1. No category

Gabøl/Nustrup landdistrikt
Udviklingsplan
indhold
Udviklingsplaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3
Livet i landistriktet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4
Udvikling i landistriktet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Landistriktets styrker og udfordringer . . . . . . . . 8
Mere bevægelse i landistriktet . . . . . . . . . . . . . 10
Bosætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Sammenhold og kommunikation . . . . . . . . . . . 16
Nye aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Udviklingsplaner
Hvad er en udviklingsplan
En handleplan er et dokument, der beskriver konkrete
udviklingsmuligheder og indsatsområder for landdistriktet. Handleplanen udgør en logisk plan for, hvad
landdistriktet skal arbejde med på kort sigt og hvilke
initiativer, der skal fremmes på langt sigt. Alle landdistrikter er forskellige og har forskellige forudsætninger
for udvikling. Derfor er udviklingsmuligheder og indsatsområder formuleret og udviklet på baggrund af
lokale forhold.
En udviklingsplan er borgernes eget dokument. En
bred kreds af borgere har på møder og i temagrupper
været inddraget i at formulere områdets styrker, svagheder og muligheder og på baggrund heraf formuleret
konkrete indsatsområder og projekter for landdistriktet. De prioriteringer mellem indsatsområder og projekter, der kommer til udtryk i planen, er også borgernes egne.
Gabøl/Nustrup landdistrikt
Udviklingsplan
Gabøl/Nustrup landdistrikt er en del af Haderslev landdistrikt.
Indhold udarbejdet af lokal gruppe.
Sats og fremstilling: Nustrup Tryk, 6500 Vojens
August 2010
Oplæg: 1300 eksemplarer
Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse er tilladt med kildeangivelse
Processen har givet en bred debat om behov, muligheder og ønsker for udvikling i landdistriktet og har
givet de lokale borgere en dybere indsigt i lokalområdets potentiale. Udarbejdelsen af udviklingsplanen
har givet borgerne kompetence til selv at spille en aktiv rolle i udviklingen af deres landdistrikt. Processen
har også styrket fællesskabet på tværs af foreninger i
landdistriktet og har skabt netværk i lokalområdet
Udviklingsplaner og Byrådet
Byrådet vil medvirke til at tilvejebringe udviklingsplaner for alle landdistrikter i kommunen. Det er bl.a. tanken, at udviklingsplanerne skal medvirke til at omsæt-
te Haderslev Kommunes Landdistriktspolitik til mere
detaljerede planer for mulige indsatser og projekter
for de enkelte landdistrikter. Således vil udmøntningen af Byrådets visioner for udvikling i landdistrikterne
ske i et samspil mellem kommunen og borgerne i de
enkelte landdistrikter.
Byrådet har forpligtiget sig til i videst muligt omfang
at tage hensyn til de udarbejdede udviklingsplaner i
forbindelse med udarbejdelse af politikker, kommuneplan og lokalplaner.
Lovmæssige bindinger
En udviklingsplan er ikke en kommunal politik og er
som sådan ikke godkendt af Byrådet. Realiseringen
af projekter nævnt i udviklingsplanen vil således være
underlagt den til en hver tid gældende kommuneplan
og de gældende lokalplaner for de respektive områder.
Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål om
hvordan kommunen skal udvikle sig. Planen beskriver,
hvordan bolig-, erhvervs-, service- og rekreative områder skal placeres i forhold til hinanden.
Lokalplanerne er den mest detaljerede af de fysiske
planer og fastlægger udviklingen for et bestemt område i kommunen. Det er Byrådet, der udarbejder og
vedtager lokalplaner. Planen kan fx fastlægge, hvordan et område skal anvendes, hvor meget der må
bygges i området, eller hvor bebyggelse, veje, friarealer mm. skal placeres.
Nustrup Ungdomsforening har altid været dygtig til at finde og udvikle lokale unge til dygtige og
erfarne ledere/instruktører.
Der findes 2 lokale beboerforeninger, Nustrup
og Omegns Beboerforening og Gabøl & Omegns Beboerforening. Nustrup og Omegns Beboerforening afholder bl.a. Sankt Hans aften, og
deltager i Julemarked, som afholdes 1. søndag i
VEJ
EJ
E DS
FRIH
J
VE
UP
ER
NØRREVANG
E
ØSTER
FABRIKSVEJ
TINGVEJEN
VE
K
Æ
TA
G
EV
EJ
G
ER
VE
Signaturforklaring
Kommunegrænse
Landdistrikter
Sogne
Dagpleje
Vandløb
Matrikelgrænser
Gam
VOJENSVEJ
SB
VA
L
ERV
E
J
PL
AN
A
ED
GLA
S
HADERSLEV KOMMUNE, COWI, KMS © 2007
G AD
J
EJ
GV
J
LV
E
UL
DA
BILLUNDVEJ
SKO
LA
N
KOLSNAPLUNDVEJ
VEJ
PILE ALLE
TER
VES
J
SM
KO V
EGEGÅRDSVEJ
EGE
S
VEJ
VVE
J
KO
KS
BÆ
VVE
J
LE
VE
MØ
L
J
Voj
EJ
EJ
VVE
DSV
TV
OL
SKO
G ÅR
LH
LI
RO
OVE
R
DSVEJ
J
J
RT B
J
EGÅR
VE
VEJ
EL
VE
N
DE
PRÆST
ROSENALLE
NAFFET
EDE
NS
EVEJ
ÆRT
ØLH
TIO
JE
G
HEDEVEJ
KOLDINGVEJ
J
LSN
AP
EJ
KO
EV
VE
KK
LD
IN
G
Ø
RL
UK
AD
GA
BY
KE
HØ
J
LVE
J
RVEJ
ÅLKÆ
E
RT
DV
EJ
EN
FO
SY
ER
Uldal
J
OD
SM
K
LØ
E
ED
Skrydstrup
J
PR
VE
AL
HJA
R
VOLBROVEJ
ST
VE
EVE
GA
B
ON
Gabøl/Nustrup landdistrikt
AG
DI
J
Kortet indeholder data af forskellig nøjagtighed og er derfor kun til oversigtsbrug. Der tages forbehold for kortets ajourføringsstatus. Kortet kan ikke anvendes ved skelstridigheder.
