1. No category

Redderen
Nr. 10 december 2012 35. årgang
Redderen 35. årgang
2
Kolofon
Indhold
Besøg
i Spanien
Værterne havde sat alle
sejl til, da fire medlemmer
af Redder Af Verden var
på genvisit i Granada i det
sydlige Spanien.
Redderen
Side 4
udgives af
Reddernes Landsklub
Han vandt
kampen
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil......... 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Debatten om brandmænd
og kræft har en helt særlig
relevans for Michael Aarhus Friis, som overvandt
alvorlig kræftsygdom
Side 8
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil......... 28 91 29 80
E-mail: journalist@redder.dk
Tillidsfolk
samlet
Produktion:
PE offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Annoncesalg: Winnie Vagtborg,
wv@peoffset.dk, tlf: 76 95 17 17
Side 15
En stor del af landets tillidsfolk var i december
samlet til den årlige konference, som denne gang
var henlagt til kursuscentret Smålandshavet.
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere, brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hos­
pitaler og politikere samt beredskabs- og forvaltningschefer.
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
Forsidefoto:
Klaus Kristiansen/falck.com
ISSN nr. 1603-1660
Super studietur til Granada . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Tak for de gode logoforslag! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Michael har et helt særligt forhold til kræft-debatten . . . . . . 8
Vores ønsker for fremtidens ambulanceuddannelse . . . . . . 11
Bestil tid og få pensionsoverblik med ny app . . . . . . . . . . . 14
Mange emner blev vendt på TR-konferencen . . . . . . . . . . . 15
Lundbeckfonden er med på den helt lange bane . . . . . . . . 16
Falcks træningscenter i Greve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
”Konkurrencen må ikke ske over reddernes rygstykker” . . . 18
. . 22
Nr. 10 december 2012
3
Leder
Noter
Hold formationen
Har du en
god historie?
Vi kender alle billedet af romerske legioner, som i snorlige rækker og formationer var nærmest uovervindelige for deres mere uorganiserede modstandere.
Fagbladet Redderen modtager gerne tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Det er således ikke nogen ny erkendelse, at disciplin, sammenhold og en
klar strategi kan føre til succes på slagmarken, hvad enten denne slagmark er bogstavelig eller skal forstås i mere overført betydning.
Blandt de områder, vi kæmper hårdt på i øjeblikket, er uddannelsesområdet. Hvordan skal fremtidens redderuddannelser se ud, og hvordan skal
de være forankret?
Her har redderne og 3F – som omtalt inde i bladet – fremlagt et udspil,
som viser vejen. Vi beder kollegerne have tiltro til, at der ligger mange og
grundige overvejelser bag udspillets anbefalinger. Der er både åbenlyse
og mere taktiske årsager til, at vi har spillet ud, som vi har.
Nogle mener måske, vi skulle have sigtet højere eller anderledes, men
husk: Man kan meget nemt ende med at skyde sig selv i foden på dette
sensitive område.
Vi kan og skal diskutere vores fag, så det slår gnister. Men ude i det åbne
landskab er vi pinedød nødt til at holde formationen. Parter, som ikke nødvendigvis vil redderne det godt, vil straks opdage, hvis nogle midt inde i
formationen pludselig begynder at bryde rækkerne og går den anden vej.
Så bak op og hold rækken – eller stil op og bliv tillidsvalgt, hvis du vil
ændre den retning, legionen går.
Ambulanceområdet fylder af naturlige årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
Husk at melde
adresseændring
Husk at melde adresseændring til
”Redderen”, når du flytter, så du fortsat kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver
forgæves arbejde, spildte portokroner og ærgrelse over, at bladet ikke
dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”, ”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet
adressen gennem redder.dk. Vælg
”Kontakt os” og ”Bladet Redderen”.
F
ER A VERD
D
D
EN
RE
Bliv medlem af RAV
Redder Af Verden er en organisation af professionelle
brand- og redningsfolk, som gør en frivillig indsats
for at hjælpe mennesker i udviklingslande gennem
projekter og akutte indsatser.
Se mere på www.redderafverden.dk
DA
NMARK
Redderen 35. årgang
4
Brandstationen i Granada Bomberos Granada Nord
Super studietur
til Granada
Fire danske reddere var i
oktober på oplevelsesrigt
genbesøg hos Bomberos
en Acción i Sydspanien
Af Jens Cassøe, Redder Af Verden,
og Flemming Kyster
Da vi i maj tog afsked med fire trætte
spanske brandmænd, der havde været
otte dage i Danmark for at prøve forskellige opgaver inden for brand og redning,
lovede de os, at de ville lave et super
program til os, når vi kom på genbesøg i
det sydlige Spanien i oktober.
Vel hjemme fra vores otte dages studietur i Sierra Nevada-området i Andalusien (den sydligste provins i Spanien),
må vi konstatere, at de holdt ord.
Vi fik nemlig en super studietur, som
indeholdt alt fra kulturelle rundture i Granada, over døgnvagter på hovedbrandstationen i Granada, rundvisning og
demonstration af deres specielle former
for beredskab i bjergene samt deltagelse
i bjærgning af en ”tilskadekommen” i en
dyb kløft.
Fine forhold
Ankomst var søndag den 30. september.
Lotte, Jacob og Albert landede i Malaga
lufthavn og blev kørt til Granada af Pedro
og hans kæreste Monica, mens Jens
kom direkte til Granada på motorcykel
fra Danmark. Indkvarteringen var på
deres brandskole, hvor vi boede under
vores ophold, nogle rigtig fine forhold.
Nr. 10 december 2012
5
Hele mandagen gik med rundvisning,
præsentation af deres ledere og vagtcentralen og demonstrationer af alt
deres udstyr på de to Citystationer og
brandskolen.
Fiat Panda brandbil
Der er tilknyttet i alt 180 mand til de to
stationer, der har hele Granada by med
cirka 240.000 indbyggere som område.
Meget udstyr og uddannelse ligner
det, vi har i Danmark, dog er der nogle
meget specielle ting, der er nødvendig
på grund af blandt andet Granadas
smalle gader.
Deres mindste brandbil er en Fiat
Panda, med HRE udstyr. De har også en
stigevogn med krabbestyring, det vil sige
at den drejer på alle fire hjul og dermed
kan køre sidelæns.
De har også de samme daglige eftersyn af køretøjer og daglig øvelse for vedligehold af uddannelsen.
Dertil kommer, at de på alle vagter er
pålagt to timers fysisk træning i deres
fitnesscenter og en årlig prøve i ditto. Det
var måske noget, der var værd at overveje på de danske stationer!
På vagtcentralen
Under vores ophold var vi også på rundvisning i Granadas 112 central og ved
vagtcentralen for deres ambulanceoperatør – 061.
Vores døgnvagt på Station Nord forløb
ganske rolig, udlevering af uniformer,
De fire danske reddere:
Lotte Hansen, paramediciner fra
st. Haderslev
Jacob Grumsen, behandler og
brandmand fra st. Esbjerg
Albert G. Mørcke, assistent og
brandmand fra st. Give
Jens Cassøe, behandler og
brandmand fra st. Toftlund
præsentation af vagtholdet, gennemgang
af køretøjer og daglig eftersyn, og så den
obligatoriske morgentur, ned på en fortovscafé for at få brød og kaffe – naturligvis alle mand i brandbilerne!
Ellers bød vagten på fire udrykninger
af den lette slags, en lejlighedsbrand,
et trafikuheld med bilbrand, en contai-
nerbrand og frigørelse af en kat, der var
kommet ind i motorrummet på en bil og
ikke selv kunne komme ud igen.
Bjergstation holder øje
Onsdag var vi på studietur til en af de
mere specielle aktiviteter: En bjergstation
der står for overvågning af bjergene og
slukning af skovbrande i bjergene. Dette
foregår med firehjulstrukne køretøjer med
brandfolk og med helikoptere og specielle slukningsfly.
Overvågningen foregår på en meget
simpel måde: Der er syv vagttårne i
det skov-/bjergområde, der hører under
CEDEFO (skovbeskyttelsescenter, red.).
Til hvert tårn er der knyttet et vagthold,
der holder udkig fra solopgang til solnedgang, syv dage om ugen og med 20
døgns vagt + 10 fridøgn.
Hvis de observerer noget, melder de
det til flybasen, der sender et fly ud for at
kontrollere det og eventuelt slukke eller
tilkalde hjælp.
Fik demonstration
Morgenmad på fortovscafé
midt i vagten.
Der er i alt syv små køretøjer, flere store
brandkøretøjer, en flyveplads oppe på
toppen af et bjerg med fastvingefly og
Redderen 35. årgang
6
Redning af tilskadekommen i en
dyb kløft - det er et stort arbejde,
og der er mange ting at holde
styr på, når sikkerheden skal
være i orden 40 meter oppe.
Hele holdet samlet før det går hjemad
- alle overlevede!
tre helikopterbaser med i alt seks helikoptere.
Vi fik en komplet demonstration af en
indsats, hvor de viste, hvordan de med
en helikopter leverer mandskab og materiel tæt på branden.
Så pakker de vandkurven ud og helikopteren flyver ned til en sø for at hente
slukningsvand. Fra en tank i helikopteren
kan der tilsættes et specielt slukningskemikalie.
Turens højdepunkt
Turens højdepunkt blev torsdag, hvor vi
sammen med fire brandmænd og deres
eneste kvindelige kollega blev kørt ud
til et stort bjergområde, hvor de havde
udset sig en 200 meter dyb kløft, cirka
tre kilometer fra alfarvej.
Her skulle vi arbejde os ud til en tilskadekommen person, og få ham med tilbage på en båre, der blandt andet skulle
fragtes over dybe kløfter og søer.
Alt dette foregår via tovværk og kroge i
bjergsiderne, der skal laves tovbaner og
klatretov til rappelling og ophaling, samt
sikringstov hele vejen.
Det ser meget farligt ud, og det var
helt sikkert, at vi fik afprøvet vores grænser, men sikkerheden var meget højt
prioriteret.
Denne tur tog cirka otte timer, men
den kunne ”in real life” sagtens tage et
døgn!
