1. No category

1972-2012
Si d e 12
1972-2012
E ge kra t s ko le n
BØRGES MENINGER
Interview med Børge
Pedersen, hvor vi får
noget at vide om hans
syn på det at være skoleleder og om hvor
godt begavede børnene
på skolen er.
Jeppe V. Beier
75191719
Skolelederens job
Vi mødtes med Børge Pedersen på kontoret og spurgte
lidt ind til hvad hans opgave
som skoleinspektør er. Han
sagde: ”For det første er jeg
ikke inspektør”. Han uddyber: ”En inspektør er en der
går og kigger efter, om man
nu laver sit arbejde godt nok
og om man kommer til tiden.
Det er en der går og kontrollerer”. Vi spurgte så igen,
hvad hans rolle er og han
grinte da han fortalte: ” Min
opgave, det er netop at se
fremad og planlægge tingene fremad og tænke hvordan
bliver fremtidens skole”.
Vi sad tålmodigt og ventede
da han sagde: ”Hvilke metoder vi skal bruge, hvilke måder vi skal organisere vores
skole på. Får vi børn nok?
Hvordan skal fagene hænge
sammen og så videre”.
Han fortalte videre: ” Skal vi
sidde på vores bagdel hele
tiden, eller skal vi prøve at
lave nogle andre ting og
hvordan lærer man bedst?
Man kan lære på alle mulige
måder og det synes jeg er
min opgave at kigge på”
Da vi havde fået alt den information vi behøvede fra
ham begyndte vi at spørge
ind til nogen andre ting så vi
kunne komme lidt i detaljer.
Så vi spurgte hvordan han
synes skolen var fra hans
synsvinkel af og han fortalte
udtalte sig også om at han
fordybelsesugerne er både
dårlige og gode. Hun synes
at vi har om et spændende
emne lige nu, som er Jubilæumsskriftet, men andre
gange er det et kedeligt
emne. Det er Lea, 2. klasse, og Isabel, 6. klasse,
enig i. Mikkel, 1. klasse, er
derimod knap så glad for
fordybelsesugerne.
Anders Larsen
Mikkel, Lea og Freja tror at
skolen fortsætter som den
er i fremtiden. Isabel tror
Skolen
dog, at der vil komme flere
Alle var enige om, at vi har elever i og skolen vil udviken god lille skole med et
le sig i fremtiden. For at
stærkt sammenhold. Børge tiltrække flere elever, er en
er dog glad for, at de kom- svævebane et godt bud,
mer flere elever næste år.
mener Lea – og en renoveDem som fik et spørgeske- ring af skolens toiletter.
ma havde også alle et godt
forhold til lærerne og eleBørge – som er vores skoverne på skolen.
leleder – fik også et spørgeanders.party@live.dk
Freja, 5. klasse, synes at
Egekratskolen 40 år
5. og 6. klasse har i fordybelsesugerne arbejdet med ”jubilæumsskrift” i anledningen af Egekratskolens 40 års jubilæum. Vi lagde ud med at lære noget om
artiklers opbygning, interviewteknik, lay-out og meget mere. Herefter gik eleverne i gang. De har selv lavet hovedtemaerne: ”Skolen dengang og nu”, ”Den Innovative Skole”, ”Skoleledere” samt ”Skolens fremtid. De har også selv stået for
at skabe kontakter og interviewe og skrive. Det er der kommet dette tidsskrift ud
af —god fornøjelse med læsningen!
Skolen fra hans øjne
VORES MENING
Der er blevet sendt spørgeskema ud til nogle få
børn og skolelederen på
Egekratskolen. Der er et
barn fra 6., 5., 2. og 1.
klasse og skoleinspektøren Børge Pedersen, der
har fået et spørgeskema.
De fortæller deres mening om skolen.
J UBIL ÆUMSSKRIFT
skema, selvom at det var
meningen, at det kun var
H VA D L AV E R E N
Børge synger af glæde
Foto: Jeppe V. Beier
meget tit er vikar og at skolen tjener 200-300 kr. hver
gang fordi han ikke får penge
for det. ”Jeg synes som udgangspunkt, så har vi en god
lille tryg skole,
S KO L E B E S T Y R E L S E ?
Jubilæumsskrift
hvor kvaliteten er høj, med
hensyn til læring. Når jeg
siger kvaliteten er høj — så
kan det fx ses på de nationale tests: I klarer jer
rigtig godt.”
børnene,
der fik et
spørgeskema. Vi
skulle også
lige have
Børges mening. Børge
er rigtig
glad for at
være skoleleder på
Egekratskolen.
Børge synes Isabel, Lea, Freja og Mikkel.
at skolen er
Fotograf: Anders Larsen
god, fordi at den er overgodt
skuelig og giver tryghed.
at den ikke er så våd som
Han synes også at læregræsset. Banderne er dog
mulighederne er rigtig go- for lave i siden, mener
de, og det giver gode resul- hun. Bolden ryger let ud af
banen. Børge mener, at det
tater.
er godt, at vi har fået multibanen, fordi det er godt
Aktivitet
med leg og bevægelse. BørMikkel, Lea, Børge, Isabel
ge er også glad for multiog Freja er glade for multibanen, han synes dog at
banen, og han synes, at
det er ærgerligt der af og til
det er godt, at målene er
kommer konflikter på balavet af jern. Lea synes
nen.
derimod, at målene er dårlige. Freja synes at det er
Skolebestyrelsen
1
Innovation &
Eleverner
2
Den innovative
Skole
3
Børges Plan
3
Hans Jørgen Krogh udtaler:
”Når der kommer nogle idéer,
tager vi dem med til mødet og diskuterer det. Vi tager alt op til mødet. Vi
vurderer om, det er en god idé, og om
skolen har råd til det rent økonomisk”.
