Download Report

Journalisten
Hjemme i sofaen har der altid været kamp om fjernbetjeningen. Også om programmerne,
men mest om siderne på tekst-tv. Min søster ville se Beverly Hills – min far og jeg ville se
nyheder. Vi sled i fællesskab flere tekst-tv-knapper ned i kampen om at holde os
opdaterede. I dag er tekst-tv skiftet ud med Twitter, men behovet for at vide, hvad der sker
i verden, er stadig det samme.
Den viden og videbegærlighed omsætter jeg til journalistik.
I kølvandet på den nye skolereform kiggede jeg nærmere på, hvordan reformen
påvirker idrætsforeningerne. Det blev til en historie om, at Længere skoledage får elever til
at droppe sport, og at Frivillighed i skolen koster penge. Begge artikler blev trykt i
Berlingske. Og jeg vil skrive endnu flere nyheder, der undersøger konsekvenserne af de
politiske beslutninger. Derfor har jeg også netop sendt en anmodning om aktindsigt af sted
til Sundhedsstyrelsen. For jeg ved, at der blandt tonsvis af dokumenter om screening af
nyfødte ligger en væsentlig nyhedshistorie, som vil interessere andre end mig selv.
Èn nyhed - flere vinkler
Som journalist er jeg af den overbevisning, at nyheder skal angribes fra flere sider. Derfor
spiste jeg frokost på et plejehjem, hvor man serverer hjemmelavet økologisk mad, da
forargelsen over vakuumpakket mad til ældre var størst. Det blev til reportagen På
Skjulhøjgård er mayonnaisen hjemmerørt. Og når jeg hører, at endnu et kuld håbefulde
sangtalenter ti uger i træk prøver chancen i bedste sendetid, spørger jeg en tidligere
vinder af Voice om, hvorfor hun endnu ikke har brugt den pladekontrakt, der fulgte med
titlen som Danmarks største stemme.
Insisterende, men venlig
Jeg knokler hele tiden med ord og nye idéer. Når kampen for at finde det helt rigtige
tillægsord overtager min nattesøvn, eller når jeg til en fest hører venner tale om en, der i
sit forsøg på at komme ud af en spiseforstyrrelse, har givet sig selv et forbud mod at læse
dameblade, så bliver min undren vakt. Efter mere end 20 opkald, adskillige e-mails og
bemærkningen "Du er godt nok vedholdende - men på en venlig måde," fik jeg den
udtalelse fra det offentlige sundhedsvæsen, jeg havde kæmpet for. Det blev til en
baggrundsartikel om, hvordan sundhedshysteriet i medierne påvirker unge kvinder, der i
forvejen har et anstrengt forhold til mad.
Nu vil jeg være hende, der tweeter egne gode nyhedshistorier, der er med til at
sætte dagsordenen. Jeg er klar til at yde det, der rykker min artikel fra opslaget på side 10
frem til forsiden. Derfor søger jeg en praktikplads, der kan lære mig at blive endnu bedre til
at opstøve de gode idéer, lave de skarpeste rubrikker og skrive de bedste historier.
Læs mere om personen bag.
Personen
Jeg er opvokset på det sydligste Sjælland. I byen med tårnet med guldgåsen på toppen,
og hvor den største butik i gågaden er Bad Boyz Tattoo. Det var et provinsliv i
Vordingborg, jeg som 18-årig med Hamborg-togets hast søgte væk fra. I dag er jeg stolt af
at have de berømte gummistøvler plantet i den sydsjællandske muld. For livet i provinsen
har lært mig at være ydmyg. Og det har givet mig viljen til at knokle. Allerede som 13-årig
cyklede jeg byen rundt med kontoplaner og resultatopgørelser som bybud for den lokale
revisor. Med ømme ben og tåspidser, der akkurat kunne nå pedalerne, ræsede jeg hver
eftermiddag gennem bunker af breve. Siden er cyklen skiftet ud med både designervaser
og digitale penselværktøjer, og titler som butikschef og grafisk designer er tilføjet mit cv.
Selvstændig og arbejdsom
Den ihærdighed, der i slutningen af 1990'erne fik fart i cykelhjulene, er stadig den samme.
Ved siden af mit studie i journalistik kæmper jeg som kommunikationsmedarbejder i
Carlsberg Byen for at overbevise de københavnske politikere og potentielle investorer om
vigtigheden af at have mennesket i centrum i udviklingen af byen. Udover at skrive om alt
fra Hjemløselandsholdet til arkitekturpolitik har jeg ansvaret for den daglige
pressehåndtering. Den erfaring er jeg nu klar til at bruge i mit journalistiske arbejde. For
jeg vil ikke længere påvirke beslutningstagerne og sælge historier. Jeg vil selv skrive
historierne i aviserne.
Kulturnørd med hang til nye medier
Det første mine øjne møder om morgenen er det daglige nyhedsoverblik på min iPhone.
På de sociale medier følger jeg udover #dkpol særligt med på #dkkultur. For kultur har altid
været en lige så stor interesse for mig som politik. Jeg skrev min første anmeldelse
af Leopold og Leopolds nyeste cd i den lokale avis, samtidig med jeg fik mit afgangsbevis i
9. klasse. Senest har jeg blogget fra Kulturmødet på Mors. På mit andet fag Dansk har jeg
set på kulturjournalistik og mediehistorie fra et videnskabeligt perspektiv, ligesom jeg er
gået i dybden med mediernes kulturelle funktion og public service-mediernes
fremtid. Derfor ryster jeg heller ikke på hånden, når folk spørger, hvorfor jeg vil være
journalist og arbejde i en branche, der med konstant faldende oplagstal for længst har haft
sin storhedstid. Jeg er sikker på, at journalistikken fortsat vil spille en afgørende rolle i
samfundet, hvis den formår at være nærværende og udvikle sig i takt med den nye
medievirkelighed. Noget jeg i øvrigt allerede havde en holdning til som 15-årig i
Vordingborg Dagblad.
Se mine produktioner.
Produktioner
NYHEDER: FOLKESKOLEREFORMENS KONSEKVENSER
Publiceret i Berlingske, oktober 2014
Umiddelbart efter indførelsen af den nye folkeskolereform undersøgte jeg, hvilke
konsekvenser reformen har for foreningslivet. Det blev til to nyhedsartikler, der begge blev
publiceret i Berlingske.
Læs Længere skoledage får elever til at droppe sport (pdf)
Læs Frivillighed i skolen koster penge (pdf)
REPORTAGE: PÅ SKJULHØJGÅRD ER MAYONNAISEN HJEMMERØRT Publiceret i
Berlingske, oktober 2014
Som følge af kritikken om vakuumpakket mad til ældre skrev jeg en reportage fra et
plejehjem, der er gået i den modsatte retning og i stedet har gjort måltiderne til
omdrejningspunkt for de ældres hverdag. På Skjulhøjgård serverer de hjemmelavet
økologisk mad.
Læs På Skjulhøjgård er mayonnaisen hjemmerørt (pdf)
PORTRÆT: EMILIE PÄETAVALU - DANMARKS STØRSTE STEMME?
Publiceret på navisen.dk, juni 2014
Emilie Päetavalu strøg som den første til tops i TV2s talentprogram Voice - Danmarks
største stemme - og blev derved endnu et sangtalent, der er udklækket af et
dansk talentprogram. I kølvandet på hendes deltagelse skrev jeg et portræt med
udgangspunkt i den kunstnermyte, hun beundrer og samtidig kæmper imod.
Læs "Jeg vil for evigt have Voice-logoet printet i panden" (pdf)
BAGGRUND: NÅR MADALLERGI BLIVER EN UNDSKYLDNING Publiceret på
navisen.dk, oktober 2014
I takt med det øgede fokus på fødevareallergi og moderne kure undersøgte jeg, hvilke
konsekvenser det har for unge kvinder, som i forvejen har et usundt forhold til mad. Det
blev til en case-båren baggrundsartikel.
Læs Når madallergi bliver en undskyldning (pdf)
NYHED: KØBENHAVN STÅR UDEN BYCYKLER Publiceret på b.dk, april 2013
I foråret 2013 undrede jeg mig over, hvorfor Københavns Kommune havde valgt at fjerne
de gamle bycykler, inden de nye var klar til brug. Det blev til en række artikler, der blev
publiceret på b.dk, og som efterfølgende blev citeret bredt i de danske medier.
Læs København må undvære bycyklerne hele sommeren (pdf)
Læs Ekspert: Manglende bycykler skader turismen (pdf)
DIVERSE NYHEDER
Publiceret i Berlingske
Læs Nye regler skal gøre det lettere at være besøgsven og skoleonkel (link)
Læs Professorer sniger Dylan-citater ind i forskning (pdf)
Læs Thomas Larsen: Ellen Trane i V-ledelsen kan styrke Kristian Jensen (pdf)
TV: DU SKAL TAGE SELFIES, NÅR DU NETSHOPPER
Publiceret på navisen.dk, september 2014
Næsten halvdelen af alle tøjkøb ender med at blive sendt retur. Derfor undersøgte jeg,
hvad danske virksomheder gør ved problemet. Fitbay er med et socialt netværk for kroppe
én mulig løsning på problemet. Jeg har selv skrevet speak, filmet og klippet indslaget.
Se indslag http://navisen.dk/?s=fitbay&x=0&y=0
Se mit CV.
CV
Jeg har været vidt omkring i mit 30-årige liv. For jeg er ikke bange for at afsøge mine egne
grænser og tage nye udfordringer op. Derfor er jeg heller ikke færdig med at lære, og jeg
glæder mig til at kaste mig ud i nye oplevelser og udfordringer i et 12
måneders praktikforløb hos jer.
JOURNALISTISK ERHVERVSERFARING
• Juni 2013 - nu: Presse og kommunikation, Carlsberg Byen P/S Som en del af kommunikationsafdelingen i Carlsberg Byen har jeg været med til
at udvikle kommunikationsstrategien og udarbejde medieplaner, samt stået for
den praktiske udførelse heraf. Udover at have ansvaret for den daglige
medieovervågning har jeg stået for al tekstlig fremstilling fra nyhedsartikler
til præsentationer af projektet på Carlsberg Byens hjemmeside.
• September 2014: Medieprojekt, Berlingske
I 14 dage indgik jeg som en del af indlandsredaktionen på Berlingske. Det korte
ophold gav mig et indblik i dagligdagen på en af landets største redaktioner og førte
til en række artikler i avisen.
• August 2014 - nu: Tekstforfatter, Innovativ Kulturledelse
Som tekstforfatter hos Innovativ Kulturledelse har jeg forfattet pressemeddelelser
og blogindlæg om udviklingen i de danske kulturinstitutioner.
UDDANNELSE
• August 2013 - nu: Kandidatuddannelse i Journalistik & Dansk, Roskilde
Universitet I juni 2014 afsluttede jeg den ene del af min kandidatudannelse i Dansk, hvor jeg
har specialiseret mig i kulturformidling og nye mediefænomener.
Den anden del af min uddannelse er Journalistik, og den der efter 4 1/2 år med
togture til Trekroner nu fører mig videre til næste stop hos jer.
• August 2010 - juni 2013: Bachelor i Journalistik & Dansk, Roskilde
Universitet Bacheloruddannelsen på RUC har udover en introduktion til videnskaben
givet mig en viden om virkeligheden, når man skal samarbejde i en gruppe. I
grupper på op til 8 studerende har jeg lært, at samarbejde kræver tid og gode
argumenter, men også hvor langt man kan nå, når man fagligt og socialt supplerer
hinanden.
• August 2008 - juni 2010: Entrepreneurship-designer, Københavns
Erhvervsakademi
Uddannelsen som E-designer har givet mig en grundlæggende introduktion
til designfeltet og har udviklet mine færdigheder med professionalisering af arbejdet
med idéudvikling og innovative løsninger, både når det gælder grafiske og
strategiske opgaver. Derudover har jeg på uddannelsen lært at
arbejde målgruppeorienteret på en række forskellige medieplatforme.
• August 2000 - Juni 2003: HHX, Vordingborg Handelsskole
International studieretning med engelsk og fransk som fremmedsprog.
FRIVILLIGT ARBEJDE
• Februar 2013 - nu: Næstformand i Studienævnet, Roskilde Universitet
Som medlem af Studienævnet på Roskilde Universitet har jeg gennem de seneste
år kæmpet for at skabe de bedste faglige rammer for de studerende. Med posten
som næstformand har jeg blandt meget andet haft ansvar for godkendelse af
meritansøgninger, udarbejdelse af studieordninger og planlægning af semesterstart
i 2013 og 2014 og udførelsen heraf.
ANDET
Af anden relevant erfaring kan nævnes, at jeg er fortrolig med brug af Final Cut Pro,
Photoshop og InDesign. I 2008 erhvervede jeg mig et kørekort. I de sidste par år har jeg
brugt en del af min fritid på at videreudvikle mine færdigheder indenfor fotografering.
Se hele mit CV.
Anbefaling
"Britt er et stort aktiv for Carlsberg Byen, og jeg er på egne og Carlsberg Byens vegne ked
af, at vi må sige farvel til hende, da hun skal i praktik. I får med Britt en kompetent og
fagligt dygtig medarbejder, der følger tingene til dørs og leverer varen – også når det til
tider skal gå stærkt. Det skader bestemt heller ikke, at hun er en god kollega og
sparringspartner med konstruktive og løsningsorienterede forslag, som hun gerne selv
tager ansvaret for at føre ud i livet.”
Pernille Hebsgaard Rohdemeier, kommunikationschef i Carlsberg Byen P/S.
Læs hele anbefalingen (pdf).
Kontakt
Britt Christensen
Født d. 9. oktober 1984
Henrik Rungs Gade 18, 3 tv
2200 København N
+ 45 22 91 65 94
brittch@ruc.dk
Find mig på Twitter @brittch84
Curriculum Vitae
Britt Christensen
Bopæl
Telefon
E-mail
Født
Hjemmeside
Henrik Rungs Gade 18, 3 tv, 2200 København N
22 91 65 94
brittch@ruc.dk
9. oktober 1984
www.brittchristensen.dk
Faglig profil
Jeg er en idérig og udadvendt studerende, der brænder for skriftlig formidling. Jeg er
selvstændig og stiller store krav til både mig selv og mine omgivelser. Jeg nyder at
dykke ned i tekster, mennesker og komplekse problemstillinger og formidle dem
skarpt og præcist – både når der er tid til fordybelse, og når det skal gå stærkt.
Erhvervserfaring
2013 – nu
Presse og kommunikation, Carlsberg Byen P/S
Som en del af kommunikationsafdelingen i Carlsberg Byen har jeg været med
til at udvikle kommunikationsstrategien og udarbejde medieplaner, samt stået
for den praktiske udførelse heraf.
Ansvarsområde
Udarbejdelse af artikler til hjemmeside.
Medieplanlægning og udarbejdelse af pressemeddelelser.
Udarbejdelse af strategi for direct marketing og eksekveringen heraf. Jeg har
blandt andet haft ansvar for udarbejdelse af nyhedsbreve, både til internt og
eksternt brug.
