1. No category

Beredskab
t
Fagmagasinberfr201a2 Beredskabsforbunde
Nummer 05 / septem
A
TEM
hjælp &
Første
r
hjertestarte
Frivillige deltog
i brandslukninger
Se mere på side 24 – 26
Mange opgaver
til frivillige i
Albertslund
Se mere på side 20
BF-Stævne
fyldt med nye
udfordringer
Over 400 frivillige deltog i Slangerup.
Se mere på side 8 – 10
Se mere på side xx
LS Med cal
Indhold 3
leder
Aftale mellem Falck og Beredskabsforbundet – en styrkelse af frivilligområdet
Falck og Beredskabsforbundet har indgået en rammeaftale omkring vilkårene for
ansættelse af frivillige på timelønsbasis i Falck. Baggrunden er, at Falck ønsker at kunne
timelønsansætte medarbejdere som ekstra mandskab i ekstra ressourcekrævende
situationer, som fx storm, skybrud, snestorm og andre særlige vejrlig. Falck har derfor
fundet det naturligt at rette blikket mod den store ressourcegruppe, som de frivillige i det
kommunale redningsberedskab udgør.
04
I Beredskabsforbundet synes vi, at det er en god idé og har derfor indgået rammeaftalen af
flere årsager:
A.Med rammeaftalens vilkår om prioritering af de frivilliges indsatser har vi kunnet medvirke til at sikre, at de kommunale redningsberedskaber og beredskabscheferne altid
har førsteprioritet og dispositionsretten. Når det gælder indsættelsen af de kommunale
frivillige, kan beredskabschefen i en given situation således tilbagekalde frivillige, der
p.t. arbejder som timelønsansatte for Falck. Dermed sikres det daglige beredskab.
B.Vi mener, at samfundet med rammeaftalen sikres en større anvendelse af de frivillige,
og dermed gør samfundets samlede beredskab mere robust og de lokale samfund mere
selvhjulpne.
C.Vi vil gerne medvirke til, at de frivillige, der ønsker at blive anvendt i større omfang end
i dag, også får muligheden for det. Dermed forventer vi blandt andet en højere grad af
rutine, end tilfældet er i dag i visse områder. Flere gange opleves det, at beredskaberne
på trods af, at de har frivillige tilknyttet, ikke anvender egne frivillige fuldt ud, men
henter ressourcer uden for kommunegrænsen. Derfor føler vi, at det vil være naturligt,
at de frivillige kræfter vil kunne bruges af andre aktører inden for beredskabet, når
behovet er til stede i krisesituationer.
D.Når vi får muligheden for at få indflydelse på forhold for de frivillige – som her vedrørende bl.a. uddannelse, materiel, uniformering og opgaveforhold – deltager vi altid
gerne for at sikre de bedste kår.
14
Rammeaftalen forpligter på ingen måde de frivillige, redningsberedskaberne og Beredskabsforbundet. Den skal alene ses som et værktøj til, at der kan indgås gode lokale
aftaler, der kan bidrage til at gøre kommunerne mere robuste og selvhjulpne samt sikre
beredskabets kapacitet til at håndtere krisesituationer.
30
R A SMUS DA HL BE RG
Per Junker Thiesgaard
Landschef
SOLSTORM
STORM
28
Indhold
04 06
Hjertestartere redder liv
Frivillig brandmand reddede liv på vej til eksamen
08 BF-Stævne fyldt med nye udfordringer
11 Kort Nyt
12 Et robust og effektiv beredskab
– også i fremtiden
14 Udfordringer og tilpasninger i beredskabet
17 Flagdag 2012 – i respektens tegn
18 Kontoret for beredskab
05
september 2012
32. årgang
Udgivet af:
Beredskabsforbundet
Hedelykken 10
2640 Hedehusene
Tlf.: 3524 0000
www.beredskab.dk
bf@beredskab.dk
Protektor: Hendes Majestæt
Dronningen
20
22
Gennemtænkt beredskab
Ringsted Brandvæsen fik kampagnen ”bagt” i gang
24 Krævende indsats på Advedøreværket
26 Frivillige assisterede ved storbrand i Kolding
27 Beredskabsforbundet deltog ved
Folkemødet på Bornholm
28 Hvordan reagerer samfundet på en katastrofe?
30 20 år med sommerlejr for polske børn
Ansvarshavende redaktør:
Direktør Per Kjærholt
Oplag:
13.193
Medlem af Dansk Oplagskontrol
Kontrolperiode 1/7-2010 – 30/6-2011
Redaktion:
Kommunikationschef Mads Jakobsen
Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen
Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigere i de indsendte indlæg.
32
På vej mod den
robuste kommune
34 Europafestival i
Frederikssund
36 Kort Nyt
37 En succes og en station på et tørt sted
38 Årsmøde i Sønderjysk Frivillige
Brandværnsforbund
40 Landschefens Væg
42 Nyt fra regioner og kredse
Abonnement:
Udkommer 6 gange i 2012, pris kr. 200,Tidsskriftet udkommer den 29. i alle ulige
måneder og tilsendes gratis til frivillige i
redningsberedskabet, statslige og kommunale
myndigheder, politi, bedriftsværnspligtige
virksomheder samt politikere inden for stat,
regioner og kommuner.
R O M A N L INDH A R DT O G R INGH O F
BeredskaB
Fagmagasin Fra
nummer 05 / septemBer
2012
BeredskaBsForBu
ndet
TeMa
Førstehjælp &
hjertestarter
Frivillige delt
i brandslu og
kninger
Se mere på
side
24 – 26
Mange opg
til frivillig aver
albertslunde i
Se mere på
side 20
BF-sTæ
FyldT vne
udFordMried nye
nger
Over 400
frivillige deltog
i Slangeru
Se mere på
p.
side 8 – 10
Deadline for næste nummer er
mandag den 29. oktober 2012
Produktion og annoncer:
Mediegruppen as
Tlf.: 7584 1200
www.mediegruppen.net
Se mere på
side xx
Forsidefoto:
Mads Jakobsen
05 September 2012
Beredskab
4 Hjertestarter
Af Mads Jakobsen
Hjertestartere
redder liv
TEMA
Førsteh
jæ
hjertes lp &
tarter
– Ny generation på vej
På trods af, at der kommer flere
funktioner i hjertestarterne, så
bliver de ikke mere komplicerede at anvende.
Hvis yderligere stød bliver nødvendigt,
afgiver hjertestarteren automatisk en
højere energiudladning end ved forrige
stødafgivelse.
Hvert sekund tæller
Det, der sker i de første par minutter
efter et hjertestop, kan betyde forskellen
mellem liv og død. I lighed med resten af
den elektroniske udvikling, så udvikles
hjertestarterne også. De kan afgive flere
informationer og bliver mere fuldautomatiske. Kun med henblik på at hjælpe med
overlevelse.
Cardiac Science er blandt de førende
producenter af hjertestartere og lancerer
nu den første hjertestarter, der i realtid
kan give brugeren feedback og vejledning.
Powerheart G5 leverer informationer,
der kan hjælpe brugeren med at
justere kompressionshastighed
og dybde under Hjerte-LungeRedning (H-L-R). Samtidig
kan hjertestarteren også
afgive variabel energi
i stødafgivelsen alt
efter patientens
behov.
Ifølge Jacob Kleberg fra Cardiac Science
blev den nye Powerheart G5 blandt andet
designet med fokus på det menneskelige
reaktionsmønster i en typisk stresset
førstehjælpssituation.
– Uanset om du er meget erfaren, eller
du bruger en hjertestarter for første gang,
giver den nye Powerheart G5 dig mulighed
for at levere en effektiv Hjerte-Lunge-
Redning så hurtigt og sikkert som muligt.
Nu kan enhver førstehjælper med hjertestarteren automatisk afgive en tilpasset
energi og udføre H-L-R ifølge de seneste
guidelines. Med denne kombination vil der
være større chance for at kunne betyde
forskellen på liv og død, fortæller Jacob
Kleberg.
På www.hjertestarter.dk er der medio
september 2012 registreret 6.798 hjertestartere. Efter indhentning af salgstal fra
flere producenter af hjertestartere vurderes
der at være ca. 16.000 hjertestartere i
Danmark. Der er således næsten 9.000
hjertestartere, som ikke kan gøre gavn, når
der foretages et opkald til alarmcentralen.
Siden februar 2010 har det været muligt
for politiets alarmcentraler at henvise til
nærmeste registrerede og tilgængelige
hjertestarter ved identificeret hjertestop.
Korrekte oplysninger i databasen, hjertestarterens duelighed og tilgængelighed er
naturligvis essentielle parametre. Derfor
skal oplysningerne årligt kontrolleres og
valideres. Samtidig anbefales det netop
også, at hjertestarterne fortrinsvis bør
opsættes i det offentlige rum, hvor de kan
være tilgængelige 24 timer i døgnet.
10 % OVERLEVER
HJERTESTOP
Beredskab
05 September 2012
• H
vert år rammes cirka 3.500
personer af hjertestop uden for
hospitalet. Omkring 300-350
af disse personer overlever –
altså cirka 10 procent.
• Chancen for at overleve et hjertestop stiger markant, hvis der
hurtigt – inden for få minutter
– ydes livreddende førstehjælp
eventuelt med en hjertestarter.
Ved hjertestarterhjælp inden
for tre-fem minutter overlever
60-74 procent.
• Adskillige studier har dokumenteret, at størstedelen (6080 %) af hjertestop uden for
hospitalet forekommer i private
hjem.
10405 · VISION MARKETING · 4036 0322
Practice makes perfect – and saves lives
Højderedning og faldsikring
Skræddersyede kurser tilpasset DINE behov!
Har du de nødvendige kompetencer til at redde liv og
værdier?
Falck Nutec har i mere end 40 år tilbudt sikkerhedstræning
til offshore industrien, offshore vind industrien, den
kemiske industri, den maritime industri, brand- og redningsenheder, forsvaret, offentlige institutioner og service
industrien.
Falck Nutec er en global virksomhed, der tilbyder samme
kvalitet i basis og skræddersyede løsninger overalt i verden.
Udover at være globalt førende i avanceret sikkerhedstræning tilbyder Falck Nutec også moderne kursus- og
konferencefaciliteter sammen med hotelfaciliteter.
Yderligere information
Læs mere på www.falcknutec.dk eller kontakt
Falck Nutec Esbjerg på tlf. +45 7612 1314.
Velkommen til en livslang sikkerhedslæringsproces.
Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) 76 12 13 14 Fax: (+45) 76 12 13 13
falcknutec@falcknutec.dk
www.falcknutec.dk
6 Frivillig redder liv
Af line nielsen
Frivillig brandmand
reddede liv på vej til eksamen
Den dag, Stig Lykou Christensen skulle op til den sidste eksamen,
blev en noget anderledes dag, end han havde regnet med.
Den 3. juli er 22-årige Stig Lykou
Christensen ved at gøre sig klar til den
sidste eksamen i mundtlig engelsk.
Pludselig kommer hans mor løbende og
råber på hjælp:
– Min mor råber: Kan du førstehjælp,
kan du førstehjælp? Og så siger hun, at
jeg skal skynde mig at komme ud foran,
fortæller Stig Lykou Christensen, der løber ud til familiens indkørsel. Her ser han
en tagdækker, der ligger i aflåst sideleje.
Tagdækkeren har arbejdet på garagetaget
og har pludselig fået det dårligt og er
faldet om. Hans kollega har nu lagt ham i
aflåst sideleje.
– Min far og kollegaen forsøger at
komme i kontakt med ham, men han
ligger bare og raller. Min far ringer til
alarmcentralen. Pludselig kan jeg se, at
tagdækkeren stopper med at trække vejret. Jeg vender ham om på ryggen og tjekker efter, og det er helt tydeligt, at han
ikke trækker vejret, brystkassen bevæger
sig slet ikke. Jeg hiver derfor hans bluse
op og begynder at give hjertemassage.
Jeg får hans kollega til at blæse, så jeg
kan koncentrere mig om hjertemassagen,
fortæller Stig Lykou Christensen, som
er frivillig brandmand i Tønder Frivillige
Brandværn og derfor har lært førstehjælp
som led i uddannelsen.
Ambulancen kommer
Heldigvis kommer ambulancen hurtigt,
idet der ligger en Falck-station på samme
vej, som familien bor på.
– En af min makkere fra brandstationen
er med, og han siger, at jeg skal fortsætte
med at give hjertemassage. Redderne får
sat stødpads på tagdækkeren, og hjertestarteren foretager en analyse, hvorefter
den meddeler, at der skal stødes. Der
bliver stødt en gang, og så fortsætter jeg
med hjertemassagen. Til sidst vågner
han, og redderne får ham hurtigt over på
en båre og ind i ambulancen. Og nu har
jeg travlt, for der er kun en time til min
eksamen, og jeg skal hen på skolen og
have printet notater ud, siger Stig Lykou
Christensen.
Af sted til eksamen
Uden for skolen venter en klassekammerat, som Stig Lykou Christensen måtte
afbryde et telefonopkald fra tidligere, da
han skulle ud og hjælpe tagdækkeren.
Kammeraten troede ikke rigtig på ham,
da han sagde, at han måtte afslutte samtalen for at hjælpe en bevidstløs, men nu
hjælper hun ham med at falde lidt ned og
få printet notaterne ud.
– Det er virkelig svært at koncentrere
sig. Jeg forsøger at læse på det, men det
er umuligt. Men så tænker jeg, at jeg
simpelthen ikke gider bede om udsættelse. Nu skal det bare overstås, så jeg går
ind til eksamen og siger til censorerne,
at det godt kan være, at jeg er lidt ved
siden af mig selv, for jeg har lige givet
hjertemassage. De siger, at jeg bare skal
tage det helt roligt, og jeg får kæmpet
mig igennem. Og jeg fik da et 10-tal, så
det var jo ikke så dårligt, fortæller Stig
Lykou Christensen, der har været frivillig
brandmand i omkring 2½ år.
Drømmen er at blive redder
Med eksamen veloverstået kan Stig Lykou
Christensen nu fokusere på at søge job.
Han vil gerne være redder, og han er faktisk i gang med at skrive en ansøgning til
Falck:
– Drømmen er at blive redder hos
Falck her i Sønderjylland, så jeg kan blive
boende i Tønder og dermed fortsætte som
frivillig brandmand.
Interessen for redningsberedskabet har
han haft så længe, han kan huske, og da
en af hans venner blev frivillig brandmand, tænkte han, at det ville han også
være:
– Jeg har været med på stationen et
par gange, og så var jeg der jo ind imellem, når hans alarm gik, og det var jo ret
spændende, beretter Stig Lykou Christensen, der også kan fortælle, at han slet
ikke tænkte, men bare handlede, da han
skulle yde førstehjælp.
– Jeg nåede vist lige at tænke 30 / 2
(30 brystkompressioner og 2 indblæsninger, red.), men så gik jeg bare i gang.
Man er nødt til at handle, for hvis man
ikke gør noget, så dør personen næsten
med sikkerhed. Og det er jo ikke ligesom,
når man øver sig på førstehjælpsdukken.
Brystkassen giver sig og knirker, men man
sidder jo med et liv i hænderne, så man
må handle, slutter den unge helt.
A
TEM
hjælp &
Første
r
hjertestarte
Beredskab
05 September 2012
Landsrådsmøde 2012 7
www.helpansafety.dk
Skeevej 107, 4370 St. Merløse | tlf.: 57 60 01 11 | e-mail: helpan@helpan.dk
FRx hjertestarter
... hjertestarteren, der er designet
til at blive brugt - der hvor behovet er.
•
•
•
•
•
Samme elektroder til voksen og barn
Tåler vandstråler
Tåler belastning på op til 250 kg
Er støvtæt
Passer ind alle steder i industrien, våde områder, håndværkerbiler, byggepladser,
boligforeninger ect.
Trådløs Resuscie Anne
- en unik løsning til at vedligeholde eksempelvis nødbehandlere
• Har du Resuscie Anne kan den opgraderes med trådløst modul
• Systemet giver 100% feedback på kompressioner og indblæsninger
• Vælg om der skal trænes fuld HLR, kun kompressioner eller kun
indblæsninger/ventilering med maske
• Følg brugerne og scorer fra træning til træning
• Resuscie Anne kan monteres med traumer og kan bruges til træning i førstehjælp,
forflytningsteknik,frigørelseect.
Bestil en demonstration - så kommer vi ud til jer.
ring 57 60 01 11 mandag-torsdag 08.00-17.00 fredag 09.00-12.00
04 Juli 2012
Beredskab
8 BF-Stævne 2012
Af Line Nielsen og Mads Jakobsen
BF-Stævne
fyldt med nye
udfordringer
Lørdag morgen den 8. september stod over 400 frivillige
fra redningsberedskabet klar til at dyste mod hinanden på
idrætspladsen i Slangerup.
Humøret var højt, og alle så frem til
nogle spændende dage med kammeratskabet i højsædet. I år var der ændret lidt
ved nogle af disciplinerne, og temaet var
”Vi hjælper beredskabet og Danmark i
ekstreme vejrsituationer”. Dette indebar
dyst i seks forskellige discipliner: Tørke
(brand), Storm (redning handlebane), Sne
(indkvartering og forplejning), HAT
(Håndtering af tilskadekomne), Kombi
– når hjælp er en æressag og 5-kamp med
skybrudstema.
Noget for enhver
Til åbningen af stævnet var der taget
opstilling på pladsen, hvor musikken
blev leveret af Beredskabsforbundets
Musikkorps. Både borgmester Ole Find
Jensen og beredskabschef Kim Lintrup
var glade for at se så mange frivillige, som
var kommet for at deltage i stævnet, og
de var begge imponerede og stolte over
det store arbejde, som Det Supplerende
Frivillige Beredskab i Frederikssund
havde gjort for at få stævnet op at stå.
