Version 8 / 03-11-2014 Bilag D1. (postmenopausale kvinder) INFORMATION TIL FORSØGSPERSONER - med henblik på evt. deltagelse i et tværfagligt forskningsprojekt. Dette er en beskrivelse af det videnskabelige forsøg Copenhagen Women Study; Menopause, hvor du kan læse om forsøgets formål, baggrund og opbygning, samt generel information om at være forsøgsperson, forsøgets ansvarlige og samtykkeerklæring. FORSØGSBESKRIVELSE Projekttitel Effekt af overgangsalderen på muskler, fedtvæv og kredsløb: betydningen af fysisk aktivitet. Copenhagen Women Study, Menopause, er et tværfagligt studie, som skal belyse flere konkrete problemstillinger omkring kvinder i overgangsalderen både biomedicinsk, sociologisk og psykologisk. Baggrund Aldring er forbundet med en lang række fysiologiske ændringer og for kvinder vil overgangsalderen have stor indflydelse på disse forandringer på grund af et fald i de kvindelige kønshormoner. Risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk (essentiel hypertension), sukkersyge (Type II diabetes) og knogleskørhed (osteoporose) stiger markant efter overgangsalderen som er forbundet med en 60 % forøget risiko for at udvikle forstyrrelser i omsætningen af næringsstoffer. Da behandling med østrogen har vist sig at have betydelige bivirkninger, er alternative behandlingsmuligheder nødvendige. Fysisk aktivitet inducerer mange af de samme sundhedsrelaterede effekter som østrogen og kan derfor potentielt forebygge udviklingen af dysfunktioner relateret til faldet i østrogen. Formål med studiet Biomedicinsk: At undersøge hvilke mekanismer, der forårsager ændringer i fedtvæv, muskler og kredsløb ved tabet af østrogen samt hvilken effekt fysisk aktivitet har på disse. Sociologisk: at undersøge kvinders hverdagsliv i det moderne samfund og belyse sammenhængen mellem familieliv, arbejdsliv og fritidsliv og dens betydning for hverdagens fysiske aktivitet. Psykologisk: At undersøge hvordan oplevelse af idrætsaktivitet, motivation og livskvalitet påvirker kvinder når de øger deres fysiske aktivitet samt at undersøge hvordan gruppecoaching påvirker motivationen for motion og fastholdelse af en sund livsstil. Initiativtager Professor Jens Bangsbo ved Institut for Idræt, Københavns Universitet, har taget initiativ til dette projekt. 1 Version 8 / 03-11-2014 Økonomisk støtte til projektet Midler til forsøgspersonsvederlag, forsøgsafvikling og analyser er bevilliget fra Nordea fonden (kr. 500.000) og Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning (kr. 900.000). Støtten udbetales ved studiets begyndelse ved overførsel til konto ved Institut for Idræts bogholderi som betaler projektets regninger. Forsøgsansvarlig har ingen økonomisk tilknytning til støttegivere. Desuden er der bevilliget støtte fra UCPH Excellence programme for Interdisciplinary Research, 2016 Midler. Studiet administreres fremover af Professor Erik Richter og Professor Ylva Hellsten, Professor, MD Bente Stallknecht, Post. Doc., Cand. Scient. Michael Nyberg, og MD, Ph.d.studerende Jon Egelund og Camilla Maria Mandrup. Forsøgspersoner Du kan deltage i projektet hvis du er: - Sund og rask - Mellem 45-57 år - BMI > 18,5 og < 30 - Myndig - Habil - Fysisk aktiv < 2 timer om ugen - Ophørt med at menstruere for mindst 2 år siden. Du må ikke have hjertekarsygdomme eller andre sygdomme, der kræver daglig medicinsk behandling. Du skal oplyse om eventuelle sygdomme. Du skal være ikke-ryger og ikke drikke over 10 genstande om ugen. Den ansvarlige læge laver desuden nogle undersøgelser af dig og tager stilling til, om du kan deltage eller ej. Du skal derfor have mulighed for at komme ind og få udført en helbredsundersøgelse en dag inden selve forsøgsdagene. Eksperimentel procedure Forsøget omfatter følgende: Du skal gennemføre en helbredsundersøgelse