1. No category

4
islandshunden
MEDLEMSBLAD FOR ISLANDSK FÅREHUNDEKLUB
ISSN 1601-278X
14. ÅRGANG NR. 4 2010
islandshunden
MEDLEMSBLAD FOR ISLANDSK FÅREHUNDKLUB
Redaktion
Wilfred Olsen
Bøjdenvejen 69, 5750 Ringe
Tlf.: 62 27 27 54
mail: blad@islandshunden.dk
Layout og grafiker
Klaus Thiesen
Teglgårdsvej 98, 5500 Middelfart
Tlf: 28 73 40 38
mail: grafiker@islandshunden.dk
Tryk
HS Tryk & Sats, Østergade 40
9800 Hjørring
Islandshunden er Islandsk
Fårehundeklubs medlemsblad. Artikler,
annoncer, bekendtgørelser m.v. fra ikke
medlemmer bringes kun i det omfang,
redaktionen/bestyrelsen vurderer, at det
har almen interesse for medlemmerne.
Indlæg og artikler i bladet udtrykker ikke
nødvendigvis bestyrelsens eller
redaktionens mening. Eftertryk er kun
tilladt med kildeangivelse og kun efter
forudgående aftale med redaktionen.
Indlæg til bladet sendes til redaktionens
e-mail adresse.
Alt billedmateriale sendes til grafikeren.
Digitale billeder giver den bedste kvalitet.
Send dine billeder til bladet i største
opløsning. Send pr. mail, men hvis billedfilen er for stor, send på CD eller DVD.
Formatet der giver den bedste kvalitet er
TIFF. Papirbilleder modtages gerne.
Når du sender billeder er det bedst ikke
at efterbehandle billedet i et fotoprogram,
men send dem ubehandlede.
Vil du tegne en annonce i
Islandshunden?
Færdigt annoncemateriale kan afleveres
elektronisk – på diskette eller via e-mail til
redaktionen. Reproklar papiroriginal kan
også anvendes. Redaktionen hjælper
gerne med at udforme en annonce.
Priser på annoncering kan findes på
hjemmesiden: www.islandshunden.dk
Islandshunden nr. 5, har deadline
den 1. november, og forventes
postomdelt primo december.
2
Formand
Svend Brandt Jensen
Møllemosen 131, 2760 Måløv
tlf: 44 65 82 08
mail: formand@islandshunden.dk
Næstformand
John Alkærsig Petersen
Roostvej 7, 6535 Branderup J.
tlf: 76 75 80 08
mail: naestformand@islandshunden.dk
Kasserer
Laila Didriksen
Pilevænget 14, 4930 Maribo
tlf: 54 78 21 00
mail: kasserer@islandshunden.dk
Bankkonto: 0676-5366273303
Girokonto: 16565350
Sekretær
Helle Juul Pedersen
Fridasminde 9, Romalt, 8960 Randers SØ
tlf: 86 40 35 15
mail: sekretaer@Islandshunden.dk
Bestyrelsesmedlem
Helene Qvistgaard
Platanvej 23, 4000 Roskilde
tlf: 46 37 36 13
mail: best@islandshunden.dk
1. suppleant
Lone Carlson
Søbakkevej 56, 8381 Tilst
tlf: 86 24 51 36
mail: 1-suppleant@islandshunden.dk
2. Suppleant
Heidi Poulsen
Ternemosen 36, 2670 Greve
tlf: 31 26 55 09
mail: 2-suppleant@islandshunden.dk
Udstillingsudvalg:
John Alkærsig Petersen
tlf: 76 75 80 08
mail: show@islandshunden.dk
Avlsudvalg:
Else Westermann
tlf: 97 96 50 23
mail: avl@islandshunden.dk
UHM udvalg:
Ulla Sonne
tlf: 45 88 79 16
mail: ullasonne@mail.dk
Hyrdeudvalg:
Karina Didriksen
tlf: 54 84 30 05
mail: hyrdning@islandshunden.dk
LP/Rally udvalg:
Helle Juul Pedersen
tlf: 86 40 35 15 / 23 65 51 95
mail: lydighed@islandshunden.dk
Agilityudvalg:
Nete Trorup
tlf: 26 16 40 91
mail: agility@islandshunden.dk
Klubbutik:
Pt. Sekretæren
mail: webbutik@islandshunden.dk
Hvalpeanviser:
Bente Roger
tlf: 41 19 28 00
mail: bente.roger@gmail.com
Konto: 9364-0004164342
Telefontid til bestyrelse, udvalg
og redaktion:
Hverdage mellem kl. 19.00 og kl. 20.30.
Foto: Klaus Thiesen
Ansvarshavende redaktør
Svend Brandt Jensen
Indholdsfortegnelse
Side 4
6
10
12
14
20
21
22
24
25
26
28
29
30
31
32
Opdrætter præsentation
Genetisk variation (del 3)
Stafetten
Julefrokost
Verdensudstillingen 2010
Nyt fra Regionerne
Nyt fra klubben
Rally
USA
Nye medlemmer
Avlsrestriktioner
Opdrættervejviser
Sundhedsresultater
UHM & Udstillingskalender
Invitation til udstillinger
ISIC Lotteriet
Leder
Efter en dejlig sommer, hvor mine islandske fårehunde har vist deres råstyrke ved at
udholde varmen, er temperaturen i skrivende stund ved at nå et mere passende niveau for en nordisk spidshund – boldlegen gennemføres nu igen med stor entusiasme,
dagens lange gåtur i dobbelt tempo og vejrtrækningen er ved at være helt normal
igen. Det samme gør sig gældende for hundenes ejer – tanken om efterårets mange
gøremål virker nu mere og mere tillokkende på mig.
Det er nu også tid til at gå i gang med efterårets arrangementer i Islandsk Fårehundeklub. Vi håber, at mange har lyst til at deltage i efterårets aktiviteter; prøv f.eks. din
hunds hyrdeegenskaber ved et af de kommende hyrdearrangementer, deltag i en af
de fælles gåture, vis din dejlige hund på en af årets udstillinger, lær nye sider at kende
hos din hund ved unghundementaltesten, få mere at vide om avlen på de jævnlige
avlsmøder, m.v. Vi er i bestyrelsen i gang med at finde løsninger til en forbedret hjemmeside, men indtil da vil klubbens arrangementer og informationer naturligvis stadig
være opdateret på vores eksisterende hjemmeside www.islandshunden.dk., så kig ind
og se, hvad der sker i løbet af efteråret.
Den nye hundelov
Den 1. juli trådte den nye hundelov i kraft, og selvom loven først og fremmest har konsekvenser for de 13 forbudsracer og de forbudte blandingsracer, så vedrører loven alle
hundeejere og opdrættere og dermed også alle os med islandske fårehunde.
Vi fremhæver her et par centrale forhold, som vedrører os alle og henviser i øvrigt
til hele lovteksten på nedenstående webadresse. Ifølge den nye hundelov skal alle
hunde være ID-mærket og registreret i Dansk Hunderegister, inden de er 8 uger, og
altså inden de sælges. Med hensyn til pligten til at føre sin hund i snor vil det fremover
være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, om hunde skal føres i snor i
hele kommunen eller i særligt angivne zoner. Det kan derfor være nyttigt at holde sig
orienteret om hvilke beslutninger, ens egen kommune træffer.
Den nye hundelov angiver procedurer vedrørende hunde, som har en adfærd, der
skaber frygt hos omgivelserne, eller hunde som direkte forvolder skade på et andet
menneske eller på et andet dyr. Selvom islandske fårehunde jo heldigvis er en fredelig
og omgængelig race, kan det i almindelighed være godt at kende loven på dette område. Hvis der er grund til at antage, at en hund er farlig for omgivelserne, kan ejeren
blive pålagt f.eks. at opsætte højt hegn med sluselåge på hjemadressen, at lufte sin
hund i snor og/eller bruge mundkurv til hunden, og hvis det værst tænkelige sker, at en
hund ved et overfald skambider et menneske eller en anden hund, vil den blive krævet
aflivet.
Dansk Kennelklub har en uddybet artikel om den nye hundelov i det kommende
nummer af HUNDEN, og loven kan læses i sin helhed på folketingens hjemmeside:
www.folketinget.dk. På justitsministeriets hjemmeside kan man finde ”Vejledning om
hundelovens forbudsordning” www.justitsministeriet.dk.
…Så nu har jeg daset længe nok foran computeren…..utålmodig trippen på trægulvet,
to stjålne forpoter på sofakanten og i baggrunden Lippas insisterende og hypnotiserende øjne – gå tur med din hund NU! jo aktivitetsniveauet er ved at vende tilbage i
huset med fuld styrke☺ I håb om en god og aktiv efterårssæson for Islandsk Fårehundeklub.
Foto: Forside Klaus Thiesen
Bestyrelsesmedlem Helene Qvistgaard
3
opdrætter
præsentation
kennel haugårdsminde
Haugårdsminde’s Islandske Fårehunde
Dækker over en familie på 4 (Bjarne,
Christina, Maia og Tobias) – alle meget glade for dyr, alle dyr, ikke kun
for vores dejlige hunde. Gården er
pt. hjemsted for 2 hunde – 1 Islandsk
fårehund (Fina) samt 1 Berner Sennen (Signe) – begge naturligvis med
DKK afstamning.. Udover hundene
har vi 5 islandske heste, 1 Norsk
skovkat, 2 kaniner samt Maias shetlandspony.. Stedet ligger godt gemt
af vejen, i stille omgivelser, inde bag
en lille fredsskov lidt nord for Viborg..
Hvad er historien bag kennelnavnet?
Vores ønske var egentligt at kommende hundehvalpe kunne hedde
det samme, som vi i flere år, havde
kaldt hestene. Desværre fandt vi ud
af, at det navn ikke kunne godkendes – Det førte til flere aftner med
4
snakke om hvad der så kunne bruges – valget faldt på Haugårdsminde’s – navnet på vores (på det
tidspunkt nyindkøbte) gård…
Hvor længe har I opdrættet IF?
Vores første kuld blev født i maj
2007..
Hvorfor blev det IF?
Ved et tilfælde og pga. en hund der
virkelig formåede at stjæle vores
hjerter. Det hele startede en varm
formiddag i august 2005 – Signe og
jeg var oppe og besøge en god ven
– og bedst som vi sad og hyggede i
haven mens Signe og Fina tumlede
rundt og legede – får jeg sådan for
sjov får sagt: Åh, hvis Fina nogensinde skal bo andre steder, skal hun
altså ned til mig. Det tyggede han på
- meget kort – da Fina og en af hans
andre hunde ikke trives sammen,
så 5 min efter sad jeg i bilen, lidt
omtumlet, og med 2 hunde i stedet
for 1..
Jeg havde aldrig troet jeg skulle
have en Islandsk fårehund – men i
dag ved jeg at jeg aldrig får andet –
Fina er ganske enkelt den helt rigtige
(type) hund for vores familie
Hvor mange kuld IF har I lavet?
3 stk.
Hvad lægger I vægt på i jeres avl?
Alfa og omega for os er gode familie
hunde. De skal være søde og
nemme at omgås – intelligente og
ekstremt børnevenlige…
Vi kikker en del på HD – og prøver
ellers at lære, hvad vi ellers skal
forsøge at komme uden om..
