1. No category

Præsentation af
Tilbud om udvikling af materiale til
førskoleprogrammet HIPPY
Homeinstruction for preschool youngsters
1
PRÆSENTATION AF ..................................................................................................................................................... 1
TILBUD OM UDVIKLING AF MATERIALE TIL FØRSKOLEPROGRAMMET HIPPY .............................................................. 1
HOMEINSTRUCTION FOR PRESCHOOL YOUNGSTERS .................................................................................................. 1
1. INDLEDNING ........................................................................................................................................................... 3
1.1 TILBUDSGIVER .............................................................................................................................................................. 3
2. RESUME AF TILBUD ................................................................................................................................................. 3
2.1. UDVIKLING AF MATERIALER OG AKTIVITETER ...................................................................................................................... 4
2.2. UDVIKLING AF NETVÆRKSAKTIVITETER FOR PRIMÆRT FORÆLDRE ............................................................................................ 4
2.3. OPBYGNING AF WEBSITE ................................................................................................................................................ 4
2.4. KURSUSFORLØB OG ERFA-MØDER .................................................................................................................................... 4
3. DETALJERET BESKRIVELSE AF FORSLAG TIL LØSNING AF OPGAVEN ......................................................................... 4
3.1. FORMÅL ..................................................................................................................................................................... 4
3.2 MATERIALER OG AKTIVITETSBESKRIVELSER .......................................................................................................................... 4
3.2.1 udgangspunktet for udvikling af materialer og aktiviteter .............................................................................. 4
3.2.2. Materialets tematiske opbygning ................................................................................................................... 6
3.2.3. Ugedagenes opdeling ...................................................................................................................................... 7
3.2.4. Ugeemner ........................................................................................................................................................ 7
3.2.5. Tilrettelæggelse af forløb ................................................................................................................................ 8
3.2.6. Eksempler på opgavebeskrivelse for en dag: .................................................................................................. 8
3.2.7. Samling af materiale til brug for forældre og børn ....................................................................................... 11
3.2.8. Børnelitteraturen ........................................................................................................................................... 11
3.2.9. Netstedet Hipp og Hopp ................................................................................................................................ 12
3.3. NETVÆRKSAKTIVITETER ............................................................................................................................................... 14
3.4. WEB-SITE OG WEB-MATERIALER .................................................................................................................................. 14
3.4.1. Målgrupper for websitet ............................................................................................................................... 15
3.4.2. Indholdskategorier på websitet ..................................................................................................................... 15
3.4.3. Overordnet informationsdesign .................................................................................................................... 16
3.5. UDARBEJDELSE AF ET KURSUSFORLØB FOR KOORDINATORER ............................................................................................... 16
3.5.1. Formål ........................................................................................................................................................... 16
3.5.2. Mål ................................................................................................................................................................ 16
3.5.3. Indhold i kursusforløbet................................................................................................................................. 17
3.5.3. Metode og litteratur ...................................................................................................................................... 17
3.5.4. Erfa-møder .................................................................................................................................................... 18
4. STYRING OG ORGANISERING AF OPGAVEN ............................................................................................................18
4.1. PROJEKTLEDELSE ........................................................................................................................................................ 18
4.2. UDVIKLING AF PÆDAGOGISKE MATERIALER OG AKTIVITETER ................................................................................................ 18
4.3. DESIGN OG FORMIDLING AF MATERIALER OG AKTIVITETER – TRYK OG WEB ............................................................................. 19
4.4 UDVIKLING OG GENNEMFØRELSE AF KURSUSFORLØB OG ERFA-MØDER ................................................................................... 19
5. TIDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE AF OPGAVENS MILEPÆLE ..................................................................................20
6. PROJEKTETS BEMANDING ......................................................................................................................................21
6.1. PROJEKTLEDELSE ........................................................................................................................................................ 21
6.2 PROJEKTMEDARBEJDERE ............................................................................................................................................... 21
6.3. EKSPERTGRUPPE ........................................................................................................................................................ 22
2
1. INDLEDNING
1.1 Tilbudsgiver
University College Lillebælt tilbyder hermed at løse opgaven med at udvikle materialer til
førskoleprogrammet HIPPY Homeinstruction for preschool youngsters.
University College Lillebælt er en fusion af en række mellemlange videregående uddannelser
(socialrådgiver, lærer, pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut, offentlig administrator, ergoterapeut og
radiograf), Centrene for undervisningsmidler i Vejle og Odense og Mediasyd.
Pædagoguddannelsen i University College Lillebælt – og især det tidligere Odense Socialpædagogiske
Seminarium – har via bl.a. arbejdet med Zippys Venner http://www.zippysvenner.dk/ omfattende
erfaringer med udvikling af undervisningsmateriale til målgruppen såvel som med internationalt
samarbejde. I både de pædagogiske grunduddannelser, i den pædagogfaglige og socialfaglige efter- og
videreuddannelsen er der stor viden om og erfaringer med arbejdet med inklusion i forhold til udsatte børn
og familier. Med Den Sociale Højskole Odense repræsenterer University College Lillebælt væsentlig viden
om og erfaring med udsatte børn og unge, beskæftigelsesområdet såvel som uddannelse af kommunale
konsulenter.
University College Lillebælt har med Videncenter læremiddel.dk http://www.laeremiddel.dk/ endvidere
omfattende viden om og erfaringer med udvikling af undervisningsmaterialer og læremidler – i såvel trykt
som elektronisk form. Videncenter læremiddel.dk samarbejder med Centrene for undervisningsmidler i
hele Region Syddanmark og Region Sjælland. Ligesom Videncenter læremiddel.dk har samarbejde med
forlagsbranchen; bl.a. Gyldendal, Dafolo og Mikroværkstedet.
Mediasyd udgør et selvstændigt mediebureau under University College Lillebælt. Mediasyd løser
kommunikationsopgaver for hele den offentlige sektor i Danmark. Lige fra ministerier, over regioner og
kommuner til uddannelsesinstitutioner. Mediasyd har et veludviklet netværk af eksterne
samarbejdspartnere. I udviklingen af materialer til HIPPY inddrager Mediasyd firmaet ACTO til at levere spil
og netbaserede materialer og aktiviteter, der matcher de fysiske produkter, der udvikles til brug af HIPPYfamilierne, hjemmevejledere og koordinatorer.
2. Resume af tilbud
Tilbudsgiver ønsker:
1) at udvikle materialer og aktiviteter i trykt såvel som i netbaseret form – i en høj kvalitet både med
hensyn til form og indhold
2) at udvikle spændende netværksaktiviteter, der både hænger sammen med familiernes daglige aktiviteter
og som samtidigt perspektiverer disse
3) at udvikle et informativt og veldisponeret website, hvor i hvert fald fire af målgrupperne for projektet
kan få målrettet information om HIPPY
4) at udvikle og gennemføre relevant og målrettet kursusforløb såvel som erfa-møder for kommunernes
koordinatorer i løbet af hele den 2-årige periode.
Tilbudsgiver vil ved at skabe en dynamisk kobling mellem pædagogiske, socialfaglige og formidlingsmæssige
kompetencer skabe gode, sammenhængende og varierede muligheder for, at børn og forældre i familier
med begrænsede sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle ressourcer får bedre muligheder for en aktiv
hverdag, der medvirker til at fremme børnenes alsidige udvikling. Derved bidrages til de deltagende børns
3
udvikling af både specifik skoleparathed og generel lyst og motivation til at lære, hvilket kan have
afgørende betydning for såvel det enkelte barns fremtidsmuligheder som samfundets fortsatte udvikling.
