Kirkebladet, Juni · Juli · August 2011
NB! Se side 8 vedr. Rungsted Eng retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Indledning indhold Indledning 3 Rammer for lokalplanlægning 70 Hørsholm Nord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70 Byområdet 5 Hørsholm Syd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86 Boliger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Hørsholm Vest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93 Blandede boliger og erhverv 7 Erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Offentlige formål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Rekreative områder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 . . . . . . . . . . . . . Ordliste 96 Helhedsplanens opbygning 102 Stationsnære områder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Landområdet 28 Landskabs-, natur- og kulturværdier . . . . . . . . . . . 28 bestyrelsen har valgt i denne første rammebestemmelser for enkelt- revision af Helhedsplanen efter kommunens samlede arealer i by områder for hvert af delområderne kommunalreformen at overtage og på land og udgør hermed det Hørsholm Nord, Hørsholm Syd og retningslinjerne fra Regionplan nødvendige bindeled mellem den Hørsholm Vest. 2005 uden ændringer. Denne beslutning blev truffet i forbindelse overordnede planlægning og lokal- med planstrategien. om anvendelse og bebyggelse af Retningslinjer for arealanvendelsen Kommunalbestyrelsen har vedtaget forslag til Hovedstruktur delområder. Retningslinjerne udgør grundlaget Følgende retningslinjer i Regionplan for kommunens administration af 2005 er overført til landsplandirek- Hæftet ”Retningslinjer for areal- planlovens landzonebestemmelser tiv Fingerplan 2007 og således ikke anvendelsen og rammer for lokal- og for kommunens administration af overført til Helhedsplanen: 1.1.1- samt forslag til Retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning på møde den 25. maj 2009. Forslagene vil være i høring i perioden 17. juni til 16. september 2009. Lavbundsarealer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Der er i overensstemmelse med Lov om miljøvurdering planlægning” er inddelt i: Byom- kompetencer inden for anden lov- 1.1.3, 1.1.5-1.1.10, 1.1.12-1.1.17, Landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 af planer og programmer udarbejdet miljøvurdering af rådet, landområdet, kystnærheds- givning, bl.a. natur-, miljø-, bygge- 1.2.1, 1.2.4-1.2.6, 2.1.1-2.1.6, Skovrejsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 planforslaget. Fristen for indsigelser til miljøvurderingen zonen, vandløb, søer og kystvande, og vejlovgivningen samt husdyr- 2.2.1-2.2.5, 2.2.7-2.2.12, 3.1.1- Friluftsområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 er sammenfaldende med fristen for forslag til Helhedsplan trafik, tekniske anlæg, støj samt godkendelsesloven. Retningslinjer 3.1.2, 4.3.5, 4.7.1-4.7.6, 6.1.1- Friluftsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 2009-2020. rammer for lokalplanlægning. og områdeudpegninger oplyser om, 6.1.6, 6.2.1, 7.1.1-7.1.3, 8.1.4, Du kan finde forslag til Helhedsplan 2009 – 2020 på Desuden findes bagerst i hæftet en hvilke hensyn Kommunalbestyrelsen 8.2.1-8.2.8. Følgende retningslin- kommunens hjemmeside www.horsholm.dk, på Biblioteket ordliste samt beskrivelse af Helheds- vil lade indgå i afvejningen af en jer for detailhandel er overført til og på Rådhuset. planens opbygning. ansøgning om tilladelse eller dispen- Landsplandirektiv for detailhandel i sation efter lovgivningen. Retnings- Hovedstadsområdet og således ikke Afsnittet, der omhandler byområdet, linjerne fortrænger ikke allerede overført til Helhedsplanen: 2.3.1, indeholder primært retningslinjer for gældende lokalplaner, fredninger 2.3.2, 2.3.3, 2.3.4, 2.3.5, 2.3.6, beliggenheden af arealer til forskel- og lign. 2.3.11. Retningslinjer, som forventes Støjende friluftsanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Kolonihaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Vandløb, søer og kystvande . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Kystnærhedszonen 55 I høringsperioden kan du sende kommentarer og forslag til:Pab-post@horsholm.dk eller til: Trafik 56 Hørsholm Rådhus Vejanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm Regionale stier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59 ”Helhedsplan 2009 – 2020” Kollektiv trafik og kombinationsrejser . . . . . . . . . . 61 Tekniske anlæg 2 lægning, indeholder specifikke bestyrelsens politik for udvikling af planers detaljerede bestemmelser Detailhandel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger . . . . . 18 Helhedsplanen fastlægger Kommunal- 63 håndteret i andre planer (vand-, Na- lige byformål samt generelle rammebestemmelser for disse områder. I forbindelse med kommunalrefor- tura 2000- og råstofplaner), er heller Bemærkninger skal være kommunen i hænde senest Afsnittet, der omhandler landområ- men og amternes nedlæggelse den ikke medtaget i Helhedsplanen, da den 17. september 2009. det, indeholder primært retnings- 1. januar 2007 fik regionplanret- det er retningslinjerne i de andre linjer for arealanvendelsen i det ningslinjerne i de gældende region- planer, som er bindende, og som ud- åbne land, mens øvrige tværgående planer retsvirkning som landsplan- løser bortfald af regionplanretnings- temaer ligeledes indeholder retnings- direktiv. Retningslinjerne gælder linjerne. Det drejer sig om retnings- linjer for arealanvendelsen. Afsnittet, som landsplandirektiv, indtil de linjerne: 4.6.1-4.6.8, 5.1.1-5.1.23, der omhandler rammer for lokalplan- ophæves eller bortfalder. Kommunal- 5.2.1-5.2.17, 5.3.1-5.3.16. Endelig Vindmøller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63 Helhedsplanen er udarbejdet af Hørsholm Kommune. Affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65 Kort: Niras A/S. Forurenet jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 Foto: Hørsholm Kommune og fotograf Thomas Busk. Støj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68 Layout og tryk: Tankegang A/S. retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 3 indledning Byområdet er retningslinjer fra Regionplan 2005, Rammebestemmelserne for en- efter Planlovens § 14 og tilveje- som ikke vedrører Hørsholm Kommu- keltområderne kan indeholde mere bringe lokalplan for at få hjemmel ne, ikke overført til Helhedsplanen. detaljerede, mere lempelige eller til at modsætte sig bebyggelse eller Den fremtidige udvikling af bolig- Boligområder skal anvendes til I boligområder må der ikke parkeres Det drejer sig om retningslinjerne: mere restriktive bestemmelser for anvendelse i strid med rammerne. områder skal ske inden for det eksi- helårsbeboelse med tilhørende både, campere og campingvogne. 1.1.4, 1.1.11, 1.1.18-1.1.20, 2.2.6, det enkelte område, end de gene- sterende byområde. For at leve op til kollektive anlæg, som institutioner Lastvogne og lign. køretøjer må ikke visionen om, at Hørsholm skal være et til børn og ældre. langtidsparkeres (over 8 timer). Generelle rammebestemmelser for boligområder 3.2.3, 3.2.5, 4.1.4, 4.2.5, 4.3.12, relle rammer. Det vil i de tilfælde Hvis Kommunalbestyrelsen ønsker at 4.3.16, 4.3.19, 6.1.7, 6.2.2, 7.2.1- være bestemmelserne i rammen for fremme et større projekt, der ligger godt sted at leve og bo for alle, skal 7.2.7, 7.2.15-7.2.17, 7.4.3. enkeltområdet, som er gældende. uden for rammerne, skal der foruden nye boliger placeres og udformes, så Der må ikke indrettes erhvervsvirk- Opvarmning skal stemme overens lokalplan udarbejdes et tillæg til der sikres god adgang til nær-rekrea- somheder. Det skal dog være tilladt med kommunens varmeforsynings- Rammebestemmelser Efter planlovens § 14 kan kom- Helhedsplanen. tive områder, til offentlig transport at indrette privatkontorer, atelierer, plan. I områder, som er udlagt til Rammebestemmelserne fastlægger munalbestyrelsen nedlægge for- samt til offentlig- og privat service. konsultationsværelser og lign. i kollektiv varmeforsyning (fjern- som hidtil det overordnede indhold bud mod, at der etableres forhold, Digital selvbetjening Gennem planlægningen skal der boligen, når virksomheden drives af varme og naturgas), er der forbud i fremtidige lokalplaner og angiver som kan hindres ved en lokalplan. Dette hæfte fungerer som arbejds- sættes fokus på, at mindske de klima- en af husstandens medlemmer, og mod el-opvarmning. samtidig anvendelses- og bygge- Forbuddet kan nedlægges for ét år, redskab sammen med det digitale og miljø-mæssige påvirkninger. områdets karakter som boligområ- muligheder for kommunens enkelt- hvorefter Kommunalbestyrelsen skal GIS-system (geografisk informa- de fastholdes. Erhvervsarealet i den Ydre anlæg, vej- og stianlæg, områder, dvs. hvor, hvor meget, have udarbejdet en lokalplan for at tionssystem). Det findes på kom- Eksisterende boligområder i kommu- enkelte bolig må højst udgøre 25 parkeringspladser og tilsvarende hvordan der må bygges, og hvad forhindre den ønskede disposition. munens hjemmeside på adressen: nen rummer enkelte muligheder for % af etagearealet. Udover husstan- skal i videst muligt omfang bygninger og arealer må bruges til. Forhold, der kan hindres ved en http://netgis.horsholm.dk. På Dan- udstykning af større grunde samt en dens medlemmer må der ikke være udføres i overensstemmelse lokalplan, er det samme som forhold, marks Miljøportal www.miljoeportal. tættere bebyggelse. Fortætning vil ansatte i virksomheden. Parkering med DS 105 ”Udearealer for Rammebestemmelserne er opdelt i der kan reguleres i en lokalplan efter dk/arealinformation/ findes des- kunne ske på grundlag af en konkret skal etableres på egen grund. alle - anvisning for planlægning generelle bestemmelser for bolig- bestemmelserne i planlovens § 15. uden et bredt udvalg af miljødata, vurdering. Fortætning vil primært være g indretning med henblik på der vises på kort. Arealinformation ønskelig indenfor de stationsnære kerne- Der må ikke ved skiltning eller handicappedes færden” og DS erhvervsområder, områder til of- Også Planlovens § 12, stk. 3, kan i indeholder tidligere amtslige data og områder, langs Usserød Kongevej, i reklamering ændres ved boligers 3028 ”Tilgængelighed for alle”. fentlige formål, rekreative områder, uplanlagte områder i byzone anven- nationale datasæt. Der findes data Hørsholm Bymidte og langs dele af karakter af beboelsesejendom. tekniske anlæg, støj samt specifikke des til at forhindre bebyggelse eller inden for naturbeskyttelse, frednin- Rungstedvej. Der ønskes som hoved- rammebestemmelser for lokalplan- ændret anvendelse af bebyggelse ger, bygge- og beskyttelseslinjer, regel ikke fortætning af villaområder. lægning fordelt på enkeltområder. eller ubebyggede arealer, der strider landbrug, planlægning, jordforure- Bestemmelser for enkeltområder er mod Helhedsplanen. Bestemmelsen ning og grundvand. opstillet i skemaer for hvert af del- betyder, at Kommunalbestyrelsen områderne Hørsholm Nord, Hørsholm ikke behøver at nedlægge forbud områder, blandet bolig og erhverv, Syd og Hørsholm Vest. 4 Boliger retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Ny bebyggelse skal opføres som Terrænreguleringer over +/- 0,5 m lavenergibebyggelse. må ikke foretages uden Kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. Regnvand skal hvor muligt Retningslinjer for boligområder Grønne vejrum skal sikres gennem Der udlægges områder til fastholdelse af eller etablering af Boligområder opdeles i tre boligformål, som vist på levende hegn. Alle bygninger skal bebyggelseskategorier: Åben-lav, Hovedstrukturkortet. opføres mindst 5 m fra skel mod vej. tæt-lav og etagebebyggelse. Helhedsplan 2009-2020 håndteres på egen grund. retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 5 Byområdet Byområdet hederne ofte er mindre virksomheder, Blandede boliger og erhverv Retningslinjer for områder til blandet boliger og erhverv Åben-lav bebyggelse Tæt-lav bebyggelse Etagebebyggelse Bebyggelse må ikke opføres med Bebyggelse må ikke opføres med Bebyggelse må ikke opføres med Områder udlagt til blandet bolig og transport. Inden for områder udlagt mere end 1 etage med udnyt- mere end 2 etager. Vandrette lejlig- mere end 3 etager. Hvor eksiste- erhverv findes primært langs Usserød til blandede bolig- og erhvervsformål tet tagetage. En underetage kan hedsskel kan tillades. En underetage rende naturligt terræn betinger Kongevej, Rungstedvej og ved Rung- må det i videst muligt omfang undgås, Der udlægges områder til tillades opført, hvor eksisterende kan tillades