samt 3 forsøgsdage, både før og efter træningsperioden. Altså én helbredsundersøgelse og 6 forsøgsdage i alt, på ca. 5 måneder (se figur 1). Træningsperioden starter efter 1. runde af forsøgsdagene og omfatter spinning, 3 gange om ugen (1 times varighed, i alt 3 timer om ugen). To træninger om ugen er instrueret af instruktører fra Institut for Idræt og Ernæring, den tredje træningsgang foregår i FitnessWorld hvor du har et af vores pulsbælter på. I en uge før første forsøgsdag og efter 12 ugers træning registreres dit kostindtag (selvrapportering på skema) og aktivitetsniveaue (accelerometer). Der vil i slutningen af træningsperioden blive foretaget et gruppeinterview i forlængelse af en træningsgang. Et halvt år efter sidste træning på instituttet vil der yderligere blive foretaget et individuelt interview. Begge interviews forventes at tage omkring 2 timer. I vil undervejs i træningsperioden løbende blive observeret, og endvidere blive bedt om at udfylde nogle spørgeskemaer inden, under og efter jeres træning. 2 Version 8 / 03-11-2014 Helbredsundersøgelse Medicinsk interview Hjertediagram Blodprøver Måling af kondital (VO2 max) Baseline Forsøgsdag 1 Ultralydsundersøgelse af hjertet Blodprøver (fastende) Muskel- og fedtvævsbiopsier Sukkerbelastningstest (OGTT) Spørgeskemaer Tilfældig fordeling i forsøgsgrupper 3 måneder Forsøgsdag 4 Ultralydsundersøgelse af hjertet Blodprøver (fastende) Muskel- og fedtvævsbiopsier Sukkerbelastningstest (OGTT) Spørgeskemaer (psykologiske og sociologiske) Måling af kondital (VO2 max) Spørgeskemaer Samme forsøgsgruppe som ved baseline Hjerte-kar Gruppecoaching 6 x 1½ time Forsøgsdag 5 Analyse af kropssammensætning (DXA-scanning) MR-scanning af hjertet Fedtvæv Forsøgsdag 5 Analyse af kropssammensætning (DXA-scanning) MR-scanning af mave og lår Forsøgsdag 6 Lyskekateter anlæggelse Ultralydsmåling af blodflow Belastningstest Gruppeinterview Oversigt over Copenhagen Women Study; Menopause. Spørgeskemaer udfyldes 3 gange under træning Start Spinning 3 gange om ugen i 3 måneder Forsøgsdag 2 Analyse af kropssammensætning (DXA-scanning) MR-scanning af hjertet ELLER Hjerte-kar Forsøgsdag 2 Analyse af kropssammensætning (DXA-scanning) MR-scanning af mave og lår Forsøgsdag 3 Lyskekateter anlæggelse Ultralydsmåling af blodflow Belastningstest ENTEN Fedtvæv Forsøgsdag 3 Måling af insulinfølsomhed (Hyperinsulinæmisk euglykæmisk clamp) Mikrodialyse i fedtvæv PET/CT-scanning Muskel- og Forsøgsdag 6 Måling af insulinfølsomhed (Hyperinsulinæmisk euglykæmisk clamp) Mikrodialyse i fedtvæv PET/CT-scanning Muskel- og 6 måneder 9 måneder Individuelt interview Biomedicinske undersøgelser Psykologiske undersøgelser Sociologiske undersøgelser 3 Version 8 / 03-11-2014 Helbredsundersøgelse Som baggrund for helbredsundersøgelsen bedes du udfylde et spørgeskema på nettet om generelle helbredsoplysninger. En læge udfører en sundhedsundersøgelse, hvor der spørges til dit heldbred, måles blodtryk og optages elektrokardiografi (EKG, hjertediagram), som måler hjertets rytme og elektriske ledning. Du vil blive målt og vejet. Der tages blodprøver fra armen, og vi tester din kondition ved en udholdenhedstest på en motionscykel. Dette varer ca. 2 timer. Forsøgsdag 1 Der foretages en ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) og der udtages blod (ca. 50 ml, hvilket svarer til 1/10 af en bloddonation) fra en vene i armen. Vi tager en muskelbiopsi fra låret (m. vastus lateralis) og en fedtbiopsi fra underhudsfedtet på maven og låret under lokalbedøvelse. Herefter gennemføres en glukosetolerancetest (sukkerbelastningstest). Du vil i løbet af denne dag, også blive bedt om at udfylde et spørgeskema, som omhandler dit psykiske og fysiske helbred og dit forhold til at dyrke idræt. Forsøgsdag 1 varer ca. 