023-05-148 023-12-451 BEL-11-6261475 023-02-608 022-95
UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT 1. INTRODUKTION 1 Københavns Kommunes initiativ og mål Driftspersonale i centrum Energiguiden som værktøj / metode 2. BYGNINGER OG ENERGIFORBRUG Bygning og klimaskærm Bygningsanvendelse og drift Indeklima og komfort Energiforbrug og miljøbelastning 3. ENERGITEKNISKE ANLÆG 1 ‐ VENTILATION 2 Ventilationsanlæg ‐ principper Aggregater og komponenter Indeklimafaktorer Styring / regulering – energiforbrug Hvem må hvad? Energibesparelsesmuligheder Eksempler Gode råd 3 TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 1 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE AFSNIT 4. ENERGITEKNISKE ANLÆG 2 ‐ VARMEANLÆG Varmeanlæg – systemer / principper Varmecentral og anlægskomponenter Varmeanlæg og indeklima Styring / regulering – energiforbrug Hvem må hvad? Energibesparelsesmuligheder Eksempler Gode råd 5. ENERGITEKNISKE ANLÆG 3 ‐ BELYSNING Anlægstyper Anlægskomponenter Belysning og indeklima Styring / regulering – energiforbrug Hvem må hvad? Energibesparelsesmuligheder Eksempler Gode råd 6 Hårde hvidvarer Energirigtigt indkøb / anvendelse Energibesparelsesmuligheder Eksempler Gode råd TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 5 6. APPARATER OG UDSTYR 4 2 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE AFSNIT 7. ENERGISTYRING OG NØGLETAL Energiledelse og energistyring Hvordan ifølge energispareudviklingen Energidataopsamling og præsentation Energi‐ og miljønøgletal Eksempler Gode råd 8. BRUGERADFÆRD 7 8 Holdningspåvirkning Energirigtig brug og adfærd i bygningen Energi‐ og miljøadfærd Gode råd 9. HJEMMEOPGAVE 9 Præsentation af hjemmeopgave Forberedelse til løsning Aflevering og follow up Rådgivnings‐ / Callcenter – Teknologisk Institut 10. EVALUERING AF FORLØB AF PILOTKURSUS Kursusindhold og ‐materiale Kursusform og ‐kursusforløb Plenumdiskussion 10 11. KURSUSAFSLUTNING 11 Udlevering af kursusbevis 12. BILAGSMATERIALE TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 12 3 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 1. INTRODUKTION SAMMENHÆNG TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 4 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE VERDENS ENERGIFORBRUG OG –RESSOURCER TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 5 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNES INITIATIV OG MÅL Københavns Kommune har igangsat et ambitiøst projekt, hvor kommunen har som mål at reducere CO2 udledningen med mindst 20 % inden 2015. Derfor tilbyder Københavns Ejen‐ domme et nyt uddannelsestilbud om energirigtig drift af bygninger. Teknologisk Institut skal stå for uddannelsen af ca. 700 medarbejdere via et nyt 1 dags kursus med fokus på bygnin‐ ger og de energiforbrugende installationer. VIDEN OG FORSTÅELSE Driftspersonalet skal på kurset bibringes tilstrækkelig viden om og indsigt i, hvordan de efter‐ følgende i det daglige kan initiere og medvirke til at sikre en energi‐ og miljørigtig anvendelse af bygninger og de energitekniske installationer samt hvordan de proaktivt og via stærke virkemidler kan medvirke til at udbrede og forankre en energi‐ og miljørigtig adfærd hos alle brugergrupper Driftspersonalet skal endvidere på kurset erhverve sig viden om de vigtigste sammenhænge mellem bygning/klimaskærm, bygningsdrift og energiforbrug med fokus på, hvilke driftspa‐ rametre, der skal observeres, kontrolleres og registreres i egen bygning og på egne installa‐ tioner med det formål at reducere samt undgå unødvendigt energiforbrug MOTIVATIONSFAKTORER OG INCITAMENTER Driftspersonalet skal med baggrund i kurset og den erhvervede viden efterfølgende kunne opleve en stadig motivation og anerkendelse af deres betydning som energi‐ og miljøleden‐ de medarbejdere med ”observer‐/controllerfunktion” til fremme af de iværksatte energispa‐ retiltag i kommunens bygninger Driftspersonalet skal som incitamentsbærende elementer i deres arbejde kunne registrere og præsentere effekten af indsatsen gennem energibesparende ‐ og miljøreducerende tal‐ værdier (kWh, CO2 o. lign.), der kan synliggøre betydningen af deres og øvrige medarbejde‐ res rolle og indsats som energi‐ og miljøbevidste medarbejdere TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 6 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE HVAD ER UDFORDINGERNE OG DE LAGTE MÅL I KØBENHAVNS KOMMUNE Mål: At reducere CO2 udslippet med 20 % inden 2015 gennem ændret adfærd ved: at reducere energiforbruget at reducere CO2 – udledningen at reducere driftsomkostninger at forbedre indeklimaet at agere energi‐ og miljørigtigt i dagligdagen at opnå indflydelse på en positiv klima‐ og miljøudvikling at sikre en energirigtig bygningsanvendelse at sikre en energirigtig installationsdrift HVILKE HANDLINGSPARAMETRE KAN JEG BENYTTE Interesseskabende handlinger for energirigtig adfærd! Få indsigt i nye metoder til at skabe nye vaner Påvirk og bevidstgør dine kolleger til at ændre adfærd Skab synlighed og tilgængelighed for det nye initiativ Bliv en god ”indpisker” og en stærk ”inspirator” Bliv selv eller alliere dig med en ”ildsjæl” Undgå eller håndter ”bagstopperne”‐ de findes alle steder Afgræns tiltagene i starten og opnå solid forankring i dagligdagen Vær præcist med enkle og klare budskaber Opnå synergi gennem og synlighed og samarbejde Skab ”aha‐oplevelser” Få øje på de usynlige barrierer Viden stopper energispild TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 7 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE HVORDAN KOMMER JEG I GANG I PRAKSIS Synlig forankring og opbakning i organisationen/ledelsen er alfa og omega! Støt dig til miljøgruppen eller miljøteamet Få hjælp og inspiration i energiguiden Udvælg et eller to energiområder Lav en enkel registreringsplan Indarbejd en rutine og hold fokus på emneområdet Rapporter data videre til central enhed Få tilbagemelding over energiforbrugsudviklingen Informer/diskuter med kolleger/medarbejdere Hold et månedligt ”begejstringsmøde” ‐ ingen negative ytringer Få kolleger/medarbejder til at fortælle en succeshistorie TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 8 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE ENERGIGUIDEN Energiguiden skal tjene som et støtteværktøj i bestræbelserne på at opnå en stadig fokuse‐ ring på at reducere energiforbruget og dermed CO2 udledningen i Københavns Kommunes ejendomme. Det vil sige, at energiguiden skal kunne benyttes som en guide eller vejledning med anvisninger og gode råd i, at driftsansvarlige og medarbejdere i netop ens egen bygning kan hente informationer og blive inspireret i at agere energi‐ og miljørigtigt i det daglige. Energiguiden kan ikke stå alene og dermed sikre, at fastlagte energisparemål bliver nået. Det er helt afgørende, at der i Københavns Kommunes forskellige forvaltninger er den fulde op‐ bakning ‐ lige fra de øverst ledelsesansvarlige til den enkelte driftsansvarlige og den enkelte medarbejder i de forskellige energiforbrugende ejendomme. En fast forankret målsætning, der kendes af alle og et målbevidst follow up med fokus på at der sker synlige energibespa‐ relser, er afgørende forudsætninger for, at Københavns kommunes overordnede energi‐ og CO2 reduktionsmål nås. Energiguiden indeholder følgende emneområder: Introduktion Bygninger og energiforbrug Energitekniske anlæg 1 – ventilation Energitekniske anlæg 2 – varmeanlæg Energitekniske anlæg 3 belysning Apparater og udstyr Energistyring og nøgletal Brugeradfærd Desuden: Hjemmeopgave Evaluering af forløb af kurset Kursusafslutning BEMÆRKNING Materialet i dette kompendium er en forløber for den egentlige Energiguide. Det er ud‐ valgt/udviklet med udgangspunkt i de af Københavns kommunes udstukne oplæg og ret‐ ningslinier og efter drøftelser med Teknologisk Institut. Materialet skal aktivt medvirke til at formilde og forankre konkret viden og bevidsthed om nødvendigheden og behovet for, at udbrede og sikre en mere energi‐ og miljørigtig adfærd hos alle brugere/medarbejdere af bygninger i kommunen med det slutmål, at nå et CO2 – reduktion på 20 % inden 2015. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 9 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Igennem pilotkurset skal materialet, kursusform etc. testes/afprøves. Efter gennemførelsen af evalueringen af pilotkurset udvælges/udformes den endelige Energiguide. Den endelige Energiguide skal benyttes både som undervisningsmateriale på de efterfølgende kurser, som gennemføres i anden halvdel af 2009 og som et støtteværktøj i det daglige arbejde med fo‐ kus på energirigtig adfærd. HVAD ER MÅLET MED KURSET/UDDANNELSEN Opkvalificering og kompetenceudvikling af driftspersonale gennem kurset og energiguiden til sikring og videreudvikling af: Energirigtig adfærd i anvendelse og bygninger Energirigtig drift af energitekniske installationer Energioptimering af samspil mellem bygningsdrift/energitekniske installationer Holdningsbearbejdning af medarbejdere til energirigtig adfærd Netværk på tværs – understøttende og opbakkende SAMMENHÆNG/SAMMENKÆDNING MED ANDRE TILTAG Det er vigtigt, at uddannelsesprojekt sættes i perspektiv, koordineres og relateres til andre tiltag, Københavns kommune har iværksat. Herved kan forventeligt opnås synergi og stærke‐ re forankring i de forskellige forvaltninger, hos driftspersonalet og hos medarbejderne Specifikt skal nævnes relationer til og implementering af elementer fra bl.a.. TMF projektet (klima‐ og adfærdskampagne) Eksisterende miljøledelsessystem ESCO projekter EMO rapporter KeepFokus – energidataopsamling og præsentation Agenda 2100 Energiledelse og energistyring TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 10 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE OVERBLIK Kombinationsskema Medarbejdere Energi‐ ansatte anlæg Klimaskærm Vinduer/persienner Varmeanlæg Temperaturregulering Ventilationsanlæg Luftmængde/temp. Belysningsanlæg Belysningsstyrke Apparater/udstyr Benyttelsesform Lokaler/rum Benytt.form/‐grad Andet I lokale Cen‐ tralt Manu‐ elt Auto‐ matisk Drifts‐ bruger 1 Alm. medar‐ bejder 2 3 Drifts‐ teknisk ansvarlig 3 2 1 2 1 1 2 1 1 3 4 1 1 2 1 1 3 4 1 1 2 1 2 3 4 2 2 2 1 3 3 4 3 2 3 1 3 3 3 Signaturforklaring: 1 = Intet kendskab Hvor og hvordan kan der ske æn‐ dringer i det viste eksempel – når der stræbes efter øgede energibesparel‐ ser ? 