Planlægning for område til vindmøller ved Krogstrup

Referat fra Generalforsamling i ”Grundejerforeningen Vindinggård”,
Mandag den 8. april 2013, kl. 19.00, afholdt i Sognehuset Vinding.
Der var mødt 33 medlemmer, samt 1 bruger af antenneanlægget med stemmeret i antenneanliggender.
Fra Jerlev Radio: Direktør Niels Poulsen.
Fra KPMG: statsautoriseret revisor Lars Tylvad Andersen & Thomas Christiansen.
Fra You See: Karsten Dueholm.
Grønt Forum: Lars Fenger & Britta Edelberg
Formand Christa Laursen bød velkommen, og foreslog Hans Jørgen Lund som aftenens dirigent.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent:
Hans Jørgen Lund blev valgt, gennemgik dagsorden og konstaterede at generalforsamling var lovlig
indvarslet jf. vedtægterne, og dermed beslutningsdygtig.
2. Beretning fra bestyrelsen
Formand Christa Laursen:
Motorvejen kommer tættere på, det ved vi. Der kommer en ny belægning forår 2014– støjsvag belægning,
der reducerer støjen med 3 db.
Der er kommet nogle henvendelser, som vi som bestyrelse i VGG så har forsøgt at tilgodese med et møde
her før generalforsamlingen for opklarende spørgsmål.
Graffiti
Vi bor i et dejligt og attraktivt område, derfor er det drøn ærgerligt, når der laves hærværk bl.a. bør nogle
forældre, fratage deres unge sprøjtemaling eller farver, hvis de ikke kan holde sig på matriklen i hjemmet
og sprøjte der, de første overmalinger er lavet på det ellers flotte skærmværn mod motorvejen – det er nu
fjernet, men noget svineri og spild af ressourcer og penge. Måske ikke nogen fra området her, men måske
venner til nogen.
Legepladser/grønne arealer:
Vi er, som vi plejer at sige, stolte af vore legepladser – vigtigt at have fokus på, at det skal være legepladser
med certifikater, da det er vore børn og børnebørn, der i sikkerhed skal kunne lege på godkendte
legeredskaber. Vi har hele tiden fokus på nyheder og vedligeholdelse, og modtager gerne ideer og forslag til
evt. ændringer/fornyelser i området, da vi ved, at mange unge familier kunne have ideer, så må vi se, om
der er økonomi hertil.
Ang. Legepladser er de synet i 2012 af certificeret Legepladsinspektør med de kvalifikationer der skal til for
at kunne godkende legepladser, der var meget få bemærkninger og vi fik ros for det gode vedligehold af
pladserne!
Legepladserne synes igen i år 2017, altså hver 5. år. Og der er øjne på, hvis ting ødelægges eller går i
stykker, det ved vi Jytte Mortensen især, der cykler rundt i området og besigtiger pladsen, og et par fra
bestyrelsen har helt tjek på.
Petanquebanerne.
Glædeligt er det, at det ikke kun er de unge der bruger områdets aktiviteter.
Idræt for ældre, V.S.F., bruger banerne mandag, onsdag og torsdag mellem kl. 10.30 og 13.00 og alle 60
deltagere nyder det!
Stedet med banerne og legepladsen er et besøg værd.
Til alle i der bruger banerne kan vi kun sige, at det er rigtig glædeligt.
Hunde:
Flere og flere har poserne med når hundene luftes, og flere og flere samler op, desværre er der også nogle
der smider de fyldte poser i naturen – det vil vi gerne være foruden.
Poserne forgår IKKE i naturen. Der er i området affaldsspande, og ellers er det måske muligt, at tage med
hjem til sig selv.
Husk også, at hundene skal være i snor, ikke alle har styr på deres hunde, vi har vildt lige udenfor vores
havelåger, som gerne skulle kunne gå i fred.
Vi fjerner affaldsspandene til nytår, så kommer de op igen, og lige de par dage må man tage affaldsposen
med hjem til sin egen skraldespand.
