1. No category

Out to Sea? – et hav af plast fra Hawaii til Klitmøller
Der produceres 8 tons plast i sekundet i verden! Plastens popularitet bunder i lave
produktionsomkostninger samt de mange praktiske egenskaber, såsom lav vægt, syrefasthed,
prisbillighed og fleksibilitet. Plast findes i en mangfoldighed af typer, der tilbyder forskellige
muligheder indenfor teknologisk innovation og udvikling af nye løsninger inden for bl.a.
byggeri, medicinalindustri og fly- og bilfabrikation. Storforbruget af oliebaseret plast begyndte
i 1950'erne og er steget støt lige siden. I dag ses den eksplosive vækst i udviklingslandene.
Udfordringerne ved plast ligger dels i nogle af de tilsætningsstoffer, der benyttes, dels i den
måde vi forbruger og håndterer plast på.
Danmark er ét af de lande i EU, der indsamler den mindste mængde brugt plastemballage pr.
indbygger til genanvendelse. Mere plast ville kunne forvaltes mere kløgtigt, hvis vi fokuserer
på at skabe nye løsninger og på at øge bevidstheden omkring både design og forbrug.
Dette materiale består af følgende afsnit:
Udstilling på Trapholt ................................................................................................................................ 1
Hvad er plast? .............................................................................................................................................. 2
Hvordan ender plasten i naturen? ........................................................................................................ 3
Mikroplastpartikler i fleece og skønhedspleje .................................................................................. 4
Forslag til plastaktiviteter i skolen ....................................................................................................... 4
Tag jeres brugte mælkelåg med på Trapholt .................................................................................. 5
Plast og design ............................................................................................................................................. 6
Genanvendelse af plast .......................................................................................................................... 13
Plast og tilsætningsstoffer ..................................................................................................................... 16
Udstilling på Trapholt
På Kunst- og Designmuseet Trapholt i Kolding kan man opleve hele fortællingen om plastens
rejse fra forbrugeren til Verdenshavene med udstillingen ”Out to Sea? – et hav af plast fra
Hawaii til Klitmøller” fra 26/09-13 til 16/02-14. I udstillingen kan man både opleve de
fantastiske muligheder som plasten giver os i hverdagen, og om de problematikker, der
knytter sig til plastforbruget såsom farlige tilsætningsstoffer og potentiel økologisk katastrofe.
I forbindelse med udstillingen tilbyder Trapholt både 1 times omvisning samt 3 timers
workshopforløb (omvisning i udstillingen + praktisk workshop). Alle forløb er målrettet
folkeskolens forskellige trin. Udstillingen kan oplagt indgå i undervisningen i natur/teknik,
matematik, biologi, geografi, fysik/kemi og samfundsfag.
1
Booking af omvisninger og workshop på Trapholt:
Omvisning og workshop er gratis for skoler i Kolding Kommune. Skoler fra andre kommuner
betaler henholdsvis 300 kr. og 700 kr. Max 28 elever pr. gang. Ved alle bookinger skal
oplyses:
–
–
klassetrin
antal elever i klassen
kontaktlærers navn, mail og telefonnummer
1 times omvisning:
3 timers workshop:
kan bookes tirsdag – fredag kl. 9.15,
10.45, 12.15 og 13.45.
kan bookes tirsdag og onsdag mellem kl. 8
og 16
bookes ved Kirsten Jensen på 29 26 99 43
eller irst@trapholt.dk
bookes ved Karen Bech på
kbj@trapholt.dk
Hvad er plast?
Plast tilhører familien af polymere materialer.
Betegnelsen stammer fra det græske
polymeros (poly = mange og meros = dele).
En polymer er et meget stort molekyle – et
såkaldt makromolekyle – sammensat af
mange ens byggesten (monomerer).
Plastmaterialerne og de produkter, der
fremstilles heraf, indeholder millioner af
makromolekyler for hvert gram.
Makromolekylerne kan sammenlignes med
byggesten og plastproduktet med den
færdige bygning.
Kilde: Platform. Et undervisningsmateriale om plast.
