2010 Nordvangskolen Velkommen til Nordvangskolen Ring eller mail Kontoret, 43 96 43 90, nordvangskolen@glostrup.dk SFO Broholm, 43 90 45 12, sfo.broholm@glostrup.dk SFO Søholm, 43 96 06 33, sfo.soholm@glostrup.dk SFO Smørstenen, 43 96 71 50, sfo.smorstenen@glostrup.dk Klub Ejby, 43 45 71 06, klub.ejby@glostrup.dk Tandlægerne, 43 96 58 21, tandklinik@nordvangskolen.dk Tandregulering, Skovvangskolen, 43 45 44 08, tandklinik@skovvangskolen.dk Tandlægevagten, Oslo Plads 1, 2100 kbh Ø, 35 38 02 51, info@tandvagt.dk Glostrup Kommune, 43 23 61 00, glostrup.kommune@glostrup.dk Nordvangskolen© 2010 Sofielundsvej 120 2600 Glostrup www.nordvangskolen.dk Version: december 3, 2010 8:57 AM Ansvarshavende: Michael Ingelhardt Sats: Caslon Pro og Myriad Pro Grafisk tilrettelæggelse: Steffen Quaade Tryk: Nordvangskolen Skole Forældre Elever 5 Velkommen! 26 Forældresamarbejde 32 Uddannelsesvejledning 6 På kontoret 26 Forældreforeningen 32 Skolesport 7 Skoleledelsens vision 26 Forældreaftener 33 Læringscentret 7 Skolebestyrelsen 27 ForældreIntra 34 Lektiecafe 8 Trivselspolitik 27 Kontaktbog 34 Mediateket 9 Vikardækning 27 Klasseråd 35 Elevråd/Mindsteråd 9 IT 28 SFO Forældresamarbejde 35 Ordensregler 10 Computerregler 28 Institutionsråd 35 Mobiltelefoner 11 Klassernes opdeling 28 Rådgivning til forældre 36 Udgangstilladelse 11 Indskolingen 0.-3. klasse 29 Fravær 36 Rygning 12 Mellemtrinnet 4.-6. klasse 29 Transport ved sygdom 36 Udendørs 14 Udskolingen 7.-9. klasse 30 Fritagelse for undervisning 36 Skolepatrulje 17 Modtageklasser 30 Flytning/udmeldelse 36 Gårdvagt 18 Læseklasser 30 Værd at vide 36 Boldspil 18 Ejbyskolen 30 Glemte ting og sager 36 Rulleskøjter 19 SFO 31 Skolemad 37 Sne 20 Klub Ejby 31 Udlån af lokaler 38 Cykler og knallerter 21 Sundhed 31 Kørsel i skolegården 38 Cyklistprøver 22 Tandlæge 39 Indendørs 23 Tale-hørepædagogisk bistand 39 Skabsnøgler 23 Skolepsykolog 39 Klasseværelser 24 Akutteam 39 Fællesrum 24 SSP 39 Faglokaler 25 Forsikring 25 Ringetider 4 Velkommen! Venstre side: Lys og højt til loftet Denne folder er en kort præsentation af Nordvangskolen, således at nye forældre, elever og ansatte kan få kendskab til rammerne for skolens hverdag og til hvordan vi løbende udvikler skolen, så den ruster børnene bedst muligt til livet. Skolens værdier Fællesskab, Trivsel og Ansvar er vigtige forudsætninger for børnenes læring. På Nordvangskolen er der et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Mange forældre deltager i klasserådsarbejdet, der primært fungerer som et samarbejde omkring den enkelte klasse, men desuden understøtter samarbejdet mellem klasserne, skolens ledelse og skolebestyrelsen. Som noget helt særligt har skolen en forældreforening, som blandt andet støtter lejrskoler, hytteture, udflugter og klasseaktiviteter. Derudover er Forældreforeningen omdrejningspunkt for flere af skolens traditioner. På Nordvangskolen prioriterer vi børne- og elevrådsarbejdet højt og børnene inddrages i udviklingen af Nordvangskolen. Det er vigtigt for skolen, at IT anvendes som et naturligt værktøj i hverdagen. Vi giver børnene på Nordvangskolen mulighed for at lære ved hjælp af moderne teknologi og har investeret i både interaktive tavler, projektorer i mange klasse- og faglokaler og har etableret et trådløst netværk, der gør det muligt for eleverne at benytte deres private pc’er. Børnene skal udover at mestre de basale færdigheder, have lyst til at fortsætte deres uddannelse, fordi de er nysgerrige og oplever glæden ved at lære. Velkommen til Nordvangskolen – ’træd varsomt, her dannes mennesker’. Michael Ingelhardt skoleinspektør 5 På kontoret 6 Skole Michael Ingelhardt Skoleleder Helle Saabye SFOLeder Bjarne Oppelstrup Souschef Afdelingsleder 7.-9. klassetrin Lene Hummelgaard Institutionsleder SFO Broholm Maren Bak Afdelingsleder 4.-6. klassetrin Palle Pedersen Institutionsleder SFO Søholm Annette Torp Afdelingsleder 0.-3. klassetrin Bente Engelund Institutionsleder SFO Smørstenen Tina Ipsen Adminstrativ leder Joe Sandøe Leder af klub Ejby Tonni Adelholm Schliebitz Sekretær Charlotte Nielsen Sekretær Skoleledelsens vision Nordvangskolen er et sted, som børn og voksne er glade for og stolte af. Lysten til fællesskabet og udvikling er den bærende kraft. Atmosfæren på Nordvangsskolen er tryg og samtidig udfordrende. Der er grobund for engagerede, fantasifulde og nyskabende medarbejdere, børn og forældre. Arbejdsopgaverne løses fleksibelt, og de fysiske rammer er udfordrende samtidigt med, at de understøtter barnets udvikling. På skolen er der rum for forskellige individer. Der er respekt og forståelse for hinanden, og der er til stadighed fokus på børnenes og medarbejdernes trivsel og ansvar for fællesskabet. Vi ønsker at Nordvangskolen skal være et trygt sted at være. Ansvar Fælleskab Trivsel Skolebestyrelsen Ifølge Folkeskoleloven skal skolebestyrelsen føre tilsyn med hele skolens virksomhed. En vigtig del af skolebestyrelsens arbejde er at fastsætte principper og sikre, at de vedtagne principper bliver fulgt i praksis og at de holdes ajour. Skole 7 Skolebestyrelsens tilsyn foregår på bestyrelsesmøderne, hvor spørgsmål om skolens virksomhed er på dagsordenen og drøftes med skolens ledelse. Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 elevrepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og skolens ledelse samt en ikke-stemmeberettiget politiker fra Børne- og Skoleudvalget. Skolebestyrelsen har stor og reel indflydelse på skolen og dens hverdag. Bestyrelsen er underlagt Kommunalbestyrelsen og er ligeledes demokratisk valgt. De 7 forældrerepræsentanter er på valg hvert fjerde år. Hvis man vil have indflydelse, skal man møde op og stemme, og hvis man vil have meget indflydelse, kan man selv stille op. Der er valg til skolebestyrelsen hvert 4. år. Valget ligger altid i foråret efter kommunalbetstyrelsesvalget. Målsætningsudvalget Skolebestyrelsen har i en lang række år haft et målsætningsudvalg, som har udarbejdet målsætninger for nedenstående områder. Udvalget er nu nedlagt, men målsætningerne revideres jævnligt og kan læses på skolens hjemmeside. ff ff ff ff Nordvangskolens overordnede målsætning. Målsætning for Nordvangskolen, kort version. Barnets overgang fra børnehave til skole. De første fire år i Nordvangskolen. Trivselspolitik På Nordvangskolen lægger vi stor vægt på, at alle trives. Det betyder, at der arbejdes meget systematisk med den enkelte klasses-gruppes trivsel på ugentlige klassemøder, ved trivselssamtaler med den enkelte elev, som forberedelse til skole-hjemssamtalerne, og på børnemøder i SFO-klubregi. På Nordvangskolen tolererer vi ikke mobning og arbejder med dette efter Helle Høibys teori. Der kan læses mere i Nordvangskolens pjece om mobbepolitikken på www.nordvangskolen.dk 8 Skole ff ff ff ff ff ff ff ff Mellemtrinnet. De ældste elevers skolegang. Elevernes trivsel. Elevernes medbestemmelse. Skole-hjem samarbejdet. Evalueringskultur. Skolens fysiske rammer. Rummelighed. Vikardækning Ved en lærers fravær, dækkes vikartimerne så vidt muligt af skolens egne lærere, dernæst af et fast hold af tilknyttede vikarer. ff ff ff ff Ved brug af vikar benyttes så vidt muligt en lærer, som kan undervise i det pågældende fag. Elever fra 7.-9. klasse kan gives fri samme dag. Ved en lærers længerevarende fravær orienteres forældre og elever. Ved planlagt fravær lægger læreren materiale til vikaren, som opfordres til at tilbagemelde, hvordan timen/timerne er forløbet. Klassens lærerteam er behjælpelig med materiale til vikarer, samt i sjældne tilfælde instruktion og igangsætning af en klasse på egen hånd. IT På Nordvangskolen prioriteres muligheden for at anvende IT som en naturlig del af den daglige undervisning. Der er etableret trådløst netværk, således at elever på 4.-9. klassetrin har mulighed for at medbringe og anvende deres egen pc på skolen. Udsmykning Skole 9 IT i praksis Vær opmærksom på, at det er på eget ansvar at medbringe en pc, i lighed med mobiltelefoner m.m. Skolen anbefaler at den enkelte elev låser computerudstyret inde i sit elevskab, når udstyret ikke anvendes. Skolen har ligeledes prioriteret mulighed for at man i klasserne kan anvende undervisningsmaterialer fra nettet. Der er derfor etableret projektorer i de fleste af udskolingens klasser. Der er desuden Interaktive tavler i enkelte klasser og i faglokaler, samt læringscentret. Skolen råder over mange bærbare pc’er, der kan anvendes i klasserne. Skolen stiller tillige IT-udstyret til rådighed for samtlige elever, ved terminsprøver og skriftlige afgangsprøver. Der er desuden et veludstyret IT-lokale og mulighed for at arbejde ved IT-arbejdspladser i læringscentret for hele klasser. På Ejbyskolen er der placeret et antal stationære pc’er på biblioteket, og der er interaktive tavler i halvdelen af klasselokalerne. Undervisningsnetværket er serverstyret – eleverne kan gemme deres arbejde på serveren, og der er mulighed for at lukke for elevernes adgang til internetsider, hvis det skønnes nødvendigt. Computerregler Regler for ansvarlig anvendelse af skolens computere og netværk. 10 Skole ff Skolens computere er primært til undervisningsbrug. Elever, der skal bruge computer i forbindelse med undervisningen, har på alle tidspunkter fortrinsret til maskinerne. Det er ikke tilladt at ændre i maskinernes opsætning. Hentning/download af programmer, billeder, video eller lyd må kun foregå ved overholdelse af love og regler om ophavsret samt efter aftale med en lærer. Chat og mail skal foregå via skolekom eller via elev-intranettet, eller efter aftale med en lærer. Uetiske sider, herunder sider der indeholder sex og porno, må ikke åbnes. Personlige oplysninger, herunder billeder, må ikke videregives via nettet fra skolens computere. Handlinger som kan være skadelige for skolens omdømme er forbudt. Der skal udvises god edb-etik på internettet. ff Brugeren er ansvarlig for de handlinger han eller hun foretager. ff ff ff ff ff ff ff ff Skolen kan til enhver tid lukke adgangen til internetsider, man finder uetiske eller uden skolemæssig relevans. Se også skolens hjemmeside www.nordvangskolen.dk. Klassernes opdeling 0.-9. klassetrin er delt op i tre afdelinger, tilpasset elevernes faglige niveau, fysik og sociale behov. Indskolingen 0.