Landschef Per Junker Thiesgaard takkede
også de frivillige fra Frederikssund for
den store indsats, og han glædede sig til
at se de frivillige i aktion på banerne. På
Beredskab
05 September 2012
pladsen var der sørget for underholdning
til både store og små, og der var bl.a.
udstillinger fra Dansk Søredningsselskab,
Københavns Brandvæsen, Skadeservice
Danmark og Sikkerhedsbutikken. Der var
også hoppeborge, minibiler og boldspil til
underholdning for de mindste.
Forplejning gik til Røde Kors-lejr
Omkring 27 byer og over 400 deltagere
skulle dyste i en eller flere af de seks
discipliner. Og der blev knoklet og puklet
rundt omkring på banerne. I år var der
blevet oprettet et hold for holdløse på
tværs af kredsene, så frivillige havde
mulighed for at deltage, selvom man
måske ikke kunne samle et helt hold
blandt kredsens egne frivillige. I disciplinen Sne (Indkvartering/Forplejning) skulle
de seks deltagende hold tilberede en
kinesisk kødret til 100 personer pr. hold.
Disciplinen var inspireret af en særdeles
snefyldt juleaften på Bornholm forrige
år, hvor mange personer strandende på
øen, og man måtte indkvartere samt sørge
for forplejning, indtil færgerne kunne
sejle igen. På parkeringspladsen foran
idrætscentret blev der således fyret op,
snittet, hakket og tilberedt blandt de seks
BF-Stævne 2012 9
I år var der blevet oprettet
et hold for holdløse på tværs
af kredsene, så frivillige
havde mulighed for at deltage,
selvom man måske ikke kunne
samle et helt hold blandt
kredsens egne frivillige.
hold, der stillede op til disciplinen. Da
konkurrencen var slut, kom Dansk Røde
Kors for at hente maden og bringe den til
Auderødlejren nær Frederiksværk, hvor
der samme dag blev afholdt Asyl Cup for
omkring 600 deltagere. På den måde
gik intet mad til spilde, og man støttede
samtidig en god sag.
Opgaver gav sved på panden
Ude på banerne var der også stor aktivitet, og der blev konkurreret på livet løs. I
disciplinen Storm dystede otte hold. Der
var fem momenter, der skulle forceres:
Gennembrydning, afstivning af etagedæk,
bjærgning, redning fra etager og båretransport. Der blev savet, afstivet, trukket
biler, sat stiger op, bjærget dukker, og
deltagerne så ikke ud til at fryse, da de
returnerede til start! Overalt på banerne
var der god stemning, og det gode kammeratskab var i top. Der blev grinet med
hinanden på en meget blæsende, men
dog tør septemberdag, der bød på enkelte
solstrejf. I brandkonkurrencen Tørke
skulle deltagerne foretage en B-C-udlægning, indtrængning i bygning, personredning, slukningsopgave, flaskeskifte samt
førstehjælp. Konkurrencen var bygget
op som en ganske almindelig hverdagssituation. Der blev kæmpet med at få
rullet slangerne sammen og rullet dem ud
igen på de to baner. I alt deltog 13 hold i
konkurrencen.
Indsats ved trafikulykker
Disciplinen HAT (Håndtering af tilskadekomne) var bygget op omkring en
soloulykke med en motorcykel. Deltagerne
skulle således håndtere en tilskadekommen motorcyklist og finde ud af, hvilke
skader figuranten havde pådraget sig. Der
deltog 13 hold, og Beredskabsstyrelsen
Hedehusene satte sig tungt på denne
disciplin, idet de løb med de første to
pladser. Konkurrencen Kombi – når
05 September 2012
Beredskab
10 BF-Stævne 2012
Per Junker Thiesgaard
Landschef, Beredskabsforbundet
Ole Find Jensen
Borgmester, Frederikssund
hjælp er en æresag havde det største
antal tilmeldte hold, idet 18 havde valgt
at stille op. Den var opbygget som en
handlebane med følgende momenter:
Starteftersyn af bil – Stands ulykken –
Hjulskifte – Livreddende førstehjælp samt
en afsøgningsopgave. Og især den sidste
opgave gav lidt problemer, da det ind
imellem skulle vise sig meget svært at finde de små brikker til pulsespillet blandt
det udspredte halm. På et tidspunkt
måtte flere hold samt dommere således
på knæ for at lede efter den sidste brik,
inden næste hold kunne komme i gang
med eftersøgningen.
løfte en 100 kg tung spand op, så skulle
de lænse et 10 m3 kar for vand, yde
førstehjælp til en tilskadekommen, håndtere et feltkøkken, og til sidst skulle
holdet pumpe vand fra en tønde. Tidligere
på dagen havde ungdomsbrandkorps
fra København og Frederikssund ligeledes gennemgået banen som en del
af et teambuildingforløb, der var blevet
planlagt af stævnegruppen. Lolland fik
Goodwill-pokalen. Overdommer Tine
Overby fra Beredskabsstyrelsen Hedehusene fortæller hvorfor:
– De gik til alle opgaver med gejst og
højt humør. Og det blev bemærket flere
steder. Generelt var der en god stemning
og holdånd blandt alle deltagerne, og der
var mange hold, der hjalp hinanden og
heppede på hinanden, men Lolland tog
alle udfordringer med et smil, var positive
og havde et godt sammenhold.
Et miks af discipliner
5-kamp-konkurrencen tiltrak seks hold,
som skulle igennem en kombination af de
forskellige discipliner. Til at starte med
skulle holdet opstille et ståltreben og
Overalt på banerne var der god stemning, og det gode kammeratskab
var i top. Der blev grinet med hinanden på en meget blæsende, men
dog tør septemberdag, der bød på enkelte solstrejf.
Kim Lintrup
Beredskabschef, Frederikssund-Halsnæs Brandog Redningsberedskab
Pokalvinderne
Tørke (brand):
1. Ringkøbing-Skjern
2. Skanderborg
3. Aalborg 2
Storm (redning og handlebane):
1. Kalundborg
2. Randers 2
3. Ringkøbing-Skjern
Sne (indkvartering og forplejning):
1. Horsens
2. Herning
3. Skanderborg
HAT (Håndtering af tilskadekomne):
1. BRS Hedehusene 1
2. BRS Hedehusene 2
3. Aalborg 1
Kombi:
1. Region Syddanmarks
regionsledelse
2. Aalborg 7
3. Region Sjællands regionsledelse
5-kamp:
1. Skanderborg
2. Djursland
3. Lolland 1
Goodwill:
Lolland
Beredskab
05 September 2012
Kort Nyt 11
Kort Nyt
Årets Beredskabsbillede 2012
Deltag i Beredskabsforbundets
fotokonkurrence om Årets
Beredskabsbillede 2012.
Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis
det skal gøres visuelt? Skal det være med
fokus på indsatsen? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I
er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder,
som fortæller noget om det danske redningsberedskab.
Præmier
1. præmie: Apple iPad
2. præmie: Kroophold (Værdi kr. 1.500,-)
3. præmie: Gavekort til Fona
(Værdi kr. 500,-)
Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter
Seneste frist for indsendelse af billeder
er onsdag den 31. oktober. Vinderen får
direkte besked og offentliggøres i
BEREDSKAB 06, November, 2012.
Regler
• A
lle med tilknytning til redningsberedskabet kan deltage
• Billederne skal være i JPEG/JPG format
(høj opløsning/ikke komprimeret) og
skal kunne bruges til tryk
• Ved indsendelse af billede giver du
Beredskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i
BEREDSKAB og på www.beredskab.dk
• Beskriv kort hvad billedet illustrerer
• Husk at angive navn, adresse og
telefonnummer
• Billedet skal være taget i 2012
Eksplosiv stigning
i ansøgninger efter
11. september
På en normal dag får Beredskabsforbundet omkring 5-10 ansøgninger fra folk, der
ønsker at være deltidsbrandmænd.
I dagene efter tirsdag den 11. september, hvor en række udsendelser blev vist i
fjernsynet til minde om terrorangrebet i 2001, søgte mere end 100 personer.
– Der er ingen tvivl om, at mediernes fokusering på terrorangrebet i 2001 stadig
vækker et eller andet i folk. I dagene efter er antallet af ansøgningerne via blivbrandmandnu.dk steget med mere end 800 %, så det er en klar indikation på, at
folk ønsker at gøre en forskel. Terrorangrebet minder os om, at hverdagens helte er
med til at gøre en forskel, redde liv og værdier. Det er der mange, der gerne vil være
en del af. Dermed oplever vi det store ansøgningsantal i de her dage, mener Mads
Jakobsen, kommunikationschef i Beredskabsforbundet.
Antallet af ansøgninger taler sit tydelige sprog: I 2011 modtog Beredskabsforbundet
1.251 ansøgninger. Foreløbigt er der medio september for 2012 modtaget 1.572
ansøgninger.
Mød Beredskabsforbundet
på Facebook
Få nyheder og andre informationer på Facebook.
Her har du mulighed for at møde folk fra hele
landet med interesse for redningsberedskabet.
MØD BEREDS
Klik ind på www.facebook.com/
Beredskabsforbundet
WWW.FACEBO
05 September 2012
Beredskab
12 FKB Årsmøde 2012
Af Mads Jakobsen
Et robust og
effektivt beredskab
– også i fremtiden
På FKB Årsmødet holdt kontorchef Pernille Vedsgaard Langeberg tale på vegne af
forsvarsminister Nick Hækkerup, der havde været nødsaget til at melde afbud.
På vegne af forsvarsministeren blev
der på FKB Årsmødet, der blev afholdt i
Fredericia den 22. - 24. august, udtrykt
stor tilfredshed med det danske redningsberedskab. Det er et sikkerhedsnet, som
danskerne trygt kan stole på.
– Vigtigheden af redningsberedskabets arbejde, har jeg også som borger –
ligesom alle andre – oplevet i hverdagen.
Jeres arbejde er afgørende, når det brænder, når der er voldsomme skybrud, når
der er sne i større mængder osv. Jeres arbejde drejer sig grundlæggende set om at
redde liv og sikre vores samfundsværdier.
Et større ansvar kan man næppe påtage
sig, sagde Pernille Vedsgaard Langeberg,
der er kontorchef for Beredskabskontoret.
Analyse af beredskabet
En vigtig del for beredskabets udvikling
kommer i de kommende år til at bygge på
analysen af det samlede redningsberedskab, som netop er ved at være færdig.
Den vil både have indflydelse på det
statslige og kommunale beredskab.
– Som I ved, er der igangsat en analyse af det samlede redningsberedskab.
Analysen er en del af forberedelserne af
den kommende aftale om redningsberedskabet. Det er først og fremmest en
aftale, der sætter rammerne for det statslige beredskab, altså Beredskabsstyrelsen. Men aftalen er også vigtig for jer, for
Beredskabsstyrelsen varetager, som den
statslige myndighed for beredskabsområdet, en lang række af opgaver, der har
betydning for det kommunale redningsberedskab, fx tilsyns- og rådgivningsopgaver, uddannelse og operative opgaver og
meget mere. Politikerne har besluttet, at
analysen skal se på det samlede redningsberedskabs opgaveløsning og struktur. En
Beredskab
05 September 2012
grundig analyse af det statslige redningsberedskab giver bedst mening, hvis den
ses i sammenhæng med det kommunale
redningsberedskab. Det er generelt set
værd at kigge på, hvordan vi totalt set
får mest muligt ud af ressourcerne i det
samlede redningsberedskab. Men det
giver endnu mere mening netop nu set i
lyset af de generelle besparelser, som den
offentlige sektor gennemgår. Det er vigtigt
for mig at fastslå, at analysen ikke skal
ses som et udtryk for en opfattelse af, at
redningsberedskabet i Danmark sløser
med pengene, eller at der generelt er
store problemer – tværtimod kan vi være
stolte over vores redningsberedskab. Men
det betyder ikke, at vi kan læne os tilbage
og hvile på det gode arbejde og rygte. Det
er altid vigtig at undersøge, om tingene
kan gøres bedre og mere effektivt, ellers
går udviklingen simpelthen i stå. Vi må
derfor være åbne overfor, om der er andre
metoder eller muligheder for at lave et
endnu bedre redningsberedskab. Der er to centrale aspekter i analysen.
Det ene aspekt omhandler omkostningseffektivitet, der på dansk betyder, at
der er tale om en budgetanalyse med
fokus på effektiviseringer inden for det
nuværende redningsberedskab. Det andet
aspekt drejer sig om at sikre, at vi også
fremover skal have et robust, fleksibelt
og tidssvarende redningsberedskab. Det
betyder, at redningsberedskabet også
fortsat skal kunne håndtere den ekstraordinære hændelse ved siden af alle dagligs
hændelserne. De to aspekter peger ikke
nødvendigvis i samme retning på alle områder. Derfor skal konsulentfirmaet, der
gennemfører budgetanalysen, bl.a. også
opstille alternative modeller for strukturen
i redningsberedskabet. Vi har vægtet, at
analysen skal være solidt fagligt funderet
og have fokus på, at vi fortsat skal have et
forsvarligt redningsberedskab. Det er helt
afgørende, at danskerne forsat kan være
trygge ved redningsberedskabet. Jeg har
stor forståelse for, at I efterspørger resultaterne af analysen. Men som I nok ved,
så er analysen endnu ikke færdigbehandlet, så vi må væbne os med tålmodighed.
Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at
sige tak til jer alle og kommunerne som
helhed for jeres positive indstilling til
analysearbejdet og for jeres samarbejdsvillighed. Den er afgørende for, at analysen kan give et retvisende billede af hele
redningsberedskabet og dermed udgøre
det bedst mulige beslutningsgrundlag for
vores politikere, sagde Pernille Vedsgaard
Langeberg. Foreløbigt er det forventeligt,
at der senere på året indgås et nyt beredskabsforlig med en løbetid på fire år.
Udfordringer i fremtiden
Udviklingen i samfundet kræver tilpasning og uddannelse. Viften af opgaver
og viden, som beredskabet skal kunne
håndtere, bliver ikke mindre i fremtiden.
Derfor er effektivitet også en nødvendighed for, at beredskabet anvender
sine ressourcer mest hensigtsmæssigt i
fremtiden. Der skal både være plads til at
håndtere de små dagligdags hændelser
og de store, omfattende og langvarige
katastrofer. Det kræver spændvidde og
fleksibilitet. Omkring dette sagde kontorchefen blandt andet:
– Men hvad vil det egentlig sige at
have et effektivt, forsvarligt og tidssvarende beredskab? Det er et beredskab, der er
i stand til at håndtere de nye udfordringer
og risici på effektiv vis. Det gælder både
i forhold til det daglige forebyggende
FKB Årsmøde 2012 13
arbejde, og når der opstår konkrete hændelser. Det er et beredskab, hvor vi nyttiggør alle ressourcer, så samfundet bliver
så robust som muligt. Skal man opnå det
på effektiv vis, kræver det, at den enkelte
borger hjælper til og tager ansvar for sin
egen sikkerhed. Det er derfor vigtigt, at
vi fortsat har fokus på at støtte borgernes
selvhjulpenhed. Her er det forebyggende
arbejde med brandalarmkampagner et
rigtig godt eksempel. Det er et beredskab, hvor vi inddrager de frivillige. De
har et helt utroligt engagement og er parate til at bruge deres fritid på at hjælpe
andre. Jeg har efterhånden mødt mange
frivillige, og jeg er fuld af beundring over
deres engagement. De går op i arbejdet
med liv og sjæl. En sådan unik ressource
skal vi sørge for at anvende bedst muligt,
sagde Pernille Vedsgaard Langeberg.
Skal kunne håndtere katastrofen
Beredskabet skal være bredt nok til at
kunne håndtere alle former for ulykker og katastrofer. Både de små
og de store. Det kræver uden
tvivl ressourcer. Men ressourcer der anvendes effektivt.
– Med andre ord nytter det
ikke, at vi kun dimensionerer
redningsberedskabet efter de, små, ofte
forekommende hændelser. Vi skal til
enhver tid kunne håndtere den uventede store katastrofe. Her er det vigtigt,
at vi også i fremtiden samarbejder om
en faglig og ressourcemæssig fornuftig
opgavefordeling mellem statslige og kommunale redningsberedskab. Alt andet vil være samfundsøkonomisk
uansvarligt. Et effektivt, forsvarligt og
tidssvarende redningsberedskab er derfor
også et beredskab, som har fokus på at
udvikle samarbejdsrelationerne både
internt, mellem stat og kommune og med
eksterne aktører. Jeg mener, vi har en
pligt til at tænke ud af boksen og være
åbne over for nye idéer, der kan sikre en
optimal udnyttelse af alle ressourcer. Det
skylder vi borgerne, pointerede Pernille
Vedsgaard Langeberg. Hun fremhævede
i denne sammenhæng specielt de natur-
skabte katastrofer. I Danmark har vi en
udfordring i forhold til, at vejret bliver
voldsommere. Vi har i de seneste år
mærket sne, storme og ikke mindst skybrud i rigelige mængder. Vi kan forvente
et varmere og vådere klima med flere
ekstremer. Derfor skal vi sikre, at driften
i samfundet kan opretholdes i videst
mulige omfang. Derfor ser Forsvarsministeriet positivt på de nye forebyggende og
afhjælpende initiativer, der er iværksat i
den seneste tid. Vi skal selvfølgelig først
og fremmest tage det alvorligt, fordi det
kan udgøre en fare for befolkningen, men
også fordi det rent samfundsøkonomisk
giver mening. Regningen fra skybruddet
i Københavnsområdet på ca. 4,5 mia.
kroner kan jo ikke ligefrem kaldes lille.
