1. No category

Ny folkeskolereform og ny arbejdstidsregler
Reformen og ændringerne vil være et vilkår fra august måned 2014, og det vil medføre
gennemgribende organisationsændringer, udbyggede samarbejdsformer – ikke alene personalet
imellem, mellem personalet og ledelsen men også i relation til eleverne.
Den gode historie er, at skolens medarbejdere i høj grad ”er i gang” inden for de rammer der tidlige
har været gældende. Vi har arbejdet med det professionelle miljø, hvad der karakterisere god
undervisning, med fagteam og undervisningsvejledere, med refleksion over egen praksis, med
konsultative team, samarbejde mellem lærere og pædagoger om specialklasser, kreative moduler og
fysisk aktiviteter m.m. Vi må derfor konstatere, at vort personale er godt på vej i den rigtige retning.
Det må imidlertid være OK også at bemærke, at ikke alle intentioner er blevet opfyldt – også selv
om retningen er den rigtige. Fagteamsamarbejdet har været mere succesfuldt og har været lettere
gennemførligt i nogle team frem for i andre, udnyttelsen af de oprindeligt 20+20 timer som nu
delvist er anvendt til undervisningsvejlederne – og derfor skrumpet til 13+13 har ikke været optimal
arbejdet med systematisk feed back i alle fag kan udvikles og kontinuiteten gennem skoleforløbet i
fagene samt progressionen for den enkelte elev er ligeledes en konstant udfordring.
Når skolen skal udvikles er det vigtigste element, at det foregår i et samarbejde. Ledelsen har ingen
mulighed for alene at løfte opgaven alene (og skal det heller ikke). Medarbejderne skal selvfølgelig
inviteres med i ”det strategiske rum” – ikke alene formelt i MED-udvalget – men bestemt også i
andre sammenhænge. Vi er alle et del af et arbejdsfællesskab, og det skal vi benytte os af når vi skal
se og formulere mulighederne i reformen og en ny måde at arbejde sammen på.
Ledelsen og undervisningsvejlederne har et samarbejde med Michael Axelsen fra UCC, og han har
naturligvis pointeret vigtigheden af, at vi er tydelige på, hvor vil hen med skolens udvikling, og
hvilke muligheder en ændret organisering, ændrede samarbejdsformer og et ændret læringssyn
giver. På et overordnet niveau er dette givet i reformen, og ledelsen vil folde målene ud i en
Skovlyskoleversion, men de specifikke drøftelser af at operationalisere arbejdet mod målene, skal
medarbejderne naturligvis være en del af.
Store ændringer i skolens praksis kræver forberedelse, højt informationsniveau og megen dialog.
Derfor er det vigtigt at søsætte denne hurtigst muligt, og at der hos den enkelte medarbejder dannes
billeder af forandringen og hvad vi kan opnå ved at flytte fokus fra undervisningen til elevernes
læring.
Ole Stavngaaard
Kære forældre til elever på Skovlyskolen.
Folketinget har vedtaget to love, som i de kommende år vi påvirke folkeskolen,
arbejdet i skolen og ikke mindst børnenes læring væsentligt. Man kan ligefrem tale
om et paradigmeskift når den nye skolereform, lærernes ændrede arbejdstidsregler
og Rudersdal Kommunes digitaliseringsplaner samtænkes.
Lærernes opmærksomhed har hidtil i høj grad været rettet mod undervisningen,
forberedelsen heraf og undervisningens tilrettelæggelse – alle væsentlige elementer.
I fremtidens skole, vil den enkelte elevs læring - og dokumentation heraf i høj grad
blive opmærksomhedsfelter. Synlig læring, målrettethed, dialog med eleven/eleverne
om deres læring, feedback, evaluering og som nævnt dokumentation vil blive
centrale elementer i skolen.
Tre klare mål for folkeskolens udvikling lyder:
•
•
•
Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan
-Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
-Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til
faglige resultater
- Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og
matematik skal reduceres år for år.
Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem
respekt for professionel viden og praksis
- Elevernes trivsel skal øges
Hvad betyder ændringerne for mit barn på Skovlyskolen?
Børnenes skoledag vil fra 1. august 2014 dels blive længere end i dag, blive
organiseret anderledes og rumme nye elementer som undervisningsunderstøttende
aktiviteter, fast tilbud om lektiehjælp (2-3 t. pr. uge/frivilligt til efter næste
folketingsvalg) og minimum tre kvarters daglig bevægelse. En afledt virkning vil være,
at SFO og SFO klub får reduceret deres åbningstid, når eleverne skal gå længere tid
i skole.