Udarbejdelse af strategi for brug af sociale medier.
Udvikling af salgsmateriale, både tekst og grafisk opsætning.
Udvikling af skiltestrategi og grafisk opsætning heraf.
Nabokommunikation.
2014
Medieprojekt, Berlingske
I 14 dage indgik jeg som en del af indlandsredaktionen på Berlingske. Det
korte ophold gav mig et indblik i dagligdagen på en af landets største
redaktioner og førte til en række artikler i avisen.
2014 – nu
Tekstforfatter, Innovativ Kulturledelse
Som tekstforfatter hos Innovativ
pressemeddelelser og blogindlæg
kulturinstitutioner.
2008 – 2013
Kulturledelse har jeg
om udviklingen i de
forfattet
danske
Salgsassistent (deltid), Rosendahl A/S
Jeg fortsatte med at arbejde 25 timer om ugen i Rosendahl, efter jeg startede
på mit studie. En del af ansvarsområderne var i den periode de samme, som
da jeg var butikschef.
2006 – 2008
Butikschef, Rosendahl A/S
Fra mit job som butikschef i Rosendahl har jeg erfaring med ledelse og
motivering af medarbejdere samt daglig drift af butikken. Jobbet har lært mig
at arbejde i en hektisk og travl hverdag, hvor der sættes store krav til dig som
leder og sælger.
Ansvarsområde
Daglig ledelse af 10 medarbejdere.
Ansvar for budgettering samt det daglige salg og indkøb af varer.
Ansvar for afholdelse af diverse events.
Salgsmøder.
Dekoration af butikker i hele af landet.
Opbygning og dekoration af messestande.
2005 – 2006
Salgsassistent, Rosendahl A/S
1997 – 2003
Diverse ungdomsarbejder
I mine unge år har jeg bl.a. arbejdet som bybud hos PR Revision, solgt softice
i Havnekiosken og fejet gulve hos AB Hairdesign.
Uddannelse
2013 – nu
Journalistik og Dansk (Medier) – cand.comm.
Roskilde Universitet
Fagligt fokus
Kurser
Journalistik og medievidenskab.
Baggrundsskrivning, Kritisk Interview, Tv-kørekort, Kulturjournalistik,
Medieæstetik, Mediehistorie og Mediegenrer.
Mediernes ændrede kulturelle funktion og public service-mediernes fremtid.
Projekter
2010 – 2013
Journalistik og Dansk (Litteratur & Medier) – bachelor
Roskilde Universitet
Fagligt fokus
Specialkurser
Nyhedsjournalistik, litteratur og kultur.
Journalistisk produktion og arbejdsmetoder, Litteraturhistorie, Medieanalyse,
Historie, Fotografi, etnografiske feltstudier af byrum & Performance design
Manden i undtagelsestilstanden – den sociale vending i 00’ernes litteratur
Undersøgelse af dansk damebladsjournalistik, kulturanalyse af Kreuzberg i
Berlin, publikumsudvikling og projekter med fokus på forskellige
kommunikationsløsninger.
Bachelor
Øvrige projekter
2008 – 2010
Entrepreneurship-designer
Københavns Erhvervsakademi
Fagligt fokus
Projekter
Kommunikation, idégenerering og grafisk design.
Udvikling af visuel identitet og digitale kommunikationsløsninger.
2003 – 2005
Magasin Du Nord, elev
Fagligt fokus
Salg og service samt grundlæggende købmandsskab.
2000 – 2003
Vordingborg Handelsskole, HHX international
International studieretning med engelsk og fransk som fremmedsprog.
Frivilligt arbejde
2013 – nu
Næstformand i Studienævnet på Roskilde Universitet
Som medlem af Studienævnet på Roskilde Universitet har jeg gennem de
seneste år kæmpet for at skabe de bedste faglige rammer for de studerende.
Ansvarsområde
Godkendelse af meritansøgninger, planlægning og
studieordninger, ansvar for semesterstart 2013 og 2014.
udarbejdelse
af
Sprog
Engelsk
Nordisk
Tysk & Fransk
Flydende, både skrift og tale
Behersker både norsk og svensk
Elementært
IT
Grafisk design
TV-redigering
CMS-værktøjer
Visualisering
Sociale medier
Microsoft Office
Jeg er fuld fortrolig med brug af Adobe, Indesign, Illustrator og
Photoshop
Final Cut Pro
Opdatering af hjemmesider i WordPress og Umbraco
Google Fusion
Strategisk brug af diverse sociale medier i kommercielle
sammenhænge
Word, Excel og PowerPoint
Personlige kompetencer og færdigheder
Jeg er ansvarsfuld og arbejder hårdt, uanset hvilke udfordringer jeg står overfor. Jeg
er initiativrig og vant til at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker. I
forbindelse med mine studier har jeg udviklet mine samarbejdsfærdigheder, ligesom
den projektorienterede arbejdsgang på RUC, såvel som i Carlsberg Byen, har lært
mig at bevare overblikket og være en god starter såvel som afslutter.
Som bonusinfo kan nævnes, at jeg har prøvet kræfter med ikke færre end 11
sportsgrene, heriblandt windsurfing – men det blev hurtigt en for kold fornøjelse. Jeg
har svært ved at kende forskel på højre og venstre, til gengæld tager jeg gerne
kampen op med procentregningen, også uden lommeregner. Og så elsker jeg at
støvsuge.
Referencepersoner
Carlsberg Byen P/S
Pernille Hebsgaard Rohdemeier, kommunikationschef
Kontakt
Tlf. 21 35 51 45 // phr@carlsbergbyen.dk
Innovativ Kulturledelse
Nadja Kalnæs, indehaver og stifter
Kontakt
Tlf. 29 27 28 83 // mail@nadjakalnaes.dk
27. august 2014
ANBEFALING AF BRITT CHRISTENSEN
Britt har været ansat som kommunikationsmedarbejder i Carlsberg Byen siden juni 2013. I
perioden har hun med stort engagement og faglig dygtighed været med til at udvikle og styrke
vores kommunikationsindsats. Stillingen kræver, at Britt arbejder meget selvstændigt og på
kryds og tværs af en travl organisation. Her nyder vi godt af hendes evne til at tage initiativ, få
tingene gjort og samarbejde med mange forskellige interessenter og fagområder.
Opgaverne som kommunikationsmedarbejder i Carlsberg Byen spænder vidt, fra produktion
af tekster, over presse- og borgerkontakt til mere AD-prægede opgaver som udarbejdelse af
brochurer og bannere. Det er derfor en stor fordel, at Britt fagligt spænder vidt og mestrer
både den strategiske kommunikation og den praktiske udførsel, ligesom hun har stor flair for
det grafiske arbejde.
Britt evner at evner at kommunikere med Carlsberg Byens mange målgrupper og har blik for
de respektive behov og kanaler, ligesom hun ubesværet arbejder på vores forskellige
platforme. I sin tid i Carlsberg Byen har Britt været med til at udvikle eksisterende
platforme, som fx hjemmeside og Facebook, ligesom hun har været med til at introducere nye
platforme som fx nyhedsbreve, LinkedIn og Instagram.
Jeg oplever Britt som en meget engageret, initiativrig og ansvarsbevidst medarbejder med et
naturligt talent for kommunikation og et godt blik for, hvordan kommunikation bedst muligt
understøtter opgaverne.
Britt er en stort aktiv for Carlsberg Byen, og jeg er på egne og Carlsberg Byens vegne ked af, at
vi må sige farvel til hende, da hun skal i praktik i forbindelse med sin uddannelse. Men når
det nu ikke kan være anderledes, kan jeg varmt anbefale Britt. I får i hende en kompetent og
fagligt dygtig medarbejder, der følger tingene til dørs og leverer varen – også når det til tider
skal gå stærkt. Det skader bestemt heller ikke, at hun er en god kollega og sparringspartner
med konstruktive og løsningsorienterede forslag, som hun gerne selv tager ansvaret for at
føre ud i livet.
Pernille Hebsgaard Rohdemeier
Kommunikationschef
Carlsberg Byen P/S
Olivia Hansens Gade 2
1799 København V
CVR 33 64 84 99
+45 21 35 51 45
phr@carlsbergbyen.dk
carlsbergbyen.dk
R E D I G E R E T A F J o n M at h o r n e
12 /Nationalt
ONSDAG 01. OKTO B ER 2014
1. SEKTION
L
N Y H EDSANA LYSE
Bent Winther
sa m f u n d s r e da k tør
VELKOMMEN!
Men velkommen til hvem?
K
an vi sortere i indvandringen til
Danmark, så vi får de »rigtige«
og ikke de »forkerte« hertil? Kan
vi øge indvandringen markant,
uden at det ændrer vores samfund for altid
med den utryghed, det skaber? Og kan vi
overhovedet opretholde vores velstand og
velfærd uden en betydelig indvandring?
Spørgsmålene bliver omdrejningspunkt
for den politiske debat i årene, der kommer.
Det bliver ikke kedeligt. Indvandrerdebatten spiller på alle registre og har
mere eller mindre afgjort de seneste fire
folketingsvalg.
Når den konservative leder, Søren Pape,
siger, at han ikke vil sortere i den arbejdskraft, der kommer hertil, i forhold til deres
hjemland og er »fløjtende ligeglad« med,
om de kommer hertil fra Indien, Brasilien
eller Saudi-Arabien, så stikker han hånden
ned i netop den hvepserede, som den nye
indvandrerdebat tegner til at blive.
Og når Venstre i sensommeren efter
lang tids interne diskussioner spiller ud
med en ny indvandrerkurs, der netop
skelner mellem arbejdskraft fra »rigtige« og
»forkerte« lande, er det for at adressere et af
tidens mest ømtålelige spørgsmål. Og når
en diskussion om østeuropæeres adgang
til den danske børnecheck fylder hele
valgkampen til Europa-Parlamentet, er det,
fordi indvandring af arbejdskraft er et af de
mest sprængfyldte temaer lige nu.
Bliver kampen om arbejdskraft i Europa
i fremtiden så benhård, som Dansk Industri
og samfundsøkonomer forudser, ligger her
kimen til et politisk valg af historiske dimensioner mellem fortsat betydelig bremse på
indvandringen og højere velstand. Uden
indvandring vil befolkningen i EU i 2050
være skrumpet med 25,9 procent, viser tal
fra Eurostat, EUs statistikorganisation.
Med den indvandring, der tegner sig, vil
den »kun« skrumpe med 9,5 procentpoint.
Og Østeuropa, hvorfra vi i de senere år har
hentet en stor del af den ekstra arbejdskraft
til Vesteuropa, skrumper befolkningsmæssigt med en langt større hast end Vesteuropa.
Uden indvandring vil befolkningerne
i de østeuropæiske lande frem mod 2050
falde med godt og vel en tredjedel. Det er
derfor, Dansk Industris direktør Karsten
Dybvad kigger ud mod resten af verden
for at finde den arbejdskraft, som hans
virksomheder kommer til at mangle.
Men er danskerne klar til det?
Manglen på arbejdskraft har altid ført til
store samfundsforandringer. I 60erne var
det kvindefrigørelsen, da kvinderne i stort
tal kom ind på arbejdsmarkedet, i begyndelsen af 70erne var det import af arbejdskraft, gæstearbejdere fra især Tyrkiet og
Jugoslavien, der var med til at forandre de
danske byer og sætte en ny dagsorden om
integration og fremmede kulturer.
Derefter fulgte et par årtier med stor
arbejdsløshed. Og siden slutningen af
90erne har vi diskuteret velfærdsreformer,
der kan øge arbejdsstyrken i takt med, at
befolkningssammensætningen ændres, og
der bliver flere ældre og færre i den arbejdsdygtige alder.
Reformerne, der er gennemført, har
ændret det danske velfærdssamfund, men
sporet ser nu ud til at tørre ud. Ikke at man
Hvem skal
vi leve af?
D
Bserie
Danmark kommer til at mangle hænder i
fremtiden, lyder det fra arbejdsgivere og
økonomiske eksperter. Men skal udenlandsk arbejdskraft eller reformer sikre
vores velfærd de kommende år? Berlingske zoomer ind på udenlandsk arbejdskraft
i Danmark og de muligheder og udfordringer, den skaber. Læs tidligere artikler på
b.dk/emne/hvem-skal-vi-leve-af
ikke fortsat kan gennemføre reformer af
dagpenge, skattesystem, kontanthjælp,
tilbagetrækning og andre velfærdssystemer, men de lavthængende frugter er
plukket, og fra nu af kommer det til at gøre
mere ondt, og det bliver sværere at skaffe
den politiske opbakning.
Selv den liberale tænketank CEPOS
erkender, at den politiske vilje nok allerhøjst er til en udvidelse af arbejdsstyrken
med 100.000 personer gennem reformer
frem til 2030. Og behovet er langt større.
Debatten om indvandring af arbejdskraft
kløver de borgerlige partier, fordi erhvervslivet er blevet en aktiv spiller, den kløver
Venstre, når en række Venstre-folk advarer
mod udlændingeudspillets sortering af
indvandrere, og den kløver regeringspartierne og etablerer en ny front mellem
arbejdsgivere og lønmodtagere. Arbejdsgiverne er interesserede i at øge udbuddet,
mens lønmodtagernes objektive interesse
er at formindske det. Det betyder nemlig
højere løn – i hvert fald på kort sigt.
Fagbevægelsens og Socialdemokraternes overordnede synspunkt har i årevis
været, at det er et spørgsmål om uddannelse. Når så mange står uden for arbejdsmarkedet, må det være et spørgsmål om at
tilpasse deres kvalifikationer til behovet.
Men selv om Danmark aldrig har brugt
så mange penge på uddannelse som nu, er
gruppen, der står udenfor, ikke formindsket nævneværdigt. Så den vej er om ikke
tørret ud, så i hvert fald ved at blive tørlagt.
Mens argumenterne for indvandring
de seneste årtier har været humanitære og
moralske, både når det gælder asylansøgere, flygtninge og familiesammenføring,
vil de i årene, der kommer, i stigende grad
blive økonomiske.
Derfor er de i vildrede i den borgerlige
lejr, og vi så en forsmag på det ved Dansk
Industris årlige topmøde i går med temaet:
Velkommen. Men velkommen til hvem?
læsØmere
BUSINESS
»Erhvervslivet bekymret
over blå udlændingekurs«
2. sektion /10-11
b.dk/emne/hvem-skal-vi-leve-af
»Det er lettere med danske arbejdere,
men der er bare ikke nogen«
Længere skoledage
Skole og fritid. Efter skolereformen har eleverne fået meget
sværere ved at nå til træning efter skoletid. Flere idrætsforeninger melder nu om markant faldende medlemstal.
Af Britt Christensen
og Louise Grønkjær
indland@berlingske.dk
En dreng tripper alene rundt på banerne i
Hal B i Solrød Idrætscenter og svinger sin
ketcher gennem luften. Det giver genlyd gennem hele hallen, når hans kridhvide kondisko støder mod det karakteristiske halgulv
med multifarvede striber.