2.1. Udvikling af materialer og aktiviteter
Der udvikles materialer og aktiviteter med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner, Howard Gardners
teorier og viden fra Zippys Venner.
Flodhesten HIPP og kaninen HOPP er gennemgående i alle aktiviteter og materialer.
Materialer og aktiviteter inddeles i emner, der egner sig til målgruppen. Der arbejdes med forskellige
niveauer og udfordringer for at fastholde motivation og dynamik i hele perioden.
Materialer og aktivitetsbeskrivelser udarbejdes og udleveres både i en fysisk form – trykte tekster, bøger,
legerekvisitter, tasker mv. Og på netstedet Hipp og Hopp vil der være adgang til aktivitetsbeskrivelser såvel
som supplerende materialer, links, lokale tilpasninger og tilbud mv.
2.2. Udvikling af netværksaktiviteter for primært forældre
Der udvikles vejledninger og aktivitetsplaner til brug for hjemmevejlederne. Netværksaktiviteterne skal
både medvirke til at skabe sammenhæng til de daglige praktiske aktiviteter og give forældrene mulighed for
at se og opleve nye perspektiver i forhold til livet i familien.
2.3. Opbygning af website
Der opbygges et website, der i hele perioden skal både synliggøre projektet og informere
målgrupperne(familierne, hjemmevejlederne, koordinatorerne og interesserede kommunerne) om
projektet og dets muligheder – lige netop ud fra den givne målgruppes interesse. Der udvikles med andre
ord en række varierede materialer til brug for de forskellige dele af websitet.
2.4. Kursusforløb og erfa-møder
Der udvikles og gennemføres et kursusforløb for koordinatorerne med henblik på, at disse kan vejlede
hjemmevejlederne ud fra ideer og principperne i HIPPY. Der gennemføres 6 erfa-møder, hvor
koordinatorerne, projektleder og Servicestyrelsen udveksler erfaringer, deler viden fra forløbet og således
sikrer, at materialer og aktiviteter løbende tilpasses hensigtsmæssigt.
3. Detaljeret beskrivelse af forslag til løsning af opgaven
3.1. Formål
Formålet med HIPPY-projektet er, at de deltagende børns udvikling styrkes frem mod skolestart med
henblik på en øget skoleparathed. Det er endvidere formålet, at forældre frivilligt involverer sig aktivt i
barnets forberedelse til skolestart. Dette med henblik på at fremme et aktivt læringsmiljø i familier med
begrænsede sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige ressourcer. Det kompetenceudviklende
førskoleprogram HIPPY har således både børn og forældre som målgruppe, idet det samlet set sigter mod
at fremme familiekulturen, således at læring og uddannelse i højere grad stilladseres i barndomshjemmet.
Det viser undersøgelser af både ny1 og ældre2 dato, at der i høj grad er brug for i Danmark.
3.2 Materialer og aktivitetsbeskrivelser
3.2.1 udgangspunktet for udvikling af materialer og aktiviteter
University College Lillebælt vil i udvikling af materialer og aktiviteter tage udgangspunkt i:
1
2
Niels Ploug, Social Arv, SFI, 2005
Erik Jørgen Hansen, En generation blev voksen, 1995
4
10 års erfaringer med design, udvikling og gennemførelse af Zippys venner
Teoretisk såvel som praktisk viden om inklusion, pædagogiske læreplaner og læremidler
Teoretisk og praktisk viden om mangfoldighedspædagogikkens muligheder i forhold til børn såvel som
voksne
I udviklingen af materialer og aktiviteter vil der blive lagt vægt på, at barnets sociale såvel som faglige
kompetencer styrkes gennem sjove og umiddelbart tilgængelige opgaver, der løses i tæt relation med
forældrene/forælderen3. Samtidig udvikles materialet, således at det på samme tid er varieret i indhold og
genkendeligt i sin form. Det har betydning i forhold til målgruppens muligheder for bedst muligt at kunne
håndtere materialet – og således mestre4 den nye situation, som HIPPY-deltagelse vil medføre for både
børn og voksne.
Udvikling af materiale og aktiviteter udvikles med tydeligt afsæt i temaerne fra ’Lov om pædagogiske
læreplaner i dagtilbud for børn’5. Begrundelserne herfor er flere; dels kræver indførelsen af loven, at alle
dagtilbud arbejder med temaerne i den pædagogiske læreplan, hvorfor temaerne vil være genkendelige for
alle børn og forældre i Hippy-projektet uanset, hvilket dagtilbud det enkelte barn er tilknyttet. Temaerne vil
således ikke være fremmede for brugergruppen, hvilket kan være med til at sikre, at projektets aktiviteter
og materialer virker umiddelbart tilgængelige. Dels understøtter temaerne i den pædagogiske læreplan en
alsidig udvikling af barnets sociale såvel som faglige kompetencer. Gennem de seks temaer berøres seks
forskellige læringsdimensioner, der tilsammen sikrer, at det enkelte barn udfordres og støttes bredt i sin
læring. På den måde vil aktiviteter og materiale bidrage til, at barnet lærer ud fra alle de tre
læringsdimensioner, der er defineret i Sølvguiden6 som henholdsvis:
barnets evne til refleksion (at begribe verden)
barnets evne til handling (at agere og kunne i verden)
barnets dannelse af identitet (at blive sig selv i verden)
Materialets udgangspunkt i ’Den pædagogiske læreplan’ sikrer således, at barnet kommer i dybden med de
fem temaer og læringsdimensioner. Samtidig understøtter materialet, at barnet udfordres i bredden
intelligensmæssigt, med afsæt i den amerikanske psykolog og professors Howard Gardner teori om de
mange intelligenser. Teorien danner således en væsentlig del af grundlaget for udviklingen nærværende
materiale- og aktivitetsforslag. Aktiviteterne er strukturerede og tilrettelagt, så opgaverne udfordrer
barnets mange intelligenser. Hensigten er, at alle børn udfordres på alle intelligenser, så det enkelte barns
kompetencer og færdigheder udvikles bredt på alle områder.
Gardners teori benyttes i denne sammenhæng således ikke med henblik at kortlægge det enkelte barns
styrker og svagheder for udelukkende at basere aktiviteterne på det enkelte barns stærke funktioner. En
sådan tilgang ville indebære en væsentlig risiko for, at barnet blev udelukket fra at styrke alle sine
potentielle områder for kognitiv udvikling. I stedet har teorien dannet fundament for planlægningen af
aktiviteterne på samme måde, som fx Mogens Hansen argumenterer for7. Teorien om de mange
intelligenser er tænkt ind som en mangfoldighedens pædagogik, hvor det enkelte barn møder et bredt
3
Bl.a. med inspiration fra HH. Knoop
Bl.a. med inspiration far A. Antonovsky
5
’Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn’ L124
6
Sølvguiden; Socialministeriet, august 2004
7
Hansen, M, Fibæk Laursen, P & Nielsen A.M (2005) ): Perspektiver på de mange intelligenser. Roskilde: Roskilde
Universitetsforlag
4
5
spektrum af aktiviteter og opgaver, der udfordrer barnets mange intelligenser og samtidig sætter
forskellige udtryksformer, sanser og værdier i spil på flere planer.