4 timer. Vigtigt: 24 timer inden forsøgstidspunktet må du ikke udføre anstrengende fysisk arbejde, drikke alkohol, the, kaffe og cola (eller andre koffeinholdige drikke) samt indtage vitaminer og medicin (inkl. smertestillende). Du skal være fastende fra kl. 22 aftenen inden, men må gerne drikke vand. Forsøgsdag 2 Foregår på Glostup Hospital, hvor der bliver foretaget en scanning, som viser din kropssammensætning (DXA-scanning), dvs. fordelingen af henholdsvis fedt, muskel og knogle og efterfølgende en anden type scanning (MR scanning) enten af hjertet, for at se på hjertets struktur og funktion, eller af mave og lår, for at se på fedtfordelingen. Ved MR-scanningen af hjertet bruges MR-kontraststof og adenosin. Ved MR-scanning af mave og lår bruges Buscopan som får tarmaktiviteten til at falde. Vigtigt: 12 timer inden forsøgstidspunktet må du ikke udføre anstrengende fysisk arbejde, drikke alkohol, the, kaffe og cola (eller andre koffeinholdige drikke) samt indtage vitaminer og medicin (inkl. smertestillende). Forsøgsdag 3 Forsøgsdagen er forskellig alt efter hvilken gruppe, du er kommet i. Hvis du er i hjerte-kar gruppen foregår forsøget på Institut for Idræt og Ernæring. Forsøget starter med at vi under lokalbedøvelse indlægger små plastikkatetre i én arterie og én vene i lysken og i én arterie og én vene i armen. Katetrene bruger vi til blodprøveudtagning, blodtryksmåling og indgivelse af farmakologiske stoffer (se nedenfor). En del af forsøget foregår i hvile, men der vil også forekomme perioder med fysisk arbejde bestående af passivt og dynamisk et-bens sparkearbejde ved forskellige intensiteter med og uden indgivelse af tyramin (virker karsammentrækkende). I hvile indgives de karudvidende stoffer BQ123, ATP, acetylkolin, epoprostenol og iloprost samt de karsammentrækkende stoffer ketorolac og tyramin. Blodprøver tages regelmæssig under forsøget og den totale blodmængde som udtages er ca. 200 ml, hvilket svarer til under halvdelen af en normal bloddonation. Hjertefrekvens og blodtryk måles kontinuerligt under forsøget. Dette varer ca. 8 timer. Vigtigt: 24 timer inden forsøgsdagen må du ikke udføre anstrengende fysisk arbejde, drikke alkohol eller the, kaffe og cola (eller andre koffeinholdige drikke) samt indtage vitaminer og medicin (inkl. smertestillende). 4 Version 8 / 03-11-2014 Hvis du er i fedtvævs-gruppen udføres forsøget på Rigshospitalet, Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET. Forsøget starter med, at du får anlagt et drop i albuebøjningen og et kateter i et blodkar på håndryggen. Herefter anlægges der to mikrodialysekatetre i fedtvævet på maven og låret. I de følgende 4 timer måler vi, hvor følsom din krop er for insulin. Vi giver insulin og sukker gennem droppet, og trækker blodprøver med korte intervaller fra kanylen i hånden for at styre dit blodsukker. Vi gentager muskelbiopsien fra låret (m. vastus lateralis) og fedtbiopsierne fra underhudsfedtet på maven og låret under lokalbedøvelse. I slutningen af forsøget skal du flyttes over i en scanner (PET/CT-scanner), som kan måle, hvor meget sukker, der bliver optaget i fedtvævet på maven og på låret. For at kunne se sukkeret på scanningsbillederne giver vi dig en indsprøjtning med en lille mængde radioaktivt mærket sukker (18F-FDG), som vi kan spore på billederne. Undersøgelsen udføres inden træningsperioden starter og efter du har trænet i 3 måneder. Vigtigt: 24 timer inden forsøgsdagen må du ikke udføre anstrengende fysisk arbejde, drikke alkohol eller the, kaffe og cola (eller andre koffeinholdige drikke) samt indtage vitaminer og medicin (inkl. smertestillende). Du skal også være fastende fra kl. 22 aftenen inden, men må gerne drikke vand. Procedurer Kateteranlæggelse på forsøgsdag 3, hjerte-kar gruppen Indlæggelse af