Alm. rajgræs - DSV Frø Danmark A/S

Fællesskolen Hammelev Sct. Severin
Oktober 2014
nr. 28
Informationsblad til
skolens elever/forældre og personale
Modtageklasserne
I dette nummer:
Modtageklasserne
1-3
Samtale med elever i 4
modtageklassen
Invitation til forældre- 5
møde
Renoveringsarbejde i 5
Sct. Severin afd.
Faglig fordybelse
6
Uddannelse som
ejendomsservicetekniker
7
Brandøvelse
7
Elevråd—elevernes
undervisningsmiljø
8
Motionsdagen
10
Billeder fra skolens
fødselsdag
11
Personalia
12
Modtageklasserne har vi nu haft på skolen i godt 2 år. I den tid er der
sket en vækst fra de 2 klasser i det første skoleår til 3 klasser sidste år,
og nu er der så i alt 4 klasser:
mA – hvor vi har de yngste elever på 5 – 7 år, i alt 12 elever
Eleverne kommer fra 6 lande og der tales 5 sprog
mB – hvor vi har 13 elever i alderen 6 – 8 år,
Eleverne kommer fra 8 lande og der tales 9 sprog
mC - hvor vi har 13 elever i alderen 9 – 10 år,
Eleverne kommer fra 11 lande og der tales 10 sprog
(Fortsættes på side 2)
Oktober 2014
(Fortsat fra side 1)
mD - hvor vi har 12 elever i alderen 10 – 12 år,
Eleverne kommer fra 6 lande og der tales 6 sprog
Nedenfor har vi oplistet de forskellige modersmål – de mange forskellige sprog giver et godt
billede af den mangfoldighed og forskellighed, som præger dagligdagen i modtageklasserne.
Arabisk
Bemba
Bulgarsk
Engelsk
Faeroesk
Farsi
Kroatisk
Kurdisk
Lettisk
Litauisk
Polsk
Portugisisk
Russisk
Thai
Tigrinya
Tjetjensk
Ukrainsk
Ungarsk
En del af børnene kommer på skolen, fordi mor og far får arbejde her i lokalområdet. Det er
typisk de børn, som kommer fra de østeuropæiske lande.
En stor del af børnene kommer imidlertid også til os fra områder i verden, hvor der er krig
og ufred. Nogle af børnene har allerede i en tidlig alder ar på sjælen af de oplevelser, de har
været igennem i deres hjemlande eller på deres flugt hertil.
Vi modtager som regel børnene ganske kort tid efter, at de er kommet til landet. Enkelte af
dem kommer fra en sammenlignelig hverdag med familieliv, skole, kammerater og fritidsinteresser, men en stor del af eleverne kommer med en ganske anderledes kulturel baggrund.
Det er en vældig stor opgave for dem og deres forældre at finde indgangene til det danske
samfund og til vores kultur. Ting som vi tager som givne, kan virke uoverstigelige, når man
kommer som ny og man ikke kan sproget - og man måske heller ikke kan læse.
Modtageklasserne giver børnene gode muligheder for at starte i skolen og lære den kultur, vi
har her.
Eleverne må være i klasserne i op til 2 år, inden de sluses ud i almenklasserne.
Ud over at de også skal tilegne sig den faglige viden, som deres danske kammerater får i de
forskellige fag, så går en stor del af undervisningen i modtageklasserne også ud på at sprogliggøre fagene, indholdet – verden.
Selvom nogle af børnene bærer på svære oplevelser, så oplever vi i skolen heldigvis, at eleverne i modtageklasserne også er som børn er flest – de er nysgerrige, glade og optaget af
stort set det samme som deres danske kammerater.
I forhold til det at gå i skole, så er det oplevelsen, at eleverne elsker at gå i skole, og er meget ivrige efter at lære nyt.
(Fortsættes på side 3)
Side 2
Oktober 2014
(Fortsat fra side 2)
Der er 5 lærere og pædagoger i klasserne til at varetage undervisningen. De får bistand fra
yderligere 2 pædagoger, som dels støtter i klasserne, og dels arbejder med traumeramte
børn.