3. klasse skal have 28 t. pr. uge – og vil senest skulle gå i skole til kl. 14.00
4. – 6. klasse skal have 30 t. pr. uge - og vil senest skulle være i skole til kl. 15.00 de fleste dage
7. – 9. klasse skal have 33 t. pr. uge – og vil skulle være i skole til 15.00 og nogle dage til kl. 16.00
Engelsk har vi alle indført fra sommer 2013 i både 1. og 2. klasse, og således taget
fat på elementer i reformen. Fra næste skoleår vil der blive indført tysk fra 5.
klassetrin, og eleverne kan få et 3. fremmedsprog fra 7. klassetrin.
Hvordan griber skolen planlægningen an?
Lockouten og lovindgrebet var ikke noget, lærerne havde ønsket. Lovindgrebet
medfører en betydelig ændring i lærernes arbejdsvilkår og organisering af arbejdet
på skolen. Det er et vilkår, som vi må forholde os til – og medarbejderne har i den
påbegyndte planlægningsfase (meget engageret) arbejdet med tiltag, som en ny
struktur for arbejdet muliggør.
Ledelsen har først set på, hvordan ”årskalenderen” for elevernes skolegang og
lærernes arbejde skulle tilrettelægges. Vi har fastholdt 200 elevskoledage, men har
udvidet lærernes arbejdsår til at omfatte 213 dage, hvor de ca. 1680
nettoarbejdstimer placeres.
Rudersdal Kommune har aftalt med Danmarks Lærerforenings lokalafdeling, at hver
lærer får godt 20 t.’s honorering for at deltage i møde-/kursusvirksomhed relateret til
ny skolereform. Vi har på Skovlyskolen foreløbigt holdt 3 møder for at afklare hvilke
muligheder personalet så i reformen samt i en ændret skolestruktur.
Både lærere og pædagoger har arbejdet med forslag til, hvilke aktiviteter der kunne
lægges i timerne til ”undervisningsstøttende aktiviteter” – både elementer der i dag
ligger i undervisningen og i nye tiltag. Det kom der mange forslag ud af. Personalet
så spændende muligheder i dels af ”aflaste” undervisningen fra træningsdele – men
også for at få tid til aktiviteter, som de i dag har svært ved at finde tiden til.
En hel lørdag mødtes vi, for at komme med idéer til, hvordan skoledagen kunne
indrettes for henholdsvis en indskolingselev, en mellemtrinselev og en
udskolingselev. Ledelsen havde defineret nogle vilkår for arbejdet og en for en
kommende struktur.
Lovbestemmelser om, at der skal indgå understøttende aktiviteter, at der skal være
45 minutters daglig motion og at der skal indgå holddannelse, var naturligvis vilkår
der skal efterleves. Ledelsen bestemte, at der relateret til spisepausen skal være
mulighed for pause til eleverne, hvor de selv disponere deres tid, at skoleklokken
sættes ud af funktion og den timeopdelte skole afskaffes. Indholdet skal i højere grad
styre strukturen og ikke omvendt. Nogle læringsaktiviteter tager kort tid – andre lang
tid og nogle hele dage.
Denne dag gav ligeledes et spændende udbytte og mange gode forslag. Generelt
ønskede lærerne større helheder og færre skift, men stor variation i
undervisningstilbuddet.
Vi arbejder løbende videre med vor ny struktur dels i ledelsen, i skolebestyrelsen, i
pædagogisk udvalg og i marts måned ved et internatophold en weekend for alle
lærerne.
Hilsen
Ole.
Vedr. reformarbejdet på Skovlyskolen
Jeg har ikke systematisk ført dagbog over vort arbejde med
skolereformen, men arbejdet er dels foregået ved de møder som er
afholdt i de 3 arbejdsdage, som var afsat hertil men suppleret med vore
almindelige udviklingsmøder samt pædagogiske rådsmøder. Vi har
endvidere benyttet ledelsessparring med Michael Axelsen relateret til
strategier for inddragelse af medarbejderne.
I begyndelsen fulgte vi to spor – et spor relateret til arbejdets
tilrettelæggelse set med lærernes øjne og et spor, hvor skoledagen
skulle ses fra elevernes ståsted – ”Hvordan vil skoleugen kunne se ud
for en indskolingselev, en mellemtrinselev og en udskolingselev. Hvilke
undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven møde.