-3. klasse Skolen og SFO’erne på Nordvangskolen/Ejbyskolen arbejder tæt sammen. Skolepædagogerne deltager i undervisningen ca. 9 timer om ugen, og lærere og pædagoger omkring den enkelte klasse afholder teammøde en gang om ugen. De forskellige traditioner, som involverer Indskolingen er tilrettelagt i fællesskab af lærere og pædagoger f.eks. fastelavn- og julearrangementer og idrætsdage. Ligeledes samarbejdes der omkring planlægSkole 11 ning og gennemførelse af klasseuger, hvor der ofte arbejdes på tværs af klasserne. Indskolingen er opdelt i 2 spor på Nordvangskolen, A- og B-sporet, mens Ejbyskolen som regel kun har D-sporet. Skoven i skolen På Nordvangskolens indskolingsspor A, arbejdes meget med skoven i de mindste klasser, børnene og klassernes lærere og pædagoger tager ud til Vestskoven, hvor de har en bålhytte, der virker som base. Naturen inddrages i den øvrige undervisning på forskellig vis: ff ff Børnehaveklassen beskæftiger sig bl.a. med regler for færdsel i naturen, temaerne er bl.a. skovsvin, løse hunde, motorkørsel i skoven samt brug af åben ild. 1. klasse har dansk, matematik, idræt, billedkunst og kristendom i skoven. Der arbejdes bl.a. med skov-alfabeter, hente-diktater, naturens mønstre, tal og regnestykker i naturen og selvfølgelig masser af gode udendørs lege og idræt. Lærerne oplever at børnene nyder at være væk en dag fra skolen. Det giver et rigtigt godt sammenhold i klassen, som bygger på fælles oplevelser i skoven. Der knyttes andre venskaber i skoven end i skolegården. Vi oplever, at der er en stor støtte fra forældregruppen. Mellemtrinnet 4.-6. klasse På Nordvangskolen har vi fokus på at styrke det faglige udbytte af undervisningen. Som eksempel på dette har skolen valgt at introducere tysk for alle elever på 6. klassetrin med to lektioner i andet halvår, for at fremme resultaterne af tyskundervisningen. Såfremt der er tilstrækkeligt mange elever der alternativt ønsker fransk, tilbyder skolen også dette. Erfaringerne har været så positive, at skolen endvidere som forsøg i skoleåret 2009-10 har introduceret fysik/kemi i andet halvår af 6. klasse. De praktisk/musiske fag styrkes ved at der som tradition på 5. klassetrin gennemføres forløb, der inddrager fagene billedkunst, håndarbejde og sløjd i en af klasseugerne. 12 Skole Noder – og unoder Tre af skolens lærere har et mindre timetal til rådighed, som gør det muligt at understøtte kreative produktioner, samt 3 lærere der i kortere perioder gennemfører kurser for klasserne på 4.-6. klassetrin. Der tilbydes kurser med anvendelse af PowerPoint, videoredigering og IT i matematikundervisningen, for at understøtte arbejdet med at anvende IT i undervisningen. Som en del af IT-undervisningen arbejdes der med at udpege superbrugere blandt eleverne, der efterfølgende kan medvirke i undervisningen i andre klasser. På 4. og 5. klassetrin tilbydes eleverne at deltage i skolesport og eleverne har ligeledes mulighed for at gå til kor. Skole 13 Udskolingen 7.-9. klasse 9. klasses Special 14 Skole ole På disse klassetrin bliver fagrækken udvidet. Det andet fremmedsprog, tysk eller fransk, tilbydes. At sproget tilbydes betyder, at skolen skal oprette faget, men eleverne ikke behøver at vælge faget. Det er dog næsten alle elever der vælger faget. Som erstatning for faget natur/teknik oprettes fagene fysik/kemi, biologi og geografi i overbygningen. Dette skærper fagligheden inden for de enkelte fag. Dog må der i perioder stadig undervises tværfagligt med flere fag som grundlag. Endelig indføres samfundsfag i 8. og 9. klasse. Både på 7., 8. og 9. klassetrin arbejder eleverne projektorienteret og i 9. klasse er der en obligatorisk projektopgave. I det projektorienterede arbejde inddrager eleverne færdigheder fra hele eller dele af fagrækken. I forbindelse med projektopgaver afsættes der tid til fremlæggelse, hvor de enkelte grupper fremlægger og forsvarer deres opgave for de øvrige elever og 2 repræsentanter fra klassens lærere. Projektopgaven i 9. klasse bedømmes med en karakter og resultatet kan fremgå af afgangsbeviset. I maj afvikles folkeskolens skriftlige afgangsprøver i fagene dansk og matematik. Derudover bliver der trukket lod mellem fagene biologi, geografi og engelsk. I juni afvikles folkeskolens mundtlige afgangsprøver i fagene dansk, fysik-kemi og engelsk. Derudover bliver der trukket lod om yderligere to fag pr. klasse fra henholdsvis den naturfaglige og den humanistiske fagblok. Naturfagene er: biologi, geografi og fysik-kemi. De humanistiske fag er: engelsk, tysk, fransk, historie, samfundsfag, og kristendom. På både 8. og 9. klassetrin bliver der afholdt terminsprøve i de skriftlige fag i januar og i 8. klasse endnu en gang i maj, sammen med en mundtlig terminsprøve i juni. Skole 15 16 Skole Der bliver i løbet af de tre år udfærdiget uddannelsesplaner for den enkelte elev. Dette sker i samarbejde med uddannelsesvejleder, Malene Moll Vandel. Målet er at vejlede den enkelte elev i forbindelse med uddannelsen eller videre studier efter folkeskolen. Nordvangskolen har valgt at prioritere en praktikuge i 9. klasse, hvor eleverne får mulighed for at komme ud i fagområde efter eget ønske. Der kan dog være ønsker, hvor det ikke er muligt af skaffe en praktikplads. Der vil også i løbet af de to sidste skoleår blive mulighed for at besøge andre uddannelsessteder og udstillinger i forbindelse med