1. No category

- i samarbejde med Euroinvestor
Januar/februar 2013
januar/februar 2013
Forord
Stor succes for
AU Privatinvestor
Gratismagasinet PrivatInvestor fra AktieUgebrevet og Euroinvestor har tiltrukket stor opmærksomhed og antallet af
modtagere har nu rundet 35.000 efter
en flot lancering ved nytårsskiftet.
Magasinet udkommer hver måned med
interessante artikler om alt fra aktier til
erhvervsobligationer og pension, investeringsforeninger, boligrenter og privatøkonomi.
”Vi har fået en god start med PrivatInvestor. Magasinet indeholder blandt
andet analyser og artikler om investeringsemner fra Økonomisk Ugebrev,
der ellers kun læses af toppen af dansk
erhvervsliv. Vores idé er, at artiklerne
også er interessante for folk, det har en
formue og interesserer sig for professionel investeringspleje. Samtidig er målgruppen oplagt for mange annoncører,”
siger Per Rolf Petersen, adm. direktør
hos AktieUgebrevet.
Kritisk masse afgørende for
annoncører
Samarbejdet mellem AktieUgebrevet
og Euroinvestor er tegn på nye tider for
mediebranchen.
2
Det er vigtigtere end nogen sinde at nå
både bredt ud, og samtidig nå en interessant brugergruppe, der kan skabe
resultater for annoncørerne.
”Morten W. Langer og hans redaktionelle team af erfarne analytikere og
erhvervsjournalister producerer det
spændende og fagligt velunderbyggede finansstof. På Euroinvestor har vi
den største brugergruppe af danskere,
der er interesseret i investorstof. Kombinationen af relevant indhold af høj
kvalitet og en interessant målgruppe
har givet Privatinvestor magasinet et
solidt fundament,” siger Jeff Saul, CEO
i Euroinvestor.
Tilmeld dig gratis
Magasinet PrivatInvestor udkommer månedligt ti gange årligt og er gratis.
Tilmelding sker via følgende link: http://
www.euroinvestor.dk/newsletters/default.aspx
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
William Demant med
nye produkter
af Bruno Japp
William Demant Holding (WDH) havde
en vanskelig anden halvdel af 2012,
hvor kursen faldt med 20 % i løbet af
kun 3½ måned.
I det sidste nummer af AktieUgebrevet
i 2012 viste vi imidlertid, hvordan dette
fald kunne rummes indenfor rammerne
af en stigende kurskanal, som WDH
havde befundet sig i siden 2009.
Den kurskanal har vi vist i nedenstående
graf, og pointen er, at hvis WDH’s aktiekurs fastholder sin rytme fra de seneste
tre år, har kursfaldet faktisk gjort WDH
til et godt køb.
Dels har selskabet her i begyndelsen af
året lanceret en ny produktserie, som
gerne skulle være mere konkurrencedygtige end de nuværende aldrende
produkter. Første produkt, Oticon Alta,
blev præsenteret den 15. januar.
Og dels har WDH set fra et aktionærsynspunkt den fordel, at selskabet og
aktien ikke er specielt konjunkturfølsomt. Det betyder, at WDH i et svækket
marked vil stå forholdsvis stærkt set i
forhold til en række såkaldte cykliske
aktier indenfor industri og service.
William Demant Holding
500
Som udgangspunkt skal man ikke købe
faldende aktier, men her er der - på lidt
længere sigt - netop ikke tale om en
faldende aktie. I stedet er der tale om
en aktie, hvor kursen har nået bunden
i den bølgedal, som opstår under alle
længerevarende stigninger.
Der er naturligvis en risiko for, at WDH
ikke længere formår at fastholde den
langsigtede stigning. Men al aktiehandel indeholder en risiko, og for WDH’s
vedkommende er der flere årsager til,
at vi betragter risikoen som tilstrækkeligt lille til, at vi ser aktien som en god
købsmulighed:
4
400
300
200
180
2009
2010
2011
2012
BCVIEW
Analytikerforventninger
2012
Overskud (mio. kr.)
1204
Earning Per Share (EPS)
21,1
P/E (WDH)
23,1
P/E (Branche)
15,6
2013
1440
25,8
18,9
14,8
2014
1605
29,3
16,7
13,0
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
Rockwool træder
på speederen i Kina
af Morten W. Langer
Den danske stenuldsproducent Rockwool har godkendt planer om at opføre en ny fabrik i Tianjin i det nordlige
Kina, og meget tyder på, at Kina kan gå
hen og blive et guldrandet eventyr for
Rockwool.
På baggrund af de kinesiske vækstudsigter ser vi god mulighed for, at Rockwool-aktien for alvor bliver løftet frem i
2013. Selvom aktien allerede handles
til 17 gange det forventede overskud i
2013, ser vi 20-30 % upside.
Asien fyldte i 2011 samlet 5 % af koncernens samlede omsætning, men det
har længe været en del af koncernens
vækststrategi, at Asien - med især Kinas kraftige vækst i byggeindustrien i
front - skal bidrage mere til det samlede
regnskab.
Analytikernes konsensusestimater bliver løbende opjusteret, og aktien er
inde i en meget stærk udvikling. I første
omgang ser vi dog en stærk modstand
omkring kurs 700, som også var toppen
i starten af 2011.
Rockwool
800
700
600
Ifølge AktieUgebrevets oplysninger er
de kinesiske myndigheder meget tæt
på at indføre trinvise krav til anvendelse
af ikke-brændbart isoleringsmateriale i
kinesisk højhusbyggeri. Det vil kunne
booste Rockwools salg i Kina, så trykket på startknappen er ikke et sekund
for tidligt.
500
400
300
240
2009
I Kina udgør sten- og glasuld kun henholdsvis 8 % og 12 % af det samlede
isoleringsmarked, mens plasticisolering fortsat udgør 72 %. Potentialet er,
at myndighederne forbyder det brændfarlige plastisolering, hvilket åbner for et
gigantisk marked for Rockwool.
5
2010
2011
2012
BCVIEW
Analytikerforventninger
2012
Overskud (mio. kr.)
763
Earning Per Share (EPS)
35,3
P/E (Rockwool)
19,1
P/E (Branche)
18,3
2013
841
38,3
17,6
16,2
2014
956
44,1
15,3
11,2
amager
strandpark
Strandtårnet
giver dig uforstyrret udsigt
over byen og gratis
parkering under jorden
Åbent Hus på søndag kl. 14-15 · Amager Strandvej 162
Lejligheder med dobbelt panorama over Øresund og City
• Store altaner med duft af havet og sol det meste af dagen
• Danmarks måske bedste badestrand som nabo
• Kun 500 meter til Metro og herefter blot 7 minutter til centrum
• Fra 114 til 220 kvadratmeter med mulighed for 3, 4 eller 5 værelser
• Priser fra kr. 3.195.000 inkl. egen p-plads i kælder – indflytning 2014
Tilmeld dig vores nyhedsmail på amagerstrandpark.dk
*Udsigten fra 10. sal over København, lejlighed B
Projektsalg:
danbolig Amager Strand
Øresundsvej 124
Tlf 32 34 04 00
amagerstrand@danbolig.dk
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
ØK handles med
stor politisk rabat
af Bruno Japp
ØK består af to meget forskellige forretninger, nemlig dels den globale flytteforretning Santa Fe og dels Plumrose, som
producerer og sælger kød i Venezuela.
Specielt Plumrose er et smertensbarn
set fra investorernes synsvinkel, da
forretningen i Venezuela drives under
politiske forhold, som pænt sagt er
usædvanlige i forhold til, hvad danske
virksomheder er vant til.
Eksempelvis blev ØK’s produkter i 3.
kvartal ramt af en statslig konkurrence
fra lavprisprodukter op til præsidentvalget i Venezuela. Det medførte en nedjustering af den forventede omsætning
for 2012.
Disse - efter danske forhold - aparte
forretningsforhold straffer investorerne
ved at pålægge ØK-aktien en betydelig
rabat. Faktisk er ØK-aktien så lavt prissat, at man i praksis kun betaler for flytteforretningen Santa Fe, mens Plumrose
næsten er gratis. Det er specielt interessant, da ØK har planer om at børsnotere
de to selskaber hver for sig på et tidspunkt. Når det sker, vil der blive frigivet
en stor konglomeratrabat.
Spekulationerne omkring mere almin-
8
delige forretningsvilkår i Venezuela er
imidlertid begyndt at dukke op, og senest hævede Danske Markets i december deres kursmål for ØK fra 87 til 105
netop på den baggrund.
Vi forventer, at den vinkel på ØK-aktien
vil vinde indpas hos flere investorer, og
at den hurtige kursstigning i starten af
året vil fortsætte for ØK i 2013.
ØK
300
200
100
2009
2010
2011
2012
BCVIEW
Analytikerforventninger
2012
Overskud (mio. kr.)
-48
Earning Per Share (EPS)
P/E (ØK)
P/E (Branche)
17,0
2013
72
5,0
23,5
10,7
2014
138
10,6
11,1
9,3
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
SimCorp står foran
vækst i USA
af Bruno Japp
SimCorps aktiekurs blev ramt hårdt af
finanskrisen tilbage i efteråret 2008,
men som det fremgår af figuren i højre
spalte genvandt aktien allerede i første
halvdel af 2009 sin styrke. Men efter en
stigning på mere end 200 % gik aktien i
stå, og aktiekursen bevægede sig sidelæns i intervallet 750-1000 fra maj 2009
og de næste tre år.
Det ændrede sig imidlertid i slutningen
af 2012, hvor investorerne endelig var
blevet klar til næste omgang med SimCorp.
Den konkrete årsag til holdningsskiftet
var en række meldinger i aug/sep om
nye ordrer til SimCorp på det amerikanske marked, og det er selvfølgelig
positivt. Men der er en speciel vinkel
på historien, som gør den interessant
for SimCorp.
I 3. kvartalsregnskabet i slutningen af
november fortalte SimCorp således om
et finansmarked, som endnu havde langt
igen, før det havde overvundet krisen på
finansmarkedet.
Eftersom SimCorp sælger produkter til
netop selskaber på finansmarkedet er
det umiddelbart negativt.
10
Men SimCorp har allerede i dag bragt
både omsætning og indtjening tilbage
til niveauet før krisen, og det sker altså
til trods for, at finansmarkedet ikke er
tilbage på fuld styrke endnu.