opført, hvor terrænet på det, tillades det, at dele af kælder- sted Kyst Station. Boligerne i disse at der etableres erhverv, som giver blandede bolig- og erhvervs- naturligt terræn på den ene side den ene side af en bygning er væ- etagen indeholdende fællesrum, områder er ofte ældre villabebyggelse anledning til mere end uvæsentlig mil- formål, som vist på Hoved- af en bygning er væsentligt lavere sentligt lavere end på den anden side. opføres med gulv i terrænhøjde. eller etagebebyggelse, mens virksom- jøbelastning af de nærliggende boliger. strukturkortet. indenfor småproduktion, håndværk og end på den anden side. Der må ikke opføres tæt-lav bebyg- Minimum grundstørrelse fastsættes Minimum grundstørrelse: 700 m². gelse på grunde mindre end 2.200 m². til 2.200 m² pr. parcel. Maksimal bebyggelsesprocent: 30. Minimum grundstørrelse: 400 m² pr. Maksimal bebyggelsesprocent: 50. areal. overstige 8,5 m. Bebyggelsen skal være fritliggende med mindst 2,5 kollektiv varmeforsyning (fjern- 1,5 p-plads pr. bolig og mindst 1 varme og naturgas), er der forbud mod el-opvarmning. p-plads pr. 50 m² mindre butikker, og liberale erhverv som klinikker liberale erhverv, kontorer og offent- overstige 13 m. og kontorer. Erhverv skal fungere lige formål. rådets boliger. skel må højst være 1,4 x afstanden Den maksimale højde må ikke mindst 1,5 p-plads pr. bolig, dog til naboskel. Højden mod vej må overstige 8,5 m. kun 1 p-plads ved ungdoms- og Minimum grundstørrelse fastsæt- ældreboliger. tes til 800 m² pr. parcel (inkl. evt. Skiltning og reklamering (herunder flagning) må kun finde sted med med mindst mulige gener for omDer skal udlægges areal til højst være 0,4 x afstanden til Terrænreguleringer over +/- 0,5 m Kommunalbestyrelsens tilladelse må ikke foretages uden Kommunal- og kun i overensstemmelse med bestyrelsens tilladelse. retningslinjerne i ”Vejledning om skiltning i Hørsholm Kommune”. andel i fællesareal), for etagebo- Grønne vejrum skal sikres ved at ser pr. bolig. Der skal anvises areal Ydre anlæg, vej- og stianlæg, ligbebyggelse dog minimum 2.200 fastholde eller etablere levende Ydre anlæg, vej- og stianlæg, Der skal udlægges mindst 2 til garage eller carport svarende til parkeringspladser og tilsvarende m² pr. parcel. hegn. Alle bygninger skal opføres parkeringspladser og tilsvarende p-pladser pr. bolig. Der skal 1 p-plads. skal i videst muligt omfang ud- mindst 5 m fra skel mod vej. skal i videst muligt omfang udføres modstående vejlinje. Der skal udlægges mindst 2 p-plad- anvises areal til garage eller 6 Der skal udlægges areal til mindst årsbeboelse, offentlige formål som institutioner samt mindre butikker Maksimal bebyggelsesprocent: 35. m til naboskel. Højden mod nabo- Området må kun anvendes til hel- Den maksimale højde må ikke bolig inkl. eventuel andel i fællesDen maksimale højde må ikke Generelle rammebestemmelser for områder til blandede boliger og erhverv føres i overensstemmelse med Maksimal bebyggelsesprocent: 30 i overensstemmelse med DS 105 carport svarende til 1 p-plads. Ved eksisterende tæt-lave bebyggel- DS 105 ”Udearealer for alle - for åben-lav, 35 for tæt-lav og 40 Der må ikke ved udendørs oplag ”Udearealer for alle - anvisning for Garager, carporte mv. kan placeres ser kan yderligere bebyggelser kun anvisning for planlægning og for al anden bebyggelse. ændres ved områdets karakter af planlægning og indretning med hen- nærmere naboskel end 2,5 m på finde sted i form af tilbygninger til indretning med henblik på han- boligområde. blik på handicappedes færden” og betingelse af, at højden maksimalt eksisterende boliger og kun efter en dicappedes færden” og DS 3028 Den maksimale højde må ikke er 2,5 m og det samlede areal af Kommunalbestyrelsen godkendt ”Tilgængelighed for alle”. overstige 8,5 m for bebyggelse op Opvarmningen skal stemme overens maksimalt er 50 m². bebyggelsesplan for hele området. til 2 etager og 13 m for bebyggelse med kommunens varmeforsynings- Ny bebyggelse skal opføres som i 3 etager. plan. I områder, der er udlagt til lavenergibebyggelse. retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 DS 3028 ”Tilgængelighed for alle”. retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 7 Byområdet Erhverv Byområdet af mange mindre virksomheder inden Offentlige formål Erhvervsområderne i Hørsholm og rådgivning. Enkelte erhvervs- Retningslinjer for erhvervsområder Kommune udgør kun en mindre del områder er udpeget til placering af Der udlægges områder til er først og fremmest skoler, institu- af kommunens areal. Områderne er særligt pladskrævende varegrup- erhvervsformål, som vist på tioner, rådhus og lign. Områder an- primært placeret i den nordlige del af per, idet der i forvejen findes bl.a. Hovedstrukturkortet. vendt til offentlige formål kan være i kommunen, og erhvervsstrukturen er bilforhandler og byggemarked i disse præget af en blanding af store virk- områder. for fx IT-service, ejendomsformidling Områder udlagt til offentlige formål Retningslinjer for områder til offentlige formål Der udlægges områder til offentlige formål, som vist på Hovedstrukturkortet. privat eje. somheder, fx Rosendahl og Velux, og Rekreative områder Områderne må kun anvendes til er udlagt til kollektiv varmeforsyning offentlige formål samt private, selv- (fjernvarme og naturgas), er der ejende eller almennyttige aktiviteter, forbud mod el-opvarmning. der ved deres funktion svarer til Generelle rammebestemmelser for erhvervsområder De rekreative områder i Hørsholm offentligt ejet og drevet virksomhed Skiltning og reklamering (herunder Områderne må anvendes til: Der skal udlægges areal til 1 Opvarmningen skal stemme Kommune omfatter en række områ- (administration, institutioner, kultu- flagning) må kun finde sted med Lettere fabrikations-, industri-, p-plads pr. 50 m² etageareal, overens med kommunens varme- der, der administreres af staten via relle formål mv.). Kommunalbestyrelsens tilladelse værksteds-, lager- og service- dog 1 p-plads pr. 40 m² butik forsyningsplan. I områder, der er Skovdistrikt Øresund. Det gælder virksomhed, administration og for særligt pladskrævende udlagt til kollektiv varmeforsyning fx skovområderne Rungsted Hegn, salg i mindre omfang i tilknytning varegrupper. (fjernvarme og naturgas), er der Folehaveskoven og Slotsparken forbud mod el-opvarmning. øst for Helsingørmotorvejen samt Bebyggelse må opføres i maksimalt Sjælsølund og Stumpedysse Hegn 3 etager. til de nævnte erhverv, kontor- og kun i overensstemmelse med Maksimal bebyggelsesprocent: 40. retningslinjerne i ”Vejledning om skiltning i Hørsholm Kommune”. Ydre anlæg, vej- og stianlæg, formål samt kursus- og konference- Belysningsmaster på egen grund virksomhed. I særligt udpegede må maks. have en højde på 5,0 m Ydre anlæg, vej- og stianlæg, vest for motorvejen. De kommunalt erhvervsområder kan der placeres over terræn. Der må kun benyttes parkeringspladser og tilsvarende ejede rekreative områder omfatter Der skal udlægges 1 p-plads pr. skal i videst muligt omfang udføres butikker for særligt pladskrævende afskærmende armaturer, så sideud- skal i videst muligt omfang udføres bl.a. Kokkedalskoven, Kirstinebakken 50 m² etageareal. i overensstemmelse med DS 105 varegrupper. stråling fra lyskilde til omgivelserne i overensstemmelse med DS 105 øst for Nattergalevej, Rungsted Eng undgås. ”Udearealer for alle - anvisning for og de fredede arealer i Usserød Ådal. Terrænreguleringer over +/- 0,5 m planlægning og indretning med hen- Maksimalbebyggelsesprocent: 50. ”Udearealer for alle - anvisning for planlægning og indretning med hen- En del af de rekreative områder er må ikke foretages uden Kommunal- blik på handicappedes færden” og blik på handicappedes færden” og knyttet til fritidsaktiviteter, som fx bestyrelsens tilladelse. DS 3028 ”Tilgængelighed for alle”. må ikke foretages uden Kommunal- DS 3028 ”Tilgængelighed for alle”. golfbaner, hvoraf flere er privat ejede. Hørsholm Idrætspark er fortsat i Grønne vejrum skal sikres ved at Ny bebyggelse skal opføres som Ny bebyggelse skal opføres som kommunalt eje og forventes udviklet fastholde eller etablere levende hegn. lavenergibebyggelse. lavenergibebyggelse. i den kommende planperiode. bestyrelsens tilladelse. Den maksimale højde af ydervægge eller tag må ikke overstige 8,5 m. parkeringspladser og tilsvarende Terrænreguleringer over +/- 0,5 m Minimumsgrundstørrelse: 1.000 m². Grønne vejrum skal sikres ved at Opvarmningen skal være i over- Regnvand skal hvor muligt Bebyggelse må opføres i maksimalt hegn. Alle bygninger skal opføres Regnvand skal hvor muligt ensstemmelse med kommunens håndteres på egen grund. 2 etager. mindst 5 m fra skel mod vej. håndteres på egen grund. varmeforsyningsplan. I områder, der fastholde eller etablere levende 8 Generelle rammebestemmelser for områder til offentlige formål retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 9 Byområdet byområdet Hørsholm Bymidte Regionale byfunktioner vil typisk Lokalcentre Køkkenbutikker er således ikke Hørsholm Bymidte omfatter være virksomheder og institutio- Kommunen har to større lokal- længere omfattet, mens møbelbutik- Helhedsplanen skal sammen med Hovedgaden, Hørsholm Midtpunkt, ner, som der er én eller meget få af centre, Rungsted Bytorv og ker kun kan placeres i erhvervs- Der udlægges rekreative Landsplandirektiv for detailhandel i en del af Usserød Kongevej samt inden for deres art i regionen. Det Ådalsparkens Center samt seks områder, der er udlagt til særligt områder, som vist på hovedstadsområdet sikre en bære- Kongevejs-Centret. Her findes godt er væsentligt, at sådanne funktioner mindre lokalcentre. Derudover findes pladskrævende varegrupper, hvor Hovedstrukturkortet. dygtig detailhandelsstruktur med et halvdelen af kommunens butikker, lokaliseres med en så høj kollektiv en række mindre lokale butikker der ikke er plads i bymidten. Butik- varieret butiksudbud. Butikker skal mens ca. to tredjedele af kommu- og individuel tilgængelighed som uden for centerområderne. Rungsted ker med særligt pladskrævende placeres med god tilgængelighed nens omsætning er placeret her. muligt. Status som ’særligt lokalise- Bytorv og Ådalsparkens Center ligger varegrupper, der alene forhandler: for alle trafikarter, særligt gående, Hørsholm Bymidte tiltrækker kunder ringsområde’ betyder fx, at kontor- begge stationsnært og har således Biler, lystbåde, campingvogne, plan- cyklende og den kollektive trafik. fra nabokommuner, særligt Fredens- arbejdspladser større end 1500 m² god kollektiv trafikbetjening. ter, havebrugsvarer, tømmer, bygge- Landsplandirektivet fastlægger borg Kommune. Hørsholm Bymidte kan lokaliseres inden for en 1200 m detailhandelsstrukturen i hoved- ligger centralt i kommunen med god radius omkring Hørsholm Bymidte. Særligt pladskrævende varegrupper (samt i særlige tilfælde møbler) kan stadsområdet og udpeger centrale tilgængelighed for gående, cyklister Med vedtagelse af planlovens nye etableres i erhvervsområder med parker, idrætsanlæg, golfbaner, byområder med regional betydning og bilister. Bymidten har desuden en detailhandelsbestemmelser den 30. rammebetegnelserne 1.E1, 1.E2, 1E3 lystbådehavne, kolonihaver og og større aflastningscentre med et god kollektiv trafikbetjening med tre maj 2007 blev definitionen af særligt og 1.E4. campingpladser. samlet etageareal over 3.000 m², S-buslinier og flere lokale buslinier. pladskrævende varegrupper ændret. Retningslinjer for rekreative områder Generelle rammebestemmelser for rekreative områder Områderne må kun anvendes til Detailhandel materialer, grus, sten- og betonvarer mens Kommunalbestyrelsen har pligt Terrænreguleringer over +/- 0,5 til at afgrænse de centrale byom- Hørsholm Bymidte udpeges som m må ikke foretages uden Kom- råder samt udpege og afgrænse ’særligt lokaliseringsområde’ i munalbestyrelsens tilladelse. lokalcentre med et samlet etageareal Helhedsplanen, som nævnt i Region- under 3.000 m². Hørsholm Bymidte plan 2005. Hørsholm Bymidte har Ydre anlæg, vej- og stianlæg, er i landsplandirektivet defineret som regionalt set en strategisk beliggen- parkeringspladser og tilsvarende et af ”hovedstadsområdets øvrige hed midt i Helsingørfingeren med skal i videst muligt omfang centre med regional betydning”. god forbindelse til både den regio- Detailhandelsanalyse nale vejforbindelse langs fingeren Institut for Centerplanlægning (ICP) har udarbejdet en detailhandels- med DS 105 ”Udearealer for alle Kommunen har i henhold til plan- (Helsingørmotorvejen) og til de analyse for Hørsholm Kommune og Hørsholm og Omegns