elevernes videre uddannelse. I 8. klasse skal eleverne en uge i brobygning, hvor de følger nogle tilrettelagte undervisningsforløb på ungdomsuddannelsesstederne. Forældre og elever på 8. og 9. klassetrin modtager tre gange om året et karakterblad med den enkelte elevs standpunkter i fagene. Venstre side: Projekt Stopmotion Modtageklasser På Nordvangskolen tilbydes kommunens basisundervisning i dansk som andetsprog for elever, der ikke kan tilstrækkeligt dansk til at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Skolen har aktuelt 2 modtagelsesklasser: M12 for de 5-13 årige, og M3 for de 14-17 årige tosprogede elever. I M12 lærer eleverne sproget gennem rim, remser, oplevelsesture og værkstedsaktiviteter. Gennem leg lærer de sociale normer og regler, så de kan fungere i et fællesskab. De ældste elever i M12 modtager basisundervisning i læsning, skrivning og matematik. I Modtageklasserne tilbydes der basisundervisning i dansk. Undervisningen giver eleverne et elementært ordforråd samt kendskab til det danske lydsystem og den danske grammatik. Skolens øvrige fag indgår så vidt muligt tværfagligt i undervisningen. Undervisningen skal også gøre eleverne bevidste om egen læring og sætte dem i stand til at forholde sig til kulturelle ligheder og forskelle. Elevernes udbytte af undervisningen vurderes løbende. Efter opholdet i modtagelsesklassen udsluses eleven til distriktsskolen, hvor eleven modtager støtte i dansk som andetsprog og andre fag fra skolens sprogstøttecenter. Tilbudet om modtagelsesklasser er ikke Skole 17 et fast tilbud. Hvis der er meget få elever til basisundervisning, kan undervisningen tilrettelægges på hold med tilknytning til en almindelig klasse fra starten. Læseklasser I Læsesklasserne optages normaltbegavede elever, der trods tidligere faglig læseindsats, ligger minimum to år under klassetrin. Kommunens to Læseklasser er beliggende på Nordvangskolen. I LÆS 1 optages elever fra Glostrup kommunes kommende 4., 5. og 6. klasser, og i LÆS 2 optages elever fra LÆS 1 samt elever fra Glostrup kommunes kommende 7., 8. og 9. klasser. Alle elever henvises via PPR. Læseklasserne har. ff ff ff ff ff ff Trygge overskuelige rammer. Samme fag som deres jævnaldrende kammerater. Vægten lægges på dansk, matematik og engelsk. Undervisningen tilrettelægges med hensyntagen. Til den enkelte elevs forudsætninger. To lærere i de fleste timer. Yderligere information kan findes i pjecen om læseklassen på skolens hjemmeside: www.nordvangskolen.dk På skolens hjemmeside kan du finde uddybende oplysninger om mange af de punkter som fremgår af denne folder. Vi modtager gerne ris og ros, og alle er velkomne med nye ideer til at forbedre hjemmesiden. Ejbyskolen Ejbyskolen er en Anneksskole til Nordvangskolen. Den ligger i grønne omgivelser, i et landsbymiljø, ved gadekæret i Ejby, tæt op ad Vestskoven, som bliver flittigt brugt i skolesammenhæng. Den har børnehaveklasse og 1.-3. klassetrin, derefter fortsætter børnene 18 Skole på Nordvangskolen. Ejbyskolen har lærerstab og administration fælles med Nordvangskolen og har i øvrigt et meget tæt samarbejde med SFO Smørstenen, som udgør en del af skolen. Børnenes skolevej til Nordvangskolen er sikret ved en skolesti, Ejby Udlodssti. Se mere på: www.nordvangskolen.dk SFO På SFO’en modtager vi børn fra børnehaveklasse-3. klasse. De tre institutioner er delt i spor, det betyder at alle børn fra A-sporet går på Broholm, B-sporets børn går på Søholm og D-sporets børn går på Smørstenen, i Ejby. Der er på hver af de tre institutioner en institutionsleder, som varetager den daglige drift. Der er et tæt dagligt samarbejde mellem Broholm og Søholm, bl.a. er der fælles morgenåbning og ferieåbning. I ferier og ved særlige Grøn energi Skole 19 aktiviteter i løbet af skoleåret arbejdes der også meget sammen med Smørstenen. Derudover er der et tæt pædagogisk samarbejde de tre institutioner imellem, som bl.a. udmønter sig i en fælles pædagogisk målsætning. SFO Nordvangskolen har et tæt samarbejde med de daginstitutioner der ligger i skoledistriktet og med de klubber vi afgiver børn til. Dette for at sikre at børnenes overgang fra de forskellige institutioner foregår så godt som muligt. Alle pædagoger på SFO’en har et antal ugentlige timer i skolens indskolingsklasser, det betyder, at pædagogerne er et naturligt bindeled mellem skole/SFO og hjem. Åbningstider på skoledage Fælles morgenåbning mellem Broholm og Søholm kl. 6.30-8.10. På Ejbyskolen ligeledes kl. 6.30-8.10. Alle tre institutioner åbner igen kl. 13.00-16.45, fredag dog til kl. 16.00. Åbningstider i ferier og skolefridage Broholm og Søholm holder fælles åbent i alle ferier og skole-fridage, undtaget de to sidste uger af skolesommerferien, hvor der holdes åbent i hver institution. På Ejby holdes åbent i alle ferier og skolefridage. Åbningstiden er kl. 6.30-16.45, fredag dog til kl. 16.00. Lukkedage SFO Nordvangskolen har lukket følgende dage: Fredag efter Kristi Himmelfart, 24. december til 31. december. Derudover beslutter skolebestyrelsen hvert år en årlig lukkedag, som udmeldes ved skoleårets start. Klub Ejby Når børnene forlader SFO’en har de mulighed for at gå i klub. Der er frit klubvalg i Glostrup Kommune, men