De 3 gange vi har parret, har alle
været med (syntes vi) meget smukke
hanhunde, de har alle som en tiltalt
os meget når vi har mødt dem…
Ergo går vi efter en smuk, holdbar
familiehund…
Har I en favorithistorie om en af
jeres IF?
Jeg forsøgte lige da jeg have fået
Fina at introducere hende for får
– aldrig har jeg set hende løbe så
hurtigt – den anden vej… Så det
droppede vi ret hurtigt – men et par
måneder efter, var vi på vej ned for
at se til vores heste nede i engen
– og pludselig kom der en kalv
løbende i mod os – sådan ret hovedkulds.. Fina ligner en der er klar
til atter at løbe den modsatte vej –
men pludselig vender hun front med
kalven og får den til at vende rundt
(spørg mig ikke hvordan) og genner
den lige så stille foran sig, hen til
hegnet – hvorefter kalven smuttede
under og ind til de andre.. Måske
ikke den store bedrift – men når man
ved hvor maget Fina hader både
får, køer og heste – ja, så undrede
hendes opførsel mig meget…
Udover ovenstående undre det mig,
gang på gang hvor sød og tålmodig
hun er i omgangen med vores børn
– både Tobias på knap 2 år, der kan
være lidt hård når han uddeler knus
– og Maia på knap 5 år der udsætter hende for alt det piger i den alder
nu finder på – hittet pt. er at gå tur
i snor… Lige så let hun er at gejle
op – lige så nemt falder hun atter til
ro og ligger og henslænger sig ved
vores fødder… Vi kan kun sige – de
If’er de er noget helt særligt…
Hvad er jeres favorithundeaktivitet?
Ud over ganske almindelig dagligdags omgang som nærværd og gåture – har vi gjort meget i svømning
– indtil vi fik barn nr. 2 – svømmede
hundene fast 1 gang ugentligt – nu
er ”vores” svømmehal desværre
lukket, så i år, har vi kun været ved
stranden et par gange..
Hvad er det mest stolte øjeblik i
kennelens historie?
Jeg vil være ked af at kalde os en
kennel – vi er ”bare” en familie der
nyder det liv, der er i huset når vi har
hvalpe.
Men skal jeg nævne det, der står
printet stærkest i min hukommelse
– var det da vi fik den første hund –
min første hund… Det var stort…
Favorithunden indtil nu. Hvilken
hund er det og hvorfor?
Bliver mellem mig og hende – skulle
jo nødigt gøre den anden ked af det..
Hvad er jeres ønske for fremtiden
for jeres kennel?
Hvad er det næste, der skal ske?
Vi har fra de sidste 2 kuld solgt
hvalpe til både Tyskland, USA og
Island – pt. har vi 2 hvalpe boende,
der skal til Island sidst i sep.. Så vores næste projekt bliver at rejse med
dem og få dem ”godt videre” deroppe. Både Maia og jeg glæder os
meget til turen – både det og komme
op og se hvor de skal bo – men også
og komme op og møde Ida, som vi
sendt derop for 2 år siden…
Efter det håber vi at kunne parre
Fina en sidste gang, her til december – næste år, skulle vi gerne til
Island igen efter vores nye hvalp
– Björk og Nina har nemlig lovet, at
når den helt rigtige (tæve)hvalp kom
– så var den vores…
Jeg savner nemlig at komme med
jer alle sammen på udstilling – men
det er desværre det værste Fina ved
– så indtil nu bliver det ved drømmen…
I ønskes alle en forsat god
sommer
Mange hilsner
5
Naturlig beskyttelse
af genetisk variation.
Foto: Steen Georg
3. del af artikel om Naturlig beskyttelse af genetisk variation, af Per-Erik
Sundgren (2006), oversat af NSP.
De første 2 dele – er bragt i Islandshunden nr. 2 & 3 / 2010.
Mængden af hvalpe og størrelsen
af moderen
En af de fascinerende konsekvenser
af at den totale vægt på fostret har
relativt meget at gøre med størrelsen på moderen er at det bestemmer kuld størrelsen for hunde. Normalt er der negativt forhold imellem
størrelsen på moderen og mængden
af afkom i kuldet – det vil sige at jo
større moderen er, jo færre afkom
i hvert kuld. Små dyr som mus har
ofte store kuld, mens store dyr som
elefanter normalt kun føder en unge
ad gangen. Inden for hunde denne
generelle regel er omvendt, ligesom
med de fleste tamsvin. Grunden til
dette er nok at vores avlsprogrammer har været meget mere effektive
med at ændre størrelsen på vores
voksne dyr end på størrelsen af
de nyfødte unger. Derfor med det
samme forhold mellem forstervægt
og vægten på moderen vil en større
hun være i stand til at have flere
unger i et kuld.
Ægget og udvælgelsen af sædceller
Er der en måde hvorpå et ubefrugtet
æg kan få indflydelse på dets genetiske variation efter befrugtningen?
Alle der har set billeder af et æg lige
før det bliver befrugtet ved at det er
omringet af sædceller. Det er ikke
et tilfælde eller naturens overflod
at der bliver produceret millioner af
6
sædceller til at befrugte et eller få
æg. Den store mængde sædceller
garanterer at nok sædceller vil nå
frem til ægget i tide til befrugtningen. Identitetskoden for alle celler
vil sætte ægget i stand til at vælge
lige præcis den ene sædcelle der
bedste matcher ”hendes” egen MHC
kode for at blive til det bedst mulige
afkom.
Det kan måske lyde mærkeligt at et
ubefrugtet æg skulle være i stand
til at udvælge den sædcelle der får
lov til at befrugte hende. Men befrugtning er ikke brutal proces hvor
sædcellerne tvinger sig ind i ægget.
Cellevæggen på ægget er nød til
at åbne sig op for at lade indholdet
af sædcellen passere ind i ægget.
Deraf kan man se at ægget tager en
aktiv, og måske dominant rolle, i forbindelse med befrugtningen. Samme
mekanismer har længe været kendt
inden for plantebestøvning. Hvis
pollen fra en plante rammer samme
plantes støvfang vil pollen tuben
ikke vokse da den blokerer for den
kemiske reaktion. På den måde kan
planter undgå selv-befrugtning og på
den måde undgå indavl.
Den store mængde sædceller pattedyrs hanner producerer, har samme
funktion som den store mængde pollen en plante producerer. Det giver
hunnens æg mulighed for at vælge
lige præcis den partner der producerer en sædcelle der vil gavne
hendes afkom mest muligt. Store
mængder sædceller er derfor endnu
en af naturens måder at sørge for at
bibeholde den genetiske variation i
afkom eller i en hel race. Stærk indavl vil til gengæld kunne knække den
beskyttelse efter som alle sædceller
vil minde for meget om hinanden
til at ægget kan vælge et der bedst
matcher hendes eget gensæt.
Kunstig reduktion i mængden af
sædceller
Den store mængde sædceller der
normalt bliver produceret i en han
er i lang tid bare blevet set som en
unødvendig overflod fra naturens
side. Argumentet bagved har nok
været at eftersom der kun skal en
sædcelle til at befrugte et æg, hvorfor så ikke prøve at gøre befrugtningen mere effektiv? Mængde af
sædceller produceret på en gang
burde være nok til at gøre flere
hunner gravide. Gode/flotte hanner
kan derfor blive brugt til at befrugte
en meget større flok hunner end det
ville være muligt i naturen.
Inden for avl af kvæg inseminerer
man normalt med 1/100 del af den
mængde sædceller en han producerer på en enkelt gang. På kort sigt
vil en sådan metode ikke betyde det
store, men det er tydeligt for enhver
der tænker klart at, på lang sigt vil,
denne metode højst sandsynligt vil
være skadelig for den genetiske
variation – og derfor for dyrenes
levedygtighed.
Med os selv er eksperimenterne
gået meget længere. Det startede
med reagensglas befrugtning. Med
denne metode, som med insemination, er befrugtningen ofte helt normal,
dog med en begrænset mængde
sædceller. I dag bruger man hvad
der kaldes en micro injektion. En
forsker eller læge kigger gennem
et mikroskop og forsøger at finde
en levedygtig sædcelle, fx en der
bevæger sig meget og ser vågen ud.
Sådan en sædcelle bliver så taget
op med en micropipette som bliver
tvunget gennem cellevæggen på
ægget. Når denne metode tages i
brug er ægget fuldstændig ude af
stand til selv at vælge en sædcelle
at få balanceret generne med den
bedst mulige overlevelsesmulighed.
I naturen er et dyr nød til at kunne
finde føde, beskytte sig selv mod
fjender inklusiv fjendtlige mikroorganismer. Det er også nødvendigt
at være i stand til at tilpasse sig levevilkårene så som varme eller kulde,
regn eller mangle på vand over
længere perioder. Hvis et individ skal
have nogen effekt på den genetiske
udvikling for arten skal den finde
sig en partner og producere afkom.
For hunnerne er det også den
meget komplicerede graviditets- og
fødselsproces der skal fungerer
uden problemer. Meget færre dyr
en hvad man normalt tror overlever
længe under naturlig udvælgelse til
at kunne videregive deres gener til
deres afkom.
der matcher dens egen gentype som
ville blive den mest levedygtige.
Det fakta at det ikke vil være muligt
med det samme eller over et par
generationer at opdage seriøse
negative fejl pga. et sådant nedbrud
af naturens egen sikkerhedsbestemmelser er ikke et bevis på at den
teknik ikke er skadende i et længere
perspektiv. Evolution arbejder i
små skridt. Hvert af disse skridt ser
måske små og ubetydelige ud men
lagt sammen over mange generationer kan det have seriøs indflydelse
på udviklingen af en slægt eller en
hel race. Derfor kan man ikke med
erfaringerne fra nogle få generationer konkludere at det er ufarligt at
ignorere alle naturens sikkerhedsregler der er bygget ind i befrugtningsprocessen for at beskytte den
vitale genetiske variation.
Overskud af æg ved hver parring
I dyregrupper der får flere unger af
gangen er der også en anden og
simplere måde at øge levedygtigheden for det nyfødte afkom. Antallet
af æg i hunnerne i parringstiden
er normalt dobbelt så mange som
det antal unger der bliver født. Hvis
hunnen bliver parret i tide vil alle
æggene blive befrugtet. Men der
er sjældent plads til alle æggene i
livmoderen. Der vil derfor opstå en
konkurrence æggene imellem om
hvilke af dem der får et sted hvor de
kan sætte sig fast til livmoderen for
at starte på at producere moderkagen. Mindre levedygtige æg, som fx
æg med duplikerede dårlige gener
så tidligt i processen vil tabe konkurrencen. Derfor vil de unger der
bliver født have lidt bedre chance
for ikke at have dårlige gener. Den
faktiske indavl er en smule mindre
end den der kan udregnes fra deres
stamtavle. Denne type udvælgelse
vil aldrig blive så stærk som den der
er baseret på udvælgelse mellem
flere millioner sædceller. Men den
vil forhindre at gener med særdeles
negativ effekt på den tidlige udvikling
vil have meget svært ved at blive
videreført.
Naturlig udvælgelse
Naturlig udvælgelse, eller de kræfter
naturen bruger for at gøre individer
så levedygtige så muligt i deres
omgivelser vil ikke bevare genetisk
variation i alle gensystemer. Fra tid
til anden er der brug for genetisk
stabilitet. Som levende væsner har
vi alle brug for lunger, hjerter, maver,
skeletter, nervesystemer, hjerner
osv. Det ville være for skadeligt hvis
genetisk variation var ansvarlig for
udviklingen af vores basale organer.