EJ
ING
J
DVE
100
50
1
0200
00
300 Meters
DD
OVE
G ÅR
Åbøl
4
RIB
T BR
GR Ø
N
LED
V
RØ
J AR
J
FÆL
EJ
Jegeru
KÆ
FYRSK OVVEJ
BALLØJVEJ
EL H
SANDDALLUNDVE
SKOLEVEJ OVERGADE
VEJ
Gabøl
TER
Ø
Skole
M
GA M
HØJGÅRDSVEJ
BRØNDLUNDVEJ
VEJ
Hal
VES
DERVEJ
RINGRI
Kirke
P
SNA
KO L
Ålkær
RIBE
Nustrup
PV
Kestrup
K
BE
KI
VEJ
ST
RU
V
AD
GV
BÆ
D
J
VEJ
ØSTER
EJ
N
LU
VE
S
JEN
PV
RG
E
BJ
SKIBELUND
ROSENDALSVEJ
J
KE
DE
ERVE
J
UDSIGTSVE
U
TR
AS
L DAG
KSVE
BYGA
EMAR
VEJ
Lundsbæk
BÆK
EJ
VV
LE
NØ RR
Kastrup
Vestergaard
TIN
K
RS
SKJO
K
Hans Fogh
LL
EV
RREMAR
BA
KÆR
EJ
BÆK NØ
VRÅ
SELS
ALLE
Majbøl
ND
PRINSEN
BILLES
LU
J
Gram
SVEJ
Vester Lindet
DE
Landdistriktet kan udover ovennævnte, byde på
et rigt foreningsliv:
Nustrup Ungdomsforening samler håndbold,
fodbold, badminton, gymnastik, svømning, tennis. Disse aktiviteter er samlet omkring Nustrup
Hallen, som blev bygget for 30 år siden via frivillig arbejde fra områdets indbyggere.
Gabøl/Nustrup landdistrikt er med sine mange
indbyggere leveringsdygtig i et stort antal arbejdspladser. Her er alt fra skole, børnehave,
dagplejere, malere, murerfirmaer, entreprenører,
tømrer, salg af IT-udstyr, landbrug, maskinstation, kloakmester, smede til vognmandsfirmaer,
autoværksted og meget mere. En »Bed and
Breakfast« finder man også i landdistriktet, det
ligger Skolevej 48 i Nustrup.
Landdistriktets unge kan flere gange om ugen
samles i den lokale ungdomsklub, som ledes af
lokale.
VE
Foreningslivet
Erhvervslivet
HA
Store dele af landdistriktet er meget præget af
det åbne land, med store flade landbrugsarealer. Mod nordvest og nord er der en del skov og
plantager, ligesom der syd øst for Nustrup by
er en del skov. Der er to høje bakker. Den ene
hedder Fjellumhøj og ligger ved Nustrup by og
den anden ved Bækskov Radar. Begge er ca. 80
meter høje. Imellem Skibelund og Ålkær er der
en mose og øst for Bæk ligger Kraftmose. Distriktet indeholder meget afvekslende natur som
er velegnet til rekreative formål.
Nustrup spejder tilbyder alle unge den fantastiske mulighed for at prøve spejderlivets glæder.
AD
EV
SL
Geografien
Alle med interesse for ridning samles i Nustrup
Rideklub, som holder til midt i Nustrup.
SKE
Udover lokalbyen Nustrup med 225 husstande,
som ligger næsten midt i distriktet, er der en
del større eller mindre landsbyer. Mod øst ligger
Lundsbæk, Bæk med beboelse, små virksomheder og nogle store landbrug. Kolsnap består af
lidt spredt bebyggelse og landbrug. Gabøl er det
næststørste bysamfund med ca. 50 husstande,
virksomheder og nogle store landbrug. Mod vest
ligger Ålkær og Skibelund ligeledes med lidt beboelse og landbrug.
Distriktet er gennemskåret af nogle store færdselsårer. Ribevej går fra Skrydstrup i øst lige syd
om Uldal til Gabølkrydset hvor den skærer Koldingvej og fortsætter syd om Ålkær mod Kastrup. Koldingvej skærer ind nordfra over Gram Å
igennem Gabølkrydset og fortsætter mod Toftlund. Det femte ben i Gabølkrydset Diagonalvej går mod Bevtoft og fortsætter til Aabenraa.
Gabølkrydset bliver dermed distriktets største
trafikknudepunkt med rimelige busforbindelser
nord-syd og øst-vest. Ribevej og Koldingvej er
forbundet med Røddingvej der starter lige vest
for Skrydstrup skærer forbi Uldal og går igennem Bækskov øst om Nustrup by og munder ud
i Koldingvej. Fra Nustrup by er der et godt net af
mindre forbindelsesveje således at det er nemt
at komme til og fra de forskellige mindre bysamfund i distriktet.
FELTVEJ
Gabøl/Nustrup landdistrikt er rigt på både kulturminder, natur og foreningsliv. Distriktet ligger
lige midt i det sønderjyske højdedrag og er indehaver af »Det gamle Sønderjyllands« næsthøjeste punkt, »Fjellumhøj« som måler 78 meter og
ligger mellem Nustrup og Kolsnap.
Derudover Nustrup Husholdningsforening, Nustrup Aftenskole, Nustrup Dilettant og Amatør
Scene, Gabøl Jagtforening og Tirsdagsklub for
de ældre.
KO
Livet i landdistriktet
Foreningen »Unge der er blevet ældre« samler
landdistriktets ældre til social fællesskab, krolf,
petanque, tennis og badminton.
KONGSHØJVEJ
Fjellumhøj
advent. Gabøl & Omegns Beboerforening vandt
i 2009 titlen som årets lokalsamfund 2009 i Haderslev Kommune. Gabøl & Omegns Beboerforening tilbyder mellem 8 og 10 forskellige arrangementer om året.
ERHVERV & UDVIKLING
Dato
Initialer
Mål
Nustrup-Gabøl
Teknisk kort
Gabøl/Nustrup landdistrikt
5
25/9-09
TMKI
1:40.000
blev udbygget holdt børnene fra Sommersted
og Oksenvad op med at benytte Nustrup Fællesskole og det tog trykket af skolen.
I 1978 opførte rideentusiaster en ridehal og
startede en rideklub i Nustrup. I årene 19781979 modnedes planerne om at få en idrætshal og byggeriet startede i 1979 med frivillig
arbejdskraft og for indsamlede midler fra hele
sognet. Hallen blev indviet i 1980. Arbejdet med
hallen betød en stor del for sammenholdet og
var med til at nedbryde nogle sociale skel.
Nustrup Fællesskole
Udvikling i landdistriktet
Udviklingen i landdistriktet begyndte at tage fart
midt i 1950. Beslutningen om at sammenlægge
de 5 små skoler i sognet til en fællesskole var
startskuddet. Fællesskolen stod færdig i 1952.
Der blev bygget tre lærerboliger i forbindelse
med skolen. På den tid var en bolig ved skolen
en del af ansættelsen af lærere på landet.
Der blev udstykket på begge sider af vejen som
forbandt de dengang to adskilte mindre bysamfund Store- og Lille Nustrup, og gik langs den
gamle nedlagte jernbane. Vejen fik meget naturligt navnet Dæmningen.
