1. No category

Nr. 171
April 2010
Informationsblad til
skolens elever/forældre og personale
SÆRNUMMER OM LÆSNING
I dette nummer:
Læsning i børnehaveklassen
2
Eksempler på børnestavning
3
Læseundervisning i
de yngste klasser
4
Læsning på mellemtrinnet
5
Læsning på de ældste årgange
6
At være læsevejleder 7
Læseskub
8
Om læsningens
særlige udfordringer
9
Faglig læsning
10
Læsning og ordblin- 11
dhed. Hvordan takler
vi det?
IT-rygsæk som hjælpemiddel
11
Ordbøger
13
Skolebiblioteket
14
Læseevaluering på
Sct. Severin Skole
15
Læseundersøgelsen
maj 2009
17
Aprilnummeret af Netop Nu udkommer som et særnummer omkring
læsning i skolen.
Den store mediebevågenhed vi ofte
oplever at have omkring folkeskolen,
centrerer sig ofte omkring læsning.
Det er der ikke noget usædvanligt i,
for læsning er folkeskolens største
fag. Det er så absolut den disciplin i
skolen, som vi bruger flest ressourcer
på. Læsning optræder i alle fag, på
mange måder og i mange iklædninger.
Også når eleverne bevæger sig videre
ud i uddannelsessystemet og arbejdslivet vil læsning være en nødvendig
kompetence og en forudsætning det
enkelte menneskes udvikling i et
samspil med andre.
Det stiller selvfølgelig store krav til
folkeskolen, som absolut er den aktør, der også har det største ansvar
for den enkelte elevs læseudvikling.
Opmærksomheden på og vigtigheden
af at arbejde med børns læsning giver ind imellem nogle verbale klø,
bl.a. når politikere og andre udtaler
sig om folkeskolens formåen på dette
område.
Dertil skal siges, at læsning og læseindlæring er en uhyre kompliceret
proces. Der findes ingen færdig opskrift på hvordan man fremstiller en
god læser, ingen samlede anbefalinger som angiver hvordan vi i skolen
bør arbejde med læsning fra 0.kl - 9.
De fleste af de arbejdsmetoder omkring læsning, som vi anvender i dag
bygger på erfaring. Med inspiration
hentet fra ”best practice” i ind-og udland opbygger den enkelte kommune,
den enkelte skole, det enkelte lærerteam, den enkelte lærer form og indhold omkring undervisningen i læsning.
Nr. 171
Med andre ord, vi skal langt hen ad vejen selv
sætte dagsordenen i forhold til læsning og læseindlæring. Det betyder også, at vi arbejder i processer og at vi gerne skal have langsigtede strategier på området. På Sct. Severin Skole har vi
gode og langsigtede strategier på læseområdet.
Kompetente og engagerede medarbejdere skaber gode resultater i hverdagen. Men vi går også
ydmygt til opgaven, vi skal fortsat øve os i at
mestre kunsten.
I dette særnummer vil vi fortælle om læsning og
læseindlæring op gennem skoleforløbet samt
sætte spot på nogle af de særlige tiltag vi kan
tilbyde de elever, for hvem læsningen giver store
udfordringer. Vi kan ikke fortælle alt om læsning,
men vi har valgt at skrive en række artikler, som
kan være med til at stykke et billede sammen af
læsning og læseindlæring.
Billedet er ikke fuldstændigt, måske er en del af
artiklerne blevet meget fag-faglige, måske endda
ligefrem ”nørdede” – men som tidligere nævnt,
så er der også tale om, at vi sætter fokus på en
meget kompliceret proces. Det håber vi, at I bærer over med. Ideen med særnummeret er dels
at give jer forældre et indblik i hvordan vi håndterer læseprocessen på skolen, dels udadtil at
sende klare signaler om, at vi arbejder vedholdende og professionelt med læseprocessen, men
også internt i skolen, at skabe et fornyet fokus.
I 2006 arbejdede vi på skolen med læsning som
et indsatsområde.
I det kommende skoleår har vi Faglig læsning
som indsatsområde, både kommunalt og også
her på skolen. I det daglige er der her på skolen
stor opmærksomhed på undervisningen i læsning, men vi har brug for med mellemrum at
sørge for et ekstra fokus. Derfor ser vi frem til at
kunne fordybe os i arbejdet med den faglige læsning i det kommende skoleår. Særnummeret af
Netop Nu er tænkt som en optakt hertil – rigtig
god fornøjelse med læsningen.
Læsning i børnehaveklassen
På Sct. Severin Skole har vi
de sidste 3 år tilrettelagt læseundervisningen i børnehaveklasserne i et samarbejde
mellem de enkelte børnehaveklasseledere og lærere fra
specialundervisningen.
Vi ønsker at give alle vores
elever den bedst mulige læsestart. Det tror vi på, at vi får, når vi kombinerer de kompetencer og erfaringer vores dygtige
børnehaveklasseledere har, med de kompetencer
og erfaringer lærerne fra specialundervisningen
har. Herved vil de elever, der måtte have problemer med den tidlige læselæring, med det samme
få relevant hjælp og støtte.
Vi bruger rigtig mange forskellige strategier, når
vi læser. I starten af skoleåret har vi især fokus
på sproglig opmærksomhed og bogstavindlæringen. Sproglig opmærksomhed er at give vore
elever en forståelse af, at vores sprog kan deles
op i sætninger, ord, stavelser og lyde, og at disse lyde repræsenteres af et bogstavtegn. Hvert
enkelt bogstav har 2 former nemlig det store og
det lille bogstav. Hvert bogstav har et navn, og
hvert bogstav har en lyd (nogle bogstaver indeSide 2
holder flere lyde, og det lærer eleverne også at
forholde sig til.) Sproglig opmærksomhed er også at arbejde med vores sprog, vores ordkendskab, rim og remser, vores udtale og artikulation
og meget mere. Arbejdet veksler meget imellem
repetition af allerede lærte ting og små koncentrerede øvelser med det nye, der skal læres. Vi
tager hele kroppen og alle sanser i brug, når vi
arbejder. Arbejdet veksler meget mellem individuelle opgaver, gruppeopgaver, værkstedsopgaver, arbejde på computere osv.
I det sene efterår, tager vi en DLB-test (DanskLyd og Bogstavkendskab)på alle vores elever.
Her får vi styr på, hvor langt den enkelte og
klassen er i forhold til bogstavkendskab, genkendelse af bogstavlyde og den helt tidlige skriveudvikling.
I foråret er vi nu så langt i bogstavgennemgangen, at vi kan begynde at sætte de forskellige
bogstaver sammen til ord og lære eleverne, hvilke strategier de kan gøre brug af, når de skal
finde ud af, hvad der står. Her bruges resultatet
fra DLB-testen til at tilrettelægge den helt rigtige
undervisning.
Nr. 171
Derefter kommer der fart over læsningen. Her
opdager eleverne, hvordan bogstavlydene sættes
sammen og danner ord. Gennem mange forskellige lege øver vi os i at læse, skrive og opdage
nye ord. Vi laver rigtig mange fjollede sætninger
og historier med de ord og bogstaver, vi nu kender. Vi arbejder stadig meget med rim og remser
og finder ud af, at mange ord indeholder de samme bogstaver/lyde, men betyder noget helt forskelligt, når vi bytter første bogstav ud med et
andet. Samtidig arbejder vi videre på at få de
sidste bogstaver fra alfabetet med. Vi er også så
langt, at vi kan begynde at give vores elever
små bøger med hjem, som de kan læse sammen
med forældre eller søskende.
Læsning og skrivning hænger sammen og er hinandens forudsætninger. Derfor arbejder vi hele
året igennem også med skrivningen.
