1889
MARTS 2013 Tømrerprisen Formålet med Tømrerprisen er at belønne personer, firmaer, organisa- Kræftens Bekæmpelse fik Tømrerprisen i 2012 tioner eller bygherrer, som har udført eller har deltaget i et byggeri, Kræftens Bekæmpelse fik Tømrerprisen 2012 fra Københavns Tøm- hvor trækonstruktioner indgår som en markant bygningsdel. rerlaug, som en anerkendelse af de bygningsmæssige kvaliteter i Tømrerprisen kan også gives ved nytænkning og dristig arkitektur, Kræftens Bekæmpelses rådgivningscenter Hejmdal i Aarhus. Centret hvor træ er hovedbygningsdelen. Det er et krav, at både håndværk er designet af den kendte amerikanske arkitekt Frank Gehry i samar- og materialer er af høj kvalitet.Tømrerprisen er på 150.000 kr. Den bejde med Cubo Arkitekter. kan uddeles hvert år og eventuelt opdeles i to portioner. Hvis pris- Priskomiteen roste samtidig Kræftens Bekæmpelses Projekt Livs- komiteen ikke vurderer, at der er en egnet modtager, kan komiteen rum, som omfatter opførelsen af syv nye kræftrådgivningscentre i undlade at uddele prisen. Danmark, og hvor det første af de syv centre anvender træ i stor stil. Tømrerprisen er på 150.000 kr., og er muliggjort via en donation fra Kirsten og Freddy Johansens Fond. Forhåbentlig bliver træ også et gennemgående byggemateriale i de øvrige centre. n Fotos: Kræftens Bekæmpelse Træprisen Træprisen er indstiftet af Træinformation som en arkitektur- og med et enkelt og klart formsprog, hvor mennesket, stedet og funk- hæderspris, og uddeles normalt hver andet år. Træprisen tildeles arki- tionen er i fokus. tekter som en anerkendelse af at de i deres arbejde har vist sig at Man får ikke Træprisen for at have brugt meget træ, men fordi være i besiddelse af særlige kunstneriske kvalifikationer og teknisk man er en god arkitekt, og i praksis har anvendt træ på en helt over- dygtighed med hensyn til træs rette anvendelse og behandling. Træ- bevisende måde, og det har KHR gennem en lang produktion. n prisen er nu på 100.000 kr., og Træsektionen bidrager med 30.000 kr. Træprisen er blevet uddelt siden 1958, hvor den var på 10.000 kr. KHR fik Træprisen i 2012 Det var blandt andet KHRs stærke princip om at afsøge arkitekturens grænser med klassiske materialer, der gav dem Træprisen 2012, og som det giver sig udtryk i en lang række byggerier som Ørestad Skole, Atuarfik – Hans Lynge Skole i Nuuk, B&Os hovedsæde, Grønlands Naturinstitut, Fiberline, Forum Horsens og mange flere. KHR arkitekter har igennem mange år fastholdt et højt arkitektonisk niveau og skabt arkitektur med karakter og kvalitet. De afsøger arkitekturens grænser og er ikke bange for at tage nye metoder og materialer i brug. Det er arkitektur med et klart nordisk fundament Foto: Atuarfik – Hans Lynge Skole, Nuuk Grønland 2 Side 6 Træarkitektur i Fælledparken Side 14 Aktivitets- og naturcenter i Hindsgavl Dyrehave Side 20 En perle i dansk sommerhusarkitektur Side 24 Domes i træ – et bud på fremtidens bæredygtige byggeri Side 32 Organisk tilskuerpavillon Side 35 Det bli’r i familien Side 40 Grønt lys for rødt modulbyggeri Side 44Sognegården i Ringe overrasker Side 48 Træets verden Side 52 Solidt tømrerarbejde i Fraugde Kirke Side 54 Trækasse i særklasse Side 58 Side 60 Forsidefoto: Ketil Jacobsen træ marts 2013 Udgiver Træsektionen, Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 trae@danskbyggeri.dk Ansvarshavende redaktør Margrethe Petri Godtkjær Tlf. 72 16 02 26 mgp@danskbyggeri.dk Danmarks bedste lærlinge kåret Redaktionsgruppen Margrethe Petri Godtkjær, Dansk Byggeri Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. Jan Hesselberg, Dansk Byggeri ISSN: 1903-9670 træ udgives af Træsektionen under Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca. 2.700 medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Grafisk design MONTAGEbureauet ApS www.montagebureauet.dk Produktion Jørn Thomsen / Elbo A/S www.jto.dk Oplag 10.200 Det går bedst hvis det går skævt 3 Kender du danmarKs bedste renovering? Realdania og GI uddeler 5. september RENOVER prisen til Danmarks bedste renovering. Prisen skal inspirere byggebranchen og vise resten af Danmark, hvad god renovering er og kan. Vejleåparken i Ishøj – på billedet ovenfor – er et eksempel på god renovering. Men der findes mange flere gode renoveringsprojekter rundt om i landet. Skal det være dit projekt, som vinder? Eller kender du et godt projekt? Så indstil det på renover.dk. Læs mere om prisen og indstil dit projekt på renover.dk Pris på priser Der er musikpriser, filmpriser og litteraturpriser. Og i vores egen verden er der TRÆPRISEN som hylder arkitekten, der på udsøgt vis har formået at få træet til at spille en væsentlig rolle i sit projekt, og TØMRERPRISEN som hylder initiativtagerne til fine projekter, hvor træet og det gode håndværk får lov at folde sig ud. Nu kommer så yderligere en renoveringspris – RENOVER – prisen der skal inspirere til bedre renovering, og skabe mere stolthed om den vigtige samfundsopgave det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse. RENOVER hylder et helt projekt, og er en pris til alle, der har været involveret i det vindende projekt – lige fra bygherre til rådgivere og håndværkere. Det er her vi kommer ind – med det gode håndværk. I Træsektionen sætter vi pris på priserne – de sætter fokus på træet – håndværket – det gode projekt. Og det er jo netop hvad magasinet træ også gør, fokuserer på vores træverden og de utrolige muligheder træ byder på – fra de fineste detaljer til de største konstruktioner. I dette nummer kommer vi vidt omkring – fra Spejlhuset til de mindste i Fælledparken til et aktivitets- og naturcenter for alle i Hindsgavl, fra den rødeste røde børnehave på Amager – helt uden politiske undertoner – til den nye sognegård i Ringe, og fra domes i Roskilde og på Bornholm over en pavillon i den norske vildmark til et bæredygtigt logistikcenter i Herning. Og det er ikke engang det hele – der er meget mere – kig selv – jeg håber, at du sætter pris på det. Michael Lund, formand for Træsektionen under Dansk Byggeri 5 Træarkitektur i Fælledparken Efter fire års gennemgribende renovering er Fælledparken i København nu en åben og moderne bypark. Nye spændende legepladser og motionsredskaber akkompagneres af arkitektur med træ som et meget synligt element Foto Bro. Jens Markus Lindhe n Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. n Fotos Spejlhuset: Stamerskontor Renoveringen af Fælledparken er Københavns største parkfornyelse ger, beachvolley og petanquebaner. Og det er blot et udsnit af de nye nogensinde. Den har kostet 196 millioner kr., hvoraf A. P. Møller og ting, der har fundet vej til Fælledparken. Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal har do- med så mange aktiviteter og oplevelser, er det lykkedes at bevare kens åbenhed og fjernelse af bundkrattet får den nye fælled til at min- dens historiske rolle som folkepark. De mange nye tilbud er placeret de om amerikanske parker som fx Central Park. i kanten af parken, mens der ikke er sket de store ændringer midt i Fælledparken, der i 2009 fejrede 100 års jubilæum, er Københavns parken. Der er blevet tyndet grundigt ud i det tætte og uindbydende mest populære park med 11 millioner besøgende årligt. Efter renove- krat, og parken er dermed blevet meget mere åben, venlig og over- ringen er det forventningen, at dette besøgstal vil blive fordoblet. skuelig. Og som konsekvens heraf er mange af parkens gamle, fine Mange har sikkert allerede fået del i den glæde og energi, som bygninger nu blevet synlige og kommet til deres ret i den åbne park. strømmer en i møde, når man går gennem den nyrenoverede park, En oplevelse i sig selv, og så spiller de tilmed fint sammen med de der sitrer af gåpåhumør og aktivitet af københavnere i alle aldre, som nye bygninger. nu har fået langt bedre muligheder for at lege, slappe af eller få sved på panden. En interaktiv tårnlegeplads, 3,5 km oplyst løbesti, Nordeuropas 6 Det er samtidig imponerende, at selvom parken er blevet beriget neret 152 millioner kr. En stor gave til københavnerne, og Fælledpar- Overalt i den nyrenoverede Fælledpark er der anvendt træ til bænke, legeredskaber og bygninger. Men mest markant er Spejlhuset ved den nye Tårnlegeplads, den nye bro kaldet „Den vævede Bro“ over største skaterpark, en 200 m2 stor danseplads, 152 bænke, over søen i Fælledparken, og den helt nye garagebygning til den meget 1.000 nye træer, en ny kunstgræsbane, som fodboldspillerne kan populære trafiklegeplads. Tre projekter tegnet af den københavnske boltre sig på, og et stort motions- og aktivitetsbånd med kæmpegyn- tegnestue MLRP. n 7 8 Tårnlegepladsen SPEJLHUSET Fornyelsen og renoveringen af Fælledparken er Transformation med træ og spejle foregået i flere etaper. Østerbros fodboldspillere Den eksisterende nedslidte murede bygning er blevet energi- fik allerede i 2009 glæde af den nye kunstgræsbane, mens renoveringen af den populære tra- optimeret med et ekstra lag isolering og beklædt med en skarpskåren lodret træbeklædning på tag og facader. Gavlene har arkitekterne valgt at gøre til store spejle ved at beklæde fiklegeplads først er ved at blive færdiggjort her dem med Rimex Super Mirror, som er polerede rustfri stål- i 2013. Et af de mest markante projekter – den plader. Og da den ensomt beliggende bygning nødvendigvis, meget velfungerende Tårnlegeplads til byens og desværre, skal lukkes med skodder om natten, har arki- mindste borgere – blev indviet i november 2011 tekterne udnyttet den nye facadedybde til også at opsætte oplukkelige 3D-spejlhuspaneler, som understreger, at det netop er et spejlhus. Metalfladerne er behandlet med en En af Fælledparkens nye legepladser er den meget populære anti-graffiti-overflade og kan poleres op igen, hvis bygningen Tårnlegeplads med det tilhørende Spejlhus i træ, som allere- ikke undgår byens graffitimalere. de er blevet omtalt og præmieret i såvel Danmark som internationalt. Legepladsen kaldes Tårnlegepladsen, fordi den er bygget op omkring Københavns fem mest kendte tårne – Rundetårn, Rådhustårnet, Børsentårnet, Marmorkirken og Vor Frelsers Til den markante træbeklædning er der anvendt miljøvenligt varmebehandlet fyrretræ, såkaldt Thermowood, der er påført tjæremaling. Brædderne har forskellig bredde og skaber et livagtigt spil i facaden. Spejlhuset er et eksempel på, hvordan små effekter kan Kirke. Her er de på morsom vis skaleret ned i børnehøjde og skabe stor værdi og god arkitektur uden at råbe højt og virke sat sammen med gangbroer og rutsjebaner. dominerende. Spejlhuset indføjer sig på stedet med et glimt i øjet og sjove oplevelser for brugerne af stedet. Det spejler om- Et rigtigt legehus givelserne og ikke mindst børnenes sjove ideer i bevægelse I kanten af denne fascinerende Tårnlegeplads ligger Spejl- og leg. Og derudover er transformationen et interessant bud huset, som et skulpturelt sort træhus med sjove forvrængende på energirenovering af en nedslidt bygning ved brug af træ. n illusionsspejle på gavle og døre, der gør huset til et skægt legehus. Og børnene bruger det øjensynligt aktivt i den varierende leg. I dagtimerne er huset bemandet og fungerer som opholdssted for børn, forældre og pædagoger. I huset er der toiletter og et stort åbent rum, hvor børnene i dårligt vejr kan spise deres madpakker. Huset fremstår som en helt ny og moderne bygning med FAKTA Indviet: Nov. 2011 ens træbeklædning på facade og tag. Men skindet bedrager: Bygherre: Københavns Kommune og fonden Det er ikke en ny bygning, men en transformation af en gam- af Mærsk Mc-Kinney Møller & hustru Chastine mel udslidt muret bygning, der i tidens løb har været mål for Mc-Kinney Møller graffiti og decideret hærværk. Et hus, som det åbenlyst ikke ville kunne betale sig at renovere. Men det var tegnestuen Arkitekt: MLRP MLRP, med de to partnere Mads H. Lund og Robert W. Landskab: GHB Landskab A/S Paulsen i spidsen, ikke enige i. De så mulighederne i den eksi- Entreprenør: AF Hansen Constructions ApS sterende bygning, og med et meget enkelt og kreativt greb Ingeniør: Grontmij A/S har de forvandlet den nedslidte bygning til et sjovt, tidssvaren- Byggeperiode: 2011 de og moderne spejlhus, som tilmed lever op til tidens energi- Bruttoareal: 140 m2 krav til nybyggeri. 