Grundlæggende anlægger Gardner et kontekstuelt syn på intelligens: at intelligensfunktionen kun udfolder
sig optimalt, når opgaverne stilles og skal løses i konteksten, dvs. i de hverdagslige sammenhænge og i
samspil med andre8 . Samme tankegang danner grundlag for opbygningen af aktiviteterne. Hver enkelt
aktivitet er udformet, så den foregår i relationen mellem barn og forældre/forælder i hjemlige omgivelser
eller i nærmiljøet. De hverdagslige sammenhænge er således centrale og aktiviteterne er for en stor dels
vedkommende baseret på materialer, der er genkendelige og let tilgængelige i hjemmet.
3.2.2. Materialets tematiske opbygning
Konkret bygges materialet op efter samme tematiske strukturering som materialet i Guldguiden9, der
behandler temaerne fra ’Den pædagogiske læreplan i dagtilbud til børn’. Den pædagogiske læreplan
indeholder seks temaer10:
-
-
Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer)
fx selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og
vedholdenhed
Sociale kompetencer
fx etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i
sammenhænge med og lytte til andre og kende til demokratiske værdier
-
Sprog
fx ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og
bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation
-
-
-
Krop og bevægelse
fx sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser,
kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder
Naturen og naturfænomener
fx respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende
kategorier som vægt, form og antal
Kulturelle udtryksformer og værdier
fx kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via
musik, tegning, dramatik m.v.
I opbygningen af materialet vil der i tråd med tematiseringen i Guldguiden blive sat fokus på temaerne
’barnets alsidige personlige udvikling’ og ’sociale kompetencer’ under ét (personlige og sociale
kompetencer) ud fra den betragtning, at det kan være vanskeligt at udvikle disse kompetencer isoleret.
Struktureringen af aktiviteterne tilrettelægges ud fra de læringsdimensioner, der er indeholdt i de fem
temaer. På samme måde som læringsdimensionerne præsenteres i guldguiden. Der vil således blive sat
fokus på fem dimensioner i læring:
Den sociale og personlige dimension i læring
Den sproglige dimension i læring
Den kropslige dimension i læring
Naturen som dimension i læring
Den kulturelle dimension i læring
8
Ibid p. 16
Guldguiden; Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, marts 2005
10
’Lov om pædagogiske læreplaner i dagtilbud for børn’ L124. Bemærkninger til lovforslaget
9
6
3.2.3. Ugedagenes opdeling
Helt konkret vil materialet blive struktureret således, at ugens fem aktiviteter tager afsæt i disse fem
læringsdimensioner (og dermed de fem forskellige læreplanstemaer), således at hver ugedag har sit tema:
Mandag: Sociale og personlige kompetencer
Tirsdag: Sproglig udvikling
Onsdag: Krop og bevægelse
Torsdag: Naturen og naturfænomener
Fredag: Kulturelle udtryksformer og værdier
På den måde sikres, at hver enkelt uges aktivitetsforløb dels er dynamisk med skiftende udfordringer på den
ene side og samtidig opretholder en vis genkendelighed og rytme i forløbet på den anden side. Det betyder
for den enkelte familie, at hvis der er en læringsdimension barnet eller den voksne har særlige
vanskeligheder ved at håndtere, vil det kun være knyttet til en enkelt dags aktivitet. Hvis det enkelte tema i
stedet forløb over en længere periode, måske af flere ugers varighed, ville det være vanskeligere at
opretholde motivationen for et meget svært tema. På denne måde er ingen tvunget til fx at beskæftige sig
med den sproglige dimension i læring i mere end en enkelt dag ad gangen, hvormed motivationen ikke
risikerer at forsvinde. På den anden side fastholdes en fast rytme og genkendelighed i forløbet, eftersom de
samme temaer går igen uge efter uge på faste ugedage. Familien kommer således ind i en rutine, hvor de
véd, at fx tirsdag er lig med ’sprog’.
3.2.4. Ugeemner
For at sikre motivationen hos børn og forældre gennem hele HIPPY forløbet, må aktiviteterne først og
fremmest opleves som sjove, spændende og meningsfulde – dels fra et børneperspektiv, dels fra
forældrenes perspektiv. Derfor vil de 30 ugers aktiviteter sammensættes omkring emner, som umiddelbart
virker sjove og tilgængelige for børn i aldersgruppen 5-6 år, og som giver børnene og deres forældre et
almendannende og relevant grundlag for at møde skolen og andre forældre.
Mulige emner kan være:
Emne
Dyr
Min krop
Delemner
Om dyr – tæt på og langt væk, i zoologisk have og fjerne lande, fra insekter i
naturen omkring os og bondegårdsdyr
Om Danmark, historie, samfundsforhold, kultur, geografi, demokratiske
værdier, lokalområdet
Sanser, følelser, fysisk aktivitet, kropbevidsthed
Superhelte og
prinsesser
Verden omkring mig
Din indre drømmehelt, Udtrykke sin helt og være sin helt
Kendskab til ”almindelige” helte
Miljø, havet, verdens folkeslag, respekt for naturen
Eventyr
Om gode historier – klassiske og nye eventyr, roller og masker, hjælpere og
skurke, udklædning, fortællekunst, kulturelle udtryksformer og værdier
Om sund mad, sport og idræt, leg og bevægelse, selvværd, sundhed
Her bor jeg
Jeg er stærk og sund
Familie og arbejde
Nørd
Om mine rødder, gamle dage, arbejde, uddannelse, drømme, følelse af
fællesskab
Om eksperimenter af forskellig karakter blandt andet ud i den
naturvidenskabelige verden, natur og naturfænomener, vægt, størrelse,
antal-eksperimenter
7
Venner
At skabe sociale relationer, konfliktløsning, følelser, forskelle, empati og
venskab
3.2.5. Tilrettelæggelse af forløb
For at få progression i aktiviteterne vil forløbet blive tilrettelagt, så hvert emne forløber tre gange i løbet af
de 30 uger, men kun én uge ad gangen. På den måde sikres dynamik i aktiviteterne, men samtidig er der en
rytme og genkendelighed forløbet igennem. Materialet udvikles, så sværhedsgraden i emnerne stiger et
niveau (et level), for hver gang det bliver gennemgået. Eksempelvis kan emnet ’Dyr’ forløbe i den første
uge, den 11. uge samt den 21. uge i perioden med stigende sværhedsgrad i aktiviteterne. På den måde
knyttes der undervejs i forløbet an til det børn og voksne tidligere har allerede aktive med. Det skaber på
den ene side genkendelighed. På anden side pirres lysten til at komme dybere i et givent emne. Dermed
skabes et fundament for fortsat lærelyst, der er væsentlig for barnets mestring af skolelivet. Progressionen
udtrykkes i ”Levels” – i og med forløbet på denne måde korresponderer med terminologi, som barnet
sandsynligvis kender fra mange spilleteknologier.
Emnerne opdeles således i 3 levels, der udtrykker læringsprogressionen:
Level 1 vil blive udformet, så der er særlig vægt på begrebssætning og aktiviteterne vil understøtte
barnets ordforråd, forståelse af begreber og elementer, der knytter sig til emnerne.