Det nytter ikke, at vi kun dimensionerer redningsberedskabet
efter de små, ofte forekommende hændelser. Vi skal til
enhver tid kunne håndtere den
uventede store katastrofe.
05 September 2012
Beredskab
14 FKB Årsmøde 2012
Af Mads Jakobsen
Udfordringer
og tilpasninger
i beredskabet
Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen holdt tale om fire temaer i samfundet på
dette års FKB Årsmøde: Forebyggelse, planlægning, uddannelse og evaluering.
Indledningsvist fastslog Henning
Thiesen, at han ikke havde nyt om et – forhåbentligt – flerårigt forlig. Så hvad
fremtiden konkret bringer for redningsberedskabet, må fortsat stå hen i det uvisse.
Derfor kunne han tage fat på regeringsgrundlaget, der fortsat siger, at der skal
være et robust og fleksibelt beredskab. Det
kan de fire hovedtemaer være med til at
skabe. Han lagde ud med fokus på
forebyggelse.
– I den ideelle verden sikrer vi gennem
forebyggelse, at ulykker ikke opstår, at
Beredskab
05 September 2012
mennesker ikke skades, og at alle til enhver tid kan færdes uden fare for liv eller
ejendom. Virkeligheden er knap så idyllisk.
Effektiv forebyggelse kan dog bidrage til at
nedbringe sandsynligheden for, at ekstraordinære hændelser indtræffer, eller at de
får uacceptabelt høje konsekvenser, hvis
de indtræffer. Forebyggelse bidrager dermed til at gøre samfundet robust. Det er
et fælles ansvar. Som borgere må vi sørge
for at indrette vores hjem og vores adfærd,
så der ikke er unødig risiko for ulykker. Har
vi sat røgalarmer op? Sætter vi rengørings-
midlerne et sted, hvor små børn ikke kan
få fat på dem? Kender vores børn faren
ved ild? Jeg glæder mig over at se, at flere
og flere kommuner bakker op om kampagner og informationsaktiviteter henvendt
til borgerne om brandforebyggelse, sagde
Beredskabsstyrelsens direktør fra talerstolen. Han påpegede også, at erhvervslivet
skal indrette sig, så risikoen for brand og
ulykker bliver mindst mulig. Udviklingen
i erhvervslivet er dynamisk og omfatter
blandt andet nye bygningskonstruktioner,
ny teknologi og store infrastrukturanlæg.
FKB Årsmøde 2012 15
Af Mads Jakobsen
Beredskabsforbundet på
FKB Årsmøde
Også i år var Beredskabsforbundet repræsenteret
med en stand på FKB Årsmøde.
Temaerne var den nye befolkningsuddannelse i forebyggelse og hvervekampagnen af deltidsansatte og frivillige brandfolk ”Bliv Brandmand Nu”. Der var
stor interesse fra kommunernes og brandvæsnernes side for begge dele. Og alle
konsulenter på standen betragtede årsmødet som en stor succes.
– Mange kommuner viste stor interesse for vores befolkningskursus i forebyggelse, som nu er blevet et landsdækkende kursustilbud fra nytår. Flere steder
er der stor fokus på forebyggelse, og her kan vores kursustilbud være et ekstra
element på dette område, fortæller konsulent Benthe Petersen, der tilføjer, at det
eneste arbejde, som kommunerne vil få i forbindelse med forebyggelseskurset er
at stille undervisningslokale til rådighed for Beredskabsforbundets instruktører.
Også kampagnen for hvervning af deltidsansatte og frivillige brandfolk ”Bliv
Brandmand Nu” havde et par travle dage i Odense.
– De lokale hvervekampagner har kørt mange steder efterhånden, så det var
vigtigt både at få fulgt op på dem, men samtidig også at få sat skub i nye kampagner. Derfor var årsmødet et godt sted for os at få gjort endnu mere opmærksom på de muligheder, der ligger i at køre lokale hvervekampagner, fortæller
Henrik Stage, der sammen med Jesper Koch er de to konsulenter, der hjælper
brandvæsnerne rundt omkring i landet med at planlægge og gennemføre lokale
hvervekampagner.
Det nødvendiggør overvejelser om, hvilke
brandforebyggende foranstaltninger og
aktive brandsikringstiltag der skal være
krav om fremover.
For at være klar til forebyggelse og på
forkant med udviklingen er det vigtigt
med dialog. Det sker blandt i Udvalget for
Forebyggelse og i Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning. Råd og vejledning
fra Beredskabsstyrelsens side er også et
vigtigt element i at sikre videndeling, der
kan være til gavn for alle.
– Som myndigheder udfordres vi også
på andre måder af den samfundsmæssige
udvikling. Fremtiden byder for eksempel
på flere nye alternative energiformer. Det
kan være brint eller elforsyning til biler,
solceller på huse, naturgas til skibe, og
biobrændsler som træpiller og bioethanol.
”Alle vil udvikling – ingen vil forandring”
har Kierkegaard meget rammende sagt,
05 September 2012
Beredskab
16 FKB Årsmøde 2012
og det er rigtigt, at udviklingen stiller
krav til os om forandringer. Udviklingen
fordrer en til stadighed ajourført viden og
matchende kompetencer, så vi kan være
på forkant med de afhjælpende foranstaltninger, og med forebyggelse af brand- og
eksplosionsulykker.
Beredskabsplanlægning
Det robuste beredskab afspejles for det
andet i planlægningen af redningsberedskabet.
– Beredskabsplanlægning er ikke
mindst centralt, når beredskabet – som i
dag – på den ene side står over for krav om
at kunne håndtere nye og anderledes hændelser, mens den økonomiske situation på
den anden side betyder, at redningsberedskabet skal være dimensioneret netop
tilstrækkeligt. Udfordringen består i, at
risikobilledet er mere komplekst end tidligere, og at det i vores moderne samfund
er vanskeligt at forudse fremtidige ulykker
og kriser. Vi kan forudse og forebygge eller
begrænse visse hændelser – men ikke dem
alle. Der vil altid ske ekstraordinære hændelser med meget store konsekvenser, som
vi ikke kan forudse. Vi skal derfor i beredskabsplanlægningen ikke blot forberede
os på det kendte, men også forvente det
uventede. Et eksempel herpå er angrebene
i Norge den 22. juli 2011, fortalte Henning Thiesen. Her gjorde man meget ud af
at fortælle om vigtigheden af krisestyring,
og hvor essentiel det er til at skabe tryghed
i omverdenen med den relevante information.
I forbindelse med beredskabsplanlægning kan man ikke komme uden om den
risikobaserede dimensionering. Inden
længe skal de nye planer være revideret og
indsendt til Beredskabsstyrelsen. Arbejdet er måske mere omfangsrigt, end man
Beredskab
05 September 2012
forventer, og deadline nærmer sig med
hastige skridt. Til dette sagde Henning
Thiesen:
– Et vigtigt led i planlægningen af kommunernes beredskab er dimensioneringsplanerne. De skal som bekendt revideres
i indeværende valgperiode, og der er nu
mindre end halvandet år tilbage. Hele
revisionsprocessen, som ender med, at I
sender en godkendt plan til styrelsen, skal
jo være gennemført inden for valgperioden.
Vi har indtil nu fået forslag til dimensioneringsplaner fra 48 kommuner. Set i lyset
af de erfaringer vi hidtil har gjort, må vi
allerede nu gøre opmærksom på, at vi ikke
kan behandle et stort antal planer på en
rimelig og forsvarlig måde, hvis planforslagene først bliver sendt ind i de sidste
måneder, inden valgperioden udløber. Det
vil i sidste ende betyde, at I ikke kan nå at
gennemføre den samlede revisionsproces,
inden starten af en ny valgperiode. Jeg vil
her benytte lejligheden til at sige: Få sat
gang i processen og indsend planforslagene i god tid – lad være med at vente til
sensommeren 2013.
Fremtiden kommer til at kræve mere
af beredskaberne, og her tænkes blandt
andet på naturskabte katastrofer, hvor den
frivillige ressource spiller en vigtig rolle, eller hændelser, der kræver særlig materiel.
Det er noget, som beredskaberne skal tage
med i deres overvejelser.
– Der synes nu at være behov for, at
man i højere grad sætter fokus på de
ekstraordinære hændelser og situationer,
som desværre kan blive en realitet. Det
drejer sig om hændelser, der kan være
komplekse eller særligt langvarige, som vi
for eksempel har set det i forbindelse med
voldsomt vejr, og som blandt andet kan
stille krav til ledelsesmæssige og logistiske
forhold inden for redningsberedskabet.
Uddannelse
Et tredje element i det robuste beredskab
er ifølge Beredskabsstyrelsen uddannelse.
Det er vigtigt, at alle har de kompetencer,
der er nødvendige for, at de effektivt kan
udføre deres arbejde i en krisesituation:
– Som jeg har nævnt, lever vi i en
kompleks og omskiftelig verden, hvor
udviklingen betyder, at der bliver stillet
ændrede krav. Det, vi lærte i går, er ikke
helt det samme som dét, vi skal kunne i
dag – og i morgen er der nye krav, vi skal
kunne opfylde, for at vi velforberedte kan
møde udfordringerne, sagde Henning
Thiesen. Han slog desuden fast, at øvelser
er et vigtigt redskab for at skabe sikkerhed
i indsatser:
– Et robust beredskab er et beredskab,
der virker under alle tænkelige og utænkelige forhold. Øvelser skal sikre, at vi kan
håndtere ulykker og katastrofer effektivt
og kvalificeret, ligesom øvelser kan være
med til at styrke den tværgående koordination – både mellem forskellige enheder
i vores egen organisation og – mindst lige
så vigtigt – på tværs af sektorer. Ved at øve
sig får man de gode vaner ind på rygraden.
Evaluering
Tilbageblik er godt fremadrettet. Ifølge
Henning Thiesen skal vi bruge vores egne
og andres erfaringer til at styrke og udvikle
det samlede beredskab. Vi skal se på,
hvad vi selv og andre har gjort godt, og vi
skal se på, hvad der virker mindre godt.
– Gennem indberetningerne i ODIN kan
Beredskabsstyrelsen også få et overblik,
som fortæller os om de problemer, der
findes rundt omkring i landet. De oplysninger, som I indberetter, er derfor med
til at danne baggrund for den måde, vi
prioriterer vores rådgivnings- og tilsynsindsats. Senest er de indberettede data
blevet studeret grundigt i analysen af det
samlede beredskab.
Endelig pegede Henning Thiesen på,
at gennem indberetningerne i ODIN kan
Beredskabsstyrelsen også få et overblik,
som fortæller om de problemer, der findes
rundt omkring i landet.
– De oplysninger, som I indberetter, er
derfor med til at danne baggrund for den
måde, vi prioriterer vores rådgivnings- og
tilsynsindsats. Senest er de indberettede
data blevet studeret grundigt i analysen af
det samlede beredskabs samarbejde med
hinanden, så vi er en OL-medalje værdig.
For det er samarbejde og dialog mellem
alle aktører på tværs af organisationer og
sektorer, der får beredskabet til at hænge
sammen, og som gør det robust, sagde
Beredskabsstyrelsens direktør.
Flagdag 2012 17
Kronprinsparret lagde en krans for de faldne.
Per Junker Thiesgaard, landschef, og Mette Meyer,
frivillig, deltog som repræsentanter fra Beredskabsforbundet ved kransenedlæggelsen.
Både forsvarsminister Nick Hækkerup og udenrigsminister Villy Søvndal deltog i ceremonien på
Kastellet.
Af Mads Jakobsen
Flagdag 2012
– i respektens tegn
Den nationale flagdag er en anerkendelse af den indsats, som Danmarks
udsendte i international tjeneste yder og har ydet rundt om i verden.
Onsdag den 5. september blev den
årlige nationale flagdag afholdt. På denne
første onsdag i september bliver Danmarks udsendte hvert år hædret for den
indsats, de har ydet i det forgangne år
– heriblandt frivillige fra redningsberedskabet.
hylde soldaterne. Folketinget sluttede det
officielle program med en reception for
årets udsendte.
Flagdagen blev desuden højtideligholdt ved en lang række lokale arrangementer landet over.
På Kastellet i København blev Flagdagen markeret og indledt af det officielle
Danmark med deltagelse af Kronprinsparret, Folketinget, Forsvaret, Beredskabet
med flere. Ved monumentet på Kastellet
lagde Kronprinsparret en krans, hvilket
blev efterfulgt af en fælles kransenedlæggelse anført af statsminister Helle
Thorning-Schmidt. Her deltog blandt
andet Beredskabsforbundets landschef
Per Junker Thiesgaard og frivillig Mette
Meyer samt Beredskabsstyrelsens direktør
Henning Thiesen.
Kreds Frederiksberg deltog med førstehjælpsvagt hele dagen (kl. 11–16 ved
arrangementet Check Point One og kl.
16–20 ved udstillingen samt kl. 20–22
under koncert med Shu-Bi-Dua). Kredsen
havde desuden en informationsstand
ved Frederiksberg Rådhus fra kl. 16–20.
Standen var placeret mellem Frederiksberg Kommunes og hjemmeværnets
stand, som var placeret op ad en F-16. Så
forbundets bil og Forsvarets Sundhedstjenestes Piranha-ambulance tiltrak en del
nysgerrige borgere, som ville vide, hvem
de var, og hvad de lavede, så de frivillige
kom i kontakt med mange Frederiksbergborgere. Desuden fik de frivillige uddelt
omkring 100 brochurer og fik hvervet tre
nye medlemmer til kredsen. Der var 12
frivillige i gang hele dagen.
Efterfølgende markerede det officielle
Danmark flagdagen med en mindegudstjeneste for de faldne i Holmens
Kirke og en parade for årets udsendte
på Christiansborg Slotsplads. Mange
hundrede publikummer var mødt for at
Arrangement på Frederiksberg
Monument
på Kastellet
Monumentet er tegnet af kunstner
Finn Reinbothe og består blandt
andet af tre rum: Et rum til større
ceremonier med den overordnede
inskription ”En tid – Et sted –
Et menneske”. Et rum til aktuelt
udsendte – med vågeild i form
af en tændt fakkel og inskriptioner med navne på konflikt- og
katastrofeområder samt et rum til
minde og refleksion for efterladte
– med navneinskriptioner på de
omkomne.
05 September 2012
Beredskab
18 Beredskabskontoret
Af Mads Jakobsen
Kontoret for
beredskab
Kontorchef for Beredskabskontoret Pernille Vedsgaard
Langeberg og major John Varmark Jakobsen har stor
respekt for engagementet blandt beredskabets frivillige.
Lige over for Christiansborg ved Holmens Kanal ligger Forsvarsministeriet.
Herfra trækkes de store linjer for det danske redningsberedskab.
Det store overblik over det danske
redningsberedskab har Forsvarsministeriets Beredskabskontor. Arbejdet her
udspringer i den politiske dagsorden,
sagsbehandlinger og den centrale del
med at skabe overblik over redningsberedskabet. Chef for Beredskabskontoret er
Pernille Vedsgaard Langeberg, der har
været kontorchef siden august 2011.
– Vores arbejde er meget omskifteligt,
da vi er en del af det politiske liv. En sag
kan fødes fra for eksempelvis Beredskabsstyrelsen, en borger eller pressen, og det
er så vores opgave at følge den til dørs
og høre alle involverede parter. Det kan
blandt andet være reglen om 5 minutters
krav for afgang af første udrykning, hvor
mange parter er blevet hørt om deres
Beredskab
05 September 2012
syn på sagen. Politiske spørgsmål fra
Christiansborg om redningsberedskabet
bliver sendt til forsvarsministeren, og det
er vores opgave at klæde ministeren på
til at svare fyldestgørende tilbage. Her
er det mærkbart, hvis en sag er oppe i
pressen, og vi kan hurtigt mærke, hvis
dagsordenen ændrer sig på området,
fortæller Pernille Vedsgaard Langeberg.
Beredskabskontoret løser i dag en lang
række opgaver inden for samfundets
samlede beredskab. Det spænder lige fra
havmiljø, planlægning af krisestyringsøvelser, ressortkontor for hjemmeværnet,
ændring af beredskabsloven, fastsættelse af rammer og resultatkrav for
Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværns-
kommandoen, Internationalt samarbejde
om civilbeskyttelse, bidrag til forslag
til indgåelse af et nyt forsvarsforlig og
mange flere. Til at løse disse opgaver er
Beredskabskontoret normeret med ni
medarbejdere i alt.
På Beredskabskontoret arbejder major
John Varmark Jakobsen, der har Beredskabsforbundet og frivillige som en del af
sit arbejdsområde. Han tilføjer:
– I samarbejde med Beredskabsforbundet har vi i løbet af året kigget på
en justering af den nuværende rammeaftale og gennemført en budgetanalyse
af forbundet. Det har været et ønske
fra begge parter, at vi via rammeaftalen
kunne finde en løsning, så der i fremtiden
Beredskabskontoret 19
er sammenhæng mellem de opgaver Beredskabsforbundet skal løse og de midler,
som Beredskabsforbundet modtager fra
staten. Rammeaftalen forventes at blive
underskrevet af forsvarsministeren og
præsidenten for Beredskabsforbundet
inden årets udgang.
Arbejdet med et forlig
Af gode grunde kan der på nuværende
tidspunkt ikke siges noget om det kommende forlig. Der ligger fortsat et stort
stykke analysearbejde forude.