Hvad vi i folkemunde kalder naturlig
udvælgelse er en kraft hvis mål er
Det er af stor vigtighed at alle opdrættere af dyr forstår at det basale
princip inden for naturlig udvælgelse er at stabilisere det genetiske
system så det er effektivt under
normale levevilkår. Kampen mellem
individer i naturen har meget lidt at
gøre kampen for at holde sig i live.
Den hårdeste kamp er kampen om
overlevelse og reproduktion. Kun
dem der i det lange løb producerer
levedygtigt afkom er vinderne, og i
naturen er enkelte ekstreme individer ikke blandt vinderne. De mest
frugtbare individer vil vinde kapløbet
og er dem der bedst kan tilpasse sig
til de nuværende levevilkår, altså
normale individer tættere på bestandens gennemsnit. I tilfælde hvor der
ikke sker ændringer i levevilkårene
vil naturlig udvælgelse højst sandsynligt føre til et stort genfællesskab
inden for arten. Men levevilkårene
ændrer sig altid, og over lange perioder kan de ændre sig meget drastisk. Arter der har mistet deres evne
til genetisk variation, vil ikke være
i stand til at tilvænne sig til de ændrede leveforhold, og vil derfor uddø.
Derfor vil naturen altid favorisere de
arter der kan bevare deres genetiske
variation for at kunne overleve, og
deres genetiske stabilitet til at lave
alle de vitale organer i kroppen.
Normalt har den genetiske variation
en finger med i spillet ang. Størrelsen og udseendet på kroppen,
farve, længde og tykkelse på pelsen
osv. Dette er eksempler på ting der
7
kunne være nødvendigt at ændre
hurtigt hvis levevilkårene pludselig
ændres. Andre gensystemer, fx dem
der er ansvarlige for reproduktion er
ofte mere stabile. For eksempel kan
mængde at mad der er til rådighed
variere en del over nogle år, og det
ville ikke være en fordel hvis det
havde en effekt på mængden af
afkom.
I vilde dyr vil den udvælgende kraft
altid trække mod midten af arten, det
gennemsnitlige individ bliver belønnet. Ekstreme individer vil kun have
fordele hvis levevilkårene ændres
drastisk inden for kort tid. Hvis
temperaturen for eksempel pludselig
falder markant, som for 65mio år
siden, vil individer med lang tyk pels
have en stor fordel og vil hurtigt blive
den nye midte i arten. Er ændringerne i levevilkårene store nok kan
der være tale om at en helt ny race
opstår ud fra enkelte ekstreme individer. I tilfælde hvor miljøet ændres alt
for hurtigt kan det ske at der ikke er
nogen dyr der har det nødvendige
gensæt til at kunne overleve. Hele
bestanden eller racen vil blive udryddet. Det skete faktisk for 98-99 % af
alle arter der nogen sinde har levet
på jorden.
8
I naturen en stabiliseret udvælgelse
tilpasset til små og langsomme
ændringer i levevilkårene er det normale. Hurtige forandringer i miljøet
er sjældne men de fleste af dem
resulterer i at flere dyrearter uddør.
Det hurtige tempo vi i dag ser arter
uddø i, som en konsekvens af vores
civilisation og den effekt den har på
miljøet kan ses som en af de ting
hvor arter er nød til at tilpasse sig
store ændringer i deres levevilkår.
Kunstig udvælgelse
Kunstig udvælgelse er udvælgelse af
dyr foretaget af mennesker. Når man
opdrætter produktions dyr er der et
stadig stigende pres for at få dem til
at vokse hurtigere, give mere mælk
eller flere æg, have mere kød på
kroppen osv. De mest ekstreme individer er dem der vinder denne konkurrence hvis de altså kan overleve
de store forandringer. Avl af kæledyr
skulle være muligt uden en ambition
for hurtigt at kunne ændre dyrene.
Avl med kæledyr er ofte styret af
konkurrencer, udstillinger, jagt egen-
skaber, arbejdsegenskaber osv. I en
konkurrence er der ikke mulighed for
at tilgodese den mest almindelige i
arten, som den naturlige udvælgelse
ville have gjort. I konkurrencer vinder
de mest ekstreme individer af sin
art. I mange tilfælde vil små forskelligheder i udseende være en fordel,
mens de negative bagsider af at avle
efter udseende bliver ignoreret. Man
kan sige at den kunstige udvælgelse
vi laver på vores dyr, også på vores
kæledyr, minder meget om den
naturlige udvælgelse under en naturkatastrofe. Ekstreme individer er primært dem der bliver valgt til videre
avl. Den negative effekt af denne
strategi på lang sigt er velkendt.
Problemet med kæledyrs og hunde
avl er at få planlægger længere end
et årti eller to ud i fremtiden, meget
få planlægger længere og ingen
tænker på effekten i et evolutionært
tidsperspektiv.
Hvis vi seriøst ønsker at avle raske
og livskraftige kæledyr er vi nød til at
lære alle de metoder naturen bruger
til at bibeholde levedygtigheden
for vilde dyr. Vi er nød til at opgive
avlsteknikker der altid bryder alle sikkerhedsforanstaltningerne naturen
har opfundet. Hvis vi ikke er villige
til at lære hvordan disse sikkerhedssystemer er opbygget, og hvordan
vi kan bruge dem til at hjælpe vores
kære dyr, både kæle- og produktionsdyr kan fremtiden se sort ud.
Avl er ikke primært et spørgsmål
om kompliceret genteori. Naturen
har ingen teoretisk viden om gener.
Succesfuld avl, med den intention at
lave raske og levedygtige dyr er et
spørgsmål om at adoptere og holde
fast ved nogle få og simple regler
inden for selektion og avl.
Konklusion og nogle praktiske
konsekvenser
Nu burde det være åbenlyst at den
tilsidesættelse af genetiske defekter
og nedarvede sygdomme ikke er
opstået ved et tilfælde. Det er den
direkte og uundgåelige konsekvens
af at avlerne ikke har vidst nok, om
nogle simple naturlove. De har ikke
haft den nødvendige viden til at
kunne forudse de konsekvenser der
kommer af den måde de har avlet
deres dyr på. Den kraft der er mest
ansvarlig for fejlene er den usunde
avl og at konkurrencer og prøver fa-
voriserer hurtige genetiske ændringer
i stedet for helbred og levedygtighed
for dyrene. Belønningssystemet der
bliver brugt i konkurrencerne stimulerer ønsket om at splitte racer op i
flere racer. Dette medfører naturligvis
at den store bestand er alt for lille
rent genetisk til at kunne bruges til
korrekt avl. Når antallet af parringsdygtige individer bliver kritisk lavt
sker tabet af den genetiske variation
meget hurtigt. Genetiske forstyrrelser
kan blive et problem allerede om 10
generationer, eller 30-50år. De fleste
opdræt er ikke ældre end 100 som
rene opdræt. Den stigende mængde
problemer med genetiske forstyrrelser i vores kæledyrsbestand er derfor
præcis hvad man kunne regne med
ud fra hvad vi ved om avl.
De der leder efter avancerede avlsprogrammer for at prøve at rette op
på alle de genetiske problemer vi ser
i dag leder alle i den forkerte retning.
De skulle hellere prøve at forstå
præcis hvad det er vi har gjort galt og
så prøve at lære fra naturen hvordan
dyr kan forblive levedygtige efter flere
hundrede tusinde år – uden nogen
teoretisk viden overhovedet.
1. Størrelsen på bestanden skal
være stor nok til at kunne bevare
den genetiske variation. Det er
umuligt at have succes med avl
hvis man har færre end 100-150
individer. Dobbelt så mange er at
foretrække.
2. Kun levedygtige dyr i god fysisk
og mental form og alle naturlige
funktioner intakt skal have lov til at
parre sig.
3. I højt udviklede arter er den
basale regel at et enkelt individ
ikke må få mere end et begrænset
antal afkom
Det er de tre simple basale regler
i naturen, regler der hvis de bliver
ordentligt implementeret vil holde
enhver bestand af dyr raske over en
lang tidsperiode. Den eneste grund
til at vi ser genetiske fejl og mangler
i vores opdræt og andre dyr er at vi
forsømmer at tænke på de mekanismer til at beskytte genetisk variation
lavet via naturlig udvælgelse gennem
millioner af år.
9
Familien J
takker fo
For snart 6 år siden besluttede vi os
for, at vi skulle have en hund mere.
Den gamle hund vi havde, var næsten 13 år, så vi var godt klar over, at
hun snart ville komme i hundehimlen!
Hos nogle venner havde vi mødt
Birka. Hun er en Islandsk fårehund,
og vi blev alle vilde med racen. Vi
besluttede at skulle vi have en hund,
så skulle det være sådan en.
Vi fandt en hvalp hos Martin og
Liselotte på Fyn. Her fik vi en masse
at vide om den Islandske fårehund,
nu var vi klar til at køre hjem med en
hvalp på bagsædet. Det var Mjona
hun er i dag 5½ år.
Da Mjona var 2 år, talte vi meget om,
at det kunne være hyggeligt med en
lille hvalp, så vi tog en beslutning, at
vi skulle have nummer 2 islænder.
Vi blev skrevet op til en hund hos
Nete Trorup som har kennelen Oskadraumur, og da tiden var inde til at
At Andvka skulle føde, var vi spændt
på, om der var en lille tæve til os.
Det var et stort kuld, og vi var nr.
2 der skulle vælge. Puha det er jo
10
ikke det nemmeste. Vi var en del
uenige på hjemmefonten, men da
Nete ringede og sagde at det er nu
I skal bestemme jer, så faldt valget
på Jalda,
Så nu havde vi 2 Islændere. Jeg
gik nu til træning 3 gange om ugen,
Hvalpetræning lydighed og agility.
Ved juletid samme år som vi havde
fået Jalda, var vi med til vores første
juletræf, og Jalda fik en flot første
præmie. Vi har været med hvert år
lige siden, og for 2 år siden var Freja
med i barn og hund konkurrence
sammen med Duna. Freja er glad for
at møde nogle af de andre børn som
også er med ved jule træffet.
For et halvt år siden mødte vi så
Lilja. En lille islandsk fårehund, som
skulle udstationeres. Nete spurgte
om vi ikke lige skulle have en hund
mere……… ja de er jo søde, og hvor
er det svært at sige nej. Nu måtte
familien Jalsing så finde ud af, om vi
havde plads til en hund mere. Vi blev
enige om, at det havde vi selvfølgelig. Så nu har vi 3 islændere. Jeg går
nu også til træning i weekenden.
Mange af vores venner spørger om,
hvor har I dog overskudet fra, til alle
de hunde. Men det jo enkelt!
Alle hundene er søde og kærlige, og
de er altid glade for at se os. Vi får
masser af frisk luft, og om det regner
eller sner, er vi ude. Det handler
bare om, at have det rigtige tøj på.
Vi ved også, at alle hundene er
Jalsing
or stafetten.
sommer.
Det er nu ca. 3 år siden, at jeg
startede til agility med Mjona. Jalda
startede da hun var gammel nok, vi
har masser af sjov og ballade med
hundene, de gør og jeg får brændt
en masse af kalorier af. Jeg synes,
at det er sjovere end at gå i motions
center, og både hundene og jeg, får
rørt alle musklerne i både hunde og
menneskekroppen.