i praksis går langt de 20 Skole fleste børn på Nordvangskolen i klub Granskoven og de børn, som kommer fra Ejby, går i klub Ejby. Denne klub er i en forsøgsperiode på 2 år, som udløber december 2010, en del af Nordvangskolen, på linje med de tre SFO-institutioner. Man kan læse mere om klubben på www.klub-ejby.dk. Ejby Heste Sundhed Nordvangskolens sundhedsplejersker hedder Maria Bjørking og Eva Hellebek. Hos sundhedsplejerskerne afholdes årlige sundhedssamtaler med børnene. Afhængigt af behov sker dette enkeltvis eller i små grupper og der tales om forhold der har betydning for børnenes sundhed og trivsel. Det kan f.eks. være kammeratskab, mobning, trivsel i klassen, madpakker, sund mad o.lign. Hos de ældre elever vil snakken ofte handle om pubertet, alkohol, kærester og rusmidler. Sundhedsplejerskerne laver også klasseundervisning om bl.a. Skole 21 Hos tandlægen hygiejne, pubertet og sex og prævention. Børnene bliver hvert år set af en af sundhedsplejerskerne, dog ikke i 2., 3. og 6. klasse. Der bliver foretaget synsprøve, de bliver målt og vejet og i de to første klassetrin samt i 9 klasse får børnene lavet høreprøve. Ved de øvrige undersøgelser kun ved behov. Hos sundhedsplejerskerne lægges der vægt på et godt forældresamarbejde, og derfor bliver børn og forældre, de fleste år, bedt om at udfylde et spørgeskema sammen, inden barnet kommer til sundhedsplejerske. Forældrene orienteres efterfølgende, hvis der er forhold, som kræver videre opfølgning. Det forventes at forældrene deltager i samtalerne i børnehave- og første klasse, således at begge parter kan lære hinanden at kende. De øvrige år er forældrene også altid velkomne, aftaler om dette laves med den enkelte sundhedsplejerske. Både børn og forældre er altid velkomne til at kontakte sundhedsplejersken, hvis de har brug for råd og vejledning omkring børnenes sundhed og trivsel. 22 Skole Tandlæge Klinikken på Nordvangskolen udfører alle typer behandling: tilvænning, forebyggelse, undersøgelse, behandling af mund- og tandsygdomme samt behandling af tandskader. Vores specialtandlæge ser bl.a. på tandstillingen hos elever i 5.-6. klasse. Klinikken har normalt åbent mandag til fredag fra kl. 8.00 til 15.00. Tlf.: 43 96 58 21. Ved akutte tandskader og -smerter udenfor åbningstiden, henvises til egen tandlæge eller Tandlægevagten, Oslo Plads, 2100 Kbh Ø, tlf.: 35 38 02 51. Tale-hørepædagogisk bistand Til skolen er knyttet en tale-hørelærer, Pernille Olsen med den primære funktion at yde talepædagogisk hjælp til elever med specifikke tale-, sprog- og hørevanskeligheder. Hjælpen kan ydes i form af periodevis undervisning eller som pædagogisk vejledning til eleven, forældre eller lærere. Desuden sprogiagttages alle elever i børnehaveklasserne ved skoleårets begyndelse. Tale-hørelæreren træffes bedst tirsdage på tlf. 43 24 23 17. Skolepsykolog Skolens psykolog Eva Christensen rådgiver forældre og lærere i sager, hvor der er brug for bistand med testning og vejledning i forbindelse med elevernes faglige og sociale udvikling. Det kan være forslag til specialundervisning eller henvisning til alternativt skoletilbud. Derudover er psykologen også medlem af det tværfaglige team. Skolepsykologen træffes bedst tirsdage på tlf. 43 24 23 12. Akutteam Består af hhv. skolepsykolog, koordinator for specialundervisning Birthe Antonsen og afdelingsleder Maren Bak , som mødes hver 14. dag. Skole 23 Akutteamet: ff ff ff ff Giver mulighed for pædagogisk og psykologisk rådgivning til lærere i akutsager. Koordinerer skolens tilbud til elever med særlige behov. Anvender de ressourcer, der stilles til rådighed, på den bedst mulige måde. Skaber mulighed for hurtigere handling ved akutte behov. SSP SSP er et samarbejde mellem skoler, socialforvaltning og politi. Formålet er forebyggelse af kriminalitet. Via samarbejdet mellem de tre instanser forsøger vi at komme kriminaliteten i forkøbet og handle, før de unges ulovlige adfærd bliver af mere alvorlig karakter. Vi kender til mange eksempler, hvor en rettidig indgriben fra SSPsamarbejdet har reddet straffeattesten for en ung. SSP-gruppen tilbyder at holde møder med klasserne med forskellige temaer til de forskellige klassetrin. Klasserådene arbejder sammen med klasselærerne omkring disse temaer. Emnerne kan fx være mobning, farer ved alkoholforbrug og narkotika af forskellig art. I tilfælde af problemer, der kan henføres under de ovenover nævnte emner, kan man altid trygt henvende sig til Maren Bak eller Bjarne Oppelstrup. De arbejder under tavshedspligt og kender arbejdsgangene i det offentlige system. Kontaktpersoner Skolens kontaktpersoner er afdelingsleder Maren Bak og souschef Bjarne Oppelstrup. De kan kontaktes på skolens 4396 4390 eller på mail: maren.bak@glostrup.dk og bjarne.oppelstrup@glostrup.dk. Lars Jonasson, som er kommunens børne- og ungemedarbejder, kan kontaktes på telefon 2961 6129 eller på mail: jonas@mobil.dk. 24 Skole Forsikring Kommunen har tegnet en kollektiv forsikring for alle elever i folkeskolen. Forsikringens dækker: ff ff ff ff Under deltagelse i arrangementer ledet og arrangeret af skolen, også udenfor normal skoletid. Udenfor skolen, når eleven er under skolens ledelse og opsyn. På