Dermed vil en udnyttelse af det væsentlige potentiale på SimCorps marked i
specielt USA ikke blot bringe selskabet
tilbage til status quo før krisen, men væsentligt højere både mht. omsætning
og indtjening. Det åbner store vækstperspektiver, som aktiemarkedet nu er
begyndt at indregne i aktiekursen.
SimCorp
1000
900
800
700
600
500
400
350
2009
2010
2011
2012
BCVIEW
Analytikerforventninger
2012
Overskud (mio. kr.)
254
Earning Per Share (EPS)
59,5
P/E (SimCorp)
21,1
P/E (Branche)
16,6
2013
314
77,2
16,3
14,7
2014
365
88,8
14,1
15,6
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
SAS kan overraske
alt og alle
af Morten W. Langer
Den overraskende lynaftale med samtlige fagforeninger har potentialet til den
fornyelse af SAS, som har været nødvendig i årevis. Vi har – modsat flertallet af analytikere – været meget positive
overfor SAS-aktien siden den dramatiske weekend, og vi forventer fortsat, at
der er meget mere i vente.
Det er da også påfaldende, at analytikerne faktisk forventer et driftsoverskud
på 1,4 mia. SEK næste år og 1,8 mia. SEK
i 2014. Efter skat forventer analytikerne
i gennemsnit 373 mio. SEK og 670 mio.
SEK, svarende til en værdiansættelse
på 8,8 gange overskuddet næste år og
4,9 gange overskuddet i 2014.
SAS nu har mulighed for at gennemgå,
fremgår klart af den seneste måneds
handelsmønster.
På Stockholm-børsen, hvor likviditeten i
SAS-aktien er langt større end i København, har de store udenlandske finanshuse været store nettokøbere, mens
danske og nordiske banker har været
nettosælgere.
Efter den seneste tids kraftige stigning
forventer vi en reaktion nedad til kurs
7-8, som kan benyttes som en købsmulighed. Ved udgangen af 2013 ser vi
SAS-aktien i kurs 9-10.
SAS + udbrud fra trendkanal
12
11
10
9
8
Vi ser fortsat analytikernes estimater
som meget forsigtige, også selvom de
forventer 22 % omsætningsvækst fra i år
til næste år. SAS har udmeldt, at flyselskabet åbner ca. 35 nye flyruter, som det
nu er blevet lønsomt at flyve på, efter at
omkostningerne er nedbragt på grund
af de nye overenskomster.
7
6
5
03-2012 05-2012 07-2012
Alene den øgede omsætning vil betyde
markant øget effektivitet, og SAS har
nedbragt personaleomkostningernes
andel af den samlede omkostningsbase
ganske markant de seneste fire år.
At de danske og nordiske analytikere
endnu ikke har forstået den revolution,
11
09-2012 11-2012 01-2013
BCVIEW
Analytikerforventninger
2012
Overskud (mio. SEK)
-426
Earning Per Share (EPS)
P/E (SAS)
P/E (Branche)
14,5
2013
373
1,2
8,5
11,6
2014
670
2,0
5,0
9,2
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
Aktiebarometer
viser svaghedstegn
af Morten W. Langer
AktieUgebrevets Aktiebarometer begynder nu at vise overraskende svaghedstegn. Efter fremgang de seneste
måneder til en score på 1,0 ved seneste
opdatering – i det samlede udfaldsrum
mellem plus to og minus to - falder den
samlede score i den aktuelle opdatering til 0,7.
økonomi. Citigroup Economic Surprice
index har de seneste uger vist en klar
nedadgående tendens, og det plejer at
sætte sig i aktiemarkedet med en relativ kort forsinkelse. Forleden kom data
fra den amerikanske tænketank Conference Board, hvor den amerikanske
forbrugertillid skuffede fælt.
Det vil sige, at barometerstanden fortsat er over neutrale nul, hvilket afspejler fortsat styrke i markedet. Styrken i
markedet er dog aftagende, idet hele
fem af de ti signaler denne gang nedjusteres med et point, mens to signaler
opjusteres.
For det andet peger en række stemnings- og adfærdsmæssige signaler i
retning af, at aktiemarkedet efterhånden
er stærkt overkøbt, og at der er brug for
en solid korrektion nedad:
Bemærk, at Aktiebarometeret er baseret
på indikatorer, der siger noget om den
kortsigtede stemning på aktiemarkedet
– og altså ikke de lange store bevægelser, som bedre afspejles af det Globale
Konjunkturbarometer.
Svækkelsen af den samlede score i Aktiebarometeret skyldes grundlæggende
to forhold:
For det første synes analytikere og
økonomer nu at blive langt mere skuffede end overraskede over strømmen
af økonomiske nøgletal for amerikansk
12
A) Nervøsitetsindeks VIX er nu tæt på
et historisk lavpunkt, hvor investorerne
stort set ikke længere tror på, at aktiemarkedet overhovedet kan falde. En meget lav værdi for VIX bliver ofte afløst af
stigende værdier, hvilket afspejler øget
volatititet.
B) Sektorrotationen mellem forskellige
brancher har på det seneste vist nye
styrketegn i de mere forsigtige defensive brancher, mens eksempelvis mere
vækstorienterede brancher som teknologi og materialer har vist svaghedstegn
i forhold til det generelle aktiemarked.
Det peger i retning af, at de professionelle investorer allerede er ved at
trække over i mere forsigtige brancher,
netop for at forberede sig på den næste nedtur.
C) Bulls versus Bears, som angiver andelen af investorer, der tror på fortsat
stigende aktiemarkeder, i forhold til andel af investorer, der tror på faldende
aktiemarkeder, viser nu en ekstrem
optimisme, som plejer at være forvarsel om en forestående korrektion eller
egentlig nedtur.
Aktiebarometer: De vigtigste aktieindikatorer
Denne uge
Sidste uge
Sektorrotation
0
1
Citigroup Surprice Index
0
1
Aktietendens (S&P 500)
2
1
Aktietendens (Shanghai)
2
2
Nervøsitetsindeks VIX (USA)
0
1
Halvlederindeks (sox.x)
2
2
Aktietendens (DAX
2
2
Afvigelse fra MA50 S&P 500
-2
-1
II Bulls vs. Bears
0
1
Globalt konjunkturbarometer
1
0
Samlet Aktiebarometer
0,7
1,0
Kilde: AktieUgebrevets Research
Forskel
-1
-1
1
0
-1
0
0
-1
-1
1
-0,3
Udvikling i Aktiebarometeret
KonjunkturBarometer
D) Endelig har S&P 500 indeks efterhånden lagt så stor afstand til 50 dages glidende gennemsnit, at sandsynligheden
for en korrektion ned er stærkt stigende.
Historisk har afvigelser på 6-8 % givet
anledning til en modsatrettet bevægelse, fordi markedet har været enten
overkøbt eller oversolgt. Med den aktuelle afvigelse på 6 % er markedet tæt
på denne grænse.
2,0
Score for samlet aktiebarometer
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-1,0
-1,5
-2,0
24/11
1/12
8/12
15/12
5/1
12/1
26/1
S&P 500 + MA(50)
1500
Mens den gode stemning meget vel kan
blive holdt oppe af pæne Q4-regnskaber, så vil fortsatte skuffelser i USA’s
økonomi på sigt sætte sig i aktiemarkedet. Aktuelt har 134 amerikanske
selskaber rapporteret resultater højere
end analytikernes forventninger for Q4.
Vigtigere er det med de fremadrettede
udmeldinger, og her har 28 selskaber
skuffet med deres forventninger, mens
kun fire har overrasket positivt.
19/1
Kilde: AktieUgebrevet
AU professionel, Research
AktieUgebrevet
1450
1400
1350
1300
04-2012 06-2012 08-2012 10-2012
12-2012
BCVIEW
Samlet set peger også dette signal
nedad. Vores konklusion er, at den positive stemning i bedste fald holder nogle
uger mere, før den ventede korrektion
ned sætter i gang.
13
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
Demetra: Recession
på vej i Tyskland i
2013
af Morten W. Langer
I en opsigtsvækkende analyse fastslår
chefanalytiker Svend Jørgen Jensen fra
det uafhængige analysehus Demetra, at
tysk økonomi med meget stor sikkerhed
bevæger sig mod recession, og at der
er stærke indikationer på, at USA’s økonomi gør det samme. Især for USA har
de seneste ugers kortsigtede signaler
ellers vist en positiv tendens.
Svend Jørgen Jensens konklusioner er
baseret på en mere langsigtet konjunkturanalyse. Og når hans advarsel bør
tages dybt alvorlig, er det fordi han op
til de seneste store recessionsperioder
har været en af de få analytikere, som
har råbt vagt i gevær.
Svend Jørgen Jensen er en af de få
hjemlige konjunkturanalytikere, der
ikke som bankøkonomer ser på makroøkonomiske data på uge-til-uge basis.
Svend Jørgens Jensens udgangspunkt
er de ”gamle” konjunkturteoretikere,
der i videnskabelige papirer har påvist,
at makroøkonomien bevæger sig i store
bølger op og ned. Men nutidens analytikere og økonomer har lagt mere fokus
på de kortsigtede bølgeskvulp.
I sin seneste makroanalyse skriver Demetra, at der er meget stor sandsynlig-
14
hed for en tysk recession indenfor de
næste 6-12 måneder:
”De tyske leading indicators toppede
i februar 2012 og er faldet hver eneste
måned siden. Det har samtidig ført den
korte cyklus under ligevægt. Dermed
har vi et klart forecast på en tysk recession. Der er kun marginale usikkerheder
forbundet med dette forecast. Det betyder, at vi kan forvente, at Tyskland i løbet
af 2013 får negativ vækst. Det betyder,
at vi vil forkaste enhver hypotese, der
går på, at Tyskland vil få positiv vækst i
2013. Det betyder ikke, at vi er 100 procent sikre på at få ret, men det betyder,
at vi anser sandsynligheden for negativ
vækst for at være overordentlig stor.”
Ledende indikatorer følges ad
Svend Jørgen Jensen konstaterer, at de
ledende indikatorer for USA’s og tysk
økonomi ofte følges ad, ofte med USA
som den ledende økonomi:
”Vi kan konstatere, at der endnu er ikke
noget forecast på en amerikansk recession. For at vi kan forvente dette, skal
vi se en svækkelse i de ledende økonomiske indikatorer de næste to måneder.