Oprydning
Vi ved rigtig mange er glade for at bo i området, vi har et flot område, og hvis hver især bare rydder op
efter sig, så var meget nået, det sker heldigvis de fleste gange, og vi er i området glade for, at Vejle
kommune støtter op omkring vedligeholdelse af området, og så bidrager vi også selv, men vi får alligevel en
del suk – håber nogle kan genkende noget af det der bliver smidt, og måske når der er ”bedre tid” lige
vende om og samle op. Vi ser også især ældre, der samler op det de møder på deres vej og som andre har
smidt – tak for det, det er bare sejt.
Dåser, papkrus, pizzabakker og MC Donald affald:
Det er vi trætte af, jeg kan blive ringet op, om jeg syntes det ser godt ud med det svineri i vores område, jeg
bliver nok lidt småsur, da det ikke er mig der smider, og vi har vel et fælles ansvar, eller? vi er selvfølgelig
ikke politi og kan kun appellere til at vi alle har ejerskab af området her. Men lad nu være med at smide
det, også en opfordring til de voksne – som gerne må fortælle det til de unge mennesker de møder – og
igen ingen siger de er beboere i området, men det er i området her det smides, så måske venner.
Vi modtager klager når ting flyder eller ikke bliver holdt, vi kan give klagerne videre til Teknisk Forvaltning,
eks er stien ud mod dalen ikke holdt et par steder, mens resten bare sørger for, at det er flot.
Arrangementer
Sct. Hans: Borgmesterkandidat Søren Peschardt var på besøg i år 2012, Vi må sige, at vores Skt. Hans
arrangementer er en kæmpe succes takket være beboernes opbakning, det er smadder hyggeligt, vores bål
i år var fantastisk, fadølsanlægget virkede, musikken var som sædvanlig i top, vi laver om på gevinsterne til
heksene i år, da der nu desværre er gået spekulation i det, hvilket altid er ærgerligt overfor dem der bare
syntes det er sjovt. Der er blevet efterspurgt toiletvogn på pladsen, det vil vi sørge for i 2013. Vi har nogle
beboer, som vi låner strøm ved, dem skylder vi en stor tak.
Fåredag: Ja den blev med Lenes Hildebrandt og hendes families hjælp lidt mere spændende i 2012, hvor
der var skattejagt. Også Naturvejleder Steen Heedrup, og Fårehyrden Karl Møller var med til at gøre det
spændende. Vi har også haft den glæde, at Biavlerforeningen har stillet op igen, og det er der stor
interesse omkring, Bestyrelsen kan håbe nogen igen vil melde sig på banen hvis der skal laves skattejagt
m.m. ellers bliver det hvert andet år man laver dette tiltag.
Bankospil: Men her er et arrangement der er held med og er en stor succes hver gang, det er smadder
hyggeligt med et godt gammeldags bankospil, hvor vi ikke tjener på det, men med pæne gevinster og en
god stemning, det er vel besøgt, og bakkes op af rigtig mange, også opråberholdet gør det godt hver gang.
Især Jens Anker Gjelstrup har vundet beundrere med det organ han har – ja også selvfølgelig lidt charme.
Fastelavn: Igen en kæmpe opbakning fra beboerne i området, vi får sat billeder ind af arrangementet den
samme dag, til stor glæde for mange der er glade for at genkende børn og børnebørn.
Henvendelser det fungerer bedre og bedre med mail til bestyrelsen.
Her kan jeg gentage, hvad jeg sagde sidste år: Fremtidens korrespondance er for en stor del via E-mail, det
er dejligt, og vi får rigtig mange henvendelser omkring alt muligt fra hjemmesiden, som vi forsøger at svare
på så hurtigt som muligt, så bliv ved med det, man kan også altid smide en seddel i min postkasse eller
Oles.
Vi er hele tiden ajour med hvad der sker, og formidler dette ud både på hjemmesiden og infokanalen, og vi
kan som bestyrelse ikke bare tage imod de mange roser der kommer omkring en flot hjemmeside, den ære
skylder vi manden bag dette Flemming Dane, Grafisk know how. Vi skylder ham en kæmpe tak for et flot
arbejde, som vi er stolte af.