Handels- - anvisning for planlægning og lovens centerhierarki udpeget en tværgående trafikforbindelser. Udlæg forening. ICP konkluderer, at hvis Hørsholm Kommune ønsker at indretning med henblik på han- bymidte samt otte lokalcentre. af Hørsholm Bymidte som særligt fastholde sin position som attraktivt indkøbssted, er det nødvendigt dicappedes færden” og DS 3028 Eksisterende centerafgrænsninger lokaliseringsområde åbner mulighed at udvide Hørsholm Bymidte med nye butikker og butikskoncepter. En fastholdes i Helhedsplan 2009 – for at allokere regionale byfunktio- udbygning af Hørsholm Bymidte vil styrke den samlede handeel i Hørs- 2020. ner, der har en intensiv karakter. holm, uden at tilsidesætte lokalcentrenes muligheder for at udvikle sig. udføres i overensstemmelse ”Tilgængelighed for alle”. Kilde: Hørsholm Kommune – Udviklingsmuligheder (ICP 2004) 10 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 11 Byområdet byområdet Rammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål samt maksimale butiksstørrelser (etageareal) CenterområdeRamme for nybyggeriMaksimale butiksstørrelserMaksimale butiksstørrelser og omdannelse til butiksformål (m²) (m²) (m²) Dagligvarer Hørsholm Bymidte Udvalgsvarer 15.000 3.500 2.000 Rungsted Bytorv 3.000 2.000 1.000 Ådalsparkens Center 1.500 2.000 500 Alsvej/Bolbrovej 500 1.000 500 Alsvej/Ørbækvej 500 1.000 500 Bolbrovej/Solbakken 500 1.000 500 Dronninghus 500 300 300 Pennehave 500 300 300 Rungsted Havn 500 300 300 Generelle rammebestemmelser for centerområder Områderne må anvendes til butik- Opvarmningen skal stemme ker, privat og offentlig service, overens med kommunens varme- helårsboliger og kulturelle formål. forsyningsplan. I områder, der er udlagt til kollektiv varmeforsyning Butikker omfatter dagligvarer (fjernvarme og naturgas), er der (supermarked, grønthandel, bager forbud mod el-opvarmning. m.v.) og udvalgsvarer (beklædning, sko, bøger bøger, møbler, Terrænreguleringer over +/- 0,5 m isenkram mv.). Privat service må ikke foretages uden Kommunal- omfatter liberale erhverv (ejen- bestyrelsens tilladelse. domsmægler, læge, advokat m.v.), Retningslinjer for centerområder Ydre anlæg, vej- og stianlæg, (elektriker, frisør, kopiservice m.v.) parkeringspladser og tilsvarende samt cafeer, restauranter og lign. skal i videst muligt omfang udføres Hørsholm Bymidte omfatter Hoved- Rungsted Bytorv og Ådalsparkens areal for dagligvarebutikker og 500 Offentlig service omfatter fx i overensstemmelse med DS 105 gaden, Hørsholm Midtpunkt, en del Center er lokalcentre. Lokalcen- m² bruttoetageareal for udvalgs- institutioner, administration og ”Udearealer for alle - anvisning varebutikker. kulturelle formål. for planlægning og indretning af Usserød Kongevej og Konge- trenes afgrænsning fremgår af vejs Centret. Bymidten udpeges kort med afgrænsning af center- som særligt lokaliseringsområde. områder. Bymidteafgrænsningen fremgår af med henblik på handicappedes Derudover findes en række mindre Der skal mindst udlægges areal til færden” og DS 3028 ”Tilgængelig- lokalcentre: Dronninghus, Bolbro- 1 p-plads pr. 25 m² butiksareal, hed for alle”. kort med afgrænsning af center- For Rungsted Bytorv må størrelsen vej/Solbakken, Alsvej/Ørbæksvej, 1 p-plads pr. 50 m² etageareal til områder. af den enkelte butik maksimalt Alsvej/Bolbrovej, Pennehave og erhverv og offentlige formål og 1,5 Ny bebyggelse skal opføres som være 2.000 m² bruttoetageareal Rungsted Havn. Områderne frem- p-plads pr. bolig. lavenergibebyggelse. I Hørsholm Bymidte må størrelsen for dagligvarebutikker og 1.000 m² går af kort med afgrænsning af af den enkelte butik maksimalt bruttoetageareal for udvalgsvare- centerområder. Skiltning og reklamering (herunder Regnvand skal hvor muligt være 3.500 m² bruttoetageareal butikker. flagning) må kun finde sted med håndteres på egen grund. Butikker med særligt pladskræ- kommunalbestyrelsens tilladelse bruttoetageareal for udvalgsvare- For Ådalsparkens center må stør- vende varegrupper kan etableres i og kun i overensstemmelse med butikker. relsen af den enkelte butik maksi- erhvervsområder med rammebeteg- retningslinjerne i ”Vejledning om malt være 2.000 m² bruttoetage- nelserne 1.E1, 1.E2, 1.E3 og 1.E4. skiltning i Hørsholm Kommune”. for dagligvarebutikker og 2.000 m² 12 håndværksprægede serviceerhverv retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 13 Byområdet byområdet Afgrænsning AF CENTEROMRÅDER Hørsholm Bymidte x 7gy 7c "aæ" b 29a "bh" 28a 7gv 7gz 6bc 6e 6aæ 6h 6i 6bf 6f 6bg 2l 22m 6m 6r 6ce 3kr 3kq 3kp 3iq 3ir 3is 3it 3ko 3iu 3iv 3kn 3km 3kl 3kk 3ki 3ix 3iy 3iz 3kh 3kg 3kf 3ke 3ba 3bb 3bc 3bd 3i 3ln 3ml 3p 3o 3n 3m 3l 3au 3at 3aø 3aø3aæ 3aæ 3av 3au 3at 3ap 3aq 3ax 3ar 3ay 3as 3az 3cg 3ch 3ci 3ck 3cl 3cm 3cn 3cx 3cy 3di 3cu 3cv 3cq 3cr 3cs3ct 3dc 3dk 3dl 3cz 3dd 3cæ 3de3co 3dm 3dn 3cø 3df 3da 3dg 3do 3db 3dh 3mk 3lm 4m 4an l 4ef 4cz 3be 3bf 3bg 3bh 3bi 3bk 3bl 3bm 3bn 3bo 3by 3bx 3bp 3cf 3ce 3bz 3bq 3bæ 3br 3bø 3bs 3ca 3bt 3cb 3bu 3cc 3bv 3cd 3iæ 3iø 21p 3ka 21m 21n 3kd 3u 3t 3s 3r 3q 4ae 33c 34a 34a 3ai 3ai 3ak 3al 3am 3an 3ao 3g 3f 3dp 3dq 3dr 3ds 3dt 3du 4lo 4lr 4lq4lp 4lt4ls 3b 4co 4ø 4f 4g 4ax 4d 4aø 4æ 21a 21c 4x "ae" 60m 60d 61a 57a "bb" 56 61b 54 40b "h" 89b76b 48a 40g 46b 45 93 90 99 14 100 101 42a 41b 38b 30a 96 "ax" "bi" 97 "an" 131 132 17r 41a 135 "i" 36 3aa 13s 13r13v 13z 17s 17ba "as" "bo" 173b 8b 3gc 3dp 3ga 3fø 3gb 3fæ 3cv 10dt 10dr 10cu 10bæ 10cr 10dy 10fp 10fq "z" 10fx 11es 11fr 11et 11y 11ø 11af 11ag 11eq 10bq 4cx d y3dz 11fb 7io "ah" 7bt Ørbækv ej 7id 7co 8d 9c 3ds 3ep 3eq 3dæ 3er 3gq 9d "aq" 4fd 8c 9a g 3 g bs 3ae 3br 11cb 7cf 7ce 8b 11fa 11ex 11ey 1 1 38ab 7hø 7ca 4ak 4en 4mm 4hø 4bz 4bæ4bt 4 ep 7cm 7ar 7ch 4ab "ø" 11ca "l" 4bo 4cu 7in 7ck 4bu 4ia 4hæ 4hk 7a 7ci 4bh 4cb 11en 11er 11eu 11ev 11x 10bm 1 12bz 4id 4ma 4ce 7by 4av 4mn 4bc 4cf 4ch 11am 10di 10dz 10ax 10at 10dv 10bi 10aa 10dg 10dq 10ds 10gh 12bx 12bc 4cn 4hf 4he 4bb 4kf 4ck v "ag" 4bg 11cæ 4en 4bt 4e y 4o 4c "n" 4g 4e 4bø 4d 4m 4aa 4p 4h 4ø 4æ 4r 3di "aø" 3dl 3dk 3cu 3ck 48a 13a 3eø 65b 46a 45 44 46b 13z 13s 13r13v "ag" 41a 17r 42a 41b 17s 17ba 3bp "g" 3bq 3ae 3br "bd" 3g 3f 3cc 3fn 17i "ak" "d" 3m 17q 29b 29a 27a 27b 3ff 22d 17n "bd" 9ec 10fæ 9eq 36ab 36ak 10fo 3bg 3fo 3fx 3ab "ac" 3ap 3dr 3gp 3fy 3eh "x" "ae" 3dv 2an 10fø 2au 10ga 6x 10gc 10h 10dø 10dc 10q 10as 10b 10gi 10cx 10ap 10m 10de 10ar 10dd 10dæ 10ep 10p 3 3bt 3fe 10gb 10d Rungsted Havn 3oo 3op 2am 10el 6m 36h 10e 36ø 36a36ac 3fr 3ca dv 17n 9go 9gq 9gp 36ah 36o 36l 36f 36ai 3ci Rungste 17o 9eb 3ar 3ea 3eb 3as 14m 6ad 2al 6ac 6s 6z 6q 3n 6aa 6k 3fs 2æ 29e 3a 29f 3g 3dy 3sr 6f 6o 10o 14n 14p 14al 14ak 14h 6l 14ac 14u 10a 14ab 14a 14ag 14ah 14aa 14c 14ai 14y 14ø 14v 10ak "ad" 14g 14b 14z 7n 14d "o" 14f 29n 3pz 3bb 3aa 3dq 3dz 3rr 14i 3pø 3sy 3pn 3ig 3ab 3ro 3e 3ai 3az 3ay 3mæ 3ak 3i 3b 3m 7i "ac" 7r 7t 7s 2y 3fx 7f 7d 7g 29d 29g 7e 3 3mb 3c "s" 29p 29c 29l 26 3cg 3d 23a 29a 29r 29q 29i 29o 29k 29b 3gt 3ah 3k 3ft 3bø 3an 3fs 3ec "as" 30a 9gn 9gr 3bs 3ed 3db 3cg3cs 3es 3dc 3cæ "c" 3ad 3am 3fp 3cm 3ef 3aa 3cn 3ez ej 65a 47a 3fb "y" Pennehave 4aq 3ao 3go 3gl 3gm 3gn 4ar 3fl 3i 22c 4as 4at 29h 4a u 2b 3a d 3f 17o 3f n 17i "ak" 10ei 10eh 10du 10dk 10bs 12ao j 4gø 4gs 4hd 4gp 4ki 12gq 12 g 12eb rove 4ci 12nl 12au 12bi 12ot Bolb 10fr 10df 10cp "i" "k" 3gi 3gg 3ge 3gh 3gd 3gf 3dn "ai" 63a "bf" 64 49 17f 3es "ag" "aæ" 4kb 13a 65b 46a 44 10cg 10cq 10cs 9p 10r 10fz 10co "a" 65a 47a 40f 4ka 3y 3z 3æ 3ø 3al 3ce 3gr 3gs 13æ 62 52 51 4iø 4bd 4be 4bg 4cv 4bk 63a "bf" 64 49 48b 4iz 4iæ 4ix 4iy 13t 13u 61b 54 3r 3s "f" 3t 3au 13f 3bx13g 3av 3ax 3by 13h 3ay 3az 3bæ 3bz3gk "e" 60s 60a 61a 56 3q 13k 60i 60m 60d 62 52 51 "al" 4cl 4if 13k 60r "av" 4bm 4kc 60r "ae" 59c 59a 5 7a 4eu 4et 4kd 4bs 4bf 4bp 4bq 60n 60o 9gg "at" 10bt 10cb10dx 9dn 9bd 9ai Dronningehus 4c 3u 3a ø 3n 3v 3o 3x 3p 3y 3q 3z 3r 3s "f" 3æ "e" 3t 3ø 60i 3al 3c 13f 13g 3au 3av 3gr 3bx 3ax 3gs 3by 13h 3ay 13æ 3az 3bæ 3bz 60s 60a 3gk 13t 13u "ai" 88b 59c 59a 4dp 4cd 4km 4kl 4kk 17aa 17ab 10cæ 12bo 12mi 12bl 12bu 12z 4gq 4gz 12gl 12 o1 12oq 12x 12og 12hs 12y 12ny 9fx 9gb 17ac 17ad 0bm 17m 17n mm 10bl 17o 17p 10bk 17q 17r 10ii10ae "h" 4hz 4hy 4hx 4 4hv 4hu 4h t 4cp 4kq 4kp 4ko 4kn 9gf 0bn 3mz 4me 4br "ci" 73a 4ml 4ml 4mk 4mi 4mh 4mg 4mf 4cc 4h 9ag 9cn 9ak 27a 12ep 10ed l gy 12ax 12gm 12io 12aq 4gr 4eb 4ea 4dø 4dæ 4dz 4dy "r" 4dx 4dv 4du 4dt 4ds 4dr 4dq 4mp 4bi 4i 3kb 3kc 21o 4lx 0am 2d 9ge 17l 31 e 12hz 10ac 10gd 10bn 12fl 12mm 38a f 4gv 4gt 4ge 12oo 12ba 12bb 12bt 12bø 12bs 12kk 12ch 12ca 12oø 12cy 12az 12oh 12ay 9ah "m" 3io "a 4im 4o 4aa 4k 3d 4n 4kz 4kr 4kæ 4kø 4ks 4la 4ly 4kt 4ku 4lb 4kv 4lc 4kx 4ld 4ky 4le "z" 5k y 4ha 4hb 4ev 4p 4z 4q 4r 4s 4t 4u 4v 3e 21l 4lu 4lv 4lf 4lg 4lh 4li 4lz4lk 4ll 4lm 4ln 3h 4cr 4hc 3sh 17am 12hø 10gg 12dt 4gu 4gf 4ai 4ct 4hg 4e 34b "o" 4cs 17ah 5k z 4iu 4am 4ao 4ed 4ar 4ap 3cy 12hy 12cx 12eæ 12or 12du 12dm 4gg Alsvej 3mn 3mn 3ip 4ad 33a 2i 3mi j 2cu 2cv 2cx 3ks 3aa 3ø 3æ 3z 3y 3x 3v 3ah 3ag 3af 3ae 3ad 3ac 3ab 3cx 5kæ 5kx 4in 4ip 4hm 4af 4au 4ag 3rz 2z 5kv 5ck 5cm 9gæ 12ia 10ag 9bc 9ac 9dv 3fb 3cg 2y 2æ 7k 3pæ 7g 12hx 12cz 12hu 12ht 12oz Alsvej/Ørbækvej 12dv 12nø 12cv 12a 12nr 12ct 12on 12bh 29g 12hv 12ib 12km 12kn 12ke 12kf 12kr 12kg 12kd 12ic 12ab 12at 12bq 26 "g" ve 2h 2m 5dt 5ch 4al4aq 5cf 5kt 5cl 7d 12hp 12cg 12hr 25c 25e 5a 12ie 12hq 5g 12mb 12kt 12id 12ho 12cf 179a 12ks 12hi 12oæ "au" 12hm 12hn 9fo 17f ns 2cæ 5ce 7f 7t 7s 179c 28 5kø 5ci 5ku 5ca 7n 12ip 12me 12kq 12ko 12mc 12kp 12hh 12hk 3d‘ 27 3cp 5l 5la 5ks 7e "v" 12gh 12gd 18b 42 19a io 2ck 2ci 2ch "q" 2cz 2cy 5i 5x 5y 5r 33b "cc" 5nt 5kr "o" 5l c 5lb 7i "ac" 7r 14b 5kc 5nu 5nv 5bx 5ds 5ob 5dz 5oe 5oc 5od 5z 5oa 5nø 5næ 2e 2c 2g 5ae 5ac5ad 5dy 2f 2l 2ce 2cg 5by 5ns 5nr 5iæ 6l 8g 18a 48 at 2cf 5nq 5kd Rung 3m 14ac 14u g i 5iy "bs" 17aq 17ap 3m 3oq 3pv vej sted 3sr 6f 3kz 3hh 17an 3ml St 5æ 5ab 5e 5ah 2de 5cc 5bz "x"5of5cd 2d 2p 5np 6o 3ac 3dy 3rr 3aø 3gs 3hi 3fz 3qd 3qc 17ao 3bu 3eæ re 1i 1h 1x 5nn 5no 5nm 1n 6aa 6k 5iv 5kf 5ke 5kq 3e 6q 3dv 3pt 3dg 3hc 3sq 3aa 3bb 3dq 3dz 3n 3ro 3dh 3hd 3ab 3gy st 5mv 5mx 5kg 3mæ 3ak 3i 3 3px 3po 3du 3gæ 3pq 3pp 3kg 3ek 3rd Boldbrovej/Solbakken Ve 5p 5my 5bd 5be 5kh 5bv 5bu 5 3ai 3az 3ay Ådalsparkens center 3qs ej 1l 5aø 5ba 5aq 3oo 3op 3b 3rf 3fe ev 1ae 1f 1k 5ap 6cu 6cd 6cf 2al 6ac 6s 6z 3eu os 1g 6ct 2an 5bb 5bc 3et "v" 3ah 3qe 3rp 2am 5az 5au 5aæ 5ao 3bz 3el 2ao 2ap 5ay 5at 5an 5kk 5ki 5mr 5mo 5mp 5mq 5ms 5kl 5mk 5mm 5mn 5nb 5km 5ml 5nc 5kn 5nd 5na 5mø 5mt 5ko 5ne 5ni 5nh 5mæ 5mz 5kp 5mu 5nf 5ng 1r 1au 6ch 5as 5al 5am 6cs 5ax 3qt em 1p 6co 6cc 6cg 6z 5cb 1q 1ap 6q 5ak 2aq 5av 5ar 3di Ulv 1ak1ah1ag1æ1am 1ai 1s 6ck 5da 5cø 5cæ 5cy 5cz 6bk 6cq 6cr 6cp 6cm 6cn 6cl 6di 6dh 6ci 6dg 6a 6p 6ah6bæ 6bq 6s 6au 6cy 6ca 6dm 6bø 6da 6dc 6de 6dd6db 6y 6c aa6ap 6cæ 6ab 6ac 6cz ba 6aø 1al 6dl 6dk 6d "y" 6bm 6bl 6bo 6bn 6aq 6br 6l 6ag 6as v6bu6bs6ai 6ax 6at 6bt 6al 1ep 1ax 1eq Rungsted Bytorv 5cp 6g "d" 3m 17q 29b 29a 27a 27b "be" 17f retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 15 Byområdet Byområdet Afgrænsning af det stationære område ved Kokkedal station 2 1, km 0,6 km stationsnære områder i større gang- Fredningen af Kokkedals jorder afstand end 600 m fra stationen, men betyder, at dele af området på den Stationsnærhedsprincippet er det det kræver en redegørelse for, hvor- østlige side af Kokkedal Station overordnede lokaliseringsprincip i dan der arbejdes med supplerende skal friholdes for bebyggelse med hovedstadsområdet og betyder, at virkemidler for at opnå en høj andel af det formål at bevare landskabet byfunktioner, som pga. arealudnyt- rejsende med kollektiv trafik. Bolig- og skabe mulighed for en rekreativ telse, arbejdspladstæthed og besøgs- byggeri i de stationsnære områder anvendelse, der er forenelig med mønster har en intensiv karakter, skal skal etableres som etageboliger eller bevaring af landskabet. Ved Rung- placeres i de stationsnære områder. anden tæt boligbebyggelse, fx række- sted Kyst Station udgør stations- Stationsnærhedsprincippet skal og kædehuse, medmindre særlige bygningerne og banearbejder- bidrage til at mindske trafikkens landskabelige eller kulturelle forhold boligerne et helstøbt og velbevaret negative konsekvenser (støj, taler for en anden boligtype. kulturhistorisk miljø. Jorderne til stationære område ved Rungsted Ladegård øst for Rungsted Rungsted Kyst station Stationsnære områder forurening og uheld). Kyst Station er fredede med det Landsplandirektiv Fingerplan 2007 de stationsnære områder formål at bevare områdets karak- fastlægger, at større kontor- og ser- Fingerplan 2007 afgrænser de stations- teristiske