normal direkte vej til eller fra skolen. Under rejser og udflugter med skolen. Forsikringen dækker ikke: ff ff ff ff Elever, der deltager i aktiviteter på skolen udenfor almindelig skoletid, hvis disse ikke er ledet og arrangeret af skolen. Skade der skyldes forsæt eller grov uagtsomhed, eller som skyldes alkohol eller narkotika. Tyveri af eller skader på elevers ejendele som tøj, cykler, mobiltelefoner, pc’er m.m. Rejsegods (familiens indbo-/familieforsikring vil ofte dække, eller der kan tegnes særskilt forsikring inden rejsen påbegyndes). Har du spørgsmål om emnet kan du kontakte skolens kontor eller se på www.nordvangskolen.dk. Ringetider 4. lektion 10.50-11.35 1. lektion 8.10-8.55 5. lektion 12.15-13.00 2. lektion 8.55-9.40 6. lektion 13.00-13.45 3. lektion 10.00-10.45 7. lektion 13.55-14.40 Skole 25 Forældresamarbejde På Nordvangskolen ønsker vi et godt og gensidigt forpligtende samarbejde med forældrene. Fra skolens side lægger vi mange ressourcer i at skabe så optimale forhold for samarbejdet som muligt. Skoleledelsen og skolebestyrelsen har udarbejdet en folder, som beskriver de gensidige forventninger til samarbejdet mellem skole/ SFO og hjemmet. Folderen kan læses på skolens hjemmeside og uddeles til nye elever. Forældreforeningen Nordvangskolen har en Forældreforening, der er et stort aktiv for skolen. Foreningens primære formål er at bidrage til at skolens elever kan komme på overnatningsture. Foreningens øvrige formål er at bidrage til: ff ff Et godt samarbejde mellem eleverne, deres hjem og skolen. Det kulturelle liv på skolen ved arrangementer og tiltag af forskellig art og ’anderledes’ aktiviteter på skolen. Herudover har forældreforeningen nogle gamle traditioner og aktiviteter, som hvert år afvikles i samarbejde med skolen og eleverne. Der kan bl.a. nævnes: ff ff ff Gamle elevers aften ligger altid den anden fredag i november. En velbesøgt aften, hvor tidligere elever mødes og udveksler minder. Julebanko ligger altid den første mandag i december. Der er banko, lotteri og lodtrækning, opdelt i voksen- og børnebanko. Lodseddelsalg, hvor alle elever sælger lodsedler til støtte for forældreforeningens aktiviteter. De seneste år er overskuddet brugt til at støtte en Badedag til Albertslund Badesø for hele skolen. Forældreforeningen har et komplet lejrudstyr med telte m.m. til en hel klasse. Udstyret kan reserveres på skolens kontor. Forældreaftener Hvis klasserådene og forældrene mener, at der er behov for at arbejde grundigere med skole-hjemsamarbejdet, er der mulighed for at 26 Forældre iværksætte en række forældreaftener udelukkende med formålet at få afklaret gensidige forventninger og styrke samarbejdet. Møderne instrueres og ledes af én fra skoleledelsen, således at forældre og lærere har mulighed for at være deltagere på lige vilkår. ForældreIntra På Nordvangskolen bruger alle klasser forældreIntra. Her kan man finde informationer om klassen, forældre kan skrive til klassens lærere og omvendt m.m.. ForældreIntra er en glimrende kommunikationskanal, men erstatter ikke den personlige kontakt. Forældre får et personligt login. Ved problemer kan man kontakte skolens kontor. Skoleporten med ForældreIntra Kontaktbog Ved barnets skolestart udleveres en kontaktbog. Den skal benyttes til oplysning om fravær samt andre korte informationer mellem skole og hjem. Kontaktbogen skal udfyldes med relevante arbejdstelefonnumre samt privattelefonnummer. På næstsidste side findes diverse telefonnumre på skolen/SFO samt på skolebestyrelsens medlemmer. E-mail samt skolens hjemmesideadresse findes også her. Klasseråd Hvert år vælges 4-6 forældrerepræsentanter i hver klasse ved skoleårets første forældremøde. Forældrerepræsentanterne og klassens Forældre 27 hovedlærere mødes i klasserådet omkring de mange aspekter vedrørende elevernes skolegang, udfra en holdning om at indflydelse og ansvar, gensidig respekt, forståelse og tillid er forudsætninger for et velfungerende samarbejde. Samtidig med at klasserådet er bindeled mellem forældrene og skolebestyrelsen. SFO Forældresamarbejde Forældresamarbejdet prioriteres meget højt, da vi mener, at en god kontakt er en forudsætning for, at børnenes trivsel i SFO. Det er derfor vigtigt at der er en jævnlig kontakt mellem hjem og SFO. Forældresamarbejdet har også en mere formel del, nemlig arbejdet i institutionsrådet. Institutionsråd Der er på hver institution et valgt institutionsråd, som primært har til opgave at fokusere på den pædagogiske praksis i den enkelte institution. Hvert institutionsråd har to valgte repræsentanter i SFO Nordvangskolens forældreråd. Her er opgaven primært, at beskæftige sig med mere overordnede pædagogiske temaer og driften af den samlede SFO. Der er i forældrerådet et valgt skolebestyrelsesmedlem, som er bindeleddet mellem forældrene i SFO og skolebestyrelsen. Rådgivning til forældre Kommunens tværfaglige team yder åben rådgivning, således at forældre kan drøfte spørgsmål eller problemer angående deres barn, med teamets professionelle rådgivere. Teamet består af sundhedsplejerske, sagsbehandler, tale-hørelærer og skolepsykolog. 