Plastindustrien, 2008
I alle plasttyper er hovedbestanddelene kulstof og brint. Materialer opbygget ud fra kulstof og
brint betegnes som organiske materialer, da disse grundstoffer indgår som hovedbestanddele i
alle levende organismer. Plastmaterialerne har derfor mange egenskaber fælles med de
naturskabte materialer såsom træ, horn og harpiks. Polymerer kan opdeles i tre
hovedgrupper:
1. Naturmaterialer: cellulose fra halm og træ, horn, harpiks, naturgummi og proteiner
2
2. Bearbejdede naturmaterialer: gummi, celluloid og syntetisk horn
3. Syntetiske materialer: gruppen omfatter menneskeskabte makromolekyler og dermed alle
de plastmaterialer, der primært fremstilles af olie og naturgas
Syntetisk produceret plast fremstilles af mineralolie, kul eller naturgas. I alt bruges 5 % af
verdens samlede produktion af olie og gas til fremstilling af plast. I Europa udgøres 80 % af
den samlede produktion af plast af blot seks forskellige typer, såkaldt industriplast:
Polyethylen tereftalat (PET)
Polyethylen (PE)
Polyvinylklorid (PVC)
Polypropylen (PP)
Polystyren (PS)
Polyurethan (PU)
Polykarbonat (PC) er en meget vigtig plasttype på grund af sine særlige
egenskaber. Men da den er relativt dyr, bruges den kun, hvor det er
absolut nødvendigt, og regnes derfor ikke med i gruppen af
industriplast.
Hvordan ender plasten i naturen?
Meget plast ender på grund af menneskers tankeløshed i naturen, hvor det gennem floder og
strømme ledes ud i havet. Hvert år ender 6,4 millioner tons plastaffald i verdenshavene. I
Nordsøen for eksempel ender der 20.000 tons plast hvert år. Ved Stillehavet samles meget af
plasten fra hele verden på grund af havstrømmene, sådan at der nu ligger en plastsump på
størrelse med 1/3 af Europa. I dag findes der ikke en eneste km² havvand, som er fri for
plastpartikler, og der er steder, hvor der er en højere koncentration af plast end plankton i
vandet. Standardplast er ikke bionedbrydeligt, men opløses gennem tiden til mindre og mindre
enheder, som optages af fiskene for til sidst at ende på vores middagsbord. Der findes ingen
havfisk, som ikke har været i kontakt med plast.
3
Mikroplastpartikler i fleece og skønhedspleje
Tekstiler fremstillet af syntetiske fibre som polyester og fleece taber op til 1.900 syntetiske
fibre, hver gang de vaskes. Siden 1993 har beklædningsindustrien anvendt PETgenbrugsflasker til fremstilling af fleece-beklædningsprodukter, hvorved flaskerne får nyt liv
som et andet produkt. Ulemperne er derimod de syntetiske mikrofibre, som ved hver vask
skylles ud i miljøet.
I peelingprodukter bruges ofte vanduopløselige friktionspartikler i form af mikrokrystaller af
plast. Mikropartiklerne opfanges ikke af rensningsanlæggenes filtre, men føres opslæmmet i
spildevandet via floder og andre vandveje ud i havet
Mikroplastpartiklerne udgør en væsentlig del af det plastaffaldsproblem, som i senere år har
været genstand for intens forskning. Mikroplast er partikler mindre end 5 millimeter i
diameter; de mindste partikler, der er fundet indtil videre måler kun 1/1.000 millimeter, 1 my.
Plastpartiklerne når havet ad mange veje. Dels kommer de fra eksempelvis plastgranulataffald,
udvaskning fra tekstil og kosmetik, afslidt plast fra dæk på vejene osv., dels fra havplastaffald
der smuldrer på grund af friktion og sollys.
Forslag til plastaktiviteter i skolen
Plast i hverdagen




Hvor er I stødt på plast i dag? Derhjemme? I skolen?
Tænk på mindst 3 ting, som i dag laves af plast, men som for få år siden blev lavet af
andre materialer
Prøv at give en begrundelse for, hvorfor man nu bruger plast til de ting, I finder frem til
Indsamle plastaffald – hvor meget plast bruger I på en dag?
Plastpilene


Mange plastgenstande, for eksempel frugtemballager og flasker til rengøringsmidler er
mærket med pile i en trekant med et nummer indeni. Mærkerne fortæller, hvilken plast
et materiale er lavet af. De bruges hovedsageligt, når plast indsamles til genbrug. Evt.
anføres forkortelsen for plasttypen også. Mærket siger ikke noget om hvilke andre
stoffer, der er tilsat plasten.