Eleverne skal vænne sig til at skrive, øve sig i at
skrive de enkelte bogstaver, og de skal øve sig i
at fortælle på skrift. Vi lærer vores elever at børnestave, altså at skrive de lyde, de kan høre i
det ord, de vil skrive og gætte, hvis der er en lyd
de ikke er sikre på. Det er rigtig godt og er med
til at skærpe deres opmærksomhed overfor de
lyde et ord består af, og på den måde er det en
kæmpe støtte for læsningen.
Vores læsevejledere har udgivet en fin folder om
læsning i indskolningen. Her kan I få meget at
vide om, hvordan I hjemme kan støtte jeres barn
i at komme godt i gang med at lære at læse. I
kan finde den ved at følge dette link
Dorte Melbye
Eksempler på børnestavning
Emma-Leise 0.d
Side 3
Natasja - 0.d
Nr. 171
Læseundervisning i de yngste klasser
Læsning har
mange facetter. For at
blive en god
læser skal
man både
kunne afkode
ordene, forstå
teksten og
kunne opsøge ny viden. Alle disse aspekter af
læsning arbejdes der kontinuerligt med gennem
skoleforløbet, og frøene bliver sået allerede hos
begynderlæserne.
I den første læseundervisning introduceres eleverne for mange forskellige læsestrategier, der
kan bruges i afkodningsfasen; bogstavernes lyde
sættes sammen til ord, ordene deles i stavelser,
illustrationer bruges i læsningen mm.
På skolen bruger vi visuelle plancher
(læseuglerne) som viser de forskellige strategier,
eleven kan benytte under læsningen. Nogle elever har brug for at øve en bestemt strategi i en
længere periode for at blive sikker i strategien,
andre gør hurtigt brug af mange forskellige strategier i deres læsning. Der er rigtig stor opmærksomhed på bogstavernes lyde, når eleverne skal lære at afkode (læse) ordene. Eleverne
smager på lydene, former dem i munden, og efterhånden som eleverne magter at se på flere
lyde, trækkes lydene sammen og bliver til ord.
Læsning og skrivning:
Udover den direkte undervisning i læsning arbejdes der sideløbende med elevernes egen skriftlige fremstilling, da læsning og skrivning unægtelig går hånd i hånd. Eleverne opfordres fra skolestart (0.kl) til at skrive de bogstaver, de kan høre i ordene. Dette kræver fokus på ordenes enkelte lyde samt bogstavernes form, til gengæld
kan alle elever tidligt udtrykke sig gennem skriftsproget på lige netop deres eget niveau. Nogle
elever tegner bogstaverne, som de mener, de
ser ud, og andre skriver sirligt bogstaverne, som
vi kender dem. Det vigtigste er, at eleverne får
en oplevelse af, at de kan skrive og fortælle historier gennem skriftsproget. I undervisningen
præsenteres eleverne løbende for staveregler,
endelser og ord, der afviger fra lydprincippet.
Derved udvikles elevernes stavning og skrivning
hele tiden i det tempo, eleverne er klar til det.
Når eleverne har styr på afkodningsdelen, arbejdes der i yngste afdeling også målrettet med anSide 4
dre områder af læsning; læseforståelse, læsehastighed, faglig læsning og søgelæsning.
Læseforståelse:
Eleverne skal lære at korrigere sig selv, når de
læser forkert. Her spiller læseforståelsen en vigtig rolle. For at opnå det fulde læseudbytte, er
det vigtigt, at eleverne undrer sig, når de læser
noget, der lyder som vrøvl. De skal stoppe op og
se på ordet igen, korrigere læsningen, så sætningen og historien giver mening.
Læsehastighed:
Efterhånden som læsningen bliver mere sikker
øges læsehastigheden som regel. Tekstmængden stiger løbende gennem skoleforløbet og læsehastigheden er afgørende for læserens udholdenhed når der læses længere tekster. Læserens
læsehastighed kan øges ved at genlæse en tekst
flere gange. I begynderundervisningen er der
tale om korte tekster, som eleverne genlæser 35 gange. Det bliver tydeligt for eleverne, at hastigheden øges fra gang til gang.
Faglig læsning:
Mange elever er tidligt meget interesserede i at
læse fagbøger. De læser bøger om deres kæledyr, biler, traktorer, universet mm. I læseundervisningen undervises eleverne i det særlige for
fagbøger. Fagbøger læses ikke nødvendigvis fra
ende til anden, men man kan med fordel bruge
indholdsfortegnelse eller stikordsregister til hurtigt og nemt at finde frem til de informationer,
man søger. Der er ofte billeder i en fagbog, og
eleverne skal også lære at læse billedtekst mm.
I fx natur/teknik og kristendom bruges der fra
første klasse fagbøger, og i disse fag undervises
der ligeledes i det særlige ved faglig læsning.
Nr. 171
Søgelæsning:
En anden strategi, som eleverne lærer at bruge
hos de yngste, er søgelæsning. Når man søgelæser leder man efter bestemte informationer i en
tekst. Det kan fx være i en folder om skovens
dyr, hvori man søger informationer om skovskadens vingefang. Her er det nødvendigt at lære
nogle små fif, som hurtigt sætter en i stand til at
finde de ønskede informationer, så man ikke skal
sidde og læse hele folderen igennem. Eleverne
lærer derfor at orientere sig i overskrifter og derefter skimme afsnittet igennem for at finde svaret. De undervises også i at bruge illustrationerne og margintekster.
Læsevejlederne
Hanne Flyger og Dorthe Berg
Læsning på mellemtrinnet
På mellemtrinnet arbejdes der videre med de læsekompetencer, eleverne har tilegnet sig i de første skoleår. De læsemåder og teknikker, der allerede er lært, skal løbende repeteres, vedligeholdes og udbygges.
Eleverne motiveres og opmuntres til at læse
større tekstmængder og forskellige teksttyper og
genrer. Noveller, gysere, fagtekster, hverdagsfortællinger, eventyr, digte, opskrifter osv. er
tekster, eleverne på mellemtrinnet vil møde. Eleverne skal erfare, at de gennem læsning af mange forskellige slags tekster kan hente oplevelser
og ny viden. Der skal stadig læses dagligt for at
vedligeholde og øge læsehastighed og læseforståelse. I klassen veksles mellem individuel læsning -lystlæsning og læsning af tekst til fælles
bearbejdning.
Elevernes bevidsthed om udbyttet af egen læsning er i fokus. Der arbejdes målrettet med forskellige læseforståelsesstrategier. En læseforståelsesstrategi er en mental aktivitet, som læseren
sætter i værk for at forstå en tekst før, under og
Side 5
efter læsning. Et par eksempler på læseforståelsesstrategier, der er gode at anvende under læsningen, er at lave notater til det læste eller at
stoppe op ind imellem og stille spørgsmål til sig
selv for at kontrollere, om man forstår teksten.
Eleverne arbejder med deres ordforråd. De har
brug for til stadighed at lære nye ord for at kunne vedligeholde og udvikle deres læseforudsætninger. Især fagteksterne, som fylder en del på
mellemtrinnet, indeholder ord, der kræver mere
opmærksomhed. Den opmærksomhed kan øges
ved for eksempel at arbejde med ordkort, hvor
eleverne i små grupper ud fra nogle udvalgte ord
skal bestemme ordklasse, definere ordet, finde
et ord der rimer, finde antonymer og synonymer,
lave afledninger af ordet og lave en sætning med
ordet. Ordbogen og ordbogsøvelser indgår som
et naturligt arbejdsredskab i arbejdet med at lære betydningen af nye ord.
På mellemtrinnet holdes der øje med elevernes
læsehastighed. En god læsehastighed er vigtig
både for elevens forståelse og også i forhold til
motivationen. Nogle elever læser så langsomt, at
de taber den røde tråd i historien. Desuden kan
den tekstmængde, der skal læses virke uoverkommelig, hvis ikke læsehastigheden er passende hurtig. Der er forskellige muligheder for at
træne læsehastigheden. Et kort, der køres ned
over siden og dækker den læste tekst, kan for
nogle elever være en hjælp til at øge læsehastigheden.