– Vi afventer analysen fra Deloitte, der
kommer med en række forslag til effektiviseringer. Men der vil formentlig være
fokus på snitflader, og om der er områder,
hvor der kan effektiviseres. Til det kan
der stilles en masse spørgsmål, som højst
sandsynligt vil blive besvaret i det kommende forlig: Er størrelserne på niveau 1,
2 og 3 beredskaberne optimale? Er der
noget, som vi kan gøre bedre? Hvor opnår
vi de bedste effektiviseringer? I sidste
ende er det dog en politisk beslutning,
hvilke effektiviseringer der gennemføres.
Jeg selv er meget spændt på resultatet af
analysearbejdet, fortæller kontorchefen.
– Generelt kan det siges om arbejdet
med et forlig, at det er intensivt. Der
foregår politiske forhandlinger, hvor
enderne skal mødes, før en aftale kan
underskrives. Der skal hele tiden være
fokus på økonomi og konsekvens ved
eventuelle forslagsændringer til forligsudkastet. Så tiden er meget intens omkring
forhandlingerne. Efterfølgende går det
egentlige arbejde med at implementere
ændringerne i gang. Her har vi rolle som
tilsynsvirksomhed. Som eksempel fra sidste forlig kan nævnes tilpasning af CBRNinstituttet, justering af værnepligten og
gennemførelsen af besparelserne, hvor vi
har været med på sidelinjen under hele
forløbet, siger John Varmark Jakobsen.
Stor fokus på frivillige
På Beredskabskontoret kan man mærke,
at der er en stor respekt for redningsberedskabets frivillige.
– Frivillige udviser et stort engagement til gavn for samfundet, og det er et
område, som vi skal værne om. De er en
vigtig ressource at have, når store akutsituationer eller længerevarende indsatser
er påkrævet. Det ved jeg, at forsvarsministeren også deler samme synspunkt
omkring. Beredskabsforbundet har også
en vigtig funktion som foreningsmæssigt
ståsted for de frivillige. Meget handler om
forventningsafstemning for de frivillige.
Hvad har de meldt sig til, og ikke mindst,
hvad forventer man sig af dem? Man har
meldt sig som frivillig med ønsket om at
blive brugt, og det kan være en udfordring
for mange. Det kræver sammenhold og
ildsjæle, der kan være med til at udvikle
frivilligområdet. Samtidig er forebyggelse
også et varmt emne, som forbundet skal
varetage. Folk skal vide, hvad de skal
gøre, når de bliver ramt af eller oplever en
ulykke. Her ligger en stor opgave forude
med dette arbejde, fortæller Pernille
Vedsgaard Langeberg.
– Vores arbejde er meget omskifteligt, da vi er en del af det
politiske liv. En sag kan fødes fra for eksempelvis Beredskabsstyrelsen, en borger eller pressen, og det er så vores opgave at
følge den til dørs og høre alle involverede parter.
05 September 2012
Beredskab
20 Interview
Depotet er indrettet sådan, at 3x34 kan bringe
tingene ud. Der står på, hvor det skal hen. Alt er lagt
ind i et system, så de frivillige kan se nøjagtigt, hvor
tingene er.
Skovle, koste og sneskrabere står klar i depotet til,
hvis det bliver voldsomt vejr.
Af line nielsen
Gennemtænkt
beredskab
– hvor frivillige spiller
en vigtig rolle
Beredskabschefen i Albertslund har fået stablet et gedigent beredskab på benene. Der er taget højde for terror, katastrofer og oversvømmelser, og frivillige spiller en central rolle i beredskabet.
Albertslund Kommune er den ene
af interessentkommunerne i det
fælleskommunale brandvæsen,
Vestegnens Brandvæsen I/S, der slukker
i Albertslund, Brøndby, Glostrup,
Hvidovre og Rødovre kommuner.
Der er to døgnbemandede stationer
i henholdsvis Hvidovre og Glostrup.
Albertslund Brand & Redning består af
beredskabschef Peter Seloy og beredskabsinspektør Lars Blok, som løser
forebyggende opgaver og deltager i indsatsledervagten. Peter Seloy har brugt
10 år på at opbygge et solidt beredskab,
hvor der er tænkt på det meste. I 2011
var Albertslund så klar til at få sit eget
frivilligberedskab.
Beredskab
05 September 2012
Masser af opgaver til frivillige
De frivillige har mange opgaver i Albertslund. De står blandt andet for kommunens krisestyringscenter, pumpeopgaver
ved oversvømmelse af kommunale lokaliteter samt brand- og førstehjælpsvagter
ved koncerter, sportsstævner og andre
kulturelle arrangementer. I beredskabsplanen indgår også indkvartering og
forplejning, og her er de frivillige selvskrevne. Da man for nogle måneder siden
skulle rive to højhuse ned i Rødovre, stod
Albertslund klar med 100 pladser til
indkvartering, hvis husene ikke styrtede
helt sammen med det samme. Lederen
af de frivillige har også en SINE-radio, og
de frivillige fungerer som nødbrandvæsen,
Interview 21
– Jeg vil hellere have 10 effektive frivillige end 50 passive.
Det er også vigtigt, at de frivillige aktivt bidrager med
løsninger, de skal ikke bare komme med problemer.
blandt andet efterslukker de, når kommunen foretager ukrudtsafbrænding på byens
torve og gader.
forebyggelsesuddannelsen, fortæller beredskabschefen, der på sigt drømmer om, at
de frivillige kan få deres egen bil.
Toptunet kriseberedskab
Dedikeret til kommunen
En af de vigtige opgaver for de frivillige
er at holde styr på depotet for kriseberedskabet. Her opbevares udstyr til næsten
enhver tænkelig krise. Der er soveposer,
puder, skovle, koste, diverse konservesdåser med mad, bind, bleer, sutter, legetøj
osv. Der er også joggingtøj, til hvis der
sker et kemisk udslip, og folk skal renses.
Så kan de bagefter få et nyt sæt tøj på,
som er indkøbt så billigt, at de kan tage
det med hjem og beholde det. I depotet er
der snart sagt alt, hvad der skal bruges til
indkvartering af 100 personer.
– Depotet er lavet sådan, at 3x34 kan
bringe tingene ud. Der står på, hvor det
skal hen. Alt sammen er lagt ind i et system, så vi kan se nøjagtigt, hvor tingene
er. Udstyret er alt sammen noget, som vi
har købt ganske billigt, inden man nåede
at sende det hele til Polen, fortæller Peter
Seloy.
Opstår der en krise, er det også de
frivillige, der åbner for krisestyringscentret, som er en slags kommandocentral
under jorden. Her findes ligeledes alt,
hvad der kan blive brug for under en krise
fx nødstrømsgenerator, radioer, satellit-tv,
computere, hvor netforbindelsen er hosted
i Jylland. Der er også et lille køkken, hvor
vandet fra afløbet bliver pumpet op til første sals højde, hvilket er smart i tilfælde
af oversvømmelse.
Peter Seloy har været beredskabschef i
Albertslund i ti år, og frivillige er ikke noget
fremmed begreb for ham. Han har nemlig
selv været frivillig i Korsør og Kalundborg,
og da han var brandchef på Færøerne i 6
år, så han, hvor store opgaver de frivillige løste. Dette har inspireret ham til at
arbejde med frivillige, da han selv blev
beredskabschef i Albertslund. Og han er
glad og tilfreds med, at de frivillige endte
som en selvstændig kreds i Albertslund, for
det har givet kortere kommunikationslinjer.
– De frivillige er dedikeret til kommunen og vil hurtigt kunne møde frem til
hændelser. Desuden vil vi også kunne
uddanne dem til præcis det, vi har brug for
i vores område. For mig er det vigtigt, at de
er her og hjælper til i egen kommune. De
kan godt blive udsendt med Den Frivillige
Indsatsstyrke, de er jo ikke sømmet til
kommunen, men deres primære opgaver
ligger i kommunen, slutter Peter Seloy.
Hellere få aktive frivillige
end mange passive
Når der kommer nye frivillige, skriver de
under på en kontrakt, hvor de binder sig til
30 timers vagt/møde om året. De frivillige
bliver automatisk indmeldt i Beredskabsforbundet, da Peter Seloy mener, at det
er vigtigt at have et ståsted. Han ønsker
ikke et stort antal frivillige, men mener, at
omkring 25 er passende.
– Jeg vil hellere have 10 effektive frivillige end 50 passive. Det er også vigtigt, at
de frivillige aktivt bidrager med løsninger,
de skal ikke bare komme med problemer.
Det er der ingen beredskabschef, der
gider. Heldigvis har vores frivillige mange
idéer, blandt andet er det deres idé, at vi
kontakter boligselskaber for at fortælle om
Fakta om Vestegnens
Brandvæsen
• V
estegnens Brandvæsen er et
fælleskommunalt brandvæsen,
som har slukningspligten i Albertslund, Brøndby, Glostrup,
Hvidovre og Rødovre kommuner, som tilsammen udgør en
befolkning på ca. 170.000
indbyggere.
• For at betjene dette arealmæssige store område har
brandvæsnet to slukningstog
fordelt på to døgnbemandede
brandstationer i henholdsvis
Hvidovre og Glostrup.
• Ifølge Vestegnens Brandvæsens årsberetning havde man
1.645 udrykninger i 2011.
• Der er p.t. 20 frivillige i
Albertslund-kredsen.
05 September 2012
Beredskab
22 Bliv Brandmand Nu
af mads jakobsen
Ringsted Brandvæsen
fik kampagne
"bagt" i gang
I starten af september blev kampagnen ”Bliv
Brandmand Nu” fra Ringsted Brandvæsen lanceret.
Målet har været at få fem nye deltidsbrandfolk.
Utraditionelt har man allieret sig
med byens bager, Munkegårdens Bageri.
I butikken er der således opsat bannere
og plakater, og der bliver uddelt brochurer. Og så har man fået tryk på alle
bagerposerne med opfordring til at blive
deltidsbrandmand:
– Vi synes, at det er en god sag at
støtte, og at det er smart fundet på.
Derfor sagde vi ja med det samme til
at være med, da Ringsted Brandvæsen
henvendte sig. Det er en god måde at
komme i kontakt med folk på. Der går
mange poser over disken. På en typisk
morgen langer vi mere end 400 poser
over, så forhåbentlig kan vi være med til
at finde brandfolk til vores brandvæsen,
fortæller Jytte Sørensen, der er ejer af
Munkegårdens Bageri i Sjællandgade.
Bageren har i øvrigt i de to uger, hvor
kampagnen kører, lavet en speciel Bliv
Brandmand Nu-kage.
Mangler deltidsbrandfolk
Ved Ringsted Brandvæsen står man og
mangler 4-5 deltidsbrandfolk.
Indehaver Jytte Sørensen og beredskabchef Henrik Nilsson har indgået et
utraditionelt samarbejde for at få nye deltidsbrandfolk til brandvæsenet.
Beredskab
05 September 2012
– Folk kommer desværre ikke af sig
selv mere, og derfor er vi nødt til at
være kreative, når vi skal skaffe nye
folk til brandvæsenet. Vi håber derfor,
at vores nye kampagne kan gøre dette.
Med bagerposerne kommer vi hjem på
køkkenbordet eller ud i virksomheden til
morgenmaden. Og det vil forhåbentlig
være med til at prikke til nogle kvinder
og mænd, der går med en brandmand i
maven, fortæller Henrik Nilsson, beredskabschef ved Ringsted Brandvæsen.
Mangler flere steder på Sjælland
Ringsted Brandvæsen er ikke de eneste,
der mangler brandfolk. I øjeblikket
mangler 20-30 deltidsbrandfolk rundt
omkring i regionen.
– For at blive brandmand skal man
hurtigt kunne møde på brandstationen.
Man skal kunne være på stationen
senest 4-5 minutter efter, at alarmen
har lydt. Derfor er det vigtigt, at man
bor og/eller arbejder tæt på. Men mange
pendler længere og længere væk for at få
job. Og det gør, at feltet med potentielle
kandidater bliver væsentlig indsnævret.
Brandvæsenerne er nødt til at tænke
utraditionelt for at få nye folk til styrken.
Håndværkeren kommer ikke længere
af sig selv, så derfor er det nødvendigt
at kigge sig om efter andre kandidater.
Her kan fx sygeplejersken med skiftende
arbejdstider eller kontorassistenten være
oplagte emner. Det er ikke kun brandstationen, der har et problem, hvis det
kniber med at have nok brandfolk. Det er
bestemt også et problem for hele lokalsamfundet, siger Jesper Koch, konsulent
ved Beredskabsforbundet.
DRØMME
ASSISTENTEN
H14
Lyst bliver selv det dybeste mørke, når Drømme-assistenten ”tænder”.
Lyst bliver det også med pandelamperne fra LED LENSER, så har du ikke haft held
med at overtale chefen til en model som frøkenen her, så prøv H14.
210 LUMEN
Med den får du et klart bedre lys og fantastisk pasform.
210 METER
H14 fra LED LENSER er solidt og driftsikkert værktøj, der er specielt udviklet til at
optimere betingelserne for dig og dit øvrige værktøj, hvor andet lys ikke når frem.
LED LENSER har udviklet pandelamper til ethvert formål, så der
er også en løsning, der gør det lyst, hvor du har lyst.
Scan koden og se H14’s mange muligheder
eller se mere på www.youtube.com/scanlicodk
LED LENSER forhandles af førende grossister og byggemarkeder i Danmark.
Nærmeste forhandler henvises af Scanlico Denmark A/S på telefon 38 71 69 59 og info@scanlico.dk.
Cree LED’ens maximale lysstyrke
Rækkevidde på maksimal lysstyrke
348 GRAM
Samlet vægt inkl. 4 stk. AA batterier
13 TIMER
Total brændetid på et sæt batterier
SPEED FOCUS
Trinløs enhåndsbetjent fokusering
24 Brand på Avedøreværket
I 12 dage kæmpede brandfolk mod
flammerne på Avedøreværket. Mere
end 60 frivillige deltog i indsatsen.
Af Line Nielsen | Foto: Beredskabsstyrelsen Hedehusene
Krævende indsats på
Avedøreværket
Et defekt valse-leje på et transportbånd var skyld i en længerevarende kamp mod flammerne
på Avedøreværket i midten af
august.
Beredskab
05 September 2012
Søndag den 12. august kl. 12.47
indløb en alarm hos Beredskabsstyrelsen
Hedehusene. Der var problemer på
Avedøreværket. Et leje i en valse på et
transportbånd var blevet varmt og var
faldet ned på båndet og antændt de
træpiller, der lå på transportbåndet. Ilden
bredte sig fra transportbåndet til en silo
med 14.000 tons træpiller. Den første
uges tid kæmpede Vestegnens Brandvæsen, Københavns Brandvæsen samt
Beredskabsstyrelsen Hedehusene og
Beredskabsstyrelsen Sjælland for at få
kontrol over flammerne. Herefter indkaldte
man de øvrige fire centre, Beredskabsstyrelsen Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland
og Bornholm. Man kørte nu turnus, hvor
man skiftedes til at have vagten. I første
omgang troede brandfolk og politiet, at
skaden var begrænset til den mindste silo,
men som tiden gik, udvikledes der også
varme i den store silo, hvorefter man
begyndte at pumpe kvælstof ind i den for
at sikre, at det ikke udviklede sig.
Brand på Avedøreværket 25
– Det var ligeledes vores job at overvåge den store silo.
På et tidspunkt begyndte det at blive for varmt inden i den,
så folkene fra DONG Energy sprøjtede CO2 og nitrogen ind.
Træpiller ud, kvælstof ind
Der foregik nu et kæmpe arbejde med at
få tømt den lille silo for træpiller. Taget
blev løftet af siloen for at sikre, at det ikke
styrtede ned på de folk, der med gummiged tømte siloen nedefra. Det er DONG
Energy, der ejer Avedøreværket, og det var
deres egne folk, der stod for at tømme den
lille silo.
– Hvis der var ild i pillerne, når de
kørte dem ud, så slukkede vores folk det.
Derudover har BMS stivet siloen af, og vi
har haft overvågning på den for at sikre, at
den ikke pludselig væltede, fortæller Michael Rasmussen fra Beredskabsstyrelsen
Hedehusene.
– Det var ligeledes vores job at overvåge
den store silo. På et tidspunkt begyndte
det at blive for varmt inden i den, så
folkene fra DONG Energy sprøjtede CO2
og nitrogen ind. Inden da havde vi tapet
toppen til med gaffatape, for at det ikke
skulle sive ud. Årsagen til, at der blev
sprøjtet CO2 og nitrogen ind i siloen, er for
at fortrænge ilten i siloen. På den måde
sikrer man, at der ikke udvikles ild. Der
er blevet kørt CO2 og nitrogen til fra hele
Nordeuropa, blandt andet fra Tyskland og
Norge, oplyser Michael Rasmussen.
– Vi brænder i øjeblikket træpillerne fra
den store silo, som rummede 35.000 tons
træpiller, da branden opstod. Vi ønsker
at tømme den for at sikre, at der ikke
udbryder brand der også. Den bliver hele
tiden overvåget, og hvis der pludselig er
for meget varme, så sprøjter vi CO2 eller
nitrogen ind i den. Den lille silo blev hårdt
beskadiget. Blandt andet måtte vi løfte
taget af, og vi ved endnu ikke, om den skal
rives ned, eller man kan genopbygge dele
af den. En anden opgave, som vi knokler
med, er en større logistikopgave med at
holde styr på alle de skibe, der kommer
med træpiller. Logistikafdelingen har haft
en opgave i at få skibene omdirigeret,
fortæller Carsten Birkeland Kjær.