Henriette Rasmussen
Hensri@Rasmussen.dk
Per, bibliotekar
3
Birthe Christensen
Margit Hansen
5
Gitte Høj
6
Erik Josepsen
7
Tidl. lærere
8
Eleverne
9
Tidslinje
10-11
Børge P
12
Eleverne
12
Hans Jørgen Krogh
Mandag den 11. juni tog
vi ud til Hans Jørgen
Krogh, som er far til Signe og Agnete Brunsgaard
Krogh i 4 klasse.
Vi spurgte ham, hvad
skolebestyrelsen har indflydelse på. Han forklarede, at det er kommunen
der bestemmer over skolen og skolebestyrelsen,
så derfor er bestyrelsens
indflydelse mest indirekte. ”Men vi er fx med til
at bestemme, hvem der
skal ansættes og hvilke
ting skolen skal arbejde
med”. Skolebestyrelsen
var med til at drøfte det
med den innovative skole, det var dem som valgte om vi skulle have den
innovative skole. Men det
er jo Børge P. som sidder
med den endelige beslutning.
Skolebestyrelsen og
skolegangen
Hans Jørgen Krogh udtaler: ”Vi følger ikke med
ved at holde øje med, om
I har nået det pensum,
som I skulle. Men vi er jo
forældre selv, og hvis
nogen kommer med en
bemærkning om, at deres barn fx ikke får nok
undervisning, så lytter vi
og tager det alvorligt.”
Vi spurgte ham om bestyrelsens planer for skolen de kommende år.
Han sagde at bestyrelsen
og Børge P har undersøgt
noget om madordningen.
Så ville maden komme
fra et firma. De har
snakket om, hvor mange
der ville købe det – ca.
tyve stykker. Det ville
komme til at koste ca. 20
kroner pr. måltid Maden
vil være en lun ret. Sund
mad og ikke junkfood.
Idéen kom fra nogle forældre, som gerne ville
have en bod, som det var
før.
Kæmper for skolen
Hans Jørgen Krogh udtaler: Vi er åbne for nye
ideer fra folk som ikke er
med i bestyrelsen, for det
er vi jo nød til. Tankerne
om skolen er, at det skal
være spændende og lærerigt. Vi skal selvfølgelig
også gøre alt, hvad vi
kan for at bevare skolen.
Det er jo klart at en lille
skole er truet, og vi skal
kæmpe for overlevelse.
De nye tanker kan være
med til at skabe positiv
omtale og fokus på skolen.
1972-2012 19
Jubilæumsskrift
Hvad syntes eleverne
på Egekratskolen
egentligt om fordybelsesugerne?
Af Nicolaj Vestergård Knudsen og Monica Natalie Ravn
Kristensen.
Det innovative er blevet taget godt imod af
Egekratskolens elever. Mange mener, at
det er spændende og
nyt. Nogle elever
nævner, at de eksempelvis har arbejdet
med teater, madlavning m.m.
Fordybelsesuger
Vores fordybelsesuger varer tre uger,
og dem har vi haft
fire af i år. Det er forskelligt fra fra gang til
gang, hvad vi laver.
Nogen laver teater,
aviser, mad, ting i
håndarbejde eller
sløjd. Man kan næsten lave alt i fordybelsesugerne. De
yngste elever synes,
at fordybelsesugerne
er for lange. De ældre
ville gerne have, at de
var endnu længere.
T I D S L I N J E - 197 0 - 2 012
Si d e 2
I N N OVAT I O N — H VA D S Y N E S
ELEVERNE?
Viktor, Julie og Anders går i
3. klasse på Egekratskolen.
Vi har interviewet dem samt
en del andre elever, der ønskede at være anonyme.
var dog flere der
nævnte, at det var
spændende at arbejde med avis, madlavning og opskrifter.
foregår sådan her: 0.
til 2. klasse bliver delt
op i 4 niveauer i
dansk og matematik. I
3. til 6. klasse er der
3 niveauer i dansk,
matematik og engelsk. Eleverne er ikke enige om, at det er
en god ide, med niveaudelingen. Der er
nogen der synes det
er rigtig godt fordi, de
kommer på det niveau, der passer til
dem. Men der er også
nogen, der ikke synes
om det og er nervøse
for det. Forhåbentligt
bliver det rart at få
opgaver og bøger, der
passer til en.
Den innovative skole
Hvorfor fordybelsesu- Når eleverne hører
navnet ”Den innovatiger?
ve skole” er der blanDe elever vi spurgte,
dede meninger. Notroede, at vi har fordy- gen synes det er
belsesuger for at læ- svært at forstå, mens
andre synes det lyder
re at arbejde sammærkeligt og dumt.
men og lære hinanEleverne i 3. klasse
den at kende. Men
på Egekratskolen er
det er ikke kun derusikre på, hvad det
for. Det er også for at innovative egentligt
finde på nye ideer og går ud på. Det innovating, som kan være til tive er ikke kun at
man skal lave noget
gavn for en selv og
andet end det man
andre.
laver i en normal skoletime, det er også, at
Niveaudeling.
man er klar til at lære
Der er også blandede Næste år tager Egeat tænke på nye måmeninger om, hvilke kratskolen endnu et
der og lave ting der
skridt ind i det innofordybelsesuger der
vative. Der skal nem- gavner en selv og anhar været bedst. Der lig niveaudeles. Det
dre.