landskab. viceerhverv generelt skal etableres nære arealer skematisk inden for en inden for de stationsnære områder. radius af 1.200 m fra stationerne i Udvikling omkring Kokkedal Station Ved knudepunktsstationer (i Hørsholm byfingrene, (Hørsholm Kommune er Kokkedal Vest og Kokkedal Nordvest Kommune er det Kokkedal Station) en del af Helsingørfingeren), mens er de sidste større ledige arealer skal det tilstræbes, at byggemulig- den konkrete afgrænsning foretages til byformål. Arealerne indgår i heder forbeholdes regionale funktio- i den kommunale planlægning. Det kommunalbestyrelsens planlægning ner, herunder kontorerhverv. Det er stationsnære kerneområde kan for fremtidige faciliteter for idræt, en kommunal kompetence at loka- afgrænses med udgangspunkt i gang- ældrepleje, boliger og erhverv. lisere kontor- og serviceerhverv af afstande op til 600 m fra en station, lokal karakter. Det kan dreje sig om og således at øvrige byplanmæssige Udvikling omkring bygninger op til 1.500 m² etageareal. hensyn er varetaget. Rungsted Kyst Station RUNGSTED 0,6 km Rungsted Kyst Station En fremtidig udvikling af området Fingerplan 2007 fastlægger desuden, 16 1,2 km Afgrænsning af Afgrænsning af det at kontorbygninger over 1.500 m² De stationsnære områder i Hørsholm omkring Rungsted Kyst Station skal etageareal uden videre kan placeres Kommune har en særlig karakter pga. ske i overensstemmelse med prin- i det stationsnære kerneområde. Der stationernes placering tæt på fredede cipperne i Fingerplan 2007 og efter er mulighed for at lokalisere kontor- områder med kulturhistoriske beva- en samlet plan, der respekterer bygninger og lign. som er større end ringsværdier. Det har betydning for de det eksisterende kulturmiljø og de 1.500 m² etageareal i de afgrænsede stationsnære arealers afgrænsning. fredede arealer. retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 17 Byområdet byområdet Sophienberg Slot blev opført af og syd for Rungsted Ladegård, udgør den største og mest mar- Dronning Sophie Magdalene i 1742- samt haven og fuglereservatet kante bygning fra den tidlige industri. 46 og ligger markant på en skrænt omkring Rungstedlund, fastholder Hierarkiet fra fabrikant og doktor til Kulturmiljøer og bevaringsværdige ved Strandvejen med flot udsigt over billedet af områdets relation til driftsleder, mester og arbejder afspej- bygninger er historiske steder i byen, Øresund. Bygningen blev restau- landbruget. Nye tider og nye øko- les i bygningerne omkring fabrikken, som har en særlig betydning for reret i 1989 og anvendes i dag til nomiske vilkår betyder, at bygnin- fx den gule doktorbolig på Usserød Hørsholm Kommune. Det kan være kursusvirksomhed mv. Kokkedal Slot gernes anvendelse er ændret, fx til Kongevej og arbejderboligerne på pga. særlige arkitektoniske kvaliteter har sin oprindelse som fæstegård. kursusvirksomhed. Bloustrødvej. At boliger og fabrik lig- eller pga. den historie, der knytter Det nuværende bygningsanlæg er sig til steder og bygninger. Kultur- opført i 1860’erne i hollandsk renæs- Folehavegård ligger ved udmun- den tids integration mellem boliger og miljøerne er derfor en vigtig del af sancestil. Bygningen stod tom i en dingen af en gammel vej gennem arbejdspladser. byens identitet. årrække, men blev i 2007 solgt med skoven mellem Rungsted fiskerleje henblik på renovering. Det forventes, og Hørsholm. Vejen er i dag en sti Den Kongelige Militære Klædefabrik De kongelige spor at slottet i 2010 kan tages i brug til gennem skoven, og det er således og Usserød Mølle anvendes i dag til Hørsholm Kommune har som det øvri- hotel og konferencecenter. ved vandreturen gennem skoven, kontorerhverv, og arbejderboligerne En bygning er bevaringsværdig i juridisk forstand, når den er udpeget at forbindelsen mellem Rungsted- er attraktive boliger. Usserød Å, som i kommuneplanen. En bevaringsværdig bygning må ikke nedrives før Kulturmiljøer og bevaringsværdig bebyggelse ge Nordsjælland været krongods. Det Kommuneatlas for Hørsholm Kommune blev udarbejdet i 2000 i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Kommuneatlas er udarbejdet for en række byer i Danmark. Formålet er at registrere bevaringsværdier i byerne i form af enkeltbygninger, bebyggelsesplaner og kulturmiljøer. I Hørsholm Kommune er alle bygninger bygget før 1960 registreret og ger så tæt ved hinanden fortæller om bedømt efter en bevaringsværdi fra 1-9. Bevaringsværdien omfatter de arkitektoniske, de kulturhistoriske og de miljømæssige værdier samt bygningens originalitet og tilstand. Bevaringsværdige bygninger betyder, at konger og dronninger har De store gårde gårdene ved kysten og Folehave- dels gav kraften til fabriksanlægge- kommunalbestyrelsen offentligt har bekendtgjort nedrivningen i mindst opført lyst- og jagtslotte i området, fx Lystgårde og landsteder som Rung- gård rigtig opleves. ne, dels fungerede som affaldsanlæg 4 uger, og kommunalbestyrelsen derefter har meddelt, at den ikke vil Hirschholm Slot og Sophienberg Slot. stedlund, Rungstedgård, Rungsted med fiskedød og forurening til følge, nedlægge forbud mod nedrivning. Kommunalbestyrelsen har besluttet Ladegård og Folehavegård er vigtige Den tidlige industri er i dag et vigtigt rekreativt element at udpege bygninger med bevaringsværdi 1-3 i Hørsholm Kommune- Hirschholm Slot blev revet ned brikker i historien om Rungsted/ og landbrugslandet i byen. Stien langs Usserød Å giver atlas. Det betyder, at der kun er udpeget bygninger opført før 1960. omkring 1813 og i 1823 erstattet af Hørsholm. Ejendommene kan føres Den tidlige industri i 1800-tallet, der mulighed for at opleve kulturmil- Hørsholm Kirke tegnet af arkitekten tilbage til begyndelsen af 1700-tallet, udnyttede vandkraften fra Usserød jøet og binder området sammen C.F. Hansen i klassicistisk stil. Kirken hvor Rungstedgård var i kongeligt Å, præger områdets landskab og med landbrugslandskabet omkring udgør sammen med Slotshaven, de eje, og Rungstedlund var en privile- det bebyggede miljø. Opstemning Mortenstrupgård og St. Svenstrup, Hørsholm Kommune har en række smukke og karakteristiske gule avlsbygninger og kavalerboliger, geret kro. Rungstedgård og Rung- af Usserød Å skabte de tre damme, der dengang lå uden for byen og for- bebyggelsesplaner, særligt for tæt-lave bebyggelser. Flere tidligere kongevejsaksen og Ridebanen det stedlund blev i 1879 købt af de to Stampedammen, Fabriksdammen synede befolkningen med fødevarer. sommervillaer på store grunde er omdannet til tæt-lave bebyggelser, væsentligste kulturmiljø i Hørsholm søskende Avilde og Wilhelm Dinesen. og Mølledammen, hvor de bygnings- Landskabet er i dag et vigtigt kultur- fx Christiansgave og Sømandshvile omkring Strandvejen. Andre fine Kommune. De store gule længer Karen Blixen blev født på Rungsted- værker, der hørte til industrien, blev landskab. Særligt omkring Morten- eksempler er Ved Stampedammen i Usserød og Kirstineparken i Hørs- på Folehavevej, tidligere stalde og lund i 1885 og overtog stedet i 1939. placeret. Den Kongelige Militære strupgård fornemmes den oprindelig holm, begge fra den store udbygningsperiode i midten af 1960’erne. Klædefabrik strækker sig bygnings- stemning med marker der dyrkes, og Også i de senere år er der eksempler på markante bebyggelser, fx kavalerboliger til slottet, afgrænser 18 Hørsholm Kommuneatlas Markante bebyggelsesplaner slotsområdet mod øst. Bygningerne Rungstedgårdene har spillet en vigtig mæssigt fra Stampeanlægget ved kvæg der græsser langs åen. Om- Dianas Have og Rungsted Sundpark. I Kommuneatlas for Hørsholm omkring Stolbergpladsen danner en rolle for landbrugsdriften i området. Stampedammen til hovedbygnin- råderne omkring Mortenstrup og St. Kommune kan man læse mere om de markante bebyggelser. port til Gøgevangskvarteret. Fredninger af de åbne marker nord gerne ved Fabriksdammen. Denne Svenstrup er i 2008 blevet fredede. retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 19 byområdet: hørsholm nord De bevaringsværdige bygninger i kom- Bolbrovej 89 Ewaldsvej 3 munen blev registreret i forbindelse med Bolbrovænge 10 Ewaldsvej 11 Breeltevej 20 Ewaldsvej 12 blev registeret. En ny registrering, hvor Bukkeballevej 5 Ewaldsvej 13 også bebyggelser registreres og vurde- Bukkeballevej 6 Fabriksvej 3 res forventes færdig i løbet af 2009. Bukkeballevej 9C Fabriksvej 5 udarbejdelse af Kommuneatlas i 2000, hvor alle ejendomme opført efter 1960 Hørsholm Nord Bevaringsværdige bygninger registreret i 2000 MIKKELBORG Kokkedal Station KOKKEDAL VALLERØD Idrætspark USSERØD Uss Overdam erød Å RUNGSTED HØRSHOLM Rungsted Rungsted Station Hegn Isterød Folehave 20 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Bukkeballevej 13B Frennebakken 5 – 7 Bakkedraget 2 - 34 Bukkeballevej 18 Frennebakken 11- 13 Bakkehave 8-40 Bukkeballevej 19B Frennehøj 2 – 16 Bel Colles Allé 3 Bukkeballevej 23B Fuglemosevej 11 Bel Colles Allé 5 Bukkeballevej 27A Frennebakken 5-7 Bel Colles Allé 7 Bukkeballevej 29B Frennebakken 11-13 Bel Colles Allé 8B Bukkeballevej 31B Frennehøj 2-18 Bel Colles Allé 8C Bukkeballevej 35 Fuglemosevej 11 Bloustrødvej 1 A-B Bukkeballevej 50 Gasværksvej 7 Bloustrødvej 3 A-B Bukkeballevej 51A Gasværksvej 9 Bloustrødvej 5 A-B Bukkeballevej 54A Gasværksvej 11 Bakkedraget 2 – 34 Bukkeballevej 73 Gasværksvej 14 Bloustrødvej 7 A-B Bukkeballevej 90 Gasværksvej 15 Bloustrødvej 9 A-B Christianshusvej 181 Gasværksvej 18 Bloustrødvej 11 A-B Christianshusvej 183 Gasværksvej 7 Bloustrødvej 16 Christianshusvej 185 Gasværksvej 9 Bloustrødvej 19A Christianshusvej 187 Gasværksvej 11+13 Bloustrødvej 19B Constantiavej 2A Gasværksvej 14 + 16 Bloustrødvej 21A Constantiavej 6 Gasværksvej 15 + 17 Bloustrødvej 21B Dreyersvej 9 Gasværksvej 18 Bloustrødvej 23A Dreyersvej 10 Gasværksvej 20 Bloustrødvej 23B Dreyersvej 16 Gl. Byvej 7C Bloustrødvej 25A Dreyersvej 35 Gl. Byvej 17 Bloustrødvej 25B Dreyersvej 38 Gl. Vallerød vej 26 Bloustrødvej 27A Dronningvej 3 Gl. Vallerødvej 28 Bloustrødvej 29A Dronningvej 4A Gl. Vallerødvej 36 Bloustrødvej 29B Dronningvej 5 Grundtmannsvej 3 Bolbro Villavej 17 Dronningvej 6 Helenevej 1 Bolbrovej 1 Dronningvej 7 Helenevej 2 Bolbrovej 2 Dronningvej 8 Helenevej 3 Bolbrovej 8 Dronningvej 9 Helenevej 4 Bolbrovej 10B Dronningvej 10 Helenevej 8 Bolbrovej 15 Dronningvej 11 Helenevej 9 Bolbrovej 22 Dronningvej 12 Holmetoften 4A Bolbrovej 29 Dronningvej 13 Holmevej 16C Bolbrovej 38 Dronningvej 14 Hovedgaden 29 Bolbrovej 46 Dronningvej 16 Hovedgaden 51 Bolbrovej 48B Dronningvej 18 Hovedgaden 53 Bolbrovej 50 Dronningvej 20 Hulsøvang 2B Bolbrovej 61 Dronningvej 22 Hulsøvang 3 Bolbrovej 63A Enghave 2 Hulsøvang 4 Bolbrovej 70 Enghave 27 Hulsøvang 6 Bolbrovej 72 Engvej 3 Hulsøvang 7 Bolbrovej 73 Engvej 45 Højagervej 2 Bolbrovej 80 Engvej 47 Højskolevej 11 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 21 byområdet: hørsholm nord 22 byområdet: hørsholm nord Højskolevej 14 Mosevej 51 Rungstedvej 105 Vestre Pennehavevej 1A Håndværkersvinget 4 Mosevej 53 Rungstedvej 109 Vestre Pennehavevej 2 Håndværkersvinget 6 Mosevej 55 Rungstedvej 113 Valdemarsvej 1 Kastanievej 1 Mosevej 57 Rungstedvej 129 Valdemarsvej 2 Kastanievej 5 Mosevej 59 Rungstedvej 133 Valdemarsvej 10 Kildevej 3 Mosevej 61 Sanskevej 9B Vallerød Banevej 3B Kildevej 4A Mosevej 63 Sanskevej 15C Vallerød Banevej 7A Kirkebakken 5 Mosevej 65 Selmersvej 3 Vallerød Banevej 11A Knudsvej 1 Mosevej 67 Selmersvej 6 Vallerød Banevej 13 Knudsvej 8 Mosevej 69 Selmersvej 11 Vallerød Banevej 14C Knudsvej 29 Mosevej 1A Skellet 4-32 Vallerød Banevej 22B Kokkedal Allé 4 Mosevej 4 Skrænten 2-34 Vallerød Banevej 23A Kokkedal Allé 6 Mosevej 13 - 27 Skrænten 10 Vallerød Banevej 23B Kokkedal Allé 7 Mosevej 41 - 71 Skrænten 24 Vallerød Banevej 23C Kokkedalsvej 16 Møllevej 3B Stadionálle 5 Vallerød Banevej 30 Kokkedalsvej 20A+B+C+D Parkvej 1 Stampevej 4 Vallerød Banevej 48 Kærvej 8 Parkvej 2 Stampevej 6 Vallerød Banevej 52 Louis Petersensvej 1 Parkvej 6 Stampevej 13 Vallerødgade 2 Lundevej 26 Parkvej 20 Stampevej 17A Vallerødgade 6B Lundingsvej 4 Pennehave 5 Stampevej 17B Vallerødgade 8B Lundingsvej 6 Pennehave 7 Strandbjerg 1A Vallerødgade 13B Lundingsvej 8 Rungsted Strandvej 132 Svendsvej 1B Vallerødgade 15B Lyngsø Allé 3 Rungsted Strandvej 139 Svendsvej 9 Vallerødvænge 15C Marievej 1 Rungsted Strandvej 143 Svenstrupvej 3A Vallerødgade 16B Mortenstrupvej 19-21 Rungsted Strandvej 151 Svenstrupvej 3C Vallerødgade 26 Mortenstrupvej 25-27 Rungsted Strandvej 155 Svenstrupvej 9 Vallerødgade 8A Mortenstrupvej 2-54 Rungsted Strandvej 157 Svenstrupvej 19 Vallerødvænge 12 Mortenstrupvej 3 Rungsted