Vores konklusioner, at Tyskland vil få negativ vækst i 2013. Vi ser ikke i øjeblikket
sådanne tegn i USA’s økonomi, men de
ledende økonomiske indikatorer viser
svaghedstegn. Det antyder en relativ
svag økonomisk vækst i USA i de kommende måneder,” hedder det i analysen.
Analyse af import og eksport
Demetra har udbygget prognosen for
amerikansk økonomi med en analyse af
importen og eksporten. Heri hedder det:
”Vi har analyseret den cykliske udvikling i den amerikanske import baseret
på kvartalstal, som endnu ikke indikerer
recession. Billedet er anderledes negativt, når der analyseres på månedsdata.
På basis af disse tal har vi en situation,
hvor de kortsigtede cykler er under ligevægt. Når vi kan konstatere, at begge
de korte cykler er under ligevægt, er der
en klar tendens til, at denne udvikling
vil fortsætte. Eksportsituationen i USA
tegner det samme billede. Også her er
vi under ligevægt på kort sigt. Er det er
tegn på en forestående svækkelse i den
internationale samhandel? Og dermed
et tegn på en forestående recession?
Vores konklusion er, at vi ser en klar
svækkelse i både den amerikanske import og eksport, og denne tendens vil
sandsynligvis fortsætte,” hedder det.
Vægt på kortsigtede signaler
Bankanalytikerne lægger mere vægt på
kortsigtede signaler, og det tillægges
betydning, at både kinesisk og amerikansk økonomi på det seneste har vist
styrketegn. Eksempelvis viser de seneste PMI data for Kina fra Markit solid
fremgang i fremstillingsindustrien for
første gang siden midten af 2010.
For udviklingen i USA’s økonomi viser
de seneste væksttal fortsat fremgang,
og det samme gør de aktuelle beskæftigelsesdata. Men de ledende indikatorerne viser fortsat en meget svag positiv
tendens. Blandt andet var de seneste
data fra de amerikanske indkøbschefer i fremstillingsindustrien fra ISM ikke
særlig overbevisende med en neutral
score omkring 50 for den fremadrettede
ordreindgang.
Svaghedstegn i ledende
indikator
Også udviklingen i den ledende indikator fra ECRI viser svaghedstegn og
under alle omstændigheder en meget
svag positiv udvikling i amerikansk økonomi. Udviklingen i europæisk økonomi
ser på den korte bane fortsat meget
skrøbelig ud.
De etablerede økonomer tolker det
overraskende positivt, at nedturen ikke
længere ser ud til at accelerere, ifølge
de seneste PMI data fra Markit. PMImålingen indikerer dog fortsat markant
opbremsning i europæisk fremstillingsindustri, så der er ikke meget at råbe
hurra over.
15
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
Startskud til
hjemtagning af
gevinst?
af Bruno Japp
I sidste uge afslørede ugens sidste to dage
et meget ustabilt dansk aktiemarked.
markedet viser svaghedstegn, og det skete
altså i torsdags.
Først nåede aktiemarkedet torsdag tilsyneladende smertegrænsen for den ustoppelige optimisme, som vi har nydt gennem
hele januar.
Torsdagens kursfald kan være det indledende skridt til den korrektion, som et
ekstremt positivt marked med meget stor
sikkerhed skal igennem på et tidspunkt.
Men allerede dagen efter steg kurserne
mod himlen igen, og så kunne man godt
være tilbøjelig til at affærdige torsdagens
fald som en ubetydelig parentes, og i stedet lægge vægt på at faldet hurtigt rettede sig.
Så længe korrektionen ikke er en realitet,
bør man dog ikke starte udsalget fra porteføljen. I stedet bør man afvente et fald i
CB ned mod støtten ved 600.
Den fortolkning vil helt sikkert også være
det mest bekvemme, men vi advarer mod
at vælge denne lette løsning.
Fredagens stigninger ændrer nemlig ikke
ved, at Copenhagen Benchmark (CB) havde
oparbejdet en RSI14-værdi på over 80, og
det er ikke holdbart i længere tid. Hverken
for en enkelt aktie eller for et helt marked.
I sådan et marked er der mange glade investorer, som bare venter på startsignalet til at hjemtage gevinster, lige så snart
16
Tredje figur på næste side viser, hvordan
600 netop var den grænse, som CB nåede
op til i første halvdel af 2011.
Dengang var det kulminationen på en lang
stigning i forlængelse af finanskrisen, og
situationen kan til en vis grad sammenlignes med det, vi har oplevet i starten
af 2013. Nemlig en positiv stemning, som
løber løbsk.
Hvis/når CB falder ned under 600, kan det
betragtes som et startskud til hjemtagning
af gevinster.
Copenhagen Benchmark, MA(20)
620
610
600
590
580
570
560
550
11-2012
12-2012
01-2013
BCVIEW
Copenhagen Benchmark, MA(50)
620
600
580
560
540
520
500
480
03-2012 05-2012 07-2012
09-2012
11-2012 01-2013
BCVIEW
Copenhagen Benchmark, MA(200)
600
550
500
450
400
350
300
2009
2010
2011
2012
BCVIEW
Copenhagen Benchmark, RSI(14)
100
80
60
40
20
0
03-2012 05-2012 07-2012
09-2012
11-2012 01-2013
BCVIEW
17
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
Misser dansk
økonomi endnu et
opsving?
af Morten W. Langer
AktieUgebrevets Konjunkturbarometer
for Dansk Økonomi er nu frosset fast på et
bundniveau på minus 1,5 – i det samlede
udfaldsrum mellem plus to og minus to.
Med andre ord er der ikke mange lyspunkter i denne opdatering, og dermed bliver
starten af 2013 antagelig en fortsættelse
af en sur afslutning på 2012.
I denne opdatering har vi udskiftet ét af
de ti signaler: dansk PMI, som historisk har
været meget volatil, udskiftes med den historisk meget pålidelige indikator fra OECD
for dansk økonomi.
ber 2012 i forhold til samme måned året før
på mellem tre og fire procent, på basis af
oplyste data for udviklingen i Dankortomsætningen. Nu er der så kommet data fra
Danmarks Statistiks detailhandelsomsætning, der viser et fald på hele 3,5 % i forhold til december 2011. Dermed blev det
den ringeste julehandel i mands minde.
Udvikling i Dansk
KonjunkturBarometer
KonjunkturBarometer
2,0
Score for samlet konjunkturbarometer
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
-0,8
-1,0
OECD’s ledende indikator for enkeltlande
viser igen en meget bekymrende udvikling
for dansk økonomi, idet flere af de øvrige
EU-landes indikatorer senest har vist en
positiv tendens, blandt andet Tyskland,
Grækenland og Finland, mens indikatoren
for Danmark fortsætter nedad.
Det internationale opsving i 2010 og starten af 2011 gik fuldstændig uden om Danmark, der aldrig kom op i gear. Fordelen
var, at vækstfaldet har været tåleligt, men
alene fordi det var i nærheden af nulpunktet.
I seneste udgave af AktieUgebrevet forudsagde vi et fald i privatforbruget i decem-
18
-1,5
-1,5
-2,0
Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Juni Juli Sep. Okt. Nov. Dec. Jan.
2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012
Kilde: Aktieugebrevet
AU professionel,Research
AktieUgebrevet
Danmarks Statistik skriver: ”Fald i forhold
til 2011: Renset for prisudvikling var detailsalget i december 3,5 pct. lavere end i
samme måned sidste år. Nedgangen skyldes årlige fald i alle tre varegrupper, størst
var nedgangen på 4,6 pct. i salget af fødevarer og andre dagligvarer. Salget af andre
forbrugsvarer var 3,1 pct. lavere og salget
af beklædning mv. 2,1 pct. lavere end i december sidste år. Det samlede detailsalg i
2012 var, renset for prisudvikling, 2,2 pct.
lavere end i 2011.”
Et klart lyspunkt er dog udviklingen i ejerboligpriserne, hvor Home Husprisindeks
nu over flere måneder har vist klar fremgang i priserne. ”Homes husprisindeks for
december viser, at handelspriserne på
enfamiliehuse i gennemsnit steg med 1,9
% på landsplan (sæsonkorrigeret) i forhold
til november – målt som et tremåneders
glidende gennemsnit. Huspriserne steg
således mod slutningen af året efter at
være faldet seks måneder i træk. 2012 bød
dermed samlet set på otte måneder med
prisfald og fire måneder med prisstigninger.” skriver Home.
Udviklingen med stabilisering af ejerboligmarkedet er ikke mindst positivt for realkreditinstitutterne, som med yderligere
prisfald skulle forøge deres SDO-reserver
med milliarder. Prisudviklingen er antagelig meget forskellige i de forskellige
geografiske regioner. Eksempelvis steg
ejerboligpriserne i Hørsholm Kommune
med 6 % i 2. og 3. kvartal 2012, mens de
i Lemvig Kommune faldt med 7 % i de to
kvartaler – efter et prisfald på 15 % i 3.
kvartal.
Dansk KonjunkturBarometer: De vigtigste konjunkturindikatorer
Senest Forrige Data for Score Ændring Link
OECDs LEI For Danmark
99,3
99,3
nov.
0
-1
http://stats.oecd.org/
Est. privatforbrug 2mdr.12/2mdr.12 (%-vækst) 1)
3
6
dec.
-2
0
http://www.nets.eu
Lastbiltransport mdr./mdr. (%-vækst - 2mdr.snit) -5
-1
dec.
-2
0
http://www.storebaelt.dk
Konjunkturbarometer Byggeri
-16
-13
dec.
-1
0
http://www.statistikbanken.dk
Konjunkturbarometer Industri
0
2
dec.
-1
0
http://www.statistikbanken.dk
Stillingsannoncer for industri & service
7.444
7.029
dec.
-2
0
http://www.jobindex.dk
Bilsalg (1000)
14,7
14,5
dec.
0
0
http://www.statistikbanken.dk
Annonceomsætning, dagblade(år-til-år)
84
86
sept
-2
0
http://www.drrb.dk
Boligpriser (% -ænd. seneste 12 mdr.)
-1,9
-4,2
dec.
-1
1
http://home.dk/
Ledige kontorer (mio. kvm)
1,08
1,06
dec
-2
0
http://www.de.dk
Udvikling i selsk. banklån (mia. kr.)