Stemningsbilleder fra fordybelsesugerne
Si d e 11
ERIK JOSEPHSEN - 1974 - 2001
Af: Jesper Holdensen
E-mail:
holdensejesper@gmail.com
Erik Josephsen startede ikke
med at være inspektør på
Egekratskolen. Det var han
først fra 1974. Han blev det
fordi at Niels Andersen, den
tidligere skoleleder, var stoppet. Hans job var at lede
skolen. Holde styr på økonomien. Han underviste også i
Matematik og Fysik.
Han skulle sørge for at Egekratskolen
blev en god skole for alle og skulle sørge
for der skete noget nyt.. Egekratskolen
blev bygget meget utraditionel. Så mange kom og kiggede på skolen, fordi den
var meget moderne. Erik Josephsen
synes det var en meget spændende
skole. Der var mange elever. I starten var
de noget med 170 elever. Han havde
meget kontakt med børnene. Skolen har
altid været skolen som der har prøvet på
at lave noget nyt. Erik kunne godt lide
skolen og synes stadig den er spænden- Erik Josephsen
Foto: Lokal Arkiv
de.
S KOL E NS I NDVIE LSE - 1 972
Af: Jesper Holdensen
Email:
Holdensenjesper@gmail.com
Egekratskolen er ny og man er klar til at indvie skolen. Den moderne skole har et elev- tal på
omkring 170. Det er elever fra Grimstrup og fra omegnen, som består af Roust, Hjortkær og
Rousthøje. Elever, Lærere og forældre var med til at Helle Kommune valgte at bygge en ny
skole som hed Egekratskolen. Der var ikke nogen 0. klasse på det tidspunkt. Men 1.—7. klasse
var der til at fejre skolen
E G E K R A T S K O L E N S K A R N E VA L 1 9 8 6
Af Jesper Holdensen.
Oplysninger: Lokal Historisk Arkiv (Jyske Vestkysten)
Egekratskolen glemmer
alt om undervisning i en
uge fordi der er store karnevals forberedelser og et
kæmpe karneval som skal
holdes sidst på ugen. Alle
150 elever hjælpes ad
med at gøre klar til karnevallet i fem forskellige
værksteder.
Et værksted hvor man
laver masker, hatte, næser og parykker og det
fungerer også som sminkeværksted.
En systue hvor de fremstiller diverse kostymer og
dragter.
Der er også et pynte- og
madværksted. Hvor de pynter og
laver mad til karnevallet.
Der var også en avisredaktion
som udgav en avis om fredagen,
hvor der stod noget om hvad der
skete på Egekratskolen.
Og et værksted i sløjd hvor man
lavede instrumenter og så videre.
Om fredagen skulle de vise dragterne frem for deres kammerater og forældre. Mad- og pynteholdet bagte boller til forældrene og eleverne. Om aftenen
solgte avis redaktionen deres
aviser og eleverne dansede
samba som de havde lært af
Hanne Østergård fra Vejen.
Fra artikler på Lokalhistorisk
arkiv
2007-2008
Bålplads og hytte i Grimstrup krat’”
På den gamle festplads i
Grimstrup krat, er der nu
en hytte, til skole brug.
Nu kommer der et nyt fag
på skemaet ’’Udeskole’’
Børene går op i skoven og
skal nu lære ting der oppe.
Grims hytte bliver Indviet
Klokken 10:00 samledes
skolens elver og personale, dagplejebørn og andre
fra Grimstrup.
2.-3. klasse havde digtet
en sang, som de ville optræde med. Hytten skulle
da også have et navn, så
alle eleverne på skolen
kunne skrive på en seddel, hvad de syntes at
hytten skulle hedde. Den
flotte hytte blev højtidelig
døbt Grims hytte. Vindernavnet blev lavet af
Amanda Viktoria Aggerholm Johansen.
Si d e 10
1972-2012
Si d e 3
E G E K R AT S KO L E N S
Fakta
EGEKRATSKOLEN 70 - 72
Billeder fra Egekratskolen
under opbygningen og klargørelsen
Egekratskolen der bliver bygget 1971. Foto: Lokal Historisk Arkiv
Egekratskolens indgang
1973
Foto: Lokal Historisk Arkiv
__________________________
Egekratskolen klargøres 1972. Foto: Lokal Historisk Arkiv
Egekratskolens Natur 1991 Foto: Lokal Historisk Arkiv
Niveauinddeling
Efter sommerferien
bliver vi delt op i niveau. 0-2 klasse vil
blive delt i 4 danskniveauer og 4 matematik-niveauer. 3-6 klasse vil blive delt i 3 niveauer i dansk, matematik og engelsk. Ideen er, at alle elever får
materialer og udfordringer på deres eget
niveau, så de ikke
skal sidde med en
bog, der er enten for
nem eller svær, bare
fordi den skal matche
ens klassetrin.
Egekratskolens Natur 1991. Foto: Lokal Historisk Arkiv
NIELS ANDERSEN 1972 - 1974
Af: Jesper Holdensen.
E-mail:
Holdensenjesper@gmail.com
Niels Andersen var skoleinspektør på Egekratskolen fra 1972 til 1974. Han
var med fra starten på skolen og hans job var at holde styr på økonomien og
være sikker på at skolen havde noget at eksistere på. Han havde været syg i
lidt tid til sidst og derfor måtte han træde af som skoleinspektør i 1974. Og
derefter blev Egekratskolens nye skoleleder Erik Josephsen som startede i
1974.