Læsning og skrivning er parallelle processer. Eleverne udvikler deres skrivefærdigheder ved at
læse og deres læsefærdigheder ved at skrive.
Genrearbejde er f.eks. både en læse- og skriveaktivitet. Eleverne får lettere øje på genretræk i
Nr. 171
en tekst, når de selv har skrevet tekster med
genrekrav. Derfor er det vigtigt, at eleverne arbejder med både læsning og skrivning i hånden/
på computer. På mellemtrinnet er gysergenren
et oplagt valg, da den har mange tydelige genretræk. Eleverne starter med at læse forskellige
gysere og har f.eks. opmærksomheden rettet
mod, hvordan spændingen og stemningen bygges op med forskellige virkemidler. Desuden fokuseres der på, hvordan det overnaturlige og det
monstrøse ofte indgår i gyseren. Efter læsningen
og arbejdet med genretrækkene er langt de fleste elever i stand til selv at skrive en uhyggelig
gyser.
Læsning på ældste årgange
For nogle elever kommer de
krav der stilles til læsning i
7. – 9. klasse som en overraskelse. På mellemtrinnet
var de gode læsere og klarede tests tilfredsstillende,
men nu opdager de at der
stilles øgede og andre krav
til deres læsning.
Væsentlig er nu læsehastighed og ordforråd.
Læsehastigheden skal gerne øges gennem skoleårene. Og da læsehastigheden altid måles ud
fra alderssvarende tekster, så kræver det træning eller at man læser regelmæssigt for stadig
at have en passende høj læsehastighed.
Der stilles også større krav til ordforråd og forståelse af mange forskellige begreber. Derfor er
det uhyre væsentlig at eleven har et godt kendskab til mange fagområder og hvad der sker i
verden lige nu. Udover læsning af fagbøger og
aviser vil det være en god ide regelmæssigt at
se fx nyhedsudsendelser i tv.
Det er vigtigt at eleven fortsætter med at læse
regelmæssigt, ja, stort set hver dag. Læsning
giver automatisk et større ordforråd. Og man
holder også sin læsehastighed ved lige. Hvis den
er for lav, så er det lettere at sætte hastigheden
op ved nogle øvelser, når man har rutinen og
forudsætningerne for at forstå indholdet.
Eleverne bør kunne læse bøger som Ringenes
Herre og Pelle Erobreren i 9. klasse.
Læseprøven ved afslutningen af 9. klasse tester
læsehastighed og -forståelse (ord- og begrebsforråd). Læsehastigheden kan betegnes som:
På vej mod flydende læsning: 80 ord pr. minut
Flydende læsning: 150 ord pr. minut
Side 6
En af de store opgaver på mellemtrinnet – nok
den allerstørste, er at motivere eleverne til fortsat at læse frivilligt og af lyst. De har nået en
alder, hvor der er mange andre aktiviteter end
læsning, der trækker. Eleverne opfordres til at
inspirere hinanden ved at fortælle hinanden om
gode bøger. Desuden laves der boganmeldelser,
både mundtligt i klassen, skriftlige til ophængning og på elevintra hvor alle elever i klassen
kan læse og hente ideer til gode bøger. Eleverne
er vant til at bruge skolens bibliotek, men de har
også brug for at få rettet opmærksomheden mod
vores kommunale bibliotek, som har et stort udvalg af gode bøger.
Dorthe Berg og Hanne Flyger
læsevejledere
Ubesværet læsning: 250 ord eller flere pr. minut.
Og i læseprøven regner man med at eleverne er
nået til den ubesværede læsning. Dette regnes
også som niveauet for læsning på en gymnasial
ungdomsuddannelse – altså efter 9. klasse.
På de ældste klassetrin arbejdes der desuden
med hvordan man læser tekster i de enkelte fag,
med genrekendskab (især avisgenrerne) og med
at udvikle læsestrategierne. Der stilles krav om,
at man skal kunne:
•
Læse på linjerne. Hvad står der direkte i
teksten?
•
Læse mellem linjerne. Hvad mener forfatteren uden at sige det direkte?
•
Læse bag om linjerne. Hvad mener læseren selv om det, forfatteren skriver?
Færdigheder, der også kræver et alsidigt ordforråd og en alsidig viden om sin omverden.
Undervisningen og elevens egen læsning i de
ældste klassetrin skal gerne give lyst til fortsat
at læse bøger. Og resultere i et niveau og en
viden om læsning som eleven kan bruge både i
sin uddannelse og i resten af sit liv.
Jørgen Larsen
Nr. 171
At være læsevejleder
I Haderslev kommune såvel som på landsplan
har der i løbet af de sidste år været ekstra fokus
på læsning og uddannelse af læsevejledere.
På Sct. Severin Skole er vi to læsevejledere. I
sommeren 2007 afsluttede vi læsevejlederuddannelsen som er en Pædagogisk Diplom uddannelse med 3 moduler.
Som læsevejledere er vi tilknyttet normalundervisningen fra 0.-9.klassetrin. Dvs. at vores
primære fokus er på læseundervisning i klassesammenhæng. Når vi vejleder andre lærere er
det derfor oftest vedrørende tiltag, der kan integreres i klassen for alle elever.
Vores rolle er at vejlede lærerne i læsningens
mange facetter. Vejledningen kan ske på baggrund af specifikke henvendelser fra lærere,
testresultater, nye tiltag, nye materialer mm.
Der er rigtig mange opgaver at tage fat på, men
som bekendt; ting tager tid. Vi træder stadig i
læsevejledernes forsigtige barnesko og afprøver
forskellige tiltag i samarbejde med skolens lærere og elever.
Første forudsætning for vores arbejde har derfor
også været at informere skolens lærere om læsevejledernes mulige rolle. Det er selvfølgelig
vigtigt, at alle ved, hvad de kan bruge læsevejlederne til, ligesom det den anden vej rundt har
været vigtigt for os at høre, hvad behovene er.
Nogle af emnerne/opgaverne kan ses her i
punktform:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Faglig læsning
LUS - LæseUdviklingsSkema
Læsebånd
IT- elever
Læsekurser
Læsevejledning af enkelte elever
KIK modellen, hvordan åbnes en tekst med
dramapædagogiske metoder? For 5. -6. kl.
og overbygningen.
Læseprøver – prøvetagning, læsekonference.
Udarbejdelse af foldere
Udarbejdelse af forskellige kartoteker - fx til
søgelæsning
På skolens møder og PersonaleIntra informerer
vi også løbende om nye tiltag, ideer og udviklingsmuligheder.
Side 7
At lære at læse er
en menneskeret.
Læsning er et kulturværktøj
og forbedrer
mulighederne
for at gennemføre
en uddannelse
og få et
arbejde. Uddannelse
og arbejde
giver selvværd,
kulturelle, sociale
og demokratiske
muligheder. Det
er derfor også et
alvorligt handicap
ikke at kunne læse
og skrive i et
samfund, hvor læseog skrive kravene
er stadigt
stigende.
Desuden deltager vi i møder i det kommunale
netværk af læsevejledere. Sammen med læsekonsulenten i Haderslev Kommune drøftes nye
tiltag, ideer, materialer og kursusbehov. Også
her er vidensdeling og faglig sparring en vigtig
forudsætning for udvikling.
I dette skoleår er processen med at indføre LUS
som løbende evalueringsværktøj for alvor sat i
gang i flere klasser. Med LUS-evalueringsværktøjet følges elevernes læseudvikling løbende
gennem skoleåret. Læsevejlederne er med på
sidelinjen og kan bruges som sparringspartnere i
processen.
Det er meget spændende at følge processen med
at etablere LUS som læseevalueringsværktøj på
skolen, men det er samtidig en proces, som kræver tid. Vi vil de kommende år arbejde videre
med implementeringen af LUS på skolen.