Bebyggelsen begyndte tøvende med de første
huse omkring 1960 og i løbet af 6 til 7 år var der
udbygget på østsiden af vejen og man begyndte på vestsiden som kaldes Rosengadekvarteret. Det gik meget stærkt i de år. Der blev også
bygget tolv pensionistboliger i 4 blokke på Farverdam og snart blev der også bygget parcelhuse på den anden side af vejen. Udviklingen
blev godt hjulpet af at der var vellønnet arbejde
at få ved Gram køleskabsfabrik og på Flyvestation Skrydstrup, gode lånemuligheder i kreditforening og som statsstøttede landarbejderlån
og relativt billige grunde. Folk troede på fremtiden og byggede eller købte huse. Husbyggeriet
stilnede temmelig brat af i 1974-1975.
På den tid var der et fint udbud af handelsmuligheder og servicetilbud. I Nustrup by var der
6
Gabøl/Nustrup landdistrikt
to købmandsforretninger, tre bageriudsalg, urmagerforretning, gartnerudsalg, slagter, to banker og en Tatol (blandingsbutik). I Bæk var der
købmand, i Gabøl en stor brugsforening og en
café og i Ålkær en købmand. Den megen byggeaktivitet gav også håndværkerne gode vilkår.
I Nustrup by var der to tømrer og snedkervirksomheder, en smed, karetmager, el-installatør, i
Gabøl et murerfirma og en smed, i Bæk et tømrerfirma og i Lundsbæk en smed. I Nustrup by
var der fem vognmænd med lastbiler, turistbusser eller taxa. Der var også biludlejning og i Bæk
en køreskole.
Kombinationen af et klubhus og en idrætshal
betød også at Nustrup Ungdomsforening fik et
godt løft fremad i udvikling. Senere anlagde foreningen 2 tennisbaner med tilhørende læskur
og toilet. Spejdergruppen i Nustrup købte en
brandtomt i Nustrup og istandsatte bygningen
og det er der blevet der et flot spejderhus ud
af, som er flittigt brugt. Efter nogle år med en legestue for de mindre børn får sognet i 1986 en
børnehave til 50 børn, som indrettes i en tidligere lærerbolig. Den udvidedes senere til at kunne
rumme 70 børn.
I årene 1974-1975 skete der et brat fald i boligbyggeriet, der dels skyldtes en støjzone fra Flyvestationen og derved også en begrænsning
i byggeriet, da der kom krav om »lokaltilknytning«. Frem til i dag er der blevet bygget nye
parcelhuse i hele sognet, dog i et roligere tempo.
Der er også opført boligforeningslejligheder, 12
alt, ligesom »Den gamle Købmandsgård« i Nustrup er lavet om til 9 lejligheder og den gamle
kro til 3. Pensionistboligerne på Farverdam er
blevet overtaget af en boligforening og moderniseret. Dermed er der over 45 lejligheder og huse
fordelt over hele sognet til udlejning. Distriktet
har i dag ca. 1400 beboere.
Årene fra 1980 til 2000 var hårdt ved handelslivet. Den ene efter den anden af sognets butikker måtte lukke og i dag er der kun en købmand
tilbage, et udsalg af rengøringsartikler, en bilforhandler og et trykkeri. Håndværksforretningerne
har klaret sig bedre og der er fortsat vognmænd,
tømrer, murer, elektriker, entreprenører, maskinværksted og smedevirksomheder i sognet.
Ydermere har landdistriktet sundhedsklinikker.
Der begyndte at komme mange børn til skolen
og den blev udbygget i 1970. Børnene fra Oksenvad gik i skolen fra 4.- 5. klasse og Sommerstedbørnene gik i overbygningen. På det
tidspunkt var der mere end tre hundrede elever
i skolen og der blev opstillet to pavilloner i skolegården for at rumme dem. Der blev også bygget
et parcelhus i tilknytning til skolen.
Kommunesammenlægningen i 1970 betød en
del omvæltninger. Man mistede sit sogneråd
og blev så administreret fra Rådhuset i Vojens.
Sognet havde dog 2 til 3 repræsentanter i kommunalbestyrelsen som medvirkede til at sognet
ikke blev glemt. I 1973 blev der indviet en ny fodboldbane og i 1976 blev en af de tidligere lærerboliger ombygget til ungdomsklubben samt til
klubhus for foreningslivet. Da Sommersted skole
Landbruget, som fra gammel tid har været hovederhvervet, har undergået store strukturændringer fra mange mindre og mellemstore brug,
til færre men meget større enheder med et stort
husdyrhold. Der er blevet opført en del nye staldbygninger og nye stuehuse. Ligesom mange af
stuehusene til de nedlagte landbrug er blevet renoveret og indrettet til beboelse.
Spejderhus
SPAR-købmand
Nustrup Tryk
Gabøl/Nustrup landdistrikt
7
Nustrup kan også bryste sig af at have en af
landets største landsbykirker. Herudover skal
der nævnes et nyrenoveret forsamlingshus, som
er kommet tilbage til sit oprindelige udseende.
Det blev bygget i tysk tid, men i forsamlingshuset kan man finde et bræt, som blev gravet ned
i forbindelse med byggeriet, hvor bygmesteren
havde indskrevet, at når dette bræt blev gravet
frem igen, så ville han håbe at forsamlingshuset
var under dansk flag.
I Gabøl, som man med rette kan kalde Sønderjyllands hjerte, finder man en rundkørsel med
ben (årer) til både, Kolding, Tønder, Aabenraa,
Ribe og Haderslev.
Landdistriktets styrker og udfordringer
Styrker
Et godt aktiv for landdistriktet er den smukke og
afvekslende natur. Her findes både skov, åbne
marker, moser, åløb, enge og bakkedrag. Her er
rigtig gode muligheder for rekreative gå- eller cykelture og der er god mulighed for at følge årets
gang på marker med levende aktivt landbrug
og i skoven. En rask tur i den friske luft giver ny
energi til den travle hverdag. De overskuelige bysamfund giver også mulighed for vedkommende
socialt samvær til fælles bedste. Det gode naboskab med gensidig positiv opmærksomhed er
en styrke som ikke kan overvurderes.
Dagpleje, børnehave og skole og en bred vifte
af gode faciliteter og tilbud til fritidsaktiviteter
samt naturoplevelser for alle aldersklasser. Foreninger og institutioner arbejder godt sammen
om opgaver til fordel for lokalsamfundets beboere. Sammenhold og den fælles forståelse af, at
man selv kan og skal gøre en aktiv indsats for, at
landdistriktet fortsat kan være et attraktivt sted
at bo.
Midt i landsbyen står en mindesten fra 1920 og
med sine både små og store gårde, som ligger
midt i mellem almindelige parcelhuse, vidner
den om et sted hvor der igennem generationer
har været levet et aktivt liv. Gabøl er, til trods
for at der ikke længere er en skole og en købmand, stadig en meget aktiv og levende landsby,
med en meget aktiv beboerforening.