Level 2 vil have fokus på relationen mellem barnet og emnet og aktiviteterne skal understøtte barnets
forståelse og opfattelse af sig selv i ”relation” til emnet/andre og se muligheder heri. Forløbet bygger
videre på level 1; nemlig barnets forståelse af begreber og elementer,
På level 3 vil der være fokus på barnet og gruppen/fællesskabet. Dette niveau vil indeholde
problemstillinger, som barnet skal udvikle løsninger og strategier i forhold til. Level 3 bygger videre på
level 1 og 2.
3.2.6. Eksempler på opgavebeskrivelse for en dag:
Nedenfor gives et eksempel på, hvordan en opgavebeskrivelse for en enkelt aktivitet ville kunne se ud.
Informationen til forælderen vil bestå af to dele; dels en ’baggrundsdel’, der beskriver formålet med dagens
aktivitet, hvilke kompetencer materialet og aktiviteten bidrager til, at barnet styrket og udvikler, samt hvilke
resultater der forventes nået; dels en kort, letforståelig introduktion til materialet og aktiviteten
Emne:
Uge:
Dag:
Aktivitet:
Venner
10
Mandag
Hvilken følelse?
Formål med dagens aktivitet
Vi viser ofte vores følelser med vores ansigt. Formålet med dagens aktivitet er, at forbedre dit barns evne til
at genkende og aflæse forskellige følelser hos andre mennesker. Ud fra de enkelte billeder skal I sammen
tale om, hvilken følelse ansigtet på billedet viser. Dit barn skal få en fornemmelse af, at menneskers følelser
afspejles i deres ansigt og at man ved hjælp af ansigtets mimik kan forstå, hvordan den anden har det.
Ved hjælp af aktiviteten udvikler dit barn evne til at aflæse andre menneskers følelser. Dette er et vigtigt
udgangspunkt for at kunne indgå i relationer med andre mennesker og udvikle forståelse for deres følelser.
Efter aktiviteten kan dit barn bedre sætte ord på, hvilken følelse ansigterne på billederne viser. Dit barn kan
efterhånden sætte flere ord på egne følelser. Dit barn bliver bedre til at aflæse andre menneskers følelser
ved at aflæse deres ansigtsudtryk.
8
Introduktion til materialet og aktiviteten
I kufferten finder du fire billeder med ansigter, der udtrykker henholdsvis glæde, frygt, sorg, og vrede. Du
skal tage ét billede frem ad gangen. Start med ’det glade ansigt’.
Nu kigger i sammen på billedet. Spørg barnet:
Hvordan tror du, drengen på billedet har det?
Hvordan kan det være, du tror det?
Hvordan ser hans mund ud?
Hvordan ser hans øjne og øjenbryn ud?
Hvordan ser hans pande ud?
Sig nu det rigtige svar: ’Drengen er glad/ked af det/vred/bange’!
Kan du huske om, du nogensinde haft det sådan?
Kan du huske, hvad der gjorde dig glad/ked af det/vred/bange’?
Hvordan er det være glad/ked af det/vred/bange’?
For at illustrere sammenhæng såvel som progression gives nedenfor et eksempel på, hvordan
aktivitetsplanen for emnet ”venner” vil kunne se ud i et samlet perspektiv – på level 1, 2 og 3 i ugerne 10,
20 og 30:
Emne:
VENNER
Læreplanstema
Level 1
Individ –
Begrebssætning
10. uge
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Sociale og
personlige
kompetencer
Hvilken følelse?
Billeder med
forskellige
ansigtsudtryk.
Identificer følelsen/
udtrykket.
”Har du prøvet at
ha’ det sådan?”
Sproglig udvikling
Krop og bevægelse
Læs højt
Læs rimene ”I en
skov en hytte lå”
i ”Dig og mig og vi
to” og på
”Grønlands Is” i
”Min mormors
Gebis”.
Kig på billederne i
”Min mormors
Gebis” på side 16
og 23. Snak om
hvad I ser i
ansigterne?
Kendskab til rim
og remser
Hvor mærkes
følelsen?
Farvelæg den
udleverede figur af
en menneskekrop,
klip de tilhørende
følelser ud og
placer dem på
kroppen
Naturen og
naturfænomener
Find fem fejl
Der udleveres to
billeder med Hipp
og Hopp, der
leger i naturen.
Der er fem fejl på
det ene billede.
Kulturelle
udtryksformer
og værdier
Mine venner
Mal et billede af
dig og din/e
venner med det
udleverede
maling og lærred
Logisk tænkning,
antal
Kendskab til
maleri som
udtryksform
Magnetens
venner
Der udleveres en
stor,
hesteskoformet
magnet.
Undersøg hvilke
ting, som
Hipp og Hopp
Læs højt fra
ugens
teksthæfte:
1) Historien om
hvordan Hipp og
Hopp mødte
hinanden
Kompetencer
Følelser, empati
Level 2
Skal vi lege?
Tegneserie med
Hipp og Hopp . Den
ene er i gang med
at lege. Den anden
står og vil gerne
være med.
Hvordan kan de
Relationer
og
Mulig-heder
20. uge
Ordvenner
Kast med de to
terninger Terning
1: har følgende
ord og billeder:
kanon, oste,
stege, kaffe,
kasse, vaske.
Finmotoriske
bevægelser –
klippe, farve og
klistre
Spejldans
Stil jer med front
imod hinanden.
Den ene er den
andens ’spejl’, så
man skal følge
hinandens
bevægelser
9
komme i gang med
at lege sammen?
”Hvad kan Hipp
sige? Hvad kan
Hopp sige? ”
Terning 2: konge,
skipper, kande,
pande, rolle,
bjørn. Snak om de
ord I slår. Læs i
Halfdans ABC,
hvor I fx kan finde
osteskipper,
kaffekande,
kasserolle,
Kompetencer
Etablere
fællesskaber med
andre, indgå i
sammenhænge
med andre
Kendskab til hvad
ordene bruges til
Fysisk aktivitet,
grovmotoriske
bevægelser
Naturfænomener
, logisk tænkning,
fysiske love
Level 3
Jeg vil også være
med!
Tegneserie med
Hipp og Hopp, der
leger sammen. Nu
kommer hesten
Hypp til. Han vil
gerne være med.
Vælg et tilhørende
’løsningskort’ og
undersøg de
forskellige løsningsmuligheder
Storbyens mus
Læs side 1-12 i
bogen Cirkeline.
Storbyens mus
Hvis I ikke kender
bogen/filmen, så
giv 4 gæt på,
hvordan bogen
slutter. Hvis I
kender
bogen/filmen, så
tegn Cirkeline
hoveder ved at
bruge tallerkner
som skabelon.
Hjælp hinanden ved at I skiftes til
at tegne.
Personlige og
sociale
kompetencer
Hvor er min ven?
Leg gemmeleg i
stuen. I skiftes til at
gemme jer (gem
også Hipp og
Hopp) og finde
hinanden – og find
Hipp og Hopp.
Dus med
dyrevennerne.
Tæl alle de dyr, I
kan finde i bogen
Cirkeline.
Storbyens mus.
Hvor mange er
venner?
Hvor mange er
ikke venner?
Fysisk aktivitet,
grovmotoriske
bevægelser
Lokalområdet,
respekt og
kendskab til
trafikken
Fællesskab
–
Løsninger
30. uge
Kompetencer
Indgå i
sammenhænge
med andre,
stillingtagen,
udtrykke respekt
for andre
magneten gerne
vil være venner
med og få
mor/far til at
skrive det op på
det udleverede
skema. Undersøg
også, hvilke ting
magneten ikke er
venner med.