9 Accoya-træ DEN VÆVEDE BRO Trætypen Accoya fra Norge blev i forbindelse med belige sår efter monteringen af den 33 tons tunge og 35 meter lange fornyelsen af Fælledparken anvendt for første gang i bro, der efter transport fra Polen, blev placeret i ét stykke med hjælp Danmark. Bygherren og arkitekten har med brug af fra Danmarks største mobilkran. denne træsort til brodæk og gelænderne på en helt ny Accoya-træ bro over parkens store sø, vist, at der er et bæredyg- Til brodæk og broens gelænder valgte Københavns Kommune og tigt alternativ til tropisk træ CG Jensen i samarbejde med arkitekterne at bruge Accoya-træ fra Norge, skønt det aldrig tidligere har været anvendt i København. Accoya-træ er acetyleret fyrretræ, og det er kort forklaret nordisk fyr- Det har ikke tidligere været muligt at krydse søen i Fælledparken, retræ behandlet med varm eddike og derefter tørret. I den proces fyl- men med den 35 meter lange stålbro, opført i forbindelse med park- der eddiken træets porer ud i stedet for vand. Resultatet er fuldstæn- renoveringen kan det nu lade sig gøre at krydse søen i den sydlige digt giftfrit træ – modsat imprægneret træ – og med samme egen- ende, hvor søen er smallest. En genvej for besøgende der passerer skaber som hårdttræ. Accoya-træ har en levetid på 50 år i udendørs gennem parken, og endnu en god mulighed for gåture, løbeture og miljø og 25 år nedgravet. oplevelser i parken – en ekstra lille gave til københavnerne. Det lyse træ vil patinere med tiden og få en grå overflade. Accoyatræets egenskaber betyder, at trædækket på den nye bro ikke skal Brodesign Den vævede bro er resultatet af arkitekterne MLRP’s ønske om at overfladebehandles. Brugen af Accoya-træ i forbindelse med fornyelsen af Fælledpar- skabe en moderne fortolkning af den klassiske parkbro, som samti- ken, hvor træsorten udover broen også er anvendt til gulvbrædder til dig er en bro, der helt selvfølgeligt falder ind i parkens landskab, som parkens nye danseplads, har måske åbent for et bredt brug af Accoya- et hotspot med sin helt egen identitet og karakter. træ i Danmark, og Københavns Kommune er her gået foran med af- Resultatet er blevet en bro, der elegant forbinder de to bredder af prøvningen af dette nye bæredygtige initiativ. n søen, som er i forskellige højder, med en slank buet stålstruktur. Fundamenterne er skjult under stålkonstruktionen, hvilket gør overgangen mellem bro og natur meget raffineret. Broen har fået sit navn fra sit unikke stålrækværk, der minder om en kontinuerlig vævet tråd, med overlappende rundstål, der fint skaber dobbeltmasker, der varierer i åbenhed og mønster. Som kontrast til den ellers rene stålkonstruktion er der anvendt rundstokke i Accoya-træ til rækværkets gelænder, og brodækket er belagt med brædder af samme træsort. Rækværket med det kontrasterende materiale giver broen sin karakter, der sammen med den slanke struktur, gør broen til et elegant, men stilfærdigt designobjekt – som dog har så meget karisma, at det er de færreste, som ikke Bygherre: Københavns Kommune og bremser op på denne bro for at nyde både udsigt og den fine anvend- fonden af Mærsk Mc-Kinney Mølle else af træ. & hustru Chastine Mc-Kinney Møller Broentreprenøren Arkitekt: MLRP Broen er opført som en totalentreprise af CG Jensen, som har optime- Landskab: GHB Landskab A/S ret projektet både økonomisk og styrkemæssigt. Opførelsen af broen Entreprenør: C.G. Jensen A/S har krævet omhyggelig planlægning for at undgå store skader i parken. Ingeniør: Grontmij – Carl Bro Arbejdet med fundamenterne er således udført med lette maski- Byggeperiode: 2011-2012 ner, så det kun har været nødvendigt at fælde ganske få træer for at give plads til kran og brofundamenter. Der er således ingen landska- 10 FAKTA Længde: 35 meter Foto: Jens Markus Lindhe 11 Trafiklegepladsen NY UNDERVISNINGS- OG GARAGEBYGNING Den meget populære og berømte Trafiklegeplads er Ny bygning – en port indtil legepladsen blevet fornyet med tidssvarende cykelbaner og trafik- Som et led i fornyelsen og renoveringen af Trafiklegepladsen var det skilte, og legepladsen har fået en ny undervisnings- og garagebygning tilbygget den eksisterende undervisningsbygning. Den nye garagebygning er opført i bæredygtige materialer og så energirigtigt som muligt, og er endnu et bud på innovativt og energivenligt træarkitektur med sjove og børnevenlige detaljer også et ønske at få bedre undervisningsforhold. Den eksisterende undervisningsbygning levede langt fra op til tidens undervisningskrav og gældende krav om dagslys og akustik, og var meget langt fra tidens energikrav. Ligesom ved Tårnlegepladsen valgte arkitekterne MLRP også her at genbruge og energirenovere en eksisterende bygning, som her desuden bygges sammen med en helt ny garagebygning – en mere miljøbevidst løsning end blot at nedrive og bygge helt nyt. Den eksisterende bygning har fået ny isolering, ny beklædning, nyt Trafiklegepladsen skulle have stået færdig til Fælledparkens store af- tag og ny elinstallation, og der er sket en omdisponering af rummene, sluttende indvielsesfest den 20. september 2012. Men på grund af så undervisningsforholdene nu er optimale. sommerens store regnmasser, hvor hele legepladsen stod under For at skabe helhed og et samlende arkitektonisk udtryk har arki- vand, og fordi det er blevet et dyrere projekt end forventet, er Trafik- tekterne valgt at samle den eksisterende undervisningsbygning med legepladsen først køreklar omkring februar 2013. den nye værkstedsbygning under et stort fælles tag, der samtidig Trafiklegepladsen har siden den åbnede i marts 1972 inspireret skaber en ny „port“ ind til legepladsen. De besøgende ankommer nu børn til at lære om adfærd og regler i trafikken. Det skal pladsen fort- imellem den eksisterende undervisningsbygning og den nye bygning, sat, og den skal kunne servicere grupper af børn fra institutioner, der så både gæster og personale har et bedre overblik over de funktioner samlet kan modtage undervisning og øve sig på trafikbanen. Derud- og aktiviteter, legepladsen tilbyder. Ved indgangen plantes desuden over skal pladsen også være et attraktivt mødested, hvor familier et træ, der vokser op gennem en åbning i taget og markerer ankomst med børn kan samles og opholde sig i fritiden. og livet i det grønne. Trafiklegepladsen skal afspejle byen København, og understrege byens image som cykelby. Samtidig skal den arkitektonisk vedblive at Energivenlige materialer være en del af Fælledparkens grønne udtryk. Derfor er fornyelsen af Den ny værkstedsbygning, der er opført i massive træelementer, Trafiklegepladsen grebet an som en nænsom renovering, der i store indeholder en gokartgarage, et åbent og et lukket værksted og facili- træk bevarer og styrker Trafiklegepladsens eksisterende kvaliteter, men teter til personalet. også tilfører Trafiklegepladsen et nyt, og let genkendeligt, visuelt sprog. Den nye Trafiklegeplads opdeles i en Trafikbane, en Småbørns- materialer. Til den lodrette listebeklædning på facaderne er der an- legeplads og en Samlingsplads, der knytter sig til den nye undervis- vendt miljøvenligt varmebehandlet fyrretræ (Thermowood) malet med nings- og garagebygning. Ny asfalt og opstribning til leg og undervis- tjæremaling, som kræver mindre vedligeholdelse, er ekstremt robust ning, miniautoværn, skiltebibliotek og lyssignaler danner nu rammer- og har en lang levetid. Og det store samlende tag er grønt – belagt ne for Trafiklegepladsens brugere. Og også her er der blevet tyndet med stenurter, der dels passer fint til parkens træer og planter, og ud i den tætte og frodige beplantning, der før lukkede sig om Trafik- dels vil optage halvdelen af det vand, der falder på taget og dermed legepladsen, så legepladsen nu er blevet mere åben og har fået stør- bidrage til at afværge oversvømmelser på legepladsen i fremtiden. re kobling til den øvrige Fælledpark. 12 Til hele projektet er der udelukkende anvendt bæredygtige bygge- ª visualisering: MLRP arkitekter ª Trafiksikre detaljer Ved hjælp af store glaspartier og foldeskodder vil bygningen om dagen stå åben og være tilgængelig med en flydende overgang mellem inde FAKTA og ude, mens den om aftenen, uden for åbningstid, kan transformeres Bygherre: Københavns Kommune til en lukket bygning. De lodrette foldeskodder fungerer desuden som - CAU og fonden af Mærsk Mc-Kinney Møller en fleksibel solafskærmning, der skaber en levende facade. & hustru Chastine Mc-Kinney Møller Som fine detaljer tilpasset legepladsens identitet er foldeskodder Arkitekt: MLRP perforeret med små trekantede færdselsskilte, som leder de besøgende til indgangen, og alle vinduesrammer og store dele af de indre fa- Landskab: GHB Landskab A/S cader, som er synlige, når legepladsen er åben, er farvet trafikorange. Entreprenør: Juul & Nielsen A/S Trafiklegepladsen vil helt sikkert efter den fine fornyelse og renove- Ingeniør: Erasmus and Partners ring forblive en af Københavns meste besøgte legepladser for børn i Byggeperiode: 2012-2013 alle aldre. n Areal: 400 m2 13 Aktivitetsog naturcenter i Hindsgavl Dyrehave Nyt multifunktionelt hus midt i naturparken bygget helt i træ og efter bæredygtige principper 14 AKTIVITETS- OG NATURCENTER Bygherre: Middelfart Kommune Arkitekt: aart a/s Ingeniør: Rønslev Andersen A/S Hovedentreprenøren: Skjøde A/S Konsulent: Miljøforum Fyn Areal: 500 m2 Hindsgavl Aktivitets - og Naturcenter er flot indpasset i landskabet, så det på en gang tilhører stedet og har sin egen identitet. 15 Indendøre er træ det altdominerende materiale i de fleste rum undtaget på gulvet. Trækassetterne i fyr giver nogle rolige og robuste vægflader. Sorte døre er en flot kontrast til det lyse træ. n Af Helene Høyer Mikkelsen n Fotos: Adam Mørk På Naturens Dag, 9. september 2012, blev Hindsgavl Aktivitets- og Fra terræn kan man gå op ad den skrånende tagflade, der delvist er Naturcenter indviet til glæde for de mange brugere af Naturparken bevokset med mos-sedum. Heroppefra er der store chancer for at se Hindsgavl Dyrehave. Bygningen ligger midt i området, smukt placeret råvildt på den anden side af indhegningen. Denne fløj er indrettet med i det kuperede landskab med udsigt over området fra salen og fra undervisningsfaciliteter og mulighed for udstillinger. Indretningen er taget. Helt i sort fremstår den nye bygning på en gang skulpturelt gjort meget fleksibel med foldedøre, der kan sektionere det store rum. enkel, men også fint indpasset i landskabet. Stedet opleves som ind- En mindre sidefløj er indrettet til kontor og mødefaciliteter mv. for bydende, særligt i kraft af den fine kontakt mellem inde og ude og naturvejlederen. En tredje fløj giver en fin rummelighed omkring natur- den konsekvente brug af træ som byggemateriale. centret, og her er samtidigt en meget åben kontakt til naturen. Her kan børnehaver, skoleklasser og andre spise madpakker i et over- Port til dyrehaven En kompleks form samler bygningens funktioner i forhold til landska- 16 dækket rum og nyde udsigten. Der er også indrettet offentlige toiletter og aflåselige skabe til alle bet og giver en spændende arkitektur, der med sin ensartede sorte der nyder at bruge dyreparken. Stedet har altså både en aflåst sekti- ydre giver en fin helhed. „Hovedbygningen“ skyder sig ud i landska- on med den store sal og faciliteter for ansatte, og en offentlig og åben bet med en markant glasfacade og tilhørende solafskærmning i træ. del, der er et fint samlingspunkt for mange brugergrupper på mange I den ene del af aktivitets- og naturcentret er der altid åbent og mulighed for at mødes. Brugen af træ på alle flader giver en fin overgang mellem ude og inde. tider af dagen. Arealet omkring naturcentret er tænkt til forskellige re- Arkitektfirmaet aart a/s har tegnet naturcentret med stor sans for ste- levante aktiviteter med tilknytning til centret og undervisningen. dets potentiale og træets æstetik og anvendelighed. Træ med træ den bløde overgang mellem ude og inde. Vindueslysninger er i træ og Hindsgavl Aktivitets- og Naturcenter er helt igennem opført i træ. Ikke hænger derved sammen med det øvrige interiør i træ. Der er brugt træ- blot som bygningskomponent, men også som det gennemgående beton på loftet og delvist på væggene for at give en god akustik. Slan- æstetiske materiale, der giver huset stoflighed og identitet. ke lister i træ er her brugt som en fin dekoration i det højloftede rum. Træ er også anvendt på det „udvendige gulv“, og understreger flot Huset er opført med limtræsbjælker og vægge i massive trækas- Døre og andet interiør er sort og giver en markant kontrast, der setter i fyrretræ. Facaden er beklædt med sortbejdset grantræ, hvor også understreger det lyse træs nuancer og stoflighed. Vinduerne er den nederste etage (280 cm op) er vandret beklædning og den reste- udført med træ inderst og kompositmateriale yderst med energiruder, rende op efter er lodret. Denne enkle effekt giver en fin dynamik i det der er optimeret efter orientering. arkitektoniske udtryk og samler bygningens komplekse form. Listerne på facaden er i tre bredder, hvorved facaden, særligt tæt på, fremstår meget levende. 