Modtageklasserne på vores skole dækker geografisk den østlige del af kommunen. Det betyder, at en del af eleverne kommer længere væk fra. Efter modtageklasseforløbet vil en stor
del af eleverne blive indskrevet på deres distriktsskoler.
I læreruddannelsen er der mulighed for at uddanne sig med linjefaget dansk som 2. sprog
og dermed kan man f.eks. specialisere sig i arbejdet med modtageeleverne.
Udslusningen ud i almenklasserne sker typisk, når eleverne har været på skolen i et år. Udslusningen sker i ikke-boglige fag som f.eks. idræt, billedkunst og musik.
I starten er deres sproglige kompetencer endnu ikke så stærke, og de profiterer af at kunne
spejle sig i almenelevernes måde at deltage i undervisningen i de ikke-boglige fag.
Når de så efter nogle måneder har fundet sig til rette i almenundervisningen, kobles der flere fag på, matematik, na/tek mv.
En stor del af dagligdagen tilbringer de dog fortsat i modtageklasserne, hvor de også har
mulighed for sammen med deres lærere at vende noget af det, som gik for stærkt ude i den
store sammenhæng.
Der er også brug for at arbejde meget i bredden i modtageklasserne. Oplevelser - store og
små er med til at sætte sprog og begreber på verden. De yngste elever starter ofte dagen
med at gå en tur hver morgen, hvor de taler om løst og fast. De er meget optaget af alt det
nye, de møder.
Line som arbejde i mB fortæller, at det er en ganske særlig og givende opgave at arbejde i
modtageklasserne. Dagligdagen byder på mange gode og positive oplevelser.
Nogle af de besværligheder som tilegnelsen af det danske sprog medfører, kan betyde at
tungen ind imellem slår knuder – situationer som udløser smil hos både børn og voksne.
Eleverne er også meget optaget af deres eget situation - de er meget ivrige, når samtaler
drejer sig om hudfarven og det at se anderledes ud end de fleste.
Afslutningsvis en lille refleksion fra en af de yngste elever om hvornår man er ”rigtig” dansker.
”Det er når man kan lide frikadeller, alle danskere elsker frikadeller”.
Side 3
Oktober 2014
Samtale med elever i Modtageklassen
Viktorya Dimitrova Antonova.
Viktorya er 10 år. Hun bor i Storegade
sammen med sin mor og lillesøster
Ivayla. Mor arbejder med rengøring på en
skole. Familien kom til Danmark fra Bulgarien for ca. 1 år siden.
Viktorya går i mC, men er i udslusning til
4.c. Hun har nu musik, billedkunst, matematik, idræt og engelsk i 4c. Hun synes,
at det bedste ved at bo i Danmark er skolen. I Bulgarien så de aldrig film i skolen,
og drengene drillede mere end her. F.eks.
tog de andres bolde.
Det bedste ved skolen i Danmark er for
Viktorya, at hun har fået mange gode
venner, først i mC, men nu især i 4.c og
4.b. Hun synes, det har været godt at starte i en modtageklasse, fordi man godt kan få
sommerfugle i maven, når de snakker hurtigt i en dansk klasse.
Shahem Badie Jahjah.
Shahem er 8 år og han kommer fra Syrien. Shahem kom
til Danmark for ca. 2 år siden. Han bor i gågaden sammen med sin mormor og sin lillebror Karem. Han går i
mB og er i udslusning i 3.a, hvor han har matematik, historie, natur/teknik, engelsk og musik.
Shahem fortæller, at der er meget anderledes i Syrien
end i Danmark, især fordi der er sket noget forfærdeligt i
Syrien. Der er krig, og der er blevet bombet. Derfor er de
to brødre kommet til Danmark. Shahems mor er stadig i
Syrien, og han er bange for, at hun skal blive væk. Der
er stjålet meget fra hende. Det bedste ved Danmark er,
at der ikke er krig. Noget andet, der er anderledes i Syrien er, at der er bjerge.
I skolen i Syrien er lærerne mere skrappe end her i Danmark. De råber og slår med lineal som her i gamle dage.
Det gode ved modtageklassen er, at man laver nemmere
ting, men nu synes Shahem heller ikke det er svært i
3.a, især ikke i matematik.