Jeg var til hyrdebeskrivelse i klubben, og tænkte at dette, ville jeg da
gerne prøve. Så i år er jeg startet til
hyrdetræning. Der har jeg Lilja og
Jalda med. Jeg oplever, at hundene
får brugt de naturlige evner de har til
at hyrde. Det er tydeligt at se at Lilja
er mere på fårene som hyrdehund,
hvor Jalda lige skal finde ud, at hun
skal hyrde fårene og ikke kysse
dem. Jeg helt stolt, når jeg kan se,
at mit samarbejde med hunden
fungerer.
Udstillingerne er ikke så fysik
anstrengende, med pyha, hvor er
det spændene når vi er med. For
der er så mange fine hunde, nogle
gange så er vi heldige, og får en god
placering.
En helt ny hundeverden åbnede sig
for hele familien, da vi tog med på
træf. Her har vi fået nye bekendtskaber, det er hyggeligt at møde andre,
der har den samme hunderace, som
os, og vi glæder os super meget til,
vi mødes på træffet til sommer. Der
er allerede afsat tid i kalenderen.
glade for at ligge i arm, og slappe af,
så det gør vi selvfølgelig også.
De er alle 3 glade for at arbejde, så
derfor går vi går til en masse sammen dem. Jeg går til lydighed med
alle 3 hunde. Den opmærksomhed
som der er, når vi træner, er super.
Koncentrationen kan jeg få i kortere
eller i længere perioder, så jeg skal
huske på, at træningen skal være
bestemt, men kærlig. Når ja, så lige
en god pose med en masse godbidder, og en klikker. Freja som er 12,
år startede til lydigheds træning i
foråret. Jeg havde håbet, at det ville
være med en af vores egne hunde,
men nej, hun træner med Duna,
som til daglig bor hos Nete. Freja
vil prøve at gå til sin første prøve til
Som I kan læse, så bruger vi ligesom jer, masser af tid med hundene.
Det er blevet en livsstil. Det er hele
familien der deltager med at passe
hundene. Georg er oppe tidligt i
hverdagen får at lufte dem alle, vi
er ofte sammen når jeg deltager i
stævner der ligger langt væk. Vi
kan vel sige at vi har indrettet os,
så bilen og campingvogn er blevet
større. Der skal jo være plads til os
alle, 3 hunde, en kat og en kanin.
Ja, det er lidt af en cirkusvogn når vi
pakker ud. Men vi får så meget igen
fra alle vores hunde. Det er det, der
giver os overskuddet til, at have alle
de hunde og det er jo kun 3 …..!
Stafetten gives videre til
Fru Nielsen - Skovlunde
11
to verdens
vindere
Hi Lydur Andi
Junior Verdensvinder i
Herning 2010
Islandsk
Fårehundeklub
ønsker tillykke
Surtsey’s E-Eydis
Junior Verdensvinder i
Herning 2010
Julefrokost
Traditionen tro afholder Islandsk Fårehundeklub julefrokost i forlængelse af juleudstillingen i Årslev-hallen på Fyn lørdag den 27. november 2010.
Julefrokosten starter umiddelbart efter udstillingen. Menuen vil være ”tag-selv”bord med lune og kolde retter.
Pris: Voksne 130,- kr, børn til og med 12 år 65,- kr.
Drikkevarer kan købes på stedet.
Hvis man har særlige ønsker, kan der rettes henvendelse til Årslev-hallen, tlf
6599 1799 (betaling for dette sker direkte til Årslev-hallen på dagen).
Bindende tilmelding sammen med betaling til Bjarne Lehmann senest den 17. november 2010 på mailadressen: tlf 6593 2717 / 2329 9989, email: if.traef@gmail.
com.
Beløbet indbetales på konto 0996-4767823282, husk at anføre navn og adresse
samt hvad beløbet dækker.
Under julefrokosten vil der blive overrakt diplomer og ærespræmier til årsvinderne
i klubbens forskellige årskonkurrencer.
Alle medlemmer er meget velkomne, man behøver altså ikke at have deltage i
udstillingen. Bestyrelsen håber, at rigtig mange igen i år vil deltage i dette traditionsrige arrangement.
Vel mødt!
Bestyrelsen
12
13
Verdensudstil
Foto: Klaus Thiesen
14
llingen i Danmark
Af Wilfred Olsen
Når verdenseliten mødes
Dansk Kennel Klub (DKK) havde fået tildelt
afholdelsen af Verdensudstillingen i år. Udstillingen fandt sted i de perfekte rammer, i
og omkring Messecenter Herning i slutningen
af juni 2010.
Udstillere fra hele verdenen, havde i et antal
tæt på 20.000 hunde fundet vej til netop dette
arrangement. Også blandt de Islandske Fårehunde, var der stor international interesse
for denne udstilling.
Der var tilmeldinger fra alle vores nabolande,
og masser af besøgende fra endnu flere lande. Ikke mindre end 63 Islandske Fårehunde
havde tilmeldt sig udstillingen, flest fra Danmark (45 stk.). Vores tætte naboer i Sverige
repræsenterede racen med 11 hunde, Norge
med 5 hunde, Tyskland og Åland (Finland)
var mødt med hver en Islandsk Fårehund.
Den store internationale interesse for netop
bedømmelser af den Islandske Fårehund,
var velrepræsenteret med tilskuer fra både
Island, Holland, Sverige, Norge, Tyskland,
Finland og England.
Mange klubrepræsentanter fra søsterklubberne havde ligeledes fundet vej – til dette
fantastiske arrangement.
15
Verdensudstil
Foto: Klaus Thiesen
Foto: Jørgen Clemmesen
16
llingen i Danmark
dommeren
DKK havde valgt at lade den meget rutinerede dommer, Gert Christensen
fra Danmark, om at dømme racen.
Gert Christensen er for nyligt blevet udnævnt som Allround dommer (autoriseret som dommer for samtlige racer), men har for mange år siden selv
valgt at blive autoriseret dommer for den Islandske Fårehund.
Gert Christensen har netop fulgt racen siden den for alvor slog igennem i
Danmark. Ved rigtig mange af klubbens første udstillinger og træf, har Gert
Christensen velvilligt stillet op som ringpersonale – og har i flere tilfælde
dømt racen på både DKK’s og klubbens udstillinger. Gert Christensen har
ligeledes dømt racen i de fleste lande, hvor den Islandske Fårehund har
fodfæste.
Foto: Klaus Thiesen
17
Verdensudstil
Bedømmelserne
Desværre havde DKK valgt at undlade at lade dommerne give skriftlige kritikker på dette års verdensudstilling. Et resultat af denne beslutning var blandt andet
at der var temmelig mange hunde til bedømmelse
hos de enkelte dommere. I ringen med de Islandske
Fårehunde var der dog kun en race udover – nemlig
Svensk Lapphund.
Dette betød at dommeren havde rigelig med tid til at
gennemgå hver enkelt hund, og benyttede også lejligheden til at give hundeejeren et par ord med på vejen.
Samtlige tilmeldte hunde modtog et diplom, med angivelse af dommerens præmiering.
Selve præmieringen fulgte den internationale skala,
med ”Excellent” (fortrinligt) som højeste præmiering.
Efter dommerens skøn, må vi konstatere - at det var
hunde af høj kvalitet som ejerne netop havde valgt - at
udstille på verdensudstillingen.
18
llingen i Danmark
Titlerne
På verdensudstillingen, er der mulighed for at opnå seks
verdensvinder titler, tre titler til hvert køn. To til juniorhunde, to til veteranhunde og to til CACIB vinderne. CACIB
vinderen, findes blandt vinderne af de øvrige tilmeldte
klasser – da hverken juniorhunde eller veteranhunde er
med i konkurrencen om CACIB.
Der uddeles ikke titler til hunde som er tilmeldt hvalpeklasse.
Blandt de tilmeldte Islandske Fårehunde – blev der netop
uddelt seks titler. Disse titler fordelte sig forholdsvis pænt,
til hunde fra de repræsenterende lande.
Danmark fik tre titler, Sverige to og Åland (Finland) fik en.
De tre danske vindere er alle opdrættet i Danmark, de to
svenske er opdrættet i Sverige – og hunden fra Åland er
opdrættet i Island.
Blandt de øvrige klassevindere, som ikke opnåede titler –
er tre af disse dansk ejet, heraf to dansk opdrættede og
en islandsk opdrættet. Den fjerde hund er opdrættet og
ejet i Norge.
Sidst men ikke mindst, deltog der også en hvalp af hvert
køn – henholdsvis en dansk ejet og opdrættet samt en
norsk ejet og opdrættet.
19
nyt fra region
Sjælland & Øer
Nina Vejstrup
Tlf.: 47 72 05 78
mail: sjælland@islandshunden.dk
Søndag den 12. september 2010,
kl. 14:00
GÅTUR I LILLE HARESKOV/EGEBJERGENE VED BALLERUP
I trekanten Ballerup/Hareskov/
Værløse ligger en af områdets
store hundeskove ”Lille Hareskov/
Egebjergene” hvor vi har gået flere
gange før. For de der har lyst vil der
bagefter være en lille ekstra tur hen
til Bryggeriet Skovlyst hvor der er
udendørs servering af hjemmelavede produkter.
Mødested: Skovlystvej på den anden
parkeringsplads du møder, når du
kommer fra Ballerupvej/Skovvej
Tilmelding ikke nødvendig.
Turguide: Svend Brandt Jensen,
tlf.: 44 65 82 08
Tirsdag den 12. oktober 2010,
kl. 19:00
MEDLEMSMØDE
Kom og vær med til at planlægge
næste års aktiviteter- og gåture i
Region Sjælland, har du ikke mulighed for at deltage, så send en mail
til Sjaelland@islandshunden.dk eller
ring til Nina Vejstrup på 47 72 05 78,
hvis du har et forslag til en gåtur i
dit område, det gør ikke noget at vi
kommer uden for Hovedstadsområdet. Mødet afholdes hos Karen
Bielefeldt, Rådyrvænget 54, 3450
Allerød, tilmelding på 39 68 29 54 /
40 61 29 50.
Søndag den 14. november 2010,
kl. 13:00
GÅTUR I HEDELAND.
Vi mødes ved Flinterne i Hedehusene (Reerslev). Flinterne er en
sidevej/indkørsel fra Brandhøjgårdsvej. Man kan slå Flinterne op på
www.Krak.dk, så kommer det frem.
Turen er på ca. 6-7 km, og kaffen nydes når vi kommer tilbage til bilerne.
Husk vand til hundene. Hundene
skal føres i snor på hele turen. Tilmelding ikke nødvendig.
Turguider: Kasper og Heidi,
tlf. 31 26 55 09.
20
Søndag den 5. december 2010,
kl. 13:00
JULEGÅTUR VED FRUEBJERG I
GRIB SKOV, HILLERØD.
Efter en god gåtur i den flotte vinterskov, nyder vi varme æbleskiver m.
sylt og sukker, og de selvmedbragte
drikkevarer, på dejligt sted inde i
skoven. Vi mødes på parkeringspladsen lidt nord for Gadevang v/Hillerød, der hvor Fruebjergvej, Bomvej
og Gadevangsvej mødes. Tilmelding
nødvendig, så der er æbleskiver
til alle, pris 20 kr. Husk vand til
hundene. Hundene skal føres i snor.