17 På loft og delvist på væggene er der anvendt Troldtekt for at give en god akustik i det store rum. De lodrette trælister er en meget elegant detalje. 18 Et bæredygtigt materiale Bygherren, Middelfart Kommune, har fra første færd været meget ambi- I kommunens miljøredegørelse for byggeprojektet bliver træ også tiøs og målrettet omkring bæredygtighed og energibesparelse i projektet. gang på gang forbundet med det miljørigtige valg, idet træ både Træ, som det primære materiale, var valgt på forhånd ud fra dets fremstilles og bortskaffes miljøvenligt og dermed er bæredygtigt. egenskaber, der imødekommer miljøvenlighed, godt indeklima og Samtidigt stilles der krav til størst muligt omfang af miljøcertificerede akustik. materialer (Blomsten, Svanen, Indeklimamærkning). At opføre byg- Jordvarme og solceller har også været indarbejdet fra start med det formål at bygge efter 2020 standard. ningen i præfabrikerede massivtræselementer er også billigere og sikrer et tørt og tæt element leveret på stedet. n Sortbejdset træ som vandret og lodret beklædning er sammen med solafskærmningen flotte arkitektoniske detaljer, som har betydning for bygningen som helhed. 19 En perle i dansk sommerhusarkitektur Der er sagt og skrevet en del om lige netop dette fritidshus, som vi har valgt at kigge på i dette nummer af træ. Overskriften er blot et fragment af de mange superlativer der er tilgået dette fritidshus i Kandestederne, som arkitekten Mads Møller har tegnet og bygget til sig selv og som stod færdigt i 2000 n Af Jan Hesselberg n Fotos: Stuart McIntyre Når vi i træ så har valgt at kigge på dette fritidshus her mere end ti gelse der stadig i dag er meget attraktiv og et besøg værd – scan år efter, er det dels fordi det er bygget i træ som hovedmateriale, og QR-koden i faktarubrikken og læs og se mere. dels fordi huset efter mere end ti år placeret på et sted tæt ved Ves- Når man bygger fritidshus ved Vesterhavet ved man, at blæsten terhavet og dermed et skrapt miljø, beviser at træ holder som bygge- ofte er gæst, og at man ofte gerne søger lidt læ. Det har Mads Møller materiale. Faktisk er det blevet smukkere, end da det stod færdig- med stort held etableret ved at lade gæstehus, udhus og en gen- bygget i 2000. nemgående trævæg danne læ omkring den 75 m2 store „gårdterras- Huset er udvendigt beklædt med ubehandlet cedertræ, og derfor har det taget nogle år for beklædningen at patinere til den nuværende sølvgrå farve, som arkitekt og bygherre tilstræbte med valget af cedertræ som beklædning. Mads Møller var under en studietur til USA i 1995 på besøg i en bebyggelse med fritidshuse kaldet „Sea Ranch“, der ligger ved havet 20 se“, hvor skydedøre så kan åbne op for udsigt eller sikre læ hvis det ønskes. Tegnet i enkle linier og med de rustikke materialer, har huset ikke skæmmet det ellers ret sårbare landskab med store klitter, lyng- og marehalm syd for Kandestederne – Europas største vandreklit Råbjerg Mile. knap 200 km nord for San Fransisco. En bebyggelse med masser af Hovedhuset indeholder køkken/spisestue i åben forbindelse med sølvgrå træbygninger – bl.a. med arkitekten Charles Moores huse fra opholdsstue, soveværelse, badeværelse og et arbejdsværelse øverst 60’erne og 70’erne med facader og tagspån i redwood. En bebyg- oppe, hvor der er indskudt en etage mere, og hvor en nærmest skulp- 21 turel trætrappe fører op. Masser af træ, gulve i lyst træ, vægge og lofter beklædt med lakeret birkefinér – masser af lysindfald, der giver Huset i fakta vekslende indtryk af rummene og fremhæver nuancer. Især er den n Opført 2000 - i Kandestederne, Skagen næsten svævende trappe god til at spille sammen med lyset i rum- n 85 m2 plus gæstehus på 35 m2, og et udhus met. Gæstehuset indeholder to gæsteværelser og et badeværelse. Træ holder som byggemateriale – også ved Vesterhavet. n n 75 m2 stor indvendig gård, der omgives af de 3 bygninger n Huset er beklædt med ubehandlet cedertræ n Indvendigt er vægge og lofter beklædt med lakeret birkefinér n Tegnet af arkitekt Mads Møller, der også er bygherre Sea Ranch 22 Mads Møllers hus i Kandestederne 23 Domes i træ – et bud på fremtidens bæredygtige byggeri På Roskilde Festivalen har en dome i krydsfinér i to år været et stort trækplaster, og på Folkemødet i Allinge på Bornholm stod der sidste sommer endnu en dome opført efter samme stærke grundprincip – en såkaldt geodætisk kuppel, som kan stå ren eller opsplittes og skaleres, så den tilpasses omgivelserne og funktionerne. Den kan opføres i forskellige materialer og dens form holder effektivt på varmen, hvilket gør den til et stærkt og interessant bud på en af fremtidens bæredygtige konstruktionsformer n Af Dorthe Bech-Nielsen, arkitekt m.a.a. n Fotos: Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen Kuppelkonstruktionen er oldgammel og har været anvendt i de mest den amerikanske ingeniør Richard Buckminster Fuller i 1945. Der er primitive boformer. Men kuplen er også den mest fantastiske og mest her tale om en geometrisk optimeret konstruktion formet som et udfordrende konstruktion, som især kendes fra de store mægtige kup- C60-kulstofsmolekyle, og det er en af de stærkeste strukturer, man pelkirker. Og så kendes kuplen fra smukke industribygninger, og i nyere kan bygge. tid fra alternative boformer som fx 60’ernes hippiebevægelse tog til sig. Kuplen er en stærk og rumlig konstruktion som arkitekter og inge- 24 I en dome er forholdet mellem overflade og rumfang mindre end i traditionelt byggeri, hvilket betyder et mindre materialeforbrug og et niører altid har udforsket og videreudviklet. En af de nyeste former er meget mindre varmetab, som gør domen til et godt bud på fremti- den geodætiske kuppel – domen – der blev udviklet og navngivet af dens energi og ressourcebesparende byggeri. Dome Roskilde 2011 Areal: 230 m2 Højde: 4 m Funktion: Hangar for en luftballon Bygherre: Statens Museum for Kunst Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard Ingeniør: Henrik Almegaard Opførsel: Roskilde Festivalen 2011 Dome Roskilde 2012 Areal: 400 m2 Højde: 8 m Funktion: Et kreativt mødested Bygherre: Roskilde Fesitval Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard & Benny Jepsen Ingeniør: Henrik Almegaard Opførsel: Roskilde Festivalen 2012 En krydsfinér-dome i Roskilde Arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen, som begge er Domen på Roskilde i 2011 havde en diameter på 18 meter og var fire medlem af kunst- og arkitektur-fællesskabet Bureau Detours, er in- meter høj og dækkede et areal på 230 m2. Der blev brugt 250 plader spireret af hippiebevægelsensdomer fra 60’erne og 70’erne, og de krydsfiner, 14.000 skruer og 150 m2 drivhusfilm. Dimensionerne af har i flere år arbejdet på en videreudvikling af domen. krydsfinermodulerne er udformet, så der i fremtiden kan produceres fle- Resultatet fik arkitekt Kristoffer Tejlgaard lov til at vise i 2011, da re moduler. Kuplen kan i form nærme sig en halvkugle, og den kan ud- han fik lov til at opføre hans første dome på Roskilde Festivalen. Do- vides til en fuld højde på 11,5 meter, en diameter på 22 meter og et ef- men skulle fungere som hangar for en luftballon, hvorfor arkitekten fektiv overfladeareal på 400 m2. valgte at lade domen bevare den rene form som kuppel, da projektet Krydsfinermodulerne har været det helt rigtige materiale til Roskilde jo i al sin enkelthed gik ud på dække så stort et areal som muligt med Festivalen. Materialet giver en god stemning inde i domen og modul- så få ressourcer som muligt. systemet har den fordel, at det let kan samles og skilles. Og så kan På Roskilde skulle domen selvfølgelig tilpasses festivalens primitive og midlertidige byggeri. Så arkitekt Kristoffer Tejlgaard var indforstået med at opføre en dome, som kunne genbruges. Derfor valgte det håndteres af to mand og stables på paller til oplagring. Domen på Roskilde er hovedsageligt opført ved hjælp af frivillig arbejdskraft. Efter Roskilde Festivalen i 2011 blev domen nedtaget og alt blev han at opføre den i krydsfiner, som er et stærkt og billigt materiale, som gemt – selv skruerne og opbevaret til en eventuel senere genan- passer godt med den midlertidige arkitektur, der kendetegner Roskilde vendelse. Festivalen. Og det blev aktuelt på festivalen året efter, hvor arkitekt Kristoffer Tejlgaard sammen med Benny Jepsen fik til opgave at tegne endnu en Et kulstofmolekyle i kæmpeformat dome. Men da skulle domen være dobbelt så stor. De 250 krydsfiner- Domen i Roskilde er en videreudviklet Fuller’s dome. Den har 240 plader blev til 500, og de 230 m2 blev 400, og domen blev i 2012 til et knudepunkter, og er dermed ikke et C60, men et C240-molekyle. kreativt mødested for festivalens gæster med en stor scene, hvor Domen består i princippet af et mønster af standardiserede enheder festivalens gæster kunne finde rum for alverdens spontane events. baseret på et netværk af fine cirkler på overfladen af en kugle – og er opført i et mønster af krydsfinermoduler. For at beregne udformningen af de enkelte moduler fik de lavet en Domen lå i 2012 midt på et af festivalens store campingområder, hvor hærskarer af festivalgæster hver dag passerede. Domen blev et iøjnefaldende bygningsværk og hurtigt det foretrukne mødested. 3D-model af domen, og han fik hjælp til beregningerne af de enkelte Domen blev i 2012 et ekstra vartegn, og et symbol på Roskildes rum- moduler af ingeniør Henrik Almegaard, som har regnet på alt fra an- melighed så mon ikke, der også bliver en dome 2013? tallet af søm til tykkelsen af træmaterialet. Og til at skære modulernes krumme udskæringer benyttede han en CNC-fræser, der dikterer krumningen af pladerne. I 2011 fremstod domen på Roskilde festivalen i rå krydsfiner, mens den i 2012 blev malet i hele farvespektret. 26 Den dekonstruere kupel på Bornholm var formet efter dens placering på festivalen. Der blev således placeret nicher ved indgangene, der orienterede sig mod adgangen til pladsen. Domen på Bornholm Domens mange konstruktions- og anvendelsesmuligheder kom virkelig frem i 2012, hvor arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Jepsen fik opført endnu et domeprojekt på Danmarks politikfestival „Folkemødet i Allinge på Bornholm“. Her skulle domen anvendes til debatter, udstillinger, musik og en restaurant. Det var BL, Danmarks Almene Boliger, som stod bag opførelsen af domen i Allinge. Foreningen deltog på Folkemødet for at skabe Til domen på Bornholm blev der brugt bornholmsk douglas til facade, gulv og interiør. debat om fremtidens boliger, og til det var et standard messetelt næppe den rette ramme. De ønskede i stedet et messerum, der skilte sig ud, inspirerede og inviterede indenfor. En bygning, som i sig kvaliteter vi forbinder med god arkitektur. Man kan kalde den ikke- selv er et bud på fremtidens boliger. Og den ide blev realiseret med arkitektur. Den lander som et rumskib, der kun forholder sig til sig domen, som blev populær, beundret, og et stort samtaleemne på selv, ikke de lokale omgivelser den lander i. Det er det problem og festivalen. den udfordring, som arkitekterne har taget hånd om ved at dekonstruere kuppelkonstruktionen, så det ikke længere er en låst form, En dekonstrueret dome men en form der lader sig opsplitte og skalere, så den kan formes ef- Domen i Allinge er meget anderledes end domen på Roskilde Festi- ter omgivelserne og funktionerne. valen, da de på Bornholm dekonstruerede domen. De skar med an- ring på festivalen. Der blev således elegant placeret nicher ved ind- igen, så den opfyldte de rumlige og funktionelle kvaliteter, som arki- gangene, der orienterede sig mod adgangen til pladsen hvor kuplen tekterne ønskede. stod. Og indvendigt dannede arkitekterne nicher til de forskellige Den geodætiske kuppel er som nævnt en af de mest optimale byggemetoder, vi kender. Den har alle fordelene ved at være rationelt og matematisk genereret, men den mangler desværre mange af de 28 Ved at splitte kuplen ad, tilpassede arkitekterne den til