På Ribevej ligger »Haugaard«. Denne var fra
1770-1872 en »Kongelig privilligeret landevejskro«.
Herudover har Gabøl også en cyklistcampingplads, som er placeret midt i landsbyen på
»Midtgaard« som ligger på Gabølbyvej 24. Så
der er også noget for turister at komme efter i
Gabøl/Nustrup landdistrikt.
Udfordringer
Den største udfordring for en positiv udvikling i
landdistriktet er den aldersmæssige fordeling,
som befolkningsprognosen viser. Den forudsiger at børnetallet falder og at antallet af ældre
stiger. Dette kan gå hen at få indflydelse på den
eksisterende børnehave og skole i deres nuværende form. Det betyder igen at distriktet vil være
mindre attraktivt for børnefamilier, selv om prisen for en familiebolig kunne være økonomisk
tiltrækkende. En anden udfordring er, at der er
meget få udlejnings- eller andelsboliger på 85 til
90 m2 som kunne være attraktive for ældre par,
for hvem parcelhuset er blevet for meget og som
gerne fortsat vil bo i lokalområdet. Det vil være
afgørende for udviklingen, at denne udfordring
finder en god og passende løsning.
Et andet forhold, der betyder noget for bosætningen i landdistriktet, er de mangelfulde offentlige transportmuligheder. Her er der bestemt
plads til forbedringer. Det bør være muligt at
kunne komme til centerbyerne i kommunen for
at foretage indkøb, biblioteksbesøg, læge, tandlæge og hjem igen uden at skulle vente i flere timer. Her ligger en stor udfordring fælles med de
andre lokalsamfund i kommunen.
»Nustrup Fællesskole« samler børn fra hele
landdistriktet. Landsbyen har også en SPARkøbmand med apotekerudsalg, samt postkontor.
Af styrker skal også nævnes de gode offentlige, private og foreningsbaserede servicetilbud.
Nustrup Sogns Forsamlingsgaard
8
Gabøl/Nustrup landdistrikt
Bræt fra Nustrup Sogns Forsamlingsgaard
Gabølkrydset
Gabøl/Nustrup landdistrikt
9
Mere bevægelse i landdistriktet
Landdistriktets visioner og planer stemmer rigtig
godt overens med kommunens.
Det er ingen hemmelighed at trafikken er en af
de store dræbere i vores samfund. Det er her vores projekter kommer ind i billedet. Det er heller ingen hemmelighed at livsstilen i Danmark er
farlig for vores sundhed. Sygehusudgifterne stiger bl.a. på grund af livsstilssygdomme, som er
forårsaget af bl.a. for megen stillesiddende aktivitet. Derudover er det også videnskabeligt bevist at børn, unge og gamle lærer bedst, når de
er i gang – altså får motion. Haderslev kommune
har valgt at satse på sundhed og motion, dette
harmonerer fint med en udbygning af cykelstinettet i kommunen.
Det er et globalt projekt, at CO2 udslippet skal
nedsættes. Her kommer cyklen ind i billedet, da
en »brødmotor« ikke forurener. I forbindelse med
ovenstående er der også kommet gang i produktionen af hybridbiler, disse kan ikke høres af
cyklister, derfor er de til stor fare og ulempe for
både cyklende og gående.
Hvad er landdistriktets vision for udviklingen
af mere bevægelse?
· At få flere til at tage cyklen frem for bilen –
i skole, på arbejde og til fritidsaktiviteter.
· At mindske trafikuheld, hvor de bløde trafikan ter er de mest udsatte.
· At medvirke til en grønnere, mere miljøvenlig
og CO2 neutral hverdag.
–Marts 2008, blev der igen snakket med lodsejere om at afgive jord til cykelsti, dette blev atter bevilliget. (Der var også EU-midler med i
snakken.)
–Tilbage i 1988, 1992 og 1998, kontaktede Gabøl beboerforening, embedsmand med ansvar
for planlægning i Vojens kommune, Hans Linding, som sagde at cykelstien mellem Gabøl og
Nustrup var med i planerne, men han regnede
ikke med at det ville blive i 1999.
–19. april 2008. Formanden for Gabøl beboerforening udarbejdede en ansøgning til Haderslev
kommunes stiudvalg. Der afventes stadig svar.
–Derudover var enkelte lokale beboere fra Gabøl også i kontakt med Teknisk Forvaltning pr.
brev, med anmodning om cykelsti mellem Gabøl
og Nustrup skole. Beboerforeningen talte med
landmænd/lodsejere om at afgive jord til formålet. Jorden blev bevilliget.
I foråret 2010, er der atter fremsendt en anmodning om at få cykelsti mellem Gabøl og Nustrup
skole.
I 2010 er der flere børnefamilier i landdistriktet,
og dermed er der også flere børn, som skal til
og fra skole. Der er generelt kommet mere trafik
og denne er blevet tungere og hurtigere, hvilket
gør det farligere at bruge cyklen som transportmiddel.
- I februar 2000 udstedte Vojens kommune buskort til børn fra Gabøl i vinterhalvåret fra 0.-3.
klasse, pga. trafikfarlig vej.
–Mellem Gabøl og Nustrup, foreslår vi en 2-1
løsning, som den kendes, som forsøg, mellem
Højrup og Arnum skole.
Denne strækning er kendetegnet ved at være
smal og uoverskuelig. Der køres stærkt og mange landbrugsmaskiner bruger vejen.
Sommersted
Oksenvad
Vester Lindet
Gram Centerby
Lunden
–På Røddingvej, mellem Nustrup og Skrydstrup, er der ønsker om en dobbeltrettet cykelsti.
Eller som 2. prioritet en afstribet cykelbane i hver
side af vejen.
Denne vej er ganske trafikeret. Et tiltag her vil
uden tvivl få flere til at vælge cyklen frem for bilen, til både skole og arbejde.
Simmersted/Ma
Jegerup
Hærvejen
Det er vigtigt, at Haderslev kommune er attraktiv
for turister, her er cykelturisme et aktuelt og interessant emne. Ligeledes er det vigtigt, at landdistrikterne ikke affolkes, hvorfor det skal være attraktivt at bo på landet. For at gøre det attraktivt
at bo på landet, skal bedre transportmuligheder
og trafiksikkerhed være i højsædet.
· At medvirke til at færre bliver syge på grund af
for lidt bevægelse.
· At det bliver muligt at gå/cykle en tur, med el ler uden hunden, uden at skulle springe for li vet på grund af den hurtige og efterhånden
også lydløse trafik (hybridbiler).
· At flere bliver boende og/eller flytter til distrik tet.