Turen gav også svar på, hvorfor de har
pligt til træning, og selv om der blev passet på os og vi ikke slæbte helt så meget
som vores spanske venner, så var det
fire meget trætte Falckfolk, der vendte tilbage til Granada om aftenen – og ja; det
kunne også mærkes næste dag!
Tur i havkajak
Demonstration af vandslukning i bjergegne.
En enkelt dag blev der også tid til afslapning, men som altid ved Bomberos, så
skulle der være mindst én fysisk aktivitet.
Vi tog ud til havet og sejlede tre timer i
havkajak, rundt om klippesider og ind
i klippehuler, en fantastisk oplevelse
for nogle danskere, der kommer fra et
meget fladt land.
Dette var lidt af alt det, vi oplevede på
vores studietur, og hvis det står til os og
vores spanske venner fra Bomberos én
Accion, så bliver det ikke sidste gang, vi
laver udveksling.
Der var mange af de spanske kolleger,
der gerne ville tage til Danmark i 2013,
og vi regner også med, at der er nogle
af vores RAV-/Falckkolleger, som kunne
tænke sig en studietur til Spanien.
Nr. 10 december 2012
7
Redaktionsudvalget måtte tage
gulvet til hjælp for rigtig at
kunne se og sammenligne de
mange gode indsendte forslag.
Tak for de gode
logoforslag!
Feltet er indsnævret til
to kandidater i RL’s logokonkurrence
En lang række vidt forskellige logoforslag
kom på bordet – eller rettere på gulvet
– da RL’s redaktionsudvalg for nylig var
samlet.
Som bekendt har Reddernes Landsklub udskrevet en konkurrence blandt
læserne og andre interesserede om at
designe forslag til et nyt logo til landsklubben.
Interessen for at deltage har været
over al forventning, og der er kommet
rigtig mange gode og kreative bud, lige
fra det fantasifulde og/eller farvestrålende til det mere minimalistiske og
afdæmpede.
Enigt udvalg
Det var ikke nogen nem sag at vælge
mellem de mange fine forslag, men i
sidste ende var det et enigt redaktions-
udvalg, som besluttede at pege på to
”finalister”.
Vi trækker således spændingen lidt
endnu, men naturligvis vender vi tilbage
med en lille præsentation af vinderen og
vinderforslaget, når den endelige afgørelse er truffet.
Indtil da vil redaktionsudvalget rette
en STOR tak til alle dem, der har brugt
timer og anstrengelser på at kreere og
indsende logoforslag – det er meget
værdsat, at der var et så bredt felt at
vælge ud fra.

Redderen 35. årgang
8
Michael Friis
Michael har et helt særligt
forhold til kræft-debatten
Paramediciner og brandmand Michael Aarhus Friis
fra station Esbjerg overvandt alvorlig kræftsygdom
Af Flemming F. Kyster
Temaet brandmænd og kræft har været
debatteret meget på det seneste, blandt
andet takket være Brandfolkenes Organisation (BO), som har forfulgt emnet i
længere tid.
Historierne i medierne har naturligt
nok vakt bekymring blandt nogle brandfolk, mens andre – der har eller har haft
sygdommen – grubler en ekstra gang
over de mulige årsager.
Det gælder blandt andre Esbjerg-red-
der Michael Aarhus Friis, som lykkeligvis
overvandt en svær kræftsygdom.
Hans historie afspejler dels nogle af
de spekulationer, debatten har affødt,
dels den holdningsændring der er sket
med hensyn til at beskytte sig mod røg,
sod og farlige stoffer.
Og så rummer den et budskab om, at
selv en alvorlig kræftdiagnose ikke nødvendigvis er lig med en dødsdom.
Startede som helt ung
Allerede som helt ung blev Michael Friis
fascineret af arbejdet med at slukke
brande. Han havde jævnligt sin gang på
Falcks deltids-brandstation i hjembyen
Bramming, og som 18-årig blev han
d-brandmand dér.
Et års tid senere startede han som
redderelev i Sædding, og i forbindelse
med sin uddannelse havde han et antal
døgnvagter hos brandfolkene i Esbjerg,
lige som han fortsat var deltidsbrandmand i Bramming.
På Thulebasen
Som færdiguddannet i 1996 blev han
områderedder, men ved siden af ambulancearbejdet kørte han fortsat med
til brand i Bramming og Esbjerg i det
omfang, det var muligt.
Blandt de mindeværdige indsatser var
i øvrigt den berømte Silobrand i Esbjerg
i 1998, hvor de mange tusinde tons
træpiller i en DLG-silo nærede ilden i
omkring trekvart år.
I perioden 2001 til 2002 arbejdede
Michael Friis 20 måneder på Thulebasen
i Grønland som brandmand.
Den uden sammenligning største
indsats var, da en stor hangar brændte
i 2002. Hangaren indeholdt asbest og
andre materialer, som ikke nødvendigvis
var sundhedsfremmende, og i tilfælde af
Nr. 10 december 2012
9
eventuelle fremtidige langtidsvirkninger
blev alle, der deltog i slukningsarbejdet,
registreret.
100 om året
Tilbage i det vestjyske blev Michael Friis
ambulancebehandler i 2003, og sideløbende hermed blev han senere holdleder og indsatsleder i Bramming, og han
afløste også som holdleder i Esbjerg.
- Jeg vil tro, at jeg var med til omkring
100 brand-udrykninger om året, fordi jeg
jo var aktiv to steder, fortæller Esbjergredderen.
Men i slutningen af 2006 begyndte
helbredet at skrante:
- Jeg var forkølet hele tiden, jeg
tabte mig, svedte om natten og hostede,
husker Michael Friis.
Han prøvede at slå det hen med, at
det nok var en slags stressreaktion, fordi
han på det tidspunkt lå i skilsmisse.
Men svedeturene, hosten og vægttabet
blev værre hen over foråret, og han fik i
to omgange penicillin mod det, man formodede var en lungebetændelse.
Lymfekræft i stadie tre
Mandag den 23. april 2007 blev dog en
skelsættende dato for vestjyden. Hans
praktiserende læge kunne konstatere, at
en kraftig penicillinkur, iværksat en halv
snes dage forinden, ikke havde hjulpet.
Tværtimod var Michael Friis’ infektionstal, som hos raske personer normalt ligger mellem 4 og 8, steget fra 100 til 140!
Redderen blev indlagt på Esbjerg
Sygehus, og her kunne man efter et par
dages undersøgelser overbringe en chokerende diagnose.
- Jeg havde lymfekræft i stadie tre,
kræft i knoglemarven, en kræftknude i
hver lunge og en knude nær rygraden
næsten på størrelse med en håndbold,
beretter Michael Friis.
Dødsdom?
31 år gammel, med et næsten nyfødt
barn og ét på tre et halvt år, brød
Michael Friis’ verden fuldstændig sammen.
- Med så alvorligt et kræfttilfælde var
jeg sikker på, at jeg skulle dø. Jeg havde
jo kørt med kræftpatienter og vidste godt,
at når nogle faldt fra efter eksempelvis
15 af 20 planlagte ture til kemobehandling, så var det jo ikke fordi, de var blevet
helbredt. Tværtimod.
Allerede den 1. maj startede den første
kemobehandling for Michael Friis, som
kort efter fik forelagt resultatet af en
knoglemarvsprøve.
Prøven var negativ, og redderen fik
besked om, at han nu havde kræft i stadie 4. Til hans spørgsmål om, hvor mange stadier, der egentlig var, lød lægens
nedslående svar: ”ikke flere”...
God effekt
Men kemobehandlingerne fortsatte hver
14. dag, og effekten var forbavsende
god. Allerede efter tre-fire gange begyndte kræftens greb i Michael Friis langsomt
at blive løsnet.
På trods af træthed og ubehag var han
ikke helt så plaget af eftervirkninger som
mange andre. Når den røde kemo-væske
var sprøjtet ind og havde virket, drak han
liter efter liter af vand for at få det kraftige
stof udskilt hurtigt.
- Jeg drak så meget, at mine fødder
og ben hævede op. Men jeg ville bare
have det stads fortyndet, og det lykkedes
tilsyneladende, påpeger Michael Friis,
som heller ikke vil udelukke, at konsultationer hos en alternativ behandler kan
have haft en effekt.
Massiv støtte
Med til at holde humøret oppe i den
svære tid var den massive støtte, han fik
fra kolleger og ledelse.
- Min daværende stationsleder (Rene
Sivertsen, red.) ringede i tide og utide,
og da brandvæsnet i Bramming fejrede
80 års jubilæum kom daværende redningschef Heino Svenningsen med blomster. ”De har ikke med jubilæet at gøre
– de er til dig”, sagde han. Falck anviste
også en psykolog, og desuden gjorde
man det klart, at jobbet stod klar til mig,
når jeg var klar igen – så det var én stor
bekymring mindre, konstaterer Esbjergredderen.
Han var også selv god til at lægge
vejen forbi stationen i Esbjerg og at
varetage lidt administrativt arbejde i
Bramming, så han hele tiden bevarede
tilknytningen til sine kolleger.
15 gange OUH
Efter behandlingerne i Esbjerg var kræften faktisk overvundet, omend knuden i
ryggen fortsat gav anledning til bekymring. Derfor fulgte tre uger, hvor Michael
Friis hver dag, mandag til fredag, kørte til
strålebehandlinger af knuden på Odense
Universitetshospital.
Og i oktober kunne esbjergenseren
juble over, at han blev erklæret rask.
Godt nok var knuden der stadig, men
meget mindre og ikke i ”udbrud”, og han
skulle til kontrol hver tredje måned.
Men ikke desto mindre havde han fået
fornyet billetten til livet.
I de følgende måneder trappede han
langsomt op på arbejdet, fra et par timer
om dagen til atter at køre normal døgnvagt i april 2008 – ét år efter kræftdiagnosen.
Spekulerer på årsag
- Det siger sig selv, at min sygdom har
fået mig til at spekulere over, hvorfor lige
jeg blev ramt – og det er naturligvis ikke
blevet mindre efter den seneste debat.
Jeg har altid været rimeligt fysisk aktiv,
jeg har ikke røget, og der er ikke noget
arveligt at hænge det op på.