402
410
nov
-2
0
http://www.nationalbanken.dk
Samlet konjunkturbarometer
-1,5
0,0
Note: 1) Vækst i Dankort-omsætning skal korrigeres for Dankortets øgede markedsandel med minus ca. 3-4 %-point
Kilde: Aktieugebrevets Research
PRØV
AKTIEUGEBREVET
I 6 MDR – OG FÅ BOGEN:
Forklaring
Ledende indikator
PBS Dankortomsætning
Lastbiltrafik over Storebælt
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
Danmarks Statistik - økonomisk indikator
Jobindex.dk - stillingsopslag
Nyregistrerede personbiler og varevogne
DRRB Mediaindeks over dagblade
Ejerbolgpriser fra Home/DS
Oline Lokalebørs-stat. for hovedstadsomr.
Nationalbankens Balancestatistik
Kun
119,pr. md.
– spar 4
61,-
Tilbuddet gælder
kun nye abonnenter
TILMELD DIG PÅ
www.aktieugebrevet.dk/tilmelding
19
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
Konjunkturbarometer viser
styrketegn i Europa
af Morten W. Langer
Konjunkturbarometeret for den globale
økonomi viser i denne opdatering en
overraskende positiv udvikling i europæisk økonomi, som senere kan smitte af på
dansk økonomi.
De positive meldinger fra IFO, som især
baseres på forventninger, understøttes af
de seneste PMI-data for tysk erhvervstillid
fra Markit. PMI-tallene viser et skift fra nedgang til solid vækst i industriproduktionen.
Til gengæld er der også nye svage tegn
på en opblussen i den finansielle usikkerhed i Euroland, antageligt blandt andet på
grund af en styrket Euro og markant svækkelse af fransk økonomi.
Optimismen kan skyldes indikationer på
bedre økonomiske data fra Kina. IFO’s vurdering af udvikingen lyder sådan:
Blandt andet oplyses det, at ”January’s index reading represents a return to solid
output growth at the start of the year, contrasting with the downturn seen on average during the final quarter of 2012 (49.1).
The main source of private sector growth
in January was a robust rise in service
sector business activity. Higher levels of
services activity have now been recorded
in each of the past two months, and the
latest expansion was the most marked for
just over a year-and-a-half. Manufacturers
signalled a rise in production volumes for
the first time since March 2012, although
the increase in output was only marginal.”
”The Ifo Business Climate Index for German
industry and trade rose for the third time
in succession. Assessments of the current
business situation were somewhat more
positive after deteriorating last month.
Future business perspectives improved
considerably. The German economy made
a promising start to the New Year. In manufacturing the business climate indicator
continued to rise.”
PMI-meddelsen for hele Euroland viser, at
nedturen i Sydeuropa fortsætter, men med
reduceret faldhastighed. Til gengæld ser
den franske økonomi ud til at falde sammen, hvilket igen kan ryste det europæiske finansmarked. Senest har indikatoren
for tilliden til europæiske bankaktier fået
et tryk nedad, hvilket måske hænger sammen med stigende usikkerhed om fransk
økonomi.
De tyske indkøbschefer signalerer i det seneste IFO-indeks ny optimisme i fremstillingsindustrien og indenfor byggeri– og
anlæg, mens engroshandel og detailhandlen fortsat er underdrejet.
21
Itraxx Financials afspejler den forsikringspræmie, som skal betales for at sikre sig
mod konkurs i de bagvedliggende bankobligationer.
I USA har flere nøgletal skuffet på det seneste, og Citigroup Economic Surprice indeks
har de seneste uger været på en gevaldig
glidebane. BNP for 4. kvartal skuffede med
et fald på 0,1 %, hvilket dog især skyldes lagerreduktioner, fald i eksporten og lavere
offentlige udgifter.
Tvivlen om styrken i amerikansk økonomi
er dog blevet understøttet af den seneste skuffende måling af forbrugertilliden
fra Conference Board, som kommer med
denne vurdering: ”Consumers’ optimism
about the short-term outlook continued
to deteriorate in January. Those expecting business conditions to improve over
the next six months declined to 15.4 percent from 18.1 percent. However, those
expecting business conditions to worsen
declined slightly to 20.6 percent from 21.1
percent. Consumers’ outlook for the labor
market was more pessimistic. Those anticipating more jobs in the months ahead
declined to 14.3 percent from 17.9 per-
cent, while those expecting fewer jobs
remained virtually unchanged.”
Modsat viser den ledende indikator fra
Conference Board fortsat styrke og Ken
Goldstein, økonom hos Conference Board
vurderer situationen sådan: “The latest
data suggest that a pickup in domestic
growth is now more likely, compared to a
few months ago. Housing, which has long
been a drag, has turned into a positive for
growth, and will help improve consumer
balance sheets and strengthen consumption. However, for growth to gain more
traction we also need to see better performance on new orders and an acceleration
in capital spending.”
Udvikling i internationalt
KonjunkturBarometer
KonjunkturBarometer
2,0
1,5
1,4
1,2
1,0
0,5
0,0
-0,1
-0,5
-0,6
-1,0
-1,5
-2,0
Feb. Mar. Apr. Maj. Jun. Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Mar. April Maj Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb.
2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2011 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2012 2013 2013
Kilde: Aktieugebrevet
AU professionel,Research
AktieUgebrevet
Internationalt KonjunkturBarometer: De vigtigste internationale konjunkturindikatorer
Seneste
Forrig
Næste data
S&P 500 aktieindeks
1495
1480
ISM Fremstilling, Nye ordrer
50,3
50,3
1. feb.
Conference board LEI, Ledende indikator
93,9
93,4
Conference board, Forbrugertillid
58,6
65,1
26.feb
CRB Raw Industrial, råvarepriser
542
533
OECD LEI, for Euroland
99,5
99,4
11. feb.
IFO-forventninger, Erhvervstillid
100,5
98
ITRAXX Financials
109,3
110
PMI Kina
51,5
50,5
1. feb
Baltic Dry Bulk Index
779
826
SAMLET KONJUNKTURBAROMETER
Note: Forrige data er seneste offentliggørelse eller for 2 uger siden for markedsdata.
Kilde: Økonomisk Ugebrev Research og AktieUgebrevet
Score
1
0
2
-1
2
0
0
1
1
-2
0,4
Ændring
0
0
0
-1
1
0
1
-1
0
-1
-0,1
Tendens
op
Uænd.
op
ned
op
op
op
op
op
op
Kilde
ISM
CONFERENCE BOARD
CONFERENCE BOARD
CRBTRADER
OECD
IFO.DE
markit.com
22
Historisk Fredet Ejendom i Magstræde
Magstræde 16, 1204 København K
Sag nr. E240
City Magstræde, mindre investeringsejendom til salg
I Københavns mest charmerende gade, sælges investerings ejendom med Erhvervs lejlighed i stuen samt 1. sal (Restaurant
Gormø’s) samt total renoveret ejerlejlighed på 2, 3, 4, og 5 sal.
Gaden er med sine Toppede brosten og historiske ejendomme, noget helt specielt. Ejendommen ligger omgivet af cafeer, små
sjove forretninger og kun et stenkast fra Strøget. Strædet og Gammel Strand, midt i den pulserende indre by, men placeringen
til trods føler man sig i helt egen historiske fredelige verden, når man entre den flere hundrede år gamle ejendom.
Salgspris:
Kontant
Afskrivningsgrundlag, ansl.
Startforrentning, kontantbasis
9.800.000
0
4,8%
Tinglyst areal
288 m2
BBR areal
292 m2
Etageareal
292 m2
Opført
1735
Onsgårdsvej 23, st., 2900 Hellerup
Tlf.: 20 99 91 46 / 40 86 73 32 | Fax.: 39460131
info@vedel-colding.dk | www.vedel-colding.dk
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
Pensionsportefølje
parat til køb efter
nedtur
af Morten W. Langer
AktieUgebrevets Pensionsportefølje er
indtil videre blevet ramt af det skuffende
regnskab fra Bang & Olufsen, der har
givet nedjusteringer på den korte bane.
Afkastet siden posten blev indkøbt er
minus 10,7 %, og det trækker godt ned
i det samlede porteføljeafkast.
Vi bemærker, at der trods det kortsigtede svage resultat, har været ganske
solid købsinteresse i aktien fra store
udenlandske finanshuse. Det afspejler
efter vores vurdering to ting:
For det første er der tiltro til, at B&O’s
ledelse vil foretage de fornødne tilpasninger af omkostningsstrukturen med
de udmeldte butikslukninger i Europa.
Vores tiltro til Danske Bank-aktien er
ikke blevet rokket af den meget negative medieomtale relateret til den nye
abonnementsordning for mindre lønsomme privatkunder. Når bølgerne har
lagt sig, vil denne fokuseringsstrategi
uden tvivl kunne løfte bankens lønsomhed.
For det andet ventes effekterne af den
kinesiske ekspansion først for alvor at
slå igennem på salget i løbet af de næste kvartaler.
Tiltaget kan virke brutalt og meget
udansk, ikke mindst efter at myndighederne - og dermed skatteyderne – har
hjulpet blandt andet Danske Bank gennem krisen. På den anden side har det
danske samfund også brug for solide
og lønsomme banker, der igen tør låne
penge ud.
Bang & Olufsen har med andre ord
styr på ledelsesmæssig fokusering,
ekspansionsstrategi og omkostninger,
og det giver forsat håb for betydeligt
bedre resultater på 1-2 års sigt. Derfor
vil B&O-aktien blive liggende i Pensionsporteføljen.
En bemærkning til FLSmidths stigning
på 8,4 % er, at det på den korte bane er
bekymrende, at der har været ganske
mange indberetninger af udenlandske
spekulationsfonde shortpositioner i
FLSmidth. Den type fonde plejer bestemt ikke at tage fejl.
De øvrige fire poster i Pensionsporteføl-
24
jen har performet ganske pænt. Danske
Bank har med plus 15,6 % klaret sig solidt bedre end det generelle aktiemarked, der er steget 8,5 % for Copenhagen
Benchmark og 9,5 % for C20-indeks.
På den anden side er det vores vurdering, at fortsat stigende metalråvarepriser vil trække aktien med op.
