Juni 2012 - Gentofte Kommunelærerforening
REGNSKAB BERETNING 2013 VESTEGNENS BRANDVÆSEN Side 1 Forord fra bestyrelsesformanden Tidligere års strategiske beslutninger om besparelser og effektiviseringer af driften i Vestegnens Brandvæsen er nu implementeret fuldt tilfredsstillende. Fremadrettet er kerneydelserne brand, redning og miljø grundstenen i vores arbejde, og vi vil holde et fortsat fokus på at effektivisere vores arbejdsgange. Det er meget positivt, og der skal lyde en stor tak til alle tre brandvæsener for et godt samarbejde. Fremtiden kan byde på nye udfordringer. Vi ved, at Folketinget i 2014 vil træffe beslutning om den fremtidige organisering af beredskaberne i Danmark, og det kan få betydning for vores arbejde. Derfor lægger vi vægt på hele tiden at være i udvikling, så vi er parat til at møde de nye opgaver, der måtte komme. Arbejdet som brandmand er ikke blevet lettere. Asbestsanering og udsathed for skadelige røgpartikler er udfordringer, der skal tages seriøst og følges op på. Derfor ligger der nu vejledninger for sanering, som følges ved alle indsatser, hvor beklædning og materiel er blevet kontamineret. Vestegnens Brandvæsen arbejder med stor effektivitet, og det sker i et tæt og konstruktivt samspil med de kommunale beredskaber og andre myndigheder. 98 procent af alle udrykninger køres med vores egne slukningstog, og de sidste 2 % er indtil i år blevet dækket af Københavns Brandvæsen. I 2013 blev aftalen med Københavns Brandvæsen om 3. og 4 slukningstog udvidet med yderligere en aftale om assistance fra Høje-Taastrup og Ballerup Brandvæsener. Dermed er borgere og virksomheder sikret stor tryghed også i de yderste slukningsområder. Samarbejdet med Københavns Vestegns Politi har også i 2013 været af høj kvalitet. Politiet har sikret en god indsatsledelse og koordinering i de mere komplicerede opgaver. En særlig tak skal lyde til mandskab og ledere, som med stort engagement og professionalisme løser mange og uforudsigelige opgaver, og samtidig formår på yderst tilfredsstillende måde at overholde vores responstider. Tak til den afgående bestyrelse for et godt og konstruktivt samarbejde, og velkommen til den nye bestyrelse. Jeg glæder mig til samarbejdet med både bestyrelsen og brandvæsenets ledelse og medarbejdere. Med venlig hilsen Jens Mikkelsen Bestyrelsesformand Vestegnens Brandvæsen I/S Side 2 Indholdsfortegnelse Bestyrelsesformand – Forord......................................................................................................2 Bestyrelsen.................................................................................................................................4 Regnskab.................................................................................................................................... 5 Selskabsoplysninger......................................................................................................5 Påtegninger..................................................................................................................6 Ledelsens årsberetning...............................................................................................10 Anvendt regnskabspraksis..........................................................................................13 Driftsregnskab...........................................................................................................17 Balance......................................................................................................................19 Pengestrømsopgørelse................................................................................................20 Noter til driftsregnskab og balance............................................................................21 Udrykningsstatistik..................................................................................................................28 Hjemmesidestatistik.................................................................................................................30 Procesbeskrivelser og planer......................................................................................................32 Ny designmanual.....................................................................................................................33 Kursusafdelingen......................................................................................................................35 En blind udfordring.................................................................................................................37 Arbejdsmiljøorganisation..........................................................................................................37 Springpudeaktion - den rette investering..................................................................................41 Røgdykkerafdelingen................................................................................................................43 Centralværkstedet.....................................................................................................................44 Bygninger - Grønne Visioner....................................................................................................48 Øvelser & uddannelse..............................................................................................................54 Indsats på Rødovre Stationscenter - estimeret tidslinje..............................................................58 Indsats på Rødovre Stationscenter............................................................................................61 Berlin - en international konkurrence.......................................................................................65 DOMI-branden 1951..............................................................................................................68 Indsatsbilleder 2013.................................................................................................................72 Tak til.......................................................................................................................................76 Redaktionssiden.......................................................................................................................77 Side 3 Bestyrelsen Bestyrelsesformand Jens Mikkelsen Bestyrelsesmedlem Danni Olsen Suppleant Steen Christiansen Suppleant Allan Høyer Bestyrelsesmedlem Allan Runager Bestyrelsesmedlem Eva Roed Suppleant Ole Valsgaard Hansen Suppleant Syed A. H. Bukhari Bestyrelsesmedlem Flemming Ørhem Bestyrelsesmedlem Jan Due Suppleant Lars Thomsen Suppleant Per Hansen Næstformand Finn Gerdes Bestyrelsesmedlem Charlotte H. Larsen Suppleant Helle Adelborg Suppleant Mette Dencker Bestyrelsesmedlem Pia Hess Larsen Bestyrelsesmedlem Svend Erik Pedersen Suppleant Michel Berg Suppleant Peter Mikkelsen Side 4 Regnskab 2013 Selskabsoplysninger Selskab Vestegnens Brandvæsen I/S Bryggergårdsvej 3 2600 Glostrup Telefon: 43 96 08 14 Hjemmeside: www.vestbrand.dk E-mail: vestbrand@vestbrand.dk Hjemsted: Glostrup Regnskabsår: 1. januar – 31. december 2013 Bestyrelse Jens Mikkelsen, formand, Albertslund Kommune Danni Olsen, Albertslund Kommune Allan Runager, Brøndby Kommune Eva Roed, Brøndby Kommune Jan Due, Glostrup Kommune Flemming Ørhem, Glostrup Kommune Finn Gerdes, næstformand, Hvidovre Kommune Charlotte H. Larsen, Hvidovre Kommune Pia Hess Larsen, Rødovre Kommune Svend Erik Pedersen, Rødovre Kommune Ledelse Poul Poulsen, Brandchef Revision PwC PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Strandvejen 44 2900 Hellerup Side 5 Ledelsens påtegning Undertegnede har dags dato aflagt årsregnskab for 2013 for Vestegnens Brandvæsen I/S. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Fra 2010 er det frivilligt at udarbejde omkostningsregnskab. I regnskabet for 2013 er omkostningsregnskabet udarbejdet, dog er feriepengeforpligtelsen afskaffet fra 2013. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. Glostrup, den 7. april 2014 Brandchef Side 6 Bestyrelsens påtegning Bestyrelsen for Vestegnens Brandvæsen I/S har i dag behandlet og vedtaget årsregnskabet for regnskabsåret 2013. Glostrup, den 7. april 2014 Jens Mikkelsen, formand Finn Gerdes, næstformand Allan Runager Pia Hess Larsen Flemming Ørhem Danni Olsen Charlotte H. Larsen Eva Roed Svend Erik Pedersen Jan Due Side 7 Revisionspåtegning Den uafhængige revisors erklæringer Til interessenterne i Vestegnens Brandvæsen I/S Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for Vestegnens Brandvæsen I/S for perioden 1. januar til 31. december 2013, der omfatter, anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse (udgiftsregnskab og omkostningsregnskab), balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet er udarbejdet efter Økonomi- og Indenrigsministeriets bestemmelser i “Budget- og Regnskabsystem for kommuner”. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets “Budget- og Regnskabsystem for kommuner”. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning og god offentlig revisionsskik samt Glostrup Kommunes revisionsregulativ. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for interessentskabets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af interessentskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af årsregnskabet. Side 8 Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af interessentskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2013 samt af resultatet af interessentskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2013 i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Supplerende oplysning om forståelse af revisionen Vestegnens Brandvæsen I/S har i overensstemmelse med Lov om kommunernes styrelse som sammenligningstal i regnskabsopgørelsen (udgiftsregnskab) for regnskabsåret 2013 medtaget det af bestyrelsen godkendte resultatbudget for 2013. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. Udtalelse om ledelsesberetningen Vi har gennemlæst ledelsens årsberetning. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsens årsberetning er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 7. april 2014 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Jesper Møller Christensen statsautoriseret revisor Side 9 Ledelsens årsberetning Vision/mission Det er vores mål at være et af Danmarks bedste brandvæsener – en servicepartner for kommunerne. På beredskabsområdet betyder det, at: VB udfører brand- og redningsopgaver for ejerkommunerne • • VB, i samarbejde med de lokale beredskabsmyndigheder, vil sikre høj kvalitet i opgaveløsningen VB lever op til alle centralt fastsatte lovkrav • • VB vil, via ODIN, levere valid statistik • VB sikrer et højt fagligt niveau gennem uddannelse, intern og ekstern øvelsesaktivitet VB vil levere et effektivt brandvæsen af høj kvalitet • • VB's opgaveløsning samlet set har det formål at sikre borgernes tryghed og velfærd På serviceområdet betyder det, at: • • • VB leverer viden, sikkerhed og service til borgere og virksomheder – offentlige som private VB vil arbejde for, at borgere og virksomheder får større kendskab og forståelse for sikkerhedsrelaterede produkter VB vil være en aktiv partner, der er med til at sikre den enkelte borgers sikkerhed og tryghed Det betyder for borgerne: • • • • • Sikker service Tryghed for den enkelte Overholdelse af responstider Brandvæsen til tiden Effektiv/rationel drift Det betyder for personalet: • • • • Bevare VB som en attraktiv arbejdsplads Fastholde/udvikle personalet Sikre ledelsesgrundlaget Sikre personalepolitikken Side 10 Årets væsentligste begivenheder Året 2013 har været præget af stor fokus på skiftet fra egenproduktion af vagtcentral og deltidsstyrke på station Glostrup, til et samarbejde med KBH BV omkring vagtcentral, samt levering af 3. og 4. slukningstog. Samarbejdsudvalget stod i spidsen for udarbejdelse af en handlingsplan, der skulle ligge til grund for, at de ansvarlige på de forskellige ansvarsområder udarbejdede detailhandlingsplaner. Der var i alt tale om overordnede handlingsplaner for 18 udvalgte områder. F.eks. bygningsområdet, værkstedet, brandmateriel, arbejdstilrettelæggelse osv. Der blev iværksat en proces, hvor alle arbejdsgange og rutiner blev beskrevet og samlet og oprettet under et fællesdrev, hvor det nu er muligt at finde svar på stort set alt, hvad der foregår i VB. Der er naturligvis tale om en løbende proces, der vil udvikle sig i de kommende år. For at sikre alle medarbejdere gennemfører den rette lokaluddannelse og specieluddannelse blev arbejdet med en uddannelseslog for alle brandfolk iværksat. Det forventes, at det færdige uddannelsesregistreringssystem er færdigudviklet i 2014, hvor det vil blive taget i brug. Der blev løbende afholdt driftsmøder med KBH BV omkring samarbejdet vedr. vagtcentral/alarmcentral samt 3. og 4. slukningstog. Som repræsentant for myndighedsgruppen deltog viceberedskabschef Peter Dræbye. Formålet med møderne har været at sikre de aftalte kvalitetsmål overholdes. Den udrykningsstatistik, der anvendes til at sikre responstidskravet overholdes, i forhold til kravene i den Risikobaserede dimensionering, fremkommer af det statistiske materiale KBH BV leverer til VB. Efterfølgende udarbejder VB statistisk materiale til Bestyrelsen