med fokus på det samlede ressourceforbrug er fast belysning i boligerne
(bad og toilet, køkken, indgang og gangarealer) og al belysning i udearealer udført med LED armaturer. Omfanget af belysning i udearealer minimeres til en standard som er kriminalpræventiv og sikrer adgangsvejene
også for svagtseende og handicappede.
Som følge af det arkitektoniske hovedgreb af bygningskroppen med
kompakt bygningskrop osv., samtidig med, at der er udvalgt tekniske løsninger inden for vand, varme og ventilation med lavest muligt energiforbrug, så er projektet dokumenteret til at overholde Bygningsklasse 2020,
uden vedvarende energikilder / aktive tiltag som solceller etc.
Det skal anføres, at udover, at Bygningsklasse 2020 kan overholdes energimæssigt, så sikrer de integrerede tiltag, at byggeriet også kan energimærkes til Bygningsklasse 2020.
Såfremt de energimæssige ambitioner andrager Lavenergiklasse 2015,
kan projektet nedjusteres til dette niveau ved at forøge vinduernes
U-værdier til ca. 1,0, samtidig med, at tæthedskravet afstemmes med
kravet for Lavenergiklasse 2015.
Det skal således anføres, at byggeriets energiklassificering er forankret i
det forhold, at projektet er opbygget på en måde, så der via marginale
justeringer kan skelnes mellem Lavenergiklasse 2015 og Bygningsklasse
2020 – Afhængig af ambitionsniveauet mv.
Med udgangspunkt i Bygningsklasse 2020:
Energibehovet for blokkene er beregnet til 19,5 kWh/m2 pr. år. Energirammen for overholdelse af lavenergibyggeri 2020 er 20,0 kWh/m2 pr.
år. Transmissionstabet gennem klimaskærmen ekskl. vinduer og døre er
beregnet til 2,7 W/m2, hvor kravet for bygningsklasse 2020 er 5,7 W/m².
Det bemærkes, at der er anvendt sidste nye beregningskerne af Be10 –
Version 7.14.1.20.
Tabelmæssigt kan klassificeringen opstilles i følgende energiprofil:
Blå strategi
Vand er en værdifuld ressource, der skal behandles med respekt. Drikkevand skal helst kun bruges til formål, hvor regnvand/sekundavand ikke
kan anvendes. Der er således regnet med genbrug af regnvand fra tagflader, ledt synligt og oplevelsesgivende i ankomstrummet dels til depot
og anvendt i bebyggelsens fællesvaskeri, og til havevanding, dels ledt i
åbne render som en del af oplevelsesbilledet i ankomstrummet og langs
den tværgående sti i bebyggelsen til regnvandssøer anlagt af Aarhus
Kommune i bydelen (jævnfør Grøn Kvalitetshåndbog for Lisbjerg). Vandforbrugende installationer i boliger og fælleshus vælges med minimum
vandforbrug.
”Affald” som ressource
Affald er ressourcer, hvilket genererer en ny tilgang til håndtering af
såkaldt ”affald”. Der er i boligen designet smuk og velfungerende plads
til nem sortering ved kilden: kompost, glas, plastic, batterier, pap og
papir og rest, samtidig med at der i bebyggelsen er smukt integrerede
opsamlingsstationer. I fællesarealerne er sikret mulighed for etablering
af en genbrugsbørs for tøj, bøger, legetøj, møbler m.v. ligesom der også i
fællesarealerne er værkstedsfaciliteter og plads til lånecentral for maskiner/værktøj til fælles brug.
I forbindelse med de udlagte dyrkningslodder kan der efterfølgende
etableres en lukket varmkompost.
For at inspirere de kommende beboere til omsorgsfuld brug af ressourcer sikres desuden, dels depotplads i boligerne (mod ”brug og smid væk
kulturen”) dels depotarealer til den enkelte bolig i parterreetagen.
Grøn strategi
Med samme ressourcetænkning er der i smukt samspil med boligens
rum sikret både gode private uderum, som vil give gode rammer om det
nære liv, og gode fælles opholdsgrupper både som tagterrasser med flot
udsigt, og i ankomstrummet. Der er mulighed dels for dyrkning af små
afgrøder i den lille have eller på altanen ved boligen – dels mulighed for
at beboerne, på arealet op mod og i Byfælleden – som danner bebyggelsens overgang og kontakt til eksisterende Lisbjerg landsby – kan leje små
dyrkningslodder. Ikke udlejede dyrkningslodder henligger som eng der
slås en gang om året. Vi foreslår desuden individuel mulighed for leje af et
lille haveskur eller et mindre drivhus til opstilling i den private have eller
på den lejede dyrkningslod.
Tagfladerne er i dette forslag reserverede til senere etablering af energihøst via solceller for videreudvikling af bebyggelsen til plusenergi, men
kan alternativt begrønnes med holdbare og vedligeholdelsesenkle blandede sedumarter, som giver smukke skiftende farveforløb hen over året.
Tagterrasser med vindskærmende beplantning er placeret med direkte
adgang fra altangangen.
Energiprofil, som viser det samlede energibehov ift. BR10’s inddeling af
energirammer samt nettobehov før korrektion. Det fremgår, at energibehovet
til opvarmning af varmt brugsvand udgør en markant andel af det samlede
nettobehov.
Vision: – Energikoncept for Zero Energy Building
Det har været teamets vision, også at fremlægge en teknisk helhedsløsning, som bringer bebyggelsen ned på et niveau, så det kan opnå en
klassificering som værende Zero Energy Building. Zero Energy Building
= 0-energi projekt, altså en bygningsmasse som er selvforsynende med
energi til intern drift.
Konceptet er beskrevet i principper under afsnit 7, suppleret med tabeller
og grafiske opsætninger.
De fælles friarealer – ankomstrummet, engen og havestien mellem de private haver er udført med fokus på enkel giftfri drift og stor biodiversitet.
Der er valgt lokalt hjemhørende arter og i stort omfang arter som leverer
spiselige afgrøder til brug for beboerne og til gavn for en lokal fauna
(frugttræer og -buske mm).
Befæstede arealer og klippede græsarealer er minimeret. Der er i fællesarealerne på terræn, sikret gode levesteder til lokal mikroflora og -fauna.
Der foreslås bl.a. etableret et ”insekthotel” i engarealerne. Der er således
ved den landskabarkitektoniske behandling af bebyggelsen sikret en
markant højere biofaktor end den ubebyggede grund p.t. har som landbrugsareal.
Side 27
Side 28
Side 29
Biofaktor
BEREGNING - BIOFAKTOR
Der er foretaget en Biofaktor beregning efter SBi’s metode. Biofaktoren er
beregnet for det udlagte areal til 1. etape af byggeriet som vist i konkurrenceforslaget. Byggegrunden som p.t. er landbrugsareal har en relativt
lav biofaktor, her højt sat til 0,5. Biofaktoren er beregnet dels som 2014 før
byggeri og som 2020 fem år efter byggeri. Det fremgår at biodiversiteten
og dermed naturindholdet i området er øget betragteligt fra en faktor
0,50 til 1,35
Basisarealer
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
2014 før
Biofaktor
Biofaktor-tillæg
2020 efter
2014 før 2020 efter
Asfalt, fliser o.l. (m2)
0,0
0
817
Grusarealer, græsarmering (m2)
0,3
0
710
Klippet græs/boldbaner (m2)
0,5
4.865
173
Krat og buske under to meter (m2)
0,5
0
250
Naturgræs (m2)
1,0
0
638
Krat og buske over to meter (m2)
1,5
0
45
Træ- og skovplantninger (m2)
2,0
0
968
Vandareal, ikke permanent
0,5
0
100
Søareal, permanent
1,0
0
0
4.865
3.701
0,50
0,84
Samlet udeareal (m2)
Biofaktor
Tillægsarealer
Tag- og facadebeplantning (m2)
0,5
0
30
Enkeltstående træers kroneareal (m2)
2,0
0
350
Regnvandsnedsivning fra belagt areal (m2)
0,5
0
1.570
Areal dækket af egen kompost (m2)
0,5
0
762
Biofaktor-tillæg
0,00
0,51
Biofaktor inkl. tillæg
0,50
1,35
TVÆRSNIT 1:200
Side 30
Etage 1
Boligareal 1075,9 m2
Udendørs opholdsarealer 3406,44 m2
Etage 4
Boligareal 444,3 m2
Etage 0
Udendørs opholdsarealer 108,22 m2
boligareal 572,6 m2
Udendørs opholdsarealer 88,5 m2
BEREGNING - UDENDØRS OPHOLDSAREALER
Etage 3
Boligetage areal Ialt 4048,7 m2
Udendørs opholdarealer Ialt 3992,1 m2
De udendørs opholdarealer udgør
af det samlede boligetageareal
Boligareal 846,9 m2
udendørs opholdarealer 159,3 m2
98,6%
Etage 2
Boligareal 1141,0 m2
Udendørs opholsarealer 229,61 m2
Etage 1
Boligareal 1075,9 m2
Udendørs opholdsarealer 3406,44 m2
Etage 0
boligareal 572,6 m2
Udendørs opholdsarealer 88,5 m2
Boligetage areal Ialt 4048,7 m2
Udendørs opholdarealer Ialt 3992,1 m2
De udendørs opholdarealer udgør
af det samlede boligetageareal
98,6%
FACADE SYD-ØST 1:200
Side 31
Side 32
Side 33
2. ØKONOMISK KVALITET
3. SOCIOKULTUREL OG FUNKTIONEL KVALITET
Økonomisk fremtidssikring
Sundhed, komfort og tilfredshed og funktionalitet
De præfabrikerede rumstore elementer (typisk 2 elementer pr. bolig) er
konstrueret således at der nemt kan etableres forbindelser på tværs af lejlighedsskel, nedbrydes vægge og fjernes overflødige installationer f.eks.