- Så jo, jeg tænker da meget på, om
mit arbejde som brandmand har spillet
ind. Svaret er: Måske. Jeg får det nok
aldrig at vide, lyder det fra Michael Friis.
En anden tid
Hans tanker har naturligt nok også
kredset om den tilgang, man havde til
eksempelvis efterslukning for år tilbage.
- I mine første år havde vi ikke apparat
på, når vi lavede efterslukning. Vi skovlede halm og lavede nedbrydning og
tænkte ikke videre over det. Heller ikke i
forbindelse med bilbrande.
- Apparaterne var meget mere besværlige dengang, så det var lettere uden. Og
så var det bare ikke et tema dengang.
Det er jo lige som tobaksrygning og
løfteteknik – det er noget, folk har fået
øjnene op for hen ad vejen.
- Også det med at have rene branddragter er noget, vi er blevet bevidste
om senere. I gamle dage var det jo et
adelsmærke, hvis dragten rigtig viste, at
den havde fået ”tæsk”, og ligeledes hvis
hjelmen var sodet og lidt ”krøllet” og med
afskallet maling.
- I dag er der en klar bevidsthed om,
at soden og røgen er farlig. Og heldigvis
ligger det også dybt i de nye generationer
fra deres uddannelse, at man selvfølgelig
beskytter sig, så det er en virkelig glædelig udvikling, der er sket, fastslår redderen, som er lykkelig for, at han fik en
chance til trods den dødsdom, han på det
nærmeste fik dengang for fem år siden.
Redderen 35. årgang
10
Indkaldelse til årsmøde
i Reddernes Landsklub
Årsmødet afholdes d. 26. februar 2013, kl.13.00
Mødecenter Odense, Skibhus 17:48
Buchwaldsgade 48, Odense C
Dagsorden:
Valg af dirigent
Valg af stemmeudvalg
Bestyrelsens beretning
Regnskab
Indkomne forslag/ansøgninger
Valg af bilagskontrollant
Valg af bilagskontrollantsuppleant
Uddeling af studierejselegat
Eventuelle forslag sendes til organisationssekretær
Anders Sørensen på anas@falck.dk
Ansøgninger til studierejselegat
Nu er det tid at sende din ansøgning, hvis du vil komme i betragtning til at modtage
Reddernes Landsklubs årlige Studierejselegat.
Legatet er på maksimalt 15.000 kroner til dækning af de direkte omkostninger til transport, hotel og forplejning.
Kun medlemmer af Reddernes Landsklub kan søge.
Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:
• Ansøgerens navn, privatadresse og telefonnummer
• Stationsnavn og stationsadresse
• Kaldenummer
• Beskrivelse af formålet med studieturen
• Hvor og hvornår påregnes turen gennemført
• Hvorledes vil erfaringerne blive publiceret/formidlet
• Anslået budget for turens gennemførelse
Udvælgelse blandt de indkomne ansøgninger foretages af RL’s bestyrelse.
Landsklubben har retten til frit at bruge de indsamlede erfaringer fra turen.
Ansøgning sendes SENEST DEN 25. JANUAR 2013 til:
Organisationssekretær Anders Sørensen på anas@falck.dk
Uddeling af studielegatet
finder sted ved årsmødet.
Nr. 10 december 2012
11
Vores ønsker
for fremtidens
ambulanceuddannelse
3F og RL’s uddannelsesforslag har lagt linjen for en
visionær og fagligt ambitiøs ambulanceuddannelse
Af Grethe Gad, Reddernes Udviklingssekretariat (RUS)
ambulancebehandler vil i løbet af sin
uddannelse opnå både beredskabsfaglige
og sundhedsfaglige kompetencer, hvilket
er nødvendigt for at løse ambulancereddernes opgaver.
3F/RL mener, at redderne fortsat skal
have den særlige kreative, praktiske tilgang til det præhospitale arbejde og samtidig have en teoretisk uddannelse med
både dybde og bredde.
Ved at samle uddannelserne i et sammenhængende uddannelsesforløb opnår
redderen flere fordele, blandt andet at;
alle reddere kommer ud med selvstændige kompetencer, redderen er ikke
afhængig af entreprenørens accept af
ønske om at opnå behandlerkompetencer
og niveauet i uddannelsen kan hæves på
både almene fag som psykologi, specielle
ambulancefag og medicinske områdefag.
I 3F/RL’s oplæg er der taget højde for, at
ambulancereddere kan få adgang til videregående uddannelser og opnå merit på
for eksempel sygeplejerskeuddannelsen.
Den danske befolkningssammensætning
gør, at reddere på alle niveauer møder
patienter med meget komplekse medicinske, kirurgiske og psykiatriske problemstillinger. Redderne skal være klædt
på til, både på et praktisk og et teoretisk
niveau, at kunne håndtere disse komplekse situationer. Redderne skal derfor have
en uddannelse, som gør dem til dygtige
praktikere med en teoretisk bredde og
dybde, der gør dem i stand til at vurdere
situationen nuanceret.
3F og Reddernes Landsklub vil have
ambulanceassistent og ambulancebehandler uddannelsen samlet i en
erhvervsuddannelse med en varighed på
3 år og 6 måneder. Den nyuddannede
3F/RL mener at reddereleverne skal have
løn under uddannelsen og ikke SU, som
kendes fra andre uddannelsessystemer.
Derfor skal reddereleverne efter 3F/RL’s
mening fortsat ansættes hos en ambulanceentreprenør, som skal forestå den praktiske del af uddannelsen i samarbejde
med sygehusene.
Efter at have fungeret som ambulancebehandler, og have opsamlet erfaring med
klinisk vurdering af patienter og arbejde
på et skadested, skal der være mulighed
for at redderen videreuddanner sig til
paramediciner. Denne uddannelse bør,
ligesom ambulancebehandler uddannelsen, flyttes ind i det etablerede uddannelsessystem, så det bliver muligt at
opsamle ECTS point gennem uddannel-
Ambulanceassiste
nt
Ambulancebehan
dler
Paramediciner
- nøglepersoner
i Danmarks
præhospitale inds
ats
Forslag til en ny udda
nnelsesmodel
Transportgruppen
, 3F
Marts 2012
sen. ECTS er et system, der kan benyttes
til meritoverførsel inden for videregående
uddannelser i udlandet eller i Danmark.
3F/RL foreslår, at paramedicineruddannelsen etableres som en Videregående
Voksenuddannelse, en såkaldt VVU. En
VVU er en modulopbygget efteruddannelse på akademiniveau. En VVU er
normeret til et års fuldtidsstudie, men tilrettelægges oftest som deltidsstudie med
en varighed på 2 – 3 år. Dette skaber
mulighed for, at paramedicinereleven kan
kombinere sine teoretiske studier med
praktikperioder hos entreprenøren og i
sundhedsvæsenet. Dette vil øge muligheden for at den nye teoretiske viden
omsættes til konkrete, praktiske handlekompetencer.
Efter at have gennemført en VVU
som paramediciner, vil det være muligt
at tage specialiseret videreuddannelse
på diplom- og universitetsniveau. Den
dygtige og ambitiøse redder får i 3F/RL’s
oplæg mulighed for at komme ligeså langt
i uddannelsessystemet, som han eller hun
ønsker.
Redderen 35. årgang
Akkre
ambu
Akkrediteringen af Falcks ambulancetjeneste i de fem
regioner er nu gennemført.
På nuværende tidspunkt er tre regioner akkrediteret, og
to er indstillet til akkreditering. Den endelige afgørelse
for de sidste to regioner kommer henholdsvis inden nytår
og i starten af det nye år.
Akkrediteringsprocessen i Falcks ambulancetjenesten
har fyldt rigtigt meget i det forgangne år, og rigtig mange
medarbejdere har været involveret i det store arbejde,
det har været at gøre organisationen klar til de eksterne
survey.
Arbejdet startede med en beskrivelse af alle de arbejdsog kvalitetsprocesser, der underbygger de krav, som er
beskrevet i Den Danske Kvalitetsmodel.
Denne proces foregik både centralt i direktionen og i
stabsfunktionerne samt ude i de enkelte regioner.
Der skulle beskrives alt lige fra virksomhedsgrundlag til
håndtering af vasketøj.
Arbejdet har kørt parallelt i de fem regioner, dog med en
vis forskydning i forhold til, hvornår den enkelte region
skulle være klar til ekstern survey.
Næste etape foregik ved at alle procedurer og driftsstandarder blev sendt ud i ambulancetjenesten, hvor de
skulle virke.
I denne del af processen var det i høj grad ambulancepersonalet, supervisere og stationsledere, der arbejdede
på højtryk.
Procedurer der skulle implementeres, arbejdsprocesser der skulle ændres, og uendelig meget oprydning og
rengøring. Der er ikke et hjørne i ambulancetjenesten der
ikke er blevet kigget efter.
Tredje etape bestod af kvalitetsovervågning i forhold til de
53 standarder, som den danske kvalitetsmodel består af.
Der er rundt omkring i landet blevet kørt mange interne
survey, som har sat fokus på mange områder, som skulle
ændres, ryddes op eller læses på inden ekstern survey.
Meldinger fra ambulancepersonalet er sendt bagud i
organisationen om ting, der skulle ændres for at det også
var praktisabelt ude hos patienterne.
Sidste etape, inden vi var klar til ekstern survey, bestod i
iværksættelse af de kvalitetsforbedringer som var blevet
synlige igennem processen. F.eks. hygiejne-principper,
der skulle tilrettes, ambulancedepoter, der skulle omstruktureres og medicin, der skulle temperatur-overvåges.
I hver region har der været én eller flere personer, som
har været ansvarlige for akkrediteringsprocessen.
De har styret implementering af pakkeforløbet, udarbejdelse af driftsstandarder og gennemførelse af interne
survey. Et stort arbejde, som har været præget at samarbejde på tværs af de fem regioner.
Gode ideer og kreative løsninger er blevet sendt på tværs
af landet, og har bidraget til, at alle har arbejdet som èt
team, som har haft det samme mål – akkreditering af
Falcks ambulancetjeneste i Danmark.