2 = Viden om 3 = Indsigt i 4 = Ekspert TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 11 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Medarbejdere Energi‐ ansatte anlæg Klimaskærm Vinduer/persienner Varmeanlæg Temperaturregulering Ventilationsanlæg Luftmængde/temp. Belysningsanlæg Belysningsstyrke Apparater/udstyr Benyttelsesform Lokaler/rum Benytt.form/‐grad Andet I lokale Cen‐ tralt Manu‐ elt Auto‐ matisk Drifts‐ bruger Alm. medar‐ bejder Drifts‐ teknisk ansvarlig Signaturforklaring: Hvor og hvordan kan jeg medvirke til, at der kan ”indskrives” flest 2‐ og 3 taller i skemaet, når vi stræber efter at opnå øgede energibesparelser ? 1 = Intet kendskab 2 = Viden om 3 = Indsigt i 4 = Ekspert TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 12 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 2. BYGNINGER OG ENERGIFORBRUG EMNEOMRÅDE 1 KLIMASKÆRM Bygning og klimaskærm Bygningsanvendelse Indeklima og komfort Varmebalance Energiforbrug Goderåd TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 13 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE BYGNINGER OG KLIMASKÆRM Energiforbrug Varmetab Energi ind TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 14 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 15 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE INDEKLIMA OG KOMFORT TERMISKE OG ATMOSFÆRISKE KOMFORT Termiske komfortfaktorer: Aktivitetsniveau Beklædning (varmledningsmodstand clo) Lufttemperatur Lufthastighed Middelstrålingstemperatur Relativ luftfugtighed Luftens vanddamp partialtryk TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 16 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Atmosfæriske komfortfaktorer: Vanddampindhold i luften Partikler Gasser (afgasning fra vægge, gulve, loft, møbler, kontorudstyr mm) Dampe Lugtstoffer Mikroorganismer Statisk elektricitet Personer → vejrtrækning = respiration 1. → ilt suges ind i lungerne ved indånding → CO2 presses ud af lungerne ved udånding 2. Et menneske ind‐ og udånder ca. 0,5 liter luft ved hver vejrtrækning. Heraf når ca. 0,15 liter ikke lungerne, idet det fylder mund, næse, svælg og luftrør 3. Da respirationsfrekvensen er ca. 12‐14 gange pr. minut, vil den totale udskiftede luft‐ mængde andrage 6‐7 liter pr. minut. Det svarer til 8.600‐10.100 liter pr. døgn Ved hårdt fysisk arbejde kan respirationsfrekvensen blive 10‐16 gange højere. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 17 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE BYGNINGERS VARMEBALANCE Overblik – definitioner En bygnings varmebalance er forholdet mellem varmetabet fra bygningen og varmetilskud‐ det til bygningen. Behovet for opvarmning afhænger af varmebalancen. Varmetab Varmetabet fra en bygning består af transmissionstab gennem klimaskærmen (ydervægge, tage, gulve, vinduer og yderdøre) samt ventilationstab ved naturlig ventilation eller mekanisk ventilation. Varmetabet kan begrænses ved at isolere bygningsdelene, gøre bygningskon‐ struktionen tæt og ved at etablere varmegenvinding Varmetilskud Varmetilskuddet til en bygning er summen af varmetilskud fra solindfald gennem vinduer og glaspartier og internet varmetilskud fra personer, belysning, apparater o. lign.. Solindfaldet og dermed solvarmetilskuddet afhænger bl.a. af vinduernes størrelse og placering samt skyggeforholdende. Udnyttelsen af varmetilskuddet til opvarmning afhænger af samtidigheden mellem varmetil‐ skuddet og behovet for opvarmning samt af bygningens varmeakkumulerende egenskaber. Varmebehov En bygnings varmebehov er i en Bygningsreglementet defineret som det beregnede netto‐ varmebehov til rumopvarmning og ventilation. Hvad der medgår til produktion og fordeling af varmen indgår ikke i Bygningsreglements definition af varmebehovet. Varmebehovet kan beregnes med en forenklet metode, hvor bygningens varmebalance op‐ stilles måned for måned i opvarmningssæsonen. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 18 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE VIDEN OM, HVAD OG HVOR DER BRUGES ENERGI I BYGNINGEN/LOKALET Forstå energiflowet i en bygning – hvorfra, hvortil og hvordan! Indeklima – luftskifte og varmekomfort Klimaskærm – ydervæg/vinduer/døre/loft/gulv/tag/kælder Varmeanlæg 1 – radiatorer, cirk. pumpe, veksler Varmeanlæg 2 – varmt brugsvand, veksler, baderum, køkken Koldt vand – toiletter, baderum, køkken Ventilationsanlæg 1 – luftskifte v/indblæsning/udsugning Ventilation 2 – aggregat, varmegenvinding Belysningsanlæg 1 – loftsbelysning, arbejdspladsbelysning Belysningsanlæg 2 – trappelys, udendørs, kælder, magasiner Apparater og udstyr – køleskabe, kaffemaskiner, pc‐er, BYGNINGS‐/LOKALEANVENDELSE I OG UDEN FOR ARBEJDSTIDEN Fokus på at reducere el‐, varme‐ og vandforbruget! Hvornår og hvordan – benyttelsestider (t) og brugsmønstre (b) af lokalerne? ‐ ‐ ‐ ‐ Identificer ”t og b” inden for arbejdstiden Identificer ”t og b” uden for arbejdstiden Identificer ”t og b” om aften og i weekender Identificer ”t og b” i ferieperioder TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 19 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE IDENTIFIKATION AF BYGNING/LOKALER Hvor arbejder jeg – overblik/status for mine bygningsrammer! Bygningsalder/tilstand Bygnings‐/lokaleanvendelse 1 plan – flere etager Antal medarbejdere Energimærke Energirenoveret Rengøring og vedligehold Intern/ekstern serviceordning IDENTIFIKATION AF ENERGITEKNISKE INSTALLATIONER OG ANLÆG Installerede anlægs‐ og komponentdata – kende data for: Ventilationsanlæg – alder, styring, serviceordning m.m. Varmeanlæg – alder, styring, serviceordning m.m. Belysningsanlæg – alder, styring m.m. Udstyr, apparater – alder, benyttelse m.m. Andre energiforbrugende anlæg udstyr – alder benyttelse m.m. BYGNINGENS OG INSTALLATIONERNES AKTUELLE DRIFTSTILSTAND Hvor energieffektivt ”kører” bygningen og installationerne aktuelt? Hvilke aktuelle forbrugs‐ eller referencedata forligger eller skal skaffes? Diagnosticering: 1. Bygningens/klimaskærmens energimæssige tilstand: Identificering af ”svage” bygnings‐/konstruktionsdele Identificering af energibesparelsesmuligheder Evt. ref. til energimærkningsrapport TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 20 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 2. Energitekniske installationers drifts‐ og energimæssige tilstand: Identificering af ”svage” anlægs‐/komponentdele Identificering af energieffektiviseringsmuligheder Evt. ref. løbende serviceaftaler med eksterne 3. Bygningsdrift/bygnings‐ og lokaleanvendelse: Identificering af ”uhensigtsmæssige” lokaleudnyttelse Identificering af anvendelses‐ og benyttelsesgraden Evt. ref. til foreliggende drifts‐ og vedligeholdelsesplaner 4. Energiforbrugende apparater og udstyr. Identificering af ”svage” apparater og udstyr Identificering af anvendelsesform, benyttelsestider m.m. ENERGIBESPARENDE EFFEKT Hvad kan de enkelte tiltag bidrage med i % besparelser: Medarbejdere – energi‐ og miljørigtig adfærd 5 – 15 % Optimering på energitekniske anlæg 5 – 20 % Energieffektivisering ‐ bygning/klimaskærm 15 – 30 % ENERGIFORBRUGSFORDELING I EN TYPISK OFFENTLIG BYGNING Varmeforbrug/varmetab ‐ størrelsesorden: Ventilation = 28 % Ydervægge = 25 % Vinduer = 16 % Gulv = 12 % Varmt brugsvand = 11 % Tag = 8 % I alt = 100 % TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 21 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Elforbrug – størrelsesorden: Belysning = 32 % Ventilation = 12 % Pumpning = 11 % Motorer = 6 % Diverse = 21 % Andet = 18 % I alt = 100 % PRIORITERING AF ENERGIBESPARENDE TILTAG Hvordan skal de energibesparende indsatser prioriteres: Ingen fastlagte, sikre retningslinjer (udgangspunkt) En prioritering kunne fx være: Uden omkostninger (holdningspåvirkning og ændret adfærd) Større omkostninger (energitekniske tiltag i installationer) Betydelige omkostninger (energieffektivisere klimaskærmen) HVAD MENES MED ELLER HVAD DÆKKER ”KLIMA” OG ”MILJØ” Klimaforhold eller klimaproblemer vedrører det globale miljø. Det vil bl.a. sige, at det er landene, som defineres som forurener. Det er imellem landene, der skal aftales be‐ grænsninger om fx at reducere CO2 – emissionerne for at begrænse drivhuseffekten Miljøbegrebet fokuserer mere på tiltag på nationalt niveau, fx at begrænse energiforbru‐ get og forureningen via lovgivning TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 22 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE HVAD ER CO2 ‐ HVORFRA OG HVORTIL CO2 er en luftart – ofte benævnt kuldioxid eller kultveilte. CO2 dannes ved afbrænding af kul, oli, gas og biobrændsler på kraftværker, som producere el og varme. Hver dansker udleder næsten 11 ton CO2 om året og heraf udgør ca. 1,5 – 2,0 ton fra op‐ varmning af boliger/bygninger. For hvert 1 kWh elforbrug (belysning, motorer etc.) genereres 0,54 kg CO2 For hvert m3 fjernvarme (varme og varmt vand) etc.) genereres 5,55 kg CO2 TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 23 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE VARMESTRØMME YDERVÆG TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 24 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 5 GODE RÅD 1. Læs evt. i glaskanten hvad type rude det er 2. Tjek om vinduet er Energimærket 3. Tjek om vinduet er DVC‐mærket 4. Anvend evt. Uvindue3 programmet for bestemmelse af U‐værdien 5. Læs mere om vinduer på www.energivinduer.dk eller www.vinduesindustrien.dk 10 TING AT VÆRE OPMÆRKSOM PÅ 1. Er ruden en energirude med belægning? (brug lighter tjek) 2. Er energiruden vendt korrekt? (belægning skal være på side 3 talt udefra) 3. Er tætningslister monteret korrekt 4. Er tætningslister tilstrækkelig bløde og elastiske? 