Tilmelding til Vibeke på 48 25 18 23 /
21 80 05 62.
Fyn
Erna Lehmann
Tlf.: 20 22 27 18
E-mail: fyn@islandshunden.dk
Ingen planlagte aktiviteter
Jylland - Nord
Lars Trolle Nielsen
Tlf.: 98 38 92 91
E-mail: vanderhoef@gvdnet.dk
Søndag den 12. september 2010,
kl. 14:00
GÅTUR I TORNBY KLITPLANTAGE.
Vi mødes på parkeringspladsen
for enden af Rævskærvej i Tornby
Klitplantage.
Tornby ligger mellem Hirtshals og
Hjørring. Midt i Tornby drejes til
venstre (når man kommer sydfra)
af Rævskærvej, der fortsættes til
enden af vejen. Vi starter med en
gåtur i plantagen, ca. 30 min., hvor
hundene skal være i snor. Efter en
kaffepause går vi igennem klitterne
til stranden, hvor hundene kan løbe
løs og bade.
Husk kaffe og kage, samt poser,
vand og håndklæde til hunden.
Turguide: Anne Marie og Lars
Søndag den 3.oktober 2010,
kl. 14:00
GÅTUR OMKRING STORE ØKSSØ
Vi går en tur rundt om Store Økssø.
Turen er på 3-3,5 km, hvorefter vi nyder vores medbragte kaffe og kage.
Kørselsvejledning: Kør af motorvejen
ved frakørsel 31 ” Nibe/Støvring ”.
Fortsæt forbi Støvring over hovedvej
180, til Skørping.
Følg hovedvej 519 til venstre ind i
Skørping, hen over jernbanen og til
højre ud af byen igen. Søen ligger for
enden af ”Turistvejen”. På hovedvejen er der et skilt mod Store Økssø.
Husk kaffe og kage, samt vand og
poser til hundene.
Turguide: Anne Marie og Lars
Lørdag den 23. oktober 2010,
kl.14:00
ERFARINGS- OG NETVÆRKSMØDE OMKRING AVL.
For alle der interesser sig for avl. Vi
udveksler erfaringer og drøfter de
spørgsmål, som de forskellige kommer med, på dagen.
Tilmelding senest 2 dage inden mødet, til Annelise Kyndesen på telefon
97 72 13 51.
Sted: Annelise Kyndesen, Danavej
15, 7900 Nykøbing Mors.
Lørdag den 21. november, kl.13:00
GÅTUR I NØRLUND SKOV / ROLD
SKOV.
Vi mødes på P-pladsen ved Nørlund
savværk.
Hvis man kommer fra motorvejen,
skal man tage afkørsel 33 og kører
mod Arden. Kør ca. 3 km til I kommer til Torstedlundvej på venstre
hånd. Kør derefter ca. 1 km. Det er
en meget lille p-plads, men hvis vi
rykker sammen, er der plads til alle.
Turen foregår med snor på. Turen
tager ca. 1½ -2 time. Vi drikker kaffe
ved flyverstenen. Husk kaffe og kage
samt poser og vand til hunden. Vi
glæder os til at se så mange som
muligt med deres hunde. Hvis du
ikke kan finde os på mødestedet, så
ring 22 90 17 12
Turguide: Anne Marie og Lars
Regionen holder ferie i december.
nerne
Foto: Guðríður Þ. Valgeirsdóttir
Jylland
Øst/Midtjylland
Helle Juul Pedersen
Tlf.: 23 65 51 95
E-mail: oest@islandshunden.dk
Ingen planlagte aktiviteter
Jylland – Syd,
Midt & Vest
Heidi Nikolajsen
Tlf.: 76 75 80 08
E-mail: syd@islandshunden.dk
Ny kontaktperson søges – kontakt
Heidi eller bestyrelsen for yderligere oplysninger
Ingen planlagte aktiviteter
nyt fra klubben
Der har ikke været afholdt bestyrelsesmøde siden foråret, og der er
derfor ikke kortfattet referat med i
bladet denne gang. Det er dog ikke
det samme som at bestyrelsen ikke
er i kontakt med hinanden. Siden
sidste møde er der foretaget – og
godkendt - ændring af reglerne for
indekstallene ligesom økonomi og
arbejdet i klubben i øvrigt følges
intenst. Ændringerne omtales andet
sted i dette nummer.
Lotteriet til støtte for det internationale arbejde i ISIC - the Icelandic
Sheepdog International Cooperation
- er afsluttet, og de glade vindere
af de flotte præmier fundet. Det var
Danmark som fik solgt de fleste
lodsedler, og ved en flot slutspurt på
verdensudstillingen i Herning nåede
vi op på at støtte arbejdet i ISIC med
lidt over 4000 kr.
Foto: Jane Maibritt Sørensen
Opfordringerne fra de tidligere
numre om at indsende fotografier af
islandske fårehunde (til medlemsbladet) gælder stadig. Vi ønsker
at bringe fotografier af så mange
forskellige hunde som muligt, også
gerne i dagligdags situationer hvor
hundene optræder sammen med deres mennesker. Se forøvrigt adressen på side 2.
Klubbutikken mangler stadig en
bestyrer. Arbejdet består i at holde
varelageret ajour, herunder komme
med ideer til nye produkter. Butikken består dels af en webbutik, hvor
medlemmer (og andre) kan købe ind
via klubbens hjemmeside, dels af en
”fysisk butik” som deltager tre-fire
gange om året på forskellige klubarrangementer. Hvis du synes at du på
denne måde har lyst til at deltage i
klubbens arbejde, hører bestyrelsen
gerne fra dig.
21
nyt fra lp/rally udvalget
4 IF’er til DM i Rally Lydighed
Nu er de dygtigste hunde til Rally
Lydighed blevet udtaget til dette års
DM, som foregår i Svendborg 29.
august 2010.
I Begynder klassen, er der 2 Islandske Fårehunde udtaget, nemlig Helle
Arnov og Ishundur’s Pytla, som har
opnået 97 point den 18. oktober
2009 med Trine Dyrgaard som dommer og flotte 100 point den 6. juni
2010 hos dommeren, Frank Kuhfeldt. Også Bettine Nordsejl og Blika
har kvalificeret sig i Rally Begynder
klassen, hvor de har opnået flotte
99 point hos Trine Dyrgaard den 25.
april 2010.
I Rally Øvede klassen har Heidi
Poulsen og Oskadraumur Biti Breki
kvalificeret sig med 94 point hos
dommer Frank Kuhfeldt. Breki deltog
i sin første Rally konkurrence 6.
marts 2010 ved Islandsk Fårehundeklub’s Officielle Prøve i Stouby. Her
opnåede han 95 point og blev 3. Vinder på dagen. Blot 2 uger senere var
Breki oppe for anden gang i Rally
Begynder klassen, hvor han scorede
max. point (100) og blev Rally
Begynder klassen, hvor han scorede max. point (100) og blev Rally
Begynder Mester samt 2. Vinder på
dagen! Siden har Breki deltaget 3
gange i Rally Øvede klassen og ved
de seneste 2 konkurrencer scoret 94
og 96 point. Sidstnævnte opnåede
Breki i Fensmark 12. Juni, hvor han
således blev Rally Øvede Mester!
Der kan komme 4 Islandske
Fårehunde til DM, idet Kraut og
Helle Juul Pedersen er udtaget som
reserve til Rally Ekspert klassen,
med 95 point hos Trine Dyrgaard.
Helle Juul deltog også sidste år ved
DM i Rally Lydighed. Det var med
Tøtrup’s Bersi i Begynder klassen,
men i år kan Bersi’s søn, Kraut så
måske overtage sin fars rolle.
Det bliver spændende at følge de 3
(måske 4) Islandske Fårehunde ved
DM i Rally Lydighed, som i øvrigt
blev afviklet for 1. gang i 2009, hvor
der var 2 IF’er kvalificeret. Her blev
det til en flot bronze medalje til Ingemann’s Iljan og Kathrine Vesterager i
Rally Øvede klassen, så vi håber, at
der igen i år bliver hjembragt medaljer til Islandsk Fårehundeklub.
Rally Lydighed er for alle – uanset alder
Sælgæti’s Bylgja på blot 15 måneder, opnåede flotte
100 point i Rally Begynder klassen ved World Dog
Show i Herning 24. Juni 2010 og vandt suverænt
klassen. Samtidig opnåede Bylgja titlen som Rally
Begynder Mester på dagen, så det var en stolt hundefører Sidsel Lauridsen, der kunne hjemtage trofæet.
15 måneder’s vinder af Rally Begynder
I forbindelse med World Dog Show
i Herning i slutningen er juni 2010,
blev der afviklet Rally Lydigheds
konkurrencer om torsdagen og
fredagen. Det var dejligt at se, at
der igen var Islandske Fårehunde
repræsenteret her. I Rally Begynder, startede Sidsel Lauridsen og
Sælgæti’s Bylgja, som kun er godt
15 måneder gammel. De havde et
helt fantastisk flot gennemløb på
banen med en super flot kontakt og
perfekt udførte øvelser. Det blev til
100 point, hvilket er max. point og de
blev suveræne vindere af klassen.
Utrolig flot, Bylgja’s unge alder taget
i betragtning. Men det viser – endnu
engang – at Rally Lydighed er for
hunde, ja også mennesker, i ALLE
ALDRE.
Kraut og Helle Juul er udtaget som reserve til DM i
Rally Lydighed, Ekspert klassen. Sidste år deltog Helle
Juul også ved DM i Rally Lydighed med Kraut’s far,
Tøtrup’s Bersi i Begynder klassen.
22
Grå hår på snuden
I Ekspert klassen var Ingemann’s
Iljan til start i Ekspert klassen sammen med Kathrine Vesterager. De
gik en rigtig fin bane, men desværre
missede de ”ærespladsen”, som
kostede dyrt. De sluttede med i alt
75 point og blev placeret i midten
af placeringerne. Kraut og Helle
Juul deltog i samme klasse og fik
77 point. Ingemann’s Iljan er ved at
være en ”ældre” IF’er på 10 år, men
han er fuld af energi, når han går på
Rally banen. Så det er en fornøjelse
at se Iljan på banen, selv om han
er ved at få lidt grå hår omkring
snuden.
For alle aldre – både hund og fører
Faktisk ser man rigtig tit hunde i
stor set alle aldre og racer i Rally
Lydighed. Således er der ved dette
års DM deltagende hunde på godt
1 år og den ældste hund, som er en
blandingsrace, fylder 14 år til november. Også hundeførerne finder vi i
alle aldre. Det sker ofte, at helt unge
piger deltager med deres lydighedshund eller ”pensionister” deltager
med deres ”skøde-hunde”. Faktisk
er en af deltagerne i Ekspert klassen
rundet de 67 år, hvilket må siges at
være godt gået. Dejligt at se, at man
fortsætter med at være aktiv med sin
hund, selv om man ikke længere er i
sin ”bedste” alder rent sportsligt!
Kathrine Vesterager og Ingemann’s Iljan deltog i
Ekspert klassen ved Rally Lydighedskonkurrencen i
Herning, da World Dog Show blev afviklet i Danmark
24. – 27. Juni. Iljan er med hans 10 år, en erfaren IF’er.