Anlæg kan også køre på naturgas
Ifølge Michael Rasmussen har Beredskabsstyrelsen Hedehusene brugt ca.
1.700 mandtimer på opgaven, hvilket
svarer til et årsværk. Alle styrelsens folk
har i alt brugt omkring 8.500 mandetimer.
Der deltog over 60 frivillige, og Michael
Rasmussen skønner, at mindst 20 procent
af alle mandtimerne blev leveret af frivillige.
Træpillerne i den lille silo kan ikke bruges,
da de er blevet våde, men DONG Energy
har konstateret, at træpillerne i den store
silo kan bruges, da man her ikke har sprøjtet vand ind, men kun CO2 og nitrogen.
Der er ingen DONG Energy-kunder, der
har mærket noget til branden på Avedøreværket, for anlægget kan både køre på
træpiller og på naturgas:
– Hele værket har kørt videre. Selve
værket ligger langt fra siloerne og har ikke
været påvirket af branden. Det anlæg,
der kører på træpiller, er et såkaldt multi
fuel-anlæg, hvilket vil sige, at det også kan
køre på naturgas. Og selvom vi har nok
træpiller, valgte vi under branden at skifte
over til naturgas. Vi er nu gået tilbage til at
fyre med træpiller igen, fortæller Carsten
Birkeland Kjær, der er presserådgiver i
DONG Energy.
Beredskabet sendt hjem efter 12 dage
Tolv dage efter branden brød ud, kunne
beredskabet og politiet tage hjem. DONG
Energy kæmper nu selv for at få overblik
og få genoprettet anlægget.
Kongelig hofleverendør
Danske og udenlandske
Ordensbaand
Miniatureordner
medaljer
sløjfer . rosetter
Peder Skrams gade 3 . 1054 København K
Tel. & fax: 33 12 82 53
e-mail: mwm@mwmorch.dk
www.ordensbaand.dk
05 September 2012
Beredskab
26 Storbrand i Kolding
Af line nielsen
Frivillige assisterede
ved storbrand i Kolding
Frivillige fra flere kredse assisterede ved storbranden i Kolding i starten af september.
Søndag den 2. september udbrød der
brand i en boligblok i det centrale Kolding. Brandfolk har i flere dage kæmpet
mod flammerne, og frivillige har deltaget
siden søndag aften med flere brandkøretøjer, pionertrailer og kommandovogn.
Frivillige har været med til at slukke
brand udvendigt, de har etableret vandforsyning fra Slotssøen, bemandet kommandovognen, stået for forplejning samt
været med til at indkvartere beboere på
en nærliggende skole i akutfasen. De
har kørt rundt i byen for at undersøge,
hvilken vej røgen drev, og hvor stort et
område den bredte sig over. Seks frivillige
Beredskab
05 September 2012
I slutfasen kom frivillige fra Tønder-kredsen for at afløse de frivillige fra Kolding,
der jo havde været i gang, siden branden
startede. De frivillige fra Tønder skulle stå
for forplejningen til de mange brandfolk,
der var i gang med slukningsarbejdet.
forskelligartede opgaver, lige fra brandslukning til indkvartering og forplejning
samt kommunikations- og logistikopgaver. Det er også en stor styrke, at de kan
samarbejde og hjælpe hinanden på tværs
af kommunegrænser eller kredse, som
det hedder i Beredskabsforbundet, siger
Bjarne Laustsen (S), der er præsident for
Beredskabsforbundet.
– Det er lige præcis i sådan en situation,
at det frivillige redningsberedskab har
sin berettigelse. Frivillige er altid klar til
at træde til, når det brænder på – helt
bogstaveligt – og som man kan se af
opgaverne, så kan de klare utrolig mange
I alt har omkring 28 frivillige fra Kolding brugt 403 timer på branden, og 10
frivillige fra Tønder har brugt 119 timer
på forplejning til brandfolkene. De seks
frivillige fra Fredericia har brugt omkring
40 timer på indsatsen.
fra Fredericia har ligeledes hjulpet med
brandslukning og tømning af lejligheder.
Folkemøde på Bornholm 27
Af line nielsen i Foto: Ole Barfod
Beredskabsforbundet
deltog ved Folkemødet
på Bornholm
Der var fokus på forebyggelsesuddannelsen, da Beredskabsforbundet
deltog ved det årlige Folkemøde på Bornholm i juni.
Folkemødet, som blev afholdt den
14. – 17. juni, er en debatarena for
politikere, organisationer, virksomheder
og borgere og er åbent for alle. Der var
748 events i programmet, 281 arrangører
og 400 akkrediterede journalister. Over
32.000 gæster besøgte Folkemødet over
de fire dage, arrangementet varede.
Beredskabsforbundet deltog med en
stand omkring forebyggelsesuddannelsen
og fik på den måde eksponeret den gratis
uddannelse til borgere, meningsdannere
og politikere. Derudover bemandede de
frivillige to samaritertrailere i hver ende af
pladsen, hvor de kunne tage sig af store
og små skader.
– Mange blev fanget af de små forebyggelsesfilm, der kørte på tv’et, og standsede op for at se, hvad det var for noget.
På den måde fik vi lejlighed til at fortælle
dem om uddannelsen. Standen lå lige ved
siden af Radio 24syv, som lavede mange
interview med politikere, hvilket betød, at
politikerne også kiggede forbi standen og
spurgte ind til forebyggelsesuddannelsen.
I øjeblikket har vi 60-65 personer, som er
interesserede i at høre mere om uddannelsen. Og de er ikke kun fra Bornholm,
men fra hele landet, så vi må se at få
stablet nogle kurser på benene rundt omkring i landet, siger Mads Emil Pedersen.
Mange interesserede i
forebyggelsesuddannelsen
Det var første gang, Beredskabsforbundet
deltog på Folkemødet, som blev afholdt
første gang i 2011. Der deltog omkring
10 frivillige hver dag fra kl. 9 til omkring
kl. 19, så der er lagt rigtig mange timer i
Kredsleder på Bornholm, Mads Emil
Pedersen, fortæller, at de frivillige havde
mange besøgende på standen:
Erfaringer med til næste Folkemøde
arrangementet. Kredsen på Bornholm er
allerede i gang med at planlægge det næste møde i 2013, og de har fået mange
erfaringer med fra dette års møde. Også
Beredskabsforbundets præsident, Bjarne
Laustsen, deltog ved folkemødet, og han
har kun roser til de frivillige fra Beredskabsforbundet:
– Det var et rigtig fint initiativ og en
god måde at få eksponeret den gratis
forebyggelsesuddannelse på. Folkemødet
er et godt sted at få sine budskaber bredt
ud til en større gruppe mennesker fra
forskellige dele af samfundet, og det glæder mig at høre, at de frivillige er klar til
at stille op igen næste år, slutter Bjarne
Laustsen.
05 September 2012
Beredskab
28 Solstorm
Af Mads Jakobsen I Foto: Idalija Sestokaite
Hvordan reagerer
samfundet på en
katastrofe?
Hvad gør DU, når katastrofen
rammer? Ny roman Solstorm
leger med tanken om, at samfundet og beredskabet bliver sat
ud af spillet. BEREDSKAB har
mødt forfatteren Rasmus Dahlberg til en snak om individet,
katastrofer og beredskab.
Romanen Solstorm følger den erfarne
katastrofeleder Lisbeth gennem tre uger,
hvor det danske samfund falder fuldstændig fra hinanden, efter at Europa i december 2012 rammes af en ekstrem
solstorm. Det tripper et stort antal transformatorer i højspændingsnettet, hvorved
strømmen forsvinder. Hun møder bl.a.
frivilligkoordinatorer fra Beredskabsforbundet samt frivillige fra Dansk Røde
Kors og hjemmeværnet.
Romanen undersøger, hvad der sker med
et højt udviklet samfund som det danske,
når katastrofen rammer. Hvem hjælper
naboen? Hvem hamstrer mælk og gær
i supermarkedet? Og hvad sker der, når
politiet ikke længere er der til at holde
de kriminelle væk, og når ingen svarer på
alarmcentralen?
Er det svært at forudsige individets reaktionsmønster i en katastrofesituation?
– Der findes mange sociologiske og
psykologiske teorier om, hvordan individer
reagerer i katastrofesituationer. Først og
fremmest tror jeg, det handler om de
dybe personlighedsmønstre, som vi alle er
præget af på hver vores måde, og som til
daglig også kommer til udtryk i samarbejdsrelationer, læringsstile, stressreaktionsmønstre m.v. Fx er der nogle, der som
udgangspunkt handler sig ud af kriser,
mens andre i højere grad går ind i sig selv
og tænker og afventer andres handlinger.
Samtidig kan man score individers adfærd ud fra, om man primært er analytisk eller intuitiv i sin måde at forstå og
Beredskab
05 September 2012
bearbejde indtryk og oplevelser på. Vi kan
lære os selv at kende og træne og teste,
men i virkeligheden er det ofte uhyre
svært at ændre på den grundlæggende
personlighed, som er grundlagt psykologisk i de første leveår. Derimod kan man
lære sig selv at kompensere ved fx at
teame op med en meget analytisk person,
hvis man selv er mere intuitiv. I livstruende situationer tror jeg, at en overvægt
af handlekraft og en god balance mellem
analytisk og intuitiv tilgang er optimal –
og den kombination har min hovedperson
Lisbeth selvfølgelig.
I romanen falder samfundet helt fra
hinanden. Vores katastrofeberedskab,
som er vores normale sikkerhedsnet, er
ikke-eksisterende. Er vi i dagens Danmark
rustet til at håndtere en katastrofe, hvis
omfang vi ikke har set tidligere?
– Generelt har vi i Danmark et uhyre
stærkt beredskab, hvilket vi har set
ved fx Seest- og Præstø-hændelserne.
Når først ulykken er sket, reageres der
i reglen meget hurtigt og effektivt fra
myndighedernes side. Det interessante
er naturligvis, hvad der sker under en
katastrofe – i betydningen en situation, som ikke kan håndteres med det
normale beredskab, og hvor påvirkningen
af samfundet er så voldsom, at det er
umuligt for beredskabet at overkomme
alle opgaver. Her træder prioriteringen
som følge af ressourceknaphed ind: Hvem
skal have hjælp først? Hvem skal vente?
Og hvad sker der, når vi kommer ud over
de første døgn? Hvad gør den professionelle brandmand eller politibetjent, når
valget står mellem at fortsætte arbejdet
eller tage hjem og beskytte hans eller
hendes egen familie? På samfundsplan
kan man tale om, at katastrofen betegner
de ”sociale og kulturelle beskyttelsers
kollaps”. Hvad sker der, når varmen i radiatorerne forsvinder sammen med vandet
i hanen og fødevarerne i supermarkedet,
samtidig med at vi har frostgrader og
snevejr? Hvordan reagerer ”almindelige
mennesker” på disse udfordringer? Overraskende adfærdsmønstre kan dukke op
i sådanne situationer: Hos nogle ser man
”Man as Savage” dukke frem i form af
moralen og etikkens totale fravær i alles
kamp mod alle for føde og overlevelse.
Hos andre ses mere positive emergente
fænomener i form af spontan dannelse
af interessefællesskaber, samarbejde osv.
Her bygger jeg bl.a. på pioneren Samuel
Henry Princes socialpsykologiske studier
af eksplosionskatastrofen i Halifax i 1917
(omtalt i min nye udkomne fagbog ”100
års katastrofer” (http://www.lindhardtogringhof.dk/titler.aspx?c=Item&category
=4936&item=29746). Min pointe er, at
det professionelle, etablerede beredskab
vil stå med ansvaret for håndtering af en
omfattende katastrofesituation i de første
døgn, men derefter vil opgaverne naturligt
flyde over i hænderne på andre aktører på
langt mere uforudsigelig vis. Kort sagt:
Hvem overtager kontrollen i samfundet,
når voldsmonopolet glider politiet af
hænde – rockerne eller spejderne? Bad or
good guys?
Hvor stor er sandsynligheden for, at
en solstorm vil ramme Jorden med de
efterfølgende virkninger, som du beskriver
i romanen?
– Meget, meget lav. Jeg bruger det ekstreme worst case scenario som baggrund for
en dystopisk spændingshistorie, der viser
skyggesiden af vores moderne samfund.
Men fuldstændig afskrive muligheden
for, at det kan gå så galt, er heller ikke
muligt. Solstorm er et vilkår på linje med
risikoen for fx en meteorkollision med
Jorden. I risiko-matrix’en er vi helt ude i
hjørnet, hvor ”Ekstrem lav sandsynlighed”
mødes med ”Ekstremt store konsekvenser”. Selv om solstorme har fået en del
opmærksomhed i medierne her på det
seneste, er det et scenarium, som dels er
så usandsynligt, dels så uoverskueligt, at
vi har svært ved både mentalt og praktisk
at forberede os på det. Man kan sige, at
en ekstrem solstorm i praksis er en slags
Solstorm 29
fakta
Rasmus Dahlberg (f. 1977) er
ekstern lektor i katastrofehistorie
og videnskabsteori ved Master of
Disaster Management på Københavns Universitet og koordinator
for forskningscenteret COPEnhagen Center for Disaster Research.
Forsker bl.a. i uforudsigelighed
og risiko i relation til beredskabet. Ofte anvendt kommentator
i medierne, foredragsholder og
forfatter til en række fagbøger om
beredskab og katastrofehistorie.
Uddannet frivilligkoordinator i
Beredskabsforbundets katastrofeorganisation og aktiv samarit i
Dansk Røde Kors.
”sort svane”, altså en potentielt voldsom
begivenhed, som ingen har forudset/taget alvorlig, men som ikke desto mindre
i bagklogskaben efterfølgende fremstår
som noget, man kunne have sagt sig
selv ville ske, og som man burde have
forberedt sig på (hvilket ofte efterfølgende
fører til udpegelse af ansvarlige syndebukke... også i min bog).
Kan vi som samfund forhindre eller
begrænse katastrofer, eller hvordan forbereder vi os bedst på dem?
– Man siger, at der ikke findes naturkatastrofer – kun menneskeskabte katastrofer.
Solstormen i sig selv er ikke en katastrofe, men en ”hazard”, som blotlægger
sårbarheden i vores samfundssystem. Ved
at styrke modstandskraften kan vi højne
”bounce-back-ability’en”, fx ved at lære
folk førstehjælp, basale overlevelsesfærdigheder, forebyggelsesstrategier, gennemtænkte bygningsreglementer m.v. En
af mine pointer i Solstorm er, at vi måske
har skabt et ”for godt” beredskab i Danmark i den betydning, at lidt for meget
af ansvaret for egen sikkerhed er blevet
overtaget af fællesskabet. Hvad sker der,
når man ikke længere kan ringe til 1-1-2
og bede om hjælp? Hvordan reagerer
Hr. og Fru Danmark, når hjemmeplejen
ikke længere kommer ud til deres gamle
forældre? Jeg tror, at vi som samfund
er uhyre resilient, men at de konkrete
handlemønstre og overlevelsesstrategier
måske vil komme bag på os, når den
store katastrofe rammer. Når vi kommer ud over de første 48 timer, vil
det fx være vigtigt for det professionelle beredskab i stadig større
grad at facilitere borgeres hjælp til
selvhjælp, og her vil lokale fællesskaber såsom sportsforeninger,
interessefællesskaber og ikke
mindst frivillige organisationer
komme til at spille en stor
rolle, tror jeg.
Romanen Solstorm, der udkommer medio
november 2012, er tilegnet de frivillige i
bl.a. Beredskabsforbundet, Dansk Røde Kors
og andre organisationer – dem der vil gøre en
forskel, når det virkelig gælder.
R A SMUS DA HL BE RG
SOLSTORM
STORM
R O M A N L INDH A R DT O G RINGH O F
05 September 2012
Beredskab
30 Projekt Østbørn
Af line nielsen I foto: Københavns Brandvæsen og Line Nielsen
20 år med sommerlejr
for polske børn
Omsorgsgenet fejler ikke noget hos de frivillige, der bruger deres sommerferie på at skabe
en oplevelsesrig sommerlejr for i alt 120 udsatte polske børn. BEREDSKAB besøgte lejren
i Ishøj for at høre om arbejdet med at stable en sommerlejr på benene.
Projekt Østbørn, der i år kan fejre 20
års jubilæum, er for flere frivillige omdrejningspunktet i sommerperioden.
Forud for hver lejr går måneders forberedelse med kontakt til diverse sponsorer,
aftaler om lokaler, udflugter, mad og
godter til de 30 børn, der kommer på hver
af de fire lejre, som afholdes i henholdsvis Kolding, Hjørring, Holstebro og Ishøj.
I Ishøj holder man til på Vejlebroskolen,
hvor man frit kan benytte alle faciliteter.
I løbet af de to uger er børnene på flere
ture til bl.a. stranden, Tivoli, Christiansborg, Netto-bådene, kanosejlads samt
Jagt- og Skovbrugsmuseet. Der bliver
Beredskab
05 September 2012
holdt diskoaften og gallaaften – i det hele
taget bliver der knoklet for, at børnene
får nogle gode og sjove oplevelser – og at
de får lov til at være børn og lege. For de
frivillige er det det hele værd, når de ser
smilet og glæden i børnenes øjne.
Donor kneb en tåre
Kirsten Nielsen, der er viceregionsleder i
Region Hovedstaden, er hvert år med til
at arrangere lejren i Ishøj, og hun fortæller, at det er et stort puslespil at få det
hele til at hænge sammen, men heldigvis
er der mange sponsorer og private, der
melder sig på banen, når lejren er star-
tet op. Mens BEREDSKAB er på besøg,
kommer der pludselig en kvinde ind på
skolen. Hun fortæller, at hun har læst om
projektet i den lokale ugeavis, Vestegnen,
og at hun gerne vil støtte det gode formål.