katetre i arterier og vener foretages under sterile forhold og under lokalbedøvelse. Efter forsøget kan der eventuelt opstå en mindre ømhedsfornemmelse i musklerne og lysken på grund af indlæggelse af katetre og/eller selve muskelarbejdet. Analyser: Blodcellerne sorteres umiddelbart fra og den resulterende væske opbevares ved – 80° C indtil prøverne analyseres. Dette forventes afsluttet inden for ½ år. Blodprøverne er fuldstændigt anonymiseret, således at det ikke er muligt at identificere fra hvilken person, prøven tilhører. Muskel- og fedtbiopsier I forbindelse med forsøgsdag 1 og 3 udtages der muskelprøver fra lårmuskulaturen og fedtprøver fra underhudsfedtet. Ved udtagning af biopsier lægges først en lokalbedøvelse (med lidokain) i huden, hvorefter der laves et snit i huden på ca. 0,5 cm. Herefter udtages biopsierne, der vejer ca. 0,1 gram. Der kan føles et ubehag og i nogle tilfælde smerte i det øjeblik biopsien tages. Der kan udføres arbejde/fysisk aktivitet straks efter at biopsierne er taget. Der vil dog være ømhed i 2-4 dage efter forsøget. Sjældne bivirkninger: Der er en risiko for infektion i huden hvor biopsien er taget. Risikoen for infektion modvirkes, hvis de angivne instruktioner om hygiejne følges. Ved udtagning af muskelprøver er der en risiko for at følenerver beskadiges lokalt. Dette vil betyde, at et område på huden er følelsesløst i op til 1 år efter forsøget. I meget sjældne tilfælde kan en lokal motorisk nerve beskadiges. I så fald kan evnen til at aktivere en lille del af musklen mistes, men totalt set, vil muskelfunktionen være helt upåvirket. Udtagelse af biopsier er rutine i forsøgslaboratoriet og er forløbet uden betydende komplikationer i mere end 25 år. Samlet vil der under hele forsøget blive udtaget væv svarende til mindre end et gram. Ekkokardiografi og MR-scanning Hjertets struktur og funktion bestemmes ved ekkokardiografi og MR-scanning. Ekkokardiografi er baseret på ultralyd og teknikken til MR-scanning er baseret på anvendelse af magnetfelter og radiobølger, og som forsøgsperson er man således ikke udsat for røntgenstråler eller andre former for skadelig stråling. Der er derfor ingen forventede bivirkninger forbundet med disse undersøgelser. Til MR scanningen anlægges også to venflon i armen til indgivelse af adenosin og 5 Version 8 / 03-11-2014 MR-kontraststof. Adenosin giver hyppigt lettere bivirkninger i form af trykken i hovedet, rødmen, mundtørhed og let åndenød. Disse bivirkninger forsvinder normalt 1 min efter medicin-indgivelsen er afsluttet. Der kan sjældent forekomme forbigående hjerterytmeforstyrrelser og meget sjældent ses allergiske reaktioner eller sværere åndenød. Umiddelbart efter indgivelse af MR-kontrast (Gd-DTPA) kan der i sjældne tilfælde opstå kvalme eller varmefornemmelse. Risikoen for allergiske reaktioner er ca. en tusindedel af risikoen ved almindelige røntgenkontraststoffer. Stoffet udskilles uomsat via nyrerne. Hos normale er der ikke påvist nyrepåvirkning af kontraststoffet. Den sammenlagte dosis overstiger ikke sædvanlige retningsliner for anvendelse af stoffet (max. dosis 0,2 mmol/kg). Ved MR-scanningen af mave og lår benyttes Buscopan, som er et middel som får tarmene til at ligge stille under billedoptagelserne. Der gives 1 ml injektion i skulderen med en tynd nål og virkningen indtræder efter få minutter og er aftaget igen efter 4 timer. Buscopan tilhører gruppen af lægemidler som hedder antikolinergika, hvilket vil sige at de hæmmer sammentrækningen af muskulaturen i tarmen. Man må ikke få Buscopan hvis man; har problemer med passage gennem tarmen, har forhøjet puls, har udvidet tyktarm, har grøn stær, tidligere blodprop i hjertet eller er gravid. Eftersom det er et kriterie for at være med i vores studie at man er sund og rask, vil der ikke