Så Tak Flemming Dane – Flemming kan desuden oplyse:
Antal klik siden sidste års ordinære generalforsamling er lidt over 50.000!
Det er flot.
Lastbiler i området:
Ja de er et problem, som endnu ikke er løst, dem der skal til Grønlandsvej bliver via GPS henvist gennem
området her.
– kommunen er kontaktet og er obs. på det, men vi skal nok fortælle igen og igen, at det er noget skidt, så
det gør vi og følger problematikken til dørs, måske er der nogle ting der løser sig når udvidelsen på
Grønlandsvej bliver en realitet.
Indbrud i området.
Det er vigtigt vi hjælper hinanden med at holde øje med udenlandske biler, fremmede mennesker, spørge
ind til hvis vi ser noget mistænkeligt, alt for mange kommer hjem til en træls oplevelse, at ens ting er stålet
og gennemrodet. Mit råd kan være, hav altid mobilen klar til at tage et billede eller skriv nummerpladen
ned – og spørg ellers hvad folk laver.
Snerydning:
Ja vi har i år fået ros for snerydning – en ros der ikke tilkommer os men Teknisk Forvaltning, så rosen er
sendt videre.
Huller i vejene:
Vi skal stadigvæk alle hjælpes ad med at holde øje med hullerne i vejen, vi skal blot melde det videre til
linket til Teknisk Forvaltning på hjemmesiden eller bestyrelsen, så er vores erfaring, at det bliver lavet.
Betalingsservice:
Vi opfordrer alle til at lade opkrævningen gå via PBS, da der ellers vil blive pålagt kr. 50,- på opkrævningen
første gang 1.7.2013.
Ved rykkere som vi heldigvis ikke har så mange af, pålægges kr. 100,Antennedelen:
Vi kan godt lide at sammenligne priser på TV pakker, ligesom vi hele tiden er opdateret på hvilket
muligheder der rører sig, og vi må sige, at der kommer flere og flere muligheder for tilkøb som var det
bestyrelsen arbejde hen imod, og det er vi godt tilfredse med lykkes (næsten).
Deadline for melding om flytning af tv pakkerne er nu den 15. maj – så ændrer vi pr. 1.7 – det har knebet
med at nå, samt planlægge når vi venter til sidste øjeblik.
Vi forsøger hele tiden at fortælle, at folk skal kigge egne installationer igennem, og det er rigtig vigtig at
man fortsat har stor fokus på det, se hjemmesiden eller infokanalen.
Problemer med ”Ny Søgning”
Der vil hele tiden være ændringer/flytninger/opdateringer i de digitale kanaler, med det til følge, at man
skal foretage ”Ny Søgning”.
Da dette for mange er lidt svært at huske hvordan man lige gør det, så kan det anbefales at lave en
”køreplan” som er gældende netop for ens eget TV.
Har man en gang foretaget en korrekt søgning, så noter i ”køreplanen”, hvordan du har gjort det.
Så er det meget lettere næste gang.
Den. 9. april 2013 slukkes for SD-kanaler (MPEG-2) i You See TV-pakker
Følgende 26 Clear kanaler lukker i SD-version d. 9. april, men ikke i HD-version.
DR1, TV 2, TV3+, Kanal5, 6'eren, CANAL9, TLC, Discovery Channel, TNT, MTV
Danmark, dk4, TV2 Regionerne, Disney Channel, TV 2 Sport, Eurosport,
Eurosport 2, Kanal Sport, Animal Planet, TV Guiden, SVT1, SVT2,
NRK1, ZDF, NDR
Hvorfor slukker YouSee for SD-kanaler?
Det gør de fordi de i deres overordnet kabel-tv-nettet på nuværende tidspunkt dobbeltdistribuerer op mod
30 kanaler i både SD og HD-kvalitet.
Med slukket kan de skabe plads til endnu flere HD Clear kanaler og mulighed for at styrke vores
Ekstrakanaler platform og tilbyde mere valgfrihed for medlemmerne.