ved sammenlægning til institutioner, erhverv el.lign.
Med bebyggelsens brugsmæssige fleksibilitet både for den enkelte
boligtager og over tid for skiftende boligtagere, mulighed for udlejede
værelser i de større boliger og eventuelle liberale erhverv som måtte
opstå, er bebyggelsen fremtidssikret.
Driftsøkonomi
Bebyggelsens økonomiske kvaliteter er sikret via en række tiltag: Der arbejdes med industrielt producerede fuldt apterede rumstore boligmoduler med et materialevalg som vil sikre minimal vedligeholdelse. Facaderne
med Prodema ProdEX har lang levetid uden overfladebehandling. Dette
set i sammenhæng med meget lave udgifter til el, vand og varme vil sikre
lave driftsomkostninger. Når de fælles friarealer desuden er planlagt med
højt naturindhold og begrænsede befæstede arealer og begrænsede
slåede græsarealer er de fælles driftsudgifter ligeledes minimeret.
Ift. installationer er der udvalgt decentrale ventilationsanlæg med meget
lave driftsomkostninger, hvilket der er redegjort for ovenfor. Samtidig udføres fjernvarmeunits pr. boligenhed, hvilket sikrer, at fremløbstemperaturen fra fjernvarmen ikke er begrænset af den mest udsatte bolig med det
største varmetab og mindste solindfald, men i stedet kan nedreguleres til
et minimum ud fra hovedgrebet i den enkelte lejlighed.
Anlægsøkonomi og processtyring
I forbindelse med gennemførelse af almene boligprojekter, har teamet
stor erfaring med styring af anlægsøkonomien fra den tidlige start til
det færdige byggeri. Denne erfaring er opnået gennem et stort antal
projekter, og gennem de seneste år har vi optimeret styrringsprocessen
yderligere, således at projekterne gennemføres indenfor den aftalte
økonomiske ramme.
Det er af stor vigtighed, at der allerede i den første del af processen laves
en klar fordeling af projektets enkelte udgiftsposter, så der er en klar opdeling af de faser der varetages af bygherren og de der varetages af rådgiveren, så de er kendte af begge parter. Vi har i flere projekter varetaget
den samlede registrering af samtlige udgiftsposter på byggesagen. Den
klare opdeling medfører, at såfremt der måtte forekomme afvigelser på
de enkelte poster, vil der hurtigt kunne reageres, så den samlede anlægsramme fastholdes. Det kan f.eks. være ændringer i byggelånsrenter eller
ændringer i funderingsforhold.
I det fremsendte byggeprogram er der anført maksimum beløb for såvel
familieboliger som ungdomsboliger samt energitillæg for etage og tæt
lav boligbebyggelse.
Det er vores erfaring, at den del af maksimumbeløbet der anvendes til
”håndværkerudgifter” udgør ca. 65% af det samlede rammebeløb, den
resterende del af beløbet anvendes til grundkøb, tilslutningsafgifter,
rådgivning samt øvrige udgifter, ligesom der skal foretages indbetaling til
Byggeskadefonden.
Totaløkonomi
Erfaringer fra tidligere boligbyggerier med blandt andet Scandi-Byg,
Jytas og Kodumaja, baseret på lignende principper har vist at den ovenfor
nævnte fordeling af udgifterne giver god mulighed for at bygge boliger
i rumstore moduler med den ønskede energiklasse, dog ikke nødvendigvis de aktive energitiltag der skal til for at løfte byggeriet til 2025. Dette
vil derimod kunne opnås ved totaløkonomiske betragtninger og deraf
følgende forøgede finansieringsmuligheder.
Side 34
Det sociale møde
Projektet viser en bebyggelse, som i sin kompakthed sikrer gode muligheder for mødet mellem mennesker. Dette samtidig med at der i planlægningen af bebyggelsen er taget udgangspunkt i den sociale og æstetiske
oplevelse det er at bevæge sig gennem bebyggelsen, fra den offentlige
sfære over mellemzoner, hvor lokale kontakter kan opstå, til den private
zone udenfor og inde i boligen.
Bevægelsesmulighederne i boligområdet er prioriteret til fodgængere
og udformet så der, som et frit tilbud, inspireres til fysisk udfoldelse ved
hjælp af integrerede bevægelsesværker gerne udformet i samarbejde
med kunstnere.
Fællesområder som fælleshus, vaskeri, aflåst udendørs tørreplads, affaldssortering og værksted, er placeret i nær kontakt med den gennemgående
stiforbindelse
I fortsættelse af beskrivelsen af funktionerne i fællesarealerne kan her tilføjes at vi også anbefaler at der sikres mulighed for og inspiration til at beboerne kan udvikle vicevært/gårdmand funktionen yderligere med flere
servicetilbud som beboerne kan abonnere på. (vinduespudsning/tøjvask/
modtagelse af pakker osv). En udvikling som kunne ses som jobskabende
og livgivende i boligområdet i hverdagen.
Desuden er der, som et gennemgående tema, sikret et meget højt
naturindhold med mulighed for mødet ”over hækken” både i de private
små haver, på ankomstaltanerne og mellem de lejede dyrkningslodder i
byfælleden.
Den enkelte bolig er udformet med stor fokus på frivillig mulighed for
nær kontakt mellem den private sfære og det offentlige liv i ankomstrummet.
Funktionalitet
Det industrialiserede byggesystem er tilrettelagt således, at der uden indgreb i bærende konstruktioner kan sammenlægges flere lejligheder ved
evt. overgang til anden funktion som institution eller erhverv. Boligerne
er fleksible – i anvendelse og i aptering. Således kan nogle rum orienteret
mod ankomstgaden meget nemt overgå til liberalt erhverv, hvis beboeren
ønsker dette, alternativt udlejes til gæsteværelse for andre boliger.
Apteringen med skabe defineres af den enkelte beboer, idet der arbejdes
med flytbare skabsmoduler som frit kan placeres i boligen – antal lejede
skabe påvirker huslejen.
Vi mener ikke fleksibilitet opnås ved flytbare vægge – men derimod ved
design af generelt anvendelige rumligheder suppleret af den fri skabsaptering. Som nævnt er der også mulighed for at leje et drivhusmodul og/
eller et haveskur som nemt monteres i den private have eller placeres på
den lejede dyrkningslod.
Beboerne har en lang række muligheder for at tilpasse boligen til individuelle ønsker – udover de nævnte apteringsmuligheder kan rumtemperatur reguleres individuelt i alle rum ligesom ventilationsstyrken i boligen
kan reguleres. Beboerne kan også individuelt vælge om de vil anvende
den mekaniske ventilation med varmegenvinding/køling eller den manuelle naturlige ventilation.