og andre interessenter. På vegne af VB forhandlede formand for koordinationsgruppen Anders Thanning en tilpasning af aftalen med KBH BV vedr. vagtcentralydelsen samt 3. og 4. slukningstog. Der blev endvidere indgået et tillæg til aftalen vedr. 3. og 4. slukningstog med Høje–Taastrup og Ballerup brandvæsener. Aftalen trådte formelt endeligt i kraft d. 31/12 2013. Firmaet ENALYZER gennemførte for VB en trivselsundersøgelse i efteråret 2012. Formålet var at få et billede af trivslen i brandvæsenet. Resultatet viste, at trivslen generelt var i orden. Men der er på flere områder plads til forbedring. Brandchefen og vicebrandchefen tog rundt og talte med alle 8 vagthold for at få uddybet og indsamlet deres anbefalinger til forbedringer af trivslen. I forlængelse af trivselsundersøgelsens anbefalinger, blev det besluttet, at alle 8 vagthold fik en fast brandmester tilknyttet. Det var med ønsket om at skabe et bedre informationsniveau og en større fortrolighed/tryghed for den enkelte brandmand. Side 11 Der er gennemført i alt 57 MUS/LUS samtaler. Ud fra resultatet er der udarbejdet handlingsplaner for den enkeltes fortsatte udvikling. Der vil fremadrettet blive arbejdet med resultatet af trivselsundersøgelsen på MUS/LUS samtalerne. Der arbejdes fortsat med restancelisten. Det er lykkedes Tina Vindfeldt at nedbringe restancerne til kun at være fra 2013. I et samarbejde med myndighedsgruppen har vi arbejdet med at udbudssætte en ny tankvogn og en ny automobilsprøjte. Ved årsskiftet 2013/2014 er der forelagt et fuldt færdigt projekt, hvor der har været taget hensyn til alle interesser vedr. køretøjerne. Ikke mindst mandskabets ønsker til opbygning er blevet opfyldt. I året har et af de store fokusområder været de lovpligtige brandøvelser. Beredskabsstyrelsen udsendte de overordnede retningslinjer og brandvæsenets dygtige instruktørgruppe har så gennemført øvelserne. Det har betydet øvelser med høj faglighed og spændende udfordringer for mandskabet. Året har også været præget af mange ekstraøvelser. Der er i organisationen en forståelse for at træne hårdt og målrettet. Samarbejdet i samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøgruppen har fungeret godt. Der har været flere store indsatser i 2013. Her bør specielt nævnes branden på Rødovre Stationscenter. En brand/indsats som gav store udfordringer omkring asbestforurening. Arbejdstilsynet gennemførte deres tilsyn midt under branden. De havde ingen bemærkninger til det flotte sikkerhedsarbejde, der var gået forud i planlægningen af tiltag overfor giftig brandrøg og asbest. Her er det på sin plads at rose mandskabet og myndighedsgruppen for et flot samarbejde. Mekanikergruppen har igen udført et stort arbejde med vedligeholdelse af vognparken. Et arbejde, som har en direkte positiv påvirkning af økonomien i VB. Side 12 Anvendt regnskabspraksis Generelt Vestegnens Brandvæsen I/S er en fælleskommunal virksomhed oprettet efter styrelseslovens § 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i “Budget- og Regnskabssystem for Kommuner”. Opgaverne i Vestegnens Brandvæsen I/S er opdelt i myndighedsopgaver og serviceydelser, hvor den primære opgave er at slukke brande, udføre redningsopgaver og standse forureningsuheld m.m. i forbindelse med alarmopkald. God bogføringsskik Selskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i “Budget- og Regnskabssystem for Kommuner” samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som foregående år, dog er feriepengeforpligtelsen afskaffet. Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for selskabet inden udløbet af supplementsperioden, der slutter medio februar i det nye regnskabsår. Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er anskaffet eller endelig færdigopført og klar til anvendelse. Præsentation i udgifts- og omkostningsregnskabet Det udgiftsbaserede regnskabs primære funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper. Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret af årsregnskabsloven, og er opgjort efter omkostningsbaserede principper. Regnskabet indeholder således blandt andet også afskrivninger på selskabets aktiver. Fra 2010 er det frivilligt i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriet at udarbejde omkostningsregnskaber. Vestegnens Brandvæsen I/S har medtaget omkostningsregnskabet i regnskab 2013, dog er feriepengeforpligtelsen afskaffet. Side 13 Bemærkninger til regnskabet Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb. Der skal også udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret. Balancen Præsentation af balancen Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser. Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007. Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Levetider er fastlagt til følgende: Bygninger30 år De store sprøjter m.m. 10 år Biler 5 år IT-udstyr 5 år Side 14 Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Vestegnens Brandvæsen I/S har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Vestegnens Brandvæsen I/S har ikke noget, der er leaset. Immaterielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o. lign. anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Vestegnens Brandvæsen I/S har ikke p.t. nogen immaterielle aktiver, der skal registreres. Omsætningsaktiver - tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender, og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Kortfristet tilgodehavende fra Glostrup Kommune optages med restværdien på balancetidspunktet. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Vestegnens Brandvæsen I/S har ingen værdipapirer. Likvide beholdninger Vestegnens Brandvæsen I/S har ingen likvide beholdninger, alle ind- og udbetalinger foregår via Glostrup Kommune, der er regnskabsførende. Egenkapital Det er interessenternes intention, at selskabet skal hvile i sig selv, hvorfor årets resultat fra selskabets forskellige aktiviteter alene tillægges/fradrages selskabets egenkapital for herigennem at holde regnskab med, at forbrugerne på sigt kun betaler for de omkostninger, som vedrører de enkelte opgaver. Side 15 Hensatte forpligtelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når selskabet på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på selskabets økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Vestegnens Brandvæsen I/S har hidtil kun haft forpligtelser i form af skyldige feriepenge. Fra 2013 er feriepengeforpligtelsen afskaffet. Langfristede gældsforpligtelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til Glostrup Kommune optages med restværdien på balancetidspunktet. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser selskabets pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. Side 16 Driftsregnskab Noter Regnskabsopgørelse i kr. Budget Regnskab 1+2 Udgiftsregnskab 2013 2013 Indtægter 3 Myndighedsopgaver -5.842.135 -6.209.485 4 Serviceydelser -2.054.870 -1.236.903 Interessentkommunernes andele -27.223.114 -27.223.114 Indtægter i alt-35.120.119 -34.669.502 Udgifter 3Myndighedsopgaver 31.966.249 31.651.100 Serviceydelser 849.068 469.639 4 Udgifter i alt32.815.317 32.120.739 2 Resultatet af ordinær virksomhed -2.304.802 -2.548.763 2 Ekstraordinære nettoudgifter 2.119.837 1.035.000 5 Renter, netto 317.008 292.056 6 0 231.993 Tab i forbindelse med restanter Udgiftsregnskabets resultat -952.794 95.123 Side 17 Noter Regnskabsopgørelse i kr. Regnskab Regnskab 1 Omkostningsregnskab20132012 Indtægter Myndighedsopgaver -6.231.485 -6.328.161 Vagtcentral -146.400 Serviceydelser -1.236.903 -1.663.356 Interessentkommunernes andele -27.223.114-26.596.096 Indtægter i alt-34.691.502-34.734.013 Udgifter Myndighedsopgaver 32.203.674 33.125.748 Vagtcentral 81.922 Serviceydelser 469.639 625.717 Udgifter i alt 32.673.313 33.833.387 Renter, netto 292.056 394.944 Tab i forb.m. restanter 231.993 23.945 Omkostningsregnsk. resultat -1.494.140 -481.737 Side 18 Balance Noter Balance i kr. AKTIVER Anlægsaktiver: Materielle anlægsaktiver: Hvidovre brandstation Diverse køretøjer 7 Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver: Tilgodehavender: Restancer Mellemregning Glostrup Kommune 8 Omsætningsaktiver ialt Ultimosaldo 2013 9.828.780 3.079.757 12.908.537 10.225.332 1.093.942 11.319.274 2.216.587 3.953.289 6.169.876 2.956.790 4.270.964 7.227.754 AKTIVER I ALT 19.078.413 PASSIVER 9 Egenkapital 8.025.501 10 Langfristede gældsforpligtelser, restgæld på lån 11.052.912 Kortfristede gældsforpligtelser, skyldige feriepenge 0 Gældsforpligtelser ialt PASSIVER I ALT Ultimosaldo 2012 18.547.028 2.682.531 12.015.667 3.848.830 11.052.912 15.864.497 19.078.413 18.547.028 Side 19 Pengestrømsopgørelse I kr. RegnskabRegnskab 2013 2012 Årets nettoomkostninger årsregnskabet 25.204.925 25.695.470 Aktiverede anskaffelser 2.363.967 326.438 Afskrivninger -774.704 -702.875 0 -243.476 Skyldige feriepenge Renter, netto 292.056 394.944 I alt fra årets resultat 27.086.244 25.470.501 Tab i forb.m. restanter 231.993 23.945 Interessenternes a’contobetaling -27.223.114 -26.596.096 I alt (årets resultat) 95.123 -1.101.650 Afdrag på lån 962.755 897.425 Overført overskud -7.227.754 -7.023.529 I alt (årets overskud) -6.169.876 -7.227.754 Side 20 Noter til driftsregnskab og balance Note 1 Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse 2013 2012 Årets resultat fra omkostningsregnskabet -1.494.140 -481.737 Aktiverede anskaffelser 2.363.967 326.438 Afskrivninger -774.704 -702.875 Skyldige feriepenge 0 -243.476 Årets resultat fra udgiftsregnskabet 95.123 -1.101.650 Note 2 Udvikling i forudsætninger i forhold til budget Resultatet af ordinær virksomhed viser et overskud på 243.961 kr. Ekstraordinære nettoudgifter, der vedrører anskaffelser af rullende materiel, viser et underskud på 1.084.837 kr. i forhold til det budgetterede beløb på 1.035.000 kr. Bestyrelsen besluttede den 23. april 2013 at overføre 5.135.000 kr. fra tidligere års overskud til realisering af investeringsplanen. I alt forventedes der at blive brugt 6.170.000 kr. til køb af en automobilsprøjte, en tankvogn, to færdselsvogne samt renovering af drejestigen S1. I 2013 er der købt de to færdselsvogne, der er betalt et a’conto beløb til drejestigen og chassiet til tankvognen er købt. Netto er der brugt 2.119.837 kr. til anskaffelser af rullende materiel i 2013. Der resterer således 4.050.163 kr. af det afsatte beløb, der overføres til næste år som en del af det akkumulerede overskud. Akkumuleret overskud udgør i alt 6.169.876 kr., hvoraf 6.142.918 kr. stammer fra tidligere år. Side 21 Note 3 - Myndighedsopgaver Personaleudgifter Kontoen viser et merforbrug på 8.697 kr. Kontoen faste lønninger viser et merforbrug på 221.531 kr., hvilket skyldes et vikariat pga. en langtidsskadet medarbejder. Kontoen indsatsledertillæg viser et mindreforbrug på 49.162 kr. Kontoen overarbejde viser et mindreforbrug på 14.356 kr., hvilket skyldes et stort fokus på arbejdstilrettelæggelse. Kontoen dagpengeindtægter viser en merindtægt på 85.268 kr., hvilket skyldes langtidsskadet medarbejder. Kontoen uddannelse viser et mindre forbrug på 134.155 kr., hvilket skyldes aflyste kurser. Station Glostrup Netto ses et merforbrug på 1.698 kr. på stationen. Der er dog et mindreforbrug på vedligeholdelse på 79.025 kr., der til dels modsvares af et merforbrug på opvarmning på 78.816 kr. Station Hvidovre Kontoen viser et mindre forbrug på 22.501 kr. Administrationen Kontoen viser et mindreforbrug på 145.604 kr., hvilket især kan henføres til et mindreforbrug på 202.516 kr. på kontoen Andet. Her er der budgetteret med 352.700 kr., hvoraf de 200.000 kr. var afsat med henblik på finansiering af konsulentydelser i regi af koordineringsgruppen, jfr. bestyrelsesreferatet fra 2. maj 2011. Der er brugt 40.600 kr. til konsulentydelser vedr. opkvalificering af budgetmaterialet. Rullende materiel, vedligeholdelse Kontoen viser et mindreforbrug på 38.178 kr., hvilket især kan henføres til mindre udgifter til forsikringer, afgifter m.v. Materiel til brand og redning Kontoen viser et merforbrug på 46.669 kr., hvilket kan henføres til dels flere udgifter til sikkerhedsudstyr, uniformer og udrustningsgenstande, dels færre udgifter til materiel på køretøjer. Omkostninger ved indsats Kontoen viser et merforbrug på 28.742 kr. Side 22 Myndighedspåkrævede brand- og sikkerhedsvagter Kontoen viser en nettomindreindtægt på 1.854 kr., hvilket skyldes mindre aktivitet på området. Miljøbeskyttelse Kontoen viser en nettomindreindtægt på 238.417 kr., hvilket skyldes mindre aktivitet på området. Brandmeldeanlæg Kontoen viser en merindtægt på 437.757 kr., hvilket skyldes myndighedsgruppen har opsat flere krævet anlæg i slukningsdistriktet. Indtægter, blinde alarmer Kontoen viser merindtægter på 265.142 kr. Renter af prioritetsgæld Kontoen viser et mindreforbrug på 24.952 kr. Da budgettet for 2013 blev vedtaget, var udgifter til renter og afdrag på det nye lån endnu uklart. Lånet til bygning af brandstationen i Hvidovre blev omlagt i 2012. Note 4 - Serviceydelser Kontoen viser totalt en nettomindreindtægt på 438.538 kr., hvilket skyldes den generelle afmatning i samfundet. Nedenfor er der bemærkninger på nogle af områderne under serviceydelser. Kursusvirksomhed. I forhold til budgettet ses en nettomindreindtægt på 371.834 kr., der kan henføres til færre afholdte kurser end