Hun hiver 600 kr. op af lommen og rækker dem til Kirsten Nielsen, som takker
mange gange. Kvinden bliver helt rørt
over situationen og siger, at hun hellere
må gå igen. Det er også hændt, at folk
har doneret is eller flødeboller til børnene.
Støtter med mad
En anden måde at skaffe mad på er ved
at søge hos fødevareBanken.dk, som
Projekt Østbørn 31
er en non-profit-organisation, der deler
overskudsmad ud til folk, der mangler
mad. Alle fire lejre har blandt andet fået
morgenmad fra fødevareBanken, der
blandt andet samarbejder med Kelloggs.
Restauranten Hercegovina giver ligeledes
gratis aftensmad, når børnene fra Ishøjlejren er på tur i Tivoli. Børnene har også
været på besøg hos Brandskolen i Valby,
hvor Københavns Brandvæsen lavede
underholdning med brandsprøjter, og en
brandmand blev ’reddet’ fra flammerne.
Bagefter gav skolen frokost. Ligeledes
valgte frivillige fra Kreds Nordvest at
bruge en aften på at købe og lave aftensmad til alle børn og ledere.
– Vi tager imod al den hjælp, vi kan få,
siger Kirsten Nielsen.
Dog har man måttet takke nej til
privatpersoner, der tilbød at hjælpe med
børnene, idet man ikke kunne nå at
skaffe en børneattest på så kort tid.
– Men vi har sagt ja til, at der kan
komme nogle og hjælpe i køkkenet i
forbindelse med den gallamiddag, vi holder aftenen inden, børnene rejser hjem,
fortæller Kirsten Nielsen.
Besøger institutioner i Polen
Ca. en gang om året kører frivillige fra
Kolding-lejren til Polen for med egne
øjne at se, hvordan børnene har det, og
hvordan udviklingen kører i forhold til
institutionerne. Ved selvsyn vil de se, om
der fortsat er behov for deres hjælp – dels
med lejropholdet og dels med donationer
til institutionerne. Som regel medbringes
40 m3 ting og sager til fordeling på flere
børnehjem og skoler.
Projekt Østbørn
• P
rojektet startede i 1992, og
hvert år kommer 120 udsatte
polske børn til Danmark på to
ugers sommerlejr i juli måned.
• Der er fire lejre i henholdsvis
Kolding, Hjørring, Holstebro og
Ishøj.
• Projektet er selvfinansierende
og er dermed afhængig af
virksomheder, fonde og private
personer, der støtter med økonomisk hjælp og gratis ydelser
eller produkter.
• Frivillige fra Beredskabsforbundet bruger deres ferie og fritid
på at arrangere og afholde
lejrene.
Stor glæde at få lov til at sprøjte med vand og få
lov til at røre ved tingene på Beredskabscenter
Aalborg.
Alle børn fra Polen fik nyt tøj, som var indsamlet af frivillige i Region Nordjylland.
Af Lennart Stauersbøl Olsson, vicelandschef
Ny vicelandschef besøger
Østbørn-lejr i Nordjylland
En af de nye vicelandschefer besøgte i juli Projekt
Østbørn-lejren i Nordjylland. Han fortæller her om
sine oplevelser.
En af de første officielle
handlinger som vicelandschef var at
besøge Projekt Østbørn i Nordjylland, nærmere bestemt Vrå Skole,
på projektets Åben hus-dag. Jeg
havde dog tidligere haft glæden at
få lavet en formiddag hos Beredskabscenter Aalborg i samråd med
beredskabschef Jørgen Pedersen,
som velvillig stillede mandskab og
fortæring til vores rådighed og små
gaver til samtlige deltagere. – Tusind tak for det – og håber vi
må vende tilbage.
Ved det officielle Åben hus-arrangement, som forløb på en dejlig aften,
startede man med en rundvisning
af de frivillige hjælpere, således at
man kunne fornemme området, og
hvorledes de ca. 30 børn levede
og legede og kunne udfolde sig.
Herefter gik man over til kaffe og
brød samt underholdning lavet af
de mange unge. Der var sang og
anden underholdning – og som en
del af børnenes underholdning, gav
børnene gaver til samtlige indbudte
og frivillige, noget som jeg personligt fandt utroligt rørende.
del af deres ferie på projektet, og
Lene Krüger Schade, som er leder
på dette projekt, bruger sikkert så
mange timer, at hun ikke helt selv
er klar over hvor mange!
Jeg må sige, at det er utroligt,
men jeg er især duperet over, at
alle frivillige siger: ’Vi glæder os
til næste år’ – også selvom det er
et ulønnet arbejde i mange timer
og i døgndrift. Her slår frivilligtanken også igennem, stor cadeau til
Projekt Østbørn både på regionsplan
og landsplan.
Næste dag skulle samtlige børn på
besøg på Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum – og her manglede
man lige en hjælpende hånd – så
jeg tilbød min ringe hjælp. Det blev
igen en rigtig god formiddag med
megen latter og forundring ved, at
man måtte røre ved tingene, klatre
på biler og kampvogne. Jeg vil gerne
på præsidiets vegne sige alle frivillige tak for det store stykke arbejde,
som lægges i Projekt Østbørn,
det være sig i hele landet ved de
forskellige lejre. Det er et kæmpe
stykke frivilligt arbejde, I lægger for
dagen.
Godt gået!
Det er fantastisk, som der var glæde
og smil i øjnene på de mange børn,
og jeg kunne fornemme en utrolig
fælles glæde hos samtlige frivillige – som jo typisk må bruge en
05 September 2012
Beredskab
32 Primo-konference
Af Line Nielsen
På vej mod den
robuste kommune
Den 6. september holdt PRIMO sin anden konference om kommunernes robusthed. Der var
deltagere fra både kommuner og nationalt samt internationalt beredskab, og en ting, alle
kunne blive enige om, var, at der er brug for mere samarbejde på tværs af organisationer.
Paula Albrito fra UN International Strategy for Disaster
Reduction lagde ud med at fortælle om kampagnen ’Making cities
resilient’. I 2010 så man den største stigning i forekomsten af
katastrofer på 18,2 procent. Europa stod for 14,3 procent af de
globalt reporterede tab. Kampagnen består af alliancer og netværk, og disse partnere vil promovere urban katastrofe resiliens i
deres områder. 403 europæiske byer er tilmeldt kampagnen,
herunder København som eneste danske by. Globalt set er der
1.057 tilmeldte. De deltagende byer får adgang til information og
viden, og idéen er, at man via workshops, dialoger og andre events
kan trække på hinandens viden, og på den måde gøre byerne
mere resiliente eller robuste, som vi siger i Danmark.
Risiko- og sårbarhedsanalyser i Sverige
Johanna Enberg fra Myndigheten for Samhällsskydd och Beredskap gav et indblik i den svenske måde at arbejde med beredskab
på. I Sverige arbejder man for eksempel meget med risiko- og
sårbarhedsanalyser, og man har lavet en national risikovurdering,
hvor man har identificeret 24 nationale risici. Analysen skal bl.a.
give viden om: Hvad der skal sikres, hvad der kan ske, hvilken
kapacitet man har til at håndtere forskellige hændelser, og hvilke
konsekvenser forskellige hændelser får.
– Med en national risikovurdering kan man bedre forstå,
hvilke brister der kan være, og hvordan man skal prioritere på alle
niveauer i samfundet, mente Johanna Enberg.
En god beredskabsplan er guld værd
Niels Mørup, formand for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, mente ikke, at man kan dimensionere sig ud af alt:
– Der kommer situationer, hvor vi har brug for borgernes hjælp.
Hvem havde for eksempel forudset terrorangrebene i Norge? Ingen
er jo bedre end deres sidste indsats, men en god beredskabsplan
Beredskab
05 September 2012
for kommunernes samlede beredskab kan være guld værd, når
den ekstraordinære hændelse rammer, hvad enten det er skybrud,
forurening af drikkevand eller en bus fyldt med børn, der hopper
ned fra en bro.
Formanden var dog lidt bekymret for, hvordan den aktuelle
budgetanalyse af beredskabet, kommer til at påvirke robustheden
i samfundet:
– Jeg ser dog en risiko i, at budgetanalysen i sagens natur
alene fokuserer på økonomien for det kommunale og det statslige redningsberedskab. Alene kommissoriets sparemål på mindst
50 mio. kr. er udtryk for, at analysen kan ende med at blive for
snæver i sit formål og dermed også i sit resultat i forhold til et
robust samfund og robuste kommuner. Konsekvenserne skal
tydeliggøres for politikerne. I den sammenhæng kan det tilføjes,
at det danske samfund ikke kan være tjent med, at fremtidens
beredskab primært vurderes på baggrund af nationale hændelser, som det kommunale og statslige redningsberedskab hidtil
har deltaget i – og økonomien i den sammenhæng. Dertil er de
fremtidige udfordringer for store, mente Niels Mørup.
Man kan ikke planlægge sig fra alt
Henning Thiesen, direktør i Beredskabsstyrelsen, mente ikke, at
man kan forudsige fremtiden på baggrund af fortiden.
– Vi vil blive ramt af ekstraordinære hændelser, verden er
uregelmæssig og uforudsigelig, men vi skal kunne gøre noget,
uanset krisens årsag og konsekvenser.
Direktøren mente, at det handlede om at have fokus på konsekvenserne af ulykker, for de vil ofte være de samme.
– Kompleksiteten i vores moderne samfund gør det vanskeligt
at forudsige fremtidige kriser. Men hvis vi arbejder målrettet
på at styrke vores generelle krisestyringskapacitet gennem bl.a.
træning og øvelser, evalueringer og beredskabsplanlægning, vil
Primo-konference 33
vi opleve, at vores ressourcer kan anvendes i mange forskellige
situationer.
Henning Thiesen erkendte, at Beredskabsstyrelsen ikke er så
begejstrede for risikoanalyser:
– Man kan ikke planlæge sig fra alt, men hvis man har en veludstyret ’krisestyringsværktøjskasse’ giver det et godt grundlag
for en effektiv operativ indsats over for en bred vifte af ekstraordinære hændelser.
Han mente desuden, at forebyggelseskurserne, som Beredskabsforbundet afholder gratis for borgerne, er vejen frem.
Samarbejde på tværs
Bjarne Laustsen (S) og Hans Christian Thoning (V) var inviteret
til at fortælle om forhandlingerne til det nye beredskabsforlig.
De kunne dog ikke sige så meget endnu. Dog understregede
de begge, at ønsket er, at der kommer et fireårigt forlig denne
gang, da ingen kan være tjent med endnu et etårigt forlig. Begge
politikere lagde også vægt på samarbejde i beredskabet. Bjarne
Laustsen, der også er præsident for Beredskabsforbundet,
mente ikke, at der var mange penge at hente og mente, at det
var vigtigt at få kommunerne til at arbejde sammen. Han mente
for eksempel, at man kunne spare penge ved at købe brandbiler
samlet ind på tværs af kommunegrænser. Hans Christian Thoning mente ligeledes, at beredskabet skal samarbejde som en
enhed, både Beredskabsstyrelsen og kommunerne, og kommunerne på tværs. Politikerne lagde vægt på, at beredskabet skal
blive bedre til at gøre opmærksom på sig selv og sætte sig selv
på dagsordenen.
Projekter med borgerinddragelse
Slutteligt var der fokus på konkrete samarbejdsprojekter, hvor
formanden for Vanløse Lokaludvalg, Bent Christensen, fortalte
om deres arbejde med en skybrudsplan. Her havde man indkaldt
forskellige eksperter til informationsmøder, og man havde udsendt et spørgeskema til grundejerne for at finde ud af, hvor de
’kriminelle’ steder er; hvor kommunen kan gøre noget, og hvor
borgerne selv kan gøre noget.
I Danmarks Almene Boliger arbejder man fortsat på at inddrage borgerne og skabe større robusthed i boligområderne.
Afdelingsleder Niels Sørensen fortalte, at man er i gang med
dialoger omkring en frivillighedspolitik, som skal synliggøre og
styrke det frivillige arbejde i boligområderne.
– På de årlige styringsdialogmøder mellem kommunen og boligorganisationen er det oplagt at kortlægge, hvilke områder man
kan samarbejde på, men det er også muligt at samarbejde med
andre frivillige organisationer fx i forbindelse med boligsociale
projekter. Lokale virksomheder kan også være potentielle samarbejdspartnere, mente Niels Sørensen.
Slutteligt skulle vicedirektør i Beredskabsforbundet, Solveig
Andersen, fortælle om den gratis forebyggelsesuddannelse for
borgere. Formålet med uddannelsen er at uddanne borgerne i
ulykkesforebyggelse og beredskab, således de er bevidste om
risici, samfundets beredskab og borgerens egne muligheder for
at forebygge, forberede og afhjælpe ulykker og hændelser. Vicedirektøren fortalte, at det er en kamp at få borgerne til at komme
på kurserne, da der ikke er penge til at annoncere, og at mange
borgere ikke ved, at de har brug for kurset, førend de har været
på kurset.
– Forebyggelsesorganisationen er på plads med over 100
instruktører, men udfordringen er nu som sagt at få det bredt ud
til alle landets borgere, sagde Solveig Andersen.
For mere information kontakt Niels Johan Juhl-Nielsen pr.
e-mail: ag4d@okf.kk.dk eller læs mere på primodanmark.dk
hjertestarter
Feedback i forhold til hjertemassagen
ZOLLs patenterede elektroder måler hjertemassagens hastighed
og dybde. En stemme i hjertestarteren fortæller dig, om du giver
effektiv hjertemassage.
Unikt grafisk og brugervenligt design
Lyd, tekst og grafiske illustrationer guider dig sikkert igennem
den livreddende førstehjælp.
En elektrode er nemmere end to
ZOLLs patenterede elektrode CPR-D•padz er to elektroder samlet
i ét stykke, der hurtigt og nemt placeres på patienten.
Mindre vedligehold og lave driftsomkostninger
Vedligehold er begrænset til nye elektroder og batterier hvert femte
år. Dette gør det nemt og billigt at vedligeholde hjertestarteren.
Automatisk selv-test og 7 års garanti
Automatisk selv-test sikrer dig, at hjertestarteren altid er klar til
brug. Der er 7 års garanti på hjertestarteren.
Hjerteforeningen og Sundhedsstyrelsen
ZOLL AED Plus hjertestarter anbefales af Hjerteforeningen, og
opfylder samtidigt alle Sundhedsstyrelsens krav og specifikationer
til en hjertestarter.
ZOLL AED Plus er robust, brugervenlig og er en af de mest foretrukne hjertestartere på markedet. Læs mere om ZOLL AED Plus
på www.hjertevagt.dk.
Medidyne ApS
Tel +45 35 25 12 48
www.medidyne.dk
www.hjertevagt.dk
05 September 2012
Beredskab
34 Europafestival
Af Peter Agerholm, vicekredsleder
Europafestival 2012
i Frederikssund
I efteråret 2011 fik Det Supplerende Frivillige Beredskab under
Frederikssund-Halsnæs Brand og Redningsberedskab en henvendelse fra den lokale forening ”Europafestival Frederikssund” med en
forespørgsel om beredskabet, i lighed med arrangementet i 1994,
kunne tænkes i en uge at ville stå for forplejningen af omkring 600
deltagere til Festival 2012.
Efter at kredsledelsen havde kigget
hinanden i øjnene, sagde vi ja til, at vi
godt ville arbejde videre med arrangementet, dog uden at vi endelig ville forpligte
os endnu, da vi jo også havde sagt ja til
at være vært for BF-Stævnet – og det kom
jo trods alt i første række. Efterfølgende
besluttede Frederikssund Kommunes
jurister, at forplejningsopgaven skulle
sendes ud i et udbud grundet en vurdering om, at beløbsstørrelsen ville være
over ½ mio. kroner. Men igen blev
kredsens spurgt og inviteret til at afgive
tilbud i konkurrence med erhvervslivet.
Det gjorde vi så – og vi vandt udbuddet i
skarp konkurrence – og vi var end ikke de
billigste!
Uge 30 blev ugen, hvor vi så skulle levere
varen til de ca. 600 deltagere, som kom
fra 15 forskellige europæiske byer i Spanien, Irland, Tyskland, Portugal, England,
Finland, Italien, Belgien, Grækenland,
Luxembourg, Ungarn, Frankrig, Litauen,
Letland og Danmark (se www.epf.dk og
www.epf2012.dk).
Efter planlægning af ressourcerne af de
frivillige, som i forvejen havde tilkendegivet, at de var med på idéen, var vi klar
til at gå i gang fredag den 20. juli, hvor vi
om aftenen etablerede køkkenfaciliteter
på festivalpladsen, som var placeret ved
Vikingepladsen og Frederikssund Hallen.
Her opstillede vi vores Mobil-køkken
sammen med vores store telte, et enkelt
feltkomfur, kogekar og en til lejligheden
lejet køletrailer. I løbet af lørdagen den
21. juli ankom de enkelte landes delta-
gere i løjerne, og om aftenen havde vi så
vores første servering, og herefter gik det
så rutinemæssigt ”slag-i-slag”. Se skema
nedenfor.
Taget på sengen
Onsdagen var ”hviledag”, hvor deltagerne
havde fridag til at opleve Danmark på
egen hånd, og de fleste tog på tur til København. Vi skulle derfor ikke lave frokost
denne dag og havde også en stor forventning om, at aftensmåltidet nok ville være
et noget begrænset tilløbsstykke. For mon
ikke de fleste gerne ville opleve stemningen og aftenen i København og fx Tivoli?