De firkantede røde tal på det store ur på
væggen viser, at klokken er 15.38. Badmintontræningen skulle være begyndt kl. 15.30,
men selv om Solrød Strand Badmintonklub
efter sommerferien, da skolereformen trådte
i kraft, har skubbet undervisningen en halv
time, melder klubben om, at flere af børnene
har svært ved at nå det. Så badmintonklubben syd for København har mistet cirka hver
fjerde af sine ungdomsspillere efter sommerferien.
Det har medført, at 21 ungdomshold er
blevet reduceret til 14. Preben Nørgaard, som
er træner og sportschef i klubben, er ikke i
tvivl om, at frafaldet skyldes folkeskolereformen.
»For mig taler det sit tydelige sprog, når vi
har ligget stabilt på 230 medlemmer i femseks år og lige pludselig mister en 60-70 stykker,« siger Preben Nørgaard.
Og Solrød Strand Badmintonklub er ikke
den eneste forening, der melder om faldende
medlemstal på grund af reformen.
Ifølge René Toft, formand for Badminton
Danmark, har forbundet fået flere henvendelser fra klubber, som efter sommerferien
har meldt om drastisk faldende medlemstal.
»Klubberne fortæller, at folk ikke kommer
mere, fordi tiden i børnefamilierne simpelthen ikke er der længere,« siger René Toft.
Drastrisk frafald
I Dansk Volleyball Forbund er udviklingschef Peter Morell også »bekymret for udviklingen«, og han fortæller om klubber med op
til 50 procent frafald. Det gælder bl.a. Team
Køge Volleys afdeling i Ejby, hvor medlemstallet blandt børn og unge er faldet fra 30 til
15 over sommerferien.
Også Dansk Håndbold Forbund har fået
flere henvendelser fra klubber, som oplever
markant frafald.
»I nogle foreninger ser vi konsekvenserne
R E D I G E R E T A F J o n M at h o r n e
L
Nationalt / 13
ONSDAG 01. OKTOBER 2014
1. SEKTION
Der bliver stadig smashet
igennem i Solrød Idrætscenter,
men fremmødet afspejler,
at skoleeleverne har fået
meget sværere ved at nå
frem til fritidsaktiviteterne
med nye, længere skoledage.
Foto: Søren Bidstrup
>>fakta
Elevernes
skoledag
●● Med den nye folkeskolereform, der trådte
i kraft 1. august, skal alle
elever være i skole sekssyv timer om dagen.
Elevernes skoledag
varierer dog alt efter
klassetrin:
●● Elevernes gennemsnitlige skoleuge er typisk på
30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i
4. til 6. klasse og 35 timer
i 7. til 9. klasse.
●● Ifølge reformen skal
skolerne samarbejde
med det lokale foreningsliv om at inkorporere flere kultur- og
idrætsaktiviteter i
skoledagen.
får elever til at droppe sport
af den længere skoledag. Ingen tvivl om det.
Det er klart, at det er en udfordring, som vi
bliver nødt til at tage seriøst,« siger Morten
Stig Christensen, generalsekretær for Dansk
Håndbold Forbund.
De tre forbund påpeger, at mens nogle
klubber melder om drastiske frafald på op til
50 procent, har andre fundet gode løsninger i
samarbejde med lokale folkeskoler.
Det store frafald bekræftes af en undersøgelse, som Epinion har foretaget for DR
Nyheder. I undersøgelsen, hvor 1.000 forældre er blevet spurgt, svarer hver femte,
at deres børn har været nødt til at droppe
fritidsaktiviteterne, fordi de ikke kan nå det
som konsekvens af den nye skolereform.
Ubrugelige haltider
Holte Badmintonforening nord for København er endnu en forening, som også melder
om faldende medlemstal blandt børn og
unge efter sommerferien.
Klubben har mistet flere end en tredjedel
af sine medlemmer hen over sommeren, og
i modsætning til Solrød har Holte Badmintonforening ikke haft mulighed for at rykke
træningen. Der er nemlig ikke ledige tider i
den lokale hal senere på dagen.
»Det handler ikke om, at vi er for eller
imod skolereformen. Vi kan bare konstatere,
at vores haltider før klokken 16 stort set er
ubrugelige nu. Vi havde en træning klokken
14 sidste år, hvor der var 18 spillere, og nu er
der nul. Og vi havde en klokken 15, hvor der
var 20 spillere. Nu er der fem. Det er utroligt
frustrerende,« siger Carsten Loesch, som er
formand for Holte Badmintonklub.
En af de mange spillere i Holte, som har
været nødt til at lægge ketsjeren på hylden, er
Oscar Engelstoft, som går i 8. klasse. Træningen for Oscars årgang begynder klokken 15,
og med den nye skolereform har han skoledage, der først slutter klokken 15.30.
»Det er synd, for han vil gerne, men det
er bare ikke foreneligt med det nye skema,«
siger Oscars far, Flemming Engelstoft.
Eliten holder ved
Inde i Hal A i Solrød er virkeligheden en
anden end i Hal B. Her brager popmusik ud af
højttalerne, mens 14 børn varmer op ved at
løbe op og ned ad trapperne mellem tilskuerpladserne. Så snart de begynder at spille,
står det klart, at de er bedre end gennemsnittet. Nok også en hel del bedre. De er nemlig
elitespillere.
»Det er ikke eliten, men bredden i badminton, det går ud over med denne skolereform,« siger René Toft fra Badminton Danmark.
Hos DGI, landsorganisationen for idrætsforeninger, mener direktør Søren Brixen, at
det er for tidligt at drage konklusioner om
reformens konsekvenser for foreningslivet.
»Det er for tidligt at være pessimistisk. Lad
os nu se tiden lidt an. Vi har også set gode
takter flere steder, hvor vi oplever, at skolerne
og foreningerne taler sammen,« siger Søren
Brixen.
Han påpeger også, at badminton har oplevet faldende medlemstal de senere år.
»Derfor tror jeg, det er lidt forkert at tage
nedgangen som konklusion for, at det skyldes skolereformen. Det skal vi se nogle klare
beviser for, før vi kan drage den konklusion,«
siger Søren Brixen.
I badmintonklubberne i Holte og Solrød
har de dog ikke været ramt af den generelle
nedgang. De to klubber har nemlig begge
oplevet fremgang de senere år. Og formanden
for Badminton Danmark, René Toft, er da heller ikke enig i Søren Brixens udlægning.
»Det er rigtigt, at der har været en generel
afmatning, men at klubberne nu råber vagt
i gevær har ikke noget at gøre med, at vi har
haft et generelt fald,« siger René Toft.
Tilbage på eliteholdet i Solrød slår vennerne Emil Frydenreich og Daniel Ravn på ni
og ti år så hårdt til fjerbolden, at den ligner en
plukket høne, da den endelig bliver smashet
i gulvet.
To af deres kammerater er stoppet til
badminton, fordi de ikke kunne nå det, men
de to drenge har absolut ingen planer om at
droppe de fire ugentlige eftermiddage i hallen.
»Om mandagen tager jeg endda direkte til
karate efter badminton. Så dér er jeg meget
sent hjemme,« siger Daniel Ravn.
brokol l a p s
Proppen fjernet fra
Helsingørmotorvejen
Oprydningsarbejdet på Helsingørmotorvejen efter lørdagens brokollaps var i går
kommet så langt, at motorvejen klokken
15 blev genåbnet i begge retninger. Brokollapset satte ifølge Vejdirektoratet ikke
noget større aftryk på eftermiddagstrafikken – måske fordi bilister for en sikkerheds
skyld var søgt andre veje.
I går skulle arbejdet på en ny motorvejsbro nær afkørslen Holeby på Lolland være
indledt, men vejarbejderne må imidlertid
lægge planerne til side, fordi det endnu er
uvist, præcis hvad der fik broen nær Gl. Holte til at kollapse, skriver bt.dk.
»Det er os, der står med skylden, hvis endnu en bro falder sammen. Derfor tør vi ikke
tage nogen chancer,« siger pressechef Martin Østergaard-Nielsen, Vejdirektoratet, til
bt.dk.BNB
r efor m
Antorini skærer
skoleplan ud i pap
Knallertkørekort, kosmetik og yoga som
valgfag. En frivillig lektiecafe som ikke er
frivillig i praksis, fordi den er placeret midt i
skoledagen. Det er nogle af de ting, Berlingske har skrevet siden folkeskolereformens
ikrafttræden i august.
Det har nu fået undervisningsminister
Christine Antorini (S) til at sende et brev til
kommunerne, hvor hun fastslår, hvordan
reformens dele skal tolkes, bl.a. at lektiecafeerne skal ligge i skoledagens ydertimer:
»Det er intentionen med den politiske aftale
om den frivillige lektiehjælp, at elever skal
have mulighed for at holde fri i stedet for at
deltage i lektiehjælpen,« skriver ministeren.
Christine Antorini roser skolernes nytænkning i valgfag, men understreger samtidig, at fagene på lige fod med alle andre fag
skal have et fagligt sigte og i øvrigt ikke må
være kun for enten drenge eller piger. Hun
fastslår samtidig, at SFOen skal være åben
for de elever, der ikke deltager i lektiehjælpen eller faglig fordybelse. VGM
U n dv ige m a nøv r e
Aleqa Hammond
afværger mistillidsvotum
Et flertal i Grønlands Landsting bestående
af partierne Siumut og Atassut har afværget
et forslag om et mistillidsvotum mod regeringschef Aleqa Hammond (SIU). Det skriver sermitsiaq.ag.
Et flertal på 15-14 har samtidig godkendt
Aleqa Hammonds ansøgning om orlov fra
Naalakkersuisut (Grønlands Landsstyre,
red.) og Inatsisartut (Grønlands Landsting,
red.) , mens undersøgelsen af hendes forbrug af offentlige midler til privat forbrug
står på.
Det skete, selv om oppositionen flere
gange påpegede, at Aleqa Hammond ifølge
revisionsudvalget i Inatsisartut har handlet
ulovligt ved at bruge landskassen som sin
egen personlige kassekredit.
Partierne Inuit Ataqatigiit, Demokraterne, Partii Inuit og Partii Naleraq har krævet,
at Aleqa Hammond går af.BNB
Længere skoledage får elever til at droppe sport
Berlingske | 01.10.2014 | Side 12 | 1023 ord | Artikel-id: e49a2a59 |
Original artikel
Skole og fritid. Efter skolereformen har eleverne fået meget sværere ved at nå til træning efter skoletid.
Flere idrætsforeninger melder nu om markant faldende medlemstal.
af Britt Christensen og Louise Grønkjær
En dreng tripper alene rundt på banerne i Hal B i Solrød Idrætscenter og svinger sin ketcher gennem
luften. Det giver genlyd gennem hele hallen, når hans kridhvide kondisko støder mod det karakteristiske
halgulv med multifarvede striber.
De firkantede røde tal på det store ur på væggen viser, at klokken er 15.38. Badmintontræningen skulle
være begyndt kl. 15.30, men selv om Solrød Strand Badmintonklub efter sommerferien, da
skolereformen trådte i kraft, har skubbet undervisningen en halv time, melder klubben om, at flere af
børnene har svært ved at nå det. Så badmintonklubben syd for København har mistet cirka hver fjerde
af sine ungdomsspillere efter sommerferien.
Det har medført, at 21 ungdomshold er blevet reduceret til 14. Preben Nørgaard, som er træner og
sportschef i klubben, er ikke i tvivl om, at frafaldet skyldes folkeskolereformen.
»For mig taler det sit tydelige sprog, når vi har ligget stabilt på 230 medlemmer i femseks år og lige
pludselig mister en 60-70 stykker,« siger Preben Nørgaard.
Og Solrød Strand Badmintonklub er ikke den eneste forening, der melder om faldende medlemstal på
grund af reformen.
Ifølge René Toft, formand for Badminton Danmark, har forbundet fået flere henvendelser fra klubber,
som efter sommerferien har meldt om drastisk faldende medlemstal.
»Klubberne fortæller, at folk ikke kommer mere, fordi tiden i børnefamilierne simpelthen ikke er der
længere,« siger René Toft.
Drastrisk frafald
I Dansk Volleyball Forbund er udviklingschef Peter Morell også »bekymret for udviklingen«, og han
fortæller om klubber med op til 50 procent frafald. Det gælder bl. a. Team Køge Volleys afdeling i Ejby,
hvor medlemstallet blandt børn og unge er faldet fra 30 til 15 over sommerferien.
Også Dansk Håndbold Forbund har fået flere henvendelser fra klubber, som oplever markant frafald.
»I nogle foreninger ser vi konsekvenserne af den længere skoledag. Ingen tvivl om det.
Det er klart, at det er en udfordring, som vi bliver nødt til at tage seriøst,« siger Morten Stig Christensen,
generalsekretær for Dansk Håndbold Forbund.
De tre forbund påpeger, at mens nogle klubber melder om drastiske frafald på op til 50 procent, har
andre fundet gode løsninger i samarbejde med lokale folkeskoler.
Det store frafald bekræftes af en undersøgelse, som Epinion har foretaget for DR Nyheder. I
undersøgelsen, hvor 1.000 forældre er blevet spurgt, svarer hver femte, at deres børn har været nødt til
at droppe fritidsaktiviteterne, fordi de ikke kan nå det som konsekvens af den nye skolereform.
Ubrugelige haltider
Holte Badmintonforening nord for København er endnu en forening, som også melder om faldende
medlemstal blandt børn og unge efter sommerferien.
Klubben har mistet flere end en tredjedel af sine medlemmer hen over sommeren, og i modsætning til
Solrød har Holte Badmintonforening ikke haft mulighed for at rykke træningen. Der er nemlig ikke ledige
tider i den lokale hal senere på dagen.
»Det handler ikke om, at vi er for eller imod skolereformen. Vi kan bare konstatere, at vores haltider før
klokken 16 stort set er ubrugelige nu. Vi havde en træning klokken 14 sidste år, hvor der var 18 spillere,
og nu er der nul. Og vi havde en klokken 15, hvor der var 20 spillere. Nu er der fem. Det er utroligt
frustrerende,« siger Carsten Loesch, som er formand for Holte Badmintonklub.
En af de mange spillere i Holte, som har været nødt til at lægge ketsjeren på hylden, er Oscar
Engelstoft, som går i 8. klasse. Træningen for Oscars årgang begynder klokken 15, og med den nye
skolereform har han skoledage, der først slutter klokken 15.30.
»Det er synd, for han vil gerne, men det er bare ikke foreneligt med det nye skema,« siger Oscars far,
Flemming Engelstoft.
Eliten holder ved
Inde i Hal A i Solrød er virkeligheden en anden end i Hal B. Her brager popmusik ud af højttalerne, mens
14 børn varmer op ved at løbe op og ned ad trapperne mellem tilskuerpladserne.
Så snart de begynder at spille, står det klart, at de er bedre end gennemsnittet.
Nok også en hel del bedre. De er nemlig elitespillere.
»Det er ikke eliten, men bredden i badminton, det går ud over med denne skolereform,« siger René Toft
fra Badminton Danmark.