forventet. Side 23 Brand og sikkerhedsvagter (ikke myndighedspåkrævede) Kontoen viser ingen indtægt, hvilket skyldes ingen aktivitet på området. Udlejning og eftersyn af brandmateriel Kontoen viser en nettomindreindtægt på 30.174 kr., merforbrug på varekøb med 21.298 kr. og færre indtægter på 8.876 kr. Lejeindtægter Kontoen viser en mindreindtægt på 27.447 kr., hvilket skyldes at Regionen har opsagt lejeaftalen vedr. lægevognen. Kontoen dækker udlejning i forbindelse med mobilmaster. Note 5 I 2013 har der været renteudgifter på 292.056 kr., der vedrører lånet på Hvidovre brandstation. Fra 2011 er der indført renteberegning af det løbende mellemværende mellem brandvæsenet og Glostrup Kommune. Mellemværendet forrentes med diskontoen pr. 1. juli det pågældende år. Diskontoen pr. 1. juli 2013 er 0, derfor er der intet beregnet og bogført i rente i 2013. Note 6 I 2013 er der et tab i forbindelse med restanter på 231.993 kr. Tabet vedrører ”tilgodehavende restancer” i perioden 2010-2013, der kan henføres til dels afskrivninger i forbindelse med forældelse af krav samt firmaer, der er gået konkurs, dels dobbeltindberetninger i regningsdebitorsystemet, der skyldes fejl i systemet. Side 24 Note 7 Anlægsnote for Vestegnens Brandvæsen I/S Oversigt over værdien af de samlede anlægsaktiver i regnskab 2013 Grunde og bygTekniske anlæg Inventar, IT-uds- I alt ninger tyr m.v. Kostpris pr. 1/1-13 13.794.300 12.235.446 0 26.029.746 Tilgang 0 2.363.967 0 2.363.967 Afgang 0 0 0 0 13.794.300 14.599.413 0 28.393.713 Kostpris pr. 31/12-13 3.568.968 11.141.504 0 14.710.472 396.552 0 0 774.704 0 378.152 0 Ned- og afskrivninger pr. 31/12-13 3.965.520 11.519.656 0 15.485.176 Regnskabsmæssig værdi pr. 31/12-13 9.828.780 3.079.757 0 12.908.537 30 år 5-10 år Ned- og afskrivninger pr. 1/1-13 Årets afskrivninger Afgang af afskrivninger Afskrives over 0 Note A Vedrørende ”grunde og bygninger” er det kun bygninger, der afskrives. Der afskrives ikke på grunde. Note B Ved ejendomsvurderingen 2012 for brandstationen i Hvidovre udgør ejendomsværdien 13.300.000 kr. og grundværdien 2.024.000 kr. Side 25 Note 8 Mellemregning Glostrup Kommune kr. Tilgodehavende restancer2.216.587 Akkumuleret overskud -6.169.876 kr. I alt -3.953.289 kr. Note 9 Egenkapitalen ultimo 2012 2.682.531 kr. Årets resultat 1.494.140 kr. Afskaffelse af feriepengeforpligtelsen 3.848.830 kr. Egenkapitalen ultimo 2013 8.025.501 kr. Note 10 Vestegnens Brandvæsen I/S har hidtil kun haft kortfristede gældsforpligtelser i form af skyldige feriepenge. I 2010 blev det frivilligt at medtage feriepengeforpligtelsen i regnskabet i henhold til reglerne i Økonomi- og Indenrigsministeriets Budget- og regnskabssystem. Bestyrelsen godkendte den 23. april 2013, at fra regnskab 2013 er feriepengeforpligtelsen afskaffet. Note 11 Den opsamlede afspadseringssaldo udgør 3.687 timer pr. 31. december 2013. Side 26 Note 12 Et selskabs indre værdi er egenkapitalen. Interessentkommunerne skal indregne deres andel af Vestegnens Brandvæsens indre værdi i deres balance. Den indre værdi fordeles mellem interessenterne efter indbyggertal: Kommune Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre Andel af egenkapitalen i % i kr. Befolkningstal pr. 1/7-13: 27.722 34.309 21.987 51.609 37.280 16 20 13 30 21 1.286.720 1.592.457 1.020.530 2.395.438 1.730.356 172.907 100 8.025.501 Side 27 Udrykningsstatistik 1200 959 1000 795 800 Blinde/falske 600 Reelle 400 200 0 2013 - antal udrykninger i alt - 1754 Antal udrykninger 1.1.2013 til 31.12.2013. Fordelt på vore fem ejerkommuner og andre Kilde: Redningsberedskabets Statistikbank 600 522 500 440 Alarmer 400 279 300 251 241 200 100 21 0 Albertslund Brøndby Glostrup Hvidovre Rødovre andre Blinde/Falske 98 202 124 271 96 4 Reelle 181 238 127 251 145 17 I alt 279 440 251 522 241 21 Side 28 Vestegnens Brandvæsen - Udrykninger pr. år for perioden 2006-2013 2500 1992 2000 1500 1886 1775 1665 1624 1651 2010 2011 2012 1754 1391 1000 500 0 2006 2007 2008 2009 2013 Vestegnens Brandvæsen - Udrykninger for perioden 2006-2013 fordelt pr. station 1200 1000 Alarmer 800 600 400 200 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Glostrup 719 890 1070 1021 922 866 802 785 Hvidovre 672 885 922 865 743 758 849 969 Side 29 Hjemmesidestatistik www.vestbrand.dk Interessen for brandvæsenets website er steget markant i 2013, hvilket er direkte målbart i forhold til antallet af besøgende. Vores website fik besøg ikke færre end 212.677 gange af 40.191 forskellige personer. Dette kan skyldes flere ting. Blandt andet blev Albertslund Kommune hårdt ramt af en række påsatte brande, som blev massivt omtalt i landsdækkende medier. Specielt dagene omkring den 1. april, hvor det gik hårdest for sig i Albertslund, slog antallet af besøgende alle tidligere rekorder med hele 2172 besøgende på et enkelt døgn. Den 3. oktober 2013 nedbrændte Rødovre Stationscenter i Rødovre Kommune og denne hændelse fik muligvis også antallet af besøgende på hjemmesiden til at stige næsten 100 % i forhold til gennemsnittet – 1010 personer lagde vejen forbi siden for at få de seneste opdateringer i døgnet efter branden. Derudover kan vi takke de lokale medier for et særdeles godt samarbejde med at bringe nyheder omkring brandvæsenets indsatser o.l. – et samarbejde, som medførte borgerne blev oplyste og fik et dybere indblik i brandvæsenets arbejde med brand, redning og miljø. Vores løbende opdatering af hjemmesiden er ligeledes en troværdig faktor i forhold til at folk vender retur til siden for at blive opdateret omkring døgnets hændelser på Vestegnen. Som omtalt i Beretning og Regnskab 2012, så er samfundets adfærdsmønster direkte målbart i brugen af vores hjemmeside, fordi mod cirka 55.000 besøgende via mobile enheder i 2012, så viste 2013 en markant stigning på næsten 100 % til hele 100.071 besøgende, som brugte enten tablets eller smartphones. I forhold til besøg fra en computer, så valgte 112.606 personer at benytte den mulighed. Når man eks. ”Googler” ordet Brandvæsen på internettet, så vil man opdage at Vestegnens Brandvæsen figurerer hele to gange i top 10 med et direkte link til hjemmesiden. Dette er naturligvis også et bidrag til hjemmesidens succes – en succes, som cirka 582 personer valgte at bidrage til hver dag hele året i gennemsnit. Side 30 Antal besøgende pr. år for perioden 2009-2013 250000 212677 200000 168407 150000 150357 144483 136570 100000 50000 0 2009 2010 2011 2012 2013 Gennemsnitligt antal besøgende pr. døgn for perioden 2009-2013 700 600 582 500 400 461 374 395 412 300 200 100 0 2009 2010 2011 Side 31 2012 2013 Procesbeskrivelser og planer Det stod ret tidligt klart i foråret 2013, at der ikke var gjort nok for at fremtidssikre den fagligt dygtige viden og ekspertise, der er til stede i brandvæsenet. at sikre ejerskabet af hver eneste procesbeskrivelse. Dette ved at det kun er procesdesigneren, som kan ændre i processen for et specifikt område. Når en procesdesigner forlader brandvæsenet bliver den fortsatte udvikling og kvalitetssikring af den enkelte proces, sikret ved at der straks udpeges en ny procesdesigner på det specifikke område. Processen forberedes I samarbejdsudvalget og ledelsesgruppen blev der iværksat en proces, hvor der blev diskuteret hvordan vi kunne sikre viden, og hvordan vi kunne sikre en høj kvalitet af specialuddannelsen ved ansættelse af nye kollegaer. Netop brandvæsenets specialudrustning kræver en seriøs og målrettet uddannelse af hver enkel brandmand. Der er tale om meget kostbart materiel, samt specialmateriel der ved fejlbetjening kan være direkte livsfarligt at arbejde med. Handlings- og detailhandlingsplaner I starten af 2013 var der således udarbejdet 18 overordnede handlingsplaner, som alle dannede grundlag for et tilsvarende antal detailhandlingsplaner. Brandchef og vicebrandchef stod for udarbejdelse af de overordnede handlingsplaner som efterfølgende blev drøftet med den ansvarlige for det enkelte ansvarsområde. Efterfølgende udarbejdede den ansvarshavende en detailhandlingsplan sammen med de medarbejdere, der deltager i det praktiske arbejde omkring ansvarsområdet. Processen iværksættes Efter at der var blevet udarbejdet en metode, der kunne danne grundlag for måden vi kunne sikre processerne, blev arbejdet iværksat. Hver enkelt ansvarlig for et speciale blev bedt om at beskrive alt kendt viden omkring området/specialet. Efterfølgende blev informationerne tilrettet og lagt på en fælles platform for procesbeskrivelser, som er online tilgængelig for alle medarbejdere i VB. Disse to processer kan ikke stå alene. I 2014 vil der blive udarbejdet en uddannelseslog på hver enkel brandmand for at sikre viden og udvikling af organisationen. Arbejdet med materialet er iværksat i 2013. Ensretningen Der blev arbejdet med at ensrette og udjævne forskellene fra stationerne. Processen er naturligvis ikke afsluttet og der vil være tale om et konstant igangværende forløb, hvor der er gjort meget for I 2014 skal personalehåndbogen ligeledes moderniseres i både tekst og design, så den fremadrettet fremstår som et moderne og opdateret opslagsværk over de værdier, rettigheder og pligter, som kendetegner organisationen Vestegnens Brandvæsen til brug for både nuværende og kommende medarbejdere. Side 32 Designmanual 2013 blev året, hvor Vestegnens Brandvæsen og myndighedsgruppen for vore fem ejer kommuner i tæt samarbejde besluttede at udvikle og implementere en ny og innovativ designmanual gældende for samtlige køretøjer ved Vestegnens Brandvæsen samt hos myndighedsgruppen. Forord Designmanualen beskriver og illustrerer rammerne og reglerne for brug af de obligatoriske grundelementer i det fælles design. Målet med den fælles designlinje er at tilsikre, at brandvæsenet og myndighedsgruppen har en sammenhængende visuel identitet og benytter et design, der både er funktionelt og i en høj kvalitet. Det er med til at skabe et positivt billede af interessantselskabet, som en seriøs og kompetent virksomhed. Et positivt billede, som i et nutidigt design signalerer både synlighed og som ikke mindst højner vores trafiksikkerhed. Den visuelle identitet er baseret på nogle overordnede rammer og en række grundelementer, og det er dem, som designmanualen beskriver. Beskrivelserne og vejledningerne skal sikre, at brugerne af designet overholder de fælles retnings- linjer og skaber en ensartethed i vores fremtidige struktur. Processen Processens opstart tog sin begyndelse i marts 2013, hvor de involverede fra brandvæsenet gik i gang med opgaven og hentede visuel inspiration fra både Sverige og England via internettet. Processen var lang, men spændende i forhold til de mange forskellige løsningsmodeller, som andre brandvæsener har valgt. Vestegnens Brandvæsen tog herefter kontakt til et lokalt firma - Prodesign as. Firmaet producerer bl.a. folier og stafferinger for Region Hovedstadens ambulancer og akutlæger – flere beredskaber – samt til større transportfirmaer i lokalområdet. Beslutningen om at bruge dette firma blev yderligere bestyrket på baggrund af at de var fysisk placeret i lokalområdet, så samarbejdet var mere fleksibelt i forhold til bl.a. afstanden. Allerede fra dag 1 viste samarbejdet med firmaet at være fantastisk, fordi de havde en god indlevelse i forhold til vores ønsker og hvad der bestemt ikke var vores ønsker. Side 33 Krav til designet Synligheden på køretøjerne skulle forbedres, så man til enhver tid kunne se at køretøjerne kommer fra Vestegnens Brandvæsen og myndighedsgruppen; upåagtet om det er lyst eller mørkt. Teksten skulle på den baggrund være 3M refleks. Trafiksikkerheden blev vægtet meget højt og dette var et naturligt udgangspunkt i opstartsprocessen med firmaet. Brandvæsenet ville have et design, som kunne ses i dagslys, og som havde en opmærksomhedsfarve - men også et design, der kan ses i mørke. Samtidig skulle designet også kunne ses bedre bagfra. Derfor har brandvæsenet valgt sildebensmønsteret, da flere redningsberedskaber i Danmark har gode erfaringer med netop dette design. Designtegninger fra ProDesign Det nutidige design ProDesign har ligeledes gode erfaringer med den gule ambulancefarve og derfor blev denne farve valgt som opmærksomhedsfarven til dagslys. 