FAKTA:
Egekratskolen blev
bygget meget moderne.
Skolen har altid tænkt
anderledes med undervisning og det gør de
stadig.
Skolen har altid haft en
skøn natur.
Fordybelsesuger
Vi har haft 4 fordybelsesuger i år. Vi
har været delt ind
efter alder, klasser
og køn. 3-6 klasse
har arbejdet med:
skrald, en by, fagliglæsning, og jubilæum i fordybelsesugerne. 0-2 klasse
har arbejdet med:
skrald, fagliglæsning, fest og jul nu
og i gamle dage.
1972-2012
D E N I N N O VAT I V E S K O L E
Af Frederikke Hejbøl Jensen
Lærernes holdning til
den innovative skole
må være vigtigt—det
er jo dem, der står for
planlægningen. Jeg
mødte derfor Winnie
på gangen for at høre, hvad hun synes
om ”Den innovative
Skole”.
Nytænkning.
Winnie udtaler ”Jeg
har taget mig selv i
nogle gange og vælge
de samme bøger,
som jeg selv læste,
da jeg var barn. Det
er jo tåbeligt, når der
er kommet mange
nye bøger, som er
mere tidssvarende.
Derfor er det en god
ide at komme til og
tænke på nye måder—for lærere og elever.”
Jeg fortsætter med at
spørge ind til de andre læreres holdninger til det innovative.
Winnie ved at hendes
kollegaer syntes det
er en god idé at arbejde innovativt. Hun
siger, at der altid er
Winnie Horne Jepsen (Privat foto)
et godt engagement
og en stor arbejdsiver
blandt lærerne, når
der planlægges nye
forløb.
Winnie blev
uddannet fra
Haderslev Seminarium i
2002. Hun har
arbejdet på
Egekratskolen
siden 2005.
Hun er klasselærer for 6.
klasse.
og er blevet bedre til
det—også eleverne er
blevet rutinerede.
Winnie mener, at eleverne lærte mest i
den 3. fordybelsesuge, hvor vi arbejdede
med faglig læsning.
Fordybelsesugerne
Fordybelsesugerne
har i høj grad været
Niveaudeling
et eksperiment. Vi
ville prøve, hvordan
Efter sommerferien
det fungerer at få elebliver skolen delt op i
verne til at arbejde
niveauer, så alle elesammen på mange
ver undervises efter
forskellige måder.
deres eget faglige
Winnie siger, at hun
ståsted —ikke deres
syntes den første forklassetrin. Det bliver
dybelsesuge var hårspændende, siger
dest, fordi det var
hun. Jeg er sikker på,
svært at finde ud af,
at det vil gavne elehvor meget eleverne
verne fagligt.
lærte. Fra fordybelsesuge til fordybelsesuge har vi lært
Billeder fra fordybelsesugerne
af vores fejl
1972-2012
Jubilæumsskrift
Si d e 4
Si d e 9
1972-2012
Elevers syn på skolen før og nu
BØRGES PLAN
Skolen har været her i
40 år. Det er ikke sikkert, at den kommer til
at være her i 40 år mere,
men måske vil det nye
projekt ”Den Innovative
Skole” få flere elever
herhen. Det håber skoleleder Børge Hansen Pedersen på.
Isabel Nielsen
isarebsdorf@gmail.com
Den Innovative Skole
Børges plan er, at om
nogle år, er der ikke en
normal klassefordeling på
Egekratskolen. Eleverne
vil blive delt op efter deres
faglige niveau. Fx: Hvis
Anne nu gik i 2. klasse og
Bent gik i 3. klasse. Anne
er god til dansk og matematik og har en middel
indsats. Bent er derimod
ikke ligeså god som resten
af hans klasse til de fag.
Derfor kan Anne og Bent
godt ende i samme klasse
og få undervisning, der
rammer deres niveau. Læs
mere om niveaudeling an-
detsteds i bladet.
Gamle og nuværende elever er ikke så
forskellige.
Udeskole.
Skolen har gennem flere
år arbejdet med ”udeskole”
og det at forskellige børn,
lærer på forskellige måder.
Det er dejligt at arbejde et
sted, hvor nye tanker bruges og udvikles.
Skolens lukning?
Da jeg stiller spørgsmålet
om, hvordan skolen vil se
ud om ti år, udbryder Børge: ”Hvis der er en skole
om ti år!” Det er jo ikke
sikkert, at der er en skole
om ti år. Børge forklarer,
at skolen nok kun lukker,
hvis antallet af elever falder ned på under de 70-80
stykker. I 2009 var skolen
på sit laveste, hvor der
kun var omkring 70 elever.
Af Patrick Devantier
Skoleleder Børge Pedersen på kontoret
osv. Først får de en plan,
som er udarbejdet af Børge, som de skal gennemgå
til et møde og komme med
evt. rettelser og forbedringer. De er også med til at
ansætte lærere.
I det store og hele bestemRegler og principper
mer skolebestyrelsen orSkolebestyrelsen skal også densreglerne og skolens
være med til at bestemme principper. Det kan ekover fagfordelingen – De
sempelvis handle om skofag eleverne har, timeforlemad, innovativ skole
delingen, hvilke lærere
m.m.
P E R — S KO L E N S B I B L I O T E K A R
Af Jamie van Rijn
Skolens bibliotekar
Per Jørgensen var med
til at dele sine tanker
om skolens fremtid
med os.