Der udleveres vejledende manual til boligen og bebyggelsen som beskriver de mulige funktionaliteter.
Sundhed
At alle materialer i boligerne er valgt ud fra et indeklimakvalitetskrav er
indlysende – og dette set sammen med et individuelt hybridt ventilationssystem som sikrer, at beboerne udenfor opvarmningssæsonen kan
vælge naturlig ventilation i opholdsrummene. Den naturlige ventilation
fungerer med indbrudssikrede muligheder for tværventilation via højtsiddende vinduesåbninger. I opvarmningssæsonen sikrer et mekanisk balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding og integreret fugtstyring
et sundt og behageligt indeklima og anlægget kan i sommerperioden
anvendes som køleanlæg hvis der opstår behov.
Facaderne er udformet så beskyttelse mod overophedning er sikret
samtidig med at der er optimal dagslystilgang til boligerne. Der er valgt
vinduespartier med U-værdier og e-ref. afpasset efter verdenshjørnerne
således at der mod øst, syd og vest sikres udnyttelse af lavtstående solindfald i vintermånederne som supplement til opvarmningen – i samme
moment kontrolleres det i alle tilfælde, at der ikke opstår overophedning i
sommerperioden. Med valg af optimale superlavenergi vindueskonstruktioner sikres fuld funktionalitet også ganske tæt op ad glasarealerne.
Det akustiske indeklima er sikret høj kvalitet ved anvendelse af ”bløde”
overflader.
Med mulighed for mindre havebrug, optimale forhold for cyklister og
gående, og æstetisk smukt udformede elementer i ankomstgaden som
opfordrer både børn og voksne til leg og brug af kroppen skabes de bedste rammer for et sundt liv i bebyggelsen.
LÆNGDESNIT 1:300
FACADE SYD-VEST 1:300
Side 35
Indeklima og termisk komfort sommer og vinter
Termisk indeklima: Dokumentation – BSim-beregninger
Indeklima komforten er sikret ved valg af sunde materialer (se materialeoversigt) og optimal lydisolering mellem de totalt adskilte boligmoduler.
Bebyggelsens udformning er bl.a. et resultat af ønsket om at eliminere
risikoen for overophedning i boligerne om sommeren. De udkragede
bygningsdele og de udkragede altaner er skyggegivere.
Boligerne er herudover designet for optimal udnyttelse af naturlig ventilation ved mulighed for åbning af højtsiddende ventilationsvinduer i begge
sider af boligen for krydsventilering.
Projektgruppen har udført BSim-beregning af køkken/alrummet i øverste
sydvestvendte bolig på 4. sal. Boligen har store glaspartier ved begge
facader, og har derudover ikke skygge fra ovenliggende udkragede bygningsdele/altaner. Samlet set vurderes lokalet derfor som værende den
mest ”udsatte” ift. termisk indeklima.
Derudover er der udført BSim-beregning af samme lokale i underliggende bolig, hvor der således er skygge fra udkragede bygningsdele/altan
ifm. ovenstående bolig.
Den termiske komfort om sommeren tilgodeses derudover ved at ventilationsanlæggene leveres med by-pass, som muliggør en regulering, hvor
det på varme sommerdage kan udnyttes, at ventileringen kan tilvejebringes via udeluft med en lavere temperatur end temperaturen på udsugningsluften. I overgangsperioder, hvor indetemperaturen når 24°, og hvor
udetemperaturen f.eks. andrager 15°, vil udeluften således køre uden om
veksleren og afstedkomme en indblæsning på 15°. Ved en temperaturforskel på 5° ved højeste ventilationstrin, ca. 216 m3/time, medfører det en
køleeffekt på 360 Watt.
BSim-beregning, køkken/alrum – 4. sal
Det termiske indeklima i køkken/alrummet overholder krav iht. BR10. Følgende foranstaltninger er indarbejdet ift. at sikre et acceptabelt termisk
indeklima i de ”udsatte” boliger, 4. sal:
• Krydsventilering via åbning af dør i altanfacade samt køkkenvindue
• Der monteres udvendig screen på glasparti mod altan
• Glaspartier udføres med solstop (G=0,30).
•Der udføres forcering af ventilationsluftskifte (svarende til ”trin 3”)
samt passiv køling via by-pass
Termisk indeklima er dokumenteret via 2 stk. indeklimasimuleringer udført i BSim – Simuleringsnotater er vedlagt som bilag.
BSim-beregning, køkken/alrum – 3. sal
Det termiske indeklima i køkken/alrummet overholder krav iht. BR10. Følgende foranstaltninger er indarbejdet ift. at sikre et acceptabelt termisk
indeklima i bolig, 3. sal, med skygge fra udkragede bygningsdele:
• Krydsventilering via åbning af dør i altanfacade samt køkkenvindue
• Glaspartier udføres med solstop (G=0,30).
•Der udføres forcering af ventilationsluftskifte (svarende til ”trin 3”)
samt passiv køling via by-pass
Acceptabelt niveau for termisk indeklima iht. BR10:
”For boliger, som opføres efter Lavenergiklasse 2015 / Bygningsklasse 2020 må
26°C ikke overskrides med mere end 100 timer pr. år, og 27 °C må ikke overskrides mere end 25 timer pr. år”.
1
BSIM-NOTAT: KØKKEN/ALRUM, 4. SAL
Sag nr.:
Sagsnavn:
Emne:
44.708
Fremtidens almene boliger i Lisbjerg
Vurdering indeklima 4. sal – Køkken/alrum
VURDERING INDEKLIMA 4. SAL – KØKKEN/ALRUM
VURDERING AF TERMISK INDEKLIMA
I forbindelse
med etablering af fremtidens
almene
boliger itil
Lisbjerg
har Ingeniørfirmaet
VIGGO
Indeklimasimulering
udarbejdet
i forhold
de forventelige
forhold
i det MADSENVentilation:
A/S udarbejdet
en indeklimasimulering
i forhold
til de forventelige forhold i det dynamiske simuleringspro-• Der er indregnet krydsventilering via åbning af dør i altanfacade samt
dynamiske
simuleringsprogram
BSim.
gram BSim.
køkkenvindue.
• Der er indregnet infiltration på 0,1 h-1, grundet tætheden. Der er indregnet reduceret infiltration udenfor boligens benyttelsestid – Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender.
• Mekanisk ventilation er regnet som et decentralt anlæg med mulighed for manuel forcering af luftmængden (trin 3).
• Der er forudsat, at der udluftes med 3-h i brugstiden efter behov.
Udfaldskravet til indeklimaet er, at temperaturen højst må overstige 26ºC i
100 timer om året, samt 27ºC i 25 timer om året.
Timer > 27ºC
Max. 100 t > 26º
Max. 25 t > 27º
Timer > 26ºC
Køkken/alrum i
bolig 4. sal
Luftmængde
Bygningsdele
• Ydervægge er lette vægge.
Bygningsdele:
• Indervægge
er lette skillevægge.
• Etagedæk
er bjælkelagskonstruktion.
• Ydervægge
er lette vægge.
• Loft• er
gipsloft.
Indervægge er lette skillevægge.
• Vinduer er 3-lags energiruder med U-værdi på 0,5 for glasset, soltransmittans (G-værdi) på 0,30 og
• Etagedæk er bjælkelagskonstruktion.
lystransmittans på 0,68.
Loft udvendige
er gipsloft.
• Der•opsættes
screens på glasparti, altanfacade. Afskærmningsfaktor på 0,6.
Infiltrationstab
Modelopbygning i BSim
Modelopbygning i BSim
Elektronisk
udstyr
Indeklimakrav
Personer
Lokale
[stk.]
[W]
[h-1]
[m³/h]
[t]
[t]
2
100
0,1
40-80
61
24
• Vinduer er 3-lags energiruder med U-værdi på 0,5 for glasset, soltrans-
Interne belastninger
mittans (G-værdi) på 0,30 og lystransmittans på 0,68.
• Der er regnet med et effekttilskud fra belysning på 5 W/m2.
•
Der opsættes
udvendige
screens
på glasparti,
altanfacade.
• Der er medregnet
en gennemsnitlig
effekt
fra faldskærms-TV
og laptop
på 100 W.Afskærmningsfaktor
på
0,6.