3M refleksen i gul og hvid blev valgt, da denne reflekstype ville holde i mange år uden at misfarve. er blevet udarbejdet i en styregruppe bestående af vicebrandchef og to ressourcepersoner, der har brandvæsenets køretøjer, som ansvarsområde. Flere medarbejdere har ligeledes løbende været spurgt til råds under processen inden at designet blev endeligt godkendt. Selve opbygningen af designet samt en uddybende forklaring på de valgte folier foreligger i 2014, når den endelige designmanual er udarbejdet. Side 34 Kursusafdelingen 2013 har været præget af en stadig vigende kursusefterspørgsel. Desværre har en af vores store faste kunder i 2013 valgt at hjemtage og producere deres egne kurser i Elementær Brandbekæmpelse - dette på trods af en stor tilfredshed med brandvæsenets undervisning i forbindelse med disse kurser. Naturligt har det faktum påvirket omsætningen i den forkerte retning. Ligeledes har vi igen i år kunnet spore en stigning i aflyste kurser på baggrund af for få tilmeldinger. Det er dog fortsat vores vurdering at den vigende efterspørgsel er en direkte følge af den generelle afmatning i samfundet. Vi har i fortsættelse af 2012 haft øget fokus på en systematisk opfølgning af tidligere kunder særligt med fokus på vedligeholdelseskurser i førstehjælp. Der har været dedikerede ressourcer indsat udelukkende med fokus på at minimere en omsætningsnedgang, hvilket har resulteret i et fornuftigt aktivitetsniveau i kursusafdelingen. VB tilbyder bl.a. kurser i førstehjælp til børn I 2013 har vi rettet vores fokus mod skoler og institutioner i vores fem ejer kommuner. Og på den baggrund er der startet et forebyggende samarbejde op i én af kommunerne i 2013. Dette øgede fokus med henblik på samarbejde fortsættes i de resterende ejer kommuner i 2014. Desuden har vi kickstartet en proces med henblik på opsøgende salg i forhold til kurser i Elementær Brandbekæmpelse og førstehjælp for private virksomheder. Afholdte kurser 2013 3% Førstehjælp 12 t 0% Førstehjælp vedligeholdelse 8% 39% Førstehjælp til børn 23% 23% Førstehjælp i børnehøjde 0% 0% 1% 3% Førstehjælpmoduler Hjertestarterkursus Førstehjælp oplæg Elementær Brandbekæmpelse (EB) Virksomhedstilpasset EB Apparatbrugerkursus Side 35 For fremadrettet at kunne tilbyde både nuværende og kommende kunder optimale kursusfaciliteter på Hvidovre brandstation, så har brandvæsenet foretaget en investering i nye undervisningsborde og stole samt nyt AV-udstyr udelukkende med henblik på en fremtidssikret opgradering. Tyngden i kurser har særligt ligget på Elementær Brandbekæmpelse. Desuden har der været afholdt en del vedligeholdelseskurser samt førstehjælpsmoduler. Indgangsvinklen til vores kursusafdeling er stadig: www.vestbrand.dk/courses/ eller på mail: kursus@vestbrand.dk Kursusafdelingen vil slutteligt gerne takke vores mange samarbejdspartnere for et godt 2013, og vi håber og glæder os til at se mange af jer tilbage igen i 2014. Side 36 En blind udfordring Blinde og svagtseende mennesker kan også lære førstehjælp. Det gjorde otte blinde og svagtseende fra Dansk Blindesamfund i København ikke desto mindre den 1. juni 2013 hos Vestegnens Brandvæsen. Brandvæsenet havde tidligere fået en henvendelse fra Dansk Blindesamfund i København, om hvorvidt vi kunne sammensætte et særligt førstehjælpskursus for blinde. Denne frivillige og ikke mindst spændende udfordring greb to af vores dygtige brandfolk med det samme – Brandmand Steen Mathiesen og brandmand Jørgen R. Andersen. Af naturlige årsager var det med en anelse spænding at brandvæsenet med frivilligt engagement skulle undervise et hold blinde mennesker i førstehjælp. Dette var ikke prøvet før og heldigvis skulle det efterfølgende vise sig at alle bekymringer, som der end måtte have været blev gjort til skamme. Grundstenen i dette kursus skulle indeholde emnerne Hjerte/lungeredning og livreddende førstehjælp for de ni kursister, som havde sig tilmeldt dette 6 timers førstehjælpskursus. Selvom kursisterne blev udfordret lykkedes det alle ni at gennemføre trinvis førstehjælp til bevidstløs person uden vejrtrækning i alderen 0-1 år, 1-8 år og over 8 år med et meget tilfredsstillende resultat. Både kursister og underviser blev positivt udfordret og gav brandvæsenets underviser en chance for at tænke ud af den normale undervisningsboks og blive en erfaring rigere samt få et indblik i et blindt menneskes udfordringer, når man er udfordret på netop synet – her gælder nemlig kun viljen og den viste sig at være endog meget stor hos kursisterne fra Dansk Blindesamfund, som under hele kurset havde stor motivation ikke mindst et højt humør. Tillykke til de otte kursister. Holdets engagement var fantastisk og trods det manglende syn var kursisterne gode til at yde førstehjælp. Undervisningsmaterialet, som blev benyttet i undervisningen er det samme, som bliver brugt på et almindeligt førstehjælpskursus dog krydret med lidt kreativ tankegang i forhold til at udføre stabilt sideleje, udpegning af tryksted samt trykdybde. Side 37 Arbejdsmiljøorganisation Arbejdstilsynet på besøg Projekt Rene brandfolk Den 3. april 2013 var Arbejdstilsynet (AT) på besøg på station Glostrup, hvor arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) forestod gennemgangen af stationen. Hele stationen blev gennemgået i forbindelse med spørgsmål af arbejdsmiljømæssig karakter. Der blev lagt særlig vægt på en række punkter, herunder tiltag der er gjort i forhold til debatten omkring kræftrisikoen hos brandfolk. Samtidig bad vi arbejdstilsynet kigge særligt på vores udsugning i garagen, som der tidligere har været lidt intern debat omkring. AMR har ligeledes fortalt om luftrenserne på stationerne. Hvilke tiltag der allerede er gjort, samt hvilke der arbejdes på i forhold til værnemidler m.v. i forbindelse med sluknings- og efterslukningsarbejde. AT havde ingen bemærkninger til forholdene på station Glostrup og skrev bl.a.; I 2012 kom der for alvor fokus i medierne på brandfolks helbred og muligheden for at udvikle kræft i forbindelse med indsatser, hvor blandt andet asbest er involveret. Dette fokus fortsatte ind i 2013, hvilket bevirkede at Regeringen iværksatte en undersøgelse for at afdække problemets omfang og på den baggrund blev AT sendt rundt i Danmark for en gennemgang af samtlige brandvæsener i forhold til hvilke forebyggende tiltag, som de enkelte brandvæsener havde iværksat i forbindelse med asbest- og røgsanering. I september måned 2013 var det så Vestegnens Brandvæsen – station Hvidovre, som fik besøg af AT. Brandvæsenet fik her muligheden for at redegøre for hvilke tiltag, som var blevet implementeret og hvilke tiltag, som der var lagt planer for. AT havde endnu engang ingen bemærkninger til brandvæsenet. Grøn smiley Udgiftsneutrale tiltag Virksomheden fik derfor en grøn smiley på vores hjemmeside. Det betyder, at virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. Den grønne smiley er dermed også et signal til omverdenen om, at I har orden på jeres arbejdsmiljø. Nogle af de udgiftsneutrale tiltag, som er blevet iværksat i 2013 er blandt andet implementeringen af ”pulje-branddragter” og procesbeskrivelser for håndtering af kontaminerede branddragter, brandhandsker, undermundering og udstyr. Tidligere havde hver brandmand to branddragter til rådighed – en primær og en reservebranddragt. Fremadrettet har hver brandmand nu sin primære branddragt og bliver han så kontamineret under indsats, så iklæder han sig en pulje-branddragt på brandstedet og forsegler sin kontaminerede branddragt i en lufttæt pose, hvorefter den afleveres til asbestsanering eller til vask lokalt. Side 38 Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) - fordelt på fem medlemmer Sanering og vask Nye køretøjer og nyt materiel Ét af de ønskede tiltag, som der er lagt planer for - og som vil blive implementeret i 2014 - er et nyt og moderne fællesvaskeri på station Hvidovre, hvor branddragter som er forurenet af røg og sod kan blive vasket, imprægneret og tørret i et dertil egnet lokale. Lokalet har adgang til det fri, så brandfolkene kan aflevere de kontaminerede branddragter og diverse udstyr direkte i vaskeriet uden at det skal gennem brandstationen, som det har været tilfældet tidligere. I forbindelse med indkøbet af vore to nye servicevogne, så har AMR også været en aktiv del af denne proces. Deres deltagelse havde udelukkende til formål at tilsikre at brandfolkene fik et solidt stykke værktøj, hvor der blev taget højde for arbejdsmiljøet. Blandt har de nye servicevogne automatgear samt en indvendig opbygning, som udelukkende er tænkt i ergonomiske baner til stor gavn for brandmandskabet, der servicerer både håndslukningsmateriel og brandhaner i vore fem ejer kommuner. Ved en indsats med asbestforurening er proceduren dog noget mere kompliceret. Vestegnens Brandvæsen har ingen mulighed for at rengøre asbestkontaminerede branddragter og udstyr og på den baggrund har brandvæsenet indgået en samarbejdsaftale med et eksternt firma, som har netop asbestsanering som speciale. Desværre betyder indsatser med asbest at indsatstiden forlænges væsentlig, da rengøringen af både tøj, materiel og personel er så omfattende og tidskrævende, fordi brandfolkene skal pakke alt ned i lufttætte poser og retur til brandstationen for at soignere inden at udrykningen kan meldes klar igen. Side 39 Derudover er der indkøbt en ny overtryksventilator til førstesprøjten på station Hvidovre, som er drevet af el. At begge førstesprøjter i VB nu har en elektrisk drevet overtryksventilator med i 1. udrykningen betyder en kæmpe miljømæssig fordel for brandfolk og andre på brandstedet, fordi støjniveauet er ekstremt lavt og den har ingen udstødningsgasser. Begge arbejdsmiljømæssige fordele, som en benzindrevet overtryksventilator ikke besidder. Fakta ”En overtryksventilator bruges under indsats til fjernelse af skadelige røggasser i en bygning samt at skabe overtryk, hvor det skønnes formålstjenstligt med henblik på at minimere røgspredning. Derudover kan ventilatoren benyttes internt i forbindelse med at blæse skadelige røgpartikler o.l. ud af lettere forurenede branddragter” Formand for AMO Én stor ros til alle i AMO samt andre involverede, som har været med inde over disse tiltag samt arbejder i forbindelse med arbejdsmiljøet. Ovenstående resultater og tiltag kan alle i Vestegnens Brandvæsen være rigtig tilfredse med og stolte over. Side 40 Springpudeaktion Vestegnens Brandvæsen havde i 2013 en alvorlig indsats med en lykkelig udgang - trods en dybt ulykkelig baggrund En succeshistorie Genfortalt af brandvæsenets holdleder på indsatsen; Tirsdag den 19. november 2013 kl.19:54 modtager Vestegnens Brandvæsen - station Glostrup, via Alarmcentralen 1-1-2 i København, en melding om en ”springpude aktion” på Vallensbæk Torvevej - broen over jernbanen i Albertslund Kommune. Ved ankomst til Vallensbæk Torvevej stoppes udrykningen af politiet i gåafstand fra objektet. De oplyste at der var tale om en ung person, som stod på ydersiden af rækværket på broens vestlige side og som truede med at springe ned på banelegemet. Den unge person skulle tidligere på dagen være gået hjemmefra i selvmordstruet tilstand og havde på den baggrund været efterlyst i medierne dagen igennem. I samme moment fik brandmandskabet ordre på at klargøre springpuden og begive sig mod jernbanen fra broens østlige side. Adgangsvejen var temmelig besværet grundet meget tæt bevoksning, men denne adgangsvej vælges udelukkende for at mindske opmærksomheden hos den unge person. Da togdriften kort efter var blevet stoppet samt al kørestrøm er meldt afbrudt, pustes springpuden op på selve banelegemet under broen og kort efter er den driftsklar, hvorefter den trækkes hurtigt hen på S-banen umiddelbart under den selvmordstruede. Den unge person opdagede på et tidspunkt puden under sig, hvilket prompte fik ham til flytte sig langs rækværket - dog stadig på ydersiden - hen til at stå over skinnerne til fjernbanedriften. Station Hvidovre var medsendt sekundært med redningslift S2, og som ligeledes medbragte en ny springpude. Denne pude overvejes nu opstillet ved fjernbanen. Holdleder valgte dog i mellemtiden at flytte den allerede opstillede springpude over til fjernbanen, igen kamufleret ved, at gøre dette under broen således at den unge person ikke skulle ane uråd. Holdleder iværksatte via ISL-Brand, at al togdrift blev stoppet samt at kørestrømmen frakobles på alle spor i begge retninger. Side 41 Lykkeligvis blev denne beslutning taget, for inden springpude nr.2 blev opsat, sprang den unge person ud fra jernbanebroen uden viden om, at personen ville blive ”fanget” af springpuden. Personen led ingen fysiske overlast ved hverken springet eller mødet med springpuden - dette til trods for at personen landede yderligt på springpuden. Herfra overtog politiet og sundhedsfagligt personale fra Region Hovedstaden den unge person til videre behandling. Vestegnens Brandvæsen kunne pakke sammen med en god fornemmelse i maven og en togdrift, som kunne normaliseres til gavn for de mange rejsende. De gamle springpuder var seks-mandsbetjente og skulle hele tiden holdes oprejst, hvilket i sagens natur krævede at seks brandfolk var ”bundet” på opgaven med at betjene springpuden. Konklusion Brandvæsenets arbejdsmiljøorganisation har tidligere rejst problematikken omkring brandmandskabets sikkerhed ved brugen af de gamle puder, så set i lyset af netop en hændelse som beskrevet ovenfor, er brandvæsenet ekstra positive i forhold til beslutningen om indkøbet af de nye puder. Vestegnens Brandvæsen tog i 2011 en beslutning om at indkøbe to nye moderne springpuder til udskiftning af de gamle. De moderne springpuder kan betjenes af kun to mand og holder sig oprejst ved hjælp af trykluft fra en 300 bars røgdykkerflaske. Det kunne have gået grueligt galt, ikke mindst for den unge person som sprang, men også for brandmandsskabet. Som nævnt tidligere, så ramte personen yderligt på puden, hvilket - hvis det havde været den gamle model springpude - med stor sandsynlighed ville denne have ramt en brandmand med ukendte fysiske skader til følge for begge. Modelfoto af gammel springpude Modelfoto af ny og moderne springpude Investeringen Side 42 Røgdykkerafdelingen Vestegnens Brandvæsen har gennem det sidste halvår af 2013 været i gang med en afdækkende proces udelukkende med det formål at søge driftsoptimering i forhold nuværende arbejdsgange på vores værksted for rengøring, kontrol og reparation af røgdykkermasker