B. Statusrapport vedr. informationssikkerhed på KU 2012.

Havørne-tur på Hørhaven
P-pladsen, Hørhavevej, Vinstrup
Tur 18-2014 og Tur 19-2014
Søndag 14.september 2014
Søndag 12.oktober 2014
Man mødes på P-pladsen Hørhavevej 1, Vinstrup, 4250 Fuglebjerg kl. 11.00
Turene på begge dage er fra kl. 11.00- ca. 14.00
Pris: Gratis (efter tur evt. traktement 30.00 kr) på Hørhavegård.
Målgruppe: Alle er velkomne – Arrangementet er for alle, dog ikke egnet for kørestolsbrugere og gangbesværede. Ingen tilmelding
Turens leder er Benth Micho Lange m.fl. fra Støtteforeningen for Tystrup-Bavelse Naturpark
Info: Benth Micho Lange tlf. 20673717.
Turens forløb:
Turen starter fra P-pladsen på Hørhave og går op til Bavnen, hvor der er et godt udsyn og store dele af Tystrup-Bavelse søerne og de omkringliggende skove.
Kort over området
Herfra vil der være gode muligheder for at se eventuelle flyvende eller siddende Havørne. Fra Bavnen går vi
ned til søen ved Holmene og videre forbi Hovgården og langs bredden af nordlige Tystrup sø og frem til Hørhavegård og videre til P-pladsen.. På sidste del af turen er der også god udsigt til Havørnenes ofte benyttede
siddepladser i den nordlige del af søen.
Det er desværre ingen garanti for godt vejr!.
Efter turen kan Hørhavegård byde ren på et lettere traktement med kaffe/vand og kage for (30 kr/person) og
der vil så også være lejlighed til at stille spørgsmål vedrørende Havørnen, dagens oplevelser, Støtteforeningen og Tystrup-Bavelse Naturpark.
Lidt om Havørnen
Havørnen er Nordeuropas største rovfugl. Havørnen blev udryddet som ynglefugl i Danmark for godt 100 år
siden, men vendte tilbage som ynglefugl i 1996 (Sydjylland og Lolland). Nu 19 år efter findes der mere end
50 par Havørne i Danmark.
Havørne-parret ved Tystrup sø ynglede første gang i 2001. Parret havde, inden de begyndte at yngle, opholdt
sig ved søerne i knapt 4 år. Allerede i 1997-98 havde de alderen til at kunne yngle (5 til 6 år gamle). Siden
2001 og frem til 2013 har dette havørne-par fået 28 unger ved Tystrup sø. Det formodes at begge fugle i parret nu er mere end 20 år gamle.
Andet end Havørne!
Det er nødvendigvis ikke kun Havørne der kan ses på tur, men også andre rovfugle. På turen i september er
der også gode chancer for at se Fiskeørn, Musvåge, Rørhøg og Rød glente.
I oktober er vi langt inde i fuglenes efter-årstræk-periode og her vil der sikkert komme fremmede Havørne i
området sammen med Musvåger. Tillige en del forskellige ænder – ofte mere end 1.000 dykænder.
På turen får deltagerne også en lille folder om Havørnen i Danmark.
Havørne kommer langt omkring
Når vi kommer ind i efteråret og hen på vinteren, besøges Tystrup-Bavelse søerne og naturparken af mange
fremmede Havørne.
Mange Havørne er i gennem flere år blevet ringmærket i større tal i både Sverige, Finland, Tyskland og de
baltiske stater. I Danmark er der kun ringmærket få Havørne.
Med god tålmodighed, gode kikkerter/teleskoper/fotoudstyr har det været muligt at aflæse flere af disse
Havørne de senere år.
Ringmærkede Havørne har på højreben en farvet ring med specifikke farver for det land, hvor de er mærket.
På venstre ben har de en ring med farvekoder (og evt. inskription) som angiver årstal for mærkningen. Den
farvekode er ens i alle lande. Fra 2013 og fremefter er alle ringe for årstal sorte.
Der er ved Tystrup-Bavelse søerne set Havør-ne, der er blevet ringmærket i det svenske indland (Sydsverige),
det baltiske Sverige (skærgårds-områder ved Østersøen), Lapland i Sverige, Lapland i Finland, sydlige Finland,
Ålands-øerne, Polen, Tyskland og enkelte fra Danmark
Havørn i Tystrup-Bavelse Naturpark ved vintertide.
Foto: Benth Micho Lange – 2013)
Fiskeørn ses ofte i Tystrup-Bavelse-søerne
(Foto: Benth Micho Lange – 2012)
Både medlemmer af Støtteforeningen og andre
interesserede er velkomne til arrangementet
Brug og bevar den danske natur –
-
kongskildefriluft@gmail.com
www.kongskildefriluft.dk
TYSTRUP-BAVELSE NATURPARK
50 ÅR I 2014
UDNÆVNT TIL NATURPARK I 1964