Nr. 9 november 2012
13
ditering af
lancetjenesten
Fra centralt hold er koordineringen af akkrediteringsprocessen foretaget af akkrediteringskoordinatoren, som er
tilknyttet korpslægeenheden.
Kvalitetsarbejdet vil fortsat koordineres af kvalitetskoordinatoren i korpslægeenheden, og blive implementeret i
regionerne af den kvalitetsansvarlige i hver region.
Koordineringen har været samlet hos èn person, for at
sikre, at erfaringer og viden bliver samlet og bragt videre
fra den ene region til den anden.
Der vil også fremadrettet blive arbejdet med kvalitets
processer via interne survey, hvor der vil blive udvalgt
særlige fokusområder, som der skal arbejdes i dybdegående med.
Akkrediteringskoordinatoren har i samarbejde med de
akkrediteringsansvarlige i hver region planlagt og styret
processen frem til ekstern survey.
I processen er der blevet uddannet interne surveyors, så
de har haft et ens fundament for arbejdet med Den Danske kvalitetsmodel.
Denne uddannelse vil også fremadrettet danne grundlag
for de interne survey som skal foregå frem over. Uddannelsen vil blive suppleret med områder som kvalitetsovervågning, kvalitetsforbedringer og risikovurdering.
Arbejdet med den Danske Kvalitetsmodel fortsætter, så vi
sikrer, at kvalitetstankegangen indarbejdes på alle planer
i vores organisation til gavn for patientsikkerheden.
Der er ingen tvivl om, at denne proces har bragt Falck
og regionerne betydelig tættere sammen i forhold til det
samlede patientforløb og arbejdet med patientsikkerhed
samt patientoplevet kvalitet i ambulancetjenesten – et
ikke uvæsentligt element i det fremtidige samarbejde mellem regionerne og Falck.
Det vedvarende kvalitetsarbejde skal sikre den bedste
kvalitet for patienterne i Falcks ambulancetjeneste og
ligeledes være med til at understrege Falcks høje professionelle kvalitetsarbejde, som vi ved bliver et vigtigt
element i de kommende regionale udbud.
Leveret kvalitet og attraktiv pris er nøglen til fremtidig
succes.
Mette Cassøe
Kvalitetskoordinator
Kjeld Brogaard
Ambulancechef, Nord
Poul Erik Therkelsen
Ambulancechef, Midt
Hans Nielsen
Ambulancechef, Syd
Hans Lumholdt
Ambulancechef, Sjælland
Peter Madvig
Ambulancechef, Øst
14
Redderen 35. årgang
Bestil tid og få pensionsoverblik med ny app
man blandt andet få fuldt overblik over
sin pensionsordning:
• Størrelsen på sin opsparing og forrentningen af opsparingen
• Hvor meget ens arbejdsgiver indbetaler til pensionen måned for måned
• Hvad man får udbetalt i forsikring ved
død, førtidspension og visse kritiske
sygdomme
Book tid direkte
App’en – som i første omgang ikke er
udviklet til Windows-mobiltelefoner –
rummer også en række andre fikse funktioner. Eksempelvis kan man bruge den
til at bestille tid til behandlinger i Pension
Dammarks Sundhedsordning.
Applikationen kan på et kort vise,
hvilke sundhedscentre, der ligger i nærheden, og så kan man booke sig ind det
sted og den tid, der passer en bedst,
uden at skulle løfte røret.
Aktivér mobilen
Fællestillidsmand og ”pensionsekspert” Jan Heine Lauvring løftede sløret
for Pension Danmarks nye app.
Af Flemming F. Kyster
Det var så aktuelt, som det næsten
kunne blive, da RL’s ”pensionsekspert”
Jan Heine Lauvring på TR-konferencen
slog på tromme for en helt ny ”app” fra
Pension Danmark.
Nyskabelsen var nemlig planlagt til
at blive frigivet medio december (efter
redaktionens slutning), og deltagerne i
Karrebæksminde var blandt de første,
som fik mulighed for at smugkigge på
nyheden.
Med Pension Danmarks nye app til
Iphone og Android-smartphones kan
Man aktiverer sin mobil (iPhone eller
Android) via pension.dk/dinegenpension,
hvor man logger ind med NemID. Hvis
man har spørgsmål, kan man kontakte
Pension Danmarks kundeservice på
7012 1330 alle hverdage ml. kl. 8 og 21.
Nr. 10 december 2012
15
Mange emner blev vendt
på TR-konferencen
Tillidsfolk fra hele landet
samlet til 3F/RL’s konference i Karrebæksminde
Af Flemming F. Kyster
Falck-tillidsfolk fra hele landet var samlet
på 3F’s kursuscenter Smålandshavet ved
Karrebæksminde, da 3F og RL den 4. til
6. december afholdt den traditionelle tillidsmandskonference.
Blandt oplægsholderne på konferencen var Jan Villadsen, formand for 3F’s
Transportgruppe, som blandt andet
havde knubbede ord til FOA.
”Familiemedlemmet” fra LO udfolder
nemlig store bestræbelser på at fastholde og udvide sin rolle i forhold til at organisere ambulancefolk, men våbnet er –
ifølge Jan Villadsen – mildt sagt uheldigt,
nemlig en billigere overenskomst med
eksempelvis regionerne.
Formandens hovedbudskab var, at
redderne fortsat skal stå sammen og
bevare en høj organisering, og så skal
der arbejdes hårdt med dokumentation
– som eksempelvis den DSI-rapport om
det præhospitale område, som RUS har
fået gennemført.
Nye muligheder
Deltagerne på konferencen diskuterede
også information fra RL, og der var bred
enighed om, at RL gerne må prøve at
spille mere på teknologiske tangenter
som ”Apps”, Facebook, Twitter med
videre.
Dog skal det huskes, at en stor gruppe
slet ikke er dus med de nye områder, og
de skal også tilgodeses, påpegede flere.
Der var også opbakning til, at RL går
ud og informerer direkte til det enkelte
medlem, hvis vedkommende har accepteret dette, og hvis tillidsmanden lige bliver varskoet først, såfremt informationen
kan ske at rejse forskellige uddybende
spørgsmål.
den gyldne streg går mellem at være
fleksibel og give indrømmelser – som
blandt andet var medvirkende til at flere
end 100 servicereddere blev ansat i
København – og så at stå fast på hårdt
tilkæmpede løn- og arbejdsforhold.
Dén problematik – omend med et lidt
andet udgangspunkt – blev naturligvis
også rejst af personaledirektør Steen
Hjorth-Larsen og redningsdirektør Lars
Vester.
BO
De nævnte SAS og lærerne som områder, hvor der er blevet kigget intensivt på
omkostningerne.
Og Falck er også nødt til at ”klippe
hækken” lidt, som Steen Hjorth-Larsen
ynder at formulere det – for at kunne
matche konkurrerende aktører på konkurrerende overenskomster, truslen om
regioners hjemtagelse af opgaver med
videre.
Begge udtrykte dog håb om, at parterne kunne sætte sig sammen og udtænke
”smarte” løsninger, så konkurrencekraften kan bevares og øges uden at skære i
”klassiske” områder som grundløn etc.
Sikkert er det, betonede begge, at
Falck skal stræbe efter at bevare sin
position inden for ambulance, brand og
assistance –også fordi Danmark er et
effektivt ”showroom” for potentielle kunder fra udlandet, som ikke er vant til at
se store private aktører arbejde sammen
med det offentlige system.
Apropos information, så var Tommy Kjær
og Jesper Bronee fra Brandfolkenes
Organisation også gæster på konferencen.
De fortalte blandt andet, hvordan de
havde brugt små film på Youtube samt
Facebook til at komme ud med budskaber, og de fortalte også om deres
kampagne vedrørende brandmænd og
kræft, samt om deres tvister med FOA
og drømmen om at forene brand- og
ambulancefolk i Danmark i et fælles
forum – eksempelvis en overbygning af
de forskellige faglige klubber.
Gruppearbejde
Senere blev de deltagende tillidsfolk
sendt i grupper for at ”lyn-diskutere”
emner som anciennitetstillæg, SIFU,
vagtformer, pauser, løn med videre.
Det blev blandt andet diskuteret, hvor
Klippe hækken
Redderen 35. årgang
16
Lundbeckfondens mand i Falckbestyrelsen besøgte tillidsmandskonferencen.
Lundbeckfonden er med
på den helt lange bane
Repræsentant fra Falcks
hovedejer mødte reddernes tillidsfolk
Af Flemming F. Kyster
Fire Falckkøretøjer – tilfældigvis alle
ambulancer – nåede Steen Hemmingsen
at spotte på køreturen fra København til
TR-konferencen i Karrebæksminde.
Vanen med at tælle Falckbiler illustrerer, at redningskorpset ikke bare er ”cool
business” for den erfarne erhvervsmand,
som var en nøgleperson, da Falck fik ny
ejerkreds i foråret 2011.
Som daværende direktør i Lundbeckfonden var han primus motor for købet af
36 procent af aktierne i Falck i december
2010.
Lundbeckfondens andel blev senere
udvidet til 58 procent, samtidig med at
LEGO-familiens selskab KIRKBI og PFA
gik ind i ejerkredsen. ATP, Folksam og
Falck-cheferne Allan Søgaard Larsen og
Morten R. Pedersen tegner sig for de
resterende aktier.
God ejerkreds
- Det er en rigtig god ejerkreds, som sikrer et stabilt og godt grundlag for Falcks
udvikling, lød vurderingen fra Steen
Hemmingsen over for de forsamlede
Falck-tillidsfolk.
Hvor kapitalfonde typisk rykker videre
efter tre-fem år, så har de nye ejere et
meget langsigtet perspektiv.
- Det er ikke udelukket, at Falck på et
tidspunkt bliver børsnoteret, men uanset
hvad, så er Lundbeckfonden med som
stor aktionær i mange år frem i tiden,
betonede Steen Hemmingsen, der sidder i Falck-bestyrelsen.
Passer godt sammen
Ifølge Steen Hemmingsen, som i dag er
tilknyttet Lundbeckfonden som rådgiver,
matcher Lundbeckfonden og Falck hinanden godt på den måde, at de begge
beskæftiger sig med vigtige samfundsopgaver.