Vi definerede nogle ”benspænd” i den anledning, f.eks. at ingen
læringsforløb måtte være på 45 minutter, der skulle være variation i
læringsforløbenes længde, at der skulle medtænkes bevægelse, at
undervisningsstøttende aktiviteter skulle indtænkes, at der skulle være
holddannelse og at der skulle indlægges en spisepause på 40 min – 20
min. spisning og 20 min. frit samvær/leg.
En selvstændigt temaforløb både i pædagogregi og i lærerregi vedr.
hvilke muligheder og hvilket indhold man så i ”undervisningsstøttende
aktiviteter” er ligeledes blevet gennemført.
Pædagogerne har på møder arbejdet med, hvilke kompetencer de kunne
byde ind med vedr. læringsforløb i skolen, og jeg har netop haft
individuelle møder med en del af pædagogerne vedr. dette samt hvordan
jeg så dem i skolen. Opgaverne kunne være: Specialklasseopgaver
(som tidligere), vikaropgaver i indskolingen, tilsyn, bevægelse/ fysiske
aktiviteter, livredderopgaver i svømmehallen, frikvartersaktiviteter midt på
dagen, betjeningsopgaver på pædagogisk center, lektiehjælp, AKT
opgaver (flere er i gang med AKT kursus) samt div. træningsforløb.
Vi holdt et udviklingsmøde med overnatning på Hotel Maina, hvor
lærerne og nogle af vore fuldtidsansatte pædagoger i grupper arbejde
med forskellige temaer relateret til et varieret indhold i skoledagen – og
hvilke nye tiltag der kunne være spændende at initiere. Vi afholdt ”open
space” grupper med flg. temaer: Valgfag, innovation og projektorienteret
undervisning, synlig læring, fordybelse og tværfaglige forløb på
mellemtrinnet samt sammenhæng for barnet i indskolingen. Michael
Axelsen deltog og holdt et oplæg om begrebet ”retfærdighed”.
Personalet har hver gang været gode medspillere vedr. forløbene, og det
er mit klare indtryk, at ”rigide centrale DLF holdninger” ikke fylder noget i
arbejdet. Den faste arbejdstid er imidlertid ikke en blomst, der er vokset i
personalets haver, men det er blevet delvist accepteret som et vilkår. Vi
har alene fået en opsigelse, og da jeg spurgte om det relaterede sig til
reformen, fast mødetid og lang transporttid, fik jeg svaret ”Overhovedet
ikke”, jeg er 52 og vil blot prøve noget anden”.
Skolebestyrelsen har naturligvis været meget interesserede i arbejdet,
men har forståelse for at vi er i gang med en vanskelig proces, og ting
tager tid. De har netop udarbejdet et informationsbrev til vore forældre,
hvor de redegør for deres rolle og selve processen. Vi har endvidere
indkaldt til informationsaftener både d. 11. juni og et specielt møde d. 18.
juni for specialklasseforældre.
Med afsæt i kommunikationskurset, arbejder sekretariatet og forældrene
med at afklare hvilke spørgsmål forældrene efterspørger svar på.
Ole Stavngaard
Skoleåret 2014 – 15
Hermed nogle besluttede rammer for det kommende skoleår. Vi søger at fastlægge
hovedparten af arbejdstiden på 211 arbejdsdage for lærerne og 200 undervisningsdage for
eleverne. De 211 dage vil fremgå af vedhæftede kalender og resten af årets kalenderdage vil
være lørdag/søndage, helligdage samt arbejdsfrie 0 dage.
Den øgede skoletid for eleverne betyder, at SFO-tiden reduceres tilsvarende, og at der
overføres penge fra SFO kontoen til skolekontoen. Pædagogerne vil således skulle arbejde en
større del af deres arbejdstid i skolen. Opgaverne her kan være undervisningsstøttende
aktiviteter, tilsyn samt den daglige fysiske aktivitet/bevægelse i skolen. Det er naturligvis
(som altid) en forudsætning, at pædagogerne – og lærerne besidder de nødvendige
kompetencer relateret til opgaveløsningen.