· At cykelturister kan færdes trygt i vores attrak tive omgivelser. Vi vil i den forbindelse indgå i
et samarbejde med »Dansk Cyklist Forbund«
om kortlægning m.m. af cykelstier og mulig heder i området.
· At binde Haderslev kommune sammen fra øst
til vest med en cykelsti. (Der mangler kun 11
km cykelsti mellem Uldal og Kastrup, før dette
er en realitet).
· At borgere fra Bæk, Lundsbæk, Kolsnap, Ga bøl, Ålkær og Røddingvej får en sikker vej til
og fra skole og arbejde.
–21. februar 2008 kom en cykelsti atter på tale,
samt evt. at få malet hvide striber på vejen mellem Gabøl og Nustrup.
Nustrup
Hvorfor er mere bevægelse vigtigt, og hvordan bidrager det til udvikling i landdistriktet?
Haderslev kommune har ambitioner og visioner
om, at alle indbyggere skal bevæge sig mere.
Herved regner man med, at der vil kunne spares
udgifter til sygehusindlæggelser, behandlinger,
samt at den generelle trivsel vil bedres.
Der har i mange år været arbejdet med etablering
af en cykelsti mellem Gabøl og Nustrup. Gabøl
beboerforening har flere gange været i kontakt
med kommunen i den forbindelse.
Kastrup
Signaturforklaring
–Ved at udfylde et kun 11 km langt »hul«, vejafsnittet mellem Uldal og Kastrup, i en sammenhængende cykelsti, mellem Haderslev og Gram,
vil de tre større byer, i kommunen, Haderslev,
Vojens og Gram være forbundne. Og en trafikfarlig vej, hvor der køres stærkt vil kunne bruges
til transport på cykel til og fra arbejde. Desuden
vil udbygningen af cykelstier øge cykelturismen,
som er i stigning i Europa.
Landdistrikter
Hj_l
Labeldifferentiering
Stiforslag, blå
Stoforslag, grøn
Stiforslag, rød
Stiforslag, orange
Margueritruten
Cykelruter fra amt
Vojens Centerby
Stiforbindelse
Vandreruter_fritid
Sti
Afmærket sti
Hammel
Stiforbindelse
Statsvej
–Herudover er der også planer om en lille cykelsti ud mod Bæk, ad Tingvadvej. Herfra kommer
der også skolebørn.
Offentlig sti
Kommunevej
Privat fællesvej
Bevtoft/Strandelhjørn
Privat vej (1 ejer)
Over Jerst
Grundkort
100
50
1
0200
00
300 Meters
Kortet indeholder data af forskellig nøjagtighed og er derfor kun til oversigtsbrug. Der tages forbehold for kortets ajourføringsstatus. Kortet kan ikke anvendes ved skelstridigheder.
Gabøl/Nustrup landdistrikt
Afmærket sti
Ikke afmærket sti
Vandløb
HADERSLEV KOMMUNE, COWI, KMS © 2007
10
Vojens Centerby
ERHVERV & UDVIKLING
Dato
Initialer
Mål
Sønderballe By
Teknisk kort
Gabøl/Nustrup landdistrikt
11
25/9-0
TMKI
1:39.3
For at udbygge cykelstisystemet i landdistriktet, har vi følgende planer:
1) Mellem Gabøl og Nustrup etableres en 2-1
løsning, hvor vejen afmærkes i begge sider, så
vejen bliver 1-sporet, og hastigheden nedsættes
til 50 km/timen.
Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige for
projektets gennemførelse?
Haderslev Kommune »Vej og Park«, samt Vejdirektoratet.
Der henvises i øvrigt til forsøgsprojektet i Arnum
som er beskrevet på:
www.arnum-net.dk/landdistrikt.htm#2008.
Skolebørn, dagplejemødre med barnevogne,
småbørnsfamilier, voksne på vej til og fra arbejde, ældre som skal på besøg, til læge eller til
købmand, børn, unge og ældre som skal deltage i fritidsaktiviteter, samt cykelturister, altså et
bredt udsnit af befolkningen.
Forsøgsprojektet er blevet beskrevet således:
»Forsøget skal have tryghed som fokus, og der
skal foretages en række analyser både før og efter igangsættelsen af forsøget. Bliver forsøget
en succes forventes afmærkningsformen at
blive udbredt til resten af kommunen. Samtidig med denne afmærkning på vejen vil der
blive hastighedsbegrænsning på max. 60 km på
strækningen. Naturgruppen og Vej & Park fortsætter drøftelserne herom og forventer forsøg
igangsat i løbet af efterår/vinter 2007/08«.
2) Mellem Nustrup og Skrydstrup (Røddingvej)
etableres en dobbeltrettet cykelsti.
2. prioritet en afstribet cykelbane i hver side af
vejen.
3) Mellem Uldal og Kastrup etableres en dobbeltrettet cykelsti. Med de 11 km. som det her
drejer sig om, er hele Haderslev kommune bundet sammen af cykelsti.
4) Mellem Nustrup og Bæk (Tingvadvej) etableres en cykelsti.
I prioriteret rækkefølge i en tidsramme fra 2010
til 2012:
1. 2-1 løsning, (se ovenstående) mellem Gabøl
og Nustrup skole.
2. Dobbeltrettet cykelsti på Røddingvej mellem
Nustrup og Skrydstrup, eller, som 2. prioritet,
en afstribet cykelbane i hver side af vejen.
3. Dobbeltrettet cykelsti mellem Uldal og Kas trup.
4. En cykelsti fra Nustrup, udad Tingvadvej mod
Sommersted, til Bæk.
Hvem kan være ansvarlig for projektet?
Gabøl/Nustrup Beboerforening.
Hvem er målgruppen
Gabøl/Nustrup landdistrikt
Muligt stisystem ved Gabøl kunne gå fra Ribevej
syd på ned til Gabølbæk, følge Gabølbæk over
til Diagonalvejen og fortsætte tilbage til byen
ad Gammel Hjartbrovej, eller fortsætte længere
mod vest langs Gabølbæk så man kommer ud
på Koldingvej.
Evt. lave en cykelrute fra Røddingvej fra det gamle rensningsanlæg, ned til Nørreåen over denne
til Stursbøl. Den del der ligger på nordsiden af
åen skulle lokalsamfundet i Øster Lindet område
stå for, altså et samarbejde på tværs af Nørreåen
(kommunegrænsen).
Ovennævnte tiltag vil kunne gøre det endnu mere attraktivt at bo og blive boende i området.