28 Forældre Tilbuddet retter sig særligt til forældre, men også andre privatpersoner (naboer, bedsteforældre m.v.), der bekymrer sig om et barn i Nordvangsdistriktet, er velkomne til at rette henvendelse. Der føres ikke ’journal’, og ønske om anonymitet respekteres. Hvad kan man spørge om? Man kan spørge om alt, der har at gøre med børns trivsel, sundhed, opdragelse og sproglige udvikling. Kan teamet ikke svare, kan det vejlede dig om, hvor du så kan henvende dig for at få dine spørgsmål besvaret. Du er altid velkommen – både uanmeldt og efter aftale. Hvordan gør man? Rådgivningen foregår på Nordvangskolen, på psykologkontoret, indgang B i stuen, mandag i ulige uger kl. 14-15. (dog ikke i skoleferier og på skolefridage). Ønsker du at reservere tid til samtalen, kan du ringe til Nordvangskolens administrative leder Tina Ipsen eller sekretær Tonni Adelholm Schliebitz tlf.: 43 96 43 90 og kort forklare, hvad du ønsker at tale om. Fravær Ved sygdom eller andet fravær, skrives det i elevens kontaktbog. Er det sygdom af længere varighed, kan der ringes til skolens kontor, som videregiver besked til klasselæreren. Går barnet i SFO, skal SFO’en have besked samme dag. Transport ved sygdom Er en elev uheldig at komme til skade, så eleven ikke kan transportere sig selv i skole, kontaktes skolens kontor. Kontoret vil være behjælpelig med etablering af en transportordning til og fra skole. Forældre 29 Det sker uden udgift for hjemmet. Der skal dog foreligge en lægeerklæring. Denne skal indeholde en forventet periode, hvor kørslen skal finde sted samt at en kørselsordning er nødvendigt. Fritagelse for undervisning Hvis elever holder fri uden for skoleferien, er det kun skolens ledelse som kan give tilladelsen. Anmodning om ekstraordinær frihed skal være skriftlig. Hver måned indberetter skolen alt fravær til Børne- og Kulturforvaltningen. Såfremt elever ikke skriftligt har begrundet fravær, bliver dette registreret som ulovligt fravær. Flytning/udmeldelse Flytning og udmeldelse bedes meddelt skolens kontor skriftligt, telefonisk eller ved direkte henvendelse til kontoret. Det samme gælder ved ændring af diverse telefonnumre. Værd at vide Har du set min røde trøje? Glemte ting og sager Glemte sager kan afleveres på kontoret eller til skolebetjenten, som samler alle glemte sager. I uge 41 og ugen efter påske vil glemte sager blive lagt frem i Aulaen til besigtigelse og udlevering. Herefter bliver de uafhentede effekter sendt på genbrugspladsen. 30 Forældre Skolemad Skolemad kan bestilles og afbestilles helt frem til kl. 7.00 på leveringsdagen på internet adressen www.glostrupskolemad.dk. Betaling sker via internettet eller ved bankoverførsel. Maden produceres og leveres af køkkenet på plejehjemmet Dalvangen. Eleverne kan vælge mellem forskellige menuer og frugt. Udlån af lokaler Der er mulighed for at låne lokaler på Nordvangskolen/Ejbyskolen til arrangementer i klassen. Skolebestyrelsens retningslinjer for udlån af lokaler, kan læses på skolens hjemmeside: www.nordvangskolen.dk Kørsel i skolegården Kørsel i skolegården er ikke tilladt i tidsrummet kl. 7.00-17.00. Pas på: levende børn Forældre 31 Uddannelsesvejledning Vejledning af eleverne i Glostrup varetages af ansatte i centeret UUVestegnen, et §60-selskab oprettet i samarbejde mellem Albertslund, Ballerup, Høje-Taastrup, Glostrup og Rødovre kommuner. UU-vejlederen vil bl.a.: ff ff ff ff ff Støtte lærerne mht. undervisning i det obligatoriske emne uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Være ansvarlig for, at eleverne fra 6. klasse og løbende udarbejder uddannelsesbogen. Være ansvarlig for, at eleverne i 8. og 9. klasse udarbejder en uddannelsesplan. Vejlede eleverne kollektivt og gennem individuelle samtaler. Koordinere vejledningsaktiviteter som f.eks. praktik, brobygning mv.. Læs mere herom og om UU-Vestegnens tilbud på hjemmesiden www.uu-vestegnen.dk. Vejledningen af eleverne vil dog fortsat finde sted på skolen, inden for elevernes almindelige skoletid. Yderligere oplysninger fra den til Nordvangskolen knyttede UU-vejleder, herunder træffetider, tlf.nr. og mailadresse, findes på skolens hjemmeside www.nordvangskolen.dk Skolesport Skolesport er et bredt tilbud om boldspil, dans, øvelser og lege med vægt på fysisk udfoldelse. Mangfoldigheden er væsentlig, for at nå så mange som muligt. Deltagelse er frivillig, dog med særlig opmæksomhed rettet mod elever, som ikke af sig selv aktivt opsøger idræt. Målet er primært at få børnene til at motionere og generelt interessere sig mere for idræt, sekundært at give bedre vaner og styrke selvtillid og erfaring. I 8. klasses valgfag er det desuden muligt at uddanne sig til Junioridrætsleder og indgå i undervisningen af børnene. 