5. Evt. tal skrevet på afstandsprofilet (spaceren) mellem glassene er rudens U‐værdi og ikke vinduets U‐værdi 6. Dug eller hvidlige striber i glashulrummet tyder på punkteret rude 7. Mange små ruder giver stort linietab fra afstandsprofilet (spaceren), hvilket forringer vinduets samlede U‐værdi. Et skift til ruder med varm kant kan forbedre vinduets U‐ værdi markant 8. Solafskærmede glas afskærmer ikke solvarme – den reducerer den kun 9. Overophedning i sommerperiode skyldes stort set altid ineffektiv solafskærmning 10. Fra 2008 trådte nye og skrappere krav i kraft med hensyn til U‐værdi for vinduer TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 25 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 26 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 3. ENERGITEKNISKE ANLÆG 1 – VENTILATION EMNEOMRÅDE 2 VENTILATIONSANLÆG Ventilationsanlægs typer Aggregater og komponenter Indeklima og luftkvalitet Energibesparelser Gode råd TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 27 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE INDEKLIMA INDEKLIMA HANDLER OM MENNESKER, DEM SOM BRUGER BYGNINGEN Det fortæller bl.a. hvor mange som er tilfredse med at være i bygningen og hvor problemer‐ ne er? Træk er det som hurtigst påvirker kroppen Uhensigtsmæssige temperaturer er det hyppigste problem på arbejdspladser Luftkvaliteten får ofte skylden, når folk føler sig generet af kroppen. Lyset på arbejdsbord kan varierer uhensigtsmæssigt Uhensigtsmæssig tøjbeklædning giver ubehag INDEKLIMAMÅLSÆTNING ER EN FORDEL Hvis der ikke er en målsætning, så løses problemerne ikke Flest er tilfredse når der styres efter målsætning De problemer som er tilbage, løses på stedet Antallet af problemer falder væsentligt Det går hurtigt med at løse problemerne Der handles når der er klages MÅLSÆTNING FOR TERMISK INDEKLIMA Vi ønsker 22 °C om vinteren og 24,5 °C om sommeren Forskellen i temperaturen skyldes alene forskellen i tøjbeklædning sommer/vinter Jo tættere vi er på målsætning, des flere er tilfredse Målsætningen inddeles i kategorier A, B eller C. A er bedst, C er lavest og B er fornuftigt. Det er variationen af temperaturen i arbejdstiden, som afgør kategorien for det termiske indeklima TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 28 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Sammenhæng mellem kategori og temperatur Kategori A Vinter °C ± 1 [21;23] Sommer °C ± 1 [23,5;25,5] B ± 2 [20;24] ± 1,5 [23;26] C ±3 [19;25] ± 2,5 [22;27] LUFTKVALITET HVAD ER LUFTKVALITET Luftkvalitet handler om kemi i luften. Lugte afslører om der er kemi i luften Ingen eller svag lugt betyder at kemien er så lille at det hverken kan påvirke mennesker eller indeklima Det gælder dog ikke formaldehyd, men der er lovgivet i bygningsreglementet om formal‐ dehyd CO2 i luften viser om der er tilstrækkelig ventilation Der er god luftkvalitet når CO2 koncentrationen er lav og der ingen eller svag lugt er HVAD ER CO2 OG AFGASNINGER Baggrundsvinden om luftkvaliteten Mennesker udånder CO2 Jo større aktivitet, des større er udåndingen af CO2 Der er undersøgelser som har fastlagt sammenhængen mellem CO2 og ventilationsbehov Der er et naturligt indhold af CO2 ude i det fri, som er omkring 400 ppm Afgasninger fra materialer skyldes at der er et overskud kemiske stoffer, som ikke er i balance med omgivelserne Nye materialer lugter meget i starten og afgasningen er stor. Det aftager indenfor uger eller måneder Når lugten er svag eller helt væk inde i lokalet er der sikkerhed for at afgasningen er ble‐ vet ubetydelig TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 29 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE MÅLSÆTNINGEN FOR LUFTKVALITET Vi ønsker under 1000 ppm i CO2 koncentrationen. Er værdien under 800 ppm er rigtig godt. Som oftest er luftkvaliteten god En og to mandskontorer har god luftkvalitet, når døren står åben. Målsætningen inddeles i kategorier A, B eller C. A er bedst, C er lavest og B er fornuftigt. Stigningen i CO2 er forskellen mellem inde‐ og ude værdien Sammenhæng mellem kategori og stigning i CO2 Kategori A Stigning i CO2 [ppm] 1190 B 660 C 460 Der er ca. 400 ppm i udeluft. Mål det under konkrete opgaver. HVAD SKAL VURDERES OG MÅLES I FORHOLD TIL LUFTKVALITET Det er lugte og CO2 De fleste kan lugte, men de færreste kender baggrunden for lugte CO2 er højest sidst på dagen Mål på en normal personbelastning Stigningen under 660: Luftkvaliteten er i orden. Stigningen omkring 460: Luftkvaliteten er god Stigningen under 460: Luftmængder kan reduceres for luftkvaliteten er rigtig god. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 30 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE HVOR STORE LUFTMÆNGDER ER DER BEHOV FOR I kategori A er der behov for 10 l/s pr person: Ved kategori B er der behov for 7 l/s 1 l/s svarer til 3,6 m3/time Sammenhæng mellem CO2 og ventilationen Kategori C Stigning i CO2 [ppm] 1190 Ventilation [l/s pr. person] 4 B 660 7 A 460 10 Bedre end A 300 15 Bedre end A 230 20 Bedre end A 150 30 Eksempel: hvis stigningen i CO2 er målt til 300 ppm, så ventileres der 50 % mere end det egentlige behov. Herved kan luftmængden reduceres. DEN INDBLÆSTE LUFT SKAL OPBLANDES I RUMMET Den friske luft skal ned i opholdszonen og må ikke blive hængende under loftet Luften skal føres ned til opholdszonen uden trækgener Ved høje indblæsningstemperaturer er den friske luft under loftet Indblæsningstemperaturen bør være 18‐19 ºC Luften strømmer ofte ud under loftet og falder ned når strømmen brydes Luftstrømmen brydes af kanter på fx 10 cm eller når den møder en anden luftstrøm TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 31 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE KONKLUSION PÅ AKTUEL LUFTKVALITET Luftkvaliteten har betydning for energibesparelser og fremtidig drift Er der god opblanding i lokalet? CO2 målinger viser kategori A, B eller C? Er der ingen eller svag lugt? Er der god luftkvalitet og kan opblandingen forbedres? Kan luftmængder reduceres? Skal indblæsningstemperaturen sænkes? Kan drifttider ændres? GIVER KONKLUSIONEN PÅ LUFTKVALITET ANLEDNING TIL ÆNDRING AF VEN‐ TILATIONSDRIFTEN Hvis ja er der væsentlige energibesparelser. Jo flere ændringer des større besparelser. Ændrer luftmængden? Ændre indblæsningstemperatur? Ændre drifttider for ventilationen? VENTILATIONSANLÆG VENTILATIONSANLÆG, LUFTANLÆG Der er mange typer luftanlæg Ventilationsanlæg sikre god luftkvalitet og vedrører indeklima Udsugningsanlæg, ses typisk ved toiletter og køkkener Almindelige ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning Recirkuleringsanlæg ses typisk i idrætshaller TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 32 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE VENTILATIONSANLÆG, UDSUGNING Der er mange udsugningsanlæg i kommunens bygninger Sikre et luftskifte på fx toiletter Danner undertryk, så lugt ikke spredes. Luften kommer ind i lokalet gennem huller og sprækker Kører ofte hele døgnet, men kan afbrydes Sluger meget energi VENTILATIONSANLÆG, INDBLÆSNING OG UDSUGNING Sikre luftkvaliteten i lokaler Der er ofte både indblæsning og udsugning i lokalerne Der indblæses med en temperatur på omkring 19 °C i fyringssæsonen. Der er forskellig indblæsningsformer Typisk kommer luften ind fra loftet og opblandes i lokalet HVORDAN ER ET ANLÆG OPBYGGET Ventilationsanlæg er et system som sikre luftkvaliteten i bygningen Der er armaturer i lokalet, hvor luften kommer ind eller suges ud. Der er et aggregat, enten på loftet eller i kælderen, som al luft går igennem. Der strømmer luft i kanalerne i bygningen mellem aggregat og armaturer. Der er spjæld, som regulerer luftmængderne Der er lyddæmpere, som dæmper støjen fra anlægget. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 33 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Ventilationsaggregat KOMPONENTER I ET AGGREGAT Der sidder komponenter, i aggregatet, som tilfører luften energi så vi ubemærket får tilført frisk luft. Der er to ventilatorer i aggregatet. De suger luft ind og ud af bygningen. Der er filtre, som beskytter anlægget. Der er en varmegenvinder, som overfører energi fra den varme brugte luft til den kolde friske luft. Der er en varmeflade, som opvarmer den friske luft til 19 °C i fyringssæsonen. Ventilationsanlæg med krydsvarmeveksler TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 34 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE ENERGIBESPARELSER HVOR KAN DER SPARES ENERGI NÅR DER ER FOKUS PÅ VENTILATION Der er 5 parametre, som giver energibesparelser. De vedrører alle driften og gennemføres på aggregat. Ændre luftmængder Ændre indblæsningstemperatur Ændre drifttider for ventilationen Montere varmegenvindere hvis den ikke findes Udskiftning af ineffektive ventilatorer eller varmegenvindere LUFTMÆNGDER Hvis der er mulighed for at sænke luftmængderne, bør det gøres. Luftmængder har stor betydning for elforbruget. Hvis luftmængden nedsættes 20 % reduceres elforbruget med 50 %. Ved 10 % nedsættes elforbruget med 30 %. Varmeforbruget reduceres proportionalt med luftmængderne. Hvis luftmængden nedsættes 10 %, så spares der 10 % på varmeforbruget. INDBLÆSNINGSTEMPERATUR Indblæsningstemperaturen bør være 19 °C Hvis temperaturen er højere, bør den sænkes. Der er bedre opblanding i lokalet, når temperaturen er 19 °C. Hvis temperaturen sænkes 1 °C, falder varmeforbruget med 20 %. Det er dyrt at kører med høj indblæsningstemperatur og luftkvaliteten i lokalet forringes. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 35 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE DRIFTTIDER Ventilationsanlæg sikrer frisk luft. Der er et behov for frisk luft i arbejdstiden, men ikke udenfor arbejdstid. Hvis der er svag eller ingen lugt om morgenen er luftkvaliteten god. Start tid kl. 800 Hvis der lugter om morgenen, start tidligere fx kl. 715 Sluk for ventilationen når folk går hjem fra arbejde. Der er god luftkvalitet efter arbejds‐ tid VENT FRÅS Vent frås er når et anlæg kører uden for arbejdstid i fyringssæsonen. Ventilation kører, men der er ingen mennesker Ventilatorer og varmepumpe kører unødigt. Varmefladen i aggregatet opvarmer frisk kold udeluft. Den indblæste luft på 19 °C skal opvarmes i rummet til 22 °C. Det er det rene frås. VARMEGENVINDERE Denne enhed overfører energi fra den varme brugte luft til den friske kolde udeluft Varmegenvindere reducere varmebehovet med op til 70 % i et ventilationsanlæg Bør altid være i et ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning Varmeregningen på anlægget reduceres med 50.000‐500.000 kWh pr år ved varmegen‐ vinding VENTILATORER Ventilatorer flytter luft rundt i bygningen, typisk mange tons i timen. Der er stor luftmodstand i et helt ventilationsanlæg Modstanden falder meget hvis luftmængden reduceres en smule TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 36 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE EKSEMPEL PÅ BESPARELSE Jo flere parametre som ændres, des større er besparelsen. Eksempel: Indblæsningstemperaturen sænkes med 1 °C. Giver 20 % på varmen. Drifttiden reduceres fra 10 til 8 timer. Giver 20 % på både el og varme Luftmængden reduceres 10 %. Giver 30 % på el og 10 % på varmen Nyt elforbrug: (1‐0,2)(1‐0,3) = 0,56 = 56 % af den gamle el forbrug. Nye varmeforbrug: (1‐0,2)(1‐0,2)(1‐0,1) = 0,58 = 58 % af det gamle varmeforbrug 7 GODE RÅD OM VENTILATION Målsætning om drifttid fra 7oo‐1600. Målsætning indblæsningstemperatur 19 °C i fyringssæsonen. Ønske om en anden målsætning gør at sagen behandles særskilt og skal godkendes. Luftmængder sænkes 20 % alle steder. Klag vis det lugter eller der er træk. Relevant repræsentant kommer og vurdere proble‐ met. CO2 måles altid ved besøget. a. Fastlæg kategorien for luftkvaliteten i bygningen. Fortæl brugerne om betydningen af lugte. b. Fortæl brugerne at eventuelle ventilationsproblemer, fx træk, skal løses i lokalerne. 6. Kun ventilationsfirmaer må stille på anlæg. 7. Når enheder går i stykker, skift til energirigtige løsninger. 1. 2. 3. 4. 5. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 37 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE ØKONOMI BEREGNINGSVÆRKTØJ Få et overblik over økonomien Forudsætninger for beregningen Investeringen finansieres med løbetid, som er identisk med levetiden for enheden Ydelsen på lånet er afdrag og renter Ydelsen på lånet er: Investering/α Energibesparelsen er: investering/T α er annuitets nutidsfaktoren og T er tilbagebetalingstiden for enheden Hvis energibesparelsen er større end ydelse er der en forrentning R af investeringen Energibesparelse – ydelse = R * investering ≥ 0 investering/T ‐ Investering/α = R * investering R = (α‐T)/(α*T) Eksempel: Levetiden er 10 år, tilbagebetalingstiden T er 3 år og α er 8,11 ved løbetid på 10 år og rente på 4 %. R = (8,11‐3)/(8,11*3) = 21 % Selv når renter og afdrag er betalt giver investeringen et årligt afkast på 21 % af lånet. Man‐ ge kommercielle virksomheder ville være misundelige over et sådant overskud i driften. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 38 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 4. ENERGITEKNISKE ANLÆG 2 – VARMEANLÆG EMNEOMRÅDE 3 VARMEANLÆG Bygningsopvarmning Varmeanlæg – opbygning Varmeregulering Energibesparelser Gode råd TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 39 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE BYGNINGSOPVARMNING ER NØDVENDIGT I DANMARK Bygningsopvarmning er nødvendigt i Danmark, hvis der skal opretholdes komfort inden‐ dørs Ved stillesiddende personer ved normal beklædning 21 til 22 °C Opvarmning er nødvendig for en god luftkvalitet og for at undgå skimmelsvamp mm Når der er temperaturforskel mellem inde og ude bruges varmeenergi til: Varmetransport gennem ydervægge ved varmeledning Opvarmning af den luft der trænger ind gennem utætheder og kommer via ventila‐ tionen Der skal bruges varmeenergi til opvarmning af den varme vand (ved boliger 20 – 30 % af ejendommens samlede forbrug): Til opvarmning af vandet til ca. 55 °C (ca. halvdelen af energiforbrug til det varme vand ved boliger, grov regel) Til at holde vandet varmt (den anden halvdel) i cirkulationsledningen På skoler, kontorer mm bruges ofte meget mere til cirkulationsledning end til det varme vand. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 40 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEANLÆGGETS OPBYGNING DET VARMEPRODUCERENDE SYSTEM Kedler for olie, gas eller fast brændsel 1 liter olie = 10 kWh, virkningsgrad 75 – 103 %, priser mm: WWW.OFR.dk, Små kedler: www.sparolie.dk 1 mn3 naturgas = 11 kWh virkningsgrad 75 – 106 %, priser mm: http://www.gasprisguiden.dk/list.asp, www.DGC.dk 1 kg træpiller = 4,8 kWh (meget varierende), virkningsgrad 50 – 80 %, priser mm: http://www.pillefyring.dk/ Kedelprincip og energibalance Besparelser ved kedeldrift: Lav røggastemperatur Lav kedeltemperatur Ved udskiftning: kondenskedler TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 41 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Gaskedler små og store Oliekedler små og store. Oliekedler fås nu også kondenserende TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 42 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Varmepumper Bruger EL, se http://www.teknologisk.dk/varmepumpeinfo/8403 Jord til vand, luft til vand, luft til luft, virkningsgrad 200 til 400 % Jordvarmepumpe princip Besparelser ved varmepumper: Varmepumpers virkningsgrad er meget temperaturafhængig, så det det handler om: Lave radiatortemperaturer og alle radiatorer åbne, gulvvarmeanlæg Ingen natsænkning, jævn varme overalt Fjernvarme Oprindeligt ”spild” varme fra kraftværker, men gennem tiden olie, gas, kul direkte fyret i kedler, men i dag tilbage til kraftvarme + varme fra affaldsforbrænding. Hertil kommer geo‐ termi. Varme leveres som varmt vand eller damp i København. Priser i København. http://www.ke.dk/portal/page/portal/Grafik/pdf/varmepris2009.pd TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 43 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Fjernvarme på Østsjælland Varmecentraler for fjernvarme i bygningen Vi lægger normalt et snit ved fjernvarmemåleren og igen et ved udgang af varmecentralen, installationen i varmecentralen svarer altså til kedlen inkl. varmtvandstilbereder og central varmeregulering, men der findes varianter, specielt i større byggerier, hvor der er såkaldte boilerrum, dvs. undercentraler i de enkelte blokke. Principdiagram for en typisk Københavnerinstallation i en varmecentral. Der er varmeveksler til radiatoranlæg‐ get og varmtvandsbeholder til det varme vand TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 44 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Besparelser i varmecentralen: Optimering af fremløbstemperaturindstillingen med hensyn til afkøling og energibespa‐ relser i anlægget (Vi siger altid så lav som muligt) Efterisolering af centralen Regulerbare pumper DET VARMEFORDELENDE SYSTEM Består af rørsystemet mellem varmecentralen radiator/ gulvvarmesystem/ hedeflader i ventilationssystem og kaloriferer mm. Oftest regnes cirkulationspumpen med til dette system selvom det ikke altid er logisk Besparelser i det varmefordelende system: Efterisolering. Der bør normalt være isoleret med 20 ‐ 30 mm og alle ventiler isoleres. Ventilisolering betaler sig hurtigt hjem, Efterisolering af allerede isolerede rør skal vurde‐ res fra sag til sag, men regnes (som tommelfingerregel) normalt ikke rentabelt. Der findes også ‐ mest i mindre ejendomme ‐ luftvarmeanlæg, hvor det varmefordelende system består af luftkanaler for indblæsning og udsugning. DET VARMEAFGIVENDE SYSTEM Hertil anvendes radiatorer, gulvvarmeanlæg, blæserassisterede konvektorer, kaloriferer (varmeventilatorer) eller strålevarmepaneler TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 45 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Radiatorer Dimensionering 70/40 eller 65/65 ved – 12 °C udenfor. Typisk vintersituation er ca. 50 % varmebehov og der bør anlægget kunne køre med 45 – 50 °C i fremløbet. Panelradiator fra RIBE. Typen her hedder PK (panel + konvektor) monteret med en Danfoss termostat og en ”ista” Doprimo III varmemåler. Denne radiator er uhyre almindelig i Danmark. Varmeanlægget her er ” etstrengs”. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 46 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Convec systemet fra Meinertz, kompakte blæserassisteret gulvkonvektor Besparelser i det varmeafgivende system Afkølingen i hele anlægget afhænger af brugen af radiatorerne: Alle radiatorer åbne og max 20 °C afkøling over den enkelte radiator. (bemærk dog varianter) TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 47 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Gulvvarme Gulvvarme dimensioneres typisk til ca. 35 graders fremløbstemperatur og bør kunne køre ved 28 graders fremløb i en almindelig situation, men det sker sjældent Let gulvvarmeanlæg: Strøer, forskalling, varmefordelingsplade, rør, trinslyddæmper og 22 mm parketgulv TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 48 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Kaloriferer (varmeventilatorer) Enheder med en blæser for opvarmning af haller og værksteder, dimensionering Typisk varmeventilator i en industrihal Strålevarmelofter Strips til ophængning under lofter i haller og værksteder. Dimensioneres typisk som radiato‐ rer. Anføres som særligt energiøkonomiske, dette er dog vanskeligt at verificere. Strålevarmepanel monteret i en fabrikshal TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 49 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Tværsnit af strålevarmepanel VARMEREGULERING OG STYRING, STORE EJENDOMME Formålet med reguleringen af anlægget er at sikre komfort med et minimalt energiforbrug Manuel regulering (findes ikke, der vil altid være et system, der regulerer varmeafgivel‐ sen), men anlæg med gammeldags haner på radiatorerne benævnes ofte manuel regule‐ ring. Individuel rumregulering med radiatortermostater Central styring af fremløbstemperaturen efter udeklima + termostater Central styring af fremløbstemperaturen efter udeklima + individuel elektronisk rumre‐ gulering (CTS anlæg, der typisk også omfatter ventilationsanlægget) TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 50 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Radiatortermostat med forindstilling Beskrivelse og anvendelse Udeklimastyring TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 51 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Typisk udeklimastyring. Der er afkølingskontrol. I mange systemer kan varmekurve mm indstilles fra et CTS anlæg Princip for CTS anlæg Central tilstandsovervågning og styring TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 52 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE MÅLING AF ENERGI (FJERNVARME) Varmenergimålere måler vandstrøm og afkøling, her er varmeværket varmeleverandør Varmeenergimålere, Vandstrøm + to temperaturfølere Varmefordelingsmålere, her er ejer, boligselskab, ejerforening varmeleverandøren Varmeleverandøren er forpligtet til at opbygge og vedligeholde et kontrolsystem. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 53 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Fordeling af streger (ca. energiforbrug i 14 lejligheder). Fordelingen er helt typisk. Efter Teknologisk Instituts mening indicerer den store spredning et stort sparepotentiale, der kan realiseres ved at sænke fremløbstempe‐ raturen. Variation i energiforbrug i ca. 40 gårdhuse. Der er meget stor spredning TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 54 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE ENERGIBESPARELSER I VARMEFORBRUG Lavest acceptable rumtemperaturer og lavest acceptable luftskifte giver laveste energi‐ forbrug, vi siger 21 – 22 °C, hvis man ikke vil have vrøvl. Man sparer 5 – 10 % pr grad. Bygningsreglementet har krav til ventilation, der er vel skrappe. Natsænkning kan give besparelser, idet gennemsnitstemperaturen bestemmer energiforbruget. Det gælder dog at den gennemsnitlige radiatortemperatur stiger og afkølingen bliver ringere. For kon‐ denserende gaskedler og varmepumper kan energiforbruget stige, hvis man natsænker Ved boliger: meget stor spredning i energiforbrug. Det tolkes som store muligheder for energibesparelser Besparelser i varmecentral. Der er energibesparelser og besparelser ved forbedret afkø‐ ling: varmeisolering af rør og beholdere, korrekt styring og regulering af vekslere og be‐ holdere Besparelser i rørsystem: Isolering og så lave temperaturer som muligt. Indregulering, der ofte anses at kunne give meget væsentlig besparelser. Indregulering skal følges af en trimning af fremløbstemperaturen 5 GODE RÅD 1. Indstil radiatortermostaterne så alle radiatorerne er i drift og så rumtemperaturen er max 21 °C. 2. Hold øje med dug på dobbeltruder. Hvis der altid er fugtigt ventileres for lidt og/eller der er for koldt. 3. Hold øje med kolde ydervægge, særligt hvis de er dækket af skabe og reoler. Ved lave rumtemperaturer og for lav ventilation kan der opstå skimmelsvamp 4. Hvis radiatorerne kun er varme foroven, kan fremløbstemperaturen sænkes. Dette kan kun amatøren gøre i visse tilfælde. I det almindelige tilfælde skal indstillingen foretages af driftspersonale 5. Undgå natsænkning med mindre der er tale om lave brugstider. Hvis bygningen kun bru‐ ges i normal arbejdstid bør der anvendes nat‐weekendsænkning TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 55 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 5. ENERGITEKNISKE ANLÆG 3 – BELYSNING EMNEOMRÅDE 4 BELYSNINGSANLÆG TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc Anlægstyper Belysningskvalitet Tjekpunkter for vurdering Lysstyring Energibesparelser Gode råd 56 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE ANLÆGSDATA OG INDFLYDELSESFAKTORER BYGNING Basisventilation om bygningsanvendelse og indretning Bygningers, lokalernes og rummenes opbygning, indretning og anvendelsesform er af stor betydning i vurdering af, hvorvidt et belysningsanlæg er i stand til eller opleves som godt eller mindre godt fungerende i det aktuelle arbejdsmiljø. Derfor bør enhver energi‐ og kvali‐ tetsvurdering af et belysningsanlæg indledes med at iagttage og vurdere bygningens, loka‐ lets og rummets belysningsrelaterede indflydelsesfaktorer. BELYSNINGSANLÆG Almen belysning Almenbelysningen har til opgave at belyse rummets flader, således at de får en passende luminans i forhold til selve arbejdspladsens nærmere omgivelser og arbejdsobjekter. Almenbelysningen skal desuden belyse gange og færdselsarealer, således at der skabes den fornødne sikkerhed for trafikken. Endvidere at der sikres gode muligheder for rengøringsar‐ bejdet. For et belysningsanlæg er der i langt de fleste tilfælde endda meget gode muligheder for at opnå markante energibesparelser ved renoverings‐ og energieffektiviseringstiltag samtidigt med, at belysningskvaliteten bliver væsentligt forbedret. Selvom et belysningsanlæg typisk består af samme fabrikat/type af armaturer og samme type lyskilde og styres fra samme punkt og skal opfylde samme krav/behov, er der ret så mange delelementer, som skal gennemgås og vurderes for at opnå det bedste grundlag for at tilvejebringe forslag til renovering og energieffektivisering. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 57 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Særbelysning / arbejdspladsbelysning Ved mange arbejdsopgaver er det ikke muligt at opnå korrekt arbejdspladsbelysning alene ved hjælp af almenbelysningen. Arbejdspladsens belysning skal derfor suppleres med en særbelysning. Særbelysning/arbejdspladsbelysning beskrives, undersøges og vurderes med udgangspunkt i de samme punkter som under fremgangsmåden for almen belysning. BELYSNINGSKVALITET Formål Hovedformålet med belysning i bygninger er at ”oplyse eller belyse” lokaler, rum, objekter etc. Belysningsanlægget skal ud fra rummets funktion og aktiviteter give det rigtige lys på de rigtige steder, uden at anvende energi på unødvendigt lys. Specifikt er det belysningsanlæg‐ gets opgave: at skabe de rette synsbetingelser for synsopgaver i lokalet at belyse lokalets flader, så luminansfordelingen svarer til anbefalinger og eventuelt sær‐ lige krav at skabe et rum med et tilfredsstillende visuelt miljø TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 58 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE TJEKPUNKTER FOR ANALYSE OG VURDERING ER FÆLLES FOR ALMEN – OG SÆRBELYSNING 1. Belysningskvalitet (beskrives med ref. til DS 700 o.a.) passende/jævn belysningsstyrke på synsobjekter og i rummet passende variationer i luminansfordeling på arbejdspladser og i rummet som helhed (lyse og mørke flader) passende luminansvariationer i overgangszoner fx fra gang til rum ingen generende blænding på arbejdspladsen ingen refleksioner ved/på arbejdspladsen, fx i papirer eller edb skærm lyskilder med god lysfarve og farvegengivelse (RA – indeks) gode kontrastgengivelser af detaljer intet generende flimmer ingen generende støj og varme fra belysningen rumbeskrivende egenskaber, som lader rumlige objekter og materialekarakterer fremtræde som ønsket 2. Udformning af anlæg (og rum) meget dagslys – høj dagslysudnyttelse fleksibel udformning af belysningsanlægget individuelle lamper ved arbejdspladsen bevægelig solafskærmning fast solafskærmning rengøringsvenlige armaturer ingen generende støj og varme fra belysningen 3. Reguleringsudstyr zoneopdeling af belysning bevægelsesmeldere energieffektive armaturer med HF spoler til lysstofrør styring af kunstlyset efter dagslyset TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 59 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE BELYSNINGSSTYRKE Belysningsstyrken er som regel det første tekniske udtryk, der nævnes, når talen går på, hvor god eller hvor dårlig oplevelse brugerne har af belysningen i et lokale. Fx at belysningskvali‐ teten er for ringe, fordi belysningsstyrken er for svag. I DS 700 er angivet retningslinjer for belysningsstyrker på synsobjekter og blændingsklasse for almen belysning. Efterfølgende er som eksempel angivet anbefalede driftsværdier for belysningsstyrke. Kontorer Lejlighedsarbejde 200 lux Vedvarende arbejde 500 lux Gange og trappe 50 lux Normal klasse 200 lux Tavler 500 lux Almindelige 50 lux Krævende 200 lux Skoler Rengøring af lokaler TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 60 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE LYSSTYRING Der er flere væsentlige begrundelser for at gøre brug af automatik til styring af belysningsan‐ læg. Et overordnet mål med lysstyring er at undgå, at der bruges mere energi til kunstigt lys end nødvendigt, samtidigt med at brugernes komfort tilgodeses eller forbedres. Lysstyring kan være manuel eller automatisk, men er ofte en kombination. Fx vil en automa‐ tisk regulering af lysniveauet ofte være kombineret med en urstyring eller en bevægelses‐ sensor samt en manuel kontakt, således at brugeren selv kan slukke for lyset. Valg af lysstyringsstrategi er ofte et kompromis, hvor fordele skal afvejes mod ulemper. TYPISKE AUTOMATIKLØSNINGER Tænd og sluk af lyset kontakter og lysdæmpere urstyringer kontakter med automatisk sluk skumringsrelæ bevægelsessensor eller tilstedeværelsessensor Styring eller regulering af lysniveauet Styring af belysningen efter lyset udenfor Styring af lysindfaldet gennem vinduet Automatisk regulering af lysniveauet Brugerens overstyring Overstyring med manuel kontakt Overstyring med manuel lysdæmper Overstyring med automatisk tilbagestilling TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 61 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Særlige driftsfunktioner belysning under rengøring belysning under service belysning under vægterens rundering o.lign. ENERGIBESPARELSER PÅ BELYSNINGSOMRÅDET I eksisterende belysningsanlæg (5 – 10 – 15 – 20 år gamle eller mere) i den offentlige sektor (adm. bygninger, institutioner, skoler m.v.), i kontor‐, handels‐ og servicesektorerne, i indu‐ stri‐ og erhvervsbygninger og også i noget omfang boligsektoren kan elforbruget reduceres ganske meget. Det vil sige, at der kan opnås betydelige energibesparelser ud fra identifice‐ rede potentialer, der typisk ligger på 5 – 15 – 30 % eller mere. DE UMIDDELBARE OG VIGTIGSTE INDSATSMULIGHEDER 1. Udskiftning til energibesparende lyskilder Gamle og ældre ”tykke” lysstofrør bør udskiftes til ”tynde” rør med stort lysudbytte. Den største besparelse opnås, hvis armaturerne også udskiftes. Med de nye lyskilder skal der bruges færre armaturer for at få samme lys som med de gamle. 