De sidste to poster i porteføljen, Rockwool og Novo Nordisk, er steget med
5,8 % og 9,2 %. Især bør det bemærkes,
at Novo Nordisk efter en svag periode
med kursfald lige efter vi havde købt
aktien til porteføljen, nu er kommet flot
igen. Vi vurderer, at der er meget mere
i denne aktie.
Samlet set har Pensionsporteføljen et
afkast på 2,8 % med en investeringsgrad
på 50 %. Omregnes afkast til en 100 %
investering svarer det til et afkast på
5,6 %, hvilket kan sammenholdes med
afkast i C20-indeks på 9,5 %.
Vi har valgt en forsigtig indgang på Pensionsporteføljen, da vi fortsat forventer
en snarlig korrektion ned, som kan blive
en glimrende købsmulighed.
Vi må også indrømme, at det danske
aktiemarked har performet langt bedre,
end vi havde turdet håbe. Og det er da
også værd at bemærke, at det danske
aktiemarked i den vestlige verden ligger
helt med fremme i 2013.
Vi har flere gode aktier, vi gerne vil
have ind i pensionsporteføljen, men
hvor vi altså afventer den rigtige timing
for et køb. Blandt andet har vi et godt
øje til Novozymes, Schouw, A.P. MøllerMærsk, DS Norden og Genmab.
Pensionsporteføljen
Køb
Navn
Antal
Kurs
Købskurs
Udbytte
+/-
+/-
311012
Danske Bank
525
107,20
92,50
0
7.586
15,6%
231012
Novo Nordisk
55
1.061,00
969,00
0
4.920
9,2%
155
338,90
311,80
0
4.074
8,4%
85
652,00
614,50
0
3.053
5,8%
715
64,00
71,50
0
-5.484
-10,7%
211112
FLSmidth
051212
Rockwool B
051212
Bang & Olufsen
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Gevinst/tab på seneste fem solgte aktier
Porteføljeresultat
Startkapital pr. 22. oktober 2012
+ realiseret gevinst
+ urealiseret gevinst
= kapital
500.000
0
14.151
514.151
Afkast
Pensionsporteføljen
2,8%
Copenhagen Benchmark
8,5%
C20
9,5%
25
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
Tyskland peger op,
mens USA Peger ned
af Bruno Japp
Denne gang er vi trådt et skridt tilbage
og betragter de internationale aktiemarkeders bevægelser set over en
tidshorisont på fem år. Det giver os to
fortolkningsmuligheder.
For det tyske marked (DAX) har vi vist,
hvordan udviklingen siden begyndelsen
af 2011 kan fortolkes som en ”stigende
trekant”. Det er illustreret med de to blå
linjer, hvor loftet ligger i 7500, som blev
brudt i december 2012. Det er et meget
optimistisk billede, som lægger op til en
fortsat stigning på 25 %.
Vi kunne også have startet den øverste
linje lidt senere, så toppen i starten af
2011 ikke havde været med. Så havde
figuren mere lignet S&P 500, som vi ser
i figuren nedenunder.
DAX
7500
7000
6500
6000
5500
5000
4500
4000
2009
2010
2011
2012
BCVIEW
S&P 500 + Trendkanal
1500
1350
1200
1050
Her stiger både kurstoppe og -bunde,
men bundene stiger hurtigst. Det er faktisk et negativt signal om, at topniveauet
ikke kan følge med.
900
750
2009
Hvilken fortolkning er den rigtige? Det
vil vi få et svar på ved at følge S&P 500,
hvor en stigning forbi 1500 vil være et
positivt signal. Falder S&P 500 derimod
under den seneste bund i 1350 vil det
være indledningen til en større nedtur.
26
BCVIEW
2010
2011
2012
januar/februar 2013
Aktiemarkedet
Positive signaler
fra asien
af Bruno Japp
Det ser p.t. godt ud på de asiatiske aktiemarkeder.
Som øverste figur til højre viser, har det
japanske Nikkei-indeks for første gange
siden begyndelsen af 2010 brudt loftet i
en faldende kurskanal. Og det kinesiske
Shanghai-indekst er for første gang i to
år brudt op gennem 50 ugers glidende
gennemsnit.
15000
14000
13000
12000
11000
10000
9000
8000
2009
2010
2011
På lidt kortere sigt vil så stejl en stigning,
som vi ser i Nikkei-indekset, dog næsten
altid blive efterfulgt af kursfald.
BCVIEW
Dels vil der være en del udsalg fra kortsigtede spekulanter, som hjemtager en
planlagt kortsigtet gevinst, og dels vil en
del af de lidt mere forsigtige investorer
realisere gevinsten ”for en sikkerheds
skyld”.
Shanghai Composite
På samme måde vil et brud på en modstand - som Shanghai-indekset har præsteret - også ofte blive fulgt op af et fald
tilbage mod den brudte modstand.
Det vil derfor ikke være overraskende,
hvis vi på kort sigt står overfor kursfald.
Men set i en lidt længere tidshorisont er
det tekniske budskab fra Asien positivt.
27
Nikkei Dow.
2012
4250
3750
3250
3000
2750
2500
2250
2000
1750
2009
BCVIEW
2010
2011
2012
januar/februar 2013
Aktieskole
Forskellige aktier forskellig risiko
af Bruno Japp
At der på kort sigt kan der være meget
store forskelle mellem, hvordan aktiemarkedet i almindelighed bevæger sig,
og så hvad der sker i en enkelt konkret
aktie, kan man konstatere hver eneste
dag.
bankaktierne klarer sig bedre end aktiemarkedets gennemsnit under højkonjunktur, mens de falder mere end
markedet under lavkonjunktur. De hører
til den gruppe, som kaldes for ”Cykliske
aktier”.
Mens en stigning eller et fald i eksempelvis C20-indekset på 2 % på en enkelt
dag er så ualmindeligt, at det bringer de
store overskrifter frem i medierne, ser vi
ganske ofte den slags stigninger eller
fald i en enkelt aktie.
Kontrasten hertil er de ”Defensive aktier”, som er mindre følsomme overfor
konjunktursvingninger. Et eksempel
herpå er forsikringsselskaberne, som
ganske vist også bliver påvirket af konjunkturerne, men i mindre grad end aktiemarkedets gennemsnit.
På længere sigt bliver afvigelserne mellem markedet og den enkelte aktie mindre, men da nogle af de børsnoterede
selskaber er mere følsomme overfor udviklingen i samfundsøkonomien end andre, er kursen på deres aktier det også.
Betaværdier
Hvordan en aktie svinger i forhold til
markedet kan man udtrykke ved hjælp
af et tal, som kaldes for aktiens Betaværdi. Investeringsforeningsrådet definerer Betaværdi således:
Cykliske og defensive aktier
De mest følsomme aktier stiger i gode
tider mere end markedet, mens de i
dårlige tider falder mere. Som eksempel kan vi nævne bankerne, som tjener
rigtig mange penge under en højkonjunktur, men til gengæld klarer sig rigtig
skidt under lavkonjunktur.
Eftersom aktier er ejerandele i børsnoterede selskaber betyder det, at
28
”Beta er et mål for markeds- eller benchmarksrisikoen. Er beta-værdien over 1, betyder det, at investeringen svinger mere end
markedet generelt. Og omvendt reagerer
den mindre, hvis værdien er under 1.”
Hertil kan tilføjes, at hvis Betaværdien er
lavere end 0, så betyder det, at aktiens
kurs stiger, hvis markedet falder. Det er
dog yderst sjældent.
Hvis vi ser på C20-indeksets opdeling
i Cykliske og Defensive aktier, så kan
vi benytte Betaværdien til at definere,
hvilke aktier, som hører til i hvilken
gruppe.
Generelt kan vi sige, at jo højere Betaværdien ligger over 1, jo mere cyklisk er
aktien. Og jo længere Betaværdien ligger under 1, jo mere defensiv er aktien.
I højre spalte ser vi en oversigt over Betaværdierne for C20-aktierne set over
en fem-årig periode. For Pandora og
Chr. Hansen er værdien dog beregnet
over en to-årig periode, da disse aktier
ikke har været børsnoteret tilstrækkeligt
længe til, at der kan beregnes en langsigtet Betaværdi for dem.
Porteføljesammensætning
Viden om de forskellige aktiers konjunkturfølsomhed kan man bruge i sammensætningen af sin portefølje.
Det vil f.eks. være en fejl at have en
overvægt af aktier med en høj Betaværdi i porteføljen, hvis man ønsker en
forholdsvis sikker portefølje uden for
store udsving. Så skal man i stedet fokusere på de defensive aktier med en
Betaværdi under 1.
Hvis man omvendt hører til den gruppe
investorer, som er parat til at tage en
chance i håbet om den store gevinst,
så er det netop de cykliske aktier med
en høj Betaværdi, man skal forsøge at
fange på det rigtige tidspunkt. Med risiko for at ramme forkert.
Betaværdier
Pandora
FLSmidth
Danske Bank
Vestas Vind Systems
A. P. Møller-Mærsk
Nordea
DSV
GN Store Nord
Jyske Bank
Carlsberg
Novozymes
Topdanmark
Novo Nordisk
William Demant Holding
H. Lundbeck
Tryg
Coloplast
Chr. Hansen
TDC
2,31
1,42
1,40
1,34
1,24
1,18
1,15
1,12
1,05
1,00
0,77
0,69
0,68
0,66
0,54
0,52
0,46
0,40
0,27
29
januar/februar 2013
Pension
Tvivl om pensionskassers motiver
af Carsten Vitoft
De danske pensionsselskaber arbejder
i al stilhed på en række benspænd for
de kunder, som ønsker at gøre brug af
regeringens tilbud om at beskatte deres kapitalpensioner med rabat i 2013
i stedet for på pensionstidspunktet, viser Økonomisk Ugebrevs kortlægning
af pensionsselskabernes udmeldinger.
Det sker selv om økonomiske rådgivere
over en bred kam er enige om, at det i
næsten alle tilfælde er en klar fordel
for danskerne at gøre brug af tilbuddet.
En af dem er privatøkonom Las Olsen fra
Danske Bank, der siger: ”Det her er en
fordel for langt de fleste. Der er meget få
saglige argumenter for at lade være, og
vores anbefaling er med meget få undtagelser at sige ja tak til straks beskatningen, hvor man slipper med at betale
37,3 % i skat i stedet for 40 % senere. Jeg
synes, det er ærgerligt, hvis kunderne
eksempelvis mister deres pensionsgaranti ved at tage imod tilbuddet,” siger
Las Olsen.