32 Elever Center for læring Læringscentret Nordvangskolens læringscenter er omdrejningspunktet for mange aktiviteter. Her findes skolebiblioteket, elevværkstedet og lærerværkstedet. Her arbejder elever og lærere med: ff ff ff ff ff ff ff Emne- og projektopgaver. Udstilling. At låne og læse bøger. Lyd-, billede- og videoredigering. Søgning på Internettet. Kopimaskiner, computere og scannere. At låne båndoptagere, digitale kameraer, videokameraer. Medarbejderne i læringscentret rådgiver og vejleder børnene og personalet. Læringscentret sørger desuden for at holde skolen opdateret med tidssvarende bøger og undervisningsmaterialer. Elever 33 Lektiecafe Mandag til torsdag i 6. -7. lektion kan man efter aftale med forældre og lærere lave sine lektier i skolens lektiecafe. Når man har fået en plads i lektiecafeen er der mødepligt. Lektiecafeen bestyres af skolens faste lærere. Mediateket Mediateket er et tilbud til alle elever, som har interesse i musik eller diverse digitale medier. I Mediateket kan eleverne både spille, synge og indspille musik på computer, samt redigere og mixe, næsten som i et rigtigt studie. Det færdige mix kan så brændes på en CD. Derfor, er man til digitale trommer, elektriske guitarer, den rigtige Hammondorgel lyd, seje synths af alle slags, også gamle vintage modeller, eller et Grand Piano, så findes de alle i Mediateket i digitale udgaver. Er I der? 1,2,3,4... 34 Elever Der er også mulighed for at redigere video som man har optaget til en projektopgave eller fra klassens lejrskole, og give det et professionelt udseende med titler, overgange, rulletekster, video- og lydeffekter, og ligeledes brænde det til en CD eller DVD. Mulighederne er mange, så det er bare med at komme i gang. Demokrati Elevråd/Mindsteråd På Nordvangskolen er der fire elevråd. Hver afdeling har sit eget elevråd. Allerede i børnehaveklassen stifter eleverne bekendtskab med demokratiets spilleregler, når de skal vælge repræsentanter til mindsterådet, der består af 2 elever fra hver klasse i 0. til 3. årgang. På mindsterådsmøderne udveksles erfaringer og debatteres emner, som vedrører elevernes dagligdag. Ordensregler Den fulde ordlyd af skolens ordensregler findes på skolens hjemmeside: www.nordvangskolen.dk Frihed under ansvar og almindelig sund fornuft er overskriften for reglerne på vores skole. Vi forventer, at alle viser hensyn over for hinanden, og over for skolens bygninger, inventar og materialer. På Nordvangskolen forventer vi, at alle taler pænt til hinanden. Mobiltelefoner Mobiltelefoner skal være slukket i timerne. Mobiltelefoner må ikke anvendes til fotografering på skolens område. Ved overtrædelse inddrages elevens telefon og udleveres på skolens kontor ved skoledagens ophør. Elever 35 Udgangstilladelse 7.-9. klasse kan, med forældres skriftlige tilladelse, forlade skolen. På øvrige klassetrin kan klasselæreren, i særlige situationer, indhente forældres tilladelse. Rygning Ifølge lovgivningen er det ikke tilladt at ryge på skolens område. Udendørs Den lille skolegård og legelandskaberne er fortrinsvis for eleverne i bh.klasse-3. klasse. I den store skolegård må alle opholde sig. Skolepatrulje Hver morgen bliver elever og forældre modtaget af skolepatruljerne, som sørger for, at alle kommer sikkert over vejen. Skolepatruljen består af 16 elever fra 7. til 9. klasse, som gør et vigtigt arbejde for trafiksikkerheden ved Nordvangskolen. Skolen forventer at alle respekterer skolepatruljens anvisninger og respekterer forbudet mod at sætte børn af foran den hvide låge. Gårdvagt I alle frikvarterer fungerer lærere og pædagoger som gangvagter og gårdvagter, der har tilsyn med eleverne. Hvis nogle elever har brug for hjælp i frikvartererne, kan de henvende sig til vagterne. Boldspil Der må spilles bold i skolegården med bløde bolde. På basketbanerne må benyttes basketbolde. Læderfodbolde må kun benyttes på sportspladsen. Rulleskøjter Rulleskøjter og skateboards må før kl. 13.00 kun benyttes på sportspladsens basket- eller løbebane. 36 Elever Sne Det er tilladt at lege med sne på sportspladsen bag nordfløjen (opgang C + D) for 4.-9. kl, bag idrætssalene for 0.-3. kl, alle andre steder er fredet for leg med sne. Elever 37 100 små cyklister Cykler og knallerter Cykler og knallerter skal trækkes på skolens område. Skolepatruljens anvisninger skal respekteres! Cyklistprøver Skolen arrangerer 2 cyklistprøver om året. I efteråret afholdes den lille cyklistprøve for 3. klasserne i skolegården. Først gennemgår politiet alle elevernes cykler, hvorefter børnene kører igennem en cykelbane og øver sving, stop m.v. I foråret afholdes den store cyklistprøve for 6. klasserne. Først besvares en række teoretiske spørgsmål, cyklerne kontrolleres, og derefter kører eleverne af en afmærket rute igennem Glostrup. Undervejs observeres de, og der gives point for kørslen. De elever, som opnår flest point, deltager efterfølgende i kredsfinalen, som arrangeres af Glostrup Politi. 38 Elever Indendørs Elever fra og med 7. klasse må godt opholde sig indendørs i frikvarterene. Skabsnøgler Eleverne kan få udleveret en nøgle til elevskab, mod et depositum på 30,- kr., der refunderes ved aflevering af nøglen. Klasseværelser Regler for ophold i klasseværelser aftales af elever og lærerteam i fællesskab og ophænges til orientering. Oprydning skal være i overensstemmelse med rengøringsplan, med mindre andet er aftalt med rengøringspersonalet. Fællesrum Fællesrum er fælles ansvarsområder. Der gælder samme regler for ophold og oprydning som i klasseværelser. Faglokaler Faglokaler benyttes under voksenopsyn. Særlige regler for ophold i enkelte specielle lokaler, er hængt op i lokalet til orientering. Grønne borde Elever 39 Sofielundsvej 120 2600 Glostrup 4396 4390 www.nordvangskolen.dk
© Copyright 2025