Naturligvis er engagementet i Falck
ikke ren velgørenhed – Lundbeckfonden
har en forventning om, at Falck vil præstere vækst og et fornuftigt afkast.
Men blandt fondens formål er at støtte
videnskabelig forskning, og sidste år blev
hele 500 millioner kroner kanaliseret ud
til forskningsprojekter, og man forventer
samme niveau i år.
Nr. 10 december 2012
17
Blandt andet fik et forskningsprojekt
om skizofreni 30 millioner kroner sidste
år, og et gennemgribende studie af årsagerne til, at nogle udvikler astma, modtog 20 millioner.
- Som medarbejder må det være rart
at tænke på, at Falck tjener penge til
en hovedaktionær, som kanaliserer så
mange penge ud til vigtig forskning på
universiteterne. Det stemmer godt overens med den offentlige profil, Falck har,
lød det fra Steen Hemmingsen.
Præhospital forskning
Fra salen lød spørgsmålet, om Lundbeckfonden ikke kunne støtte forskning
på det præhospitale område.
Steen Hemmingsen oplyste, at RLformand Vagn Flink allerede tidligt havde
banket på døren om samme emne.
Og hvis der laves de rette ansøgninger, kunne den tidligere direktør sagtens
se fonden støtte præhospital forskning,
som dog skal være uvildig og ikke må
læne sig op ad Falck eller andre aktører.
Aktier eller ej
Et af de emner, der rejste flest kommentarer fra salen, var de såkaldte jubilæumsaktier.
7600 medarbejdere modtog medarbejderaktier i forbindelse med jubilæet
i 2006, og disse var man ifølge Steen
Hemmingsen af formelle årsager nødt til
at tvangsindløse i forbindelse med ejerskiftet i 2011.
Han lagde ikke skjul på sin skuffelse
over, at kun 259 valgte at geninvestere
pengene i aktier i det ”nye” selskab.
- Folk skal naturligvis gøre, som de
vil. Men vi var da kede af, at det ikke var
en bredere kreds af medarbejdere, som
købte aktier, bemærkede Steen Hemmingsen.
Det fik flere til at reagere – mange VILLE gerne geninvestere i virksomheden,
erklærede de, men de havde haft svært
ved at afkode den kommunikation, der
var i forbindelse med indløsningen.
- Jeg troede, man bare skulle vente,
og så ville man få tilbuddet om at købe
aktier senere, lød det fra én, og det blev
sekunderet af flere.
- Jeg tager budskabet med tilbage,
at noget i processen ikke har fungeret
optimalt, og at interessen åbenbart er
større, end tallene viste. Så må vi se, om
der kan komme en runde mere, sluttede
Steen Hemmingsen.
Falcks træningscenter i Greve
Kommentar af Niels Nordskov,
brandchef i Falck Region Sjælland
Redderen bringer i nummer ni, november 2012, en artikel omkring opførelse af
et moderne brand og redningstræningscenter på station Greve.
Artiklen fremhæver en række af perler, under dels de miljømæssige perspektiver, samt nytteværdien af træning
og ny viden, samt ikke mindst en ros og
anerkendelse til personalet på station
Greve –som har ydet en fantastisk indsats med viden og faglige kompetencer
under opførelsen.
Jeg vil gerne fremhæve, at vi i efteråret
2012 har gennemført centrale brandøvelser for ca. 700 brandmænd i Regionerne Øst og Sjælland på træningscenter Hi Tec.
Evalueringerne af disse øvelser er
meget flotte og jeg har fået megen anerkendelse af faciliteterne og instruktørernes gennemførelse af øvelserne.
Alt sammen stærkt medvirkende til, at
løfte kvaliteten i vores brandslukningsydelser til vores kunder, samt træning
af indøvede færdigheder til vores brandmænd.
Men det klinger hult, når Fællessikkerhedsrepræsentant Kenneth Jensen
postulerer at træningscenteret sammenlignes med en ”guldkalv” og ”nogen” er
ved at slagte ideen.
Jeg ved ikke med hvilken baggrund
og forudsætninger Kenneth Jensen har
belæg for at udtale sig, som han gør,
men jeg synes ikke, at det gør artiklen
særlig konstruktiv – henset til vores
muligheder for at afsætte kurser og
andet til potentielle kunder.
Sådanne udtalelser kan virke stødende og have en direkte negativ virkning
på potentielle kunder.
Jeg beder derfor Kenneth Jensen om at
forstå, at Falck altid investerer med fornuft i en tid, hvor der forsat er finanskrise og et meget stort pres på forretningsområde brand omsætning.
Væsentligt for den fortsatte udvidelse
er, at der reelt er et eksternt marked for
yderligere udvidelser.
Når dette er endeligt afdækket, vil
Falck vurdere om der er basis for yderligere udvidelser.
Lad os nu sammen glæde os over de
rammer, som medarbejderne i Greve
har skabt – og ikke mindst det løft som
træningscenteret giver til kunderne og
vores brandfolk.
God Jul.
Redderen 35. årgang
18
”Konkurrencen
må ikke ske over
reddernes rygstykker”
Redderne hos Zonen og
Falck enedes om et fælles
oplæg til løn- og arbejdsforhold før sammenlægningen for 50 år siden
Af Frederik Madsen, kulturchef i Falck
Reddere anno 1963 på
skole på Ørnegården.
I disse dage for 50 år siden var der hektisk aktivitet på 4. sal i det splinternye
Falck-Huset på Polititorvet i København.
Falck havde den 4. december 1962
overtaget aktierne i Zone-Redningskorpset, og nu skulle to redningskorps,
der i over 30 år havde været hinandens
ærkefjender, sammenlægges per 1.
januar 1963.
En mængde spørgsmål stod uløste,
bl.a. fordi intern uenighed mellem Zonens
aktionærer havde forsinket arbejdet.
Både Personaleforeningen (som dengang mere var en faglig forening end
en velfærdsforening som i dag) som
Chaufførernes Fagforening og Dansk
Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund forsøgte at hive information ud af
ledelserne i de to korps.
Nr. 10 december 2012
19
I uniform er det korpsinstruktør Åge
Rørmark, den ene af skolens to lærere,
med stor cigar i klasselokalet.
Redaktøren af Personalebladet "Falcken" ringede til direktør Mogens Falck
og spurgte bl.a.: "Det er dog utilfredsstillende for så mange medarbejdere at
gå omkring i uvidenhed, specielt under
hensyn til , at der er så mange rent menneskelige problemer, der gør sig gældende..."
Hvortil Mogens Falck svarede "Det er
det da også for vi andre!"
Udtalelsen dækker over, at heller ikke
Falck-ledelsen kunne få klarhed på, hvad
der foregik i Zonen.
Det er en sejlivet myte, at en årsag
til Falcks overtagelse af Zonen var, at
Zonen økonomisk var i knæ. Det er der
intet, der dokumenterer. Årsagen til salget af Zonen skal søges i mange forskellige omstændigheder.
I denne artikel skal jeg komme ind på
personalets rolle.
at løn- og arbejdsforholdene for korpsenes chauffører og reddere er præcis de
samme i de to korps, af den grund, at
vort arbejdsområde er præcist det samme. Konkurrencen mellem korpsene må
på ingen måde ske over vore rygstykker.
Alene tilrettelæggelsen af arbejdet og
udnyttelsen af de tekniske muligheder i
redningsarbejdet skal være korpsenes
midler i den indbyrdes konkurrence.
Under ingen omstændigheder løn- og
arbejdsforholdene", skrev formanden i
"Falcken" i december 1960.
Næsten samme vilkår
Ved forhandlingerne i 1961 lykkedes det
at få stort set samme vilkår for de reddere, der var organiseret under Chauffø-
rernes Fagforening i København.
For provinsredderne under Dansk
Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund havde det ikke ved forhandlingerne
i 1961 været muligt helt at opnå samme
resultat, men aksen mellem forbundene
var skabt. Det var reddernes ambition
at få provinsen på plads ved forhandlingerne, der skulle indledes i 1963.
Reddernes sammenhold var uden tvivl
en medvirkende faktor til, at man i både
Falcks og Zonens ledelser så en sammenlægning som et muligt modsvar til
reddernes øgede krav.
Falcks direktør Børge G. Johansen
nævner i "De Danske Redningskorps
gennem 60 år" at fagforeningernes krav
om højere løn og kortere vagttid ydede
"et ikke ubetydeligt bidrag" til en aftale
mellem korpsene.
Uddannelse
Falck gav næsten 11 mio. kroner for
Zonen og handlen var formentlig Danmarkshistoriens største virksomhedshandel til dato.
Driften skulle effektiviseres ved nedlæggelse af stationer i byer, hvor begge
korps havde station, hvorimod det ikke
var hensigten at opsige personale.
Det blev lovet, at alt personale skulle
fortsætte i de hidtidige stillinger, og det
løfte blev stort set overholdt. Alene dette
gjorde sammenlægningen til noget særligt.
I begge korps var der en stigende
erkendelse af, at man stod overfor et
uddannelsesmæssigt efterslæb. Ved
sammenslutningen udtalte Zonens fæl-
Reddernes overenskomst
Falck og Zonens reddere var organiseret
i samme forbund, men de havde ikke
samme overenskomst. Overenskomsterne i begge korps skulle fornyes i 1961.
Falck-reddernes formand Åge Nielsen
skrev ved indgangen til 1961 et længere
indlæg i "Falcken" om de forestående
forhandlinger.
Efter en længere betragtning om, at
redderne i flere år ikke var fulgt med det
øvrige arbejdsmarked, kunne formanden
oplyse, at redder-repræsentanter for de
to korps havde taget gensidig kontakt og
udarbejdet et fælles oplæg til en overenskomst for redderområdet.
"Det må jo i sagens natur være sådan,
Der uddannes i bjærgning.
Spyd er banket i jorden for
at fastgøre ankerblokken.