Per Jørgensen er uddannet lærer i Århus
med linjefagene engelsk,
og idræt.
Renoveringer
Skolen er løbende blevet
renoveret. Der er kommet nyt bibliotek, udvidelse af SFO og meget
mere. Skolens yngste
elever er meget optagede af legepladsen, så vi
spørger Per, om der
mon kommer en ny legeplads. ”Jo”, sagde Per,
” på et tidspunkt kom-
mer der nok
noget nyt, men
vi har jo gode
muligheder
med sandkasse, skov, multibane osv.”
dog godt drømme om flere
lyd– og ebøger.
Skolens
størrelse
Vi spurgte
Per, om
han ønskede sig, at
Biblioteket
skolen
Som biblioteskulle blive
kar har Per sin
så stor, at
vante gang på
den havde
biblioteket.
klasser op
Derfor spurgte
til 9. klasvi ind til antalse. Det var
Per Jørgensen, lærer og
let af bøger på
han ikke
bibliotekar
biblioteket. Per
sikker på,
mente, at det
var en god
ikke behøvede en udviide. ”Jeg synes skolen har
delse: ”der er nok plads
en god
til bøgerne, og antallet af
bøger passer godt til antallet af elever Jeg kunne
Skoleboden
Efter utrolig mange år med
en skolebod, blev boden
lukket i 2010. Det har
mange været kede af. Her
har skolebestyrelsen budt
ind med en løsning: En ny
bod er planlagt. Idéen er,
at forældrene kan bestille
varm mad til to dage om
ugen over nettet. Det vil så
blive leveret til eleverne i
stedet for en madpakke.
størrelse, hvis der kan
være ca. 20 elever i alle
klasser fra 0.-6. klasse”.
Per afslutter med at udtrykke sin tilfredshed
med skolen, de innovative tanker, som vi arbejder med. ”Jeg synes vi
har en god indflydelse på
skolens hverdag, og det
er rart”.
Jeg mødte Nicoline og Trine på
gangen og spurgte om de ville
følge med mig
ned til mødelokalet i hjemkundskab. Jeg spurgte
om hvad de laver
i frikvartererne;
Nicoline svarer:
”For det meste
sidder vi bare i
klassen og snakker eller noget.”
Trine siger at de
også nogen gange er ude, men
kan også sidde i
klassen og snakke. Dernæst hørte jeg om hvilke
yndlingsfag de
havde. Trine
Trine. Foto: Nicolaj
siger: ”Mine
Knudsen
yndlingsfag er
svømning og billedkunst”, og
Nicolines svar: ”Svømning”. Og
jeg spurgte også ind til hvornår
de havde fri. Begge svarer kl. 1
eller 2.
Jeg ville også gerne vide om de
selv bliver drillet eller de kender
nogen der bliver. De mener selv
begge at de bliver drillet for sjov,
men de kender nogen, de mener,
der bliver drillet for alvor—altså
mobbet. Jeg spurgte om det bliver ordnet fint hvis det sker?
Nicoline mener ikke, at det bliver
ordnet fint, Trine ved ikke helt
hvad hun synes.
Næste spørgsmål var, hvor de
ville hen efter 6 klasse. Trine
svarer: ”Jeg vil måske på Nordre
efter den her skole” og Nicoline
svarer: ”Jeg ved ikke hvor jeg vil
hen efter denne skole”.
Jeg spurgte om lærerne hjælper
dem hvis de har brug for det.
Trine svarede: ” Både og”,
Så spurgte jeg, om hvad de ville
være når de blev store. Nicoline
siger: ”Jeg vil gerne være politibetjent eller dyrlæge”, Trine svarer:
”Jeg vil gerne være designer eller
konditor”.
Dernæst spurgte jeg om,
hvad de synes om det innovative. Nicoline siger: ”Ikke
så sjovt som alt muligt andet,” Trine siger :”Det er ikke
så sjovt” Jeg spurgte også
om de glæder sig til næste år
når det bliver helt innovativt.
Begge svarede det samme:
”Vi synes at det kunne være
lidt sjovere”.
Jeg kunne også godt tænke
mig at vide, hvad de ville
gøre, hvis de
havde muligheden for at
lave 2 ting
om på skolen. Nicoline
siger: ”Mere
ferie mindre
innovativt”,
Trine: ”Jeg
vil have
mere ferie.
de havde. Han svarede: ”Jeg
havde dansk, sløjd, formning,
håndarbejde, sang, matematik, engelsk, tysk og idræt”.
Jeg spurgte også ind til hvad
fag de kun havde i 7kl. Brian
siger: ”Vi havde fysik og tysk”.
Næste spørgsmål var om der
var megen mobning den gang.
Brian svarer: ”Nej, det var der
ikke. Der var faktisk kun meget lidt mobning”.
Jeg fortsatte med næste
spørgsmål. Det var hvor de
skulle hen efter 7kl, og var det
besværligt. Brian svarer: ”Jeg
skulle til Næsbjerg og der var
ingen besvær”. Jeg spurgte
også om de havde computer
den gang. Brian siger: ”Nej vi
havde ikke nogen computer
som i dag”.
Brian siger: ”Jeg havde det
godt på skolen, fordi der var
Vestergård
Et sidste spørgsmål,
jeg stillede, var, hvad
de synes om dansk.
Trine synes ikke, at det
er så fint men det er
godt nok, Nicoline
synes, at det er fint
nok. Og så sagde jeg
tak og farvel.