2. Vælge armaturer med høj virkningsgrad Armaturerne bør være afskærmede, således, at de ikke blænder og det udsendte lys skal være tilpasset opgaven, fx. arbejde ved pc’er. 3. Jævnlig rengøring Såvel armaturet som lyskilden børe jævnligt rengøres for at sikre et vedvarende effektiv lysudbytte. 4. Prioritere pladsorienteret belysning Såvel plads og særbelysning skal opfylde eller give de nødvendige eller ønskede belys‐ ningsstyrker til de givne arbejdsopgaver. Men der kan herved samtidigt opnås betydelige energibesparelser, end hvis der var valgt en generelt høj almen belysningsstyrke i hele lokalet. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 62 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 5. Hurtig tilpasning af belysningen Så vidt muligt bør tilstræbes et fleksibelt belysningsanlæg, der hurtigt kan tilpasses nye arbejdsopgaver eller nye lokaleindretninger og anvendelse. 6. Bedre udnyttelse af dagslyset Der er store energibesparelser ved at optimere anvendelse af dagslys. Dette kan ske ved dels at sektionere belysningsanlægget og dels ved at benytte moderne lysstyringsudstyr. Dagslysudnyttelse kan yderligere fremmes ved at anvende bevægelige solafskærmning, der fjernes, når der er behov for dagslys samt hensigtsmæssig placering af arbejdsplad‐ ser i forhold til vinduer. 7. Dæmp eller sluk for lyset Sørg for at der slukkes for lyset, når et lokale ikke benyttes eller når der er tilstrækkeligt med dagslys. Brugervaner og adfærdspåvirkninger er her helt centrale faktorer. Behovsstyring gennem anvendelse af moderne lysstyringsautomatik herunder anvendel‐ se af PIR ‐ følere (infrarød/ultralyd detektorer, bevægelsesfølere o. lign.) 8. Vælg lyse farver Lyse farver på lokalets vægge, loft og gulv reflekterer såvel dagslyset som det kunstige lys. Her igennem er der også gode energisparemuligheder. 9. Systematisk vedligehold Systematisk vedligehold af belysningsanlægget (lyskilder og armaturer) sikrer, at belys‐ ningsniveauet ikke falder kraftigt, mens energiforbruget forbliver uændret. 10. Sagkyndig bistand Husk – at det altid er en god ide´, at søge sagkyndig bistand, når et belysningsanlæg skal undergå en større ændring. Husk – at stræben efter energibesparelser ikke må forringe belysningskvaliteten. Husk – belysningskvaliteten altid skal opfylde kravene i DS 700. Husk – at en væsentlig forudsætning for et godt arbejdsmiljø er, at belysningen er tilpas‐ set arbejdets art og den enkelte persons behov. Detaljerne på arbejdsobjektet skal kunne opfattes præcist af øjet, så synsindtrykket let kan blive bearbejdet af hjernen. Husk – gode lysforhold fås ved et samspil mellem lysstyrken, lysets placering og retning samt evner til at gengive former, farver og overfladekarakter. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 63 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 6. APPARATER OG UDSTYR EMNEOMRÅDE 5 APPARATER / UDSTYR Hårde hvidevarer Energirigtigt indkøb Energirigtigt brug/ anven‐ delse Energisparemuligheder TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 64 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Hårde hvidevarer Energirigtigt indkøb/anvendelse Energisparemuligheder ‐ hvordan? Eksempler og spørgsmål Hårde hvidevarer til: Vask Tørring Opvask Køling og frysning Generelt ved anskaffelse: Hvilke funktioner er nødvendige, hvilke er ønskede Hvilke krav til betjeningsvenlighed Hvilket forbrug og ydeevner Eksempel for vask: Nødvendige / ønskede vaskeprogrammer? Bomuld: snavset undertøj og mindre snavset bomuld Easy care: diverse Uld: Undertøj / gangtøj Nødvendig kapacitet: Kilogram tøj der kan vaskes af de forskellige typer. Ønsket vasketemperatur, vasketid, centrifugeringsevne TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 65 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Betjeningsvenlighed: Bruges af mange forskellige personer. Let opfattelig indstilling? Automatik i vand og va‐ skemiddeldosering? Fejlsikker indstilling? God ergonomi i anvendelsen? Eks trykke‐ og drejeknapper. Åbne lukke funktioner. Let tøjhåndtering. Forbrug og ydelser: Forbrug: Energi, vand, tid (Hvilke energiformer? Genbrug af vand?) Ydelser: Temperatur, vaskeevne, skylleevne, centrifugeringsevne (allergi, overfølsom‐ hed, hygiejne) (Bemærk at der bruges 3 til 5 gange så meget energi til efterfølgende at tørre en portion vasketøj i en tumbler som der bruges til at vaske den. Derfor er god centrifugering vig‐ tig!) Husholdningsmaskiner er omfattet af et EU mærkningssystem. Med klasser for egenskaber. Desuden er en ECO‐design proces er gennemført Professionelle maskiner er ikke omfattet endnu, men vi har opstillet testprogram og testet en række maskiner. Hvis det ønskes, fx ved køb af et parti maskiner, kan både små og store maskiner testes i uafhængigt laboratorium for at få godt styr på ovennævnte forhold. Analogt for tørring, opvask, køl og frys. Hvilke ønsker og behov for info hos deltagere og medarbejdere? Hvilke opgaver skal de hårde hvidevarer løse? Hvilke apparater/hvidevarer anses det for vigtigt at få info om? Kort tur gennem vaske laboratoriet. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 66 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 7. ENERGISTYRING OG NØGLETAL Energistyring EMNEOMRÅDE 6 ENERGISTYRING OG NØGLE‐ TAL Hvad er energistyring/ energiledelse Energiforbrugsregistrering Dataopsamling / præsenta‐ tion Energinøgletal Gode råd TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 67 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE ENERGISTYRING HVAD ER ENERGISTYRING ? Energistyring er en systematisk metode, som ved kontrol og overvågning sikrer en effektiv drift af virksomhedens energiforbrugende anlæg. Energistyring er: Et middel til opnåelse af lavest mulig energiforbrug og tilhørende driftsomkostninger Et middel til at fastholde opnåede energibesparelser Energibesparende i kraft af øget opmærksomhed Et middel til at afdække nye muligheder for at effektivisere energiforbruget Emissionsbegrænsende ‐ især CO2 Energistyring kan illustreres ved følgende energistyringscirkel: TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 68 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Energistyring består af følgende faser: Registrering af energiforbrug og parametre/faktorer som har betydning for energiforbru‐ get. (“Ser”, hvor energien bruges). Beregning og sammenligning af registreret forbrug, nøgletalsdannelse (Tænke). Analyse og vurdering af registrerede data og af nøgletal og sammenligning med allerede kendte nøgle‐ og referencetal. (Beslutte energieffektivisering). Fejlretning, energieffektivisering. Status og budgetlægning af energiforbrug for det kommende år. (Handle og gennemføre). Et vigtigt element for at kunne arbejde med energistyring er, at der allerede er udført eller at der gennemføres en kortlægning af energiforbrugende anlæg og udstyr. Herved fås et godt overblik over, hvor energien anvendes og hvor meget. Kortlægningen skal danne baggrund for valg af målepunkter og nøgletal, som anvendes i energistyringen. Energistyringsprocessen udføres i reglen med et fast tidsinterval eller efter faste definerede procescykler. Især har energistyringscirklen tre faser, der er evigt tilbagevendende: Registre‐ rings‐, analyse‐ og budgetfasen. Normalt kommer man cirklen rundt på et år med en årlig statusopgørelse. Men i mellemti‐ den registreres og analyseres data i faste tidsintervaller på en dag, en uge, en måned eller lign. afhængigt af de tekniske muligheder for registrering og det ønskede detaljeringsniveau. Ved status – efter hvert gennemløb – skal det være muligt at forklare energiforbruget ud fra sammenhængen med registrerede produktions‐ og procesforhold. For større afvigelser bør der kunne findes en sandsynlig forklaring. Under registreringsfasen indsamles energi‐ og produktionsdata med faste tidsmæssige mel‐ lemrum eller procescykler. Den daglige energistyring består i, at der under registreringsfasen jævnligt tjekkes, at de registrerede data og beregnede nøgletal stemmer overens med bud‐ getter. Såfremt de opstillede sammenhænge ikke længere er relevante, fx på grund af om‐ lægning i produktionen eller ændrede procesforhold, skal der justeres herfor. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 69 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Efter registreringsfasen skal mængden af energi‐ og produktionsdata analyseres med henblik på opstilling af de relevante sammenhænge. Ved analysen findes, udledes og opstilles nøgle‐ tal, som benyttes til sammenligninger med tidligere nøgletal, referencetal eller evt. med nøgletal fra andre processer eller virksomheder. Sammenligninger på basis af nøgletal kan vise noget om virksomhedens udvikling i brugen af energi, og hvorledes det nuværende energiforbrugsniveau er placeret i forhold til det, der med rimelighed kan opnås. Analysen sigter endvidere på at dele energiforbruget i en del, der kan forklares ud fra registerede pro‐ duktionsforhold og en del, der behøver en nærmere forklaring evt. ved at inddrage flere re‐ gistrerbare forhold i analysen. Afvigelser, der ikke umiddelbart kan finde en forklaring, kan skyldes fejlbehæftede tekniske installationer, anlæg, apparater m.m. FORMÅL MED ENERGISTYRING Energistyring skal bl.a. klarlægge: Hvor meget energi bruges? Hvad bliver energien brugt til? Hvor effektivt udnyttes energien? Hvor meget kan energiforbruget reduceres? Hvad kræves der af energistyring ? Systematik Tidsplan, registreringsskemaer Målere, strategisk placerede + målemetoder Termometer, CO2‐måler, timetæller, stopur, kWh‐måler, kW‐målere, varmeenergimåle‐ re, anemometer, manometer, hygrometer m.m. Beregningsværktøj Blyant, papir og lommeregner (evt. suppleret med EDB) TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 70 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Præsentation Kurvetegninger ‐ grafisk fremstilling Organisering Energiansvarlig Budget Sund fornuft ENERGIFORBRUGSREGISTRERING Energiforbrugsregistrering er alfa og omega i