Præsentation af LP/Rally udvalget i
Islandsk Fårehundeklub
Helle Juul Pedersen er 45 år og bor
i Romalt ved Randers med hendes
kæreste, Henrik og to sønner, Morten (20 år) og Peter (18 år) samt deres 3 Islandske Fårehunde, Tøttrup’s
Bersi på 7 år, Surtsey’s Prins på 5½
år og Kraut (Bersi’s søn) på 4 år.
Lige siden Helle fik Bersi, har
hun trænet lydighed med ham og
efterfølgende også med de to yngre
Islandske Fårehunde. Bersi har fået
1. præmie i LP1 og Kraut bestået
samme klasse med 2. præmie. Derudover blev Bersi klubmester i LP1
sidste år. Da Rally Lydighed blev introduceret i Danmark i 2008, blev det
også en del af træningen for Helle
og de 3 hanhunde og således er
både Prins og Bersi ”Øvede” hunde
og Kraut er i Ekspert klassen.
Ud over LP/Rally udvalget sidder
Helle også i bestyrelsen som sekretær samt er regionsansvarlig for
Østjylland.
Annie Larsen er født i 53, bor i Jægerspris ved Frederikssund, gift med
Jan på 20. år. Tilsammen har de fem
piger, hvoraf den yngste Nanna på
20 stadig bor hjemme. For fem år siden flyttede Ishundurs Tyra - dagligt
kaldet Tira ind.
Annie og Tira træner LP og Rally. I
LP blev Tira i 2007 klubmester i LP1,
i 2008 årets IF’er i LP 1. De træner
ihærdigt på at få 1. pr i LP 2 og venter kun på at alt klapper på dagen.
Rally begyndte parret på i 2009 og
både Annie og Tira synes det er en
herlig form for træning. De debuterede i 2009 ved IF- klubmesterskab og
blev nr. 2. I november 2009 debuterede parret i ekspertklassen.
I marts 2010 fik Tira sit første kuld
hvalpe, så derfor er træningen ikke
helt oppe i niveau af, hvad det plejer
at være. Men der arbejdes på sagen.
LP/Rally udvalget vil gerne arbejde
på at få flere Officielle Rally konkurrencer og evt. LP prøver til klubben.
I marts 2010 afviklede vi vores første
Officielle Rally Stævne i DKK regi
og allerede til oktober 2010, bliver
klubbens anden konkurrence i Rally
Lydighed afviklet i DKK’s regi. Det
sker ved et stævne i Holbæk. Ellers
er udvalget ansvarlig for at holde
regnskab med Årets Lydigheds- og
Rally konkurrence. At få udbredt så
megen viden omkring Rally og Lydighed generelt for klubbens medlemmer samt at være behjælpelig med
at henvise til træningspladser, hvor
vores medlemmer kan træne med
deres Islandske Fårehund under betryggende og professionelle forhold.
Sidste år kom Rally Lydighed på
programmet i vores klub, så det er
et af de nye tiltag, som udvalget har
stået for. Både ved årets træf og i
forbindelse med års konkurrencerne
er Rally blevet en stor succes. Således er der i år 22 tilmeldte fordelt
på 3 klasser ved årets træf i Rally
Lydighed og vi har 4 hunde udtaget
til DM i Rally Lydighed.
23
Velkommen og stort tillykke
til vores søsterklub ISAA i USA
Af Else Westermann
Se her hvor flot de klarede sig: Bedste hund i gruppen. Tillykke til Donna McDermott og Pineridge Kolperla, hvis mor i øvrigt er danskfødt
og faderen fra Island.
Fra 1. juni 2010 er den islandske
fårehundeklub i USA, ISAA (The
Icelandic Sheepdog Association of
America), accepteret af AKC (the
American Kennel Club) som officiel
raceklub for islandsk fårehund. Det
betyder bl.a., at AKC bliver den
eneste organisation, der officielt kan
stambogsføre islandske fårehunde
i USA. AKC har besluttet at følge
FCI’s (Fédération Cynologique Internationale – sammenslutningen af
nationale kennelklubber) regler, som
bl.a. siger, at det er racens hjemland,
der beslutter standarden, altså i
dette tilfælde Island, ligesom vi også
gør i Danmark og de øvrige ISIC
lande. ISAA blev fuldgyldigt medlem
af ISIC i oktober 2009.
Uddrag af brev, af 3. marts 2010,
fra ISIC (oversat til dansk af Svend
Brandt Jensen):
The Icelandic Sheepdog International Cooperation (forkortet ISIC) har i
forbindelse med, at den amerikanske
specialklub Icelandic Sheepdog As-
24
sociation of America (forkortet ISAA)
valgt at arbejde tæt sammen de
europæiske specialklubber indenfor
ISIC-samarbejdet og skrevet et brev
til klubben hvor hovedindholdet er:
ISIC vil gerne udtrykke en særlig
taknemmelighed for den respekt
som er vist både overfor ISIC som
organisation og overfor den kulturelle arv, som udtrykkes på den
måde, som racens er beskrevet
på i den islandske racestandard.
Det arbejde der nu foregår i USA
omkring den islandske fårehund som
race, ses som et stor fremskridt i
internationalt perspektiv, og det er en
vigtig milepæl, at FCI´s racestandard
nu også følges af den amerikanske
specialklub ISAA og af den amerikanske kennelklub AKC. Det er
ISIC´s indtryk, at man har valgt en
international vej i stedet for en national, med respekt for den geografiske
oprindelse og det rent kulturelle.
Brevet er underskrevet med ønsker
om det bedste for fremtiden af ISICkomiteen, og underskrevet
af Gudrun Ragnars Gudjohnsen
(Island), Hans-Åke Sperne (Sverige)
og Wilfred Olsen (Danmark).
Der har lige været en stor udstilling
arrangeret af AKC, hvor islandsk
fårehund for første gang kunne
deltage. I AKC hører den islandske
fårehund under gruppen, Hyrdehund
MEN
Ligesom her i Europa har de også i
USA problemer med piratklubber.
I en artikel, skrevet af Ami Rooth,
formand for SIFK (Svensk Islandsk
Fårehunde Klub), og tidligere bragt
(oversat af Wilfred Olsen) i Islandshunden (2/2010), beskrives vigtigheden omkring avl med den Islandske
Fårehund – i et samarbejdsregi.
HRFÍ (Den Islandske Kennelklub)
har sammen med DÍF (Den Islandske Specialklub), udtrykt tilfredshed
med, at der nu er kommet et formelt
samarbejde i stand, mellem ISAA &
AKC, samt ikke mindst glæden over
at de netop ønsker at følge den officielle FCI standard.
Nye medlemmer pr. 31. juli 2010
Niels Ejner Larsen
Jacob Van der Molen
Kristian Ipsen
Lene Cebula
Lisbeth Kjær
Marianne Jensen
Susanne Friis
Jørgen Nielsen
Hanne Kristiansen
Anja Hvidtfeldt Stanek
Jytte Jakobe Madsen
Veronika Rauch
Per Kjær
Bonnie Lund
Tom Rosenkvist
Michael Larsen
Silke Christoffersen
Lene Berg Nielsen
Freja Angelo
Michael Sønderbæk
Lisbeth von Würden
Charlotte Feigl
Signe Johnson
Mette Hoffmann
Elisabeth Nielsen
Tina Pedersen
Sofie De Mages Jensen
Anne-Sofie Sørensen
Lisbeth Bohn Søndergaard
Lone Høj
John Andersen
Janne Rasmussen
Gitte Baalkilde Andersen
Stella Olufsen
Ole Thomsen
Marianne Engberg
Geislandi Bessi
(DKCH SUCH KLCH )
Ny Norsk & Nordisk Champion
(NOCH & NORDCH)
Ved Kæret 40
Kimbrervej 20
Bygaden 24
Avlumvejvaj 21
Nordmorsvej 13
Vadstedvej 211
Furesøparkalle 35
Skibelundvej 71
Veddingevej 43
Møllebjergvej 49, Høed
Stendalen 44 A
Vesterlundvej 96 A
Vandtårnsvej 5
Oddenvej 11
Fuglsangsvej 2
Byfolden 44A
Ahlefeldtsvej 6
Skolevej 17 N
Hammerbakke 16
Torpenvej 20
Ved Skelbækken 22
Hegnet 9
Munksøgård 79
Flakvej 18
Engvej 2, Lyngsaa
Odensvej 6
Skovgårdebygade 2
Toldbodgade 29 4.tv
Egehaven 31
Hjels Brovej 121
Tvorupvej 55
Hestehøjvej 74
Lilleardenvej 7
Hybenvej 131
Åbrinken 181
Rysensteensgade 14 ST TV
nye titler
2820 Gentofte
9600 Års
3630 Jægerspris
7400 Herning
7900 Nykøbing M
8450 Hammel
3460 Birkerød
8850 Bjerringbro
4540 Fårevejle
4174 Jystrup Midtsj.
8850 Bjerringbro
8600 Silkeborg
6300 Gråsten
4500 Nykøbing Sj
6500 Vojens
5260 Odense S
5230 Odense M
4632 Bjæverskov
4050 Skibby
3050 Humlebæk
3400 Hillerød
6000 Kolding
4000 Roskilde
8240 Risskov
9300 Sæby
9850 Hirtshals
8400 Ebeltoft
9000 Ålborg
8520 Lystrup
9230 Svenstrup J
7700 Thisted
5260 Odense S
9510 Arden
8700 Horsens
2830 Virum
1564 København V
Surtsey’s Stina (DKCH)
Ny Svensk Champion (SECH)
Islandsk Fårehundeklub
ønsker tillykke
Foto: Klaus Thiesen
25
HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres hvis begge forældre før parring
er HD-bedømt med følgende status:
HD-status A + B: Den enkelte hund
skal have et indeks på mindst 90,
hvori hundens egen HD-status
indgår, og begge forældredyr skal
tilsammen have et indeks på mindst
201 på parringstidspunktet.
HD-status C: Må kun parres med
hunde med HD-status A, og den
enkelte hund skal have et indeks på
mindst 95, hvori hundens egen HDstatus indgår, og begge forældredyr
skal tilsammen have et indeks på
mindst 201.
HD-status D + E: Kan ikke anvendes
i avlen.
Gælder for alle hunde i racen efter
den 1.9.2010
Der gøres opmærksom på, at kravet
også gælder ved anvendelse af
udenlandske avlshunde. Dog kan der
her søges om dispensation, hvilket
skal ske i god tid inden den planlagte
parring. Spørgsmål herom kan rettes
til Islandsk Fårehundeklub.
Pr 1. januar 2010 indførte DKK en
ny og mere præcis beregningsmetode for udregning af HD-indeks, og
dermed får vi mere præcise tal for
arveligheden af HD hos hunde.
Det medførte en del problemer i
forhold til at finde avlspartner for
Islandske Fårehunde.
Det nye indeks er generelt faldet på
de fleste unge hunde med et ellers
højt indeks, og især på hunde med
udenlandsk baggrund (dette skyldes mangel på data hos DKK for de
udenlandske hunde i stambøgerne).
Nogle ældre hunde er steget en
26
Foto: Klaus Thiesen
Ny
avlsrestriktion
for HD
fra den 1.9.2010
smule. Gennemsnitsindekset er
faldet en smule.
Det faktum, at de høje indekstal
generelt er faldet, betyder, at det
bliver sværere at leve op til en avlsrestriktion, der kræver, at hundene
sammenlagt skal have mindst 205,
når en af hundene har B hofter, og
210, når en af hundene har C hofter.