Læsevejlederne
Hanne Flyger og Dorthe Berg.
Nr. 171
Læseskub
Læseskub er et individuelt
læsetræningsprogram, der
tilbydes 3 elever i hver 1.
klasse i sidste halvdel af skoleåret og 2 elever i første
halvdel af 2. klasse. Formålet
er, at elever der endnu ikke
helt har knækket læsekoden
hurtigt hjælpes i gang, så de
efterfølgende i højere grad kan profitere af undervisningen i klassen.
Hvordan vælger vi elever til læseskub?
Dansklæreren i 1.klasse iagttager løbende elevernes læseudvikling. I løbet af december måned tager dansklæreren gruppeprøver i klassen.
Efter disse gruppeprøver udvælger dansklæreren
6 elever, som bliver udtaget til en yderligere undersøgelse og beskrivelse af en læseskublærer.
Der udtages dobbelt så mange elever, som man
skal have i undervisning.
Forældrene orienteres om denne udvælgelse.
Den endelige udvælgelse sker i samarbejde mellem dansk- og læseskublærer.
Læseskubperioden er sidste halvår af 1.klasse og
første halvdel af 2.klasse. Eleven ophører med
læseskub, når eleven vil kunne nå midten af
klassens niveau.
Evaluering
Der udarbejdes en skriftlig evaluering ved slutningen af 1.klasse og ved ophør i 2.klasse.
Læseskub i 2.klasse
Elever, som har modtaget læseskub i 1.klasse
fortsætter måske i 2.klasse, men det er dansklæreren, der efter læseprøven OS64 og i samarbejde med skolens læsevejleder vurderer, hvem
der skal modtage læseskub.
Side 8
Hvad er læseskub?
Læseskubbet består af 30 minutters individuel
læse- og skriveundervisning 4 gange om ugen
efter et nærmere fastsat program.
Hver lektion er opbygget efter flg. skema:
• Læsning af kendt tekst
• Læseregistrering
• Magnettavle
• Sætningsskrivning
• Gennemgang af ny tekst
Læsning af kendt tekst
Eleven har i sin mappe 5 bøger, som man kan
læse hjemme sammen med en voksen. En af de
læste bøger læses højt for læseskublæreren, og
der afleveres én af de læste bøger.
Læseregistrering
Under elevens læsning af ny bog, noterer læreren bl.a. fejllæste ord, elevens selvkorrektion,
læsestrategier. Den nye bog kommer i mappen.
Magnettavle
Eleven arbejder med de ord, som var vanskelige
at læse. Ordene bygges med magnetbogstaver
på magnettavlen.
Sætningsskrivning
Efter arbejdet på magnettavlen skriver eleven en
sætning/ historie med de øvede ord. Læreren
skriver samtidig sætningen i skrivehuse. Ordene
klippes fra hinanden til en puslesætning/
puslehistorie, som eleven får med hjem. Hjemme lægges puslesætningen sammen med en
voksen, og sætningen limes i elevens hæfte.
Nr. 171
Ny bog
Eleven vælger en ny bog. Der tales om bogen ud
fra billederne. Bogen læses næste dag, hvor læreren iagttager og registrerer under læsningen.
Læseskublæreren iagttager under hele forløbet,
hvilke strategier eleven benytter sig af.
Forældrene
Det er af stor betydning, at læseskubbet foregår i
samarbejde med forældrene for at nå et godt resultat. Det er vigtigt, at forældrene bruger mindst
10-15 minutter dagligt sammen med deres barn,
hvor fjernsyn og radio er slukket.
Forældrene er velkomne til at overvære en lektion med efterfølgende drøftelse af, hvordan man
bedst støtter sit barn.
Kirsten Hansen
Om læsningens særlige udfordringer
Læseudvikling er en livslang proces og jo længere man når hen i forløbet, jo flere faktorer spiller
en rolle for udviklingen. Disse faktorer er bl.a.
• dét at kunne læse et ord,
• at kunne huske tekst,
• at kunne forstå svære sætninger,
• at kende mange ord og vendinger,
• at have en bred viden om verden
• at vide, hvordan man læser forskellige
tekster.
Gennem hele indskolingsforløbet har vi fokus på,
at eleverne skal lære sig at læse ord. Når vi
kommer til mellemtrinnet, får vi endnu en vinkel
på læsningen, nemlig dét, at eleven nu også
skal læse for at lære.
Dette kræver ikke kun at kunne læse ord, men
samtidig skal man kunne forstå en svær sætning, kende mange ord og begreber samt have
en bred viden om verden. Endelig skal man vide,
hvordan man læser forskellige tekster.
Hvad sker der i skolen?
I Haderslev kommune har vi fokus på Faglig
Læsning på mellemtrinnet. Det betyder, at vi
har fokus på denne del af læseudviklingen. Alle
lærere har haft mulighed for at komme på kursus, og kommunens læsevejledere har Faglig
Læsning som et fokuspunkt.
I det kommende skoleår vil læsevejlederne lave
et katalog med ideer til faglig læsning til lærerne, og der vil igen blive mulighed for at komme
på kursus i Faglig Læsning.
Hvordan kan vi støtte som forældre?
Det er vigtigt, at læsning indgår som en naturlig
del af dagligdagen – f.eks. når man skal lave
mad eller finde ud af, hvornår bussen går. Det
kan også være en idé at lade børnene finde ud
af, hvor og hvornår et arrangement foregår. Lad
børnene være aktive – det er nemlig den, der
arbejder, der lærer.
Side 9
Desuden kan det være en idé
• at læse højt – og bagefter snakke om det,
man har læst
• at bruge dét, man har læst, i andre sammenhænge
• at fortælle børnene om den verden, vi lever i – f.eks. når vi ser fjernsyn, læser
ugeavisen eller søger på nettet
Vid, at børn ikke altid forstår de ord,
de bruger…
Karen Kappel
Læsekonsulent
Nr. 171
Faglig læsning
Læsning defineres ofte som: Læsning = afkodning x forståelse (Brudholm, 2002). Det er
dansklæreren, der underviser i afkodningsdelen,
mens forståelsesdelen altså det at læse og forstå
fagets tekster og at kunne anvende læsning som
et redskab til at tilegne sig ny viden er hele lærergruppens ansvar.
Langt de fleste elever bliver i løbet af de første
skoleår rigtig gode til at afkode, og dette er selvsagt en vigtig forudsætning for at kunne øge fokus på forståelsesdelen - at gå fra den tekniske
læsning/afkodning til indholdslæsningen.
Når det handler om faglig læsning, læser vi for
at tilegne os ny viden – vi læser for at lære eller
for at kunne udføre forskellige handlinger f.eks.
at følge en madopskrift eller opstille et fysikforsøg. Fagtekster læses på en helt anden måde
end skønlitterære tekster, som jo almindeligvis
læses fra start til slut. Der indføres efterhånden
nye læseteknikker som punktlæsning, skanneog skimmeteknikker, oversigtslæsning, nærlæsning og der undervises i læsning af billeder, grafer og kurver, hjemmesider osv. En af vor tids
vigtigste læsekompetencer er at kunne læse bevidst og med et bestemt formål. At læses faglige
tekster er en forudsætning for at være i stand til
at kunne tilegne sig ny viden samt at kunne sortere i læsestoffet.
God læseforståelse kræver ifølge læseforskeren
Elisabeth Arnbak:
• Læseren kan identificere de enkelte ord i
teksten.
• Læseren kender betydningen af tekstens
nøgleord.
• Læseren kan aktivere relevante indre forestillingsbilleder af tekstens emne, som
informationerne fra teksten kan hænges
op på.
• Læseren kan drage følgeslutninger på basis af denne viden (indre forestillingsbilleder).
• Læseren har en velfungerende arbejdshukommelse.
