Regulativ for TØMNINGSORDNING for bundfældningstanke til husspildevand i Thisted Kommune Gældende fra 1. januar 2012 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Lovgrundlag ............................................................. Formål ..................................................................... Regulativet ............................................................... Almindelige bestemmelser .................................. Tømningsordningen ........................................... Hustanken – beliggenhed, indretning og drift ...... Administration .................................................... Dispensation ..................................................... Overtrædelse ...................................................... Klage .................................................................. Ikrafttræden ....................................................... s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. s. 2 2 3 3 3 4 5 5 6 6 6 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet i henhold til: Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1448 af 11. december 2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Lov nr. 633 af 7. juni 2010 om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. Lov nr. 1333 af 19. december 2008 om iindrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesloven). Formål Regulativets formål er at sikre, at tømning, transport og slutdeponering af affaldsprodukter fra hustanke sker på miljømæssig forsvarlig vis samt sikre en bedre kontrol af funktion og tilstand af hustanke. Med regulativet fastsættes pligter og rettigheder for berørte grundejere og for spildevandsforsyningsselskabet Thisted Vand. 2 Regulativet 1. Almindelige bestemmelser 1.1. Regulativets gyldighedsområde m.v. 1.1.1. Bestemmelserne i regulativet omfatter alle ejendomme, som ikke er tilsluttet Thisted Vand A/S´ s spildevandsanlæg og som i forbindelse med afløbssystemet for husspildevand har etableret en hustank med afløb (septiktanke, trixtanke, bundfældningstanke eller lignende tanke). Ejendomme med tørkloset eller samletanke er ikke omfattet af ordningen. 1.1.2. Enhver ejer af ejendom med hustank/e har pligt til at deltage i tømningsordningen og betale den fastsatte takst og lade hustanken/e kontrollere og tømme ved Thisted Vand A/S´s foranstaltning. 1.1.3. For anlæg omfattet af kontraktligt medlemskab af Thisted Vand A/S efter § 7 i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. er Thisted Vand A/S ansvarlig for tømning af hustankene. Tømning af hustankene er omfattet af tømningsordningen. 2. Tømningsordningen 2.1. Tømningsordningens omfang 2.1.1. Tømningen foregår ved Thisted Vand A/S´s foranstaltning. 2.1.2. Tømningshyppigheden er 1 gang pr. år og sker i perioden 1. marts – 1. november. Ejeren kan rekvirere ekstra tømning hos tømningsfirmaet eller øvrige godkendte transportører af spildevand, idet spildevandet da skal afleveres på et af Thisted Vand A/S´s renseanlæg inden for normal arbejdstid og efter nærmere aftale med Thisted Vand A/S. 2.1.3. Tømningsordningen omfatter opsugning af slam fra septiktanke, trixtanke og lignende mindre private bundfældningsanlæg, afvanding og hygiejnisering samt transport m.v. til slutbehandlingsanlæg. Tankene tømmes efter KSA-systemet (Kombineret Slamsuger – og Afvandingssystem) eller et lignende system, dvs. at tanken efter tømningen efterfyldes med rejektvand. Ligeledes omfatter ordningen administration af området. 2.1.4. Såfremt grundejeren ikke ønsker, at tanken efterfyldes med rejektvand, skal dette meddeles til Thisted Kommune og Thisted Vand A/S. Ejeren har herefter pligt til selv at fylde tanken med vand til underkant af Tstykket umiddelbart efter tømningen. 2.1.5. Tømningsordningen omfatter ikke nogen form for rensning eller vedligeholdelse af ejendommens øvrige kloaksystem. 2.1.6. forsvarligt. Den enkelte ejer skal sikre, at hustanken fungerer miljømæssigt 2.1.7. I forbindelse med tømning kontrolleres T-røret. Ved første tømning måles hustankens volumen. Resultatet meddeles brugeren og Thisted Kommune. 3 2.1.8. Tømning, transport og behandling af slammet udliciteres blandt slamsugerfirmaer, og resultatet indarbejdes via driftsbudgettet i tømningsordningen. 2.2. Betaling 2.2.1. Tømningsordningen skal hvile økonomisk i sig selv, og må ikke påvirke øvrige tiltag på spildevandsområdet. 2.2.2. For deltagelse i tømningsordningen betales for hver hustank det af Thisted Vand A/S fastsatte – og af Thisted Kommune godkendte bidrag pr. tømning. 