Men det er præcis, hvad eksempelvis pensionsselskabet Nordea Liv og
Pension har tænkt sig at gøre. Hvis
selskabets kunder med et garanteret
pensionsprodukt ønsker at spare de
30
2,7 % i skat, så mister de det garanterede
produkt og får i stedet et helt nyt og mere
usikkert markedsrenteprodukt stukket i
hånden, selv om de ikke ønsker det.
”Straksbeskatningen på kapitalpensioner er en skattefordel for alle. At
nogle pensionsselskaber ikke kan administrere det er ikke optimalt for kunderne. Man skal passe på med om der
er indtægtstænkning i det fra banker
og pensionsselskaber frem for kundernes interesser og fordele. Og for den
sags skyld risikerer staten også at miste indtægter, hvis pensionsbranchen
modarbejder kundernes muligheder,”
siger aktuar og pensionsmægler Jørgen
Svendsen.
Alligevel arbejder flere pensionsselskaber i øjeblikket i kulissen på at forhindre kunderne i at gøre brug af den
økonomisk attraktive ordning, erfarer
Ugebrevet.
Når pensionsselskaberne overhovedet
kan mistænkes for at være sig selv nærmest i denne skattesag, skyldes det de
enorme formuer, der er på spil, og hvem
der skal passe på kundernes og statens
penge. I dag menes der at være op mod
475 mia. kr. gemt på kapitalpensioner,
og hvis alle danskere i år vælger skatterabatten på 2,7 %, og lader sig straksbeskatte, så står pensionsbranchen til at
miste op mod 175 mia. kr. under forvaltning. Det er penge, som branchen normalt tjener omkring 1 % på at håndtere.
Regeringens tilbud til pensionskunderne kan dermed gøre et stort indhug
i pensionsbranchens indtjening. I det lys
er der måske ikke så meget at sige til,
at pensionsbranchen har en anden og
skjult dagsorden.
”Efter min mening er det fuldstændigt
urimeligt, at pensionsselskaberne udnytter situationen til gavn for sig selv i
stedet for at sætte kundernes behov i
første række. Hvad der er godt for kunderne bør være godt for selskaberne,
men sådan kan det ikke være, hvis selskaberne bruger straksbeskatningen
til at presse flere kunder over på markedsrente, selv om de ikke ønsker det.
Min anbefaling til kunderne vil så være,
at de i stedet finder et pensionsselskab
med bedre motiver,” siger direktør Kim
Valentin fra Finanshuset i Fredensborg.
Et andet benspænd er også ved at
vokse sig frem i PFA Pension. Her er
situationen på forunderlig vis lidt den
samme som i Nordea Liv og Pension.
Også her oplever man særlige problemer med garanterede pensionskunder,
der risikerer ikke at få anbefalet at tage
imod skatterabatten.
”Da skattereformen blev vedtaget i september sidste år, så det gunstigt ud for
de fleste at fremrykke skattebetalingen.
Men næppe havde sektoren givet den
anbefaling over en bred kam, førend
reglerne blev strammet. Nu skal ikke
blot kapitalpensionsdepotet beskattes,
nu skal også en tilsvarende andel af de
såkaldte ufordelte reserver beskattes.
Det nedsætter selvsagt fordelen betragteligt. I det garanterede miljø er pengene ejet kollektivt af kunderne, men
ikke individuelt. Derfor kan man ikke
på forhånd sige, hvem præcis der skal
have pengene på sigt,” siger privatøkonom Carsten Holdum fra PFA Pension.
Hvad der ikke fremgår er, at PFA’s basiskapital også rammes af straksbeskatningen. Og sker det, går det ud over både
selskabets solvens, aktiver under forvaltning og dermed indtjeningen. I løbet af de sidste par uger har de mindre selskaber AP Pension og Skandia
også opfundet et benspænd. De vil ikke
tilbyde kunderne det nye alderspensionsprodukt, der skal afløse kapitalpensionen. Et produkt, hvor skatten er betalt
på forhånd og størrelsen af kundernes
opsparing dermed kun er halvdelen
end i andre produkter. Dermed også et
produkt, der tjenes mindre på i pensionsbranchen.
”Underliggende er den nye kapitalpension mindre attraktiv for pensionsselskaberne fordi de straks skal aflevere cirka
50 % af indskuddet til staten. På rate
og livrenterne kan de beholde statens
udskudte beskatning frem til udbetalingerne og dermed fradrage omkostninger og tjene penge på statens del
også. Måske hænger det sammen med
at nogle selskaber boykotter de nye alderspensioner,” siger Jørgen Svendsen.
Danica er det eneste selskab, der både
udvikler alderspension og anbefaler
alle kunderne at drage fordel af skatterabatten, ligesom selskabet også har
meldt ud, at kunderne beholder pensionsgarantien i forbindelse med straksbeskatning.
31
januar/februar 2013
Investeringsforeninger
Enighed om fire
store C20-aktier
af Bruno Japp
Det danske aktiemarked er startet med
bulder og brag, og det stærke marked
har også været godt for de investeringsforeninger, som investerer i danske aktier.
Som det fremgår af tabellen nedenfor,
har de fem bedste investeringsforeninger indtil nu haft et afkast på 6-7 %. Det
svarer stort set til den gennemsnitlige
årlige stigning i C20-indekset set over
længere årrække.
I tabellen har vi valgt at fokusere på de
investeringsforeninger, som investerer
i store og mellemstore aktier. Dermed
giver det mening at sammenligne investeringsforeningernes afkast i år med
afkastet i henholdsvis C20-indekset og
Copenhagen Benchmark.
Af en sådan sammenligning fremgår
det, at investeringsforeningernes afkast
placerer sig nogenlunde mellem disse
to indeksresultater.
Hvis man går dybere ned i de enkelte
afdelinger, viser det sig, at der er forbløffende lidt forskel på, hvilke aktier de har
valgt at vægte tungest.
Alle fem investeringsforeninger er
således enige om, at Novo Nordisk,
Carlsberg, Danske Bank og A.P. MøllerMærsk bør være blandt de fem tungest
vægtende aktier i en portefølje i dag.
Dermed bliver det valget af de resterende aktier, som afgør, hvilken af investeringsforeningerne, som leverer det
højeste afkast.
Her er der ikke enighed om, hvorvidt det
skal være Tryg, Coloplast, Novozymes
eller DSV, som skal dele pladsen med
de fire nævnte aktier.
Top 5 Investeringsforeninger i 2013, Danske aktier
Alfred Berg Invest Danske Indeks
Sparindex OMX C20 Capped Index
Gudme Raaschou Danske Aktier Udb
Nordea Invest Danske Aktier Fokus
Lån & Spar Invest - Danmark Udb
C20-indeks
Copenhagen Benchmark
Kilde: Morningstar.dk
32
2013
8,11
7,59
7,22
7,12
7,07
6 mdr
11,87
14,17
15,41
12,72
12 mdr
32,63
27,97
26,99
26,55
9,05
7,08
11,75
13,54
32,44
25,50
januar/februar 2013
Investeringsforeninger
Globale afdelinger
langt efter danske
af Morten W. Langer
Den første måned af 2013 har været
en suveræn sejrsgang for investeringsforeningernes afdelinger med danske
aktier.
De brede afdelinger med globale aktier,
hvor porteføljemanagerne kan vælge fra
alle hylder har derimod ikke givet specielt imponerende afkast, selvom 2013
på papiret har haft en rigtig god start.
Danske Invest Global Plus ligger her
øverst på ranglisten med et ÅTD-afkast
på 3,3 %, efterfulgt af en stribe afdelinger med globale aktier under 3 %.
Det moderate afkast i de globale afdelinger afspejler især, at de ikke-nordiske
aktiemarkeder faktisk ikke har været
specielt gode, så årets gevinster kan
hurtigt forsvinde som dug for solen, hvis
den aktuelle stigende nervøsitet for alvor bider sig fast.
Uden for universet af afdelinger med
danske aktier og globale aktier er det lidt
en blandet landhandel, hvilke afdelinger,
der topper på afkast. Bedst i de mere
specialiserede afdelinger ligger LD Miljø
& Klima med et afkast på 6,5 % sammen
med Danske Invest Bioteknologi.
De pæne afkast indikerer dels, at der
har været dygtige porteføljemanagere
på lige netop disse afdelinger, idet afkastene på tre måneders sigt også har væ33
ret pæne, og dels kan afkastet afspejle,
at der er ved at ske en sektorrotation
over i disse brancher.
En række danske biotekselskaber har
det seneste halve år klaret sig forrygende, blandt andet Genmab og Zealand Pharma. På pladserne lige efter
kommer Sparinvest Value Europa Small
cap og nogle afdelinger baseret på amerikanske aktier.
Igen bør det bemærkes at SmallCap
aktier har performet pænt, hvilket kan
afspejle, at de store blue chip-aktier nu
er blevet for dyre, hvorved de professionelle investorer er begyndt at kigge
SmallCap-aktierne efter i sømmene for
at identificere attraktive opkøb.
Top 5 - Afdelinger med andet end danske aktier
ÅTD
6,53
6,52
6,42
6,39
5,88
5,79
5,73
3 mdr
13,61
11,76
7,48
6,27
6,84
3,79
7,72
6 mdr
17,66
0,83
11,39
855
5,59
1,67
9,04
1 mdr
Danske Invest Global Plus
3,32
Danske Invest Global StockPick
2,89
Carnegie WW/Globale aktier SRI-AK 2,87
Danske Invest Global StockPick2
2,74
Danske Invest Globag StockPic - Akk 2,71
3 mdr
3,83
3,56
3,52
3,31
3,24
6 mdr
4,34
4,06
2,34
3,84
3,81
LD Miljø & Klima - Pulje
Danske Invest Bioteknologi
SparInvest Value Europa SmallCap
Danske Invest USA Valutasikret
SparIndex USA SmallCap Index Udb
Sydinvest USA Udb
Gudme Raaschou Nordic Alpha Udb
Top 5 - Globale afdelinger
januar/februar 2013
Erhvervsobligationer
Boble i erhvervsobligationer – eLler
unik mulighed?
af Morten A. Sørensen
Mens der i internationale erhvervsaviser advares om, at en global boble for
erhvervsobligationer kan være under
udvikling, så mener adskillige danske
markedskilder ikke, at der er risiko for
et pludseligt kursfald. Men de ser alligevel et særligt ”window of opportunity”
for virksomheder, der vil sikre sig billig
finansiering.
