- CleanWaste

Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
ANALYSE AF CROSS MEDIA KONCEPT
RAMASJANG MYSTERIET
GRUPPE 1:
AYAN MOUHOUMED, FREDRIK BONDESEN,
RASMUS VILLUMSEN, RIKKE MIA SKOVDAL
INDHOLDSFORTEGNELSE:
BESKRIVELSE AF RAMASJANG MYSTERIET: s. 2
PLATFORME, BRUGEROPLEVELSE OG ILLUSTRATION: s. 4
SAMMENSPIL MELLEM DE FORSKELLIGE ELEMENTER: s. 6
SWOT: s. 8
JENKINS’ SYV PRINCIPPER: s. 9
KONKLUSION, MÅL OG SUCCESKRITERIER s. 12
1
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
BESKRIVELSE AF RAMASJANG MYSTERIET
I en underjordisk hule skal detektiven Kristian, sammen med en masse børn, opklare
mysterier fra Ramasjang-universet.
‘’Ramasjang Mysteriet’’ er et underholdningsprogram, der produceres af DR til kanalen
Ramasjang. Programmet foregår i det fiktive Ramasjang-univers, hvor værten Kristian Gintbergs
rolle som detektiv tager seerne igennem en række mysterier, som skal løses.
Forskellige karakterer fra andre Ramasjang-programmer inddrages som afsæt for mysteriet.
Et mysterium kan f.eks være kylling fra ‘’Bamse og Kylling’’, der har mistet en
mundharmonika.
Kristian har brug for en hjælper til at løse mysterierne. I ‘’Ramasjang Mysteriet’’ får han i hvert
program hjælp fra et barn - og de to detektiver skal finde ud af hvem der er skurken.
I programmet ‘’Hvem er skurken?’’, som er det nye program i forlængelse af ‘’Ramasjang
Mysteriet’’ afhører Kristian skurkene, og her er det seeren, der er den anden detektiv.
I programmet er der syv faste skurke, som hver har en række karakteristika. Gennem tre spor,
løbende i programmet, afsløres det hvilken en af skurkene, der er gerningsmanden i det
pågældende program. Sporene præsenteres af andre Ramasjang karakterer - det kan f.eks. være
ved et opkald fra ‘’Store Nørd’’. Desuden får detektiverne hjælp fra computeren, der hedder
‘’Mysterio’’, den kan f.eks. samle blodprøver fra alle skurkene, hvis det er nødvendigt.
Programmet tager udgangspunkt i en underjordisk hule (studie), hvor seerne også bliver
præsenteret for et laboratorie. Her kan Kristian sammen med sin hjælper se nærmere på sporene
ved hjælp af en lup på f.eks. hårprøver, blodprøver etc.
Programmet henvender sig primært til børn i aldersgruppen i 3-8 år.
Medieprodukter
Flow-TV + on-demand
‘’Ramasjang Mysteriet’’
Et flowformat af 30 minutter, hvor et castet barn, bliver ført igennem mysteriet sammen med
Kristian og Mysterio. Programmet starter med, at barnet kommer ned med elevator til hulen. De
bearbejder de forskellige spor, og slutter af med at finde ud af, hvem den sande skurk er. Derefter
tager de to detektiver elevatoren op for at fange skurken, og her slutter programmet.
‘’Hvem er skurken?’’
Et kortere flowformat af 15 minutter, hvor Kristian selv præsenterer mysteriet for seeren. Her
består handlingen af en række afhøringer, hvor seeren selv efterfølgende skal tage stilling til
2
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
hvem skurken er på hjemmesiden. Her kædes programmets live-aktion karakterer sammen med
de animerede versioner, og via et lille spil på siden vælger brugeren hvem de mener skurken er.
App
En app hvor alle karakterer fra universet er animeret. Her løses der også et mysterium og meget
lig de andre produkter er det sporene der er motoren. Den store forskel er, at brugeren får lov at
fange skurken til sidst, ved hjælp af et platforms-spil, hvor brugeren styrer Kristian på sin cykel.
Musik
Musik er en større del af konceptet, og der er udviklet musikvideoer til alle skurke.
Musikvideoerne bruges som breakers i flowformatet, men også som alenestående breakers
mellem Ramasjangs andre programmer. Musikken kan desuden downloades på iTunes eller
købes som CD.