Hos DGI, landsorganisationen for idrætsforeninger, mener direktør Søren Brixen, at det er for tidligt at
drage konklusioner om reformens konsekvenser for foreningslivet.
»Det er for tidligt at være pessimistisk. Lad os nu se tiden lidt an. Vi har også set gode takter flere
steder, hvor vi oplever, at skolerne og foreningerne taler sammen,« siger Søren Brixen.
Han påpeger også, at badminton har oplevet faldende medlemstal de senere år.
»Derfor tror jeg, det er lidt forkert at tage nedgangen som konklusion for, at det skyldes skolereformen.
Det skal vi se nogle klare beviser for, før vi kan drage den konklusion,« siger Søren Brixen.
I badmintonklubberne i Holte og Solrød har de dog ikke været ramt af den generelle nedgang. De to
klubber har nemlig begge oplevet fremgang de senere år. Og formanden for Badminton Danmark, René
Toft, er da heller ikke enig i Søren Brixens udlægning.
»Det er rigtigt, at der har været en generel afmatning, men at klubberne nu råber vagt i gevær har ikke
noget at gøre med, at vi har haft et generelt fald,« siger René Toft.
Tilbage på eliteholdet i Solrød slår vennerne Emil Frydenreich og Daniel Ravn på ni og ti år så hårdt til
fjerbolden, at den ligner en plukket høne, da den endelig bliver smashet i gulvet.
To af deres kammerater er stoppet til badminton, fordi de ikke kunne nå det, men de to drenge har
absolut ingen planer om at droppe de fire ugentlige eftermiddage i hallen.
»Om mandagen tager jeg endda direkte til karate efter badminton. Så dér er jeg meget sent hjemme,«
siger Daniel Ravn.
indland@berlingske.dk
Fakta: fakta
ELEVERNES SKOLEDAG
Med den nye folkeskolereform, der trådte i kraft 1. august, skal alle elever være i skole sekssyv timer om
dagen.
Elevernes skoledag varierer dog alt efter klassetrin: Elevernes gennemsnitlige skoleuge er typisk på 30
timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4. til 6. klasse og 35 timer i 7. til 9. klasse.
Ifølge reformen skal skolerne samarbejde med det lokale foreningsliv om at inkorporere flere kultur-og
idrætsaktiviteter i skoledagen.
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet.
Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført
(downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informations-genfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer,
databaser, fælles netværk eller lignende.
Videreformidling
Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller
lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales
skriftligt med Infomedia.
R E D I G E R E T A F k ir s te n b l igaard
12 /Nationalt
S Ø N DAG 0 5 . O K TO B E R 2014
1. SEKTION
Frivillighed
i skolen
koster penge
Folkeskolereform. Der skal mere end frivillighed til,
hvis Foreningsdanmark skal ind på skolerne. Det har
man erfaret i Slagelse, hvor kommunen betaler den
lokale volleyballklub for at undervise i skoletiden.
Louise Grønkjær
og Britt Christensen
indland@berlingske.dk
Fem drenge har taget plads på tilskuerrækkernes 70er-brune plasticsæder i Antvorskovhallen i Slagelse. De kigger modvilligt op fra deres
mobiltelefoner, da læreren henvender sig.
»Jeg har ikke noget tøj med.« »Jeg har forstuvet min tå.« »Det har jeg også,« lyder det
fra rækken.
Mellem drengene render to mænd rundt
iført blå sweatshirts med »Volleyklubben
Vestsjælland« påtrykt på ryggen. De fæstner
lange gule liner på tværs af hallen, så mange
kan spille volley på én gang. Og det er netop
planen denne fredag morgen, hvor den
lokale volleyballforening skal træne tre af
skolens 8. klasser.
»Det er fedt, at der kommer en professionel, som kan vejlede os i at lave korrekte baggerslag,« siger Anna Jørgensen, som går i 8.C
på Antvorskov Skole.
Og som led i den nye folkeskolereform er
der lagt op til, at flere af landets skoleelever
kan glæde sig over at få undervisning, som
idrætsforeninger står for. Det er nemlig tan-
Rig på nye horisonter
Krydstogter for livsnydere...
Et cruise er rigt på forkælelse.
Juleferie i Middelhavet
Skønne krydstogter i det østlige
eller vestlige Middelhav med mulighed for masser af spændende
kulturoplevelser undervejs. Vælg
imellem to ruter fra Genova: mod
vest, hvor skibet kommer til Tenerife og Madeira eller mod øst, hvor
der er landgang i Grækenland og
Tyrkiet. Nyd f.eks. en anderledes
juleferie på det elegante skib MSC
Fantasia, som er et af MSC Cruises’
største skibe. Her ﬁnder man alle
tænkelige faciliteter i smukke, luksuriøse omgivelser.
16/12 fra kr.
9.995,-
Tillæg udv. kahyt pr. pers. kr. 1.500
Tillæg balkonkahyt pr. pers. kr. 3.000
12 DAGES KRYDSTOGT
Inkluderet i prisen
• Fly fra København t/r
• Lufthavnstransfer t/r
• 11 nætter ombord på
MSC Fantasia
• Helpension på skibet
Afrejsedatoer (priser fra 8.995,-)
Fra København: 16/12, 27/12, 18/1, 29/1 og 3/3.
De Kanariske Øer
Rejs væk fra den danske vinter til
skønne varmegrader ved de Kanariske Øer. Vælg imellem to spændende ruter med besøg på henholdsvis
skønne Madeira eller eksotiske Casablanca i Marokko. Begge ruter
starter på Grand Canaria og kommer også forbi øen med det evige
forår - Tenerife.
8 DAGES KRYDSTOGT
I sejler med MSC Armonia, som i efteråret 2014 bliver opgraderet med
nye kahytter og endnu ﬂottere faciliteter.
Fra kr.
• Drikkevarepakken
ALL INCLUSIVE ombord
• Varieret underholdning
• Gratis adgang til ﬁtness,
pools, shows etc.
7.995,-
Tillæg udv. kahyt pr. pers. kr. 1.500
Tillæg balkonkahyt p.p. fra kr. 2.500
Inkluderet i prisen
• Fly fra KBH / Billund t/r
• Lufthavnstransfer t/r
• 7 nætter ombord på
MSC Armonia
• Helpension på skibet
• Drikkevarepakken
ALL INCLUSIVE ombord
• Varieret underholdning
• Gratis adgang til ﬁtness,
pools, shows etc.
Afrejsedatoer
Fra København / Billund:
Se mere på www.besttravel.dk eller ring 70 20 98 99.
Oplys annoncekode: BERLINGSKE
Hver lørdag i perioden
29/11 2014 - 4/4 2015
L
R E D I G E R E T A F k ir s te n b l igaard
L
Nationalt / 13
S Ø N DAG 0 5 . O K TO B E R 2014
1. SEKTION
8.C på Antvorskov Skole i Slagelse nyder godt af volleyballtræner Kim Buchwalds erfaring i idrætsundervisningen. Kommunen har nemlig valgt at samarbejde med idrætsklubberne om undervisningen, og
derfor er bl.a. Volleyklubben Vestsjælland med til at undervise. Foto: Niels Ahlmann Olesen
ken, at skolerne skal samarbejde med det
lokale foreningsliv om at inkorporere flere
idrætsaktiviteter i skoledagen.
Berlingske kunne onsdag fortælle, at flere
idrætsforeninger melder om markant faldende medlemstal som konsekvens af den
længere skoledag. Men i Slagelse tror man på,
at reformen med tiden kan skabe mere liv i
foreningerne.
»Modsat den debat, der er i øjeblikket, tror
vi faktisk, at skolereformen kan få endnu
flere børn til at komme ud i foreningslivet,«
siger Emil Krapper, idræts- og bevægelseskonsulent i Slagelse Kommune.
Kommunen har de seneste fire år samarbejdet med den lokale volleyballforening, og i
forbindelse med folkeskolereformen har man
udvidet samarbejdet til andre lokale idrætsforeninger. Det har kun været muligt, fordi kommunen har lavet en strategi for at få foreningerne ind på skolerne, fortæller Emil Krapper.
»Det er vigtigt, at vi som kommune påtager os den overordnede rolle og kobler foreningslivet og skolelivet sammen. Det sker
ikke automatisk,« siger han og understreger,
at frivillige ikke kan løfte opgaven alene:
»Kommunen har anerkendt, at det ikke
er nok med frivillig hjælp. Måske kan man
nogle steder løse det ved, at frivillige tager
fri eller bruger ferie. Men hvis det rigtigt skal
rykke og have en høj kvalitet, er vi nødt til at
anerkende det økonomisk.«
Slagelse Kommune har bl.a. afsat 300.000
kr. årligt til lokale foreninger, så klubberne
økonomisk kan støtte de trænere, der tager
fri for at undervise i skoletiden.
Svært at få til at gå op
Tilbage i Antvorskovhallen fyldes luften
med vildfarne bolde, sveddunst og teenageskrig. Og hvis man ser bort fra flokken med
gode undskyldninger ude på bænken, er eleverne begejstrede for dagens lektion.
Og begejstringen for foreningernes trænere deles på lærerværelset. Men ifølge skolens idrætslærere er det svært at koordinere
samarbejdet.
For mens Kim Buchwald, som træner eleverne denne fredag morgen, er fuldtidsansat
i Volleyklubben Vestsjælland, kan andre
Now with
more handles
to love.
THE NEW MINI – NU MED 5 DØRE.
Aldrig har det været sjovere at vælge en fornuftig bil. For udover 5 døre, har den et større bagagerum og en mere rummelig kabine. Men den
er selvfølgelig lige så sprudlende og energisk som altid. Du kan opleve den hos din MINI forhandler den 4. – 5. oktober.
Ny MINI 5 dørs: Privatleasing fra kr. 3.095 pr. måned. kontantpris fra kr. 250.000
A+
MINI One 5 dørs kontantpris fra 250.000 kr. Finansiering via MINI Financial Services. MINI PrivatLeasing af MINI Cooper fra 3.095 kr./md. ved 36 mdr. Førstegangsbetaling 20.000 kr. 45.000 km, inkl.
service og ekskl. dæk, forsikring og grøn ejerafgift. Etabl. gebyr 4.750 kr. Adm. gebyr 25 kr./md. Totalomk. i perioden fra 137.070 kr. Priserne er baseret på endelig kreditgodkendelse. Bilen er vist
med ekstraudstyr. Forbrug 16,9-28,6 km/l, CO2-udledning 92-136 g/km, 116-192 hk.
trænere, på trods af kommunens tilskud,
have svært ved at få fri.
»Det er helt klart en udfordring at få tingene til at passe sammen. Hvis trænerne
endelig kan få fri, så er det jo ikke sikkert,
at det passer ind i elevernes og lærernes
skemaer, eller at hallen er ledig på det tidspunkt,« siger Michael Voss, som er idrætslærer på Antvorskov Skole.
Lærerne fortæller, at deres elever stadig
går til sport i de lokale foreninger efter skole,
og at træningen i skolen ikke kan erstatte foreningstræningen.
14-årige Oliver Geertsen har da heller
ingen planer om at lægge fritidsaktiviteterne
på hylden.
»Jeg skater og går stadig til springgymnastik, for det bliver jeg ikke undervist i på
skolen,« siger han.
I hallen er idrætstimen ved at være slut.
»Det eneste, vi skal nå, er, at jeg deler de
her ud,« siger træner Kim Buchwald og vifter med en bunke visitkort, mens eleverne
forsvinder ud i omklædningsrummet, og
kampen om bruserne går i gang.
Frivillighed i skolen koster penge
Berlingske | 05.10.2014 | Side 12 | 618 ord | Artikel-id: e49bbfa8 |
Original artikel
Folkeskolereform. Der skal mere end frivillighed til, hvis Foreningsdanmark skal ind på skolerne. Det har
man erfaret i Slagelse, hvor kommunen betaler den lokale volleyballklub for at undervise i skoletiden.
af Louise Grønkjær og Britt Christensen
Fem drenge har taget plads på tilskuerrækkernes 70er-brune plasticsæder i Antvorskovhallen i
Slagelse. De kigger modvilligt op fra deres mobiltelefoner, da læreren henvender sig.
»Jeg har ikke noget tøj med.« »Jeg har forstuvet min tå.« »Det har jeg også,« lyder det fra rækken.
Mellem drengene render to mænd rundt iført blå sweatshirts med »Volleyklubben Vestsjælland« påtrykt
på ryggen. De fæstner lange gule liner på tværs af hallen, så mange kan spille volley på én gang. Og
det er netop planen denne fredag morgen, hvor den lokale volleyballforening skal træne tre af skolens 8.
klasser.
»Det er fedt, at der kommer en professionel, som kan vejlede os i at lave korrekte baggerslag,« siger
Anna Jørgensen, som går i 8. C på Antvorskov Skole.
Og som led i den nye folkeskolereform er der lagt op til, at flere af landets skoleelever kan glæde sig
over at få undervisning, som idrætsforeninger står for. Det er nemlig tanken, at skolerne skal
samarbejde med det lokale foreningsliv om at inkorporere flere idrætsaktiviteter i skoledagen.
Berlingske kunne onsdag fortælle, at flere idrætsforeninger melder om markant faldende medlemstal
som konsekvens af den længere skoledag. Men i Slagelse tror man på, at reformen med tiden kan
skabe mere liv i foreningerne.
»Modsat den debat, der er i øjeblikket, tror vi faktisk, at skolereformen kan få endnu flere børn til at
komme ud i foreningslivet,« siger Emil Krapper, idræts-og bevægelseskonsulent i Slagelse Kommune.
Kommunen har de seneste fire år samarbejdet med den lokale volleyballforening, og i forbindelse med
folkeskolereformen har man udvidet samarbejdet til andre lokale idrætsforeninger.
Det har kun været muligt, fordi kommunen har lavet en strategi for at få foreningerne ind på skolerne,
fortæller Emil Krapper.
»Det er vigtigt, at vi som kommune påtager os den overordnede rolle og kobler foreningslivet og
skolelivet sammen. Det sker ikke automatisk,« siger han og understreger, at frivillige ikke kan løfte
opgaven alene: »Kommunen har anerkendt, at det ikke er nok med frivillig hjælp. Måske kan man nogle
steder løse det ved, at frivillige tager fri eller bruger ferie. Men hvis det rigtigt skal rykke og have en høj
kvalitet, er vi nødt til at anerkende det økonomisk.« Slagelse Kommune har bl. a. afsat 300.000 kr. årligt
til lokale foreninger, så klubberne økonomisk kan støtte de trænere, der tager fri for at undervise i
skoletiden.
Svært at få til at gå op
Tilbage i Antvorskovhallen fyldes luften med vildfarne bolde, sveddunst og teenageskrig.
Og hvis man ser bort fra flokken med gode undskyldninger ude på bænken, er eleverne begejstrede for
dagens lektion.
Og begejstringen for foreningernes trænere deles på lærerværelset. Men ifølge skolens idrætslærere er
det svært at koordinere samarbejdet.