20
Redderen 35. årgang
Falcks og Zonens reddere udførte
det samme arbejde, og derfor skulle
konkurrencen ikke ske over reddernes
rygstykker, udtalte Falck-reddernes formand Åge Nielsen i 1960 som optakt
til overenskomstforhandlingerne i 1961.
lestillidsmand Henry Møller, at et af de
største problemer var den manglende
uddannelse af mandskabet, og det var
hans håb, at ledelsen ville rette op på
dette forhold. I en artikel i Chaufføren gav
direktør Mogens Falck tilsagn om at tage
fat i dette, som han anså for en "uomgængelig nødvendighed".
Også dette løfte levede ledelsen op
til. Ved sammenslutningen blev Falcks
Gentofte-station "Ørnegården" overflødig,
og allerede 14. januar 1963 begyndte det
første hold redderelever.
Så når redderne i disse år er på banen
med ønske om mere uddannelse, er
det ikke noget nyt. Generationer af reddere har stået i samme situation. Det er
måske historiens vigtigste formål. At lære
os, at andre har været i samme situation
før os og har fået løst problemerne. Alt
andet lige må det, at andre før os har
været i samme situation, betyde at vores
udfordringer bliver nemmere at kapere.
Kilde: Danmarks Tekniske Museum Zone-Samlingen
Fotograf: Finn Højmark
Nr. 10 december 2012
21
Reddernes Udviklingssekretariat og Dansk Ambulanceråd inviterer til Danmarks største Akutmedicinske
konference.
Uddannelsesfonden har bevilget 150.000 kr., som vil blive fordelt efter først til mølle princippet.
Reddere, ansat i Falck, kan på den måde få betalt deltagergebyret ved at følge nedenstående vejledning.
Tilmelding senest 11. januar 2013 til dinfond@falck.dk med navn, cpr.nr., adresse, e-mail, stilling og
ansættelsessted, samt angivelse af hvor mange dage du ønsker at deltage.
Redderen 35. årgang
22
Er vi ved
at udvikle os
til et B-hold?
Strøtanker fra en
ambulancemand
Skrevet af Jesper Friis Pedersen,
tillidsmand st. Vesterbro
“One challenge is to deliver excellent
services with excellent trained staff
and excellent equipment while lowering costs at the same time. Another
challenge is to develop the ambulance
service to the needs of both patients
and politicians, for example, it is of the
utmost importance to be able to deliver
technical and logistic systems, but also
methods of diagnostic and treatment,
which give value for the patient and
wider society.”
Citatet stammer fra det engelske
ambulance tidsskrift, Ambulance Today.
Der har lavet en udgave, om det danske
præhospitale setup. I den forbindelse er
der et interviewe med Falcks redningsdirektør. Der udtaler sig om Falcks forretnings model og fremtidsplaner.
Interviewet kunne gøre enhver lille Falckmand stolt og håbefuld for fremtiden, og
jeg vil da lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke
også kunne mærke en flig af stolthed
over at være en del af dette ”maskineri”.
Men jeg stillede mig også lidt undrende
overfor noget af det, der blev sagt. Specielt da der også bliver refereret til vores
materiel og værdi for patienten.
Jeg er en ambulance mand, der
reflekterer over min omverden. Som
hos mange andre ambulancereddere
derude er vores materiel en stor kilde til
refleksion, og nogen gange irritation og
frustration, hos mig. Specielt fordi jeg
kører i et område, hvor jeg kan sammenligne Falck med 2-3 andre entreprenører.
Samtidig med at vi har mange patienter i
ambulancen på en vagt1.
Når jeg sammenligner os, med de andre
entreprenører, kan jeg ikke lade være
med at tænke, om vi er ved at udvikle os
til et B-hold på materiel siden?
Det kan undre mig, at Falck ikke er
toneangivende på materiel området. Både
ud fra ambulancemandens perspektiv.
Men også ud fra min korpsånd (jep den
findes!) – jeg vil have, at vi er de bedste.
Min undren blev ikke mindre, da jeg læste
artiklen, fra Ambulance Today. I interviewet med Redningsdirektøren, kunne jeg
ikke undlade at lægge mærke til citatet.
For når jeg kigger på min hverdag, og når
jeg sammenligner med de ting, som jeg
ser og hører på vandrørene, stemmer de
ikke overens med udmeldingen fra redningsdirektøren.
Lad mig illustrere med nogen af de ting,
som har skabt grobund for mine strøtanker.
Jeg har efterhånden en del gange
stået med et brud/ledskred /forstuvning
o.l. som jeg ikke har kunnet immobilisere
ordentligt, inden jeg skulle forflytte patienten til båren.
Urias bandagen, er uden tvivl god til
nogen ting. Men urias bandagen har
også nogen begrænsninger. Begrænsninger som gør at den, i mine øjne, er et
forældet stykke materiel. En begrænsning
der gør, at vi i en Falck ambulance, ikke
kan gøre noget så basalt som at immobilisere et brud/ledskred, så det kan forflyttes skånsomt for patienten.
For at stabilisere et brud, skal urias bandagen dække 2 led. Man kan ikke stabilisere et brud/ledskred i findestilling. Åbne
brud skaber en unødvendig problemstilling, som forsinker og besværliggør
immobilisering af bruddet / led skredet,
når uriasbandagen ikke slår til, da den
ikke kan immobilisere i findestilling, ved
fejlstilling. Hvilket er oftest, ud fra min
erfaring, i det tilfælde har vi kun tæpperne tilbage.
Man kan gøre meget med et tæppe,
og reddere er jo et løsnings orienteret
folkefærd. Men ud fra min erfaring bliver
resultat oftest lidt vakkelvorn. Det er tidskrævende at få stabiliseret og fikseret
skaden, så det kan holde til forflytning og
transport. Udover det syntes jeg personligt, at man ligner en glad amatør, når
man står og improviserer med et tæppe.
I stedet for bare at have det rigtige
udstyr i bilen, som professionelle ambulance folk bør have.
Havde det været en ambulance fra en
af Falcks konkurrenter, der havde været
ude hos samme patient. havde de fundet
en Samsplint eller en vacumsplint frem.
De vil kunne stabilisere bruddet/ledskredet i findestillingen, inden de begyndte
på at forflytte patienten. De har også
nemmere ved at lave en skånsom stabilisering af skaden, da samsplinten og
specielt vacumsplinten er nyere og mere
fleksible redskaber.
Ambulance efter uheld, front.
Nr. 10 december 2012
23
Lige meget hvem der kommer frem, vil
patienten havne på sygehuset. Det er
bare min påstand, at patienten vil få en
bedre oplevelse hos konkurrenten. Da
deres materiel er mere tidssvarende end
hos Falck, og at de derved kan lave en
bedre immobilisering. Samt fremstå mere
professionel, da de har de rigtige værktøjer i deres værktøjskasse, og ikke skal
stå med et stort ambulance tæppe og
improvisere sig frem.
Ilt brættet er også en kilde til stor frustration. Det er tungt og uhåndterligt.
Det er slet ikke tidssvarende. Skal en
patient håndteres på trapper, i trange
områder m.v. er ilt brættet en stor gene
for ambulance manden. Den gene gør
at der bliver fjernet opmærksomhed fra
den skånsomme forflytning/håndtering
af patienten, til håndtering af ilt brættet.
Igen er vores konkurrenter foran os. De
har en taske til ilt som kan tages på ryggen som en rygsæk. På den måde har
konkurrenternes reddere hænderne fri,
og de har én mindre ting de skal have
styr på. Man har på den måde mere
overskud til at håndtere patienten.
Sikkerhedsmæssigt er de også bedre
stillet. Jeg vil komme med det postulat,
at der er utallige Falckreddere som har,
eller har været utrolig tæt på, at ramme
en patient med iltbrættet i forbindelse
med håndtering af patienten på trapper
o.l. Det er jo ikke fordi iltbrættet er specielt godt polstret.
Bårerummets opbygning er også et
sted hvor vi halter bagefter. Det er fysisk
umuligt at behandle en patient, mens
man er fastspændt under transport. Det
skal vi jo, ud fra et sikkerhedsmæssigt
synspunkt.
Der har desværre i min region for nylig
været nogle rigtig uheldige eksempler
på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke
er fastspændt under transport.
En Falck ambulance kørte frontalt
sammen med en person bil. Redderen i
bårerummet blev slynget ind i skabene
med en sådan kraft, at han ødelagde
skabene. Heldigvis slap han med et par
bukkede ribben og div. knubs. Så heldig
var en ambulance redder fra Københavns
Brandvæsen ikke. Pga. en hård opbremsning, med 30 km/t. Bliver han slynget,
med hovedet først, ind i skillevæggen til
førerkabinen. Han brækkede nakken!..
han er stadig sygemeldt og det er tvivlsomt om han kommer tilbage igen.
Ambulance efter uheld, airbag.
Når man tænker på de behandlings principper vi arbejder ud fra. Der foreskriver
at nogle ting udføres under transport.
Samt at de lange afstande i nogle regioner, gør at patienterne kan få behov for
yderligere behandling under transporten.
Eller at man indlader og behandler på
vej til sygehuset2 , for at spare tid. Gør
at jeg finder det bemærkelses værdigt at
Falck stædigt holder fast i vores udgave
af bårerums opbygningen3.
Specielt når man tænker på, at der
foreligger en instruks4 som foreskri-
ver at behandleren/paramedicineren,
skal være fastspændt når han sidder i
behandler sædet. Roskilde Brandvæsen
og Frederiksberg Brandvæsen kører
rundt i Mercedes Sprinter som os. Men
med en opbygning af bårerummet, som
tager højde for, at man kan behandle
patienten mens man sidder fastspændt i
behandler sædet. Når denne opbygning
er hyldevare hos Profile, og når man ved,
der er et amerikansk koncept, med fleksibelt bårerum (som jeg personligt synes
virker utroligt interessant og ikke mindst
langtidsholdbart pga. den indbyggede
fleksibilitet) kan det godt undre en, at vi
kører rundt i biler, hvor vi ikke kan sikre
os selv, mens vi behandler patienten.
En ting er ambulance redderens sikkerhed i forbindelse med transport til
hospitalet. Den anden er hensynet til
patienten. Patienterne er ofte i en sårbar
situation, hvor nysgerrige blikke er meget
ubehagelige og direkte nedværdigende
pga. den tilstand, de bliver hentet i.