Der vil være ferie som sædvanligt 4 ugers sommerferie i ugerne 28, 29, 30 og 31 (fra 7. juli til
1. august 2014) samt samme ugenumre året efter. Uge 27 i dette skoleår er som tidligere til
lærernes egen disposition, sidste skoledag for eleverne er fredag d. 27. juni, 1. skoledag for
lærerne i det nye år er mandag d. 4. august 2014 og vore elever møder mandag d. 11. august
2014. Der varsles ligeledes ferieuge som sædvanligt i uge 42 (efterårsferie 13. oktober – 17.
oktober), og lærerne opfordres til at lægge den 6. ferieuge i uge 7 (9. feb. 2015 – 13. feb.
2015). Det vil ikke være muligt at lægge arbejdstid i uge 7, og man skal derfor have 37 timer
ekstra i ugeskemaet i skoleåret, såfremt man vil have udbetalt 6. ferieuge. Lærerne vil blive
bedt om at tage stilling hertil.
De 11 skoledage for lærerne ud over elevernes 200 dage er placeret dels i uge 32 (4. august
2014 – 8. august 2014), i uge 27 (29. juni 2015 – 3. juli 2015) samt 15. maj 2015. Denne dato
bliver fælles planlægningsdag, de ældste elever vil have fridag og de yngre elever kan benytte
SFO/SFO klub.
Mødetiden på arbejdsdagene i de elevfrie uger uge 32 (aug.14) vil være 8.30 – 15.30 og uge
27 (juni/juli 15) vil være kl. 8.30 – 15.00. Øvrige arbejdsdage har flg. mødetider mandage
8.00 – 16.30, tirsdage – torsdage 8.00 – 15.30 samt fredage 8.00 - 15.00.
Som noget nyt søger vi at henvise forældresamtaler, løbende forældresamarbejde,
pædagogiske rådsmøder samt øvrige svært placerbare møder på 9 lange onsdage til kl 18.00
Disse vil blive varslet i god tid, så både møder og praktiske forhold kan planlægges.
Der afsættes 12 t. pr år til forældresamarbejde/sociale arrangementer og 6. ferieuge bliver
indregnet med 37 t. pr. år (når dette vælges).
Hermed er der disponeret over al arbejdstid, og forældrene vil blive henvist til at maile til
lærerne, ønske møder i lærernes arbejdstid og inviteres til samtaler i den fastlagte arbejdstid.
Undervisningstid og undervisningsstøttende aktiviteter skal i gennemsnit for lærerne andrage
790 årlige klokketimer. Disse fremkommer som 710 t. fra tidligere + de lovbestemte ekstra 80
årlige timer som resultat af regeringsindgrebet. Hertil kommer 50 t.’s tilsyn som i nuværende
aftale.
De timer, som kolleger skal arbejde mindre end gennemsnittet, skal andre kolleger – rent
logisk – arbejde mere end gennemsnittet. Det får den betydning, at opgaver der kan fordeles
jævnt, ikke vil betyde mindre undervisningstid for den enkelte.
Opgaver der tildeles som undervisningstid og derfor udløser undervisningstillæg.
Opgaver som f.eks. vejledningsopgaver, læsevejleder, inklusionsvejleder,
resursecenterkoordinatorfunktion, AKT-vejlederfunktion, resurseteam og sparringsmøder vil
blive tildelt som undervisningstid (mere herom senere). Vejlederne vil i sagens natur fortsat
være faglige tovholdere for deres fag.
Store opgaver som TR opgave, IT teknik, AMR, Færdsel/skolepatruljeinstruktion/-tilsyn
medfører reduktion i undervisningsopgaver.
Tilsynsopgaver samt andre mindre skoletidsopgaver vil blive fordelt på alle medarbejderne
som øvrige opgaver.
Reduktion i undervisningstid for specialklasselærere.
Der har været – og vil fortsat være – knyttet ekstra forberedelsestid eller et tillæg til opgaven
som specialklasselærer. Vælges tid til ekstra forberedelse, og hermed reduktion i ugentlig
undervisningstid, vil det naturligvis påvirke skolens gennemsnitlige undervisningstid, da
reduktionstiden ikke skal lægges oven i andre læreres tid.
Har man alle sine undervisningstimer i specialklasse, giver det ca. 3 klokketimers mindre
undervisning pr. uge til mere forberedelsestid.
Jeg tager en dialog med specialklasselærerne om dette.
Klasselærerfunktion vil fortsat eksistere, men vi vil i forbindelse med fordeling af opgaverne
fordele en klasselærerfunktion på flere lærere – en kontaktlærerordning.