For mens Kim Buchwald, som træner eleverne denne fredag morgen, er fuldtidsansat i Volleyklubben
Vestsjælland, kan andre trænere, på trods af kommunens tilskud, have svært ved at få fri.
»Det er helt klart en udfordring at få tingene til at passe sammen. Hvis trænerne endelig kan få fri, så er
det jo ikke sikkert, at det passer ind i elevernes og lærernes skemaer, eller at hallen er ledig på det
tidspunkt,« siger Michael Voss, som er idrætslærer på Antvorskov Skole.
Lærerne fortæller, at deres elever stadig går til sport i de lokale foreninger efter skole, og at træningen i
skolen ikke kan erstatte foreningstræningen.
14-årige Oliver Geertsen har da heller ingen planer om at lægge fritidsaktiviteterne på hylden.
»Jeg skater og går stadig til springgymnastik, for det bliver jeg ikke undervist i på skolen,« siger han.
I hallen er idrætstimen ved at være slut.
»Det eneste, vi skal nå, er, at jeg deler de her ud,« siger træner Kim Buchwald og vifter med en bunke
visitkort, mens eleverne forsvinder ud i omklædningsrummet, og kampen om bruserne går i gang.
indland@berlingske.dk
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet.
Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført
(downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informations-genfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer,
databaser, fælles netværk eller lignende.
Videreformidling
Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller
lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales
skriftligt med Infomedia.
R E D I G E R E T A F K ir s te n B l igaard
10 /Nationalt
TI R S DAG 07. O K TO B E R 2014
1. SEKTION
L
På Skjulhøjgård er mayonnaisen hjemmerørt
Ældremad. Maden til de ældre er blevet heftigt kritiseret. På Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse vil man servere
mad fra storkøkkener. Her er den hjemmelavede mad i stedet blevet omdrejningspunktet i dagligdagen.
Af Louise Grønkjær
og Britt Christensen
indland@berlingske.dk
»Segepølse! Det hedder det da ikke,« siger
93-årige Mogens Kruse, da han ser den store
touch-skærm, som hænger på gangen uden
for spisestuen på Skjulhøjgård Plejecenter i
Vanløse. For et kort øjeblik stiller den pensionerede skolelærer sin rollator fra sig og
studerer dagens frokostmenu, som altså bl.a.
byder på spegepølse med rå løg og sky.
På skærmen kan man trykke sig frem til
alt fra fodterapi til frisørtider, men en fedtet
plet nederst i højre hjørne vidner om, at det
især er plejehjemmets menukort, der bliver studeret af de ældre beboere. For her er
maden hjemmelavet og økologisk.
I weekenden satte Jyllands-Posten fokus
på, at ældre flere steder i landet må vænne
sig til, at leverpostejmaden fra kommunen er
smurt for over en uge siden, vakuumpakket
og lagt på køl. Bl.a. har politikerne i FaaborgMidtfyn Kommune netop valgt at spare to
mio. kr. årligt ved, at hjemmehjælperne ikke
længere dagligt skal bruge tid på at smøre
rugbrødsmadder hjemme hos de ældre.
Og ifølge en kortlægning foretaget af DR serverer seks ud af ti danske plejehjem ikke mad,
som er lavet i plejehjemmets eget køkken.
Et af de steder, som bryder med den tendens, er Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse.
Sidste år betalte Københavns Kommune for,
at plejehjemmet kunne få sit eget køkken, hvor
der i dag er tre ernæringsassistenter ansat til at
lave mad til de i alt 40 beboere. Her synes man
nemlig, at vakuumpakket mad og mad fra
storkøkkener svækker de ældres livskvalitet.
Ingeborg Mejldal (siddende tv.) glæder sig
sammen med de øvrige beboere hver dag
over den mad, der serveres på Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse. Den er nylavet,
og beboerne er med til at bestemme
menuen. Måltidet er nemlig med til at give
livskvalitet, er filosofien på stedet.
Foto: Nikolai Linares
bbbag om historien
Sådan gjorde vi
●● Oven på weekendens debat om kommuner, som serverer vakuumpakket
mad for deres ældre for at spare penge,
satte vi os for at undersøge, hvordan det
ser ud på et plejehjem, som er gået i den
modsatte retning og i stedet serverer
hjemmelavet mad. Derfor tog vi til Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse, som har
vundet prisen Køkkenløftet for at skabe
en helhedsoplevelse omkring måltidet.
●● Plejehjemmet er et selvejende
plejecenter, der drives af Københavns
Kommune. Kommunen har en målsætning om, at institutionerne tilsammen
skal være omlagt til 90 procent økologi
inden 2015.
De ældre er selv med til at bestemme,
hvad der skal være på menuen, som ifølge
skærmen uden for spisestuen i denne uge
byder på kylling i mangosovs og kåldolmere.
»Selv om man bor på plejehjem, er det
meget vigtigt, at man får god, frisk og veltilberedt mad, som man selv er med til at
vælge. Det er omdrejningspunktet i de flestes
liv. Derfor gør vi også meget ud af ritualer
og mærkedage. For eksempel drak vi prins
Henriks egen vin, da han fyldte 80 år,« siger
Charlotte Meincke, der er forstander på
Skjulhøjgård Plejecenter.
Tandsmør og hjemmesyltede rødbeder
Uret i spisestuen på Skjulhøjgård har passeret 12.00, og en duft af hjemmebagt leverpostej og stegt bacon blander sig med lyden
af radioavisen og kvinder, der småsnakker.
For selv om frokosten først serveres kl. 12.15,
er bordet i spisestuen allerede fyldt op med
kvinder, da Mogens Kruse kommer ind og
finder sin vante plads for bordenden.
»Der er 13 høns og én hane,« klukker
84-årige Ingeborg Mejldal fra den anden
ende af bordet.
Ingeborg sætter pris på, at plejehjemmet
ikke længere får mad leveret udefra.
»Det var fint før, men der sker bare noget,
når maden ikke bliver varmet op og kølet
ned,« siger hun og bliver afbrudt af SOSUassistent Kirsten Andersen, som slår på et
glas med en kniv.
»Hjerteligt velkommen,« siger hun og
præsenterer dagens frokostmenu, hvorefter
hun begynder at servere fra store fade, hvor
spegepølsen, den varme leverpostej, den
hjemmerørte mayonnaise, hjemmesyltede
rødbeder og friske aspargeskartofler pyntet
med purløg er sirligt anrettet.
Kirsten Andersen går rundt fra person til
person og serverer på beboernes tallerkener.
Mogens Kruse får leverpostej og to stykker
bacon oven på sin rugbrød med tandsmør,
mens Ingeborg Mejldal springer den hjemmerørte mayonnaise til dagens kartoffelmad over. Hun er nemlig på kur.
»Maden er så god, at jeg kommer til at tage
for meget. Jeg kan ikke lade være,« siger hun.
Rester og grøddage
Og selv om den hjemmelavede mad, som i
vid udstrækning er økologisk, måske lyder
dyr, har plejehjemmet Skjulhøjgård ikke
måttet skære på andre områder for at få råd
til den.
»Hvis vi er fornuftige, kan vi godt få det
til at hænge sammen. Selvfølgelig er der
ligesom derhjemme reste-dage og en grøddag sidst på måneden, hvis der er brugt for
mange penge,« siger Charlotte Meincke.
Hun erkender dog, at det har været en ekstra udgift at bygge køkkenet. Derfor er hun
taknemmelig for at høre til i en kommune,
som ikke er hårdt ramt økonomisk.
»Jeg er jo så heldig, at vi er en del af Københavns Kommune, som prioriterer ældremaden højt,« siger hun.
Tilbage i frokoststuen er dagens frokost
ved at være spist. Ingeborg Mejldals stemme
skærer sig igennem lokalet.
»Tak for mad og velbekomme,« synger hun,
hvorefter de andre nynner med: »Det var godt,
at tallerknerne blev tomme. Tak for mad.«
Derefter sætter nogle kursen mod fællesstuen, hvor der er operasang kl. 14, mens
andre styrer rollatorerne mod en middagslur
i elevationssengene.
På Skjulhøjgård er mayonnaisen hjemmerørt
Berlingske | 07.10.2014 | Side 10 | 833 ord | Artikel-id: e49c5558 |
Original artikel
Ældremad. Maden til de ældre er blevet heftigt kritiseret. På Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse vil man
servere mad fra storkøkkener. Her er den hjemmelavede mad i stedet blevet omdrejningspunktet i
dagligdagen.
af Louise Grønkjær og Britt Christensen
»Segepølse! Det hedder det da ikke,« siger 93-årige Mogens Kruse, da han ser den store touch-skærm,
som hænger på gangen uden for spisestuen på Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse. For et kort øjeblik
stiller den pensionerede skolelærer sin rollator fra sig og studerer dagens frokostmenu, som altså bl. a.
byder på spegepølse med rå løg og sky.
På skærmen kan man trykke sig frem til alt fra fodterapi til frisørtider, men en fedtet plet nederst i højre
hjørne vidner om, at det især er plejehjemmets menukort, der bliver studeret af de ældre beboere. For
her er maden hjemmelavet og økologisk.
I weekenden satte Jyllands-Posten fokus på, at ældre flere steder i landet må vænne sig til, at
leverpostejmaden fra kommunen er smurt for over en uge siden, vakuumpakket og lagt på køl. Bl. a. har
politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune netop valgt at spare to mio. kr. årligt ved, at hjemmehjælperne
ikke længere dagligt skal bruge tid på at smøre rugbrødsmadder hjemme hos de ældre.
Og ifølge en kortlægning foretaget af DR serverer seks ud af ti danske plejehjem ikke mad, som er lavet
i plejehjemmets eget køkken.
Et af de steder, som bryder med den tendens, er Skjulhøjgård Plejecenter i Vanløse.
Sidste år betalte Københavns Kommune for, at plejehjemmet kunne få sit eget køkken, hvor der i dag er
tre ernæringsassistenter ansat til at lave mad til de i alt 40 beboere. Her synes man nemlig, at
vakuumpakket mad og mad fra storkøkkener svækker de ældres livskvalitet.
De ældre er selv med til at bestemme, hvad der skal være på menuen, som ifølge skærmen uden for
spisestuen i denne uge byder på kylling i mangosovs og kåldolmere.
»Selv om man bor på plejehjem, er det meget vigtigt, at man får god, frisk og veltilberedt mad, som man
selv er med til at vælge. Det er omdrejningspunktet i de flestes liv. Derfor gør vi også meget ud af
ritualer og mærkedage. For eksempel drak vi prins Henriks egen vin, da han fyldte 80 år,« siger
Charlotte Meincke, der er forstander på Skjulhøjgård Plejecenter.
Tandsmør og hjemmesyltede rødbeder
Uret i spisestuen på Skjulhøjgård har passeret 12.00, og en duft af hjemmebagt leverpostej og stegt
bacon blander sig med lyden af radioavisen og kvinder, der småsnakker.
For selv om frokosten først serveres kl. 12.15, er bordet i spisestuen allerede fyldt op med kvinder, da
Mogens Kruse kommer ind og finder sin vante plads for bordenden.
»Der er 13 høns og én hane,« klukker 84-årige Ingeborg Mejldal fra den anden ende af bordet.
Ingeborg sætter pris på, at plejehjemmet ikke længere får mad leveret udefra.
»Det var fint før, men der sker bare noget, når maden ikke bliver varmet op og kølet ned,« siger hun og
bliver afbrudt af SOSUassistent Kirsten Andersen, som slår på et glas med en kniv.
»Hjerteligt velkommen,« siger hun og præsenterer dagens frokostmenu, hvorefter hun begynder at
servere fra store fade, hvor spegepølsen, den varme leverpostej, den hjemmerørte mayonnaise,
hjemmesyltede rødbeder og friske aspargeskartofler pyntet med purløg er sirligt anrettet.
Kirsten Andersen går rundt fra person til person og serverer på beboernes tallerkener.
Mogens Kruse får leverpostej og to stykker bacon oven på sin rugbrød med tandsmør, mens Ingeborg
Mejldal springer den hjemmerørte mayonnaise til dagens kartoffelmad over. Hun er nemlig på kur.
»Maden er så god, at jeg kommer til at tage for meget. Jeg kan ikke lade være,« siger hun.
Rester og grøddage
Og selv om den hjemmelavede mad, som i vid udstrækning er økologisk, måske lyder dyr, har
plejehjemmet Skjulhøjgård ikke måttet skære på andre områder for at få råd til den.
»Hvis vi er fornuftige, kan vi godt få det til at hænge sammen. Selvfølgelig er der ligesom derhjemme
reste-dage og en grøddag sidst på måneden, hvis der er brugt for mange penge,« siger Charlotte
Meincke.
Hun erkender dog, at det har været en ekstra udgift at bygge køkkenet. Derfor er hun taknemmelig for at
høre til i en kommune, som ikke er hårdt ramt økonomisk.
»Jeg er jo så heldig, at vi er en del af Københavns Kommune, som prioriterer ældremaden højt,« siger
hun.
Tilbage i frokoststuen er dagens frokost ved at være spist. Ingeborg Mejldals stemme skærer sig
igennem lokalet.
»Tak for mad og velbekomme,« synger hun, hvorefter de andre nynner med: »Det var godt, at
tallerknerne blev tomme. Tak for mad.« Derefter sætter nogle kursen mod fællesstuen, hvor der er
operasang kl. 14, mens andre styrer rollatorerne mod en middagslur i elevationssengene.
indland@berlingske.dk
Fakta: bbag om historien
Sådan gjorde vi
Oven på weekendens debat om kommuner, som serverer vakuumpakket mad for deres ældre for at
spare penge, satte vi os for at undersøge, hvordan det ser ud på et plejehjem, som er gået i den
modsatte retning og i stedet serverer hjemmelavet mad. Derfor tog vi til Skjulhøjgård Plejecenter i
Vanløse, som har vundet prisen Køkkenløftet for at skabe en helhedsoplevelse omkring måltidet.
Plejehjemmet er et selvejende plejecenter, der drives af Københavns Kommune. Kommunen har en
målsætning om, at institutionerne tilsammen skal være omlagt til 90 procent økologi inden 2015.
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet.
Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført
(downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informations-genfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer,
databaser, fælles netværk eller lignende.
Videreformidling
Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller
lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales
skriftligt med Infomedia.
»Jeg vil for evigt have
Voice-logoet
printet i panden, når
folk møder mig, og
det er mega svært at
komme ud af den
æra«
Emilie Päetavalu er den seneste vinder af et sangtalentshow herhjemme. Da hun i efteråret strøg til tops i TV2
programmet Voice og beviste, at hun havde ’Danmarks største stemme’.
Men siden hun på rekordtid strøg til tops, er det ikke meget, vi har hørt fra
soul-pigen fra Stenbroen. Fra at være ’den største stemme’ kæmper hun
nu med overhovedet at få en stemme i musikbranchen.
AF BRITT CHRISTENSEN. FOTO: MINJA DERKOVIC OG PRIVAT
14
Emilie Päetavalu, 24 år
Blev landskendt, da hun i november
2012 vandt TV2s sangkonkurrence
Voice – Danmarks største stemme.