Side 4
Oktober 2014
Invitation til forældremøde den 28. oktober
Skolebestyrelsen har udsendt invitation til forældremøde i Sct. Severin afd. den 28. oktober.
Der afholdes den aften møder for alle forældrene.
Hovedindgangsvinklen er, en foreløbig status på skolereform og orientering om de nye arbejdsvilkår for pædagoger og lærere.
Derudover vil vi gå i dialog omkring de spørgsmål, som man har mulighed for at stille forud
for mødet i forbindelse med tilmeldingen.
Vi glæder os til at se jer
Mvh. Skolebestyrelsen.
Renoveringsarbejde i Sct. Severinafdelingen
I skolegården er der
sat byggehegn op
ind mod Dbygningen, som
rummer faglokaler,
bibliotek mv.
I de kommende måneder vil vi få udskiftet størstedelen af
dørene og vinduerne
i de bygninger, som
vi har fået energioptimeret sidste skoleår. Der er dog tale
om et projekt i mindre omfang. Generne i dagligdagen vil
være små sammenlignet med sidste års udfordringer. Vinduer og døre vil blive skiftet i et lokale ad gangen. Vi
har mulighed for at flytte klasserne, mens udskiftningen står på.
Trappetårnet vil muligvis blive afspærret i et kortere tidsrum omkring 1. december.
I forhold til færdsel og sikkerhed har vi holdt møder med håndværkerne, så vi under byggeprocessen har stor og vedvarende opmærksomhed på risikomomenterne. Forud for arbejdet
er der aftalt indhegning, håndværkerne har fået udleveret skema over dagen, så kørsel i frikvarterer undgås.
Side 5
Oktober 2014
Faglig fordybelse
Siden skolestart har vi udsendt informations- og tilmeldingsbreve omkring Faglig Fordybelse.
Som vi skriver ud i det sidste brev, så er det vores indtryk, at den faglige fordybelse er kommet godt fra start i begge afdelinger.
Stort set alle eleverne har fulgt skolebestyrelsens og skolens opfordring til at deltage.
Vi er glade for, at I som forældre har bakket rigtig godt om omkring det nye tiltag.
Selvom vi nu har været i gang i et par måneder, så er det stadig nyt område for lærere og
SFO-medarbejderne.
Vi arbejder stadigvæk med at udvikle konceptet omkring den faglige fordybelse – og det
kommer vi til at skulle bruge mere tid på – netop fordi vi ønsker, at den faglige fordybelse
gerne skulle give den enkelte elev en ny dimension i forhold til arbejdet i skolen.
På den lange bane ønsker vi at arbejdet målretter sig mod intentionerne i skolereformen,
hvor den faglige fordybelse skal styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde
eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau
og behov:
FAGLIG TRÆNING
Den faglige træning har fokus på at gentage og træne de kundskaber og færdigheder, som
eleverne har lært i løbet af undervisningen, så de bliver fortrolige med de nye færdigheder
og får dem indarbejdet som et naturligt redskab til brug i den videre læring.
FAGLIGE UDFORDRINGER
Faglige udfordringer er aktiviteter for de elever, som har tilegnet sig færdighederne på eget
niveau eller klassetrin. Her tilbydes eleverne opgaver, tekster mv., der udvider og højner
deres niveau i det pågældende fag. Målet er at udvide elevernes kundskaber og færdigheder
og at motivere deres lyst til at lære.
TURBOFORLØB
Eleverne kan gennem intensive fag- eller opgavespecifikke turboforløb nå et alderssvarende
niveau eller blive udfordret ud over den normale undervisning.
Skolerne skal også inden for den tilbudte lektiehjælp tilbydes varierede og differentierede
læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt mindre stærke elever.
Ovenstående beskrivelse er hentet på undervisningsministeriets hjemmeside.
Der er stor forskellighed i forhold til hvordan opgaven løses og udvikles i afdelingerne/
årgangene – og det er helt naturligt, når et nyt tiltag skal løbes i gang i praksis.
På fællesmøder og i teamene drøftes og planlægges den faglige fordybelse.
Vi anbefaler fortsat, at alle deltager. Det vurderer vi fortsat vil give den enkelte elev de bedste muligheder for udvikling og læring.