Saml forskellige plastgenstande sammen og undersøg hvilken type plast, de er lavet af
Plastens livscyklus


Tænk på en genstand i klasseværelset eller derhjemme, som er lavet af plast
Lav en livscyklus-analyse af genstanden. Det vil sige, beskriv de konsekvenser det har
for miljøet at producere, transportere, bruge og afskaffe genstanden
4
Genbrug af plast



Hvordan skaffer vi os af med plastprodukter, vi ikke længere skal bruge?
Diskuter mulighederne for at genbruge plast i forhold til produkter af andre materialer
Lav nedbrydningsforsøg – hvilke materialer kan nedbrydes og hvilke kan ikke? (Plast
har en nedbrydningstid på 450 år)
Plast i havet


Hvordan ender plasten i havet? Se på verdenskort og spor plastens vej gennem
floderne ud i Stillehavet
Hvilken betydning har den megen plast i havet for dyrelivet?
Fremtidige løsningsmuligheder



Hvad kan vi selv gøre i dagligdagen for at undgå at plasten ender som affald?
Hvordan kan man for eksempel som designer tænke plastens livscyklus ind i sine
produkter?
Undersøger udtryk som upcycling, downcycling og Cradle-to-Cradle. Hvad er forskellene
og hvordan påvirker de forskellige tankesæt miljøet?
Til udskolingsklasser kan med fordel benyttes Plastindustriens gratis undervisningsmateriale
Platform, der kan downloades her: http://www.plast.dk/Uddannelse/Til-skoler-oglaerere/Undervisningsmateriale/
Tag jeres brugte mælkelåg med på Trapholt
Trapholt samarbejder med Arla Harmonie® og TerraCycle ®. Hvis I afleverer jeres brugte
mælkelåg på Trapholt, sørger vi for at sende lågene videre til TerraCycle ®, som genbruger
lågene til nye innovative og miljøvenlige produkter.
For hvert indleveret låg optjenes 5 øre. Det er penge, som Trapholt ved udstillingens slutning
donerer videre til flg. velgørende formål:




Stop Spild af Mad
Økologisk Landsforening
Hold Danmark Rent
Danmarks Naturfredningsforening
Læs mere om udstillingen og de tilhørende undervisningsforløb på www.trapholt.dk
5
Plast og design
I design verdenen er plast i slutningen af det 20. århundrede blevet et mere og mere
accepteret og anvendt materiale. Når designere vælger plast som materiale, skal de samtidig
vælge mellem de forskellige plasttypers særlige egenskaber. Her følger syv tekster om
plaststole, der hver især udnytter den enkelte plasttypes egenskaber.
Verner Panton (1926-1998)
Phantom, 1997
Producent: Innovation Randers
HDPE (I dag udformet i polypropylen.)
Phantom er udført i 98% Polyethylen (HDPE) tilsat 2% masterbatch, dvs. kraftigt pigment,
der giver møblet dets klare farver. Polyethylen er bestandigt overfor vand og fugt, og resistent
overfor de fleste kemikalier. Materialet er meget let, og det multifunktionelle møbel vejer blot
10 kg.
Verner Panton havde sammen med producenten defineret teenagere som målgruppe for
møblet, og prisen var derfor et væsentligt parameter. Phantom blev resultatet: En organisk
form fremstillet ved hjælp af blæsestøbning, samme teknik som bruges ved fremstilling af
plastdunke og –flasker. Pga. den asymmetriske og, i produktionssammenhæng, komplicerede
form tog udviklingsarbejdet længere tid end beregnet. Phantom blev ikke den succes, man
havde håbet på, og en typisk kommentar fra børn og unge lyder, at møblet er sjovt, men for
hårdt at sidde på.
Polyethylen (PE)
Brug: Mademballage, flasker til rengøringsmidler, baljer, spande, legetøj.
PE fremstilles ved polymerisation af gasarten ethen. I sin grundform er PE en ret blød
plasttype med stor stabilitet over for kemikalier. PE forekommer i forskellige varianter fra
meget bøjelige til mere stive typer, betegnet som henholdsvis LDPE (lav densitet) og HDPE
(høj densitet), hvor densitet betegner massefylden. LDPE er smidig, men mindre stærk end
HDPE, og bruges til blandt andet fødevareemballage og bæreposer. HDPE er hårdere end
LDPE, og bruges til blandt andet flasker til rengøringsmiddel, baljer, spande og legetøj.