(nuværende avlsrestriktion før 1.
september 2010)
Vi har tjekket de sidste tre års kuld.
Havde forældrene haft de indekstal, som gælder efter den 1. januar
2010, ville 28 % af kuldene ikke
kunne stambogsføres.
Der er allerede lavet en del avlshenvisninger i år med de nye indekstal,
hvor tæveejere hjælpes til at finde
en egnet hanhund. Det er blevet
betydelig sværere at få indekstallene
til at følge den nuværende avlsrestriktion. Resultatet er, at vægten
på indeks vejer betydeligt mere end
eksteriør, mentalitet, indavlsprocent
osv.
Dette er ikke i tråd med, at de ”fire
ben” (eksteriør, sundhed, mentalitet
og arbejdsegenskaber) skal vægte
lige meget i avlsarbejdet.
Derfor har avlsudvalget udarbejdet
et forslag til en ændret avlsrestriktion, som DKK har vedtaget, gældende fra 1. september 2010
HD-indekstallet fortæller, om den enkelte hund statistisk set har mulighed
for at forbedre eller forringe eventuelt afkoms HD-status indenfor en bestemt race. Ligger indekstallet under
100 bliver afkommets HD resultater
ringere end forældrenes, og ligger
det over 100 bliver det statistisk set
bedre end forældrenes HD-status.
Eventuelt afkoms HD status har
stor indflydelse på forældrenes HD
indeks. DKK har gennem årene
forbedret metoden til udregning af
HD indeks, så man kommer tættere
og tættere på den reelle arvelighed i
HD og eliminerer forskellige miljøfaktorer. DKK har netop nu, som vi ved,
taget en helt nyudviklet videnskabelig metode i brug, som skulle være
endnu bedre og mere præcis end
den gamle metode, men de arbejder stadig videre med at forbedre
fra opdrætter til hvalpekøber om
hvilke miljøfaktorer, der påvirker
HD-resultatet (bl.a. forkert fodring
og forkert motion), der kan forbedre
HD-status generelt.
Et eksempel kunne være:
Man har en hund med HD-status C
og et indeks på 105. Dette er et højt
HD-indeks for en hund med C hofter
og dette må betyde, at dens eventuelle afkom, søskende og aner har
gode hofter, men den har sikkert selv
været ude for noget miljømæssig,
som har gjort, at den har fået HDstatus C, hvilket jo ikke er arveligt.
Parres den med en hund med HDstatus A og et indeks på 100 (sammenlagt 205), skulle dette reelt give
god mulighed for at udvikle sunde
hofter hos deres afkom.
I modsætning til:
Man har en hund med HD-status
B og et indeks på 90. Et indeks 90
må betyde, at alle HD resultater hos
afkom, søskende og aner ikke alle er
lige gode. Denne hund kan selvfølgelig også have været udsat for
noget i dens opvækstmiljø, som har
påvirket dens HD-.status, men HDstatus hos familien er ikke god nok
til at trække den op. Parres denne
hund med hunden med HD-status
A og indekset på 100, bliver det kun
sammenlagt 190, hvilket statistisk
set skulle give afkommet dårligere
HD-resultater end gennemsnittet.
Dette lever jo heller ikke op til hverken den gamle eller nye avlsrestriktion om HD selv om begge hunde er
avlsgodkendte.
metoden. På nuværende tidspunkt
inddrager de f.eks. dato for HDfotografering, hundens fødselsdato
og køn i beregningerne.
Man er dog ikke så dygtig endnu, at
man helt kan undgå, at der af og til
dukker meget dårlige HD resultater
op en gang i mellem, da arvegangen er meget kompliceret. Miljøet
spiller også stadig en stor rolle i den
enkelte hvalps udvikling af HDstatus og ikke alle miljøfaktorer kan
indregnes. Det er et langt sejt træk
i brugen af HD-indeks og oplysning
En undtagelse fra den forbedrede
indeksberegning er dog dansk registrerede hunde født i udlandet eller
hunde med udenlandske aner. De
har generelt lavere HD-status end
de ellers ville have, hvis de havde
danske aner, da DKK mangler en
del data på disse hunde. Deres
HD-indeks bliver mere retvisende,
når HD-status på deres afkom bliver
registreret.
Dette er kun eksempler for at
fremme forståelsen af indekset.
DKK har åbnet for mulighed for at
få oplyst indekset på udenlandske
hunde ved at registrere dem med
sundhedsresultater hos DKK. Da
man alligevel skal betale et opret-
telsesgebyr for brug af udenlandsk
hanhund ved registrering af hvalpe,
synes vi, det er en oplagt mulighed
for at træffe sit valg af hanhund på
et mere kvalificeret grundlag (kendt
HD-indeks) ved at registrere ham
inden parring. Dermed undgår man
også at skulle søge om godkendelse
(p.g.a. manglende HD-indeks) af
parringen hos Islandsk Fårehundeklub ved brug af en hanhund fra
udlandet.
Prisen p.t. er: 270:- kr. for DKK medlemmer, 380:- kr. for specialklubmedlemmer (Islandsk fårehundeklub) og
650:- kr. for ikke medlemmer.
Avlsudvalget/Else Westermann
Redaktionen har modtaget dette
læserbrev – eventuelle kommentarer, modtages gerne på redaktionen
SURT OPSTØD
VI er nogle (i mine øjne) ganske få
der har forsøgt at få et rigtig godt
træf op at køre i år 2010. Derfor er
det med beklagelse at ikke flere vil
deltage i arbejdet, alle vil gerne deltage i træffet det viser tilslutningen,
som var rekordhøj i år.
Mon der deltager flere i arbejdet
til næste år? For ellers tror jeg det
bliver svært at blive ved med at
afholde træffene og det vil for de
fleste deltagere være en katastrofe
da det er en rigtig hyggelig og dejlig
weekend hvor man mødes på lige
vilkår uanset social status og hygger
sig om og med hundene som jo er
det primære med træffet uanset om
man ønsker at være på udstilling
eller blot er til hygge.
Når man så skriver til diverse Kenneler og beder om ærespræmier har
flere IKKE engang gidet svare dette
gælder i øvrigt også med andre
medlemmer også selv om det har
med helt andre ting at gøre. Det
er min opfattelse at rigtig mange
forventer alting kommer af sig selv.
Det gør KUN lommeuld.
Man kan dog i det mindste tilkendegive hvad man vil når man bliver
spurgt og jeg mener det er uartigt
ikke at svare på en forespørgsel
uanset hvad det drejer sig om når
det er relevante spørgsmål.
Med dette håber jeg nogen får
øjnene op og tager deres del af
arbejdet.
Erna Lehmann
27
Opdrættervejviseren
Danske Opdrættere
KENNEL CARLSHUNDUR - Lone Carlson
Tlf.: 86 24 51 36 - carlshundur@live.dk
KENNEL FÁLKASTJÖRNU - Dorthe Friis Reitzel
Tlf.: 97 98 12 65 - dorthe.reitzel@privat.dk - www.falkastjornu.dk
KENNEL GEYSIR - Kate & Else Palmquist
Tlf.: 43 64 37 84 - kennel@kennel-geysir.dk - www.kennel-geysir.dk
KENNEL GLADUR - Sisse Bøgild
Tlf.: 22 76 02 32 - sisse@owan.dk - www.gladur.dk
KENNEL HI LYDUR - Helene og Michael Hviid Qvistgaard
Tlf.: 46 37 36 13 - helene@hi-lydur.dk - www.hi-lydur.dk
KENNEL LITGEISLI - Erna Lehmann
Tlf.: 20 22 27 18 - litgeisli@jubii.dk - www.litgeisli.hundesider.dk
KENNEL OSKADRAUMUR - Nete Trorup
Tlf.: 26 16 40 91 - nete@oskadraumur.dk - www.oskadraumur.dk
KENNEL SAGAHUNDEN - Tove M. Christensen
Tlf.: 98 43 94 60 - teamfrigga@gmail.com - www.sagahunden.dk
KENNEL SOLARGEISLI - Frank Stræde
Tlf.: 62 25 25 81 - solargeisli@mail.dk - www.solargeisli.dk
KENNEL SOLFAXA - Ilse & John Dhiin
Tlf.: 86 99 14 66 - john@dhiin.dk - www.dhiin.dk/islandshunden
KENNEL SUMMARDÁIN - Elspa & Jørgen Metzdorff
Tlf.: 86 12 51 95 - summardain@metzdorff.net - www.metzdorff.net
KENNEL SÆLGÆTI - John Alkærsig Petersen
Tlf.: 76 75 80 08 - john@alkaersig.dk - www.sælgæti.dk
KENNEL WESTMANNA - Else & Kurt Westermann
Tlf.: 97 96 50 23 - westmann@post12.tele.dk - www.westmanna.dk
Udenlandske Opdrættere
KENNEL DILJA (Sverige) – Ingbritt & Bertil Sannel
Tlf.: +46 155 26 06 54 - ingbritt.sannel@telia.com - www.diljas.se
KENNEL ISHEIM (Norge) - Arne H. Tunheim
Tlf.: +47 97 90 11 94 - arne@tunheim.info - www.isheim.net
KENNEL ULLÄLVA (Sverige) - Kullman
Tlf.: +46 19 23 82 26 - arne@tunheim.info - www.ullalva.com
Denne liste indeholder kun opdrættere, som mod betaling har
ønsket at annoncere
Kennelnavne med
fremhævet skrift,
har gennemgået
DKK’s
Opdrætter uddannelse
28
Foto: Klaus Thiesen
HD resultater pr 30. juli 2010
DK01344/2009
Hanner:
CARLSHUNDUR’S LOKE
(GRIMSNES’ ELDEY – BLIDA)
DK11192/2007
IT (25.06.10)
A-A
A
HI LYDUR ANDI
DK12198/2009
(ARNASTAÐA HJÁLMUR (C) – GODRUMGAARD’S LIPPA (A))
A-B
B
GJÓSKU ARI TRYGGUR
07012/2005
(SÓMI FRÁ HÚSATÓFTUM – GJÓSKU-DIMMA)
IT (09.07.10)
MARTHEDAL BLAKKUR
(FLÓKI (A) – TVÆRSKOV’S DIS (B))
DK22412/2008
A-D
D
HI LYDUR ANDI
DK12198/2009