Der har været lejlighed til at drøfte den faglige fordybelse på klasseforældremøderne. Der vil
ligeledes være mulighed for at spørge ind til den faglige fordybelse på det forældremøde,
som vi har inviteret til den 28.10. i begge afdelinger.
Side 6
Oktober 2014
Uddannelse som ejendomsservicetekniker
Haderslev Kommune har sat et stort eftervidereuddannelsesprojekt i
gang for alle serviceledere og servicemedhjælpere. Det har en varighed
på ca. 1½ år. Programmet kommer også til at omfatte vores serviceledere og servicemedhjælper.
Asger Ravn i Hammelevafdelingen og Ronni Strange i Sct. Severinafdelingen starter uddannelsen i uge 43. Fra uge 44 vil Hans Wagner ligeledes påbegynde uddannelsen.
Forløbet er skruet sammen på den måde, at medarbejderen er skiftevis
en uge afsted på efteruddannelse og en uge hjemme på skolen. For at
kompensere for fraværet ansættes der samtidig jobrotationsvikarer,
som vil være til stede i alle ugerne, både når medarbejderne er afsted,
og når de er på skolen.
Der er tale om et ambitiøst og meget flot projekt, som kommer til at styrke serviceafdelingen på sigt. Der vil blandt andet ske et kompetenceløft omkring bygningsvedligeholdelse,
drift af bygningerne, udeområderne, legepladser, sikkerhed mv. I det kommende nummer af
Netop Nu vil vi præsentere de nye medarbejdere.
Brandøvelse
Tirsdag den 21. oktober klokken 9.00 gennemfører
vi på begge matrikler en brandevakueringsøvelse.
Eleverne vil på forhånd være instrueret om øvelsen.
Formålet er, at klasserne på forhånd gennemgår
proceduren, og at de går ad den rute, de skal evakueres. På et senere tidspunkt følger vi så op med
en uvarslet en af slagsen.
Side 7
Oktober 2014
Elevråd – elevernes undervisningsmiljø
I starten af september kom det nye elevråd på plads. I alle klasserne på 4. – 6. årgang er
der valgt 2 elevrådsrepræsentanter og 1 suppleant.
Elevrådet konstituerede sig på følgende måde:
NAVN
Emmeline Kusch Lund
Jacob Juhl
Stine Falk-Adamsen
Ida Marie Neess Juhl Hansen
Nicoline Kjær Stoltenborg
Signe Marie Holler Kanstrup
Eva Madsen Lind
Marie-Cirkeline Sorgenfri Beck
Marius Mosekjær
Marta Schack Wedege
Emma Katrine Ryhmann Bak
Mie Degnebolig Suurballe
Ugne Laura Stukas
Frederik Andersen
Kim Vongphosy Højer
Thora Skovby Jensen
Josefine Krog Scherrebeck
Marie Kruse Jensen
Sofie Cathrine Larsen
Kerstin Høft Homilius
Noah Meins Pihl
Johan Toft Sørensen
Louise Rosenkilde Gubi Hald
Oliver Marc Ravnholdt Lode
Stine Hell Hansen
Connor Campbell
Markus Sander Eckstrøm
Mia Westergaard Olesen
Nikolaj Emil Roulund Scheel
Emma Marie Juhl
Frida Hovgård Schack
Sofia Schack Wedege
Alberte Eskelund Beck
Benjamin Stie Friis
Camilla Didriksen
Arbi Barayev
Singkhawan Suwan
Lærke Christine Schmidt
Patrick Bennetsen Bachmann
KLASSE
4A
4A
4A
4B
4B
4B
4C
4C
4C
4C
5A
5A
5A
5B
5B
5B
5C
5C
5C
5H
5H
6A
6A
6A
6A
6B
6B
6B
6B
6C
6C
6C
6D
6D
6D
0MD
0MD
5-6S
5-6S
FUNKTION
Elevrådsrepræsentant
Suppleant
Elevrådsrepræsentant
Suppleant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Suppleant
Suppleant
Suppleant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Suppleant
Elevrådsrepræsentant
Suppleant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Suppleant
Elevrådsformand
Suppleant
Suppleant
Suppleant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Suppleant
Elevrådsformand
Elevrådsrepræsentant.