En særlig modifikation af LDPE er LLDPE, der blandt andet i besiddelse af en betydelig større
rivestyrke. LLDPE er derfor særdeles velegnet til poser, der skal slutte tæt om produktet, som
for eksempel poser til dybfrost-fjerkræ eller husholdningsfilm.
Er PE problematisk?
En enkelt undersøgelse har fundet styren og toluen i rørperler til strygning. Styren er mistænkt
for at være hormonforstyrrende, og toluen kan måske skade barnet under graviditeten.
6
Komplot Design, Boris Berlin
(1953) og Poul Christiansen
(1947)
Nobody, 2007
Producent: HAY
PET-filt (polyethylen-tereftalat), formpresset
Komplot Design har højst sandsynligt været de første i verden til at skabe en selvbærende
stol, der udelukkende består af filt. Der er tale om en helt ny metode til at benytte tekstil som
bærende materiale. Stolen er skabt til det svenske fængselsvæsen, der ønskede en stol, som
ikke ville kunne bruges som våben i et slagsmål, og som heller ikke kan frembringe larm.
Stolen skulle være komfortabel og virke hjemlig, og skulle kunne fungere som både lænestol
og spisestol. Resultatet blev en stol uden stel. Det, der plejer at være polstring, er blevet til
stolens eneste element. Deraf navnet Nobody; den har ingen krop og er ren overflade.
Nobody er fremstillet af PET-filt, som er 100% genbrugsmateriale baseret på brugte vand- og
sodavandsflasker. De brugte flasker knuses til et granulat, som omdannes til fibertråde. Stolen
er fremstillet i én enkelt proces, hvor PET-filtmåtter varmepresses på store industrimaskiner.
Der er hverken brugt lim, tilsætningsstoffer eller forstærkende elementer, som eksempelvis
skruer. Se film om tilblivelsesprocessen på www.designprocessen.dk
Polyethylen tereftalat (PET)
Brug:vandflasker, emballagebakker, stegeposer, mikrobølgeovnsbakker, fiberfyld i dynejakker,
fleecetrøjer.
Polyethylen tereftalat fremstilles af tereftalsyre og ethylenglykol. PET er en stærk, hård
termoplast, der findes både i glasklare og uigennemsigtige varianter. Denne plasttype bruges
først og fremmest til vandflasker og flasker til kulsyreholdige drikke, men bruges også til
emballagebakker, stegeposer, bakker til mikrobølgeovne og til fiberfyld i dynejakker.
PET kan også forarbejdes til tekstilfibre, hvilket anvendes i for eksempel fleecetrøjer. I
tekstilform har PET mange fordele, da det er formstabilt, krølfrit, rivefast og vandafvisende.
Ulempen ved fx fleecetrøjen er dog, at den afgiver mikropartikler af plast hver gang den
vaskes. Disse mikropartikler opfanges ikke af hverken vaskemaskinens eller
rensningsanlæggenes filtre, men føres med spildevandet via vandvejene ud i havet, hvor de
forurener strandene eller finder vej ind i fødekæden.
Er PET problematisk?
En tysk undersøgelse af plastflasker tyder på, at PET-plastflasker kan frigive stoffer, som
muligvis kan være hormonforstyrrende. Man ved ikke, om de også er hormonforstyrrende hos
mennesker. Flere undersøgelser har vist, at antimon og ethanal kan findes i vand fra PETflasker. Om det er årsagen til de observerede effekter, ved man endnu ikke. De målte værdier
betragtes ikke som værende sundhedsskadelige.
7
Archirivolto
Jam
Producent:Calligaris for Ilva
Polykarbonat (PC)
Jam har en formstøbt skal af polykarbonat, lakeret i to nuancer. Fordelene ved materialet er,
at det har en flot, blank overflade, og samtidig besidder stor bæreevne og slagfasthed. Det er
tæt på brudsikkert og ikke modtageligt for ridser.
Polykarbonat (PC)
Brug: CD’er, sikkerhedsudstyr, skudsikre ruder, yderskallen på cykelhjelme, legetøj, lygteglas,
medicinske artikler.
Polykarbonat er lavet af kuldioxid og bisfenol A (BPA) eller en anden lignende fenol. PC er en
gennemsigtig termoplast med særdeles god slagstyrke, til gengæld har den ringe
modstandsdygtighed over for kemikalier. På grund af sin slagfasthed er PC ideelt til fremstilling
af for eksempel sikkerhedsudstyr og skudsikre ruder. Grundet sine særlige kvaliteter er PC en
meget væsentlig plasttype, men den er relativt dyr, så bruges ikke i unødigt omfang.