være begrænsninger for forsøgspersoner som indgår i vores studie. Bivirkninger: Forbigående mundtørhed, tågesyn og hjertebanken. I meget sjældne tilfælde allergisk reaktion og udslet. Såfremt du har fremmedlegemer af metal i kroppen, implanterede hjælpemidler el. lign., er blevet opereret inden for de sidste 6 uger, lider af astma eller har svær nedsat nyrefunktion, kan du ikke få foretaget MR-scanningen. Mikrodialysekatetre i fedtvæv Kateterets membran er 4 cm lang med en ydre diameter på 0,44 mm. Generne i forbindelse med anlæggelse og fjernelse af katetrene er minimale. PET/CT-scanning Dosis af 18F-FDG er ved hver af de 2 undersøgelser 200 MBq, således at den totale dosis bliver på i alt 400 MBq, hvilket giver en stråledosis på 0,019 mSv/MBq x 400 MBq = 7,6 mSv for de 2 PETundersøgelser tilsammen. Ved undersøgelserne suppleres med lav-dosis CT-scanning, hvilket giver en stråledosis på mindre end 0,2 mSv pr. undersøgelse, således at den samlede stråledosis bliver i alt 8 mSv. Dette skal ses i lyset af, at den naturlige, årlige baggrundsstråling i Danmark er på ca. 3 mSv. Den indgivne mængde 18F-FDG er mindre end vanligt, da Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET på Rigshospitalet anvender en ny PET/CT-skanner (Biograph mCT 128slice, Siemens), som er mere følsom end de ældre skannere, og derfor kan præstere resultater med en lavere stråledosis. Interviews, spørgeskemaer og gruppecoaching Interviewene optages med diktafon og anonymiseres med pseudonavne under transskriptionen af optagelserne. Lydoptagelserne destrueres senest 5 år efter studiets afslutning. Spørgeskemaerne indsamles via SurveyXact som er et sikkerhedsgodkendt internetværktøj, eller på papir. Alle informationer bliver holdt fortrolige og vil ligeledes blive destrueret senest 5 år efter studiets afslutning. 6 Version 8 / 03-11-2014 Efter træningsperioden tilbydes deltagerne gruppecoaching med ca. 5 personer pr. gruppe. Forløbet varer tre måneder, tidsforbruget vil være 6 x 1½ time. Gruppecoaching gennemføres af en uddannet coach, som trænes og superviseres af Professor Reinhard Stelter. Forskningsbiobank Der oprettes til forsøget en forskningsbiobank til opbevaring af fedt- og muskelvæv samt blodprøver. Efter forsøget vil prøverne blive opbevaret indtil alle, for dette projekt relevante, analyser er blevet gennemført og derefter destrueret, dog højest 4 år. Alle prøver og data bliver anonymiserede. Risici ved deltagelse i forskningsprojektet Forudsigelige risici og bivirkninger ved forsøget er små. Normalt foregår udtagelse af muskel- og fedtprøver og indlæggelse af katetre uden nævneværdige gener. Der er ingen forventelige gener eller risici i forbindelse med ekkokardiografi og DXA-scanning. Ved MR- og PET/CTscanningerne er risici; reaktioner ved de indgivne stoffer og stråledosis som nævnt ovenfor. Du skal være opmærksom på, at der altid kan være uforudsigelige risici og belastninger forbundet med deltagelse i biomedicinske forskningsprojekter. Nytte ved forsøget Videnskabelig nytte: Undersøgelsen dækker flere aspekter, der vil kunne forbedre vores forståelse for hvilke mekanismer, der kan forklare de fysiologiske forandringer, der skyldes faldet i østrogen, samt hvorvidt træning kan anvendes til at forebygge de negative forandringer. Yderligere vil projektet gennem et samfundsorienteret perspektiv belyse kvinders reelle muligheder og forhindringer i hverdagen for at motionere regelmæssigt. Nytte for den deltagende forsøgsperson: Som forsøgsperson kan du få del i dine egne forsøgsresultater, hvis du ønsker det. Målingerne afspejler blandt andet din fysiske formåen. Vederlag Der vil blive udbetalt kr. 2.500 i vederlag for deltagelse i projektet som erstatning for transport samt svie og ulempe. Udbetaling sker, når man som