Det gør de fordi der fra år 2010 kun er solgt fladskærme med MPEG4. YouSee vurderer, at der i dag leveres
tv til omkring 40.000 MPEG2 skærme på landsplan. Derfor vil et SD-sluk ikke vil berøre mange medlemmer
sammenlignet med sluk af analoge kanaler. Samtidig distribueres mange MPEG2 kanaler også analogt.
Ole Buch har brugt rigtig mange timer omkring dette arbejde der er i antennedelen, så stor tak for det Ole.
Ildsjæle i Vindinggård området
Vi hilser velkomme når ildsjæle finder på ideer til gavn for området, forskønnelse af natur m.m. Dem har vi
også i området her, de er godt hjulpet på vej af Grøn Forum.
Sammen med Grøn Forum, var der sat fokus på nogle områder, der kunne trænge til forskønnelse, og
måske lidt spændende tiltrækkende frirum, vi syntes det var spændende noget af det, Grøn Forum sendte
en ansøgning af sted til Real Dania, men fik desværre afslag.
Som Grundejerforening og en bestyrelse der skal varetage grundejernes interesse, så har vi betinget os, at
det der evt. skal ske, det skal vi godkende, det samme skal NMU Natur og Miljø. Vi vil ikke have bistader op
der kan genere beboerne og mange andre, så vores mange forbehold er registreret.
Projektet baserer sig på frivilligt arbejde, og som bestyrelse har vi sagt, at vi som grundejerforeningens
repræsentanter ikke kan pålægge grundejerne en merudgift i dette projekt, hvor måske især jeg ikke helt
mener man kan basere dette på frivillige hænder, der er rigtig mange frivillige mennesker i dette land, der
gør et fantastisk arbejde hver dag, men grundlæggende er frivilligt arbejde frivilligt arbejde, og hvad sker
der hvis frivillige pludselig melder fra og der ikke er nogen til at overtage det? og hvis tingene pludselig
forfalder, det vil vi ikke stå på mål for eller pålægge grundejerne at betale.
Men jeg vil ikke undlade at sige tak for initiativet til ildsjælene her i området og Grønt Forum Ildsjælene her
i vores område arbejder videre og søger andre fonde.
Der er bevilliget penge 62.500,- kr. fra Frilufts Rådet Under forudsætning af at opgaven udføres.
Det har vi sagt OK til, og har også lagt navn til den første ansøgning, da det er i området her, men stadigvæk
under forudsætning af at man ikke sætter gang i noget før betingelser er opfyldte for igangsættelse. Vi har
under forløbet her været og er i tæt dialog med NMU.
Tak til Grundejerforeningens bestyrelse.
Jeg kan kun gentage mig selv fra sidste års generalforsamling, I er bare gode.
Hver især gør et godt arbejde, og man træder til når der skal støttes op omkring diverse arrangementer,
også fra ægtefællerne tak for det, en god bestyrelse, hvor ingen er fritaget for arbejde, og det vil jeg sige jer
tak for hver især. Og så er I af den støbning, der er omhyggelige, tingene skal være i orden, og de opgaver
hver især påtager sig, skal jeg ikke spørge ind til, de bliver bare ordnet.
Tak til Samarbejdspartnere.
Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne takke Teknisk Forvaltning og Miljø for et godt samarbejde.
Vi har et rigtigt godt samarbejde med Jerlev Radio/God Tone, en god dialog og opgaverne bliver løst.
Også tak til Mølholm Radio og Tv i Vindinggård Centret for et godt samarbejde og mulighed for
informationsmøder i butikken, Vi er i tæt dialog, således, at de også der ved hvad der sker på
antennedelen. Tak til sognehuset her og muligheden for at låne lokaler.
Også tak til Domea for lån af lokale til bestyrelsesmøderne.
Ligeså tak til Dansk Kabel TV og YouSee for godt samarbejde.