dens place- dre ord den „perfekte“ kuppel op, skalerede og satte den sammen funktioner. Arkitekterne kunne med dekonstrueringen styre rummets indretning og lysindtag. Til festivalens dome lod de konsekvent selve kugle- Dome Bornholm 2012 Areal: 212 m2 Højde: 8 m Funktioner: Køkken, bar, spisepladser og scene Bygherre: BL, Danmarks Almene Boliger Arkitekter: Kristoffer Tejlgaard & Benny Jepsen Ingeniør: Henrik Almegaard Opførsel: Allinge, Bornholm, juni 2012 29 Arkitekterne lod konsekvent kuglefladerne være lukkede, mens de vinkelrette flader var transparente og trak dagslys ind. I rummets centrum var der således ingen udkig, rummet lukkede sig om en. fladerne være lukkede, mens de vinkelrette flader var transparente, I samarbejde med ingeniører blev der beregnet tabeller med belast- hvilket gjorde, at der var udkig, og der kom dikterede lysindfald ind i ninger, som blev brugt til at dimensionere det, der skulle bruges til de domen ved at splitte skallerne. Dette gav den effekt, at man i rum- forskellige stænger. Der blev brugt 2x4“ og 2x6“ i almindeligt kon- mets centrum ingen udkig havde. Rummet lukkede sig om en, indtil struktionstræ og i kerto-reglar med i alt fire forskellige styrkeklasser man bevægede sig ud mod nicherne, hvor funktionerne befandt sig. for at minimere materialeforbruget. På folkemødet var klimaskærmen translucente drivhusmembraner Ny måde at bygge på på kuglefladen og transparente PVC-folier som vinduer på de vinkel- Domen på Bornholm er opført med et system af knudepunkter i stål, rette flader. Alt træ der blev brugt til facade, gulv og interiør var born- der er forbundet med træ. En sådan stålkonstruktion kan anvendes til holmsk douglas. at bygge de mest komplicerede gitterkonstruktioner. Det er i princippet et skelet til at beklæde med en flygtig teltdug, men det er samti- Domen kan blive permanent dig et skelet, der kan blive permanent og pege mod nye måder at Domen i Allinge var også midlertidig, og der blev således til facaden bygge på. Systemet er tegnet, så det er muligt at variere skelettet. brugt genbrugstræ, der stort set ikke kunne bruges til andre formål. Skelettet kan indrettes efter den givne opgaves parametre, skilles ad, Domens spektakulære gitterkonstruktion er gemt og kan anvendes og opføres i en ny udformning efter nye parametre. igen, hvis der også skal opføres en dome til folkemødet her i 2013, Den søjlefri gitterkonstruktion giver stor frihed til indretning og hvad der er meget sandsynligt. Der arbejdes faktisk på at få opstillet en facadeløsninger. Der kan placeres vinduer og åbninger frit, og ingen permanent dome i Allinge. En dome, der dels kan brugs ved folkemø- indre vægge behøver at være bærende. Kuplen på Bornholm havde derne, og blive et vartegn for mødet, og dels kan bruges til diverse fol- klimaskærm som et telt, men skelettet kunne ligeså vel være den kelige og kulturelle arrangementer for hele Bornholm resten af året. bærende konstruktion i et fuldt isoleret hus. Hvis domen gøres permanent skal den selvfølgelig tilpasses så den har en mere permanent karakter. Det vil sige, at den for det før- 30 Konstruktion og materialer ste skal isoleres, og der skal monteres mere permanente vinduer og Domen på Bornholm tog, ligesom domen på Roskilde Festivalen, ud- døre og etableres toiletforhold. gangspunkt i den geodætiske kuppel, og konstruktionssystemet er Et sådant permanent projekt vil i givet fald også blive en markering udviklet ved at 3D-projektere alle dele af skelettet. Printede knude- af dome-arkitektur som andet og mere end en midlertidig og fascine- punkter, der er laserskårede og robotsvejsede, imødekom de høje rende leg med former. Det vil som en rundkirke markere sig som et præcisionskrav i gitterkonstruktionen. bygningsmæssigt vartegn for Bornholm. Domen på Bornholm tagere udgangspunkt i den geodætiske kuppel, og konstruktionssystemet er udviklet ved at 3D-projektere alle dele af skelettet. Dome of Visions Krøyers Plads Dome-interesserede skal dog ikke vente til Folkemødet på Bornholm i juni med at opleve endnu en dome. En ny dome er netop nu ved at tage form på Krøyers Plads i København, nemlig „Dome of Visions“, som arkitekterne Kristoffer Tejlgaard og Benny Andersen også står bag, og som har entreprenørkoncernen NCC som bygherre. Domen på Krøyers Plads vil ikke, som domen på Bornholm og på Roskilde Festivalen, blive lukket med træ, men med glas, og den vil derfor tage sig ud som et drivhus. Inde i domen opføres et træhus – et hus, der med domen som klimaskærm, hverken bliver udsat for vind eller regn, hvorfor det kan bygges med et minimalt forbrug af ressourcer. Huset i domen får også en grøn og frodig have, som konstant vil stå med forårsfarver og lyse domen op. I domen på Krøyers Plads vil der desuden være en platform med en stor scene og siddepladser, da det er meningen, at „Dome of Visions“ skal være et åbent mødested for bygge- og anlægsbranchens mange aktører, og huse debatter, eksperimenter og diverse kulturelle indspark. Det er arkitekternes og bygherren NCCs ønske, at domen og dens indhold skal inspirere til nye måder at bygge og bo på. Domen på Krøyers Plads forventes at åbne den 5. marts 2013, og den 1. juni 2013 flyttes den til Århus, hvor debatterne om fremtidens byggeri så kan fortsætte. n Dome of Visions på Krøyers Plads bliver lukket med glas, så domens debatter og eksperimenter om fremtidens byggeri bliver synlige for de forbipasserende. 31 Organisk tilskuerpavillon Midt i den norske vildmark, langt fra veje og byer, ligger en smuk pavillon opført til at observere områdets vilde rensdyr. Det er Wild Reindeer Foundation i Norge, der har bestilt arkitektfirmaet Snøhetta til den fine designopgave, som nu har fået Dovrefjell på Verdenskortet med den smukke og poetiske pavillon THE NORWEGIAN WILD REINDEER CENTRE PAVILLON VED DOVREFJELL NATIONALPARK, HJERKINN 33 n Bygherre: Wild Reindeer Foundation n Af Helene Høyer Mikkelsen n Fotos: Ketil Jacobsen Pavillonen ligger i et naturreservat midt i Norge, hvor Europa’s sidste selvom virkeligheden er et stykke moderne, teknologisk design. Både vilde rensdyrflokke lever. At opleve dyrene fra pavillonen kræver en designet og udførelsen har krævet avanceret udstyr. Norske skibs- længere vandretur til fjeldet, der ligger 1.200 meter over havet. Stedet byggere i Hardangerfjord har med hjælp fra en digital 3D-model skår- er åbent for alle, og der foregår også undervisning i den 90 m store et 10” bjælker ud med en fræser. Træstykkerne er derefter samlet tra- pavillon. ditionelt med trænagler. 2 Stedets åbenlyse arkitektoniske idé er en indramning af udsigten Indendøre er fyrretræet olieret, mens det udendørs har fået en tjæ- og naturen. En meget skarpskåren boks i stål definerer pavillonen og rebehandling. Stålet står helt råt og refererer, sammen med den øvri- forholder sig ikke videre til omgivelserne, men den lukkede facade i ge materialetilgang, til en lokal tradition omkring brugen af materialer glas spejler den omgivende natur, hvorved glasfladen „opløses“. og bearbejdning. Fra modsatte side kan man tage ophold i pavillonen eller gå igennem en dør til opholdsrummet, der kan opvarmes med en nedhængt pejs. Boksens indre er som et massivt stykke træ formet af vind og vand til en organisk og meget smuk form. Udformningen er naturligvis skabt med det formål at lave siddepladser, der nærmest er som I projektet er der lagt vægt på kvalitet og holdbarhed, som er en nødvendighed i det barske klima. Pavillonen er en elegant nytænkning af, hvordan man kan tage ophold i naturen uden at forlade „naturen“. Arkitektonisk er indramningen et flot og enkelt træk, hvor pavillonen bænke i en sauna. Herindefra kan man komfortabelt iagttage naturen både indrammer sig selv og omgivelserne. Som beskuer af stedet op- og rensdyrene, men indramningen gælder også omvendt, hvor natur- leves pavillonen som en moderne gestus for den, som vil tage ophold ressourcen træ bliver indrammet som et æstetisk og venligt materiale og give oplevelsen en ekstra dimension i form af det æstetiske, organi- med et utal af muligheder. ske indre. Det overvældende landskabs bløde kurver er fint transforme- Træ som et organisk materiale har fået endnu en betydning. Her er det som et stykke naturskabt landskab trukket ind i en stålramme, 34 n Arkitekt: Snøhetta ret til en menneskelig skala man kan røre med hænderne. n Det bli’r i familien Salgschefen, designchefen, produktionschefen, direktøren – fritidshusene, helårshusene, vinduerne, køkkenerne – det er alt sammen Skare Familielivet og sammenholdet har altid været stærkt i familien Skare. To af Gerda og Gert Ska- res tre børn er med i den daglige drift af Skare Byg – en datter har et tøjfirma i Sønderborg. Her er Skarefirkløveret i Skare Bygs flotte domicil i Kolding. Fra venstre Gert, Gerda, Ida og Klaus. 35 n Af Bjarne Madsen n Fotos: Bjarne Madsen „Jeg har folk til det hele. Og så ordner jeg selv resten“. Når der på og lavede nogle vinduer. Og så var vi jo faktisk i gang. I dag er Ove årsbasis ryger omkring 250 nye huse ud fra fabrikken på Nordager 2 i ansat i Skare Byg. Han er hjernen i vores murerafdeling og projekt- det nordligste Kolding, har Gert Skare haft god hjælp af folkene. Dem chef på vore udstykninger“, forklarer Gert Skare. der klarer det hele. Men fundamentet har han selv lagt, og selv om det er 42 år siden, sidder han fortsat for bordenden, når familiefore- Familien og virksomheden tagendet Skare Byg udvikler videre og videre på nye systemer. Det Men der er nu andet og meget mere i det end bror Ove, når Gert går ganske fornuftigt. I øjeblikket er Skare Byg syv år foran med ener- Skare konstaterer, at „det bli’r i familien“. Dels er fru Gerda firmaets gien. Virksomheden bygger huse og laver vinduer, der matcher de designchef. Datteren Ida er firmaets salgschef, og sønnen Klaus er energikrav, der skal gælde fra 2020. firmaets produktionschef. En anden datter har valgt at gøre karriere „Vi udvikler blandt andet nye systemer sammen med Rockwool. I princippet laver vi husenes Lego-klodser. Alt hvad vi laver, passer sammen i et modulsystem. Vore byggesystemer kan læsses på en uden for familiefirmaet. Hun har et tøjfirma i Sønderborg. Men det er også en ganske stor flok af selskaber, der er medlemmer af virksomhedsfamilien Skare. lastbil eller i en container og samles af nogle håndværkere. Med vor- „Skare Byg Koncernen består af Frydkjær, Seest Huse, Kærfort es lavenergiprojekt rejses 150 m hus på to en halv dag – med tag og Huse, vinduesfabrikken Kerne og køkkenfabrikken Inn-Line. Frydkjær det hele“, fortæller Gert Skare. producerer de arkitekttegnede helårshuse, Seest Huse er vore eksklu- 2 sive fritidshuse, og Kærfort Huse er de mere konkurrencedygtige fritidshuse. Så vi har alt i huse – og det hele i huset“, siger Gert Skare. Teknikum kiksede Mens rigtig mange ting lykkes for Skarechefen i dag, var der noget, Ulykken i Seest der kiksede totalt i starten. Efter at tømrer-/snedkeruddannelsen var i Det er syv år siden, familien Skare og alle medarbejderne rykkede ind hus, blev den unge Gert Skare tilmeldt Teknikum i Horsens. i en splinterny fabrik i Koldings nordlige ende. I 2004 blev Koldingfor- „Det kom jeg nu aldrig i gang med. Jeg havde, hvad der vel svarer staden Seest landskendt for andet end Seesthusene. 800 tons fyr- til en studentereksamen i dag. Men jeg har haft mest glæde af mit værkeri sprang i luften på en fyrværkerifabrik, og 760 husstande blev håndværk. Materialekendskab og praktisk erfaring“, siger Gert Skare. evakueret. 75 huse måtte rives ned og genopbygges. Og også 12 Når det dér med teknikum smuttede, var det fordi, Gert Skare allerede havde tegnet sit første hus, da han var lærling. Brormand Ove Skare var samtidig uddannet murer. Og sammen byggede de hver sit hus. „Ove murede mit hus. Jeg tømrede hans. Da det gik rigtig godt, lavede vi et par huse mere til nogle andre. Jeg købte nogle maskiner virksomheder i området blev ramt af fyrværkeriulykken. Blandt dem var Skare Byg. „Vores fabrik lå 250 meter fra ulykkesstedet. Alt op til fabrikken brændte. På selve fabrikken løftede taget sig og faldt ned igen. Det så forfærdeligt ud“, fortæller Gert Skare. Frydkjær er Skare Bygs linje af arkitekttegnede helårshuse. Alle elementer fremstilles på fabrikken i Kolding, og hele vægsider samles på byggegrunden – et 150 m2 stort hus typisk på to en halv dag. 36 Det er syv år siden Skare Byg Koncernen rykkede ind i en helt ny fabrik på Nordager i Kolding. Omkring 120 medarbejdere sørger for, at der årligt kan sendes cirka 250 huse ud fra fabrikken under de tre produktnavne Fryd- kjær, Seest Huse og Kærfort Huse. De fysiske rammer om virksomheden Seest Huse i forstaden øst for Kolding forsvandt, da byens fyrværkerifabrik sprang i luften. 