Patienten er den svage. Den som vi er
sendt til for at hjælpe, på en værdig og
professionel måde. Det kan derfor godt
genere mig, at vi udsætter patienterne
for unødvendige gener. Når vi som reddere, manden på gulvet, ligger inde med
Ting man ikke kan.
Når man er fastspændt
i behandlersædet.
Betjening af LP-15:
LP-15 kan ikke betjenes under transport, når redderen er fastspændt i
behandlersædet.
Dette kan til dels afhjælpes ved
at kører holderen ud. Men så kan
skærm og knapper ikke ses. Hvilket
gør denne mulighed ubrugelig.
Placering af skraldespand:
Skraldespanden er placeret bagved
alnotoxtasken. Dette gør at alt affald
skal ”kastes” over alnotoxtasken. Hvis
man vil smide noget ud, mens man
er fastspændt i behandlersædet.
Dette udgøre et problem, da man
ikke vil kunne smide blodige forbin-
dinger, papir med sekret osv. ud på
en hygiejnemæssig forsvarlig måde.
Ilt manometer kan ikke betjenes fra
Behandlersædet:
Grundet placeringen af ilt manometret, kan det ikke betjenes af redderen. Når han sidder fastspændt i
behandlersædet, underkørslen.
Medicin i behandlertasken:
Medicinen kan ikke udtages af
behandler tasken. Dette gør at man
skal frigøre sig fra behandler sædet
og tage tasken frem. Hvis behovet for
medicin skulle opstå.
Redderen 35. årgang
24
Det at være på forkant med udviklingen
og at være bevidst om fremtoningen og
beskyttelse af sine ansatte og sit brand.
Med andre ord, ansigtet udad til (Vi er
jo alle omvandrende reklame søjler).
Betyder, i min verden, at man også skal
være opmærksomme på ens ansattes
uniformering.
Dette er desværre et af de områder, hvor
det på det sidste er blevet tydeligt, at
Falcks konkurrenter er langt, langt foran
Falck. Vores uniformer udstråler, at det er
lavet så billigt som muligt. Pasformen er
dårlig, bukserne er fyldt med ”overskuds
snore” der stikker ud overalt. Og der
er masser af beslutninger som ikke er
hensigtsmæssige for den enkelte redder.
Vinter vesten er et godt eksempel.
Der hvor Falck har ramt plet, er farve
kombinationen. Enhver dansker vil kunne
se, at det er en Falckmand når de hvide/
orange/gule farver kommer imod dem.
Farverne udstråler sundhedsfagligt personale! Ikke anlægsgartner eller P-vagt,
som tilfældet kan være hos de andre
entreprenører.
Farver er jo ikke alt. Falcks konkurrenter har en uniform, der i pasform,
brugervenlighed og kvalitet langt overgår
Falcks5. De har sågar en uniform som
har tænkt overblik på et skadested med
ind i billedet. Skulder sektionen på deres
uniform er farvet, så det passer med
deres uddannelsesniveau. Så det er
nemt at skabe sig et overblik over hvem
der er hvem på et skadested.
Det er ambulance redderne som er
slut brugeren af alt det materiel, vi har
i ambulance tjenesten. Materiel som er
vigtige værktøjer for den enkelte ambulance redder. Da det er det materiel, som
han bruger til at yde patienterne den
service, som Falck navnet forpligtiger til.
Det er derfor også ambulanceredderen,
som ligger inde med den praktiske viden
om hvad der er smart og knap så smart.
Det kan derfor undre mig, meget, at man
ikke lytter mere til sine ambulancefolk. I
region H har vi længe haft en ambulance
Materiel er udenfor rækkevidde:
En redder kan ikke nå sit materiel, når
han sidder fastspændt i behandlersædet.
Det drejer sig bla. Om.
Venflons
Forbindinger
Opkastposer
Alnotox udstyr, herunder udluftning.
Medicin
Infusionsvæske
Udstyr til luftvejshåndtering.
Aftørrings papir
Vaskeklude
rækkevidde for redderen, når han sidder fastspændt i behandlersædet.
Det forhold giver et problem i forbindelse med de PHTLS principper der
arbejdes ud fra i ambulancetjenesten.
PHTLS principperne siger at anlæggelse af venflon ikke må forsinke transporten. Hvilket gør at det ofte foregår
under kørslen.
En redder kan derfor ikke sidde fastspændt i behandlersædet og smide en
brugt nål forsvarligt ud. Hvilket instruks
for anlæggelse af venflon foreskriver at
man skal gøre, straks efter anlæggelse.
Kanyleboks uden for rækkevidde:
Kanyleboksen er placeret over og bagved patienten.
Dette gør at kanyleboksen er udenfor
Placering af skuffe til forbindingsstoffer:
Skuffen, i de sidst leverede ambulancer er placeret i gulvhøjde. Redderen
viden som gør, at patienten kunne slippe
for den gene. Hvis bare vi var kommet
med på råd.
Her er vores bårerums opbygning ikke
gennemtænkt. Den bærer præg af at
visse beslutninger, bliver taget uden at
have inddraget redderne. Der skal leve
med konsekvenserne af beslutningen,
og som har en stor viden om, hvad der
er praktisk og smart.
Ambulancen er redderens arbejdsplads.
Derfor fylder indretningen af ambulancen
meget i redderens arbejdsmiljø. Et miljø
der er præget af uundgåelige løft, stress
faktorer, irritations momenter m.m. Det
er derfor vigtigt for den enkelte redder,
at ambulancen ikke er en del af disse
gener. Men at generne begrænser sig
til skadestedet. Desværre er Falck også
her, overgået af konkurrenterne.
Skab mærket af tryk fra redders
krop.
materiel gruppe bestående af ambulance
reddere og STL. Redderne har lagt
rigtig, rigtig mange frivillige timer i den
gruppe. De har en masse gode ideer.
Hvoraf nogen af dem er blevet testet. De
har kørt forsøg med ny ilt taske og en ny
behandler/paramediciner taske. De har
tegningerne til et nyt bårerum liggende
m.m. Men denne gruppe er blevet forbi
gået gang på gang6. Det er som om,
man ikke vil hører på slutbrugeren af
materiellet.
På landsplan har vi, mig bekendt, ikke
noget materiel organ, hvor B-parten
bliver hørt. Når der endelig er et organ,
bliver slutbrugerens input ikke taget
alvorlig. Ok, det er sat lidt på spidsen.
Men det føles i hvert fald sådan. Man
skal bare tænke tilbage på den reaktion,
de nye uniformer fik fra redderne.
skal derfor bukke sig helt ned til gulvet
for at hente forbindinger.
Betjening af sug:
Suget er placeret så højt at det ikke er
indenfor rækkevidde, når man sidder
fastspændt i behandlersædet.
Betjeningspanelet er placeret så
det ikke kan betjenes når man sidder
fastspændt i behandlerstolen. Det gør
at man har udelukket muligheden for
at gøre suget klar, til evt. brug under
transport.
Suget er placeret langt over patienten. Suget kan derfor ikke suge sekret
m.m. op i beholderen, men kun op i
slangen. Sekret m.m. vil løbe ud af
slangen, når vakuummet fjernes.
Nr. 10 december 2012
25
Det er jo ikke fordi, at Falck ikke kan finde ud af at udvikle sig på materiel siden.
Brandrøret har i mange år lyttet og efterlevet brandmændenes ønsker. Projekt
Redder uden Skader, viser at Falck godt
kan finde ud af at inddrage os reddere.
Desværre blev der fra start af sorteret og
sat begrænsninger i de emner man ville
udforske. Hvoraf bårerummet meget hurtigt blev sorteret fra.
Min fornemmelse af, at vi står stille i
ambulancetjenesten, på det her område.
Forstærkes af at man i SIU referat
4/2011 kan læse.
1: Oprettelse af ambulanceforum
Punktet har stået fast på dagsorden, og
PHS meddelte at der kigges på mulige
fremtidig opbygninger af ambulancer
overordnet set.
JNJN meddelte at han havde forventet
at brugerne skulle ind over denne proces som i det gamle RAGAO.
PHS: der er kommet input fra flere
sider, og disse er selvfølgelig med i
overvejelserne, og det kan være der
nedsættes en konkret arbejdsgruppe
når vi er længere henne i processen, der
er vi bare ikke endnu.
Punktet udgår derfor af opfølgningslisten og tages op når relevant.
Referatet stammer fra dec. 2011 og det
har øjensynligt ikke været relevant at
følge op på emnet. På trods af de store
sikkerhedsmæssige udfordringer, der er
i den nuværende opbygning af bårerummet.
Det får mig til at tænke på en artikel
fra JEMS7. I artiklen holder Trans Cares8
corporation CEO et foredrag. Foredraget
omhandler de udfordringer der er på det
amerikanske EMS område. I foredraget
udtaler David White.
“Many corporations, thinking they know
best how to run EMS, forgot about the
patient.”
David White burde vide hvad han snakker om. Da han tiltrådte som CEO i
Trans care, var firmaet plaget af dårligt
omdømme, høj personale omsætning
og juridiske problemer med den føderale
regering.
Han har ved hjælp af opgraderede
faciliteter og materiel nedsat personale
omsætningen, forbedret brandet Trans
care. Og ikke mindst skabt en vækstrate
på 15% over de sidste 5 år.
Forhold,
til gene for patienten.
Bårelejet blokerer for bagdørene:
Når bårelejet er kørt ud kan bagdørene ikke lukkes. Der skal ventes på
at bårelejet er kørt ind, før dørene
kan lukkes, for at holde bårerummet
varmt. Det kan være meget stressende, ved dårlige patienter.
Det er også gældende med
omvendt fortegn. Det kan være
meget stressende at skulle vente på
at bårelejet kører ud. Så man kan
indlade båren ved dårlige patienter,
når det regner/sner/blæser, er meget
koldt m.m.
Det gør at nogle reddere ikke kører
bårelejet ind, og lader bagdørene stå
åben. Dette er selvfølgelig en menneskelig fejl. Men den er fremprovokeret
af en dårlig gennemtænkt installation.
Placering af Stryker/Ferno stol:
Stolen er placeret på bagdøren i
samme side som patienten ligger.