Bond Bubble: Risk and Mitigants”, og
som fandt det uundgåeligt, at renterne
snart begynder at stige igen. Hvis renterne blot vender tilbage til niveauet i
begyndelsen af 2011 kan en typisk amerikansk 10-årig investment grade obligation falde 15 %, mens obligationer med
lavere rating eller længere løbetid kan
falde mere, fremgår det.
De økonomer, der ser en boble, peger
på, at den gennemsnitlige rente på det
globale S&P Corporate Bond Index i
løbet af 2012 er faldet fra 4,5 til 2,7 %.
Også den gennemsnitlige rente på
”non investment” grade obligationer,
såkaldte junk-papirer, i januar for første
gang er gået under 6 %.
Selv om der fortsat er nogle, der tror, at
rally’et i virksomhedsobligationer kan
fortsætte, er der grund til overvejelse
for både investorer og udstedere.
Det er i disse uger bestemt ikke svært
at finde euro-udstedelser med junkratinger som B- eller endda CCC+, der
handles til en rente på under 6 %, ja
nogle B-ratede papirer handles endda til
under 5 %. Langt flere investorer – 61 %
ifølge en undersøgelse foretaget af det
britiske CFA Institute – troede i december 2012, at erhvervsobligationer var
for højt prissat - mod 34 % i januar 2012.
Fitch Ratings sendte i december 2012
en rapport ud, der simpelthen hed: ”The
34
Meget lav rente
”Vi gør kunderne opmærksomme på,
at renten er meget lav nu. Jeg tror ikke,
at vi fortsat vil få et lige så stort fald i
virksomhedernes finansieringsomkostninger, som det vi har set gennem det
seneste halvandet år. Måske skal renterne endda lidt op igen. Men umiddelbart er der intet, der tyder på det. Vi får
næppe nogen voldsom stigning på den
korte bane,” siger Bo Wetterstein, der er
Global Head of Debt Capital Markets i
Danske Bank.
”Der er dog næppe tvivl om, at forholdene for udstedere er gunstige i
øjeblikket. Er der så et ”window of op-
portunity” lige nu? Det er altid billigere,
at købe paraplyen, når det ikke regner.
Hvis man som udsteder har ventet på,
at markedet skulle blive bedre i form af
faldende renter og lavere kreditspreads,
så er det bestemt værd at overveje, om
man skal gå til markedet nu,” siger Bo
Wetterstein.
Både amerikanske og europæiske selskaber udnytter ivrigt investorernes interesse. Især kendte solide selskaber
opnår vilkår, der er bedre end de fleste
staters. Siemens kunne i slutningen af
2012 placere et obligationslån på 400
mio. euro med to års løbetid til 0,375 %
og med en løbetid på syv år til 1,5 %.
Daimler, Volkswagen og Heineken udstedte samtidig obligationer, til en rente
på væsentligt under 1 %. Det bliver ikke
mindre interessant af, at for eksempel
Daimlers aktier stadig giver en ”dividend
yield” på 3,4 %, selv efter en betydelig
kursstigning over de seneste måneder.
Kursændring i Europa
De europæiske virksomheder, der traditionelt har haft den helt overvejende
del af deres investering i banklån, er for
alvor begyndt at ændre kurs. Det udestående volumen af virksomhedsobligationer i Tyskland er vokset fra seks
mia. euro i 2000 til 250 mia. euro i 2012,
og det meste af væksten er sket siden
2009. Mange internationale CFO’er forsøger nu også at udnytte de gode vilkår
til at sikre deres finansiering på meget
langt sigt.
”De anser ikke det nuværende renteniveau for vedvarende, og især i USA er
en del virksomheder begyndt at låse
deres fremtidige funding omkostninger
fast ved at tage meget lange obligationslån – helt op til 30 år. Det kan betyde,
at de måske i de første par år vil have en
mindre offeromkostning på for eksempel at placere provenuet i statspapirer,
men på længere sigt vil de være sikret
likviditet til en meget lav rente. Man må
vente, at den tendens også kommer til
Europa,” siger Bo Wetterstein.
Alternativ til bankfinansiering
Det seneste års enorme interesse for
virksomhedsobligationer er drevet af to
kraftige impulser. Dels ønsker de fleste
selskaber at sikre sig alternativer til den
traditionelle bankfinansiering, efter at
de i 2008-09 fik et chok, da det globale
kreditmarked frøs til. Og dels søger investorerne ivrigt alternativer til den endnu
dårligere forrentning, som de kan opnå
på bankindlån og stats- og realkreditobligationer.
Netop udsigten til, at centralbankerne
fortsat vil pumpe likviditet ud i markedet
og holde renterne nede, får mange markedsdeltagere til at afvise, at kurserne
på erhvervsobligationer skulle være
kommet urimeligt højt op.
”Jeg mener ikke, at man vil kunne tale
om en boble på erhvervsobligationer –
hvori består boblen? At der er god efterspørgsel på erhvervsobligationer er
nok mere fordi andre aktiver p.t. giver
dårligere afkast,” siger for eksempel
CFO Preben Sunke fra Danish Crown,
som i december rejste 750 mio. kr. på
First North-obligationsmarkedet. Ifølge
Preben Sunke har Danish Crown dog ingen aktuelle planer om at følge op med
yderligere udstedelser.
35
januar/februar 2013
Erhvervsobligationer
Pengene flyder
over i risikofyldte
papirer
af Bruno Japp
I denne måned har vi valgt at vise kursudviklingen på to virksomhedsobligationer, som repræsenterer meget
forskellige risikoprofiler.
På den ene side har vi Vestas, som efterhånden har været en særdeles turbulent aktie gennem adskillige år. Her
har stemningen skiftet frem og tilbage
mellem troen på en fantastisk fremtid
og frygten for økonomisk undergang.
flytte kapital over i mere risikovillige
papirer. Om det er et praktisk eksempel på den boble i virksomhedsobligationer, som blev omtalt på forrige side,
vil tiden vise.
Vestas 10/15
95,0
90,0
85,0
80,0
På den anden side repræsenterer TDC
det bundsolide og nærmest statsobligationsagtige. Her er der ikke så megen
tvivl om fremtiden, hvilket da også afspejler sig i en markant højere kurs for
selskabets virksomhedsobligation end
Vestas kan præstere.
Det interessante ved denne sammenligning er imidlertid udviklingen de seneste par måneder.
75,0
70,0
65,0
60,0
55,0
50,0
Seneste 12 måneder
TDC 09/15
116,0
115,0
114,0
Mens TDC er sivet nedad, har Vestas til
gengæld har gode tider og næsten genvundet det fald, som papiret oplevede i
første halvdel af 2012.
113,0
112,0
111,0
110,0
109,0
108,0
Denne forskel fortæller ikke kun noget
om selskaberne bag papirerne, men
også at investorerne p.t. er parat til at
36
107,0
Seneste 12 måneder
januar/februar 2013
Ledelse
Ekspert: Nedsæt
kapitalkrav for ApS
til 1 kr.
af Morten W. Langer
Ved den kommende lovjustering i selskabsloven burde lovgiverne overveje at
tage det fulde skridt og nedsætte minimumskapitalen til en krone – i stedet for
at tage et halvt skridt med nedsættelsen
af kapitalkravet i anpartsselskaber og
samtidig etablere en ny selskabsform,
nemlig iværksætterselskaber.
Sådan lyder vurderingen fra professor
Paul Krüger Andersen fra Århus Universitet: ”Der er generelt tendens til i EUlandene at nedsætte anpartskapitalen til
1 kr. Det er også det, der er gældende
i England og visse andre EU-lande. Så
forslaget til en nedsættelse af minimumskravet for anpartsselskaber fra
80.000 kr. til 50.000 kr. trækker i den
rigtige retning. Man kan spørge, om det
ikke havde været en enklere løsning at
nedsætte kapitalkravet nu til en euro,
med samme model om, at der skal spares op til reserver af overskuddet.”
Krüger Andersen påpeger, at det ville
betyde, at man herhjemme undgår en
helt ny selskabsform, nemlig IVS, altså
iværksætterselskabet.
”Man får en ny selskabsform, hvor man
skal anvende alle selskabslovens bestemmelser i øvrigt, med de fornødne
37
tilpasninger, som det oplyses, og som
ikke er nærmere præciseret. Min vurdering er, at man uden de store problemer kunne have nedsat kapitalkravet
for anpartsselskaber til en krone, uden
at det ville have de store negative konsekvenser.”
Krüger Andersen påpeger, at et kapitalkrav for anpartsselskaber jo ikke reelt
ville betyde, at stifteren og ejeren kunne
nøjes med at komme med en krone i kapital for at starte sit selskab.
Behov for startkapital
”Når man starter forretning vil det jo
være sådan, at der er brug for en startkapital af en vis størrelse for overhovedet at komme i gang. Så reelt er der ikke
stor forskel på at fastsætte mindstekravet til en krone eller 50.000 kr. Personligt synes jeg at man bør taget skridtet
fuldt ud ved at fastsætte mindstekravet
til en krone, så man undgår at etablere
en ny selskabsform. Afviklingen af SMBA’er skyldes jo mest, at der ikke har
været krav til regnskabsaflæggelse og
andre krav, og det har betydet, at man
har haft en uformel selskabsform, hvor
man kunne skalte og valte med disse
selskaber,” siger han.
Krüger Andersen mener, at det er usikkert, om der vil komme flere iværksættere herhjemme ved at nedsætte
kapitalkravet på anpartsselskaber til en
krone. Det har netop været myndighedernes begrundelse for nu at nedsætte
kravet fra 80.000 kr. til 50.000 kr.
”Man kan sige, at med et mindstekrav på
en krone, så vil der ikke være den hindring. Hvis man skal lave et iværksætterselskab, så kræver en igangsætning
under alle omstændigheder noget kapital. Det egentlige problem for iværksættere er jo, at de slet ikke har kapital til at
komme i gang for. Hvis man som iværksætter med en god ide ikke har 50.000
kr. eller 80.000 kr., så er grundlaget for
at komme i gang tvivlsomt. Men rent
statistisk vil en nedsættelse af kapitalkravet nok betyde flere anpartsselskaber, også selvom man tidligere kunne
etablere et SMBA for en krone,” siger
Krüger Andersen.