350 dage senere var Gert Skare klar til at rykke ind i en splinterny fabrik i det nordlige Kolding. 37 Gert Skare får en lille fagsnak på værkstedet. Han er selv udlært bygningssnedker. Og han var tilmeldt Teknikum i Horsens. Men det blev nu aldrig til noget. Allerede som lærling havde han tegnet sit første hus, og efter udstået læretid overtog han sin gamle læreplads med både værksted og maskiner. „Efterfølgende satte vi skurvogne op som kontorer. Men intet funge- Tyskland er i øvrigt ikke Koldingfirmaets eneste udenlandske aftager rede. Vi solgte grunden til Kolding Kommune til parcelhusgrunde. Der af præfabrikerede huse. Skare har også været omkring den portugi- var gået 35 år med at bygge virksomheden op. Det tog 35 sekunder siske øgruppe Azorerne med et hus. Og virksomheden har lavet byg- at smadre det hele. Jeg mente så, at der måtte være noget med de geelementer til 650 huse, der blev sendt til Algier efter et jordskælv. dér 35. Så jeg sagde, at om 350 dage skulle vi have en ny fabrik klar. Den byggede vi efter stjerneprincippet, så alt samles i midten. Det har øget kapaciteten med 20 procent“, siger Skare-chefen. Under mere hjemlige himmelstrøg har Skare Byg gang i projekt Bogense Marina Park med 86 feriehuse på Nordfyn. „Vi har også selskabet Skare Projektudvikling, som tager sig af udstykning af grunde. Dem kan Skare Byg så efterfølgende sætte huse De kom til udefra på. Eller nogle af vore „konkuleger“ kan bygge på vore grunde. Det er Dermed vendte Gert Skare fyrværkeriulykken i Seest til noget, der vi såmænd ikke så blege for. Familien Skare Byg består også af Ska- faktisk gik hen og blev positivt for husproducenten. Og det er ikke re Villa, som laver tæt-lavt byggeri, og Skare Fast Ejendom står for første gang, Skare har ramt den dér med, at intet er så skidt, at det udlejning af lejemål. Men det hele samles altså i Skare Byg“, forklarer ikke er godt for noget. Gert Skare. Kærfort Huse er således ikke en af Gert Skares egne „opfindelser“. Kærfort var oprindelig en konkurrent. „Kærfort Huse begyndte at efterligne os lidt for meget. Det slap vi En sjat fritid I øjeblikket udvikles der ihærdigt på det, som Gert Skare betegner for ved at opkøbe firmaet for nogle år siden. Og i dag gør vi faktisk som et ”Klima Plus”-hus. Muligvis med solceller på hele tagfladen. Og lidt af et nummer ud af, at Kærfort Huse bygges på Skares fabrik“, så er Skare-familien ved at etablere et forhandlernet, der skal tage sig fortæller Gert Skare. af salg af vinduer og døre ”ud af huset”. Også Frydkjær, som i dag er koncernens arkitekttegnede helårshuse, kom til „udefra“. „Frydkjær fik problemer, men vi fik så mulighed for at føre navnet og konceptet videre som en del af Skare Byg. Vi tog simpelthen vores lavenergikoncept og puttede ind i Frydkjærhusene“, forklarer Gert Skare. Så alt i alt er det udmærket, at Gert Skare har folk til det hele og så selv kan nøjes med at tage sig af resten. Dermed bliver der trods alt også en sjat fritid til overs. „Jeg nyder at gå på jagt, og jeg har altid sejlet en del. Og så har vi de seneste 35 år haft hus i Spanien. Vore to døtre har også begge hus i samme område i Spanien, og vores søn bruger gerne vores Muren faldt og Skare byggede hus. Vi har altid haft et meget tæt familieliv og sammenhold“, siger I 25 år var Skare også med på det tyske marked. Gert Skare. „Vi opkøbte firmaet Carlsen Huse i Vejen for at komme ind på det tyske marked, hvor Carlsen allerede var vel etableret. Carlsen gled så deler jagtinteressen med svigerfar. Han er i øvrigt ejendomsmægler i ud som navn, og vi fortsatte i Tyskland med Seest Häuser, som blev Kolding, hvor han blandt andet sælger huse fra Skare Byg Koncernen mere og mere helårshuse. Vi lavede helvægselementer. Det var tys- gennem Estate Mæglerne. Og Gerts svigersøn – ja, han hedder så- kerne ikke vant til. Vi var i Tyskland fra 1980 og indtil krisen ramte mænd også Gert. n Tyskland i 2005. Vi var faktisk det første husfirma, der gik til Østtyskland efter murens fald“, fortæller direktør Gert Skare. 38 Og så er det jo praktisk, at datter og salgschef Ida Skares mand Husproduktionen i Skareselskaberne foregår inden døre. Det giver ensartet høj kvalitet, at alle elementer fremstilles i haller med perfekt temperatur og luftfugtighed. En stor familie Koncernen Skare Byg er paraply over en række selskaber, som alle har forskellige kompetencer og „varer på hylderne“ n Frydkjær er de arkitekttegnede helårshuse n Seest Huse er de eksklusive fritidshuse n Kærfort Huse er de mere konkurrencedygtige fritidshuse n Kerne er koncernens mærke i vinduer og døre n Inn-Line er Skares egen produktion af køkken, bad og garderobe n Skare Projektudvikling er udstykningsselskabet n Skare Villa bygger tæt-lavt byggeri n Skare Fast Ejendom udlejer lejemål 39 Grønt lys for rødt ONV og Scandibyg har sat deres præg på København med flere almene boliger bygget i moduler. Nu indtager de Sundholmsvej med den opsigtsvækkende børneinstitution Det Røde Hjørne modulbyggeri n Af Marie Leth Rasmussen n Illustrationer: ONV Arkitekter „Når du først er på Sundholmsvej, kan du ikke undgå at se det“, sådan birketræ. Ud til gårdrummet ligger flere af stueetagens fire stuer. Fra siger indehaver af ONV Arkitekter Søren Rasmussen, da vi aftaler at gårdrummet går en rampe op til næste plateau, som rummer fire stu- mødes på Det Røde Hjørne. Og ganske rigtigt. Da jeg en solrig efter- er med egen legeplads og videre til øverste etage, som rummer end- årsmorgen triller indad på Sundholmsvej, er noget af det første jeg ser, nu to stuer med legeplads. Ideen er at bryde det store hus op i flere en knaldrød hjørnebygning. Inde på parkeringspladsen står Søren Ras- selvstændige enheder, som giver børnene et tilhørsforhold til netop mussen iklædt sort tøj og røde klip-klappere til lejligheden. Han åbner deres etage. lågen ind til den usædvanlige børneinstitution og begynder at fortælle: „Det var en bunden opgave. Vi skulle placere bygningen på det hjør- „Jeg tror, det var vores idé om at underopdele institutionen i tre mindre enheder, der gjorde, at vi vandt. Det er også en kæmpe kvali- ne. Vi valgte at spille lidt videre på længerne i Sundholmsbygningerne, tet, at vi bruger tagfladen. Hver enkelt etage har deres egen lege- så den følger linjerne i karreen og åbner sig op, så man kan se kirketår- plads. På en måde kan man sige, at det, vi tager på grunden, lægger net der bagved“, siger han og peger ind bagved på parkeringspladsen, vi tilbage på taget“, siger Søren Rasmussen og tilføjer, at den øverste hvor et gammelt kirketårn står ugeneret mellem en række karreer. tagflade bliver udnyttet til et grønt tag. Rød farve vækker opsigt Modulbyggeri Selvom ONV Arkitekter har vist respekt for de eksisterende linjer i Det Røde Hjørne er et modelbyggeri sat sammen af rumstore ele- Sundholmvejs nye børneinstitution, så er arkitekturen langt fra tradi- menter bygget på Scandi Bygs fabrik i Løgstør. Her har håndværker- tionel. Det mest bemærkelsesværdige er den knaldrøde farve, som ne gået inden døre og arbejdet på modulerne, og skibet dem videre har vakt en del opsigt: til den københavnske byggeplads på store lastbiler. Når de ankom til „Der har vi jo ikke været så respektfulde. Vi har lavet et meget rødt hus lige midt i byen. Men vi mente godt, at området kunne bære det. Vi valgte rød, fordi det var et børnehus, og det var en meget god farve byggepladsen, blev de sat op og monteret af ScandiByg i samarbejde med entreprenørfirmaet C.C. Brun. „Det er egentligt et ret krøllet byggeri taget i betragtning af, at det til en institution. Hvis det havde været et kontorhus eller en bolig, tror er bygget i moduler“, siger Søren Rasmussen og tilføjer, at netop fordi jeg ikke, at vi ville have valgt rød. Nu har vi jo også tidligere prøvet at bygningen er bygget op så utraditionelt som den er, er en større del af lave en rød børnehave i Rødovre, hvor reaktionen har været enorm apteringen først foregået på byggepladsen. positiv, så vi var ikke så bange for det“, siger Søren Rasmussen. Undgår spild Selvstændige enheder Selvom noget af den indvendige montering er foregået på pladsen, Det Røde Hjørne er en institution i tre etager, som på overraskende er der stadig en del rationalitet forbundet ved at bygge i moduler: måde åbner sig op, da vi træder ind i gården. Fra en lavloftet indgang står vi pludselig i et åbent gårdrum med legeplads og hvide søjler i 40 „I et normalt byggeri foregår 20 % af arbejdet på fabrikken, 80 % på byggepladsen. Her er det omvendt. På fabrikken bygger vi et mo- dul, og går det igennem sammen med bygherren. Modulet bliver til- „Det smarte ved ydervægge i træ er jo, at du kan højisolere selve passet, og så går vi i gang med de næste moduler. Den kvalitetssik- ydervæggen og spare en masse plads i forhold til, hvis du skal bruge ring kan man ikke foretage på en byggeplads. Og så undgår vi en en mere traditionel ydervæg i for eksempel beton eller tegl. I et byggeri masse spild. Når man ser de læs affald, som køres væk fra en byg- som Det Røde Hjørne betyder det omkring 150 m2 ekstra brugbart le- geplads. Altså. Det er jo ikke småting. På en fabrik er der en meget geareal“, siger Søren Rasmussen, før turen går indenfor i huset. bedre affaldshåndtering“, siger Søren Rasmussen. Indenfor får vi lov til at kigge ind på en af stuerne. Her er børnene godt i gang med at indtage rummet. Legetøj bliver hevet frem og til- Plads til moduler og unika bage hen over de lysegrønne gulve og en to-årig gut i orange swea- Men selvom Søren Rasmussen kan sin modultale, så møder han sta- ter følger nysgerrigt med i livet på gaden nedenfor til Søren Rasmus- dig en del skeptikere, som ikke synes, at huse skal bygges på fabrik. sens store glæde. „Der er mange, som spørger om den arkitektoniske kvalitet er god „At det ligger lige ud til gaden, er for mig en af de store kvaliteter nok. Til det plejer jeg altid at sige, at 50 % af alt byggeri i Danmark ved huset. Så kan børnene følge med i livet nede på gaden – børn er bygges af tilfældige bygherrer, rådgivere og ind imellem i middelmå- jo nysgerrige“, siger han. dig kvalitet. Her mener jeg sagtens, at vi kan skabe noget af større værdi. Vi bygger med gode materialer og i et gennemtænkt koncept til en meget fornuftig pris. Så kan man altid bygge noget spektaku- Da vi nede igen står og kigger ind på hjørnehuset, siger Søren Rasmussen lidt filosoferende. „Jeg bliver glad, når det, jeg håbede på, lykkes. Når livet indfinder lært og enestående på hjørnet. Vi vil da også gerne have hjørnet, og sig i det, jeg har bygget. Når børnene kigger ud på livet i gaden, eller det har vi fået her. Men altså, byer består både af de gode huse og ganske almindelige familier får råd til et rækkehus med have midt i indimellem de særegne byggerier. Så selvfølgelig er der plads til os.“ København“. n Livet på gaden På øverste etage gør vi holdt på vores rundtur, og Søren Rasmussen stopper op for at vise mig facadebeklædningen. Facadebeklædningen består af plader i alu-komposit, der er bukket om hjørnerne, så bygningen får rene linjer, og børnene ikke skærer sig på kanterne. Pladerne er monteret, så de let kan pilles ned, hvis der er brug for at Det er en kæmpe glæde at se sådan noget lykkes. føre nye ledninger. 41 Træmoduler Til Det Røde Hjørne er der brugt 50 moduler à 45-50 m2 og et større antal supplerende elementer. 