• Læseren kan udnytte sin viden om teksttyper til at vælge en effektiv læsestrategi
til løsning af læseopgaven.
• Læseren er bevidst om sit formål med at
læse teksten.
(Elisabeth Arnbak)
Side 10
Den faglige læsning forekommer vanskelig for
mange elever, og det er ofte, fordi de ikke har et
tydeligt læseformål for øje. Nogle elever læser
på en passiv måde, hvor de glemmer at reflektere over det læste. Desuden er der i fagtekster
ofte ord og begreber, som eleverne ikke umiddelbart forstår, og derfor har eleverne brug for
direkte undervisning i disse for at kunne gøre
læsningen til en aktiv meningssøgende aktivitet.
På Sct. Severin Skole vil vi i det kommende skoleår have den faglige læsning som indsatsområde. Opmærksomheden skal rettes mod, hvordan
vi udvikler elevernes muligheder for at opnå
større viden inden for de enkelte fags faglige
områder. Vi tror på, at vi ved at fokusere på den
faglige læsning, kan løfte udbyttet af dette område i hele skoleforløbet.
Dorthe Berg og Hanne Flyger
Læsevejledere
Nr. 171
Læsning og ordblindhed. Hvordan takler vi det?
7 % af voksne danskere betegner sig selv som
ordblinde. Udenlandske undersøgelser vurderer,
at mellem 2 – 5 % af befolkningen er ordblinde.
Ordblinde er normaltbegavede mennesker, der
har vanskeligheder med at lære at læse og skrive, fordi de ikke er i stand til i tilstrækkelig grad
at omsætte bogstavtegnene til bogstavlydene og
lave den nødvendige lydsyntese. Der forskers i
disse år meget i årsagen til dette. Man forsker
især indenfor genetik, neurologi og sprogvidenskab.
På Sct. Severin Skole ved vi, at en tidlig indsats
er altafgørende. Som I kan læse i dette særnummer har vi allerede i børnehaveklasserne fokus
på de elever, hvor det at lære at læse ikke forløber uproblematisk. Vores læsevejledere og
dansklærerne samarbejder tæt omkring hver enkelt elevs læseudvikling. Vi tilbyder læseskub og
specialundervisning til de elever, som har brug
for det.
I starten af 3. klasse bliver alle elever screenet
med en test fra DVO, Dansk Videnscenter for
Ordblindhed. Hvis testen viser, at der er tegn på
problemer, gennemgår eleven en individuel og
langt mere omfattende test til afdækning af ordblindhed.
nings Strategier. På dette kursus arbejdes der
systematisk og intensivt med 5 forskellige læsestrategier. Vi samler eleverne i små hold bestående af mellem 2 – 4 deltagere.
Derudover vil den enkelte elev blive testet af
skolens psykolog for at finde frem til et mere
præcist billede af, hvilke strategier og arbejdsformer den enkelte elev vil profitere af. Testen
kan også afdække, om eleven kan tilbydes et
kursus i kommunens læseklasse.
Som det fungerer i dag, er det sådan, at vi i Haderslev Kommune tilbyder normaltbegavede ordblinde elever et 12 ugers kursus i læseklassen.
Læseklassen ligger på Hertug Hans Skole. Her
får eleven en bærbar computer til låns, så længe
eleven er elev i en af kommunens folkeskoler. På
computeren er der specielle støtteprogrammer,
som eleven skal lære at bruge. Efter kurset kommer eleven tilbage i egen klasse med computeren og herfra tager skolens lærere så over og
arbejder videre med at få det til at lykkes. Lærerne har inden eleven kommer tilbage været på
kursus i, hvilke programmer eleven nu kender og
kan bruge og fået undervisning i, hvordan de
kan være med til at støtte den videre udvikling.
På Sct. Severin skole kan vi også tilbyde vores
elever relevant specialundervisning i brugen af
computer og de nødvendige støtteprogrammer.
Er der tale om ordblindhed, vil eleven som noget
nyt blive tilbudt et 75 timers kursus i specialundervisningen, som hedder VAKS; Valg Af Kod-
Dorte Melbye
IT-rygsæk som hjælpemiddel
Når en ordblind elev udstyres med en computer
med de nødvendige støtteprogrammer, åbner
der sig en helt ny verden for eleven.
Ofte har eleven brugt al sin energi på at forsøge
at knække læsekoden og har derfor ikke haft
fokus på indholdet og selve læseoplevelsen. Eleven har ofte kun været vant til at læse meget
små tekststykker, hvor indholdet var meget bestemt af de enkelte ords sværhedsgrad. Sådan
forholder det sig også med skrivningen. Netop
fordi det er så svært og tager så lang tid, har
disse elever ikke lige så mange erfaringer med
skrivning, som deres klassekammerater har.
Side 11
Læsning = Afkodning x Forståelse
En god læser opstår i et samspil mellem:
1.
2.
3.
4.
5.
Den tekniske læsefærdighed, afkodning
Læseforståelse (at kunne danne indre
sammenhænge, forestillinger og kunne
”læse mellem linjerne”)
Sprogforståelse ( ordforråd, ordkendskab)
Aktiv læseindstilling som aktivering af
forforståelse/forhåndskendskab ( hvad
ved jeg på forhånd om det jeg nu skal
læse?)
Kendskab til teksttyper og genrekendskab (er det faglitteratur, skønlitteratur,
Nr. 171
artikel osv. Hvilken genre er det? Lyrik,
krimi, triviallitteratur mm
6.
Elevens evne for metakognition (eleven
er bevidst om læsningen og forståelses
udbyttet og hvilke forskellige strategier
der kan benyttes.)
Når en ordblind elev får lov til at arbejde på
computeren, giver vi eleven adgang til at arbejde
og udvikle sig på lige fod med klassekammeraterne. Ny forskning viser, at det er de samme
centre i hjernen, der aktiveres hos en ordblind,
der læser på maskinen og følger med i teksten
via highlight, som når ikke-ordblinde læser
”almindeligt”.
Jo hurtigere vi derfor får vores ordblinde elever i
gang med at bruge computer, jo bedre muligheder giver vi dem for at kunne deltage i alle klassens aktiviteter.
Selvom der i dag er så gode muligheder for at
kompensere ordblinde gennem computere mm.,
så er det sådan, at det at være ordblind er et
livslangt handicap, som hele skoleforløbet igennem kræver ekstra opmærksomhed og støtte.
Computerne er fantastiske og kan meget, men
de fleste ordblinde vil alligevel stadig opleve, at
de ikke magter helt det samme som resten af
klassen. De skal ofte have ekstra tid, når en opgave skal løses, ligesom det ofte også er en god
ide at lave tydelige aftaler om omfanget og
mængden af en opgave. Det er også meget almindeligt, at eleven har brug for hjælp til at få
overblik over et fag/område.
Det er ikke kun vores ordblinde elever, der har
glæde af computer med støtteprogrammer. Vi
kan se, at de af vores elever i de ældre klasser,
som har læse- og skrivevanskeligheder uden at
være ordblinde, får styrket deres læse- og skrivekompetencer gennem målrettet brug af computeren.
Hvilke støtteprogrammer er computeren
udstyret med?
Vores maskiner er som det allervigtigste udstyret
med et program der hedder CD-ord 7. Programmet er et læse- og skrivestøtte program, som
kan hjælpe eleven indenfor tekster på dansk,
engelsk og tysk.
Det fungerer således, at teksten eleven skal læse, oplæses af en syntetisk stemme samtidig
med at det ord, der læses, bliver markeret. Eleven kan selv bestemme, hvor hurtigt eller langsomt teksten skal oplæses, sådan at det sker i
det tempo, der passer den enkelte elev.
Programmet har også indlæst flere ordbøger,
som eleven gør brug af under skrivningen. Ordbøgerne er så smarte, at hvis eleven kan de første lyde i det ord de vil skrive, kommer der relevante forslag op i en boks, hvor eleven så kan
lytte til de forskellige forslag og vælge det rigtige. Programmet er indstillet sådan, at der også
tages hensyn til de mest almindelige stavefejl.