Opgaver der helt eller delvist kan afspadseres eller udbetales, såfremt 6. ferieuge afholdes i
uge 7: Kurser/konferencer uden for almindelig mødetid, merarbejde relateret til
lejrskoleophold og medarbejderrepræsentation i skolebestyrelsen samt udbetaling af praktik
for lærerstuderende.
Lejrskoleafregningen fremgår af regeringsindgrebet, og er som tidligere 14 t. i døgnet. Som i
nuværende ordning vil ”ikke gennemført” arbejdstid på skolen i lejrskoleperioden blive
modregnet.
Kurser (efter-/videreuddannelse) vil blive honoreret som hidtil. Den del af kursus/transporttiden, som ligger i den planlagte arbejdstid, er der afregnet for – og tid ud over dette
skal der afregnes for.
Skolebestyrelsesarbejde.
Der forhandles, som jeg er informeret, om en ekstrahonorering som ulempegodtgørelse for
aftenarbejdet i skolebestyrelsen (for medarbejdervalgte). Tidsdelen skal naturligvis honoreres.
Disponeret nettoarbejdstid.
Mødetid i 40 normalskoleuger: 39 x 38 t.+ 1 x 34 =
Mødetid i 2 elevfrie uger á 38 t.
=
1 kursus/møde dage: 7t.
=
9 lange onsdage: 9 x 2,25 t.
=
2 aftenmøder á 3t.
=
Forældremøder/sociale arrangementer =
6. ferieuge (indregnet)
=
1516,00 t.
76,00t.
7,00 t.
20,25t.
6,00t.
17,75 t.
37,00 t.
1680,0 t.
Den årlige arbejdsnorm ser efterfølgende således ud:
Undervisning/undervisningsstøtten aktiviteter
790,0 t.
Tilsynstid
50,0 t.
Frokost
106,5 t
Ferie (hvis 6. uge indregnes)
222,0 t.
Søgne/helligdage
59,0 t.
Tid til øvrigt arbejde
696,5 t.
Årlig bruttoarbejdsnorm
1924 t.
Løn og lønaftaler.
Vi har endnu ikke fået noget på skrift vedr. løn og lønaftaler. Generelt forventes det, at
lærerne vil få en lønstigning som resultat af indgrebet – Jeg har hørt størrelsen ca. 5.000 kr.
årligt nævnt. Vejledertillægget fastholdes og forhandlerne søger at nå til enighed om et
generelt tillæg for forskudt arbejdstid.
I vil høre mere når jeg får informationer.
Nedsat tid
Evt. nedsat tid - f.eks. 20 % vil naturligvis betyde tilsvarende reduktion i nettoarbejdstiden og
oftest betyde tilsvarende reduktion i undervisningstimetallet, hvilket imidlertid ikke er et krav.
Det vil fremgå af den udleverede opgaveportefølje. Hvornår, den reducerede arbejdstid
placeres, aftales naturligvis også.
Flextid
Når skolens kerneopgaver er fastlagt og planlagt, vil mulighed for fleksibel mødetid samt
registrering heraf blive drøftet.
Folkeskolereformen
∗ En længere og mere varieret skoledag med mest
mulig læring…..
∗ Reformen indebærer flere fagopdelte timer og ny tid
til understøttende undervisning, som skal supplere
den fagopdelte undervisning. Hermed får
kommunerne mulighed for at udvikle en ny skole med
læringsmiljøer, som understøtter, at alle elever lærer,
trives og udvikler sig fagligt og alsidigt.
Skovlyskolen august 2014
Skovlyskolens
medarbejdere
Ny
folkeskolelov
Skovlyskolens
traditioner
Skovlyskolens
vision
Skovlyskolen
værdier
Skovlyskolens
fysiske rammer
Og nu derudaf…
×
Skovlyskolens proces for arbejdet med reformen
1
•September – 2013
•Gennemgang af Pejlemærker for fremtidens skole
2
•November 18/11 og 25/11 2013
•Gennemgang af arbejdstid, spørgsmål, svar?
3
•December 2/12 2013
•De undervisningsunderstøttende aktiviteter - workshops
4
•Januar, lør. d. 11/1 2014 De fem benspænd
•Planlægning: ”Hvordan kan en uge se ud for eleven efter reformen”?