Gammel elev
En af mine venner
Jeppe Beier har interNicoline. Foto: Nicolaj Vestergård
viewet sin far, Brian
Knudsen
Beier, som har gået på
Egekratskolen.
gode lærere, en god klasse og
”Jeg mødte min far der hjem- en god skole”. Jeg spurgte
me jeg spurgte om han ville
også om hvilket arbejde han
gå med ud i køkkenet. jeg
har nu. Brian svarer: ”Jeg er
spurgte om, hvad han lavede selvstændig/medejer af en
i frikvartererne, da han gik i
maskinfabrik”. Til sidst spurgskole. Han svarede: ”Jeg var
te jeg om lærerne hjalp ham
for det meste uden for og
den gang. Brian svarer: ”Ja de
legede eller spillede fodhjalp mig hvis jeg skulle have
bold”.
hjælp”. Og så sagde jeg tak.
Så spurgte jeg om hvilke fag
Avis fra fordybelsesuger.
Si d e 8
Fra Avisen
Udpluk fra Jydske
Vestkysten
Januar – 2006. Egekratskolen
har fået en ny skoleleder. Børge
H. Pedersen, der kun har arbejdet 3 steder på 30 år. Helt sikkert betryggende for forældrene. Børge er født i Outrup. Han
er uddannet folkeskolelærer på
Esbjerg Seminarium.
August – 2006. Klasser på
mindre end 10 elever på Egekratskolen.
Børnehaveklasserne skrumper
til kun otte til ti elever. Der er
frit skolevalg i Danmark, men
udvidelsen at Egekratskolens
diskret ville betyde, at børn
inden for skoledistriktet kunne
få transporten til Egekratskolen
betalt, hvis de boede i en bestemt afstand af skolen.
Februar – 2012. Børge Pedersen blev fejret af Egekratskolens elever og lærer. Der blev
dækket borde om søndagen, så
der var klar mandag morgen.
Han blev meget overrasket der
han kom ned i gymnastiksalen,
hvor alle lærere og elever sad.
Af: Jesper Holdensen
Stefanie Berg Breintoft
Jullie Lyngholm Gjerlevsen
1972-2012
E G E K R AT S K O L E N S T I D L I G E R E L Æ R E R E
LEO NISSEN, ANSAT FRA 1974 - 2006
skrevet af: Maria Nielsen .
Mail : marianielsen2@yahoo.dk
Leo Nissen blev ansat
som lærer på Egekratskolen i år 1972 til 2006.
Den gang da Leo startede
på Egekratskolen var der
et elev tal på omkring
150 elever.
Selve måden eleverne
opførte sig på var nogenlunde samme måde som i
dag. Leos elever lyttede
mere til ham dengang i
1974 end de gjorde i
2000.De havde også mere respekt for deres lærere, end mange elever har i
dag .
Dengang lavede man ikke
særligt meget gruppearbejde. Men de havde
nogenlunde de samme
fag som man har i dag.
Selv om Leo fik meget
respekt, så blev der også
gjort grin med ham en
gang imellem. Han sagde
at der kunne blive gjort
grin med hans navn.
Ottosen blev lærer på Egekratskolen. Det skete efter, han havde været i praktik der i noget tid, mens
han studerede på Ribe seminarium.
Da Børge blev lærer på Egekratskolen var der 172 elever, det var den
gang der var flest elever. Der var
13-14 lærere, og der var ca. 5 der
boede i Grimstrup. Til sidst var Børge den sidste lokale lærer der boede i Grimstrup. Børge underviste i
musik, i idræt og svømning i næsten
alle de år, han var lærer på Egekratskolen. Børge elsker børn. Børge har næsten arbejdet med børn
hele sit liv.
Redskaberne
Børge Ottosen
Den første kopimaskine kom nogle
Foto: Arkiv
år efter han startede på skolen.
Kopimaskine var alt for dyr, til at
man bare måtte printe alt det ud
Børge bliv født i Årre den 1.
man ville. Så han måtte kun kopiere
september 1949, og han
de vigtigste ting. Børge indrømmer
boede der indtil han var fær- at den tekniske udvikling har været
dig med sin uddannelse. Han helt fantastisk. De havde ingen
flyttede senere til Ribe i 4 år. computer, kun en spritduplikator,
Han bliv gift med Annemed et håndsving de første mange
Marie, som han stadig er gift
år.
med. De bor i Grimstrup.
Børge smiler og fortsætter: ”At være
Lærer
lærer den gang, var lige som i dag.
Det var tilfældigt at Børge
Det var bare uden teknologi.”
Si d e 5
” J E G VA R K E D A F D E T D E N
DAG J E G S K U L L E R E J S E ! ”
Han synes det var i orden
at eleverne drillede ham
lidt, men at alvorligere
drillerier naturligvis skal
stoppes.
Leo siger, at skolen ikke
havde et hjemmekundskabs- lokale i 1972. Det
blev bygget senere. Han
fortæller også, at skolen
havde deres egen bus og
at eleverne blev kørt til
Næsbjerg, når de skulle
havde hjemmekundskab.
Buschaufføren kom også
og hentede dem når de
skulle i skole og hjem der
fra.
Birthe tog en kop kaffe, og satte sig
i en af stolene. Det første vi spurgte
Birthe om, var hvornår hun startede som skole- inspektør. ”2002. Der
var en konstitueret leder ind imellem mig og Erik Josephsen. Han
hed Niels Erik Nielsen og var konstitueret leder i et år, eftersom Erik
stoppede i 2001.” Birthe holdt en
pause, hvorrefter hun fortsatte sin
fortælling: ”En konstituering er, når
en person, der ikke er fastansat
som Skoleleder, alligevel arbejder
som skoleleder. Han var også lærer
på samme tid.” Birthe fortsatte:
”Jeg stoppede som inspektør på
Egekratskolen til jul i 2005.”
