Vestas Information Information Nr. 3 / 2013 25. februar 2013 Salgsprisen på CO2-kvoter kan få stor betydning for Kontakt: Rudi Ovesen grøn energi fra vindmøller og solceller, herunder for Mobil: 4230 0000 den fremtidige udvikling af vindmøllemarkedet Mail: ro@mentora.dk Vestas Information omfatter artikler vedrørende Vestas Wind Systems A/S og grønne energiformer i øvrigt Artiklerne har primært til formål at varetage de mindre aktionærers interesser i Vestas Wind Systems A/S Mentora Innovation I/S, Lergravsvej 14, 4100 Ringsted ● [E] ro@mentora.dk ● [M] 4230 0000 ● [CVR] 17616080 ● [W] mentora.dk EU-forslag om begrænsning af CO2-kvoterne (back loading) U dviklingen i priserne for handel med CO2-kvoter kan få stor betydning for den tidsmæssige udvikling af anvendelsen af vedvarende energikilder, herunder naturligvis også i salget af vindmøller. Følgende lande støtter forslaget: Belgien, Estland, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Letland, Litauen, Slovakiet, Slovenien, Storbritannien, Sverige og Østrig. Connie Hedegaard, som er vor danske klimakommissær i EU, har i EU-parlamentet fremsat et forslag, som vil medføre, at Kommissionen kan implementere en midlertidig udsættelse af salget af 900 mio. CO2kvoter i løbet af de næste tre år med, svarende til 30 % af den samlede mængde CO2-kvoter på det europæiske marked – det såkaldte back loading-forslag. Følgende lande er imod forslaget: Grækenland og Polen. Følgende lande har endnu ikke besluttet sig: Bulgarien, Danmark, Irland, Luxembourg, Portugal, Rumænien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn. Danmarks klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) har ikke taget officiel stilling. Formentlig skyldes Back loading-forslaget indebærer, at en reduceret ud- dette, at Finansministeriet vurderer, at der vil fremsalgsmængde af CO2-kvoter skal øge prisen på kvo- komme et provenutab fra salget af CO2-kvoter. terne, og dermed holde hånden under prisen på det europæiske CO2-kvotehandelsmarked ETS med hen- Storbanken UBS har vurderet, at der er risiko for, at blik på at gøre det attraktivt at fremme investeringer i kvoteprisen vil falde til kr. 0 frem mod år 2020, hvis og omstillingen til grønne energiformer. forslaget ikke gennemføres. Lige nu er prisen på en CO2-kvote nede på omkring kr. 30 pr. ton, hvorfor det Forslaget blev af EU’s miljøudvalg vedtaget den 19. europæiske CO2-kvotesystem er tæt på at kollapse. februar 2013, hvor 38 udvalgsmedlemmer stemte for og 25 stemte nej. 2 medlemmer stemte ikke. Dette En kollaps i CO2-kvotesystemet vil skabe usikkerhed betyder dog ikke, at forslaget gennemføres. Hertil om rentabiliteten for fremtidige investeringer i vedvakræves, at forslaget skal vedtages med et kvalificeret rende energi, og vil i så fald være ødelæggende for flertal i Ministerrådet, hvor de enkelte medlemslande den grønne omstilling i hele Europa. Samtidig er de skal tage stilling til forslaget. teknologiske udviklingsomkostninger meget store. CO2.systemet – hvordan virket det ? H ensigten med CO2-systemet er, at industrien og forbrugerne skal betale en afgift for hvert ton CO2, som udledes, med henblik på, at en høj kvotepris skal gøre anvendelsen af vedvarende energikilder som vindmøller, solceller og vandkraft mere attraktive og konkurrencedygtige, fordi disse grønne energikilder udleder mindre CO2 end anvendelsen af CO2 fossile brændstoffer som kul og olie på de kulfyrede kraftværker. Hensigten er derfor via en forbrugsregulerende adfærd at omlægge en del af forbruget til vedvarende energi. Kvotesystemet er baseret på de frie markedskræfter, dvs. udbud og efterspørgsel, og under de sidste års krise er CO2-kvoteprisen faldet i takt med, at den globale produktion er faldet. Energy Roadmap 2050 – scenarierne for energisektoren D en 15. december 2012 fremlagde EU-kommissionen sin Energy Roadmap 2050, hvoraf fremgår, at en grøn omstilling er teknisk og økonomisk muligt og kan være billigere end en traditionel fossilbåret udvikling af den europæiske energisektor. og hvad skal drive den nødvendige omstilling? En af drivkræfterne for en grøn omstilling i Europa er CO 2kvoteprisen. Men det kræver ændringer og beslutninger om investeringer allerede nu. Noget som man skal være Energy Roadmap 2050 opstiller en række scenarier enige om i EU. Udfordringen er, at der er en vidt forfor udviklingen af den europæiske energisektor, som skellig opfattelse EU-landene imellem af, hvad, hvor alle peger på en omstilling af energisystemerne, så meget og hvornår det skal ske. fossile brændsler reduceres kraftigt, samtidig med at Martin Lidegaard iflg. Berlingske Busines: mængden af vedvarende energi øges dramatisk i EU. Hvilke teknologier skal anvendes til denne omstilling, Konsekvensen af back loading-forslaget kan blive »som at tisse i bukserne i frostvejr«