Andre visioner inden for temaet
Herudover har vi også visioner om en forbedring af de offentlige transportmuligheder. Små
samfund, som de der ligger i vores landdistrikt,
er afhængige af gode offentlige transportmuligheder, så beboerne kan undvære at have 2 biler,
eller helt undvære at have en bil. Dette vil gøre
det mere attraktivt at bosætte sig i området, og
få de nuværende beboere til at blive boende. Et
område med så mange ressourcer og kompetencer som vores (her tænkes blandt andet på
landbrug, iværksættere, selvstændige og frivilligt foreningsliv), som har formået at bibeholde
købmand, idrætshal, skole, børnehave osv, skal
og bør prioriteres. Miljøet er vi også pligtige at
tænke på og mere offentlig transport er mere
skånsomme, viser videnskabelige undersøgelser.
Den danske regering og folketinget ønsker at de
unge uddannes. Det er vi helt enige i at de skal.
Derfor bør der ikke, oveni en lang transporttid,
også være en økonomisk langt større transportudgift for de unge som bor på landet, i forhold til
de som bor i de større uddannelsesbyer.
Mål
· at få bedre trivsel og sundhed
· at få bedre offentlig transport
(evt. tilkaldebus)
· at få billigere offentlig transport til uddannel sesbyer
Ovennævnte tiltag vil kunne gøre det endnu mere attraktivt at bo og blive boende i området.
Stiprojekt
For at give Nustrups indbyggere mulighed for at
12
bruge naturen omkring Nørreåen, og for at sikre
de bløde trafikanter under deres tur i lokalområdet, mellem Nustrup og Bæk Nørremark.
Nørreå
Gabøl/Nustrup landdistrikt
13
Bosætning
Hvorfor er bosætning vigtigt, og hvordan bidrager det til udvikling i landdistriktet?
Temaet er vigtigt, da det holder gang i udviklingen, hvis vi får flere tilflyttere og det er godt for
vores skole og lokale samfund. Det er også vigtigt at vi får nogle ældreboliger, så vi kan få den
ældre del af befolkningen til at blive boende lidt
længere. Det skal være boliger i passende størrelse, for at få en bredde i befolkning. Jo flere
beboere jo flere aktiviteter og jo flere vil der bo
i området.
Landdistriktets vision for udviklingen
af bosætningens udvikling
Gode boliger der er attraktive, og der skal være
tryghed og nærvær. I vores oldekolle skal der
være et godt aktivitetsmiljø og fællesrum der kan
bruges af alle. Det skal være muligt at bo i Gabøl/
Nustrup landdistrikt i hele livet. Det er et ønske
fra de ældre i sognet og det passer fint med kommunens ønske om at de ældre skal blive længere
i eget hjem.
Som prognosen ser ud, så er der grundlag for
etablering af fællesrum og boliger for de ældre i
vores landdistrikt.
De boliger der skal bygges skal være tidssvarende og ældrevenlige. Eksisterende boliger til
denne målgruppe er for ringe i antal.
Hvis der er tilstrækkelige med ældreboliger, vil
det øge muligheden for at tiltrække de unge familier, da det frigør nogle boliger som de ældre
har beboet. Derfor skal der opføres nogle flere
ældreboliger tæt på offentlige transport- og fælles faciliteter
Et kort historisk rids af den tidligere
udvikling indenfor bosætning
I 1962 begyndte de at bygge på Dæmningen i
Nustrup. I 1976 blev der bygget på Skolevej og
1983 og 1999 blev der yderlige bygget på Skolevej. Efter en mindre progressiv periode blev der
bygget et hus i Bæk i 2007 og Møllevej fik også
et nyt hus i 2007 og 2009.
Hvordan ser den nuværende status ud for bosætning i landdistriktet?
Da udviklingen ikke har været så progressiv og
der ikke har været nogle boligsøgende i området, har det ikke været den store lyst til at boligselskaber har bygget i vores område. De boliger
vi har stående er for små, derfor er der ikke nogen der vil bo i dem.
Der er i dag 42 lejeboliger i Nustrup.
Beskrivelse af bosætningsprojekter
Projekt 1
Vi har tænkt at der skal bygges et fælleshus. Et
sted hvor der er et fællesrum og en lille have til.
Der skal også være et ekstra rum der kan lejes til
overnattende gæster. Det skal være et lavenergihus og det skal ligge så det har et godt udsyn
over marker, men tæt ved købmand og præstegård.
Projekt 2
Vi vil også have udbygget vores eksisterende ældreboliger på Skolevej så der bliver et attraktiv
område for lokalsamfundet. Der skal være nogle
med et ekstra værelse, så man kan have gæster
boende.
Udarbejdelse af en overordnet plan for projekterne
1. prioritering
Indsæt projekterne i prioritetsrækkefølge, således at de højst prioriterede projekter står først.
Jo højere prioritet projektet har, jo mere detaljeret skal det beskrives
Forskellen på de to boliger er at fælleshus er et
sted med fællesrum og et værelse man kan leje
til overnattende gæster.
Angiv i hvilken periode projekterne skal gennemføres
· Projekt 1) 2010-2013
I 2010 Der skal være gang i arbejdsgruppen, og
der skal ligge en plan for det videre forløb.
I 2013 Færdigt »træfpunkt«/andelsbolig.
Projekt 2) 2014-2021
I 2017: Udbygget skole, hvor der er samarbejde
med andre foreninger og klubber.
I 2021: At vi stadig har en skole og købmand og
der er blevet bygget på Skolevej.
Hvem kan være ansvarlig for projektet?
Nustrup/Gabøl landdistrikter.
Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige for
projektets gennemførelse?
Privat eller andelsboligforening.
Hvilke ydre restriktioner er der på projekter
(lovgivning, lokalplaner).
Hvilke tilladelser skal opnås?
Lokalplan skal undersøges.
Hvordan kan projektet finansieres?
Enten af lokale investorer eller andelsboligforening.
· Projekt 1) Fælleshus
· Projekt 2) Andelsboliger
Kolsnap station
14
Gabøl/Nustrup landdistrikt
Nustrup
Gabøl/Nustrup landdistrikt
15
Sammenhold og kommunikation
Er du tilfreds, så vær en god ambassadør –
(Er du utilfreds så gør noget ved det).
»Der er så dejligt ude på landet«, sådan sagde
H.C.Andersen det. Og dertil hører der også et
godt socialt fællesskab. Dette kommer ikke altid af sig selv, så derfor er sammenhold og kommunikation vigtigt.
Hvad er visionen for sammenhold og kommunikation?
Visionen er: At der skal komme en dialog samt
gensidig forståelse for hinanden og de forskellige interesser der må være. Der er naturligvis
divergerende meninger, når landdistriktet bebos
af både byboere og landmænd. Vi ønsker med
dette tiltag at styrke den gensidige respekt samt
det at man kan deles om og samarbejde om forskellige projekter. Dette anser vi for vigtigt, for at
undgå ødelæggende misforståelser.