10
2) Hiphopteksten om
venskab
3) Hip-Hip-Hurra.
Billede-snak
4)Hippopotamus
/Se den i
Kbh.Zoo; Ålborg
Zoo, Givskud/
eller i filmen
Madagascar eller
på YouTube
Kendskab til
forskellige
kulturelle
udtryksformer,
kendskab til
forskellige
kulturelle
værdier
Teater
Lav en lille
teater-forestilling
med Hipp og
Hopp. Brug
tegneserien, som
igangsætter.
Hipp og Hopp er
blevet uvenner.
Nu skal de blive
venner igen Hvad
gør Hipp og hvad
gør Hopp?
Kendskab til
teater som
kulturel
udtryksform
Sociale
kompetencer
Sproglig
udvikling
Som det fremgår af beskrivelserne er figurerne Hipp og Hopp gennemgående i både materialer og i
aktiviteter. De to venner optræder med andre ord både i trykte
materialer, på hjemmeside og på netstedet.
3.2.7. Samling af materiale til brug for
forældre og børn
I løbet af de 30 uger familien deltager i
HIPPY, vil der blive udviklet og indkøbt en
række forskellige materialer til brug i
hjemmet. Disse materialer vil blive
overbragt familien af deres hjemmevejleder, når denne kommer på besøg hver anden
uge, eller de vil blive udleveret ved en af de 15 netværksaktiviteter, hvor familien
møder andre HIPPY-familier. De trykte materialer leveres i et overskueligt og
håndgribeligt format. Til opbevaring i hjemmet får familien en kasse, som ser ud som
på billedet :
Efter netværksmøderne kan familierne transportere materialerne hjem
enten i den rygsæk, familien får udleveret ved forløbets start eller i børnekufferten (se bilag 10).
Der udarbejdes materialer til hjemmevejlederens besøg såvel som til netværksaktiviteterne. I alt 15 trykte
materialer, som hjemmevejlederen kan støtte sig til i sit arbejde. Det kan fx se ud som følger:
3.2.8. Børnelitteraturen
Bøgerne, der anvendes i aktiviteterne, vil være tematisk varierede og knytte an til de gennemgående
emner; dvs. Venner, Min krop, Dyr, Verden omkring mig, Eventyr, Jeg er stærk og sund, Min familie, Nørd,
Her bor jeg. Samlet set vil bøgerne, der udvælges repræsentere et bredt udvalg af klassisk såvel som
11
moderne børnelitteratur. Det vil f.eks. sige, at der i forhold til rim og remser vil blive indkøbt følgende tre
bøger: Dig og mig og vi to, Grete Janus Hertz(red.), der fint repræsenterer den gamle danske rim- og
remseskat, og to moderne klassikere; nemlig Halfdan Rasmussens ”Halfdans ABC” og Jakob Martin Strid:
”Min mormors gebis”.
Alle genre vil være repræsenteret i løbet af HIPPY-perioden, således at børn og voksne i projektet får
adgang til både eventyr, prosa, tegneserier og billedbøger. Alle bøgerne vil blive valgt med udgangspunkt i
målgruppens behov således, at bøgerne både fascinerer børnene – pigerne såvel som drengene - og tager
hensyn til forældres læsefærdigheder. Det vil med andre ord sige, at der i den endelige udvælgelse vil være
fokus på både forældrenes læsefærdigheder og de 5-6-åriges begrebsverden, interesser og kognitive
niveau.
Der udarbejdes i sammenhæng med det endelige valg af børnelitteratur også en inspirationsliste til
forældrene, så de i løbet af HIPPY-perioden gives let adgang til at kunne knytte de enkelte bøger sammen
med andre medier (film og CD) og med andre bøger af samme sværhedsgrad – og indenfor samme
emnekreds.
3.2.9. Netstedet Hipp og Hopp
Netstedet Hipp og Hopp udgør et Hippy-materiale- og aktivitetsunivers for de deltagende familier, som på
den måde har let adgang til alle de kendte og udleverede materialer. Derudover rummer netstedet også en
del supplerende materialer – fx spil, ideer og links. Hipp og Hopp såvel som designlinien er den samme som
til de fysiske produkter og materialer.
Netstedet opbygges således at:
 Forældre kan finde flere ideer og vejledning til aktiviteter med deres børn på 5 eller 6 år
 Forældrene kan følge aktivitetskalenderen på websitet
 Forældre skal finde og genfinde materiale til de forskellige perioders tema
 Børn skal kunne genkende Hippy universet og blive inspireret af spil, baseret på Howard Gardners
teorier om forskellige intelligenser
Som digitalt alternativ til aktivitetskalenderen og PC-baserede spil udvikles netstedet, så det primært
henvender sig til de involverede familier. Dette netsted får familierne direkte adgang til ved at linke fra det
offentlige og officielle websted. For at få fuld adgang til alle internetbaserede materialer og spil kræves der
et login-in og et password.
Omdrejningspunktet for hvad der sker på
netstedet, vil være den givne dags HIPPYaktivitet. Det betyder, at netstedet kan blive en
væsentlig del af forældrenes værktøj i det daglige
arbejde med HIPPY. Men deltagelse i HIPPY gøres
selvsagt ikke afhængig af computer- og
netadgang.
På netstedet bliver der et særligt univers for
børn, hvor et par relevante netbaserede spil
gøres tilgængelige. Det er afgørende, at
materialer og aktivitetsuniverset holdes i en
positiv og inspirerende tone, som motiverer
målgruppen til at deltage og fuldføre projektet.
12
Spil og supplerende materialer udvikles således også med udgangspunkt i Howard Gardners teorier om de
mange intelligenser.
3.2.9.2. Sammenhæng med de fysiske materialer og aktiviteter
Strukturer på netstedet svarer således også til strukturen i materialerne. Det er de samme emner (10
emner) og de samme levels (3 levels).
Med adgang til netstedet bliver det således enkelt for familien at finde tilbage i den daglige rytme, hvis
denne bliver brudt undervejs – fx i forbindelse med sygdom, ferier eller andre afbrydelser. Med Netstedet
kommer både forældre og barn direkte til dagens emne og aktivitet. Og den helt afgørende rytme for
arbejdet kan genetableres på en enkel og ukompliceret måde.
Det er en klar fordel at anvende nettet, fordi det er den mest platformsuafhængige kanal. Det betyder, at
der med netbaserede spil er langt større sikkerhed for, at spillet virker hos familien. Samtidig er
netbaserede spil mindre omkostningstunge at udvikle end fx pc-spil. Dertil kommer, at omkostninger til
distribution af og eventuelle rettelser til spil og indhold reduceres væsentligt i forhold til en fysisk
distribueret løsning.
Med Netstedets log-in skabes der endvidere mulighed for, at de deltagende familier i en kommune får
opmærksomhed på lokalområdets muligheder og via aktivititetskalenderen kan se, hvor og hvornår de
kommende konkrete aktiviteter i deres Hippy-område foregår.
Aktivitetsplanen kan forældrene også se online. Yderligere vil der ved hver aktivitet linkes til relevant
info/materiale omkring den enkeltstående aktivitet.