Er polykarbonat problematisk?
Bisfenol A (BPA) er miljøbelastende og forbindes med forskellige sundhedsmæssige effekter.
Der er regler for, hvor meget afsmitning der må være fra et produkt over i fødevarer, og EU's
fødevareagentur vurderer, at reglerne er tilstrækkelige til at beskytte mennesker imod de
mulige risici ved BPA. Andre mener, at man bør være mere forsigtig end myndighedernes krav.
Hvis man ønsker at være på den sikre side i forhold til BPA, kan det derfor være en idé at
undgå fødevarer, der har været i kontakt med polykarbonat (og epoxyplast som også
indeholder BPA).
8
Verner Panton (1926-1998)
Panton Chair, 1968. (Denne udgave, 1999)
Producent: Vitra
Polypropylen (PP). (Originalt udformet i
glasfiberarmeret polyester.)
Stolen er et lille stykke designhistorie, da det er den første fritbærende stol i syntetisk
materiale, støbt i ét stykke glasfiberarmeret polyester. Dette var en teknologisk landvinding i
1960’erne, og den blev til efter otte års eksperimenter, hvor Panton arbejdede intenst på
møbelproducenten Vitras værksted ved Basel. Med de organiske former og de klare farver tog
Panton afstand fra den danske møbeltraditions forkærlighed for naturmaterialer. Stolen er i
dag et internationalt, industrielt ikon og et symbol på en ny æra inden for møbeldesign.
Glasfiber et et meget dyrt og vanskeligt materiale at formgive. Derfor er stolen siden blevet
udformet i polypropylen (PP), som besidder stor styrke og evnen til at modstå høje
temperaturer. Materialet har ikke den blanke overflade som den oprindelige Panton Chair. Til
gengæld kan den i dag købes til en langt lavere pris end i glasfiberudgaven. Panton Chair
produceres også i en dyrere udgave i polyurethan (PU) med en hård yderskal, som lakeres for
at opnå originaludgavens blanke udseende.
Polypropylen (PP)
Brug: Laboratorieudstyr, hospitals- og husholdningsartikler, fødevareemballage, elektriske
husholdningsapparater, bildele, i byggeri, havemøbler, kunstige plæner, skalkufferter,
medicinske apparater, plastposer og tovværk.
Polypropylen er en termoplast, som fremstilles fra gasarten propen. Denne type plast
forarbejdes ofte til fibre. PP’s store anvendelsesområde skyldes blandt andet
kombinationen af styrke, sejhed og evne til at modstå temperaturer op til 120 grader.
PP kan derfor tåle sterilisation ved kogning, hvorfor det bruges i medicinalindustrien.
Er PP problematisk?
En undersøgelse har fundet bisfenol A i polypropylen i hovedtelefoner. Stoffet er
miljøbelastende og forbindes med forskellige sundhedseffekter. Sundhedsmæssigt er det først
og fremmest problematisk i forbindelse med emballage til fødevarer. Produktionen af PP kan til
tider involvere bly, som er et skadeligt tungmetal.
9
Piero Gatti (1949)
Sacco, 1968
Producent: Zanotta
Polystyren (PS)
I 1968 var Sacco en del af den italienske ”anti-design” bølge, hvor man gjorde op med det
såkaldt pæne design, borgerskabets diskrete smag og traditionelle møbeltyper. Sacco er stadig
populær, primært i teenageværelset, som et alternativ til mere almindelige lænestole.
Sacco-sækkestolen er lavet af polystyrenkugler (PS), der ganske enkelt holdes på plads i en
sæk. Stolen er i sit udgangspunkt formløs. Når man sætter sig i den, former den sig efter
kroppen. Kugler af polystyren er brugt, fordi de ikke suger fugt, og ikke synker sammen under
brug.
Polystyren (PS)
Brug: Flamingo, radio- og TV-kabinetter, bakker, støvsugere og kontormaskiner.