Rapperen L.O.C (Liam O’Connor)
var hendes coach i programmet og
sammen skrev de vindernummeret
Skandale.
Hun er født og opvokset på
Christianshavn, men bor nu på
Nørrebro med sin kæreste.
Det specielle efternavn er fra
Estland og stammer fra hendes
fars familie.
Fra 3. klasse til og med gymnasiet
gik hun på sangskolen Sankt Annæ
i Valby.
Hun skrev sin bachelor i
Performance Design på RUC samtidig med sin deltagelse Voice.
Hun har de sidste tre år arbejdet
som salgsassistent på herreetagen
i Illum i hjertet af København.
15
- Det er ikke kun seerne, som synes, det er endnu en talentshowsvinder, der ikke bliver til noget –
det er også branchen, der tænker
sådan.
- Jeg er
stadigvæk nogle
gange ved at falde på halen over
at have vundet, fordi jeg slet ikke kan forstå, hvorfor det var mig, fortæller hun om
den dag i hendes liv, der stadig står som det
store musikalske højdepunkt. Lige så svært
som hendes efternavn er at udtale, lige så let
var det at høre hendes talent, da hun stod på
scenen i Voice. Siden er det ikke meget vi
har hørt til hendes støvede, men rene klang.
Kelly Clarkson, Leona Lewis og Jordan
Sparks er en række af de vindere, der i udlandet har fået skabt en stor karriere efter
at have vundet et talentshow. Herhjemme
ser virkeligheden dog noget anderledes ud.
Selvom seerne giver deres stjerne en indgangsbillet til musikbranchens eftertragtede
studier, er det ikke ensbetydende med, at
vinderne efterfølgende får en karriere i musikbranchen – snarere tværtimod.
16
- Havde
jeg vundet det her
i England, så havde jeg været en
kæmpe stjerne nu, fordi der er det prestige
at vinde et talentshow. Det er det ikke herhjemme, forklarer hun.
- Herhjemme er det en lukket musikbranche
på den ene side og talentshows på den anden. Og de to ting hænger ikke sammen. Det
er det, jeg kæmper med nu, og det er skide
svært. Det er ikke kun seerne, som synes,
det er endnu en talentshowsvinder, der ikke
bliver til noget – det er også branchen, der
tænker sådan.
En farlig præmie
Emilie blev den tolvte vinder af et talentshow herhjemme, men selvom de danske
programmer efterhånden har kørt over en
lang årrække, er det ikke lykkedes en vinder endnu at slå sit navn fast i den danske
musikbranche.
- Det er dobbelt så svært at komme ind i
branchen, når man har vundet et talentshow. Jeg vil for
evigt have Voicelogoet printet i panden, når folk møder
mig, og det er mega
svært at komme ud
af den æra. Det er
vildt frustrerende,
at man viser en stor
del af befolkningen,
at man er dygtig –
at man skal vinde,
fordi man har fortjent det. Og så viser det sig efterfølgende at være en
ulempe for en.
Siden Voice har
hun oplevet en
masse musiksnobberi fra
folk i branchen. Flere radiostationer nægter at spille hendes musik, ligesom
hun ofte bliver konfronteret med de negative
konsekvenser ved hendes deltagelse.
- Jeg føler mig lidt som en lus mellem to
negle. Jeg får hele tiden at vide, at det var
en ulempe, at jeg vandt Voice. At det havde
været fedt, hvis jeg aldrig havde meldt mig,
men i stedet selv havde fundet vej frem i
branchen. Men det kan jeg jo ikke bruge
til noget, for hvis jeg ikke havde stillet op
i Voice, så havde jeg højst sandsynligt aldrig fået en pladekontrakt og mødt de her
mennesker.
Derfor mener hun heller ikke, at en pladekontrakt nødvendigvis er den rigtige
præmie.
- Det er en farlig præmie, for mens man
står midt i det, virker det sindssygt attraktivt, men efter et par måneder viser det sig,
at det er det nødvendigvis ikke.
Selvgjort millionærdrøm
Emilie var ikke i tvivl om, at det var L.O.C
hun ville have som coach i programmet.
L.O.C er netop inkarnationen af den kunstnermyte, hun kæmper imod. Han har kæmpet sig vej op gennem musikbranchen: fra
rå undergrundsrap i provinsen til Orange
Scene på Roskilde Festival – fra gadedreng
til musikermillionær.
Emilie startede sin karriere på scenen
ved siden af L.O.C med hele Danmark som
»Jeg har nu tænkt mig ikke
at danse videre på Voicebølgen, men i stedet starte fra
bunden, som en hvilken som
helst anden kunstner ville
gøre«
publikum, nu skal hun igen kæmpe med at
få sin stemme hørt i musikbranchen. Med
titlen som Voice-vinder vandt hun en pladekontrakt, der skaffer hendes plads i studiet,
men pengene til huslejen må hun selv tjene
som salgsassistent i stormagasinet Illum.
- Jeg er både den her pige, der er i studiet og
arbejder på album, hvor jeg skriver musik 14
timer i træk, og den næste dag står jeg inde
i Illum og lægger bukser sammen. Det er to
vidt forskellige liv, som jeg hele tiden prøver
at forene, og det er ikke altid nemt.
Mere end Danmarks største
stemme
Hun har hele sit unge liv haft musikken
som sit mål. Den musikalske uddannelse
har hun fået af sin far, der er operasanger på
Det Kongelige Teater og på sangskolen Sankt
Annæ. I teenageårene blev hun af sin musiklærer på efterskolen kastet ud i at synge i et
rockband, og det var her, det for alvor gik
op for hende, hvad hun kunne bruge musikken til.
- Fra koret på Sankt Annæ var jeg vant til
at skulle synge sammen med en masse
andre, hvor vi alle skulle lyde som én
stor stemme. Og lige pludselig stod jeg
der som forsanger i et band og kunne gå
amok. Jeg skulle ikke lyde som nogen
andre, jeg skulle bare lyde som mig.
Det var dér, jeg fandt ud af, at jeg har
en stemme, der kan noget andet end
kormusik, og det er det, jeg hellere
vil.
Siden dengang har hun kæmpet
for at slå igennem som sangerinde.
- Jeg knokler for det her, og jeg har
knoklet for det, siden jeg var barn.
Jeg har nu tænkt mig ikke at danse
videre på Voice-bølgen, men i
stedet starte fra bunden, som en
hvilken som helst anden kunstner ville gøre.
noget, mens hendes stemme stadig står klar
i erindringen. Men Emilie har sin egen plan.
Hvor den første Voice-vinder, Kim Wagner,
udgav sit album på rekordtid, har hun valgt
at give sig god tid med sit kommende album.
Hun insisterer på at lave et personligt album
og har planer om at skrive al tekst selv.
- Jeg bruger musikken til at fortælle en personlig historie om mig – historier jeg ikke
har fortalt nogen før. Jeg arbejder meget med
at finde en balance mellem at sige tingene
fuldstændig, som de er, og så pakke dem lidt
ind – for min egen skyld.
Ligesom
teksterne
er
en
blanding
af
bandeord og lyrik, er musikken også en afspejling af hendes personlighed med klassiske strygere og rapbeats.
Samtidig med, at hun selv har taget styringen over det kommende album, har hun
erfaret, at god musik tager tid – især når man
er perfektionist. Det er derfor endnu uvist,
hvornår hendes album udkommer.
- Det her album kommer ikke ud, før jeg synes det er færdigt. Og det vil jeg holde på,
uanset hvem der måtte presse mig til at få
det ud hurtigst muligt, fastslår hun.
- Det er nok lidt atypisk i talentshowverdenen, men det håber og tror jeg, kan komme
mig til gode. Det er min chance for at vise
hele Danmark, at man godt kan vinde et talentshow og være en rigtig kunstner
på trods.
Personlig musik tager
tid
Selvom hun forholder sig ambivalent til den pladekontrakt
hun vandt, vil hun udnytte
den chance, hun har fået,
til fulde. Mange omkring
hende, inklusiv hendes
pladeselskab, har opfordret hende til at udgive
17
Social & Sundhed, 17/10 2014, 15:58
Når$madallergi$bliver$en$undskyldning
Det øgede fokus på fødevareallergi og moderne kure har medført, at folk med spiseforstyrrelser oftere bruger denne undskyldning
overfor omverdenen. Forklaringen er nemlig blevet langt nemmere at slippe af sted med.
Da fødevareallergi blev en forklaring på Lotte Skovbos spiseforstyrrelse, ramte hun en
tendens i tiden. Forklaringen er nemlig blevet langt nemmere at slippe af sted med i
takt med det øgede fokus på fødevareallergier og særlige diæter.
Foto: Britt Christensen
Af Britt Christensen
– Jeg fik tit ondt i maven, når jeg havde spist, fortæller den i dag 30-årige Lotte Skovbo.
Og sådan havde hendes jævnaldrene kollega fra Fona det faktisk også. Blandt iPods og vinylplader havde de to butiksassistenter ofte joket med, at de tit
spiste ting, de mente, de ikke kunne tåle. Og efter at have fået øjnene op for glutenallergi, laktoseintolerance og diverse moderne diæter i medierne,
overbeviser de to kolleger sig i fælleskab om, at det er bedst for deres sundhed, hvis de undgår en lang række fødevarer. De skærer herefter al gluten,
sukker, mælk og gær væk fra deres kost. Efter få uger falder Lotte Skovbos kollega tilbage til sine almindelige kostvaner igen. Lotte Skovbo fortsætter. Et år
efter, og 30 kg lettere, har den selvopfundne fødevareallergi udviklet sig til en alvorlig spiseforstyrrelse.
Og der er mange andre som Lotte Skovbo. Ifølge flere eksperter har det øgede fokus på fødevareallergi og alternative kure medført, at folk med
spiseforstyrrelser i stigende grad bruger de restriktive kostvaner som forklaring på deres problemer og en accepteret undskyldning overfor omverdenen.
– Jo mere fokus på der er på kure og den rette kost, jo mere neurotiske bliver folk. Og det allergi-issue, der er i øjeblikket, bruger flere til at undgå at spise
bestemte fødevarer, forklarer Rachel Santini, hospitalsdirektør på Kildehøj Privathospital i Nivå, der er det første danske privathospital, som har
specialiseret sig at behandle spiseforstyrrelser.
Den udvikling kan Silja Edelgart, der er klinisk diætist med speciale i spiseforstyrrelser, også nikke genkendende til. Hun forklarer, at fødevareallergi i dag
bliver brugt som en legitimering af at være på kur, men at det også i stigende grad bruges som forklaring på større problemer.
– Der er dem, der lader sig påvirke ude fra og tænker, at fødevareallergi må være årsagen til, at jeg har det, som jeg har det, og derfor hopper med på
tendensen for så hurtigt at hoppe videre til noget nyt, og så er dem som reelt har en spiseforstyrrelse som ser det som en forklaring og et muligt dække, der
passer godt ind i tiden, siger Silja Edelgart.
Det var let at tale med andre om, og folk var meget forstående, når jeg fortalte, at der var en hel masse ting, jeg ikke
kunne tåle. Reaktionen var bare – fair nok – det er der jo så mange, der siger.
Lotte Skovbo
En tendens i tiden
Et hurtigt kig i kølediskene bekræfter, at fødevareallergi og utraditionelle diæter er noget, der er et stort fokus på. I dag kan man både købe laktosefri mælk
og ost i alle danske supermarkeder, ligesom der efterhånden findes bredt udvalg af glutenfri leverpostej. Dertil kommer et væld af kogebøger med specielle
kure som “Stenalderkost”, “Clean eating” og “Kernesund familie”, hvor man bevidst undgår eksempelvis hvede og mælkeprodukter, der er blevet tidens
store syndere.
Ifølge Astma-Allergi Danmark har 1-2 pct. af den voksne danske befolkning en fødevareallergi, mens 3-6 pct. lider af intolerance overfor mælkesukker, men
i takt med det øgede fokus, er der ifølge Silja Edelgart også kommet flere selvdiagnosticerede fødevareallergikere og derved et kommercielt marked for at
producere allergivenlig mad.
– Jeg hører ofte folk sige, at jeg tror nok, at jeg har en glutenallergi, eller jeg tåler heller ikke så godt mælk. Det er dog oftest ikke noget folk har fået tjekket
hos lægen, men i stedet bare noget de slynger ud. Lige pludselig er det noget mange har uden egentlig rigtig at have det, forklarer hun.
Og netop fordi der er så mange i dag, som spiser efter særlige kure og allergier, er det blevet en accepteret undskyldning.
– Fødevareallergi er ikke noget, der bliver stillet så mange yderligere spørgsmål til i samfundet. I dag er det normalt, at man ikke spiser det eller det. Så det
er en nem måde, at komme uden om en masse spørgsmål, hvis man har en spiseforstyrrelse, siger Silja Edelgart.
Det oplevede Lotte Skovbo også.
Fakta om fødevareallergi
Blandt voksne har 1 – 2 pct.
fødevareallergi. Derudover
reagerer ca. 5 procent af alle
voksne på mad i forbindelse
med pollenallergi.
Man regner med at ca. 5.000
danskere har sygdommen
cøliaki, hvor man ikke kan
tåle glutenholdige produkter
som hvede, rug og byg.
Ikke-allergisk
fødevareoverfølsomhed er
sjældnere end
fødevareallergi. Til ikkeallergisk overfølsomhed
hører bl.a. overfølsomhed
over for tilsætningsstoffer og
sygdommen
laktosemalabsorption.
Overfølsomhed over for
mælkesukker, som medfører,
at man kun kan tåle mælk i
moderate mængder, ses hos
omkring 3 – 6 pct. af
befolkningen – især hos
mennesker med anden
etnisk baggrund end dansk.
Kilde: Foedevareallergi.dk
– Det var let at tale med andre om, og folk var meget forstående, når jeg fortalte, at der var en hel masse ting, jeg ikke
kunne tåle. Reaktionen var bare – fair nok – det er der jo så mange, der siger, siger hun.
Men for Lotte Skovbo dækkede den påståede fødevareallergi over langt større problemer. Allerede inden hun sammen
med sin kollega startede på den strenge kostplan, brugte hun fødevareallergien som forklaring på hendes mavesmerter.
- Når jeg fik de her forestillede allergi anfald, så fik jeg helt vildt ondt i maven, men jeg følte, at det hjalp, hvis jeg kastede
maden op tingene op igen, fortæller Lotte hun i dag.
Modsat mange andre konsulterede Lotte Skovbo sin læge med sine maveproblemer, der ud fra syreskaderne på hendes
tænder hurtigt konstaterede, at Lotte ikke led af fødevareallergi, men af bulimi. Lotte Skovbo selv var på det tidspunkt
overbevist om det modsatte. Derfor aftalte hun i stedet med sin kollega, at de skulle spise efter deres allergi. Og Lottes
bulimi udviklede sig til anoreksi.