40-45 håndværkere har arbejdet på projektet gennem et år, fra byggeprocessen begyndte, til byggeriet kunne tages i brug. Når produktionen kører på fabrikken, bliver 1 stk. modul færdig om dagen. Når modulet er færdigt, bliver det pakket ind i plastik og gjort klar til montage. Når modulerne er klar, bliver de transporteret til byggepladsen på store lastbiler, monteret og færdigbygget. Fra en lavloftet indgang kommer besøgende ud i et åbent gårdrum med legeplads og hvide søjler i birketræ. Huse på fabrik Firmaet Scandi Byg har taget de industrielle metoder i brug til fremstillingen af modulbyggeri. Det Røde Hjørne er produceret hos Scandi Byg i Løgstør, som har specialiseret sig i industrielt fremstillet modulbyg- Én af modulbyggeriets store fordele er, at produktionen fore- geri. Modulerne bliver produceret langs en produktionslinje. går under kontrollerede forhold. Man undgår de mange over- Først bliver væggene monteret på gulvet, så bliver loftet lagt raskelser, der som oftest sker på en byggeplads, hvor hånd- ovenpå. Herefter bevæger det enkelte modul sig videre til værkerne bliver forsinkede og derved kan komme til at gå den næste station og til håndværkere, som spartler vægge, oveni hinanden. Det giver en kortere byggetid og en bedre tapetserer og maler, nogle monterer fodlister, mens andre kvalitet. På fabrikken er det også muligt at planlægge en igen sætter lamper op. På fabrikken bliver også køkkener og bedre affaldshåndtering, mener Jesper Hoffmann og frem- badeværelser færdigmonteret. Hvor meget der bliver helt hæver, at en stor del af Scandi Bygs spild bliver returneret til færdiggjort på fabrikken afhænger af projektet, men et sted leverandørerne, som genbruger materialerne i efterfølgende mellem 60-80 % af byggeprocesserne foregår indendørs. produktioner. På spørgsmålet om det gode håndværk ikke går ”Vi har taget industriens arbejdsmetoder til os og gjort byggeprocesserne mere rationelle. Al arbejde foregår i en pro- 42 Kortere byggetid tabt, når arbejdet flytter fra byggepladsen ind i fabrikshallen, svarer han: duktionshal, hvor håndværkerne kan arbejde uafhængig af „Det synes vi jo ikke. Tværtimod måske. Selvom vi har vejrlig og med løftegrej, værktøj og tegninger lige ved hån- industrialiseret, så er det jo stadigvæk faglærte håndværkere, den. Vores dygtige faglærte håndværkere går under samme som arbejder her. Det er en tømrer, som monterer gipsplader, overenskomst og arbejder sammen mod en fælles løsning, fodlister og køkkener, og malere der maler og lignende. Her siger adm. direktør i Scandi Byg Jesper Hoffmann, der ikke er på fabrikken har han imidlertid lettere ved at løse opgaven og bleg for at kalde modulbyggeriet fremtidens byggemetode. levere et kvalitetsprodukt. Vi mener, at vi er mere effektive”. Søren Rasmussen, ONV Arkitekter om samarbejdet med Scandi Byg: „Det er egentlig lidt af en tilfældighed, at modulbyggeri endte med at blive min tegnestues varemærke. For ti år siden mødte jeg Jesper Hoffmann fra Scandi Byg, som byggede moduler i træ. Jeg kunne godt se potentialerne i modulbyggeriet. Dengang var det jo kun til midlertidig funktioner som pavilloner. Fakta Det har vi – sammen med boksproducenterne, ændret på”. Areal: 1.650 m2 Byggesum: 27,5 mio. Arkitekt: ONV Arkitekter Udførende: Scandi Byg Ingeniører: Viggo Madsen Ingeniører Landskab: Schul Landskabsarkitekter Hver enkelt etage har sin egen legeplads. 43 Sognegården i Ringe overrasker Omgivelserne giver Sognegården smukke udkig til tre sider indefra bygningen – og det er muligt i rigt mål gennem de store vinduer i facaden mod Søvej. Udefra er det altdominerende indtryk det store flotte stråtag med kobberrygning og ventilationsskorstene. Stråtaget bæres af den ligeså imponerende søjlegang langs hele frontsiden n Af Jan Hesselberg n Fotos: Jan Hesselberg Den nye Sognegård i Ringe er et usædvanligt vellykket eksempel på, Ved indvielsen i april 2012 var det halve af Ringe by mødt op for at se at gode materialer i en gennemtænkt samhørighed virker helt naturligt den flotte nye Sognegård – og da træs udsendte var på besøg var nu når bygningen står færdig. Men mange vil sikkert også tænke at Sognegården fyldt med skolebørn og unge, så Sognegården er alle- materialer som granit, fuldmurede vægge, kerneegetræ i gulve, strå- rede blevet et hus fyldt med aktiviteter. Og kirkens personale er me- tag, kobberrygninger og kobberventilationsskorstene osv., ja det må get glade for de nye kontorfaciliteter og de smukke rum. da være dyrt – rigtig dyrt. Men nej – ikke her. Der var tre projektforslag fra tre arkitekter og arkitekt maa Jan Skovsende Hansen vandt med dette forslag og materialevalg, fordi sætninger ud mod Søvej. Arkitekten valgte at rive de to bygninger det var det billigste. Rundt 12 mio. kr. har den nye Sognegård kostet. ned, bevare mest muligt af den gamle beplantning, og lade de gamle Blandt Danmarks bygherrer har kirken som institution, sammen med stensætninger mod Søvej indgå i nye stensætninger til afgrænsning adel og kongehus, været de største bygherrer op gennem tiderne. af det ene parkeringsareal foran bygningen. Ved siden af bygningen Karakteristisk for kirken som bygherre er vel også, at når kirken byg- er der så en større parkeringsplads. ger, så er det ikke kun for den nuværende generation, men også for de kommende generationer. Kirkens bygninger har tradition for at holde i mange århundreder, Materialevalget er unikt. Soklen er stokhugget granit – også under søjlerne – og frontsiden af bygningen er omkranset af en stor sammenhængende terrasse i tofarvet granit lagt i kvadrater – facaden og med materialevalget her kan Sognegården nok rumme aktiviteter bæres af store hvidmalede træsøjler, og imellem søjlerne i facaden er flere generationer frem. Stråtaget har arkitekten valgt fordi det dels der „gulv-til-loft-vinduer“ med hærdet glas af sikkerhedshensyn. passer til Fyn og byen Ringe – og dels fordi det har lang holdbarhed Gulvene inde er enten i skridsikker granit eller plankegulv af kerneeg sammen med kobberrygningen. Desuden er det lunt om vinteren og – ja det var det der stod i projektbeskrivelsen.Trægulvene endte så køligt om sommeren, som Jan Skovsende Hansen skriver i projekt- med at blive lagt med Douglasgran, som Jan Skovsende Hansen beskrivelsen. Dermed menes nok isoleringsevnen. Og kirken som havde fået fældet langt tidligere, og som lå på lager, tørret og klar bygherre kigger også på prisen, så derfor var valget nemt for menig- til indbygning. hedsrådet i Ringe. Her kunne man både få det flotteste projekt og det billigste. Ikke tit det sker. 44 Udgangspunktet var en nedslidt administrationsbygning og en murermestervilla på en parklignende parcel med store træer og sten- Alle udvendige facadepartier – døre og vinduer – er stadig udført i kerneeg. 45 Det er vist et fåtal af byggeprojekter, hvor ændringerne fra start til slut en meget spændende opgave, som er løst i et godt samarbejde med er så minimale som her. De store glaspartier ud mod søen er i hærdet arkitekten. Undervejs har der været flere – og lange – dialoger for at glas fra Pilkington – 3-lags med solrefleks i midterste glas. få arkitektens ønsker og fagmandens erfaringer med det gamle hånd- Gangene på de tre facadesider fungerer som overgangsarealer med værk som tækkemand til at gå op i en højere enhed. en temperatur på 15 °C. Både sommer og vinter opstår der her na- mænd nogle gange er lidt svære at diskutere detaljer med, men et ler op i de flotte kobberskorstene. håndværk som tækkemand hviler i allerhøjeste grad på erfaringer og Men tilbage til stråtaget. Det er imponerende flot, nu med den lyse farve og med kobberet, der stadigt er gyldent, men også senere, når det langsomt får sin vanlige patina. Tækkemand Tony Hansen, Havndrup ved Ringe vandt entreprisen, og har udført det store stråtag på Sognegården i Ringe. Tony Hansen fortæller, at det har været 46 Tony Hansen kan godt forstå, hvis arkitekten synes at tække- turlig ventilation, der trækker luft fra både gangene og de øvrige loka- viden båret videre gennem generationer. Alt sammen blev dog løst ved fælles hjælp og tegninger og skitser, fortæller Tony Hansen med et lunt smil. Stråtaget har to hældninger på siderne og bagsiden af bygningen – fra rygning og ned en stejl hældning på 65 grader, der nederst fla- der ud til en hældning på 57 grader. Udhænget er minimeret efter arkitektens ønske, så facadens gesims, der udgøres af en halvstaf og en kronliste, træder tydeligt frem. Men tagudhænget er på den anden side stort nok til at skærme facaden mod vejr og vind. De fleste fotos er taget i oktober 2012, hvor træs udsendte besøgte Sognegården sammen med Tony Hansen. Her er facaden grå og arbejdet med udvendige belysninger og p-pladserne foran er endnu ikke afsluttet. Nu senere har murværket fået den terracottarøde farve, og derfor er der på et enkelt foto vist hvordan bygningen tager sig ud nu med den blivende farvesætning. n Træets verden Vikingeborg ved Korinth på Fyn Engelske miljøaktivister foretrækker træhuse Engelske miljøaktivister påpeger, at den normale byggeindustri benytModekommentatoren Jim Lyngvild går sine egne veje, ikke ter industrielt fremstillede produkter der udgør omkring 95 % af alle bare i sit job, men også boligmæssigt. For nogle år siden kun- nye bygninger. Organiske materialer som træ, strå, bambus, cellulose ne tv-seerne se Jim Lyngvilds meget usædvanlige bolig i og naturlige malinger og olier bør benyttes i stedet. Det vil sikre byg- tv-programmet hvor to stileksperter skal gætte boligens ejer. geriet et markant bedre miljøregnskab,når energien til at fremskaffe Men siden har Jim Lyngvild skiftet bolig. Jim er fascineret af byggematerialerne også indregnes i byggeregnskabet. I England står det nordiske, nordboerne og deres fordums boliger – specifikt opførelsen af nye bygninger for 48 % af det totale energiforbrug og vikingernes boliger. Så meget, at Jim Lyngvild tegnede sin helt 46 % af CO2-udslippet. Mere træ i byggeriet vil altså forbedre miljøet egen vikingeborg, og nu har fået den bygget i delvist selvbyg. er budskabet. Boligen – eller borgen – er opført mest i træ med enkelte mure og stengulve. Jim Lyngvild har navngivet sin borg Ravnsborg, så nu findes der altså en vikingeborg på Fyn. Det store rum i borgen har en imponerende loftshøjde med sindrig trækonstruktion med smukt udskårne bjælker. Ikke helt almindeligt, og derfor en meget speciel bolig til en tilsvarende ikke helt almindelig person. 30 etager i træ Vancouver, Canada Arkitekt Michael Green har tegnet en 30 etagers bygning, der påtænkes bygget i Vancouver, Canada. Den bærende konstruktion skal bygges af laminerede trækonstruktioner i krydslaminerede lag. Brandfaren imødegåes ved imprægnering, og Michael Green påpeger, at store dimensioner af træ har en naturlig indbygget tidsresistens mod brand i modsætning til stål, der ved varme bliver blødt som kogt spaghetti. Fotos: Jim Lyngvild 48 Nyt hotel i Hamborg er bygget i massiv trækonstruktion og med facader i lærketræ Bygningen rummer – foruden det 3-stjernede læse om naturen i små billedrammer, der ge. Fx ligger der et 4-stjernet Hotel Forstho- hotel Raphael med 82 værelser – også en hænger i trænagler banket ind i huller i træpa- falm på grænsen mellem Tyskland og Østrig i permanent udstilling om skove. En forening i nelerne. Et rum hedder fx enebær og her står byen Leogang, som er bygget udelukkende i Tyskland, der arbejder for at beskytte de tyske blandt andet: „Enebær er en metamorfose – træ – dog klinker og beton i gulvet i reception skove, har i ti år arbejdet med planerne om et blandt nåletræer, lad det vokse“. og vådrum. De massive trævægge er uden lim eller metal, ikke engang et søm findes i væg- permanent sted, hvor foreningen kunne visualisere deres arbejde. Det er nu lykkedes i dette Det økologiske Hotel Raphael i Hamborg gene, hvor mere end 70.000 trædyvler holder nye hotel, som arkitekt Andreas Heller har er et Best Western, og skulle man have lyst til konstruktionen sammen. Firmaet Meiberger tegnet med målet om at skabe et bæredygtigt at bo på et træhotel, kan det oven i købet ske Holzbau, med speciale i at bygge med træele- hotel i alle forhold. Naturmaterialer er anvendt med rabat. Dansk Byggeri har en rabataftale menter, har opført dette træhus i 2008 på kun hele vejen igennem projektet, og når man gæ- med Best Western (se mere på danskbyggeri. fem måneder. 2.500 m2 „Thoma Holz100“ ster hotellet sover man i økologisk sengelin- dk/rabat). Booking kan ske på siden, som træelementer er der gået til byggeriet – i alt ned fremstillet af økologisk bomuld. 