Stillings- og personprofil Rektor Tørring Gymnasium Februar 2013 Opdragsgiver Tørring Gymnasium Adresse Kirkevej 20 7160 Tørring Telefon: 75 80 18 44 http://www.toerring-gym.dk/ Stilling Rektor Refererer til Bestyrelsen Ansættelsen Stillingen er klassificeret i lønramme 37. Ansættelsen vil som udgangspunkt ske efter overenskomst for akademikere i staten, jf. aftale om løn- og ansættelsesforhold for rektorer ved almene og private gymnasier m.v. Der indgås desuden resultatlønskontrakt. Tiltrædelse: 1. maj 2013. Yderligere oplysninger Kan fås ved henvendelse til bestyrelsesformand Torben Møldrup, tlf. 20194053 eller til Lars Muusmann/Martin B. Sars, tlf. 70 11 20 22. Rekrutteringsprocessens forløb Stillingen opslås i: Jyllandsposten, Politiken og Gymnasieskolen samt en række relevante portaler på nettet, herunder www.gymnasiejob.dk, www.jobnet.dk, www.jobzonen.dk og www.ofir.dk Ansøgning sendes til job@muusmann.com mrk. ”Rektor, Tørring Gymnasium”. Ansøgningsfrist: 25. februar 2013 kl. 12.00. Samtaler og test afholdes på følgende datoer: 1. samtale den 5. marts 2013. Test hos MUUSMANN den 11. marts 2013. 2. samtale den 18. marts 2013. 2 Kort om Tørring Gymnasium Tørring Gymnasium er et af de gymnasier, der er højest beliggende og har det største opland. Og netop disse dimensioner – at stræbe højt og skue vidt – er gennemgående for gymnasiets skolesyn og daglige praksis. På Tørring Gymnasium tror vi på, at engagement og initiativrigdom vokser ud af imødekommenhed, tillid og ikke mindst rummelighed. Derfor er højt til loftet, plads til forskellighed og fællesskabsfølelse nogle af de centrale kendetegn ved kulturen på Tørring Gymnasium. Det store opland sætter sit præg på elevsammensætningen, som er mangfoldig. Der gives plads til - og der er respekt for - forskellige holdninger under trygge rammer, hvor man kan sætte ansigt på de fleste. På Tørring Gymnasium er man sammen om at være forskellig. Tørring Gymnasium har en fri debatkultur. Skolens elever udviser stort engagement. Eleverne præger skolens liv og viser stor vilje til fællesskab. Inddragelse af eleverne er et væsentligt element i kulturen på Tørring Gymnasium, hvor elever engagerer sig i beslutningerne, og hvor der er elever i alle stående udvalg. Eleverne får således ansvar, og det er tydeligt, at eleverne trives med, at skolen viser tillid til og interesse for deres initiativlyst og selvstændighed. I kraft af ønsket om, at der skal være plads til alle, profilerer skolen - udover et internationalt fokus - ikke bestemte fagområder. Skolen prioriterer i stedet, at eleverne kan få de fag, de ønsker, og sammensætter derfor studieretningerne, så eleverne får flest mulige valgmuligheder og valgfag. Dette betyder, at de i princippet selv sammensætter deres egne studieretninger. Det betyder også, at der er plads til mange små hold. Der gives plads og tilskyndes til nytænkende pædagogiske og didaktiske metoder. Tørring Gymnasium har igennem en årrække opnået flotte resultater. Skolen har gode og stabile elevtal. Skolen har fortsat en af landets højeste gennemførelsesprocenter, gode eksamensresultater, og trivselsundersøgelserne bekræfter, at eleverne oplever skolen som et trygt og inspirerende sted at være. Disse gode resultater understøttes af en række pædagogiske tiltag til at fastholde og motivere eleverne i skolearbejdet. Der er f.eks. tale om Lektiefængsel til elever med stort skriftligt fravær, ’Over stregen’, hvor elever vejledes i at strukturere deres lektielæsning samt en mentorordning for elever med særligt brug for voksenstøtte. Tørring Gymnasium har en god økonomi og er veldrevet. Skolen har en tilfredsstillende og velfungerende bygningskapacitet, og de fysiske faciliteter udnyttes optimalt. Faglokalerne er veludstyrede og moderne. Bygningerne er vedligeholdte, og udearealerne er velholdte og funktionelle. Ledelse og organisation Skolens daglige ledelse varetages af rektor, en vicerektor og 2 uddannelsesledere. Rektor refererer til bestyrelsen. Der gives et stort ledelsesrum, som det forventes bliver udfyldt af rektor og den øvrige ledelse. Ledergruppens ansvars- og opgavefordeling er klart struktureret og med få overlap. Den nye rektor har mulighed for at drøfte ændringer af opgavefordelingen i forhold til spidskompetencer og ønsker. 