Da de små lokalsamfund i landdistriktet er overskuelige, hvad angår størrelse og antal, tror vi
på, at det med fordel kan oprettes små ambassadørkorps, som vil kunne byde nye tilflyttere
velkommen. Til denne velkomst er det planen at
lave en folder, som orienterer om landdistriktets
foreningsliv, hvem man kan henvende sig til mm.
Derudover påtænkes der også at invitere tilflyttere på gårdbesøg.
Et kort historisk rids af den tidligere udvikling
Før i tiden kendte alle hinanden. Der var også
klasseopdelt. Dette er ikke længere tilfældet.
I Nustrup er hallen samlingspunktet. Det er Nustrup Ungdomsforeing der arrangerer hovedparten af aktiviteter i og omkring hallen. I Gabøl
er det Gabøl og Omegns Beboerforening der
samler beboerne. I de øvrige byer er der fællesskab omkring Sankt Hans arrangementer.
Nustrup Ungdomsforening udgiver 7 gange om
året klubbladet »NU-Avisen« som udsendes til
alle i Nustrup sogn.
Der findes 2 aktive hjemmesider for området
· Nustrup Ungdomsforening:
www.nustrupuf.dk
· Gabøl og Omegns Beboerforening:
www.gabol.dk
Beskrivelse af projekter
1. Folder
Folderen skal indeholde oplysninger om, hvilke
lokale foreninger der findes i landdistriktet. Alle
lokale foreninger skal med, så folderen henvender sig til både børn, unge, voksne og ældre.
Folderen skal indeholde kontaktinfo til de lokale
foreninger, på en måde så den er tidløs.
Nustrup præstegård
2.Aktiv invitation til første lokale arrangement
I de forskellige områder bør der findes en kontaktperson, som aktivt indbyder nye tilflyttere til
det første lokale arrangement.
3.Opdateret hjemmeside
Landdistriktets hjemmeside skal være indgangen for folk, som gerne vil vide hvad der sker i
området. Der linkes til de lokale sider, der findes.
Øvrige byer kan oprette side under landdistriktsiden. Alle de aktiviteter, som foreningerne ønsker skal figurere på hjemmesiden og oprettes i
den fælles kalender.
4.SMS-service
Folk skal kunne tilmelde sig SMS-service, som
skal bruges til at informere om aktiviteter og sende andre lokale nyheder til de tilmeldte.
5.Brug af sociale netværk
(Facebook, Twitter mm.)
Bruge disse netværk til at informere om alle de
forskellige aktiviteter der sker i landdistriktet.
mulighed for tilmelding til Nyhedsbrev/aktivitetskalender, mulighed for at svare ja, nej, eller
måske til deltagelse, Facebook, kontaktperson
i hvert landområde, som står for modtagelse af
nye tilflyttere.
Hvem kan være ansvarlig for projektet?
Gabøl/Nustrup beboerforening.
Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige for
projektets gennemførelse?
Trykkeri, foreninger og lokale kontaktpersoner.
Hvilke ydre restriktioner er der på projekter,
hvilke tilladelser skal opnås (lovgivning, lokalplaner)?
Ingen.
Hvordan kan projektet finansieres?
Sponsorer, fonde mm.
Prioritering
1. Folder
2. Aktiv invitation til første lokale arrangement
3. Opdateret hjemmeside
4. SMS-service
5. Brug af sociale netværk
Nustrup rideskole
16
Gabøl/Nustrup landdistrikt
Angiv i hvilken periode projekterne skal gennemføres
I 2010? – Folder klar, tilflytter tilbydes besøg på
ko + grisegård, aktiv invitation til første lokale arrangement (Info om lokale aktiviteter).
I 2013? – Opdateret hjemmeside, SMS-service,
Nustruphallen
Gabøl/Nustrup landdistrikt
17
Nye aktiviteter
Nye aktiviteter er meget vigtigt i landdistriktet,
da det beskæftiger sig med fremtidens borgere.
Derudover skal de medvirke til at gøre byerne
mere indbydende for både nuværende samt
kommende beboere og skabe flere aktiviteter.
Det er et mål, at der skal skabes en ensartet indgang til alle byerne, så det tydeliggøres at de tilhører samme landdistrikt.
Hvis landdistriktet ikke kan tilbyde familier med
børn og unge, skolegang, pasningsordning og
kulturelle aktiviteter, vil landsdistriktet Gabøl/Nustrup ikke være attraktivt for denne målgruppe.
Tilflytningen frygter vi da, vil stagnere og de tilbageværende aktiviteter vil langsomt forsvinde.
Og derved evt. munde ud i en negativ befolkningstilvækst – en affolkning af landdistriktet.
Ved hjælp af nye aktiviteter håber vi at kunne
fastholde disse målgrupper i landdistriktet, også
selv om målgruppen evt. forlader distriktet for at
uddanne sig.
Det skal være en positiv oplevelse og opfattelse
af at være barn i Gabøl/Nustrup landdistrikt, så
de i deres senere liv, vil vælge landdistriktet, som
deres fortrukne område, at bo og stifte familie.
Det er et klart mål, at der med tiden laves en plan
for en ny og ensartet indgang.
Visionen med nye aktiviteter, at gøre Gabøl/Nustrup landdistrikt til et område hvor
· Børn og unge er i højsædet.
· Hvormålgruppenkanseetperspektiviatbosætte
og opfostre en familie.
· Hvor tilbud til alle aldersgrupper er en realitet.
I forbindelse med skolen, er der planer om at anlægge et atletikstadion der skal være med til at
få børnene til at udfordre deres fysiske formåen.
I det hele taget skal idræt og fysisk udfoldelse
være højt på skemaet.
Målgruppen kan bidrage positiv til udviklingen i
landdistriktet, hvis denne formår at fastholde de
nuværende familier med børn og unge. Samtidig
er vi af den opfattelse at dette vil medvirke til udvikling af nye aktiviteter og perspektiver for især
unge i aldersgruppen 15-18 år. Disse har, ifølge
vores opfattelse ikke har det store udvalg af tilbud, hvis disse aldersgrupper ikke er tilknyttet
områdets idrætsklub/foreninger.
Gabøl/Nustrup landdistrikt er et aktivt samfund.
Dette ses også ved at det både har en hal, en forsamlingsgård, et klubhus og meget mere. Disse
er kun kommet op at stå ved hjælp af frivillige.
Nu er der gået nogle år og tiden er inde til at der
igen tages fat. Det er vigtigt at man i et samfund
bygger noget op i fællesskab, det er det der er
limen, der får det hele til at hænge sammen.
De små byer i landdistriktet er generelt velholdte.
Men der er visse fælles steder, som kan bruge
en ansigtsløftning. Indgangen til byerne ønskes
gjort mere indbydende og tiltrækkende for både
beboere og udefra kommende.
I nuværende situation er der mange aktiviteter
ud fra hallen, alle aldre er her aktive. De der ikke
interesserer sig for sport er der derimod ikke så
meget for.