Birthe Christensen.
Foto: Camilla Aagaard Lauridsen.
Rebekka Aagaard. Lauridsen
30117752
BØRGE OTTOSEN
Af:
Stefanie Berg Breintoft
Jullie Lyngholm Gjerlevsen
Jubilæumsskrift
Underviser stadig
Børge stoppede med at være
lærer da han fyldte 60 år i
2009. Børge arbejder stadig.
Han arbejder i ungdomsskolen,
hvor han underviser i jagttegn.
Børge fortalte i øvrigt at han
havde fået mere tid, efter han
er stoppet. Han har fået tid til
golf.
Vi mødte Birthe på ”Store gang” på
Egekratskolen, hvor vi hilste og
bad hende følge med os. Birthe
virker frisk og utrolig venlig. Vi
har sat hende stævne fordi hun var
skoleleder her på Egekratskolen
fra 2002-2005 .
TIDLIGERE ELEV: MARGIT
HANSEN
Skrevet af: Maria Nielsen
mail: marianielsen2@yahoo.dk
Multibanen
Hvorfor være leder?
Vi spurgte nysgerrigt ind til, hvorfor
hun havde valgt at blive skoleleder.
Birthe forklarer: ”Før jeg blev leder
var jeg vice-inspektør. Og jeg kunne
jo godt lide denne skole. Også bare
naturen omkring her i byen og skolens størrelse dengang. Dengang
var vi også mange flere end I er nu.
Så jeg ville gerne være inspektør.”
Jeg har interviewet Margit
Hansen som har gået på
Egekratskolen i 1972. Hun
siger at det var en god skole,
der ikke var så stor.
Hun siger også at det var
rigtigt gode lærere, selvom
de godt kunne blive sure.
Hun tror ikke undervisningen
dengang var så anderledes
end i dag. Men dengang
omtalte man lærerne: fru og
hr. Hun siger at hun aldrig
har kedet sig i timerne, fordi
hun altid var klar til timerne
og synes at det var spændende. Hun synes at hun var
god til en masse fag men
hendes yndlingsfag var
idræt, udtaler hun. ”For det
er sjovt og man kan røre sig.
Det bedste at lave i idræt
var nok at lave gymnastik og
vi havde det sjovt når man
havde muligheden for at røre
sig”.
Hun synes selv at hun er
god til dansk, men hun kan
ikke huske om hun var god
dengang. Matematik var hun
bedre til end dansk.
”Da jeg kom til Egekratskolen synes jeg at det var en
ny og moderne skole så der
var ikke noget at klage over”
udtaler hun!
Tiden på Egekratskolen
Vi spurgte så Birthe om det var
hårdt eller svært at være inspektør og bestemme ind imellem. ”Det
var faktisk ikke specielt hårdt,
fordi lærerne ordnede meget selv.
Det var der tradition for på skolen.
Jeg har mere travlt på den skole
jeg arbejder på nu, end jeg havde
da jeg arbejdede her”. Birthe stoppede for at tænke sig om. ”Altså at
arbejde som skole inspektør er jo
ikke ligefrem stressende, men det
er skam hårdt arbejde!” Birthe
grinte og sagde så: ”Jeg har faktisk haft specialundervisning i
dette lokale.” Vi nikkede og spurgte så, om hun havde vikartimer
eller havde timer med nogle elever
mens hun var leder. ”Jeg har haft
håndarbejde. Og jeg har været
rigtig glad for at arbejde her på
Egekratskolen! Jeg havde det godt
sammen med lærerne og vi hyggede os!” Birthe smilede og sagde
tak fordi vi ville tale med hende. Vi
sagde selv tak og hun tog tilbage
til sit nuværende job på Ansager
Skole.
Mange tak til:
Lokal Historisk Arkiv. V.
Hjørdis Larsen
Gitte Høj Nielsen
Børge Ottosen.
Leo Nissen.
Brian Beier
Birthe Christensen..
Erik Josephsen.
Margit Hansen.
Marika Brink Nielsen.
Hans Jørgen Krogh
Børge P.
Nuværende Lærere & Elever
Si d e 7
1972-2012
Si d e 6
T I D L I G E R E S KO L E L E D E R
ERIK JOSEPHSEN
D E N I N N OVAT I V E S KO L E
INTERVIEW
MED
GITTE HØJ NIELSEN
Egekratskolen er blevet
en innovativ skole. Men
hvad er det innovative?
Og hvad synes eleverne?
Egekratskolen er en
innovativ skole.
”Det innovative er
svært at forklare. Der
findes lige så mange
svar som der er mennesker på Jorden. Men
det innovative for mig,
er at man skal være
parat til at tænke nyt.
Finde nye måder, og
stille spørgsmålstegn.
Hvad nu hvis vi kunne
gøre sådan, eller sådan? Eller hvad nu
hvis, vi kunne ligesom
her?” udtaler Gitte Høj
Nielsen chef for Pædagogisk Udvikling. Gitte
håber at i fremtiden,
vil man fortsætte med
det innovative.
Er vi de eneste?
Der er flere skoler end
Egekratskolen, som er
med i det innovative.
Der er Bakkevejens,
Rørkær og flere. ”De
forskellige skoler, laver
alle forskellige ting.