• Personbelastning: 2. Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender.
Ventilation
Interne belastninger:
• Der er indregnet krydsventilering via åbning af dør i altanfacade samt køkkenvindue.
2
indregnet
Der er regnet
med
et effekttilskud
fra belysning
på 5 W/m
. infiltration udenfor
• Der•er
infiltration
på 0,1
h-1, grundet tætheden.
Der er indregnet
reduceret
•
Der
er
medregnet
en
gennemsnitlig
effekt
fra
fladskærms-TV
og lapboligens benyttelsestid - Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender.
• Mekanisk
ventilation
top
på 100 er
W.regnet som et decentralt anlæg med mulighed for manuel forcering af luftmængden (trin 3).
• Personbelastning: 2. Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender.
• Der er forudsat, at der udluftes med 3-h i brugstiden efter behov.
G:\PROJEKT\44.708_FREMTIDENS_BOLIGER_LISBJERG_CUBO\16_KORRESPONDANCE_UD\SDJ\NOTAT_INDEKLIMA_4
_SAL.DOCX
Stenvej 19 • Postboks 1922 • DK-8270 Højbjerg • Telefon 8627 3944 • www.viggo-madsen.dk • CVR-nr. 10 68 31 06 • Reg.nr. 159073
Side 36
Som det fremgår af ovenstående skema, vil temperaturen beregningsmæssigt overstige 26ºC i 61 timer om året, og 27 ºC i 24 timer om året.
Dette er inklusiv tiden udenfor brugstiden, dvs. i tiden hvor beboerne ikke
er hjemme og derved ikke kan lufte ud.
Optisk indeklima
Projektets hovedgreb ift. vinduesstruktur medfører, at der ikke forekommer en overrepræsentation af sydvendte vinduer og kraftigt reduceret
glasareal i nordvendte rum, som kan medføre mørke afsnit i den nordlige del samt risiko for overophedning og blænding (se også nedenfor) i
lokaler mod syd.
Det optiske indeklima kan overordnet opdeles i henholdsvis dagslys samt
kunstig belysning.
Dagslys
Dagslyset har en række kvaliteter, som ikke alene ved reduktionen af
kunstig belysning også har stor betydning for menneskers almene trivsel
og velvære.
Bygningsreglementet stiller krav om nødvendigt rudeareal på 15% af
gulvarealet ift. vinduernes lystransmittans. I det nærværende projekt
ligger man tæt på det dobbelte, hvilket sikrer gode dagslysforhold. Ved
nødvendig reduktion af tilført energi med ekstra solafskærmende vinduer
skal det sikres, at lystransmittansen ikke reduceres så krav til rudearealet
ikke længere overholdes.
Der udvælges generelt vinduer med en høj lystransmittans under hensyntagen til, at solvarmen reduceres i nødvendigt omfang (BSim-beregning).
I dybe rum er vinduesplaceringen essentiel for at sikre et godt optisk
indeklima. Her vælges generelt bredde vinduer som er placeret i en højde
der sikrer god lysfordeling. Lysfordelingen af dagslyset er vurderet på
baggrund af simuleringer i DIALux (se side 44-45). Simuleringen viser, som
forventet en rigtig god lysfordeling i rummene. Det ses i øvrigt, at der vil
være 200 lux i store dele af beboelsen.
I nærværende projekt tages der hensyn til unødvendig overophedning
ved etablering af udhængte altaner mod sydvest. Dette medfører en
reduktion af den tilførte energimængde uden for opvarmningssæsonen.
BSim beregninger illustrerer om det anbefales at installere yderligere
afskærmning. Endvidere sikrer anvendelsen af lyse vindueslysninger en
reduktion og risikoen for uhensigtsmæssig blænding.
Bagerst i lokalerne kommer størstedelen af lyset via reflekser fra rummets
overflader, hvorfor de enkelte fladers lysreflekterende egenskaber har
stor betydning for dagslyset indvirkning. I den forbindelse udvælges lyse
overflader, som sikrer høje reflektanter, herunder også lyst inventar.
Samlet set er der taget højde for, at minimere risikoen for blænding (store
kontrastforskelle mellem sol og skygge), ved at sikre ensartet dagslysindfald i alle rum, lyse overflader/lysreflekterende.
I de områder – og i de perioder – hvor dagslys ikke er tilstrækkeligt, tilføres kunstig belysning.
1
BSIM-NOTAT: KØKKEN/ALRUM, 3. SAL
Sag nr.:
Sagsnavn:
Emne:
44.708
Fremtidens almene boliger i Lisbjerg
Vurdering indeklima 3. sal – Køkken/alrum
VURDERING INDEKLIMA 3. SAL – KØKKEN/ALRUM
VURDERING AF TERMISK INDEKLIMA
Indeklimasimulering udarbejdet i forhold til de forventelige forhold i det
Ventilation:
I forbindelse med etablering af fremtidens almene boliger i Lisbjerg har Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN
dynamiske
simuleringsprogram
BSim.
A/S udarbejdet
en indeklimasimulering
i forhold til
de forventelige forhold i det dynamiske simuleringspro- • Der er indregnet krydsventilering via åbning af dør i altanfacade samt
gram BSim.
køkkenvindue.
• Der er indregnet infiltration på 0,1 h-1, grundet tætheden. Der er indregnet reduceret infiltration udenfor boligens benyttelsestid. – Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender.
• Mekanisk ventilation er regnet som et decentralt anlæg med mulighed for manuel forcering af luftmængden (trin 3).
• Der er forudsat, at der udluftes med 3-h i brugstiden efter behov.
Udfaldskravet til indeklimaet er, at temperaturen højst må overstige 26ºC i
100 timer om året, samt 27ºC i 25 timer om året.
2
G:\PROJEKT\44.708_FREMTIDENS_BOLIGER_LISBJERG_CUBO\16_KORRESPONDANCE_UD\SDJ\NOTAT_INDEKLIMA_3
Timer > 27ºC
• Der er regnet med et effekttilskud fra belysning på 5 W/m .
Ventilation
Der erkrydsventilering
medregnet en
effekt fra
fladskærms-TV
• Der er•indregnet
via gennemsnitlig
åbning af dør i altanfacade
samt
køkkenvindue. og lap-1
• Der er indregnet
infiltration
top på
100 W. på 0,1 h , grundet tætheden. Der er indregnet reduceret infiltration udenfor
boligens benyttelsestid - Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender.
• Personbelastning: 2. Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender.
• Mekanisk ventilation er regnet som et decentralt anlæg med mulighed for manuel forcering af luftmængden (trin 3).
• Der er forudsat, at der udluftes med 3-h i brugstiden efter behov.
Max. 100 t > 26º
Max. 25 t > 27º
Timer > 26ºC
• Vinduer er 3-lags energiruder med U-værdi på 0,5 for glasset, soltransInterne belastninger
mittans
og lystransmittans
på 0,68.
• Der er regnet
med et (G-værdi)
effekttilskudpå
fra0,30
belysning
på 5 W/m2.
• Der er medregnet en gennemsnitlig effekt fra faldskærms-TV og laptop på 100 W.
• Personbelastning:
2. Tidsskema er indlagt for hverdage og weekender.
Interne belastninger:
Køkken/alrum i
bolig 3. sal
Luftmængde
Bygningsdele
• Ydervægge
er lette vægge.
Bygningsdele:
• Indervægge er lette skillevægge.
•
Ydervægge
er lette vægge.
• Etagedæk er bjælkelagskonstruktion.
•
Indervægge
er lette skillevægge.
• Loft er gipsloft.
• Vinduer
3-lags energiruder
med U-værdi på 0,5 for glasset, soltransmittans (G-værdi) på 0,30 og
• erEtagedæk
er bjælkelagskonstruktion.
lystransmittans
• Loftpå
er0,68.
gipsloft.
Infiltrationstab
Modelopbygning i BSim
Modelopbygning i BSim
Elektronisk
udstyr
Indeklimakrav
Personer
Lokale
[stk.]
[W]
[h-1]
[m³/h]
[t]
[t]
2
100
0,1
40-80
61
27
Som det fremgår af ovenstående skema, vil temperaturen beregningsmæssigt overstige 26ºC i 61 timer om året, og 27 ºC i 27 timer om året.