Tak til Politiet, SSP, ad hoc gruppen, og vagtgruppen, Nygård der ordner vore grønne områder når ikke
kommunen gør, Revisionsselskabet KPMG, Flemming Dane, Vindinggård Centret og butikkerne samt
Købmanden v. Trianglen, Hans Jørgen Lund m.fl.
Beretningen blev taget enstemmigt til efterretning.
3. Forlæggelse af regnskab 2012
Lars Tylvad Andersen fra KPMG gennemgik regnskabet der udviste et overskud på kr. 250.757,Egenkapitalen udgør kr. 795.535,- pr. 31.12.2012
Regnskabet blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.
4. Indkomne forslag:
1) Forslag fra Vagn Kjeldsen, Junker Stranges Vej 19, Vejle
Projekt mere liv og natur i Vindinggård.
En gruppe beboere i Vindinggård området har udvekslet ideer om hvordan vi kan få større variation og
større naturindhold i nogle af vores grønne områder.
Friluftsrådet har stillet bevilling i udsigt til projektets gennemførelse, men det kan kun gennemføres, hvis
det bliver videreudviklet og gennemført af et tilstrækkeligt antal interessere beboere i området.
Vagn Kjeldsen fremlagde projektgruppens tanker og visioner for området der ligger ved legepladsen Junker
Stranges Vej, også nævnt som område 7 på foreningens oversigtskort.
Det eksisterende legeområder bevares, men det område der i dag ligger ubenyttet hen foreslås udviklet til
et naturområde, med vekslende bevoksning, insekthotel, sti system, oversigtstavler.
Dette projekt kan kun udvikles og realiseres med frivillig arbejdskraft.
Vagn Kjeldsen fremlagde ideer om en workshop den 25. maj 2013, og opfordrede interessenter til at
tilmelde sig som frivillig.
Britta Edelberg Grønt Forum nævnte 3-5 weekender der skal køre som workshop, hvor man kan melde sig
som frivillig til praktisk arbejde med plantning af træer og buske.
Gruppen opfordrede frivillige til at tilmelde sig projektet.
Erik Mortensen ønskede at få præciseret at der kun var tale om området ved legeplads nr. 7.
Christa Laursen kommenterede projektet, som Grundejerforeningen kan bakke om, men ikke give
økonomisk støtte til, da vi ikke kan binde vores grundejere økonomisk op på projektet.
Økonomien baseres udelukkende på ansøgte fondsmidler, og indtil nu er der givet tilsagn om støtte på kr.
62.500,- fra Friluftsrådet.
Dirigent Hans Jørgen Lund konstaterede at forslaget nu var fremlagt, og at interesserede kunne rette
henvendelse til Vagn Kjeldsen hvis de var interesserede
Kontaktoplysninger: Vagn Kjeldsen tlf. 75 72 55 51 mail: vagn.kjeldsen@gmail.com
5. Fastsættelse af kontingent 2013.
Lille Pakke kr. 1.365,00
Mellem Pakke kr. 2.435,00
Stor Pakke kr. 3.999,00
Uden Programmer kr. 848,00
Kontingent er uændret.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
På valg er: Jytte Mortensen, Egon Sandegrav & Jens-Anker Gjelstrup
Alle blev enstemmigt genvalgt for 2 år.
Valg af 2 suppleanter:
Michael Jespersen, Svend Dyring Vej
Erik Mortensen, Ivar Jarls Vej
8. Valg af medlemmer til aktivitetsudvalget:
Bestyrelsen udgør udvalget.
Alle medlemmer er velkomne til at hjælpe til ved arrangementer
9. Valg af stats aut. Revisor:
KMPG blev genvalgt som revisor og firmaet dækker også suppleant posten.
10. Eventuelt:
Der blev spurgt til ødelagte standere ved hovedstien.
Det er Jerlev Radio der skal udbedre skaderne, arbejdet bliver udført hurtigst muligt jf. Niels Poulsen Jerlev
Radio.
Formanden takkede dirigenten for veludført arbejde
Vejle, den 8. april 2013
Referant: Jens-Anker Gjelstrup
Godkendt: Dirigent Hans Jørgen Lund
Mødet slut kl. 20.15