Live Performance
Ramasjang Mysteriet tager også ud og laver live performance, hvor Kristian sammen med et
band optræder med sangene fra programmet. Her skal de også opklare et mysterium og man
møder nogle af skurkene fra programmet.
Hjemmesiden
Når man er inde på hjemmesiden og har løst mysteriet, popper der automatisk et diplom frem, så
man kan skrive sit navn, printe det ud og hænge op derhjemme. Så har man et bevis på, at man er
en fuldblods detektiv, der har løst et mysterium. Desuden bliver seeren opfordret til, at tegne en
tegning af skurken, som sendes ind til Ramasjang. Disse tegninger kan ses på hjemmesiden.
Samme opfordring gælder billederne af seerne, der er klædt ud som deres favoritskurk.
Sociale medier
Ramasjang Mysteriet har en facebook-side1, hvor der er billeder, klip og opdateringer. Siden
bruges også til at påminde om, hvornår næste program bliver sendt. Man kan som bruger skrive
kommentarer, uploade et billede af sit barn udklædt som skurk og dermed dele sine oplevelser
med programmet.
Podcast
Programmet ligger som podcast på iTunes, som kan downloades af brugerne og afspilles uden
internetforbindelse på smartphones og tablets.
____
1
https://www.facebook.com/ramasjangmysteriet?fref=ts
3
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
Print
Der er udkommet en bog forfattet af værten Kristian Gintberg, som indeholder fire mysterier,
hvor de samme karakterer, som i programmet, går igen. Bogen er ikke en rollespilsbog, hvor
brugeren kan løse mysteriet på egen vis, men er beregnet til kronologisk højtlæsning.
PLATFORME, BRUGEROPLEVELSE OG ILLUSTRATION
Platforme
Som koncept forsøger ‘’Ramasjang Mysteriet’’ at brede sig over så mange platforme, som
overhovedet muligt. Udover den sædvanlige platform, der er DRs egen Ramasjang-kanal, er
‘’Ramasjang Mysteriet’’ at finde som On-Demand på dr.dk/ramasjang. Her understøtter
browserplatformen også en facebook-gruppe, som dog hovedsageligt bruges af målgruppens
forældre. Men de må anses som værende en markant sekundær målgruppe. Denne målgruppe
tages der også højde for på en anden platform i Ramasjangs univers, nemlig på App’en til IOS
eller Android. Her kan forældre aktivere og deaktivere børnefølsomme features, såsom TVkiggeri på et 3g eller 4g netværk. På desktop-platformen er forældrene ligeledes repræsenteret,
da brugeren skal lave et mindre regnestykke for at forlade siden. På den måde undgår man også,
at de ikke kommer ind og ser programmer de ikke skal se.
Den sidste platform som bruges i Ramasjang universet er print (beskrevet ovenfor).
Her er brugeroplevelsen nok en smule skuffende for forældrene, da der ikke er en børnelås på
print-knappen, og de med andre ord, bare kan printe diplomer til printeren løber tør for papir
eller dyrebar farve.
På nettet handler det i høj grad om at involvere barnet/målgruppen, og få dem til at leve sig ind i
historiefortællingen. Kristian har brug for deres hjælp til at opklare mysteriet, og man spiller en
aktiv rolle i at opklare hvem skurken er. Man er detektiv på lige fod med Kristian og
barnet/målgruppen får en succesoplevelse og belønnes/anerkendes med et diplom.
Ved at tegne en tegning og sende billeder ind udklædt som ens favoritskurk, bliver
barnet/målgruppen en del af net-universitet.
Brugeroplevelsen som seer af flow-TV’et er forskellig alt efter om man ser ‘’Ramasjang
Mysteriet’’ eller ‘’Hvem er skurken?’’. I det første format, er der et barn inde og hjælpe Kristian,
og man kan som seer sidde hjemme i stuen, gætte og følge med. I det andet format er seeren selv
‘’den anden detektiv’’, som skal hjælpe Kristian. Han afhører skurkene, og der er en åben
afslutning, hvor brugeren skal ind og aktivt afgive sit svar på hjemmesiden efter programmet.