Det troede vi i alt fald og havde derfor
planlagt med at grille burgere m/tilbehør til de måske 100-200, som vi trods
alt måtte forvente ville vende tilbage til
spisetid. Meeen, vi skulle snart komme
på andre tanker. For klokken 18.15 hørte
vi de første busser ankomme ude på
vejen med den karakteristiske lyd fra en
tryklufthåndbremse, som bliver trukket.
Og ud af busserne væltede det med festglade, sultne deltagere.
Det vi først troede blev ”a walk in
the park” blev i stedet for til hæsblæ-
Forplejningsopgave
Morgen
Frokost
Aften
Produktion
04.30 – 07.00
09.00 – 12.30
14.00 – 18.30
Servering
07.30 – 09.00
12.30 – 14.30
18.30 – 20.00
Beredskab
05 September 2012
Oprydning
18.30 – ?
Europafestival 35
sende tre timer, hvor vi knoklede en hvis
legemsdel ud af bukserne med at grille
ca. 550 burgere hver bestående af 200 g
store hjemmelavede hakkebøffer med salat, tomat, agurk og dressing. Dertil blev
også stegt omkring 50 kilo kartoffelbåde
på en paella-pande i en stor Weber-grill.
sportskonkurrencerne mandag, tirsdag,
torsdag og fredag fra 10.00 – 18.00.
Til de to opgaver fik vi naturligvis også
afsat mandskab, så sammenlagt blev det
alene til omkring 1.500 mandetimer på
bare denne opgave (altså lige omkring ¾
årsværk for en enkelt person).
Også brugt til andre opgaver
Fredag den 27. juli efter frokost kunne
vi så begynde at pakke sammen igen.
Fredag aften var nemlig afsat til en stor
afslutningsfest i Frederikssund Hallen,
hvor maden blev leveret derfra (naturligvis). Vi skulle dog stadig levere morgen-
Ved siden af forplejningsopgaven blev vi
desuden forespurgt, om vi også kunne
løse opgaverne som brandvagt hver nat
fra 20.00 – 08.00 på indkvarteringsstedet samt stille med samaritervagt til
mad som det allersidste lørdag morgen,
inden deltagerne rejste hjem igen. Men
eftersom morgenmaden i forvejen blev
serveret på indkvarteringsstedet, havde vi
ikke brug for ”det store køkken” mere, så
vi kunne nå at pakke sammen igen, inden
vejret over Danmark igen skiftede status
fra blå skyfri himmel til almindelig dansk
grå sommerregn.
Vi havde en fantastisk uge, og generalprøven frem mod BF-Stævnet blev bestået.
Dit beredskabscenter er på FACEBOOK
Beredskabsstyrelsen Sydjylland:
facebook.com/beredskabsstyrelsensydjylland
Beredskabsstyrelsen Sjælland:
facebook.com/beredskabsstyrelsensjaelland
Beredskabsstyrelsen Midtjylland:
facebook.com/beredskabsstyrelsenmidtjylland
Beredskabsstyrelsen Bornholm:
facebook.com/beredskabsstyrelsenbornholm
Beredskabsstyrelsen Hedehusene:
facebook.com/beredskabsstyrelsenhedehusene
Beredskabsstyrelsen Nordjylland:
facebook.com/beredskabsstyrelsennordjylland
Husk Beredskabsstyrelsens Facebook-bud
Tal pænt - husk at kolleger, chefer og hele verden læser med!
Husk tavshedspligten - del ikke fortrolige eller følsomme oplysninger!
Ingen billeder eller film fra indsatser uden tilladelse fra overordnede!
05 September 2012
Beredskab
36 Kort Nyt
Kort Nyt
Ny beredskabschef på
Frederiksberg
Frederiksberg Kommune har ansat den 43-årige Lars Rosenwanger som ny
beredskabschef. Lars Rosenwanger har arbejdet i Frederiksberg Brandvæsen
siden 2006, først som vicebrandchef, fra 2009 som viceberedskabschef og siden
februar 2012 som konstitueret beredskabschef. Tidligere har Lars Rosenwanger
blandt andet været beredskabschef i Birkerød Kommune.
Det var et enigt ansættelsesudvalg, der traf beslutningen. Frederiksberg Brandvæsen får med Lars Rosenwanger en chef med en solid beredskabsmæssig og
ledelsesmæssig erfaring. Lars Rosenwanger tiltrådte stillingen den 1. september.
Beredskabsforbundet byder Lars Rosenwanger velkommen og ser frem til samarbejdet.
BEREDSKABSFORBUNDETS
APP ER KLAR
– BRUG DEN FLITTIGT!
BrandBevægelsens
Temadag
Brand er den største økonomiske tabsfaktor for almene boligorganisationer,
samtidigt med at brand skaber utryghed og dårligt renommé. Derfor er brandforebyggelse en vigtig faktor for at skabe et godt bomiljø i Danmarks almene
boliger. BrandBevægelsens temadag retter sig primært mod almene boligselskaber, og deltagerne får gode afprøvede løsninger med sig hjem.
Praktiske oplysninger:
Tid: Torsdag den 8. november 2012 kl. 12 - 16
Sted: Gadehavegårds beboerhus, Øksen 33, 2630 Tåstrup. Gode parkeringsforhold, 10 minutters gang fra Høje Taastrup Station.
Pris: Kr. 350,- ekskl. moms inkl. let frokost, drikkevarer, kaffe og kage.
Tilmelding: Find tilmelding og program på www.beredskab.dk under Nyheder.
Spørgsmål om temadagen kan rettes til Peter Hofman-Bang,
SikkerhedsBranchen på telefon 36 34 89 97.
Beredskab
05 September 2012
Beredskabsforbundets Smartphone App,
som hedder “BF Reporter” og virker på
både Android og iPhone er klar. Integrationen til www.beredskab.dk og Facebook
er på plads, så alle kredse og regioner
kan nu indberette skarpe indsatser,
vagter og uddannelse. Hver gang I indberetter, bliver jeres melding bestående
af foto og tekst synlig på det digitale kort
på www.beredskab.dk og på Beredskabsforbundets Facebook (www.facebook.
com/BFReporter) væg for Indberetninger.
Alle kan derfor følge med i, hvad der
sker rundt om i landet – og med et klik
på kortet på www.beredskab.dk bliver informationerne om indberetningen synlig i
et pop-up vindue.
Hjælp os med at gøre det
frivillige arbejde synligt
ved at bruge indberetningerne flittigt! Og husk
at tage gode fotos af den
frivillige indsats.
Dansk SøRedningsSelskab 37
Af Mathias Rassov | Foto: Dansk SøRedningsSelskab
En succes og en
station på et tørt sted
Der var ikke gået mange dage, før den nyåbnede redningsstation
Rescue Lynetten skulle i aktion.
– De første uger var vi noget betænkelige. Telefonen var meget stille, og de
frivillige begyndte at spørge mig, om der
ikke snart skete noget, siger stationschef
Kenneth Jacobsen.
Men der skulle snart vise sig et helt andet
billede: En meget travl sommer med mere
en 30 søredninger og assistancer. Mange
af operationerne foregik under Søværnets
Operative Kommando (SOK), hvilket vil
sige, at de frivillige er under SOK-ledelse
og kommunikerer direkte med dem.
Den døgnbemandende redningsstation
bliver alarmeret på flere måder, enten
via et medlem, som ringer direkte til den
vagthavende, eller man bliver kaldt ud
via SOK eller Lyngby Radio, som har fået
meldingerne fra VHF-kanal 16.
Det går også fremad på land. De næsten
20 frivillige har fået doneret en smuk
pavillon af OPN Entreprise A/S, som skal
bruges til møder og uddannelse. Gaven er
en stor hjælp, når de frivillige skal slappe
af oven på en hård øvelse, en søredning
eller bare skifte til tørt tøj.
Redningsstation Rescue Lynetten er
centralt beliggenhed i Lynetten Lystbådehavn, som ligger på ydersiden af
Københavns Havn. Med fri udsigt til
vindmølleparken og Øresund er der ikke
langt til Køge Bugt.
Din sikkerhed til søs
klip ud og gem
Vagttelefonnumre – svarer hele
døgnet – lokalafdelinger:
•
•
•
•
•
•
•
DSRS Helsingør: 2760 1101
DSRS Kerteminde: 2760 1102
DSRS Bregnør 2760 1102
DSRS Lynæs: 2760 1103
DSRS Rudkøbing: 2760 1104
DSRS Spodsbjerg 2760 1105
DSRS Lynetten 2760 1106
BLIV MEDLEM NU
www.dsrs.dk eller
+45 27 60 11 00 eller
sekretariat@dsrs.dk
05 September 2012
Beredskab
38 Æ’ Sprøjt
Af Kim Hansen, sekretær SFB
Årsmøde i
Sønderjysk Frivillige
Brandværnsforbund
Lørdag den 1. september 2012 afviklede Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund i samarbejde med
Rise-Rødekro Frivillige Brandværn det årlige delegeretmøde – kaldet Sønderjysk Stævne i Rødekro Hallen.
Efter brandkaptajn Peter Chr.
Petersen og Aabenraa Kommunes
borgmester Tove Larsen havde budt
velkommen, bød formand for forbundet
Henrik Sohl også velkommen til årets
stævne.
Der var inviteret en række gæster,
bl.a. beredskabschef Preben Christensen
fra Aabenraa Kommune, en repræsentant fra politiet og en repræsentant for
de frivillige brandværn i Hamborg. Fra
Beredskabsforbundet deltog direktør Per
Kjærholt, vicelandschef Lennart Olsson
samt viceregionsleder Frank Kristiansen.
Beredskab
05 September 2012
Ca. 140 brandmænd fra de sønderjyske
brandværn og gæsterne hørte på formandens beretning for det forgangne år.
Der var både positive og mindre positive
elementer i beretningen, herunder at
vores brandværnsmuseum i Gram har det
hårdt økonomisk.
Beretningen blev godkendt og det
samme gjaldt regnskabet for 2011. Regnskabet viste med al tydelighed, at
forbundet er afhængigt af sponsorindtægter, hvoraf der desværre ikke har været mange i år. Vi har bl.a. store udgifter
til de mange møder omkring uddannelse
m.m. i København, som vi deltager i på
vegne af de frivillige brandværn.
Set i lyset af den dårlige økonomi
blev der fra de delegerede foreslået
en stigning i kontingent fra kr. 500 til
kr. 1.000 for hvert brandværn. Dette
føltes dog som en for stor mundfuld, så
efter lidt debat blev man enige om at
hæve kontingentet til kr. 750 for hvert
brandværn.
Bestyrelsen havde fremlagt et forslag
om at ændre forbundets vedtægter.
Æ’ Sprøjt 39
Repræsentanten for de frivillige brandværn i
Hamborg får overbragte en hilsen.
Vedtægterne var sendt ud sammen med
dagsorden for årsmødet. Der var kun et
enkelt spørgsmål, som blev drøftet, og
derefter blev de nye vedtægter godkendt.
Bortset fra nogle sproglige ændringer og
aktualisering er den største ændring, at
der nu skal vælges to repræsentanter fra
hver kommune / område til bestyrelsen,
hvor det i dag kun er brandværnene
fra Sønderborg og Aabenraa, der har to
repræsentanter i bestyrelsen.
Efter valg af revisorer og suppleant, som
alle var uden modkandidater, fortsatte
Lennart Olsson. Til venstre er det brandkaptajn Peter
Chr. Petersen og til højre formanden Henrik Sohl.
Sønderjysk Forsikring fik ordet for at overrække et
beløb til hjælp til indkøb af forskelligt materiel. Der
var mange, der havde søgt, og otte brandværn blev
tilgodeset.
man til valg af forbundsformand. Arne
Christensen var jo stoppet efter sidste
års stævne pga. et jobskifte, og Henrik
Sohl var som næstformand indtrådt som
formand. Dette blev på årsmødet bekræftet, og der var ikke blevet opstillet
modkandidater.
op omkring arbejdet med at få flere nye
medlemmer.
Efter valg af formand blev bestyrelsens
medlemmer præsenteret, her er Ernst
Dieter Bohlbro fra Hørup indtrådt fra
Sønderborg Kommune, der desuden er
repræsenteret af Hans
Jørgen Mathiesen fra Broager. Tommy Riisgaard
fra Hellevad er eneste repræsentant fra Aabenraa
Kommune, den anden
plads er vakant. Peter
Petersen fra Bredebro
repræsenterer Tønder
Kommune, og Uffe
Jensen fra Fjelstrup er
repræsentant for de
frivillige brandværn i
Haderslev, Kolding og
Vejen kommuner. Som
ny forbundssekretær er Kim
Hansen fra Rinkenæs tiltrådt.
Det blev besluttet, at næste års stævne
skal arrangeres af et brandværn fra
Sønderborg Kommune. Navnet skal
besluttes på et kaptajnsmøde i oktober.
Herefter havde gæsterne ordet.
Beredskabsforbundets vicelandschef
Lennart Olsson overbragte en hilsen fra
landschefen, der desværre var forhindret
i at deltage. Han talte bl.a. om frivilligheden og var glad for, at vi her i Sønderjylland har den ultimative form for
frivillighed, idet vi indgår i det daglige
beredskab.
Han understregede desuden, at
Beredskabsforbundet gerne vil støtte
Formanden for Landsklubben For Deltids-ansatte Brandfolk, Karsten Andersen, omtalte bl.a. de ting, der er forskellige og de ting, der er ens i vores
systemer.
Karsten Andersen omtalte desuden også
den undersøgelse, som forligspartierne
har iværksat på beredskabsområdet, hvor
målet er at spare mindst 50 millioner
kroner. Det vil både de deltidsansatte og
de frivillige komme til at mærke.
Efter dette glædelige punkt på dagsordenen var det tid til at overrække
hæderstegn for 25 års tjeneste i de
Sønderjyske Frivillige Brandværn. I år var
der 16 medlemmer, som kunne modtage
medaljen.
Årsmødet sluttede som det begyndte
med en fællessang fra vores brandværnssangbog. Brandværnet havde sørget for,
at der var en ung pige, som kunne synge
for, og vi brandmænd kunne så brumme
og synge med.
Der var derefter en lille pause og fællesspisning i hallen og derefter et foredrag
ved journalist ved DR P4-Syd Gert
Eilrich. Han fortalte om det gode liv, og
der var mange gode undertoner af humor
i dette.
Dagen sluttede på festlig vis med en
festmarch igennem Rødekro. I dagens
anledning var musikere fra brandværnsorkestrene i Broager, Rinkenæs og
Sønderborg gået sammen for at lave et
stort orkester. Det var et flot syn, da de
mange faner foran mandskabet satte sig
i bevægelse.
05 September 2012
Beredskab
40 Landschefens Væg
Af Per Junker Thiesgaard, Landschef
Ved Beredskabsforbundets
Landsstævne viste vi, at vi
er en slagkraftig ressource
Den 7. – 9. september 2012 afholdt
Beredskabsforbundet Landsstævne med
temaet “Vi hjælper beredskabet og
Danmark i ekstreme vejrsituationer”. Her
blev der dystet venskabeligt, men der
blev også “gået til stålet”, som det blev
udtrykt. Enhver der så på kunne ikke
andet end blive imponeret over de
alsidige færdigheder, som frivillige i
redningsberedskabet besidder, og den
store dygtighed hvormed der gås til
opgaverne.
I Slangerup var vi samlet omkring
500, og tæller vi i alt ca. 7.500 frivillige. Vi er, som frivillige, en slagkraftig
ressource til støtte og supplement for
redningsberedskabet i Danmark, og det er
betryggende at vide, at det daglige beredskab har så dygtige frivillige at kalde på,
når situationen kræver det. Det fik man et
tydeligt indtryk af ved stævnet.
Landsstævnet var arrangeret af det
Supplerende Frivillige Beredskab Frederikssund, og det var et imponerende
arrangement, der forløb helt efter planen
– men det krævede også en ekstraordinær
udholdenhed og indsats fra arrangørernes
side. En stor tak skal lyde her – også til
stævnets mange dommere, som for manges vedkommende kom langvejs fra. Det
var en glæde at høre dommernes samlede
vurdering: Niveauet er højt.
Og et stort held og lykke med opgaven
til Ringkøbing-Skjern kreds, der har påtaget sig opgaven at arrangere landsstævnet
i Beredskabsforbundets 80. jubilæumsår
i 2014.
Tak til alle, der deltog i landsstævnet
– I var med til at styrke sammenholdet,
og gennem konkurrencerne med til at
sætte fokus på kvalitet og kompetencer i
det frivillige arbejde. Og med til at gøre
arbejdet synligt.
Brand- og Redningsberedskab deltog i år i
landsstævnet og med succes. Det var første gang, men bestemt ikke sidste, at vi
har ungdomsbrandkorps med, og vi havde
en god dag, hvor de unge mennesker dels
selv prøvede kræfter med en af landsstævnets discipliner, nemlig 5-kampen,
dels kunne se deres frivillige kolleger vise
deres færdigheder.
Men ikke kun ungdomsbrandkorpsenes deltagere blev imponeret af dagen
– mange kredse udtrykte glæde ved at se
de unge og deres engagement og færdigheder – de er jo fremtidens frivillige, hvis
vi forstår at fastholde deres glæde ved
redningsberedskabets opgaver. Og flere
kredse udtrykte direkte: “Det må vi se
at få gjort noget ved derhjemme. Vi skal
også have de unge med.”
Beredskabsforbundet vil sætte fokus
på ungdomsbrandkorps i 2013.