Alt og ingenting
At fødevareallergi bliver brugt som en forklaring på en spiseforstyrrelse har været kendt længe, forklarer Pernille Bugge
Herlevsen, der de sidste 17 år har arbejdet med patienter med spiseforstyrrelser som henholdsvis sygeplejerske og
psykoterapeut på Anoreksiklinikken på Rigshospitalet.
– Der er nogle med spiseforstyrrelser, der altid har brugt fødevareallergi som en forklaring på deres symptomer. Men det
er rigtigt, at i de her år, hvor der er øget fokus på fødevareallergi, forskellige kure og den ”rigtige” kost, så er der en
tilbøjelighed til, at det er en stadig større del, der bruger dette som en forklaring på deres restriktive spisning, forklarer
hun, og understreger samtidig, at der selvfølgelig også findes mennesker med anoreksi, der har fødevareallergi, og at det
er vigtigt at udrede, så ikke alt fejltolkes som anorektiske symptomer.
En af årsagerne til, at folk med spiseforstyrrelser bruger fødevareallergi som manøvre til at undgå at spise bestemte fødevare, skal findes i den
forbudstankegang, mange folk med en spiseforstyrrelse har.
– Fødevareallergi er et bredt klinisk acceptabelt felt, der kan være alt og intet. En fødevareallergi kan være, at du er allergisk overfor jordbær, men du kan
også være allergisk overfor tilsætningsstoffer, og så er der lige pludselig ikke ret mange fødevarer, du kan spise. Deres allergi afhænger af simpelthen
af, hvad spiseforstyrrelsen siger, de må spise, forklarer Rachel Santini.
Lottes Skovbos allergier udviklede sig i takt med, at hun blev mere og mere syg, og hun undgik flere og flere fødevarer inden hun til sidst med egne ord
“omfavnede sygdommen” og droppede al mad.
– På det tidspunkt overhører jeg alle nødråb fra min krop og er virkelig målrettet mod at destruere mig selv. Jeg skulle have min krop til at bukke under, og
det var virkelig en kamp at få den derhen – den ville bare ikke opgive. Jeg kæmpede og kæmpede for, at den krop skulle falde fra hinanden, men det gjorde
den bare aldrig, siger hun.
Slut med dameblade
Fakta om spiseforstyrrelser
I dag har Lotte Skovbo officielt afsluttet sit behandlingsforløb efter at have fået det forlænget tre gange gennem det sidste
halvandet år. Og de stadigt tynde, men dog fyldige lår, der tydeligt træder frem i de ultra korte bordeaux shorts, hun er
iført, vidner om, at hun i dag har det bedre.
– På det sidste er jeg begyndt at anerkende, at min spiseforstyrrelse nok er en kronisk sygdom, som altid vil lægge der
latent. Det tror jeg, bliver måden, jeg skal leve med den resten af livet, siger Lotte Skovbo.
– Og så har jeg givet mig selv et totalt forbud mod at læse dameblade og se alle mulige sundhedsprogrammer i tv. Selvom
min diætist og jeg tit har skreget af grin over dem – så brænder det sig på en eller anden måde fast i mig alligevel.
De seneste tal fra
Sundsstyrelsen viser, at der
er ca. 55.000
indrapporterede kvinder
mellem 15 og 45 år lider af
en spiseforstyrrelse, men det
reelle tal vurderes at være
mindst dobbelt så stort.
Antallet af folk med
spiseforstyrrelser ligger
nogenlunde stabilt.
Det er oftest yngre kvinder,
der rammes af
spiseforstyrrelser, kun én ud
af ti er mænd.
Spiseforstyrrelsen anoreksi
har man kendt til i årtusinder,
hvorimod spiseforstyrrelsen
bulimi første gang blev
påvist i 1979.
Kilde: Birgit Petersson, lektor
ved Institut for
Folkesundhedsvidenskab på
Københavns Universitet
Tags: allergi, slankekur, spiseforstyrrelser, sundhed
Del denne artikel
Del
0
Tweet
1
Like
118
Posted by brittch on October 17, 2014. Filed under Social & Sundhed. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0. You can leave a response or trackback to this entry
København må undvære bycyklerne hele sommeren
http://www.b.dk/node/25112904/print
København må undvære bycyklerne hele
sommeren
Af Britt Christensen ,Søndag den 7. april 2013, 16:35
Turisterne må hele sommeren undvære et opleve København fra byens
tohjulede vartegn.
Københavnere og turister må i øjeblikket spejde langt efter bycyklerne – og det vil de også skulle hele
sommeren.
Årsagen er, at kontrakten med de gamle bycykler udløb med udgangen af år 2012, og da tiden var løbet fra
de gamle, ønskede Københavns Kommune at udskifte bycyklerne til nogle mere tidssvarende.
Hos Københavns Kommune har man ikke stilet efter, at de nye skulle kunne erstatte de gamle med det
samme. Derfor vil der være bycykeltomt henover sommeren og helt frem til efteråret.
- Vi har hele tiden vidst, at der ville være en periode uden bycykler, forklarer Søren Bom,
kommunikationsmedarbejder hos Københavns Kommune.
L æ s o g s å : København siger farvel til bycyklen
Kommunen ser det ikke som et problem, at de nye bycykler ikke er klar til de mange turister, der venter at
besøge København hele sommeren. Det skyldes, at Københavns Kommune ikke ser bycyklerne
udelukkende som et tilbud til turisterne, men som et tilbud til det kollektive trafiknet.
- De gamle bycykler var en turist-cykel, hvor de nye byckler vil være meget mere målrettet pendlere. Det kan
godt være, der vil være nogle turister, der vil stå og mangle en cykel, men så må de leje en cykel, indtil de nye
er klar, siger Søren Bom.
Tu r i ste r v i l se p å c y k l e n d e kø b e n h av n e re
Branding ekspert Ana Maria Munar, mener ikke, at det vil komme til at skade Københavns ry, som cykelby.
- Det, der er oplevelsen for turisterne, er at se københavnerne cykle. Hvis man kommer fra en anden by, så
ser man i København, hvor mange mennesker, både unge og gamle, som er helt almindelige mennesker, der
cykler. Det er det, der virkelig er oplevelsen for turisterne, siger hun.
L æ s o g s å : Firmaer skal redde Københavns bycykler
Hun forklarer, at der er mange byer, der har bycykler til turister, men at de byer ikke har befolkning, der cykler,
på samme måde som i København.
- Det er sjovt for turisterne at prøve, men København kan sagtens brande sig som en cykelby stadigvæk,
mener Ana Maria Munar.
H o te l l e r n e h a r o g s å c y k l e r
Hos Wonderful Copenhagen ser man positivt på, at hotellerne til gengæld selv har taget initiativ på området.
- Det er en positiv udvikling, at hotellerne har en pulje af cykler som en del af deres service til turisterne i
byen, forklarer Emil Spangenberg, presseansvarlig hos Wonderful Copenhagen.
Han forklarer, at en del af cykelbehovet på den måde stadig bliver dækket, men understreger samtidig, at de
ser frem til en fælles bycykelløsning.
1 af 2
20/10/14 18.22
København må undvære bycyklerne hele sommeren
http://www.b.dk/node/25112904/print
- Vi glæder os til en fælles bycykelplatform, der både er til gavn for københavnerne og de internationale
besøgende i byen. Det understøtter den historie, København har internationalt som den førende cykelby i
hele verden, siger Emil Spangenberg.
Artiklen er skrevet i samarbejde med journaliststuderende på Roskilde Universitet.
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information
deles med tredjepart. Læs mereOK
2 af 2
20/10/14 18.22
Ekspert: Manglende bycykler skader turismen
http://www.b.dk/node/25112920/print
Ekspert: Manglende bycykler skader
turismen
Af Britt Christensen,Søndag den 7. april 2013, 19:10
København må undvære bycykler hele sommeren, og det spolerer
Københavns ry som cykelby nr. 1, vurderer forsker.
København karakteriserer sig selv som verdens førende cykelby, og derfor er de manglende bycykler hele
sommeren et rigtig dårligt tegn, forklarer Lise Lyck, Centerleder for Tourism and Cultural Management på
Copenhagen Busines School.
- En del turister, der kommer til København, er ikke vant til at cykle, og de prøver det derfor af, når de har en
cykel til rådighed – og den mulighed får de nu ikke. Så på den måde er det et dårligt signal, siger Lise Lyck.
Både Københavns Kommune og Wonderful Copenhagen påpeger, at de ikke ser de manglende bycykler
som et problem, da turisterne stadig har mulighed for at leje cykler, eksempelvis via hotellerne.
L æ s o g s å : København må undvære bycyklerne hele sommeren
Den forklaring er Lise Lyck ikke enig i. Hun forklarer, at det slet ikke har den samme effekt.
- Det at man kan få dem gratis, og de ser ens ud og de derved er en del af bybilledet, det er noget af det, der
tæller meget. Det er noget, som bliver fotograferet og kommer ud i verden. At leje en cykel, det er ikke helt
det samme, da det ikke har den samme billedlige værdi. Det bliver ikke på samme måde et symbol, siger Lise
Lyck.
Hun forklarer, at det kommer til at betyde, at mange ikke kommer til at cykle, og at det er et problem, når
København netop sælger sig selv som en cykelby.
- Når turisterne kommer tilbage, så vil de ikke komme tilbage og fortælle om cykelturisme og dermed ligger
cykeldelen død for denne sæson. Og den skal så genopbygges, og det tager altid ekstra tid, når noget har
været ude af billedet og skal startes op igen, lyder det fra Lise Lyck.
Artiklen er skrevet i samarbejde med journaliststuderende på Roskilde Universitet.
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information
deles med tredjepart. Læs mereOK
1 af 1
20/10/14 18.21
Mindre bøvl for besøgsvenner og skoleonkler - Danmark | ww...
http://www.bt.dk/node/30668393/print
Mindre bøvl for besøgsvenner og
skoleonkler
Britt Christensen og Louise Grønkjær (BNB) Onsdag den 8. oktober 2014, 06:48
Regeringen fremlægger onsdag ti initiativer, som skal gøre det lettere at være
frivillig i Danmark. Frivilligudspillet vil blandt andet gøre op med den udskældte
ﬁretimers-regel.
Hver fredag formiddag tager 64-årige Edel Jensen til Café Parasollen i Viby ved Aarhus for at give en hånd med i køkkenet og lægge øre
til de mange anekdoter fra de besøgende, der benytter sig af caféens tilbud til socialt udsatte.
Caféen får dagligt besøg af 80 gæster. Derfor har de også brug for mange frivillige hænder som Edel Jensens. Men som det er nu, må
hun kun arbejde fire timer om ugen uden at blive trukket i sin efterløn, skriver B.dk. Og det ærgrer Edel Jensen, der gerne vil arbejde
lidt mere.
»Jeg har stadigvæk kræfter, overskud og ressourcer, og det vil jeg gerne bruge på at gøre noget godt for andre,« siger Edel Jensen til
B.dk.
Edel Jensen og landets cirka to millioner øvrige frivillige kan nu glæde sig over, at regeringen onsdag præsenterer et udspil, som skal
gøre det lettere at være frivillig i Danmark.
»Jeg vil næsten sige, at det er en del af danskernes DNA at være frivillige, og derfor skal vi ikke bremse den drivkraft på nogen som
helst måde. Den skal vi være med til at udvikle med disse konkrete initiativer,« siger Manu Sareen (R), minister for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, til B.dk.
Udspillet består af ti punkter, hvoraf et af dem netop gør det muligt for folk som Edel Jensen på overførselsindkomster at arbejde 15
timer om ugen i stedet for de nu tilladte fire som frivillig i foreninger eller non-profit organisationer.
Og især den del vækker glæde hos Frivilligrådet.
»Det er et meget vigtigt signal at sende, at man som frivillig selvfølgelig skal have lov til at udfolde sit engagement, uden at være
bekymret for, at det har en konsekvens for ens øvrige liv og færden og de ydelser, man måtte være på,« siger Vibe Voetmann, formand
for Frivilligrådet.
Selvom regeringen nu gør det muligt for folk på overførselsindkomster at arbejde næsten fire gange så meget som frivillig, er
beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ikke bange for, at det frivillige arbejde kommer til at erstatte lønnet arbejdskraft.
»Det er klart, at frivilligt arbejde skal være det, som ordet tilsiger. Det skal være reelt frivilligt, og derfor bliver der nødt til at være en
grænse. Nu sætter vi den ved 15, og jeg har en grundlæggende tillid til, at de frivillige gerne vil overholde reglerne, så jeg er ikke på
nogen måde bekymret,« siger Mette Frederiksen og understreger, at initiativet ikke må føre til, at den frivilliges ledighedsperiode
forlænges, eller at den frivillige arbejdskraft bliver misbrugt.
Allerede tirsdag under sin åbningstale i Folketinget bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at det skulle være lettere at
være frivillig i Danmark. Ud over afskaffelsen af firetimers-reglen for frivillige på overførselsindkomster lagde hun op til at droppe
arbejdspladsvurderinger og hygiejnekursus for frivillige.
Og onsdag uddyber regeringen altså planen med yderligere syv punkter.
De ti konkrete forslag tager udgangspunkt i de barrierer, de frivillige selv har oplevet. Og selvom Vibe Voetmann fra Frivilligrådet er
glad for udspillet, mener hun, at det bør følges op af en langsigtet strategi, hvor næste skridt er at kigge på, hvordan man fremmer
mulighederne for frivillighed på lang sigt.
»Det er vigtigt, at vi ikke kun kigger på, hvad det offentlige kan gøre, men også mere generelt på, hvordan civilsamfundet er en
ressource til at udvikle vores samfund. Og det er her, det bliver spændende at se, om man kan skabe en mere langsigtet strategi for
det frivillige engagement i befolkningen,« siger Vibe Voetmann.
Regeringens nye initiativ betyder, at Edel Jensen fremover vil tage en ekstra dag om ugen på Café Parasollen.
»Jeg er glad for stedet, og jeg synes, jeg gør en forskel, for der kommer mange mennesker, der har brug for en snak,« siger Edel
Jensen.
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs
mere OK
1 af 1
08/10/14 17.08
R E D I G E R E T A F p eter teg l l u n d
L
globalt / 15
TO R S DAG 02 . O K TOB E R 2014
1. SEKTION
Professorer sniger Dylan-citater ind i forskning
Videnskab. Hvad der
skulle have været en
velbevaret hemmelighed, har nu gjort en
gruppe svenske forskere
verdenskendte. I 17
år har de konkurreret
om at sætte flest Bob
Dylan-citater ind i deres
videnskabelige artikler.
Af Britt Christensen
udland@berlingske.dk
Verden over har flere generationer rocket
og sunget med på Bob Dylans hit siden
1960erne. På Karolinska Institutet i Stockholm er fem professorer gået skridtet videre
og har taget den legendariske rocksanger
med ind i laboratorierne.
Gennem knap to årtier har de konkurreret om, hvem der kan citere Bob Dylan flest
gange i forskningsartikler, inden de går på
pension. Og deres interne konkurrence har
de seneste dage givet professorerne en sjælden international opmærksomhed.