4
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
1) TEKNOLOGI/PLATFORM
Desktop Sociale medier Mobil TV Fysisk event Print Tablets Podcast 2) INDHOLD/FORMAT
Spil Musikvideo Dialog Indhold/
format Live-­‐event Snack 5
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
3) BRUGERINDLEVELSE
Historie Stay tuned Call to action Del Mere indhold Brugeroplevelse Gæt Køb AIhøring Spil Underholde SAMMENSPIL MELLEM DE FORSKELLIGE ELEMENTER
Det lange format “Ramasjang Mysteriet” er universets tentpole. Det er her, at alle karaktererne
og præmissen for serien præsenteres og på baggrund af det, bliver tværmedialiteten mulig på
andre medieplatforme. Den konceptuelle tværmedialitet er også markant i ‘’Ramasjang
Mysteriet’’. F.eks. er logo, grafik og sproget gennemgående på alle platforme. Samtidig gør de
brug af den metatekstuelle tværmedialitet, når værten, Kristian Gintberg, optræder i samme
kostume rundt om i landet med de samme figurer, historier og sange.
Flow-formatet er det primære entry-point for børnene, hvor nettet mere er et entry-point for
forældrene. Når forældrene er kommet ind på hjemmesiden, kan børnene godt tage den derfra.
I det korte TV-format ‘’Hvem er skurken?’’, er der et klart sammenspil mellem flow-TV/demand
og web. Her skal man, efter at have set programmet, gå ind på hjemmesiden og aktivt vælge den
rigtige skurk. Der er en relation fra flow-TV til hjemmesiden, men ikke omvendt. Man skal have
set programmet, før man kan løse mysteriet. Du kan heller ikke få at vide, hvem der er den
rigtige skurk, før du har afgivet dit svar på web.
Når man har løst mysteriet, får man et diplom, som man kan printe ud. Det fungerer som et tiein. Det må i dette format forventes, at den ældre målgruppe på 5-8-årige kan interagere med
spillet selv, hvor den yngre 3-5 år har brug for hjælp.
6
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
De har sørget for i konceptet, at man nemt kan gå fra en live-action karakter til en animeret
karakter i app’en. Det kan f.eks. være Hanne Riffel - hun er let at afkode, fordi hun har nogle
kendetegn, såsom: riffel, patronbælte, grøn skørt og stort lyst hår. Stemmen er desuden den
samme i begge dele.
Ramasjang Mysteriets univers udnytter indholdet fra Ramasjangs andre universer - f.eks. når de
bruger Andreas fuglefrø - fra ‘’Kaj og Andrea’’. Hvert mysterie har altså en genkendelighed fra
et andet kendt univers.
7
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
Programmet er synligt på alle relevante medieplatforme for målgruppen. Forældrenes primære
entry points er gennem flow-programmerne og facebook. Hos børnene mellem 3-8 år er det
tydeligt, at programmet ønsker at fange dem på flow-tv’et og så få ført dem over i universet,
hvor de tilbyder svar på mysterier på web-siden og flere mysterier på app’en.
Om sommeren, mellem sæsonerne, turnerer Cirkus Summarum, som også er et entry point for
målgruppen, da der der live bliver opført et mysterium. På den måde sikre man, at børnene får set
flere forskellige Ramasjang-karakterer og får åbnet deres øjne for dette.
SWOT
Styrker
Muligheder
-- Lav indgangsbarriere på alle platforme.
-- Narrativt er der mange muligheder for en
større brugerinvolvering, i form af ekstra spil.
-- Kodning både på app og web virker solidt
(HTML 5, javascript og css).
-- Målgruppen har en naturlig lyst til at
udforske universet.
-- Den sekundære målgruppe har stor tillid til
brandet Ramasjang, og lader derfor den
primære målgruppe deltage uden videre
eftertænksomhed.
-- Sammensmeltning med Ramasjangs univers
skaber lettere genkendelighed.
Svagheder
Trusler
-- Ikke megen brugerinvolvering i de
oprindelige flowtv-format (30 min)
-- www.nickelodeon.dk og www.disney.dk er
begge store trusler til Ramasjangs brand. De
tilbyder begge en kanal med mere end 8
timers flow-TV samt tilsvarende spil.
-- Målgruppen kan ikke håndtere en udvidelse
af karaktergalleriet.
-- Børns brug på Ipad samt web anses som en
luksus, og mange forældre begrænser
børnenes forbrug.
JENKINS SYV PRINCIPPER
1. Spreadability og drillability:
Vi mener, at ‘’Ramasjang Mysteriet’’ har en høj grad spreadability pga. de mange forskellige
platforme. De er synlige på samtlige platforme, hvor børnene er til stede. Hvis deres
spreadability skulle udbygges, kunne det være igennem Snapchat og Instagram, som bruges af
målgruppen.