Strandvej 183 Svenstrupvej 20A Vesterled 2-32 Mortenstrupvej 8 Rungsted Strandvej 185 Tværvej 3 Østre Pennehavevej 4 Mortenstrupvej 18 Rungsted Strandvej 197A Usserød Kongevej 12A-C Østre Pennehavevej 5 Mortenstrupvej 19 Rungsted Strandvej 199B Usserød Kongevej 20 Østre Pennehavevej 9 Mortenstrupvej 25 Rungsted Strandvej 203 Usserød Kongevej24 Østre Pennehavevej 20B Mortenstrupvej 28 Rungsted Strandvej 219 Usserød Kongevej 26 Ørbæksvej 16 Mortenstrupvej 42 Rungsted Strandvej 275 Usserød Kongevej 28 Mortenstrupvej 75 Rungsted Strandvej 298 Usserød Kongevej 29A Mosevej 1-27 Rungsted Strandvej 300 Usserød Kongevej 30 Mosevej 41-71 Rungsted Strandvej 302 Usserød Kongevej 31 Mosevej 4 Rungsted Strandvej 316 Usserød Kongevej 32 Mosevej 13 Rungsted Strandvej 320 Usserød Kongevej 34 Mosevej 15 Rungstedvej 1 Usserød Kongevej 36 Mosevej 17 Rungstedvej 9A Usserød Kongevej 43B-E Mosevej 19 Rungstedvej 13 Usserød Kongevej 45 Mosevej 21 Rungstedvej 23 Usserød Kongevej 50 Mosevej 23 Rungstedvej 41 Usserød Kongevej 52 Mosevej 25 Rungstedvej 47 Usserød Kongevej 95 Mosevej 27 Rungstedvej 55 Usserød Kongevej 102 Mosevej 41 Rungstedvej 87 Usserød Kongevej 108 Mosevej 43 Rungstedvej 93 Usserød Kongevej 120 Mosevej 45 Rungstedvej 97 Usserød Kongevej 125 Mosevej 47 Rungstedvej 99 Usserød Kongevej 141 Mosevej 49 Rungstedvej 103 Usserød Kongevej 145 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 23 byområdet: hørsholm syd De bevaringsværdige bygninger i kom- Kirkeallé 1 Sandbjergvej 79 munen blev registreret i forbindelse med Kløvervang 25 Sdr. Jagtvej 1 Linstowsvej 2 Sdr. Jagtvej 2 blev registeret. En ny registrering, hvor Mellemvang 16 Sdr. Jagtvej 8A også bebyggelser registreres og vurde- Mellemvang 18 Sdr. Jagtvej 10 res forventes færdig i løbet af 2009. Mellemvang 19 Sdr. Jagtvej 11 Barakstien 2 Mellemvang 21 Sdr. Jagtvej 26A Christiansgave 50 Pinjehøj 20 Sdr. Jagtvej 43B Egtoftevej 8 Rungsted Bytorv 2 Sdr. Jagtvej 45 Egtoftevej 10 Rungsted Strandvej 6 Skovvænget 10A Elmevej 8 Rungsted Strandvej 36A Skovvænget 12B Fagerhøjvænge 1C Rungsted Strandvej 39 Skovvænget 14A Fagerlunden 6A Rungsted Strandvej 49 Smidstrupørevej 8 Folehavevej 1 Rungsted Strandvej 62B Smidstrupørevej 10 Folehavevej 3 Rungsted Strandvej 65 Smidstrupørevej 14 Folehavevej 5 Rungsted Strandvej 67 Sofievej 1 Folehavevej 13 Rungsted Strandvej 68 Sofievej 8 Folehavevej 17 Rungsted Strandvej 69D Sofievej 11 Folehavevej 19 Rungsted Strandvej 71A Sofievej 13 Folehavevej 21 Rungsted Strandvej 73B Stolbergsvej 5 Folehavevej 23A-C Rungsted Strandvej76E Stolbergsvej 7 Folehavevej 25 Rungsted Strandvej 77 Stolbergsvej 9 Folehavevej 58A Rungsted Strandvej 85 Stolbergsvej 11 Folehavevej 72 Rungsted Strandvej 93 Stolbergsvej 13 Folehavevej 125A Rungsted Strandvej 94B Stolbergsvej 15 Folehavevej 125B Rungsted Strandvej 95 Stolbergsvej 17 Fredheimvej 145 Rungsted Strandvej 97 Stolbergsvej 19 Fredheimvej 2A Rungsted Strandvej 99 Stolbergsvej 20B Fredheimvej 6 Rungsted Strandvej 101 Stolbergsvej 21 Fredheimvej 7 Rungsted Strandvej 102 Stolbergsvej 26 Fredheimvej 15 Rungsted Strandvej 103 Stolbergsvej 28 Gl. Hovedgade 2 Rungsted Strandvej 104 Stolbergsvej 30 Gl. Hovedgade 3A Rungsted Strandvej 105A Stolbergsvej 32 Gl. Hovedgade 5 Rungsted Strandvej 106 Stolbergsvej 34 Gl. Hovedgade 7 Rungsted Strandvej 111 Stolbergsvej 36 Gl. Hovedgade 9 Rungsted Strandvej 112A Stolbergsvej 3 Gl. Hovedgade 11 Rungsted Strandvej 112B Sømandshvilevej 3 Gl. Hovedgade 12 Rungsted Strandvej 113 Ulvemosevej 2 Gl. Hovedgade 14 Rungsted Strandvej 114 Ulvemosevej 4 Gøgevang 83 Rungsted Strandvej 116 Ulvemosevej 7 Hveensvej 5 Rungsted Strandvej 118 Ulvemosevej 9 Hørsholm Kongevej 9 Rungstedvej 2 Vestre Stationsvej 7 Immortellevej 10 Rungstedvej 26 Vestre Stationsvej 12 Immortellevej 11 Rungstedvej 36 Vestre Stationsvej 16 Immortellevej 15 Rungstedvej 38 Ved Møllen 8 Ingeborg Vænge 2 Rungstedvej 76 Ved Møllen 10 Karen Blixens Vej 21 Rungstedvej 78A Østre Stationsvej 2 Karen Blixens Vej 23 Rungstedvej 78C Østre Stationsvej 3A Kong Georgsvej 4 Rungstedvej 82 Østre Stationsvej 3B Kong Georgsvej 5 Rungstedvej 84 Østre Stationsvej 6 Kong Georgsvej 6 Sandbjergvej 75A Østre Stationsvej 9 - 23 udarbejdelse af Kommuneatlas i 2000, hvor alle ejendomme opført efter 1960 Hørsholm Syd Bevaringsværdige bygninger registreret i 2000 Idrætspark USSERØD Uss erød Å RUNGSTED HØRSHOLM Rungsted Rungsted Station Hegn Folehave SMIDSTRUP 24 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 25 byområdet: hørsholm vest De bevaringsværdige bygninger i kommunen blev registreret i forbindelse med udarbejdelse af Kommuneatlas i 2000, hvor alle ejendomme opført efter 1960 blev registeret. En ny registrering, hvor også bebyggelser registreres og vurderes forventes færdig i løbet af 2009. Agiltevej 17 Agiltevej 19 Donsevej 17 Hørsholm Vest Grønnegade 1 Grønnegade 9A Grønnegade 9B Grønnegade 11 Grønnegade 12 Bevaringsværdige bygninger registreret i 2000 Grønnegade 13 Grønnegade 14 Grønnegade 19 Grønnegade 20 Grønnegade 25A Grønnegade 29 Grønnegade 34 Grønnegade 49 Grønnegade 51 Hvedehavevej 3 Kettingevej 12 Landsbyen 6 Landsbyen 9A Landsbyen 9B Landsbyen 12 Overdam Langeltevej 1 Langeltevej 2 Slutterup Langeltevej 4 Grønnegade Pilekærvej 2 Segnerøddalsvej 3 Kettinge Sjælsmarkvej 1A Stumpedyssevej 6A Stumpedyssevej Sjælsø Lund Isterød Sjælsmark SJÆLSØ 26 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 27 landområdet Landområdet både værdifulde helheder og de ved placering og udformning. Endelig i landområdet. Opgaven er at forene Naturbeskyttelse indgreb kan derfor påvirke nogle særligt værdifulde enkeltelementer, skal offentlighedens muligheder for interesserne i landområdet gennem Vilde planter og dyr er sårbare plante- og dyrearter positivt og der skal beskyttes. Beskyttelsesom- at opleve og få adgang til værdierne en flersidig arealanvendelse, der over for, at deres levesteder for- andre negativt. Naturen og kulturlandskabet har læn- råder omfatter først og fremmest vurderes. giver mulighed for natur, rekreation svinder eller ændres. Byudvikling, ge været på tilbagetog i hovedstads- områder med særlige værdier i og produktion. (Produktionserhverv i nye trafikanlæg, rekreative anlæg Hvad er værdierne? Ændring af tilstand eller areal- landområdet omfatter erhverv, som mv. har betydet, at det åbne land Naturbeskyttelsen og de biologiske anvendelse inden for beskyttelses- er afhængige af naturressourcer og er blevet indskrænket igennem interesser er knyttet til vilde dyr og Hvorfor beskytte? områder forudsætter, at der er tale deres kvalitet, fx landbrug, skovbrug mange år, men også landbrugsdrif- planter og deres levesteder. Det er ner i det åbne land. Ofte kan ødelagte Formålet med at beskytte land- om ”væsentlige samfundsmæssige og vandindvinding). tens intensivering og modernisering vigtigt for plante- og dyrelivet med landskabs-, natur- og kulturværdier skabs-, natur- og kulturværdier i det hensyn”. Hermed forstås både større har betydet, at naturens tilstand er større, sammenhængende natur- ikke genskabes, og det er derfor åbne land og i den grønne struktur nødvendige anlæg som trafik- og Hvad er værdierne? blevet forringet. Ophør af tidligere områder, der rummer et rigt udbud vigtigt med en almen forståelse for er at sikre oplevelsesmuligheder forsyningsanlæg, og andre offentlige De landskabelige værdier drejer sig ekstensiv drift har medført, at visse af føde og af levesteder. For de fleste værdierne. Beskyttelsesområderne nu og i fremtiden, og at værne om og private anlæg, som kommunen om landskabet, som det umiddelbart landbrugsarealer med naturtyper plante- og dyrearter gælder, at store må ses i tæt sammenhæng med den naturen for derved at fastholde eller staten vurderer, er planlæg- kan ses og opleves. Nogle land- som enge, overdrev og moser mm. bestande er nødvendige for, at ar- grønne struktur (se afsnittet om fri- regionen som et attraktivt sted at bo ningsmæssigt velbegrundede og skaber er varierede og sammensat forsvinder eller gror til. terne i et givet område kan overleve luftsområder og –anlæg), fordi de gi- og besøge. forenelige med landskabs-, natur- af mange landskabselementer, fx Landskabs-, natur- og kulturværdier området, fordi byudvikling mange landzonen. steder medfører et konstant pres for udvidelser og placering af byfunktio- og kulturværdierne i det konkrete skov, sø og bakker. Andre landska- Der er behov for mere natur og af områder af særlig kvalitet, smukke Hvordan sikres værdierne? beskyttelsesområde. Placering af re- ber er enkle med kun ét element, naturpleje og for at skabe adgang til De biologiske kerneområder omfatter landskaber, rig natur og spændende I beskyttelsesområder må der ikke kreative friluftsanlæg kan bl.a. være fx strandeng. Uden for de udpegede spændende naturområder. Rekreativt større, sammenhængende områder kulturhistorie. ske indgreb, som strider mod de begrundet ud fra almene interesser beskyttelsesområder findes enkelte, er skov og strand af størst betyd- med skove, søer, og kystvande samt udpegede, særlige værdier. Der til- ved at være alment benyttede eller ofte mindre elementer, med landska- ning, men det er vigtigt, at der bliver eng, mose og overdrev. Kerneom- I forbindelse med Regionplan lades ikke nye anlæg eller ændret offentligt tilgængelige, ved at opfylde belig værdi, fx landsbyer, markant mulighed for almen adgang til og op- råder omfatter generelt en 25 m 2005 blev der i samarbejde med arealanvendelse, som kan medføre et samfundsmæssigt behov eller beplantning, diger og levende hegn hold i flest mulige af det åbne lands beskyttelseszone rundt om eksiste- de daværende amter foretaget væsentlige miljøgener. Ved ønsker ved at tilgodese lokale og regionale samt vandløb, søer, moser og ved- naturområder. rende skove og § 3-naturtyper. en konkretisering af, hvad der er om anlæg eller ændret anvendelse almene hensyn. varende engarealer. særlige bevaringsværdier og natur- inden for beskyttelsesområder skal Den stigende organiserede sports- Spredningskorridorer forbinder ker- beskyttelsesinteresser. Helheds- der altid ske en konkret vurdering De landskabelige værdier Hvordan tages hensyn til værdierne? aktivitet i skove og andre natur- neområderne med hinanden og giver planen viderefører udpegningerne af særligt værdifulde helheder og Et attraktivt landskab er et landskab Inden for de udpegede landskabelige områder kræver koordinering med mulighed for, at planter og dyr kan fra Regionplan 2005. enkeltelementer. Det skal vurderes, med godt miljø, natur og rekreative beskyttelsesområder må der som naturbeskyttelsen. Ved anlæg af sprede sig gennem det åbne land. I om den planlagte ændring er ufor- muligheder. Landskabet er i stigende hovedregel kun opføres bygninger og stier og rekreative anlæg er det spredningskorridorerne er der behov Hvad er beskyttelsesområder? enelig med de særlige værdier, eller grad et samfundsansvar, fordi nye anlæg, der er erhvervsmæssigt vigtigt at tage hensyn til natur- for at øge naturkvaliteten og skabe Beskyttelsesområder er områder, om den pågældende bebyggelse eller påvirkning af landskab, natur og nødvendige for driften af landbrug og områdets sårbarhed. De forskellige bedre sammenhæng mellem de hvor landskabs-, natur- og kultur- det pågældende anlæg kan gennem- miljø berører andre end den enkelte skovbrug. plante- og dyrearter stiller meget eksisterende naturområder. Det kan værdier ikke må forringes. Det er føres, hvis der tages særlige hensyn virksomhed eller ejer af en ejendom forskellige krav til levesteder. Samme bl.a. gøres ved at sikre afgræsning af ver muligheder for rekreativ oplevelse 28 på længere sigt. retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 29 landområdet landområdet enge og overdrev, oprense og genop- vandmiljø. Projekterne gennem- normalt have stor negativ effekt for og nyere tid er ikke på samme måde rette vandhuller, plante levende hegn føres i dialog og samarbejde med plante- og dyreliv. Skaden kan dog beskyttet af sektorlovgivning. Der og trægrupper langs vandløb. Nogle kommune, lodsejere, interesse- ofte mindskes ved kompenserende er pligt til at inddrage de regionale Retningslinjer – samlet for landskabs-, natur- og kulturværdier spredningskorridorer indeholder organisationer mv. foranstaltninger, fx faunapassager museer, når der udarbejdes planer, 4.1.1 Inden for de udpegede af ren jord. Nødvendige bygninger og erstatningsbiotoper. Vandindvin- der berører bevaringsværdier. beskyttelsesområder må tilstanden og anlæg inden for beskyttelses- eller arealanvendelsen af særligt