Forældrene har mulighed for at gå frem og tilbage mellem dagene. Forældrene kan vælge at se alle
aktivitetsdage på én lang side. Alt sammen features, der skal medvirke til at forældrene har let adgang og
hurtigt kan genfinde rytmen i HIPPY-aktiviteterne.
Det er hjemmevejlederen, der introducerer til netstedet. Familien får sin egen profil, som gør, at de kan
anvende netstedet i 30 uger.
3.2.9.1. Spil
Der udvikles til to HIPP og HOPP-spil til netstedet. Det ene spil er Følelsesspillet, der udvikles i forhold til
Social og personlig kompetence – og dermed Gardners inter- og intrapersonelle intelligenser. Formålet med
spillet er, at barnet skal kunne forstå hvilke følelser de forskellige ansigter viser. Hvordan tror du, de har
det? Kan barnet via ansigtsudtryk aflæse hvilken sindstilstand ansigtet er i? Barnet lærer motorisk at styre
musen, vælge en figur og placere den et andet sted.
Det andet spil hedder ”Gæt lyden”, der udviklet i forhold til kulturelle udtryksformer og værdier – og
dermed Gardners musiske intelligens.
Spillet har til formål, at barnet kan vise, at det har forståelse for at sammensætte en lyd med en figur
Det er vigtigt at børnene skal føle sig trygge, spillene skal være nemme og gå til og så skal de være
udfordrende.
Primært gælder det om at:
- Udforske
- Lege
- Lære
13
-
Forstå
Der vil ikke være highscore lister, og avancerede pointssystemer som i konventionelle spil.
Der udarbejdes endvidere et lille bibliotek med links til andre sjove Flash spil på internettet i samme stil,
som Hipp og Hopp spillene.
Der laves 2 faste områder i designet, hvor der indsættes differentieret indhold. Den ene teaser kan fx være
en ’vidste du’ teaser, og den anden en teaser med links til relateret indhold. På den måde både suppleres
de fysiske aktiviteter og forældrene motiveres til den fortsatte deltagelse i HIPPY ved let adgang til viden og
aktiviteter, der fremmer deres barns sag.
Der leveres et kørende netsted med eget administrationssystem, leveret og hostet af Mediasyd Composites
samarbejdspartner Acto.
3.3. Netværksaktiviteter
Formålet med netværksaktiviteter i HIPPY er at skabe fælles refleksion, samt at familierne har mulighed for
at støtte hinanden undervejs i forløbet. Netværksaktiviteterne tilrettelægges og afvikles, så forældrenes
kompetencer fremmes i forhold til at støtte deres børn i at blive skoleparate. Dette gøres ved at formidle
viden om programmets indhold og aktiviteter, så forældrene selv kan skabe sammenhæng i HIPPYs
elementer og give familien yderligere motivation for at gennemføre programmet. Netværksaktiviteterne er
også stedet, hvor den kommunale koordinator kan støtte hjemmevejlederen, og bidrage med kommunens
anerkendelse til de deltagende familier.
Der tilrettelægges en aktivitetsplan, der temamæssigt understøtter familiens HIPPY-aktiviteter i hjemmet,
men som også søger at fremme netværk mellem deltagende familier. Målgruppen for aktivitetsplan og
beskrivelser er hjemmevejlederne. Netværksaktiviteterne afvikles hver anden uge, 15 aktiviteter i alt
igennem programmet.
Indholdet kan være aktuelle temaer som børns udvikling, opdragelse, sundhed, kost og ernæring, motion,
sprog mv. Temaerne kan formidles af professionelle eller andre ressourcepersoner, og aktiviteterne vil
afspejle det indhold som bøger og det øvrige materiale i programmet indeholder. Det konkrete indhold i
planen gives der eksempler på i bilag 8.
Formen på netværksaktiviteter kan variere. Ved nogle aktiviteter vil der være oplæg fra professionelle, der
giver konkrete råd og vejledning med efterfølgende dialog mellem de deltagende forældre, bistået af
hjemmevejlederen ud fra aktivitetsplanen. Ved andre aktiviteter er der ikke ekstern oplægsholder.
Netværksaktiviteterne er gruppebaserede, med deltagelse af de ca. 6 familier, som hjemmevejlederen er
tilknyttet, sammen med den enkelte hjemmevejleder. Netværksaktiviteterne har en varighed på 2 – 2½
time.
Ved fælles arrangementer mødes flere grupper af familier og deres hjemmevejledere for at deltage i
aktiviteter inden for eksempelvis en hel kommune. Ved udvalgte aktiviteter kan også børnene deltage, som
f.eks. når familierne tager på fælles udflugt til ZOO eller andre lokale/kommunale faciliteter,
bondegårdsbesøg, legepladser m.m.
3.4. WEB-Site og web-materialer
Der etableres et website for HIPPY Danmark som en del af HIPPY projektet. Dette website etableres som et
subsite under www.servicestyrelsen.dk, med en navigation, som er lukket omkring projektet. I koncern
14
navigationen i sidens top vil der via et link på Servicestyrelsens logo være adgang til Servicestyrelsens
hovedhjemmeside.
Websitet etableres i Servicestyrelsens eget CMS og med de skabeloner, som i forvejen findes i dette
system. Subsitet for HIPPY Danmark vil overholde Servicestyrelsens designguide. Subsitet vil blive holdt i de
blå nuancer, som Servicestyrelsen i forvejen anvender på sin sektion ”Børn & Unge” på
www.servicestyrelsen.dk.
University College Lillebælt leverer indholdsstruktur og indhold til websitet. Implementeringen af indholdet
sker i et samarbejde mellem University College Lillebælt og Servicestyrelsen.
3.4.1. Målgrupper for websitet
Websitets hovedmålgrupper er:
1. Kommuner, som står uden for HIPPY projektet, men som muligvis har interesse i at gå ind i det
2. Koordinatorer og andre fagpersoner, som er involveret i HIPPY projektet
3. Hjemmevejledere, involveret i HIPPY projektet
4. Forældre, både involverede i HIPPY projekt og som står uden for
3.4.2. Indholdskategorier på websitet
Indholdet på websitet kan inddeles i følgende hoved- og underkategorier:
Om Hippyprogrammet i Danmark
o Struktur på HIPPY
o Organisering af HIPPY
o Formål med programmet
o Målgruppe for programmet
o Resultater i programmet
o I gang med HIPPY
o Kontaktadresser i Danmark
Metoder
o Inspirationsmateriale for koordinatorer
o Inspirationsmateriale for hjemmevejledere
o Forslag til praktisk organisering af koordinator arbejdet
o Forslag til praktisk organisering af hjemmevejledere
o Forslag til motivation af hjemmevejledere (for koordinatorer)
o Forslag til motivation af forældre (for koordinatorer)
o Forslag til motivation af forældre (for hjemmevejledere)
Aktivitetsforslag
o Præsentation af de forskellige temaer (i igangværende forløb)
o Præsentation af (et udvalg) af aktiviteter (i igangværende forløb)
o Vejledninger til aktiviteter
Øvrigt baggrundsmateriale
o Forslag til børnelitteratur
o Viden om børn
o Andet materiale
o Links til ressourcer
o HIPPY internationalt
15
3.4.3. Overordnet informationsdesign
Der skal kommunikeres meget forskelligt til de respektive målgrupper og målgrupperne har endvidere
meget forskellige informationsbehov. Det er af afgørende betydning, at specielt informationen til
forældremålgruppen holdes skarpt adskilt i forhold til indholdet til de professionelle aktører i projektet, og
at der specielt til forældrene må kommunikeres ”i øjenhøjde”.