»Det var en egentlig bare en lille intern
spøg. Og nu har jeg ikke lavet andet end at
tale med journalister,« griner Jon Lundberg,
der er professor i fysiologi og farmakologi
ved Karolinska Institutet, og som indtil for
ganske nylig var en af de få indviede i konkurrencen.
Det hele begyndte for 17 år siden, da Jon
Lundberg sammen med sin kollega Eddie
Weitzberg var ved at skrive en videnskabelig
artikel om de banebrydende resultater, de
havde opnået i deres undersøgelser af tarmluft.
»Vi fik utroligt mange nye resultater om
en stigende mængde gas i luftvejene og tarmene ved betændelsestilstand i kroppen.
Og da vi begge er Bob Dylan-fans, kom vi på
den åbenlyse idé at bruge hans hit »Blowing
In The Wind« som overskrift til artiklen,«
fortæller Jon Lundberg.
Med titlen »Nitric Oxide and Inflammation: The Answer is Blowing In the Wind«
– direkte oversat: »Kvælstofoxid og betændelse: Svaret blæser i vinden« – udgav de to
kollegaer deres resultater i 1997.
Og de stoppede ikke her. De besluttede sig
i stedet for fremover at referere til Bob Dylan
i deres forskning – de steder, det gav mening
vel at mærke.
Indviet i hemmeligheden
Siden har Jon Lundberg og Eddie Weitzberg
udgivet videnskabelige artikler med overskrifter som »The biological role of nitrate
and nitrite: The times they are a-changin« –
direkte oversat: »Nitrat og nitrits biologiske
rolle: Der er nye tider på vej« – og »Dietary
Nitrate: A slow train coming« – direkte oversat: »Nitrat i kosten: Et langsomt tog er på
vej«.
Titlerne referer til henholdsvis Bob
Dylans hit »The Times They Are a-Changin«
fra 1964 og titlen på hans 19. album, »Slow
Train Coming«.
»Bob Dylan er en fantastisk musiker og
digter, som har lavet endeløse mængder af
materiale. Sangtitler som »Blowing In The
Wind« og »The Times They Are a-Changing«
kan anvendes som metaforer i mange forskellige henseender, og jeg kan ikke komme
i tanke om nogen andre nulevende personer,
Den amerikanske rocklegende
Bob Dylan har i mere end 50 år
forført fans over hele verden
med sin musik og sine tekster.
I Sverige har fem forskere i al
venskabelighed konkurreret om
at få flest mulige Dylan-citater
med i deres videnskabelige
artikler. Arkivfoto: Fred Tanneau
som har lige så meget materiale, som folk
kender, som Bob Dylan,« forklarer Jon Lundberg.
I 2007 var de to kollegers hemmelighed
imidlertid ved at blive afsløret, da Jonas
Frisén og Konstantinos Meletis, to andre forskere fra Karolinska Institutet i Stockholm,
ligeledes begyndte at citere Bob Dylan i deres
videnskabelige udgivelser.
I en artikel, som beskriver, hvorvidt blodceller kan transformere sig til nerveceller,
citerede de ikke bare Dylan én, men hele to
gange med overskriften »Blood on the tracks:
A simple twist of fate« – direkte oversat:
»Blod på sporene: Skæbnens simple twist«.
Da Jon Lundberg og Eddie Weitzberg
blev bekendt med artiklen, kontaktede de
straks de to forskere og indviede dem i deres
interne konkurrence om, hvem der kunne
citere Bob Dylan flest gange i videnskabelige
sammenhænge.
Afsløret af en bibliotekar
Det lykkedes de fire forskere at holde deres
konkurrence skjult for offentligheden, indtil
en bibliotekar, der selv er stor Dylan-fan, i
sommer undrede sig over de mange referencer til rocklegenden. Han begyndte derfor
at søge i universitetets databaser og fandt
endnu en forsker, der refererede til Dylans
tekster.
I 1997 – samme år som Jon Lundberg og
Eddie Weitzberger citerede Dylan første gang
– udgav Kenneth Chien en artikel med titlen
»Tangled up in blue: Molecular cardiology
in the postmolecular era« – direkte oversat:
»Sidder fast i det blå: Molekylær kardiologi i
den postmoderne æra« – der citerer Dylans
hit »Tangled Up In Blue» fra 1975.
Bibliotekaren tog initiativ til at samle de
fem forskere i august i år, og siden historien
om professorernes mange referencer til rocklegenden blev trykt i Karolinska Institutets
eget magasin, har de mange referencer til
Bob Dylan fået stor opmærksomhed.
»Det var aldrig meningen, at nogen skulle
have det at vide,« siger Jon Lundberg, der fortæller, at han og Eddie Weitzberger foreløbig
fører konkurrencen med fem Bob Dylancitater.
¤¤ blå bog
Bob dylan
●● 73-årige Bob Dylan er med sine 35
album en af musikhistoriens mest ikoniske figurer.
●● Han udgav sit første album, »Bob
Dylan«, i 1962, men det egentlige gennembrud fik han med albummet »The
Freewheelin« fra 1963. Hans seneste
album er »Tempest« fra 2012.
●● Bob Dylan var senest på tour i Europa
i 2014, hvor han spillede en udsolgt
koncert på Amfiscenen i Aarhus.
UPS, DET VAR IKKE
MILD
CHILI
Alting er mere tydeligt med en label!
Hold orden på tingene, bliv mere effektiv
og undgå små og store fejltagelser.
Find den perfekte labelmaskine, som
passer til dit behov, og opdag helt
nye måder at få tingene gjort på.
Spar 25 % på udvalgte modeller
Kampagnen gælder til 30. november 2014 – læs mere på brother.dk/PT2014
Professorer sniger Dylan-citater ind i forskning
Berlingske | 02.10.2014 | Side 15 | 754 ord | Artikel-id: e49aa12d |
Original artikel
Videnskab. Hvad der skulle have været en velbevaret hemmelighed, har nu gjort en gruppe svenske
forskere verdenskendte. I 17 år har de konkurreret om at sætte flest Bob Dylan-citater ind i deres
videnskabelige artikler.
af Britt Christensen
Verden over har flere generationer rocket og sunget med på Bob Dylans hit siden 1960erne. På
Karolinska Institutet i Stockholm er fem professorer gået skridtet videre og har taget den legendariske
rocksanger med ind i laboratorierne.
Gennem knap to årtier har de konkurreret om, hvem der kan citere Bob Dylan flest gange i
forskningsartikler, inden de går på pension. Og deres interne konkurrence har de seneste dage givet
professorerne en sjælden international opmærksomhed.
»Det var en egentlig bare en lille intern spøg. Og nu har jeg ikke lavet andet end at tale med
journalister,« griner Jon Lundberg, der er professor i fysiologi og farmakologi ved Karolinska Institutet,
og som indtil for ganske nylig var en af de få indviede i konkurrencen.
Det hele begyndte for 17 år siden, da Jon Lundberg sammen med sin kollega Eddie Weitzberg var ved
at skrive en videnskabelig artikel om de banebrydende resultater, de havde opnået i deres
undersøgelser af tarmluft.
»Vi fik utroligt mange nye resultater om en stigende mængde gas i luftvejene og tarmene ved
betændelsestilstand i kroppen.
Og da vi begge er Bob Dylan-fans, kom vi på den åbenlyse idé at bruge hans hit »Blowing In The Wind«
som overskrift til artiklen,« fortæller Jon Lundberg.
Med titlen »Nitric Oxide and Inflammation: The Answer is Blowing In the Wind« - direkte oversat:
»Kvælstofoxid og betændelse: Svaret blæser i vinden« - udgav de to kollegaer deres resultater i 1997.
Og de stoppede ikke her. De besluttede sig i stedet for fremover at referere til Bob Dylan i deres
forskning - de steder, det gav mening vel at mærke.
Indviet i hemmeligheden
Siden har Jon Lundberg og Eddie Weitzberg udgivet videnskabelige artikler med overskrifter som »The
biological role of nitrate and nitrite: The times they are a-changin« - direkte oversat: »Nitrat og nitrits
biologiske rolle: Der er nye tider på vej« - og »Dietary Nitrate: A slow train coming« - direkte oversat:
»Nitrat i kosten: Et langsomt tog er på vej«. Titlerne referer til henholdsvis Bob Dylans hit »The Times
They Are a-Changin« fra 1964 og titlen på hans 19. album, »Slow Train Coming«. »Bob Dylan er en
fantastisk musiker og digter, som har lavet endeløse mængder af materiale. Sangtitler som »Blowing In
The Wind« og »The Times They Are a-Changing« kan anvendes som metaforer i mange forskellige
henseender, og jeg kan ikke komme i tanke om nogen andre nulevende personer, som har lige så
meget materiale, som folk kender, som Bob Dylan,« forklarer Jon Lundberg.
I 2007 var de to kollegers hemmelighed imidlertid ved at blive afsløret, da Jonas Frisén og Konstantinos
Meletis, to andre forskere fra Karolinska Institutet i Stockholm, ligeledes begyndte at citere Bob Dylan i
deres videnskabelige udgivelser.
I en artikel, som beskriver, hvorvidt blodceller kan transformere sig til nerveceller, citerede de ikke bare
Dylan én, men hele to gange med overskriften »Blood on the tracks: A simple twist of fate« - direkte
oversat: »Blod på sporene: Skæbnens simple twist«. Da Jon Lundberg og Eddie Weitzberg blev bekendt
med artiklen, kontaktede de straks de to forskere og indviede dem i deres interne konkurrence om,
hvem der kunne citere Bob Dylan flest gange i videnskabelige sammenhænge.
Afsløret af en bibliotekar
Det lykkedes de fire forskere at holde deres konkurrence skjult for offentligheden, indtil en bibliotekar,
der selv er stor Dylan-fan, i sommer undrede sig over de mange referencer til rocklegenden. Han
begyndte derfor at søge i universitetets databaser og fandt endnu en forsker, der refererede til Dylans
tekster.
I 1997 - samme år som Jon Lundberg og Eddie Weitzberger citerede Dylan første gang - udgav Kenneth
Chien en artikel med titlen »Tangled up in blue: Molecular cardiology in the postmolecular era« - direkte
oversat: »Sidder fast i det blå: Molekylær kardiologi i den postmoderne æra« - der citerer Dylans hit
»Tangled Up In Blue »fra 1975.
Bibliotekaren tog initiativ til at samle de fem forskere i august i år, og siden historien om professorernes
mange referencer til rocklegenden blev trykt i Karolinska Institutets eget magasin, har de mange
referencer til Bob Dylan fået stor opmærksomhed.
»Det var aldrig meningen, at nogen skulle have det at vide,« siger Jon Lundberg, der fortæller, at han og
Eddie Weitzberger foreløbig fører konkurrencen med fem Bob Dylancitater.
udland@berlingske.dk
Fakta: BOB DYLAN ¤ blå bog
73-årige Bob Dylan er med sine 35 album en af musikhistoriens mest ikoniske figurer.
Han udgav sit første album, »Bob Dylan«, i 1962, men det egentlige gennembrud fik han med albummet
»The Freewheelin« fra 1963. Hans seneste album er »Tempest« fra 2012.
Bob Dylan var senest på tour i Europa i 2014, hvor han spillede en udsolgt koncert på Amfiscenen i
Aarhus.
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet.
Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført
(downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informations-genfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer,
databaser, fælles netværk eller lignende.
Videreformidling
Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller
lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales
skriftligt med Infomedia.
Thomas Larsen: Ellen Trane i V-ledelsen kan styrke
Kristian Jensen
B.dk | 02.10.2014 | Side | 409 ord | Artikel-id: e49b0402 |
Link til artikel
af Louise Grønkjær, Britt Christensen Ruc
Det er et klogt træk af Venstre at invitere Ellen Trane Nørby ind i partiets indflydelsesrige
ledelsesgruppe. Udnævnelsen kan tilmed styrke Kristian Jensens position i partiet, lyder det fra
Berlingskes politiske kommentator.
»Ellen Trane Nørby er efter min mening et åbenlyst politisk talent, som forudses en stor og lang karriere
i partiet. Hun arbejder meget stringent, systematisk og seriøst, og det har partiet brug for. Derfor er det
også klogt at hive hende ind i topledelsen.«
Sådan lyder analysen fra Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, efter at medieordfører
Ellen Trane Nørby (V) helt usædvanligt har fået en plads i Venstres ledelsesgruppe.
Thomas Larsen mener, at udnævnelsen af Ellen Trane Nørby kan ses som et forsøg på at imødekomme
den kritik, der har været af Løkkes ledelsesstil.
»Det kan ses som et udtryk for, at man prøver at få nogle mere velordnede spilleregler, for det er jo
præcist det, der har manglet. Kritikken af Løkke har netop handlet om, at der både har været en formel
ledelse og en uformel ledelse, hvor sidstnævnte har bestået af alle dem, som han har haft tæt på sig, og
som han har givet en enorm stor rolle. Det har skabt gnidningerne internt i partiet,« siger Thomas
Larsen, som derfor mener, at Ellen Trane Nørby styrker partiets formelle ledelse.
Læs også: Ellen Trane rykker ind i Venstres ledelse
Ellen Trane Nørby anses i Venstre for at være en af Kristian Jensens støtter i folketingsgruppen, og
udnævnelsen kan ifølge Thomas Larsen være med til at cementere Kristian Jensens position som
næstformand i partiet.
»Mig bekendt har Ellen Trane Nørby og Kristian Jensen et rigtig godt og tæt samarbejde, mens det jo er
en kendt sag, at andre i toppen af Venstre nogle gange har gjort, hvad de kunne for at underminere
hans position. Så Kristian Jensen får en meget stærk samarbejdspartner,« siger Thomas Larsen.
Men en egentlig omfordeling af magtbalancen i partiet mener han dog ikke, der er tale om. For Kristian
har nemlig allerede, siden magtopgøret mod Lars Løkke Rasmussen i juni, styrket sin position i partiet.
»Efter det store oprør i partiet, har Lars Løkke Rasmussen indset, at han bliver nødt til at give plads til
Kristian Jensen. Det var simpelthen det signal, der kom fra baglandet. Og hvis man ser på forløbet siden
forsommeren, så har Kristian Jensen i højere grad end tidligere været ude og tegne partiet med
storpolitiske meldinger,« lyder det fra Thomas Larsen.
Foto: Torkil Adsersen.
Foto: Torkil Adsersen.
Alt materiale i Infomedia er ophavsretligt beskyttet.
Kunden må ikke sælge, videregive, distribuere, gengive eller mangfoldiggøre materiale fra Infomedia uden særlig og skriftlig aftale med Infomedia. Overført
(downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke indlægges i informations-genfindingssystemer, som for eksempel elektroniske postsystemer,
databaser, fælles netværk eller lignende.
Videreformidling
Kunden må foretage videreformidling (ved videreformidling forstås kopiering, distribution via elektronisk post, tilrådighedsstillelse i databaser, på netværk eller
lignende) af modtagne overskrift- og indledningsformater inden for kundens egen virksomhed. Al anden videreformidling af materiale fra Infomedia skal aftales
skriftligt med Infomedia.