Nogen arbejder med
natur, andre med
idræt.” Udtaler Gitte
Nielsen. Det er et
projekt, Egekratskolen
er med i. Man kan fordybe sig, og I deler jer
jo op i niveau.” Udtaler Gitte Nielsen. Gitte
fortsætter smilende
”Skolen kan måske
godt risikere at miste
elever. Nogle bliver
måske skræmt, andre
bliver lokket af det.
Det kan godt lyde lidt
skræmmende, men
også interessant”.
”Det er et spændende
projekt, og eleverne vil
få gavn af det. Man vil
tage hensyn til hver
enkelt elev, så alle får
opgaver på deres niveau. Gitte fortsætter:
”Eleverne skal have en
god uddannelse, og
skal have undervisning
på deres niveau”.
Hvad med eleverne?
Stefanie Berg Breintoft
udtaler: Fordybelsesugerne er sjove, men
kan godt virke langtrukne. Jeg synes ikke
at niveaudelingen, er
en særlig god ide. .”
Stefanie kigger rundt
og fortsætter :”jeg synes ikke at skolen,
skal blive ved med at
blive innovativ. Det er
Stefanie er 13
år, og går i 6. klasse.
Stefanie er ikke
så glad for
det innovative.
”Jeg vil bare helst
have normale timer” udtaler Stefanie.
Byline:
Emilia Sofia Aggerholm
Johansen
#42437135
Emilia@bbsyd.dk
Fakta
Gitte Høj Nielsen, er leder af Pædagogisk Udvikling. Gitte arbejder for
Esbjerg kommune.
Gitte hjælper med det
innovative, som kører på
flere forskellige skoler.
Hun inspirerer, rådgiver
og vejleder inden for skoleudvikling.
Erik fortæller
om skolen
dengang han
var leder. Og
lidt om hans
liv dengang
og nu.
Konskvensen, hvis
man havde opført
sig forkert var også
dengang, at man
snakkede med eleverne ”Der var ikke
noget med at slå.
Man snakkede med
Af: Freja Marie
Bruun
Gitte Høj Nielsen
nok godt at holde en
pause, og blive ved
den normale skoletid.” Isabel Nielsen
udtaler ”Hvis jeg skulle gå på skolen, ville
jeg ikke være så glad
for niveaudelingen.
Jeg ville føle, at jeg
ville blive stemplet
som dum.”
Julie Lyngholm Gjerlevsen udtaler ”Jeg
kan godt lide at man
sætter nogle mål, og
virkelig kæmper for at
opfylde dem. Men i
klassefordelingen,
ville jeg ikke have det
så godt med at være
væk fra vennerne.
Julie er 13 år, og
går også i 6. klasse.
Julie synes at det
innovative er fint,
men ikke det bedste. ”Jeg vil hellere
have fordybelsesuger, i stedet for de
almindelige timer”
udtaler Julie
Nogen gange synes
jeg også at man har
for kort tid i fordybelsesugerne. Fx den
første uge, hvor vi
havde om genbrug,
synes jeg at vi havde
for kort tid, til at fordybe os i emnet”.
Så vi kan konkludere
at, der er mange
blandede meninger
om det innovative.
Isabel er 13 år, og går
også i 6. klasse.
”Jeg synes at det innovative er fint, fordi alle
får gavn af det, både
lærere, men selvfølelig også eleverne”.
Erik Josephsen
Foto: Jeppe Vinkel Beier
E mail:
eleverne” fortæller
frejabruun@yahoo.dk Erik. Forholdet mellem skoleleder og
elev var godt. Der
var mange der kom
Vi mødte Erik på
op og snakkede med
biblioteket, hilste og
Erik. I dag tager han
bad ham følge med
til Varde og dyrker
hen til vores lokale.
fitnees i vinterperioErik Josephsen var
skoleleder på
den og snakker med
Egekratskolen fra
de mennesker der
1974-2001. Skolen
kommer der. En
var ikke meget
gang om ugen går
anderledes da Erik
han til Engelsk. ”Det
var skoleleder ”Den
er vigtigt hele tiden
eneste forskel var at at foretage sig noman hed Hr.
get” mener Erik. Erik
Josepshen” siger Erik. arbejdede på Roust
Men det er det
skole som er nedeneste. Forskellen på
lagt.” Det er vigtigt
opførslen var at
hele tiden at foretaeleverne nok havde
lidt mere respekt for ge sig noget.” Der
arbejdede han i 2 år.
lærerne. Men Erik
mener stadigvæk det Så kom han til Egeer dejligt at elever er kratskolen, hvor han
var lærer i to år. Så
mere åbne nu.
gik den anden skoleleder af og så blev
han skoleleder i
1974, og dengang
havde en inspektør
ansvaret for at lærere og elever havde
det godt på skolen.
Inspektøren skulle
også sørge for at
pengene slog til. Udover det skulle han
også undervise 1214 lektioner om
ugen, hovedsageligt
i matematik og fysik.
Efter Egekratskolen
arbejdede han på
Næsbjerg skole som
skoleinspektør.
Først var det meningen at han bare
skulle arbejde i et
halvt år og prøve at
se hvordan det gik.
Efter det halve år
spurgte de Erik om
han ville arbejde
der fast. Erik besluttede at det ville han
gerne. ”Det var ikke
fordi jeg var ked af
at arbejde på Egekratskolen”, siger
Erik. Erik udtaler at
han altid har været
glad for at gå på arbejde.