Polystyren fremstilles af den farveløse væske styren og er en hård, gennemsigtig termoplast,
der leveres i flere typer. Grundtypen er glasklar og bruges blandt andet til emballage og
engangsservice. Slagfast polystyren er tilsat gummi, der gør materialet sejt og dermed
formbart. Slagfast polystyren bruges til blandt andet radio- og TV-kabinetter, bakker,
støvsugere og kontormaskiner. PS bruges også i opskummet form, hvor det frem for alt
anvendes som termisk isoleringsmateriale. I opskummet form er PS kendt som styrofoam,
styrolit eller den almindelige danske betegnelse, flamingo.
Er PS problematisk?
PS er problematisk på grund af risikoen for afgivelse af kræftfremkaldende stoffer, navnlig ved
produktion og forarbejdning. Rent polystyren ikke er problematisk, men ved fremstilling bliver
der brugt hjælpestoffer, fx farve, stabilisatorer og sandsynligvis også flammehæmmere. Det
kemiske stof styren frigives dog ikke. Materialet er vanskeligt at genbruge.
10
Alfred Homan (1948)
Ensemble, 1992
Producent: Fritz Hansen A/S
Genanvendelig plast påstøbt højelastisk
polyurethanskum, forkromet stålstel
Ensemble består af en sprøjtestøbt skal med forkromede stålben. Stolen er lavet med den
særlige CINPRES-metode, som blev introduceret i 1985, hvor man under indsprøjtningen af
plastmassen tilfører en inaktiv gas, typisk kvælstof. Dette bevirker, at plastmaterialet presses
indefra og ud mod formen og hvorved masse og form opnår optimal kontakt med hinanden.
Indre spændinger i materialet minimeres, hvilket giver bedre holdbarhed.
Stolen er et eksempel på godt samarbejde mellem designer og ingeniør, hvilket er en
forudsætning, hvis de nyeste teknologier skal finde anvendelse. Med CINPRES-metoden er der
i stolen skabt et hulrum i plastskallen, som medvirker til at øge siddekomforten. Teknologien
er ganske vist ikke synlig, men mærkbar, når man sætter sig.
Hvad er polyurethan (PU)
Brug: Madrasser, køkkensvampe, møbler, skosåler, isolering, kabinetter, kofangere og
skærme.
Polyurethan er fremstillet ved polyaddition af isocyanater (ester) og dioler (dialkohol).
Afhængigt af produktionsmetoden kan denne gruppe af plastmaterialer have meget forskellige
egenskaber. PU bruges hovedsageligt opskummet som celleplast, hvor man skelner mellem tre
hovedtyper: Blødt skum, hårdt skum og integralskum. Blødt skum, oftest betegnet
skumgummi, anvendes til blandt andet madrasser, køkkensvampe, møbler og skosåler. Hårdt
skum anvendes til isolering af for eksempel bygningsmaterialer, fjernvarmerør og køleskabe.
Integralskum består af en opskummet kerne og en hård yderskal. Materialet anvendes blandt
andet til tekniske artikler, kabinetter, kofangere og skærme.
Er PU problematisk?
Butyltinforbindelser og ftalater er blevet konstateret i ørepropper, og også i legetøj med
skumplast er der fundet ftalater. Butyltinforbindelser er mistænkt for at være
hormonforstyrrende, og visse er tilmed miljøbelastende. Ftalaterne er hormonforstyrrende, og
desuden kan de være miljøbelastende. PU-skum indeholder isocyanater, som kan give allergi,
astma og en lang række alvorligere sygdomme. Materialet er desuden vanskeligt at genbruge,
og afgiver farlige stoffer, når det brænder (isocyanat, blåsyre mfl.).
11
Jonathan De Pas (1932-1991)
Blow (oppustelig lænestol), 1967
Producent: Zanotta
VC
Blow er et af ikonerne inden for plastdesign og er et eksempel på, hvordan en stols form kan
være betinget af teknologien. Stolen er lavet med en, for datiden, helt ny højfrekvent
svejseteknik, der muliggjorde svejsning af blød PVC, som derefter kunne fyldes med luft. Blow
igangsatte en bølge af oppustelige møbler, som var helt i tråd med tidens ønsker om fleksible,
utraditionelle møbler.
PVC er som udgangspunkt et stift, stærkt og meget holdbart materiale. Ved at blande PVC
(polyvinylklorid) med blødgørere opnåes et materiale, der er blødt nok til at kunne fyldes med
luft. PVC har været i søgelyset pga. mistanke om, at blødgørere frigiver hormonforstyrrende
stoffer, hvilket også er grunden til, at materialet ikke længere bruges til fx regntøj til børn og
legetøj.