Dette er inklusiv tiden udenfor brugstiden, dvs. i tiden hvor beboerne ikke
er hjemme og derved ikke kan lufte ud.
_SAL.DOCX
Stenvej 19 • Postboks 1922 • DK-8270 Højbjerg • Telefon 8627 3944 • www.viggo-madsen.dk • CVR-nr. 10 68 31 06 • Reg.nr. 159073
Side 37
Side 38
Side 39
Kvalitet af nære udearealer: Visuel komfort – oplevelser, variation,
taktile og lydoplevelser, vand der risler
Der er stor fokus på forløbet fra de offentlige rum via halvoffentlige zoner
til det private uderum og den privat bolig. Ankomstrummet er mødestedet og det varierede oplevelsesrum, hvor planter og vand stimulerer
sanserne med dufte, smagsoplevelser og vandlyde. Ankomstrummet er
med sine facetterede facader sikret en god akustik, hvor lyde dæmpes af
de mange forskellige flader.
Tryghed og sikkerhed
Med fokus på ankomstrummet og orientering af boligens køkken, opholdsaltaner, altangange og adgangsbroer mod det fælles ankomstrum
er både muligheden for det sociale møde og trygheden sikret. Der er altid
nogen tilstede i ankomstrummet og ankomstrummet kan overskues.
Tilgængelighed
Boligbebyggelsen er for alle – altså er der sikret adgang for handicappede (bevægelseshandicappede, syns- og hørehandicappede) hvilket er
tilgodeset ved elevatorer, gangbredder, tilstrækkelig belysning og valg af
overfladeteksturer på gangarealer.
Offentlig adgang
Projektet prioriterer mødet mellem mennesker, hvorfor den gennemgående sti på tværs af boligblokkene og under dem er planlagt som et
samlende forløb i bebyggelsen. Hvor der i hver bebyggelse anlægges
oplevelsesfunktioner til fællesbrug. I konkurrenceforslaget er planlagt et
urbant samlingssted ved krydset mellem stien og ankomstrummet. Her
finder man også bebyggelsens fællesfaciliteter som vaskeri, fælleshus og
værksted.
Cyklister
Vi ser cyklisten som en integreret del af bebyggelsen – cykler kan parkeres under de fremskudte etager ved ankomst fra alleen, i P-kælderen og i
mindre cykelpladser i ankomstrummet ved ankomst fra cykelstien syd for
bebyggelsen.
Integreret kunst
Vi foreslår at der i ankomstrummet integreres bevægelsesværker udformet i samarbejde med kunstnere – værker som inspirerer børn og voksne
til brug af kroppen – balance, styrke, rytme.
Brugerstyring
En væsentlig kvalitet ved det almene byggeri er brugerstyringen – dette
forslag svarer på konkurrenceprogrammets ønsker, men rådgivergruppen ser frem til den direkte kontakt med beboerrepræsentanter om den
endelige detailudvikling – og dermed den direkte brugerindflydelse
på projektet. Bebyggelsen vil derudover blive brugerstyret i fremtiden,
således at det er brugerne der beslutter hvorledes bebyggelsen skal
videreudvikles. Vi mener at have givet de bedste betingelser for et væld
af muligheder for udvikling af et bæredygtig boligområde, men bæredygtighedens niveau afgøres af brugerne med deres fælles beslutninger og
deres daglige adfærd.
4. TEKNISK KVALITET
Kvalitet af teknisk implementering
Grundlæggende er valget af industrielt producerede rumstore boligmoduler en sikring af optimal byggeteknisk kvalitet og gode arbejdsforhold
under byggeprocessen som i høj grad vil foregå i beskyttet miljø.
Støj- og lydisolering er væsentlige parametre for et godt boligliv. Her
sikres optimal lydisolering af de lodrette og vandrette lejlighedsskel så
lydvandring i materialer gennem lejlighedsskel, hvor to boligmoduler
mødes, udelukkes.
Ved anvendelse af lokale balancerede ventilationsanlæg med genvinding
i hver bolig sikres et minimalt omfang af rørføringer til ventilation. Samtidig kan viceværten foretage filterskift og andre tjek udenfor boligen.
Side 40
Boligerne udstyres med synlig aflæsning af ressourceforbrug, og der ønskes sammen med kommende beboere igangsat en proces med fokus på
minimering af det private ressourceforbrug, evt. via konkurrencer mellem
beboergrupper.
Den foreslåede bebyggelse lever op til Bygningsreglementets BR10 krav
vedr. akustik, lydisolering, brand og til Bygningsreglementets forventede
BR2020 krav til tæthed og energiramme
5. PROCESKVALITET
Kvalitet af planlægningen
Det foreliggende projekt er udarbejdet i en integreret tværfaglig designproces. Projektet skal i detailfasen bearbejdes videre i dialog med boligforeningens administration og repræsentanter for kommende beboere,
som måtte være skrevet på venteliste til denne bebyggelse, dog således,
at der ved alle beslutninger skal være konsensus omkring en generalitet
som sikrer funktionalitet over tid.
Konstruktionernes kvalitet og økonomiske bæredygtighed skal videre
sikres via et tæt og tidligt samarbejde med entreprenøren således at den
integrerede designproces også drager nytte af entreprenørens kompetencer.
Idriftssættelse
Det i designprocessen igangsatte arbejde med vurderinger af materialers
funktionalitet, æstetik, vedligehold, levetid og miljøbelastning videreføres
til en brugermanual med vejledninger til daglig drift og vedligehold.
Det foreslås endvidere at beboerne ved indflytning og efterfølgende
ved afdelingsmøder har miljøvenlig adfærd og drift på programmet for
derved at optimere brugertilfredsheden, energi- og ressourcebesparelser
og oplevelsen ved at bo i en bæredygtig bebyggelse.
6. OMRÅDETS KVALITET
Sociale og beliggenhedsmæssige kvaliteter
Kriterierne i DGNB bydele er gennemgået og krav herfra tilgodeset.
Projektet viser en bebyggelse, som i sin kompakthed minimerer brug af
grundareal – og dermed sikrer flere kollektive naturressourcer i området,
kortere afstande og minimeret befæstet areal pr. boligenhed.
Bebyggelsen kobles via den tværgående stiforbindelse over Byfælleden
med dyrkningslodderne og den offentlige sti sammen med nuværende
Lisbjerg, således at der er nem og oplevelsesrig færden gennem bebyggelsen både hertil og til letbanestop ved Bygaden – til fods eller på cykel
– både for beboerne her og for beboerne i naboområderne.
Hele grundtænkningen omkring dette projekt tager udgangspunkt i
bevægelsen og mødet i det offentlige rum fra ”verden” til din egen bolig
– fra det offentlige til det private. Bebyggelsens fællesfunktioner; vaskeri, værksteder m.m. knytter sig til ankomstrummet og den tværgående
stiforbindelse, og vil sammen med fællesfaciliteter i forbindelse med
kommende bebyggelser ned mod Bygaden danne en kæde af oplevelsestilbud til områdets beboere og naboområdernes beboere, som her vil
have en naturlig rute til den daglige løbe- eller spadseretur.
Det lokale klima – og beliggenheden, højt placeret med en formidabel
udsigt – betyder samtidig at bebyggelsen er udsat for den dominerende
vestenvind. Dette imødegås dels ved forslag om allé plantning langs
stamvejen og ved etablering af en træplantning mellem stamvejen og
bebyggelsen på egen grund. Mikroklimaet i ankomstgaden sikres ved
dæmpning af vindturbulens med mange beplantninger i rummet, og
med de varierede bygningsfremspring, gangbroer og elevatortårne.
Tagterrasserne som bliver udsigtspunkter skærmes af læplantninger i
plantekar.
Den prioriterede lokale afledning af regnvand, LAR, fra bebyggelsens
ankomstrum via de grønne områder til de projekterede regnvandssøer i
bydelen er med til at binde bydelen sammen med smukke grønne forløb
med varieret flora og fauna og gode legemuligheder.
STUDIER - SOL OG VIND
Nedenstående soldiagrammer illustrerer
mængden af sollys i ankomstrummet kl
12.00 gennem året.
Selv i december kl 12, vil de store private
opholdsterrasser orienteret mod syd/
vest - på både ydre og indre side - have
fuld sol.