3 Tørring Gymnasiums beslutningsstruktur er karakteriseret ved en flad ledelsesstruktur. Kulturen er i mange sammenhænge retningsangivende, og der er store muligheder for medarbejderne til at træffe eller påvirke tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den pædagogiske linje, og mulighederne modsvares af stor ansvarlighed. Tørring Gymnasium er en god arbejdsplads. Dette kommer f.eks. til udtryk i et lavt sygefravær, og i at størstedelen af medarbejderne har været ansat mere end 10 år på skolen. Medarbejderne er kendetegnet ved stor erfaring og et godt kollegialt fællesskab. Der er fokus på, at efteruddannelse er vigtig. Rektors profil Rektor skal være en synlig leder, og sikre et godt samspil med elever, medarbejdere og forældre. Den nye rektor skal derfor være en udviklingsorienteret og tydelig leder, der kan rumme en omfattende og kompleks ledelsesopgave på en skole med markante traditioner og høje ambitioner for fremtiden. Tørring Gymnasium har et meget positivt omdømme og leverer gode resultater både pædagogisk og økonomisk. Rektor skal i sin samlede funktionsvaretagelse sikre, at dette opretholdes og udvikles, så Tørring Gymnasium vedbliver med at være et sted, hvor der er ”orden i sagerne”. Elevtilgangen er stabil, men ikke en selvfølge. Tørring Gymnasium er sig bevidst, at det i løsningen af opgaverne er vigtigt at være ”overgennemsnitlig” for at kunne fastholde sin position. Den nye rektor skal være ambitiøs og turde gå nye veje samt tage initiativer, der giver nye resultater i undervisning og pædagogik for derigennem også at stå stærkere i konkurrencen med andre gymnasier/uddannelser. Tørring Gymnasium skal være synlig i nærmiljøet og oplandet, hvilket sikres gennem rektors eksterne aktiviteter som den samlende figur for skolen. Rektor skal gennem bevidst, målrettet kommunikation sikre, at elever, medarbejdere, forældre, lokalsamfundet og relevante beslutningstagere kender gymnasiets mål, initiativer, resultater og værdier. Rektor skal fungere innovativt og strategisk, og være den figur på skolen, der går foran og er med til at sætte retning for gymnasiets udvikling - pædagogisk og administrativt – og lader nye pædagogiske forsøg spire op nedefra. Det er således vigtigt, at den nye rektor både kan begejstre og begejstres. Medarbejdernes kompetenceudvikling og trivsel er basis for Tørring Gymnasiums styrke. Skolens tillidsskabende og inspirerende miljø er attraktivt – også for nye medarbejdere. Rektor skal være en nærværende og visionær leder både i den pædagogiske og personalemæssige ledelse, der sikrer klare linjer i skolens strategiske retning og pædagogiske udvikling. Indgående erfaring med, hvordan moderne pædagogiske miljøer fungerer og udvikles, er vigtig. Den rette kandidat til rektorstillingen skal udleve skolens værdier overfor elever og medarbejdere, hvor omgangstonen er præget af åbenhed, dialog, gensidig respekt og tillid. Derfor er det vigtigt, at den nye rektor har gode kommunikative kompetencer, og som kan samle 4 skolen indadtil og skabe synlighed udadtil i samarbejdet med skolens netværk og i relation til interessenter. Evnen til at kunne skabe og fastholde motivation og engagement hos elever og medarbejdere vægtes højt. Dette indebærer en leder, der er synlig og udadvendt. Rektor skal være i stand til at skabe et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde med bestyrelsen, der præges af professionalisme. Rektor formår at fungere som smidig formidler mellem bestyrelsen, medarbejdere og eksterne relationer, herunder ministeriet. Den nye rektor skal have ledelseserfaring fra undervisningssektoren og erfaring fra STX. Hertil kommer en relevant uddannelsesmæssig baggrund, undervisningskompetence i et eller flere af gymnasiets fag, samt lyst til og erfaring med pædagogisk administration, personaleadministration og økonomi. Det er vigtigt, at den nye rektor har flair for administrative opgaver og processer, således at vedkommende kan bidrage med overblik og kreative idéer. Den nye rektor skal have en åben, uhøjtidelig og anerkendende ledelsesstil, hvor resultater skabes gennem samspil og samarbejde. Involvering og uddelegering af ansvar skal være udgangspunktet for rektors indsatser. Fakta om Tørring Gymnasium Skolen er etableret i 1979 og er i dag en statslig selvejende institution. Skolen har ca. 430 elever i 16 STX-klasser Der er ansat 52 lærere, 2 it-medarbejdere, 1 på biblioteket, 3 i kantinen, 3 pedeller samt 3 sekretærer. Budgettet for 2012 udgør 37 mio. kr.; i 2011 udgjorde det 35,7 mio. kr. Bygninger og faciliteter er moderne og særdeles vedligeholdte efter en omfattende omog udbygning i 2006/07. Der pågår løbende renoveringer, f.eks. er fire naturfagslokaler renoveret i 2012. Andet Kandidater til stillingen skal være indstillet på at gennemgå en ledelsestest hos MUUSMANN. 5
© Copyright 2024