2.2.3. Bidraget pr. tank for den obligatoriske årlige tømning af hustanke fremgår af Thisted Vand A/S´s takstblad, der offentliggøres på Thisted Vand A/S´s hjemmeside.Bidraget opkræves hvert år af Thisted Vand A/S. 2.2.4. Såfremt tanken ikke kan tømmes pga. forhold i pkt. 3, opkræves ejendommen for forgæves tømning. Der opkræves et særbidrag for ekstra tømning, når tømning foretages ud over den årlige ordinære tømning. 2.2.5. Tømningsbidraget er fastsat for én årlig tømning pr. hustank med volumen på op til 3 m3. Tankvolumen derudover afregnes efter antal m3 volumen. Tømningsbidraget beregnes på grundlag af driftsbudget for tømningsordningen det pågældende år, tillagt forrentning og afskrivning af anlægsudgifter, der vedrører tømningsordningen samt administrative udgifter. 2.2.6. Tømningsbidragets størrelse godkendes af Thisted Kommunes Byråd hvert år og fremgår af Thisted Vand A/S´s takstblad. 2.2.7. Driftsbidrag har i henhold til inddrivelseslovens §11 samme fortrinsret som de på faste ejendomme hvilende kommunale skatter. Ved manglende rettidig betaling kan driftsbidraget inddrives ved udpantning af den bidragspligtige ejendom, uden hensyn til om ejendommen senere måtte have skiftet ejer. Bidrag, der ikke betales til forfaldsdato, tillægges renter på samme måde som forfaldne kommunale ejendomsskatter. Byrådet kan foretage ændringer i bestemmelserne i denne vedtægt, dog under de rammer, der er fastsat i lovgivningen. 3. Hustanken – beliggenhed, indretning og drift. 3.1. Ejeren er forpligtet til 3.1.1. At give adgang for Thisted Vand A/S´s repræsentanter herunder entreprenør til at udføre arbejdet. 3.1.2. At sikre den fornødne adgang for personale og materiel til tømning af husstanken, således at tømningen kan foregå uden risiko for skade på beplantning, hegn, tømningskøretøj m.v. Adgangsvejen skal være ryddet, så den er mindst 3,5 m bred og der skal være en frihøjde på mindst 4,5 meter 3.1.3. At sikre at pladsen omkring tanken holdes ryddet så tømning kan foregå uhindret og at afstanden fra bundfældningstank til kørefast vej for slamsuger ikke overstiger 50 m. 3.1.4. At sikre at hustankene fungerer forsvarligt. 4 3.2. Ejeren skal 3.2.1. Anmelde ændringer af tanken til Natur- og miljøafdelingen i Thisted Kommune samt Thisted Vand A/S. 3.2.2. Indhente godkendelse hos Natur- og miljøafdelingen i Thisted Kommune forud for etablering af nye hustanke, nedsivningsanlæg og lignende. 3.2.3. Foretage almindelig vedligeholdelse og reparation af ejendommens afløbssystem, herunder for egen regning rekvirere tømning i fornødent omfang ud over den årlige tømning. Tømningen skal foretages af et godkendt slamsugerfirma. 3.2.4. Sikre at dækslet skal være placeret således på tanken, at inspektion, pasning og tømning er mulig. Hustanken skal være afdækket med et tæt dæksel, der skal have en styrke svarende til den aktuelle færdsel. Dækslet kan være af beton, plast eller jern, men må vægtmæssig ikke overstige den grænse, der er sat af Arbejdstilsynet, og som pt. er 25 kg. Dækslet skal være placeret i terrænhøjde og skal være synligt på tømningstidspunktet. Grundejeren kan undtagelsesvis frigrave dækslet og afdække midlertidig, så tømningen kan udføres. 4. Administration 4.1. Samtidig med at en ejendom får tilladelse til en ny hustank, vil denne blive tilmeldt tømningsordningen. 4.2. Afmelding fra tømningsordningen finder sted, når ejendommen tilsluttes Thisted Vand A/S ´s spildevandsanlæg, eller når boligen nedlægges. 4.3. Thisted Kommune er myndighed for håndhævelse af bestemmelserne i dette regulativ. 4.4. Thisted Vand A/S forestår planlægning, administration og tilsyn med tømningsordningen. 5. Dispensation 5.1. Der kan normalt ikke dispenseres fra regulativets regler. 5.2. Hvis der forekommer helt specielle forhold i forbindelse med eksisterende adgangsforhold til hustanken, kan der dog meddeles dispensation fra tømningsordningen for hustanke. 5.3. Ansøgning om dispensation skal fremsendes skiftlig til Thisted Vand A/S vedlagt begrundelse for ansøgningen. En dispensation vil være betinget af et krav om dokumentation i hvert enkelt tilfælde – for så vidt angår miljømæssig forsvarlig håndtering og deponering af slam og spildevand. Eventuel dispensation meddeles af Thisted Kommune som miljømyndighed. 6. Overtrædelse 6.1. Overtrædelse af regulativets bestemmelser kan straffes med bøde jf. § 54 stk. 2 i bekendtgørelsen om spildevandstilladelser m.v. efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 7. Klage 7.1. Klage i medfør af dette regulativ rettes til Thisted Vand A/S. 7.2. Afgørelser truffet af Thisted Vand A/S i henhold til dette regulativ kan indbringes for Byrådet i Thisted Kommune. 5 7.3. Byrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 8. Ikrafttræden 8.1. Regulativet træder i kraft den 1. januar 2012. Således vedtaget i Thisted Kommunes Byråd den ……………….. Lene Kjeldgaard Jensen Borgmester Carsten Sand-Nielsen Kommunaldirektør 6
© Copyright 2024