Dårligt ry fra start
Krüger Andersen vurderer også, at der
er risiko at de nye iværksætterselskaber ville få et dårligt ry fra start, fordi de
måske også ville blive benyttet af mere
tvivlsomme typer, ligesom det har været
tilfældet med SMBA’er.
Det aktuelle forslag lægger op til, at kravene til kapitalens størrelse fastholdes
for aktieselskabers vedkommende på
500.000 kr. og for anpartsselskabers
vedkommende nedsættes fra 80.000
kr. til 50.000 kr. Kapitalselskaberne har
mulighed for at foretage en delvis indbetaling af selskabskapitalen, således at
der skal indbetales mindst 25 % af selskabskapitalen, dog minimum 80.000
kr. med tillæg til en eventuel overkurs.
Allerede i dag er det muligt at etablere
selskaber i England med en selskabskapital på et pund, og det kan danskere
også anvende på den måde, at man så
driver forretning i en dansk filial af det
engelske selskab.
Udviklingen i EU går derfor i retning af,
at flere lande vælger at ophæve eller
nedsætte minimumskravet for anpartsselskaber, f.eks. Norge. Det skyldes
som sagt, at national lovgivning i dag
fuldt lovligt kan omgås ved at etablere
en filial af et udenlandsk selskab fra et
land, hvor der ikke stilles kapitalkrav,
f.eks. England og Irland.
Ifølge lovudkastet opretholdes et minimumskrav til anpartsselskaber for at
”skabe en vis troværdighed omkring
anpartsformen, men også for at sikre
medarbejdere og kreditorer mod tab.
Der kan dog stilles spørgsmålstegn
ved, om et kapitalkrav på 80.000 kr. er
tilstrækkelig et beløb til reelt at udgøre
en sikkerhed for selskabets kreditorer.
Det er vurderingen, at ledelsens pligt
til at påse, at kapitalselskabets kapitalberedskab, herunder selskabets likviditet, til enhver tid er forsvarlig, er et
bedre instrument hertil,” hedder det i
lovudkastet.
38
januar/februar 2013
Makroøkonomi
Guide til finanskrisen i 2013
af Morten W. Langer
Tyske Angela Merkel var ude på årets
sidste dag og sige, at den europæiske
gælds- og eurokrise på ingen måde er
overstået. Samme billede tegner SEB
Enskilda i en gennemgang af udsigterne
for 2013 på de finansielle markeder.
For det første peger det svenske finanshus på, at centralbankerne vil fortsætte
den monstrøse pengeudpumpning i det
nye år. Både ECB, den amerikanske, japanske og engelske centralbank ventes
at fastholde næsten nulrenter samtidig
med, at deres balancer øges med op
mod 15 %, svarende til 1500 mia. USD.
Risikoen for monetær inflation anses
dog forsat som begrænset, da gældsafvikling i både virksomheder, hos private
og hos myndigheder opsuger meget af
den nye likviditet, og dermed består tilliden til centralbankerne indtil videre.
39
priserne på de finansielle markeder
skævvrides, og at der opstår destabilisering af de globale kapitalbevægelser.
For det andet skal EU’s politiske union
afgøres i 2013. Efter EU-topmødet i
december 2012 står det klart, at EUlandenes politikere fortsat vil arbejde
på at lave en tidsplan/handlingsplan
for at etablere en politisk union. Næste
pejlemærke er et planlagt EU-topmøde
i juni, hvor ”firebandens” forslag skal
behandles.
Første del af planen, nemlig bankunionen, er der stort set opnået enighed om,
i hvert fald om de overordnede rammer.
Der ventes dog svag opbakning til selve
unionstanken.
Den fortsatte likviditetsudpumpning
ventes at understøtte de finansielle
markeder og reducere risikoen for finansielt stress.
Den politiske risikopræmie er derfor fortsat meget høj, hvilke fortsat vil
dæmpe vækstudsigterne, lyder vurderingen. En joker i spillet er usikkerhed
om Englands fortsatte tilknytning til EU,
hvilket også kan udløse ny debat om
hele EU-konstruktionen.
Det påpeges, at bagsiden af medaljen er, at situationen kan få politikerne
til ikke at gennemføre de nødvendige
reform- og restruktureringstiltag, at
For det tredje kommer der mere kriseregulering i Spanien og Frankrig. I Spanien vokser de politiske, økonomisk og
finansielle problemer sig stadig større.
Det ventes, at Spanien henter finansiel
hjælp i den Euro-baserede hjælpefond,
ESM, hvilket vil reducere den finansielle
risiko. Der vil fortsat udestå store problemer, samtidig med, at regionen Catalonien stemmer om selvstændighed i 2014.
I Frankrig ventes fortsat stigende arbejdsløshed og svag konkurrenceevne at
tvinge præsident Hollande´s administration til at gennemføre strukturreformer på
arbejdsmarkedet. Samtidig ventes flere
protester og mere social uro i Frankrig
– på grund af den økonomiske nedtur.
For det fjerde er der politiske valg i
Tyskland, Italien og Grækenland. Tysklands Angela Merkel ventes at vinde en
komfortabel sejr til det tyske forbundsdagsvalg til september/oktober, både
baseret på rimeligt sikkert politisk håndværk, og baseret på manglende stærke
modkandidater. En sejr vil styrke hendes
politiske mandat omkring den fortsatte
udvikling mod en politisk union i EU.
Frygten er, at hun indtil efterårets valg
vil spille henholdende med unionstankerne, for ikke at blotte sig før valget.
I Italien ventes valget den 24-25. februar
ikke at ændre det politiske billede, da
afgående Monti synes at have lagt grunden til et mere stabilt politisk styre. SEB
ser risiko for et uventet valg i Grækenland på grund af den ustabile politiske
og økonomiske situation.
For det femte kan USA og Kina blive
nye vækstdrivere efter nye lederskaber.
Mens de finansielle, politiske og økonomiske problemer fortsætter i Europa,
er der lys forude for både USA og Kina.
Begge lande har fået nye lederskaber,
der kan tillade sig at tænke i mere langsigtede løsninger på de økonomiske
udfordringer.
I Kina kom det nye politiske lederskab
på plads i november, og det har gode
manøvremuligheder for at sætte mere
gang i økonomien, hvis der skulle være
behov for det. Seneste PMI-data fra Markit viser, at kinesisk økonomi nu synes
at være på vej frem, understøttet af de
mest overbevisende PMI-data i 19 måneder og ny fremgang i det kinesiske
Shanghai-aktieindeks.
I USA har Obama fået fire år mere, og
der er fundet kortsigtede løsninger på
budgetproblemerne, kaldet Fiscal Cliff,
hvilket igen kan løfte forbrugertilliden.
Hertil kommer, at der fortsat er et spinkelt vækstopsving at bygge videre på.
Det påpeges, at de amerikanske husholdninger er tæt på at have en god balance mellem indtægter og gæld efter
syv-otte års gældsafvikling. Det kunne
skabe grundlag for ny fremgang i privatforbruget senere på året.
For det sjette vil der komme ny intensiveret debat om pengepolitik. Centralbankernes ukonventionelle pengepolitik
med de enorme pengeudpumpninger
vil blive intensivt debatteret i 2013, vurderer SEB.
Debatten vil kredse om blandt andet
følgende spørgsmål: Hvor selvstændige
skal centralbanker egentlig være? Hvordan skal rollefordelingen være mellem
centralbank og andre myndigheder med
indflydelse på den økonomiske politik?
Hvilke værktøjer skal centralbankerne
have til rådighed?
Debatten vil ikke mindst blive ansporet
af, at centralbankerne de kommende år
fortsat vil være afgørende for at holde
sammen på de skrøbelige økonomier.
40
JEG BLEV 20 ÅR YNGRE
– LÆS MIN HISTORIE PÅ WWW.POSEIDON-KLINIKKEN.DK
• Ingen kirurgi • Ingen skalpel • 100 % naturligt resultat
Jan før behandling
Jan efter behandling
Ring 70 220 225
Vil du vide mere? send ”KONTAKT” til 1220
Gratis konsultation!
www.poseidon-klinikken.dk
Aktieugebrevet Privatinvestor Udgives i samarbejde med
euroinvestor af:
AktieUgebrevet ApS
Slagtehusgade 4-6
1715 København V
Telefon 70 23 40 10
E-mail: kontakt@aktieugebrevet.dk
Hjemmeside: www.aktieugebrevet.dk
Ansvarshavende chefredaktør
Morten W. Langer, mwl@bestyrelsen.dk
Adm. direktør
Per Rolf Petersen, prp@aktieugebrevet.dk
JOURNALISTER
Steen Albrechtsen, Lars Bjørnvik, Peter Aabo, Bruno Japp, Teddy Wivel, Ejlif Thomassen, Joachim Kattrup, Stephan Wedel Alsman, Carsten Vitoft, Morten Sørensen,
Sten Thorup Kristensen, Lars Abild, Hugo Gården
Grafik og Research
Benjamin Kjærgaard Hansen, Anne Hald, Kia Marie Jerichau, Christoffer Pretzmann, Thomas Jacobsen, Bente Lind
ANNoncer og banner
Salgsafdelingen 70 23 40 10
Ricardo Gomez, rg@ugebrev.dk
Jesper Møller Rasmussen, jmr@ugebrev.dk
Kim Aastrup Larsen, kal@bestyrelsen.dk
Abonnement på aktieugebrevet
12 måneder 1.645 kr. incl. moms (44 numre)
6 måneder 950kr incl. moms (22 numre)
3 måneder 595kr incl. moms (11 numre)
www.aktieugebrevet.dk/tilmelding
FORBEHOLD
Informationerne i AktieUgebrevet stammer fra kilder, som anses for at være
pålidelige. Vi påtager os intet ansvar for materialets fuldkommenhed eller for
rigtigheden af informationerne.
Vi opfordrer ikke til at købe eller sælge værdipapirer, og vi påtager os intet ansvar for eventuelle følgevirkninger af beslutninger, der træffes med udgangspunkt i informationerne i AktieUgebrevet.
Læserne opfordres til at søge supplerende og uddybende information vedr.
udstederne af værdipapirerne og den seneste udvikling på børsmarkederne.
Eget tryk - ISSN 0909-1165
Kopiering eller videresendelse ikke tilladt
42