Universets drillability består bl.a. af musikvideoer2 af hver skurk, som bidrager til ekstra viden
om skurken. På hjemmesiden er der samtidig præsentationer af de forskellige skurke, der skaber
8
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
en merværdi for seeren. Den trykte bog skaber også en høj grad af spreadability, og mulighed for
at brugeren kan dykke mere ind i universet.
2. Continuity og Multiplicity
Der er høj continuity, på grund af de mange greb, som der går over de forskellige platforme.
F.eks. tænd/sluk knappen til computeren ‘’Mysterio’’ - den findes både i TV-programmet, web
og spil. Det er de samme karakterer der går igen, og de har de samme karaktertræk og indgår i
fortællingen på samme måde på tværs af medieprodukter.
_
___
2
http://www.dr.dk/ramasjang/tv/playlist.html?ts=musikvideoer-til-ramasjangmysteriet&ss=all&image=empty
9
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
I forbindelse med multiplicity kan man på web tegne en af skurkene, og dermed skabe en videre
fortælling. Her har brugeren mulighed for at lave sin egen historie og evt. ændre relationen
mellem skurkene.
3. Immersion og Extractability
Det er et dragende univers, specielt for den unge målgruppe. I universet er de immersive tiltag
udtalte i form af udtalelser fra værten som “Kom med!”, “Vi har brug for din hjælp” og “Godt vi
er to til det her”. Det er greb som hiver seeren/brugeren ind i universet, så de selv føler de løser
mysteriet.
“Hvem er skurken” spørger seeren om hjælp til at løse mysteriet og det gør, at seeren selv føler
sig som detektiv, i samme grad som de børnedetektiver man ser i det lange flowformat
“Ramasjang Mysteriet”.
Når man har løst mysteriet, har man muligheden for at printe diplomet fra ens succesoplevelse
som detektiv. Formatet indbyder derfor til extractability, da brugeren kan vise/dele diplomet med
andre fans, venner eller klassekammerater. Ramasjang Mysteriet tilbyder samtidig bøger, cd’er
og dvd’er, som giver mulighed for seeren til yderligere inddragelse i universet.
4. Worldbuilding
‘’Ramasjang Mysteriet’’ er en del af Ramasjangs univers, hvor forskellige karakterer fra de
andre Ramasjang-programmer bruges som igangsætter for programmets mysterium.
10
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
Introen tager os med rundt i Ramasjang-universet, hvor man får et overblik over verdenen.
En lup zoomer ind på Ramasjang Mysteriet, så man får en følelse af, at det er en del af et større
univers. Det fiktive univers defineres som en ø, hvor de forskellige programmer har forskellige
geografiske placeringer. På den måde kan Kristian og børnene blandes med andre dele af
Ramasjang, f.eks når de danser med MoterMille.3
Der er flere eksempler på, hvordan de prøver at udbygge Ramasjang-verdenen, bl.a. sange fra
skurkene og udgivelsen af en bog “Ramasjang Mysteriet”, som bidrager til fortællingen om de
forskellige karakterer.
5. Seriality
Programmets afsnit kan ses uafhængigt af hinanden, og har dermed ikke en høj grad af seriality.
Der hvor programmet får seriality-elementer ind er, når skurken skifter for hver gang. Her
supplerer afsnittene hinanden, hvis man har set tidligere afsnit, kan man inddrage den viden, og
har dermed bedre mulighed for at gætte, hvilken skurk der er gerningsmanden.
6. Subjectivity
Man kan formodentlig lære karaktererne og universet bedre at kende, når man læser bogen.
Desuden er der en præsentation af skurkene i en fællessang.4 Alle skurkene har også en sang, der
fortæller noget om hvem de er. Programmet har en meget aktiv Facebook-profil, hvor man kan
man følge med, især imellem sæsonerne. Det er også her, at børnene kan følge med i, hvornår
Ramasjang Mysteriet Live kommer til deres by.
De genkendelige subjekter fra ‘’Ramasjang Mysteriet’’ er taget med over i ‘’Hvem er skurken?’’
og på den måde er konceptet blevet udvidet.
____
3
http://www.dr.dk/ramasjang/tv/playlist.html?ts=ramasjang-clubdansene&ss=mysteriedans&image=empty
4
http://www.dr.dk/tv/se/ramasjang/ramasjang-mysteriet-skurkene#!