Det betyder, at eleverne som udgangspunkt skal
forsøge at stave ordet med de lyde, de kan høre
i ordet, og så vil programmet komme med alternative forslag. Hvis eleven fx vil skrive ordet
”chance” og ikke ved det starter med ch, så
kommer det rigtige forslag op, når eleven har
skrevet sja. Under skriveprocessen læses de ord
op, eleven skriver, og på den måde kan eleven
med det samme høre om ordet er rigtigt eller
forkert.
Udover de ordbøger, der følger med CD-ord, er
maskinen også udstyret med elektroniske ordbøger; dansk-engelsk/engelsk-dansk, dansk-tysk/
tysk-dansk, nudansk ordbog og en billedordbog
til brug i især engelsk og tysk.
Det stiller store krav til lærerne at få det til at
fungere ude i klasserne. For at det skal lykkes,
skal lærerne løbende efteruddannes og klædes
på til opgaven. Det kan de blive ved at deltage i
relevante kurser på Pædagogisk Center, kurser i
læseklassen og kurser afholdt af skolens speciallærer indenfor området.
Side 12
En anden vigtig hjælp er et lille program der
hedder PDF-exchange viewer, som gør eleven i
stand til at skrive og arbejde i PDF-dokumenter.
Alle vores undervisningsmaterialer er indscannede som PDF-filer, fordi filerne i dette format bevarer samme udseende, som den bog vi har
scannet fra. Og det er rigtig godt, især når vi
indscanner arbejdshæfter og lignende, som eleverne skal skrive i undervejs.
Nr. 171
Det kræver øvelse at blive god til at skrive på
computer. Det kan eleverne træne i to forskellige
programmer. Det ene program hedder 10-finger
og er udstyret med rigtig mange gode kurser,
som udvikler elevens skrivefærdigheder. Det andet er et lille gratis program der hedder Tuxtype.
Dette program har en mere legende indgang til
tastaturkendskab og er derfor velegnet til de
yngste elever.
Vi indscanner stadig meget materiale til vores
elever, men vores ordblinde elever har efterhånden også fået mange steder, hvor de kan hente
relevant materiale til deres skolegang. Undervisningsmaterialer kan de finde på skolekom under
en konference der hedder ”Frederiksbergkonferencen”.
Flere og flere forlag opretter og driver hjemmesider med undervisningsmaterialer, som alle elever kan få adgang til, når skolen har tegnet
abonnement på det. Bibliotekerne driver en
hjemmeside, E-17, hvor mennesker med et læsehandicap kan downloade elektroniske bøger
eller få tilsendt indlæste cd’er af romaner, fagbøger osv. På internettet findes der et utal af hjemmesider, hvor man kan hente materialer om alt
mellem himmel og jord. Skolen udvikler sig i en
retning, hvor det bliver mere og mere almindeligt at bruge og inddrage it i undervisningen, og
det er en udvikling der vil komme ALLE, men
især de ordblinde og læsesvage elever til gode.
Dorte Melbye
Ordbøger
Det er besværligt med – men ofte umuligt
uden!
Mange elever oplever det som besværligt at
skulle bruge en ordbog, men det er nødvendigt
at lære. Både af hensyn til stavemåde, men ligeså meget af hensyn til at udvikle deres ordforråd – altså ved at slå ord op, de ikke kender
betydningen af.
I de yngste klasser bruges der lette ordbøger,
der kun indeholder de almindeligste ord. Det
gør det lettere og mere overskueligt for eleverne at slå ord op.
I de ældste årgange bruges selve Retskrivningsordbogen, der jo er den godkendte ordbog.
Desværre har denne ordbog ikke ordforklaringer, så eleverne arbejder også med Politikens
Retskrivnings- og Betydningsordbog.
Skolen har et begrænset antal ordbøger til brug
i undervisningen, men ikke nok til at hver elev
kan få udleveret sin egen ordbog.
Hvis man vil anskaffe ordbøger til hjemmebrug,
Side 13
er det en god ide lige at spørge dansklæreren,
hvad der vil være hensigtsmæssigt at købe. I
dag findes de fleste ordbøger ligeledes på cdrom – ofte en mere brugbar form for mange
elever, når de alligevel sidder ved computeren
og skriver.
På skolen har vi i år (2010) købt adgang til
www.ordbogen.com . Eleverne skal bruge deres uni-login og har så fri adgang, også derhjemme!
På Internettet findes desuden selve den grønne retskrivningsordbog
www.retskrivningsordbogen.dk/ro/ro.htm,
samt www.sproget.dk, som udover at give
gratis adgang til en række ordbøger, har en
masse oplysninger om grammatik, tegnsætning med mere.
Nr. 171
Skolebiblioteket
Alle de bøger eleverne skal læse – hvor er de?
På skolebiblioteket, selvfølgelig!
Skolebiblioteket har billedbøger og gode højtlæsningsbøger til de yngste, letlæsningsbøger og
lette fagbøger til begynderlæserne, både lettere
bøger og nogle af de ”store” bøger til mellemtrinnet – og endelig en række ungdomsromaner
til de ældste.
På skolebiblioteket kan eleven finde bøger til undervisningen – bøger der passer til elevens læseniveau og interesse. Bøger til den første læsning
er inddelt efter lettal, således at eleven nemt
kan finde bøger på sit øjeblikkelige læseniveau
eller en anelse sværere. Det er af stor betydning
at eleven har succes med sin læsning og ikke får
lånt for svære bøger.
Faglige tekster kan man finde masser af på Internettet; men som regel er disse tekster ret
svære at læse. Skolebiblioteket har fagbøger der
er skrevet til de yngre læsere, så eleven lettere
kan forstå indholdet. Så det er næsten altid en
god ide at starte en opgave med en fagbog fra
biblioteket!
Side 14
Men især kan eleven finde bøger til sin egen lystlæsning. Elevens eget frie valg af bøger er vigtigt
for at få lysten og for at bevare lysten til at læse
– for at gøre eleven til en læser eller som Fælles
Mål udtrykker det: for at eleven udvikler gode
læserutiner.
Der købes hele tiden nye bøger – og i øjeblikket
købes der som regel to af hver titel for at to elever så kan låne den samme titel. Det er ofte et
ønske: har I ikke en mere af den bog?
Især de yngste klasser har en fast ugentlig bibliotekstime. Her kan der byttes og findes nye
spændende bøger med hjælp fra læreren og en
bibliotekar.
Skolebiblioteket er åbent i skoletiden, og eleven
kan hele dagen gå på biblioteket og selv låne en
bog – eller sætte sig i frikvarteret og hygge sig
med kammerater og bøger.
Nr. 171
Læseevaluering på Sct. Severin Skole
På Sct. Severin Skole har vi tradition for at teste
elevernes læseniveau ved at anvende forskellige
læseprøver gennem hele skoleforløbet. Prøveresultatet kan bruges til at vurdere den hidtidige
læseundervisning, men evalueringen bruges også i et fremadrettet perspektiv, så den øgede
indsigt danner baggrund for den videre undervisning.