(ARNASTAÐA HJÁLMUR – GODRUMGAARD’S LIPPA)
IT (07.07.10)
MARTHEDAL BRIMIR
(FLÓKI (A) – TVÆRSKOV’S DIS (B))
DK22414/2008
B-A
B
ISHUNDUR’S KONGUR
DK01428/2009
(SUNNUSTEINS FROÐI – ISHUNDUR’S PERLA)
KAT (20.07.10)
MUNI
(FLÓKI (A) – FREYJA (B))
DK17324/2008
A-A
A
MUNI
(FLÓKI – FREYJA)
DK17324/2008
IT (19.07.10)
SKOLLI
DK10522/2008
(TRÖLLI (A) - TVÆRSKOV’S FRENJA (A))
C-B
C
SOLARGEISLI ÍSÚLFUR
DK14552/2008
(GANTI SIGGI – SOLARGEISLI EIGA)
IT (01.06.10)
SOLARGEISLI ÍSÚLFUR
DK14552/2008
(GANTI SIGGI (A) – SOLARGEISLI EIGA (B))
D-C
D
SURTSEY’S D-DADRI
DK03038/2008
(THORDUNU SKREPPUR – SURTSEY’S STINA)
IT (06.05.10)
SURTSEY’S E-EYVINDUR
DK01786/2009
(ULVDALENS NARFI (A) – GJÓSKU ÁSA (C))
A-C
C
SURTSEY’S F-FROÐI
DK01844/2009
(GEYSIR’S DONI – ISHNDUR’S GÆFA)
IT (07.07.10)
SURTSEY’S F-FROÐI
DK01844/2009
(GEYSIR’S DONI (B) – ISHNDUR’S GÆFA (B))
C-B
C
SÖLVI
RETTELSE
(TRÖLLI – TVÆRSKOV’S FRENJA)
IT (10.03.10)
SÖLVI
RETTELSE
DK10519/2008
(TRÖLLI (A) – TVÆRSKOV’S FRENJA (A)
B-A B
Tæver:
BIFRÖST
DK06208/2009
(TVÆRSKOV’S BIFROST (B) – GODRUMGÅRD’S GLIT (A))
DK10519/2008
Tæver:
GLADUR BLIDA
15291/2003
(WESTMANNA’S YNDI SIGURDUR – SINDRA KYRJA)
IT (15.07.10)
B-A
B
GLADUR BRYJA
15292/2003
(WESTMANNA’S YNDI SIGURDUR – SINDRA KYRJA)
IT (21.07.10)
A-A
A
HI LYDUR SUNNA
DK12195/2009
(ARNASTAÐA HJÁLMUR – GODRUMGAARD’S LIPPA)
IT (08.07.10)
HI LYDUR SUNNA
DK12195/2009
(ARNASTAÐA HJÁLMUR (C) – GODRUMGAARD’S LIPPA (A))
A-A
A
ISHUNDUR’S HEIDRUN HIND
DK18406/2008
(ISHUNDUR’S ROSI – SURTSEY’S TRUMBA )
KATIMON ODDA
DK20498/2007
(TUNTURIKETUN ODINN (A) – MILENNAS BERTA (A))
B-C
C
KOLA AV ISHEIM
DK18190/2007
(ULLÄLVAS SMARI – SIGGA AV ISHEIM)
IT (18.06.10)
ISHUNDUR’S HEIDRUN HIND
DK18406/2008
(ISHUNDUR’S ROSI (B) – SURTSEY’S TRUMBA (B))
B-B
B
SILKISIF
11509/2006
(TØTTRUP’S BERSI – LÆKJAMOTS DRIFA)
IT (19.05.10)
ISHUNDUR’S HÆRA HEKLA
DK18408/2008
(ISHUNDUR’S ROSI (B) – SURTSEY’S TRUMBA (B))
A-A
A
SOLARGEISLI IRUNN
DK14554/2008
(GANTI SIGGI – SOLARGEISLI EIGA)
IT (01.06.10)
KERSINS BJALLA
DK24056/2008
(ARNARSTADA BERSI (B) – KERSINS TIBRÁ TÖFRADÍS (A))
B-B
B
SOLARGEISLI ISBJÖRG
DK14553/2008
(GANTI SIGGI – SOLARGEISLI EIGA)
IT (25.05.10)
KERSINS DÚNA
DK24134/2008
(ARNARSTADA BERSI (B) – KERSINS TIBRÁ TÖFRADÍS (A))
A-A
A
SURTSEY’S YSA 18013/2006
(GEYSIR’S DONI – BIBI FRA BJARKARLUNDI)
IT (25.05.10)
MARTHEDAL BRANA
(FLÓKI (A) – TVÆRSKOV’S DIS (B))
DK22408/2008
C-D
D
WESTMANNA’S DUFA-SKESSA
DK10171/2009
(ICETOPS SAMUR (A) – MÁNASKÁLAR DÖGUN (B))
IT (14.07.10)
RØTKJÆR’S HILDUR
DK09108/2009
(GODRUMGÅRD’S KORGUR (A) – RONJA (B))
A-A
A
SILKESOFIESÓLFAGURA
DK11618/2009
(SURTSEY’S UGGI (B) – LITGEISLI ASDIS (A))
B-A
B
IT: Intet tegn på arvelig øjenlidelse.
KAT: Katarakt
PHTVL/PHPV: Persisterende hyperpl.tunica vasculosa lentis/primær vitreus
DIS: Distichiasis
RD: Retinal Dysplasi
Listen bringes med forbehold for fejl i de modtagende oplysninger.
SOLARGEISLI IRUNN
DK14554/2008
(GANTI SIGGI (A) – SOLARGEISLI EIGA (B))
B-A
B
SURTSEY’S E-EYDIS
DK01787/2009
(ULVDALENS NARFI (A) – GJÓSKU ÁSA (C))
B-B
B
SURTSEY’S E-EYJA
DK01788/2009
(ULVDALENS NARFI (A) – GJÓSKU ÁSA (C))
A-A
A
SVALA
(THOR (C) – MENJA (A))
DK19389/2008
A-A
A
WESTMANNA’S DUFA-SKESSA
DK10171/2009
(ICETOPS SAMUR (A) – MÁNASKÁLAR DÖGUN (B))
B-B
B
GLADUR GLETTA
(GLADUR DREKI (A) – DISA (A))
DK20023/2008
PHTVL/PHPV (20.07.10)
øjenundersøgelses resultate pr. 30. juli 2010
Hanner:
BANGSI (GANTI SIGGI (A) – VINA (A))
Hvad betyder forkortelserne:
A
HD Fri
B
Overgangsform
C
Mild dysplasi
D
Middelsvær dysplasi
E
Svær dysplasi
*
A eller B
For hver hund, bliver der nævnt 3 forkortelser, den første og anden - er henholdsvis højre & venstre
hofte, og den tredje er hundens HD-status.
Det er den laveste klassificering (af højre/venstre), som bestemmer HD-status.
Listen bringes med forbehold for fejl i de modtagende oplysninger.
29
Invitation til unghundementalbeskrivelse (UHM)
25. september 2010
i Vindum skov, syd/øst for Viborg
Unghunde i alderen 10-24 måneder kan deltage og indgå i racens statistik.
Hunde over 24 måneder kan også deltage, men indgår ikke i racens statistik.
Alle deltagende hunde får et udfyldt skema.
Der er plads til 10 hunde, og deltagelse sker efter ”først til mølle” princippet.
Tilmeldingen skal indeholde følgende oplysninger: Stambogsnavn og DKK reg. nr., fødselsdato, ejer, adresse
og tlf. nr. Også gerne e-mail adresse.
For yderligere spørgsmål og tilmelding: Kontakt Else Westermann Fyrvej 9, 7730 Hanstholm, tlf. 97 96 50 23,
e-mail: avl@islandshunden.dk
Pris 350:- kr. for medlemmer og 400:- kr. for ”ikke medlemmer”.
Beløbet betales til klubbens kasserer, Laila Didriksen, på konto: 0676 5366273303. Husk at anføre ”UHM-Jylland-250910” ved betalingen. Der skal først betales, når du har modtaget bekræftelse på tilmeldingen.
Tilmelding senest 11. september 2010
Hvis du vil overvære en mentalbeskrivelse som tilskuer, kan dette også lade sig gøre – vi vil faktisk meget
gerne have ekstra mennesker med, da tilskuergruppen indgår som en del af beskrivelsen. Tilmelding for
tilskuere er nødvendig, men gratis.
Hver beskrivelse varer ca. 45 minutter og alle tilskuere skal være med i hele forløbet, for ikke skabe unødig
uro.
Tilmelding til Else Westermann på tlf. 97 96 50 23, hvor du vil få nærmere information og kørselsvejledning.
Hvis du vil vide mere om UHM beskrivelsen henvises til klubbens hjemmeside, hvor UHM har sit eget menupunkt, og hvor du kan downloade artikler om emnet og et tilmeldingsskema.
Udstillinger for
ISLANDSK FÅREHUNDEklub 2010
Dato
Sted
Dommer
Anm.frist
Arrangør
05.09.10
Silkeborg
Anette Bystrup, DK
Udløbet
Silkeborg
18.09.10
Ballerup
Kari Järvinen, SF
Udløbet
DKK int.
09.10.10
Holbæk
Vera Hübenthal, S
05.09.09
IFm/flere
06.11.10
Herning
Hans Lehtinen, SF
02.10.10
DKK int.
07.11.10
Herning
Jørgen Hindse, DK
02.10.10
DKK int.
27.11.10
Årslev - Juleudst.
Karl-Erik Johansen, S
23.10.10
IF
30
Invitation til udstillinger for Islandske Fårehunde
Islandsk Fårehundeklub arrangerer Certifikatudstilling i
Andelslandsbyen v/Holbæk, lørdag den 9. oktober 2010
Udstillingen afholdes udendørs.
Dommer: Wera Hübenthal, Sverige.
Tilmeldingsfristen udløber lørdag den 5. september 2010 - hvilket er datoen hvor tilmeldinger og gebyr skal
være modtaget.
Islandsk Fårehundeklub arrangerer Certifikatudstilling med julefrokost* i
Årslev Hallen, lørdag den 27. november 2010
Udstillingen afholdes indendørs.
Dommer: Karl-Erik Johansen, Sverige.
Tilmeldingsfristen udløber lørdag den 23. oktober 2010 - hvilket er datoen hvor tilmeldinger og gebyr skal være
modtaget.
* oplysninger om julefrokost finder du på side 12.
Fælles for begge udstillinger gælder:
Betaling og anmeldelse:
Anmeldelsen foretages via klubbens ON-Line tilmelding på klubbens hjemmeside eller sendes til Islandsk Fårehundeklubs udstillingskasserer:
Karen Bielefeldt, Rådyrvænget 54, 3450 Allerød. Tlf.: 39 68 29 54 / 40 61 29 50
Betalingen kan vedlægges i check eller indbetales på Konto: 2410 - 8475268912.
Gebyret skal være Islandsk Fårehundeklub i hænde senest ved anmeldelsesfristens udløb. Udenlandske udstillere kan vente med at betale på dagen.
Anmeldelsesblanketter findes på klubbens hjemmeside.
Anmeldelsesgebyrer
Babyklasse
Hvalpeklasse
Juniorklasse /*
Championklasse /*
Mellemklasse /*
Åben klasse /*
Veteranklasse/*
Udenfor konkurrence
225,225,330,330,330,330,330,115,-
/* Rabat ved anmeldelse af flere hunde
1. hund 330,2. hund 285,øvrige hunde
245,Udstillings-PM udsendes ca. 1 uge før udstillingen
Hunden på billedet er fra Åland og den opmærksomme
læser kan sikkert genkende den fra sidste nummer af
Islandshunden.
Foto: Klaus Thiesen
31
Retuneres ved varig adresseændring
Afsender:
Islandsk Fårehundeklub
John Alkærsig Petersen
Roostvej 7
6535 Branderup
Foto: Klaus Thiesen
A
På Verdensudstillingen var den
Islandske Kennelklub
repræsenteret med en stand.
Efter bedømmelserne af racen –
samledes IF’ejere fra ind- og udland,
for at få en lille snak om racen.
Guðríður Valgeirsdóttir fra den
Islandske Kennelklub og
repræsentant fra ISIC/C,
Wilfred Olsen – fortog i fællesskab
trækningen af de heldige vindere i
det store internationale ISIC lotteri.
Læs mere på www.icelanddog.org