områder skal placeres og udformes Hvad er værdierne? værdifulde sammenhængende med hensyntagen til bevaring og De kulturhistoriske interesser omfat- helheder eller enkeltelementer ikke beskyttelse samt mulighed for beskyttede § 3-naturtyper. Spredningskorridorer med en reel biologisk Værdifulde naturområder med dingen bør koordineres med natur- funktion omfatter generelt en 25 m karakteristiske, sjældne og truede hensyn. beskyttelseszone rundt om eksiste- dyre- og plantearter kan bevares rende skove og § 3-naturtyper. ved at sikre, at der opretholdes en Ved indgreb i biologiske beskyttel- ter dels synlige spor fra oldtid til ændres. Ændringer kan dog ske forbedring af landskabs-, natur- og ekstensiv drift. Det er vigtigt, at der sesområder forudsættes det, at der nyere tid, fx stendysser, gravhøje, som led i forbedring af områdernes kulturværdierne. Også mindre naturområder i agerlan- i områderne foretages pleje, fx ved med udgangspunkt i retningslinjerne landsbyer, husmandsbebyggelser, landskabs-, natur- og kulturvær- 4.1.5 Inden for beskyttelsesom- det uden for de udpegede beskyt- rydning af tilgroede arealer og/eller og de lovgivningsmæssige krav dels områder hvor der er ikke synlige dier eller i medfør af allerede gæl- råder skal der generelt tilstræbes telsesområder er nødvendige for at ved at opsætte hegn, så arealerne vedr. naturbeskyttelse og landzone- spor, men stor sandsynlighed for at dende bestemmelser i en fredning størst mulig adgang og mulighed bevare et alsidigt plante- og dyreliv, kan afgræsses. I en række områder administration foretages en konkret gøre fund i jorden. eller lokalplan. for oplevelse og forståelse af land- fordi de udgør ”trædesten”, hvor- kan der samtidig med forbedring af vurdering af, hvilke naturtyper der 4.1.2 Tilstanden og arealanven- skabs-, natur- og kulturværdierne. fra planter og dyr kan sprede sig. naturindholdet sikres kulturhistoriske berøres, om nødvendigt også af Hvordan tages hensyn til værdierne? delsen i beskyttelsesområderne Den almene adgang kan dog be- Disse småbiotoper omfatter grøfter, værdier. Især middelalderlige kultur- deres tilstand og konsekvenserne for I de udpegede kulturhistoriske må kun ændres, såfremt det kan grænses inden for områder, der er levende hegn, jord- og stendiger, spor og spor fra oldtid kan beskyttes de berørte arter og naturtyper. beskyttelsesområder må der som begrundes ud fra væsentlige sam- særligt sårbare. Inden for beskyt- markskel, gravhøje og andre uopdyr- ved, at landbrugsjord udlægges til hovedregel kun opføres bygninger og fundsmæssige hensyn, og såfremt telsesområderne skal der i forbin- kede pletter. permanent græsning. Det har tillige Kulturhistoriske interesser nye anlæg, der er erhvervsmæssigt det ud fra en konkret vurdering delse med etablering af intensivt gavnlig effekt på vandmiljøet. I de senere år er der kommet øget nødvendige for driften af landbrug og kan ske uden at tilsidesætte de husdyrhold, der kræver vurdering fokus på at bevare kulturhistoriske skovbrug og fiskeri, eller bygninger særligt værdifulde sammenhæn- af virkningerne på miljøet (VVM), Hvordan sikres værdierne? 30 De biologiske interesser kan sikres Hvordan tages hensyn til værdierne? helheder i landskabet (kulturmiljøer), og anlæg, hvis det ikke forringer, gende helheder eller enkelte foretages en konkret vurdering af gennem områdeplanlægning og I de udpegede biologiske beskyt- dvs. områder der afspejler væsent- men derimod harmonerer med de elementer. konsekvenserne for landskabs-, naturforvaltning. Hensigten er en telsesområder må der ikke gennem- lige træk af den samfundsmæssige særlige kulturværdier. Det er vigtigt 4.1.3 Inden for beskyttelsesom- natur- og kulturværdierne. Det skal helhedsorienteret indsats, som til- føres byudvikling, rekreative eller udvikling. Mange kulturhistoriske at bevare helheden af landskabs- og råderne må der som hovedregel ved den konkrete afgørelse om godeser vandmiljø, natur, landskab, tekniske anlæg, hvis det forringer spor og selve fortidsminderne er naturtyper og kulturhistoriske ele- ikke planlægges eller gennemføres tilladelse eller om fastsættelse af kulturmiljø, friluftsliv og offentlig eksisterende naturområder og leve- beskyttet gennem Naturbeskyt- menter, og en analyse ud fra de sær- byggeri og anlæg ud over det, der konkrete tilladelsesvilkår sikres, at adgang. På baggrund af analyse af steder, muligheden for at foretage telsesloven og Museumsloven. I lige og karakteristiske kulturhisto- er erhvervsmæssigt nødvendigt for virksomheden eller anlægget ikke naturens tilstand og udvikling samt naturgenopretning eller muligheden områder med sådanne spor gælder riske træk bør indgå i den konkrete driften af landbrug og skovbrug, er til gene for oplevelsen af områ- mulighederne for friluftsliv opstiller for at etablere nye levesteder. An- ønsket om beskyttelse derfor i høj vurdering af placering og udformning eller inddrages arealer til byudvik- dernes særlige værdier. område- og naturforvaltningsplaner læg og indgreb, der reducerer eller grad det omgivende landskab, hvor af evt. nye bygninger og anlæg. ling, råstofindvinding og placering konkrete projektforslag til forbedrin- skaber barrierer gennem kerneom- der ofte er sandsynlighed for at gøre ger af det samlede natur-, kultur- og råder og spredningskorridorer, vil fund. Kulturmiljøer fra middelalder retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 31 landområdet landområdet Landområdet 4.1.6 Inden for internationale beskyttelseslovens § 3. Sten- og naturbeskyttelsesområder for jorddiger skal beskyttes i overens- plante- og dyrearter og naturtyper, stemmelse med Museumsloven. der er omfattet af EF-direktiver om 4.1.10 Inden for de konkret af- Fuglebeskyttelsesområder og Habi- grænsede kirkeomgivelser gælder tatområder, må der ikke ske forrin- yderligere, at byggeri, anlæg og gelse af naturtyper og levesteder skovplantning kun må gennem- eller ske betydelig forstyrrelse af føres, hvis det ikke forringer de arter, for hvilke området et ud- oplevelsen af samspillet mellem peget, herunder ved påvirkning fra kirke og landskab. ændringer uden for områderne. 4.1.11 I landsbyen, Sjælsmark 4.1.7 Der må ikke foretages æn- skal de karakteristiske, oprindelige dringer, som overskærer spred- træk søges bevaret, og eventuelt ningskorridorerne, reducerer eller nybyggeri, anlæg mv. skal ske på forringer spredningskorridorernes baggrund af en lokalplan. Lokal- biologiske værdi, uden at der planlægning skal have til formål at sikres kompenserende foranstalt- bevare landsbyen og tage hensyn ninger. Spredningsmulighederne til kulturhistoriske, landskabelige for vilde planter og dyr skal søges og naturmæssige træk, herunder øget gennem forbedring af eksi- sammenhængen med kultur- sterende eller etablering af nye historiske træk i den omgivende naturområder. dyrkningsflade. 4.1.9 I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kultur- 0 1 2 km Landområdet historiske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal gene- Signatur 0 relt være muligt at etablere nye Landsby 1 0 2 km Signatur Kystnærhedszone Visse naturtyper skal beskyttes Regionale friluftområder Signatur i overensstemmelse med Natur- Landsby Grønne kiler og den fjerde grønne ring Landsby Fremtidig regional ringsti Kommunegrænse Fremtidig regional ringsti Kystnærhedszone Kystnærhedszone retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Regionale friluftområder Helhedsplan 2009-2020 Regionale friluftområder retningslinjer for arealanvendelse og rammer forGrønne lokalplanlægning kiler og den fjerde33 grønne r Grønne kiler og den fjerde grønne ring Kommunegrænse 2 km Landområdet Fremtidig regional ringsti naturområder og småbiotoper. 32 1 Kommunegrænse landområdet landområdet samlede beskyttelsesområder for landskabs-, natur- og kulturværdier naturbeskyttelse 0 0 1 2 km Signatur 0 1 Særlig landsby Samlede beskyttelsesområder 2 km Geologiske enkeltlokaliteter 0 2 km Samlede beskyttelsesområder Beskyttet landskab, natur, kultur Kommunegrænse Signatur Særlig landsby Geologiske enkeltlokaliteter Beskyttet landskab, natur, kultur 34 1 Kommunegrænse retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Signatur Særlig landsby Geologiske enkeltlokaliteter Beskyttet landskab, natur, kultur Kommunegrænse Helhedsplan 2009-2020 1 2 km Signatur 0 1 2Samlede kmoverdrev Kerneområder: Skov, sø og Naturbeskyttelse beskyttelsesområder Kerneområde: Nivå bugt Kommunegrænse Signatur Kerneområder: Skov, sø og overdrev Spredningskorridorer Kommunegrænse Helhedsplan 2009-2020 1 2 km Naturbeskyttelse Signatur Spredningskorridorer Kerneområde: Nivå bugt 0 Kerneområder: Skov, sø og overdre Kerneområde: Nivå bugt Spredningskorridorer Kommunegrænse retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 35 landområdet landområdet kulturhistoriske værdier landskabsværdier Kort indsættes... Signaturforklaring og målepind kan evt. flyttes rundt på... 0 1 2 km Signatur 0 1 Særlige landsbyer 2 km Øvrige landsbyer Kirkeomgivelser Signatur Kulturhistoriske værdier Kommunegrænse Særlige landsbyer Øvrige landsbyer Kirkeomgivelser 36 0 Kulturhistorie Kulturhistoriske retningslinjer for værdier arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Kommunegrænse 0 1 2 km Kulturhistorie Signatur Særlige landsbyer Øvrige landsbyer Kirkeomgivelser 1 2 km Landskab Signatur 0 2 km værdier Områder1med landskabelige Kulturhistorie 0 1 Landskab Kommunegrænse Signatur Signatur Områder med landskabelige værdier Kommunegrænse 2 km Områder med landskabelige værdie Kommunegrænse Kulturhistoriske værdier Helhedsplan 2009-2020 Kommunegrænse Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 37 landområdet landområdet lavbundsarealer Lavbundsarealer skal så vidt muligt er højest prioriteret, er de områder, friholdes for byggeri og anlæg, som som ligger inden for sammenhæn- Lavbundsarealer er lavtliggende ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt gende grønne træk og sprednings- områder, tidligere enge og moser, for jordbrugsdrift, og som forhindrer korridorer. afvandede søer og tørlagte kyst- senere genopretning til vådområde strækninger, som i vidt omfang er eller andre naturområder. Der kan opdyrket landbrugsmæssigt. Hensig- ikke gives tilladelse til konkrete ten med udpegning af lavbundsarea- bygge- og anlægsarbejder, der for- ler er at sikre mulighed for at bevare hindrer genskabelse af et naturligt og eventuelt genskabe nogle af de vandstandsniveau på lavbunds- naturtyper, herunder enge, moser og arealer, der er udpeget til at kunne lavvandede søer, som er gået tilbage genoprettes til vådområder. De pga. intensiv dræning og dyrkning. lavbundsarealer, der naturmæssigt Lavbundsarealer Retningslinjer for lavbundsarealer 4.1.8 På lavbundsarealer skal byg- kan der gennemføres undersø- geri og anlæg så vidt muligt und- gelser, projekter og etablering gås. Eventuelt nødvendigt byggeri af vådområder for at reducere og anlæg skal udformes, så det udvaskningen af næringsstoffer til ikke forhindrer, at et lavbundsareal vandmiljøet, jf. Vandmiljøplan II og i fremtiden kan genetableres som III. I de udpegede områder må der vådområde eller eng. ikke meddeles tilladelse til byggeri, 4.4.5 Inden for områder, herunder anlæg mv., som forhindrer, at det landbrugspligtige arealer, der er naturlige vandstandsniveau kan udpeget som lavbundsarealer, der genskabes. 