5
•Marts 10/3 og 14.-15/3 2014
•Ny teamorganisering / øget fagteamsamarbejde.
•Reformens indhold: Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser
skal eleverne møde: version 1.0
4
Valgfag
(udskoling)
Varieret skoledag
Innovation og
projekorinteret
undervisning
(indskolingen)
(udskoling)
Elevernes
læring
Version 1.0
Synlig læring
(mellemtrin)
Sammenhæng
for barnet
(indskoling)
Fordybelse og
tværfaglige
forløb
(mellemtrin)
Open Space: startgrupper
∗ Open Space1. Valgfag. *JK,KM, LA,MC,SV,MP
∗ Open Space2. Innovation og projektorienteret uv. *HS: KP,AO,LL,NS,BC
∗ Open Space3. Synlig læring. *JE,BB,HL,TH,AS,LG
∗ Open Space4. Fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet.
*CR,BO,RE,NB,TJ,BI,MA,LR
∗ Open Space5. Sammenhæng for barnet i indskolingen.
*SF,JET,KL;IR,MN og *LK,Jesper, Annemarie, JV,SN,BK,KK
∗ Open Space6. En varieret skoledag i indskolingen.
*AB, ME,RW,HT,KI,BE;SH
*Tovholder der noterer deltagernes forslag.
Og nu derudaf…
×
Tilstedeværelse på skolen
Man
Tirs
Ons
Tors
Fre
8-16.30
8-15.30
8-15.30
9x
til kl. 18
8-15.30
8-15.00
kl 8-9
kl 9-10
kl 10-11
kl 11-12
kl 12-13
kl 13-14
kl 14-15
kl 15-15.30
kl 15.30-16.30
kl 17-18
Hvilke undervisningsformer og
læringsprocesser skal eleven
møde i en varieret skoledag, og
hvordan gør vi det i praksis?
Opsamling, analyse og konklusion på spørgsmålet
"Hvilke undervisningsformer og læringsprocesser skal eleven
møde i en varieret skoledag, og hvordan gør vi det i praksis?”
Workshop 1. Valgfag
.
Arbejdsspørgsmål
Hvordan kan valgfag
udvikle/fastholde elevernes
motivation og engagement for
fortsat læring i 7.-9. klasse?
Konkrete forslag /ideer til hvordan
Arbejder sammen på tværs af klasser
Flere lærere inde over samme linjefag
Give elever redskaber de kan bruge i andre fag
Valgfag, noget der interesserer eleverne
Tager udgangspunkt i elevernes verden
Passe på det ikke bare bliver et valgfag der lægger op til
projektopgaven
Valgfaget kræver at der arbejdes sammen, for at kunne spare med
hinanden
Projektgruppe af lærere der hver især kan byde ind med faglighed
Eleverne er selv med til at skabe deres projekter.
Give eleverne kompetencer indenfor at arbejde med processer
Strategier til at gå til en opgave
Workshop 2. Innovation og projektorienteret
undervisning.
Arbejdsspørgsmål
Konkrete forslag / ideer til hvordan
Hvilke undervisningsformer og
læringsprocesser skal eleverne
møde – i forhold til innovation
og projektorienterede forløb?
Warming up: Ude af huset, fx virksomhedsbesøg, møde projekter der har
været en succes
Faser: 1) opdagefase, hvad er innovation og hvorfor? Hvilke krav stilles
der i samfundet? 2) Kreativ tænkning, proces, idéudvikling. 3) Konkrete
projekter.
Innovation er ikke opfindelse, men det er at andre får værdi af det man
laver - fx sundhed, hvordan kan vi ændre en tilstand? Det centrale er at
det man producerer/skaber værdi for andre (alt fra apps til cykelløb til
skraldesortering til…)
Hvad vil det kræve af tiltag?
Hvordan får vi alt det ud af klasselokalet på mere end bare én ugentlig
eller én dagsbasis?
Lærerens rolle: kreativ facilitator, lære eleverne at tænke i anderledes
baner (fx ved terningspil med billeder), at inddrage lokalområdet mere,
flipped classroom - eleverne ved rigtigt meget
Innovationstid:Tid til et projekt, så man hele tiden har gang i et projekt
Workshop 3. Synlig læring i undervisningen
Arbejdsspørgsmål
Konkrete forslag/ideer til hvordan
Hvordan kan vi arbejde med synlig læring i
undervisningen?