Men mulighederne er til stede. Der skal nu tages
kontakt til forskellige bestyrelser og indehavere,
for sammen med dem at få aftaler i stand. Kun
i fællesskab og ved sammen at finde kompromiser findes løsningerne. Dette hænger jo også
sammen med et af vores mål, nemlig det som
omhandler »Samvær på tværs af aldersgrupper«.
Beskrivelse af projekter
Projekt 1
Det er et mål, at der skal skabes en fælles indgang til alle byer. Der skal skabes fornyelse og
genkendelse i byerne.
Projekt 2
Første etape skal binde tennisbaner, hal, skole,
forsamlingshus og klubhus sammen.
Anden etape tager fat på parkeringsplads ved
præstegården, i samråd med menighedsrådet.
Tredje etape er parkeringspladsen ved Spar Nustrup.
Indkørsel til Nustrup
18
Gabøl/Nustrup landdistrikt
Boldbanerne
Gabøl/Nustrup landdistrikt
19
Alt dette kunne være grundlaget for et afgangsprojekt for en landskabsarkitekt, med udgangspunkt i de japanske kirsebærtræer på
Røddingvej. Projektet kan indeholde nye parkeringspladser ved forsamlingsgården. Her vil det
være oplagt at se på omkringliggende bygninger
og arealer.
Projekt 3
Legeplads på Rosengade, toilet, legeredskaber.
Projekt 4
I 2013 påtænkes der et samarbejde mellem Nustrup Hallen og Nustrup Sogns Forsamlingsgaard, for at de 2 steder sammen kan blive det
område i Nustrup, hvor der ikke kun bliver dyrket
idræt, men tilbudt alle former for kulturelle tiltag
og arrangementer.
Prioritering
Projekt 1
I 2010 skal den endelig plan for byfornyelse være
på plads.
I 2011 skal der være opført nye byporte tegnet
ud fra en konkurrence.
Projekt 2
I slutningen af 2012 forventes forskønnelsen omkring forsamlingshuset afsluttet.
I 2015 skal den nye fælles front fra tennisbane til
klubhus være afsluttet.
Efter 2015 tages fat på etape 2 og 3.
Projekt 3 og 4
I år 2010 startes på at gennemføre de visioner
som skal få unge og ældre til at mødes i både
lege, sport og undervisning.
At børn og unge arbejder sammen med ældre
om aktiviteter of udfordringer, for at styrke sammenholdet på tværs af aldersgrupperne. Dette
kan gøres, ikke kun i Nustrup Ungdomsforening,
men også i nye grupper hvor de ældre kan vise
de unge, hvordan de f. eks reparere biler/knallerter/cykler eller andre ting. Dette kunne foregå et
par gange om ugen evt. på skolen, eller via den
lokale bilforhandler.
Den fælles legeplads på Rosengade i Nustrup
skal have et løft, i form af toiletforhold, så ikke
kun børnene har et sted at gå på toilet, men også
dagplejer, børnehave og skole har mulighed for
at benytte toilettet og ikke skal afbryde legen.
Desuden bør der på legepladsen være flere muligheder og legeredskaber, især redskaber der
udfordre børnene fysisk – klatretårne, balancebomme mm. og spil i stort format, så som Skak,
Ludo, Dam, Vikinge spil og Mikado mm. der udfordrer dem mentalt
Nustrup Sogns Forsamlingsgaard bør inddrages
mere i Gabøl/Nustrup landdistrikt, Forsamlingsgaarden bør benyttes til flere aktiviteter, dette
kunne være
· LAN-aften for børn og unge
· Banko/Gåsespil
· Fællesspisning
· Foredrag
· Musikaftner/Stand-up
· Udstillinger
· Kurser
· Spilleaftner
Nustrup Hallen og Nustrup Sogns Forsamlingsgaard vil sammen kunne virke som et Multihus,
en enhed som sammen vil kunne klarer alle typer
af arrangementer.
Forsamlingsgaardens køkken bør udbygges så
det ikke kun bruges til fester og arrangementer, men også til at der kan laves mad til skolen,
børnehaven, dagplejerne og der kan også laves
mad til byens »ældre«.
Nustrup Hallens cafeteria holder åben alle dage,
så alle aldre har et fælles sted at mødes. Dette vil
hjælpe med til at styrke båndene mellem børn,
unge, voksne og ældre.
I tilknytning til hallen laves et motionscenter for
hele Gabøl/Nustrup landdisiktrikt.
I år 2017 er befolkningsudviklingen vendt, så der
er åbnet op til 9. klasse på skolen. Skolen ombygges så der tages hensyn til hver enkelt elevs
måde at lære på. Klasseværelserne skal være
større, og udformes så der er hvileområder og
forskelligt inventar der tilfredsstiller/opfylder elevens måde at indlære på.
I forbindelse med skolen anlægges et atletikstadion der skal være med til at få børnene til at
udfordre deres fysiske formåen. I det hele taget
skal idræt og fysisk udfoldelse være højt på skemaet.
I år 2021 bygges et musikhus i forbindelse med
skolen, der tilbyder børn og unge endnu flere
aktiviteter. Ikke kun i skoletiden, men også i fritiden hvor f.eks. orkestre og kor kan dannes, og
der undervises i spil på mange forskellige musikinstrumenter.
Hvem kan være ansvarlig for projektet?
Beboerforeningen i Nustrup er ansvarlig for projektet i samarbejde med hallen, forsamlingshuset, Nustrup Ungdomsforening, Nustrup Fællesskole og Haderslev kommune.
Hvilke samarbejdspartnere er nødvendige for
projektets gennemførelse?
Haderslev kommune.
Hvilke ydre restriktioner er der på projekter,
hvilke tilladelser skal opnås (lovgivning, lokalplaner)?
Lokalplan skal undersøges.
Hvordan kan projektet finansieres?
Finansieringen skal ske ved aktivt at søge fonde
samt Haderslev Kommune.
Målgruppe
Familier med børn og unge.
Få fjernet den gamle hestestald ved forsamlingshuset og få renoveret hele parkeringspladsen, til
der er plads til alle bilerne ved de store gymnastikstævner, sammenkomster i skolen og fester i
forsamlingshuset.
Nustrup kirke
20
Gabøl/Nustrup landdistrikt
I 2013 kan der startes et samarbejde mellem
Nustrup Hallen og Nustrup Sogns Forsamlingsgaard, for at de 2 steder sammen kan blive det
område i Nustrup, hvor der ikke kun bliver dyrket
idræt, men tilbudt alle former for kulturelle tiltag
og arrangementer.
Genforeningssten Gabøl
Brdr. Simonsen
Gabøl/Nustrup landdistrikt
21
22
Gabøl/Nustrup landdistrikt