0 1 2 km Signatur 0 1 Lavbundsarealer Lavbundsarealer 2 km Kommunegrænse Signatur kan genoprettes til vådområder, Lavbundsarealer Kommunegrænse 38 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 0 1 2 km Lavbundsarealer Signatur Lavbundsarealer Kommunegrænse retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 39 landområdet landområdet landbrugsarealer Landbrug Landbrugsområderne er de arealer, knytning til eksisterende byområder, der fremkommer efter fradrag for således at den klare grænse mellem Landbrugserhvervet er i større eller eksisterende og planlagte byområ- by og land bevares. Ved planlæg- mindre grad påvirket af andre areal- der, skove, større søer og militære ning af byudvikling, tekniske anlæg, interesser. I det åbne land drejer arealer. Retningslinjerne for landbrug fritidsanlæg mv. i det åbne land bør det sig om beskyttelse af natur, skal sikre, at der ikke sker unødig der ske en vurdering af de berørte kulturminder, landskab og miljø og inddragelse af god landbrugsjord til ejendommes arronderingsforhold, udnyttelse af råstoffer. I forhold til andre formål, herunder bymæssige investeringsniveau og størrelse beskyttelse af natur, kulturmiljø og formål. Samtidig skal planlægningen således, at forholdene ikke forringes landskab i det åbne land har land- søge at sikre landbrugserhvervets unødigt, men evt. søges forbedret. bruget en central placering som for- udviklingsmuligheder og derigennem valter af det åbne land. Det er land- bevare det åbne lands karakter af Særligt værdifulde landbrugsjorder brugsdriften, der i høj grad har skabt landbrugsland. En fortsat dynamisk Særligt værdifulde landbrugsjorder de landskabelige, kulturhistoriske og og tilpasningsdygtig udvikling af er udpeget på baggrund af jordens naturmæssige værdier, som Natur- landbruget forudsætter, at eksiste- dyrkningsværdi, dvs. jordens bonitet. beskyttelsesloven søger at beskytte rende, sammenhængende land- Høj dyrkningsværdi omfatter bonitet og bevare. Det er også disse værdier, brugsområder så vidt muligt bevares JB5-10. Middel dyrkningsværdi om- som landbrugsdriften i fremtiden bør og ikke splittes op af andre former fatter bonitet JB2-4. Lav dyrknings- medvirke til at sikre samtidig med for arealanvendelse. Byudvikling, værdi omfatter bonitet JB1. Øvrige den landbrugsmæssige drift. tekniske anlæg, fritidsanlæg mv. bør områder omfatter bonitet JB11, således fortsat primært placeres i til- JB12. Den dyrkningsmæssige værdi 4.4.1 De særligt værdifulde land- arrondering, investeringsniveau og boliger og rekreative anlæg og af brugsområder skal søges opret- størrelse samt mulighederne for hensyn til landbrugets produktions- holdt til landbrugsformål. jordfordeling. vilkår. 4.4.2 Når landbrugsarealer ind- 4.4.3 Det skal sikres, at der er en 4.4.4 Inden for Særligt Følsomme drages til byformål, tekniske og passende afstand mellem eksiste- Landbrugsområder (SFL-områder) rekreative anlæg mv. skal der i rende landbrug og ny miljøfølsom søges landbrugsdriften ekstensi- videst muligt omfang tages hensyn anvendelse som fx boliger og veret via frivillige aftaler og dertil til landbrugsmæssige forhold, rekreative anlæg, så miljøkonflikter hørende tilskudsordning til miljø- såsom de berørte ejendommes undgås både af hensyn til de nye venlige jordbrugsforanstaltninger. Kort indsættes... Signaturforklaring og målepind kan evt. flyttes rundt på... Retningslinjer for jordbrug 0 1 2 km Signatur 0 1 2 km Særligt værdifuldt værdifulde landbrugsområder Særligt landbrug Kommunegrænse Signatur Særligt værdifuldt landbrug Kommunegrænse retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 0 1 Helhedsplan 2009-2020 2 km Landbrug Særligt følsomme følsomme landbrugsområder landbrugsområder Særligt Særligt følsomme landbrugsområder 40 Landbrug Signatur Særligt værdifuldt landbrug Særligt følsomme landbrugsområder Kommunegrænse retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 41 landområdet landområdet skovrejsning er desuden påvirket af ejendommens beliggenhed. Således er landbrugs- Skovrejsning ninger skal overholdes. Eventuelle tilplantningsplaner bør fremsendes jorden i Fingerbyens eksisterende Skovområder har stor betydning i til det lokale museum (Hørsholm kiler og ringe ikke udpeget som indsatsen for at bevare og øge den Egns Museum), der kan foretage særlig værdifuld landbrugsjord. Ved biologiske mangfoldighed, og de er undersøgelser af sårbare arkæologi- ændring af arealbenyttelsen fra land- med til at sikre godt drikkevand, da ske forekomster. Der er afsat midler brug/gartneri er arealerne underlagt grundvand dannet under skov har hertil via Museumsloven. en række restriktioner som følge af, en høj kvalitet i forhold til grund- at de rekreative interesser tillægges vand under landbrugsjord, hvor der Udpegning af områder, den højeste prioritet. anvendes gødning og pesticider. hvor skovrejsning er uønsket Skovområder begrænser drivhusgas I de områder, hvor skovrejsning Særligt følsomme i atmosfæren ved lagring af kulstof i er uønsket, er baggrunden for at landbrugsjorder (SFL-områder) træerne, og ikke mindst er skovene udpege arealerne at sikre kirke- Særligt Følsomme Landbrugsom- et af de vigtigste friluftsområder. omgivelser, værdifulde kulturmiljøer og landskaber samt særlige natur- råder (SFL-områder) er udpeget af hensyn til beskyttelse af grundvand, Udpegning af skovrejsningsområder værdier. Der er taget hensyn til vandmiljø og naturinteresser. Skovrejsning er ny skov, som rejses lavbundsområder og områder med på landbrugsjord. Der plantes hoved- dyrkningsjorder af høj kvalitet. sagligt løvskove med danske hjemmehørende træarter som eg, bøg, ask, el og mange buske. Udpegningen af skovrejsningsområder er sket med henblik på at beskytte grund- Retningslinjer for skovrejsning og drikkevandsressourcer, forbedre 4.5.1 De udpegede skovrejs- forholdene for dyre- og plantelivet, ningsområder (positivområderne) herunder fremme deres sprednings- ønskes tilplantet med skov. muligheder, samt øge mulighederne 4.5.2 Inden for de områder, hvor for friluftsoplevelser omkring byerne. skovrejsning er uønsket (negativområderne) må der ikke plantes Uanset at et område er udpeget skov. til skovrejsningsområde, gælder 4.5.3 Inden for det øvrige land- Naturbeskyttelseslovens bestemmel- område (neutralområderne) kan ser om beskyttelse af naturområder der plantes skov. og fortidsminder, ligesom evt. fred- 0 1 2 km Signatur 0 1 Skovrejsningsområde Skovrejsning 2 km Eksisterende skov Skovrejsning uønsket Kommunegrænse Signatur Skovrejsningsområde Eksisterende skov Skovrejsning uønsket 42 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Kommunegrænse Helhedsplan 2009-2020 0 1 2 km Skovrejsning Signatur Skovrejsningsområde Eksisterende skov Skovrejsning uønsket Kommunegrænse retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 43 landområdet landområdet organiserede fritidsformål, fx sport- etablerer en sammenhængende grøn anlæg, der placeres i landområdet, struktur, som vil få betydning for hele Retningslinjer for friluftsområder Gode friluftsmuligheder er en del af skal således som udgangspunkt være hovedstadsområdet. Kileforlængel- 1.2.2 Den grønne struktur omfat- grønne kiler, ringe og kystkiler, dels 4.2.4 Befolkningens adgang til vores velfærd og er med til at styrke offentligt tilgængelige og uhegnet. serne indeholder fredninger, natur, ter Fingerbyens grønne kiler og Fingerbyens kileforlængelser og Fingerbyens grønne kiler og ringe, sundhed og livskvalitet gennem ople- ”Ikke-bymæssig” vil sige, at der skal landskab, golfbaner samt arealer, som ringe, kystlinjen, åbne kystkiler den 4. grønne ring. De regionale kyst og kystkiler skal opretholdes velser i naturen. Udvikling af rekrea- være tale om rekreative arealer og kan rumme friluftsanlæg og aflaste mellem by- og sommerhusbebyg- friluftsområder udpeges til over- og forbedres, fx ved opkøb af area- tive tilbud medvirker til at skabe gode anlæg, som er naturligt knyttet til de ”gamle” kiler for flere anlæg til det gelse, kileforlængelser samt land- vejende almen, ikke bymæssig re- ler og anlæg af stier og etablering rammer for bosætning og erhvervsud- en placering i landområdet, og som organiserede friluftsliv. området i øvrigt, som ligger uden kreativ anvendelse med mulighed af støttepunkter. Friluftsområder vikling. Det er derfor af interesse, at ikke hører hjemme i byområdet. for den grønne strukturs regionale for landbrugsmæssig anvendelse. 4.2.5 Fingerbyens grønne kiler og de værdier og kvaliteter, som naturen Større bygningskrævende haller o.a., Kysten og kystvandet friluftsområder. I forbindelse med planlægning og ringe administreres i overensstem- og landskabet kan tilbyde, bevares som ikke er afhængig af placering Kysten er et særligt attraktivt land- 1.2.3 Den grønne struktur skal administration af retningslinjer, melse med godkendte planer for de og fortsat udgør grundlaget for gode i landområdet, betragtes principielt skabstræk med stor rekreativ betyd- søges fastholdt og styrket gen- herunder opfølgning gennem an- enkelte kiler. oplevelser for befolkningen. som byfunktioner, der bør placeres i ning. Stranden og vandet benyttes til nem forbedring af de landskabelige den lovgivning, skal der i afvejnin- 4.2.6 Uden for de udpegede loka- byområdet i byzone. mange rekreative formål og har derfor og rekreative værdier og gennem gen med andre arealanvendelses- liseringsområder til friluftsanlæg generelt stor betydning for befolknin- forlængelsen af de grønne kiler og interesser lægges særlig vægt på kan der etableres mindre anlæg Det åbne land i sin helhed har stor rekreativ værdi, men især de til- De grønne ringe gen. I kommunen savnes flere steder etablering af den 4. grønne ring at sikre de regionale friluftsområ- til det almene friluftsliv og tillades bageværende grønne, ubebyggede De grønne ringe binder de grønne mulighed for at passere langs kysten, med en gennemgående regional ders rekreative funktion. begrænset udvidelse af eksisteren- landområder nærmest det tætte by- kiler sammen på tværs af byfingrene og det er derfor et mål, at sammen- sti. Forbedringer skal ske ved, at 4.2.2 Fingerbyens grønne kiler og de friluftsanlæg, hvis det efter en område har særlig rekreativ betydning og danner en sammenhængende hængende stier skal give mulighed der plantes ny, rekreativ og bynær ringe, kyst og kystkiler skal frihol- konkret vurdering ikke er i konflikt for befolkningen. Friluftsområder af grøn struktur. Den 4. grønne ring, for, at alle kan færdes langs kysten. skov, foretages naturgenopretning des for yderligere bebyggelse og med de øvrige regionplaninteresser. regional betydning er især Fingerby- som blev introduceret som den nye og etableres naturstier og lign. Ad- anlæg til beboelse, erhverv og an- 4.2.7 Den 4. grønne ring skal ens grønne kiler og ringe, kystkilerne ring i Regionplan 2005, vil forbinde Lokale bynære friluftsområder gangs- og opholdsmuligheder skal dre bymæssige formål samt anlæg rumme en gennemgående regional samt kysten og kystvandet. kysten ved Rungsted med Køge En samlet planlægning for lokale søges forbedret både i de regionale til organiserede fritidsformål, som rekreativ sti og sikre en grøn forbin- Bugt i et cirkelslag ca. 20-25 km fra bynære friluftsområder betyder, at friluftsområder og i landområdet begrænser befolkningens adgang delse fra Rungsted Kyst til Karlstrup De grønne kiler og ringe er udpeget Rådhuspladsen. Den 4. grønne ring er der i tilfælde af ønsker om placering i øvrigt, herunder i områder med til og benyttelse af områderne til Mose. Hvor den grønne ring alene som overordnede friluftsområder sammensat af landskabs-, natur- og af enkelte friluftsanlæg skal tages bynær beliggenhed og i de dele af almene, rekreative formål. består af stiforløbet, er udpegnin- til bl.a. ”overvejende almen, ikke- kulturværdier, som skove og søer, stilling til hele landskabet langs den de udpegede beskyttelsesområder, 4.2.3 Åbne, ubebyggede arealer gen af mere principiel karakter. bymæssig rekreativ anvendelse”. fredede områder og lavbundsarealer, del af byranden, som anlægget ligger som rummer særlige landskabs-, i byzone, der indgår som regio- Kileforlængelserne skal forbinde de ”Almen” vil sige, at mulighed for rekreative anlæg som golfbaner og ved og som påvirkes. Den samlede natur- og kulturværdier af væsent- nale friluftsområder i Fingerbyens allerede eksisterende grønne kiler offentlig adgang og ophold er højt kolonihaver samt graveområder. planlægning skal sikre, at landskabets lig rekreativ betydning, og som kan grønne kiler og ringe samt kystki- med den nye grønne ring. værdier bevares, og at anlægget ind- tåle rekreativ benyttelse. lerne som en del af den regionale Arealerne i kileforlængelserne og prioriteret. Offentlig adgang og ophold 44 ved nyanlæg bør sikres uden krav om Kileforlængelser passes i en landskabelig og bymæssig 4.2.1 De regionale friluftsområder grønne struktur, skal friholdes for den nye grønne ring kan bruges til fx klubmedlemskab og ved friholdelse Kileforlængelser forbinder de ”gamle” helhed efter en samlet strategi og ikke omfatter dels Fingerbyens fastlagte bebyggelse. udbygning af den grønne struktur for hegning. Nye rekreative anlæg til kiler med den 4. grønne ring og kun som enkeltvise anlæg. retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 45 landområdet landområdet Friluftsområder og forbedring af friluftslivets mulig- naturligt kan indgå i landområdet, heder, herunder mulighederne for samt anlæg til det overordnede det organiserede friluftsliv. Area- stinet i landområdet. Den bynære lerne skal friholdes for yderligere rekreative zone omfatter områ- bebyggelse og anlæg til beboelse, der, der som udgangspunkt ligger erhverv og andre bymæssige inden for en afstand af ca. 1 km formål. Arealernes landskabs-, fra byranden. Kommunen kan natur- og kulturværdier, frednin- foretage en nærmere afgrænsning, ger, lavbundsarealer, råstofindvin- som medtager yderligere konkrete dingsområder og beskyttelseslinjer områder, såfremt de ligger inden skal respekteres. På arealer med for daglig gang- og cykelafstand og beskyttelsesinteresser kan frilufts- naturligt kan knyttes til byområdet livets muligheder kun forbedres, samt indgår i den landskabelige såfremt det kan ske uden at for- helhed. ringe de værdier, der er årsag til 4.2.9 Som forudsætning for udpegningen. anvendelse af større dele af den 4.2.8 I landområdet uden for bynære zone til lokale friluftsfor- de regionale friluftområder kan mål skal kommunen gennemføre kommunen nærmere afgrænse og en samlet kommuneplanlægning, planlægge for lokale friluftsformål i som tager hensyn til landskabs-, en bynær zone omkring byområder natur- og kulturværdier, sikrer en i Fingerbyen. Der kan planlæg- klar grænse mellem by og land og ges for konkrete arealer og anlæg samlet konkretiserer placeringen til overvejende almene, ikke-by- af nødvendige friluftsområder og mæssige lokale friluftsformål, der anlæg. Landzonestatus fastholdes. 