enhver form for energistyring. Registreringen er grundlaget for at kunne arbejde med en række vigtige faser som beskrevet foran i dette afsnit, nemlig beregning, sammenligning og dannelse af nøgletal, analyse, fejlretning og energibudgetlægning for kontrol og overvågning af energiforbruget. Kortlægning af hvor energien forbruges opdelt på f. eks. energikilder, bygnings‐ og anlægs‐ områder, teknologiområder, apparater og udstyr er ligeledes en vigtig forudsætning for at kunne fokusere på arbejdet med at identificere energieffektiviseringsmuligheder og gen‐ nemføre energibesparelser. Alt for ofte er der fx hos store energibrugere kun installeret de såkaldte obligatoriske afreg‐ ningsmålere for el, vand og varme. Det er herved ikke muligt at arbejde med og gennemføre kvalificeret og effektiv energistyring på delforbrugsområderne. Problemet er specifikt, at det ikke er muligt at se, hvor stor en del af el‐, vand‐ eller varmeforbruget, der medgår til de for‐ skellige bygningsdele, anlægs‐ og installationsdele, apparater og udstyr etc. Endvidere er det meget vanskeligt at vurdere og dokumentere energispareeffekten ved gennemførelse af energibesparende tiltag. En hovedafregningsmåler for el registrerer det samlede elforbrug (akkumuleret forbrug) til ventilationsanlægget, varmeanlægget, køling, belysning, it, apparater og udstyr, køkken, frys/køling. Gennemføres der eksempelvis et energibesparende tiltag på ventilationsanlæg‐ get i en kontorbygning ved at udskifte ventilatormotorerne til energieffektive motorer og et samtidigt tiltag ved at udskifte eksisterende standardlyskilder til lavenergilyskilder på dele af belysningsanlægget og at der fortsat er ændringer/variationer i brugsmønstret af bygningen og lokalerne, vil det være overordentligt vanskeligt at fastslå eller dokumentere energispa‐ reeffekten af det enkelte energisparetiltag. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 71 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE I nedenstående figur er vist, hvordan en måle‐/registreringsplan kunne se ud for fx en større kontorbygning eller institution. Figuren viser de 3 hovedafregningsmålere (1. el, 2. varme og 3. vand). Elforbruget opdeles/registreres via bimålere, således at det bliver muligt at følge delforbru‐ get på de væsentligste hoveddelområder. Tilsvarende er vist måle‐/registreringsplan for varme og vand. Et passende antal bimålere vil således på afgørende vis kunne forbedre energistyringsarbej‐ det. Der kommer ”styr på energiforbruget”. Analyse og kontrol af energiforbrugsudviklingen og dokumentation af energisparetiltag vil bygge på troværdige og faktisk registrerede ener‐ gidata. Det vil normalt altid være billigere, at installere bimålere i forbindelse med opførelse af byg‐ geriet og dyrere i bestående installationer. Elmålere (enfaset og trefasede 240 V/400 V) ko‐ ste i størrelsesorden fra nogle hundrede kroner til to – tre tusinde kroner plus installations‐ omkostninger. Målere til registrering af varmeforbrug er ofte noget dyrere fra i størrelsesorden 2000 ‐ 5000 kr. til 10.000 – 15.000 kr. plus installationsomkostninger. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 72 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE NØGLETAL Energinøgletal er ikke bare nyttige som værktøj i energistyring. De er fundamentet i arbejdet med energieffektivisering og et hovedgrundlag til at dokumentere effekten af energisparetil‐ tag. Nøgletal giver mulighed for: løbende at følge energiforbrugsudviklingen løbende at afdække uhensigtsmæssigt forbrug opgøre, vurdere og dokumentere effekten af energieffektiviseringstiltag forbedre grundlaget for budgettering af kommende års energiforbrug synliggøre forbruget for medarbejdere vurdere forbruget i forhold normer, standardforbrug og retningslinjer sammenligne eget energiforbrug med andre energiøkonomistyring Efterfølgende er givet nogle eksempler på typiske energinøgletal: På bygningsområdet: Elforbrug: El total = kWh/m2 pr. år (hovedmåler) eller pr. person El til belysning = kWh/m2 pr. år (bimåler) El til ventilationsanlæg = kWh/m2 pr. år (bimåler) El til køl/aircon = kWh/m2 pr. år (bimåler) El til varmeanlæg = kWh/m2 pr. år (bimåler) Varmeforbrug: Fyringsolie/naturgas/fjernvarme = årligt forbrug af fyringsolie total eller pr. opvarmet arealenhed eller pr. bygning Vandforbrug: Vand = årligt forbrug total eller pr. bygning eller pr. person TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 73 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Nogle erfaringsmæssigt gode tips om opstart og arbejde med nøgletal er bl.a.: Start enkelt – tag et skridt ad gangen Start med overordnede nøgletal baseret på eksisterende målere Start eventuelt med manuel registrering og indsamling Udnyt eventuelt allerede etablerede registrerings‐ og dataopsamlingsmuligheder (fx CTS anlæg) Sørg for at nøgletal bliver præsenteret og brugt overfor virksomhedens ledelse og med‐ arbejdere Arbejde med nøgletal er en stadig procesudvikling og kræver til stadighed opfølgning ENERGILEDELSE Energiledelse kan overskriftsmæssigt identificeres ved: 1. Forvaltningens eller institutionens energipolitik 2. Planlægning 3. Indsats og mål 4. Energihandlingsplaner 5. Iværksættelse og drift 6. Kontrol og korrigerende handlinger 7. Ledelsens evaluering Ad 1 Energipolitik Forvaltningen fastsætter institutionens/stedets energipolitik. Det vil sige de overordnede retningslinjer for arbejdet med energibesparelser og energieffektivisering. Energipolitikken er drivkraften bag iværksættelse og forbedring af virksomhedens energile‐ delsessystem. Den skal afspejle den øverste ledelses engagement på energiområdet. Energipolitikken danner grundlag for forvaltningens udformning af energimålene. Den skal være udformet således, at den kan forstås af såvel interne som eksterne parter – det vil sige, medarbejdere, samarbejds‐partnere, myndigheder m.fl. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 74 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Forvaltningerne skal sikre, at der er en ”rød tråd” fra energipolitikken” til de identificerede væsentlige energiforbrug over de opstillede mål og frem til handlingsplan og nøgletal, såle‐ des at indsatsen koncentreres på de områder, hvor virkningen er størst. Energipolitikken kan være og er ofte en del af eller direkte integreret i miljøpolitikken – eller det omvendte kan ligeledes være aktuelt. Ad 2 Planlægning Når Forvaltningerne har formuleret en energipolitik kan planlægningen begynde. Planlæg‐ ningen omfatter bl.a. energikortlægning af energiforhold og lovbestemmelser samt formule‐ ring af indsats, mål og handlingsplaner. Ad 3 Indsats og mål Forvaltningerne skal fastsætte energimål for de væsentligste energiforbrug eller for de akti‐ viteter, som har betydning for de væsentligste energiforbrug. Formålet er at opstille energimål samt hvorledes man har tænkt sig at opfylde disse. Energi‐ målene bør udfordre, forpligte og motivere virksomheden til løbende at gennemføre forbed‐ ringer og derved fastholde fremdriften i arbejdet med at effektivisere energiforbruget. Målene bør på en gang være både ambitiøse og samtidigt realistiske. Målene kan fx omfatte: Konkrete energibesparelser på nærmere definerede områder Mål om indførelse af nye energibesparende teknologi (anlæg, apparater, udstyr m.m.) Analyseprojekter, der skal afdække bestemte områders energiforhold og besparelsesmu‐ ligheder Uddannelse, information og motivation af medarbejdere Inddragelse af nye områder i overvågning af energiforbruget Udarbejdelse og iværksættelse af nye procedurer, arbejdsinstrukser m.m. Ad 4 Energihandlingsplaner Forvaltningerne skal udforme energihandlingsplaner, som omfatter alle formulerede ener‐ gimål. Handlingsplanerne er en slags køreplan for hvordan målene nås. Herunder bl.a.: Beskrivelse af relevante energimål og tidsfrister Hvordan indsatsen tænkes gennemført Fordeling af ansvar, kompetence og beføjelser Tildelte ressourcer (personale, økonomi, tidsforbrug m.m.) Dokumentation og rapportering TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 75 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Energihandlingsplanerne skal være nedskrevet, så Forvaltningerne kan dokumentere, at de eksisterer. Ad 5 Iværksættelse og drift Når forvaltningerne har formuleret og vedtaget en energipolitik og gennemført en grundig planlægning kan energiledelsessystemet sættes i drift. Iværksættelse og drift omfatter bl.a. definition af struktur og ansvar, uddannelse, kommuni‐ kation, dokumentstyring og ikke mindst driftsstyring. Ad 6 Kontrol og korrigerende handlinger Med kontrol og korrigerende handlinger skal Forvaltningerne løbende evaluere om energile‐ delsessystemet virker efter hensigten og gribe ind om nødvendigt. Ad 7 Ledelsens evaluering Formålet med Forvaltningernes evaluering er at sikre en løbende forbedring og tilpasning af energiledelses‐systemet, så det fungerer efter hensigten. Det bør være Forvaltningerne øverste ledelse, der evaluerer systemet med fastlagte mellem‐ rum. Indholdet i det materiale, som ledelsen skal gennemgå, kan de drifts‐ og energiansvar‐ lige forberede ved fx: Status over væsentlige energiforhold og energiforbrug Status over indsats, mål og handlingsplaner Status over overvågning og målinger Status over afvigelser, korrigerende og forebyggende handlinger Resultat af fx intern audit TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 76 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE NØGELTAL – EKSEMPLER FORBRUG TIL RUMOPVARMNING – FJERNVARMEFORSYNEDE BYGNINGER – NORMAL ÅR Forskellen mellem det samlede varmeforbrug og forbruget til rumopvarmning (GAF) inde‐ holder bl.a. forbruget til opvarmning af varmt brugsvand og ikke udnyttede tab fra rørled‐ ninger mv. Fjernvarmeforsynede byg‐ ninger kWh/m2 Samlet forbrug 25 % mindst 25 % mest GAF kWh/m2 % Rækkehuse Etageboliger Kollegier Anden helårsbeboelse Plejehjem, døgninstitution Daginstitution Industri Transport‐ og garageanlæg Kontor og handel Hotel Biograf, bibliotek, museum Skoler Hospitaler, sygehjem Kaserner, fængsler Idrætshal, svømmehal Andet 161 136 166 151 159 180 134 