og røgdykkerapparater. Resultatet skulle gerne munde ud i bedre arbejdsforhold og ikke mindst en forenkling af arbejdsgangene for de medarbejdere, som til dagligt arbejder inden for dette område. ”Alle opgaver udføres af fastansat ildløspersonale på døgnvagt, som til dagligt mellem udrykningerne er tilknyttet røgdykkerafdelingen – disse certificerede medarbejdere er alle uddannet hos firmaet Dräger på deres værksteder i Danmark og Tyskland.” Ny investering Brandvæsenet har indkøbt og ibrugtaget 8 nye røgdykkerapparater, som er fordelt på begge stationer. Apparaterne er en opnormering i forhold til komplekse indsatser med bl.a. asbest, hvor der stilles særlige krav til rengøring. Disse krav medfører fremadrettet at kontamineret udstyr sendes til en ekstern samarbejdspartner for at blive asbestsaneret og som følge heraf vil udstyret være ude af den daglige drift i 3-5 dage. Arbejdsopgaverne På værkstederne blev der i 2013 udført; • • • Fyldning af luftflasker til brand - 377 styk. (Glostrup) Vask og trykprøvning af masker til brand - 639 styk. Derudover bliver der serviceret udstyr for kommunernes beredskabsafdelinger. Processen blev iværksat i tæt samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentanter, medarbejdere og ledelse. Dette for at vi til enhver blandt andet kan overholde producentens beskrivelser for arbejde med røgdykkerudstyr. Derudover bliver der primo marts 2014 iværksat en ny vaskeprocedure, der imødekommer de krav der stilles for håndtering af røgdykkerudstyr, som har været i direkte forbindelse med sod og brandrøg. Dette har en stor fokus hos alle brandvæsener Testudstyr til røgdykkermasker i Danmark, og således også hos Vestegnens Brandvæsen. Side 43 Centralværkstedet Status på brandvæsenets rullende materiel er i skrivende stund ni lastvogne og seks personbiler. Det overordnede mål for disse køretøjer er at holde dem kørende døgnet rundt efter en ret simpel målsætning. ”Alt hvad der kan laves på VB´s eget værksted skal laves af vores egne mekanikere”. Køretøjerne skal endvidere være ude af drift i kortest mulige tid. Indkøb af reservedele skal ske hos de leverandører, hvor størst mulig rabat er opnået. VB har haft et travlt 2013 i forhold til arbejdet med nyanskaffelser og modernisering af vognparken. Brandvæsenets to slukningstog har mange udrykninger og indsatser, som sætter sine tydelige præg på både vognpark og materiel i forhold til slitage. Drehleiter Werkstatt i Tyskland – i området nær Karlsruhe. Netop dette værksted er specialiseret i at reparere og hovedrenovere drejestiger og dækker et stort område af Europa. Firmaet sender ofte reparatører til Danmark for at vedligeholde og udføre små reparationer på flere danske drejestiger. Drejestigen blev kørt til Tyskland for en grundigere inspektion, hvor man fjernede diverse beklædninger og fik målt samtlige led på stigeløbet. Inspektionen synliggjorde at vores drejestige stod overfor en større reparation efter storbranden på Avedøre Værket samt en større renovering af selve karrossen grundet tidens ubarmhjertige angreb af korrosion. Drejestige under renovering Vores 30-meter drejestige S1 fra 1999, stod foran et større serviceeftersyn/renovering i 2013. Dette blandt andet på baggrund af tidens hårde tand samt en skade, hvor drejestigen blev ramt af bygningsdele under slukning af storbranden på Avedøre Værket i august 2012. For at imødegå en omkostningsbevidst procedure gik det store arbejde i gang med at indhente tilbud fra flere forskellige leverandører, som kunne renovere og reparere vores drejestige. Efter en længere søgen viste det sig desværre ikke muligt at få drejestigen repareret i Danmark. Valget af reparatør faldt derfor på Side 44 Vestegnens Brandvæsen stod overfor et alvorligt valg i forhold til købe en ny drejestige kontra at renovere vores nuværende drejestige. Vi valgte at få ”levetidsforlænget” drejestigen, da den løsning ville blive den bedste og mest rentable løsning, når det blev målt på omkostninger. Sat op mod en ny investering på cirka 4,6 million kroner for en helt ny drejestige, så koster denne ”levetidsforlængelse” 1,8 million kroner. På baggrund af vores beslutning har drejestigen derfor bogstaveligt talt været totalt adskilt og alt er blevet udskiftet eller repareret. Udfordringen med korrosion er ligeledes blevet elimineret og brandvæsenet får en fuldstændig hovedrenoveret og moderniseret 30-meter drejestige retur i foråret 2014. Har Vestegnens Brandvæsen så måttet undvære en drejestige i dette tidsrum? Nej, firmaet stillede en ældre drejestige gratis til rådighed under hele reparationstiden. Vi har løbende haft stor fokus på processen med blandt andet korrosionsudfordringen samt hvordan det nu blev tilsikret at drejestigen kunne modstå dette i fremtiden ved hjælp af korrosionsbeskyttelse selv ned i mindste detalje. Som omtalt i Regnskab og Beretning 2012 er der er nedsat en styregruppe bestående af Beredskabschefer og Beredskabsinspektører fra vores fem ejerkommuner (myndighedsgruppen) samt fra brandvæsenet Brandchef, Vicebrandchef og den ansvarlige for værkstedet, som også står for det rullende materiel i VB. Ny vandtankvogn i udbud Myndighedsgruppen havde på forhånd fastsat krav om vandmængde og materiel på den nye vandtankvogn. Dette ud fra den risikobaserede dimensionering i forhold til, hvor meget slukningsvand og materiel det nye køretøj skulle kunne fremføre. For at processen kunne favne bredt fik alle medarbejdergrupper i brandvæsenet mulighed for at kunne komme med deres konstruktive forslag til udbudsmaterialet og herved fik mulighed for at præge udviklingen af deres kommende arbejdsplatform – dette skete gennem et internt materieludvalg, som behandlede indkomne forslag fra medarbejderne. Der blev udfærdiget et udbudsmateriale, som var delt i to udbud. Ét udbud for chassiset og ét udbud for selve opbygningen. Side 45 Bestillingen Nye køretøjer Udbuddet for chassiset blev vundet af Scania Biler og udbuddet af selve opbygningen blev vundet af Gråsten Karrosseri Værksted. Vestegnens Brandvæsen har i 2013 officielt taget tre helt nye køretøjer i drift. Brandvæsenet købte i 2012 en ny indsatslederbil som erstatning for den gamle, som blev påkørt under en indsats tilbage i 2011. Indsatslederbilen er en Volvo XC60 T6 AWD R-design model 2013, 3.0 l benzin 305 hk og med en 6 trins automatgearkasse og den er taget i brug i 2013. Vandtankvognen bliver derfor en Scania med 320 hestekræfter. Den bliver udstyret med ”Traffic advisor” som skal øge sikkerheden for mandskabet mod bagfrakommende trafik på blandt andet motorveje. For at imødegå fremtidens mange udfordringer og for at opnå en større fleksibilitet bliver den nye vandtankvogn (i daglig tale V2) en kombineret vandtank-, rednings og miljøvogn. Den nye V2 medbringer 8000 liter vand samt en ”båd” til overfladeredning, en platform til tung redning, absol til forureningsbekæmpelse, kemikaliedragter, afspærringsmateriel til motorveje og en del andet materiel, som gør at brandvæsenet kan løse mange forskelligartede opgaver med dette nye køretøj. Samarbejdet omkring udbuddet af denne fleksible vandtankvogn mellem Vestegnens Brandvæsen og myndighedsgruppen har under hele processen været fortrinligt. Leveret marts 2014. Side 46 I 2013 er der ligeledes indkøbt to styk færdselsvogne af mærket VW Caddy. Disse skal fungere som servicevogne i hverdagen. Caddyerne blev valgt i tæt samarbejde mellem værksted og arbejdsmiljøorganisationen. Målet med de nye færdselsvogne var at de skulle være ergonomisk korrekte for brugerne. Derudover skulle der fra centralværkstedets side være stor fokus på brændstoføkonomien samt lave driftsomkostninger. Modellen er en Caddy Van Kassevogn 1,6 TDI 102 hk BlueMotion Technology med 7 trins dsg automatgearkasse og med en brændstoføkonomi på 18.9 km/l. Brandvæsenets centralværksted har selv stået for opbygningen af både udrykningsblink og horn samt kommunikation. De er indrettet til servicering af brandhaner, brandslukningsudstyr samt afhentning af diverse reservedele og materiel. Caddyerne er stafferet jævnfør brandvæsenets nye designmanual. Begge køretøjer afløser to gamle færd- selsvogne fra 1995 og 1998, som er blevet solgt. Den værkstedsansvarlige I forhold til skader på køretøjerne har 2013 været et positivt år uden større uheld og skader. Desværre blev vi ramt af et mindre uheld – som dog var uforskyldt – da den ene af vores helt nye Caddy’er kun nåede at køre 400 km før den påkørt bagfra af en anden bil. Gudskelov uden personskade og kun ringe materiel skade. Derudover meget få småskader. Det er godt gået af brandfolkene, der kørte over 1700 udrykninger. På værkstedet på Station Hvidovre har brandfolkene igen gjort en kæmpe indsats på at holde vognparken i VB kørende 24 timer i døgnet. Der bliver lagt mange mandetimer på værkstedet med reparationer, service og synsklargøring. Mandskabet i hele brandvæsenet udviser generelt både stor fleksibilitet en kæmpe ildhu med at holde materiellet kørende. Der blev ydet en meget flot indsats i forbindelse med opbygningen af de to nye caddyer. Side 47 Bygninger Vestegnens Brandvæsen 2020-energivision Indledning Handlingsplan for energi I forhold til ny information omkring bygningerne i Vestegnen Brandvæsen, så har 2013 generelt været et år med få tiltag, hvorfor vi i denne beretning vælger at fokusere på vores energimæssige strategi og mål sat op mod vores grønne visioner for brandvæsenet. • Vores strategi lægger tyngde på en løbende driftsforbedring af forbruget på vand, gas og el. Målet med dette er til enhver tid at tilsikre et så lavt energiforbrug, som muligt. Derfor fokuseres der løbende på at optimere en reducering af energiforbruget gennem konkrete løsningsforslag bl.a. gennem inddragelse af ressourcepersoner i brandvæsenet. • • • • • På den baggrund blev et naturlig tiltag af sikre relevant viden omkring dette forbrug fremadrettet. Flere af punkterne i handlingsplanen blev allerede udført og noteret til brug for statistik, men er aldrig blev skrevet ind i en handlingsplan. Ligeledes vil vi synliggøre konkrete forslag til grønne tiltag samt mulige kulturændringer med det formål at reducere energiforbruget. • Side 48 Relevant forbrugsstatistik synliggøres gennem aflæsning af stationernes vand-, gas- og elmålere hver den 1. Grønt regnskab indeholdende statistik vedr. aflæst forbrug udarbejdes til VB Beretning og Regnskab Der udarbejdes driftsjournal for udledning af spildevand i forbindelse med olieudskiller og sandfang til brug for miljøafdeling i Hvidovre og Glostrup kommuner. Der udarbejdes en driftsjournal på udført VB arbejde på gasfyr – indeholdende intervaleftersyn – gældende for station Hvidovre Der udarbejdes program for temperaturstyring – til relevant statistik Afdækning af mulige strømslugere med Kilowattmåler Der udarbejdes ”en grøn vision” for begge stationer • Følgende punkter er konkrete forslag til en ”Grøn Vision” for brandvæsenet • • • • • • • • • • Etablering af solcelle-energi på begge stationer – stort potentiale for en effektiv udnyttelse af store tagflader samt en stor potentiel reduktion i stationernes elforbrug – tilbagebetalingstid skal undersøges, men forventet 10-15 år Jordvarme på begge stationer – forventet besparelse på varmeforbrug 50 % - positiv investering og mulighed for statstilskud til etablering bør undersøges Halogenpærer og lysstofrør skiftes til LED på samtlige lamper – stor engangsinvestering, men en betydelig reduktion i stationernes elforbrug – virkning øjeblikkelig Energivinduer isættes på begge stationer – dette ved naturlig udskiftning Isolering af tagkonstruktion i udrykningsgaragen på station Glostrup Isolering af tagkonstruktion på Villaen – station Glostrup Isolering af ydervægge i soveafsnit på station Glostrup – Udlejers opgave Udrykningsporte skiftes til porte med bedre isolering Etablering af genbrugsanlæg for opsamling regnvand på begge stationer – de store tagflader indsamler en del regn vand, som kan genbruges til f.eks. vask af biler, slukningsvand eller måske end da til toiletskyl og vaskemaskiner Ingen brug af tørretumblere • • Udskiftning af elektriske forbrugsapparater – her tænkes på udskiftning af samtlige køleskabe, dybfrysere til A++(+) Installation af intelligente termostater på samtlige radiatorer Indkøb af rengøringsartikler – Kun svanemærkede produkter Oplægget til reducering af energiforbruget på begge stationer tager udgangspunkt i en ideologisk grøn tankegang og ikke til omkostningerne ved en evt. etablering af disse tiltag. Netop derfor er der kun tale om grønne visioner for brandvæsenet, da vi også ønsker at være omkostningsbevidste i forhold til vores investeringsvalg. Side 49 Gasforbrug GrønVision Elforbrug • • • • • • Udrykningsgarage - Tidsinterval på lyset justeres ned til 3 minutters tænding pr. aktivering. Dette for at minere forbruget bl.a. ved gennemgang i garagen samt ved alarm, hvor køretøjerne er kørt Udskiftning af samtlige lyskilder til LED – hertil skal tillægges indkøb af diverse kabler, kontakter m.v. Inkl. omkostninger til ekstern entreprenør Tænding af lys skal ligeledes kunne aktiveres på en kontakt ved konkrete arbejdsopgaver i udrykningsgaragen, som kræver ekstra belysning Timerenheden skal indstilles efter sommer/vinter – ved opsætning af ny timer På station Glostrup etableres en slukkontakt