17 millio- QR-koden her viser hen til. 450 m3. ner Euro har hotellet kostet, og det åbnede i Det første hotel bygget i træ i Tyskland er Hotel Allgäu Mattlihüs, der også er bygget i slutningen af november 2012. „Holz100 elementer“. Hotel Raphael i Hamborg er anderledes. Det ses straks man ankommer til hotellet med den imponerende træfacade, og indtrykket fortsætter, når man kommer ind i hotellet, hvor træ dominerer. Østrig som foregangsbillede Hotellet i Hamborg er dog ingenlunde det før- Værelserne byder på naturhistorie inspire- ste hotel bygget i træ i nyere tid, idet Østrig ret af træer og buske. | hvert rum kan man også på dette område har været i gang læn- 49 Træets verden Kræftcenter i Næstved – bambusgulve og træelementer I marts 2012 vandt et trekløver af Hoffmann Enemærke & Petersen og Odensefirmaet dermed også mere tilgængelig for en større A/S, Ingeniørfirmaet Lyngkilde og arkitektfir- Hansson & Knudsen gav gode bud på opga- målgruppe. maet Effekt en konkurrence udskrevet af Re- ven. Kræftens Bekæmpelse og Realdania vil massiv bambus og får en synlig og mærkbar pelse er i gang med at bygge i alt syv rådgiv- bygge de syv nye Livsrum tæt på hospitaler- kvalitet. Bygningerne er opbygget af træele- ningscentre rundt om i landet. nes kræftcentre i Aalborg, Herning, Vejle, menter fra Hoffmann A/S, der har en træele- Odense, Roskilde, Næstved og Herlev. Råd- mentfabrik netop i Næstved, og teknisk chef ne også kaldes, er ved at være færdigbygget givningscentrene bliver etableret enten som Thomas Larsen, Hoffmann A/S kalder projek- og forventes åbnet april 2013. træ har tidlige- nybyggeri eller ombygning af eksisterende tet for en udfordrende og spændende opga- re omtalt et andet projekt – Rådgivningscen- bygninger. Målet er at kunne hjælpe langt flere ve. Et byggeri fuldt af træ. tret Hejmdal i Aarhus. Projektet i Næstved er kræftpatienter og deres pårørende – og gerne meget spændende og utraditionelt – og be- så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Her står af syv bygninger, på samlet 664 m2 der spiller de arkitektoniske forhold en vigtig rolle. omkranser et stort gårdhavemiljø. Der var Ved at rykke kræftrådgivningen ind på syge- skarp konkurrence om projektet, hvor også husets område, bliver hjælpen mere synlig og Det første af de syv ”Livsrum”, som centre- 50 Gulve, sidde- og vinduesnicher er udført i aldania, der sammen med Kræftens Bekæm- Ny kirke med aptering i træ I Albertslund har Hellig Tre Kongers Kirke, sognets ældste bygning længe været for lille, og i slutningen af 2012 kunne man så endelig tage et nyt kirkerum i brug. Bygningen er tegnet af arkitekt m.a.a. Johanne Donsted, Erik Møller Arkitekter, og selve bygningen er opført i beton. Men indvendig er træ anvendt på en meget kreativ måde i apteringen, og udgør på samme tid både en akustisk regulering og en del af udsmykningen i rummet. Der er anvendt massivt egetræ til de store vægpaneler. Kilden Teater og Koncertcenter, Kristiansand, Norge Som vi har diskuteret har Operaen og Skuespilhuset ved den københavnske havnefront, har indbyggerne i Kristiansand sikkert også diskuteret deres nye teater og koncertcenter ivrigt. For og imod velsagtens. En koncertsal med plads til 1200 og en teatersal med plads til 700 plus et antal øverum og sale. Tegnet af det finske arkitektfirma ALA og bygget ved havnefronten i Kristiansand, med en imponerende promenade rundt om bygningen og ud i vandet – bygget i træ ligesom ved skuespilhuset i København. Men det mest imponerende er den nærmest skulpturelle underside af det skrå tag, hvor trælameller i bølger skærer sig igennem indefra bygningen og ud igennem den store glasfacade. Både i dagslys og om aftenen giver det en meget smuk bygning, hvor træet spiller en helt dominerende rolle. 51 Solidt tømrerarbejde i Fraugde Kirke Kirken i Fraugde havde hårdt brug for en ny kirkeklokke – den gamle klokke truede med at revne af ælde – egentlig vel også lidt forventeligt, når klokken er næsten 400 år gammel, så den gamle klokke skulle på pension n Af Jan Hesselberg n Fotos: Jan Hesselberg Men det tog tid at få projektet godkendt og stablet finansieringen af en værkstedet og især under arbejdet med at få klokkestolen ind i klokke- ny klokke og klokkestol på benene. Projektet krævede nemlig deltagel- rummet stykke for stykke, for så at blive samlet igen på den blivende se fra Nationalmuseet, klokkekonsulent, Kongelig Bygningsinspektør, plads. arkitekt, ingeniør og menighedsrådet – så fra de første streger i projektet blev slået og til den nye klokke kunne ringe, gik der næsten ti år. Menighedsrådet ønskede også at revner og løse sten i kirketårnet 400 år gamle trækonstruktion, og Fraugde Kirke kan nu lejlighedsvis skulle repareres nu, når der alligevel skulle stillads op omkring kirketårnet. ringe med to store klokker og en lille klokke til timeslag – alle tre klok- Adgangen til klokkerummet øverst i tårnet, er en meget smal stentrappe, der snor sig to trediedele op i tårnet, og herfra er det et par træstiger, der giver adgang til selve klokkerummet. Så både klokkestol ker ringer drevet af elektriske motorer, der igen styres af en hel tavle fuld af elektronik. Den nye klokkestol hviler på to gange tre bjælker – de tre bjælker og den nye klokke skulle altså hejses op og lirkes ind af de åbninger, hviler ovenpå hinanden på en sindrig måde som arkitekten har set der er i klokkerummet, fortæller kirkeværge Hans Edvard Bjærre, der anvendt på gamle klokkestole på sjællandske kirker. tålmodigt har været tovholder i samtlige ti år, som projektet endte med at vare. Egentlig var det en ny kirkeklokke der var ønsket, men man øn- På de tre vandrette bjælker der udgør klokkestolens fundament ser man, at zigzagudskæringerne er udformet, så bjælkerne kun hviler på de skrå flader – der er ca. 4 mm luft i de vandrette snit. På de skede også at beholde den gamle klokke, så en ny klokkestol skulle mest udsatte steder er der lagt et vibrationsdæmpende materiale ind projekteres og bygges. Tømrer- og Snedkerfirmaet Peter Ellegaard, for at dæmpe de svingninger der opstår når klokkerne ringer. Peter Odense, blev valgt til at udføre den nye klokkestol, og Peter Ellegaard Ellegaard medgiver, at det var en meget udfordrende opgave med fortæller til træ, at klokkestolen blev bygget hjemme i værkstedet på disse bjælker – men resultatet er blevet meget vellykket. Handelsvej 4 i Odense – i tæt samarbejde med arkitekten – og deref- Arbejdet er også et klassisk eksempel på et tværfagligt samarbej- ter adskilt for at blive transporteret til Fraugde Kirke – hejst op stykke de. I dag betjenes klokker ikke af en ringer, der står og hiver i et tov, for stykke med kranvogn og gelejdet ind i klokkerummet via jernslid- men derimod af elmotorer, elektriske følere, en masse elektronik, tand- sker – et arbejde der både i værkstedet og under ophejsning er sket i remme og hjul. Så både smed og elektriker har arbejdet sammen dialog med Arbejdstilsynet. med tømrerne på dette meget anderledes tømrerarbejde. n Klokkestolen er udført i store og svære dimensioner, så det var mange kilo træ, der skulle flyttes rundt med, både under bygningen i 52 Hele klokkerummet er fyldt med tømmer – ovenover den nye klokke med klokkestol hænger den gamle klokke stadigvæk i sin snart Tømmeret har Peter Ellegaard … I træs snak med kirkeværge Hans Edvard Bjærre slutter Hans sin snak af med at summere op: „Det har været et meget spændende forløb at følge opbygningen fra starten med det rå tømmer, til den flotte dobbelte klokkestol vi i dag kan se i klokketårnet. Først tilvirkningen af træet til en helt samlet klokkestol på tømrerværkstedet, derefter adskillelse, så se det kraftige tømmer blive løftet med kran op i klokketårnet til lugen, hvor hver enkel del med taljer blev hejst ind, og derefter samlet igen. Det har desuden været behageligt at samarbejde med kompetente håndværkere fra Tømrer- og Snedkerfirmaet Peter Ellegaard, da selve byggefasen kom i gang”. 53 Trækasse i særklasse Bestsellers nye logistikcenter i Haderslev bryder tendensen til kedelig industriarkitektur n Af Marie Leth Rasmussen n Fotos: Fotograf Adam Mørk Den jyske motorvej E45 er ikke ligefrem kendt for at rumme arkitekto- ”Der har været en række funktionelle krav, vi skulle opfylde. Nogle niske perler. Den ene kedelige industribygning efter den anden rejser meget klare dimensioner på fx højlagrene. Men i stedet for at se det sig på den lange tur fra Nordjylland til grænsen. Men i Haderslev i som et problem, har vi prøvet at vende det til en fordel. Vi har arbej- Sønderjylland har Bestseller heldigvis vendt sig mod tendensen. Her det med en simpel hovedstruktur og nogle klare skulpturelle elemen- har den danske modetøjsgigant opført et nyt logistikcenter med træ- ter, som er lette at aflæse – også i en stor skala”, siger Julian Weyer, facader og store vinduespartier, så bilisterne kan følge kranernes ar- partner i C.F. Møller, som har tegnet bygningen. bejde i løbet af dagen. Bæredygtigt byggeri Betjener 48 markeder For både bygherre og arkitekt var det vigtigt, at bygningen ikke blev Logistikcenteret er et af Nordeuropas største. Det betjener 48 marke- endnu en kasse langs motorvejen. Det skulle være et bæredygtigt der rundt om i verden, og placeringen lige nord for grænsen til Tysk- byggeri, som lagde sig ind i landskabet frem for at undertvinge det. land er langt fra tilfældig, fortæller Søren Sørensen fra Bestseller: Derfor var det oplagt at gå efter en træfacade. ”Tyskland er et rigtigt stort marked for os, og vi får rigtig mange ”Bygningens facade er beklædt med trælameller, der understreger varer ind fra havnen i Hamborg. Vi ville gerne holde fabrikken i Dan- og tilpasser sig bygningens lange linjer, som knækker horisontalt og mark, men samtidig have en optimal geografisk placering. Med det vertikalt. Samtidig er træet med til at signalere bygningens bæredygti- nye logistikcenter undgår vi en masse intern transport i forhold til tidli- ge profil, da træet kan genanvendes og har et lavt indlejret energiind- gere, hvor vores lagre lå spredt omkring”. hold. Vi har prøvet at bruge beklædningen til at løse flere forskellige Tidligere har Bestseller haft som filosofi, at alle deres bygninger funktioner. Blandt andet har vi trukket glaspartierne ind i bygnings- skulle kunne bruges til en anden funktion. Et lager er blevet bygget kroppen, og ladet træbeklædningens lameller danne solafskærmning med samme dimensioner som en ridehal, en anden bygning rummer foran dem”, fortæller Julian Weyer. nu en svømmehal. Med logistikcentret i Haderslev er Bestseller afve- Søren Sørensen uddyber: ”Materialevalget var vigtigt for os. Vi ville get fra den gyldne regel. Bygningen er fuldstændig toptunet til funk- have et bæredygtigt materiale på facaden, som krævede et minimum af vedligehold. Vi havde egentlig først tænkt os at bruge lærketræ, for- tionen som logistikcenter. di der er en naturlig patina i det. Når det ældes, får det en gråbleg farKan udvides ve, vi gerne ville have frem. Men vi kunne ikke få lærketræet godkendt Logistikcenter Nord, som bygningen også kaldes, er bygget op med af Beredskabsstyrelsen. Materialet måtte ikke kunne bidrage positivt til tre parallelle bånd omkring en hovedallé. Det ene bånd indeholder eskalering af brand. Der var ingen leverandører, som kunne leve op til blandt andet hovedindgang, kontor og et areal med læsseramper til de niveauer, som Beredskabsstyrelsen krævede. Derfor skiftede vi til lastbiler. Det andet sortéranlæg, mens det sidste bånd rummer de Thermowood.” fuldautomatiske miniloadlagre. Og er der behov for at udvide, kan Bestseller sagtens gøre det Bestseller logistikcenter er bygget på et stort naturområde på 50 ha. til tre gange den nuværende størrelse på 48.000 m . En bygning på 48.000 m2 kan selvsagt ikke undgå at forstyrre den 2 54 Genopretter habitater uden at bryde de arkitektoniske linjer. Faktisk kan centret udvides op 55 økologiske balance, der er på stedet. Men for at råde bod på skaden, har et hold af biologer hjulpet til med at genetablere de habitater, der er blevet forstyrret af byggeriet, andre steder på grunden. Et regnvandsbassin sørger for at håndtere regnvandet på grunden, mens grønne tage holder en del af regnvandet tilbage, og sørger for en mere langsom nedsivning på grunden. Lavt energiforbrug I konstruktionen af bygningen og i den daglige drift er der også tænkt på at holde energiforbruget på et minimum. Store vinduespartier giver store mængder dagslys, der holder elforbruget nede, mens kontorerne er placeret mod nord for at spare på ventilationen på varme sommerdage. Et biobrændselsanlæg forsyner bygningen med energi, mens solfangere sørger for varmt vand til omklædningen. Inde i bygningen har Bestseller installeret branchens pt. mest energieffektive sorteringsanlæg, der bruger 75 % mindre energi end tilsvarende anlæg. ”De danske lavenergistandarder er ikke designet til industribygninger, der jo bruger mere energi end et parcelhus. Men i det her industribyggeri er det faktisk lykkedes at leve op til de standarder”, siger Julian Weyer og fortsætter: ”Men det jeg er mest stolt af er nok, at det lykkedes at skabe en behagelig og imødekommende arbejdsplads. Her er ingen forskel på, om man går på gulvet eller sidder på kontoret. Alle arbejdspladser er tænkt igennem.” n Træfacaden understreger bygningens bæredygtige profil. 