Polyvinylklorid (PVC)
Brug: Nedløbs- og kloakrør, vinduesprofiler, tagrender, tagplader, gulvbelægning,
industrislanger, haveslanger og el-ledninger.
Polyvinylklorid fremstilles af gasarten klorethen, der også er kendt som vinylklorid. Denne
plast, som i sin grundform er hård og stiv, gøres elastisk ved tilsætning af blødgøringsmidler i
form af ftalater, der kan udgøre helt op til 70 % af materialet. Hård PVC bruges til blandt
andet rør, vinduesprofiler, tagrender og tagplader. PVC kan få alle grader af hårdhed ved at
blødgørere tilsættes under produktionen. Blød PVC kaldes også vinyl, og bruges til blandt
andet gulvbelægning, industrislanger, haveslanger, el-ledninger samt til en lang række
produkter til sundhedssektoren. PVC er en meget robust, isolerende plast, som er vanskelig at
antænde, hvilket gør den til et oplagt byggemateriale, navnlig til brug i rør og vinduesprofiler.
Er PVC problematisk?
I sundhedsmæssigt henseende er PVC langt fra uskadeligt: Dette gælder både basismaterialet,
der kan være kræftfremkaldende, og de tilsatte ftalater, der er sundhedsskadelige. Via test har
man fundet PVC med ftalater i skoletasker, penalhuse, viskelædere, sæbeemballage,
ørepropper, sexlegetøj, vinylgulve, ledninger, skridsikre bademåtter og i legetøj til dyr.
Opløsningsmidlet isoforon, der mistænkes for at være kræftfremkaldende, er fundet i PVC i
legetasker, skoletasker, penalhuse og viskelædere. I PVC til ørepropper er der konstateret
butyltinforbindelser, der mistænkes for at være hormonforstyrrende, og visse af dem er
miljøbelastende.
12
Genanvendelse af plast
Downcycling
Downcycling = nedbrydning af materialer før de genbruges
Udfordringen ved genbrug af plast er, at genbruget normalt tager form af såkaldt downcycling.
Det indebærer, at plasten blandes med andre materialer, og dermed ikke længere kan
genanvendes til raffinerede produkter. I downcycling-processer blandes forskellige materialer,
så de ikke kan adskilles. Produkter, som fremstilles på denne måde, falder ud af de rene
materialers kredsløb, og kan derefter udelukkende smeltes om til materialer af præcis samme
eller ringere kvalitet.
For eksempel kan træplastkomposit kun reproduceres i samme kvalitet, hvis det smeltes med
andet, præcist tilsvarende materiale. Det er praktisk umuligt med så mange forskellige
produkter på markedet med vidt forskellige blandingsforhold. Så selv om plasten og træflisen
gensidigt beriger hinanden, er sammenblandingen alligevel med til at gøre plastens
genanvendelsesmuligheder mindre, når stolen en gang kasseres.
Eksempel på downcycling:
Chris Martin
PS Ellan, 2005
Producent: IKEA
Træplastkomposit
IKEA PS Ellan er lavet af træplastkomposit.
Når plast kombineres med træflis bliver det
stærkere og mere stabilt. Samtidig får træet
visse af plastens egenskaber såsom øget
søm- og skruefasthed og lav fugtoptagelse.
Denne stol er en del af IKEA PS-kollektionen,
der søger at forene innovation af materiale,
design, funktion og teknik i samme genstand.
Upcycling
Upcycling = råmaterialerne tilføres værdi over tid, og genanvendes igen og igen
Upcycling dækker produktionen af nye og mere værdifulde produkter på grundlag af tidligere
brugte materialer eller rester. Dette er ikke en industriel forarbejdningsform, men mere en
alternativ strategi, som blandt andet industrielle designere har taget op. Løsninger af denne
art rummer et enormt kreativt potentiale og giver både økologisk og socialt overskud.
13
Eksempel på upcycling:
Mette Bak-Andersen
The (Hi)Story of a Lamp,
Producent: Copenhagen Forever
100 % polystyren
Lampeskærmens materiale er genanvendt
plast fra restproduktionen af køleskabe fra en
fabrik i Esbjerg. Plasten bliver kværnet, lavet
til granulat og støbt i plader. Materialet bliver
således upcycled ved at køleskabsresten
bliver til en designerlampe.
Lampen bliver produceret i Sorø og samlet i
Ringsted. Kablerne er halogenfri,
specialproducerede i Sverige.