Læseprøver
Vi anvender følgende obligatoriske læseprøver (2009/2010). Prøver, der ikke er obligatoriske, anvendes derudover efter behov og ønske fra lærerne på årgangen.
klassetrin
Gruppeprøve
prøvetager
Obligatorisk
0. klasse
IL-basis (1. del)
Lærer
JA
1. klasse
IL-basis (2. del)
Lærer
JA
1. klasse
OS64
Læsevejledere
JA
2. klasse
OS120
Læsevejledere
JA
2. klasse
Lærer
JA
3. klasse
National test læsning
DVO
lærer
Ja
3. klasse
SL 60
Læsevejledere
JA
4. klasse
SL 40
Læsevejledere
JA
4. klasse
Lærer
JA
5. klasse
National test læsning
LÆS 5
Lærer
JA
6. klasse
TL 1
Lærer
NEJ
6. klasse
Lærer
JA
7. klasse
National test læsning
TL 2
Lærer
NEJ
8. klasse
TL 3
Lærer
NEJ
8. klasse
National test læsning
TL 4
Lærer
JA
Lærer
NEJ
9. klasse
Ovenstående læseprøver giver et øjebliksbillede
af såvel den enkelte elevs læseniveau såvel som
hele klassens. Fælles for alle læseprøverne er, at
der er tale om standardiserede læseprøver, som
kan sammenlignes kommunalt og nationalt såvel
som internt på skolen, for at følge skolens læseudvikling år for år.
Hensigten er dog især, at prøveresultatet bruges fremadrettet. På baggrund af prøveresultatet
Side 15
er det muligt for den enkelte lærer i samarbejde
med læsevejlederne eller årgangsteamet at have
særlig fokus på læsning. Hvordan går det i klassen? Er der enkelte elever, der har brug for en
særlig indsats? Er der elever, der har brug for
særlige udfordringer? Hvordan kan læseundervisningen tilrettelægges i den kommende periode? Osv.
Nr. 171
LUS – LæseUdviklingsSkema
I modsætning til de tidligere nævnte læseprøver,
kan man anvende LUS som et løbende evalueringsværktøj for læsningen.
På Sct. Severin Skole er processen med at anvende LUS i indskolingen og på mellemtrinnet i
gang. At indføre LUS i alle klasser og på alle trin
fra 0. – 6. kl. er en lang proces.
Der er ingen tvivl om, at LUS er et godt evalueringsværktøj, men i modsætning til læseprøverne, som er gruppeprøver, der tages på én gang i
klassen, kræver LUS individuel læsetid med hver
enkelt elev i klassen.
I de yngste klasser er elevernes læsestrategier
som oftest meget tydelige. Kigger eleven udelukkende på ordets første lyd og gætter ud fra dette? Bruger eleven flere lyde for at afkode ordet?
Læser eleven længere ord uden synlig ordafkodning? Læseudviklingstrinnene er meget tydelige
og mange og derfor viser tegnene for læseudviklingen sig som regel efter kort tids læsning med
eleven.
Når man derimod har knækket læsekoden og
begynder at læse bøger af et vist omfang, er der
andre tegn læreren på mellemtrinnet skal være
opmærksom på under LUSningen. Det er nødvendigt at afprøve flere ting under LUSningen fx
om eleven kan læse og forstå en fagtekst? Kan
søgelæse? Kan læse en instruktion og handle
derefter? Kan læse med en bestemt læsehastighed?
LUSningen bliver derfor mere omfattende. Til
gengæld er det ikke nødvendigt at LUSe eleverne så ofte som i indskolingen, da læseudviklingen ikke bevæger sig i samme høje tempo længere.
Såvel som ved læseprøverne tilbydes dansklærerne efter endt LUSning en læsekonference med
læsevejlederne, hvor der tages udgangspunkt i
klassens samlede læseevaluering eller enkelte
elevers læseudviklingstrin.
Sidst men ikke mindst giver læseprøverne og
LUS anledning til at få en samtale med den enkelte elev omkring læsning, hvilket styrker elevens og lærerens indsigt i elevens læsekompetencer.
Læsevejlederne
Hanne Flyger og Dorthe Berg
Side 16
Nr. 171
Læseundersøgelsen maj 2009:
I Haderslev Kommune læsetestes alle eleverne i
normalklasserne på 1.-4. årgang en gang årligt.
Det sker i slutningen af skoleåret. Resultaterne
indsamles af kommunens læsekonsulenter. Efterfølgende udarbejdes en rapport til skolerne,
som anvendes i det fremadrettede arbejde med
elevernes læselæring.
Ud over den interne undersøgelse i kommunen
sammenholdes resultaterne også med landsgennemsnittet.. Det er tredje gang, at der laves en
kommunal indsamling af gruppelæseprøver på 1.
- 4. klassetrin.
Der indgår også resultater fra to private skoler i
kommunen.
Nedenfor gengives resultaterne i uddrag med
læsekonsulentens kommentarer sammenholdt
med resultaterne fra Sct. Severin Skole:
1. klasse:
Tabellen viser opgørelse for OS64 maj 2009 ,
landsnormen 2003 samt resultaterne for Sct. Severin Skole 2009 .
Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold
til OS-kategorierne.
597 elever er prøvet.
Sikkert og hurtigt
Sikkert og langsomt
1. klasse
A1,B1
C1
Usikkert og opmærksomhedskrævende
B2,B3,C2,C3
Landsnorm2003
56
19
25
Haderslev 2009
79
11
10
Sct. Severin Skole
2009
94
4
1
Vurdering:
Tallene taler deres tydelige sprog. Vi har i Haderslev en stor gruppe sikre og hurtige læsere –
og en meget lille gruppe usikre og opmærksomhedskrævende læsere i forhold til landsnormen.
Vi har således på dette klassetrin knap 80 % af
alle elever, der læser hurtigt og sikkert. Samtidig
er gruppen af elever, der læser sikkert - men
langsomt reduceret med ca. 1/3 i forhold til
landsnormen. Endnu flottere ser det ud, når vi
ser på de usikre og opmærksomhedskrævende
elever, idet denne gruppe er reduceret med mere
end 50 % i forhold til landsnormen.
2. klasse:
Tabellen viser opgørelse for OS120 maj 2009 ,
landsnormen 2003 samt resultaterne for Sct. Severin Skole 2009..
Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold
til OS-kategorierne.
591 elever er prøvet. 2 elever er ikke prøvet.
Hurtigt og sikkert
Langsomt og sikkert
2. klasse
A1,B1
C1
Usikkert og opmærksomhedskrævende
B2,B3,C2,C3
Landsnorm2003
62
21
17
Haderslev 2009
76
15
9
Sct. Severin Skole
2009
81
14
5
Vurdering:
Også på 2.klassetrin ligger kommuneresultaterne
flot i forhold til landsnormen. På dette klassetrin
læser ca. 75 % af eleverne hurtigt og sikkert. Gruppen af elever, der læser sikkert - men langsomt, er
ligeledes reduceret med ca. 1/3 i forhold til landsSide 17
normen og gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende elever er også på 2. klassetrin
reduceret med ca. 50% i forhold til landsnormen.
Nr. 171
3. klasse:
Tabellen viser opgørelse for SL60 maj, 2009.
landsnormen 2003 samt resultaterne for Sct. Severin Skole 2009.
Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold
til SL-Kategorierne.
613 elever er prøvet. 1 elev er ikke prøvet.
Sikkert og hurtigt
3. klasse
A,B
Noget usikkert og
omstændigt – evt.
opmærksomhedskrævende
C
Noget usikkert og
upræcist – evt.
opmærksomhedskrævende
D
Usikkert og opmærksomhedskr
ævende
Landsnorm 2003
71
18
3
7
Haderslev 2009
84
11
2
3
Sct. Severin Skole
2009
88
E, F
0
12
Vurdering:
Tallene taler igen deres tydelige sprog. Resultatet af læseundersøgelsen viser, at eleverne også på
dette klassetrin læser langt bedre en landsgennemsnittet. Vi har også på dette langt færre elever,
hvis læsning er præcis - men langsom eller usikker og opmærksomhedskrævende.
4. klasse.:
Tabellen viser opgørelse for SL40 maj 2009, landsnormen 2003 samt resultaterne for Sct. Severin
Skole 2009.
Tabellen viser elevfordelingen i procent i forhold til SL-kategorierne.
668 elever er prøvet.