Vindrose lokalt på byggefeltet viser at langt størstedelen af
vinden kommer fra vest.
nedenstående undersøgelse med vindretning fra vest, viser at
bebyggelsen har gode opholdsarealer i læ.
Den mest vindbelastede facade mod syd/vest vil senere ligge i
læ, når der bebygges ydderligere på byggfeltet.
20. marts - kl. 12.00
Vidretning fra nord/vest - parallelt med ankomstrummet.
Den værst tænkelige situation - her illustreret uden nogen form
for vindafskærmning.
Det ses tydeligt at både midterrum og nære udearealer langs de
ydre facader er vindbelastede
Vidretning fra nord/vest - parallelt med ankomstrummet.
Den værst tænkelige situation - her illustreret med beplantning
af buske og træer foran bygningen mod nord/vest og inde i
ankomstrummet.
Det ses tydeligt at vindbelastningen på både midterrum og
nære udearealer langs de ydre facader er stærkt reducerede.
Vidretning fra vest.
Den værst tænkelige situation - her illustreret uden nogen form
for vindafskærmning.
Midterrum og nære udearealer langs de ydre facader er relativt
let vindbelastede
Vidretning fra vest.
Den værst tænkelige situation - her illustreret med beplantning
af buske og træer foran bygningen mod nord/vest og inde i
ankomstrummet.
Midterrum og nære udearealer langs de ydre facader er lavt
vindbelastede.
20. juni - kl. 12.00
20. december - kl. 12.00
Side 41
7. VISION – ENERGIKONCEPT FOR ZERO ENERGY BUILDING
Vision – Energikoncept for Zero Energy Building
Varmepumpe
Det har været teamets vision at fremlægge en teknisk helhedsløsning
omfattende energitiltag, som hver især yder energiproduktion til nytte for
bygherren, men – ikke mindst – også en samlet løsning, hvor de forskellige energitiltag ydermere har en synergieffekt, idet tiltagene hver især
optimerer de øvrige tiltag – f.eks. ved at solvarme udnyttes til at opvarme
jordboringer, således at brinetemperaturen øges. Mere herom senere.
Varmepumpen fungerer teknisk set som en kedel, der forsyner et centralvarmeanlæg, hvor første element er en kappebeholder, hvor den udvendige del udgør en akkumuleringsbeholder for centralvarmen, mens den
indvendige del omfatter en varmtvandsbeholder.
Teamets vision omfatter en samlet teknisk løsning, hvor bygherren bliver
uafhængig af fjernvarmetilslutning og derved sparer omkostninger til tilslutningsbidrag og årligt effektbidrag, samtidig med, at bebyggelsen kan
opnå en klassificering som værende Zero Energy Building. Zero Energy
Building = 0-energi projekt, altså en bygningsmasse som er selvforsynende med energi til intern drift.
Der er tale om energikoncept, hvor flere delelementer sikrer, at den optimale virkningsgrad opnås på forsyningerne. Dette vil blive tilvejebragt via
en avanceret styringsstrategi – defineret i en CTS-styring – hvor energien
i de enkelte delelementer til enhver tid udnyttes, hvor det giver størst afkast og hvor der er mulighed for, at beboere kan følge med i, hvor meget
energi der bruges, og derved også hvordan det forholder sig i relation til
afregningen.
Der er netop er udsendt en opdateret version af beregningsprogrammet
Be10, som gør op med tidligere tiders markante anvendelse af solceller for
at tilfredsstille energirammeberegninger. Solcelleydelser kan fremadrettet
kun dække det samlede el til bygningsdrift, hvorfor det ikke længere vil
være muligt, at få en negativ elberegning af energibehovet.
Projektgruppen bifalder dette forhold, hvilket imødekommes med vores
vision vedr. energikonceptet.
Overordnet varmeforsyning
Den overordnede varmeforsyning tilvejebringes via vertikale jordvarmeboringer; 100 meter boringer, som forsyner en brine/vand-varmepumpe.
Derudover udføres energiproduktion via særlige solpaneler.
Boringerne fungerer principielt som et varmelager/kondensator, hvor
der – udover jordens naturlige stabile varmekapacitet - kan lagres supplerende (overskuds)varme i en radius på op til ca. 2,5 meter omkring
boringerne. Dette lager udnyttes af varmepumpen til at opnå maksimal
virkningsgrad (COP).
Sat i forhold til luft/luft- og luft/vand-varmepumper opnås en væsentlig
højere virkningsgrad.
Akkumuleringsbeholderen/kappebeholderen tilsikrer, at alle energiproducerende enheder kan tilføre energi til centralvarmeanlægget samt
forvarme brugsvand, når styringsstrategien definerer optimale tidspunkter herfor.
Via implementering af frekvensregulerede kompressorer opnås en
kapacitetsregulering på varmepumpen, som tilsikrer optimal drift i alle
belastningsområder, samtidig med at antallet af start/stop begrænses
mest muligt. Med dette system opnås op til 30% højere virkningsgrad i de
perioder, hvor der ikke er behov for max. last.
Virkningsgraden på varmepumpen forøges via solpaneler. Særligt reduceres behovet for afrimning, som typisk indtræder ved en udetemperatur
på 5° og derunder.
Det skal derudover anføres, at der monteres en yderligere veksler integreret i varmepumpen, som udnytter energien i hot-gassen. Ca. 20-25%
af kompressorernes samlede ydelse kan udnyttes i veksleren, hvoraf de
sidste ca. 80% udnyttes til at afgive en fremløbstemperatur på ca. 35°
på centralvarmeanlægget. Denne opbygning er et yderligere tiltag til at
forbedre varmepumpens virkningsgrad.
Konkret udnyttes energien i hot-gassen til at eftervarme returen fra
brugsvandscirkulationen fra ca. 50° op til en fremløbstemperatur på ca.
65° på det varme brugsvand til tapsteder.
Elforsyning til varmepumpe mv./solvarme: Kombi-paneler
Elforsyningen til varmepumpen dækkes af et særligt solcelle-/solvarmeanlæg, hvor solcellerne udføres som højeffektive kombi-paneler, hvor
der monteres et supplerende vandkølende modul (”solfanger”) bag selve
solcellepanelet.
Ved indkoblingen af flere delsystemer på jordboringerne, hvor der kan
tilføres energi fra solvarme/overskudsvarme ned i boringerne, opnås
det meget væsentlige forhold, at bygherren er uafhængig af, om der er
tilstrækkelig grundvandsstrømning. Utilstrækkelig grundvandsstrømning
kan/vil medføre, at temperaturen i jordlagene vil falde år for år, hvorved
boringerne til sidst ikke er anvendelige.
Ved at pumpe varme ned om sommeren tilsikres konstant høje temperaturer set over året.
Nedenstående diagrammer viser et typisk eksempel på temperaturforløbet i boringerne.
Variation af brinetemperatur over året.
Side 42
Illustration af kombineret solcelle og
solfanger/kølemodul
Brinetemperatur (min/max) over en 25-årig periode, hvori det fremgår, at der
opnås konstante (og dermed ikke faldende) brinetemperaturer.
FACADE SYD-VEST 1:300
Side 43
Nedenfor gennemgås de områder, hvor kombi-panelernes varme udnyttes.
Det vandkølende modul sikrer, at solcellernes produktivitet forøges, idet
der gælder, at jo varmere solcellepaneler bliver, jo mindre elektricitet kan
de producere. Erfaringer viser, at nedkøling af solceller fra 40 til 10 graders
varme medfører en stigning på solcellernes produktivitet med 16%.
Kombi-paneler som forsyningskilde / forvarmningskilde
Kombi-paneler har en vigtig funktion som alternativ forsyningskilde, idet
anlægget kan varetage hele varmeforsyningen i de perioder, hvor solvarmepanelet opnår en tilstrækkelig temperatur til at tilfredsstillle setpunktet i henholdsvis centralvarmeanlægget / varmtvandsbeholderen.
Tabel som viser, at eksempelvis 235 Wp-paneler får en reduceret ydelse på ned
Via en 3-vejs ventil kan der udføres prioritering mellem solvarmeforsyning
(udenom varmepumpe) til spiral, varmt vand eller som forsyning af overordnet centralvarme via veksler indbygget i varmepumpen – herved kan
det udnyttes, at kondensatoren/blæser ikke skal aktiveres, idet varmeoverførslen er passiv gennem veksleren.