56 LOGISTIK Logistikcenter Nord i Haderslev er et af Nordeuropas største og mest avancerede logistikcentre. Centret behandler 100.000 kasser om dagen: 50.000 ind og lige så mange ud. Omkring 150 lastbiler om dagen lægger vejen forbi centret, der med sine 5 km transportbånd kan servicere Bestsellers 48 forskellige markeder. Hidtil har logistikken været håndteret på 8 forskellige lagre. Nu er de samlet under et tag. Bestseller har installeret branchens mest energieffektive sorteringsanlæg, der benytter en ny motorteknologi og nedsætter energiforbruget med 75 % i forhold til tilsvarende anlæg. Den nye teknologi gør det også muligt for Bestseller at målrette leveringen, så butikkerne først får varerne, når de har brug for dem. Butikkerne kan derved spare værdifuld lagerplads. THERMOWOOD TRÆ Trælamellerne på facaden er det svanemærkede produkt Thermowood fra Moelven. Thermowood er en videreudvikling af en behandling, som vikingerne opfandt for mere end 1.000 år siden. De fandt ud af, at træ holdt længere og ikke gik i forrådnelse, hvis stolperne blev brændt, inden de kom i jorden. Vikingernes teknik er siden da blevet videreudviklet af det teknologiske institut VTT i Finland. Træet bliver varmet op til 212-215 °C. Processen tilføres damp fra den lokale bugt for at sikre, at træets gasser ikke sætter gang i en brand. Efter processen køles træet ned igen og indeholder nu kun 6-8 % træfugt. Den lave fugtprocent betyder, at træet ikke kan rådne og kan stå ubehandlet i op til 30 år. PALSGAARD TRÆ A/S Palsgaard Træ A/S har lavet 1550 facadeelementer til byggeriet, i alt 12.500 m2. Elementerne er bygget op af Thermowoodlister med stålprofiler bagved, der binder elementerne sammen. I alt 230 km Thermowoodlister og 400.000 skruer blev brugt til facadeelementerne, der blev leveret færdig til montage fra fabrikken og sat op på byggepladsen. Den store udfordring lå i at få logistikken til at spille optimalt, så de mange forskellige facadepaneler kom frem i den rækkefølge, der var brug for dem på byggepladsen. Produktionen foregik sideløbende med montagen og kørte op og ned i forhold til, hvordan det gik på byggepladsen. Logistikcentret betjener 48 markeder. Palsgaard Træ A/S har produceret 1550 facadeelementer til byggeriet. 57 Danmarks bedste lærlinge kåret Efter tre dages hårdt arbejde hvor over 250 unge elever og lærlinge kæmpede om titlen som Danmarksmester i deres respektive fag, blev vinderne kåret lørdag d. 26. januar ved DM i SKILLS, som DM for lærlinge nu kaldes, fordi titlen som Danmarksmester også giver en adgangsbillet til VM for lærlinge WORLD SKILLS n Af Jan Hesselberg DM i SKILLS blev i år holdt i Aarhus – i NRGI Park og Arena, og der og der var vist ikke tvivl hos dommerne om, at han er Danmarks bed- var rekord stort besøg med mere end 28.000 skoleelever og pårør- ste tømrerlærling 2013. Tobias skal nu holde sig i god træning, til han ende. I det hele taget er DM i SKILLS vokset kolossalt i årenes løb, skal til Leipzig for at dyste om at blive verdens bedste tømrerlærling og er nu et meget stort arrangement. Kulminationen på måneders 2013. World Skills afholdes i starten af juli i Leipzig, Tyskland. Det hårdt arbejde og forberedelse ude på landets erhvervsskoler, værk- bliver spændende at følge hvordan det går Tobias på World Skills. steder og administration, og ikke mindst mulig at gennemføre på Tobias var efter kåringen på den store scene tilbage ved sin vinder- grund af en økonomisk håndsrækning fra de mange sponsorer, der opgave omgivet af hele familien, der forståeligt nok var ellevilde af gør projektet muligt. glæde over Tobias nye titel, og der blev skålet i champagne. n Selvom de tre dage i januar var bidende kolde med tocifrede minusgrader udenfor, var der ingen problemer for de mange lærlinge med at holde varmen, som Hans Kongelige Højhed Prins Joachim sagde i sin indledende tale ved kåringen af de 31 Danmarksmestre: „Jeg kan se, at | alle lægger en kæmpe energi og alt hjerteblodet i arbejdet. Sådan skal det være. Det er sådan vi vil have det“, og alle i arenaen gav prinsen et bragende bifald for denne udmelding. Træsektionen, Dansk Byggeri, havde igen i år en stand sammen med Murersektionen på DM i SKILLS. Selvom vi var lidt bedre forbe- Jesper Skytthe Pedersen redt på mange besøgende i år, belært af erfaringerne fra sidste år, Kissendrup tømrer/snedker • Syddansk Erhvervsskole var besøget så overvældende allerede første dag, at der måtte sendes Casper Lindorf Andreasen en stafet i byen efter flere syvtommersøm og flere popcorn. Det blev til mange gode samtaler om uddannelse, der jo ligger Træsektionens N.H. Hansen og Søn A/S • Københavns Tekniske Skole medlemmer utroligt meget på sinde. De to stykker tømmer på 8 x 8 Mads Bøgelund Larsen måtte tage imod ca. 1.500 søm på de tre dage. Flere hamrede søm- Buus Totalbyg • Tradium met i på tre slag, men mange måtte konstatere, at det kræver øvelse Martin Riis Jensen bare at ramme hovedet på sømmet. Tømrerfirmaet Kaj Borgholm • UCH Holstebro Mathias Danmarks bedste tømrerlærling Kragh Rasmussen Syv lærlinge dystede om at blive Danmarks bedste tømrerlærling i år. Per Rasmussens eftf. • EUC Sjælland Opgaven var fyldt med vinkler og smig, og dermed mange steder Tobias Skov Pedersen hvor tømmeret skulle mødes – og helst uden luft i samlingerne. Opgaven havde også den sværhedsgrad som bør være til stede, i og 58 De 7 tømrerlærlinge der kæmpede om titlen på DM i SKILLS er: N.A. Nielsen og Søn • Københavns Tekniske Skole med at det ikke var alle syv DM-deltagere, der nåede at færdiggøre Ben Cooke opgaven. Men Tobias Skov Pedersen var en af dem der blev færdig, Storbritannien 59 t s d e b r Det gå t v æ k s r å g t e d hvis fra et tag at dratte ned d ve n re ie rr på ka rer satte fart Midtjysk tøm n Af Bjarne Madsen n Fotos: Bjarne Madsen Trekantede altaner. Punkthuse bygget med en gammeldags møllevin- Dermed var fundamentet også støbt for byggerier i Bjerringbro, ge som model – og individuelt drejet nogle grader. Penthouselejlighe- Viborg, Silkeborg, Viby og andre steder, som ikke „er som de andre“. der på 140 m2 med 250 m2 terrasse. Et helt kollegium, som i bogsta- For Peder Buus er der intet underligt i at bygge lejligheder i fem eta- veligste forstand går op i en spids. ges punkthuse placeret indbyrdes som en møllevinge. Et projekt med Man kan godt få den tanke, at tømrermester Peder Buus har lyttet rigelig meget til den gamle vise fra De Gyldne Løver – „Jeg er ikke som de andre”. Han har den klare opfattelse, at alting går bedst, hvis det går skævt. Så han satser seriøst på at slå nogle skævere. „Det gik faktisk skævt fra starten. I læretiden var der en kran, der tandhjulsformede bygninger med boliger. Eller at beklæde en villa med galvaniserede stålplader. Helt trekantet blev det så, da Buus Totalbyg vandt en licitation i Viborg. Det lokale boligselskab Sct. Jørgen var nået til fjerde etape af et stort kollegieprojekt på byens gamle kaserneareal, som nu er for- rykkede både en tagkonstruktion og mig 7,5 meter ned. Det brække- vandlet til uddannelsesområde. I forvejen bestod kollegiebyen Camp de jeg ryggen ved“, fortæller tømrermesteren med domicil på en Logos af bygningerne Alpha, Beta og Cato. Delta skulle blive den fjer- smuk landejendom idyllisk midt imellem Bjerringbro By og Tange Sø. de. Og naturligvis skulle den med Peder Buus’ mellemkomst få form Men Peder Buus blev det spillevende eksempel på, at intet er så som det fjerde bogstav i det græske alfabet – det trapezformede Delta. skidt, at det ikke er godt for noget. Faldet fra taget og den brækkede ryg indbragte ham en dispensation til at starte på konstruktørskole al- Fast arkitekt lerede, mens han stadig var i lære som tømrer. Så takket være en Lige som så mange andre byggerier blev Delta-kollegiet et tæt parløb uopmærksom kranfører startede Peder Buus på BTH – Byggeteknisk mellem Buus Totalbyg og Viborg-arkitektfirmaet KPF Arkitekter. Højskole – fem år tidligere, end han faktisk havde planlagt. Da papirerne var stemplet på skolen i Horsens og Peder Buus „Jeg nyder at arbejde sammen med Zoran Juresa, som er partner og chefarkitekt hos KPF. Han og jeg taler samme sprog. Jeg anser med god ret kunne kalde sig bygningskonstruktør, tog han til Glyng- ham for en af Danmarks tre dygtigste arkitekter. Og vi går rigtig godt i øre og arbejdede for byggefirmaet Bodilsen. Derefter til JME I Århus, spand. Han forstår at lytte. Derfor står der KPF Arkitekter på alle mine inden han i 1989 satte kursen mod Hjorthede hjemme i det midtjyske egne projekter“, fortæller Peder Buus. og et job hos tømrermester Børge Jacobsen. Det med faste samarbejdspartnere har vist sig som en rigtig god idé for Buus Totalbyg. Både når det drejer sig om det arkitektoniske Byggematadoren Peder Buus havde planer. Og de var ikke alle sammen skæve. Allere- forarbejde og når det går løs ude på byggepladserne. „Vi har et fasttømret samarbejde med et malerfirma, to vvsere, de i 1992 satte han den direkte kurs mod det, der med tiden skulle en elektriker, to jordentreprenører og to murerfirmaer. Det faste give ham prædikatet „Bjerringbros byggematador“. samarbejde sparer penge både for os og kunderne. Der er aldrig „Jeg stiftede Buus Totalbyg og begyndte at købe grunde op. Og i 2001 forlod jeg så Børge Jacobsen og blev selvstændig“. 60 Situationen spidser til på Delta-kollegiet. Hele Delta spidser faktisk til. 61 noget med, at der skal lægges lidt til, fordi der er ubekendte“, ThyssenKrupp Byggesystemer i Støvring leverede facaderne, som siger Peder Buus. består af 240 mm mineraluldselementer beklædt med 0,6 mm stål- En typisk bemandingssituation hos Buus Totalbyg lyder på omkring plade, som så har fået et lag PVDF for at imødegå nedbrydning 40 tømrere, 12 elementfolk, 10-12 murere, seks mand til jord, kloak p.g.a. sollys. Elementerne er normalt 11 meter lange, men i Viborg er og beton, fire elektrikere og seks til syv VVS-folk. Så går det godt og de 11 meter høje. De er nemlig monteret lodret. ThyssenKrupp med- stabilt. Og væsentligt bedre, end da også Bjerringbroegnen var ramt virkede med totalt 1.300 m2 elementer til det skæve kollegium. af finanskrise. „En anden specialitet er elevatortårnet. Sammen med hulplader på „Under krisen var vi nede på 13 medarbejdere i et halvt års tid. lofterne har det en lyddæmpende effekt“, forklarer Peder Buus. Nu har vi så 15 tømrere flere end før krisen“, fortæller Peder Buus. Delta-kollegiet er i alt 3.000 m2 og rummer 67 kollegieværelser. Han klarer i øvrigt selv alt det administrative sammen med fru Jette. Alle boliger er udstyret med præfabrikerede badekabiner fra Horsensfirmaet Bad Element ApS. Køkkenerne har trægulv. I bygningens Det usædvanlige er normen stueetage har de unge beboere åben forbindelse fra det trekantede Peder Buus’ hang til anderledes løsninger og projekter gør næsten atrium til en åben vaskecafé med chill out-zone. Bygningen er opført i det usædvanlige til normen hos Buus Totalbyg. Da Delta-kollegiets energiklasse 2. n fem etager skød i vejret i Viborg, foregik det blandt andet med ganske komplicerede montager af kæmpe facadeelementer. Delta-kollegiet er et byggeri så skævt, at det ikke lader sig skjule. Og det passer Peder Buus fint. Han har det rigtig godt med specielle og utraditionelle løsninger. Udendørs opholdsareal med kig over til en af de andre bygninger i Camp Logos-kollegiet. Velkommen i det grønne. Dørnumrene er med til at understrege, at Delta-byggeriet sprænger rammer på mange måder. 62 Masser af ovenlys til kollegianerne i Delta. De store facadeelementer i to farver er monteret vertikalt. Efterfølgende er bygningen forsynet med den kæmpestore grafik, der danner ordene Camp Logos. 63 træ udgives af Træsektionen i Dansk Byggeri. Træsektionen er den største sektion i Dansk Byggeri med ca. 2.700 medlemmer, der samlet set udgør en meget betydelig del af tømrerfaget i Danmark og brugen af træ i byggeriet. Udgiver: Træsektionen under Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106 Postboks 2125 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 trae@danskbyggeri.dk
© Copyright 2024