Ungdomsbrandkorpsenes deltagelse
gjorde indtryk
Kredse og regioner høres om linjerne
for Beredskabsforbundets arbejde
Ungdomsbrandkorpsene fra Københavns
Brandvæsen og Frederikssund Halsnæs
Sidste år beskrev vi Beredskabsforbundets strategiarbejde “Synlighed og
Beredskab
05 September 2012
Forebyggelse – Instruktørerne er på
plads, nu skal vi have gang i kurserne
Forebyggelse er et andet fokusområde for
Beredskabsforbundet, og i 2012 har vi sat
ind på opgaven at uddanne frivillige instruktører, der kan afholde befolkningskurserne. Den opgave er løst af den frivillige
styregruppe med stor dygtighed, så vi nu
har omkring 125 instruktører uddannet og
fordelt over hele landet.
Nu skal vi have gang i kurserne – og
her er det vigtigt, at alle kredse allerede i
dette efterår får sat nogle kurser op. Min
opfordring går direkte til hver enkelt kreds:
Sæt ekstra fokus på forebyggelse allerede
nu og få afholdt et par kurser inden nytår i
hver kreds.
Befolkningsuddannelsen i Forebyggelse
er et væsentligt bidrag til at øge samfundets robusthed – lige så vigtigt som de
opgaver, vi løser, når skaden er sket.
Samfundsværdi” – flere synlige resultater
er det allerede blevet til, ikke mindst
vores BF Reporter App, som bruges flittigt til at berette om frivillige aktiviteter
i hele landet. Her i oktober bliver disse
indberetninger gjort synlige for alle, når
det nye design af Beredskabsforbundets
hjemmeside, beredskab.dk går online.
Men der er flere aktiviteter undervejs
med resultater, og arbejdet med at lægge
linjerne for Beredskabsforbundet er gået
ind i næste fase, hvor regionerne og kredsene skal drøfte det oplæg, som Landsledelsen arbejder med.
Hovedpunkterne i oplægget er at sætte
det lokale arbejde i Beredskabsforbundets
kredse i centrum, styrke lederuddannelserne og give flere efteruddannelsesmuligheder til vores ledere. Samtidig vil
Landsledelsen sikre en øget tilstedeværelse i regionerne og styrke videndelingen
i praksis.
Som altid arbejder vi for en øget brug
af frivillige – både i det forebyggende
arbejde og i indsatser, hvor vi er støtte og
supplement til det daglige beredskab. Og
hele tiden med det overordnede formål
at gøre det samlede redningsberedskab
mere robust – og øge trygheden i samfundet.
Jeg vil opfordre alle til at engagere sig i
debatten om oplægget – I hører mere fra
regionerne i de kommende måneder.
Held og lykke med efterårets sikkert
mange opgaver – både i Beredskabsforbundets regi, og når redningsberedskabet
kalder.
Tak for den fortsatte og store indsats for
at øge trygheden i samfundet.
Regioner og kredse 41
NYT FRA REGIONER OG KREDSE
Region Syddanmark
Så er vi ved at skulle i gang igen efter
sommerferien. Jeg håber, I alle har
fået slappet godt af.
Vi har her i regionen afholdt Projekt Østbørn. Vi var ca. 22 hjælpere,
som brugte 14 dage sammen med 30
fantastiske polske børn.
Men som man kan se på Beredskabsforbundets hjemmeside, så har
der været lavet rigtig meget rundt
omkring i Region Syddanmark. Det er
super, at man kan følge med i, hvor
stor brug der er for de frivillige.
Vi har lige afholdt regionsledelsesmøde, hvor vi fik lagt datoer ind
i kalenderen for 2013. Den kan
selvfølgelig ses på vores hjemmeside
www.bf-syddanmark.dk.
Vi havde jo som regionsledelse
tilmeldt os til stævnet og glædede
os meget til at bruge weekenden i
Frederiksund sammen med en masse
fantastiske folk.
Husk også at I kan følge med i,
hvad der sker i Region Syddanmark
på vores hjemmeside og på vores
Facebook-gruppe. Beredskabsforbundet Region Syddanmark.
Pas godt på hinanden.
Marianne Kjær
Regionsleder
Region Hovedstaden
Mindeord for Ib Otte
Det er med dyb sorg, regionen har
modtaget meddelelse om kredsleder
Ib Ottes bortgang.
Ib sov stille ind efter længere tids
sygdom, 81 år gammel.
Ib er kendt ikke kun i det storkøbenhavnske område, men også i andre
dele af landet. De senere år har han
været plaget af svigtende helbred.
Men det har ikke stoppet ham, Ib blev
stædigt ved til det sidste. Han ville
arbejde for kredsen, for Beredskabsforbundet. Vi, som kendte ham, vil
sige, at det er typisk Ib. Han var en
flittig og afholdt frivillig. Ud over hans
familie var beredskabet hans liv. Ib har
været medlem af Beredskabsforbundet
siden 1965. Ib var kendt for sit store
arrangement og sin snaksalighed. Han
mødte trofast op, når der blev kaldt.
I årenes løb har Ib deltaget i en
masse aktiviteter, taget flere uddannelser og virket som instruktør. Han
var uddannet som mellemleder inden
for flere tjenestegrene. Ib har været
medlem af kredsledelsen i mange år. I
1997 blev han udpeget til vicekredsleder, og i 2005 overtog han posten
som kredsleder. I de sidste par år har
Frederiksberg-kredsen vokset sig stor.
I Ibs tid som kredsleder har kredsen
fået mange nye opgaver, og de frivillige
har fået kontrakt med kommunen.
I 1997 til 2005 sad han i regionsledelsen for Storkøbenhavn. Ib har i
en periode været uniformsansvarlig
for Region Hovedstaden. I en årrække
stod han for det lille museum for Civilforsvaret i Hedehusene. Han havde
stor interesse og viden om beredskabets historie. I 1996 modtog Ib Civilforsvarsbundets hæderstegn. Det ville
have været en stor glæde at kunne
overrække ham 40 års medalje for
tro tjeneste. Ib var i mange år en ivrig
marchgænger. Han var med fra starten
ved den første civilforsvarsmarchforening, og indtil den blev nedlagt.
Han var medstifter og formand for
Københavns marchforening, der bl.a.
stod for Havfruemarchen. Ib arrangerede ture til Airborn-marchen i Holland
igennem flere år. Selv nåede han at gå
Nijmegen-marchen 17 gange foruden
en masse små og store marcher i indog udland. Vi er mange, der har gode
minder og historier om Ib.
Vores tanker går til Ibs efterladte børn,
svigerbørn og barnebarn.
Æret være hans minde.
På vegne af Region Hovedstaden
Viceregionsleder Kirsten Nielsen
BF Reporter App
Regionen har udpeget tre superbrugere, som kan hjælpe, hvis I har nogle
spørgsmål. Det drejer sig om:
Nils W. Lorentzen, Kreds RudersdalHørsholm. Mail: nils@nwl.dk
Ronald Graabæk, Frederikssund-kreds.
Mail: rg@rgri.dk
Peter Agerholm, Frederikssund-kreds.
Mail: peter@agerholm3600.dk
Regionsårsmøde 2013
Datoen for regionsårsmødet er nu
aftalt: Det bliver lørdag den 9. marts
2013 kl. 10.00 på Fredensborg
Rådhus. Stedet er bestilt, og borgmesterens kalender er booket, så nu kan I
godt skrive det ind i jeres kalendere.
HovedBRUD
Beredskabets Regionale UddannelsesDage i Region HOVEDstaden afholdes
i år den 17. november. Invitationer
udsendes snarest. Kontaktperson er
Uddannelsesassistent Mette Meyer.
Mail: uddannelsesassistent@bfrh.dk
Jesper Marcussen
Informationsassistent
FREDERIKSSUND
Kredsen har haft en travl sommer. En
god del af kredsen har holdt sommerferie sammen, hvor hovedformålet
var at levere fuld forplejning til 650
deltagere. Frederikssund var vært
for EPF2012, hvor 14 europæiske
lande besøgte byen. Der blev indrettet
køkken ’on site’, og frivillige leverede
mad tre gange dagligt. Med så mange
deltagere fra så mange lande tales der
jo mange sprog, og derfor blev menu-
05 September 2012
Beredskab
42 Regioner og kredse
planerne oversat vha. Google Translate.
Den er ikke så pålidelig, så der blev grinet flere gange, da vi ikke altid serverede
det, vi havde skrevet. Se andetsteds i
bladet samt i FRIVILLIG august 2012.
Virksomhedsberedskab
Kredsen afventer nyt køretøj i løbet af
efteråret. Man har ordret en 3-akslet
krogtrækker.
Derudover har den sidste måned budt på
mange arrangementer.
Kredsen blev hyret til at levere maden
et surprise party ifm. en 50 års fødselsdag.
Den stedlige indsatsleder spurgte,
om man kunne hjælpe med at pumpe
vand væk fra nogle tanke. Indsatslederen
havde regnet sig frem til, at der var tale
om 50.000 liter vand. Desværre var der
trykket forkert, og der lå 500.000 liter
vand og ventede.
Læs mere og se billeder på www.bffrsund.dk
Ronald Graabæk
Kredsleder
8.000 gæster til middag på lørdag
Dette var blot én af de mange udfordringer, vi hørte om, da vi besøgte Bella
Center forleden.
Sammenslutningen havde et meget
specielt medlemsmøde, hvor vi hørte og
så en masse om sikring, som omfatter
sikkerhed og beredskab ved Bella Center
og Bella Sky hotel.
Ud over den praktiske udfordring
med at få et større arrangement klargjort
og afviklet perfekt, er der også til hvert
enkelt arrangement udarbejdet en særlig
manual for sikkerhed og beredskab, fordi
ikke to arrangementer ligner hinanden.
Bella Center danner rammen omkring
meget forskellige arrangementer, lige
fra store firmafester med tusindvis af
deltagere over modemesser og bådeudstillinger til internationale konferencer og
meget andet.
Kun ca. 50 dage om året er hallerne
helt tomme imellem afviklingen af et
arrangement til klargøring af det næste.
Netop sådan en dag var vi igennem
de kæmpe store arealer, hvor nogle af
hallerne kunne rumme flere Jumbo-fly,
hvis de kunne komme derind.
Vi hørte om mange af de sikkerhedsog beredskabsmæssige udfordringer,
som dette specielle sted giver. Da hele
virksomheden ligger på den ret flade
Amager Fælled er en af de største trusler skybrud, som i værste fald kunne
fylde hallernes gulve med vand, så alt
måtte aflyses. Derfor har man opbygget
et særligt beredskab, som sættes i værk
ved risiko for skybrud, idet man gør
”lidt klar til at være klar”, hvis vandet
kommer. Bl.a. havde det vist sig, at
uanset hvor mange pumper man fik
frem, kunne intet virke, hvis man ikke
havde strøm til pumperne, så derfor
er der opbygget et særligt strømberedskab, der sikrer tilslutningsmuligheder
overalt i hallerne.
landsplan
Facebook
Tilmeld dig Beredskabsforbundets
officielle side på Facebook
(www.facebook.com/Beredskabsforbun
det) – og mød andre frivillige.
Aftale med Fitness World
Beredskabsforbundet har indgået en
aftale med Fitness World, der betyder,
at alle medlemmer og deres familier kan
oprette medlemskab med 24 % rabat.
Læs mere på den medlemsvendte side
på www.beredskab.dk
Beredskab
05 September 2012
Adresseændring
Husk at melde din adresseændring til
både din kredsleder OG til landskontoret. Landskontoret modtager ikke
automatisk meddelelser om ændringer.
Nyhedsbrev
Tilmeld dig Beredskabsforbundets
Nyhedsbrev på forsiden af www.beredskab.dk og få nyhederne direkte i din
indbakke.
Musikkorps
Grundpris for booking af musikkorpset:
Tambur: kr. 2.500,Samlet korps: kr. 3.500,Transportudgifter aftales ved booking
Kontaktperson: Allan Hald,
mobil 21 62 58 62
www.bf-musikkorps.net
Regioner og kredse 43
En del af det i alt over 159.000 m2 store kompleks er
det nye og meget omdiskuterede hotel Bella Sky, der
med sine to skæve tårne rejser sig 76,5 meter og 23
etager over Amagers flade land. Hotellet er Nordens
største med 814 værelser, 30 konferencelokaler og
mange restauranter, bl.a. Sky Bar på 23. etage med
en enorm udsigt gennem vinduerne, der går fra gulv
til loft.
Fra den store lobby blev vi guidet rundt i næsten alle
afkroge af hotellet, og herunder også en tur til toppen,
hvor vi via gangbroen gik fra det ene tårn til det andet.
Kun vore damer fik lov til at se 17. etage i tårn 2, hvor
man finder Bella Donna Floor, der kun er for kvinder.
Hotellet har talrige udfordringer, som man ikke lige
tænker over. En teknisk udfordring er fx, hvordan man
får pudset hele den enorme glasfacade, der skråner op
til 15 grader udad eller indad. Man er i øjeblikket ved
at få tilbud på arbejdet, som måske kan udføres dels
fra gondoler, der hejses ned fra taget, dels fra kraner
fra jorden, og sidst men ikke mindst til de vanskeligste
steder ved hjælp af rappelling, hvor pudseren som en
anden bjergbestiger hænger i et tov og arbejder.
Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab takker, fordi vi fik lov til at opleve disse unikke bygninger.
Nu ser vi hen til sammenslutningens næste, men
helt anderledes arrangement den 11. oktober, hvor vi
skal besøge virksomheden Borup Kemi.
SKADESERVICE
Døgnvagt tlf. 70 100 888
 STORSKADEBEREDSKAB
 SKADESERVICE
 FUGTTEKNIK
 INDUSTRISERVICE
 LØSØRESERVICE
 PCB-, ASBEST- & SKIMMELSANERING
GLOSTRUP – HILLERØD – HOLBÆK – VORDINGBORG ODENSE – VEJLE – ESJBERG
RØDEKRO – AALBORG – ÅRHUS – FREDERIKSHAVN –
MORS – AULUM – RANDERS - BORNHOLM
Følg med på www.virk-bered.dk
BLIV NØDBEHANDLER
Lej en seng i FrøsLev
I Beredskabsforbundets Informationsbarak H1 i
Frøslevlejren er der mulighed for god og billig overnatning. Foruden en museums- og informationsafdeling rummer Barak H1 også en kursusafdeling
med 24 gode senge, fine køkken- og badefaciliteter og et møde-/selskabslokale med plads til 40
personer. Her kan man leje sig ind – en eller flere
ad gangen – for kortere eller længere tid.
Pris:
75 kr. pr. seng pr. nat / 350 kr. pr. døgn
for mødelokalet
Henvendelse:
Ludvig Hollænder, tlf. 74 47 40 79
e-mail: l.u.nording@mail.dk
WWW.FRONTMED.DK
05 September 2012
Beredskab
Magasinpost SMP
ID-nr. 42102
Vi glemmer aldrig, at det er dig, der
redder et liv.
er aldrig, at det er dig, der
RE
S C UE
dder
et
liv.
redder et liv.
Powerheart G5 giver stød hurtigt, giver HLR-feedback i realtid og har de mest tilpasningsvenlige
protokoller, så du får præcis det du skal bruge for at redde liv.
Afsender: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene
Den nye Powerheart G5 hjertestarter er designet med dig i
tankerne.
Den nye Powerheart
hjertestarter
Du kan læse mereG5
om de
hjertestartere, der foretrækkes af fagfolk, på PowerheartG5.dk.
RE
Y
D
A
lemmer
aldrig,
er dig, der
er designet
medat
digdet
i tankerne.
Cardiac Science, det afskærmede hjerte-logo (Shielded Heart) og Powerheart er varemærker tilhørende Cardiac Science Corporation. Copyright © 2012
Hannover, Tyskland
Powerheart G5 giver
stød hurtigt, giver HLR-feedback
i realtid og har de mest tilpasningsvenlige protokoller,
så du får præcis det du skal bruge for at redde liv.
kan læse mere om de
der med
foretrækkes
eart G5Duhjertestarter
erhjertestartere,
designet
dig i
af fagfolk, på PowerheartG5.dk.
ye Powerheart G5 hjertestarter er designet med dig i
ne.
rt G5 giver stød hurtigt, giver HLR-feedback i realtid og har de mest tilpasningsvenlige
er, så duPowerheart
får præcis
det du skal bruge for at redde liv.
SCG5Ugiver stød hurtigt, giver HLR-feedback i realtid og har de mest tilpasningsvenlige
RE så Edu får præcis det du skal bruge for at redde liv.
protokoller,
se mere om de hjertestartere, der foretrækkes af fagfolk, på PowerheartG5.dk.
E
Powerheart® G5
Powerheart® G5
Du kan læse mere om de hjertestartere, der foretrækkes af fagfolk, på PowerheartG5.dk.
Y det afskærmede hjerte-logo (Shielded Heart) og Powerheart er varemærker tilhørende Cardiac Science Corporation. Copyright © 2012
ce,
Cardiac Science, det afskærmede hjerte-logo (Shielded Heart) og Powerheart er varemærker tilhørende Cardiac Science
kland
Cardiac Science, det afskærmede
hjerte-logo (Shielded
og Powerheart
er varemærker
tilhørende
Science
Corporation.
Copyright © 2012
Corporation.
CopyrightHeart)
© 2012.
Cardiac Science
Corporation.
Alle Cardiac
rettigheder
forbeholdes.
MKT-25002-14rA
RE
AD
Hannover, Tyskland
Y
Autoriseret repræsentant i EU • MDSS GmbH, Schiffgraben 41, D-30175 Hannover, Tyskland
Powerheart® G5