for al belysning/forbrug (undtaget køleskabe) i køkken, som det er tilfældet med stuen i villaen. Derudover etableres en timerkontakt på kaffemaskinen, som slukker for strømmen til denne efter eks. 25 minutter Afdækning af forbruget på potentielle strømslugere – dybfrysere, køleskabe m.v Den største synder i forhold til gasforbruget på begge stationer er uden tvivl vores udrykningsgarager. På station Glostrup kunne en vision være at der investeres i en ny styring af varmen i udrykningsgaragen, således at kaloriferfyret ikke er unødigt i drift ved eksempelvis alarm, hvor den banker der ud af for åbne porte hele vintersæsonen indtil at portene lukker automatisk. Den nye styring skal kunne styre temperaturen, så der er mulighed for natsænkning samt at VH manuelt kan tænde for varmen ved arbejdsopgaver i garage, som kræver at mandskabet skal opholde sig der i længere tid. Endvidere skal der en temperaturstyring til, hvor temperaturen inde er afhængig af temperaturen ude. Dog anbefales det at temperaturen i garagen ikke overstiger 18 grader ved drift. I sommersæsonen bør styringen være indstillet til at den ikke er i drift. Gasforbruget kan yderligere sænkes ved installation af intelligente termostater på samtlige radiatorer – dette er nævnt i ”Grøn Vision”. Side 50 Dog skal det nævnes at Glostrup Kommune p.t. er i fuld gang med at udfase brugen af fossile brændstoffer og som en naturlig følge heraf må vi forvente at naturgassen udfases og station Glostrup overgår til fjernvarme på et tidspunkt. En udvikling, som vi løbende følger og trods et fremtidigt skift til fjernvarme, så vil vi fortsat holde fokus på energiforbruget med henblik på en konstant driftsoptimering. Kulturændring En af de største udfordringer i forhold til en reduktion i energiforbruget vil kunne etableres ved en kulturændring. En ændring, hvor det bliver naturligt for den enkelt medarbejder generelt at opføre sig på samme måde, som man gør privat i forhold til at være bevidst om energiforbruget. Vandforbrug I praksis kan det betyde at man eks. En reduktion i vandforbruget kan ske ved flere tiltag – Dog bør det nævnes at vandforbruget i brandvæsenet ikke er højt, når der tages højde for at vi har 12 mand på døgnvagt. Vi ligger under hvad en normal familie på 4 personer bruger om året af vand. Et forholdsvist lavt forbrug, som muligvis vil stige en smule i fremtiden grundet den store udfordring med asbestsanering, når brandmandskabet skal soigneres efter disse komplekse indsatser. Mulige tiltag • • • • Holdningsændring generelt – omtanke ved tøjvask og maskinopvask Indkøb at vandbeholder til gulvvaske maskine - station Glostrup Vask/skylning af køretøjer – ved reelt behov Modernisering af baderum – alm. armatur udskiftes til armatur med bevægelsescensor • • • • • • • • slukker for lyset, når det er dagslys og når man ikke bruger lokalet ved mørke slukker for kaffemaskinen og hælder kaffen på termokande ikke lader vandet løbe unødigt undgår at elektriske apparater ikke står tændt på standby lufttørrer håndklæder og viskestykker fremfor tørretumbler – en sidegevinst er mindre slitage af disse lufter ud med radiatoren skruet ned bruger termostaten på radiatoren med fornuft i et tilpasset niveau ikke åbner alle porte samtidigt i vinter sæsonen for at køre køretøjerne ud, når der skal vaskes gulv – kan åbnes enkelt vis og derved minimere varmetabet På de to følgende sider vil vi, som de foregående, år synliggøre brandvæsenets energiforbrug ved brug af statistiske aflæsninger henover sidste kalenderår samt for perioden 2008-2013. Side 51 Forbrugsstatistik 2013 for begge stationer EL 10000 9000 8000 7000 kwh 6000 5000 Hvidovre 4000 Glostrup 3000 2000 1000 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec måned Vand 70 60 50 km3 40 Hvidovre 30 Glostrup 20 10 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Måned Gas 3500 3000 2500 km3 2000 Hvidovre 1500 Glostrup 1000 500 0 jan feb mar apr maj jun jul måned Side 52 aug sep okt nov dec Forbrugsstatistik 2008 - 2013 for begge stationer 100000 EL 90000 80000 kWh 70000 60000 50000 Hvidovre 40000 Glostrup 30000 20000 10000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 800 VAND 700 600 km3 500 Hvidovre 400 Glostrup 300 200 100 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 18000 GAS 16000 14000 km3 12000 10000 Hvidovre 8000 Glostrup 6000 4000 2000 0 2008 2009 2010 2011 Side 53 2012 2013 Øvelser uddannelse Virksomhedsbesøg www.shothotspot.com Målet med virksomhedsbesøg er at få et dybere og mere indgående kendskab til virksomhederne set med brandvæsenets briller ud fra vores faglige indgangsvinkel til objektet. Formålet med besøget defineres fra gang til gang helt præcist og hvorfor vi ønsker at besøge virksomheden inden udarbejdelsen af et egentligt oplæg. Besøget præciseres i en plan i forhold til hvilke objekter, som vi ønsker at besigtige samt særlige forhold på virksomheden, som f.eks. brandfarlige oplag, adgangsforhold, mødeplan, ABA. Emner, som vi ønsker et dybere kendskab til eller blot få genopfrisket kendskabet til. Henover sommeren 2013 blev der således, i tæt samarbejde mellem Beredskabet i Albertslund Kommune og Vestegnens Brandvæsen, planlagt virksomhedsbesøg hos Kriminalforsorgen på lokaliteten Vridløselille Statsfængsel og Anstalten ved Herstedvester i Albertslund Kommune. Udgangspunktet var at alle 8 døgnvagtshold fra brandvæsenet skulle gennem dette besøg og trods mindre logiske udfordringer lykkedes det at gennemføre øvelsen for samtlige hold. Vestegnens Brandvæsen ønskede med dette besøg at få genopfrisket kendskabet til; • Gennemgang af mødeplan • Sikkerhedsforhold på området •Adgangsveje • Gennemgang af fængslets opbygning inkl. brandvæsenets adgangsveje inde på området • Rundvisning fra kælder til kvist inkl. storkøkken, isolationsceller og kontrolrum inkl. adgangssluse • Fremvisning af en celle i forhold til udfordringer med udluftning ved brug af overtryksventilator • Rundvisning i værksteder og kirke • Vandfyldte slangevinder og andre sluk ningsmidler på lokaliteten Røgdykkerøvelsen Dette års røgdykkerøvelse foregik igen på RESC – Rednings og sikkerhedscentret i Korsør, hvor samtlige brandfolk skulle deltage og gennemføre 3 udvalgte elementer: • Røgdykkerbane (kravlebane) • Brandhus i 3 etager •Gasbrand Side 54 1. element Røgdykkerbanen – i daglig tale ”kravlebanen” er en forhindringsbane i flere etager, som er bygget op i en 100 % mørk bygning, hvor brandmanden iført komplet indsatsudrustning inkl. åndedrætsværn skal forcere en del forhindringer i en slags firkantet tunnel på ca. 80 x 80 cm. Enkelte forhindringer stiller krav til både fysik og psyke hos den enkelte brandmand samtidigt med at der skal tænkes kreativt i situationen. Samarbejdet mellem de to røgdykkere, som sendes ind på banen, blev til tider sat på prøve når en forhindring krævede to brandfolks kreativitet til at løse opgaven med at komme forbi denne. Set med brandvæsenets øjne er ”kravlebanen” et solidt og konstruktivt stykke værktøj i forhold til at kontrollere, hvordan brandmanden håndterer sin begrænsede bevægelsesfrihed i belastede situationer med små, trange og mørke rum, hvor netop samarbejdet med sin makker stiller ekstra store krav, fordi både syn og hørelse er stærkt begrænset. fortsætte eftersøgningen på 2. sal, hvor de blev mødt af en ny udfordring i form af trykflasker, som skulle køles samtidig med at de skulle bekæmpe reelle varme overtændinger, dog kontrolleret af en certificeret røgdykkerinstruktør. Fakta ”Under udviklingen af branden kan der forekomme en overtænding. Dette sker, når intensiteten af branden er så stor, at den ophører med at være lokal, og omfatter alt brændbart materiale i rummet. En stor varmemængde frigives, og flammer springer ud gennem vinduer og døråbninger. I almindelighed sker overtænding, når brandgasserne i rummet når 500-600 °C. Varmestrålingen fra laget af brandgasser er på dette stadium så stor, at alle brændbare materialer vil antændes.” I øvelsen på 2. sal skulle brandmanden kunne erkende at der forefandtes to særlige farer – Overtændinger og trykflasker – og at han som en del af et røgdykkerhold kun kan bekæmpe en særlig fare ad gangen og på den baggrund - rent sikkerhedsmæssigt - er nød til at trække sig ud indtil at der er to røgdykkerhold til stede, som kan trænge ind sammen og herefter bekæmpe én særlig fare hver. 2. element Brandhus-øvelsen havde til formål at foretage en eftersøgning af personer og genstande i et røgfyldt miljø i stue og på 1.sal i et 3-etagers containerhus. Dette foregik med kold røg under kontrollerede forhold. Brandfolkene skulle Side 55 Fakta ”Tilstedeværelsen af trykflasker på et brandsted medfører altid en risiko for brandmandskabet og undertiden endvidere en risiko for en pludselig og kraftig brandudbredelse.” 3. element Det sidste element havde fokus på brand i naturgas. Voldsomme kræfter blev sluppet løs, når instruktøren åbnede for gashåndtaget og antændte gassen. Brandfolkene skulle på den første øvelse, ved hjælp af en vandtåge styre og kontrollere en gasjetstråle samtidig med at de foretog redning af en klasse 1 person (dukke) på den anden side af den antændte gasstråle. Næste scenarie var en simulering af en overgravet gasledning, hvor gassen var blevet antændt og også her bestod opgaven i at redde klasse 1 personer ved at vandtåge styre gasbranden væk fra de personer, som skulle reddes væk fra henholdsvis en personbil og en rendegraver. Dagen sluttede Som afslutning på selve røgdykkerøvelsen blev der iværksat en ny procedure i forhold til sanering af røg- og sodforurenede branddragter, hvilket i praksis betød at samtlige brandfolk skulle afklæde sig branddragten og følge vejledningen med at rengøre og pakke det forurenede indsatstøj i lufttætte poser for videre sanering. Som beskrevet i afsnittet fra Arbejdsmiljøorganisationen, så har der været og er fortsat en stor fokus på emnet asbest og indsatser i røgfyldte miljøer, hvilket naturligt bevirker at Vestegnens Brandvæsen ønsker at være på forkant med den forebyggende indsats. Side 56 El-biler og solceller Danmark får flere og flere elbiler på vejene og antallet af solcelleanlæg er stærkt stigende, hvilket i sagens natur betyder at de danske beredskaber, herunder Vestegnens Brandvæsen, er nød til ruste sig til denne nye form for indsats i tilfælde af brand, frigørelse o.l. under direkte hensyntagen til egen sikkerhed. Solcellepanelerne er i de fleste tilfælde monteret på bygningens tag, men kan også opsættes direkte på jorden eller være integreret i bygningens konstruktion. F.eks. som en del af en glasfacade, tagkonstruktionen eller som vinduer i en bygning. Solcellepanelerne er generelt meget robuste, men går der ild i bygningen, så kan panelerne udgøre en reel fare for røgdykkerne under slukningsarbejdet både i form af strøm, men også som nedfaldende paneler fra tagkonstruktionen. Fakta ”En elbil er et batterielektrisk køretøj eller en batteridreven bil, der udelukkende kører ved hjælp af elektromotor med tilhørende batteri og ladestation. Elbilen oplades bl.a. via ekstern tilkobling tilsluttet det etablerede el-net for opladning af bilens batteri.” For at tilegne os en dybere indsigt i dette komplekse emne, så blev der planlagt og afholdt en to-trins øvelse for mandskabet, hvor den teoriske del af øvelsen foregik på station Hvidovre. Den praktiske del af øvelsen blev afholdt på TEC Hvidovre (Teknisk Erhvervsskole Center Hvidovre – red.), hvor et samarbejde var kommet i stand med henblik på at en specialist ville fremvise flere modeller i denne kategori samt forklare om opbygningen af både serieproducerede og ombyggede el- og hybridbiler. Som et supplement til den praktiske del af øvelsen besøgte brandvæsenet et stort solcelleanlæg på taget af Frihedens Idrætscenter i Hvidovre Kommune for at se, hvordan et større anlæg ser ud og hvordan indgangsvinklen kunne være til en evt. indsats. De lovpligtige øvelser i 2013 har bestået af følgende elementer: 1. Røgdykkerøvelse - slukning i flere rum 2.Kemikalieøvelse 3. Håndtering af tilskadekomne 4.Sammenstyrtning 5.Apparatøvelse 6. Brandforløb og overtændinger 7.Frigørelse 8. Redning af klasse 1 personer 9. Førstehjælp vedligehold 10.Slangeudlægninger 11. Elbiler, solceller, LAUS værktøj 12. Oplæg fra ISL (virksomhedsbesøg) Side 57 Rødovre Stationscenter Tidslinje Indsats - Rødovre Stationscenter, 2610 Rødovre Kommune Alarm: Natten den 3. oktober 2013, kl. 02.05 – mindre naturbrand meldt ind af en hjemmeplejevogn i området syd for Rødovre Station. Afsendt: hovedvagthavende indsatsleder samt ét slukningstog - (P7+M2+S2). Skadested: Rødovre Stationscenter Brandens estimerede tidslinje Kl. 02.05 – Vestegnens Brandvæsen (VB) mod tager en melding fra Alarmcentralen 1-1-2 om en mindre naturbrand på adressen Immerkær 27 i Hvidovre Kommune. Kl. 02.06 – 1. slukningstog afgår fra Hvidovre brandstation med en normal udrykning bestående af VH-ISL (P7 – Hvidovre Kommune), en automobilsprøjte (M2) samt en redningslift (S2) Årsag: Påsat (Kilde; Politiet) Situation: Det konstateres hurtigt i forløbet at denne melding intet har med en mindre naturbrand at gøre, men derimod en kraftig ildløs i cirka 6000 kvm butikscenter. Kl. 02.09 – M2 og S2 er fremme og foretager en foreløbig rekognoscering. Kl. 02.12 – VH-ISL fremme og konstaterer at der ikke er tale