Sikkert og hurtigt
4. klasse
A,B
Noget usikkert og
omstændigt – evt.
opmærksomhedskrævende
C
Landsnorm 2003
70
16
3
11
Haderslev 2009
76
10
7
7
Sct. Severin Skole
2009
74
Vurdering:
Det ses af tabellen, at Haderslev kommune befinder sig over landsnormen i såvel gruppen af
sikre og hurtige læsere som i gruppen af usikre
og opmærksomhedskrævende læsere.
Dette er i sig selv tilfredsstillende, og ser man
lidt nøjere på tallene, kan det ses, at gruppen af
usikre og opmærksomhedskrævende læsere er
reduceret med ca. 1/3 i forhold til landsnormen.
Grupperne af evt. opmærksomhedskrævende
læsere ligger omkring landsnormen. Dette betyder, at vi har nogle elever, hvis læseudvikling er
gået i stå og måske er blevet opmærksomhedskrævende. Den enkeltfaktor, der betyder mest,
er ordafkodningen, men også faktorer som
Side 18
20
Noget usikkert og
upræcist – evt.
opmærksomhedskrævende
D
Usikkert og opmærksomhedskr
ævende
E, F
5
sproglige kundskaber, viden om ord og hukommelse for tekst har indflydelse på læseresultaterne på disse klassetrin.
For at fastholde den gode udvikling for indskolingen er det af allerstørste betydning, at man på
mellemtrinnet fortsætter den individtilpassede
daglige læsning og skrivning, så det enkelte barn
har mulighed for at udvikle sine skriftsproglige
kompetencer i det tempo, det er muligt med de
forudsætninger, hver især er i besiddelse af. Det
er ligeledes særdeles vigtigt, at faglærerne involveres i dette arbejde, idet læsning ikke kun er en
sag for dansklæreren, Endelig mener jeg, det på
et tidligt tidspunkt er væsentligt at fokusere på
inklusion af elever med meget store læsevanskeligheder.
Nr. 171
Samlet vurdering:
Ønsker vi at se nærmere på resultaterne, må vi
gøre os klart, hvad det er, den enkelte prøve
måler og sammenholde det med, hvad vi ved om
den almindelige læseudvikling. Samtidig må vi
være klar over, at det målbare ikke altid er det
vigtigste for den enkelte elevs læseudvikling.
Læseudvikling er en livslang proces og jo længere man når hen i forløbet, jo flere faktorer spiller
en rolle for udviklingen. Disse faktorer er bl.a.
afkodningsstrategier, evnen til at kunne forstå
stadigt mere komplekse sætninger, at kunne huske, at kende mange ord og begreber, at have
viden om verden, at have viden om forskellige
teksttyper, at kunne læse tekster på forskellig
måde og at have evnen til at kunne indleve sig i
en given tekst. Endelig skal man kunne vælge og
anvende diverse værktøjer hensigtsmæssigt i
forhold til den aktuelle tekst.
Dette betyder, at det er nødvendigt, at fokus i
undervisningen flytter sig afhængig af, hvor den
enkelte og gruppen samlet set er i denne udviklingsproces.
Ser vi nærmere på de læseprøver, vi tager, er
der progression i prøvernes kompleksitet. De første prøver, eleverne møder er OS-prøverne, der
består i afkodning/læsning af enkeltord. Senere i
skoleforløbet øges kompleksiteten i prøverne
gradvist, så læseopgaven i prøven SL40 både
består i afkodning af ord og det ”at kunne huske
og forstå lange og komplekse sætninger”.
Det er altså ikke det samme, vi måler med prøverne på de yngste og ældste klassetrin. Dette
betyder, at en elev udmærket kan være dygtig til
at læse ord og klare sig godt i ordlæsningsprøven og alligevel klare sig dårligere i en sætningslæseprøve. Denne viden bruger lærerne i planlægningen af læseundervisningen, idet en læseprøve først og fremmest er et pædagogisk redskab for lærerne.
Ser vi på vore læseresultater, viser de, at læseresultaterne for 1. – 2. klassetrin ligger i den
øverste fjerdedel i forhold til landsfordelingen
både når det gælder de sikre og hurtige læsere
og gruppen af usikre og opmærksomhedskrævende elever.
Dette kan måske begrundes med den målrettede
indsats igennem bl.a. Læseskub på 1. klassetrin.
Der er ingen tvivl om, at den målrettede indsats,
der foregår på den enkelte skole for at løfte de
elever, der er opmærksomhedskrævende, betyder meget for dette flotte resultat. Det er ligeledes af uvurderlig betydning, at mange skoler arbejder målrettet med forebyggende og foregriSide 19
bende læseundervisning i hele indskolingsområdet. Endelig har det også stor betydning for de
gode læsere, at der er individuel læsetræning
med afsæt i den enkelte elevs læsekompetence
og interesse.
Umiddelbart må læseresultaterne pege på, at
læseindsatsen i indskolingen, hvor fokus er på
”at lære eleverne at læse” - ordafkodning, er
lykkedes i vor kommune.
Resultaterne for 3. og 4. klassetrin ligger over
landsgennemsnittet både mht. de sikre og hurtige læsere og mht. de usikre og opmærksomhedskrævende elever. Vi ligger på disse klassetrin i den næstøverste fjerdedel mht. begge
grupper, og da målet er den øverste fjerdedel,
må vi analysere disse resultater lidt nærmere.
Grupperne af evt. opmærksomhedskrævende
læsere ligger omkring landsnormen. Dette betyder, at vi har nogle elever, hvis læseudvikling er
gået i stå og måske er blevet opmærksomhedskrævende. Den enkeltfaktor, der betyder mest,
er ordafkodningen, men også faktorer som
sproglige kundskaber, viden om ord og hukommelse for tekst har indflydelse på læseresultaterne på disse klassetrin.
For at fastholde den gode udvikling fra indskolingen er det af allerstørste betydning, at man på
mellemtrinnet fortsætter den individtilpassede
daglige læsning og skrivning, så det enkelte barn
har mulighed for at udvikle sine skriftsproglige
kompetencer i det tempo, det er muligt med de
forudsætninger, hver især er i besiddelse af.
Konklusion:
Haderslev kommune ligger i år over landsnormen på samtlige klassetrin.
Bedst ser det ud på 1. – 2. klassetrin, hvor vi
som kommune ligger i den øverste fjerdedel både for gruppen af hurtige og sikre læsere samt
gruppen af opmærksomhedskrævende læsere,
mens 3. - 4. klassetrin tager et dyk til næstnederste fjerdedel.
Læseundersøgelsen kan således bruges som dokumentation for, at vi er særdeles dygtige til at
lære eleverne at læse, men at vi skal blive bedre
til at vedligeholde og udvikle læsningen.
Uddrag af læseundersøgelse
v/Karen Kappel
Personalia:
Sct. Severin Skole
Moltrupvej 1 a
6100 Haderslev
Onsdag den 7. april fylder lærer Bente Staub 50 år.
Tillykke til Bente
Telefon: 7434 3550
Fax: 7434 3560
E-mail: dierco@haderslev.dk
www.sctseverinskole.dk
Aktivitetskalender
April 2010
ma
ti
1
7
14
8
15
on
2
9
16
to
3
10
17
fr
4
11
18
Aktivitetskalender:
lø
5
12
19
sø
6
13
20
● 27.3 - 5.4.10: Påskeferie
● 7.4.10: Opstillingsmøde til
skolebestyrelsen samt kontaktforældremøde
● 9. og 10.4.10: Legepladsweekend
● 20.4.10: Skolefest for 4. - 6.
årg.
● 23.4.10: Oplysning om udtrukne prøvefag gives til 9. år
21
22
23
28
29
30
24
25
26
27
● 25.4.10: Konfirmation 8.c
26.4.10: Blå mandag 8.c
● 29.4.10: Årskarakter kan oplyses til 9. årg.
● 30.4.10: Konfirmation - 8.a