Elevrådsrepræsentant
Suppleant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
Elevrådsrepræsentant
(Fortsættes på side 9)
Side 8
Oktober 2014
(Fortsat fra side 8)
Elevrådet vil i år fungere på en lidt anderledes måde. Det nye er, at der bliver et lokalt elevråd på hver
matrikel, som arbejder med de lokale forhold i Hammelevafdelingen og i Sct. Severinafdelingen. Det
vurderer vi vil give mere mening for eleverne, at de
kan arbejde med de konkrete forhold. Derudover vil
de lokale elevråd samles nogle gange i løbet af året
for at arbejde med det overordnede, som gælder for
hele skolen. I år vil det være en opdateret handleplan for elevernes undervisningsmiljø, som er på
dagsordenen. Den indgår som en del af den lovpligtige arbejdsmiljøvurdering.
Elevrådets logo
—tegnet af Sofie 1.c
Side 9
Oktober 2014
Motionsdagen i afdelingerne
Mellemtrinnet Sct. Severinafdelingen
For alle klasserne er der løb ”så meget du kan på 100 minutter” i Vesterskoven. Eleverne
vælger selv mellem ruterne. Tilbage ved barakken går man til klassens bord og bliver noteret, så der som afslutning kan udfyldes diplomer med den tilbagelagte strækning.
Alle elever cykler ud i Vesterskoven. Opvarmning og løb starter ved de røde barakker.
Der skal bruges cykelhjelm og gerne gul vest.
For 6. gælder desuden, at de kan vælge triatlon, som starter i svømmehallen kl. 12.00.
Herefter cykles og til sidst løbes i skoven. Cykelhjelm og gul vest er påkrævet. Supertriatleter løber efter triatlon, så langt de kan på den resterende tid.
Løbet starter og slutter ved barakkerne.
Efter løbet er der et stykke frugt til hver elev.
Løbet gennemføres uanset vejret.
Indskolingen Sct. Severinafdelingen
Eleverne i 0. – 3. klasse starter med fælles opvarmning i skolegården kl. 10.15. Herefter
går klasserne samlet til Damparken. Aktiviteten hedder Damløbet, som går ud på at løbe
runder.
Der løbes ca. en time. Her er der mulighed for at slå sin egen rekord fra tidligere år – omgangene tælles flittigt.
Hammelevafdelingen
Fredag har vi traditionen tro skolernes motionsdag. I Hammelev har vi normal skoledag de
første lektioner. Kl. 10.45 står den på fælles opvarmning i skolegården, hvorefter eleverne
sendes af sted på løbetur. I år er der mulighed for at løbe på 5-km ruten, som ar afmærket. Den kan gennemføres 2 måske 3 gange for de hurtigste.. Efter hvert gennemløb skal
eleverne ind og krydses af på en liste. O. klasse følges rundt på turen med voksne. Forældre er velkomne til at deltage.
Efter løbeturen vil der bliver uddelt frugt og vand.
Vi slutter dagen af med fælles afslutning på trappen kl. 13.45.
Side 10
Oktober 2014
Skolens fødselsdag
Side 11
Fællesskolen
HAMMELEV SCT SEVERIN
Hammelev Afd.
Hammelev Bygade 18
6500 Vojens
Tlf. 7434 3950
Personalia
Fredag den 17. oktober fylder lærer
Nicole Arkil 40 år
TILLYKKE—TILLYKKE
Sct. Severin afd.
Moltrupvej 1 a
6100 Haderslev
Tlf. 7434 3550
E-mail: hammelevsctseverin@haderslev.dk
www.fhs.skoleintra.dk
https://www.facebook.com/
faellesskolenhammelevsctseverin
Onsdag den 29. oktober fylder seniorjobber Mona Nielsen 60 år
TILLYKKE—TILLYKKE
Lys og reflekser
Mørketiden nærmer sig. Vi vil bede jer om at kigge cyklerne
efter, så børnene har lys på, når de cykler i skole.
I uge 43 udleveres reflekser til alle elever.
Redaktionen
ønsker alle
en rigtig god
efterårsferie