Dette gør at patienten vil ligge blottet
og til frit skue. I den tid det tager at
pakke stolen sammen og få beslaget
kørt ned og op igen.
Grundet placering af hæve/sænke
beslaget til stolen. Kan det ikke lade
sig gøre at lukke bagdørene, og
holde bårerummet varmt. Medmindre man kører beslaget op igen. Af
samme grund kan man ikke lukke for
kulden, når patienten er indladet, før
stolen er pakket væk.
Hans kommentar, er taget lidt ud af sammenhæng. Men den beskriver min pointe
meget godt. Hans kommentar går på den
konsolidering af EMS firmaer9 som har
foregået og foregår, på det amerikanske
marked. Firmaerne bliver fokuseret på
drift, marketings strategi, vækst strategi
m.m. men glemmer det lavpraktiske.
Patientens og de ansattes sikkerhed og
velbefindende. Jeg tror ikke at det er af
ond vilje. Men når man når en vis størrelse, bliver beslutninger som materielle
anskaffelser o.l. taget længere væk fra
”den virkelige verden”. Følingen med
den virkelige verden, og dem der har
føling med den, bliver dårligere. Hvilket
Det udgør også en stress faktor for
redderne, når man har med dårlige
patienter at gøre. At de skal vente på
at beslaget først skal køres ned, dernæst op igen.
Låsemekanisme til båren
Det giver ofte et slag i båren når
den skal udløse låsemekanismen
ved indladning. Dette er en gene for
patienten.
Det er også normalt at efterhånden
som låsemekanismen bliver slidt.
Skal den have et kontrol tryk, for at
låse ordentligt.
Indladning af båre:
Det er ikke muligt at foretage en
ergonomisk korrekt indladning af
båren. Dette skyldtes at båren skal
skubbes opad bakke. Samt at den
ene redder skal frigøre en hånd
under løftet, for at trykke på knappen
så bårelejet begynder at kører ind.
Dette forværres af at bårelejerne
tit har fejl, som gør at bårelejet står
mere skrå end til tænkt.
Dette fremprovokerer desværre en
tendens at mange reddere ”tager tilløb” for at skåne sig selv. Dette kan
give et ubehageligt slag i båren, til
gene for patienten.
håndteringen af bårerums og uniforms
problematikken viser meget godt. For det
er jo ikke fordi redderne ikke har forsøgt
at råbe Falck op.
Station Vesterbro er nabo til korpslæge
enheden. Sven kigger jævnligt ind og får
en sludder for en sladder. På den måde
får han og os reddere på Vesterbro en
fornemmelse for, hvad der sker på hver
vores side af skrivebordet. Det er faktisk
rigtig interessant at snakke med Sven.
Han har gang i rigtig mange interessante ting, og man får et indblik i hvad
der rører sig bag kulissen i ambulance
røret. Problemet er bare at de ting ikke
Redderen 35. årgang
26
Ødelagt beslag efter uheld.
Når man tager hele pakken med de
plusser og minusser, som der altid vil
være. Så er jeg utrolig glad for at være
ambulance mand i Falck. Jobbet og firmaet Falck giver mig den arbejdsglæde
og udviklings muligheder som gør, at
man glæder sig til at komme på arbejde.
Men når jeg kigger isoleret på materieldelen af Falcks ambulance tjeneste
– med baggrund i de ting som er nævnt i
artiklen – kan jeg ikke lade være med at
spekulere på, om vi er ved at udvikle os
til et B-hold på materiel siden?
bliver synliggjort for den enkelte redder.
Man kan derfor godt gå som redder og
få indtrykket af at der ikke sker nogen
udvikling.
Sven virker meget lydhør overfor vores
konstruktive kritik, når vi står og sludrer i
gården. Ikke at man får noget forærende,
der skal være hold i det man siger. Det
kan derfor godt virke lidt modløst at man
via feks. SIU-referater, henvendelser
fra arbejdsgrupper man oplever bliver
syltet o.l., føler, at der er niveauer i Falck
systemet dom bremser en udvikling, som
man finder nødvendig.
Jeg synes, at en nødvendig udvikling er at jeg kan side fastspændt og
behandle en patient samtidig. Den er
blevet understreget meget her på det
sidste med baggrund i 2 grimme uheld i
min region.
Jeg synes også, at det er en nødvendig udvikling, at vi kan behandle vores
patienter på en værdig måde. Så de feks.
Ikke skal ligge blottet, til frit skue. Bare
fordi et hæve/sænke beslag til Stryker/
Ferno stolen er placeret uhensigtsmæssigt.
Er Falck blevet så store at de kun kan
følge op på udviklingen. I stedet for at
følge med i udviklingen?
Projekt redder
uden skader.
Redder uden skader er et rigtig
spændende projekt. Hvor Falck,
sammen med teknologisk institut. Vil
prøve at nedbringe arbejdsskaderne i
ambulancerøret.
Baggrunden for opstart af projektet,
er at ambulancerøret står får 50% af
alle arbejdsskader i Falck.
Redderne er stærkt repræsenteret,
og har deltaget i arbejdsgrupper.
Hvor man har fået lov til at udforske
nyt materiel og nye måder at gøre
tingende på.
Desværre blev der fra starten af,
sat begrænsninger ind, af omfanget
af projektet.
Målet var nedbringelse af arbejdsskader. Derfor blev emner som bårerums opbygning o.l. frasorteret.
Der blev fokuseret på problematikker
som:
Patient fra gulv til båre.
Indladning af båre.
Vægt af udstyr.
Forflytning.
Sundhed.
NOTER:
1 På Vesterbro har vi typisk 8-12 patienter på
en vagt.
4 Administrativ procedure: sikkerhed under
transport.
2 J.v.f. Interne rapport ”undersøgelse af den
præhospitale enhed i vest” er en af de
store forskelle, på ambulancereddere og
sygeplejersker.
At ambulanceredder optager og behandler
patienter for at spare tid.
Mens sygeplejerskerne har en tendens til at
ville færdig behandle på stedet.
Hvilket forsinker Ankomsten til sygehuset.
5 Uniforms jakken findes i Falck. Den er udleveret til nogle stationsledere i region sjælland. I de velkendte hvid/gule farver.
Jeg har set jakken ifb. Med STL deltagelse
i ekstreme akademy i projekt redder uden
skader. Den virker rigtig lækker.
7 Journal of emergency medical service
udgave October 2011. Artikel Pinnacle conference
6 Der foreligger referat fra et møde den 5/22010. Hvor der arbejdes med de nævnte
problemstillinger.
Den 4/8-2010 er der sendt forslag ind fra
ambulancestationslederen (A-partens
repræsentant i gruppen) ang. opbygning af
nyt bårerum.
9 Som Falck deltager i i.f.b. med opkøbet af
Care ambulance service og Life star?
3 Det fremgår af SIU referat 4/2011 pkt 1.1 at
man endnu engang udskyder Behandling
af forslag til ny bårerums opbygning. På
ubestemt tid.
Til ambulancechefen i region H.
Intet er sket i sagen.
8 Amerikansk firma, der har specialiseret sig i
transport af kritisk syge patienter.
Nr. 10 december 2012
27
Tilmelding til frokost før Årsmødet
ar
u
r
b
e
26. f 13
20
Reddernes Landsklub afholder Årsmøde den 26. februar 2013 klokken 13.00.
Det sker i Mødecenter Odense, Skibhus 17:48, Buchwaldsgade 48, Odense C.
Før Årsmødet er RL vært for en god frokost i mødecentrets café med start klokken 11.30.
Frokosten (inkl. 1 stk. øl eller vand) er gratis, men tilmelding er strengt nødvendig,
så der hverken bestilles for meget eller for lidt mad.
Tilmelding sker STATIONSVIS. Hver station afklarer antallet af frokostdeltagere og oplyser bindende antal til fællestillidsmand John Larsen på: jola@falck.dk senest den 8. februar 2013!
Med venlig hilsen
Reddernes Landsklub
Generalforsamling i Redder Af Verden
26. februar 2013. Kl. 11.00 (2 timer før RL Årsmøde)
Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense
OBS:
RE
EN
Dagsorden:
g
1. Valg af dirigent og referent.
gtsændrin
æ
t
d
e
v
il
t
t
2. Valg af 2 personer til stemmeudvalg.
på
Forslage
sområdet
m
le
d
e
m
å
3. Formandens beretning.
kan ses p
en.dk
derafverd
4. Regnskab. Herunder kontingent, jfr § 3
www.red
5. Udvalgene rundt; Fundraise-, PR-, og Projektudvalget.
6. Forslag til vedtægtsændringer. ( 1. behandling )
F
ER A VERD
7. Indkomne forslag. Sendes til formanden senest 14 dage før.
DD
8. Valg; På valg er: Carsten Kastberg Madsen
Stefan Junker Pedersen
Alle modtager genvalg
9. Valg af bilagskontrollanter
10.Valg af bilagskontrollant suppleanter.
DA
11.Evt.
NMARK
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
UMM ID-nr. 42 506
Kære medlemmer, kære samarbejdspartnere - ja kære
alle, der læser dette blad: Tak for et rigtig godt samarbejde i det år, som nu næsten er pist væk. Reddernes
Landsklub ønsker samtidig alle en rigtig god jul, samt
et lige så godt nytår.
Der har været rigtige mange udfordringer i år, lige som
sidste år og alle de andre år. Men vi har i fællesskab
løst mange problemer, og skal der siges bare en enkelt
positiv ting om den nuværende finanskrise, så er det,
at alle lige fra topdirektørerne og til yngste kollega virkelig yder en helt fantastisk indsats hver dag, for at vi
alle sammen har et stykke arbejde og, ikke mindst, en
arbejdsplads i evig udvikling.
Vi ser - modsat mange andre
- positivt på fremtiden. Nuvel,
selvfølgelig kan vi sagtens se
nogle mørke skyer i horisonten, men vi er overbevist om,
at med det stærke fællesskab
vi har, og som endnu flere
søger i disse tider, skal vi nok
klare næste års udfordringer.
Tak for alles opbakning
til RL.
Vagn Flink
Formand for
Reddernes Landsklub