Idet bruttoenergibehovet til opvarmning fordeles med op til 85% til
opvarmning af det varme vand, er der væsentlig udnyttelse ved at lade
solpanelerne kunne forestå denne opvarmning.
Såfremt temperaturen fra solvarmepanelerne ikke er tilstrækkelig til at
opvarme det varme brugsvand til de ca. 55-60°, føres det i stedet igennem
ovennævnte veksler i varmepumpen, således at solvarmen forvarmer
brinevandet til varmepumpen, hvilket optimerer virkningsgraden (COP)
markant på solvarmeanlægget. I dette tilfælde skal kondensator/blæser
således aktiveres, men den nødvendige hævning af temperaturniveauet
kan begrænses.
Erfaringer viser, at hvis temperaturen hæves én grad på brinen, så vil virkningsgraden på varmepumpen hæves ikke mindre end 3%.
til 140 W på varme sommerdage, ift. en ydelse på ca. 190 W, ved en operativ
temperatur på 25°.
I de tilfælde hvor styringsstrategien vil medføre, at det energimæssige
afkast optimeres ved at føre det solvarme-opvarmede centralvarmevand
gennem jordboringerne, vil dette tilsikres via en 3-vejs motorventil.
Dette kan f.eks. komme på tale i overgangsperioderne, hvor varmen fra
kombi-panelerne kan opvarme jordboringerne, samtidig med at paneler
jo køles ned.
Ved at opvarme (forvarme) boringerne, opnås samme resultater som
nævnt ovenfor – brinetemperaturen forøges og COP’en hæves derved.
Erfaringer fra Sverige viser, at man kan opnå en års-COP på op mod 7.
Idet solceller erfaringsmæssigt kun udnytter ca. 15% af solens energi ser
vi det således som en oplagt synergiløsning, hvor panelerne tilsikrer en
virkningsgrad på op imod 65% af den indstrålede solenergi. Dette opnås
ved at kombi-paneler kan producere ca. 235 W elektrisk energi, samtidig
med at ikke mindre end ca. 760 W termisk energi kan bortledes. Denne
termiske energi vil optimalt set kunne udnyttes i et jordvarmeanlæg, hvor
brinetemperaturen kan reduceres og COP-værdien på varmepumpen vil
kunne forøges. Frekvensregulerede kompressorer tilsikrer, at der ikke er
behov for en pladskrævende buffertank.
Projektgruppen anser ovenstående løsning som den optimale energimæssige helhedsløsning, hvor vedvarende energi-teknologier danner
grundlaget for forsyningen af vand, varme og el.
Helhedsløsningen er illustreret i nedenstående diagram.
VV
VC
Brugsvandsprioritering til spiral i VVB
50° retur
32
7
W
P
so
lc
el
65° fremløb
le
r(
ko
m
bi
-p
a
ne
le
r)
KV
Varmtvandsbeholder (VVB)
Hot-gas veksler
Centralvarme, frem
Varmepumpe 5-30 kW
kapasitetsreguleret
~25°-35°
Akkumulering
~20°-25°
Centralvarme, retur
Kappebeholder
Brine, frem
Veksler
Mulighed for passv køling
Køleflade i
ventilationsanlæg
Diagram over projektgruppens
Vision for energikoncept – Zero Energy Building.
Side 44
Veksler
Jordvarme
100 meter boringer
Brine, retur
KV
Koldt vand
VV
Varmt vand
VC
Cirkulation
Centralvarme, frem
Centralvarme, retur
Side 45
AREAL OVERSIGT - UDTRÆK FRA DALUX
Bolig
Rumtype/Arealzone
Areal
2-3 rums bolig (antal: 10)
Bad og Toilet
Forhal / Entré
Gang
Køkken
Stue
Værelse
Total egentlig boligareal
45.8
41.6
35.1
90.8
309.3
214.4
736.9
Adgangsareal andel
Fælles boligareal andel
134.2
0.0
Total boligareal for 2-3 rums bolig
871.2
Bad og Toilet
Forhal / Entré
Gang
Stue
Værelse
Total egentlig boligareal
20.5
17.5
4.4
46.2
100.0
188.5
Diffe
Maksi
Differe
rence
mum
nce
%
Areal
0.0
871.2
0.0
250.0
5.6
2.3
Total boligareal for 4+ rums bolig
2711.8 2875.0 -163.2
-5.7
Total Egentlig Boligareal
Total Adgangsareal
Total Fælles Boligareal
Total Fælleslokaler
Total almene m2 (Boligareal +
fælleslokaler)
Total andre arealer
Total Brutto m2 (Alt inkl.)
3301.7
536.9
0.0
160.9
Ungdomsboliger (antal: 5)
Adgangsareal andel
Fælles boligareal andel
Total boligareal for Ungdomsboliger
67.1
0.0
255.6
4+ rums bolig (antal: 25)
Bad og Toilet
Forhal / Entré
Gang
Køkken
Stue
Værelse
Total egentlig boligareal
Adgangsareal andel
Fælles boligareal andel
314.1
184.2
79.8
306.2
648.9
843.1
2376.3
335.6
0.0
Total Projektarealer
Side 46
3999.6 4000.0
1345.2
5344.8
-0.4
0.0
ØKONOMISK OVERSLAG
Sag
Emne
Fremtidens almene boliger, Lisbjerg
OVERSLAG - delpriser excl. moms
Pkt.
1
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
Bygningsbase
Cykelparkering og skure samlet
Sag nr.:
Prisniveau
Indeks
Enhed
m
m
stk.
m
Side
Dato: 2014.04.07.
1K 2014
I alt kr. pr enhed
984
984
1
160
205
3.632
360
200.000
8.000
3.000
3.573.888
354.240
200.000
1.280.000
615.000
6.023.128
2
2.1
2.2
Elevator inkl. trapper
1 stk m 4 stop
1 stk m 5 stop
stk
stk
4
5
175.000
175.000
700.000
875.000
1.575.000
3
3.1
3.2
excl altaner/indgangsarealer
Ramper mellem bygninger
Ramper langs bygninger
m
m
360
174
2.200
2.200
792.000
382.800
1.174.800
4
4.1
4.2
4.3
m
m
m
m
2.500
2.500
2.500
500
25
15
60
2.200
62.500
37.500
150.000
1.100.000
1.350.000
10.122.928
-
m
3.995
m
3.300
10.679
42.662.605
10.122.928
32.539.677
9.861
FACADE NORD-ØST 1:300
Side 47
DAGSLYSBEREGNING AF BOLIG I STUEPLAN
Almene boliger Lisbjerg
07.04.2014
Designer FWJ
Telefon
Fax
E-mail fwj@vming.dk
Designer FWJ
Telefon
Fax
Rum fwj@vming.dk
1 / Lysscene
E-mail
Almene boliger Lisbjerg
Samlet lysstrøm:
Samlet effekt:
Vedligeholdelsesfaktor:
Randområde:
0 lm
0.0 W
0.67
0.000 m
Flade
Middelbelysningsstyrke [lx]
direkte
indirekte
Samlet
150
158
308
173
147
320
0.00
58
58
0.00
347
347
84
112
196
0.00
1122
1122
61
137
199
4.19
113
117
70
98
168
0.00
1606
1606
22
202
224
60
219
279
0.00
886
886
61
165
226
0.14
237
237
19
152
171
0.00
670
670
19
99
118
10
103
114
Belysningsstyrke
Gulv
Gulv_1
Loft
Væg 1
Væg 1_1
Væg 1_2
Væg 2
Væg 3
Væg 4
Væg 4_1
Væg 5
Væg 5_1
Væg 5_2
Væg 6
Væg 6_1
Væg 6_2
Væg 7
Væg 8
07.04.2014
Almene boliger Lisbjerg
07.04.2014
Designer FWJ
Telefon
Fax
E-mail fwj@vming.dk
1 / Hovedresultater
Rum 1 / Ray-Trace-preview 4
Rum 1 / Ray-Trace-preview 4
Reflektans [%]
Middellystæthed [cd/m²]
/
20
20
70
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
/
20
3.71
77
31
179
32
19
27
256
36
44
141
36
38
27
107
19
18
Almene boliger Lisbjerg
07.04.2014
Designer FWJ
Telefon
Fax
E-mail fwj@vming.dk
Rum 1 / Ray-Trace-preview 5
Almene boliger Lisbjerg
07.04.2014
Designer FWJ
Telefon
Fax
E-mail fwj@vming.dk
Rum 1 / Lysscene 1 / 3D-visning
Almene boliger Lisbjerg
07.04.2014
Designer FWJ
Telefon
Fax
E-mail fwj@vming.dk
Side 4
Rum 1 / Lysscene 1 / 3D-visning
Regelmæssighed
Emin / Em: 0.260 (1:4)
: 0.054Lisbjerg
(1:19)
E
Almene
boliger
min / Emax
07.04.2014
Specifik tilsluttet effekt: 0.00 W/m² = 0.00 W/m²/ lx (Grundflade:
64.73
Designer
FWJm²)
Telefon
Fax
E-mail fwj@vming.dk
Rum 1 / Lysscene 1 / Sammenfatning
Side 7
Side 5
Side 8
Side 4
Side 8
Rumhøjde: 2.800 m, Vedligeholdelsesfaktor: 0.67
Flade
Værdier i Lux, Målestok 1:104
 [%]
Em [lx]
Emin [lx]
Emax [lx]
Emin / Em
Belysningsstyrke
Gulve (2)
/
20
308
319
80
58
1490
1620
0.260
/
Loft
Vægge (15)
70
50
347
222
9.24
45
6682
2444
0.027
/
Belysningsstyrke:
Højde:
Beregningsnet:
Randområde:
0.800 m
128 x 128 Punkter
0.000 m
Ren dagslysscene, ingen belysningsarmaturer i brug.