om en mindre naturbrand på Immerkær 27 i Hvidovre Kommune, men at situation nu er en kraftig røgudvikling i ca. 6000 m2 butikscenter på adressen Rødovre Stationscenter 1 i Rødovre Kommune. Kl.ca. 02.14 – M2 etablerer på VH-ISL ordre B/C-udlæg med to C-rør mod branden fra nordsiden, samt brand i kælder. S2 rejses fra østsiden for slukning af tagbrand med vandkanon. Side 58 Kl. 02.17 – VH-ISL rekvirerer 2. slukningstog fra station Glostrup med en automobilsprøjte (M1) og en drejestige (S1). Kl. 02.19 – ISL bagvagt (P8 – Rødovre Kommune) rekvireres af VH-ISL (P7) med henblik på oprettelse af KST (Kommandostade) i samarbejde med ISL-Politi (LIMA 10) fra Kbh. Vestegns Politi. Kl. 02.23 – M1 fremme og etablerer på VHISL ordre B/C-udlæg med to C-rør mod branden i mellemgang fra sydsiden for slukning af ildløs i butikker. Kl. 02.26 – S1 fremme og rejser på VH-ISL ordre stigen fra sydsiden for slukning af tagbrand med vandkanon Kl. 02.36 – Beredskabsstyrelsen Hedehusene (BRSH) rekvireret for vandforsyning Kl. 02.54 – Høje Tåstrup Brandvæsen (HTB) rekvireret med en automobilsprøjte (M1) for støtte til slukning af ildløs fra nordsiden. Vandtankvogn fra HTB står for vandforsyning til M1 og S1. Kl. 03.07 – Skadeservicefirma ISS Recover Nordic rekvireret på grund af mistanke om asbest i bygningen. Kl. 03.29 – ISL P4 – Albertslund Kommune overtager hovedvagten i hele området, da både for- og bagvagt er bundet på denne indsats. Kl. 03.30 – Beredskabscenter Næstved (BRCN) rekvireret med ordre om vandforsyning og B/C-udlæg med 3 C-rør for slukning af ildløs i butikker i mellemgang fra østsiden. Kl. ca. 03.45 - Der er sket en større røggaseksplosion i bygningen med stor brandspredning til følge. Man forsøger at holde branden tilbage, men flytter p.t. køretøjer pga. strålevarme og etablerer alternativ slangevej. Side 59 Kl. 04.14 – Beredskabsmeddelelse udsendes via Danmarks Radio og TV2 af Kbh. Vestegnens Politi, hvor de oplyser følgende; Kl. 08.00 – HOFOR rekvireret grundet større brud på vandledning i forbindelse med indsatsen ”Der er en kraftig brand og røgudvikling i Rødovre Stationscenter. I forbindelse med kraftig brand og røgudvikling i Rødovre Stationscenter ved Rødovre Station skal beboere i området nordvest for centret gå indenfor, lukke døre og vinduer samt stoppe ventilationsanlæg. Togdriften er ikke påvirket” Kl. 08.50 – HOFOR konstaterer hele 3 store vandledningsbrud på brandhanenettet. Foreløbig evaluering – Ildløs i ca. 6000 m2 butikscenter, hvor ca. 2500 m2 var overtændt. Bygningen sikret med fast hegn med markering om asbest og skadestedet overdraget til Miljøafdelingen i Rødovre Kommune samt politiet. Kl. 11.55 – Slukningstog fra Beredskabsstyrelsen bliver på brandstedet og efterslukker. Kl. 12.30 – Branden helt slukket. Kl. 05.45 – Branden under kontrol og større efterslukning påbegyndt. Forplejning ankommet. Kl. 13.45 – KST nedlægges. Kl. 13.45 – VB – station Hvidovre rekvireres til efterslukning af brandlomme. Kl. ca. 05.45 – Rensepunkt etableret. Kl. 06.25 – Skadeservicefirma indsættes for værdiredning i cykelbutik Kl. 0635 – VH-ISL P7 og skadeservicefirma ISS Recover Nordic undersøger mistanke om asbest i tagudhænget. Kl. 0730 – Skadeservicefirma kan på dette tidspunkt ikke udelukke forekomst af asbest, hvorefter procedure for asbest iværksættes. Kl. 08.00 – ISL P9 – Albertslund Kommune og ISL P6 – Hvidovre Kommune møder på brandstedet for afløsning af VH-ISL P7 – Hvidovre Kommune og skadestedsleder P8 – Rødovre Kommune. Side 60 Rødovre Stationscenter indsats En indsats sammenfattet og genfortalt i tæt samarbejde mellem vagthavende indsatsleder (VHISL) viceberedskabschef Peter Dræbye – Hvidovre Kommune og skadestedsleder (bagvagt-ISL) viceberedskabschef Horst G. Nielsen – Rødovre Kommune, som begge deltog aktivt i selve den overordnede styring af indsatsen på Rødovre Stationscenter. Historien bag centret Rødovre Stationscenter var et butikscenter på cirka sekstusinde kvadratmeter opført i årene 196364. Byggeriet var i to plan med fuld kælder under hele centeret, opført i sektioner og et fladt build-up tag samt et åbent center i terrænniveau med en tværgående centergade og med forskellige butikker på begge sider af centergaden. Meldingen Natten til den 3. oktober 2013 kl. 02.05 modtog Vestegnens Brandvæsen – station Hvidovre en melding om en mindre naturbrand i noget buskads set af to personer fra hjemmeplejen, som var i området. De oplyste til Alarmcentralen 1-1-2 at de befandt sig ved butikscentret Rebæk Søpark i Hvidovre Kommune, hvorefter Alarmcentralen på meldingens ordlyd afsendte en normaludrykning bestående af vagthavende indsatsleder, en automobilsprøjte og en drejestige til området ved Rebæk Søpark. Butikscentret var ikke udstyret med nogen former for automatiske brandsikringsanlæg. Vagthavende indsatsleder kunne dog hurtigt konstatere at det faktiske forhold var alt andet end en mindre naturbrand, men derimod en meget kraftig bygningsbrand i Rødovre Stationscenter på den anden side af banelegemet i Rødovre Kommune. Side 61 Rødovre Stationscenter har tidligere i 1979 været udsat for en voldsom brand. Dengang udbrændte et posthus, en isenkræmmer samt et par andre butikker. Derudover blev resten af bygningen svært sod – og røgskadet. Efterfølgende blev Rødovre Stationscenter renoveret og opbygget på ny efter datidens gældende byggetekniske regler på området blandt andet med asbestinddækninger i tagudhænget, hvilket var lovligt på dette tidspunkt. Disse asbestinddækninger kom … små 35 år efter til at give de indsatte styrker inklusiv kommunens miljøafdeling store udfordringer i forbindelse med branden denne oktober nat i 2013. Behov for assistance Ved VH-ISL fremkomst til adressen i Rødovre Kommune er branden i kraftig udvikling og på dette stadie allerede brændt gennem tagkonstruktionen, hvilket udløste at VH-ISL rekvirerede ISL-bagvagten fra Rødovre Kommune samt assistance fra brandstationen i Glostrup og yderligere én vandtankvogn fra Høje-Tåstrup Brandvæsen (HTB) primært på grund af et stort behov for vandtankvogne. Allerede tidligt i brandforløbet var vandforsyningen en udfordring og på den baggrund blev supplerende styrker fra både Beredskabsstyrelsen (BRS) i Hedehusene og i Næstved rekvireret med henblik på vandforsyning. Kommandostade (KST) oprettes i politiets indsatslederkøretøj (LIMA 10), hvor ISL-bagvagten fra Rødovre Kommune fysisk blev placeret som skadestedsleder i tæt samarbejde med ISL-Politi. Beredskabsmeddelelsen Der blev - via Danmarks Radio og TV2 - udsendt en beredskabsmeddelelse på baggrund af den meget kraftige røgudvikling i området, som havde en vindfane drivende i nord/nordvestlig retning, hvor der indenfor få hundrede meter ligger flere højhuse med tæt boligmasse. Dette medførte ligeledes at al bustrafik samt almindelig færdsel i området blev omlagt. Indsatsen Brandforløbet forløber egentlig helt normalt, men på et tidspunkt konstateres der meget kraftige røggasser over tagkonstruktionen og der vurderes en umiddelbar overhængende fare for overtænding af bygningen, ja endda muligvis en direkte fare for en såkaldt røggaseksplosion. Derfor besluttes det sikkerhedsmæssigt at trække de indsatte styrker ud af bygningen og ikke uventet kom der kort efter en meget kraftig røggaseksplosion i hele centergaden. Asbesten erkendes Mistanken om asbest i bygningens tagudhæng besværliggjorde slukningsarbejdet og allerede den følgende morgen bekræftede prøver fra tagudhænget VH-ISL mistanke. Følgeskadefirmaet ISS Recover Nordic (ISS), som havde taget prøverne bekræftede at der var asbest i centret. Nu skulle der tages yderligere prøver og centret spærres af, hvorefter miljøafdelingen fra Rødovre Kommune overtog sagen. Side 62 De asbestholdige materialer kunne være blevet spredt med røgen og på den baggrund målte ISS efter asbestrester i området for at fastslå hvilken vej vinden fik røgen til at drive. ” Asbest er et byggemateriale, der tidligere har vundet stor udbredelse på grund af dets ildfasthed og varmeisolerende egenskaber. Asbest tåler temperaturer op til 900 grader og er ikke brændbart. Af samme grund var asbest et hyppigt benyttet materiale til isolering og brandsikring, indtil det af flere omgange blev forbudt i 1970’ermne og 1980’erne.” Kilde: Wikipedia dannelse i lungerne (asbestose) ved længere tids indånding. Ved erhvervsarbejde, hvor der over lang tid blev indåndet store koncentrationer af asbestfibre, er der desuden påvist en sikker sammenhæng med forekomsten af kræft i luftveje og lunger ” kilde: sundhed.dk Som en naturlig konsekvens ved konstateringen af asbest betød reglerne, at en omfattende procedure for håndtering af asbestindsatser vedr. indsatspersonel på brandstedet, blev sat i værk. Kbh. Vestegns Politi kunne i de tidlige morgentimer afblæse beredskabsmeddelelsen, da branden var slukket og man var i efterslukningsfasen. I praksis betød dette rensning af indsatspersonel, materiel samt køretøjer på lokaliteten herunder skulle indsatspersonellet have mulighed for at bade på stedet og al personlig udrustning så som inderbeklædning, branddragter, røgdykkerudstyr, handsker, hjelme, støvler etc. skulle hermetisk forsegles i poser og derefter videregives til ISS for asbestsanering. Rødovre Kommunes Miljøafdeling mødte – på ISL Brand og skadestedslederens anmodning - for fastlæggelse af omfang og udbredelse i forbindelse med konstateringen af asbest på brandstedet. I brandstedets umiddelbare nærhed ligger både et gymnasie og en folkeskole, men efterfølgende viste frygten for at dette område var blevet kontamineret med asbestfibre, heldigvis at være ubegrundet. Kommunens miljøafdeling overtog skadestedet for den videre sagsbehandling jf. miljøloven. Som udgangspunkt skulle alt, som kunne tænkes at have været i kontakt med de vindbårne asbestfibre forsegles til videre behandling. Ikke uventet var denne procedure meget tidskrævende og medførte at både mandskab og køretøjer var meldt ude af drift i en længere periode dagen efter denne storbrand. ”Asbestfibre kan forårsage en diffus bindevævs- Desuden mødte Arbejdstilsynet på brandstedet for at blive orienteret om, hvor mange personer der havde været i berøring med selve brandområdet samt en orientering om de asbestholdige materialer. Side 63 Ressourceoverblik • • • 1 ISL-Brand (Hvidovre Kommune) 1 Skadestedsleder (Rødovre Kommune) 2 vagtfri ISL-Brand til dækning af området • 2 vagtfri ISL-Brand til afløsning • 1 slukningstog fra VB - st. Hvidovre • 1 slukningstog fra VB – st. Glostrup • 1 slukningstog fra HTB • 1 slukningstog fra BRS-Hedehusene • 1 slukningstog fra BRS-Sjælland • BRS-Hedehusene til forplejning •BRS-Rensepunkt •Politiet •Hjemmeværnet • Følgeskadefirmaet ISS Recover Nordic •Forsikringsselskab •Arbejdstilsynet • Rødovre Kommune - Miljøafdelingen • AAB - Boligselskab Ros til samarbejdet Alle deltagere i indsatsen på branden i Rødovre Stationscenter har kun haft ros til samarbejdet mellem de forskellige beredskaber såvel som de private entreprenører, der blev tilkaldt. Resultatet skyldes både en høj grad af professionalisme hos alle og en entydig fordeling af ansvar og opgaver. Side 64 Berlin - en international brandmandskonkurrence Forberedelsen 770 trin eller 39 etager´s trappeløb på Hotel Park Inn i Berlin ventede forude den 20. april 2013. Nedtællingen var startet og en seriøs træning blev skudt i gang hos de fire deltagere fra Vestegnens Brandvæsen. En fysisk udfordring af denne karakter møder man ikke bare op til og gennemfører. Forud for gennemførelsen skulle der både hviles og lades ordentligt op, så krop og psyke var i top. Grundtanken var ikke bare at deltage, men også at få et flot resultat med hjem. Det var målet at gennemføre denne fyisk krævende sportsgren i bedre tider end i fjor. Vi brugte mange former for træning, for vi har ingen bygninger herhjemme, der er så høje at vi får den præcise belastning til de 39 etager. Cykling eller løb med røgdykkerapparat på kan med fordel bruges, hvis man vil presse sig selv over længere tid. Bedst er dog den rigtige form, så to ture kan det blive til i Domus Vista-højhuset på Frederiksberg ( 2 X 29 etager ). Resultatet efter sådan en tur er ikke uventet, så et bad og afslapning er velfortjent. Det, at man er i fysisk god form betyder meget til denne udfordring, men som så meget andet er vi ikke stærkere end det svageste led. Et hold består af to mand, så man er ikke i mål før begge samtidig står på toppen af Park Inn hotellet. Lidt pres på vores skuldre kom der uden tvivl med denne udfordring, men der kan man trække direkte paralleller til hverdagen i vores job, som røgdykkere - presset er ikke et ukendt fænomen. Hvorfor gør vi det? Ja, den tanke kunne man godt tænke ... men det er meget simpelt, fordi det sammenhold, som opstår på sådan en oplevelsestur samt mødet med andre ligestillede brandfolk fra forskellige brandvæsener i Europa, skaber en utrolig god atmosfære. Venskaber til de andre danske og europæiske brandvæsener er noget man ikke glemmer og det spiller selvfølgelig en meget stor rolle. Side 65 Gennemførelsen For andet år i træk stillede brandfolk fra Vestegnens Brandvæsen op til den fysisk udfordrende internationale brandmandskonkurrence Berlin Firefighter Stairrun, som den 20. april 2013 på brandtrapperne i hotel Park Inn ved Berlin Alexanderplatz i Tyskland. 