0 1 2 km Friluftområder Signatur 0 1 grønne kiler, 2 km Fingerbyens ringe og kystkiler i landområdet Ny grøn ring Båndlagte arealer Signatur Fingerbyens grønne kiler, ringe og kystkiler i landområdet Ny grøn ring Byområdegrænse 46 retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Båndlagte 2009-2020 arealer Helhedsplan Kommunegrænse 1 2 km Friluftområder Signatur Byområdegrænse Kommunegrænse 0 Fingerbyens grønne kiler, ringe og k Ny grøn ring Byområdegrænse Båndlagte arealer retningslinjer for arealanvendelse og rammer forKommunegrænse lokalplanlægning 47 landområdet landområdet Arealkrævende anlæg skal medvirke til at forbedre levesteder- til § 3-naturområder, grundvandets Dog er der tradition for, at museer og Helhedsplanen inddeler landområdet i ne ved etablering af våde områder og særlige sårbarhed og eventuelt andre udstillinger, der har en speciel lokal Det er vigtigt for befolkningens sund- zonerne 1, 2, 3. Retningslinjerne gæl- beplantning. På lavbundsarealer skal planmæssige interesser i området. tilknytning, historiske forsøgscentre, Retningslinjer for friluftsanlæg hed og livskvalitet, at der gives plads der for nye anlæg og ændring eller anlægget omfatte genopretning af besøgsgårde med dyr, vandrerhjem 4.3.1 Friluftsanlæg, der af areal- til et aktivt friluftsliv. Byvækst og udvidelse af eksisterende anlæg. vådområder eller andre naturområder. Støttepunkter og campingpladser også kan indpas- eller miljømæssige grunde ikke ses i landområdet i det åbne land. kan placeres i byområdet, kan Friluftsanlæg tilflytning øger behovet for alle slags I kulturhistoriske interesseområder Helhedsplanen giver mulighed for fritidsanlæg, samtidig med at grønne Zone 1 er en ”forbudszone” (Sjælsø skal anlæggene kunne indrettes uden at realisere fremtidige, rekreative åndehuller som boldbaner, idrætsan- og område nord for Sjælsø), hvor nye at forringe de sammenhængende kul- støttepunkter. Støttepunkter i land- Friluftsanlæg på land de regionale friluftsområder under læg, kolonihaver og nyttehaver inden arealkrævende friluftsanlæg ikke kan turmiljøer og dannelsesformer, der er området skal fremme det almene Retningslinjerne om friluftsanlæg på hensyntagen til beskyttelses- for byområdet i stigende grad inddra- placeres, fordi de er uforenelige med årsag til udpegningen. På arealer med friluftsliv både til lands og langs land handler primært om placering områdernes landskabs-, natur- ges til boliger eller erhverv. andre interesser. Eksisterende grønne grundvandsressourcer eller vandløb kysterne. Støttepunkter indebærer generelt i landområdet af de areal- og kulturværdier. kiler, kystkiler og ringe, hvor der ikke må store friluftsanlæg indrettes på kun beskedne anlæg: Lidt parkering, eller bygningskrævende anlæg, som 4.3.2 Friluftsanlæg skal så vidt er plads til flere store anlæg, hvis vilkår, der tager hensyn hertil. Store primitiv teltplads, shelters, anløbsbro, er særligt indgribende landskabe- muligt anvendes til flere forskellige de begrænsede grønne områder og behovet for alment friluftsliv skal til- græsningsarealer til rideanlæg skal kiosk, mindre udlejnings- eller ud- ligt set, fx golfbaner og rideanlæg. friluftsaktiviteter og være offent- åbne landskaber er det et grundlæg- godeses, hører også hjemme i zone 1. tage hensyn til § 3-naturområder, fx skænkningssteder og naturformidling. Golfsportens hastige vækst har øget ligt tilgængelige. Ved indpasning ved græsning og gødningshåndtering. Derfor kan de ofte etableres uden at behovet for nye golfbaner. Store ride- af friluftsanlæg i landområdet skal For at sikre en optimal udnyttelse af gende princip, at der så vidt muligt 48 placeres i landområdet uden for planlægges for en flersidig anven- Zone 2 er en zone med bl.a. beskyt- Nye golfbaner skal ved tilladelse til genere de landskabs- og naturvær- anlæg omfatter ridehaller, stalde til støj, belysning, bygninger og an- delse af friluftsanlæg i det åbne land. telsesinteresser samt den 4. grønne vandindvinding tilgodese hensyn til dier, som de besøgende kommer for 40-50 heste, ridebaner og græsnings- læg begrænses og udformes med Offentligheden bør have adgang til at ring og kileforlængelserne. Her er nærliggende vådområder. I områder at nyde. Støttepunkter skal have god arealer med lukkede folde. Retnings- hensyntagen til omgivelserne. benytte anlæg og bygninger af almen der mulighed for at indpasse areal- med kildepladszoner skal golfbaner stiadgang, og kan de nås med offent- linjerne skal sikre, at de store anlæg 4.3.3 Der kan etableres støtte- interesse, der skal tages hensyn til krævende friluftsanlæg, hvis der tages etableres og drives med et minimalt lig transport, er det en fordel. De kan placeres rigtigt og indrettes hensigts- punkter for friluftslivet ved ople- naturen, så anlæggene også bliver særlige hensyn til beskyttelsesinteres- forbrug af gødning og pesticider, dvs. med fordel indrettes i eksisterende mæssigt i forhold til fx beskyttelses- velsesmuligheder i de regionale udflugtsmål, og der skal anlægges ser, landbrug, skovrejsning, lav- at der anvendes robuste græstyper, bygninger eller ved friluftsanlæg i det interesser og flersidig anvendelse. friluftsområder langs kysten og i stier, som giver adgang til andre bundsarealer og andre planinteresser, og at der udføres den pleje af golf- åbne land. natur- og landskabsområder. Gen- herunder de værdier, der er årsagen banerne, der kræver mindst forbrug Friluftsanlæg ved kyst og sø kret vurdering ikke skader beskyt- nemføres dette, kan friluftsanlæg til udpegningen af beskyttelsesområ- af gødning og pesticider. I særligt Kulturelle anlæg, Nye anlæg forudsætter, at der telsesinteresserne. Støttepunkter til fx golf og ridning også bruges til det. Det forudsættes, at eventuelle værdifulde landbrugsområder skal der forlystelser og overnatning fore-ligger et konkret projekt med skal fortrinsvis placeres, hvor der aktiviteter som gåture, skiløb, cyk- friluftsanlæg i zone 2 ikke griber ind i tages hensyn til landbrugets struktur, De fleste kulturelle anlæg, forlystelser oplysninger om placering, omfang, er god stiadgang og tilgængelighed ling, leg og boldspil. Anlæggene skal beskyttede områder såsom § 3-natur- og i skovrejsningsområder skal skov- og overnatningsanlæg bør placeres i miljøpåvirkninger mv. Endvidere skal iøvrigt. De kan indrettes i eksiste- være store nok til, at de forskellige områder, potentielle vådområder og plantning indgå i anlægget. byområdet, hvor udbuddet af service, der udarbejdes lokalplan og evt. til- rende bygninger eller knyttes til aktiviteter ikke forstyrrer hinanden og fredede områder mv. I biologiske oplevelser og trafikbetjening er stort. læg til Helhedsplanen. eksisterende frilufts-, kultur- eller indrettes, så naboer og brugere ikke kerneområder og spredningskorridorer Zone 3 er områder, hvor der kan Museer, teatre, hoteller, vandrerhjem, overnatningsanlæg i landområdet. udsættes for risiko eller gener. skal der tages særligt hensyn til dyrs etableres nye arealkrævende fri- campingpladser og autocamping skal I støttepunkter kan der etableres og planters levesteder, og anlæggene luftsanlæg, hvis der tages hensyn normalt ikke placeres uden for byen. retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 Helhedsplan 2009-2020 landområdet, når det efter en kon- retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning 49 landområdet landområdet Friluftsanlæg begrænsede anlæg, der støtter det 4.3.9 Golfbaner, rideanlæg og andre 4.3.11 Der kan generelt etable- almene friluftsliv. arealkrævende anlæg med bygnin- res nye badestrande langs kysten, 4.3.4 Naturskoler, fritidscentre ger skal overalt tilpasses landskab såfremt det er foreneligt med og besøgsgårde kan etableres i og beplantning, og terrænregule- beskyttelsesinteresser og andre zone 3. I zone 2 kan naturskoler, ring må kun finde sted i begræn- planmæssige interesser. Konkret fritidscentre og besøgsgårde og set omfang. Anlæg, bygninger og kan der langs kysten anlægges eller tilsvarende begrænsede bygnings- udenomsarealer skal i videst muligt udvides badestrande ved Mikkelborg anlæg etableres eller indrettes i omfang være offentligt tilgænge- Strandpark. På eksisterende og eksisterende bygninger, når anven- lige. Bygninger og parkeringsanlæg nye badestrande kan der etableres delsen efter en konkret vurdering skal holdes samlet og knyttes til støttepunkter for friluftslivet med ikke skader beskyttelsesinteresser- eksisterende bygninger, hvis det mindre bygninger til betjening af ne. Zonerne 1, 2 og 3 fremgår ikke strider mod landskabshensyn badegæsterne. af kort for friluftsanlæg. eller medfører væsentlige støj- 4.3.13 Overflødiggjorte landbrugs- 4.3.6 I zone 1 kan der ikke etable- eller trafikgener. Der må ikke indret- bygninger, der ikke ligger i de regio- res nye golfbaner, rideanlæg eller tes kunstig belysning, bortset fra nale friluftsområder, kan indrettes andre større, landskabeligt ind- dæmpet belysning ved bygninger med indtil 10 værelser/ferielejlig- gribende areal- eller bygningskræ- og parkering. Anlæggets drift må heder på maks. 40 m², når ejeren vende friluftsanlæg, og eksisterende ikke forringe grundvandskvalite- selv bor på ejendommen. anlæg kan ikke udvides. ten. Golfbaner, der ligger inden for 4.3.14 Primitive teltpladser kan i 4.3.7 I zone 2 kan nye golfbaner, kildepladszoner og nitratfølsomme princippet etableres overalt, hvor rideanlæg og andre arealkrævende områder, skal drives miljøvenligt, det efter en konkret vurdering ikke friluftsanlæg, der kræver bygnin- hvilket betyder, at banerne etableres skader beskyttelsesinteresser. Turist- ger, anlægges, og eksisterende kan og drives med et minimalt forbrug campingplads kan etableres som vist udvides under forudsætning af, at af gødning og pesticider. Vanding på kort for friluftsanlæg. landskabs-, natur- og kulturværdier skal så vidt muligt ske ved brug af 4.3.15 Nye vandrerhjem kan indret- inden for beskyttelsesområder ikke overflade- eller genbrugsvand. tes i eksisterende bygninger i land- forringes, og der tages hensyn til 4.3.10 Der kan etableres støt- området, såfremt det ikke forringer Helhedsplanens øvrige retningslinjer. tepunkter for friluftslivet med bl.a. landskabs-, natur- og kulturværdier 4.3.8 I zone 3 kan nye golfbaner, primitive teltpladser og anløbsbroer inden for beskyttelsesområderne. Signatur rideanlæg og andre arealkrævende for kanoer og kajakker langs kysten, 4.3.17 Mindre anlæg af lokal be- 0 friluftsanlæg, der kræver bygninger, og hvor det efter en konkret vurde- tydning (kultur- og naturformidling anlægges, og eksisterende anlæg ring ikke skader beskyttelsesinteres- med tilknytning til det åbne land) kan udvides i områder uden beskyt- serne. kan efter konkret vurdering tillades telsesinteresser. indrettet i eksisterende bygninger. 0 1 2 km 1 Mulig ny campingplads Friluftanlæg 2 km retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægning Helhedsplan 2009-2020 1 Zone 2 Zone 3 Signatur Eksisterende lystbådehavn Mulig ny campingplads Kommunegrænse Zone 1 Zone 3 Helhedsplan 2009-2020 Eksisterende lystbådehavn Kommunegrænse 2 km Friluftanlæg Zone 1 Zone 2 50 0 Signatur Mulig ny campingplads Zone 1 Zone 2 Zone 3 retningslinjer for arealanvendelse og rammer forEksisterende lokalplanlægning lystbådehavn51 Kommunegrænse
© Copyright 2024