Derfor bør der allerede på websitets forside ske en målretning af information i forhold til de respektive
målgrupper. Der bør være 4 meget synlige indgange (knapper) midt på siden hentet fra det gennemgående
design, som med mundret tekst adresserer de respektive målgrupper og dirigerer disse hen i den rigtige
kontekst.
Bag de respektive indgange vil der ligge indhold, som har særlig relevans for de respektive målgrupper.
Der vil naturligvis være et vist indholdsoverlap imellem indgangene. I disse tilfælde vil indhold kunne
genbruges på tværs, således at det samme indhold kun skabes og vedligeholdes ét sted, men vises flere
steder. I visse tilfælde vil det være nødvendigt at versionere det samme indhold, hvis det skal henvende sig
til både forældre og fagpersoner.
Indgangene foreslås understøttet af en mere klassisk (men mindre synlig) navigation på forsiden og
undersider, således at besøgende uden et klart tilhørsforhold til en af de nævnte målgrupper kan gå direkte
til for dem relevant information.
I bilag 9 vises oplæg på gruppering af indhold i de overordnede 4 målgruppeindgange – såvel som eksempel
på, hvordan forsiden vil kunne se ud.
3.5. Udarbejdelse af et kursusforløb for koordinatorer
Der uddannes 4-8 koordinatorer. Uddannelsen består dels af et kursusforløb på 5 dage i begyndelsen af
forløbet; dels i sparring og erfaringsudveksling i løbet af forløbet – både via konkrete
erfaringsudvekslingsmøder og ved hjælp af materialer udarbejdet til koordinatorernes behov.
3.5.1. Formål
Koordinatorerne kommer til at udgøre kerneaktørerne i arbejdet med at introducere og implementere
HIPPY i en dansk version. Derfor er det af afgørende betydning, at de erhverver kompetencer, der sætter
dem i stand til at løse opgaven, der består i:
At kende, forstå og bruge forældreprogrammet og de principper, det hviler på
At kunne arbejde sammen med de lokale hjemmevejledere – såvel forstå grundlaget for arbejdet med
de involverede børn og forældre
At udvikle et netværk mellem koordinatorerne, således at der fra begyndelse etableres et stærkt
fundament for det videre arbejde med fælles erfaringsopsamling og videndeling
3.5.2. Mål
Det er målet med kursusforløbet, at kooordinatorerne:
erhverver sig kendskab til forældreprogrammer generelt og i særdeleshed viden om HIPPY
får øget kendskab til hjemmevejledningens principper, metoder og værktøjer
får øget kendskab til processtyring og implementering
Kursusforløbet gennemføres i uge 34. Inden kursusforløbet – og inden medio juni har projektlederen holdt
møde med alle de kommende koordinatorer i de kommuner, de er knyttet til. Møderne gennemføres
16
med henblik på at afdække koordinatorernes uddannelsesbehov såvel som at afdække de særlige
lokale vilkår og muligheder.
3.5.3. Indhold i kursusforløbet
Program for kursusforløb for koordinatorer
17. august
18. august
19. august
20. august
21. august
Introduktion til kursusprogram og forældreprogrammer
Introduktion til kursusforløbets mål, indhold og deltagere
Præsentation af forskellige typer af forældreprogrammer og erfaringerne med disse
Introduktion til udviklingsprojektet – grundlag og målsætninger med særlig fokus på
målgruppens behov
Arbejde med konkrete målsætninger for koordinatorernes arbejde i praksis med den
konkrete målgruppe
HIPPY – internationalt, nationalt og lokalt
Introduktion til HIPPY – i et internationalt perspektiv
Erfaringer fra arbejdet med HIPPY fra andre lande
Præsentation af særlige kendetegn ved de danske udfordringer i forhold til at
implementere HIPPY
Arbejde med særlige lokale udfordringer
Bagom HIPPY – grundlag, principper og indhold
Præsentation af HIPPY – programmets teoretiske baggrund og dens betydning for
implementering i praksis
Arbejde med udvalgte dele af programmets indhold
Organisering i praksis
Introduktion til hjemmebaseret vejledning – muligheder og udfordringer i et praktisk
og etisk perspektiv
Præsentation af metoder og værktøjer til hjemmebaseret vejledning
Samarbejdet med hjemmevejlederne, forældre og børn
Arbejde med koordinatorernes rolle – og etiske udfordringer
Implementering
Introduktion til procestyringsværktøjer
Introduktion til metoder til evaluering og dokumentation af børns udvikling i praksis
Arbejde med metoder til evaluering og dokumentation af udviklings- og
implementeringsprocesser
Afslutning, aftaler og evaluering
3.5.3. Metode og litteratur
Metodisk vil der vil blive arbejdet dels med introduktioner til central viden og erfaringer med HIPPY; dels
med at udfolde de konkrete rammer for koordinatorernes praktiske arbejde med HIPPY.
Litteratur, der bl.a. vil danne grundlag for kursusforløb og undervisningsmaterialer:
Brodersen, A & Pedersen B. : Børn og motorik: grundmotorik, testning og træning, 1995, Børn og Unge
Gardner, Howard: Five Minds for the future, Harvard Business School Press, 2007
Gordon, T: Forældreuddannelse: problemer, konflikter og løsninger, Borgen, 1999
17
Hansen, M., Fibæk Laursen, P. & Nielsen, A.M. (2005): Perspektiver på de mange intelligenser. Roskilde:
Roskilde Universitetsforlag
Knoop H.H. Leg, læring og kreativitet. Hvorfor glade børn lærer mere, Aschenhoug, 2002
Vestergaard K, Klock, Helle: Regnbueleg, 1,2 og 3, DGI, Vingsted, 2003
Der vil til kurset såvel som til erfa-møderne blive udviklet en mappe med inspirationsmaterialer og
værktøjer til arbejdet med at koordinere det praktiske arbejde med HIPPY.
Planlægning og gennemførelse af kursusforløb og erfa-møder sker i samarbejde mellem
projektkoordinator, der har pædagogfaglig baggrund og en medarbejder fra det socialfaglige felt.
Både til kursusforløb og til erfa-møder inddrages andre ressourcepersoner i det omfang, det skønnes
hensigtsmæssigt for at sikre optimalt udbytte.
3.5.4. Erfa-møder
På erfa-møderne vil der være fokus på erfaringsudveksling og vidensdeling. På møderne deltager både
kommunale koordinatorer, projektleder og udviklere. Evaluering af materialer og aktiviteter indgår som en
fast bestanddel af møderne. Der gennemføres i alt 6 erfa-møder:
1. erfa-møde: primo december
2. erfa-møde: medio marts 2010
3. erfa-møde: primo juni 2010
4. erfa-møde: medio oktober 2010
5. erfa-møde: medio januar 2011
6. erfa-møde: primo marts 2011
4. Styring og organisering af opgaven
4.1. Projektledelse
Projektleder Hanne Kallesøe har ansvaret for projektets daglige ledelse. Det er projektlederens opgave at
sikre, at milepælsplanen overholdes, at budgettet overholdes og at opgavernes løsning er af faglig høj
kvalitet. Projektlederen afrapporterer løbende til Servicestyrelsen. Hanne Kallesøes kompetencer for
varetagelse af funktionen bygger på faglige kompetencer indenfor både det pædagogiske og socialfaglige
felt. Dertil har Hanne Kallesøe spidskompetencer fra læringsprogrammet Zippys Venner, hvor hun har
fungeret som national koordinator og underviser på programmets efteruddannelse. Dette har endvidere
bidraget til internationale erfaringer med samarbejde om programudvikling af Zippys Venner.