170 111 138 139 129 155 170 159 140 111 99 118 104 108 106 69 77 60 68 64 86 98 109 68 71 225 178 224 191 219 273 230 342 176 223 258 183 216 254 314 233 112 98 119 118 113 124 106 146 92 104 124 105 113 136 103 114 70 72 72 78 71 69 79 86 83 75 89 81 73 80 65 81 Gennemsnit 134 90 189 101 75 TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 77 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE VANDFORBRUG I nedenstående tabel er givet nøgletal for vandforbruget i forskellige bygningskategorier. Samlet forbrug af koldt og varme vand. Bygningskategori Boliger Ældre skoler Nyere skoler Skole med svømmehal Børneinstitutioner Sygehus uden vaskeri Sygehus med vaskeri Plejehjem Supermarked med cafeteria Supermarked uden cafeteria Hoteller Middelforbrug 145 l/døgn pr. beboer 3‐4 m3/elev pr. år 5‐9 m3/elev pr. år 12‐18 m3/elev pr. år 15‐18 m3/barn pr. år 212 m3/seng pr. år 264 m3/seng pr. år 0,35 m3/patient pr. døgn 3,5 l/døgn pr. m3 0,8 l/døgn pr. m3 460 l pr. overnatning Typiske vandtab ved utætte installationer Åbning Mm 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 6,0 6,5 7,0 Vandtab ved utætheder ved arbejdstryk på 50 mVS Liter m 3 m 3 Minut Time Dag Uge Måned 0,33 20 0,48 3,36 14,4 0,97 58 1,39 9,73 41,6 1,82 110 2,64 18,5 79 3,16 190 4,56 31,9 136 5,09 305 7,30 51,1 218 8,15 490 11,75 82 351 11,3 680 13,6 114 490 14,8 890 21,4 150 640 18,2 1100 26,4 185 790 22,3 1340 32,0 224 960 26,0 1560 37,4 262 1120 30,0 1800 43,2 302 1300 34,0 2050 49,1 344 1478 39,3 2360 56,8 398 1700 År 173 499 948 1362 2616 4212 5880 7680 9480 11520 13440 15600 17736 20400 TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 78 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE ENERGIPRIS Eksempel: Kundens elpris Produktions‐/markedspris Moms & afgift Eldistribution & miljøvenlig strøm kr. 1,98 ‐‐‐‐‐‐‐‐‐‐ kr. 0,28 kr. 1.22 kr. 0,48 OMREGNING FRA EFFEKT TIL ENERGI Alle energiforbrugende installationer, apparater og udstyr har påstemplet en effektydelse eller effektbelastning (Watt/kW/MW). Ved benyttelse over tid (minutter/timer) forbruges energi (kWh/MWh/kJ/MJ/GJ). Eksempel: Ydelse * Tid/varighed = Energiforbrug Watt/kW * Timer = Wh/kWh/MWh 850/0,850 * 8 = 6800/6,8/0,0068 TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 79 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 8. BRUGERADFÆRD EMNEOMRÅDE 7 BRUGERE / ADFÆRD Holdningsmæssige barrie‐ rer Adfærdsmæssige barrierer Hvordan handle i det dagli‐ ge Virkemidler Goderåd TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 80 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE ENERGI‐ OG MILJØRIGTIG ADFÆRD! ‐ HVAD ER DET OG HVORDAN OPNÅR MAN DENNE ”TILSTAND”? Som driftsansvarlig, som medarbejder og som bruger af en bygning, har man et medansvar for at der ikke bruges mere energi end højst nødvendigt. Dette medansvar vil blive skærpet – ikke bare for medarbejdere i Københavns Kommune ‐ men også for driftsansvarlige og med‐ arbejdere inden for alle sektorer og områder, hvor der forbruges energi i Danmark. Folketinget har via lovgivning, skatte‐ og afgifter, bygningsreglementet, særlige energikrav til apparater og udstyr o. lign. sat en række energispare‐ og CO2 reduktionsmål (bl. a. med refe‐ rence til EU´s bygningsdirektiv), som overordnet set reelt skal indfries af alle energiforbruge‐ re i Danmark. De seneste opgørelser over CO2 udledningen viser desværre, at Danmark har endda meget svært ved at nå de fastlagte mål i såvel 2012 som i 2020. Driftsoptimering (fx via optimal indregulering og behovsstyring) samt udskiftning af dele af eller hele energianlæg giver erfaringsmæssigt ganske betydelige energibesparelser (størrel‐ sesorden 5 – 20 %). Energieffektivisering af klimaskærmen (tag, ydervægge, vinduer o. lign.) giver ligeledes be‐ tydelige energibesparelser (størrelsesorden 10 – 30 %). De to nævnte områder (driftsoptimering/styring og klimaskærm) er ved realisering normalt forbundet med omkostninger eller investeringer. Dette gælder imidlertid ikke direkte for et tredje indsatsområde, nemlig brugeradfærd. Brugeradfærd (energi‐ og miljørigtig adfærd) med en række forskellige tiltag kan erfarings‐ mæssigt også bidrage med betydelige energibesparelser (størrelsesorden 5 – 15 %). For Københavns Kommune er der sat ambitiøse mål for CO2 reduktionen (20 % inden 2015 inden for en række betydende områder). Et af de betydende mål er brugeradfærdsændring gennem videnstransfer og kompetenceudvikling, ikke kun driftspersonale men også af et bredere spekter af medarbejdere i de forskellige forvaltninger. Dette sker gennem 1 dags kursus i anden halvdel af 2009 for mere end 700 deltagere. TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 81 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Energi‐ og miljørigtig brugeradfærd, barrierer, holdningsændringer, viden om energiforbru‐ gende anlæg i bygninger, handlinger, virkemidler, m.m. er i det følgende opstillet i tekstblok‐ ke til brug for, at den enkelte eller grupper af medarbejdere kan blive understøttet til igang‐ sætning og blive inspireret til et fortsat engagement i at spare på energien i den bygning, man arbejder i det daglige. HVILKE HOLDNINGSMÆSSIGE BARRIERER ER TYPISKE FOR IKKE AT SPARE PÅ ENERGIEN Uvidenhed om bygningsdrift og energiforbrug – koster! Jeg ved absolut intet om el‐, varme‐ og vandforbrug til bygningsdrift Jeg har intet reelt kendskab til apparaters energiforbrug Jeg har ingen viden om min virksomheds energiomkostninger Jeg regner med at andre tager sig af bygningsdrift og indeklima Jeg forventer bare, at der er nok lys, varme og frisk luft Jeg hører en del om miljø, klima, energi og ressourcer, men … Jeg forventer da at drifts‐/serviceafdelingen tager miljøinitiativer Jeg har svært ved at forholde mig til, hvad CO2 – emission og drivhuseffekt er HVILKE ADFÆRDSMÆSSIGE BARRIERER ER TYPISKE FOR IKKE AT SPARE PÅ ENERGIEN Ingen fælles retningslinjer og ingen overordnede initiativer! Jeg glemmer som regel at slukke for lyset Jeg skruer sjældent ned for varmen Jeg åbner vinduet, når det bliver for varmt Jeg ved ikke, om jeg kan styre/reducere ventileringen af lokalet Jeg slukker engang imellem for kaffemaskinen Jeg synes heller ikke mine kolleger gør noget for at spare Jeg ved simpelthen for lidt om, hvad jeg burde eller kunne gøre TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 82 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE HVORDAN HANDLE I DET DAGLIGE 1 ‐ DEN BLØDE FORM Jeg kan/skal selv gøre noget aktivt – viden herom! Hvad kan/skal jeg selv gøre? Hvad kan/skal jeg selv iagttage? Hvad kan/skal jeg selv måle/registrere? Hvad kan/skal jeg formidle videre? Hvordan får jeg respons på din handling? Hvordan kan jeg se effekten af din handling? Hvem skal jeg kontakte for at få hjælp? HANDLING I DET DAGLIGE 2 – DEN INDGRIBENDE FORM Hvad må jeg selv gøre og hvad tør jeg gøre – viden herom! Hvad må jeg selv røre ved, aktivere eller ændre på og hvornår? Hvad må jeg absolut ikke selv røre ved, aktivere eller ændre på? ‐ Varmeanlæg – temperatur og flow? Kedel? Rad. termostatventil? Pumpe? ‐ Ventilation – temperatur og flow? Varmefladekreds? Friskluftmængde? ‐ Køleanlæg/air‐con – temperatur? Køletemperatur? ‐ Belysningsanlæg ‐ tænd/sluk, dæmpe? ‐ Apparater og udstyr – tænd/sluk? FREMGANGSMÅDER TIL OPNÅELSE AF ENERGIBESPARELSER ”Fra blød adfærd til fysisk handling” ‐ trin 1, 2 og 3 Trin 1 – medarbejdere Adfærds‐ og brugerrelaterede handlinger – checklister: Holdningspåvirke til energi‐ og miljørigtig adfærd Optimere anvendelse/benyttelse af bygning/lokaler/faciliteter TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 83 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE Trin 2 – teknik Energioptimere tekniske installationer, apparater og udstyr ‐ checklister Effektivisere og behovsstyre bygningsdriften Optimere af styring/regulering af anlæggene Deludskifte til energieffektive komponenter, apparater og udstyr Renovere/udskifte hele eller dele af anlæg og installationer Udnyttelse af varmegenvinding på ventilationsanlæg Forbedre isolering på varmerørsinstallationer Trin 3 ‐ Bygning Energioptimere klimaskærmen ‐ checklister Udskifte til energieffektive vinduer og døre Solafskærme og bedre udnyttelse af dagslys Øge isolering af tag, loft, etageadskillelse, ydervægge, gulv og kælder Tæthed af bygning mod utilsigtet luftskifte VIRKEMIDLER Efterfølgende opdeling er typisk anvendt, fx i det offentlige Informative: ‐ Sparepuljen ‐ Apparatmærkning ‐ Energimærkning af bygninger ‐ Elselskabernes rådgivning ‐ El‐sparefonden Normative: ‐ Bygningsreglement ‐ Apparatnormer ‐ Energibesparelse i det offentlige Fiskale/økonomiske: ‐ Afgifter og CO2 kvoter ‐ Aftaleordninger ‐ Energiselskabernes støtte TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 84 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE BELØNNING FOR REEL DOKUMENTEREDE, OPNÅEDE ENERGIBESPARELSER Hvordan belønnes ”ildsjælene” for en synlig og holdningsbærende indsats? Hvordan belønnes ”medarbejderne” for opnåede energibesparelser? Målkriterier: Kan holde gejsten oppe hos hinanden Kan motivere og støtte hinanden Kan vise løbende fremdrift og energispareresultater Kan opfange og korrigere for uheldig energiforbrugsudvikling Blive bakket op af overordnede/forvaltningen Belønning: Prioriteres ved nyanskaffelser Et indkøb efter eget valg En ugentlig kage til kaffe En biograf‐ eller teatertur eller besøg i Tivoli En strand‐ eller skovtur TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 85 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 9. HJEMMEOPGAVE TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 86 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 10. EVALUERING AF FORLØB AF PILOTKURSUS TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 87 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 11. KURSUSAFSLUTNING TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 88 UDDANNELSE AF DRIFTSANSVARLIG – ENERGIRIGTIG DRIFT KØBENHAVNS KOMMUNE 12. BILAGSMATERIALE TEKNOLOGISK INSTITUT – ENERGI OG KLIMA Macintosh HD:Users:kabijoe:Desktop:1195525_Kursusmateriale ‐ Kbh Komm.doc 89
© Copyright 2024