Lampen er udviklet med støtte fra Danmarks
Naturfredningsforening, som led i at skabe
opmærksomhed omkring potentialet i at
sortere og genanvende plast.
Cradle to CradleCM (vugge-til-vugge)
Cradle to CradleCM -princippet handler om at indtænke hele produktet i et cyklisk forløb, hvor
kasserede produkter i stedet for at blive sendt til forbrænding, alternativt kan genanvendes på
to forskellige måder:
1. Det kan adskilles i rene, genbrugelige, ublandede dele, hvorved det indgår i et teknisk
kredsløb
eller
2. Det kan komposteres, og dermed indgå i et biologisk kredsløb, hvor materialet bliver til
næringsstoffer
I 2002 udkom bogen Cradle to Cradle – remaking the way we make things af arkitekt William
McDonough og kemiker Michael Braungart. Bogen var et skarpt opgør med den dominerende
”vugge-til-grav”-tænkning, hvor man gennem en livscyklusvurdering ser på et produkts
miljøpåvirkning fra vugge til grav, dvs. fra indvinding af råvarer over produktion og brug, frem
til tidspunktet hvor det brugte eller ødelagte produkt, kasseres som affald og forbrændes.
14
Det vigtigste princip inden for Cradle to CradleCM er ”affald er lig med næring”-princippet. Dette
betyder, at alt bør designes til at være en del af enten det biologiske, eller det tekniske
kredsløb, hvor affaldet giver næringsværdi til kommende produktion. Alle bestanddele af
Cradle to CradleCM -produkter skal således kunne genanvendes i et af disse to kontinuerlige
kredsløb.
Eksempel på Cradle to Cradle:
Barcode Ecoline Modular
Producent: egetæpper™
Cradle to CradleCM -certificerede
tæppefliser
Flisetæppet på gulvet i udstillingen er
produceret af egetæpper™ der, som den
første danske tæppevirksomhed, har fået et
Cradle to CradleCM-certifikat.
Når kunderne køber tæppet Barcode Ecoline
er de dermed garanteret, at alt i
produktionen er blevet vurderet, i forhold til
materialernes sundhedsmæssige egenskaber,
og deres evne til at indgå i et genbrugs- eller
genanvendelsesscenarie. Ege har fået tildelt
Cradle to CradleCM-certifikatet i sølv efter
grundige undersøgelser af produktet. Det
betyder, at produktion af tæppet ikke
producerer affald, samt at alle materialer kan
separeres og indgå i nye sammenhænge,
uden at være til skade for hverken
mennesker eller miljø.
Forbrugerne og plastproblematikken
Danmark er et af de lande i Europa, der indsamler den mindste mængde brugt plastemballage
til genanvendelse pr. indbygger.
Grundlæggende kan næsten al plast genbruges. De bedste, eksisterende genbrugsløsninger er
baserede på genbrug af en enkelt type materiale. Når forskellige typer plast er blandet
sammen, er genbrugsprocesserne mere komplekse. Derfor er det væsentligt at der stilles
lettilgængelige plastsorteringsmuligheder til rådighed for forbrugerne. På denne måde kan
plasten indsamles og genanvendes uden de store gener.
Projekter som for eksempel Nulskrald i Vendsyssel viser, at mange forbrugere er klar til og
interesserede i at sortere deres affald, så så mange ressourcer som muligt kan genanvendes.
15
Plast og tilsætningsstoffer
Selv om hver plasttype har sine specifikke egenskaber, kan man efter behov ændre disse i
produktionsprocessen og tilpasse dem til forskellige krav ved at iblande andre polymerer eller
bruge tilsætningsstoffer. Spørgsmålet om, hvordan en række af disse stoffer påvirker miljø og
sundhed, giver imidlertid anledning til bekymring. I dag opfattes visse ftalater (blødgørere)
samt stoffet bisfenol A og en række brandhæmmende midler som særligt problematiske.
Da der ikke er noget lovkrav om obligatorisk deklarering af plast og de anvendte
tilsætningsstoffer, og da producenterne hemmeligholder materialernes sammensætning, er det
ofte meget vanskeligt for forbrugerne at skelne mellem farlige og ufarlige produkter og
praktisk taget umuligt at kontrollere, om eventuelle forbud eller grænser er overholdt.
Læs mere om plast og de potentielle problematikker på www.plast.dk eller
www.forbrugerkemi.dk
16