11
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
7. Performance
Der er en høj grad af performance i Ramasjang Mysteriets univers, der via forskellige platforme
involverer seeren/brugeren. De forskellige medier skaber en sammenhæng til universet, og via
app’en kan seeren/brugeren involvere sig endnu mere i flowformaterne. I app’en spiller de en
aktiv rolle som hjælpere, så mysteriet løses. Samtidig skaber app’en og webspillet/ universet
også engagement og involvering. Webspillet er helt klart explicit, da værten direkte siger, at man
skal spille videre på hjemmesiden.
Når ‘’Ramasjang Mysteriet’’ tager ud i den virkelig verden og optræder med musik og live
sceneshow, møder de seeren/brugeren i øjenhøjde, og ikke kun igennem de forskellige
medieplatforme. Sceneshowet skaber en cultural attraction, da den giver seeren/brugeren noget
de kan være fælles om og er en handling der samler dem. Showet skaber en værdi, og kan ses
som en naturlig forlænges af selve universet.
Muligheden for at få ens tegning på hjemmesiden, som en del af web-universet inviterer også til
en handling og skaber et fællesskab.
KONKLUSION, MÅL OG SUCCESKRITERIER
Målet for konceptet er at underholde danske børn fra 3-8 år, samt give dem en form for læring.
Læringen kommer til udtryk flere steder i programmet, hvor værtens hjælper lærer at
gennemskue skurkens løgnehistorie og sammenligne de forskellige spor.
De to elementer; underholdning og læring er gennemgående på alle benyttede medieplatforme.
Involvering og engagement går også igen, og man fornemmer at disse ting er de bærende
elementer for konceptet.
‘’Ramasjang Mysteriet’’ er en af DR Ramasjang’s største succeser nogensinde, og har vundet
prisen for “Årets Bedste Børneprogram” 2013. Mange børn har taget fænomenet og universet til
sig.
Ramasjang-app’en har vundet prisen for ’Bedste børne-app’ 2014, og er desuden blevet
downloadet over en halv million gange.
Digital redaktør for børn i DR Medier Marie Louise Hjerrild Poder giver også udtryk for, at
deres mål med app’en og universet er nået:
“Det betyder meget for os, når vi ved, at prisen bliver givet på baggrund af det, de danske
forældre har stemt. For det fortæller os, at vi på tværs af teknologi, laver vedkommende, lærende
og sjovt indhold til de danske børn og deres voksne. Mange glade børn og glade forældre, der
lærer og leger med public service - det er jo nærmest som at komme i public service-himlen”5
____
5
http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/08/05200453.htm
12
Gruppe 1
10/10 2014
Analyse af cross media koncept
Ramasjang Mysteriet
Med over 3000 likes på facebook, har Ramasjang Mysteriet en solid fanbase, hvor det især er
forældrene, der er den primære målgruppe.
Flere steder i Danmark, har programmet underholdt med liveshow for de danske børn, og har
skabt stor glæde for de mange trofaste fans, der er opslugt af hele Ramasjang-universet. Værten
har sammen med et live band optrådt mange steder - fra Ulstrup Hallen i Randers til
Koncerthuset i København.
Det er allerede et bredt koncept, men man kan sagtens udvide det med mere extractability og
drillability. Konceptet kan sagtens løftes til et endnu højere niveau og generere flere produkter,
end der er i forvejen - f.eks. dukker eller kostumer.
‘’Hvem er skurken?’’ er efter vores opfattelse til dato et af de mest modige cross mediaprodukter i Danmark. De har formået at skabe en oplevelse, hvor den ene halvdel af programmet
på flow-tv’et er direkte afhængig af oplevelsen på hjemmesiden. Det er først her, at man som
seer bliver forløst. Man får præsentationen af mysteriet og skurkene i flow tv’et, og efterfølgende
skal seeren interaktivt udvælge den rette skurk på hjemmesiden.
DR Ramasjang fremstår enormt kompetente til især worldbuilding, immersion og spreadability.
Det svage led er muligheden for multiplicity, hvor seeren kun kan indsende tegninger til
hjemmesiden. Her kunne man drage fordel af børnenes egen fantasi og aktivt bede om deres egne
mysterier, og få dem til at kreere nye skurke. Det ville være til fordel for både programmet og
fastholdelse af seerne under og mellem sæsoner.
13