Side 48
Almene boliger Lisbjerg
07.04.2014
Designer FWJ
Telefon
Fax
E-mail fwj@vming.dk
Rum 1 / Lysscene 1 / Belysningsstyrke / Værdidiagram (E)
Almene boliger Lisbjerg
07.04.2014
Ikke alle beregnede værdier kan vises.
Almene
boliger Lisbjerg
Fladens position
i rummet:
Markeret punkt:
(0.000 m, 0.000 m, 0.800 m)
Beregningsnet: 128 x 128 Punkter
Emboliger
[lx]
Almene
Lisbjerg Emin [lx]
308
80
Designer FWJ
Telefon
Fax
E-mail fwj@vming.dk
Værdier i Lux, Målestok 1 : 65
07.04.2014
Rum 1 / Lysscene 1 / Visning af fejlfarver
Designer FWJ
Telefon
Fax
E-mail fwj@vming.dk
Rum 1 / Lysscene 1 / Visning af fejlfarver
Emax [lx]
1490
Emin / Em
0.260
Emin / Emax
0.054
07.04.2014
Designer FWJ
Telefon
Fax
E-mail fwj@vming.dk
Side 10
Rum 1 / Lysscene 1 / Visning af fejlfarver
Side 49
Side 50
ENERGIBEREGNING
Konklusion
DOKUMENTATION VEDR. ENERGIRAMME
Indledning
Dette notat indeholder de forudsætninger, der er gjort i forbindelse med
udarbejdelse af energirammeberegningen til nærværende sag.
Energirammen er udført for den vestsydvest vendte fløj.
Energiklasse
Energiramme BR2020 [kWh/mI/år]
Samlet energiramme 20,0
Samlet energibehov 19,5
Overholdt med 0,5


Byggeriet overholder Bygningsklasse 2020 uden aktive tiltag som solceller etc.
Bygningsspecifikationer

NØGLETAL
A3 NØGLETAL
Bygningens opvarmede bruttoareal: 1805,6 m2.
Brugstid: 168 timer/uge
Rotering ift. nord: 20°

Model: Lisbjerg_2014
Klimaskærm
Transmissionstab, W/m²
Varmeakkumuleringsevne: 40 Wh/K m2 (ekstra let)
Tæthed: 0,5 l/s m2
Linjetab ved fundamenter: 0,1 W/mK
Klimaskærm ekskl. vinduer og døre
Vinduer og døre
Vinduer Døre 26 °C
8
27 °C
0
Energiramme BR 2010, kWh/m² år
U-værdi [W/m2K]
0,10
0,08
0,08
U-værdi [W/m2K] 0,85 0,85 2,7
Antal timer temperatur over
U-værdier
Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Tag SBi Beregningskerne 7.14.1.20
Be10 nøgletal: Lisbjerg Bygningsafsnit, Vest-sydvest
G-værdi 0,30-0,60 0,30-0,60 Glasandel
0,80-0,84
0,80-0,84
Energiramme BR 2010, uden tillæg
53,4
Tillæg for særlige betingelser
0,0
Samlet energiramme
53,4
Samlet energibehov
31,1
Energiramme lavenergibyggeri 2015, kWh/m² år
Energiramme lavenergibyggeri 2015, uden tillæg
30,6
Tillæg for særlige betingelser
0,0
Solafskærmning: Der udføres passiv solafskærmning via udkragede
bygningsdele og udkragede altaner. I boliger med stor solbelastning, og
uden udkragede bygningsdele/altaner, udføres udvendige screens med
en afskærmningsfaktor på 0,6.
Der er regnet med skygger ift. egen og omkringliggende bygningsdele.
Samlet energiramme
30,6
Samlet energibehov
26,3
Energiramme Byggeri 2020, kWh/m² år
Energiramme Byggeri 2020, uden tillæg
20,0
Tillæg for særlige betingelser
0,0
Internt varmtilskud
Samlet energiramme
20,0
Grundet persontætheden i boligerne, er der regnet med en gennemsnitlig personbelastning på 2,5 Watt pr. m2.
Samlet energibehov
Installationer
Ventilation
Der udføres decentrale ventilationsanlæg i den enkelte bolig. Anlæg
udføres med mulighed for forcering af luftskifte (trin 3).
Ventilationsanlægget har en virkningsgrad på 88% samt en SEL-faktor på
0,77 kJ/m3.
Derved opfylder ventilationsanlægget kravene til virkningsgrad og
SEL-værdi efter bygningsklasse 2020.
Varme
Varmeforsyning: Fjernvarme
Radiatorer: Ja
Gulvvarme: Omklædning og bad
Pumpe(r): 19 stk. – Integreret i fjernvarmeunit
Isolering af
varmerør: 0,20 W/mK (120 meter varmerør i skakte, direkte fjernvarme)
Brugsvand
Varmtvandsforbrug: 250 l/år·mI (decentrale vekslerunits)
Varme
24,4
El til bygningsdrift
Overtemperatur i rum

2,7
0,0

Netto behov, kWh/m² år
Rumopvarmning
5,7
Varmt brugsvand
15,8
Køling
Model: Lisbjerg_2014

0,0 SBi Beregningskerne 7.14.1.20
Be10 nøgletal:
Lisbjerg
Bygningsafsnit,
Udvalgte
elbehov,
kWh/m² årVest-sydvest
Transmissionstab, W/m²
0,0
Belysning
Opvarmning af rum
0,0
Opvarmning af varmt brugsvand

Varmepumpe


Ventilatorer
0,0



0,0
2,4
Pumper
0,2
Køling
0,0





 
Varmetab fra installationer, kWh/m² år
Rumopvarmning
2,9
Varmt brugsvand
2,6
Ydelse fra særlige kilder, kWh/m² år
Resultater
Bygningsklasse 2020 stiller krav til, jf. BR10, afsnit 7.2.1, stk. 10, at det
dimensionerende transmissionstab ikke må overstige 5,7 W pr. mI klimaskærm med tilsvarende forudsætninger.
For det konkrete tilbudte projekt er det dimensionerende transmissionstab beregnet til blot 2,7 W pr. mI klimaskærm, jf. nøgletal. Dette tab er så
lavt, at det overholder kravene til bygningsklasse 2020 for bygninger i én
etage.
19,5
Bidrag til energibehovet, kWh/m² år
Solvarme
0,0
Varmepumpe
0,0
Solceller
0,0
Vindmøller
0,0
Samlet elbehov, kWh/m² år
Elbehov

















33,4
Side 51