HL: arbejder med at synliggøre fagets mål for eleverne. Eleverne
har en styrkeprofil, som indeholder styrkesider og udviklingstrin.
Elevens profil er delt op i læsning og stavning. Udfra deres profil
kan de via ”læringstrappen” se deres næste udviklingstrin/mål.
TH: Arbejder som HL i samme klasse med synlig læring. Hvert
faglige forløbs læringsmål hænges op i klassen, med en
indbygget progression. Øvelsen går ud på at gøre det tydeligt
hvad det næste er man skal kunne, men også at eleverne bliver
klogere på hvor de er i læringsprocessen.
JE: Med de nye fælles mål bliver fagets progression gjort tydeligt
for læreren, men også pindet ud i børnesprog som gerne skal
kunne danne rammen om arbejdet med synlig læring.
AS/LG: Arbejder med at have synlige mål på elevens borde
(spec.klasse)
Workshop 4. Fordybelse og tværfaglige forløb på mellemtrinnet
Arbejdsspørgsmål
Hvordan kan vi arbejde med fordybelse og
tværfaglige forløb på mellemtrinnet?
Konkrete forslag/ideer til hvordan
Workshop 5. Sammenhæng for barnet i indskolingen
Arbejdsspørgsmål
Konkrete forslag / ideer til hvordan
•
Hvilke aktiviteter skal fortsat skabe
sammenhæng for børnene i den
forlængede skoledag mellem skole og
SFO´ens aktiviteter?
•
•
•
•
•
•
•
Indlægge temaer/aktiviteter i en fælles årsplan, som både pædagoger og
lærere udarbejder sammen – oplagt at lade sig inspirere af årstider og
traditioner.
Opmærksomhed på at få inddraget udelivet og de kulturelle muligheder
i området.
Ved at lærerteamet bliver samlet om årgangen, vil der være større
genkendelighed for eleverne.
Med muligheden for holddannelser på tværs…
Når både pædagoger og lærere kender til periodens indhold/aktiviteter,
bliver det nemmere at skabe sammenhæng for barnet via de aktiviteter
det møder i løbet af dagen.
Morgensamling, hvor dagens aktiviteter gennemgås og evt. praktiske
oplysninger (som fx vikardækning, gårdvagt m.v.) videregives til
eleverne.
Morgensamling forbliver inden for lyet.
Morgensamlingen kan også bruges til mindre fremvisninger fra elever.
Morgensang en fast ugentlig dag.
Udnyttelse af tavlen i lyet til div. informationer om dagen.
Orienteringen skal være visuel udtænkt, så den ved elevernes
genkendelighed kan hjælpe dem til at have overblik over dagen. Er det
indevejr? Hvem er vikaren i dag? Er der nogen, der skal lave noget
andet end de plejer? Er der fælles aktivitet/indhold i lyet i denne uge?
Workshop 6. En varieret skoledag i indskolingen
Arbejdsspørgsmål
Konkrete forslag / ideer til hvordan
Hvordan arbejder vi med
variation og motivation, når
vi tænker fagene i en
sammenhængende blok?
Forslag til fag i sammenhængende blokke:
Idræt/naturfag/matematik
Dansk/historie/kristendom/billedkunst/idræt
Hvilke forløb/projekter skal
vi samarbejde om på
årgangen :
- i det enkelte fag?
- på tværs af fagene?
Hvis alle i lyet arbejder med det samme overordnede emne i
fagene i en længere periode, vil man kunne lave en større
synlighed af læringen til inspiration for alle.
Lave nogle perioder med ”valgfag”, hvor eleverne i samarbejde
med lærerne vælger et fag i en periode (eks. madlavning)
Større deling af sin viden: undervisningsforløb mellem børnene,
da man jo først rigtig lærer noget, når man videreformidler det til
andre. EKSPERTER indenfor delområder af fagene .
Brug lokalområdet meget mere: svømmehallen, idræt,
legepladsen, skolegården, skolens gange/ly, faglokaler, skoven,
byen, erhvervslivet mm
Brug lokalområdets foreninger mm meget mere end nu – få folk
ud og fortælle/vise/undervise/ osv
”Opfriskning” af skolegården (nærmere en total renovering!!)