12 deltagere fra Brandvæsenets Idrætsforening (BI) havde vist stor interesse, og derfor tilmeldt sig den krævende udfordring, at gennemføre et højhus konkurrenceløb i hjertet af Berlin. Et meget veltilrettelagt arrangement sidste år gjorde simpelthen at brandvæsenet måtte af sted igen. Når man får muligheden for at mødes med andre brandmænd fra hele Europa og USA, og samtidig konkurrere i et sjovt og anderledes løb. Så er vi bare ”nød til” at møde op igen, og vise hvad danske brandmænd indeholder – et faktum, som senere skulle vise sig at holde vand. Løbet er for både brand- og politifolk, og skal gennemføres med fuld udrustning. Det vil sige udrustning som en brandmand til daglig er iklædt, når han slukker brand. I praksis betyder det med støvler, branddragt, brandhandsker, brandhjelm og røgdykkerapparat. Omkring 20-25 ekstra kilo i bagagen skal medregnes i totalvægten. Politiet er dog fritaget for røgdykkerapparatet, da det ikke er en del af deres udrustning. Side 66 Over 350 startende hold af to mand (altså over 700 brand- og politimænd) var tilmeldt Berlin Stairrun 2013, så man fornemmede hurtigt den gode stemning overalt. Brandvæsenet havde sat brandbiler op til frit skue for alle de nysgerrige. Man kunne tilmed betale og få fornøjelsen af en faldtur i en line ud over kanten af taget på hotellet. Dette var selvfølgelig kun til den lidt mere vovede type. 39 etager venter alle hold, der efter en kort løbe distance igennem et bar og restaurant område ender i hotellet’s foyer. Flot seværdighed og til ære for alle dem som kommer og hepper på trappeløberene. Højdepunktet er nået, når man endelig når toppen, har fået pusten tilbage og blevet tilset af førstehjælpere og man kan nyde udsigten over til radiotårnet og resten af Berlin fra en skyfri himmel. På godt gensyn i 2014. Side 67 DOMI-branden i 1951 Baggrunden for denne historie ligger i en henvendelse tilbage i april måned 2013, hvor Bjarne Rother Jensen, som var i gang med at skrive en artikel til MG car Club, Denmark om DOMI-fabrikkens historie, stod og manglede en vigtig brik omkring storbranden den 24. maj 1951. En ikke uvæsentlig brik, som Vestegnens Brandvæsen kunne bidrage med rent historisk, da det tidligere DOMI-domicil lå i vores slukningsområde. HISTORIEN BAG DOMI-BRANDEN Af Bjarne Rother Jensen Normalt åndede alt fred og ro sådan en lørdag aften i Glostrup, men lørdag den 24. maj 1951 blev en aften, som mange af naboerne til DOMI koncernen på, Sdr. Ringvej, aldrig glemte. Orla Egevald havde næppe forestillet sig, at han skulle slutte dagen som første vidne til brandkatastrofen på en af Danmarks tredjestørste automobilvirksomhed, DOMI. Fra sit hjem opdagede Orla Egevald pludselig flammerne slå igennem taget i en af DOMI’s samlehaller og alarmerede straks Glostrup Brandvæsen. Et minut efter indløb endnu et opkald fra, Robert Henriksen - Kirkebjerg Allé, som boede på den anden side af samlefabrikken, og umiddelbart efter et opkald fra Radiotekniker Jacobsen - Vesttoftevej 4, som lå på en tredje side af fabrikken. Da branden således kunne ses på flere sider af fabrikken, tyder det på, at den allerede var temmelig omfattende, da de første anmeldelser indløb til brandstationen i Glostrup. Branden udviklede sig hurtigt til en ren katastrofe, en eksplosionsbrand hvor 10-15 iltflasker og en række benzin- og oliedunke røg i luften, men ingen mennesker kom til skade. To samlehaller og en 150 meter lang bygning, som rummede kontorer, marketenderi og mindre værksteder udbrændte. Men hvad er egentlig historien bag DOMI-branden, og kunne den være undgået? Ifølge brandrapporten modtog Glostrup brandstationen, som lå 2,5 kilometer fra fabrikken, opkaldet kl. 23.50. Brandstationen sendte første automobilsprøjte med en påhængssprøjte afsted kl. 23.52 og et minut senere var redningsstigen afsted. Brandkøretøjerne fra Glostrup Brandvæsen Da brandkøretøjerne ankom til brandstedet, havde ilden allerede så godt fat, at Glostrup Brandvæsen ikke kunne klare slukningsarbejdet alene, så et par minutter over midnat blev der rekvireret assistance fra Københavns Brandvæsen og de nærliggende Falck stationer. Således deltog der nu 15 slukningskørertøjer, og en større skare redningsfolk samt en del civile i bekæmpelse af den omfattende brand. Efterhånden som rygtet om branden spredtes, ankom en del af DOMI’s personale. Men på grund af brandens voldsomhed kunne et redningsarbejde, som blev organiseret mellem personale og frivillige først påbegyndes efter en time. Side 68 Hurtigt blev man klar over, at det stort set var umuligt, at få de halvfærdige biler ud af den 100 meter lange samlehal. Men i en fjerde hal, som ilden endnu ikke havde nået, stod ca. 100 færdigsamlede Morris-vogne, og mekaniker Helmer Nielsen som var chauffør for Glostrup Brandvæsen, organiserede straks rømningen af denne hal. Man efterlyste straks blandt publikum, folk med kørekort, og politibetjent Ølby, som ikke var i tjeneste, købmand Ejner Andersen, blikkenslagermester Hammer Jensen og assistent Hougaard kørte de mange nye biler ud efterhånden som mekaniker/brandmanden fik dem startet. En ung mand kom løbende og tilbød sin hjælp, ”Jeg dumpede ganske vist til køreprøven forleden, men jeg kan godt hjælpe”, sagde han stakåndet til betjenten (Aftenbladet 25. maj 1951). Han fik selvfølgelig lov at hjælpe. De mange ”Morris vogne” blev parkeret på de nærliggende villaveje, hvor politiet holdt opsyn med dem. Dramatisk rullede de mange biler ud fra hallen, mens ilden faretruende nærmede sig. Den unge mand nåede at køre 6-7 vogne i sikkerhed. Enkelte biler midt i hallen var det ikke muligt at starte, så de måtte skubbes ud, og i det samme fik ilden fat i fabrikkens malerværksted, hvor maling og andre kemiske produkter eksploderede i høje brag. Enkelte biler nående man desværre ikke at redde fra branden. Bilerne i de andre samlehaller stod derimod ikke til at rede, så her gik flere hundrede halvfærdige lastvogne og personbiler op i flammer. Under rømningen af hal 4, havde vindretningen konstant båret ilden i hallens retning. Brandfolkene havde derfor overdynget hallen med vand, mens den blev rømmet for biler, men nu vendte vinden og hallen blev dermed reddet. Men slukningsarbejdet forløb ikke uden uheld. To brandmænd stod på stigen og var i færd med at sprøjte vand på kontorbygningen, da en regn af gnister pludselig for tværs over hele fabriksområdet. I det samme raslede noget murværk ned over de to brandmænd som blev slynget ned af stigen, men de slap begge fra faldet med overfladiske skrammer, og kunne straks genoptage arbejdet. Ifølge Glostrups Brandvæsens ildebrandsrapport var branden først nedkæmpet tidligt næste morgen. Slukningsarbejdet forløb med store vanskeligheder, bl.a. på grund af den kraftige sorte røg der hurtigt udviklede sig. Det var meget risikofyldt at trænge ind i de forskellige samlehaller, da iltflasker og oliedunke eksploderede hele natten igennem. Side 69 Branden var så vandkrævende, at brandfolkene måtte have 3000 meter slange i brug. Vandværket i Vesterled, hvor DOMI fabrikken lå, kunne ikke levere den nødvendige mængde vand, så brandfolkene måtte hente vand ved forskellige vandhuller og i Glostrup. Det menes, at branden er opstået i værkstedshallen nærmest administrationskontorerne. Man mener, at det kan være en kortslutning, der har antændt nogle af de brandfarlige materialer, som blev opbevaret her. Branden bredte sig hurtigt til forbygningen med kontorer, malerværkstedet, snedker- og sadelmager samt marketenderi. Daværende brandinspektør S. M. Thomsen havde flere gange påpeget overfor kommunen, at der var forhold, der kunne give problemer ved en eventuel brand. For det første var der ikke den nødvendige vandkapacitet til at dække en evt. brand i så stor en industrivirksomhed. Brøndbyernes kommune havde kun et mindre vandværk, og vandtrykket i Glostrup var alt for ringe. man gav tilladelse til at opføre så store industrivirksomheder. Efter det, der er sket i nat, må man kunne indse, at jeg har ret”. (Aftenbladet 25. maj 1951). Brandvæsenet har påpeget overfor kommunen, at hvis det ikke er muligt at opføre et ordentligt vandværk, vil det være nødvendigt at anlægge en kunstig sø i industrikvarteret, hvor der kan tappes vand til slukning af en evt. brand. Men det var ikke kun kommunen, der sad brandinspektørens advarsler overhørig. For det andet, påpegede brandinspektøren overfor DOMI’s tekniske rådgivere, at malerværkstedet hvor man arbejdede med brandbare lakker, var placeret direkte under kontorlokalerne, og var derfor imod at give den nødvendige godkendelse til bygningen. Men DOMI’s rådgivende ingeniører mente brandinspektøren havde uret og lagde pres på ham for at få den nødvendige godkendelse. Brandinspektør S.M. Thomsen - arkivfoto For det tredje havde brandinspektøren ligeledes betænkeligheder ved sammenbygningen af de store haller. Men også her var fabrikkens sagkyndige uenig med brandinspektøren, og henviste til at andre virksomheder i landet, havde opført endnu større haller. ”Det var en forfærdelig situation, men jeg havde advaret, hvad jeg kunne. Jeg har sagt til kommunen, at man måtte sørge for tilstrækkelig vandkapacitet, når Som det fjerde blev det påpeget, at virksomheden ikke havde fast vagt om natten, men kun besøg af en vægter. Side 70 ”Det er vort håb, at vi i et vist omfang kan arbejde videre i den hal, som hidtil har været anvendt som lagerbygning. Den har ingen skade lidt……….. Vi vil beflitte os på at benytte så mange af arbejderne som muligt ved oprydningsarbejdet, ja, vi håber at kunne beholde dem alle.” (Aftenbladet 28. maj 1951). Da man efter branden gjorde skaderne op, var 200 biler og traktorer, et stort lager af reservedele foruden en del maskiner udbrændt, alt i alt værdier for 5-6 millioner kroner, vel at mærke 1951 kroner. Hertil kom, at fabrikken beskæftigede ca. 150 arbejdere og 50 funktionærer, hvoraf mange ville være uden arbejde til skaderne var udbedret. Og det lykkedes - inden udgangen af år 1951 var fabrikken genopbygget. I dagene efter branden afhørte politiet fabrikkens medarbejdere, og man mente, at brandårsagen kunne være en kortslutning. Det fremgår dog ikke af de gamle aviser, om den skulle være opstået i et af køretøjerne, eller det skulle være i bygningens installationer. Tilbage står så spørgsmålet, kunne branden så være undgået, eller begrænset? Det er selvfølgelig indlysende, at mangel på vand var et problem, når branden skulle hindres i at brede sig, og ikke mindst slukkes. Problematikken med placeringen af malerværkstedet i forhold til kontorlokalerne er et andet. Ifølge brandmyndighederne var malerværkstedet placeret uhensigtsmæssigt i forhold til sikkerheden. Knyttes det så sammen med de store åbne arealer i de sammenbyggede haller, har ilden måske haft frit løb til at brede sig. I kølvandet på branden opstod der rygter om, at DOMI ikke var forsikret mod driftstab, men det afviste administrerende direktør Svend Nellemann. Direktøren udtalte, at skaderne beløber sig til ca. 5 mill. kroner, og man var forsikret til 5.8 mill. kroner. Bygningerne var forsikret til 3,6 mill. kroner. I bogen ”Nelleman – 100 years in 100 pages” fra år 2000 oplyses det dog, at skaderne beløb sig til 8 mill. kroner. Domi set fra luften - Sdr. Ringvej i forgrunden Men set med en lægmands øjne, kunne en fast nattevagt måske havde opdaget branden tidsnok til at hindre den omfattende brandkatastrofe som Orla Egevald, Robert Henriksen og Radiotekniker Jacobsen med mange andre blev vidne til den maj nat i 1951. Trods de omfattende skader udtrykte Svend Nellemann: Side 71 Indsatsbilleder2013 Tirsdag var den ugedag, hvor der sammenlagt blev kørt flest alarmer - i alt 291 Lørdag var den ugedag, hvor der sammenlagt blev kørt færrest alarmer - i alt 215 Side 72 Januar var den måned, hvor der blev kørt flest alarmer - i alt 177 Juli var den måned, hvor der blev kørt færrest alarmer - i alt 116 Side 73 Cirka 15 % af samtlige udrykninger foregik i tidsrummet kl. 00.00 til 06.00 Side 74 Den 29. var den månedsdag, hvor der blev kørt færrest alarmer - i alt 33 Den 1. var den månedsdag på året, hvor der blev kørt flest alarmer - i alt 78 Side 75 TAKsiden En speciel tak til følgende personer for deres direkte eller indirekte medvirken til udarbejdelsen af Regnskab og Beretning 2013 fra Vestegnens Brandvæsen; Bestyrelsesformand Jens Mikkelsen Brandchef Poul A. Poulsen Økonomisk Konsulent - Glostrup Kommune - Susanne Nissen Vicebrandchef Rasmus T. Otte Tina Vindfeldt - Vestegnens Brandvæsen Viceberedskabschef Peter Dræbye - Hvidovre Kommune Viceberedskabschef Horst G. Nielsen - Rødovre Kommune Brandmester Henrik Dahl Brandmester Mads Bak Pedersen Brandmester Henrik Holm Pedersen Underbrandmester Michael Schou Underbrandmester Flemming Haugaard Brandmand Kim Schjeltved Brandmand Kim Jørgensen Brandmand Jens Kempf Brandmand Kenneth Andersen Bjarne Rother Jensen - MG Car Club Denmark Brandmandskabet for løbende inspiration og medspil Side 76 Redaktions siden Godkendt af: Brandchef Poul A. Poulsen pp@vestbrand.dk Ansvarshavende redaktør og layout: Brandmester Henrik Vang Olesen hvo@vestbrand.dk Rådgivning om design og kommunikation: Konsulent Jan René Strojek jan@strojek.dk Fotografer: Mathias Øgendal – Kenneth Meyer Brandmandskabet på begge stationer Side 77 P å gensyn i Beretning 2014
© Copyright 2024