4.2. Udvikling af pædagogiske materialer og aktiviteter
Fagligt sammensættes gruppen, der udvikler de pædagogiske materialer og aktiviteter, af medarbejdere
med pædagogfaglige og socialfaglige kompetencer. Se bilag 5.1. Medarbejdere, der indgår i udvikling af de
pædagogiske materialer og aktiviteter vil endvidere indgå i gruppen for udvikling og gennemførelse af
kursusforløb og erfa-møder. I det konkrete arbejde med at udvikle de pædagogiske materialer og
aktiviteter vil gruppen inddrage øvrige ressourcepersoner fra University College Lillebælt til løsning af
opgaver, hvor netop disse medarbejdere har spidskompetencer. Det være sig medarbejdere med
spidskompetencer indenfor visuel kommunikation, motorik, naturfag og sproglig udvikling . Se bilag 5.4. I
udviklingen af materialer og aktiviteter vil gruppen også inddrage relevante studerende fra University
College Lillebælts grunduddannelser med henblik på at ’teste’ materialets match og virkning på
målgruppen.
18
Endelig vil gruppen undervejs i arbejdet med at udvikle Hippy blive sparret af en ekspertgruppe, der
repræsenterer både nationale og internationale erfaringer med Zippys venner, pædagogiske læreplaner,
sprog, litteratur og læremidler. Se bilag 5.3
4.3. Design og formidling af materialer og aktiviteter – tryk og web
Opgaverne for design og formidling knytter sig til, at Hippy-programmets materialer og indhold formidles til
de deltagende familier så varieret og levende som muligt. Der vil skabt sammenhæng mellem trykt
formidling og digital formidling, og undervejs vil formidlingen udvikle sig dynamisk.
Kompetencerne for løsning af opgaven er Mediasyds erfaringer med løsning af opgaver fra pædagogiske
udviklingsfelter, til løsning af kommunalt rekvirerede opgaver og anden formidling til del offentlige sektor.
Som ekstern leverandør til udvikling af internetbaserede spil, benytter Mediasyd sig af Acto. Acto har
erfaringer med dynamiske it-løsninger for offentlige og private virksomheder.
4.4 Udvikling og gennemførelse af kursusforløb og erfa-møder
Uddannelsens tilrettelæggelse og afvikling bygger på pædagogfaglige og socialfaglige kompetencer, og vil
forene erfaringer fra tidligere programmer (Zippys Venner) med erfaringer fra University College Lillebælts
erfaringer med at designe og gennemføre kursusforløb, efteruddannelse og konsulentarbejde.
Samlet kan organisering af projektet illustreres på følgende måde:
19
5. Tidsplan for gennemførelse af opgavens milepæle
Fase
Dato
Milepæl
Fase 1
15. april
2009
15. juni
Indgåelse af kontrakt med
kommuner
Materiale til uge 1-10
foreligger i første udgave
August
Kursus for koordinatorer
September
Sidste forberedelser
1. oktober
Første familier begynder
på HIPPY-forløb
Web-site fungerer med
første, supplerende
materiale
Materiale til uge 11-20
foreligger i første udgave
Fase 2
Fase 3
1. oktober
1. oktober
Aktivitet
1/5: Første udkast til website-struktur klar
15/6: Aflagt besøg hos alle deltagende
kommunale koordinatorer
1/6: Aktivitetsplan for netværksmøder uge
1-10 færdig
1/6: Materiale til uge 1-10 klar i udkast
(level 1)
1/6: Udarbejdelse af uddannelseskoncept
færdig
15/6: Internetbaserede materialer klar i
betaudgave
15/6: 15 netværksaktiviteter planlagt
15/9: Website klar til test før den bliver
online
17.-21/8: Kursus for koordinatorer afholdt
1/9: Trykning af materialer til uge 1-10
færdig
15/9: Materialer indkøbt (level 1)
15/9: 1. møde med følgegruppe afholdt
15/9: Aktivitetsplan for netværksmøder uge
11-20 færdig
15/9: Materiale til uge 11-20 klar i udkast
(level 2)
1/10: Web-site lanceret i samarbejde
mellem Servicestyrelse, deltagende
kommuner og UC Lillebælt
November
15/11:Trykning af materiale færdig
1.
december
Materiale til uge 11-20 klar
til ibrugtagen
Primo
december
Afholdelse af første
erfaringsudvekslingsmøde
1/12: 1. erfaringsudvekslingsmøde med
kommunale koordinatorer afholdt
1/12: Netstedet Hipp-Hopp udbygget
15/12: Aktivitetsplan for netværksmøder
uge 21-30 færdig
15/12: Materiale til uge 21-30 klar i udkast
(level3)
20
Fase 4
Januar
2010
1/1: Materiale til uge 2130 foreligger i første
udgave
Marts
15. marts
15. juni
Fase 5
1/3: Trykning af materialer til uge 21-30
færdig
Materiale til uge 21-30 klar
til ibrugtagen
Første familier afslutter
HIPPY-forløb
15/3: 2 erfaringsudvekslingsmøde med
koordinatorer afholdt
15/6: 3. erfaringsudvekslingsmøde med
koordinatorer afholdt
15/6: Første HIPPY-diplomer overrakt til 125
familier
Mulighed for supplerende kursus for
eventuelt nye koordinatorer
1/9: Web-site justeret og udbygget
udbygget på baggrund af erfaringer fra 1. År
15/10: 4. erfaringsudvekslingsmøde med
kommunale koordinatorer afholdt
August
September
1. oktober
Fase 6
Andet justeret projektår
begynder med 125 nye
familier.
Januar
2011
15/1: 5. erfaringsudvekslingsmøde med
kommunale koordinatorer afholdt
Marts
15/3: Sidste justering af netstedet HippHopp
15/3: 6. erfaringsudvekslingsmøde med
kommunale koordinatorer afholdt
HIPPY-diplomer overrakt til yderligere 125
familier
15. juni
2011
Andet projektår afsluttes
6. Projektets bemanding
6.1. Projektledelse
Hanne Kallesøe, socialrådgiver og master i Inklusion, Den Pædagogiske Grunduddannelse. CV i
bilag 5.1.
6.2 Projektmedarbejdere
Lene Iversholt, lektor den pædagogfaglige Efter- og Videreuddannelse
Tine Dalgaard, den pædagogiske Grunduddannelse
Lars Frandsen, konsulent, Mediasyd
Susanne, grafiker Mediasyd
CV’er i bilag 5.1.
21
6.3. Ekspertgruppe
Christian Wang, IT-chef, International læremiddel ekspert og ideudvikler
Kirsten Poulsgaard, chefkonsulent, Ekspert i forhold til pædagogiske læreplaner, børnebøger og
hjemmevejledning
Thomas Illum Hansen, Leder for Videncenter læremiddel.dk – læremiddeldidaktik, sproglig og litterær
kompetence
Marianne Ubbe, Skoleleder, erfaringer med Zippys venner nationalt og internationalt
CV’er i bilag 5.3.
22