Punkter vedrørende undervisningens
organisering/indhold











Projekter, forløb og holddeling på tværs (af fag og klasser)
Valgfag i indskolingen
Inddrage ly, gange, svømmehal samt skolegården som inspirerende
læringsmiljøer til fx grøntsagsdyrkning, udeskole og aktiv skole
Læringsforløb mellem eleverne (står for hinandens undervisning)
Morgensamling og morgensang
"Ud af huset" både i form af mere udeliv, kulturliv og "erhvervsliv" (besøg)
Bevidstgørelse af elevens udviklingstrin/mål samt metoder og strategier
Eleverne skal være mere aktive og medskabende i deres egen læring
At opleve og deltage i HELE processer.: Større sammenhæng og
genkendelighed
Være kaospiloter, indgå i innovative forløb (slutmål kendes ikke ved start)
Levende brug af tavler i lyene og inddragelse af I-Pads
Punkter vedrørende det professionelle
miljø










mulighed for at udveksle mere grundlæggende værdier (WHY ikke kun HOW)
større mulighed men også forpligtelse til at hjælpe og supplere hinanden
inspirations- og materialeskabe i hvert ly
planlægning og gennemførelse af fælles forløb og projekter
synliggørelse af gennemførte forløb til gensidig inspiration
(ophængning, udstillinger, videnbank)
mulighed for fælles planlægning og sparring mellem lærere og pædagoger,
bla. indlægge temaer/aktiviteter i en fælles årsplan
mulighed for at afdække og udnytte de forskellige kompetencer i et team
ændre tankegang og ikke nødvendigvis tænke så effektivt som man plejer gøre plads til spræl og tilfældigheder
øvelser til de kreative tænkemåder og faciliterende læring
Flerlærer-ordning i valgfag
De forbeholdende svar:
"diskussionen blev afsluttet, da blokkene nok
alligevel bliver styret/planlagt meget ud fra nogle
skematekniske detaljer"
 man skal passe på med at blive "bundet" for
meget af et fælles forløb.
 hvad siger mon forældrene?
 de fysiske rammer (inden- og udendørs) gør det
ikke ligefrem nemt at realisere de gode ideer

Konklusion
Af svarene i alle workshops fremgår det, at der
er stor idérigdom ift.
1. at afprøve anderledes og spændende
læringsforløb med eleverne.
2. at få skabt et professionelt miljø med langt
større grad af videndeling og samarbejde om
kerneydelsen.
En helt grundlæggende forudsætning for
ledelsen er derfor:
• at strukturen både organisatorisk og opgavemæssigt er
centreret om færre men en mere konsistent stab af
lærere, som i højere grad planlægger, gennemfører
og efterbehandler i fællesskab.
•
•
•
Fagfordelingen ses over en to-årig periode
Et øget fokus på fagteamsamarbejdet i afdelingerne
Et øget fokus på holddeling internt på årgangen
• At fokus rettes på få indsatsområder ad gangen, som
derved gives større opmærksomhed og frihed til at
eksperimentere indenfor
Fra mange idéer til implementering i
en forandringsproces.
Vores kultur og
traditioner
De nye ideer Udvælgelse af
fokus
Erfaringer/justeringer
Vi arbejder videre i afdelingerne d. 23/5
Primære tilhørsforhold i afdelingerne:
indskoling, mellemtrin og udskoling









Indskoling: BK, KK, JV, LC, RW, LK, LC, HT, BE, GB, XX, (LG, BI, BO,JE,SH)
Specialklasser 1. og 3. c. : CS, SF, NB, LR, 2X pæd.
Leder: Tone
Mellemtrin: AB, ME, BO, HL, JE, MA, KI, BB, CR, NB, BI, TJ(BE, JV,GB,BI,PS)
Specialklasser 5. og 7.c: ME, LG, XX, BI, LR, CR, RE, XX, TJ, (KM/PK)
Leder: Kristine
Overbygning: MC, HS, LL, SV, AO, NS, BC, KP, MP, LA
Specialklasse 9.c: MN,LL, KM,KP,MC
Leder: Jacob
Gruppearbejde i afdelingen
Hvad skal kendetegne vores afdeling?
Punkter til inspiration til drøftelse d. 23/5:
•
•
•
•
•
Fælles forløb? Fælles bånd? Fælles aktivitetsdage?
Samarbejdet på tværs af parallelklasser?
Holddeling?
Videndelings-strukturer?
Strukturen i fagteamet (indhold, hvor tit, hvem?)