forsøgsperson har afsluttet sin deltagelse. Hvis man vælger at afslutte forsøget på et tidligere tidspunkt end oprindeligt planlagt får man udbetalt et beløb, som svarer til den andel af forsøget, man har deltaget i. Beløbet er skattepligtigt. Derfor vil vi spørge om dit CPR-nr. Hvis du vil være anonym, og derfor ikke vil oplyse dit CPR-nr., skal der ske maksimalt skattetræk, som du så selv sørger for bliver reguleret via din selvangivelse. Generelt om deltagelse som forsøgsperson Du bedes læse folderne ”Før du beslutter dig” og ”Forsøgspersonens rettigheder i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt”, som er lavet af Den videnskabsetiske komité. Hvis du er interesseret i at deltage i forsøget, bedes du underskrive samtykke-erklæringen og give den til nedenstående kontaktperson. Du har som forsøgsperson ret til at medbringe en bisidder ved modtagelsen af den mundtlige information om forsøget, og du har ret til betænkningstid, inden du giver dit samtykke. Ved at give dit samtykke til at deltag i forsøget giver du også samtykke til, at relevante myndigheder ved kontrol kan kontrollere oplysninger om dine helbredsforhold og andre forhold, der er nødvendige at kontrollere som led i deres tilsynsførelse. Hvis forsøget som helhed må aflyses (f.eks. pga. sygdom), vil du blive underrettet og blive informeret om årsagen til aflysningen. Oplysninger vedrørende forsøgspersoner beskyttes efter lov om behandling af personoplysninger og lov om patienters retsstilling. Oplysninger om forsøgspersonens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger om forsøgspersonen, som evt. 7 Version 8 / 03-11-2014 fremkommer i forbindelse med forsøget, er omfattet af tavshedspligt. Alle resultater fra forsøget behandles anonymt. Studiet er anmeldt datatilsynet som del af den generelle tilladelse fra Københavns universitet. Eventuelt overskydende væv vil blive destrueret ved projektets afslutning. Det står dig frit, når som helst at udgå af forsøget uden nærmere forklaring. Etisk godkendelse Forsøget er godkendt af Den Regionale Videnskabsetiske Komité for Region Hovedstaden (H-12012-150) Yderligere information om forsøget kan opnås ved at rette kontakt til: Jens Bangsbo, PhD, Professor Institut for Idræt og Ernæring, Integreret fysiologi, Københavns Universitet Universitetsparken 13 2100 København Ø E-mail: jbangsbo@ifi.ku.dk, Telefon: 35 32 16 23. Ylva Hellsten, Professor Institut for Idræt og Ernæring, Integreret fysiologi, Københavns Universitet Universitetsparken 13 2100 København Ø E-mail: yhellsten@nexs.ku.dk Telefon: 35 32 16 16 Michael Nyberg, Ph.d. Institut for Idræt og Ernæring, Integreret fysiologi, Københavns Universitet Universitetsparken 13 2100 København Ø E-mail: mnyberg@nexs.ku.dk Telefon: 35 32 16 09 Jon Egelund, Læge, Ph.d.-studerende Institut for Idræt og Ernæring, Integreret fysiologi, Københavns Universitet Universitetsparken 13 2100 København Ø E-mail: jonegelund@nexs.ku.dk Telefon: 35 32 17 20 Camilla Maria Mandrup, Læge, Ph.d.-studerende Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet Panum Instituttet Blegdamsvej 3 2200 København N E-mail: camillam@sund.ku.dk Telefon: 51906613 Maria Gliemann Hybholt, Ph.d.-studerende Institut for Idræt og Ernæring, Humaniora og Samfundsvidenskab, Københavns Universitet Nørre Allé 55 2200 København N E-mail: maria.hybholt@nexs.ku.dk Telefon: 35 32 08 40 Peter Elsborg, Ph.d.-studerende Institut for Idræt og Ernæring, Humaniora og Samfundsvidenskab, Københavns Universitet Nørre Alle 51, 2200 København N E-mail: pel@nexs.ku.dk 8 Version 8 / 03-11-2014 Telefon: 51921249 Unnur María Birgisdóttir, Coaching Psykolog Institut for Idræt og Ernæring, Krop, læring og identitet Nørre Allé 51 2200 København N E-mail: umb@nexs.ku.dk Telefon: 52303990 9
© Copyright 2024